GT12-2025

Fremtidens gartnere Biologisk bekæmpelse Julestjerner

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

12 | 2025 18. december

INDHOLD FRUGT & BÆR 14 Julekalender med most hitter 28 Nye æblesorter på prøve 32 Landbrugselev med smag for frugtavl 50 Innovativ polsk bærdyrkning

28 2

gartner tidende 12 | 2025

GRØNTSAGER 11 Rekordhøj løghøst 22 Biologisk bekæmpelse af trips i porrer 42 Når unge tager fat i grøntsagerne 48 Højteknologiske løsninger mod ukrudt

18

PRYDPLANTER 6 Genvej til god forgrening 18 Temperaturstrategi med overraskelse 19 Skønhed med omtanke 24 IPM Essen med nye tiltag 44 Danske spor på Trade Fair Aalsmeer GENERELT 34 Skræddersyet gartneruddannelse 36 Tre virksomheder – én lærling 38 Uddannelse i etaper gav drømmejobbet 40 Studietur fuld af højdepunkter

32 HVER GANG 10 Glimt 30 Dansk Gartneri Aktuelt 47 Krebs’ klumme 47 Nyt om planteværn 52 Navne 54 Det sker gartner tidende 12 | 2025

3

Send dine medarbejdere på branchens egen uddannelse

Gartnerier og Planteskolers Lederuddannelse gør det muligt at fastholde dygtige og ambitiøse gartnere i branchen. Kombinationen mellem teori og praksis er den rette tilgang.

Vil du klæde dine medarbejdere på til en karriere i den grønne branche? Send dem på Gartnerier og Planteskolers Lederuddannelse og styrk jeres samarbejde om at udvikle virksomheden.

GPL-uddannelsen er udviklet i samarbejde med branchen, og fokus er på at give deltagerne kompetencer til at understøtte udviklingen af deres arbejdsplads. Det sikrer, at du får medarbejdere med faglig og praktisk viden, der gør din virksomhed stærkere hver dag.

AKADEMIFAG PÅ UDDANNELSEN · · · · · ·

Kommunikation i praksis Ledelse i praksis Innovation i praksis Lean-ledelse i praksis Teamledelse og anvendt økonomi Afgangsprojekt

For tilmelding og yderligere information kontakt: Bill Vernegren, bive@gls-a.dk, +45 2013 8789

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

4

gartner tidende 12 | 2025

”Når man som virksomhed i den grønne branche løbende har elever og bruger mange ressourcer på at uddanne dem til dygtige fagfolk, har vi længe manglet en mulighed for at tilbyde dem næste teoretiske uddannelsesmæssige skridt.”

Peter Ladegaard Jensen, Direktør og indehaver hos Johansen Planteskole

LEDER

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Medlemsblad for Dansk Gartneri 141. årgang Udkommer næste gang den 29. januar 2026 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393

Grøn omstilling kræver investeringer

Layout og tryk Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Hvordan skal vi fremme bæredygtigheden, når rammevilkårene spænder ben?

Det er ikke kun politikerne, der ønsker mere bæredygtighed. Gartnerierhvervet har længe sat bæredygtigheden højt på dagsordenen – ikke bare fordi nogen krævede det af os, men fordi vi er et erhverv, der tager ansvar. Men i en tid, hvor de politiske ambi­ tioner stiger, oplever vi samtidig, at rammerne for at indfri dem i stigende grad skrider.

Fagredaktør

Regeringen vil hæve Danmarks klimamål til 82 procent CO₂-reduktion i 2035. Det er ambitiøst – og positivt. Men ambitiøse mål kræver rammer, der gør dem mulige at nå i praksis. Her peger virkeligheden desværre i en anden retning.

Emballagegebyrer rammer virksomhederne med en styrke og uigennemskuelighed, der gør planlægning og omkostninger næsten umulige at håndtere. Samtidig udfases nødvendige plantebeskyttelsesmidler med kort afvikling – uden at der findes reelle alternativer. Det burde være en selvfølge, at godkendelsen af nye plantebeskyttelsesmidler i Danmark blev gjort mere attraktiv og effektiv, men det ser ikke ud til at være en prioritet. Og når åbningen af statslige tilskudspuljer udskydes uden forklaring, mens vigtige teknologier samtidig forsvinder fra de tilskudsberettigede lister, bliver konsekvensen klar: Den grønne omstilling bliver vanskeligere at gennemføre, ikke lettere.

Gartnerierhvervet har i mange år investeret massivt i grøn omstilling. Men når rammerne ændrer sig fra år til år – eller måned til måned – er det næsten umuligt at planlægge langsigtet. Grøn omstilling kræver store og ofte risikofyldte investeringer. Det kræver stabilitet, forudsigelighed og tydelige politiske signaler. I øjeblikket får erhvervet det modsatte.

Derfor melder spørgsmålet sig: Skal Danmark virkelig nå sine klimamål ved at afvikle dansk produktion og flytte emissionerne til udlandet? For det bliver konsekvensen, hvis rammerne fortsat svækker danske producenters mulighed for at investere grønt, fremfor at fremme den.

Dansk produktion af frugt, grønt, planter og blomster er en styrke, som skal udvikles – ikke udhules. Derfor vil Dansk Gartneri fortsætte arbejdet for rammevilkår, der gør det muligt at investere i grøn produktion i Danmark – for uden stabile og realistiske regler kan den grønne omstilling ikke lykkes.

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Fremtidens gartnere Biologisk bekæmpelse Julestjerner

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

12 | 2025 18. december

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside: Petrine Fjeldal er landbrugselev og i lære som frugtavler hos Tvedemose.

Hun var nomineret til årets lærling.

Foto: Andreas Fjeldal ­Hellwing

gartner tidende 12 | 2025

5

Genvej til god forgrening

Julestjerner med nye farver, der appellerer til et ungt forbrugersegment, har fra begyndelsen været et blandt flere forædlingsmål for Graff Breeding, hvor forædler Marianne Gellert Møller i samarbejde med Poul Graff lægger et stort arbejde i at udvælge nye,

Fra naturens hånd vil jule­ stjernen gerne løbe i vejret med nogle få skud. Altså et helt andet udtryk end det, der kendetegner en ideel potteplante. Graff Breeding har været med til at finde en genvej til god forgrening.

lovende sorter.

Lotte Bjarke

Graff Breeding i Sabro er en familiedrevet virksomhed, der har sit udspring i Hibiscusforædling. Men i takt med at virksomheden opnåede succes og resultater med forædling af Hibiscus-kulturen, fik familien Graff mod på mere og begyndte at se sig om efter kulturer, der kunne supplere Hibiscus i salgskataloget. Kulturer de internationale kunder til HibisQs® brandet også kunne tænkes at producere.

Ideen var selvsagt at udvide sæsonen for kunderelationerne. Derfor faldt blikket på julestjerner, der mange steder indgår i ­Hibiscus gartneriernes årshjul. Siden er ­Dipladenia og Lavandula kommet til.

De første kommercielle sorter af julestjerner med brandet Qismas Star® fra Graff Breeding blev introduceret i 2013, og siden er det gået slag i slag. Men bag introduktionen lå selvfølgelig et stort forarbejde dels med masser af studier af den til tider drilske plante, dels med at finde sin plads i markedet.

Jacob Graff pointerer, at julestjerner med brandet Qismas Star® fra Graff Breeding, skal have en smuk form, der får dem til at præsentere sig optimalt på et julebord.

6

gartner tidende 12 | 2025

Højteknologisk forædling Udviklingen på markedet for julestjerneforædling gav ideen et boost. Efter opkøb i branchen forudså Poul Graff, at den internationale julestjerneforædling ville blive stereotyp og i værste fald gå i stå. Med andre ord, han så et hul i markedet, som det var oplagt at prøve at fylde ud.

- Det vigtige, når man forædler julestjerner, er, at sorten skal virke hver gang. Jule­ stjerne­sæsonen er kort, og gartneren har kun et skud i bøssen. Derfor fravælger han omgående en sort, der ikke præsterer, siger Jacob Graff, der som yngste skud på stammen driver familievirksomheden sammen med forældrene Poul og Helle Graff.

- Der blev fra første færd satset på at give vores planter en særlig form. De skal ikke bare have stjerner øverst i planten, så de ser godt ud i en pose. De skal også præsentere sig godt, når de står på et bord hjemme i julestuerne, forklarer Jacob Graff.

Graff Breeding begyndte sin julestjerneforædling efter helt traditionelle principper.

Men de senere år er der sket en masse i bygningerne, der nu også omfatter laboratorier og aflåste gmo-faciliteter. High technology breeding er kommet til Sabro og har åbnet op for helt nye perspektiver i forædlingsindsatsen.

Forædling med bioteknologi Helle Graff forklarer, at en julestjerne ikke bryder naturligt fra sideknopperne. Den vil bare i vejret med to eller tre grene.

- Man har længe arbejdet med at pode de ædle sorter med organismen phytoplasma, der sætter gang i forgreningen. Det har vi også gjort, men det er en arbejdstung proces, og sorterne risikerer at miste ­phytoplasma efterhånden, og så er det forfra igen, siger hun.

Derfor er forgrening ligesom naturlig kompakthed væsentlige fokuspunkter i for­ ædlingen af julestjerner.

Med det mål at finde en nemmere vej til bedre forgrening indgik Graff Breeding et samarbejde med Institut for Agrøkologi ved Aarhus Universitet om projektet Star Quality, der opnåede støtte fra Innova­tionsfonden. Projektets mål var at udnytte nye forædlingsmetoder i jagten på bedre forgrening i julestjerner. Signe Værbak, AU, var projektleder for StarQuality projektet, hvor forskere ved AU-Flakkebjerg har været med til at vise, hvordan phytoplasmas effekt kan erstattes med moderne bioteknologi.

- Med Crispr ændrer man ved brug af forskellige metoder plantens dna. Man kan enten sætte noget ind eller slukke for noget. Det, vi gør, er at slukke for noget. Det bliver der set på med lidt mildere øjne, end hvis man sætter noget ”fremmed” ind i dna. Men i Europa ses resultatet af Crispr fortsat som gmo-planter. Derfor må de sorter, der er blevet til ad denne vej, pt. ikke sælges i EU, siger Jacob Graff, der til gengæld gerne må sælge de genmodificerede planter på bl.a. det amerikanske marked.

Graff Breeding råder over laboratorie­ faciliteter, hvor gmo-planter kan opformeres, så de kan indgå i det videre forædlingsarbejde med det mål at skabe nye gmo-frie sorter med gmo-planternes egenskaber.

Teknologi sparer tid Det betyder dog ikke, at de nye landvindinger, der har givet mere forgrenede sorter, ikke har potentiale i Europa.

- Det, vi skal nu, er at forædle videre på planterne ad traditionel vej, så egenskaberne fra gmo-planterne bliver forædlet over i ikke-gmo planter. Derefter må de også sælges i Europa, fortæller Jacob Graff.

Selv om den traditionelle forædling er nået næsten lige så langt som high tech-løsningen i de fem år, der er gået, siden Star­ Quality blev sat i søen, ser Graff Breeding klare fordele ved den moderne teknologi, der forventes at blive vejen til at højne plantekvalitet generelt ikke alene i julestjernekulturen.

- Den traditionelle forædling er billigere, men den kræver lang tid og stor tålmodighed. Det tager minimum 4-5 år at udvikle en ny sort. Med Crispr er der stadig krydsningsarbejdet bagefter, men der er et par år at spare, og når man har fundet opskriften, er den nem at gentage mange gange.

Samtidig er sikkerheden en fordel. Man risikerer ikke at miste den phytoplasma, der giver den ønskede forgrening, siger Helle

Forædlingshusene hos Graff Breeding i Sabro er et farverigt syn i årets sidste måneder.

Phytoplasma

• Phytoplasma er en bakterielignende organisme i plantens sivæv.

• Den har i mange år været brugt til at få bl.a. julestjerner til at danne flere sideskud.

• Effekten opnås ved at pode plantemateriale fra en inficeret sort til en ikke-inficeret.

• Ulempen er, at metoden kan sprede sygdomme, og at effekten ikke er stabil.

Graff, der er spændt på, hvordan det bliver at krydse sorter fra de forskellige forædlingsmetoder.

- Nu skal projektet og den viden, der er kommet ud af det, kommercialiseres. Det har været et fantastisk forløb at være med i med masser af god energi fra alle sider.

Dejligt at opleve, hvor langt vi kan komme, når virksomheder og forskere arbejder tæt sammen. Og vi er meget beærede over, at Innovationsfonden har valgt at støtte vores branche og vores lille butik, understreger Jacob Graff, der ligefrem er blevet opfordret til at søge igen, når Graff Breeding får flere gode ideer. n

Graff Breeding har i projektet StarQuality, der fik støtte fra Innovationsfonden, arbejdet tæt sammen med forskere fra Aarhus Universitet for at finde nye veje til bedre forgrening i julestjerner. Højteknologisk forædling med Crispr-teknologi, kan bane vejen. Det har krævet nye faciliteter i virksomheden i form af aflåste gmo-huse, hvor gmo-planter kan opbevares.

gartner tidende 12 | 2025

7

Grobund for tryghed siden 1908

Nyt navn - samme nærvær

Gartnernes Forsikring har skiftet navn til Spira Forsikring, men det grundlæggende har vi ikke lavet om på. Spira handler stadig om alt det, der er vigtigt. Alt det, der skal plejes og passes på for at mere kan lykkes.

Vi er altid er nemme at få fat på, og vi tager dig og dine behov alvorligt og personligt. Hos os bliver du mødt af nærværende mennesker, der interesserer sig for dig og taler i et sprog, du forstår. Sådan har det været siden 1908, hvor vi skabte grobunden for forsikringer helt nede på jorden.

Spira Forsikring GS . Struergade 24 . 2630 Taastrup . Tlf. 43 71 17 77 . kontakt@spira.dk

Valg til delegeretforsamling i Spira Forsikring GS Stemmeudvalget bekendtgør iht. selskabets vedtægter §§10, 11 og 12, at valg skal finde sted i januar 2025.

På valg er:

Kreds REGION NORDog MIDTJYLLAND

Som delegeret: • Henning Pedersen, 8362 Hørning • Morten Andersen, 9620 Aalestrup • Poul Bach Sørensen, 9500 Hobro • Vakant

Som suppleant: • Svend Christian Rasmussen, 9352 Dybvad • Ib Thøgersen, 7755 Bedsted

Kreds REGION SYDDANMARK og uden for DANMARK

Som delegeret: • Peter Larsen-Ledet, 5230 Odense M • Anett Madsen, 5270 Odense N • Ole Snogdal, 5200 Odense V • Hans Thomsen, 6440 Augustenborg • Steen Juul Thomsen, 5462 Morud • Steen Uldahl Pedersen, 6740 Bramming • Vakant Som suppleant: • Tina Susanne Nybro Jensen, 5370 Mesinge

Kreds REGION SJÆLLAND og HOVEDSTADEN

Som delegeret: • Claus Christensen, 4632 Bjæverskov • Lars Christiansen, 2670 Greve • Jacob Søegaard, 4000 Roskilde

Som suppleant: • Marianne Nørgaard, 2000 Frederiksberg • Lau Konge, 4682 Tureby Stemmeudvalget anmoder herved medlemmerne om forslag til kandidater. Forslag skal være indsendt til Spira Forsikring GS senest den 2. januar 2025, og det skal tydeligt fremgå, om en kandidat foreslås som delegeret eller suppleant.

I stemmeudvalget: Advokat, Hanne Bender . Konsulent, Ole Sønder Snogdal . Gartneriejer, Jacob Søegaard gartner tidende 12 | 2025 9

GLIMT | fra nær & fjern Boost til julestjernekampagnen

Økologiske julestjerner

Stars for Europe, der er et markedsføringsinitiativ fra europæiske julestjerneforædlere, er i luften og fik sig et ekstra boost, da en flok influencere var inviteret til julehygge den 11. november 2025 hos Fantom Bryg i Brøndby.

Her blev de tanket op med julestjerner, fif og gode ideer til julestjerneanvendelse på både nye og traditionelle måder serveret af Anna Marie Hillebro Nielsen, Hillebro.com på vegne af Stars for Europe og Floradania Marketing. Formålet med arrangementet var selvfølgelig at skabe ekstra meget julestjernetrafik på de sociale medier, hvor deltagerne blev opfordret til at dele indtryk fra dagen og deres egne julestjernekreationer på Instagram og tagge @thechristmasstar. Samtidig fik deltagerne sig en stor oplevelse, idet blomsterkunstneren Annette von Einem løftede sløret for årets fantastiske julekollektion. Følg med på @voneinem.

Gasa Group har i samarbejde med potteplantegartneriet ByGrowers og Coop søsat en produktion af økologiske julestjerner, der sælges med Coops velkendte varemærke Änglamark. Årets julesalg byder på testsalg af de økologiske julestjerner i iøjnefaldende Ängla­ markposer, der klart signalerer, at her er et anderledes produkt.

Prisen ligger i sagens natur højere end på de gængse konventionelt producerede julestjerner. Da det ikke var muligt at finde økologiske stiklinger til testproduktionen, fik ByGrowers en dispensation til at anvende konventionelle stiklinger og har undervejs konstateret, at der er forskelle på, hvor godt sorterne egner sig til økologisk produktion. Testproduktionen var baseret på 11.000 stiklinger, der har resulteret i 4-5.000 planter og et klart billede af, hvilke sorter der har en fremtid i økologisk produktion, hvor økologisk vækstmedie, og at det ikke er muligt at anvende kemiske vækstreguleringsmidler, hører til udfordringerne.

Tætplantede solbær I Sverige, hvor solbærdyrkningen ligesom i Danmark er gået kraftigt tilbage på grund af dårlig rentabilitet, forsøger SLU at opnå større udbytter og bedre økonomi i produktionen ved tætplantning af buskene. Forskere med Kimmo Rumpunen i spidsen har udført forsøg i Skåne og Norrbotten med planteafstand på 30 cm og rækkeafstand på 70 cm. I forsøget indgik ni sorter fra det svenske forædlingsprogram i Balsgård.

De er udvalgt med stive, oprette grene, kraftig vækst og kort afstand mellem nodierne. De valgte sorter har også en sødere smag, end der normalt dyrkes, f.eks. ’Balsgård Martin’, ’Balsgård Mirjam’ og ’Balsgård Baltazar’, skriver fagbladet Viola.

I det afprøvede dyrkningssystem klippes buskene helt tilbage hvert andet år enten i forbindelse med høst eller i løbet af vinteren. Høst af de tætplantede solbær kræver en modificeret høstmaskine. Udbytteniveauet lå på 0,5-1,2 kg pr. busk i det svenske forsøg. Fordele ved tætplantning er en god konkurrence mod ukrudt, og nedklipning hvert andet år rydder op i niveauet af skadedyr og sygdomme.

Forsøgene ser imidlertid ud til at være vanskelige at fortsætte i fuldt omfang på grund af manglende finansiering, skriver det svenske fagblad.

Miljø- og Klimateknologi udskudt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har udskudt åbningen af Miljø- og Klimateknologiordningens ansøgningsrunde 2025, som skulle være åbnet 30. oktober.

Det er endnu uvist, hvornår ordningen åbner, og styrelsen har heller ikke kommenteret baggrunden for udskydelsen. Årets runde skulle efter planen blandt andet omfatte støtte til energieffektiviserende teknologier i væksthuse.

Dansk Gartneri er i dialog med både SGAV og Landbrug & Fødevarer og melder ud til medlemmerne, så snart der er nyt i sagen. SGAV forventes at give en opdatering i løbet af december 2025, og Dansk Gartneri arbejder for en hurtig afklaring og åbning af ansøgningsrunden, så erhvervet kan planlægge sine investeringer i den grønne omstilling Molle Marie Hinchely Kyhn

Sundhedsanprisning af kiwi Det er ikke tilladt at anprise, at f.eks. broccoli eller æbler kan forebygge hjerte-kar-sygdomme eller reducere risikoen for kræft. Sundhedsanprisninger skal være videnskabeligt baserede. Nu er der imidlertid kommet en sundhedsanprisning på grøn kiwi, der skulle have en fremmende virkning på en normal tarmfunktion ved at øge hyppigheden af afføring. Omfattende forskning viser, at der er en sammenhæng mellem at spise grønne kiwi og en normal afføring, skriver fagbladet EFM. For at opnå virkningen skal der spises 200 gram frugtkød fra grøn kiwi om dagen. Grøn kiwi er den første frugt, der få en sådan anerkendt sundhedsanprisning i EU.

10 gartner tidende 12 | 2025

Rekordhøj løghøst Den europæiske løghøst i 2025 ser ud til at blive markant større end i 2024. Vækstbetingelserne har generelt været gode, og udbytterne er høje trods udfordringer med sygdomme.

Annemarie Bisgaard

På det årlige Euronionmøde i uge 45 blev der givet en status på dyrkning, vejrforhold, udbytter og kvalitet i de europæiske løg­ områder.

