GT01-2026

INDHOLD

FRUGT & BÆR

20 Efterspørgsel efter danske kvalitetsnødder

22 G11 mere og mere udbredt

41 Et erhverv der forsvandt

GRØNTSAGER

26 Kompost i teori og praksis

30 Mulching som redskab mod klimaekstremer

34 Præcisionslaser til små marker

36 Klimatiltag i praksis

Lad os dyrke din forretning sammen

Hos BDO er vi eksperter i gartneribranchen. Vi hjælper dig hele vejen rundt – fra ESG og revision til skat, moms, produktansvar og afgifter.

Når kravene vokser, står vi klar med rådgivning, der giver dig det bedste grundlag for at dyrke det, der betyder mest.

Book et uforpligtende møde, og lad os sammen skabe de bedste forudsætninger for din forretning.

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Udgiver: HortiAdvice

Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

142. årgang

Udkommer næste gang den 28. februar 2026 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Et nyt år med blikket rettet fremad

2025 vil for mange i det danske gartnerierhverv blive husket som et år med markante forandringer. CO2-afgiften trådte i kraft, emballagegebyrer blev pålagt uden tilstrækkelig hensyntagen til erhvervets virkelighed, og flere centrale plantebeskyttelsesmidler blev trukket tilbage med kort afvikling, uden at brugbare alternativer stod klar. Samtidig er bureaukratiet fortsat vokset og har taget tid og ressourcer fra det, gartnerierne egentlig er sat i verden for: At producere sunde fødevarer og smukke planter af høj kvalitet.

Det er vilkår, der udfordrer både drift, investeringsmuligheder og fremtidsplaner. Men de ændrer ikke ved én grundlæggende kendsgerning: Det danske gartnerierhverv er både omstillingsparat, innovativt og drevet af en stærk passion for faget.

Gartnerierne har i årtier investeret målrettet i energieffektivisering, ny teknologi og mere bæredygtige produktionsformer. Ikke fordi det var nemt eller billigt, men fordi ansvarlig produktion, kvalitet og langsigtet udvikling er en del af erhvervets fundament. Den vilje forsvinder ikke, selvom rammevilkårene til tider gør arbejdet unødigt vanskeligt.

Når vi nu tager hul på 2026, gør vi det med et klart blik rettet fremad. Det kommende år skal bruges til at skabe mere stabile og forudsigelige rammer for gartnerierhvervet. Det gælder både i forhold til klima- og energiafgifter, adgang til relevante støtteordninger og ikke mindst en mærkbar reduktion af det bureaukrati, som i dag fylder alt for meget i gartneriernes hverdag.

Hos Dansk Gartneri vil vi i 2026 arbejde målrettet for rammevilkår, der styrker dansk produktion frem for at svække den. Det handler blandt andet om at presse på for lavere moms på frugt og grønt, så sunde, danskproducerede fødevarer bliver mere konkurrencedygtige for forbrugerne. Og det handler om færre og mere proportionale administrative krav, hvor tillid og faglighed vejer tungere end kontrol og skemaer.

Der er brug for et stærkt dansk gartnerierhverv. For klimaet, for forsyningssikkerheden, for arbejdspladserne og for forbrugerne. Det ansvar er erhvervet klar til at løfte. Men det kræver, at rammerne er til at arbejde indenfor.

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

ByGrowers har overtaget

Rosa Danica pr. 1. januar 2026. Rosa Danica brandet lever videre ligesom samarbejdet med W. Kordes Söhne om udvikling af Kordana® roser. Foto: Lis Madsen

Perfekt match på

produktpaletten

Den 1. januar 2026 overtog Bygrowers nabogartneriet Rosa Danica. Det har udløst stribevis af synergieffekter og ikke mindst en udvidelse af sortimentet, der styrker årshjulet for salget.

Lis Madsen

Ideen har ulmet siden Mors dag i 2024, da Bygrowers manglede væksthusareal, der egnede sig til Kalanchoe. Nicolai Abildgaard, der er ejer og CEO i Bygrowers i det østlige Odense, spurgte Torben Moth Madsen, nu tidligere ejer af Rosa Danica i Marslev, om han var interesseret i at leje et areal ud i en periode vel vidende, at væksthusene på Radstrupvejen stod tomme i perioder.

Nicolai Abildgaard, By Growers, (til venstre), har pr. 1. januar 2026 overtaget Rosa Danica fra Lis og Torben Moth Madsen. De to fortsætter som tovholdere i gartneriet i det kommende år, ligesom alle Rosa Danicas erfarne medarbejdere. Også samarbejdet om udvikling af nye Kordana® roser med W. Kordes Söhne fortsætter uændret.

Og sådan blev det. Bygrowers lejede 10.000 m2 væksthuse fra 1. januar til 1. juli 2025, og det blev starten på mere snak, der førte til, at Bygrowers pr. 1. januar 2026 overtog Lis og Torben Moth Madsens livsværk Rosa Danica på Kertemindevejen i Marslev på den betingelse, at de tidligere indehaver fulgte med det første år. - Vi er rigtig glade for den løsning. Vi er blevet 65 år og vi har været omkring forskellige modeller for generationsskifte dog uden at finde den helt rigtige. Det har der været en mening med, og det er vi glade for i dag. Vi har virkelig nydt at drive gartneri som et makkerpar i 38 år og kunne også godt være fortsat. Men dette er den absolut mest fornuftige løsning. Vi skal være med til at køre tingene på plads og integrere produktionen af de kulturer, vi kender, uden at der bliver tabt noget mellem stolene, siger Torben Moth Madsen, der samtidig glæder sig over, at Rosa Danicas produktion og brand nu lever videre med Bygrowers som den nye ejer.

Producerer det, der giver mening Med overtagelsen får Bygrowers tre nye kulturer – potteroser, Campanula og Schlumbergera – på produktpaletten, og det er en god del af baggrunden for, at Nicolai Abildgaard har valgt at tage det store skridt at overtage Rosa Danicas 65.000 m2 væksthuse på Kertemindevejen og fortsat leje gartneriet på Radstrupvejen. Samtidig fortsætter samarbejdet om produktudvikling af Kordana® roser med den tyske forædlingsvirksomhed W. Kordes Söhne uændret.

- Det handler om en udvidelse af vores sortiment og ikke mindst om et større fokus på sæson og dermed samtidig en bedre arealudnyttelse. Det er tre supervigtige kulturer, vi nu får med i vores udbud. Tre kulturer, der for 80-90 procents vedkommende afsættes sydpå, mens vores sæsonkulturer i stadig højere grad kører nordpå. Med det udvidede sortiment har vi noget at snakke med vores kunder om 52 uger om året, for vi har altid en kultur, der er i

Lotte Bjarke

sæson, og det bliver oplagt lige at få noget ekstra med, siger Nicolai Abildgaard, der understreger, at fordelingen af kulturer i produktionen afhænger af markedet.

- Vi producerer det, der giver mening. Vi producerer ikke roser i 80.000 m2, hvis der kun er behov for roser fra 60.000 m2. Nu har vi mulighederne for at skrue op og ned for produktionen og har fuldt fokus på, at vi producerer det, der sælges, pointerer han og tilføjer, at Rosa Danicas medlemskab af Royal FloraHolland er opsagt pr. 1. januar 2026.

- Det gav salget et boost i en periode, men det er også blevet hverdag i Holland, tilføjer Torben Moth Madsen.

Medarbejderne følger med Alle medarbejdere i Rosa Danica fortsætter efter overtagelsen, og det er af afgørende betydning for den nye ejer.

- Noget af det vigtigste i dag er at kunne fastholde personale. Det bliver sværere og sværere at finde de folk, der kan noget, og derfor er det blevet endnu mere vigtigt at fastholde medarbejderne. Også her kommer en bredere sæson til nytte. Vi kan ikke længere bare sende folk hjem i tre måneder. Der er måske nok en risiko ved

sæsonkulturer, men vinterkulturer er lig med arbejdsflow, og det betyder rigtig meget, fastslår Nicolai Abildgaard. En anden væsentlig baggrund, for at begge parter glæder sig over sammensmeltningen af de to virksomheder, er de øjeblikkelige synergier, der har kunnet hentes i afdelingen for bureaukratisk bøvl. - Hold nu helt k…. Mps, miljø, emballage. Rapportering og myndighedskrav. Det fylder helt enormt i hverdagen og på spisebordet om aftenen. Når jeg tænker 10-15 år tilbage på, hvor mange mennesker der skulle bruges i administrationen. Det er jo helt vildt, som det er eskaleret. Nu skal der ikke bruges to mand til det hele men én, fordi der kan hentes synergier ved sammenlægningen, siger Torben Moth Madsen, mens Nicolai Abildgaard nikker ivrigt og tilføjer, at der også er gode synergier at hente på indkøbssiden og i gartneriets egen salgsorganisation.

Samler produktionen

Med overtagelsen af Rosa Danicas produktionsareal på 100.000 m2 følger en anselig arealudvidelse for Bygrowers i 2026. Men det er planen, at det kun skal være i 2026.

Effektiv automatisering til moderne planteproduktion

Vi hjælper gartnerier med at optimere arbejdsgange gennem skræddersyede automationsløsninger. Med egen tegnestue designer og udvikler vi løsninger, der matcher netop din produktion – fra plantehåndtering til pakkeri.

Vores løsninger inkluderer robot- og visionsløsninger, transplantere, transportbånd, kran- og vaskemaskiner til mobilborde samt service og vedligehold af eksisterende anlæg.

Ulrik Rasmussen

Pr. 1. januar 2027 har gartneriet nemlig opsagt et lejemål i det nordlige Odense på 50.000 m2, så udvidelsen bliver ikke så omfattende, som det umiddelbart ser ud til. Også af den grund er det vigtigt, at Lis og Torben Moth Madsen og deres mange dedikerede medarbejdere fortsætter med al den knowhow, de har opbygget om deres tre kulturer, men som medarbejderne i Bygrowers ikke har nogen erfaring med. - Det handler også om at samle mere af produktionen på den samme side af Odense. Jeg havde ikke taget det store skridt, hvis Rosa Danica havde ligget i Stige. Det har stor betydning i hvert fald psykologisk, at man ikke skal til den anden ende af byen. Det opdagede jeg, da jeg i første omgang lejede gartneriet på Radstrupvejen, der er nærmeste nabo til mit eget gartneri, siger Nicolai Abildgaard. Før sammenlægningen rådede Bygrowers over 215.000 m2 produktionsarealer på en håndfuld adresser omkring Odense med hovedkontor på Nyborgvej i Odense SØ og er dermed et af Europas største potteplantegartnerier. n

Ove Lundager, indehaver og CEO i potteplantegartneriet Lundager, har pr.

1. januar 2026 overtaget Hawaii Gartneriet fra brødrene Thorsten Lund og Stefan Lund. Stefan Lund skal fremover stå for produktionsplanlægning hos Lundager i samarbejde med Ove Lundager.

Nichekulturer driver værket

Med overtagelsen af Hawaii Gartneriet pr. 1. januar 2026 har potteplantegartneriet

Lundager A/S udvidet sit i forvejen store antal nichekulturer og har fået mere samling på produktionen.

Ved årsskiftet overtog Ove Lundager, der står bag potteplantegartneriet Lundager i Fangel syd for Odense, Hawaii Gartneriet i Allested-Vejle fra brødrene Thorsten Lund og Stefan Lund. Ideen har været på tale i et års tid, før den blev realiseret på baggrund af bl.a. de voksende krav til administration, der rammer gartnerierne hårdt med certificeringer, emballageregulativer og miljøkrav, der udløser store mængder bureaukrati.

- Vi har snakket sammen i en periode og kender hinanden godt bl.a. fra gartnerskolen. Så forbindelsen var der, og vi kan stole på hinanden. Vores visioner og måden at drive gartneri på passer godt sammen. Vi vil gerne lave specialprodukter og kvalitet til wholesale, men Thorsten og Stefan var løbet lidt sur i den administrative byrde. Her har vi en større organisation,

der bedre kan håndtere det, og der er selvfølgelig også en synergieffekt at indkassere, siger Ove Lundager, der har overtaget hele virksomheden og dens medarbejdere samt et stopfyldt lager af grønne planter i et stort sortiment.

- Vi har en del sammenfaldende kulturer, men Hawaiis sortiment kommer også til at tilføre fornyelse til vores. Vi vil rigtig gerne bibeholde specialiteter, der ikke er andre, der producerer her i landet, pointerer han.

Balance på vej i markedet

Mens Thorsten Lund har valgt at stoppe, fortsætter Stefan Lund hos Lundager, hvor han i parløb med Ove Lundager skal varetage produktionsplanlægning. En funktion, der er stort pres på i en virksomhed med utroligt mange varenumre og partier i vidt forskellige størrelser fra kæmpeordrer til

europæiske retailkæder til dag-til-dag salg.

- Når man skal have store ordrer på måske 50.000 planter afsted til tiden, er der et stort behov for planlægning. Det har alene hvilet på mine skuldre indtil nu, så jeg glæder mig meget til at blive aflastet og til at have Stefan at dele opgaven med, siger Ove Lundager.

Han fortæller samtidig, at der ikke forelå nogle oplagte generationsskifteplaner i Hawaiigartneriet, mens der er tænkt tanker i forhold til Lundagers fremtid.

- Jeg tror på, at der er mere balance på vej i markedet, bl.a. fordi den store hollandske producent af billige grønne planter, Bunnik, er lukket ned. Mere balance, der vil gøre, at vi kan få de helt nødvendige prisstigninger, der er forudsætningen for, at vi fortsat kan have potteplanteproduktion i Danmark, tilføjer Ove Lundager.

Lotte Bjarke

Mange nyheder på vej

Hawaii Gartneriets 33.000 m2 kommer til at erstatte 27.000 m2 lejet areal i Stige, som Lundager har opsagt pr. 31. december 2025. Dermed er udvidelsen begrænset, men der er til gengæld transport at spare. Placeringen af produktionen på begge sider af Odense har betydet unødig meget håndtering af planterne, der nu kan undgås. Det er også en del af baggrunden for købet. Administration og salg samles på hovedkontoret i Fangel.

Samtidig giver det ekstra muligheder for at tilrettelægge og strømline produktionen. - Vi har overtaget et fyldt gartneri, så i første omgang sælger vi os igennem varelageret. Men det er tanken at dele produktionen bedre op, så vi samler ens varer et sted, ligesom de store størrelser fremover generelt vil blive produceret i AllestedVejle, men mini’erne samles på Fangelvej, forklarer Ove Lundager, der forventer, at omrokeringen kommer til at tage et års tid.

Hawaii Gartneriets brands er ikke en del af handlen, så alle produkter vil fremover blive markedsført med Lundagers eget brand. Dermed er der masser af nyt på vej fra Lundager. Det gælder dels specialkulturer fra det tilkøbte sortiment, men også resultater af Lundagers fortsatte forædling og produktudvikling. Ove Lundager lover 3040 nye planteprodukter i løbet af 2026. - Vi arbejder målrettet på at finde nye produkter, og vi vil så absolut blive ved med at introducere nyheder. Vi tror virkelig på det og på, at det er vejen ind i fremtiden. Når man kan tilbyde så mange nicher, er der altid noget, der rammer plet i markedet, siger han og tilføjer, at gartneriets egen forædling i den sammenhæng er vigtig, fordi den giver bedre mulighed for at kontrollere mængder såvel som pris. Sorterne

produceres dels i gartneriet i Danmark dels på licens i USA, Canada, Japan og Australien.

Mere vækst på vej

Med tilkøbet lander Lundagers produktionsareal på mere end 113.000 m , hvor der produceres både færdigvarer og stiklinger dels til eget brug dels til salg, når det gælder gartneriets egne sorter. Desuden er der et stort keramiklager til det voksende keramiksortiment, virksomheden også står bag. Og det stopper ikke her. Ved siden af gartneriet på Fangelvej er store entreprenørmaskiner i gang med at planere et større areal med henblik på opførelse af yderligere lager- og produktionsareal.

- I forbindelse med overtagelsen har vi sat projektet lidt på pause her i 2026. Vi har tilladelse til at planere, men har ikke byggetilladelsen i hus endnu. Men det er også meget godt, for vi er i gang med at gentænke projektet. En ide om at etablere vertical farming med dyrkning i mange lag viste sig at blive alt for stor en investering, så det er helt fint at få projektet skubbet lidt, mens vi får overtagelsen af Hawaii Gartneriet helt på skinner, siger Ove Lundager. n

40 år med LUNDAGER

Tradescantia ’Pink Paradise’ er et resultat af Lundager Breeding’s forædlingsarbejde. Der er bl.a. solgt 1,5 mio. stiklinger til det amerikanske marked. Egne sorter er en god vej til større kontrol med mængder og pris, mener Ove Lundager.