Den tørre forårsperiode gjorde det muligt at gennemføre såarbejdet til tiden, selv om mangel på såsæd bevirkede, at nogle måtte bruge alternative sorter. Arealudvidelsen, der fandt sted i 2024, fladede ud i 2025. I vækstsæsonen blev der lokalt registreret øget forekomst af Fusarium, hvilket kan give et sorteringstab og påvirke den endelige netto­høst, som endnu ikke er gjort endelig op.

Den samlede europæiske løghøst for 2025 blev på mødet estimeret til 7,4 mio. tons – en stigning på omkring 4 procent i forhold til året før og den fjerde rekordhøst i træk, skriver AMI Markt.

Arealudvikling Efter markante arealudvidelser i 2024 var ændringerne i 2025 mere moderate. Belgien (+6 procent), Sverige (+4,5 procent) og Holland (+4 procent) øgede løgarealerne, mens Danmark, Tyskland, England og Italien stort set fastholdt niveauet. De største reduktioner fandt sted i Spanien (-9,6 procent), Tjekkiet (-10,4 procent), Polen (-11,9 procent) og Ungarn (-14,7 procent).

På trods af nogle reduktioner vurderes den samlede produktion at nå rekordhøjde,

blandt andet fordi de europæiske arealer med rødløg blev udvidet betydeligt året før og forblev stabile eller voksede en smule i 2025.

Forskel på Syd- og Nordeuropa I Midt- og Nordeuropa skabte tørre - men styrede forhold (med rigelig vanding) - en tidlig sæsonstart og generelt gunstig vækst.

Situationen var anderledes i Sydeuropa, hvor især Spanien oplevede store udfordringer. Efter et år med overskud af løg valgte producenterne at reducere arealerne betydeligt. Samtidig var foråret i både Spanien og Italien usædvanligt vådt, hvilket påvirkede etablering og løgkvalitet negativt.

Spaniens høst falder i 2025 med ca. 15 procent til 1,2 mio. tons. Polen forventer ligeledes en mindre høst – primært på grund af mindre dyrkningsareal.

Marked og eksport Løgpriserne i Europa ligger betydeligt under niveauet fra de seneste år og ofte under gennemsnittet for de seneste sæsoner.

De seneste års høje prisniveauer har ført til markante ændringer i eksportstrømme, og konkurrencen er nu i høj grad prisdrevet.

Holland, Europas største eksportør af løg, forventer rekordstore eksportmængder i 2025/2026-sæsonen.

Holland – store udbytter og arealer Hollands statistiske kontor rapporterer om en løghøst på ca. 1,7 mio. tons. Det er 17 procent højere end i 2024 og det højeste niveau i mere end et årti. Udbyttet i såløg ligger på 52 tons pr. ha (+11 procent), og den samlede arealstigning på 4 procent bevirker, at arealet er på 33.183 ha og understøtter produktionen yderligere.

Gule løg udgør 81 procent af arealet, mens rødløg tegner sig for 19 procent. Rødløgshøsten stiger markant (+45 procent). Arealet med sætteløg er faldet en smule, men takket være høje udbytter, 54 tons pr. ha, ligger totalmængden 14 procent over 2024.

Sygdomspres og globale udsigter Fusarium, løgskimmel og bakterieråd er stigende udfordringer i hele Europa, både i marken og på lagrene. Samtidig bliver udfasningen af plantebeskyttelsesmidler stadig mere mærkbar. Det skaber usikkerhed om sorteringsudfald og dermed nettoudbyttet.

Trods disse udfordringer forventes et højt globalt udbud. Nord- og Sydamerika, Kina og Indien har alle udvidet produktionen, og verdensmarkedet står derfor foran en sæson med generelt god tilgængelighed af løg til den aktuelle sæson, skriver AMI Markt. n

Hos SW Horto finder du blomkål og broccoli fra Seminis Til sæson 2026 bør du se på Crucible og Spinnaker for broccoli hele sæsonen!

Opdag vores nyeste blomkålssort Cardex, som supplerer det eksisterende sortiment af sorter, der ikke gulner.

Velkommen til at kontakte os!

39 20 60 70 www.swhorto.dk

gartner tidende 12 | 2025

11

Glædelig jul

&

godt nytår

Telefon 69 17 55 00

ne i god planter og

givning

Vi ønsker alle vores kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.

Vi ser frem til samarbejdet i 2026.

-

Byggeri

-

Indretning

Borregaard Bioplant ønsker alle GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Borde i de rigtige størrelser og højder, viser dine vare perfekt...

-

Inventar

· DK-5690 Tommerup · Tlf. +45 63 76 70 50 j 1 - DK-5690Lundegårdsvej Tommerup - 1 Tlf. +45 63 76 70 50 - www.garditec.dk - e-mail: post@garditec.dk www.garditec.dk · e-mail: post@garditec.dk

CB Maskinservice holder hjulene i gang

kontakt@bioplant.dk

www.bioplant.dk

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Salg, montage, service og reparationer af alle gartnerimaskiner

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19 a – 5672 Broby Telefon 65 33 17 08 – Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk

+45 86 24 58 83

+45 27 87 94 00

A strong connection

Julekalender med most hitter

24 små flasker forskellige moste er Hestehavegård Frugtplantages bud på en spændende julekalender baseret på frugt fra egen plantage.

Mostene er både sortsrene æbler og blandinger med æble plus f.eks. hyldeblomst, pærer, kirsebær og havtorn. En jule­ etiket på kapslen viser, hvilken most der hører til de enkelte datoer i december.

Pris 399 kroner.

Kærligheden til frugt går i arv på Hestehavegård Frugtplantage, hvor far og datter i fællesskab udvikler ideer, der får kunderne til at vende tilbage. Et af de seneste tiltag er en mostjulekalender.

Annemarie Bisgaard

Hestehavegård Frugtplantage nord for Sønderborg på Sydals har knækket koden til at drive en velkørende forretning, der fuldstændigt centrerer sig om salg af egne varer. Sådan var det ikke for en halv snes år siden, hvor afregningspriser via grossister havde været faldende i en årrække, og ejeren Henrik Petersen troede, at det blev hans lod at lukke og slukke slægtgårdens frugtproduktion.

Siden har virksomheden taget en drejning, og de senere år er der lagt meget energi i produktion og afsætning i den rustikt indrettede gårdbutik, hvor der på hylderne kun er frugt og grønt fra egen jord suppleret med et bredt udvalg af forarbejdede

produkter fra gårdens frugtplantage. Fokus er på lokale varer, og omsætningen i gårdbutikken udgør 80 procent af den totale omsætning. Resten går til lokale butikker, restauranter, firmafrugt, m.fl.

Gårdbutikken Set udefra er gårdbutikken et sandt trækplaster. Selv på en helt almindelig torsdag formiddag i november er parkeringspladsen foran butikken fyldt med biler, og kunderne går til og fra med favnen fyldt med frisk frugt, grønt, værtindegaver og ikke mindst most.

Mosten er en af de helt store sællerter. I år er der presset endnu flere tons frugt end sidste år – omkring 65-70 tons æbler plus andre frugter ud af plantagens samlede udbytte på ca. 300 tons. Det giver ca. 50.000

Far og datter, Henrik og Christina Petersen.

Generationsskiftet er på vej og forventes at være effektueret i foråret 2027, så Christina Petersen og hendes mand bliver femte generation på Hestehavegård Frugtplantage.

14 gartner tidende 12 | 2025

liter most – i mange forskellige varianter, både på flaske og i bag-in-box.

Most af ’Gråsten’ er den største variant. En lille del af mostproduktionen går til et helt særligt formål: Den tappes på små, 25 cl flasker og bliver en del af Hestehavegårds nye julekalender, hvor kunderne kan få en ny smagsoplevelse hver dag i december frem til jul.

Mostjulekalender - Nu om dage er julekalendere ikke længere forbeholdt børn eller chokolade. Rigtig mange firmaer laver deres egen versioner, så vi tænkte, at det kan vi da også, fortæller Henrik Petersen på klingende dialekt.

- I forvejen producerer vi en snes ­forskellige moste, og så har vi suppleret med et par små flasker gløgg, som vi også selv laver,

Der kommer hele tiden nye produkter på hylderne i gårdbutikken. I år er æblegelé en nyhed, produceret af ’Gråsten’ æbler i samarbejde med Hestehave Madhus.

fortæller den alsiske frugtavler, der købte det første mostanlæg med en hydropresser i 2013. Det er siden udskiftet med et fuldautomatisk anlæg fra Voran med båndpresser, kværn samt et større og bedre anlæg til både pasteurisering og tapning. En investering til over en halv mio. kr. med støtte fra LAG-midler.

- Det er tredje år, vi producerer mostjulekalenderen. I år er det omkring 200 styk, og allerede i begyndelsen af november reserverede flere kunder den. Hvis salget går godt, overvejer vi at udvide næste år og også at få lavet specielle etiketter til flaskerne. Vi har nemlig købt en ny etiketmaskine, som vi venter på at få leveret, siger Henrik Petersen, der via en indlægsseddel i selve papkassen i år fortæller kunderne, hvad der er i hver enkelt kalenderflaske.

For nogle år siden investerede Henrik ­Petersen også i udstyr til et lille vineri, så der nu er både hvidvin og isvin produceret af egne æbler på hylderne.

gårdbutik videre, siger Henrik Petersen og sender et tilfreds smil til datteren C ­ hristina, der det seneste års tid har været på fuld tid og haft ansvar for butik, sortering, pakning, administration og markedsføring.

- Hestehavegård har altid været en familieting, og både jeg og mine søstre har hjulpet til. Inderst inde har jeg længe haft lyst til at være en større del af hverdagen her.

Om­vejen er gået via en uddannelse til og arbejde som fysioterapeut i nogle år, hvor jeg samtidig hjalp til på gården, men nu ­føler jeg mig meget klar til, at min far og jeg snart skal bytte roller, siger Christina Petersen, der håber, at hendes far vil være en ­aktiv del af bedriften mange år frem.

Christina Petersen og hendes mand Kevin, der arbejder som revisor og tager sig af gårdens regnskab, er sammen med deres to små børn for længst flyttet ind i stue­ huset til Hestehavegård Frugtplantage, mens Henrik Petersen i mange år har boet på en naboejendom.

Generationsskifte Henrik Petersen er fjerde generation på slægtsgården, hvor der har været dyrket frugt helt tilbage fra omkring 1900-tallet.

Han overtog gården i 2002 efter sin far, Erik Petersen, der stadig bor på ejendommen og hjælper til i ny og næ.

- På det tidspunkt var min far 60 år, og nu, hvor jeg er blevet 60, er det tid til genera­ tionsskifte igen. Heldigvis er en af mine tre døtre interesseret i at drive plantage og

Jordbær i tunnel - Umiddelbart tænker jeg at køre videre i stort set samme spor med plantage, mosteri, gårdbutik og levering til lokale butikker, fordi det fungerer godt og med stor opbakning fra kunderne i området. Som noget nyt vil jeg supplere den halve hektar, vi har med tidlige jordbær på friland, med dyrkning af jordbær på tabletop i tunnel, selv om det er helt nyt for os, fortæller Christina Petersen, der regner med, at ca. 1.600 m2

Hestehavegård Frugtplantage 2026 • Æbler - 11,5 ha • Pærer - 2,5 ha • Blommer/sødkirsebær - 0,5 ha • Jordbær – 0,5 ha • Tunneljordbær 0,16 ha • Tidlige kartofler – 0,5 ha • Div. grøntsager – 0,5 ha • Græskar, løg, selleri, rødbede, div. kål m.fl.

tunneler er rejst, og at 10.000 jordbærplanter er i jorden til det kommende forår.

- Denne produktion starter vi for at kunne forlænge høstperioden i den tidlige ende og for at blive uafhængige af vejr og vind.

Det giver flottere bær med bedre holdbarhed, lyder det fra den kommende ejer, der ligesom sin far og resten af familien Petersen altid satser på, at jordbærsæsonen er overstået før anden uge af juli. Her er der nemlig Ringriderfest i Sønderborg, som alle generationer på Hestehavegård er en aktiv del af: Henrik Petersen og Christina Petersens mand er begge på hesteryg som herolder og spiller henholdsvis trompet og paukertrommer, mens Henrik Petersens kone samt de tre døtre deltager i ringriderdysten på familiens egne heste, hvor en ring skal rammes med en lanse. Dét skal der være tid til. n

Hestehavegård har i år presset ca. 50.000 liter most, mest til flasker og bag-in-box.

Gårdbutikken er fyldt med frugt, grønt og forarbejdede varer af egen avl. Kvalitet og oprindelse har størst betydning.

Æblevin og isvin fra Hestehavegårds eget vineri samt pærelikør, æbleakvavit, æblegin og mjød produceret i samarbejde med Destilleriet Als er en del af sortimentet.

Cider er på programmet til næste år.

gartner tidende 12 | 2025

15

Gartnerens foretrukne Jord-, kloak- og anlægsentreprenør Mere end 30 års erfaring

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Glædelig jul og godt nytår Tyrsbjergvej 51 · 5210 Odense NV · Tlf. 63 98 00 46 www.flexgardin.dk · E-mail: info@flexgardin.dk

Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår!

Gartnerimaskiner Transportbånd Højtryksrenser/hedvandsrenser

62 61 60 30 fgm.dk

Glædelig jul og godt nytår

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Rovero Plasthus og Venloblok, nyt og brugt

Bassiner med og uden overdækning

OK

Åben og lukkede bassiner

Plasthuse

Syngenta Flowers ønsker alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår!

Skyggehaller, lukket eller automatisk Kontakt Pernille Ratjen for uddybende information omkring sortimentet.

Pernille.viborg_ratjen@syngenta.com Mobil: 29 37 10 96 www.syngentaflowers.com

Jeep Veenhouwer 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33 E-mail: info@jeepplastic.dk www.jeepplastic.dk

Temperaturstrategi med overraskelse Det, der begyndte som en spareøvelse i FloriPartners sortsdemonstration, har udviklet sig til at udstikke en mulig vej til at undgå kemisk vækstregulering i julestjernekulturen.

Torben Fisker Olsen, FloriPartner, præsenterede en ny temperaturstrategi i julestjerneproduktionen, der ikke alene sparer varme men også på sigt kan gøre kemisk væks­t­regulering overflødig.

Lotte Bjarke

Der blev bemærkelsesværdigt stille i Magic Stars huset, som FloriPartner kalder sit testhus, der dyrkes i tæt samarbejde med julestjerneforædleren Selecta One, da Torben Fisker Olsen kunne afsløre, at de mange julestjerner i 10 og 13 cm potter, der fyldte det meste af væksthuset med årets sorts­ demonstration, var produceret helt uden kemiske vækstreguleringsmidler.

Det er ellers almindelig praksis i julestjerneproduktion, at planterne bliver behandlet med vækstreguleringsmidlerne Kompakt eller Caryx, der er nogle af de eneste tilbageværende midler, fire til seks ja helt op til otte gange i løbet af produktionstiden.

At de flotte planter, der fint levede op til kvalitetskrav for julestjerner, slet ikke var vækstreguleret kemisk, var der ingen af de deltagende julestjerneproducenter i FloriPartners demonstration af årets testresultater, der havde gættet på. Producenterne var samlet sidst i november i FloriPartners forsøgshus i Stige for at opleve resultaterne af såvel årets sortdemonstration som dyrkningsforsøg.

Ny temperaturstrategi De seneste år har FloriPartner, der leverer julestjernestiklinger fra Selecta One til en stor del af den danske julestjerneproduk­ tion, eksperimenteret med at sænke temperaturen i produktionsforløbet for sin sortsdemonstration.

- Det er tredje år, vi prøver at imødekomme de stigende omkostninger til varme ved simpelthen at sænke temperaturen. Her har vi jo råd til at kikse, og vi synes, at det er vigtigt at få prøvet nye ting af. I forsøgshuset har vi et setpunkt på 13 grader og luft på ved +2 grader indtil to uger før, planterne er ”salgsklare”. Da hæver vi setpuntet til 16 grader og sætter luft på ved +3 grader for at reducere risikoen for gråskimmel, forklarede Torben Fisker Olsen de lyttende julestjernegartnere, der ved selvsyn kunne se, at produktionen på ingen måde var kikset, trods den alternative tilgang til dyrkningsteknikken.

De gentagne forsøg har vist, at der godt kan spares på varmen, uden at det går ud over kvaliteten, og der er ovenikøbet en

Danske julestjerneproducenter samledes den 12. november 2025 i FloriPartners forsøgshus i Stige, hvor resultaterne af årets sortsdemonstration kunne besigtiges.

18 gartner tidende 12 | 2025

sidegevinst ved den ændrede temperaturstrategi. Allerede sidste år viste dyrkningsresultaterne tegn på, at julestjerner dyrket ved lavere temperatur bliver mere kompakte, får stærkere grene og tykkere blade.

Retarderingsfri sorter Det var de tegn, der førte til, at årets sortsdemonstration forsøgsvist blev gennemført helt uden brug af kemisk vækstregulering.

I forsøgshuset dyrkes julestjerner i 10 og 13 cm potter dagneutralt, mens miniplanter i 6 cm mørklægges. Planterne bliver i ­øvrigt gødet og behandlet, som det er gængs praksis hos julestjerneproducenter.

- Jeg er sikker på, at det er for meget fugt, vand og varme, der påvirker væksten og får planterne til at strække sig for meget.

Derfor er det vigtigt, at man holder sig 100 procent til strategien og sørger for, at der er masser af luft på om natten, når udetemperaturen er højere end 15 grader. Specielt i kortdagsperioden er det vigtigt at få gardinerne delvist af om aftenen, lige så snart det er blevet mørkt, understregede Torben Fisker Olsen, der er ikke så lidt stolt over resul­ta­­t­erne, der gjaldt alle sorterne i sortsdemonstrationen. Han glæder sig til at kunne lancere fremtidens retarderingsfri sorter, der er udviklet med den nye dyrknings­ strategi for øje i samarbejde med Selecta One. n

Skønhed med omtanke Der er meget CO2 at spare, hvis gravpynt kan komposteres på kirkegården fremfor at skulle bortskaffes som restaffald.

Det er baggrunden for en ny kollektion af komposterbar gravpynt fra Gasa Group.

Lotte Bjarke Gasa Group og Lotte Bjarke

En af julens mange traditioner er at lægge en krans på kirkegården og mindes dem, vi har mistet. Men har du nogensinde tænkt på, hvad der sker med kransen, dekorationen eller for den sags skyld buketten, når glansen er gået af den? Kirkegårds­ personalet bortskaffer gravpynten, men er ofte udfordret af, at den indeholder f.eks. plasticpynt eller -sløjfer, ståltråd og blomsterskum, der ikke kan komposteres i modsætning til de naturmaterialer, der er basis i produktet. Som oftest er dekorationerne vanskelige at skille ad, og derfor ender de for en stor del som restaffald med de CO2omkostninger, det giver anledning til.

En ny kategori i markedet Det er baggrunden for et nyt initiativ fra Gasa Group, der med missionen ’Nature to the people’ ønsker at bidrage til en grønnere verden.

- Tanken har ulmet længe. Vi arbejder mere og mere med Gasa Group Lifestyle konceptet og bliver mere og mere bevidste om forbrugerne. I den sammenhæng fik vi øje på, at der mangler noget i markedet, fortæller Mona Salling, der er sales manager retail Scandinavia for Gasa Group og har været en af de bærende kræfter i Gasa Groups udvikling af 100 procent komposterbare kranse og dekorationer ikke bare til gravpynt men også til f.eks. dørkranse og juledekorationer.

- Vi har altid solgt gravpynt, men der er ikke nogen, der har arbejdet med den her kategori før. Hvis man bare går og venter på, at andre gør noget, er det ikke sikkert, der sker noget. Vi tror på, at det er vejen frem at udvikle produkter med fokus på naturen og bæredygtighed, og samtidig går det jo perfekt i tråd med vores mission. Vi leverer jo ’Nature to the people’. Nu har vi gennemført projektet, og de første produkter er på markedet. Det bliver spændende at følge, om forbrugerne er modne til at tage imod dem, siger Mona Salling. Gasa Group samarbejder med en certifi­ceret ekstern partner, der fremstiller kollektionen af komposterbare dekorationer og kranse.

100 procent komposterbare kranse og dekorationer til f.eks. gravpynt er en ny produktkategori udviklet af Gasa Group.

Kompromisløs løsning Gennem det seneste år har der været arbejdet intenst i bl.a. workshops for dels at finde frem til egnede materialer til en 100 procent komposterbar krans, dels at de­ signe det rigtige udtryk, der appellerer til forbrugerne.

Det er nemlig ikke så lige til at fremstille en dekoration uden blomsterskum, uden ståltråd og lim og uden farverig pynt af plastmaterialer.

- Vi stod hurtigt ved et T-kryds, hvor vi måtte beslutte, hvad der var vigtigst. Vi fandt ud af, at vi ikke ville gå på kompromis med det komposterbare og dernæst have ­fokus på udtrykket efter princippet ’skønhed med omtanke’, pointerer Mona Salling, der forklarer, at dekorationen uundgåeligt bliver dyrere, når al pynt skal bindes fast. Det er endnu ikke lykkedes at finde en komposterbar lim, men der ledes med lys og lygte.

Dekorationerne fremstilles af bl.a. mos, lav, gran, kogler og grene med bær. Echeveria er blevet fravalgt, for de er nærmest umulige at binde fast. I stedet anvendes mos og lav, der er farvet med naturfarver for at give dekorationerne farve og blikfang. Sløjferne er af hør, der fint kan komposteres og understreger det naturlige udtryk.

De komposterbare kranse og dekorationer har fået en flot modtagelse i især skandi­ naviske butikker, og de første varer ramte butikkerne midt i november. Nu skal konceptet bestå forbrugerprøven, hvor succesen er afhængig af, at det gode budskab bliver formidlet godt i butikkerne, så forbrugerne kan vælge de komposterbare produkter til på et oplyst grundlag. De præsenteres i butikkerne på containere i emballage med signalværdi, der understreger bæredygtighedsbudskabet. n

gartner tidende 12 | 2025

19

Ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Logistikvej 25B 5250 Odense SV Tlf. 70 22 04 01

Stiklinger Småplanter Halvfabrikata Ellepotter m.m.

Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en

G I L E D GLÆ JUL...

GRIMME Skandinavien

Chr. Hyllebergs Vej 9-11 • 8840 Rødkærsbro • +45 8665 8499 • grimme@grimme.dk • www.grimme.dk

Glædelig jul

&

godt nytår Vi ønsker kunder og forretningsforbindelser en glædelig Jul og et godt Nytår!







 

Vi ønsker alle en glædelig jul og et grønt nytår

Birkholm Planteskole | Farremosen 4, 3450 Allerød Tlf: +45 48 17 31 26 | mail@birk-holm.dk

Biologisk bekæmpelse af trips i porrer

Angreb af trips i porremarker kan reduceres ved at plante bankerplanter og udsætte rovtæger. Metoden kan samtidig reducere pesticidforbruget i næsten hele sæsonen.

Flotte, høstklare porrer fra demonstra­tions­marken, hvor der blev udsat rovtæger og plantet bi­blomme for at reducere angreb af trips.

Karina Frandsen, HortiAdvice, kfr@hortiadvice.dk

Trips er en af de største udfordringer i dansk porreproduktion. Med færre tilgængelige planteværnsmidler og stigende klimaudfordringer er behovet for alternative løsninger presserende. I et IPM-projekt har HortiAdvice over to sæsoner afprøvet biologisk bekæmpelse som et alternativ til insekticider.

Bankerplanter og rovtæger Projektets mål var at reducere tripsangreb til et acceptabelt niveau ved at kombinere bankerplanter af biblomme, Lobularia maritima, med udsætning af rovtæger, ­Orius majusculus. Strategien bygger på IPM-­principper og udenlandske erfaringer med biologisk bekæmpelse på friland.

I projektet har vi en forventning om at kunne holde populationen af trips nede på et acceptabelt, lavt niveau vha. kombinationen af bankerplanter og udsatte rovtæger. Det er endvidere forventet, at man i p ­ erioder med stor indflyvning ville have fået store udfordringer med trips, der raspede i bladene på porrerne og herved

22 gartner tidende 12 | 2025

forringede salgsproduktet. De perioder, hvor vi normalt ser stor indflyvning af trips, er typisk i lummert og vindstille sommervejr, samt når frøgræs og kornhøst er i gang på omkringliggende arealer. På limplader kunne vi se, at indflyvningen var højere i de førnævnte perioder, men det resulterede ikke i flere skader på porreplanterne i hverken 2024 eller 2025.

Vi forventede også at se flere angreb af løgminérfluen på arealet, da der ikke blev behandlet med insekticider overhovedet, men der er stort set ikke frasorterede porrer med minegange eller pupper i projektperioden.

Temperaturlogger Udviklingen af de forskellige stadier hos Orius afhænger meget af temperaturen, så en temperaturlogger blev opsat på arealet i en række af biblomme. I 2024 blev loggeren imidlertid revet op af maskiner, og tilstrækkelige data blev ikke indsamlet.

Vi moniterede derfor visuelt en gang om

ugen for stadier af Orius, selv om det havde været mere optimalt, hvis vi kunne sammenholde resultater fra loggeren med det observerede. I 2025 blev loggeren holdt kørende hele sæsonen, og de visuelle observationer kunne således sammenholdes med temperaturer fra midt maj til midt september, hvor høsten begyndte.

Rovtægers livscyklus

Orius majusculus • Æg til voksen: ca. 25 dage via 5 nymfestadier.

• Levetid som voksen: 20–25 dage.

• Ægproduktion: Ca. 75 æg pr. hun.

• Generationer pr. sæson: Typisk to på friland.

• Temperaturkrav: Aktiv ved >16°C, hurtigst udvikling ved >20°C. • Dagslængde: Trives bedst ved >14 timer dagslys.

• Nymfer er stationære. Voksne er mobile og søger føde i større radius.

Gule limplader Monitering med gule limplader er som bekendt en vigtig brik i IPM-strategien, men i praksis er pladerne vanskelige at arbejde med. Normalt ses de første trips allerede i april, og populationen topper i løbet af august-september i takt med, at populationen af rovtæger også topper. Tripsene er en blanding af korntrips, rugtrips, nelliketrips og kåltrips. Trips kan moniteres på limplader, men fangsterne er ustabile og vejrafhængige, og trips er umulige at artsbestemme i marken og således svære at ­arbejde med for producenten.

I begge sæsoner så vi i flere omgange store indflyvninger af trips. I 2024 blev der i enkelte uger talt op til 300-400 trips. I 2025 var der i enkelte uger op til 650-700 trips. Vi fandt også trips i porrerne begge sæsoner.

I 2024 så vi ikke store skader, men i 2025 var skaderne større, dog uden at porrerne var usælgelige. Efter to års erfaring vurderer vi, at limplader ikke kan anvendes til decideret varsling men mere som indika­ tion på, hvornår man skal have ekstra opsyn i marken.

Det, at vi ikke finder store skader, kan skyldes flere faktorer. En mulighed er, at Orius har bekæmpet trips, efterhånden som de er fløjet ind. Vi fandt aldrig nymfer af trips i porrerne. Tripsene har derfor ikke etableret sig og er begyndt at yngle. En anden medvirkende faktor kan være, at den etablerede porresort ’Impala’ er en meget mørkegrøn sort med et tykt vokslag. Af erfaring ved vi, at mørke sorter med tykt vokslag ­bliver mindre hårdt angrebet. Trips har

svært ved at raspe sig igennem vokslaget og ned i bladpladen, hvor skaden kan blive kritisk for slutproduktet. I 2025 var der i demomarken udover ’Impala’ også en anden sort, som var lysere i løvet. Her blev der observeret lidt mere skade, dog ikke i et ­niveau der kan betegnes som signifikant.

Klima og daglængde Med i den samlede betragtning skal også tages klimaet. 2024 var ikke et år, der favoriserede trips, fordi der faldt en del nedbør og var meget fugt på planterne igennem sæsonen. Det bryder trips sig ikke om. I 2025 var det generelt mere tørt og i perioder meget varmt og vindstille. Her var det tydeligt, at trips var til stede i større omfang og lavede lidt mere skade end 2024.

Den sidste uge i juli 2025 havde vi en periode med voldsomt nedbør, 80-150 mm.

I ugerne efter var det svært at finde Orius i porrerne. Formentligt er nogle druknet.

Da vi efterfølgende fik en varm periode i august, havde tripsene frit spil. Dette kan også være forstærket af, at Orius stopper formeringen i takt med, at dagene bliver kortere. Vores formodning er derfor, at ­hovedparten af skaderne, vi så i 2025, er opstået i august.

Udsætning af Orius i porrer til bekæmpelse af trips er effektivt, men har også sine begrænsninger. I foråret, hvor trips ikke er den store udfordring, er man begrænset af temperaturen, og i efteråret er daglængden den begrænsende faktor. Udfordringen i efteråret bliver ikke mindre af, at det i Danmark bliver varmere. Der er behov

for et supplement til Orius for at kunne bekæmpe trips effektivt indtil oktober. Det kan være med en anden type nyttedyr eller ved at anvende mikrobiologi.

Demonstrationen er et IPM-projekt med ­titlen ’Ny strategi til forebyggelse af trips­ angreb i porrer’, der handler om at nedsætte forbruget af pesticider. n

Udsætning af rovtæger • Tidspunkt for udsætning af Orius majusculus: Når bankerplanterne, biblomme, blomstrer. Blomsterne tiltrækker trips og giver pollen til Orius.

• Mængde: 20.000 nymfer pr. ha fordelt over 3 uger: • Uge 1 – 5.000 stk.

• Uge 2 – 10.000 stk.

• Uge 3 – 5.000 stk.

• Hvorfor nymfer? Nymfer kan ikke flyve og bliver i kulturen, hvilket sikrer etablering.

• Undgå udsætning i kraftig nedbør, så Orius kan akklimatisere sig til markmiljøet.

Demonstrationsarealet • 2024: 3,3 ha • 2025: 3,3 ha • Biblomme, Lobularia maritima, udplantet i én række for hver 30 meter i porremarken.

Produktion af småplanter af biblomme i væksthus med henblik på senere udplantning i en porremark.

gartner tidende 12 | 2025

23

Loungeområdet på den danske fællesstand bliver som altid indrettet med masser af dansk hygge, der indbyder til en god snak med de deltagende gartnerier.

Floradania Marketings danske fælles­stand på plantemessen IPM Essen 2026 får flere udstillere og større areal end i 2025.

Et nyt standdesign er udviklet for at kunne profilere hele det danske sortiment bedst muligt.

IPM Essen med nyt tiltag

Bredden af det danske potteplantesortiment kommer i fokus på plantemessen IPM Essen 2026 takket være et større antal udstillere og helt nye sortimentsuniverser på fællesstanden.

Lotte Bjarke

24 gartner tidende 12 | 2025

Den danske fællesstand bliver traditionen tro omgivet af spændende egenstande for danske gartnerier og salgsselskaber.

Den danske fællesstand på verdens største plantemesse IPM Essen er en tradition, der gennem de senere år har bidt sig fast med et nyt format udløst af strukturudviklingen i erhvervet. Et format, der heldigvis får gode karakterer af såvel de deltagende gartnerier som af de internationale besøgende, der bl.a. kommer for at få et aktuelt overblik over det danske udbud og sortiment.

Det affødte ved den seneste messe en del spørgsmål om, hvor vidt det virkelig var hele det danske sortiment, der var repræsenteret på fællesstanden, fortæller Louise Vendelkær Spenner fra Floradania Marketing og kalder det ærgerligt.

Profilering af hele branchen Derfor gik Floradanias messeteam i tænkeboksen for at imødekomme efterspørgslen.

Det er der kommet et helt nyt og spændende initiativ ud af. Som supplement til de produkter, der udstilles af deltagerne på fællesstanden, bliver der indrettet

sortimentsstande som små inspirationsuniverser i fine rammer designet som drivhuse, der placeres i midten af fællesstanden omgivet af de deltagende gartnerier.

Alle Flora Danias medlemmer kan indsende planter svarende til op til 0,5 m2 til sortimentsstandene. Her vil planterne blive sammensat og stylet, så de passer sammen. Ideen er, at ikke alene bredden af det danske sortiment bliver tydeliggjort men også at formidle inspiration til plante­ anvendelse.

- Vi vil vise det store sortiment, man kan få i Danmark. Vise, hvor alsidigt det er. Vi vil sprede det gode og stærke budskab, og vi vil ad den vej profilere hele branchen, siger Louise Vendelkær Spenner, der har fået meget positiv respons på det nye initiativ.

Mange flere udstillere Floradania Marketing kan glæde sig over en større tilgang af udstillere på fælles­ standen, der nu tæller 27 gartnerier mod

20 i 2025. Både helt nye deltagere og gartnerier, der tidligere har været med på fælles­standen, tegner sig for væksten. Af samme grund har det været nødvendigt at udvide standen, så den i 2026 omfatter knapt 400 m2. Fællesstanden bliver som vanligt omkranset af gartneriers og salgsselskabers egenstande.

- Hele fællesstanden skal opleves som ét stort gartneri. Udstillernes stande bliver trukket ud langs kanten for at sikre optimal synlighed til alle. Standen bliver dekoreret med store billeder fra Floradania Marketings branchefilm, der stiller skarpt på det, vi er gode til her til lands, og giver indblik i den danske gartnerisektor. Det bliver en fællesstand, der signalerer, at vi står sammen, understreger Louise Vendelkær Spenner.

Loungeområdet med servering af kaffe og sodavand er trukket tilbage mod bagvæggen, hvor det vil indbyde til faglig snak mellem de danske gartnere og deres internationale gæster i hyggelige rammer. n

27. – 30. JANUAR

UENDELIG GRØN MANGFOLDIGHED PLANTER TEKNIK FLORISTIK UDSTYR & SERVICEYDELSER

HER MØDES DEN GRØNNE BRANCHE • Brancherelevante emner • Innovationer & trends • Specialshows & forummer • Liveshows af højeste kaliber

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

FÅ DIN BILLET NU WWW.IPM-ESSEN.DE ipm@messe-essen.de

#ipmessen #weareipmessen

gartner tidende 12 | 2025

25

BEJO NORDIC LØGSORTIMENT 2026

HYSOON F1

HYROAD F1

REDLANDER F1

Den tidligste Rijnsburger-hybrid.

Vækstkraftig sort med runde gule løg. Meget faste løg med rigtig god skalkvalitet. Velegnet til mellemlang lagring.

Middeltidlig Rijnsburger med stort udbytte. Meget faste løg og super skalkvalitet. Trives godt på alle jordtyper. Særdeles stærk mod spiring på lager. Meget velegnet til langtidslagring.

Rød Rijnsburger med høj resistens mod løgskimmel (HR: Pd). Rundt fast løg med god skalkvalitet.

Vækstkraftig sort med middeltidlig afgroning. Giver stort udbytte og skyder sent på lager.

Anbefales til middel/lang lagring.

HYBING F1 Meget tidlig gylden Rijnsburger med stort udbytte af runde løg.

Anbefales ikke til langtidslagring.

HYGATE F1 Tidlig Rijnsburgerhybrid til lagring og med en middel resistens mod fusarium (IR: Foc).

Meget faste runde løg med super skalkvalitet. Sorten kendetegnes af et meget stærkt rodsystem.

Særdeles stærk mod spiring på lager.

HYTUNE F1 Tidlig rund vækstkraftig Rijnsburger hybrid med stærkt rodnet, særdeles opret løv og kraftigt vokslag. Faste løg og god skalkvalitet. Til mellemlang lagring.

HYLANDER F1 Rijnsburger med høj resistens mod løgskimmel (HR: Pd). Runde faste løg med god skalkvalitet.

Højtydende sort med middeltidlig afgroning. Velegnet til langtidslagring.

HYSTORE F1 Top kvalitet og udbytte! Kraftigt rodnet og sund top med kraftigt vokslag. Højt udbytte af store runde faste løg. Særdeles velegnet til langtidslagring.

RED LIGHT F1 En meget tidlig rød hybrid til det tidlige salg og korttidslagring.

Flotte faste løg med god skalkvalitet og højt udbyttepotentiale.

RED RAY F1 En sort som allerede er kendt som stikløgssort. Giver et meget stort udbytte af mørkerøde løg med fantastisk skalkvalitet.

Middeltidlig afgroning. Meget faste løg som kan langtidslagres

RED TIDE F1 Hovedsorten inden for rødløg!

Flot rundt rødløg med middeltidlig afgroning. Fantastisk flot mørkerød farve og faste løg med god skalkvalitet. Anbefales også til langtidslagring.

RED BARON Velkendt rød sort med god lagerevne. God på kraftige jordtyper.

UDVIKLINGSTID

HÅRDHED

SKALKVALITET

SPIRING PÅ LAGER

RELATIV UDBYTTE

TØRSTOF %

HYSOON F1

152 dage

8

8

7

98

10,8

HYBING F1

157 dage

7

7.5

6

100

10,8

Pt

HYGATE F1

160 dage

8

8

8

104

11,3

Foc

HYTUNE F1

163 dage

8

7

7

104

10,8

Pt

HYROAD F1

166 dage

9

9

9

103

10,8

Pt

HYLANDER F1

172 dage

8

8

8

100

11

Pt

HYSTORE F1

174 dage

7,5

9

8

107

11,4

Pt

RED LIGHT F1

165 dage

5

6

-

100

11,3

Pt

REDLANDER F1

167 dage

8

7

7

100

12

Pt

RED RAY F1

170 dage

8

7

7

103

11,7

Pt

RED TIDE F1

170 dage

8

8

7

101

12

Pt

RED BARON

175 dage

7

7

7

100

11,8

SORT

IR

HR

Pd

Pd

: Fås også eller kun som økologiske frø Udviklingstid: Antal dage fra såning til høst.

Spiring på lager: Et højt tal betyder, at løgene spirer sent på lager.

Hårdhed: Indikerer hvor faste løgene er. Et højt tal betyder færre trykmærker efter lagring.

Relativt udbytte: Forholdstal. En sort med tallet 105 giver 5% større udbytte end en sort med tallet 100.

Skalkvalitet: Indikerer skalkvaliteten bedømt i maj. Højt tal betyder, at sorten besidder en god lagerevne.

HR = Høj resistens / IR = Middel resistens / Pd = Løgskimmel / Pt = Pink root / Foc = Fusarium

STIKLØG f Bejo Nordic tilbyder 1. klasses hollands-avlede stikløg i et stort sortiment. Kontakt os for en snak om stikløg! u

Troy F1

u

Boga F1

u

Jetset F1

u

Red Light F1

u

Hercules F1*

u

Redlander F1

u

Sturon*

u

Red Ray F1

u

Tarmo F1

u

Red Baron*

KUN

* sælges i 5 kg og 20 kg sække. Alle øvrige sorter sælges kun i hele paller (1000 eller 1200 kg)

Bejo Bejo Nordic A/S | Energivej 7 | 5492 Vissenbjerg | Danmark T +45 6447 1300 | E bejonordic@bejonordic.dk | W www.bejonordic.dk

Nye æblesorter på prøve

En god håndfuld frugtavlere så og smagte på en række nye æblesorter i Kim Nielsens plantage i Brenderup den 9. oktober. Sorterne er udvalgt bl.a. fordi de er robuste overfor skurv eller skurvresistente. Konsulent Maya Bojesen (hvid jakke) leder projektet med nye æblesorter i Danmark.

En række nye æblesorter er med i demonstrationsplantninger, så frugtavlerne kan vurdere, om de er interessante til dyrkning og afsætning i Danmark. Sorterne blev besigtiget i oktober.

Annemarie Bisgaard

AIGN®Inc og Annemarie Bisgaard

”Uhmm… den her sort smager virkelig godt”. ”Den her er godt nok noget sej i skrællen”. ”Udseendet af denne sort vil detailbutikkerne ikke være glade for, men den kan måske være god til hjemmesalg”.

Sådan lød nogle af kommentarerne, da danske frugtavlere den 9. oktober og for

andet år i træk var inviteret til besigtigelse og smagning af en halv snes nye æblesorter i en demonstrationsplantning i Kim Nielsens frugtplantage i Brenderup.

- Sortsdemonstrationen blev startet i 2022 med plantning af nye æblesorter på grundstammen M9 på tre forskellige lokaliteter i Danmark. Sorterne er udvalgt, fordi de enten er robuste eller resistente overfor skurv, fortalte konsulent Maya Bojesen, HortiAdvice, der leder projektet og håber, der kan skaffes finansiering til projektet i årene fremover.

Projektet er sat i søen i samarbejde med Fruitconsult i Holland, der har plantet de

GoodnessMe® er brandnavnet for sorten ’PremA133’, der har dobbelt resistens mod skurv baseret på to forskellige resistens­ gener. Den newzealandske sort skulle være egnet til dyrkning i Nordvesteuropa.

28 gartner tidende 12 | 2025

samme sorter i en økologisk afdeling på den hollandske forsøgsstation i Randwijk.

Sorterne er også plantet på forsøgsstationen AU Auning på Djursland og i Sverige.

Nogle sorter er udgået - Demonstrationsprojektet er med til at præsentere alternativer til eksisterende sorter. Vi ser på, om sorten trives under danske forhold, og hvornår frugten er høstklar. Det er op til avlerne at bedømme, om de smager godt. Allerede nu kan vi se, at nogle af sorterne ikke lever op til forventningerne, og derfor udgår de af projektet. Det gælder f.eks. den tidlige sort ’Summercrisp’, der er småfalden og uden tilstrækkelig farve. Hvis man venter på farven, bliver den hurtigt fedtet. Også ’WUR15’ udgår af forsøget, idet sortsejeren ikke går videre med denne sort. ’Zouk 32’, ’Zouk 37’ og ’Pixie’ udgår også, da de nemt får frugttrækræft, sagde Maya Bojesen og nævnte, at demonstrationen

’Ladina’ er er schweizisk krydsning mellem ’Fuji’ og ’Topaz’. Den skinnende, røde frugt høstes samtidig med ‘Elstar’. I Randwijk er der ikke observeret skurv eller meldug og kun lidt frugttrækræft.

således er med til at pege på, hvilke nye sorter, avlerne ikke bør plante.