Den 31. december 2025 fejrede gartneriet Lundager sit 40 års jubilæum. i 1985 købte den 21-årige Ove Lundager sit første gartneri i Ulfborg, hvor det de næste 19 år blev til ikke alene planteproduktion men også havecenter og transportvirksomhed. Men det var planteproduktionen, der trak, og i 2004 blev beslutningen om at flytte produktionen til Odense taget for at få mulighed for at konsolidere driften, professionalisere arbejdsgangene og udvide kapaciteten. Siden er det gået slag i slag, og Lundager har i dag produktion på seks forskellige adresser i Odense-området, hvor der hvert år produceres millioner af grønne planter. Desuden arbejder Lundager Breeding med udvikling af nye sorter, mens Designs by Lundager designer keramik som supplement til plantesortimentet.

Potteplantegartneriet Lundager producerer grønne planter i et gigantisk sortiment. Specialprodukter og kvalitet til wholesale er vigtige elementer i strategien. Overtagelsen af Hawaii Gartneriet tilfører nye produkter og giver synergieffekter.

GLIMT | fra nær &

Bonus på frugt og grønt

Fra slutningen af januar 2026 får Coops medlemmer 5 procent bonus på alt frisk frugt og grønt købt i Brugsen, SuperBrugsen, Kvickly og 365discount. Tanken er, at det skal blive mere attraktivt at lægge sunde varer i indkøbskurven, skriver koncernens månedsmagasin Samvirke. Den nye medlemsbonus afløser tidligere og mere komplicerede bonusmodeller og er kommet i stand efter en undersøgelse hos medlemmerne. Med den nye bonusmodel forventer Coop, der har godt to mio. medlemmer, at udbetale mere end dobbelt så meget bonus til medlemmerne som hidtil.

Generationsskiftet kniber i Holland

En hollandsk undersøgelse viser, at frugtavl er den gren af hollandsk jordbrug, hvor generationsskiftet er mindst sikret. Omkring halvdelen har ikke nogen efterfølger, mens næsten en tredjedel oplyser, at de har en efterfølger til at fortsætte plantagen, når de selv stopper. Det skriver NFO ifølge en undersøgelse foretaget af AgriDirect, der har speciale i markedsundersøgelser indenfor landbrug. Undersøgelsen viser desuden, at på tværs af hele hollandsk landbrug er halvdelen af virksomhedsejerne 60 år eller ældre, og 29 procent er over 65 år. De ældste er markbrugere indenfor landbrug, der har en gennemsnitsalder på 61,1 år. Dernæst kommer frugtavlere med en gennemsnitsalder på 60,5 år, mens grøntsagsavlere er 59,6 år, planteskoleejere er 58,9 år, ejere af væksthusgartnerier er 58,4 år, og blomsterløgavlere er 58,0 år. De yngste virksomhedsejere i hollandsk jordbrug er ejere af malkegedbesætninger med en gennemsnitsalder på 56,2 år. Ifølge AgriDirect er generationsskifte en af hollandsk landbrugs største udfordringer i de kommende år.

Udskiftning af æblesorter

Kick og Wuranda i Norge

De to nye, hollandske æblesorter ’Kick’ og ’Wuranda’ er plantet i Norge, hvor de dyrkes under varemærkerne Eden og Fryd. De første udbytter er i hus, og i følge fagbladet Norsk Frukt og Bær var prognosen for 2025 en tonnage på 284 tons Eden (’Kick’) og 340 tons Fryd (’Wuranda’).

Den største æblesort i Norge er ’Rød Aroma’ med ca. 3.600 tons i 2025. Prognosen for den samlede norske æblehøst i 2025 var 11.200 tons eller 17 procent mere end i 2024.

Rekordeksport af hindbær

Marokko er en af verdens største eksportører af hindbær med godt 64.000 tons i 2024/2025, en stigning på næsten 14 procent i forhold til året før. Eksporten finder sted i perioden november-maj, hvor april i 2025 var måneden med størst eksport. England er Marokkos største hindbærmarked med et salgsvolumen på ca. 20.000 tons i sæsonen 2024/2025. Siden 2020 har det nordafrikanske land været Tysklands største leverandør af friske hindbær, nemlig 19.000 tons i 2024.

Mens Marokkos produktion af hindbær er i stigning, falder landets produktion af jordbær. Marokko havde for få år siden et mål om at nå 4.000 ha med jordbær i 2030, men nu er produktionen faldet fra 3.700 ha i 2022 til 2.300 ha i 2025. Det skyldes, at Egypten kan producere jordbær 10-15 procent billigere, skriver AMI.

Valget af æblesorter, der bliver plantet i nordtyske Altes Land, ændrer sig løbende. De fleste nye sorter har en kort planteperiode på kun omkring tre år ifølge magasinet EFM, der skriver, at ’Wellant’ var den mest plantede æblesort for tre-fire år siden. I 2021-2022 udgjorde ’Wellant’ 26 procent af de plantede æbletræer, mens andelen af ’Wellant’ plantet i 2023-2024 kun udgjorde godt fire procent af de plantede træer. Det skyldes dels faldende efterspørgsel, dels afregningsprisen, der ligger på niveau med ’Elstar’. Efter ’Wellant’ begyndte avlerne at fokusere på sorter som ’Fräulein’, ’Natyra’/Magic Star samt ’Zin P143’ og i 2023-2024 også på ’Zin P186’, som er tiltænkt æbleallergikere. Men allerede nu er interessen for at plante ’Fräulein’ faldet. Det samme gælder for ’Zin P143’, hvor æblerne sælges eksklusivt til 2.000 Aldi Süd-forretninger under navnet Aldiamo. Aldi Süd udmeldte i begyndelsen af 2024 et plantestop for sorten, men senere i 2024 annoncerede Aldi Nord, at de også vil sælge ’Zin P143’, så derfor forventes det, at arealet med sorten igen vil blive udvidet i Altes Land. I plantesæsonen 2023-2024 blev der kun plantet 1,08 mio. frugttræer i Altes Land, hvilket er 30 procent færre end i ’topåret’ 2019-2020, hvor der blev plantet 1,62 mio. frugttræer.

GLIMT | fra nær & fjern

ID-kort til SKAT i farver

Udenlandske medarbejdere med arbejde i Danmark skal have et digitalt skattekort og et skattepersonnummer (cpr-nummer). Skattekortet kan medarbejderen få ved at udfylde den digitale blanket 04.063. Det kræver bl.a. et pas eller et nationalt ID-kort med oplysninger om navn, fødselsdato og -år, køn, statsborgerskab, fødested og udløbsdato på kortet. ID-kortet skal være udstedt af en offentlig myndighed. - Som noget nyt er det blevet et lovkrav, at ID-kortet, der indsendes sammen med anmodning om skattekort og skattepersonnummer, skal være i farver. Desuden skal billedet eller kopien være læsbar, og hele dokumentet skal være synligt. Ellers får man anmodningen retur, forklarede Tina Toft Pedersen, Skattestyrelsen, til deltagerne på Jordbærkonferencen i begyndelsen af december.

Tomater uden frø og skind

Det britiske frøfirma Thompson & Morgan, der især er kendt for et omfattende salg via mailorder/webshop, har tradition for at udvikle overraskende specialiteter. Nu er virksomheden på banen med cherrytomaten ’Meltaway’ F1, der kommer på markedet i løbet af foråret 2026 – i første omgang som småplanter i 9 cm potter. Det særlige ved den nye sort er, at forædlerne stort set har elimineret ikke alene frø i tomaterne men også skindet. Dermed egner sorten sig næppe til kommerciel produktion, og den er da også udviklet målrettet til hobbysegmentet, hvor undersøgelser har vist, at en barriere for at spise tomater netop er for mange frø og for sejt skind. ’Meltaway’ beskrives som nem at spise, takket være det meget tynde skind – nærmest som slik –og med god og sød smag, som en cherrytomat skal have.

Ny runde af etableringsstøtteordning

Ny forårsmesse på FloraHolland

Royal FloraHolland rundede 2025 af med at lancere en ny forårsmesse i Aalsmeer. Den nye messe, Flora Spring Expo med undertitlen Growing the future together, løber af stablen den 18. og 19. marts 2026 på lokationen Aalsmeer Oost. Messen finder ikke som vanligt sted i FloraHollands auktionshaller men på det tilstødende udendørs logistikområde, hvor der vil blive rejst fire store alumninumhaller til formålet. Hallerne bliver dekoreret med årstidens produkter og forventes fyldt med hele plantesortimentet fra snitblomster og stueplanter til sommerblomster og haveplanter.

- Producenterne vil markedsføre sig på tidspunkter, der matcher deres produkter, mens indkøberne bliver stadig mere selektive i deres valg af messebesøg, lyder det fra FloraHolland om baggrunden for det nye initiativ, der fremover forventes at supplere den velkendte FloraHolland Trade Fair i begyndelsen af november.

Et levende arkiv over planteskatte

Botanisk Have i København har opnået en fornem international akkreditering, der rykker haven op i den internationale liga for plantebevarelse. Det drejer sig om Botanic Gardens Conservation International (BGCI)s eftertragtede Conservation Practioner Accreditation, hvormed Botanisk Have officielt anerkendes som en botanisk institution med et aktivt, bevaringsorienteret arbejde både nationalt og globalt. Når man står midt i Botanisk Have, står man midt i et levende arkiv over verdens planteskatte. Her går et hold af botaniske gartnere hver dag og observerer planterne, passer dem og reagerer hurtigt, hvis noget er galt. Haven er fredet og rummer mere end 8.000 arter. Akkrediteringen betyder bl.a., at botaniske haver verden over kan dele viden om, hvordan de bedst beskytter og plejer sårbare arter.

En ny runde af Etableringsstøtteordningen for unge landbrugere åbner 3. februar 2026 for gartnere og landbrugere under 41 år. Støtteordningen er delt op i to indsatsområder med støttemulighed til etablering af egen virksomhed eller støtte til fastholdelse af en virksomhed, hvor du helt eller delvist ejer virksomheden samt varetager den daglige drift. På ansøgningstidspunktet skal den ansøgende virksomhed have et aktivt CVR nr., og du skal som minimum have afsluttet en landmands- eller gartneruddannelse eller anden relevant professionsrettet uddannelse. Det er også muligt at få støtte, hvis du i stedet har to års relevant erhvervserfaring og har et realkompetencebevis, der viser, at du er optagelsesberettiget på uddannelsen til gartner eller landmand. Det er muligt at få et tilskud på 729.000 kr. til en heltidsvirksomhed og 364.500 kr. til en deltidsvirksomhed. Ansøgningsrunden åbner 3. februar

ESG giver værdi på flere plan

Er ESG-rapportering bøvlet værd? Det sagde tre indlægsholdere med vidt forskellige indgangsvinkler ja til, da GLS-A inviterede medlemsvirksomheder til ESG-vidensdag.

Lotte Bjarke

Først i november 2025 indbød Den Grønne Konsulenttjeneste/GLS-A medlemsvirksomheder inden for jordbruget til ESGvidensdag i Ejby. Deltagerne kom fra alle hjørner af jordbruget og fra hele landet. Især gartnerisektoren var stærkt repræsenteret.

Uddannelseskonsulent Bill Vernegren fra Den Grønne Konsulenttjeneste indledte med at konstatere, at mange af deltagerne kendte hinanden i forvejen fra den ESGkonsulentuddannelse, som konsulenttjenesten også udbyder. Dermed var det en engageret og velforberedt tilhørerskare, der tog plads i mødelokalet, og det blev til rigtig mange spørgsmål undervejs til dagens tre indlægsholdere: En stor virksomhed, der er godt i gang med at implementere ESG, en universitetslektor med forstand på kommunikation og en bankdirektør

med indsigt i den finansielle betydning af ESG for små og mellemstore virksomheder, SMV’er.

Fælles for de tre var det synspunkt, at ESG giver værdi for virksomhederne, og at det er værd at arbejde med, også selv om man ikke står direkte overfor krav om ESG-rapportering. Sandsynligheden, for at de alligevel kommer snigende ind ad bagdøren i form af krav fra samarbejdspartnere – ikke mindst den finansielle sektor - og kunder, er stor, og arbejdet giver gevinster både internt i virksomheden og eksternt, når det gælder image og markedsføring.

Fundamentet først

Danish Agro er en stor virksomhed i den danske jordbrugssektor med 5.500 medarbejdere fordelt i 17 lande. Som sådan er virksomheden, der kan betegnes som

jordbrugernes købmandsbutik med alt fra frø og gødning til traktorer på hylderne, omfattet af de ESG-rapporteringskrav, der bliver implementeret i 2027 på EU-plan. Koncernen har arbejdet med ESG siden 2013, og Lotte Buchbjerg, der var dagens kvinde på podiet, blev ansat i 2023 som specialist i bæredygtighed og med det fokus at få styr på dataindsamlingen til fremtidens ESG-rapportering.

- Vi går fra følelser og hensigtserklæringer til data, dokumentation og gennemsigtighed. Og det gør vi på tværs af afdelingerne internt og udadtil. Derfor er vi nødt til at vide, hvor vi er, og nødt til at sætte mål om, hvor vi vil hen på koncernniveau. Man er nødt til at bygge fundamentet først, sagde Lotte Buchbbjerg, der understregede, at arbejdet i så bredt en funderet organisation som Danish Agro har affødt tusindvis af dilemmaer.

Det hele hænger sammen

De rapporteringskrav, Danish Agro forbereder sig på, gælder på alle niveauer.

- Vi tager altid udgangspunkt i vores værdikæder. Det hele hænger sammen. Det betyder så, at vi er nødt til at gå ud til kunder

Fra venstre Lotte Buchbjerg, Danish Agro, Peter Sand Haugaard Christensen, Nordea Agri & Food, og Heidi Hansen, Syddansk Universitet, holdt indlæg på en ESG-Vidensdag arrangeret af Den Grønne Konsulenttjeneste/GLS-A.

og leverandører med en række krav. Vi skal tænke ind i cirkulær økonomi. Det kan fremhæves i rapporten, når vi f.eks. sælger muggent korn til biogasproduktion, hvor det før bare blev brændt af. Vi er begyndt at købe og sælge brugte maskiner og lave reparationer, fremfor altid at sælge nyt. Og vi sælger vejrstationer, der måske kan give energibesparelser hos landmanden, fordi han sparer energi til tørring af korn, nævnte Lotte Buchbjerg som eksempler på faktorer, der giver point under E i ESGrapporten.

- Indtil nu har der i høj grad været fokus på E og på klimaregnskabet hos os og på at hjælpe kunder og leverandører til mere bæredygtighed. Men vi vil rigtig gerne have ESG’ens S med også, sagde Lotte Buchbjerg og fremhævede fokus på sikkerhed og arbejdsulykker, engagements- og trivselsmålinger og etiske rettigheder.

- Vi arbejder med at kommunikere, hvad vi forventer af medarbejderne, og hvad de kan forvente af virksomheden, i samarbejde med HR og arbejdsmiljørepræsentanter, så vi er fortsat i gang med at støbe fundamentet, slog hun fast.

Billetten til at være med Heidi Hansen, der er lektor og studieleder ved Syddansk Universitet, slog i sit indlæg med overskriften Kommunikation af ESG og samfundsansvar fast, at ESG er en kommunikationsmulighed men også et krav, der kommer.

- ESG er billetten til at være med. Som virksomhed er man nødt til at efterspørge data fra samarbejdspartnere. Derfor er det i høj grad relevant for mindre virksomheder også. Vi står i en klimakrise og har speederen i bund mod afgrunden. Vi er nødt til at gøre noget, og derfor er vi også

nødt til at kommunikere om ansvarlighed, sagde Heidi Hansen, der understregede, at kommunikation i høj grad samtidig handler om at gøre ESG-arbejdet og forståelsen af dets betydning synligt overfor medarbejderne.

- Det kan gøre det mere meningsfyldt at gå på arbejde. Det giver stolthed over virksomheden. Og i forhold til relationen til kunder og forhandlere giver det god brandværdi og dermed mulighed for at styrke sin markedsposition og vise, at der er styr på butikken. Det reducerer risikoen for dårlig omtale, slog hun fast og opfordrede til at synliggøre virksomheden på de sociale medier. Små glimt fra hverdagen: Hvordan har vi mindsket madspild i kantinen, hvordan bidrager vi til biodiversitet, hvordan fejrer vi mærkedage f.eks.

- Kommunikation er et strategisk værktøj, der fortæller, hvorfor og hvordan vi gør tingene, og hvad det bidrager til. Det er en stor fordel, hvis også medarbejderne er klædt på til at svare på de spørgsmål, lød det fra kommunikationseksperten.

Kredit og ESG går hånd i hånd Udmeldingen fra Peter Sand Haugaard Christensen, der er områdedirektør i Nordea Agri & Food, stod fuldstændig skarpt efter dagens sidste indlæg. ESG er simpelthen kommet for at blive, og det kommer uundgåeligt til at berøre alle virksomheder, store som små.

- På den lange bane er det bare god business at have styr på ESG. Derfor spiller ESG ind, når vi kreditvurderer virksomhederne. Hvis man er fremme i skoene, er man nok også mere robust i morgen. Det afspejler sig i vores engagement, og derfor vil vi også gerne skubbe på. Ikke bare fordi det er et krav, men også fordi vi tror på, at det

Peter Sand Haugaard Christensen fra Nordea Agri & Food understregede, at ESG har indflydelse på alle hjørner af virksomhedens drift og ikke mindst, at man som långiver har et skarpt øje for virksomhedernes engagement, når det gælder ESG. Kredit og ESG går hånd i hånd, sagde han.

nok også er de virksomheder, der er her om fem til otte år. Kreditværdighed og ESG-fokus går hånd i hånd, lød den kontante udmelding fra bankdirektøren.