- Det tager lang tid at løbe en ny sort i gang, og det bedste vil være, hvis vi i fællesskab kan finde én eller få brugbare sorter, så vi kan få nogle mængder ud på markedet. Periodevis kan der godt mangle en god kvalitet af danske, velsmagende æblesorter i butikkerne, lød det fra projektlederen, der også pointerede, at hun hele tiden er på udkig efter tidlige sorter til afløsning for ’Discovery’.

Bemærkninger til sorterne Demonstrationssorterne i Kim Nielsens plantage er alle genplantet efter æble på grundstammen M9, bortset fra GoodnessMe®, der er plantet på G11. Træerne dyrkes konventionelt, bliver tilført kompost og kan ikke drypvandes.

I projektet er der lagt vægt på sorter med forskelligt høsttidspunkt. De tidligste sorter er ’Julka’, ’Deljonca’, ’Rave’/First Kiss®, ’Kick’ og SweeTango®, der alle høstes i august. De seneste sorter er ’Pia 41’ og Bloss®, der begge høstes i første halvdel af oktober.

• ’Julka’ er en tidlig sort, der høstes i august.

Frugten er lidt kantet og fladtrykt.

• ’Deljonca’, der høstes i august lige efter ’Discovery’, har en fast frugt med en fin, blank overflade. Sorten har muligvis en bedre holdbarhed end ’Discovery’.

• ‘Rave’/First Kiss® høstes i august. Frugten har en blank overflade, og smag og tekstur minder om ’Gråsten’. Frugten er temmelig storfalden.

• ’Kick’ (’Wursixo’) høstes i sidste halvdel af august. Den orangerøde frugt har en mat overflade og er særdeles fast.

• SweeTango® er en klubsort, der høstes i overgangen august-september. Frugten, der er kendt for sin gode smag, er meget sprød og saftig, men får nemt ridser og skrub.

• ’Wuranda’ høstes lige efter ‘Rød Aroma’.

Den langstilkede frugt er storfalden og har et skinnende rødt udseende. Selv om sorten er skurvresistent, er dens fremtid på nuværende tidspunkt lidt usikker, da den i Holland og Belgien har svært ved at få farve på grund af højere nattetemperaturer.

Sorter i demonstration

Følgende sorter er plantet på demonstrationsarealet hos Kim Nielsen, Brenderup: • 12 sorter plantet i 2022: ’Summercrisp’, ’Deljonca’, ’Rave’/First Kiss®, ’Kick’, ’Swee­ Tango’, ’WUR 15’, ’Zouk 37’, ’Zouk 32’, ’Wuranda’, ’Daliclass’, ’Ladina’, ’Pia 41’, Bloss®.

• 2 sorter plantet i 2023: ’Alnova’ og ’Pixie’.

• 2 sorter plantet i 2025: ’Julka’ og GoodnessMe®

Opal

• Opal® er en klubsort - en krydsning mellem ’Golden Delicious’ og ’Topaz’. En meget robust sort, hvor den gule frugt minder om ’Golden Delicious’.

• Frugtavler Kim Nielsen, Brenderup, har plantet nogle få forsøgstræer i sin plantage og synes, at den ”smager hammergodt”.

• Spørgsmålet er, om supermarkederne vil have gule æbler, og om klubsorter overhovedet er interessante for danske frugtavlere.

Freya

• ’Freya’ (’WUR 37’) er en ny, skurvresistent æblesort, som er plantet i forsøgsplantagen hos AU Auning.

• Ifølge forsøgsmedarbejder Kim F. Nielsen, AU Auning, fortjener ’Freya’ at få opmærksomhed. Frugten har en flad form, og smagen minder om ’Elstar’, men sorten har ikke samme tendens til vekselbæring. Den er skurvresistent og robust mod meldug.

• ‘Daliclass’ høstes samtidig med ‘Elstar’.

Frugten kan minde om ’Rubens’. På forsøgsstationen i Randwijk er der ikke observeret skurv af betydning.

• ’Ladina’ høstes samtidig med ‘Elstar’. I Randwijk er der ikke observeret skurv eller meldug og kun lidt frugttrækræft.

Eventuelt egnet til økologi. Frugtkvaliteten er god. Det er en af de sorter, der har overrasket positivt i den fynske demonstrationsplantning.

• ’Alnova’ høstes samtidig med ‘Elstar’. Det er en tidligt modnende ‘Pinova’, robust overfor skurv og har en god frugtkvalitet.

Evt. egnet til økologi.

• ’Pia 41’ er en gul sort, der høstes i første halvdel af oktober, selv om den kan se moden ud tidligere. Den skurvresistente sort blomstrer tidligt. Frugten udmærker sig ved sin smag og lagerevne.

• Bloss® er en klubsort, der høstes i første halvdel af oktober. Den må ikke høstes for tidligt af hensyn til farven. Sorten er velsmagende, højtydende og med god holdbarhed.

• GoodnessMe® er en newzealandsk klubsort, der forventes at skulle høstes i begyndelsen af oktober. Den er dobbelt skurvresistent samt tolerant overfor meldug og frugttrækræft. Træet er svagtvoksende. Sorten betragtes som næste generation af æblesorter, og Wouters i Holland har de europæiske rettigheder til sorten. n

gartner tidende 12 | 2025

29

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Producentansvaret kræver massiv opstramning – ikke småjusteringer

Det udvidede producentansvar, der trådte i kraft 1. oktober 2025, skaber fortsat betydelige frustrationer i gartnerierhvervet.

Reglerne er både komplekse, uklare og til tider direkte meningsløse, og derfor er Miljøstyrelsens seneste arbejde med præciseringer tiltrængte forbedringer. Forbedringer, Dansk Gartneri og Landbrug & Fødevarer længe har arbejdet for.

Nye afklaringer fra Miljøstyrelsen En væsentlig afklaring vedrører mikrovirksomheder, altså virksomheder med under 10 ansatte. Miljøstyrelsen slår fast, at mikrovirksomheder ikke har producentansvar, når de køber emballagekomponenter hos en dansk leverandør og efterfølgende samler dem til færdige emballager.

Det betyder, at f.eks. en bærproducent, der køber glas og låg til sin marmelade, ikke får producentansvaret for emballagen, hvis bærproducenten er en mikrovirksomhed, og emballagekomponenterne købes af danske leverandører. Der forventes også snart at komme præciseringer i forhold til ­emballage, der eksporteres ud af Danmark, og hvordan denne proces bliver lettere for virksomhederne.

30 gartner tidende 12 | 2025

Free-riders presser omkostningerne op Selvom præciseringerne skaber mere klarhed, er systemet fortsat præget af alvorlige skævheder. Særligt udfordringen med de mange free-riders – virksomheder, der burde være registreret og betale for deres emballage, men som undlader det – giver markante problemer. Når disse virksomheder ikke bidrager, ender regningen hos de virksomheder, der faktisk overholder reglerne.

Problemet er mest tydeligt i forhold til udenlandske aktører, hvor store mængder varer ankommer til Danmark i f.eks. pap­ emballage uden tilhørende betaling til systemet. Det har fået prisen på pap til at stige kraftigt. Mange danske gartnerier har investeret i en omlægning fra plast til pap for at blive mere bæredygtige, men står nu med omkostninger, der er langt højere end forventet – i nogle tilfælde mere end dobbelt så høje. Det er urimeligt og uholdbart for virksomheder, der ønsker at gøre det rigtige.

Gode intentioner - begrænset effekt Regeringen præsenterede i september en række tiltag, der skulle skabe bedre forudsigelighed og lavere omkostninger. Selvom

intentionerne var positive, har udmøntningen indtil videre haft begrænset effekt for erhvervet. De afgørende udfordringer med høje og uforudsigelige omkostninger og manglende betaling fra free-riders er i det store hele fortsat uløste.

Derfor hilser Dansk Gartneri det velkomment, at regeringen nu endnu en gang gennemgår producentansvaret med fokus på både økonomi og bureaukrati. Denne gang er det afgørende, at der bliver tale om reelle opstramninger, som for alvor kan mærkes.

Understøtte – ikke hæmme Et velfungerende producentansvar bygger på klare regler, simple processer og en retfærdig byrdefordeling. Hvis målet er at fremme en grønnere emballageanvendelse og en mere bæredygtig produktion, må systemet ikke ende med at hæmme de virksomheder, der faktisk forsøger at gå forrest.

Dansk Gartneri vil derfor fortsætte arbejdet for mere brugbare regler og et system, hvor virksomheder ikke straffes for at gøre tingene rigtigt. Kun med rimelige og gennemsigtige rammer kan erhvervet fokusere på det, det gør bedst: At producere sunde fødevarer og planter af høj kvalitet. n

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Vejen til et stærkt

gartnerierhverv Dansk Gartneris nye visionsplan – Vejen til et stærkt gartnerierhverv om 10, 20 og 50 år - ser frem mod et grønnere og stærkere gartnerierhverv med klare mål for grøn omstilling, stærke rammevilkår og mere dansk frugt, grønt og planter. Visionsplanen bliver pejlemærket i Dansk Gartneris politiske arbejde for at sikre, at erhvervet kan udvikle sig konkurrencedygtigt og bæredygtigt på stærke og forudsigelige vilkår.

Klar retning i en tid med forandring Det danske gartnerierhverv befinder sig i en brydningstid. Uforudsigelige krav og regler, bureaukrati og stigende produk­ tionsomkostninger har gjort det vanske­ ligere at drive gartnerivirksomhed på ­danske vilkår.

Men samtidig spiller erhvervet en central rolle i at styrke Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og bidrage til den grønne omstilling gennem lokal produktion, skovrejsning og grønne energiløsninger. Netop derfor er der brug for en tydelig politisk retning, som kan styrke gartnerierhvervets rammevilkår og udvikling. Det er baggrunden for, at Dansk Gartneri nu lancerer sin nye visionsplan - Vejen til et stærkt gartnerierhverv om 10, 20 og 50 år - der trækker de lange linjer for erhvervets fremtid.

Seks mål for fremtiden Visionsplanen samler seks centrale mærke­ sager, som bliver pejlemærker for det po­ litiske arbejde og erhvervets udvikling de

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

kommende årtier. Blandt andet et mål om CO₂-neutrale væksthuse inden 2040, samt en national strategi for dansk frugt og grønt, der skal styrke den danske produk­ tion og sikre flere lokale varer på hylderne.

Planen sætter også fokus på, at Danmark skal have mere skov og flere grønne miljøer – fra danske planteskoler og gartnerier til byrum og landskaber – og at nye generationer af gartnere skal have bedre muligheder for at tage stafetten videre gennem lettere generationsskifte og stærkere uddannelses­ veje.

Derudover skal der ryddes op i regeljunglen, så erhvervet får bedre mulighed for at konkurrere på lige vilkår og bruge tiden på vækst frem for bureaukrati. Endelig lægger planen vægt på forsvarlig grøn produktion, hvor miljø, innovation og ansvarlighed går hånd i hånd. Tilsammen sætter mærke­ sagerne en ambitiøs kurs mod et bæredygtigt og konkurrencedygtigt gartnerierhverv, der producerer lokalt, tager klimaansvar og skaber grøn vækst i Danmark.

Fra vision til virkelighed Visionsplanen er blevet til i tæt samarbejde mellem bestyrelsen og sekretariatet og bliver nu rettesnor for Dansk Gartneris politiske arbejde. Samtidig er den en invitation til medlemmerne om at bruge planen som pejlemærke i dialogen lokalt og nationalt – og som fælles fortælling om, hvordan dansk gartneri skal udvikle sig i fremtiden.

I en tid med forandring og usikkerhed giver

Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

visionsplanen en tydelig kurs for erhvervet – mod et stærkt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt dansk gartnerierhverv de næste 10, 20 og 50 år. n

Seks mål for fremtidens gartnerierhverv Gartneri på grøn energi Danske væksthuse skal være CO₂neutrale i 2040 – med 40 procent CO₂-reduktion pr. m2 i 2030.

National strategi for frugt og grønt Øget dansk selvforsyning og mere dansk frugt og grønt i indkøbskurven.

Meget mere dansk skov og grønne miljøer Ny skov og flere planter i byrum, haver og landskaber fra danske planteskoler og gartnerier.

Nye generationer af spirende grønne fingre Lettere generationsskifte og stærkere uddannelsesmuligheder for unge gartnere.

Flere planter end regler Forenkling af bureaukrati og fair konkurrencevilkår for danske producenter.

Forsvarlig grøn produktion Fokus på miljø, innovation og ansvarlig brug af teknologi.

Næstformand for Dansk Gartneri Jacob Søegaard Nielsen Ågerupvej 14 4000 Roskilde Jacob@soegaard.com Telefon 2220 2941

gartner tidende 12 | 2025

31

TEMA | Fremtidens gartnere

Landbrugselev med

smag for frugtavl 23-årige Petrine Fjeldal fra Midtsjælland er i gang med at uddanne sig til landmand, men har valgt at bruge hele sin elevtid i frugtavl – nu på tredje år i Tvedemoses økologiske frugtplantager.

Annemarie Bisgaard

Tvedemose dyrker en lang række æble­ sorter, alle økologiske. Sæsonens sidst høstede sort er ’Topaz’.

Andreas Fjeldal Hellwing og Annemarie Bisgaard

Da Petrine Fjeldal i 2022 læste en artikel med overskriften ”Dansk frugtavl er truet”, tændte det en gnist. Hun havde egentlig aldrig tænkt, at hun skulle have noget med jordbrug at gøre, men artiklen satte noget i gang.

- Jeg tænkte: Det skal være løgn. Vi har et klima, der passer perfekt til frugtavl – hvorfor udnytter vi det ikke? Æbletræer er jo spændende, og frugtavl kræver ikke, at man er på 24/7 som i dyrehold. Det så jeg som ’the sweet spot’ mellem korn og kvæg,

fortæller Petrine Fjeldal, der efter gymnasiet besluttede, at uddannelsen alligevel skulle gå i retning af gartner eller landmand. At få eksamensbevis som frugtavler var ikke en mulighed, da uddannelsen ikke længere eksisterer.

Ledelse og maskiner Petrine Fjeldal er opvokset på landet, men ikke med landbrug. Hendes far er landbrugsuddannet og arbejder som entreprenør med havebrug.

- Det endte med, at jeg valgte landbrugsskolen, fordi jeg tænkte, at her kunne jeg lære mest om økonomi, ledelse og ma­ skiner, der har relation til frugtavl, siger Petrine Fjeldal, der insisterede på at finde en læreplads i en frugtplantage, inden hun startede på landbrugsskolen.

- Jeg skrev til flere frugtavlere og fik svar tilbage fra nogle få, men ikke nogen, der gav resultat, bl.a. fordi nogle af avlerne ikke har markbrug ved siden af plantagen. Og så kan virksomheden ikke godkendes som praktikplads, fortæller hun, der med hjælp fra Høng Landbrugsskole fik en elevplads i frugtplantagen hos Tvedemose, hvor hun startede i efteråret 2022. Den er hun glad for.

Nomineret til Årets Lærling Tvedemose er også glad for Petrine Fjeldal. Faktisk så glad, at hendes læremester Frederik Hansen indstillede hende til Årets Lærling i den udnævnelse, som GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe hvert år står bag. Indstillingen resulterede i en nominering.

- Petrine er, hvad dansk frugtavl har søgt i mange år. Hun er en frisk pige, der tager et stort ansvar, ikke kun for den faglige produktion, men også for vores sæsonarbejdere og sikkerhed på arbejdspladsen. Desuden kan hun håndtere maskiner og er ikke bleg for at gå i gang med reparation af dem.

Petrine Fjeldal er på tredje år landbrugselev i Tvedemoses økologiske frugtplantager, hvor hun bl.a. har ansvaret for et høsthold på 14 medarbejdere. Ved tvivlsspørgsmål går hun til sin læremester Frederik Hansen som her i høsten af æblesorten ’Topaz’.

32 gartner tidende 12 | 2025

Petrine Fjeldal var i efteråret nomineret til Årets Lærling af GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe.

Petrine har den indstilling, at problemer er til for at blive løst, siger Frederik Hansen, der også roser sin elev – den første af slagsen i frugtplantagen – for at være dygtig til at strukturere opgaverne og til selv at planlægge sit arbejde indenfor de rammer, hun får udstukket.

Learning by doing Efter blot 14 dage på landbrugsskolens grundforløb stod det klart for Petrine Fjeldal, at skolegangen ikke udfordrede hende fagligt. Hun kom derfor hurtigt i mesterlære hos Tvedemose, hvor læring foregår på den direkte måde – learning by doing.

- De første uger tilbragte jeg i værkstedet med svejsekursus og basale reparationer, men snart kom de faglige opgaver udendørs. Det første år var jeg i plantagen som plukker, andet år var jeg sjakbajs, og i år har jeg ledet hele plukketeamet, fortæller Petrine Fjeldal, der kan lide at have ansvar.

- Man lærer meget af at planlægge, koordinere plukkearbejdet og sørge for, at frugten kommer godt i hus. Det er fedt at have hands-on, og jeg synes, at både ledelse og det faglige er spændende. For eksempel at se, hvordan frugttræer reagerer på beskæring, og også forskellen på maskin- og håndbeskæring over tid, fortæller Petrine Fjeldal, der opbygger sin faglighed ved at deltage i erhvervets økologiske erfagruppe og sparre med konsulenter og andre frugtavlere. På landbrugsskolen er der ingen

Tvedemoses kernefrugt

• Fire økologiske plantager i henholdsvis Toreby, Soesmark og Majbølle på Lolland samt i Risby på Sydsjælland.

• Plantagerne på Lolland drives på ejendomme med i alt 23.000 æglæggende høns og 86.000 hønniker.

• Samlede areal med kernefrugt er 25 ha æbler, 5,7 ha pærer og 16,3 ha cideræbler (høst fra 2026).

• Hovedsorter konsumæbler: ’Elstar’, ’Rød Ingrid Marie’, ’Rød Topaz’, ’Rød Aroma’, ’Junami’, ’Freya’.

• Hovedsorter pærer: ’Concorde’, ’Clara Frijs’.

• Frugten afsættes via Gasa Nord Grønt – 70-80 procent til konsum, resten som most, der produceres i eget mosteri.

undervisning i frugtavl, men hun kan af­ levere opgaver, der har fokus på faget.

Ansvar og gåpåmod Ifølge Frederik Hansen kræver frugtavl mere end bare tekniske færdigheder. Det handler også om overblik, ledelse og evnen til at få et hold til at fungere.

- Vi har brug for folk, der kan andet end at køre traktor. Vi vil gerne have dem, som kan organisere, tage ansvar og se sammenhænge. Det kan Petrine – hun er nysgerrig, realistisk og god til at kende sine egne begrænsninger. Hvis noget går i stykker, prøver hun selv at reparere det. Hvis det ikke lykkes, så gør vi det sammen, siger ­Frederik Hansen, der ikke dikterer, hvad der skal ske time for time.

- Vi taler om, hvad der skal laves i næste periode, og så er det Petrines opgave at planlægge og strukturere arbejdet. I en travl hverdag skal man kunne tænke selv.

Hendes gymnasiebaggrund har givet hende en modenhed, der gør, at hun kan ar­ bejde selvstændigt, siger Frederik Hansen, der har en baggrund som maskinmester.

- Jeg ved ikke alt om frugtavl, men jeg kan sætte rammerne for, at Petrine lærer at tænke i helheder, at analysere, vurdere og foreslå løsninger, fortæller han.

Klør på med gårdbutik I år har den unge landbrugselev også passet gårdbutikken og ’pluk-selv’ på Tvedemoses frugtavlsejendom i Risby.

- I efterårsferien arrangerede jeg café, bålhygge, snobrød, varm cacao, kaffe m.m.

Det tiltrak rigtig mange besøgende, og det var sjovt at møde kunderne direkte og høre, hvad de lægger vægt på, når de køber frugt. Det resulterede i et salg for over 100.000 kr. gennem gårdbutikken og selvpluk. Det giver ny motivation, lyder det stolt fra Petrine Fjeldal.

Hvad fremtiden kan bringe Petrine Fjeldal afslutter sin uddannelse som landmand med speciale i planteavl i 2027 – efter et års barsel fra marts næste år. Hun ved endnu ikke, hvor karrieren skal fortsætte, men frugtavlen slipper hun næppe.

- Jeg er ikke blevet skræmt af erhvervet, så måske jeg vil bruge uddannelsen til at arbejde med frugtavl. Det må gerne være en kombination af ledelse og hands-on.

Det kunne også være en mulighed at kombinere et job med selv at have en mindre plantage med fokus på direkte salg. I første omgang vil jeg måske overveje at fortsætte med driftslederuddannelsen.

Frederik Hansen er ikke i tvivl om værdien af elever som Petrine Fjeldal.