Han forklarede, at data fra bankens kunder også har indflydelse på bankens egen ESG-rapportering, fordi f.eks. bankens CO2emission primært ligger i det, der hedder Scope 3, dvs. udledninger, der ligger før og efter virksomhedens egen drift, og som den ikke umiddelbart selv kontrollerer.

- Når vi har som mål at reducere CO2-udledningen med 40-50 procent i 2030, er det altså primært jer, der skal reducere udledningen. Derfor arbejder vi meget med at komme med virkemidler, f.eks. lån der understøtter CO2-reducering, sagde Peter Sand Haugaard Christensen.

Han forklarede også, hvad der sker, når banken modtager et ESG-regnskab.

- Vi læser det igennem og forholder os til det. Hvad har jeres virksomhed leveret på klimadata, hvilke målsætninger har den, har man lavet klimaregnskab og er begyndt med ESG, og hvordan er datakvaliteten. Vi arbejder målrettet på, at målbare tal kan hentes direkte ind i banken ligesom jeres finansielle tal, lød det fra Peter Sand Haugaard Christensen. n

ESG kort fortalt

ESG er et system, der bruges til at vurdere en virksomhed på andre niveauer end det traditionelle finansielle regnskab. Bæredygtighed, samfundsmæssig påvirkning, ansvarlighed og arbejdsvilkår hører til de pejlemærker, der kastes lys over i en ESG-rapport.

E = Environment = miljø

S = Social = sociale forhold

G = Governance = ledelse

ESG-rapporten fortsat relevant

EU har lempet kravene til bæredygtighedsrapportering –kendt som CSRD - efter omfattende kritik for at være for administrativt tunge. Alligevel er fokus på ESG-rapportering fortsat relevant for gartnerierhvervet.

Witten Nielsen, Dansk Gartneri, amwi@dandskgartneri.dk

Colourbox

EU indgik i december 2025 en aftale om virksomheders bæredygtighedsrapportering som led i den såkaldte omnibuspakke, der reducerer omfanget af rapporteringskravene markant. Danske gartnerier undtages de obligatoriske krav om bæredygtighedsrapportering, men rapporteringen spiller fortsat en vigtig rolle for erhvervet – blandt andet af konkurrence- og finansieringsmæssige årsager.

Tidligere EU-krav mødte stor kritik Siden 2021 har EU arbejdet målrettet på at styrke kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Bæredygtighedsrapportering indebærer dokumentation af virksomheders sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige forhold, også kendt som ESG-data. EU ville blandt andet styrke rapporteringskravene gennem direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som skulle gøre rapporteringen mere omfattende og obligatorisk for virksomheder med over 250 ansatte. CSRD-kravene mødte imidlertid betydelig kritik, blandt andet for at være for administrativt tunge og derved risikere at svække EU’s konkurrenceevne. Som følge heraf har EU valgt at reducere og forenkle kravene gennem omnibuspakken. Fremover vil CSRD kun omfatte virksomheder med over 1.000 ansatte, og de obligatoriske rapporteringskrav er blevet lempet væsentligt.

Færre krav, men fortsat relevans Virksomheder, der fortsat er omfattet af CSRD – eksempelvis større detailkæder –skal stadig indsamle ESG-data fra deres værdikæder. Leverer et gartneri til en sådan virksomhed, vil der derfor fortsat være behov for at kunne levere relevante ESG-oplysninger. Manglende dokumentation kan i sidste ende betyde, at gartneriet fravælges som leverandør.

Derudover vil større virksomheder i stigende grad stille krav til leverandørernes klimamål, da fastsættelse af klimamål fortsat er en central del af bæredygtighedsrapporteringen. For virksomheder med mange leverandører kan det være både effektivt og økonomisk fordelagtigt at arbejde med reduktioner gennem værdikæden frem for udelukkende at fokusere på egne direkte tiltag.

Samtidig indgår vurdering af ESG-risici fortsat i bankernes kreditvurderinger. Banker skal indhente ESG-data i forbindelse med finansiering, og gartneriers lånevilkår kan derfor afhænge af, hvor dokumenteret og struktureret deres ESG-data og indsats er.

ESG-rapportering er en vigtig investering Selvom gartnerierhvervet er undtaget de obligatoriske krav, er bæredygtigheds-

Selv om EU har lempet kravene til bæredygtighedsrapportering, er det stadig relevant at arbejde med ESG for gartnerierne. Det kan ligefrem være en god investering, da virksomhederne kan blive mødt af krav fra f.eks. kunder og banker.

rapportering altså fortsat relevant. En skarp ESG-rapportering kan styrke gartneriers position som leverandører til større virksomheder, forbedre vilkår ved finansiering og skabe brandingværdi gennem øget transparens. Samtidig sender en struktureret ESG-indsats et tydeligt signal om retning og ambitioner i den grønne omstilling – noget, der i stigende grad efterspørges af både kunder, finansielle aktører og samarbejdspartnere.

ESG-rapportering i gartnerierhvervet Med omnibuspakken er der indført et værdikædekrav, som fastlægger, hvilke ESGoplysninger virksomheder må efterspørge fra deres leverandører. Det er alene ESGdata, der fremgår af den frivillige rapporteringsstandard for små og mellemstore virksomheder, VSME-standarden, som kan kræves.

VSME-standarden består af 20 oplysningspunkter, hvoraf ikke alle nødvendigvis skal rapporteres. Standarden udgør dermed et oplagt og proportionelt værktøj for danske gartneriers ESG-rapportering. Du kan læse mere om VSME-standarden på Dansk Gartneris nyhedsside for medlemmer. n

Om omnibuspakker

En omnibuspakke er i EU-lovgivningen en samlet lovgivning, der er udarbejdet til at justere flere eksisterende regler (som f.eks. bæredygtighedsrapportering - CSRD) på én gang. Målet er at gøre reglerne mere sammenhængende og praktiske. Omnibuspakken på CSRD-området reducerer omfanget af rapporteringskravene markant.

Amanda

Social ansvarlighed i ESG-rapporten

Social ansvarlighed (S) er ofte overset i ESG-arbejdet. Paradokset er, at mange virksomheder allerede har fokus på gode initiativer for medarbejdere, men finder det vanskeligt at måle på det.

Colourbox

Der er stigende krav fra kunder, banker og samarbejdspartnere om ESG-rapportering. For at gøre rapporteringen overskuelig for mindre virksomheder har EU udarbejdet en standard for frivillig rapportering for mindre virksomheder: VSME (Voluntary Standard for Micro and Small Enterprises). Formålet er at skabe en ensartet, klar og realistisk ramme for, hvilke data der forventes af alle virksomheder, så virksomhederne kan levere det nødvendige, uden at drukne i dokumentation. Denne standard indeholder konkrete nøgletal for både, klima, miljø, social ansvarlighed og ledelse (governance). Med VSME ’s basismodul kan man fokusere på basale nøgletal, som imødekommer kundekrav og derefter bygge videre, i takt med at ambitionerne og krav øges. Det gør standarden praksisorienteret også for mindre virksomheder. Rammen for ESG-rapportering er derfor anbefalet af Erhvervsstyrelsen. Læs mere om standarden virksomhedsguiden.dk

Nøgletal for Social ansvarlighed VSME-standarden tilbyder nøgletal og dermed et sprog, som gør det muligt at måle på den sociale ansvarlighed med de konkrete S-nøgletal, hvilket er en gave, fordi det gør de værdifulde tiltag og aktiviteter målbare.

I næste spalte ses eksempler på nøgletal, og hvordan de måler på social ansvarlighed:

Lavt sygefravær og få arbejdsulykker tæller ikke alene positivt, når det gælder trivsel på arbejdspladsen og dermed for S’et i ESG-rapporten. Sygefravær er dyrt, og synliggjorte

Medarbejderomsætning: Ved at måle på, hvor mange medarbejdere der årligt forlader virksomheden, bliver nøgletallet et tal, der afspejler arbejdsmiljøet og trivslen i virksomheden, og om medarbejderne er tilfredse med ansættelsesforholdene i virksomheden.

Uddannelsestimer opdelt pr. medarbejder: Dette nøgletal afspejler, hvorvidt virksomheden prioriterer at uddanne og opkvalificere deres medarbejdere. Dette kan spille en afgørende faktor på trivsel og medarbejdertilfredshed

Medarbejdere ansat på særlige vilkår: Disse nøgletal synliggør rummelighed og åbenhed i virksomheden og dermed fokus på at skabe en fleksibel arbejdsplads for alle, herunder udenlandsk arbejdskraft, fleksjobbere, praktikanker og lærlinge samt andre medarbejdere med særlige kontrakter eller på beskæftigelsesaktiviteter.

De fleste af disse data registreres allerede i virksomhedens APV og lønsystem. Når data bliver synlige og aktiveret, bliver det også synligt, hvor der skal igangsættes handlinger for at opfylde mål i virksomheden, som f.eks. at forebygge sygefravær eller fastholde medarbejdere.

Vigtigt at måle social ansvarlighed Social ansvarlighed handler ikke kun om at skabe en god arbejdsplads med høj med-

arbejdertrivsel. Det handler i høj grad også om økonomi. Arbejdsulykker, højt sygefravær og stor medarbejderomsætning er omkostningstungt: Rekruttering og oplæring af nye medarbejdere er en stor udgift og fravær giver tabt produktion og pres på kolleger. Ved at måle på S-nøgletal kan man se, hvor udfordringerne er, og dermed hvor fokus skal være for at sikre, at virksomheden indfrier ønsker og målsætninger.

Rapportering på social ansvarlighed skaber et stærkt grundlag for, at virksomheden kan investere i de rette indsatser – f.eks. bedre arbejdsmiljø, fleksible ordninger eller sproglig støtte til udenlandske medarbejdere.

Synliggør gode vilkår

En virksomhed med mange lærlinge havde gode initiativer for oplæring og trivsel, men de var ikke formaliseret. Ved at prioritere ESG-rapportering med VSME-standarden, blev det tydeligt for virksomheden, hvilke effekter indsatsen havde, og det skubbede til motivationen for at udarbejde klare retningslinjer samt mål for trivsel, sikkerhed og opkvalificering.

Det sikrede, at de gode vilkår blev fastholdt – og synliggjorde, hvor inkluderende arbejdspladsen faktisk er. Derved blev kommunikationen om vigtigheden af social ansvarlighed langt mere tydelig både internt og eksternt. n

Mette Toftegaard Rasmussen, BDO, metra@bdo.dk

ESG-værktøj målrettet gartnerier

Flora Dania har i et projekt udviklet et ESG-værktøj, der letter arbejdet med ESG-rapporten i potteplantegartnerier. Værktøjet skal nu op af værktøjskassen og ud at arbejde i virksomhederne.

ESG eller ej? Det er på den lange bane ikke et spørgsmål.

- ESG er ikke bare et buzz-word, men er noget, som vi er nødt til at have en holdning til. Vi ser, at det bliver et krav for alle, der vil handle med store europæiske kunder, og alle, der vil låne penge i banken.

Det kommer som al anden lovgivning med kort deadline, og så gælder det om ikke at være på bagkant, som vi før har oplevet at være, f.eks. da krav om mps-certificering pludselig kom buldrende eller senest, da konsekvenserne af det udvidede producentansvar for emballage begyndte at gøre ondt i gartnerierne, siger Peter LarsenLedet, der er direktør for Dansk Gartneri og Flora Dania-sektoren.

På den baggrund tog Flora Dania allerede i september 2024 initiativ til at komme i gang med at udvikle et ESG-værktøj, der er målrettet gartnerisektoren. Der blev udarbejdet en ansøgning til et projekt med overskriften ’ESG-afrapportering for potteplanteproducenter’, der med støtte fra gartneribrugets fonde kunne sættes i søen i januar 2025.

Målet er at gøre det let

En række store gartnerier støttede hurtigt op om projektet, ligesom et større revisionsselskab blev inviteret med til at komme med input til udviklingsarbejdet, der var lagt i hænderne på softwarekonsulentvirksomheden Brnd.

- Styrken ved projektet er helt klart, at gartnerierne har været med fra begyndelsen, og at der er blevet tilknyttet

Flora Dania har udviklet et nyt ESG-værktøj med udgangspunkt i potteplantesektoren. Nu skal det op af værktøjskassen og ud at virke i gartnerierne.

en konsulent fra et revisionshus, der har indsigt i branchen og bæredygtighedsdagsordenen. Et godt fundament for softwareudvikleren, der til gengæld ved alt om ESG-afrapportering, pointerer Peter LarsenLedet.

Ideen bag projektet er i al sin enkelhed at gøre det lettere for gartnerierne at arbejde med ESG.

- Virksomhedsguiden har udarbejdet en standard for, hvad ESG-rapporten skal indeholde. Værsgo’ – 40 sider. Derfor tænkte vi, lad os lave en skabelon, hvor alt det brancherelaterede er udfyldt på forhånd, så vi kan komme hurtigt videre. Alle gartnerier bruger f.eks. energi og sphagnum, og rigtig mange data kan faktisk trækkes automatisk ind i det nyudviklede værktøj fra bl.a. fjernvarmeselskaberne og mps-systemet. Meget af det er data, der allerede er genereret, understreger Peter Larsen-Ledet og tilføjer, at arbejdet med værktøjet bl.a. har fokuseret på at standardisere endnu flere af de efterspurgte oplysninger, så ESG-værktøjet automatisk kan få adgang til dem.

Forventninger til ESG

- Overholdelse af reguleringer og lovkrav om samfundsansvar.

- Undgåelse af fremtidige finansieringsudfordringer.

- Opfyldelse af krav fra kunder og samarbejdspartnere.

- Besparelser økonomisk og ressourcemæssigt

- Tiltrækning og fastholdelse af de bedste medarbejdere

- At være en del af den cirkulære og bæredygtige økonomi

Lotte Bjarke

Colourbox

- Jo mindre, man selv skal lave, jo bedre. Målet er at forenkle og gøre det simpelt og samtidig at sikre korrekt afrapportering, understreger Peter Larsen-Ledet, der glæder sig over, at det nye værktøj er udviklet målrettet med gartneriernes interesser og behov for øje.

Opfordring: Kom i gang med ESG Projektet blev gennemført i løbet af 2025 med støtte fra Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Resultatet er et brugerbetalt værktøj, der stort set kan implementeres i alle gartnerier. Derfor er der for 2026 ansøgt om og opnået støtte fra Promilleafgiftsfonden til et nyt projekt, der skal sikre, at det udviklede ESG-værktøj præsenteres og kan komme ud at virke hos de interesserede gartnerier.

- Det er fortsat frivilligt, om man vil arbejde med ESG, men det giver alligevel masser af mening. Bankerne efterspørger det, kunderne kræver det, og lovgivningen omkring registreringer af ESG kommer buldrende,

Frivillig standard for SMV’er

Dansk Gartneri opfordrer i sit nyhedsbrev til, at brancheorganisationens medlemmer arbejder efter EU’s VSME-standard, der er rettet mod frivillig bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder, SMV’er. VSME er forkortelsen for Voluntary Sustainability Standard for non-listed SMEs, på dansk frivillig bæredygtighedsstandard for SMV’er.

Det ligger i navnet, at VSME-standarden er frivillig, men fra Dansk Gartneri lyder en klar opfordring til medlemmerne om at påbegynde dokumentation af de ESG-data, standarden bygger på. Opfordringen kommer fordi:

- Fra 1. juli 2025 skal banker indhente virksomheders ESG-data til kreditvurderinger.

- Større virksomheder, f.eks. detailkæder, der er omfattet af rapporteringskrav, kan anmode om data fra leverandører til kædens bæredygtighedsrapportering.

- Der er god brandingværdi i at være transparent med ESG-data, da det sender et signal om ansvarlig virksomhedspraksis.

- At dokumentere ESG-data giver et internt overblik over virksomhedens klimamæssige og sociale forhold.

så herfra skal lyde en klar opfordring til at komme i gang, siger Peter Larsen-Ledet, der oplyser, at der med udviklerne tales om en forretningsmodel, f.eks. en form for abonnementsordning, der sikrer, at gartnernes ESG-værktøj fremadrettet udvikler sig i takt med lovgivningen. n

Vi håber, at alle er kommet godt ind i det nye år!

Til sæson 2026 tilbyder vi et spændende og bredt sortiment af grøntsagsfrø, græskarfrø, jordbærplanter, læggekartofler og fiberdug. Derudover har vi fornøjelsen af at byde vores nye kollega, Janus Sølvsten, velkommen.

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

Geert Lodberg

Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

Janus Sølvsten Tlf. 30 95 46 43 janus.solvsten@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig

Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk

En del af Biobest Group siden 2017

Virksomhedskulturen er vigtig

Potteplantegartneriet PKM A/S er for længst gået i gang med at arbejde med ESG. Grundlaget i form af data er stort set på plads, og der lægges lag på trin for trin efter princippet, det skal give mening.