- Når et ungt menneske gider stå op klokken to om natten for at sprøjte – så skal det anerkendes. Hun er et forbillede for, hvad næste generation i frugtavlen kan blive til. Og det er netop det, dansk frugtavl har brug for: Flere unge, der tør tage fat, tænke selv – og se en fremtid i æbletræerne.

Petrine Fjeldals nominering til Årets Lærling resulterede ikke i en podieplads. Den gik i år til en elev på et landbrug i Rødby. n

Tvedemose har eget mosteri og anvender 20-30 procent af æblerne til most i bag-inbox og i flasker.

gartner tidende 12 | 2025

33

TEMA | Fremtidens gartnere

Skræddersyet

gartneruddannelse Gartneruddannelsen har gennemgået en omfattende modernisering. De første elever satte sig på skolebænken i august, og i løbet af januar kommer de ud i deres første praktikplads i gartnerierne.

Lotte Bjarke

Colourbox

Gartneruddannelsen er fremover skruet sammen på en ny måde, der i vid udstrækning gør det muligt for den enkelte elev at skræddersy sit uddannelsesforløb. Alle, der gennemfører uddannelsen, får titlen gartner.

- Det nye er, at eleverne ikke fra begyndelsen skal vælge et speciale. De tre gamle specialer: Væksthus, Planteskole og Have­ center er afskaffet. I stedet bliver alle kort og godt gartnere, forklarer Torben ­Christensen Ranøe Wiimh, der er uddannelseschef på Kold College.

- Det, de nye elever skal koncentrere sig om nu, er at finde en læreplads, der interesserer dem. Og så skal de vælge ind på de valgfag, der passer til læreplads og interesser. Det betyder, at man som virksomhed kan få en lærling, der har andre typer af valgfag, end man er vant til, men virksomhederne får samtidig en gartner, der sandsynligvis er en mere dedikeret gartner, der selv har designet sin uddannelse, til­ føjer han.

Valgfag er bl.a. fag som Svampedyrkning, Hydroponi, Plantepleje, Salg og anvendelse, Indendørs beplantning, Produktion i beskyttede miljøer, Planteproduktion på friland og Økonomi/afsætning.

- De valgfrie specialefag er delt op i kategorier, så man kan målrette sin uddannel­ se. Men man kan også vælge at snuse til forskellige ting, og det nye system gør det nemmere at skifte retning undervejs, siger Torben Christensen Ranøe Wiimh, der understreger, at det for skolerne har været og fortsat er et gigantisk puslespil at få det hele til at gå op.

- Vi har jo kun det antal undervisere, vi har, og de kompetencer, de råder over. Men det er heller ikke ideen, at alle gartnerskolerne skal tilbyde alle valgfag, der typisk ligger i moduler af to uger. Derfor bliver det spændende, om eleverne har mod på at flytte sig for at få lige præcis de valgfag, de brænder for, tilføjer han. Alle skolerne har skolehjem, så indkvartering under valgfagsfor­ løbet er ikke en udfordring.

Stort puslespil af valgfag I skoleforløbene er gartnereleverne herefter ikke længere delt op efter specialer, men går sammen på en række obligatoriske fag. De gamle specialer ligger som valgfag sammen med et stort antal helt nye fag.

De seks obligatoriske fag er Plantekendskab, Plantedyrkning, Branchekendskab/ arbejdsmiljø, Grøn forretningsforståelse/ driftsøkonomi, Bæredygtig produktion og Regenerative dyrkningsmetoder samt Biologisk bekæmpelse og plantesundhed.

Samarbejde mellem skolerne Det er Det faglige udvalg, hvor også GLS-A og 3F sidder, der har tegnet stregerne til den nye gartneruddannelse, mens det er op til skolerne at implementere den.

Det har givet anledning til meget arbejde på de enkelte skoler, men også til et langt større samarbejde skolerne imellem, netop for at få identificeret de kompetencer og faciliteter, der er afgørende for hvilke valgfag, der kan udbydes fra hvilke skoler.

- Vi har i sommeren 2025 samlet alle under-

34

v­ isere samt det nye Videncenter for Jordog Landbrug til to dages faglig sparring.

Det kommer vi til at gøre igen i 2026. Det har medført et langt større netværk, og den dialog, der er opstået, er et stort plus.

Bl.a. samarbejder skolerne med Videncenteret om udvikling af undervisningsmaterialer, der kan understøtte den nye gartneruddannelse. Der kommer helt sikkert til at ske tilretninger hen ad vejen. Vi ved jo ikke, om vi har ramt rigtigt, før vi har kastet os selv og de nye elever ud på dybt vand og ved, om vi kan bunde. For skolerne har det været et hårdt forløb, fordi responstiden har været kort. Men det er godt at se på uddannelsen på en ny måde, og det er godt med den sparring, vi har opbygget.

Det skal nok blive rigtig godt, understreger Torben ­Christensen Ranøe Wiimh, der forventer, at den nye uddannelse vil kunne tiltrække en bredere vifte af uddannelsessøgende.

- Vi vil gerne have flere elever ind, der interesserer sig for planter og ikke kun for maskiner. Gartnere, det er dem, der går op i plantedyrkning. Det nye sort er lokal produktion og regenerativ dyrkning. Nu understøtter vi også folk, der nørder nicheproduktion og ikke synes, at økologi fra Spanien giver mening. Hvis der er noget, vores undervisere gerne vil, så er det at sparre med eleverne. Vi er jo tossede, hvis vi tror, at vi er klogere end alle de 16 i en klasse. Det er eleverne, der gør, at vi hele tiden er på tæerne, så uddannelsen også løbende bliver opdateret, lyder det fra uddannelseschefen. n

100 % elektrisk

såmaskiner sår dine grøntsager PRÆCIST, som du vil have det.

• Præcisionssåmaskiner til grøntsagsfrø • Pneumatisk såsystem • Hurtig omstilling mellem afgrødetyper • Frøstørrelser fra ca. 1 – 6 mm • Fås fra 1 – 8 rækker • Med eldrift, egen motor eller PTO • Modulopbygget - kundetilpassede løsninger

Se mere på miljømaskiner.dk

HAR DU BEHOV FOR KØL

• Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

• Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

NYHED

Kontakt os for mere info og anvisning af lokal forhandler

Mail: svend.skov@olesen.mail.dk Tlf.: +45 51 14 70 77

10419

Lad FarmaX Spader bearbejde dine marker og skabe optimale vækstvilkår

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

THEGREEN GREENWAY WAY THE TO GROWTH THE WAY TOGREEN GROWTH THE GROWTH GREEN WAY TO THE GREEN WAY TOGROWTH GROWTH TO

taki ning juljdog arbe belig rdde læ Jo G m te25 i 20 et ys jdds 3 be r be lear elm 1,r2sa fo

KINER TIL ALT I SPECIALMAS ANTESKOLER GARTNERI OG PL

Egeskovvej 10 · 8700 Horsens · Tlf. +45 7578 2230 · www.ysm.dk

gartner tidende 12 | 2025

35

TEMA | Fremtidens gartnere

Tre virksomheder, én lærling – sådan spirer fremtidens gartneruddannelse

En ny indsats med håndholdte kombinationsaftaler skal sikre flere virksomheder mulighed for at blive godkendt til at have lærlinge – og give lærlinge en større faglig bredde.

Gartneruddannelsen er essentiel for branchens udvikling. I samarbejde med skolerne arbejder det faglige udvalg på at sikre en fortsat relevant og attraktiv uddannelse.

Jordbrugets Uddannelser, som er det faglige udvalg for gartneruddannelsen, har som tidligere beskrevet i Gartner Tidende moderniseret gartneruddannelsen og nedlagt uddannelsesspecialer med virkning fra 1. august 2025. Håndholdte og tidligt tilrettelagte kombinationsaftaler skal nu åbne nye muligheder i gartneruddannelsen for både lærlinge og virksomheder.

Med planlagte kombinationsaftaler med f.eks. tre vidt forskellige virksomheder, der tilsammen vil dække hele lærlingens uddannelsesforløb, vil virksomheder kunne godkendes til kun at have lærlingen i en del af oplæringen. Lærlingen kan således stifte bekendtskab med flere forskellige produktionsformer i den samlede læretid.

Det kunne f.eks. være en nicheproducent, et væksthusgartneri og et frilandsgartneri.

interesser, der ikke nødvendigvis matcher med de traditionelle opgaver i branchen.

Jordbrugets Uddannelser kommer bl.a. via kombinationsaftaler til at sikre, at oplæringsvirksomhedernes lærepladspotentiale udnyttes fuldt ud. Det forventes, at håndholdte kombinationsaftaler kan være med til at øge antallet af lærepladser og sikre match mellem læreplads og lærling og dermed være et godt supplement til de ­øvrige typer af lærepladsaftaler.

Hensigten er, at kombinationsaftalerne fastlægges på forhånd, så der ikke er ekstra bureaukrati forbundet med løsningen for hverken lærling eller virksomhed. Lærlingene præsenteres allerede på grundfor­ løbet for den række mulige kombinationsaftaler, der allerede er aftalt, og som de kan søge som en ”færdig pakke”.

– De nye kombinationsaftaler betyder, at vi kan skabe lærlingeforløb, hvor flere typer virksomheder indgår i samme uddannelse.

Det giver lærlingene et bredere fundament og sikrer, at også mindre og specialiserede virksomheder får mulighed for at have lærlinge, siger Henning Pedersen, ejer af Gartneriet Pedersen A/S og medlem af Uddannelsesudvalget for Gartner.

Pakkeløsning sikrer match Selvom der ikke overordnet er mangel på lærepladser, har 14 procent af gartnerlærlingene i de seneste tre år været i skoleoplæring. Det kan handle både om lærlingenes geografiske og faglige mobilitet og branchens udvikling men også om lærlingenes

Nye muligheder for læring Ordningen betyder også, at virksomhederne får hjælp til at etablere aftalerne, inden lærlingen begynder sin uddannelse.

- Dermed slipper både lærlinge og virksomheder for de administrative udfordringer, som kan opstå, når et lærlingeforløb skal

Lotte Julin Bock, Arbejdsgiverforeningen gls-a, ljb@gls-a.dk Colourbox

En ny indsats med kombinationsaftaler skal gøre det lettere for virksomheder og elever at indgå fleksible uddannelsesaftaler på tværs af fagområder. Målet er at styrke gartneruddannelsen og sikre, at både store og små virksomheder får adgang til danske lærlinge.

36 gartner tidende 12 | 2025

fordeles på flere oplæringssteder, fortsætter Morten Schjellerup, direktør på Birkholm Planteskole og formand for Uddannelsesudvalget for Gartner.

– Det er en klar fordel for både lærlinge og virksomheder, at aftalerne er på plads fra start. For lærlingene giver det tryghed og overblik, og for branchen betyder det, at vi kan tiltrække flere dygtige unge til faget, supplerer Trine Hannibalsen fra Økologi­ haven og næstformand i Uddannelses­ udvalget for Gartner.

Også Majken Kiel Sørensen, som er gartner ved Aarhus Universitet og medlem af Uddannelsesudvalget for Gartner, mener, at de håndholdte kombinationsaftaler kan skabe nye åbninger og muligheder for ­læring i branchen.

- Mange af de specialiserede virksomheder er netop dem, som mange lærlinge gerne vil ud til. Med kombinationsaftaler kan vi åbne døren for flere af dem, og samtidig vise dem dele af branchen, som de måske ikke ville have valgt som deres primære ­læreplads. Det vil styrke både uddannelsen og branchens fremtid, siger Per Boisen, direktør for Danske Havecentre og medlem af Uddannelsesudvalget for Gartner. n

Sådan kommer du videre

Har du spørgsmål til kombinations­ aftaler, eller ønsker du at høre mere om mulighederne som virksomhed eller lærling? Så kontakt: Louise Feilberg Uddannelseskonsulent, Jordbrugets Uddannelser E-mail: julf@judd.dk Eva Jahnsen Uddannelseskoordinator, 3F E-mail: eva.jahnsen@3f.dk Lotte Julin Bock Uddannelseschef, GLSA E-mail: ljb@gls-a.dk

- Bedre rodvækst og næringsoptagelse - Virker konstant i hele vandingsog dyrkningssystemet - Ingen konflikt med positive bakterier - Ingen klorbelastning - Ingen kemikaliehåndtering - Let at håndtere, små omkostninger

Kommende Nyheder • Internet opkobling • Integreret dræn i tankmodel

Klar til grøn uddannelse?

TOTALLEVER

på Vi ses en ss IPM E Engdalsvej 28, 8220 Brabrand Tel: 28 19 20 13 · aqua-hort@aqua-hort.dk · www.aqua-hort.dk

Vi starter grundforløb 2-4 gange om året på erhvervsuddannelserne, fx anlægsgartner, gartner, greenkeeper, groundsman, skov- og naturtekniker, blomsterdekoratør, dyrepasser – og vi udbyder en lang række kurser til branchen.

Roskilde Tekniske Skole www.rts.dk • 46 300 400

TOTALLEVERANDØR EWH BioProduction ApS 1996-2025

Trips bekæmpelse - med et bredt sortiment fra EWH BioProduction Echinothrips americanus, Thrips parvispinus, Frankliniella occidentales og Thrips tabaci

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

MOTORER TIL VINDUESOPLUK · GARDINER BORDE · RENDESYSTEMER · TANDSTÆNGER

Ronni +47 99 20 34 96

Centervej Syd 4 · DK-4733 Tappernøje · Tlf. +45 55 96 00 21 info@bioproduction.dk · www.bioproduction.dk

Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58 83 / rw@dansk-gartneri-montage.dk

DRIVHUS • GARDINER • BORD • RENDESYSTEM • VARME gartner tidende 12 | 2025

37

TEMA | Fremtidens gartnere

Uddannelse i etaper gav drømmejobbet Videreuddannelse kan være genvejen til både faglig fordybelse, nye karrierespor og stærkere gartnerier.

For Tina Munk Hagen har læring i etaper ført hende helt ind i en niche med passion og efterspørgsel.

27-årige Tina Munk Hagen havde ikke én stor plan fra starten, men er efter fire gartnerifaglige uddannelser endt præcis dér, hvor hun både gør nytte og får lov til at nørde i et felt, som dansk gartneri får mere og mere brug for.

Maria Evald, Erhvervsakademi Aarhus, maev@eaaa.dk EWH BioProduction og Erhvervsakademi Aarhus.

Det summer og kribler hos EWH BioPro­ duction i Tappernøje. I klimarum og opformeringskasser bliver der opdrættet rovmider, biller, humlebier og galmyg til biologisk bekæmpelse. De levende pro­ dukter sendes ud til drivhuse og friland i Danmark og Europa.

Midt i den højtspecialiserede produktion står 27-årige Tina Munk Hagen som produktionsansvarlig. Hun kalder det sit drømmejob. Et job hun fik, fordi hun blev ved med at bygge ovenpå sin faglighed.

Skoletræt, men ikke færdig med at lære Da Tina Munk Hagen gik ud af 9. klasse, var hun skoletræt og valgte en erhvervs-

38 gartner tidende 12 | 2025

uddannelse som væksthusgartner frem for gymnasiet.

- Derhjemme havde vi et drivhus, hvor jeg ofte gik og hyggede mig med at dyrke planter og grøntsager. Som 16-årig startede jeg som EUD væksthusgartner, mest fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle, fortæller hun.

Som elev i et agurkegartneri mærkede Tina Munk Hagen hurtigt, at hun savnede mere end det rutineprægede arbejde.

- Det med bare at gå og dyrke planter hele livet var ikke nok. Mentalt manglede jeg ­udfordringer, siger hun.

Allerede før hun stod med svendebrevet, vidste Tina Munk Hagen, at hun ville videre.

Jordbrugsteknolog åbnede en dør Som 20-årig flyttede Tina Munk Hagen fra Sjælland til Erhvervsakademi Aarhus for at læse til jordbrugsteknolog med speciale i planteproduktion i gartneri, fordi skolen kunne byde på en virkelig god blanding af blå businessfag og grønne fag.

Her fik hun værktøjer til produktudvikling, drift, ledelse og salg. Men vigtigst af alt fandt hun sin faglige retning.

- Det er sejt, at man kan bruge insekter til at bekæmpe andre. Biologisk bekæmpelse fangede mig helt vildt, fortæller hun.

Da praktikperioden nærmede sig, søgte Tina Munk Hagen målrettet efter et sted, hvor hun kunne arbejde praktisk med ­nyttedyr. Det var ikke let at finde, men hun fandt EWH BioProduction. En mindre, specialiseret virksomhed i Tappernøje, der netop lever af at nørde biologisk bekæmpelse. Praktikopholdet bekræftede hende i, at hun havde ramt plet.

Her lærte hun ikke kun om arter og opformeringsmetoder. Hun fik også indblik i hele værdikæden fra produktion og ­kvalitetssikring til rådgivning og kundekontakt.

- De går sygt op i deres arbejde og er virkelig nørder af hjertet, siger Tina Munk Hagen om virksomheden, hvor hun i dag er produktionsansvarlig.

Professionsbachelor som løftestang Efter jordbrugsteknologuddannelsen følte Tina Munk Hagen sig stadig ikke færdig.

Derfor læste hun videre til professions­ bachelor i jordbrug for at styrke sin specialisering og holde flere døre åbne. ­Beslutningen var også personlig.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle have en bachelor indenfor noget som helst. Så det blev lidt en personlig udfordring, siger den unge produktions-

ansvarlige, der kommer fra en familie med udelukkende faglærte og ufaglærte.

I dag har Erhvervsakademi Aarhus en mere direkte gartnerirettet vej med professionsbacheloruddannelsen i natur og jordbrugsproduktion og mulighed for specialisering inden for gartneri – netop for at give flere faglærte en tydelig videreuddannelses­ rampe. Det gør det realistisk at gå fra praktisk faglighed til højt specialiseret viden uden at skulle starte forfra.

Kandidat i agronomi Ved slutningen af bacheloren hørte Tina Munk Hagen et oplæg om, at en kandidatgrad kunne være strategisk klogt. Hun tog chancen og startede på cand.agro. på Københavns Universitet. Hun var den eneste på holdet med baggrund som væksthusgartner, men netop kombinationen af praktisk erfaring og akademisk metode blev en styrke.

- Jeg lærte rigtig meget og min kildehåndtering fik et nyk opad. Det er en kompetence, jeg bruger i dag, fortæller hun. Specialet skrev hun i samarbejde med Novonesis, om bakterier som biopesticid mod rod­ gallenematoder i tomat.

Fra agurker til rovmider I dag arbejder Tina Munk Hagen med ledel­ se, salg og optimering af produktionen hos EWH BioProduction i Tappernøje ved Præstø Fjord. Et alsidigt og spændende arbejde i snitfladen mellem biologi, drift og udvikling. For nylig kom hun hjem fra en arbejdsrejse til spanske Agrobio i Almeria i

Om jordbrugsteknolog­uddannelsen Den toårige uddannelse til jordbrugsteknolog udbydes i Odense, Slagelse og Aarhus. I Aarhus udbydes som eneste sted i landet en række specialeretninger, bl.a. planteproduktion i gartneri. Erhvervsakademi Aarhus uddanner 60 procent af landets jordbrugsteknologer. Derudover udbydes urban landskabsingeniør og professionsbachelor i natur og jordbrugsproduktion med specialisering indenfor gartneri.

Dimittenderne har nærmest jobgaranti og gør en forskel ude i den enkelte virksomhed i forhold til at arbejde med miljøforbedringer, produktudvikling og ledelse. De optagne kommer med både faglært baggrund som f.eks. gartnere og/eller med en gymnasial eksamen. Der er ansøgningsfrist via kvote 2 den 15. marts 2026 og kvote 1 den 5. juli 2026 på optagelse.dk. Læs mere på eaaa.dk/jordbrug.

Spanien for at se produktions­metoder og faciliteter og udveksle viden og er­ faringer.

- Det er et drømmejob med en god blanding af praktisk, fysisk arbejde og kreativt kontorarbejde, fastslår hun. Hun har erfaringen fra væksthusene, forståelsen for produktionens økonomi og den videnskabelige metode fra Erhvervsakademi Aarhus og universitetet. Den kombination er guld værd i en virksomhed, der lever af tæt dialog med gartnerierne og af at være blandt Skandinaviens førende stærke miljøer indenfor sit felt.

Gartnerier efterspørger i stigende grad biologisk bekæmpelse, både fordi pesticider

Tina Munk Hagens vej til drømmejobbet Job Produktionsansvarlig, EWH BioProduction ApS, Tappernøje – 2025 Praktikant (+ speciale), Novonesis – 2024-2025 Praktikant, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet – 2022 Praktikant, EWH BioProduction ApS – 2021 Sæsonarbejde, EWH BioProduction ApS – 2021 Praktikant, Gartneriet Legro A/S, Karlslunde – 2020 Lærling, Claus Christensen Gartneri, Bjæverskov – 2017 Lærling, Klarskov Gartneri, Hvidovre – 2015-2016 Uddannelse Cand.agro. (MSc) i agronomi, Københavns Universitet – 2023-2025 Professionsbachelor i jordbrug (planteproduktion), Erhvervsakademi Aarhus – 2021-2023 Jordbrugsteknolog (planteproduktion i gartneri), Erhvervsakademi Aarhus – 2019-2021 EUD Væksthusgartner, Roskilde Tekniske Skole – 2014-2018

udfases, og fordi kunder og myndigheder forventer mere bæredygtig produktion.