PKM A/S i Søhus ved Odense er aktiv medspiller i Flora Danias projekt ’ESG-afrapportering for potteplanteproducenter’, der har som mål at udvikle et ESG-værktøj, der gør det nemmere for gartnerier at leve op til de ESG-krav, der måtte komme.

- På PKM har vi arbejdet med en light udgave af ESG. Vi har ikke forfattet den store, forkromede rapport, men synes, det er bedre at komme i gang end ikke at komme i gang. En ting er at have en rapport, en anden er det mindset, der præger virksomheden, og som får ESG-arbejdet til at give mening, siger Merih Tesfamicael, der er kvalitets- og miljøchef i gartneriet.

PKM har ikke oplevet direkte efterspørgsel på en ESG-rapport fra samarbejdspartnere, blot brudstykker målrettet f.eks. anvendelsen af kemi og energi.

- Vi har også haft besøg fra banken, der kom med en række punkter. Konklusionen var, at vi i det store hele kunne fremvise de data, de havde behov for, bl.a. takket være vores mps gap-certificering og mpssq, der jo vedrører de sociale forhold så som anciennitet, kønsfordeling og medarbejdergoder som frugtordning og tilskud til fitness. Så vi er i bund og grund med i projektet, fordi det er en god ide at udvikle

en skabelon, der kan gøre ESG-arbejdet lettere for alle gartnerier, store som små, understreger Merih Tesfamicael. Hvis der kan opnås synergier, som gør, at data til mps og den kommende energiledelse bliver automatiseret, er det kærkomment.

Det skal give mening

PKM lægger vægt på, at de tiltag, der sættes i værk, er bæredygtige på alle plan også økonomisk.

- Det handler om vores egne ambitioner og om kunders ambitioner. Vi sætter ikke noget i værk alene for profittens skyld, hvis ikke det er miljømæssigt bæredygtigt. Omvendt sætter vi heller ikke gang i noget, der er til gavn for en enkelt snegl, hvis ikke det er økonomisk bæredygtigt. Har vi ikke det fokus, er vi her ikke i fremtiden, siger Merih Tesfamicael og fortæller om investeringer i en bakkevasker, i gardiner og ledlys som tiltag, der gavner såvel miljø som produktion.

Merih Tesfamicael, der er kvalitets- og miljøchef i potteplantegartneriet PKM A/S, står for virksomhedens ESG-arbejde og deltager også i Flora Danias projekt, der stiler mod udarbejdelse af en brancheløsning, der gør ESG lettere at gå til for store som små i branchen.

Lotte Bjarke

Sine Sofie Nyholm Friis

Han pointerer samtidig, at det er helt afgørende, at medarbejderne er med i udviklingsarbejdet og kan se, at det giver mening, f.eks. ved at lette deres hverdag. - Rigtig mange af de nye tiltag, der er implementeret, kan vi takke ideer fra medarbejderne for. Da vi tog hul på processen, kom de enkelte afdelinger selv med forslag, og vi gør brug af forslagskasser, der tit er gode ideer i. De lavthængende frugter er nemmest at høste for dem, der arbejder med det hver dag. ’Hold op, nu har jeg tændt lys på 10.000 m2, selv om det kun var nødvendigt på 1.000 m2’. Sådan nogle eksempler tager vi hånd om med det samme, andre arbejder vi videre med, til vi finder en god løsning, forklarer Merih Tesfamicael.

Brancheløsning letter arbejdet Kvalitets- og miljøchefen er ikke i tvivl om, at den virksomhedskultur, der er skabt på PKM gennem årtier, er med til at lette ESGarbejdet for virksomheden som sådan. Den kan ikke uden videre klassificeres i en rap port.

- PKM er sådan et sted, hvor der er plads til, at ideer kan blive testet af. Folk har frihed til at eksperimentere lidt, mens det store tog kører, og der er ikke langt fra gulvet til direktøren. Det afspejler sig også i den enormt høje anciennitet, vi har blandt medarbejderne, og netop fastholdelse er jo også en faktor for det sociale aspekt i ESG, pointerer han og tilføjer, at gartneriet bliver auditeret i forbindelse med med mps-sq og derfor ikke alene har data vedr. miljømæssige aspekter i hus.

Når det gælder G har PKM bl.a. en professionel bestyrelse sammensat af fire kvinder og tre mænd og med et godt mix af medlemmer både fra branchen og udefra.

pårørende til patienter på genoptræningsog rehabiliteringscentret Bjerggårdshaven. - Vi kommer ikke til at mangle data, men lægger selvfølgelig lag på efterhånden. Scope 1 og 2 under E i ESG -systemet har vi helt styr på. Det gælder f.eks. den energi, vi køber udefra til drift af biler og henholdsvis lys og varme. Det er scope 3, der er den tunge del. Hvad sker der med CO2-udledningen, når vi skal have potter, jord osv. talt med for at finde den totale udledning. Der tror vi på, at et brancheværktøj er den optimale løsning, for vi bruger jo alle de samme leverandører. Der må kunne udvikles en database, der letter arbejdet for os alle sammen, fastslår Merih Tesfamicael, der håber, at projektet på sigt også vil gøre det nemmere for branchen at kommuni kere til såvel samarbejdspartnere som samfundet i almindelighed.

- Mange har en opfattelse af branchen, der ærligt talt er lidt forældet. Tænk, hvis vi kunne komme helt ud til slutbrugeren og få den opfattelse opdateret, lyder drøm

TOTALLEVERANDØR

Efterspørgsel efter danske kvalitetsnødder

Rejsen fra studerende til direktør i eget firma med kvalitetsnødder fra hele verden var omdrejningspunktet, da Nøddebazarens stifter gæstede nøddetemadagen.

Nu efterspørger han også danske nødder.

Annemarie Bisgaard

Dyrkning af nødder i Danmark er i markant vækst. Interessen for nøddeproduktion var tydelig på en nøddetemadag sidst i november med flere end 70 deltagere. Arrangementet havde til formål at skabe netværk, smage på forskellige nødder samt formidle faglig viden og inspiration.

Det skete bl.a. med indlæg om dyrkningssystemer, plantevalg, beskæring og høst samt praktiske erfaringer med drift af en nøddeplantage.

Afsætning af nødder er en væsentlig udfordring for mange producenter, og deltagerne lyttede derfor intenst til et indlæg fra Nøddebazarens direktør, Mads Lønnberg, som har handlet med kvalitetsnødder de seneste 12 år.

Inspirationsrejse

Efter gymnasiet vidste Mads Lønnberg ikke, hvad han skulle lave – kun at han med egne ord og et smil på læben gerne ville sove længe, være selvstændig og ikke have en chef over sig.

Arrangør

Arrangør af temadagen om nødder den 27. november 2025 var Innovationscenter for Økologisk Landbrug i samarbejde med specialkonsulent Eva Bräuner, Seges Innovation, konsulent Helle Mathiasen, HortiAdvice og pometmester Lasse Lose, Pometet, KU.

- Jeg rejste til Sydamerika og lod mig inspirere af oplevelserne. Her fik jeg bl.a. øje på paranødder så store og flotte, som jeg aldrig før havde set. Idéen ’kvalitetsnødder’ blev derfor ét af mange forslag på min idéliste over, hvad jeg evt. kunne beskæftige mig med senere, fortalte Mads Lønnberg. Efter hjemkomsten til Danmark fulgte et et højskoleophold og et job som sælger, inden han som 21-årig startede sit eget firma.

- Fra idélisten valgte jeg ’Kvalitetsnødder fra hele verden’. De første 4.000 kg nødder blev købt og sendt til mine forældres bopæl, hvor jeg havde et værelse – uden at ane, hvordan de skulle sælges. Jeg prøvede mig først frem på villavejen, men det gav naturligvis kun et begrænset salg. Derfor gav det bedre mening at starte en webshop, som blev lanceret på Nøddebazaren.dk.

- Kort efter gik det op for mig, at der i Danmark var et absurd afgiftssystem på nødder – afgifterne var højere end på slik og sodavand. Afgiften,

Der var meget stor interesse for temadagen om nødder sidst i november 2025. Godt 70 deltagere lyttede intenst til indlæg om etablering og drift af en nøddeplantage samt afsætning af nødder.

Direktør Mads Lønnberg, Nøddebazaren.dk i Farum, sælger økologiske kvalitetsnødder fra det meste af verden, men er også på jagt efter økologiske nødder med god smag fra danske producenter.

som ingen faktisk kendte til, var indført i 1922 primært for at undgå, at folk selv lavede billig marcipan. Den var et massivt benspænd for min nye forretning, hvor målet var at sælge kvalitetsnødder til en

fornuftig pris, fortalte Mads Lønnberg, der var parat til at gøre alt for at få den næsten 100 år gamle afgift fjernet.

Succesfuld kampagne mod afgift Han tog sagen i egen hånd, og med hjælp fra venner søsatte Nøddebazaren en oplysningskampagne med titlen ’Knæk afgiften’.

- Det startede med humoristiske opslag på facebook, og vi fik samlet 40.000 underskrifter. Det mest sete opslag var et billede af et dansk flag suppleret med teksten ”Lande med afgift på nødder” sat op imod et billede med alle andre landes flag med teksten ”Lande uden afgift på nødder”. Det talte sit tydelige sprog, fortalte Mads Lønnberg, der samtidig fik positiv opmærksomhed omkring Nøddebazaren.dk, selv om det ikke var hensigten.

- Kampagnen ’Knæk afgiften’ startede vi i 2014, og den løb over tre år. Undervejs ringede jeg til Skatteministeriet cirka en gang om måneden. Det lykkedes også at få møder med to skatteministre, først Benny Engelbrecht (S) og efterfølgende Karsten Lauritzen (V), og jeg var i dialog med sundhedsordførerne for samtlige politiske partier. Skatteministeren delte endda et af kampagnens opslag.

- Det hele endte med politisk enighed og både folkelig og politisk opbakning. Afgiften blev halveret i 2018 og helt fjernet i 2020, fortalte Mads Lønnberg, der med slet skjult stolthed husker forløbet som ”sjovt arbejde” og ”megafedt” at vinde kampen.

Mere ansvarlig produktion

Da afgiften var væk, skulle man tro, at der var grundlag for at lave en meget god virksomhed.

- Men på det tidspunkt var jeg et helt andet sted i mit liv. Jeg var i Afrika uden telefon, så den timing var bestemt ikke helt god. Men mine rejser rundt i verden har givet mig et nyt fokus, nemlig at der er andet og mere i livet end penge og økonomisk vækst. Jeg har ikke lyst til at sælge for bare at sælge. Der skal også være indhold. Derfor arbejder jeg nu på at gøre Nøddebazaren mere bæredygtig, fordi vi alle har et ansvar for natur og miljø, lød det fra Mads Lønnberg, der i dag driver Nøddebazaren.dk som en professionel virksomhed med en omfattende webshop og et stort lager med både nødder, tørfrugter, kerner og kakao fra en stor del af verden. Herudover har han gang i to udviklingsprojekter.

Barunødder til Danmark

Det ene projekt foregår i samarbejde med organisationen Verdens Skove og har fokus på naturbevarelse på den brasilianske cerrado, et tropisk, artsrigt savanneområde, der er fem gange større end Tyskland.

- Cerradoen er trængt af afskovning. Over halvdelen af området er allerede ryddet for at give plads til primært soya til landbrug. En måde at bevare skovene på er at dyrke en afgrøde som en integreret del af skovøkosystemet. Det kan f.eks. være barunødder, der minder om peanuts i smag, og som har været spist af lokalbefolkningen i generationer. Barunødder, der er ukendte i Europa, er særligt velegnede til cerradoens økosystem, forklarede Mads Lønnberg, der for nyligt besøgte brasilianske landmænd, som dyrker dem.

EU godkendte i efteråret 2025 barunødder som en fødevare, og nu planlægger Nøddebazaren at tilbyde dem på det danske og

skandinaviske marked. Med projektet får Mads Lønnberg opfyldt et ønske om at kunne levere nødder fra skovlandbrug.

Danske nødder

Nøddebazarens andet og meget vigtige projekt er danske nødder, fordi nøddeproduktion kan være med til at skabe mere dansk natur.

- Desuden efterspørger en del af vores kunder danske, økologiske nødder, så derfor søger vi efter kvalitetsnødder fra Danmark, sagde Mads Lønnberg, der i 2025 lancerede de første danske, økologiske hassel- og valnødder fra Fyn.

Han ønsker at få flere producenter på banen, gerne med et minimum på 50-100 kg fra hver i en opstartsfase.

- Dog er der et lille benspænd, vi skal have løst, nemlig knækning af nødderne. Indtil avlerne selv får anskaffet eget udstyr – evt. som en fælles investering – må vi finde midlertidige løsninger. Nøddebazarens målsætning er nemlig klar – vi vil gerne have mere nøddeproduktion, mere natur og mere skovlandbrug i Danmark, lød fra den danske nøddedirektør. n

Dansk areal

I 2025 var der ca. 934 ha med hasselnødder, valnødder og kastanjer i Danmark i følge arealopgørelsen fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Danske, økologiske kastanjer.

Danske valnødder.

Hasselnøddesorten 'Emoa 1' dyrket på Pometet.

G11 mere og mere udbredt i Holland

Herhjemme begynder der så småt at blive plantet æbletræer på den nye æblegrundstamme G11. I Holland, hvor genplantning er mere reglen end undtagelsen, er der efterhånden generel udbredelse af G11.

I forlængelse af den internationale Åbent Hus-dag på forsøgsstationen i Randwijk i august 2025, havde Fruitconsult arrangeret besøg hos forskellige avlere. Et af besøgene sydøst for Utrecht var i en 85-90 ha stor frugtplantage tilhørende Jan van Maaswaal.

G11 - et alternativ til M9

Geneva-grundstammerne til æble er et resultat af et forædlingsarbejde, der startede tilbage i 1968 på Cornell University i staten New York Resultatet blev en række grundstammer med forskellige egenskaber. Ved afprøvninger i udlandet har særligt to af seriens grundstammer udmærket sig, nemlig G11 og G41. I forsøg har disse to vist større produktivitet end M9 og end de øvrige Geneva-grundstammer. Vækstkraften er lidt større end M9, hvilket gør Genevagrundstammerne særligt aktuelle at vælge ved genplantning. I praksis er det G11, der bliver anvendt som alternativ til M9.

Synlig forskel

Hos Jan van Maaswaal blev der i maj 2023 plantet ’’Elstar'-klonen PCP på grundstammerne G11 og M9. Der var tale om en genplantning, og egentlig ville han gerne have plantet alt på G11, men fordi der ikke kunne skaffes tilstrækkeligt mange træer på G11, blev han nødt til at plante nogle rækker på M9.

’Elstar' PCP på grundstammen G11 plantet hos den hollandske frugtavler Jan van Maaswaal i maj 2023. Det er tydeligt, at træerne på G11 er højere og havde mere volumen i forhold til træer på M9, hvilket har direkte indflydelse på udbyttet.

Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

Ved besøget hos Jan van Maaswaal i august sidste år var der tydelig forskel på de to parceller: Træerne på G11 var i gennemsnit højere end træerne på M9, og de havde mere volumen.

Målet i 2025, dvs. i andet bæreår, var 80 frugter pr. træ. Udbyttet i rækkerne på M9 regnede man med ville blive 10-15 tons mindre pr. hektar. Træerne står på 3,25 meter x 0,8 meter.

Bestøvere og udtynding

bestøver: I rækkerne med bestøvertræer behandler han to gange med ATS og to gange med udtyndingsmidlet BA, mens der i rækker uden bestøvertræer udtyndes to gange med ATS men kun en enkelt gang med BA.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere

Udover den kemiske udtynding regner Jan van Maaswaal med, at han skal bruge 80 timer pr. hektar til håndudtynding. n

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere

Fastholdelse

Jan van Maaswaal har plantet ’Golden Delicious’ som bestøver. For at gøre det rationelt, når frugterne på ’Golden Delicious’-træerne skal plukkes, er der plantet skiftevis to rækker med og to rækker uden bestøvertræer. I rækkerne med bestøvertræer er hvert tiende træ ’Golden Delicious’. Det svarer til, at de udgør fem procent. Når han skal udtynde, har det betydning for udtyndingsstrategien, om det er en række med eller uden ’Golden Delicious’ som

og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

– med jordbrugets kompetencefond

– med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Træerne af ’Elstar'-klonen PCP på grundstammen M9 er lavere end træer på G11 og nåede langt fra den øverste tråd i Jan van Maaswaals plantage. Fastholdelse

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser. Konsulenttjenesten

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

GLS-A’s overenskomstområde.

DANSK GARTNERI

Aftale om NGT giver nye teknologier en chance

Kort før jul blev EU-Kommissionen, EuropaParlamentet og Rådet under dansk EU-formandskab enige om nye regler for planter og planteprodukter fremstillet med visse nye genomteknikker, de såkaldte NGT’er. Aftalen har til formål at modernisere reguleringen af planteforædling i EU og skabe bedre rammer for anvendelsen af nye teknologier.

Et skridt mod moderne regulering De nye regler indebærer en mildere regulering af planter og produkter, hvor de genetiske ændringer også kunne være opstået naturligt eller være frembragt med traditionelle planteforædlingsmetoder. Disse planter vil fremover i vid udstrækning blive sidestillet med konventionelt forædlede sorter, hvilket betyder enklere godkendelsesprocedurer og færre administrative krav.

I dag er alle NGT-planter i EU omfattet af GMO-lovgivningen. Samtidig har planteforædlingen gennemgået en markant

teknologisk udvikling de seneste årtier, og mange af de metoder, der anvendes i dag, adskiller sig væsentligt fra de klassiske GMO’er. Aftalen markerer derfor et vigtigt skifte i EU’s tilgang til regulering ved at gøre det lettere at bruge moderne forædlingsmetoder og dermed gøre op med et regelsæt, der er forældet og hæmmende for innovation og konkurrenceevne.

Økologien står desværre udenfor For gartnerierhvervet er aftalen en vigtig milepæl. NGT-teknologier rummer et betydeligt potentiale for at udvikle afgrøder, der er mere modstandsdygtige over for sygdomme og klimaforandringer, mere bæredygtige, og som kræver færre sprøjtemidler. Det er egenskaber, der er centrale for fremtidens produktion af frugt, grønt og planter. Især i en tid, hvor danske gartnerier er under pres fra både stigende omkostninger og skærpede krav. Samtidig anvendes teknologierne allerede uden for EU, og ved at der nu også åbnes for dem i Europa, styrkes

danske producenters muligheder for at konkurrere internationalt.

Aftalen giver dog ikke mulighed for at udnytte teknologiens fulde potentiale i hele gartnerierhvervet, da det fortsat ikke er tilladt at anvende NGT i økologisk produktion. Dermed stilles den økologiske produktion konkurrencemæssigt dårligere, da den ikke får adgang til de samme moderne og effektive forædlingsteknologier som resten af erhvervet. Det er en markant og svært forståelig svækkelse af udviklingsmulighederne i økologien, som ellers kunne have haft stor gavn af teknologier, der understøtter både robusthed og bæredygtighed.

Politisk mod er afgørende

På trods af begrænsningerne er NGT-aftalen et vigtigt signal. Der åbnes nu for nye metoder, som kan blive en del af fremtidens gartnerierhverv og skabe nye muligheder for producenterne. Det er en tilgang, der er behov for mere af fremadrettet. Udviklingen af fremtidens løsninger kræver, at lovgiverne i højere grad tør godkende nye teknologier, også selvom man ikke kender alle detaljer på forhånd. En tidssvarende regulering skal understøtte innovation og konkurrenceevne frem for at bremse udviklingen.

NGT-aftalen er et skridt i den rigtige retning og et eksempel på, at både Danmark og EU kan rykke sig, når der er politisk vilje. Nu handler det om at bygge videre og sikre, at fremtidens teknologier får plads i hele gartnerierhvervet, så erhvervet får de bedst mulige forudsætninger for at producere bæredygtigt, konkurrere internationalt og sikre en stabil forsyning af danske produkter. Dansk Gartneri følger udviklingen tæt i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og arbejder for gode rammer, der sikrer erhvervets adgang til nye og innovative værktøjer til fremtidens produktion. n

Miljø- og klimateknologiordningen udskydes

Der var undren blandt flere væksthusgartnere, da den statslige tilskudsordning Miljø- og klimateknologi ikke åbnede for ansøgninger som planlagt den 30. oktober 2025. I ansøgningsrunden 2025 skulle der have været 10 mio. kr. til tilskud til energieffektiviserende teknologier i væksthuse, og flere gartnere stod allerede klar med deres ansøgninger.

Efter en måneds tavshed meldte Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø den 5. december 2025 ud, at ansøgningsrunden i 2025 udskydes med et helt år og først åbner i slutningen af 2026. Samtidig slås ansøgningsrunderne i 2025 og 2027 sammen.

Problemer med IT-strukturen

Trods henvendelser fra Dansk Gartneri kort efter det stod klart, at ansøgningsrunden alligevel ikke åbnede til planlagt tid, ville styrelsen ikke kommentere på baggrunden for udskydelsen eller den forventede tidshorisont. Først i pressemeddelelsen den 5. december 2025 blev problemer med it-strukturen angivet som årsag til udskydelsen.

Dansk Gartneris formand, Mikael Petersen, sagde efterfølgende i et interview med FødevareWatch, at udskydelsen – og ikke mindst begrundelsen for den – er uambitiøs. Ikke bare fordi flere gartnere nu må vente i over et år på blot at kunne ansøge om tilskud til projekter, der skulle gøre væksthusene mere energieffektive, men også fordi der samtidig er et stigende politisk pres for grøn omstilling i erhvervet.

Flere krav - færre værktøjer

Udskydelsen sker netop på et tidspunkt, hvor de økonomiske rammevilkår for gartnerierhvervet er under yderligere pres. CO2og emissionsafgifterne stiger yderligere i 2026 og fortsætter med at stige frem mod 2030 som led i den grønne skattereform. Det kan være svært at se logikken i at hæve klimaafgifter for at presse en omstilling igennem, samtidig med at virksomhederne mangler rettidige værktøjer til at investere i bæredygtighed.

Når ordningen åbner i slutningen af 2026, vil det da være muligt at ansøge om tilskud til teknologier, som kan reducere energiforbrug samt næringsstofforbrug i væksthuse.

Væsentlige ændringer siden 2023

Siden seneste ansøgningsrunde i 2023 er Miljø- og klimateknologiordningens rammer blevet markant ændret som følge af, at ordningen er overgået til finansiering under EU’s fælles landbrugspolitik. Derudover er ordningen overgået fra Landbrugsstyrelsen til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Den samlede økonomiske ramme er reduceret betydeligt, og flere teknologier, som tidligere var relevante for gartnerierhvervet, er fjernet fra teknologilisten. F.eks. er hele indsatsområdet, som tidligere omfattede reducering af pesticidforbrug i gartnerier, blevet fjernet. Det svækker mulighederne for at understøtte en helhedsorienteret grøn omstilling, hvor energi, klima og miljø tænkes sammen.

Dansk Gartneri intensiverer arbejdet

Dansk Gartneri forholder sig kritisk til både udskydelsen og ordningens ændrede rammer. Ordningen spiller en central rolle for gartneriernes investeringsmuligheder i den grønne omstilling, og usikkerhed om timing, indhold og økonomi risikerer at bremse udviklingen. Derfor intensiverer Dansk Gartneri arbejdet med Miljø- og klimateknologi og dialogen med myndighederne. Målet er at sikre, at ordningen i højere grad understøtter de investeringer, som gartnerierhvervet har brug for, hvis den grønne omstilling skal ske gennem udvikling – og ikke afvikling. n

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk Formand

Kompost i teori og praksis

Det kræver tid, plads og maskiner, hvis man går i gang med produktion af kompost på egen bedrift. Det er erfaringerne på Kiselgården, der blander animalsk dybstrøelse med grøntsagsaffald.

Annemarie Bisgaard

Kiselgården, Richard de Visser og Annemarie Bisgaard

Programmet på Økologikongressen i november 2025 var fyldt med masser af faglige emner, der var højaktuelle på hver deres front. Der var bl.a. interessante indlæg på en session om kompost og sund jord i grøntsagsproduktion fra professor Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer, AU, og fra grøntsagsproducent Ask Rasmussen, Kiselgården A/S. De fortalte dels grundlæggende om forsøg med kompost, dels om praktisk erfaring med produktion af kompost.

Kompostering på bedriften Hanne Lakkenborg Kristensen kom ind på fordele og udfordringer ved kompost og kompostering.

- Fordelene ved kompost er klare: Kompost øger mængden af jordens organiske stof, hvilket påvirker jordens indhold af kulstof, retentionsevnen, kationbytningskapaciteten samt jordens mikro- og mesofauna. Udfordringerne ved kompostproduktion er bl.a., at den kræver maskiner, opmærksomhed og tid at lave en god kompost, nævnte Hanne Lakkenborg Kristensen, der påpegede, at kompostering på egen bedrift er en god mulighed for lokal håndtering af affald.

- Men man skal være opmærksom på, at kompost har en langsom næringsstoffrigivelse, og derfor skal man ikke tænke på kompost som en gødning alene. Til gengæld er det overordnet vigtigt at få kulstof og organisk stof tilbage til jorden. Undersøgelser viser nemlig, at 60 procent af de europæiske jorde er i en tilstand, der kan karakteriseres som usunde. I Danmark har 10 procent af landbrugsjorden kritisk lavt kulstofindhold – især i Østdanmark. Derfor

er der brug for at gøre noget, pointerede Hanne Lakkenborg Kristensen, der havde udarbejdet indlægget i samarbejde med sin forskerkollega Mesfin T. Gebremikael.

Kompost er meget variabel I en kompostproduktion er der forskellige faser, som kort blev beskrevet: - Når komposten ligger i en mile, stiger temperaturen op mod 70ºC, hvor de dominerende mikroorganismer er termofile bakterier, og i denne fase dræbes også mange ukrudtsfrø og plantepatogener. I afkølingsfasen til 30-40ºC er det især mesofile bakterier og svampe, der dominerer, og i den afsluttede modningsfase bliver komposten stabil, humuslignende og klar til brug, forklarede professoren.

Forskerne fra AU Food har deltaget i det store internationale projekt SoilCom (Interreg), hvor det belgiske forskningsinstitut ILVO analyserede 119 forskellige kompostprøver fra Danmark og Centraleuropa.

Kompostmilerne hos

Kiselgården består af dybstrøelse fra økologisk malkekvæg blandet med gårdens egen produktion af kløver samt økologisk grøntsagsaffald fra vaskeri og pakkeri. For enden af milen ses kompostvenderen.

Hanne Lakkenborg Kristensen, der blev udnævnt til professor i 2025, har i flere år arbejdet med kompost og jordkvalitet på Institut for Fødevarer, AU.

Kompostprøverne var delt op efter dominans af husdyraffald, have-parkaffald samt frugt-grønt- og haveaffald.

- En af hovedkonklusionerne fra dette projekt var, at der er større værdier for organisk stof, mikrobiel biomasse og kationbytningskapacitet i gårdkomposteret kompost i forhold til kompost fra store kommercielle anlæg, sagde Hanne Lakkenborg Kristensen.

- En anden konklusion er, at kompost er meget variabel, og derfor bør man altid analysere sin kompost, så man ved, hvad den indeholder. Organisk stof er afgørende for kompostens kvalitet. Både råmaterialer og komposteringsmetoden skal være gode, og man bør sammensætte gødningsstrategien med kompost og andre elementer for at opnå en robust plantevækst og en levende jord, konkluderede Hanne Lakkenborg Kristensen, der fortsætter arbejdet videre mod næste generation af kompost med fokus på præcise anvendelser.

Tradition for kompost

På Kiselgården i Ugerløse, hvor der er en intensiv, økologisk grøntsagsproduktion på 80 ha og 20 ha med kløver i omdrift, er der på noget af jorden tilført kompost i 40 år. - Det kan vi godt mærke på jordens struktur

Driftsleder Ask Rasmussen, Kiselgården A/S, har i næsten 20 år selv produceret kompost til gårdens grøntsagsproduktion.

og på dens evne til at klare store regnskyl. Men kompost må ikke betragtes som et quickfix til jorden. Det tager lang tid at forbedre den. Vi ved, at grøntsagsproduktion er hård ved jorden, og derfor benytter vi os også af andre tiltag for at skåne og forbedre den, bl.a. femårige sædskifter og grøngødning for at give nok tilbage til jorden, fortalte driftsleder Ask Rasmussen, der gennemgik, hvordan kompostproduktionen forgår på Kiselgården.

Kompostering på Kiselgården

Gården modtager årligt ca. 600 tons dybstrøelse fra to økologiske malkekvægbesætninger i nærområdet.

- En lastbil med container fragter det til os to-tre gange om året og lægger det i en stak. Herfra kører vi det selv ud i miler, der lige nu tilsammen er godt én kilometer lange, på en fast køreplads på jorden. Det ville selvfølgelig være ønskeligt med en betonplads, men det er en meget stor

investering, påpegede Ask Rasmussen, der råder over en kompostvender fra Gujer og en gummiged til at stakke op med. Dybstrøelsen udgør ca. 2/3 af kompostmaterialerne, resten er fra planteproduktion. Det vil sige affald fra frilandsgrøntsager i eget vaskeri og pakkeri, potterester fra produktion af krydderurter i Kiselgårdens 2.000 m2 store væksthus og kløver høstet på markerne. På sigt er det også en drøm selv at producere pileflis til indblanding i komposten.

- I al korthed går vores kompostopskrift ud på, at vi starter med at kompostere den indkøbte dybstrøelse. Lidt efter lidt blander vi kløver og grøntsagsaffald i – om efteråret kommer der grøntsagsaffald i ugentligt, mest fra kål og kartofler. Mindst én gang om ugen tjekker vi milen og vender den, så der tilføres ilt for at holde processen i gang. Det er altså langt fra venstrehåndsarbejde at passe en kompostmile, heller ikke når sæsonen er på sit højeste, lød det fra Ask Rasmussen, der undgår at anvende milen med grøntsagsaffald på marker med kål og kartofler af hensyn til sygdomssmitte.

Kløver undersået i kål Ud over at dyrke marker med kløver i renkultur har Kiselgården i fem år arbejdet med produktion af kløver ved undersåning i plantede kulturer af kål og hokkaido.

- I kål undersår vi, inden rækkerne lukker. Kålen kan f.eks. være plantet sidst i april, og kløveren sås midt i juni i forbindelse med sidste radrensning af kålen. Efter kålhøsten i oktober lader vi marken være med kålstokke og kløver indtil næste forår, hvor vi kan tage det første slæt af kløver til kompostmilen i slutningen af april. Det er en god måde at skaffe noget ekstra kløver uden at skulle lægge alt for mange marker ud, og det fungerer godt, lød det fra Ask Rasmussen. n

Produktion af kløver ved undersåning i bl.a. økologisk hvidkål. Efter kålhøsten overvintrer kløveren på marken og første slæt tages i slutningen af april.

Kompost og biokul i kombination

Kompost og biokul er to produkter, der i kombination kan være til gavn for både komposteringsprocessen og deres jordforbedrende egenskaber.

Rikke

Lykke Eriksen, Seges Innovation, og Ole Engellyst, Rådgivning By Engellyst, rlye@seges.dk

Rikke Lykke Eriksen

Kompost og biokul er begge jordforbedringsmidler med mange af de samme egenskaber. Biokul kan bruges som kulstoflagring, men har desuden også andre interessante egenskaber, heriblandt et stort overfladeareal og porevolumen. Erfaringer fra udlandet viser, at der kan være en række fordele ved at tilsætte biokul til kompostblandingen – blandt andet accelereret kompostering, mindsket udtørring af komposten og øget tilstedeværelse af mikrober. Desuden kan kompostering øge biokullets jordforbedrende egenskaber sammenlignet med tilførsel af frisk biokul.

Foto:

1. (Kompost og biokul i kombination – miler)

Demo af kompostering med biokul Ved en demonstration er biokul afprøvet som additiv ved produktion af kompost i mile. Her blev temperatur og udvikling i mikrobiologi målt løbende for at få indsigt i biokullets indvirkning på komposteringsprocessen.

temperaturudviklingen. Tre gange i komposteringsperioden er der udtaget prøver til opgørelse af mikrobiologien ved mikroskopering efter Soil Food Web-metoden.

En demonstration med to små miler undersøger kombinationen af biokul og kompost. Farven på kompostmilen tilsat biokul (til højre) er visuelt mørkere end kompostmilen uden biokul (til venstre).

2. (Kompost og biokul i kombination – logo):

Figur: 3 spalter

Figur 1. Temperaturudvikling i kompostmilerne med og uden biokul i perioden 24. april -11. november 2025.

I foråret 2025 blev to miler á 1 m3 fremstillet af træflis, hø, hestemøg og rent hønsemøg. I den ene mile blev dele af træflisen erstattet med halmbiokul i pilleform, svarende til ca. 10 procent af den samlede kompost. Ét temperaturspyd i hver mile har i syv måneder registreret

Observationer fra demonstrationen Det er bakterierne og den omgivende temperatur, som styrer varmen i en kompostmile. I varmefasen kom milen med biokul ikke så højt op i temperatur som milen uden biokul. Til gengæld var der større temperaturudsving i milen med biokul efter første og anden vending af komposten.

Temperaturudvikling i kompostmilerne

Kontrol Biokul

1. vending 29. april

2. vending 2. maj

3. vending 5. juni

Mikroskopering 2. juli

Mikroskopering 9. maj

Figur 1. Temperaturudvikling i kompostmilerne med og uden biokul i perioden 24. april-11. november 2025.

Mikroskopering 11. november

En demonstration med to små miler undersøger kombinationen af biokul og kompost. Farven på kompostmilen tilsat biokul (til højre) er visuelt mørkere end kompostmilen uden biokul (til venstre).

I afkølingsfasen lå milen tilsat biokul overvejende højere i temperatur end milen uden biokul. I modningsfasen var milen med biokul ca. 2 grader koldere. Forskellene i temperatur kan være et udtryk for, at bakteriernes vækst er påvirket af biokullet. Særligt i modningsfasen, hvor den lave temperatur kan tyde på, at bakteriernes vækst er nedsat.

Tilsvarende viste de to sidste prøver til opgørelse af mikrobiologi en lavere tilstedeværelse af svampe i milen med biokul. Om det er et udtryk for en forsinket eller undertrykt svampeudvikling, kan ikke vurderes, før komposten er færdigmodnet. Biokul er ofte meget basisk, hvilket kan være en mulig forklaring på de observerede effekter på mikrobiologien i milen med biokul (pH 10,8).

De indledende erfaringer fra demonstrationen tyder på, at biokul kan påvirke udvikling i både temperatur og kompostens mikroliv. Det er vigtigt at være opmærksom på, at både kompost og biokul er komplekse substrater, og at effekter bør vurderes med udgangspunkt i deres specifikke fremstillingsproces og oprindelsesmateriale. Større forståelse for effekterne af biokul

HAR DU BEHOV FOR KØL

på komposteringsprocessen kræver forsøg med grundigere datamåling, foruden at effekterne af komposten bør undersøges under markforhold. n

Kirsten Wiedemanns Mindelegat

På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles midler fra Mindelegatet.

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere og gartnerelever støtte til studierejser, fælles som enkeltvis.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt støtte til studierejser på typisk 5-10 dage til europæiske og oversøiske lande, for eksempel England, Tyskland, Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Mindelegatet har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte til praktikophold (i gartnerier/ på planteskoler) og studierejser (på universiteter/ skoler) på typisk 3-12 måneder i for eksempel Holland, England, Spanien, Australien og New Zealand.

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Der er blevet lavet et opdateret ansøgningsskema, som skal anvendes. Det kan hentes på Dansk Gartneris hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres ved henvendelse til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V, telefon 33 39 45 45, e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2026.

Flere undersøgelser

Mulching som redskab mod klimaekstremer

Ved mulching holdes jorden dækket af et tykt lag plantemateriale, der beskytter den, reducerer ukrudtstrykket og bidrager med næringsstoffer. Potentialet i grøntsagsproduktion belyses i et projekt.

Richard de Visser og Lars Møller, HortiAdvice, rdv@hortiadvice.dk

Ekstreme nedbørsmængder og tørke i grøntsagsproduktion har givet panderynker hos de fleste. Produktion af grøntsager foregår som en eksklusiv monokultur og påvirker derfor generelt biodiversitet og jordfrugtbarhed i negativ retning. Både indsatsen for klima og biodiversitet i grøntsagsproduktion er i fokus i projektet Biodiversitet og Klimarobusthed i grøntsagsproduktion.

Mulch beskytter jorden

Grøntsagsproduktion med stor andel af bar jord mellem rækkerne er generelt meget udsat for slæmning af jorden ved store nedbørsmængder, og mekanisk bekæmpelse bidrager yderligere til overfladens kollaps. Alle planter oplever reducerede vækstbetingelser ved høj indstråling, temperatur, samt sandflugt.

Mulching dækker over et dyrkningssystem, hvor jorden holdes dækket med et tykt lag klippet plantemateriale – primært græs, kløvergræs eller kornafgrøder, som man kalder ’mulch’. Mulching anvendes primært i plantede kulturer, og bruges især blandt avlere af mindre skala.

Mulch forhindrer ukrudt i at spire igennem, reducerer fordampning, isolerer mod høj indstråling og høj jordtemperatur i varme somre, beskytter mod påvirkning af ekstreme nedbørsmængder, øger organisk stoftilførsel i rækkeafgrøder, samt stimulerer jordens biologiske aktivitet.

Desuden viser afprøvninger, at mulch kan bidrage med en betydelig næringsstofforsyning under væksten. Forsøg har også vist, at mulch kan nedsætte risikoen for plantesygdomme, der kommer fra jorden

og smitter bladene, som f.eks. papirplet i porrer.

Mulching kræver planlægning

Mulching kræver god planlægning, der starter året forud for plantning. Man skelner mellem in-situ-mulch, der vokser på samme areal, hvor grøntsagerne umiddelbart efter dyrkes, samt transfer-mulch, som er biomasse, der flyttes fra en anden mark. For at få fuld jorddækning og tilstrækkelig lagtykkelse med materiale til at undertrykke ukrudt kræves 10 til 15 tons tørstof pr. ha, mest mulch til afgrøder med længere vækstsæson. Et 8 cm tykt lag svarer til 1218 tons tørstof pr. ha.

Hen over vækstperioden reduceres mulchlagets tykkelse, når det stille og roligt nedbrydes. En god rug-/vikkehelsæd kan levere omkring 8-10 tons tørstof pr. ha, men det betyder, at det altid er nødvendigt at tilføre marken biomasse fra en anden mark, oftest kløvergræs. Det anbefales derfor at indtænke produktion af mulchmaterialer i sædskiftet.

Mulchmateriale

Kravene til materialer til mulch er, at biomasseproduktionen pr. arealenhed er høj, og at den er til rådighed tidligt på vækstsæsonen. Bælgplanter indgår desuden for at sænke C/N-forhold og minimere risiko for kvælstofimmobilisering. Især vinterrug indgår som basis, som sås sammen med vintervikke og vinterært.

Porre i mulch af rug/vikke hos Johannes Storch.

Rødder af planterne vokser horisontalt under halmen og går ikke i dybden. I de øverste jordlag blev der konstateret en god fugtighed under hele væksten. Det sås også, at mulch ikke kunne holde tidsler tilbage, mens frøukrudtet var under kontrol.

Rugen bestemmer, hvornår den er klar til ’mulching’ – dvs. slå materialet ned - idet man først undgår genvækst af rugen i stadiet efter afsluttet blomstring, hvilket i Danmark er slut maj eller start juni. Dyrkningssystemet anvendes derfor primært i grøntsagskulturer, der plantes efter dette tidspunkt.

Det er muligt at anvende ensileret mulchmateriale for at starte tidligere, men omkostninger hertil er høje, og der skal gå mindst 10 dage efter udlægning for at neutralisere den lave pH-værdi, så den ikke svider småplanterne. Desuden isolerer tidlig udlægning af mulch mod opvarmning af jorden og forsinker derved væksten. Mulching i kartoffelproduktion praktiseres af flere avlere med endda anseelige arealer. Her er rækkefølgen en anden. Kartoflerne dyrkes sædvanligvis på kamme i foråret. Når kartoflerne er kommet op, og jorden er varmet op, spredes 5-7 cm mulch over kartoflerne.

Når grøntsagsplanten er etableret, rører man ikke jorden længere. Det er en forudsætning for dyrkning i mulch, at man har kontrol over ukrudt, og at især flerårigt

ukrudt er bekæmpet. En god pløjning forud for etablering af afgrøden til mulch giver en god start. Forud for etablering af grøntsager udføres ingen jordbearbejdning. Dyrkning er således ikke helt pløjefri.

Flere fordele ved mulching

Forsøg har vist, at infiltrationsraten øges betydeligt. Det, der betyder noget for infiltration af store mængder regn, er overfladestruktur, aggregatstabilitet samt makroporer. I bar jord er den lavere end ved bevokset jord, og den nedsættes yderligere ved mekanisk radrensning. Forsøg har vist, at infiltrationsraten af regnvand fordobles eller mere ved produktion i et mulchlag sammenlignet med ubevokset radrenset jord.

Desuden reduceres evaporationen (fordampningstabet) fra jorden ved mulchdække, blandt andet fordi jorden er beskyttet mod vinden. Ofte ses rødderne vokse lige under mulchlaget, hvor der både er fugt og næring til stede, som også kan føre til et udpræget horisontalt rodsystem. Med mulch tilføres betydelige mængder næringsstoffer – mellem 150 og 400 kg N.

Automatisering med Mulchtec-Planter

Mulching er især blevet sat i system med den tyske Mulchtec-Planter - en plantemaskine, der gør det muligt at plante småplanter direkte i et tykt lag mulch. En hurtigt drejende rotorkniv skærer sig igennem plantemassen og skiller den ad, hvorefter et planteaggregat kan komme ned og plante i kilen. Samtidigt placeres startgødning under planterækken.

Drypvandingslanger kan udlægges efter kniven og før planteaggregatet. Dette gør vanding og tilførsel af flydende gødning under væksten muligt.

Mulchtec-Planter og dens opfinder, Johannes Storch. Forrest (mod højre) kører en rotor påmonteret et sæt knive, som skærer sig igennem plantemassen, og en slæbesko åbner efterfølgende op. Evt. startgødning placeres, før planterne plantes fra en karrusel i den åbnede rille. Til sidst trykker trykhjulene jorden fast om planten.

Allerede under væksten ses en kvælstofmobilisering fra mulchen til kulturen –højest ved en mulch med et C/N-forhold under 20 som kløvergræs, men også af rug/ vikke-helsæd. Dette gør sig især gældende, når dyrkningssystemet har været gennemført tidligere. Den store forfrugtværdi, der skabes, bør kontrolleres gennem et velgennemtænkt sædskifte med fangafgrøder, og der bør tages højde for det ved gødningsplanlægning.

Ikke uden udfordringer

Vanding ovenfra på arealer med mulch har en lav effektivitet, idet mulch absorberer en del af vandet, før det når jorden. Vanding kan være nødvendigt i tørre år. En løsning kan være drypvandingsslanger, der udlægges samtidig med plantning. Desuden er gødskning en udfordring, idet gødning kan udbringes i det tidlige forår i rug/vikke samt sammen med plantning. Under væksten skal planterne kunne klare sig. Korrektion af gødskning kan således kun foregå gennem drypvanding eller bladgødskning.

En jævn fordeling af mulch er afgørende, da énårige ukrudtsarter i områder, hvor der mangler mulch, ikke effektivt kan undertrykkes. Teknikken hertil er ikke helt veludviklet, og de fleste bruger håndarbejde til at rette op på ujævnheder.

De producenter, der er i gang med dyrkning af grøntsager i mulch, har en relativt lille grøntsagsproduktion. Grøntsagsproduktion med mulch forudsætter betydelige arealer med billigt mulchmateriale, hvilket er forklaring på, at systemet findes hos de mindre producenter, men gør det udfordrende at opskalere. I Danmark har Godis Grønt ved Lejre gennem de seneste to sæsoner gjort sig erfaringer som eneste avler i Skandinavien. n

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Nye veje til alternative dyrkningssubstrater

I GUDP-projektet BioSubstrate 2.0 har der været fokus på at anvende lokalt produceret biomasse til alternative dyrkningsmedier. Biokul, elefantgræs og sedimenter fra ferskvandssøer har været under lup.

Signe Værbak, Institut for Fødevarer, AU, Julietta Moustaka, Institut for Fødevarer, AU, Aidan Mark Smith, Institut for Bio- og Kemiteknologi, AU, og Helle Hestbjerg, Teknologisk Institut, signe.vaerbak@food.au.dk

Sphagnum har unikke egenskaber i dyrkningssubstrater: God vandholdende evne og god porøsitet/luftkapacitet, næringsfattigt, så gødningsniveau kan kontrolleres, og lavt pH, så pH kan kontrolleres gennem tilsætning af kalk.

Desværre er naturen årtusinder om at gendanne højmoserne, og udvinding herfra har en betydelig klimapåvirkning. En af de største udfordringer for bæredygtig væksthusproduktion er derfor at finde bæredygtige alternativer til sphagnum.

I GUDP-projektet BioSubstrate 2.0 har der været fokus på anvendelse af lokalt produceret biomasse til alternative dyrkningssubstrater. Projektet har identificeret træfibre, kompost, modnet bark og biofibre fra biogasproduktion som fire hovedkomponenter med stort potentiale i alternative dyrkningssubstrater. Dette har vi tidligere skrevet om i artikler her i Gartner Tidende. Formålet med denne artikel er at dele nogle af projektets andre afprøvninger. Blandt andet har både biokul, ekstruderet elefantgræs og sedimenter fra ferskvandssøer været i spil som mulige komponenter i de nye substrater. Et væsentligt aspekt af alternative substraters anvendelse er en eventuel påvirkning af plantekulturers resistens overfor sygdomme. Kompost rummer en stor mængde mikroorganismer, som kan være gavnlige ved at konkurrere med de

sygdomsfremkaldende og ved at styrke planternes naturlige forsvar. I BioSubstrate 2.0 har vi lavet pilotforsøg for at teste effekten overfor Fusarium i Kalanchoe

Biokul er ikke bare biokul

Biokul er en meget interessant komponent i udviklingen af nye/alternative substrater, hvor det ud over at binde kulstof kan bidrage til at forbedre vækstbetingelser og næringsstofudnyttelse:

• Biokul kan bidrage til at forbedre struktur og stabilitet.

• Høj porøsitet kan bidrage til at forbedre mediernes luftindhold, hvilket gavner rodudviklingen og giver levesteder for mikroorganismer.

• God vandholdende evne kan bidrage til at sikre en stabil fugtighed.

• Biokul har ofte høj kationbindingskapacitet (NH4 + og K+), så det kan binde og frigive næringsstoffer gradvist og dermed virke som et lager for næringsstoffer.

• Biokul kan virke som buffer for pH, især i sure substrater.

Men biokul skal vælges og anvendes korrekt for at give den ønskede effekt. Materialets egenskaber afhænger af råmateriale (træ, halm, gylle m.m.) og pyrolysetemperatur.

Og biokul kan med fordel forbehandles med gødningsstoffer eller kompost, ellers kan det midlertidigt binde næringsstoffer. Endelig har biokul generelt en høj pH-værdi.

Forsøgene fortsætter

I BioSubstrate 2.0 blev der ved Aarhus Universitet gennemført dyrkningsforsøg med substrater tilsat tre typer af biokul.

Minidrivhuse for inkubering af Kalanchoeplanter efter smitte med Fusarium.

Udgangspunktet for forsøget var et substrat bestående af 50 procent sphagnum og 50 procent træfibre som kontrol. Holdt op mod denne kontrol, blev der for tre behandlinger tilsat 5 procent biokul og tilsvarende mindre træfiber.

Biokul nr. 1 var fremstillet på basis af afgasset biomasse fra biogasanlæg, biokul nr. 2 var lavet af spildevandsslam, mens biokul nr. 3 blev fremstillet til forsøget på basis af pile-chips, som var blevet vasket med en svovlsyreopløsning før pyrolyse, hvilket gav biokullet let sure egenskaber. Planterne fik standardgødningsvand fra uge 2. Resultaterne (Figur 1) viste, at substratet med biokul nr. 1 gav en reduceret friskvægt, hvilket formentlig kan forklares med, at dette biokul havde et meget højt ledetal grundet højt indhold af særligt natrium, kalium og klor.

Det er ud fra forsøgets resultater vanskeligt at konkludere, om tilsætning af biokul har en positiv effekt, da to ud af de tre substrater med biokul gav en friskvægt, som ikke var signifikant forskellig fra kontrollen. Heldigvis vil projektgruppen få mulighed for at dykke yderligere ned i dette i det kommende BioSubstrate360-projekt.

Elefantgræs, en lokalproduceret råvare Elefantgræs (Miscanthus) er en flerårig afgrøde, der kan dyrkes i Danmark med et lavt input og give højt udbytte, og det høstede materiale har mange anvendelsesmuligheder. Extruderede Miscanthuschips kan give struktur, luft og dræn i et dyrkningssubstrat, men de har et højt C/Nforhold, hvilket giver risiko for, at mikroorganismer vil binde (immobilisere) kvælstof under nedbrydning af materialet. BioSubstrate 2.0 har testet extruderede chips af Miscanthus som komponent i

Figur 1: Biokul-forsøg. Friskvægt pr. plante seks uger efter såning i forsøg med produktion af basilikum i fire substratblandinger.

substrater bestående af 50 procent sphagnum, 25 procent træfibre og 25 procent Miscanthus-chips og med 50 procent sphagnum og 50 procent træfibre som kontrol. Miscanthus extruderet med vand har ikke fået tilført ekstra kvælstof, mens Miscanthus extruderet med urea har fået tilført let tilgængeligt kvælstof. Forsøget med basilikum viser, at der ikke er signifikant effekt på udbyttet i basilikum, hvis man erstatter halvdelen af træfiberindholdet i substratet med Miscanthus-chips extruderet med urea, mens chips extruderet med vand giver et lavere udbytte, formentlig grundet kvælstof-immobilisering - se figur 2.

Materiale fra oprensning af søer

En anden komponent i alternative dyrkningssubstrater kan være sedimenter fra ferskvandssøer, som mange steder er meget næringsrige efter mange års udvaskning fra landbrugsarealer. Som et led i pleje af søer kan det være formålstjenligt at fjerne en del af de lejrede sedimenter, hvilket kan stille store materialemængder til rådighed. Sø-sedimenter består typisk af en blanding af silt, ler og sand, som giver god næringsstofretention, fugtighedsbevarelse, dræning og luftning. Dog kan sedimenterne

Biosubstrate 2.0

BioSubstrate 2.0 er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Projektkonsortiet består af Teknologisk Institut, Aarhus Universitets Institut for Fødevarer, Institut for Agroøkologi og Institut for Bio- og Kemiteknologi, HortiAdvice, Pindstrup Mosebrug, AST (Advanced Substrate Technology), Ny Vraa, Gunnar Christensens Planteskole, Knud Jepsen A/S, Hunsballe Grønt og Økologihaven ApS.

Figur 2: Forsøg med tilsætning af Miscanthuschips. Friskvægt pr. plante seks uger efter såning i forsøg med produktion af basilikum i tre substratblandinger.

indeholde problematiske komponenter, f.eks. ukrudtsfrø, som er blæst ind fra omgivelserne, eller patogene mikroorganismer. Sedimenterne kan også indeholde tungmetaller, som er koncentreret fra det omgivende område. Dette vil udelukke anvendelsen af sedimenter fra bynære søer, som kan have et højt indhold af cadmium, krom, kobber, nikkel, bly og zink, men selv i søer på landet, hvor tungmetalindholdet er lavt, kan især cadmium være problematisk. Risikoen ved cadmium er dog uklar. I landbrugsforsøg, hvor sø-sedimenter blev anvendt som gødning og jordforbedringsmiddel, blev cadmiumkoncentrationerne i afgrøderne ikke fundet forhøjede, og de var i nogle tilfælde endda lavere end i kontrolparcellerne, hvorfor cadmiums tilstedeværelse ikke direkte kan forbindes med dets biotilgængelighed.

Til forsøgsvis afprøvning i BioSubstrate 2.0 blev sedimenter hentet fra en nylig uddybning af Ormstrup Sø ved Bjerringbro. De indledende analyser viste dog et problematisk højt indhold af cadmium, som var dobbelt så højt som grænseværdien for tungmetaller ved bortskaffelse af affaldsprodukter til landbrugsjord i Danmark. Det blev derfor besluttet ikke at udføre dyrkningsforsøg med dette materiale.

Mikroflora mod sygdomme

Med træfibre, kompost, modnet bark og biofibre som komponenter vil der i de nye dyrkningssubstrater naturligt være en

Behandling

1 Kontrol

2 1 + Vivisol

3

BioSubstrate360

GUDP har primo december 2025 givet tilsagn om at støtte en fortsættelse af arbejdet i det nye projekt BioSubstrate360, som stiler mod at udvikle 100 procent sphagnumfri dyrkningssubstrater gennem optimering af substratblandinger, identifikation af nøglemekanismer for vand- og næringshåndtering, monitorering af emission og validering af resultater i kommerciel skala.

mikroflora og en varierende mængde af tilgængelig næring afhængig af sammensætningen. pH vil også være lidt højere end det vante niveau. Dette vil potentielt influere på planternes tolerance eller modtagelighed overfor blandt andet svampesygdomme. De iboende, gavnlige mikroorganismer vil konkurrere med de skadelige, og en hypotese er, at der vil være mindre sygdomstryk med de nye substrater.

For at undersøge dette gennemførte BioSubstrate 2.0 et pilotforsøg hos potteplantegartneriet Knud Jepsen A/S med seks forskellige substratblandinger (se Tabel 1), hvor stiklinger af Kalanchoe blev smittet med Fusarium oxysporum, som forårsager visnesyge.

Der indgik fire sorter med forskellig modtagelighed overfor Fusarium. Efter kunstig smitte med Fusarium blev planterne inkuberet i minidrivhuse (se foto) under plantelys i laboratoriet. Efter behov blev der vandet med gødningsvand.

Forsøget blev opgjort seks uger efter, at planterne var smittet, ved registrering af bladfald og gulfarvning af bladene.

Resultaterne viste en tendens til mindre bladfald for substratblanding 5 og 6 og en tendens til mindre gulfarvning for blanding 2, 3, 4 og 5, men der var ingen statistisk signifikans. Videre arbejde med en sådan screening for nye substraters effekt på sygdomsmodtagelighed vil kræve flere planter i hvert forsøgsled, og desuden vil ikke-smittede planter skulle inkluderes som kontrol. n

Biomasse (andel)

4 Pilekompost 0,5 0,25 0,25

5 Moden bark 0,5 0,25 0,25

6 HB2*) 0,5 0,5

*) HB2: pilekompost iblandet friske pilechips.

Tabel 1: Substratblandinger ved test af Kalanchoe-planters modtagelighed for smitte med Fusarium oxysporum.

Præcisionslaser til små marker

Ukrudtsbekæmpelse ved hjælp af laserstråler er inde i en stærk udvikling, hvor flere og flere firmaer melder sig på banen. Senest en ny, schweizisk maskine demonstreret syd for grænsen.

Grasshopper er navnet på en ny robot med præcisionslaser fra det schweiziske firma Caterra. Den blev præsenteret ved en demonstrationsdag i Sprakebüll nær Flensborg den sidste onsdag i oktober, hvor avlere fra både Nordtyskland og Danmark deltog.

Grasshopper er en selvkørende robot, der bekæmper ukrudt med laserstråler inden for et geohegnet område og derfor kan arbejde uden opsyn.

Robotten har en arbejdsbredde på 2 meter, en sporbredde på 1,5 eller 1,8 meter og vejer 300 kg. Den arbejder autonomt og anvender AI-drevet kamerateknologi og 450 nm blå laserstråler, der skulle være mere energieffektive end CO2-lasere, til at identificere og eliminere ukrudt tæt på afgrøder uden brug af kemikalier.

Robotten fungerer ved, at den kører frem, stopper, bekæmper ukrudt med laser, kører lidt videre, stopper igen – og fortsætter sådan i et gentaget mønster. Grasshopper drives af fem batterier og har kapacitet til cirka 24 timer, hvorefter batterierne skal skiftes og oplades. Det tager 11-12 timer at genoplade. Kapaciteten er ca. 0,2 ha pr. dag alt efter ukrudtstryk.

Gulerødder og løg på kamme

Arrangementet blev afholdt af solenergifirmaet Solar Andresen, hvor lederen af afdelingen for landbrugsrobotter, Kevin Mischker, fortalte, at de modtog den første maskine i oktober, så deres erfaring med robotten er begrænset. På demodagen blev den demonstreret i gulerødder og løg på kamme.

- Robotten kan indstilles til forskellige rækkebredder, og en reduceret rækkebredde øger hastigheden. Det er også muligt at indstille, hvor aggressivt den skal skyde mod ukrudtet samt varigheden af laserbehandlingen – dog med risiko for, at det går ud over kulturplanterne, sagde Kevin Mischker. - Vi skønner, at Grasshopper kan fjerne 7090 procent af ukrudtet afhængig af arter og størrelse. Indtil videre er der udviklet modeller til lugning af gulerod, løg, rødbede, spinat og cikorie, og der er planlagt udvikling af modeller til pastinak, persillerod og skorzonerrod, lød det fra Kevin Mischker. Han refererede også til det schweiziske gartneri Brunner Eichhof, der i gulerødder har erfaret, at robotten bedst anvendes, når ukrudt står med kimblade, hvorved man næsten helt kan undgå håndlugning.

Lars Møller og Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice

Lars Møller

Den selvkørende robot Grasshopper fra schweiziske Caterra er bygget til kamme og ses her med en sporvidde på 1,5 meter. Robotten, der kun vejer 300 kg, er velegnet til små, vanskelige marker med lavninger og lugning i regnvejr, om natten eller på frossen jord.

Næste generation på vej Caterra har produceret 11 styk af Grasshopper i 2025. Robotten kan lejes, men ikke købes. Lejen ligger på ca. 60.000 euro pr. år.

I 2026 kommer en fjerde og lidt større version kaldet Honeybee med en bredde på 3 meter og en kapacitet på omkring 0,5 ha pr. dag, fordi den med 160 W laser kan reducere lasertiden pr. ukrudt. Der er planlagt produktion af ni styk Honeybee, der har 10 batterier og en vægt på 950 kg. I 2027 har Caterra planlagt produktion af 60 styk robotter til ukrudtsbekæmpelse med laser. n

Ukrudt er brændt væk i nyfremspirede gulerødder, enkelte gulerodsplanter er også ramt af brænderen - se de blå markeringer.

Demodagen var velbesøgt af avlere, der bl.a. nærstuderede, hvordan kamera og lasere kører kun ca. 20-25 cm hen over kulturplanterne af sikkerhedsmæssige hensyn.

To grønne bedrifter i det sydfynske område arbejder med klimatiltag i planteproduktionen – fra sædskifte til energiforsyning. Driftsøkonomien skal hænge sammen, ellers går det ikke.

Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

Hvordan kan planteproduktionen bevæge sig i en mere klimabevidst og bæredygtig retning uden at miste fodfæstet i den økonomiske virkelighed?

Det spørgsmål dannede rammen for bedriftsbesøg hos Klingstrup Hovedgård på Sydfyn og Skiftekær Økologi på Tåsinge, hvor en halv snes deltagere fra rådgivningen, frøfirmaer og produktion var samlet en novemberdag til faglig erfaringsudveksling og diskussion.

Fra biogas til hamp

Første stop var hos Jørgen Schiøttz-Christensen på Klingstrup Hovedgård ved Skårup, der lagde om til økologi i 2018 og

siden har arbejdet med både klima, energi og jordens frugtbarhed.

Gården har tidligere leveret græs til biogas og haft op til 40 procent græs i sædskiftet, men producerer i dag ikke græs til biogas.

Jørgen Schiøttz-Christensen delte erfaringer om venskabsafgrøder, hamp, efterafgrøder og biostimulanter samt pegede på, at de tyske producenter er langt fremme med at integrere kløver i sædskiftet og mikrobielle løsninger i marken.

Vedvarende energi

Jørgen Schiøttz-Christensen arbejder desuden med vedvarende energi i form af vindmøller, og han er med i arbejdet om et

En velvoksen mark med blomsterbrak er klar til frilandsgrøntsager i 2026 hos Skiftekær Økologi på Tåsinge.

lokalt energifællesskab, hvor strømmen fra bedriften sendes direkte ud til forbrugerne i Skårup by. Samtidig ser han på fremtidige muligheder for grøn ammoniak som energilager og måske også gødningskilde, dog tvivlsomt i økologien.

- Det er spændende at se, hvor mange værktøjer vi har, men det er også tydeligt, at de fleste klimatiltag skal kunne betale sig – ellers bliver de ikke til noget, lød det fra Jørgen Schiøttz-Christensen.

Ændret dyrkningsstrategi

Efter frokost gik turen videre til Peter Bay, Skiftekær Økologi på Tåsinge, der dyrker kartofler, løg, knoldselleri, kål og korn.

Bedriften har i mange år fokuseret på at gøre produktionen mere effektiv og klimavenlig – både gennem tekniske løsninger og ændret dyrkningsstrategi.

Peter Bay har arbejdet med faste kørespor siden 2013 og har i mange år helt undladt at pløje. I stedet bruger han harver og grubber i 25 cm dybde. Han sår konsekvent mellem- og efterafgrøder, hvoraf de fleste udvintrer naturligt og dermed ikke skaber problemer som ukrudt.

Et centralt fokus er energi og ressourcer: Skiftekær har en vindmølle og har også tanker om investering i batteriløsning og eltraktor, så strømmen fra vindmøllen kan udnyttes optimalt.

Vacc-tec tørreanlægget til løg hos Skiftekær har efterhånden nogle år på bagen. Det var det første i Danmark og optimerede energiforbruget væsentligt i forhold til løgtørring.

Den mere end 20 år gamle Horsch Terra Grip med skær til fuld gennemskæring er kernen i det pløjefri system på Skiftekær Økologi. To overkørsler i forskellig retning sikrer friskæring af alt rodfast materiale.

Peter Bay tænker samtidig i bomvanding, da markerne ligger fornuftigt til det. På næringsstoffronten går han bevidst efter lavere kvælstoftilførsel end de fleste lignende bedrifter. Løgene får omkring 15 tons kvæggylle pr. ha, og der gives sjældent mere.

Frødirektør Claus Bech, Bejo Nordic, supplerede med en diskussion om sammenhængen mellem kvælstofstress og sygdomme som Fusarium

Økonomi er en forudsætning

Dagen sluttede med kaffe, kage og en åben snak om, hvordan dansk grøntsagsproduktion kan flyttes i en mere klimabevidst retning. Mange deltagere pegede på, at økonomien stadig er den afgørende faktor.

- Man kan ikke være bæredygtig på papiret, hvis man ikke kan blive ved med at producere i virkeligheden, som en af deltagerne formulerede det.

Konklusionen var, at klimatiltag i grøntsagsproduktionen skal forankres i driftsøkonomien og i de løsninger, der giver mening i hverdagen. Det handler ikke kun om teknologi, men om planlægning, samarbejde og nytænkning – fra sædskifte til energiforsyning. n

Arrangementet blev gennemført som en del af projekterne Climate Smart Advisors og Climate Farm Demo af Innovationscenter for Økologisk Landbrug og delvist i regi af projektet Klimavenlig produktion af grøntsager fra friland, støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Jørgen Schiøttz-Christensen viste de skårlagte hamp frem. Toppen høstes til protein og stænglen til fibre. Marken blev i 2025 anvendt til afprøvning af sorter.

Sidste gartner lukker og slukker

Ved årsskiftet sluttede en æra. Eller faktisk mere end det. Efter 120 år med et bredt udvalg af forskning og forsøg i havebrugskulturer forlod den allersidste gartner Forskningscenter Årslev.

Finn Kristiansen blev uddannet gartner i 1979, og den første ”rigtige” arbejdsdag som nyuddannet husker han tydeligt. Med et nyerhvervet job på Forskningscenter Årslev måtte han i gang med at stille stole og borde frem til indvielsesreception for den nybyggede prydplanteafdeling, som de fleste i erhvervet har stiftet bekendtskab med. Mange er de projekter, der er blevet født og ført ud i livet fra de små kontorer i bygningen. Nye kulturer, bedre dyrkningsmetoder osv. Ganske som i de andre bygninger på det 87 ha store areal, der siden 1907 har lagt jord til forsøg og forskning på havebrugsområdet over en bred palet. Da forsøgsvirksomheden var størst, var der 150 medarbejdere, der havde sin gang på Forskningscenter Årslev.

- Arbejdsdag nummer to gik med at rydde op efter receptionen. Så var man ligesom budt velkommen, siger Finn Kristiansen med et stort smil. Han blev i første omgang ansat i væksthusafdelingen som gartner efter sin uddannelse på Søhus Gartnerskole. Nyhedsafprøvning og sortsforsøg med Asparagus plumosus, der i en årrække havde været lidt af et guldæg for den danske gartnerisektor, var de første opgaver i jobbeskrivelsen, der gennem årene kom til at byde på mangt og meget.

Fra forskningscenter til tørhavn

Ved årsskiftet

2025-26 var det endeligt slut med Forskningscenter Årslev, der har eksisteret siden 1905 men gradvist er blev afviklet i løbet af de seneste 5-6 år. Finn Kristiansen, nu Maraldi Seed, måtte som den sidste gartner på forskningscentret lukke og slukke med hovedet fyldt med minder fra mere end 40 år i forskningens tjeneste.

I år er det således 47 år siden, Finn Kristiansen indledte sig gartnerkarriere for enden af den spektakulære avnbøg allé på Kirstinebjergvej i Årslev. Og indtil årsskiftet 2025-26 er han troligt gået på arbejde der. Men nu er det slut. Odense Havn har købt arealet for at etablere en såkaldt tørhavn – et enormt logistik- og lageranlæg, der også har krævet opkøb og

Lotte Bjarke

Finn Kristiansen blev uddannet gartner i 1979 og har siden arbejdet med et væld af forskellige havebrugskulturer på Forskningscenter Årslev, inden han blev headhuntet af forædlingsvirksomheden DeSeed, der forædler spinat. DeSeed er siden opkøbt af Maraldi Seed, men Finn Kristiansen er stadig gartneren.

nedrivning af naboejendomme. Slut med frugttræer, grøntsagsmarker og spændende planteskolekulturer. Og væk med forsøgsvæksthusene, der for Finn Kristensen som for mange andre i gartnerierhvervet rummer så mange minder.

Aarhus Universitet, der siden 2007 har drevet forskningscentret som en del af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, har siden 2019 gradvist flyttet sine aktiviteter til bl.a. Aarhus.

Finn Kristiansen blev opsagt, da han ikke ville flytte med til Aarhus. I første omgang blev væksthusafdelingen skiftet ud med grøntsagsafdelingen, men allerede året efter fik han et godt tilbud fra forædlingsvirksomheden DeSeed, der havde lejet sig ind i nogle af de ledige faciliteter på forskningscentret. DeSeed, der forædlede spinat, er siden blevet opkøbt af italienske Maraldi Seed, og Finn Kristiansen fulgte med. Maraldi Seeds lejekontrakt udløb ved årsskiftet, og virksomheden har fundet nye rammer. Ad den vej blev Finn Kristiansen den sidste gartner, der måtte lukke og slukke på Forskningscenter Årslev.

Epicenter for udvikling

Historierne fra de mange år i forskningens tjeneste hober sig nærmest op. Finn Kristiansen fortæller levende og begejstret om den gang branchen var præget af en kolossal vækst i potteplanteproduktionen. Om Producentforeningen for Potteplanter i Dansk Erhvervsgartnerforening, der opførte

PfP-huset opført af Producentforeningen for Potteplanter, der siden blev til Flora Dania, bød på væksthusfaciliteter målrettet udvikling af potteplantekulturer på hele branchens vegne i en tid, hvor potteplanteproduktionen buldrede frem.

Forfaldet har sat sit præg på Forskningscenter Årslev, siden Odense Havn opkøbte arealet med henblik på at opføre en tørhavn. De gamle bygninger rives ned og hele området omdannes til et gigantisk logistik- og lagercenter.

PfP-husene i Årslev, hvor Finn Kristensen blev gartner, og hvor målet var at udvikle nye kulturer til branchen. Et epicenter for udvikling i gartneribranchen.

- Forædlerne kom med nye planter, der skulle testes, før de kunne få licensgodkendelse. Var den ny eller hvad. Julestjerner var den største kultur, men vi havde en stor samling af referencesorter, fortæller Finn Kristiansen, der smiler ved tanken om flere gartnerier, der indleverede helt nyskabende sorter, men som viste sig, at have samme oprindelse.

- De havde vist være på en tur til Holland sammen, så de blev afvist alle sammen, lyder det underfundigt fra Finn Kristiansen, der arbejdede med udvikling af Ixora lantana som ny potteplantekultur og stod med rodningsforsøg i Stephanotis og forbedring af Scindapsus og Hedera med basis i plantemateriale indsamlet hos de producenter, der havde ry for at lave gode varer.

Et godt gartnerliv

- Det har været et godt arbejdsliv. Jeg kan godt lide variation i arbejdet, og det har jeg haft rigeligt af. Jeg har plukket æbler og talt

Forskningscenter Årslev havde et væksthusareal på 8.350 m2 med plads til dyrkningsforsøg under kontrollerede forhold for en lang række kulturer. De mange små celler gjorde det muligt for forskere og gartnere at lege med indflydelsen af lys, temperatur osv.

Phytotronen var et banebrydende forsøgsanlæg, hvor forsøgsplanter automatisk blev kørt ind og ud af klimakamre til forskellig daglængdebehandling.

Finn Kristiansen begyndte sig gartnerkarriere i den nybyggede prydplantebygning, der stod færdig i 1979.

tomater, når der var brug for hjælp i andre afdelinger. Og jeg har passet et hav af forskellige planter. Jeg kunne godt have en ide om, hvad jeg skulle lave, når jeg mødte ind om morgenen, og når jeg gik hjem, var jeg ikke engang begyndt, fortæller Finn Kristiansen, der sender varme tanker til alle sine tidligere kolleger i gartnergruppen, der var med til at skabe det faglige og sociale fællesskab, der prægede livet som gartner på Forskningscenter Årslev.

Finn Kristiansen, der har rundet de 67 år, fortsætter som gartner hos Maraldi Seeed, der nu har til huse i et tidligere gartneri på Stenløsegyden i Dømmestrup. n

GRØN DAG

Torsdag den 12. marts 2026

Severin Kursuscenter

Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

PROGRAM

Kl. 14.30-15.30

Kl. 14.30-15.30

Kl. 15.30-16.00

Kl. 16.00-17.00

Generalforsamling i Flora Dania

Årsmøde i Væksthusgrøntsagssektoren

Kaffepause

Fælles indlæg for Flora Dania, Væksthusgrøntsagssektoren og Dansk Gartneri

Kl. 17.00-19.00

Kl. 19.00-21.00

Generalforsamling i Dansk Gartneri

Afsluttende middag

Tilmelding fra februar 2026 på www.danskgartneri.dk

Der indkaldes hermed

til Flora Danias ordinære generalforsamling

Torsdag d. 12. marts 2026 kl. 14:30. Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

Dagsorden jævnfør sektorens vedtægter §9:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2. Bestyrelsens beretning om sektorens virksomhed i det forløbne år.

3. Aflæggelse af sektorregnskab med årsberetning samt forelæggelse af sektor budget, herunder fastsættelse af næste års kontingent.

4. Evt. indkomne forslag.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

6. Valg af suppleanter til bestyrelsen.

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling samt forslag fra medlemskredsen fremsendes til bestyrelsen og skal være formanden i hænde inden d. 1. februar 2026 jævnfør vedtægternes §7.

Forslag til kandidater, som fremsættes af sektorens medlemmer, skal være underskrevet af mindst 5 medlemmer og ligeledes være sektoren i hænde senest d. 1. februar 2026.

Yderligere program for dagen tilgår.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Flora Dania

BOGANMELDELSE

Et erhverv, der forsvandt

Gråstenområdet var midt i 1950’erne fyldt med frugtplantager og gartnerier. Nu er der ingen tilbage. En ny bog beskriver historien.

Annemarie Bisgaard

Gråsten Lokalhistoriske Arkiv

Det danske gartnerierhverv har gennemgået en meget omfattende strukturudvikling siden midten af forrige århundrede. Udviklingen har været markant fra mange, små familiebedrifter med en bred vifte af kulturer til meget få, store og specialiserede virksomheder. Det betyder, at erhvervet i mange egne af landet for længst helt er forsvundet, også i Gråstenområdet i Sønderjylland, som Historisk Forening for Graasten By og Egn dokumenterer i en ny bog. Gråsten og nærmeste omegn, der ligger med et mildt klima langs Flensborg Fjord, var midt i 1950’erne fyldt med små frugtplantager, gartnerier og planteskoler.

Helt præcis 37 af slagsen. Alle er i dag væk bortset fra ’Den Kongelige Køkkenhave’ ved Gråsten Slot.

Bogen, der har været undervejs i tre år, beskriver historien om hvert enkelt gartneri og frugtplantage og de mennesker, der drev dem. Arbejdet med at indhente

Titel: Et erhverv, der forsvandt.

Historien om gartnere og frugtavlere i Gråstenområdet.

Udgivet af Historisk Forening for Graasten By og Egn, 2025. 92 sider.

ISBN: 978-982360-7-8

Plantning af rosengrundstammer hos planteskole- og anlægsgartner Sigurd J. Clausen i Rinkenæs, som også dyrkede frugttræer, pryd- og frugtbuske samt tobaksblade.

oplysninger er foregået ved at spørge ældre beboere i området, da der kun findes få skriftlige kilder. En særlig sønderjysk historie ligger også i, at flere gartnerier og frugtplantager blev startet af krigsinvalider, der på den måde brugte deres erstatning til at skabe sig et nyt liv. Gartnerierne havde typisk et bredt sortiment af frugt, bær og grøntsager på friland

og væksthus med grøntsager, snitblomster og potteplanter. Frugt og grønt blev dengang solgt – i pund – ved torvehandel, direkte til kunder, til handelsmænd eller til Gasa i Sønderborg. Der var også tre marmeladefabrikker i Sønderborg. Af æblesorter nævnes i bogen bl.a. ’Transparente Blanche’, ’Ildrød Pigeon,’ ’Skovfoged’, ’Vardeæblet’ og ’Pederstrup’. n

Mindeord om Lotte Dalsgaard

Gartneribranchens søde, seje og superkreative blomsterpige er ikke længere. Lørdag den 20. december 2025 sov Lotte Dalsgaard ind efter to års ulige kamp mod sygdommen ALS. Lotte var - ud over hendes beskæftigelse som blomsterdekoratør, underviser, mor, bedstemor og god ægtefælle til Lars - en værdsat del af Floradania Marketings messeteam. Gennem mere end 25 år var hun en af drivkræfterne bag etableringen af både Handelspladser og messer i udlandet for potteplantebranchen. Med en arbejdsomhed uden lige og et stort kendskab til de fleste gartnere satte Lotte sit tydelige kunstneriske præg på alle udstillinger. Hendes evner med blomster kom også Odense Blomsterfestival til gode, hvor Lotte både bidrog til etableringen af hovedudstillingen på Flakhaven og til gartnernes egne stande rundt omkring i byen. Lotte nåede også at lave flere imponerende blomsterudstillinger i forbindelse med Aarhus Blomsterfestival og Formland i Herning, og hendes begejstring for alle potteplanter kom tydeligt til udtryk. Alle planter havde hver deres fortælling og udtryk, når de havde været i hænderne på Lotte.

Lottes altid gode humør, hendes hjertelighed, store hjælpsomhed og omsorg for andre vil blive savnet.

Lotte blev bisat d. 30. december 2025 fra Halling Kirke. Hun blev 62 år. Vores tanker går til hendes efterladte. Æret være Lottes minde.

Floradania Marketing

Ny salgskonsulent hos SW Horto

Overskud i robotiseret gartneri

Det fynske gartneri Rosborg Foods A/S i Bellinge ved Odense kom i det skæve regnskabsår 2024-2025 ud med 10,5 mio. kr. på bundlinjen. Selv om resultatet er ca. 3,5 mio. kr. lavere end året før, betegner ledelsen det som tilfredsstillende i et år præget af stigende omkostninger til bl.a. diesel-, vej- og emballageafgifter. Virksomhedens egenkapital er samtidig styrket og er steget med tre mio. kr. til 45,7 mio. kr. Det skriver Effektivt Landbrug. Rosborg Foods har gennem årene investeret ca. 230 mio. kr. under transformationen fra blomstergartneri til en automatiseret produktion af krydderurter. I 2025 blev der investeret 10 mio. kr. i effektiviseringer, bl.a. 4 mio. kr. på fuldautomatiseret håndtering af 1,7 mio. planter i én afdeling, hvor produktionen nu udelukkende varetages af robotter. Derudover er der opført en ny hal til snittede urter, fortæller direktør Johnny Albertsen til avisen.

Regnskabsåret markerer også et gennemført generationsskifte, hvor alle eksterne aktionærer er købt ud, så virksomheden nu er 100 procent ejet af 22 medarbejdere.

Ifølge ledelsesberetningen forventer selskabet en positiv udvikling i aktiviteterne det kommende år.

Janus Sølvsten er pr. 2. december 2025 ansat som ny salgskonsulent i SW Horto. Han er uddannet landmand fra den økologiske landbrugsskole og har mange års praktisk erfaring med dyrkning af grøntsagsafgrøder, jordbær og kartofler. Med sin viden om både økologisk og konventionel produktion bliver han en kompetent sparringspartner for virksomhedens kunder primært på frilandsproduktion.

Janus Sølvsten har base i Midtjylland, men vil være tilgængelig i hele landet. Hos SW Horto kommer han til at rådgive om og sælge grøntsagsfrø, jordbærplanter og artikler til gartnerier – altid med fokus på kvalitet og kundernes behov.

Nyt formandskab for Madkulturen

Maraldi Seeds Denmark i nyt domicil

Charlotte Bach Thomassen tiltrådte 1. december 2025 som ny formand for Madkulturen, hvor hun afløser Fie Hansen-Hoeck. Formanden, som er udpeget af fødevareminister Jacob Jensen, skal stå i spidsen for organisationens arbejde med at styrke madkulturen i Danmark og sikre bedre mad til alle. Charlotte Bach Thomassen har i en årrække været næstformand i Madkulturen og kommer derfor med solid indsigt i mad og måltider. Hun er desuden landsformand for DGI og har mange års erfaring med ledelse og organisationsudvikling. Den nye formand og Madkulturens øvrige bestyrelse har samtidig udpeget John Wagner, journalist og tidligere administrerende direktør for De Samvirkende Købmænd, som næstformand.

Frøfirmaet Maraldi Seeds Denmark, der er en filial af italienske Maraldi Sementi, flyttede ved årsskiftet fra et lejemål på det tidligere Forskningscenter Årslev til egne faciliteter på en forhenværende gartneriejendom på Stenløsegyden i Dømmestrup. Gartneriet er blevet renoveret og ombygget efter Maraldis behov udløst af virksomhedens speciale, der er forædling af spinat med henblik på frøproduktion. De nye faciliteter byder på et større areal til både forædling og frøproduktion, ligesom der er indrettet klimarum og laboratoriefaciliteter til optimering af arbejdet med forædling af spinatsorter til verdensmarkedet. Maraldi Seed Denmarks historie strækker sig tilbage til 2017, da Ole Johansen etablerede DeSeed A/S. I 2023 blev virksomheden opkøbt af Maraldi Sementi, der forædler et bredt sortiment indenfor især babyleaves. Det danske selskab forædler udelukkende spinat, da daglængde og klima på danske breddegrader er optimalt i modsætning til i Italien. Poul Erik Lund er direktør for Maraldi Seeds Denmark.

DET SKER

27.-30.01.2026 IPM, Essen, Tyskland

28.01.2026 Æble-Pære Klubben, temadag, Odense

28.01.2026 Æble-Pære Klubben, generalforsamling, Odense

04.-06.02.2026 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland

06.-10.02.2026 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland 10.-12.02 2026 Norddeutsche Obstbautage, Jork, Tyskland

10.-13.02.2026 BioFach, Nürnberg, Tyskland

25.-26.02.2026 HortiContact, Gorinchem, Holland

18.-19.03.2026 Flora Spring Expo, Aalsmeer, Holland

18.-20.02.2026 MyPlant & Garden, Milano, Italien 12-03.2026 Dansk Gartneri, Grøn Dag, Middelfart

22.-24.03.2026 FoodExpo, Herning 25.-26.03.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense

05.-08.05.2026 Robotbrag 2026, Odense 19.-23.05.2026 Chelsea Flowershow, London, UK 21.-23.05.2026 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster 29.-31.05.2026 Roskilde Dyrskue, Roskilde 03.06.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 09.-11.06.2026 GreenTech, Amsterdam 09.-12.06.2026 FlowerTrials, Tyskland og Holland 22.-24.06.2026 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland 24.-25.06.2026 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige 26.06.2026 Pæredag, Fruitbedrijf van Rossum, Holland 02.-04.07.2026 Landsskuet, Herning 08.-12.07.2026 RHS Badminton Flower Show, Gloucestershire, UK 01.-02.08.2026 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 04-06.08.2026 Food Festival, Århus 12.-13.08.2026 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 12.-13.08.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 16.-22.08.2026 Odense Blomsterfestival 26.-27.08.2026 Maskiner under broen, Middelfart 15.09.2026 Fødevaredagen, Hindsgavl 30.09.-02.10.2026 Groot Groen+, Zundert, Holland 21.10.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense 27.-29.10.2026 FoodTech, Herning

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Allan Andersen

I n og nu giver tegnebrættet videre til sine kolleger, vil vi gerne invitere til reception.

Torsdag den 26. februar kl. 12.30–15.30 Snavevej 41, 5471 Søndersø

Vi håber, du har lyst til at kigge forbi og være med til at sige farvel og ikke mindst tak for indsatsen, samarbejdet og de mange gode år35 år hos Drivadan. Reception 26/2 kl . 12.30

Allan har gennem årene haft en helt central rolle hos Drivadan som projektværkfører og svejsekoordinator. Med sit store faglige overblik, sin grundighed og sit engagement har han været med til at sikre kvaliteten i vores projekter og været en vigtig sparringspartner for både kolleger og samarbejdspartnere.

ANALYSER

LEVERANDØRLISTE

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

EMBALLAGE

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

SMAK Certifiering

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV.

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895

DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Bk-pack ApS

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Jordbærbakker / Plastbakker

Telefon 64 73 12 59

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Papirposer / Plastposer Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

schur.com

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

til ethvert formål.......

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier.

3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

Spira Forsikring

Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83

dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk

Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Maryna Masliuk: tlf. +45 29 77 75 84 Mail: maryna@bioproduction.dk

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

Baltic Workforce Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40 E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Dansk VandingsTeknik

Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..! bl.a.:

SCANDINAVIA A/S

og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

om vores tilbud kommissionsaftaler.

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

VI flytter resten.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl

Færch Køl

www.grimme.dk

Uffe: 40 28 13 74 ·Palle: 20 10 26 37

Vores passion er maskiner til kartoffel og grøntsagsproduktion. Alt indenfor køl & ventilation til opbevaring og lagring. Optisk sortering af løg & kartofler.

RÅDGIVNING

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

HortiAdvice

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234

info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42

michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby

Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice

Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan

Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LEVERANDØRLISTE

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 · www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB

Snapphaneallén 12

SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk

Mail: fds@fds.nu

30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 2 2026 udkommer den 26. februar

Deadline den 11. februar

Nr. 3 2026 udkommer den 26. marts

Deadline den 11. marts

Nr. 4 2026 udkommer den 30. april

Deadline den 15. april

Nr. 5 2026 udkommer den 28. maj

Deadline den 13. maj

Nr. 6-7 2026 udkommer den 2. juli

Deadline den 17. juni

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

VÆGTE

ESGreenTool ® CLIMATE

Har du styr på dit klimaaftryk?

Med ESGreentool Climate kan du beregne klimabelastningen i din frugt- og grøntsagsproduktion.

Kom i gang nu på esgreentool.dk eller ring på 70 15 50 15