Her spiller specialiserede medarbejdere en nøglerolle.

Derfor giver videreuddannelse mening Tina Munk Hagen er glad for sine mange uddannelsestrin. Fra færdig med folke­skolen og skoletræt 16-årig, til faglært, cand.agro og specialist som 27-årig.

- Jeg kan virkelig anbefale andre at videreuddanne sig, for det giver så mange muligheder og også en højere løn, siger hun.

Men det handler ikke kun om individuel karriere. Biologiske løsninger, automatisering og dokumentationskrav stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer. Videreuddannelse gør det lettere at læse data, forstå komplekse dyrkningssystemer, vurdere biologiske midlers effekt og samarbejde på tværs af rådgivere, leverandører og forskning.

- Hvis dansk gartneri skal overleve, bliver vi nødt til at gøre det smartere, og det kræver en vis mængde uddannelse, pointerer Tina Munk Hagen.

Genvej til faglighed og jobgaranti Tina Munk Hagen valgte ikke mellem enten praktik eller bøger eller havde én stor plan fra starten. Hun indtog viden i etaper, byggede ovenpå sin erfaring og tog en række små beslutninger om at tage næste skridt, da nysgerrigheden bankede på.

- Jeg har taget nogle rigtige valg, konklu­ derer hun. n

gartner tidende 12 | 2025

39

TEMA | Fremtidens gartnere

Studietur fuld af højdepunkter Studieturen for første hovedforløb på JU Århus er en vigtig del af uddannelsen, der giver indblik i gartnerier i forskellige skalaer. Fra de største kommercielle produktioner til små nicheprojekter.

Arcadia Chrysanten producerer krysan­temum i 25 ha væksthuse, hvor teknologi, styring og præcision optimerer produktionen.

Carsten Boe, Gartner 1. hovedforløb, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, ldc@ju.dk Morten Lund Thulstrup og Lee Strømfeldt Sørensen

Studieturen begyndte i Utrecht i ­Holland, og allerede første besøg hos Rijnbeek Perennials gjorde stort indtryk. En virksomhed med 80 års erfaring, som i dag

producerer mere end 5.000 sorter af stauder – alt sammen uden brug af ­sphagnum.

Bæredygtighed og innovation er tydelige nøgleord, og vi fik et godt indblik i,

hvordan en klassisk planteskole kan positionere sig globalt gennem en grøn profil.

Hos Dry Hydroponics oplevede vi et dyrkningssystem, hvor salater flyder i bassiner på flamingoplader. Metoden sparer jord og reducerer spild, men udfordringen er at få smagen til at matche jorddyrkede salater.

Diskussionen blandt eleverne gik hurtigt på, om denne type produktion kan blive et reelt alternativ i Danmark, hvor konkurrencen fra vertikale farme og drivhuse er stor.

Et andet højdepunkt var Arcadia Chrysanten, der er en af Hollands store producenter af krysantemum. Med 25 ha moderne væksthuse og 80 ansatte er virksomheden et eksempel på, hvordan teknologi, styring og præcision kan skabe en fejlfri og ensartet produktion. Her blev vi også præsenteret for et fokus på geotermisk energi som et konkret skridt i den grønne omstilling.

Lokal forankring tæller Mere jordnært og lokalt var besøget på Koningshof, en økologisk grøntsagsproduktion i udkanten af Utrecht. Her kombineres klassiske dyrkningsmetoder med et stærkt lokalt engagement. Udover salg af grønt­ sager tilbyder gartneriet workshops og små private haver, hvor byboere kan dyrke

Noorland Paprika producerer 20 mio. peberfrugter om året i næsten 10 ha væksthuse.

40 gartner tidende 12 | 2025

egne afgrøder. For mange af os var det en øjenåbner at se, hvordan landbrug og by kan smelte sammen på en social og bæredygtig måde.

Vi fik også mulighed for at besøge Utrechts botaniske have, der er Hollands største, og som med sin enorme samling af planter, sommerfugle og økosystemer fungerer som både forskningscenter og som grønt ­åndehul midt i byen.

Lidt mere eksperimenterende var turen til Fungi Factory, en lille nichevirksomhed, der dyrker svampe i containere. Det viste, at selv små projekter kan skabe stor værdi, når de drives af passion og kreativitet.

Sidste hollandske stop var Noorland Paprika. En imponerende virksomhed med næsten 10 ha peberfrugter. Her produceres op mod 20 mio. peberfrugter om året, og vi så, hvordan effektivitet og samarbejde i lokalområdet gør det muligt at levere til både supermarkeder og store internationale kæder. af ’pot-in-pot’-systemet til træer og buske viste os nye måder at tænke effektivitet og bæredygtighed på. Samtidig arbejder plante­skolen aktivt med grøn omstilling, blandt andet ved at omlægge arealer til blomsterenge for at styrke biodiversiteten.

FRØ, STIKLØG, PLANTER og KNOLDE, REDSKAB og TILBEHØR

OLSSONS FRØ 2026 2022

Tradition og nytænkning hånd i hånd I Tyskland stod især Zu Jeddeloh P ­ flanzen frem. Med en historie på 15 generationer og 95 ha planteskole er virksomheden både traditionsrig og moderne. Brugen

Den store tyske planteskole Zu Jeddeloh Pflanzen dyrker træer og buske på 95 ha bl.a. i et supereffektivt ’pot-in-pot’-system.

BES

TIL

Vi afsluttede turen i Hamborg med et besøg hos Garten von Ehren. Et stort havecenter med rødder tilbage til 1865. Her handler det ikke kun om at sælge planter men også om at skabe en helhedsoplevelse for kunderne gennem inspirerende indretning, faglig rådgivning og events.

Besøget viste, hvordan også detailleddet i gartneribranchen udvikler sig og tilpasser sig kundernes ønsker.

Efter en uge fyldt med indtryk vendte vi hjem med hovederne fulde af nye idéer.

Vi fik set, hvordan gartnerfaget spænder fra højautomatiseret stordrift til små passionerede nicheproduktioner, og hvordan ­tradition og innovation kan gå hånd i hånd.

En stor tak skal lyde til Jordbrugets ­ UddannelsesCenter Århus og vores lærere for at gøre turen mulig – og en særlig tak til Kirsten Wiedemanns mindelegat, hvis støtte gjorde denne studietur til virkelighed. n

T VOR

NYE

KA

OG TA L

6 2 220022

OLSSONS FRØ Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Mobil +45-40 33 37 22 pe.oelgaard@olssonsfro.se, www.olssonsfro.se

OLSSONS FRÖ AB • Mobil +45-40 33 37 22 • pe.oelgaard@olssonsfro.se • www.olssonsfro.se

1.

gartner tidende 12 | 2025

41

TEMA | Fremtidens gartnere

Når unge tager fat i grøntsagerne Jan Smeenge og Lene Olsen fra Hals i Vendsyssel tager friskt fat om arbejdet med produktion og salg af en lang række frilandsgrøntsager syv dage om ugen.

De leverer til butikker i den nordlige halvdel af Jylland.

Jan Smeenge og Lene Olsen i nordjyske Hals er et særdeles arbejdsomt, ungt par med en konventionel produktion af frilandsgrøntsager. De sælger og leverer selv over det halve af Jylland.

Undervejs mødte han Lene Olsen, der er både faglært landmand, produktionsleder og agrarøkonom med speciale i kvæg.

- Jeg havde slet ikke forestillet mig, at grøntsager skulle blive min hverdag. Men nu har jeg lært dyrkningen at kende af Jan – sådan spiller tilfældighederne nogle gange ind, lyder det friskt fra Lene Olsen, der her i efterårsmånederne mest er i pakkeriet og samtidig tager morgen- og eftermiddagstjansen med at bringe og hente parrets to små børn i dagplejen.

Selv om Jan står som eneejer af virksomheden og har ansvar for både dyrkning, salg og transport, er de to ældste generationer fælles om kerneopgaverne. Herudover har parret hjælp af praktikanter fra Bangladesh samt én fleksjobber.

Annemarie Bisgaard

Det er meget mørkt udenfor, når Jan ­Smeenge to dage om ugen starter hjemmefra mellem kl. 03 og 04 på en varetur med ladet spækket med friske grøntsager.­­ Turen i den 7,5 tons tunge lastbil går fra Hals, der ligger 30 km nordøst for Aalborg, til en række butikker i Støvring, Skørping, Viborg og videre til Midtjylland, hvor han slutter med leveringer i Ikast og Aarhus.

- Det er en lang tur på 350 km og ca. otte timer inkl. 45 minutters pause, hvor jeg sover, for at overholde køre- og hviletidsreglerne. Bagefter er det hjem i marken for at høste og pakke til næste dag, fortæller grøntsagsavler Jan Smeenge med et smil og uden antydning af klage over de lange arbejdsdage.

- Herudover har vi en kortere tur seks dage om ugen med varebil til butikker nord for Limfjorden. Den tur, som min far og jeg deles om, starter først mellem kl. 05 og 06.

Kun om søndagen leverer vi ikke, her pakker vi, siger den 26-årige nordjyde, der adspurgt alligevel håber at kunne ansætte en chauffør til næste sæson, så han kan være

42 gartner tidende 12 | 2025

mere med i produktionen, som han driver sammen med sin kæreste, Lene Olsen.

Hollandsk i blodet Virksomheden med navnet J-Smeenge har hans hollandske forældre, Johan og Cornelia Smeenge, oprindeligt startet. De kom for godt 30 år siden til Danmark fra Holland, hvor de dyrkede tørrede blomster og porrer. Da tørrede blomster gik af mode, rykkede de teltpælene op og købte en dansk kvægeejendom. Senere sadlede de om til et kviehotel og en produktion af porrer, der lidt efter lidt blev udvidet til en bredere vifte af grøntsager, som de i 2020 overlod til Jan Smeenge. På det tidspunkt var han netop færdig som faglært landmand – en uddannelse han supplerede med produktionslederuddannelsen.

Kål er den største afgrøde hos J-Smeenge.

Grøn og hvid spidskål samt rød- og hvidkål er de største kulturer.

Drømmer om fast ejendom Da Jan Smeenge overtog produktionen, var der 12 ha grøntsager og 13 ha kartofler.

- På det tidspunkt havde vi begge udearbejde og passede grøntsagerne i fritiden sammen med mine forældre. Siden 2023 har jeg lejet arealer og bygninger på en femårs kontrakt, hvor vi nu har 160 ha i

Høsten af blomkål foregår manuelt med kasser i marken. De store blomkål giver den bedste pris.

omdrift, og i løbet af de seneste tre år har vi udvidet arealet med grøntsager til 43 ha plus 45 ha kartofler. Vi er gået all in, så vi nu begge har fuld tid i virksomheden. Det har også betydet, at vi har kunnet investere i flere maskiner, fortæller parret, der er enige om, at de nu står med en produktion af passende størrelse.

- Næste skridt er at købe fast ejendom, så snart vi har konsolideret os. Helst med mulighed for markvanding – det har vi nemlig ikke nu, og det kan være en stor udfordring med en blanding af både sand- og lerjord.

Det har vi især mærket på blomkålene i år, hvor enkelte hold måtte springes over efter tørre perioder, siger Jan Smeenge, mens han sammen med to praktikanter er i gang med at skære det sidste hold af flotte efterårsblomkål. Smeenges blomkålspris har i år svinget mellem 6 og 10 kroner plus moms.

Investering i maskiner I forbindelse med udvidelsen af grøntsagsarealet har Jan Smeenge investeret omkring én mio. kr. i nye og brugte maskiner og udstyr.

- Noget af det vigtigste, vi har købt, er en ny kamerastyret ukrudtsrenser fra Ferrari, som vi fik støtte til fra Miljø- og Klimateknologiordningen. Den fungerer godt, selv om vi i

foråret kom for sent i gang på grund af underbemanding. Det betød, at ukrudtet blev for stort, og så dur maskinen ikke. Så måtte vi have gang i en gammeldags radrenser, fortæller Lene Olsen.

- En anden god investering er en brugt høstvogn, købt i Holland, og som vi har anvendt til spidskål, broccoli og squash, ­siger Jan Smeenge og tilføjer, at de også har købt en brugt rækkesprøjte i Holland samt en brugt, dansk flowpakker. Desuden har de indrettet et mindre kølerum til daglig opbevaring af specielt salater, broccoli og blomkål. Hertil kommer investering i rettigheder til melkartofler for én mio. kr.

Svært marked Familien Smeenge står selv for afsætning.

Det er svært at komme ind på markedet, synes de. Kun en enkelt butikskæde har de en fast samarbejdsaftale med, resten er

dag-til-dag aftaler og ofte med prisforhandling hver gang. I år er omkring halvdelen af produktionen solgt direkte til butikker, og den anden halvdel til grossister.

- Det er tids- og omkostningsbesparende at sælge til grossister, men der er også stor prisdifference i forhold til direkte butikssalg. Alligevel er vi glade for kombinationen, fordi vi som regel får udsolgt, siger Lene Olsen og tilføjer, at de hele tiden kæmper for at få nye butikker med. Indtil videre er der 54 kunder i kartoteket.

- Det kræver tid at opbygge tillid og butikkernes tro på, at vi leverer friskhed og kvalitet hver gang. Vi banker jævnligt på hos nye, potentielle kunder med en grøntsagskasse under armen plus en brochure med udvalg og priser. De færreste springer på vognen med det samme. Det kommer bestemt ikke af sig selv, lyder det fra det aktive par, der håber, at butikkernes vilje til lokale og danske grøntsager snart bliver større.

Et andet, stort ønske hos det unge, nord­ jyske par er at finde en dansk medarbejder, der kan afløse på nogle af nøgleopgaverne.

Det kunne måske også betyde en enkelt uges ferie for alle generationer i familien Smeenge. n

J-Smenge markplan 2025

Op til fire unge praktikanter fra Bangladesh arbejder hos J-Smeenge 18 måneder ad gangen.

Her er det Jahidul Islam, der skærer blomkål.

Grøntsager Fabrikskartofler Spisekartofler Læggekartofler Korn og brak I alt

43 ha 31 ha 9 ha 5 ha 70 ha 160 ha

Grøntsager Kål1 Porrer Grønne asparges Squash Løg Rødbeder, gulerødder Tidlige kartofler Diverse grøntsager2

25,0 ha 2,5 ha 3,0 ha 2,5 ha 2,0 ha 1,0 ha 1,5 ha 5,0 ha

1. Spidskål, hvidkål, rødkål, broccoli, blomkål.

2. Fennikel, romanesco, kinakål, hjerte­salat, forårsløg, græskar, savoykål, grønkål m.fl.

En brugt høstvogn købt i Holland er i år anvendt til høst af spidskål, broccoli og squash. Foto: J-Smeenge.

gartner tidende 12 | 2025

43

Danske spor på Trade Fair Aalsmeer Årets udgave af Trade Fair Aalsmeer blev som nr. 25 i rækken en milepæl for Royal FloraHollands messekoncept. Et par håndfulde danske gartnerier var på plads i de summende messehaller.

Louise Vendelkær Spenner, Floradania Marketing, lovs@floradania.dk

Den 4.–6. november 2025 samlede Royal Flora Holland Aalsmeer producenter, grossister, indkøbere og branchefolk fra hele verden til plantemessen Tradefair Aals­ meer i domicilet i Aalsmeer ved Amsterdam. Tre dages messe med flotte planter, imponerende blomsterdekorationer og masser af energi fyldte messehallerne med stemning og inspiration på en bred palet af temaer. Mange havde fokus på tidens tendenser som bæredygtighed og genanvendelig emballage, mens andre diskede op med overdådige, farverige udstillinger fyldt med glimmer og bling.

Jubilæumsudgavens messeareal omfattede 29.000 m2, hvor 693 udstillere fremviste deres nyeste sortimenter, koncepter og innovationer for 22.000 internationale ­besøgende fra 142 forskellige lande – godt 89 procent kom fra Europa, men der var gæster fra alle hjørner af kloden.

Jubilæumsstemning og nye kapitler De mange besøgende kunne også orientere sig om danske potteplanter, idet godt et

44 gartner tidende 12 | 2025

par håndfulde danske gartnerier holdt den danske fane højt på den velbesøgte messe.

Hos potteplantegartneriet Lundager var stemningen ekstra festlig. På messen markerede virksomheden nemlig begyndelsen på fejringen af gartneriets 40-års jubilæum, og Ove og Olga Lundager bød gæsterne på et glas bobler og gode historier fra årtier i branchen.

Hos Bygrowers og Rosa Danica var der også særligt mange, der kiggede forbi standen på messen. Netop dagene op til Trade Fair Aalsmeer havde budt på store nyheder, da det blev offentliggjort, at Bygrowers A/S pr.

1. januar 2026 overtager Rosa Danica A/S. Overtagelsen markerer et nyt kapitel for begge virksomheder og styrker Bygrowers’ position som en af de førende aktører inden for moderne potteplanteproduktion i Europa. Rosa Danica fortsætter under sit velkendte navn, men bliver fremover en del af Bygrowers-organisationen.

På standen var stemningen præget af både glæde og forventning. Mange benyttede lejligheden til at lykønske parterne. Også

Nyhedsstanden, der var indrettet i et hyggeligt drivhus, præsenterede et stort antal nyheder fra nogle af de næsten 700 udstillere på Trade Fair Aalsmeer 2025.

Ove og Olga Lundager fra potteplante­ gartneriet Lund­ager fejrede gartneriets 40-års jubilæum sammen med de mange gæster på FloraHolland Trade Fair.

Fra bling til bæredygtighed. Trade Fair Aalsmeer bød på hele paletten af tendenser i prydplantesektoren lige nu.

Nicolai Abildgaard, ejer og CEO i Bygrowers, deltog på messen og fortalte engageret om de muligheder, overtagelsen åbner for – blandt andet inden for produktudvikling, bæredygtig produktion og digitalisering.

Der var tydelig optimisme for fremtiden og en oprigtig respekt for det livsværk, der nu føres videre i nye rammer.

Nyheder i små drivhuse Nyhedsudstillingen på Tradefair Aalsmeer var opbygget i et drivhus. Her blev de nyeste sorter og koncepter præsenteret på en inspirerende og levende måde. Blandt udstillerne præsenterede danske A/S Knud Jepsen også en af gartneriets nye sorter Kalanchoe ElseFlowers® ’Emilie’, der tiltrak sig god opmærksomhed.

Vinderne af FloraHollands pris Glastulipanen kunne selvfølgelig opleves på standen.

I kategorien blomstrende stueplanter gik prisen til Pineappel ’Babyboom’ fra Stofbergen Plant Company.

Også en helt ny pris, FloraHolland Sustain­ ability Award, blev uddelt for første gang på årets messe. Prisen gik til Handelskwekerij Bruine bv for virksomhedens inno­vative biologiske plantebeskyttelse med mini-edderkopper i et koncept med

HAL 6, 6H28

HAL 6, 6J32

navnet ’Little Spider’, der bekæmper bl.a. trips og bladlus.

Efter messen udtrykker Royal FloraHolland stor tilfredshed med arrangementet.

- Trade Fair Aalsmeer 2025 var ikke alene en fejring af vores fortid, men mere end noget andet et kig ind i branchens fremtid.

Med innovation, bæredygtighed og internationalt samarbejde som ledetråde ser vi tilbage på en inspirerende udgave af messen, hedder det i en pressemeddelelse. n

A/S Knud Jepsen var repræsenteret på nyhedsstanden med Kalanchoe ElseFlowers® ’Emilie’.

Torben Moth Madsen, Rosa Danica, og Nicolai Abildgaard, Bygrowers, var på pletten for at fortælle internationale samarbejdspartnere om sammenlægningen af de to danske gartnerier, der effektueres fra årsskiftet.

Skal du på IPM 2026?

Oplev Flora Danias over 350 m² store fællesstand

Gå på opdagelse blandt de danske gartnerier og oplev de mange smukke grønne og farverige potteplanter.

Få inspiration, udveksl idéer og oplev det bedste fra dansk potteplanteproduktion!

gartner tidende 12 | 2025

45

Vær med til at indstille DK

Årets Gartner 2026 og Dansk Gartneris Innovationspris

DU:01.10.25

Om Årets Gartner Formålet med prisen er at hædre en person, virksomhed, gruppe eller forening, som i kraft af handlemåde og nytænkning har virket som inspirator for andre og ydet en indsats for at styrke samarbejde, videndeling og innovation i gartnerierhvervet.

Prisen kan uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling.

Prisen kan uddeles en gang årligt på Dansk Gartneris generalforsamling, hvis bestyrelsen for Dansk Gartneri finder, at der er en egnet kandidat og et tilstrækkeligt økonomisk råderum.

Hvilke krav og kriterier stilles der?

Krav og kriterier for priserne kan findes på www.danskgartneri.dk under ”Om Dansk Gartneri”.

Hvem kan indstille kandidater?

Medlemmer af Dansk Gartneri kan indstille kandidater, hvis projekter/aktiviteter opfylder et eller flere kriterier og de stillede krav.

Hvem udgør dommerkomiteen?

Prismodtagerne udvælges blandt kandidaterne af bestyrelsen for Dansk Gartneri.

Hvad får prismodtagerne?

Prisen er et indrammet diplom samt 25.000 kr.

Deadline er den 1. januar 2026 Begrundede forslag skal sendes skriftligt enten pr. e-mail til danskgartneri@danskgartneri.dk eller pr. brev til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V.

6. – 10. 2. 2026 FRANKFURT / MAIN

full of magic Seasonal Decoration at its best

Der venter dig et magisk messebesøg: Christmasworld præsenterer et strålende udvalg af inspiration med en ekstraordinær variation af festdekorationer, blomsterartikler og havedekorationer.

Du vil også opleve et unikt eventprogram, fyldt med trends og idéer til årets mange festligheder.

Bestil din billet på christmasworld.messefrankfurt.com dimex@dimex.dk Tlf. 39 40 11 22

46 gartner tidende 12 | 2025

77959-006_CW_Gruene_Branche_Gartner-tidende_90x260 • PSO Coated V3 • CMYK • lr |

Om Dansk Gartneris Innovationspris Prisen har til hensigt at hylde en person, virksomhed, organisation, forening eller videninstitution, der f.eks. gennem udvikling af nye produkter eller metoder har ydet en helt ekstraordinær indsats for at fremme innovativ nytænkning i gartneribranchen. Det overordnede krav er, at det skal leve op til betegnelsen ”årets innovative ide”.

KREBS’ KLUMME Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark trine@thefoodproject.dk

Momentum for dansk frugt og grønt Mange skriver stadig om dansk frugt og grønt, og at vi alle må gøre noget. Mange ord.

Hvor er det dog svært at få øje på noget, hvor det sådan rigtigt rykker. Væksthusgartnerne har fået CO2-kompensation. Det er en start.

Selvom jeg er helt vildt imponeret over det tryk og det en­ gagement, som Madkulturen og Madtanken har lagt for dagen for at sætte lys på dansk frugt, grønt, bær, urter og svampe, er der for mange skæve konkurrencevilkår. Så jeg er utryg ved, om vi formår at få flere sejre i kassen.

Metaltrætheden er ved at melde sig, men det gælder om at holde ud. Sæt i din kalender, at du hver sjette uge skal skrive et indlæg, ytre dig, bakke nogen op. Hele producentland­skabet skal styrkes, og det kræver sammenhold og struk­turelle ændringer.

Tænk, hvis vi kunne samle alle i det her land, som dyrker frugt, grønt, bær, urter og svampe og sætte en fælles retning. Finde noget energi og styrke sammenholdet. Finde ud af, hvordan vi alle sammen bedst bidrager til det lange seje træk. Jeg er klar.

Hårdknuden er til at få øje på. Vi skal helst ikke slække på miljølovgivningen men være stolte af at have det reneste landbrug og de bedste lønninger. Ellers kan vi helt glemme generationsskifterne. Derfor er det spændende, om kæderne i år har formået at sprænge de hidtidige stramme prisudviklinger ved årsforhandlingerne. Afregningspriserne burde helt enkelt afspejle det, som gartnerne leverer til samfundet.

Ring, hvis du har bedre ideer eller tanker. Jeg vil gerne være med. Kunne ikke ønske mig en bedre jule- eller nytårsgave end, at dansk frugt og grønt er i fuld fart frem med gode ­priser og fuld bæredygtighed.

Håber du drømmer og handler med!

De bedste nytårsønsker

Nyt om planteværn Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område

Middel (reg. nr.)

Bemærkninger

Frugt og væksthusgartneri

Mospilan 20 SG

Godkendelse af Mospilan 20 SG til bekæmpelse af insekter i æbler, pærer, kirsebær, blommer, kartofler og prydplanter på friland og i lukkede væksthuse.

Godkendelse til mindre anvendelse i prydplanter og planteskolekulturer i potter i åbne og lukkede væksthuse.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstof­ oversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Drivhuse nedrives Vi køber alt fra drivhuse.

Alt i glas, spær, borde m.m. til genbrug.

Betonknusning. Drivhusborde sælges.

Bent Steen Tlf. 20 37 19 86

Få

på skærmen Som abonnent på det trykte Gartner Tidende kan du nu også læse dit blad elektronisk. Det kræver, at du registrerer dig: Send en mail til Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk med firmanavn, adresse og mailadresse. Du vil derefter modtage en mail med brugernavn og et kodeord, du kan ændre til dit eget.

gartner tidende 12 | 2025

47

Højteknologiske løsninger mod ukrudt Nye teknologier med laser og strøm giver mulighed for ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder, både i konventionel og økologisk produktion. Nye maskiner blev demonstreret nord for Aarhus i begyndelsen af oktober.

Annemarie Bisgaard

Udfordringerne med bekæmpelse af ukrudt i både gartneri, planteskole og markbrug er vokset de senere år i takt med udfasning af midler. De første løsninger med nye teknologier forventes i økologiske, såede frilandskulturer som gulerødder og babyleaf, hvor ukrudtsbekæmpelse og især håndlugning er en særlig stor omkostning.

Interessen for nye, højteknologiske maskiner til ukrudtsbekæmpelse er stor. Det var tydeligt at se på deltagerantallet, da Seges Innovation med chefkonsulent Carl Høj Laursen i spidsen i samarbejde med Brancheudvalget for Frø inviterede til markdemonstration i landbrugets rækkeafgrøder – bl.a. spinat til frø – på en mark ved Hinnerup nord for Aarhus.

Laser fra Photoheyler Et af dagens højdepunkter var en ukrudtslaser fra det sydtyske firma Photoheyler. Maskinen fungerer ved, at en pto-drevet generator leverer strøm til diodelasere, som ved hjælp af kameraer og algoritmer kan skyde ukrudtet væk i selve afgrøderækken.

Den liftmonterede og forholdsvis lette maskine på 1.200 kg er den første med laser fra den sydtyske producent. I 2025 har den været afprøvet hos en halv snes tyske gartnere primært med produktion af løg og gulerødder.

48 gartner tidende 12 | 2025

Photoheyler har indtil videre kun produceret denne ene maskine, som blev demonstreret i Hinnerup af en af udviklerne, Stefan Heinrich.

- Vi har en online platform, hvor vi træner og tilpasser teknologien til nye afgrøder, som man ønsker at bruge maskinen i. Da jeg kom til Hinnerup for tre dage siden, brugte jeg ca. otte timer til at træne maskinen til at køre i spinat, selv om vi startede fra nul, fortalte Stefan Heinrich og nævnte, at maskinen kun arbejder i selve afgrøderækken, og at ukrudt mellem rækkerne skal fjernes mekanisk eller kemisk.

- Desuden skal man være på forkant.

Ukrudtet skal helst ikke være større end 4-bladstadiet, ellers virker bekæmpelsen dårligere, og energiforbruget bliver for højt. Maskinen har kort responstid og kan ramme 5-8 stykker ukrudt pr. sekund, lød det fra maskinudvikleren.

Den kommende vinter producerer Photoheyler yderligere to ukrudtslasere, så der kommer tre ud at køre i 2026. To af disse

skal udlejes til løg- og gulerodsavlere, og den tredje skal sælges.

Den nye generation af lasermaskiner fra Photoheyler får mere optisk power, og laserne kan arbejde uafhængigt af hinanden indenfor få millisekunder.

Strøm fra Andela På markdemonstrationen kunne man også se Electro Weeder fra hollandske Andela Techniek & Innovatie. Maskinen, der kan opfattes som en elektrisk erstatning for en traditionel radrenser, bekæmper ukrudt imellem afgrøderækkerne ved hjælp af strøm og høj spænding. Electro Weeder er forsynet med en slags slæbesko af tynde metalplader skåret op i smalle baner, som transporterer strøm, der får ukrudtet til at forgå, når de smalle metalplader trækkes hen over jorden. Agerpadderok og andre ukrudtsarter med dybtliggende rødder dør ikke helt, men udsultes for hver behandling.

- Man kan ikke se resultatet umiddelbart, men i løbet af et par timer, fremgår det

Photoheyler er en tysk maskine til ukrudtsbekæmpelse, som ved hjælp af kameraer (40 cm fra jorden - lille foto) og algoritmer kan ramme ukrudtet i selve afgrøderækken med præcise stråler fra diodelasere. Den seks meter brede maskine vejer kun ca. 1.200 kg og kan køre 0,2-0,8 km i timen afhængig af ukrudtstrykket. Forventet pris ca. 600.000 euro.

Den AI-drevne præcisionssprøjte Ara har en arbejdsbredde på seks meter. Med en fremkørselshastighed på godt syv km i timen har den en kapacitet på fire ha i timen. Pris er 1,1 mio. kr. plus licenser til ca. 55.000 kr. årligt.

Præcisionssprøjte fra Ara Den AI-drevne præcisionssprøjte Ara fra Ecorobotics i Schweiz blev også demonstreret. Den har i 2025 sprøjtet 1.800 ha i Danmark, Sverige og Letland, heraf en stor del i spinat til frø og i løg. Faste algoritmer, der omsætter billeder til handling, er udviklet til en række afgrøder, bl.a. løg, gulerødder, kål, salat og spinat.

- Sprøjten, der vejer 1.200 kg bagpå, skelner mellem afgrøde og ukrudt med seks genkendelseskameraer, mens seks andre 3D-kameraer styrer fart og højde. Sprøjten er udstyret med 156 individuelt kontrollerede dyser, der kan sprøjte med en præcision på op til 6 x 6 cm. Resultatet er, at herbicidforbruget kan reduceres med ca. 65 procent, og der kan opnås et merudbytte i

Mekanisk lugning fra Farmdroid Mekanisk ukrudtsbekæmpelse med en robot var også på demonstrationsprogrammet. Leif Jensen, Yding Smedie og Maskiner, demonstrerede markrobotten Farmdroid i en spinatmark.

- Maskinen har selv sået spinatfrøene og har renholdt planterne her i marken mekanisk. Den navigerer via gps, og den kører AB-linjer, som I kender fra jeres traktor.

Herudover så husker maskinen positionen for hvert frø, den har lagt i jorden og bruger den hukommelse til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, sagde Leif Jensen og tilføjede, at det nu også er muligt at tilkøbe en opgradering med sprøjteudstyr.

- Det nye udstyr hedder Farmdroid Plus, og kan pletsprøjte omkring planten i et felt på 6 x 6 cm. Resten af ukrudtsbekæmpelsen klarer maskinen mekanisk, sagde Leif Jensen og nævnte, at der kører ca. 50 styk af robotten i Danmark og Sverige, og på verdensplan er der solgt over 600 maskiner.

Robotten er fuldt elektrisk og drives af solpaneler. n

Robotten Farmdroid bekæmper ukrudt ved en kombination af præcis gps og mekanisk lugning. Pris ca. 600.000 kr. inkl. udstyr til såning og redrensning. Tilkøb af sprøjteudstyr, Farmdroid Plus, koster ca. 70.000 kr.

Artiklen er skrevet med støtte fra Promille­ afgiftsfonden for frugtavlen og gartneri­ bruget.

20 minutter efter en behandling med Electro Weeder. Virkningen er dog størst, hvis jordoverfladen er nogenlunde tør, idet meget våd jord hurtigt leder strømmen væk. tydeligt, at ukrudtet er på vej til at dø. For nogle arter tager det lidt længere tid, f.eks. enårig rapgræs – her kan der gå et par dage, inden ukrudtet ser døende ud, fortalte Bas Andela og nævnte, der kan monteres skiveskær mellem slæbeskoene, så rækkeafgrøden beskyttes.

- Maskinen fås i arbejdsbredder fra 1,50 til 6,75 meter og med 4-12 rækker, som kan indstilles trinløst til ønsket rækkeafstand.

Kørehastigheden afhænger af ukrudtets størrelse, maks. 1.500 m i timen. Ukrudtet rammes med tre hits pr. sekund. Spændingen på 2.500 volt slår alt ukrudt ihjel uanset størrelse, sagde Bas Andela og påpegede, at modsat radrensning, hvor man er afhængig af tørt vejr efter behandling, betyder det ikke noget, hvis det regner f.eks.

løg på ca. syv procent, fortalte Kristian Møller, AG Precision, der har brugt mange timer på at forfine maskinen bl.a. med hjælp fra en sydfynsk landmand.

Enårig rapgræs kan være en udfordring, fordi det umiddelbart efter fremspiring er vanskeligt at se og ramme med spotsprøjte.

Andela Electro Weeder er udstyret med højspændings-slæbesko (lille foto til højre), der glider hen over ukrudtet, så den kraftige strøm opvarmer ukrudtet, hvorved saftstrømmen stoppes, og planten dræbes. Afgrøden kan beskyttes med skiver mellem slæbe­ skoene. Pris ca. 85.000 euro plus ramme.

gartner tidende 12 | 2025

49

Innovativ polsk bærdyrkning

Den polske virksomhed Horti Team, der ejes af Pawel Krawiec, har en imponerende samling af blåbærsorter med 120 enkeltparceller delt op i henholdsvis udækket, regntag og permanent tunnel, så det er muligt at se, hvordan den enkelte sort opfører sig på friland og dyrket under tag.

Polens bærproduktion er både moderne og innovativ. Det så artiklens forfatter et eksempel på under et besøg hos en polsk avler, der producerer og laver forsøg med bl.a. hindbær og blåbær.

Dan Haunstrup Christensen, HortiAdvice, dach@hortiadvice.dk

Den polske bæravler Pawel Krawiec dyrker 25 ha med både hindbær, blåbær, jordbær, surbær (Aronia), japansk kvæde og kirsebærkornel på sin familiebedrift. Den er gået i arv fra bedsteforældrene, der plantede de første æbletræer lige før anden verdenskrig.

Ud over at være bæravler, så har Pawel Krawiec også brugt en stor del af sit liv på at være forsker og lærer indenfor frugtavl og er fortsat meget nysgerrig på at udvikle bærproduktionen. Han er vært og sam­ arbejdspartner for en masse forsøg og udviklingsprojekter i regi af hans firma Horti Team, der ligger vest for Lublin i det østlige Polen.

Maskinhøst af hindbær Traditionelt har polsk hindbærdyrkning bestået af mange små producenter, som har leveret bær til industri. Et marked, hvor polakkerne har konkurreret med serberne, som også producerer store mængder hindbær.

Prisen på hindbær til industri er desværre faldet fra 3-4 euro pr. kg til blot 1,5-2 euro pr. kg og er dermed nær produktionsprisen på 1,5 euro pr. kg. Det sætter selvfølgelig avlerne i den situation, at enten skal de dyrke konsumbær, der betales langt bedre, eller der skal skæres på omkostningerne.

50 gartner tidende 12 | 2025

Her er det oplagt at se på maskinhøst, da høstomkostninger udgør ca. 50 procent af produktionsprisen. Derfor eksperimenteres der nu med maskinhøst, hvor en høstmaskine kører over marken hver 3.-4. dag.

En høstmaskine kan høste ca. to hektar om dagen.

Tiltag i hindbær på friland At producere hindbær til industri med den stadigt mere populære long caneproduktion i tunnel vil være for dyrt. Derfor arbejdes der med at gøre gammeldags plantning i jord mere robust. Som et forsøg plantede Horti Team to amerikanske sorter, ’Cascade Harvest’ og ’Cascade Premier’, som begge skal være ganske tolerante for hindbærrødmarv, nærmest grænsende til resistente. Traditionelle sorter som ’Glen Ample’ eller ’Tulameen’ vil ofte hurtigt dø på grund af rødmarv og andre rodsygdomme.

En anden ting, Horti Team tester, er hvid Mypex ukrudtsdug fremfor den traditionelle sorte dug. På grund af klimaforandringerne oplever polakkerne hyppigere snefrie vintre og varme somre. Intentionen med den hvide ukrudtsdug er at holde temperaturen lavere både vinter og

sommer. Om vinteren, så hindbærrene ikke begynder at vokse for tidligt og siden ødelægges af sen nattefrost.

Under dugen er der drypvanding, så man undgår kanonvanding i tørre perioder, mens gødning blev tildelt som fast gødning på dugen. Det er langt billigere end gødevanding.

Andre forbedrende tiltag var grundgødning med polysulfat, der skulle have forebyggende effekt mod rodsygdomme samt udlægning af op til 200 m3 pr. ha brunkul enten som jorddække i rækkerne eller i jorden som jordforbedring.

Stigende blåbærproduktion Blåbær er også en stor afgrøde for Pawel Krawiec såvel som for mange andre polske avlere. Der er over 15.000 ha blåbær i Polen, og mange af plantagerne er unge.

Derfor stiger produktionen fortsat og vil på landsplan snart komme over 100.000 tons pr. år ifølge Pawel Krawiec.

Rigtig mange bær sælges på det polske hjemmemarked, fordi man er lykkedes med at gøre blåbær eftertragtede via kampagner.

Forberedelse er vigtig, før blåbær plantes.

Jordforbedring før plantning udføres ved at

tildele 500-1.000 kg gips pr. ha og 500 kg Perlka pr. ha inden plantning, som foregår i render med sphagnum, da jorden er ret tung. Gips tilfører jorden meget kalcium og svovl, men øger ikke pH, som kalk vil gøre.

Kalcium er et næringsstof for planterne, men tilføres lige så meget for at forbedre jordstrukturen. Perlka tilført inden plantning har en effekt på ukrudt og jordsygdomme.

I blåbær er pletvingefrugtfluen et problem i mange lande. Pawel Krawiec afprøver en ny fælde fra Bayer, som kombinerer tiltrækkende duftstoffer med pyrethroidet Decis, der dræber de fluer, som kommer ind i fælden.

Pletvingefrugtfluen I blåbærrene er sygdomme som gråskimmel og antracnose samt insekter som pletvingefrugtfluen et problem. Der bliver sprøjtet temmelig meget, men afhængig af varslingen vælger man forskellige midler.

Således anvendes der biologiske midler, når risikoen er lav, men f.eks. Switch når risikoen er høj.

I sene bær som blåbær, efterårshindbær og brombær er maddikerne fra pletvingefrugtfluerne et problem. Hos Pawel ­Krawiec blev et nyt produkt fra Bayer afprøvet: Fælder, der kombinerer feromoner med ­pyrethroidet Decis, så fluerne bliver lokket til fælderne og herefter dræbt af insekticidet.

Fra industri til konsum Polen er et stort landbrugsland – også når det drejer sig om frugt- og grøntproduktion. Sprogbarrieren gør nok, at det for mange er et lidt lukket land at søge inspiration i. I mange år har polakkerne også lavet mange produkter til industri, men med stigende omkostninger og levestandard i Polen vil erhvervet formentlig bevæge sig mere og mere i retning af friske konsumbær og -frugter til både hjemme- og eksportmarked. n

Sortsafprøvning Sorter er altid interessante, og for at kunne sammenligne har Pawel Krawiec etableret tre sortsfelter i henholdsvis tunnel, under regntag og på friland med ikke mindre end 120 enkeltparceller, således at man kan se, hvordan den enkelte sort opfører sig på friland og dyrket under tag. En imponerende demonstration.

Hindbær dyrket i jord dækket med hvid ukrudtsdug for at reducere solens opvarmning.

Advisory NetPest

Pawel Krawiec, Horti Team, har en 25 ha stor bærplantage og udvikler produktionen gennem forsøg og udviklingsprojekter med samarbejdspartnere.

• Turen til Polen er finansieret af projektet Advisory NetPest – et EUfinansieret projekt, hvor 27 EU-lande plus Storbritannien deltager med en lang række projekter.

• Projekterne sigter mod at skabe et netværk af rådgivere, der har fokus på at reducere brugen af pesticider i landbruget i EU. • Rådgivningsvirksomhederne kommer med gode ideer og anviser praktiske tiltag, som reducerer dyrkningens indflydelse på det omgivende miljø.

gartner tidende 12 | 2025

51

NYT | om navne Søbogaard overtager Antons Saft

Genvalg i Jordbær/Hindbærklubben

Den økologiske saftproducent Søbogaard har pr. 1. december 2025 købt det økologiske saftbrand Antons Saft, så Antons Saft fremover skal produceres af Søbogaard men efter de originale opskrifter og sælges som eget brand og fortsat i 25 cl. flasker.

Baggrunden for opkøbet er, at Anton Nielsen, der stiftede saftfirmaet på sin fødegård Sølyst ved Juelsminde i 1981, døde i efteråret. Salget beskrives som helt i tråd med Anton Nielsens ønske om, at brandet skulle leve videre efter hans død og med Søbogaard som den perfekte samarbejdspartner, skriver FødevareWatch.

Ifølge Øko.nu overtager Anton Nielsens søn gården Sølyst, hvor der fortsat er en produktion af økologiske solbær. Søbo­gaard har i dag til huse dels i Studsgård ved Herning, dels i ­Kimmerslev ved Borup med direktør og ejer Ellen Nielsen ved roret. Overtagelsen forventes at øge Søbogaards produktion markant og styrke begge brands på markedet, skriver Øko.nu.

• På Jordbær/Hindbærklubbens generalforsamling den 2. december 2025 var der genvalg til den nuværende formand Claus Hunsballe og til bestyrelsesmedlem Claus Snebang Jensen samt til suppleant Mikkel Breyen Simonsen. Klubbestyrelsens øvrige medlemmer er Kristian Krogh, Morten Christensen og Lars Kjærgaard Pedersen.

• Medlemstallet i klubben er på 39 medlemmer, heraf fire firmamedlemmer.

• Det danske areal med jordbær var i 2025 på 736 ha, der indbefatter konventionel produktion på friland (594 ha), økologisk produktion på friland (32 ha) samt produktion i tunnel (110 ha) og væksthus (10 ha). Tallene i parentes er estimerede tal.

• Produktionen er fordelt på 194 konventionelle og 27 økologiske producenter af jordbær.

Ny direktør i Frisksnit

Mere dansk frugt og grønt i Lidl Lidl udvider sit eget danske mærke, Madværket, så det fra marts 2026 også omfatter et markant større sortiment af dansk frugt og grønt.

Udvidelsen blev i november markeret med et besøg i Lidl i Holbæk af fødevareminister Jacob Jensen (V) og fra garterierhvervet grøntsagsavler Peter Krage, Østervang, der leverer tomater til kæden i dag.

Ifølge Peter Krage er samarbejdet med Lidl ”en mulighed, som vi er glade for at være med i”, og han peger på et marked med stigende konkurrence, hvor det er positivt, at Lidl styrker danske producenter, skriver Lidl i en pressemeddelelse.

Ifølge indkøbsdirektør Peer Sandtner skal udvidelsen både styrke den lokale forsyningskæde og øge andelen af danske varer i butikkerne.

Lidl sigter efter at nå en markedsandel på 15 procent, hvilket kræver både tættere samarbejde med danske avlere, og at den danske produktion øges.

Danske leverandører, der i 2026 bliver en del af Madværket, er Torup Bakkegaard, Grøntsagsmestrene, Rosborg Foods, Storøhage Kartofler, Øgrønt, Ørskov, Gasa Nord Grønt og Gasa Odense.

Foto: Lidl

52 gartner tidende 12 | 2025

Virksomheden Frisksnit.dk har fået yngre kræfter i spidsen, idet Danny Skaaning har overtaget direktørstolen efter Henrik Djurhuus, der er gået på pension. Virksomheden, der blev startet af Henrik Djurhuus midt i 1980’erne under navnet Grønt Jacob med salg af frugt og grønt engros på Københavns Grønttorv - men skiftede fokus og navn til Frisksnit.dk ApS i 2012 - leverer vaskede, skrællede og snittede grøntsager og frugt. Frisksnit.dk har hovedsæde i Hede­husene og har en afdeling i Kolding.

Frisksnit.dk forventer fortsat vækst og investering i logistik og teknologiske løsninger, der kan understøtte markedskravene. Virksomhedens fundament med fokus på ordentlighed og kvalitet forbliver uændret i den nye ledelse, skriver FødevareWatch. I seneste regnskab fra 2024 havde virksomheden en bruttofortjeneste på 17,1 mio. kr. og en bundlinje på 0,8 mio. kr. Egenkapitalen udgjorde 8,4 mio. kr., og der var i gennemsnit 70 ansatte i regnskabsåret.

Øko-plantetiltrækker lukket Det store, hollandske gartneri, Jongerius, med speciale i tiltrækning af økologiske grøntsagssmåplanter er pludselig lukket. Mange store og små avlere skal derfor ud at finde nye leverandører til den kommende sæson. Det gælder ikke mindst mindre avlere, idet Jongerius var en af de få, der også håndterede meget små ordrer.

Flere plantetiltrækningsvirksomheder tilbyder midlertidig hjælp, både i Holland og Tyskland, og derfor bliver fleksibilitet og forskudte plantetidspunkter nødvendigt, skriver biojournal.nl.

Nordic Greens Salat søger en dedikeret Head Grower/produktionschef

Er det dig?

Virksomheden

Kandidaten

Virksomhedens salater produceres i højteknologisk væksthus i Bellinge på Fyn. Det er det første af sin art i verden. Vi har udviklet et helt unikt dyrkningssystem, hvor vi forener grøn omstilling, højteknologi, automation og AI i ét system. Produktionen er 100 % automatiseret fra frøet bliver sået til produktet ligger færdigpakket, og selvfølgelig anvender vi ikke pesticider. Alle processer bliver overvåget og styret via intelligente systemer.

Det er afgørende, at du bidrager med positiv energi og et godt humør i hverdagen.

Nordic Greens Salat arbejder passioneret med at udvikle smagfulde salater af højeste kvalitet og med ekstra sprødhed. Det er ready-to-eat produkter med længere holdbarhed, end den du kender fra supermarkederne i dag.

Vores produkt er på kort tid blevet markedsledende i Nordeuropa.

Stillingen Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af et superstærkt og ambitiøst team af dygtige medarbejdere, der dagligt flytter grænser for, hvad der er muligt inden for fødevareproduktion i væksthus. Som Head Grower/ produktionschef får du – med reference til COO’en – det overordnede ansvar for driften i vores nye, fuldautomatiserede produktion.

Dine primære ansvarsområder bliver at: • Lede vores dygtige team af gartnere og gartnerimedarbejdere • Sikre optimale driftsforhold med løbende fokus på kvalitet, leveringssikkerhed og output • Analysere og reagere aktivt på nøgletal og data fra produktionen • Udarbejde den overordnede strategi for klima- og vandingsstyring • Håndtere indkøb af materialer som gødning, frø, spagnum m.m.

• Sikre rettidige leverancer i den ønskede kvalitet

Den ideelle kandidat har/er: • Solid erfaring fra gartneri- eller væksthusproduktion og gerne med tilsvarende opgaver • Forståelse for gødning, plantevækst og dyrkningsprocesser • Rutineret bruger af relevante IT-systemer • Struktureret og i stand til at håndtere mange opgaver parallelt • Kvalitetsbevidst og fokuseret på at minimere fejl • Initiativrig, proaktiv og en synlig leder i driften • Teknisk forstående og nysgerrig efter at lære nyt • Optaget af løbende optimering og procesforbedringer • Analytisk med evne til at arbejde systematisk med data • Stærke lederevner, der understøtter en effektiv produktion og et godt arbejdsmiljø

Gage og benefits Nordic Greens tilbyder en fagligt udfordrende stilling i en koncern med flere selskaber i vækst. Løn forhandles individuelt efter kvalifikationer og erfaring. Øvrige muligheder: • Stort udviklingspotentiale i stillingen • Deltage i vores ledergruppe • Brug af AI-teknologi • Helt nyt produktionssystem der er unikt i verden • Involvering i Nordic Greens Academy

Ansøgning For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail. Stillingen søges på dette link: Head Grower/produktionschef - ConfidenceSearch Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Confidence Search, Kenneth Toftdal, mail: kt@csas.dk, tlf.: 2787 9453.

Brændekildevej 50, 5250 Odense SV

20250782 - NG jobannonce Gartner Tidende.indd 1

08.12.2025 11.31 gartner tidende 12 | 2025

53

NYT | om navne Bladets redaktør prisbelønnet

DET SKER 2026 07.-08.01.2026 Plantekongres, Herning

Gartner Tidendes redaktør, hortonom Lotte Bjarke, modtog den 22. november 2025 en international pris på Sicilien for sit arbejde med formidling af viden fra gartneriets verden i kategorien I­ nternational Horticulture/Journalism. Det er den italienske organisation Il Garo­ fano d’Argento, på dansk Sølvnelliken, der står bag prisen, som hædrer personer, der bidrager til skønhed, biodiversitet, kultur og bæredygtighed.

I motivationen for prisen til Lotte Bjarke fremhæves hendes indsats i både den danske og internationale gartnerisektor. Hun har i mere end 30 år arbejdet bl.a. for fagmedierne Gartner Tidende, Danske Havecentre og Haven. De senere år har hun sideløbende udgivet havefaglige bøger.

- Jeg er overvældet, overrasket og pavestolt, lyder det glad fra Lotte Bjarke, der takker den italienske organisation og i særdeleshed den bærende kvinde bag den, dr. Maria Carmelita Cali, hvis far opfandt prisen.

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Fra venstre Lotte Bjarke, præsident for Catanias erhvervsråd Dr. Pietro Agen, lokalt parlamentsmedlem Andre Messini og konferencier Maurizio Caruso.

Brev i e-boks om affaldstilsyn

Lundager overtager Hawaii Gartneriet Potteplantegartneriet Lundager A/S i Fangel overtager pr. 1. januar 2026 Hawaii Gartneriet I/S i Allested-Vejle fra brødrene Thorsten Lund og Stefan Lund. Dermed vil alle produkter fra Hawaii Gartneriet, der er kendt under brandet Green by Hawaii, pr. 1. januar blive solgt og markedsført med brandet Lundager®. Overtagelsen omfatter også 30 ansatte, så Lundager dermed har 200 medarbejdere i alt og produktion i 140.000 m2 væksthuse. Virksomheden tager skridtet for at styrke sin markedsposition, sikre produktionsarealer og optimere logistikken.

Berigtigelse Af artiklen 'Mikrobiologi til plantebeskyttelse' i Gartner Tidende nr. 11, 2025 fremgår det i afsnittet 'Undgå fejltagelser', at mikro­ organismer ikke må blandes med kobberioner. Undersøgelser ved Geisenheim University i Tyskland 2017 viser, at Trichoderma og Bacillus subtilis IKKE ødelægges ved samtidig brug af AquaHort.

Lene Eva Christensen

54 gartner tidende 12 | 2025

08.-09.01.2026 Soft Fruit Conference, ISFC, Hertogenbosch’, Holland 13.01.2026 Danske Planteskoler, Vintermøde 14.01.2026 Äppeldag 2026, Ängelholm, Sverige 21.-22.01.2026 Fruitteelt Vakbeurs 2026, Expo Houden, Holland 25.-27.01.2026 Formland, Herning 26.-27.01.2026 Avlerforeningen af danske spiseløg, årsmøde 27.-30.01.2026 IPM, Essen, Tyskland 28.01.2026 Æble-Pære Klubben, Temadag, Odense 28.01.2026 Æble-Pære Klubben, generalforsamling, Odense 04.-06.02.2026 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland 06.-10.02.2026 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland 10.-12.02 2026 Norddeutsche Obstbautage, Jork, Tyskland 10.-13.02.2026 BioFach, Nürnberg, Tyskland 25.-26.02.2026 HortiContact, Gorinchem, Holland 18.-20.02.2026 MyPlant & Garden, Milano, Italien 12-03.2026

Dansk Gartneri, Grøn Dag, Middelfart

22.-24.03.2026 FoodExpo, Herning 25.-26.03.2026 Handelspladsen for potteplanter, Odense

Det er politisk besluttet, at hver 75. virksomhed skal udtages til et fysisk affaldstilsyn, og at hver 15. virksomhed skal have et administrativt affaldstilsyn. Det er ligeledes politisk besluttet, at der skal opkræves et gebyr for disse affaldstilsyn. Formålet med tilsynene er, at få mere fokus på det affald, der kan genanvendes. Der er fastsat et mål om, at der i 2035 skal genanvendes mindst 65 procent af husholdnings- og erhvervslignende affald. De fleste af de administrative affaldstilsyn er risikobaserede på baggrund af data fra det fælles Affaldsdatasystem, herunder de affaldsmængder, der er indberettet på gartneriets P-nummer af affaldsindsamlere eller -behandlere.

Når et administrativt affaldstilsyn er udført, sender Miljøstyrelsen et brev med resultatet af tilsynet til gartneriets e-Boks. Det er Miljøstyrelsen, der foretager de administrative affaldstilsyn. De fysiske affaldstilsyn gennemføres af kommunerne, og der fokuseres typisk på affaldshåndtering og -sortering samt på, om gældende regler og lovgivning på affaldsområdet er overholdt. Affaldstilsynet er gebyrfinansieret, og det er gartneriet, der skal betale for affaldstilsynet. Gebyret for det administrative affaldstilsyn opkræves af Miljøstyrelsen, mens gebyret for det fysiske affaldstilsyn bliver opkrævet af kommunen.

Generalforsamling i Æble/Pære klubben Onsdag den 28. januar 2026 holder Æble/Pære klubben general­f­orsamling kl. 11.30-12.10 i forbindelse med Kernefrugt temadagen på Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Dagsorden for generalforsamlingen er ifølge vedtægterne. På valg til bestyrelsen er Niels Mortensen, Frederik Hansen, Henning Jensen og Johan Laubjerg.

På valg til suppleantposten er Klaus Dalgaard.

inviterer til

GRØN DAG Sæt i kalenderen torsdag den 12. marts 2026 kl. 14.30-21.00 (inkl. middag) Severin Kursuscenter Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

VINTERMØDE Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 13. januar 2026 ”Grøn fremtid møder ny teknologi” Mødet afholdes hos Alex Andersen Ølund A/S, Logistikvej 25A og hos Hortiadvice, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV.

Info om program og tilmelding findes på www.danskeplanteskoler.dk Tilmeldingsfrist den 6. januar 2026.

Handelsgartner Peter Berg og hustru, Valborg Berg, født Nielsen Egestads, mindelegat

uddeler legatportioner til gartner­ enker, som sidder i dårlige økonomiske forhold.

Ansøgning med årsopgørelse for ansøger og dennes eventuelle husstand skal være indsendt inden den 5. januar 2026 til info@haldguttenberg.dk

Produktionsleder – Bær

Drømmer du om et job, hvor du får både jord under neglene og ansvar på skuldrene? Som Produktionsleder på Hyldetoftegård ved Skælskør får du en central rolle i dyrkning af jordbær, hindbær, brombær og ribs – hele vejen fra plantning til levering. Dine opgaver er: •Planlægning og drift af tunnelbaseret bærproduktion •Ledelse, koordinering og oplæring af sæsonmedarbejdere •Overvågning af plantevækst, vanding, gødning og kvalitet •Dokumentation og overholdelse af standarder og sikkerhed Vi søger dig som •Har erfaring med produktion – gerne landbrug/havebrug •Motiveres af praktisk ledelse og daglig drift •Er struktureret, løsningsorienteret og ansvarsbevidst Ansøgning Send ansøgning og CV til Foodjob Nordic. Kontakt: Mads Kinch Clemmensen på +45 2912 6119 eller mkc@foodjobnordic.com Se mere på www.hyldetoftegaard.dk

gartner tidende 12 | 2025

55

LEVERANDØRLISTE ANALYSER

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com Mobil: +45 30921745 Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter.

Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1 5600 Faaborg Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner.

Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Steenbek Technic A/S Korden 15 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 Poul Erik Mobil: 40 26 09 44 E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk Specialister i gartnerimaskiner.

Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

LMI AB Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com CERTIFICERING Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sveriges lantbruks- och planteernæring.

Vienligt analyserer jord, plan-KRAV och EU:s förordning om livsmedelsföretag att göra rätt IP, GlobalG.A.P., ter og vand.Du "Den, finder se udfram af mest, ekologisk produktion. kan der dessutom emot konkurrenskraftiga priser. leverer bedst" Våra erfarna revisorer finns nära dig var ändet bornemt i Sverige.

Vi har stor erfaring med certificering ogdu gør for IntroCert v. Lis Sørensen landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge Langstedvej 61, 5690 Tommerup GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. AUTOMATISERING Telefon: 40 68 20 30 Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.

E-mail: lis@introcert.dk ores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

-dengröna näringens certifiering SMAK Certifiering och kontroll sedan 1953 – Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

4XROBOTS A/S Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 56certifieringsbolag 37 50, info@4XROBOTS.com SMAK Certifiering AB är ett53 svenskt som ägs av Stiftelsen Potatisbranschen. Med rötterna i den svenska gröna näringen erbjuder vi www.4XROBOTS.com certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser.

Sikre robotløsninger med lav investering, www.smak.se der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark.

Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

56 gartner tidende 12 | 2025

EMBALLAGE

Schur Pack Denmark a/s Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, Englandsvej 12, 7100 Vejle 7100 Vejle Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Phone: +45 7673 3000 Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com Tlf.: 64 73 12 59 ApS spd@schur.com, schur.com schur.com Leverandør af bakker i karton bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk Bk-pack ApS til frugt & grønt.

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby Jordbærbakker / Plastbakker Telefon 64 73 12 59 Papirposer / Plastposer E-mail: bk-pack@bk-pack.dk Netsække www.butik.bk-pack.dk med og uden snøre www.bk-pack.dk, ST PLAST a/s Fuglenet – Bionet -med Tætvævede PP-sække Netsække banderole Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø – Kvalitetsnet til ethvert formål Fuglenet til vinplanter Tlf.: 75 47 04 04 PP sække tætvævet www.st-plast.dk Mail: sales@st-plast.dk Lukketråd - Sygarn Dansk producerede plastbakker til Etiketter Kontakt os og Bær, Frugt & Grønt. til ethvert formål.......

Op til 100% genanvendt plast.

Pallenet få et tilbud

KV

BUNZL FOOD Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk Hassø Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

E TSN E T I AL

FAGLIGE ORGANISATIONER SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DUG-Danmark Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

T

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120 Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier.

3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål).

Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker.

Pool-koncept. Udlejning eller salg.

Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895 DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg.

Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer.

Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Spira Forsikring Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk

LEVERANDØRLISTE FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon 63 76 70 50 Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40 Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42 Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83 Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21 Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19 Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

DLG Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

JOBFORMIDLING D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999 Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40 E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

SIMA DRIVHUSSERVICE

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57 E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner.

Levering af nyanlæg.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

GØDNING OG PLANTEVÆRN IT

Olssons Frø AB Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk Blomsterløg til potte og snit.

Alt i stiklinger og småplanter.

Speciale i Orchideer.

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Agromanager Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28 NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

Gødning baseret på hønsemøg.

Harmonisk næringsstoftsammen­ sætning. Gode referencer.

Bedst i test.

gartner tidende 12 | 2025

57

LEVERANDØRLISTE

Max Weishaupt A/S Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg.

Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer.

Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

KØLEANLÆG/UDSTYR

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85 E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

kraftvarmesektorens ber af anlæg..!

Færch Køl

Færch Køl Hesthøjvej 7, 7870 Roslev SCANDINAVIA A/S .: Telefon 96 76 12 24 Horticoop Scandinavia A/S smotorer og udstyr.

Landsdækkende post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk Salg, service og montage af Omega 15, 8382 Hinnerup af anlæg.

Køle og fryse rum Landsdækkende service af køle-/frysemaskinrum og kedelhaller.

Telefon +45 87 36 99 00 Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg dstyr. rum anlæg til konkurrencedygtige priser.

E-mail: info@horticoop.dk VI HAR STOR ERFARING I Køle/frost CO²NH³ - køle/frost anlæg AT BAKSE RUNDT e om vores tilbud www.horticoop.dk Varme genvinding

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Vicath EQ ApS Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

MED STORE ELEMENTER...

onsaftaler.

ge, VI flytter resten.

tidige rtner til danske rker!

Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Køleteknik Energi opImering Fugtstyring

ODENSE

Odense Køleteknik ApS Kratholmvej 64, 5260 Odense S JMF A/S - Jysk Maskin Flyt 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk Telefon 66 17 44 15 Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, Tlf. +45 24 84 33 22 www.odensecool.dk Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. fryseanlæg Maskinflytning.

MARKEDSFØRING

SCANGROW ApS Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

Gartner Tidende Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806 Vi laver alt indenfor tryksager.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh Hr. Michael Schach Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach Tyskland T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk REGNSKAB OG REVISION

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst.

Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360 Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00 E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

MASKINER RÅDGIVNING

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk Telefon +45 23 49 66 14 Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Maskinservice VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy Optimering og service af energianlæg.

Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

58 gartner tidende 12 | 2025

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m.

Lovpligtig syn af sprøjter.

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

LEVERANDØRLISTE $2)6(53%

VÆKSTLYS SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet.

Din foretrukne samarbejdspartner.

Ring og hør nærmere.

(/,, .$%2",/+ ) 452.+%9 02/*%+4

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.

UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jiffy A/S Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88 Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo.

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Telefon +46 433 306 18 Salg DK kai@fagerhultsgarden.se Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Danish Horti Supply Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise.

Alt i inventar.

DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse.

Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

.9"9'.).' 02/*%+4%2).'

4/4!,%.42%02)3% 25,,%"/2$% SCANDINAVIA A/S -/"),"/2$% Horticoop 6!2-% Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup '!2$).%2 6!.$).'

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

WWW MPBYGGESERVICE DK 4LF

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende Nr. 1 2026 udkommer den 29. januar Deadline den 14. januar Nr. 2 2026 udkommer den 26. februar Deadline den 11. februar Nr. 3 2026 udkommer den 26. marts Deadline den 11. marts Nr. 4 2026 udkommer den 30. april Deadline den 15. april Nr. 5 2026 udkommer den 28. maj Deadline den 13. maj Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 12 | 2025

59

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR