GT7/8 2024

Danske planter i fokus Vækstregulering GreenTech

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

7-8 | 2024 11. juli

INDHOLD FRUGT & BÆR 16 Gamle æblesorter til nye haver 34 Vækstregulering virker fremadrettet 36 Virkninger på vækst 46 Dækning af jordbærtunneler med insektnet 48 Vedholdende bæravlere

26 2

gartner tidende 7-8 | 2024

GRØNTSAGER 8 Mønsterbrug med økologiske kål 28 Mere grøn mad i det offentlige 40 Hold produktionslinjen ren 44 Konfirmationspenge lagde grundstenen 50 Uge 34 – Den Nationale Grøntuge

8 PRYDPLANTER 6 Veje væk fra kemi 12 Et nyt detailbillede 14 Mere messesamarbejde 18 Planter og mennesker på fælles mission 19 25 år med blomster i midtbyen 20 Havens Dag – branchens fællesnævner 22 Netværk kan ikke købes 23 Værdikæden der forsvandt 38 Alternativer til kemisk vækstregulering 54 Vækst kræver kompetencer GENERELT 24 Nyt livscyklusværktøj til gartnere 26 Indtryk fra GreenTech 2024 30 Aftale om et grønt Danmark 44 Skal der produceres frugt og grønt i Danmark?

52 Professor med jordforbindelse 56 Investering i gartneribranchen

6 HVER GANG 10 Glimt 32 Dansk Gartneri 58 Navne 59 Det sker 59 Nyt om planteværn

gartner tidende 7-8 | 2024

3

Gartnernes Forsikring

Hos os er du ikke bare et nummer i køen...

• Personlig, nærværende & kompetent service • Over 100 års erfaring med gartneriforsikringer • Vi skræddersyr den mest optimale forsikringsløsning til dit gartneri

Ring nu på

7 7 7 1 1 7 3 4 . f l T ind din lokale assurant dør tak n o eller f k / k d . s r o rf på www.ga

KUNDEEJET & HELT NEDE PÅ JORDEN - SIDEN 1908 Tlf.4 43 71 17| 77 gartner tidende 7-8

2024

.

gaf@garfors.dk

.

www.garfors.dk

LEDER

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

Erhvervets lod

140. årgang Udkommer næste gang den 12. sept. 2024 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393

Den grønne omstilling har til formål at påvirke den måde, som virksomheder vil producere på i fremtiden. Med respekt for miljø, samfund og mennesker.

Den grønne omstilling er en del af EU's Green Deal, der har til formål, at der senest i 2050 ikke længere foretages nettoudledning af drivhusgasser, at den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceforbruget, og at ingen personer eller områder lades i stikken.

Tankerne er fornuftige og formålet ædelt. Og tanken er, at vilkårene skal efterleves af alle medlemslandene.

I Danmark bakker vi op om denne aftale, og regeringen er tilmed yderligere ambitiøs end EU. Således er det sat som ambition, at ”I 2030 skal Danmark have reduceret sin ­udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990.” Dette er mere ambitiøst end den oprindelige EU-aftale, hvor målet er ”at reducere nettodrivhusgasemissionerne i EU med mindst 55 procent inden 2030”.

Regeringens klimaprogram viser, at Danmarks udledninger aktuelt skønnes reduceret med 63,1 procent i 2030, svarende til at Danmark siden 1990 er nået 9/10 af vejen.

(Kilde: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet). I Dansk Gartneri har vi udført beregninger, der viser, at vi i erhvervet allerede har opnået tilsvarende besparelser. Og vores argument er derfor, at vi i erhvervet skal kompenseres for de forestående CO2-afgifter, således gartnerierne kan finansiere de tilbageværende energibesparende tiltag, der skal til, for at vi kan nå i mål med 70 procent reduktion.

Layout og tryk Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk Annoncer

Udfordringen er imidlertid, at CO2-afgifterne allerede træder i kraft 1. januar 2025, og de kompensationsordninger, som vi i erhvervet har fået lovning på, endnu ikke er på plads – og med største sandsynlighed først træder i kraft i 2025. Vinduet, hvor investeringerne skal foretages, er således ikke eksisterende.

I Dansk Gartneri arbejder vi fortsat på at få sammensat en brugbar kompensations­ ordning, der kommer medlemmerne til gode. Vi gør dog samtidig politikerne opmærksomme på, at erhvervet udfordres unødvendigt, når lovgivningen hastes igennem, og ”vejen, man skal køre på, først asfalteres, mens man kører”.

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk Abonnement

Solveig Sjørring Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Der er lydhørhed ved politikerne, når man taler med dem på tomandshånd, men når nye klimaplaner skal stemmes igennem, går det for stærkt – og det går ud over erhvervslivet, herunder gartnerierne. Vi allierer os derfor også med industrien i øvrigt, der ser ind i de samme udfordringer.

Forside: Henrik Houmann, formand for Danske Havecentre, ser branchen som en helhed, hvor produktion og detailsalg er tæt knyttet sammen.

Foto: Lotte Bjarke

Vi vil fra erhvervet således gerne være med til at værne om fremtidens miljø og klima, og anmoder derfor regeringen om, at den i endnu højere grad husker fordelene ved ­gulerodsmetoden i stedet for afgifts-pisk-metoden.

Dansk Gartneri vil sørge for, at de ansvarlige ministerier ikke glemmer deres løfter hen over sommerferien. God sommer.

5041 0867 Svanemærket tryksag

Danske planter i fokus Vækstregulering GreenTech

gartner tidende

FAGBLADET OM FRUGT, GRØNT OG PRYDPLANTER

7-8 | 2024 11. juli

gartner tidende 7-8 | 2024

5

Veje væk fra kemi Overbevisende afprøvnings­ resultater har gjort kompost­­ produktet Effektive mikro­ organismer fra Multikraft til en del af løsningen på vejen væk fra kemi i Gartneriet Møllerhøj. Nu afprøves potentialet i gletsjermel.

Kevin Hørlych, der er produktionschef i Gartneriet Møllerhøj, afprøver gerne alternative midler, der måske kan erstatte traditionel kemi. Målet er at komme helt væk fra kemi på den lange bane.

Lotte Bjarke

Plantebeskyttelses- og vækstretarderingsmidler, sphagnum og gødning, som traditionelt har været en helt naturlig del af hver­ dagen i væksthusproduktion, møder masser af modvind i en tid, hvor den grønne omstilling står øverst på dagsordenen i den offentlige debat. Det har givet inspiration til at afsøge nye veje, så produktionen kan bibeholdes uden at gå på kompromis med kva­ liteten i Gartneriet Møllerhøj i Stige.

Kevin Hørlyck, der er produktionschef i væksthusgartneriet, hvor hovedkulturerne er hortensia og julestjerner, er i fuld gang med at afprøve alternative produkter, der på forskellig vis har karakter af helsekost til planter og falder udenfor de sædvanlige

produktkategorier, når det gælder plantebeskyttelse m.v.

- Vi afprøver alternative midler, fordi vi gerne vil. Jeg synes, det er spændende, og de medarbejdere, der arbejder mest med at sprøjte, synes det er fedt. Der er jo ingen, der synes, det er sjovt at sprøjte. Vi vil gerne helt af med kemien, og dermed med sprøjtejournal, kemiskab osv. Det vil gøre det meget mindre stressende at være gartner, siger Kevin Hørlyck, og tilføjer, at afprøvningerne også er et spejl af et marked, hvor der bliver færre og færre midler og mere og mere myndighedskontrol.

- Der er mange ting, der motiverer os, men lysten er den største, siger han.

Mund til mund-metoden Markedet for alternative midler er eksploderet de senere år. Biostimulanter, vækstfremmere og meget mere har skabt et temmelig uoverskueligt udbud og et marked, det er svært at navigere i.

- Vi er virkelig på ny grund her, og det kræver lidt mod at kaste sig ud i det. Vi har valgt at være modige, men også at være det på den måde, at vi holder øje med de produkter, andre gartnerier er glade for, ligesom vi afprøver produkter, vi bliver præsenteret for af de firmafolk, der i forvejen kommer i gartneriet, fortæller Kevin Hørlyck.

Det var således takket være mund til mundmetoden, at Møllerhøj fik øje på kompost-

Multikraft

Kompostproduktet Multikraft, der bl.a. indeholder aktive mikroorganismer, har givet så gode resultater i Gartneriet Møllerhøjs afprøvninger, at produktet nu anvendes rutinemæssigt i hortensia, der er gartneriets hovedkultur.

6

gartner tidende 7-8 | 2024

Multikraft er en østrigsk virksomhed, der siden 1986 har udviklet produkter baseret på mikroorganismer, der understøtter produktionen af såvel husdyr som planter i væksthus og på friland.

Virksomheden samarbejder med en række forskningsinstitutioner om udvikling og afprøvning af produktsortimentet, der anvendes af producenter i hele Europa.

produktet Effektive mikroorganismer fra Multikraft og iværksatte afprøvninger i horten­sia­kulturen for at finde ud af, hvordan planterne reagerede på kompostproduktet, ­der er fuld af aktive mikroorganismer, der skaber gode forhold for plantevækst.

Præcist hvad Multikraft indeholder, er i sagens natur en fabrikshemmelighed, men det kan lyde lidt som et heksebryg. Agerpadderokke, brændenælde, fermenterede urter, mikroorganismer, mælkesyre, gær og brændt ler er nogle af ingredienserne i produktet, der har vist positive resultater i hortensia.

- Det er et fermenteret, organisk produkt, der ikke kræver sprøjtecertifikat. Det er hverken en gødning, et plantebeskyttelsesmiddel eller et retarderingsmiddel, der er i sin helt egen kategori, siger Kevin Hørlyck.

Gletsjermel er et ultrafint mineralsk materiale, der opstår, når den grønlandske indlandsis på sin vej ned af gletsjeren knuser grundfjeldet. Materialet føres med smeltevand ud i søer og fjorde, hvor det aflejres som mudder i en fortsat proces.

Materialet skal knuses, før det kan blandes i vækstmediet til potteplanter.

Møllerhøj sat en afprøvning op, hvor i første omgang 0-35 vægtprocent af vækst­mediets sphagnum blev erstattet af gletsjermel.

- Vi så ingen skadelige effekter, så nu er vi i gang med en ny afprøvningsrunde, hvor vi går helt op til 65 vægtprocent gletsjermel, forklarer Kevin Hørlyck.

Potentiale i flere kulturer Resultaterne af de første afprøvninger var så gode, at Møllerhøj nu anvender produktet rutinemæssigt i hortensia og også er i gang med afprøvninger i julestjerner.

- Vi ved, der er noget silicium i fra fermentering af forskellige urter, der måske udløser en mere kompakt vækst. Vi får større og stærkere blade, og vi har ikke sprøjtet med svampemidler i år, som vi ­plejer at være nødt til. Jeg ved ikke, om det bare er fordi, vi tror på det. Men tror på det, det gør jeg.

Det, alle gartnere går og venter på nu, er, at der bliver sat nogle egentlige forsøg op i Danmark, så vi kan få syn for sagen, understreger Kevin Hørlyck, der føler sig overbevist om, at kompostproduktet Effektive mikroorganismer også også har potentiale til at give mere naturligt kompaktvoksende julestjerner.

Målet er sphagnumreduktion Heller ikke i anden runde bliver der registreret skader på planterne, selv ikke ved de højeste procenter.

- Jeg forstår det faktisk ikke, for der er et meget højt næringsindhold i produktet, men det frigives åbenbart meget langsomt.

Det bliver det næste, vi skal afprøve. Kunne vi nu, f.eks. i vores potteproduktion på friland, opnå en langtidsvirkende gødningseffekt, ville det være meget interessant, understreger Kevin Hørlyck, der i sin jagt på mere grønne løsninger i produktionen finder, at gletsjermel kan være endnu en del af den samlede løsning og håber på, at vækstmedieproducenterne vil være med til at få mulighederne undersøgt til bunds.

- Jeg tror på, at gletsjermel har sin berettigelse som en del af løsningen, men vi skal ikke helt op på 65 procent. Det bliver simpelthen alt for tungt, for stenproduktet vejer jo væsentligt mere end sphagnum. Vi har nemt ved at sige, at vi kan erstatte 50

Gletsjermel i vækstmediet Gletsjermel er endnu et produkt, der kan have potentiale i væksthusproduktionen, som Møllerhøj har kig på. Gletsjermel er et ultrafint mineralsk materiale, der opstår, når den grønlandske indlandsis på sin vej ned af gletsjeren knuser grundfjeldet. Materialet føres med smeltevand ud i søer og fjorde, hvor det aflejres som mudder i en fortsat proces.

- Det, der først ansporede mig til, at det kunne være interessant at afprøve, er den CO2-lagrende effekt. Hvis vi kan erstatte en del af sphagnum i vores vækstmedie med gletsjermel, kan vi ikke alene mindske forbruget af sphagnum men også opnå egentlig lagring af CO2, fortæller Kevin Hørlyck, der samtidig forventer en gødningseffekt, når det næringsholdige gletsjermel iblandes vækstmediet.

I samarbejde med Rock Flour Company fik

Gartneriet Møllerhøj er nu i gang med anden forsøgsrunde, hvor en del af vækstmediets sphagnum erstattes af gletsjermel. I første runde blev der opnået gode resultater med op til 35 vægtprocent gletsjermel i mediet. I anden runde afprøves blandinger med helt op til 65 procent.

procent af sphagnum i vækstmediet med f.eks. træfibre. Vi er allerede på 30 procent.

Men fyrrebark, pilebark og forskellige lerprodukter kan ikke bære vand med ud til forbrugerne. Det kan gletsjermel, der har en høj vandkapacitet, siger Kevin Hørlyck, der også vil have afprøvet, om gletsjermel, der indeholder en del aluminium, vil påvirke hortensiablomsternes farve.

- Træerne vokser ikke ind i himlen, men der er masser af muligheder for at finde nye, alternative veje væk fra kemi og andre problematiske ting i produktionen, der hver for sig kan blive en del af løsningen i fremtidens væksthusproduktion. Vi er bare nødt til at få dem prøvet af, understreger Kevin Hørlyck. n

Rock Flour Company

Bag Rock Flour Company står den verdenskendte grønlandske geolog Minik Rosing, der forsker ved Københavns Universitet.

Han fik for 10 år siden ideen til at udnytte det mineralholdige gletsjermel til at booste magre og udpinte jorde og har opnået markante resultater i f.eks.

Ghana og Brasilien. Og dermed til at skabe en indtægtskilde for Grønland.

I samarbejde med Rock Flour Company, der markedsfører gletsjermel, har Gartneriet Møllerhøj gennemført afprøvninger, hvor en del af vækstmediets sphagnum erstattes af gletsjermel med det formål at reducere produktionens CO2-aftryk og samtidig opnå en gødningseffekt.

gartner tidende 7-8 | 2024

7

Mønsterbrug med

økologiske kål

Et mønsterbrug med økologiske kålkulturer som hovedafgrøder blev vist frem ved en markvandring for kålavlere, da familien Ebbesen, Tinggaard, lagde marker til et arrangement i juni.

Annemarie Bisgaard

Det er mange år siden, at danske kålavlere mødtes til en markvandring. Det blev der rådet bod på, da HortiAdvice arrangerede en marktur hos Tinggaard A/S i Havndal i Ommersyssel, som egnen mellem Randers Fjord og Mariager Fjord kaldes. 25 deltagere tog imod tilbuddet om at se den mønsterbedrift, som brødrene Henrik og Frederik Ebbesen, 41 og 31 år, driver i fællesskab og med daglig hjælp fra forældrene Annemette og Kent Ebbesen.

Forældrene købte gården i 1982, drev den med malkekøer i en halv snes år og begyndte med grøntsager i 2000. Omlægning til økologi skete i 1997.

Fælles om driften I velkomsten fortalte Frederik Ebbesen lidt om generationsskiftet.

- Vi har været igennem en stor udvikling.

For nogle år siden stiftede vi driftsselskabet

Tinggaard A/S, hvor Henrik og jeg nu har hver en tredjedel, og den sidste tredjedel ligger hos vores forældre. I 2021 overtog Henrik og jeg selve gårdene, og vi købte en gård mere, så vi i dag har tre gårde plus en bygningsløs ejendom, sagde Frederik Ebbesen og nævnte, at maskiner, pakkeri og et nyopført kølelager ligger på den oprindelige gård, hvor Henrik bor, mens kornlager og det resterende kølelager findes på Dalsgaard, hvor Frederik bor. Totalt 900 m2 køl.

- Arbejdsmæssigt har vi delt funktionerne mellem os, men vi overlapper hinanden, så alle ved, hvad der foregår. Mor er i pakkeriet, far har ansvar for administration og pakkeri, jeg er med i både pakkeri og mark og har den daglige kontakt med afsætningen, mens Henrik har det overordnede ansvar for markerne, sagde Frederik Ebbesen og nævnte, at Salling Group er den største samarbejdspartner.

- De køber omkring 90 procent af produktionen, mens Aarstiderne tager resten – primært små størrelser tiltænkt måltidskasser.

Der var flot fremmøde af danske kålavlere, da HortiAdvice inviterede Kålgruppen til markvandring hos Tinggaard den 20. juni. I sommerligt vejr blev der set på mange, meget flotte og rene økologiske kålmarker, her i en mark med sommerhvidkål af sorten Parel.

8

gartner tidende 7-8 | 2024

Alt lægges på køl, inden det sælges. De sene kål opbevares på køl til foråret. Spidskål opbevares normalt til og med januar, fortalte han.

Mandskabsmæssigt er der 45 medarbejdere i højsæsonen. Heraf udgør 10 et fast og stort set selvkørende lugehold i tre måneder. Virksomheden råder godt nok over en Ferrari lugerobot fra 2023, men den er i år kun anvendt til industrigrønkålene. Alt andet er håndluget, fordi det ifølge brødrene kører ”helt perfekt”.

Flest kål - Vi har mange forskellige grøntsager med 127 ha kål som hovedafgrøde. Det er flest grøn og rød spidskål, dernæst kommer broccoli, blomkål, hvidkål og rødkål. Af andre grøntsager er det især 26 ha knoldselleri, bladselleri og fennikel, der tæller, sagde Henrik Ebbesen og tilføjede, at landbrugsafgrøderne blandt andet er blandsæd med ært/byg samt vinterhvede og vårbyg.

- Kålene planter vi hver uge i 17 uger fra uge 13-29. Vi planter totalt 5 mio. planter med 550.000 styk om ugen i de uger, vi planter flest. Det går rigtig nemt og hurtigt, siden vi investerede i en fuldautomatisk plantemaskine fra Ferrari. Den kan plante 21.000-22.000 planter i timen, og i forhold til tidligere, hvor vi havde en manuel plantemaskine fra samme firma men med tre plantører, går det mere end dobbelt så hurtigt, fortalte Kent Ebbesen og nævnte, at der lægges insektnet på kålene umiddelbart efter plantning og indtil høst, dog ikke på det allersidste efterårshold.

Resistente sorter Af de 340 ha jord, som Tinggard dyrker, er de 200 ha egen jord, 100 ha er lejet jord på lang aftale, og 40 ha er en del af et sæd­ skifte hos en anden økolog.

To generationer. Henrik, Kent og Frederik Ebbesen er specialister i produktion af økologiske kål. De er alle med i driftsfællesskabet Tinggaard A/S med lige store aktieandele. De to brødre Henrik, 41 år, og Frederik 31 år, overtog ejerskabet af gårdene i 2021.

- Sædskiftet med en anden økolog skyldes, at vi har udfordringer med kålbrok på vores egen jord. Derfor planter vi en del resistente sorter som f.eks. Paige, Paxton og Claremont, fortalte Henrik Ebbesen. Og hans far supplerede: - Beliggenheden og jorden er meget unik.

Klimaet er mildt med 5 km til Randers Fjord og 12 km til både Mariager Fjord og Kattegat. Jorden er god muldjord, JB 7-8, med lerunderlag. Vi ligger 50 meter over havets overflade, der er 40 meter til vandspejl, og nogle steder er der kalk under, så vi har aldrig problemer med grundvand i markerne.

Efterafgrøder virker Tinggaards jorde drives med nedsat N-kvote (60 procent), men alligevel avles der fine udbytter i god kvalitet i alle afgrøder. Dette kan kun lade sig gøre i et godt sædskifte og ved hjælp af mellem- og efterafgrøder.

- For få år siden kørte vi med en tallerkenharve og en pendulspreder til efterafgrøder, men resultatet blev også derefter. Det betaler sig at gøre mere ud af det, f.eks. er et rotorsåsæt en god ting. Frø til efterafgrøder koster 700 kr. pr. ha, så det kan ikke betale sig at spare 500 kr. på at få det ordentligt etableret, fastslog Henrik Ebbesen og nævnte, at de sår 170 ha med efterafgrøder hvert år.

- Vi har prøvet forskellige blandinger. Sammen med konsulenterne Karina Frandsen og Lars Møller fra HortiAdvice har vi fundet ud af, at en blanding med honningurt som hovedelement plus boghvede, kløver og vikke passer godt efter kål. Honningurt er en god afgrøde. Den er billig i udsæd og dækker godt for ukrudt. Først på sæsonen bruger vi fodervikke og fra midten af september vintervikke. Honningurten slås af efter 6-7 uger, når den kommer i blomst.

Herefter får bundplanterne god plads til at udvikle sig, så de kan overvintre.

- Om foråret pløjer vi marken, grubber den i 60 cm dybde, og i takt med at der skal

plantes, kører vi med et kombisæt – en grubber med tænder i 40 cm dybde efterfulgt af en rotorharve. Vi kan virkelig mærke forskel på at køre i marken efter en efter­ afgrøde sammenlignet med en jord, der har ligget bar. Jorden efter efterafgrøden kan meget bedre bære. Vi fik syn for sagen her i foråret, hvor vi kunne starte pløjningen allerede den 7. marts, ca. 14 dage før andre her på egnen. Jorden smuldrer helt anderledes, og plantevæksten bliver meget mere ensartet, understregede Frederik Ebbesen.

Grøngødning For at finde alternative måder at skaffe gødning på, overvejer brødrene næste år at lave forsøg med flydende grøngødning.

- Normalt er grøngødning en langsomt omsættelig gødning. Derfor overvejer vi et alternativ, hvor efterafgrøden finsnittes og lægges i stak på en fast plads med afløb.

Konsulenterne Ole H. Scharff og Karina Frandsen, HortiAdvice, havde arrangeret markvandringen for Kålgruppen hos Tinggaard.

Fuldautomatisk plantemaskine i aktion med at plante kål, tre rækker ad gangen.

Kapaciteten er omkring 21.000 planter i timen med en fremkørselshastighed på 3,2 km i timen. Plantearbejdet går over dobbelt så hurtigt sammenlignet med en tilsvarende manuel plantemaskine med tre plantører.

Saften fra de fintsnittede planter samles op i en ajlebeholder og bruges som gødning.

Det vil være spændende at se, hvordan det virker, lød det fra Henrik Ebbesen, der pointerede, at en af de store fordele ved efter­ afgrøder er, at de kan spare på kvælstoffet til landbrugsafgrøderne og flytte noget af puljen over i grøntsagerne, som har et større gødningsbehov. n

Tinggaard 2024 Grøn og rød spidskål Broccoli Blomkål Grønkål Hvidkål Rødkål Knoldselleri Bladselleri Fennikel Div. grøntsager Markafgrøder Brakarealer

46 ha 27 ha 23 ha 19 ha 8 ha 4 ha 12 ha 10 ha 6 ha 7 ha 164 ha 16 ha

Brakmark lagt ud med efterafgrøder efter ærter midt i august sidste år. Blandingen består af honningurt som hovedelement plus boghvede, vikke og kløver. Normalt slås honningurt af ved blomstring, så der er god plads til vikke og kløver til overvintring.

gartner tidende 7-8 | 2024

9

GLIMT | fra nær & fjern Eneleverandør til Aldi Den tyske discountkæde Aldi har underskrevet en aftale til en værdi af 750 mio. pund, svarende til 6,5 mia. danske kroner, med den familieejede engelske frugtfarm AC Goatham & Son. Ifølge National Farmers Union gør aftalen, der løber over 20 år, AC Goatham & Son til eneleverandør af britiske æbler, bl.a. sorterne Gala og Braeburn, til Aldis britiske supermarkeder.

Aftalen indebærer blandt andet etableringen af en 200 ha stor æbleplantage, ’Aldi Orchard’, i Gravesend i det nordvestlige Kent, og AC Goatham oplyser, at der er planer om årligt at plante yderligere lidt over 40 ha æbler, der også udelukkende skal sælges til Aldi.

Klimaneutral pæreproduktion

Svensk forsøg med jordbærsorter

På universitet i belgiske Leuven er der gennemført livscyklusanalyser i en pæreproduktion for at beregne kulstofudledningen ved produktion af ét tons pærer. Der er set på forbruget af energi, vand, gødning, plantebeskyttelsesmidler m.m. Tallene viser, at under dyrkningen kommer den største klimabelastning fra brændstof (58 procent) ved kørsel med maskiner, mens kulstofaftrykket fra gødskning udgør 6 procent. I alt udledes ca. 42 kg CO2 pr. tons pærer fra dyrkningen og ca. 22 kg CO2 pr. tons pærer fra opbevaringen.

Kulstoflagringen i pæreplantagen foregår dels i træerne, dels i jorden. De belgiske tal viser, at der årligt lagres 1,19 tons kulstof pr. hektar i træer og jord, hvilket svarer til 128 kg CO2 pr. tons pærer. Det betyder, at der lagres mere kulstof i træer og jord, end der udledes ved dyrkningen. Når plantagen skal ryddes, afgør anvendelsen af træet, hvor lang tid det lagrede kulstof bevares, skriver NFO.

Der findes et utal af nye jordbærsorter, og for den enkelte avler kan det være svært at vælge. Derfor laver den svenske Elitplantstation en afprøvning af nye, udvalgte jordbærsorter, dels i Nordsverige (Nordbotten), dels i Skåne og på Øland. 16 sorter blev plantet i 2022, og de bedømmes for håndtering, holdbarhed (køl én uge) og salgbarhed, hvor forbrugere og folk med branchekendskab fortager smagninger, skriver fagbladet Viola.

Resultaterne ligger på Elitplantstationens hjemmeside. I Nord­ sverige var udbytteresultaterne ikke så værdifulde i 2023 p.g.a. en våd sæson. Når det gælder udvintring af planter, var der interessante resultater efter første sæson. Her klarede planter af Sonsation, Jenkka og Ravellia sig godt og signifikant bedre end sorterne Twist og Renaissance.

Forsøget følges også i 2024.

Følgende sorter indgår: Rumba, Falco, Verdi, Rendevouz, Malling Vitality, Twist, Glorielle, Renaissance, Jenkka, Fernando, Lola, Sibilla, Sonsation, Ravellia, Sussette, Destiny, Cadenza og Malwina.

Ill.: nfofruit.nl

FleuroStar Award 2024

Løg som skjul for narko

Dahlia Dalina® Maxi Sunburst Pink fra Florensis blev efter fremvisning hos en række værter under FlowerTrials i uge 24 kåret som vinder af årets FleuroStar Award, der uddeles af de internationale prydplanteforædleres organisation FleuroSelect. Den professionelle jury med mere end 25 prominente medlemmer som Blume 2000, Waterdrinker, Royal Lemkes og Royal FloraHolland fremhævede blomsterform og -farve og stærk impulsværdi som baggrunden for titlen. Den nye Dahlia har anemoneformede blomster i stort antal med en iøjnefaldende farvekombination i pink og sart lyserød. Der tilfalder vinderen en international pressekampagne og i det hele taget massiv markedsføring foruden æren. De øvrige nominerede var Calibrachoa MiniFamous Uno Bakeri fra Selecta One, Dahlia Hypnotoca Candy Corn fra Dümmen Orange, Petunia Painted Love Purple fra Syngenta Flowers og Osteospermum Sunny Claudia fra Beekenkamp Plants.

En 58-årig mand har fået 5,5 års fængsel for at forsøge at smugle næsten et ton hash fra Tyskland ind i Danmark i en lastbil fyldt med løg.

I oktober sidste år standsede Toldstyrelsen i en kontrol i Rødbyhavn en lastbil med trailer, der ankom med færgen. Lastbilen var tilsyneladende ikke kun lastet med løg.

- En scanning af indholdet i traileren viste en uregelmæssighed, og ved en nærmere undersøgelse fandt medarbejderne fra Toldstyrelsen næsten et ton hash gemt blandt løgene, skriver Maskinbladet på baggrund af en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Manden blev efterfølgende varetægtsfængslet, og sidst i maj faldt der dom i sagen. Den 58-årige blev idømt fem et halvt års fængsel og udvisning for bestandigt. Han tog sig betænkningstid med hensyn til anke.

10 gartner tidende 7-8 | 2024

Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer

Sommerens stjerne Dahlia Dalina Starburst Pink Logistikvej 25B 5250 Odense SV Tlf. 70 22 04 01

Stiklinger

Småplanter

Halvfabrikata

Ellepotter m.m.

Vinder af FleuroStar 2024-25

gartner tidende 7-8 | 2024

11

TEMA | Danske planter i fokus

Skrædderbakkens Havecenter er et mønstereksempel på, hvordan butikken kan indrettes, så den emmer af inspiration og gode planteoplevelser.

Et nyt detailbillede

Henrik Houmann, der er formand for Danske Havecentre, ser branchen som en helhed, hvor produktion og detailsalg er tæt knyttet sammen. Begge parter er udfordret af en galopperende strukturudvikling.

Dag. Et samarbejde der havde været utænLotte Bjarke

Henrik Houmann ejer og driver Skrædderbakkens Havecenter i Ølstykke, hvor han er anden generation bag roret. Han er gartner af hjertet og har som først bestyrelsesmedlem og de seneste 9 år som formand for havecentrenes brancheorganisation Danske Havecentre arbejdet for fællesskab og samarbejde mellem detailled og produktion. En opgave, der ikke er blevet mindre med årene.

- Når vi i bestyrelsen lægger fremtidsplaner og strategier, arbejdede vi tidligere med i hvert fald femårige tidshorisonter. Det kan vi slet ikke mere. Vi kan kun se to måske tre år ud i fremtiden, når vi lægger planer, for udviklingen går så utroligt hurtigt, siger Henrik Houmann, der f.eks. glæder sig over, at Danske Havecentre sammen med Danske Planteskoler har nye samarbejdsrelationer med Haveselskabet om både kampagnen Månedens Plante og Havens

12 gartner tidende 7-8 | 2024

keligt for bare få år siden.

Nethandel udfordrer Danske Havecentre er organisation for knapt 60 havecentre, der prioriterer det fag­lige islæt i butikkerne højt. Den traditio­ nelle detailplanteskole, om man vil. Og dem er der ikke blevet flere af de senere år.

- Det gør mig lidt trist, at vi oplever det frafald. Det kommer dels af naturlige årsager­ p.g.a. alder, men der popper heldigvis også nye op. Generationsskifte er svært, vi arbejder jo altid, og det ligger ikke lige i tidsånden. Og så oplever vi opkøb af butikker, særligt fra den store ende. Butikker, der bliver til Plantorama eller BilligBlomst.

Det skaber et nyt og anderledes billede af detailhandlen, siger Henrik Houmann, der samtidig mærker udfordringen fra et voksende netsalg af traditionelle planteskolevarer.

- Nethandlen har taget en stor del af salget.

En meget større del, end vi havde forventet, og rigtig mange forskellige varer. Vi troede på, at folk stadig ville røre, mærke, se og føle varerne og have den faglige betjening,

som vi står for. Det er der heldigvis også mange, der gerne vil, men der er altså også nogle, der hellere vil sidde hjemme i lænestolen og klikke på nettet, fortæller Henrik Houmann. Mens varer som sommerblomster og stauder, der netop appellerer til sanserne og til impulskøb, kan holde tal, ser det straks værre ud for traditionelle planteskolevarer. Ikke mindst salget af hækplanter er i mærkbar grad flyttet over på nettet.

Havecentre har en fremtid Som formand for Danske Havecentre er Henrik Houmann dog ikke i tvivl om, at den traditionelle butik har både sin berettigelse og en fremtid.

- Men vi er nødt til at forholde os til, at der er andre spillere på banen. Vi skal dyrke, at der er forbrugere, der gerne vil se og føle og have oplevelsen med. Men vi skal tilpasse os og sørge for at have veludrustet fagligt og imødekommende personale. Vi skal lade være med at tænke så meget i A-Z kulturer og mere på, hvad der er upto-date, som kunderne efterspørger. Og så skal vi være omstillingsparate hele vejen rundt. Indkøb, åbningstider og fleksibilitet overfor kunderne, understreger Henrik Houmann, mens solen skinner i hans eget havecenter, hvor kunderne tydeligvis går rundt og hygger sig mellem de flotte varer, der er indbydende eksponeret, så hele have­centret byder på havestemning. Der er plantet træer og hække og indrettet små

havemiljøer, der alle er passet minutiøst. En dejlig oplevelse for enhver haveejer på jagt efter inspiration og gode planter, der understreger budskabet om, hvad havecentrene kan, som man ikke får alle de andre steder, man kan købe planter og slet ikke i netbutikkerne.

JOEL KLERK

Planteskole ApS

Fokus på plantespild Billigt indkøbte importvarer øger risikoen for plantespild. En af de ”varme kartofler”, som bestyrelsen for Danske Havecentre har opmærksomheden rettet imod.

- Som gartner bliver jeg ked af det, når jeg ser visne planter, der står og hænger. Det ville aldrig ske her, for det er jo lige det, vi kan. Altså passe planterne. Jeg forstår simpelthen ikke, at forbrugerne tillader det enorme plantespild, der åbenlyst sker. Men det er vigtigt at sige, at vi som havecentre skal gribe i egen barm, før vi kritiserer andre. Det handler ikke om brødnid men om at bruge sin faglighed. Fokus på plantespild er et tveægget sværd. Køber man billige planter under uret i Holland, tager man en risiko, men får muligheden for at tjene godt.

Men det giver også en risiko for øget plantespild. Det er et emne, vi nok skal fokusere på – gerne i samarbejde med de danske producenter. Det er endnu et område, hvor vi har en fælles interesse, siger Henrik Houmann.

Efterlyser opbakning Når det gælder Formland Garden, der havde debut i år og er på tegnebrættet igen til 2025, efterlyser Henrik Houmann større opbakning især fra de tørvareleverandører, der er medlem af Danske Havecentre.

- Da vi stoppede vores egen messe og flyttede til Formland Garden – blandt andet på opfordring fra en række tørvareleverandører – var det i håbet om, at vi kunne bevare den traditionelle samhørighed, der kendetegnede messen i Odense. Nu skal vi alle lære at bruge den nye messeform under nye konditioner og et nyt sted. Det er vigtigt for hele branchen, understreger Henrik Houmann, der glæder sig over planteskolernes store opbakning til messe­ initiativet. n

Ll. Lyngbyvej 37, Meløse, 3320 Skævinge, www.klerk.dk, Tlf. 4821 0771 - VI KAN NOGET MED TRÆER

Færre planteskoler foruroliger Det rigtige varesortiment er i sagens natur ­livsvigtigt for havecentrene, og her kommer de danske producenter ind i billedet.

- Jeg har selv et supergodt forhold til mine leverandører. Vi kan tale ud af posen og få noget igen. Det er givtigt for begge parter. Hvis det ikke går godt for mine leverandører, går det heller ikke godt for mig. Jeg vil helst købe dansk, for jeg vil gerne kunne prale med det, ligesom jeg gerne vil bakke op om de danske producenter. Derfor foruroliger det mig, at der bliver færre og færre danske planteskoler. Hvis man ikke kan få varerne i Danmark, må man jo søge andre græsgange. Det er signaler, jeg hører i mange forskellige sammenhænge fra bestyrelses­ arbejde og generalforsamling til erfagrupper.

Når vi når det punkt, hvor noget ikke længere kan lade sig gøre, er vi nødt til at gøre noget andet, siger Henrik Houmann, der med andre ord frygter, at en del af salget fra danske plante­ skoler bliver erstattet af importerede varer.

Tiltro og tradition Fælles interesse er også nøgleordet for Danske Planteskolers plantefagmesse i august, og Danske Havecentres egen messe, der i år flyttede fra Odense til Formland Garden i Herning.

- Jeg tager til Plantefagmessen for at se den nye produktion og finde ud af, hvad vi skal sælge til efteråret. Men nok så vigtigt tager jeg til Plantefagmessen såvel som til Formland, fordi det er med til at styrke branchen – hele branchen – at vi mødes, hvor vi kan se hinanden i øjnene og bevare tiltro og tradition. Det er vigtigt, og det skal man som leverandør huske at have øjnene åbne for. Messer handler ikke kun om besøgstal, fastslår Henrik Houmann.

Plantefagmessen bliver mindre og mindre igen som følge af strukturudviklingen i branchen, så Danske Havecentres formand understreger, at det er rigtig godt, at den afholdes parallelt med Handelspladsen for potteplanter, og at det er et godt initiativ at åbne messen for andre leverandører end lige planteskoler, for alt andet lige vil færre udstillere også betyde færre besøgende.

Henrik Houmann, Skrædderbakkens Have­center, er som formand for brancheorganisationen Danske Havecentre sikker på, at den traditionelle detailplanteskole, hvor kunderne kan få faglig rådgivning med i købet, har en fremtid. Men han er også sikker på, at det er nødvendigt for butikkerne at være omstillingsparate og tænke nye tanker.

gartner tidende 7-8 | 2024

13

TEMA | Danske planter i fokus

Mere messesamarbejde I en årrække har Danske Planteskolers Plantefagmesse og Floradania Marketings Handelsplads fundet sted side om side i august. I år intensiveres samarbejdet.

Handelspladsen for potteplanter byder endnu engang på et inspirerende overblik over sæsonaktuelle planter til inde- og udemiljøet.

Lotte Bjarke

Der er danske planter for alle pengene, når Plantefagmessen og Handelspladsen for potteplanter ruller sig ud 14.-15. august 2024 hos Alex Andersen på Logistikvej i Odense. Planterne fylder såvel parkeringspladsen foran pakkehallen som selve pakkehalen, og i et stort telt på parkeringspladsen bydes der på inspirerende foredrag.

Lasse Lose fra Pometet, KU, fortæller om gamle danske æblesorter med nyt potentiale og giver sit bud på fremtidens blommer – inkl. smagsprøver. Som noget nyt lukker de udendørs stande under dette foredrag, der foregår i frokostpausen, og der serveres sandwich i teltet, så udstillere og besøgende sammen kan snuppe en pause.

Havedesigner Helle Troelsen er på banen i to omgange med foredrag dels om planter til ekstreme vejrforhold dels om krukkemiljøer. Krukkebeplantning er i det hele taget et tema på augustmesserne, hvor mange udstillere vil præsentere deres bud på krukkeplanter, der spænder vidt fra træer og buske til stauder og mere traditionelle krukkeplanter. Alt sammen med det mål at inspirere gæsterne, der tæller indkøbere og sælgere fra alle led i sektorens værdikæde samt flere grupper af inviterede influencere.

Alt godt til haven fra de danske planteskoler præsenteres på Danske Planteskoler Plantefagmesse 14.-15. august 2024.

14 gartner tidende 7-8 | 2024

Planter til hus, have og krukker På parkeringspladsen udstiller danske planteskoleproducenter et bredt udvalg af planter til haven, ligesom der vil være lejlighed til at møde andre leverandører til målgruppens kunder, der først og fremmest tæller havecentre i Danmark og de nordlige naboer.

Inde i hallen præsenterer Flora Danias medlemmer det sæsonaktuelle planteudbud og man kan møde gartnerne bag, ligesom nogle af branchens leverandører vil være til stede. Samtidig vil der være inspirationsmiljøer, hvor man kan sikre sig nye ideer til planteeksponering og planteanvendelse.

Som noget nyt åbner flere gartnerier

dørene i forbindelse med Handelspladsen, så kunder og sælgere har mulighed for at supplere besøget på messerne med en oplevelse fra produktionens verden.

Grøn omstilling i planteverdenen Et af tidens varmeste emner nemlig den grønne omstilling kan man også blive klogere på som udstiller eller besøgende takket være en temaudstilling om potteplantesektorens arbejde med grøn omstilling.

HortiAdvice præsenterer i samarbejde med RosaDanica, PKM, Gunnar Christensens Planteskole og Majland Stauder resultater af deres arbejde med vækstmedier med mindre og andet indhold end sphagnum. n

Tilmeld med QR koden

2024

Handelspladsen 1 4 . A U G U S T 09.00 - 16.00 1 5 . A U G U S T 09.00 - 15.00

LOGISTIKVEJ 25 5250 ODENSE SV

Pakkehallen Inde i hallen kan du se og opleve den kommende sæsons sortiment af smukke prydplanter og møde gartnerne bag. Du kan også blive klogere på potteplantesektorens arbejde med den grønne omstilling på vores temaudstilling.

Teltet Onsdag

08.30 Planter til ekstreme vejrforhold v/Helle Troelsen, Troensehaven

14.00 Design af flotte krukke miljøer, hvor der plantes i 3 etager v/Helle Troelsen, Troensehaven

Onsdag 16.00 ”Sneak Peek” sphagnum – sphagnum reduceret – sphagnumfri produktion

Torsdag

v. HortiAdvice, Rosa Danica, Gartneriet PKM, Gunnar Christensens Planteskole, Majland Stauder. Foregår på deres egen stand.

10.00 Workshop for presse/influenter “Skab dine egne bæredygtige potteskjulere” v/Pernille Albers, stylist.

12.00 Gamle danske æblesorter i nye haver samt et bud på fremtidens blommer

(inkl. smagsprøver) v/Lasse Lose, Pometet, Københavns Universitet De udendørs stande lukker under dette indlæg Der serveres sandwich i teltet

Foran hallen Foran hallen møder du de Danske Planteskoler!

Oplev deres sæsonaktuelle sortiment af flotte træer, buske mv. Du kan også lade dig inspirere af forskellige krukkemiljøer til haven, som udstillerne fremviser på messen.

EasyCare total koncept og Shop-in-Shop løsninger Feldborg Growers, Ny Vestergade 74, 5672 Broby.

Ring og aftal tid på: +45 40641850

Åbne gar tnerier

09.00-15.00

Tirsdag

Tirsdag, onsdag & torsdag

Vejen mod bæredygtig produktion

Showgarden: By Growers sortiment af årets udplantningsplanter, inkl. kæmpe sortiment af Osteospermum + nyheder

Gartneriet PKM, Fairy Tale Flowers, Slettensvej 207, 215, 5270 Odense Ring og aftal tid på :+45 27107808

By Growers, Mejerivejen 31, 5290 Marslev.

Ring og aftal tid på: +45 29268077

Kom og besøg alle vores millioner af husdyr, der passer på vores planter Gartneriet Thoruplund, Høragervej 14, 5220 Odense SØ Ring og aftal tid på: +45 63100454

Vores vej mod 100 procent pesticidfri produktion Gartneriet LUNDAGER, Fangelvej 33, 5250 Odense SV Ring og aftal til på: +45 20412405

TEMA | Danske planter i fokus Gamle æblesorter kan have egenskaber at byde på, der gør dem velegnede til dyrkning i private haver. Det kan f.eks. være smag, robusthed eller holdbarhed.

Gamle æblesorter til nye haver I en tid hvor de fleste nye sorter kommer fra udlandet, og forædlingen har et mere erhvervsmæssigt fokus, må vi ikke glemme de danske haver, hvor gamle, danske sorter kan have stor værdi.

Lasse Lose, Pometet, KU, ll@plen.ku.dk

Klimaforandringer med mere ekstremt vejr stiller større krav til mere diversitet og gode sortsvalg. Især når det drejer sig om frugt i haven, skal man have endnu større fokus på bestøvning, grundstamme og robusthed.

På Pometet, Københavns Universitet, der fungerer som en genbank for frugt og bær, bevares der en masse gamle sorter. De bevares dog ikke kun, de bliver også brugt aktivt i diverse projekter, for flere af de gamle sorter har egenskaber, som stadig er meget relevante, især med de klima­ forandringer, vi ser ind i.

Ny dagsorden for smag Derudover har mange af de gamle sorter­ andre egenskaber end moderne sorter, især når det kommer til anvendelse og smag. Det nordiske køkken har sat en dagsorden for smag, og det at bruge lokale fødevarer, der kan tilbyde noget unikt. Dér passer de gamle sorter godt ind, da nogle af dem blev udvalgt netop på grund af deres kvalitet og smag i køkkenet, andre fordi de kunne gemmes længe og samtidig var

16 gartner tidende 7-8 | 2024

robuste og ”driftssikre” hvert år. Hvis man søger den unikke smag i sin most eller cider, så er det måske ikke lige det røde æble i supermarkedet, der kan levere dette.

Sorter fortæller historie Men derudover har de gamle sorter en historie, måske en tilknytning til en egn eller har været lokalt kendt. Det kan være, man har smagt den i mormors have og har minder om den sort. De kan have en god historie, som vi engang har hørt og derfor kender navnet, det er unikt og noget, vi søger i endnu større omfang end tidligere. Når vi ser mod vores nordiske naboer, har de brands med Grøn Kulturarv, netop fordi det er noget folk søger.

En af Pometets roller er, at private folk kan bestille podekviste af de sorter, som er i genbanken, og der kan vi tydeligt se, at folk søger historien eller det genkendelige.

Det er måske ikke altid de smukkeste sorter, der bliver valgt, men oftest dem, som har en tilknytning til egnen eller en historie eller egenskaber i forhold til at blive brugt i køkkenet/mosteriet.

Robuste træer til fremtidens haver I flere af de projekter, som er i gang på Pometet, bliver de gamle sorter af f.eks. blommer og æbler afprøvet på moderne grundstammer i nye dyrkningssystemer.

De bliver også brugt i forædling som forældre til ”måske” fremtidens danske æblesorter i haverne. For de besidder nogle helt unikke gener, som er værd at bevare og arbejde videre med for at sikre, at vi stadig har robuste træer i fremtidens haver i Danmark. Derfor er det vigtigt at værne om de gamle sorter. n

Bliv klogere på gamle sorter

I forbindelse med Plantefagmessen holder pometmester Lasse Lose et foredrag med titlen Gamle danske æblesorter i nye haver, hvor han fortæller, hvorfor de gamle sorter stadig er vigtige og byder på smagsprøver. Det foregår i teltet, mens messen holder middagspause.

Send dine medarbejdere på branchens egen uddannelse

”Gartnerier og Planteskolers Lederuddannelse gør det muligt at fastholde dygtige og ambitiøse gartnere i branchen. Kombinationen mellem teori og praksis er den rette tilgang.”

Bent Jensen, Production Manager hos Gunnar Christensens Planteskole A/S

Vil du klæde dine medarbejdere på til en karriere i den grønne branche? Send dem på Gartnerier og Planteskolers Lederuddannelse og styrk jeres samarbejde om at udvikle virksomheden.

GPL-uddannelsen er udviklet i samarbejde med branchen, og fokus er på at give deltagerne kompetencer til at understøtte udviklingen af deres arbejdsplads. Det sikrer, at du får medarbejdere med faglig og praktisk viden, der gør din virksomhed stærkere hver dag.

AKADEMIFAG PÅ UDDANNELSEN · · · · · ·

Kommunikation i praksis Ledelse i praksis Innovation i praksis Lean-ledelse i praksis Teamledelse og anvendt økonomi Afgangsprojekt

For tilmelding og yderligere information kontakt: Bill Vernegren, bive@gls-a.dk, +45 2013 8789

”Når man som virksomhed i den grønne branche løbende har elever og bruger mange ressourcer på at uddanne dem til dygtige fagfolk, har vi længe manglet en mulighed for at tilbyde dem næste teoretiske uddannelsesmæssige skridt.”

Peter Ladegaard Jensen, Direktør og indehaver hos Johansen Planteskole

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33436 _Helside_annonce_185x260.indd 1

20.06.2024 11.09 gartner tidende 7-8 | 2024

17

TEMA | Danske planter i fokus

Planter og mennesker på fælles mission Hos Gasa Group bringer august travlhed både ude og hjemme. Når der dels arrangeres husmesse i domicilet i Odense, dels bydes på grønt inspirationsunivers i Greenhouse – Nature to the people på Formland i Herning.

Jens Hermansen, Gasa Group, jhe@gasagroup.com Lotte Bjarke

I uge 33 er planter og mennesker på en fælles mission for at inspirere. Det handler om at inspirere vidt og bredt til at bruge planter på traditionelle såvel som helt nye måder i alle tænkelige sammenhænge. Derfor samler Gasa Group en gigantisk buket af sæsonaktuelle planter fra hele Europa og præsenterer dem i inspirerende sammenhænge, der rækker fra det smukke til det overraskende på Gasa Group Autumn Edition den 14.15. august på Logistikvej i Odense.

Sæsonen byder på et enestående sortiment af smukke efterårsplanter, omhyggeligt udvalgt fra dygtige hollandske, danske

og tyske gartnere, så de besøgende får lov at opleve, hvad planteriget har at byde på, uanset om man leder efter klassiske sæsonfavoritter, middelhavsplanter fra Italien og Spanien eller nye spændende sorter.

Gasa Group Autumn Fair er målrettet professionelle indkøbere, der får mulighed for at: • Opleve de nyeste trends inden for efterårsplanter • Udveksle idéer og få indsigt i markedets udvikling • Gøre en god handel med de gode messe­ tilbud • Få en snak omkring forbrugertrends og se et bud på et veldækket bord, hvor Gasa Groups Lifestyles bestemmer menuen Grønne oaser med biodiversitet Også på interiørmessen Formland, hvor indkøbere fra blomster- og brugskunstbutikker er en væsentlig del af målgruppen,

er planterne på mission hjulpet på vej af Gasa Group, der samarbejder med messen om trendzonen Greenhouse – Nature to the people, hvor planterne spiller den absolutte hovedrolle i dagene 17.-19. august. ”Nature to the People", som er Gasa Groups’ mission, sætter fokus på vigtig­ heden af biodiversitet i vores moderne samfund, og man kan opleve et væld af planter, der fremmer biodiversiteten samtidig med, at der er fokus på inspiration til grønne oaser på altanen og i haverne.

I dagens moderne samfund er det let at føle sig adskilt fra naturen. Derfor vil Gasa Group gerne samarbejde med gartnerier og detailbutikker om at gøre naturen tilgængelig for alle. Udstillingen skal minde os om vigtigheden af at bevare og fremme biodiversitet. For når vi forstår værdien af biodiversitet, kan vi arbejde sammen om at sikre en bæredygtig fremtid for både naturen og mennesker, og derigennem udleve Gasa Groups mission om at bringe ”Nature to the people” I løbet af messen bliver der afholdt workshops med mulighed for selv at skabe planteinstallationer, lære at stiklingeformere og meget mere, alt sammen med det mål at øge interessen for og viden om planter, så man selv kan være med til at skabe øget biodiversitet. n

Der er planter på bordet, når Gasa Group Lifestyles bestemmer menuen.

18 gartner tidende 7-8 | 2024

TEMA | Danske planter i fokus

25 år med blomster i midtbyen Fra den 15.-18. august 2024 kan Odense Blomsterfestival fejre sit 25-års jubilæum med blomstrende udsmykninger, aktiviteter og oplevelser i Odense.

Anne Ammitzbøll Rasmussen, H.C. Andersen Festivals, anne@hcafestivals.dk Odense Blomsterfestival og Lotte Bjarke

Odense Blomsterfestival, der nu som en del af H.C. Andersen Festivals, er blevet en vigtig del af Odenses og Fyns kulturelle oplevelser og tiltrækker mere end 120.000 dagsbesøg i løbet af de fire dage, festivalen varer.

En vigtig del af byen Festivalens mission er at skabe en hyggelig og farverig atmosfære, hvor gæsterne kan gro og blomstre.

- Odense Blomsterfestival er en vigtig del af byens identitet, der understøtter forvandlingen af Odense til en moderne storby.

Det skaber stolthed på Fyn og i Odense og bidrager til at fastholde og tiltrække gæster fra hele Danmark, siger H.C. Andersen Festivals direktør, Peter Bøgholm.

Det skønne, det kunstige, det vilde Årets tema, 'Det skønne, det kunstige, det vilde', udforsker kontrasterne mellem det ægte og det kunstige, det vilde og det tæmmede. Et tema, som ud over at være aktuelt i dag, også kan kobles sammen med planteverden og sammen med H.C. Andersens eventyr, hvor kontraster også ofte indgår. Dette ses blandt andet i hans eventyr 'Nattergalen' og 'Svinedrengen'.

Fem forunderlige haver på Flakhaven På Flakhaven vil gæsterne i år kunne gå på opdagelse i fem forunderlige haver, som på hver sin måde udtrykker årets tema og har hvert deres særlige udtryk med forskellige planter og strukturer. Haverne repræsenterer modsætningsfyldte naturelementer og er opdelt i ’Luft-haven’, ’Sten-haven’, ’Natur-haven’, ’Vand-haven, og ’Ild-haven’.

Universet suppleres med det kunstige element i form af store kunstige blomster.

De fem haver kan om dagen opleves med alle dens farver og finurligheder, og når mørket sænker sig, forvandles området på ny med lys i de store kunstige blomster med overraskende oplevelser.

Odense Blomsterfestival 2024

– I år er det 25. gang festivalen folder sig ud i Odense.

– I 2020 blev der ikke afholdt Odense Blomsterfestival pga. corona.

– Årets tema er ’Det skønne, det kunstige, det vilde’.

– Åbningen af årets festival foregår på Flakhaven torsdag den 15. august 2024 kl. 17.00.

Gæsterne får i år i det hele taget rig mulig­ hed for at opleve blomster og planter på mange forskellige måder. Der vil både være grønne og blomstrende potteplanter, krydder­urter, snitblomster, spiselige blomster og kunstige blomster af forskellige slags.

Grønne oaser på Gråbrødre Plads Biodiversitet og grønne oaser er i fokus på Gråbrødre Plads, hvor insektvenlige, farverige planter danner rammen om workshops og opholdsrum for gæsterne. Her kommer det kunstige element til udtryk ved, at årets drivhus bliver udsmykket med blomster fra LEGO® Botanical Flowers.

Gråbrødre Kirke åbner i år dørene op for en udsmykning med et hav af papirblomster koblet sammen med ægte blomster. En udstilling, som Blomstermanden Johnny Haugaard står bag. Der afholdes DM i Moderne Blomsterkunst, og Plantorama del­ tager med aktiviteter, salg og oplevelser.

Dette er blot et udpluk af årets indhold, som alt sammen er en del af at hylde blomster og planter og skabe positive og hyggelige oplevelser for gæsterne. Hele programmet findes på www.blomsterfestival.dk n

Odense Blomsterfestival har år efter år for­ vandlet Odense midtby til et eventyrligt, blomstrende univers til glæde for store som små.

gartner tidende 7-8 | 2024

19

TEMA | Danske planter i fokus

Havens Dag

Efteråret er en god årstid at plante i

– branchens fællesnævner

Én gang om året sætter producenterne fra Danske Plante­ skoler og detailbutikkerne fra Danske Havecentre sig sammen for at fastsætte temaet for Havens Dag – det har de gjort siden 1990’erne Plakater i butikkerne spreder budskabet om årets tema for havens dag: Haven i vasen – dekorér med ting fra haven.

Masser af planter i dit havecenter

Havejorden lun, så planterer ne vil hurtigt vokse videre

Plant nu og se resultatet til næste år

Marianne Bachmann Andersen, Hortus Advicing, mba@hortusadvising.dk

Gennem alle årene er Havens Dag faldet på den anden søndag i september. Den sparker plantesæsonen i gang på en årstid, hvor plantesortimentet er størst, jorden er lun, planterne kan nå at vokse fast, og sikkerheden for succes med havens nye planter er størst.

Havens Dag kan berette om år, hvor man har satset højt – nogle gange gik det godt, andre gange mindre godt. Kongefamilien har hjulpet med til at udbrede kendskabet til Havens Dag, ligesom ambassadører som Søren Ryge, Ritt Bjerregaard og Sebastian Klein også gennem årene har hjulpet med at opnå pressedækning.

Et indarbejdet begreb Havens Dag afholdes i mange plantecentre, planteskoler og havecentre. Nogle bruger dagen til at give kunderne et godt tilbud, andre afholder events i deres butik. For at støtte op om butikkernes tiltag, udarbejdes der til hvert års kampagne et tema, der først og fremmest understøttes med plakater. Derudover udarbejdes materiale til print i havecentrene. Nyttige tips og inspiration, som giver kunderne mulighed for selv at opleve glæden ved planterne.

Konkurrencer er et vigtigt element. Havens Dag udarbejder konkurrencesedler og sørger for præmier. Både landsdækkende og lokale præmier – den såkaldte Havens Dag pakke. Pakken købes af de deltagende havecentre og udloddes til en heldig vinder.

20 gartner tidende 7-8 | 2024

Haven i vasen Årets tema 2024 er – Haven i vasen, dekorér med ting fra haven. Havens planter har stor prydværdi – også når de klippes til blomsterarrangementer og pynt på et dækket bord.

Kreativiteten får et boost, når idéer står i kø for at sammensætte blade, blomster, frugter, frøstande og grene fra havens planter.

Det handler om at se værdierne i havens planter. Vildvinen og hortensiabusken gør sig godt på middagstallerkenens serviet, og planterne tager ikke skade af at miste et par skud. Der er så vildt mange muligheder for at pynte og pryde boligen, havebordet og indgangsdøren med materiale hentet i egen have. Det kræver blot, at man planter en masse planter.

Interessen for skærehave og selvforsyning med buketter er kommet for at blive, og er man ikke god til at forspire og dyrke de enårige planter, så er der rig mulighed for at benytte sig af havens stauder, buske, slyngplanter, roser, stedsegrønne og træer. Året rundt kan man finde materiale i haven – på nogle årstider er det de tørre frøstande fra prydgræsser eller træer, andre gange er det den frodige sommerbuket med masser af roser og stauder.

Forskellige planter hjælper biodiversiteten og jo mere selvforsyning uden fragt fra fjerne egne, des bedre for vores miljø.

Haveselskabet er med Havens Dag udvalget, der repræsenterer

detail- og produktionsplanteskolerne, har gennem årene været kreative og ­hjulpet til med at finde gode emner. I det første årti handlede det om at øge kendskabsgraden til begrebet Havens Dag – anden søndag i september. Det seneste årti er gået med at sikre opbakningen fra havecentrene, så kunderne kan finde et deltagende havecenter i deres nærområde.

For at hjælpe til med formidlingen, handler et af årets nye tiltag om at koble de lokale afdelinger af Haveselskabet sammen med de havecentre, som deltager i kampagnen. Haveselskabet vil gerne have nye medlemmer, og havecentrene vil gerne have hjælp til praktiske gøremål og dialog på Havens Dag. I nogle havecentre har man allerede koblet de to enheder sammen, mens der andre steder skal opfordres til samarbejde. Havens Dag udvalget er derfor glad for, at Haveselskabet er med, når nye idéer og temaer skal støbes.

For at sikre kendskabsgraden til­­Havens Dag bliver der i år udsendt flere pressemeddelelser, og sammen med Have­ selskabet inviteres til influencer­ arrangement i slutningen af august.

Tiltag, der giver havecentrene god grund til at være med i kampagnen – så landet fyldes med havecentre, der tager godt imod kunderne den anden søndag i september. n

Pindstrup-substrater med Forest Gold

Opnå bedre dræn og luftindhold Mød o Hande s på lspla den 14 dsen .-15. august

Forest Gold fra Pindstrup er træfibre, som er designet til brug i substrater, og som blandes med Pindstrup-sphagnum. Blandinger med Forest Gold giver – bedre luftindhold og dræn – sundere rødder og bedre vækst – reduceret risiko for overvanding af sensitive planter – forbedret vandfordeling og tør overflade – færre alger og mindre levermos på overfladen af substratet – mere ensartede planter – kortere produktionstid – mindre CO2-aftryk

Forest Gold er godkendt til økologisk produktion

Kontakt os og hør, hvordan Forest Gold kan forbedre din produktion:

Henry Fruekilde 4075 1415 Torben Møller 2080 9563

Nature to the people

BESØG GASA GROUP PÅ FORMLAND Hal K - GREENHOUSE I 17.-19. August 2024

gartner tidende 7-8 | 2024

21

TEMA | Danske planter i fokus

Netværk kan ikke købes

Solskin såvel som kulsorte skyer prægede året, der gik, for Danske Planteskoler. Betydningen af stærke netværk og gode samarbejdsrelationer blev understreget i bestyrelsens beretning på generalforsamlingen.

Marianne Bachmann Andersen

Omkring 40 deltagere heraf 14 stemmeberettigede, fyldte salen på Kalvø Badehotel, da Danske Planteskoler holdt sin årlige generalforsamling den 20. juni 2024 i forlængelse af et spændende virksomhedsbesøg hos Danplanex i Rødekro, der har etableret produktion i en ny planteskole.

Morten Schjellerup, Birkholm Planteskole, styrede med sikker hånd generalforsamlingen, der først og fremmest var præget af bestyrelsens beretning, der blev aflagt af formanden Torben Leisgaard.

- Solen stod højt på himlen til sidste års generalforsamling hos Axel Månsson. Dette gode vejr forsatte, og 2023 bød på gode vækstbetingelser for de fleste af vores kulturer. Det gode humør tog vi med på vores to udstillinger i august, Plantefagmessen og Have & Landskab, med mange udstillere og gæster, sagde Torben Leisgaard, der også kunne fremhæve det nye tiltag på messerne, der går under navnet Grønne

22 gartner tidende 7-8 | 2024

Bestyrelse på slankekur

- Torben Leisgaard blev genvalgt som formand for Danske Planteskoler med alle 14 stemmer.

- Henrik Christensen, Gunnar Christensens Planteskole, havde valgt ikke at genopstille til bestyrelsen, og da det ikke var lykkedes at finde en afløser, blev løsningen at reducere bestyrelsen fra fire til tre medlemmer.

- Søren Iversen, Hjorthede Planteskole, og Erik Lauridsen, Majland Stauder, fortsætter i Danske Planteskolers bestyrelse.

Marianne Bachmann Andersen

Lotte Bjarke

Danske Planteskolers generalforsamling 2024 blev indledt med et spændende besøg i en nyetableret planteskoleproduktion hos Danplanex i Rødekro.

inspirationsdage med inspirerende faglige indlæg, der vil blive gentaget på Plantefagmessen i august.

En perlerække af arrangementer I august 2023 rundede Danske Planteskoler som forening de 125 år. Det blev markeret med manér, og Torben Leisgaard benyttede lejligheden til at takke alle sponsorer ved arrangementerne.

Andre begivenheder med Danske Planteskolers fingeraftryk i det forgangne år var værtsskabet ved EFNAs årsmøde, der med stor succes blev afholdt i Ebeltoft, og ved NorGens todages møde i september i Ringsted med tæt på 100 deltagere.

- Netværk og faglige relationer kan ikke købes lørdag formiddag i det lokale supermarked. Dette opnår man kun, hvis man aktivt opsøger det. Bestyrelsen vil forsat arbejde for, at mulighederne er til stede bl.a. gennem mange af vores projekter. Vi er i bestyrelsen taknemlige over, at vi næsten aldrig møder et nej, når vi beder jer om at deltage i et af vores mange projekter, lød det fra Danske Planteskolers formand, der så frem til årets studietur til Tyskland i september.

Viden er bedst, når den deles Udviklingen går stærkere end nogen sinde før.

- Dette medfører større virksomheder og større afhængighed af andre, men vi bliver også færre producenter/medlemmer, selvom der heldigvis også kommer nye til.

Vi har i bestyrelsen meget fokus på udviklingen, og et er sikkert, Danske Planteskoler kan ikke stå alene i denne udvikling. Derfor søger og arbejder vi stadig på det brede samarbejde, fastslog Torben Leisgaard, der glædede sig over gennemførelsen af en række faglige markdage i det forgangne år.

- MM dage er det nye udtryk, der står for Margits markdage eller Margit og Marianne.

Vi har i årets løb haft rigtige mange markdage, hvor vi udveksler gode historier og erfaringer på tværs. Det er så vigtigt, at vi tør dette, for sammen står vi stærkere, og viden er bedst, når det er noget, man kan udveksle, lød det fra formanden.

Projekter og faglige arrangementer er væsentlige opgaver for Danske Planteskolers bestyrelse, der i forbindelse med beretningen efterlyste medlemmernes input til en prioritering af de indsatsområder, der trænger sig på. Rammevilkår, politik, ESG, ny teknologi til ukrudtsbekæmpelse, kemi, skovrejsning og gode historier på de sociale medier, er nogle af emnerne i kataloget, der spiller en rolle, når Danske Planteskoler skal markere sig. n

TEMA | Danske planter i fokus

Værdikæden

der forsvandt

PRODUCENTEN

Månedens plante er et nyt markedsføringstiltag, som Danske Planteskoler, Danske Havecentre og Haveselskabet i fællesskab står bag i et utraditionelt samarbejde.

Lotte Bjarke

Kampagnen Månedens plante gik i luften ved havesæsonens spæde start og tegner allerede til at blive en succes. Hver måned i havesæsonen udpeges Månedens plante på baggrund af indstillinger fra planteproducenterne, og den følges af massiv markedsføring ud i detailplanteskoler og havecentre.

Bente Yde Enert, der er presse- og kommunikationschef i Haveselskabet, fortalte om projektet og ikke mindst baggrunden for det på Danske Planteskolers general­ forsamling den 20. juni.

Men hun begyndte et helt andet sted, for scenen for markedsføring har ændret sig markant gennem de seneste år, og det har ændret potentialet for at nå vidt omkring med sine budskaber gennemgribende.

Producentansvar for salg De tre samarbejdspartnere repræsenterer den traditionelle værdikæde, der består af producenter, detailbutikker og forbrugere.

- I er leverandører til den klassiske detaillist fra dengang, der var en traditionel værdikæde. Fra dengang forbrugeren var rationel. Men så kom internettet og ændrede det hele. Den traditionelle værdikæde er helt død. I dag har dem, der producerer ­varen, selv en del af ansvaret for, at den også bliver solgt. Tænk på CocaCola. De ville aldrig overlade det til supermarkederne at få solgt deres vare, sagde Bente Yde Enert og kaldte den nye forbruger for en fluffy størrelse i en ny værdikæde, der gør det nødvendigt at arbejde med markeds­ føring på en ny måde. Forbrugerens beslutningsrejse er alt andet end lige, som den var før i tiden.

Alle kanaler i spil Her kommer Månedens Plante ind i billedet, for kampagnen bygger netop på moderne markedsføringsveje og en fælles mission, hvor alle kanaler kommer i spil.

- Vi tager afsæt i den traditionelle værdikæde, fordi vi alle sammen gerne vil have flere til at gå i haven. Vi vil gerne nudge forbrugerne og øge bevidstheden om danske planter. Vi vil gerne øge efterspørgslen på danske planter, og vi vil gerne væk fra, at der bliver plantet planter i haverne, der ikke egner sig til dansk jord, sagde Bente Yde Enert.

Haveselskabet har 42.000 følgere på Instagram, 61.000 følger med på Facebook og 53.000 modtager nyhedsbrev fra Haveselskabet. Kanaler, der alle benyttes til at fortælle om Månedens Plante med det resultat, at havecentrene faktisk oplever, at kunderne kommer og spørger efter Månedens Plante.

De bedste fortællere Bente Yde Enert illustrerede sin pointe med et eksempel.

- Kunderne holdt pludselig op med at komme i shoppingcenteret City 2. De butikker, der trods alt lykkedes, var dem, der var i tæt kontakt med leverandørerne. Dem, der omfavnede, at man ikke længere kunne forlade sig på den traditionelle værdikæde, sagde Bente Yde Enert og opfordrede til­ hørerne til at tænke over, hvad det er, de kan som branche.

- Tænk over, hvem der er bedst til at fortælle om jeres planter. Det er I selvfølgelig selv. Men husk at tage middagsselskabs­ testen. Er det, I siger, interessant, hvis I sagde det ved et middagsselskab? Kender forbrugerne jeres hjemmesider, hvor alle de gode historier er? Det gør de nok ikke,

DETAILBUTIKKEN

FORBRUGEREN så vær nu opmærksom på at fortælle om de planter, der kommer fra jer, understregede Bente Yde Enert, der erklærede både sig selv og Haveselskabet meget begejstrede for ­Månedens Plante kampagnen, der også fik gode skudsmål fra tilhørerne. n

Markedsføringens magt

Markedsføringens nye veje og kanaler kan noget, der ville have været utænkeligt for få år siden. Af samme grund er flere gartnerier begyndt at bruge influencere i deres markedsføring.

- For få år siden, syntes alle, at Coleus var grim. Så leverede Gasa Group et ordentligt læs til Cph Garden, hvor planterne blev sat ind i en anden kontekst end normalt. Pludselig var den pæn og optrådte alle vegne. Man skal ikke under­kende, at værdikæden er ander­ledes. Det var nemmere at lave markedsføring i 1998. Men det er sjovere nu. Især når det lykkes, sagde Bente Yde Enert.

gartner tidende 7-8 | 2024

23

Et nyt værktøj til at opgøre, hvor meget miljøet bliver belastet af en produktion af frugt og grønt, er nu tilgængeligt. Det såkaldte LCA-værktøj inkluderer en række input fra energi, gødning, dyrkningsmedie og emballage til anvendelse af maskiner, transport, forarbejdning og salg.

Nyt livscyklusværktøj til gartnere Gartnere med frugt- og grøntproduktion har nu adgang til et værktøj, der gør det muligt at udarbejde en livscyklusanalyse for produktionen og dermed, hvor miljøvenlig produktionen er.

Annemarie Bisgaard

Det kan blive dyrt i fremtiden at udlede for meget CO2 fra landbrug og gartnerier på grund af den truende afgift. Derfor hilses et nyt værktøj til brug for gartnerier med frugt og grønt velkommen, så gartnerierne selv kan beregne, hvor meget de påvirker miljøet, altså hvor der sker størst CO2-udledning. Disse data er efterspurgte, ikke kun af producenterne selv, men også af deres kunder, som også ønsker at kende bæredygtigheden af de produkter, de køber.

Værktøjet er udarbejdet af konsulentfirmaet 2.-0 LCA Consultants til Dansk Gartneri, og ved henvendelse til Dansk Gartneri kan man få værktøjet i form af et regneark udleveret.

Mange input I regnearket kan gartnerne indtaste specifikke data, og ud fra disse beregnes miljø­ påvirkningerne. Resultaterne gives i kg CO2e pr. ton afgrøde samt pr. hektar og inkluderer transport til aftager. Dermed har LCA-værktøjet en såkaldt ’vugge-til-port’

24 gartner tidende 7-8 | 2024

systemafgræsning, oplyser konsulent­ firmaet bag beregningerne.

LCA-værktøjet inkluderer en række input fra energi, gødning, dyrkningsmedie og emballage til anvendelse af maskiner, transport, forarbejdning og salg. Hertil kommer de direkte og indirekte klimaeffek­ ter, der opstår, når man bruger jorden til dyrkning af grøntsager og ikke natur.

Dette kaldes i værktøjet for ’ændret areal­ anvendelse’.

Ikke alt er med 2.-0 LCA Consultants har inkluderet de vigtigste inputs til beregningen, men der er stadig en række parametre, som værktøjet yderligere kan udvides med. Alle oplysninger om, hvordan værktøjet er udarbejdet samt hvilke begrænsninger, der er valgt i analysen, er i følge konsulentfirmaet nævnt i rapporten til Dansk Gartneri.

Værktøj for branchen Beregningerne er baseret på konsekvensLCA-metoden. Det betyder, at værktøjet medregner konsekvensen af de ændringer, som gartneriet foretager i den del af driften, der ligger uden for gartnerierne

selv – f.eks. ved at medregne hvordan bi- og spildprodukter påvirkes af en øget gartneri­produktion.

Det gør, at værktøjet medregner hele udledningen, der foretages som konsekvens af gartneriets produktion i Danmark, og ikke kun en kunstig bestemt del af helheden, skriver 2.-0 LCA Consultants. LCAværktøjet kan således bruges både af den enkelte producent til at reducere sine påvirkninger men også som et redskab for Dansk Gartneri som organisation.

Ydermere kan LCA-værktøjet anvendes til at udregne en national baseline for danske gartneriproducenter, hvis der indsamles repræsentative data fra primære producenter i Danmark. n

LCA - livscyklusvurdering

• LCA er en forkortelse af Life Cycle Assessment – på dansk livscyklus­ vurdering.

• LCA er en metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt.

En del af Biobest Group siden 2017

Roser af kvalitet Tænk BÆREDYGTIGT og vælg den originale vandingspose med lang HOLDBARHED.

30 år i Danmark ”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse”

Stol på den grønne alligator!

Birkholm Planteskole A/S

Farremosen 4 · 3450 Allerød . Tlf. 4817 3126 . birk-holm@birk-holm.dk

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

Roser af kvalitet Aktuelt til kommende sæson l Jordbærplanter - friske til plantning august og

store til næste års produktion i tunnel bestilles nu

l Hvidløg - mange spændende sorter både Konventio-

nelle og Økologiske bestilles nu til lægning i september/oktober

l Nyhed Elefant hvidløg - bestilles nu l Insektnet - mange forskellige breder, længder og

maske str.

- Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk -

Grønløkke Planteskole Huggetvej 94 · 5400 Bogense Tlf. +45 6481 1162

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk

gartner tidende 7-8 | 2024

25

Indtryk fra GreenTech 2024

På en velbesøgt GreenTech-messe blev der præsenteret udstyr, software, nyheder og gamle klassikere til væksthusbranchen.

Alt fra sorteringsanlæg og bionedbrydelige potter til LED-lys, UV-C-lys, sensorer og meget mere.

Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk GreenTech og Niels Enggaard Klausen

2024 udgaven af væksthusteknikmessen løb af stablen 11.-13. juni i det store messekompleks RAI i Amsterdam, hvor 12.200 besøgende fra 119 lande lagde vejen forbi.

Det er en stigning på fem procent i forhold til sidste år. Messen bød på 540 udstillere fra 40 forskellige lande med et bredt udvalg af maskiner, robotter, droner, vækstlysanlæg og meget mere.

Fokus på autonome systemer Autonomous Growing og Remote Sensing var ord, som gik igen mange steder på messen. Både på standene og på scenerne, hvor der blev afholdt korte præsentationer om forskellige emner, var der fokus på sen­ sorer og autonome systemer. Fra automatisk klima- og vandingsstyring, som en guldvinder i messens nyhedskonkurrence havde udviklet på, til en præsentation om fuldstændig autonom dyrkning af agurker i et projekt mellem bl.a. Wageningen Universitet og rådgivningsvirksomheden Delphy.

Både etablerede producenter og start-ups præsenterede et utal af sensorer, modeller og algoritmer.

26 gartner tidende 7-8 | 2024

LED-lys og dynamisk lysstyring Der var et meget stort udbud af LED-lys.

Der var lys i flere farver og styrker, og særligt var der fokus på styring af lyset. Dynamisk styring var i centrum, og der blev præsenteret software og modeller til styring i forhold til naturlig indstråling, tempera­ turer og ikke mindst efter de svingende energipriser.

På scenen blev der præsenteret resultater fra projekter om, hvilken strategi man skal anvende for at spare på energien i forhold til netop indstråling, temperatur og energipriser og stadig opretholde kvaliteten; on/ off eller forskellige intervaller og gradueringer af lysstyrken.

Det blev også diskuteret, om lang-rødt lys skal kunne styres dynamisk, uafhængigt af de almindelige bølgelængder i lys-lyset.

Insektnet I Holland er der øget interesse for installation af insektnet i væksthusene. Vækst­ husene ligger tæt i Holland, hvorfor det især er frygten for virus båret af insekter, der driver interessen. Med færre meget effektive insektmidler i udsigt, kan net være en fornuftig løsning på at mindske risikoen for angreb. Især cikader og engtæger kan være ubudne gæster, der kan gøre store skader og er vanskelige at bekæmpe.

GreenTech messen i Amsterdam i juni bød på alt, hvad hjertet kan begære af teknologi og tilbehør til væksthuspro­duktion. 12.200 fagfolk fra hele verden lagde vejen forbi.

Dyrkning i render og vertikalt Mange stande viste udstyr og styring til dyrkning i render og til dyrkning i flere lag.

Der var et stort udvalg af render, og metoder til at sikre vand og næring til planterne, samt konstruktioner og LED-belysning til at kunne dyrke i flere etager. De to danske virksomheder FGM og Ellepot var begge repræsenteret på messen, netop med udstyr til dyrkning i render Ingen innovation i sprøjteteknik Velkendte hollandske og belgiske væksthussprøjter var repræsenteret, mest med sprøjter til væksthusgrøntsager, men også en enkelt vandret sprøjtebom. Der var dog ingen fornyelse at spore. Det lader ikke til, at sprøjteproducenterne er ved at forberede sig på en meget nær fremtid, hvor der langt overvejende vil skulle anvendes biologiske midler og kontaktmidler. Anvendelse af disse midler stiller øgede krav til sprøjteteknikken.

Stor, åben stand hos Delphy Delphy er en hollandsk rådgivningsvirksomhed, der er en del af ejerkredsen bag HortiAdvice. Samtidig er de også vigtige sparringspartnere og kolleger for Horti­ Advice-konsulenterne, for det er vigtigt at have nem adgang til kolleger og viden i udlandet. Delphy havde en stor og åben stand på messen, den var velbesøgt, og både Delphys konsulenter og ledelse glædede sig over standen og var meget tilfredse med GreenTech generelt. n

Udstyr til dyrkning i render i vertikale systemer fyldte godt i landskabet på GreenTech.

Interessen for insektnet vokser hastigt i den hollandske væksthus­ industri i takt med, at bekymringen for virusangreb stiger udløst af stadigt færre kemiske midler til gartneriernes rådighed.

Der blev præsenteret et stort udvalg af LED-lamper til vækstlys på GreenTech, hvor flere foredrag bød på muligheden for at blive klogere og for at debattere potentialet.

I konceptkategorien gik prisen til Koppert’s Digital Assistant, der ved hjælp af kunstig intelligens, AI, og ChatGPT-lignende teknologi gør det muligt at yde personlig og nøjagtig støtte til såvel gartnere som konsulenter i forbindelse med udfordringer i produktionen. Det sker ved at kombinere data fra gartneriets eget produktionsstyringssystem med Kopperts enorme viden om IPM-produktion og dyrkningspraksis generelt, og dermed højnes det gennemsnitlige vidensniveau betragteligt.

GreenTech Awards 2024

Vinderne af GreenTech Awards 2024 blev præsenteret i forbindelse med åbning af messen den 13. juni. Der uddeles priser i to kategorier nemlig Green Tech Concept Award og GreenTech Innovation Award. I alt 47 produkter kæmpede om de prestige­ fyldte priser. De seks nominerede kan ses på www.greentech.nl.

I innovationskategorien gik prisen til Blue Radix – Integrated Autonomous Climate & Irrigation Control, der ligeledes udnytter AI til at detailstyre klima og vanding autonomt. Systemet sikrer præcis styring efter aktuelle forhold og reducerer dermed klimacomputerens arbejde med 80 procent.

Samtidig revolutionerer det hverdagen i væksthuset og resulterer i 5 procent bedre indtjening, 7 procent større udbytte, 10 procent mindre forbrug af vand og gødning og 15 procent mindre energiforbrug ifølge beskrivelsen.

gartner tidende 7-8 | 2024

27

Mere grøn mad i det offentlige Landets kommuner og regioner var indbudt til ’Green Food Summit’ den 29. maj 2024. Stormødet satte fokus på at gøre én mio. daglige måltider i den offentlige sektor væsentligt grønnere.

Malene Helen Haagh Thorball, Dansk Gartneri, mhht@danskgartneri.dk

Munkebjerg i Vejle dannede rammen om stormødet for kommuner, regioner og gartnere fra hele landet. Visionen for mødet var klar, nemlig at gøre det nemmere at få mere dansk frugt og grønt på tallerknerne i det offentlige.

- Timingen for mødet er god. I de kommen­ de år forventes klimavenlige føde­varer at blive en integreret del af strategi- og handlingsplaner i landets regioner og kommuner, fortæller sektorchef Lærke Kirstine Lund, Landbrug & Fødevarer, der i sam­ arbejde med Dansk Gartneri er én af kræfterne bag indsatsen om at øge salget af frugt og grønt.

- Indsatsen giver et åbent vindue for grøntkategorien og de danske gartnere. For selvom den offentlige sektors udbud betyder, at man ikke må favorisere de danske råvarer direkte, så er det alligevel muligt at tilvælge sæsonvarer, lyder det fra Lærke Kirstine Lund, der tager dialogen med indkøbere og køkkener over hele landet.

Tre vigtige gevinster Moderator på stormødet var DR-journalist Nina Munch-Perrin, der styrede deltagerne gennem den grønne dagsorden. Blandt de vigtige overskrifter var økonomi, sundhed og klima. Til at belyse de tre punkter og

28 gartner tidende 7-8 | 2024

blive klogere på, hvordan vi lokalt og nationalt kan rykke bedre sammen, startede dagen med tre oplæg: Tejs Binderup fra Fødevarestyrelsen fortalte indledningsvist, hvorfor de offentlige måltider er en oplagt affyringsrampe for nye, grønne måltidsmønstre. Martin Kristian Brauer, L&F, satte tal på, hvad grønnere mad kan betyde.

Og Christian Bugge, KU, belyste, hvordan et øget forbrug af frugt og grønt kan lette ­klimaaftrykket.

Prisen skal ikke stå alene Derefter var det gartneriernes tur. Mads Pedersen, Nordic Greens, og Dorrit Andersen, Axel Månsson, inviterede til mere samarbejde, men påpegede også, at som det er nu, er prisen afgørende i udbudsrunderne.

- Dette skal der laves om på. Parametre som kort leveringstid og kvalitet skal prio­ riteres højere, da det netop er her, de

Green Food Summit

Regioner, kommuner, grossister og gartnere var samlet til Green Food Summit den sidste onsdag i maj for at styrke samarbejdet med det formål at få mere grønt på tallerknerne i det offentlige, herunder danske sæsonvarer.

danske produkter er stærke, lød det fra de to, der har fingrene plantet solidt i jorden.

Vidensdeling er vigtig Green Food Summit sluttede med en debat om de strategiske udbud og indkøb. Panelet med Jens Nannerup fra Gasa Odense, Helle Steen Petersen fra Nordsjællands Hospital, Ulrich Christensen fra Hørkram og Betina Bergmann Madsen fra Københavns Kommune, debatterede udvalgte emner. Det blev hurtigt tydeligt, at erhvervet og den offent­ lige sektor har for lidt kendskab til hinanden, og at en større vidensdeling er vigtig, hvis måltider med mere grønt skal styrkes.

- Nu er der skabt dialog og momentum, og det er oplagt, at vi fortsætter dialogen hver især ude i kommuner og regioner samt med et Green Food Summit 2, lyder den af­ slutten­­de bemærkning fra Lærke Kirstine Lund. n

• Stormødet med beslutningstagere fra kommuner, regioner, grossister og gartnerier handlede om at bane vejen for mere grønt i de mange offentlige måltider.

• Green Food Summit er en del at projektet ’Den offentlige sektor: Fremtidens vækstmarked’, der sigter mod at øge salget af frugt og grønt.

• Projektet er et samarbejde mellem Dansk Gartneri og Landbrug & Fødevarer.

Næste skridt er at samle indsigter og idéer til en samlet guide, der kan vise både gartnere og den offentlige sektor veje til et styrket samarbejde.

Seeds have been our universe for 100 years

From a small shop to the whole world Our founder Rijk Zwaan would be really surprised to see his company today. After laying the foundations for vegetable breeding with a small seed shop in Rotterdam in 1924, our seeds are now sold in 100 countries.

The further development of our products and the belief in a positive influence on society have shaped the company - always with people at the centre.

Working together with you as partners has made us what we are today. You are an essential part of our success! We would like to thank you and look forward to a continued successful partnership.

100 years Rijk Zwaan

Rijk Zwaan opened a shop for vegetable, flower and plant seeds in Rotterdam 100 years ago and soon began to breed new vegetable varieties himself. Over the decades, subsequent generations have continued his work with great enthusiasm.

60 years Rijk Zwaan Welver

Rijk Zwaan’s first foreign subsidiary was founded in Germany in 1964.

Rijk Zwaan Welver‘s success is based on long-term relationships with partners, customers and suppliers. The corporate culture, which places employees at the centre of its business activities, plays a central role in this.

Celebrate 100 years of Rijk Zwaan with us gartner tidende 7-8 | 2024

29

Efter fem måneders forhandling er den grønne trepart blevet enig om en aftale, som både vil bidrage til at indfri Danmarks 2030-klimamål og sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand.

Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri, bpj@danskgartneri.dk Økonomiministeriet og Colourbox

Regeringen og parterne i den grønne trepart – Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening - opfordrer nu alle Folketingets partier til at bakke op om aftalen og indgå en bred politisk aftale, der respekterer aftalens balancer.

Virkemidlerne er bl.a. en afgift på udledninger fra husdyr, skovrejsning, gødningsregulering og udtagning af lavbundsjorder.

Her kan du læse om de vigtigste elementer i aftalen for landbruget og gartnerierne – hvad der er med i aftalen, og hvad der ikke kom med.

CO2-afgift på landbruget En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr bliver en realitet fra 2030 og vil være den første af sin art i verden.

Der indføres en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 2030 stigende til 750 kr. pr. ton CO2e i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Klimaafgiften vil koste den danske landmand 120 kr. hver gang hans husdyr udleder klimagasser svarende til et ton CO2. I 2035 stiger afgiften 300 kr. pr. ton.

Bundfradraget vil blive beregnet på baggrund af den gennemsnitlige udledning.

Landmanden får herved mulighed for helt eller delvist at slippe for afgiften ved at ­omlægge produktionen eller investere ny klimateknologi.

I 2030 og 2031 tilbageføres provenuet fra CO2e-afgiften på udledninger fra husdyr til en omstillingspulje, der skal understøtte den grønne omstilling.

Landbrug overfor industri Hvis man sammenligner CO2-afgiften på landbruget med den tilsvarende CO2-afgift

Hovedindholdet i Aftale om et grønt Danmark

• Reduktion i udledningen af klimagasser på 1,8 mio. tons CO2e i 2030 • Ny CO2e-afgift på husdyr, som tilbageføres til en omstillingspulje i 2030-2031 • Etablering af Danmarks Grønne Arealfond med 40 mia. kr. nationale midler • Rejsning af 250.000 ha ny skov • Udtagning af 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorder • Mål om mindst 20 procent beskyttet natur • Tilskudsordning på 10 mia. kr. frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse

30 gartner tidende 7-8 | 2024

på industriens udledninger af drivhus­ gasser, kommer man til det resultat, at afgiften indfases senere, er mindre og delvis til­bageføres til erhvervet.

Den grønne trepart har lagt vægt på, at landbruget skal udvikles og ikke afvikles.

Aftalen sætter derfor retningen for et mere bæredygtigt, højteknologisk og arealeffektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode arbejdspladser i hele landet.

Den sene indfasning skal ses i lyset af, at landmændene skal kunne tilpasse sig de nye vilkår, og at beregningsgrundlaget for CO2e-afgiften på udledninger fra husdyr endnu ikke er på plads. Danmark er et foregangsland.

Danmarks Grønne Arealfond For at understøtte omstillingen og omlægningen af det danske landbrugserhverv og arealanvendelsen i Danmark skal regeringen arbejde for at etablere en samlet arealfond. Fonden skal blandt andet yde støtte til skovrejsning på 250.000 ha, udlægning af vådområder på 140.000 ha og strategiske jordopkøb med henblik på jordfordeling mv.

Der afsættes et historisk højt beløb på 40 mia. kr. til indsatserne i Danmarks Grønne Arealfond.

Ny model for skovrejsningen Ifølge aftalen skal der rejses 250.000 ha ny skov i Danmark frem mod 2045. Det svarer

Økonomiminister Stephanie Lose (V) har siddet for bordenden i Den grønne trepart, der efter fem måneders forhandling nåede frem til en aftale i juni, der nu er forelagt Folketingets partier med en opfordring til at bakke op om aftalen.

til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm tilsammen og vil skabe store muligheder for udvikling inden for en del af Dansk Gartneris medlemskreds, nemlig skovplanteskolerne.

Der etableres en national tilskudsordning til privat skovrejsning i Miljøministeriet inden udgangen af 2025 med en som udgangspunkt fast tilskudssats på 75.500 kr. pr ha. Tilskuddet er til sammenligning mere end dobbelt så stort, som det der kan opnås under den nuværende ordning med tilskud til privat skovrejsning.

Tilskudsordningen målrettes, så rejsning af skov i områder, der er særligt udfordrede af et stort kvælstofindsatsbehov, får forrang. Det skal komme det danske vandmiljø til gode.

For at øge den rekreative værdi af skovrejsningen samt hensynet til drikkevands­ beskyttelse er parterne enige om, at regeringen skal arbejde for, at 20.000 ha af den nye skov etableres som bynær statslig skov, der er målrettet drikkevandsbeskyttelse

med medfinansiering fra for eksempel kommuner og vandværker.

Gødning og kalk Med aftalen indføres et tilskud til reduceret gødningsanvendelse på 750 kr. pr. ton CO2e.

Tilskuddet indføres fra 2028 og finansieres med en omlægning af den direkte landbrugsstøtte. De nærmere retningslinjer er endnu ikke udarbejdet.

Ekspertgruppen for en grøn skattereform foreslog i den endelige rapport ”Grøn skatte­reform” fra februar 2024 en CO2eafgift på gødning. Dette element har den grønne trepart valgt ikke at medtage, hvilket er til gavn for både landbrug og gart­ nerier.

Der indføres dog en CO2e-afgift på udledninger fra udbragt landbrugskalk på 750 kr. pr. ton., og afgiften indfases gradvist fra 2028 til 2030. Aftaleparterne har desuden noteret sig, at der pågår et forskningsprojekt om udbringning af landbrugskalk, som eventuelt kan fjerne grundlaget for afgiften.

TOTALLEVER Læs hele aftalen Aftalen om et Grønt Danmark (43 sider) kan læses i sin helhed på Økonomiministeriets hjemmeside www.oem.dk. Her finder du også parternes bemærkninger til aftalen. n

TOTALLEVERANDØR Torvegade 39 . DK-7160 Tørring Egedal power Telefon (+45) 75 80 20 22 . Telefax (+45) 75 80 20rake 33 tværstrigle www.egedal.dk . e-mail: Info@egedal.dk

Effektiv ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer

Egedal plantemaskine type C Plantning af grønsags- og planteskoleplanter

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

MOTORER TIL VINDUESOPLUK · GARDINER BORDE · RENDESYSTEMER · TANDSTÆNGER

Egedal bedformer massano Opsætning af så- og plantebede vha. dobbelt rotor system

Ronni +47 99 20 34 96

Torvegade 39 · 7160 Tørring · Tlf. +45 75 80 20 22 · info@egedal.dk

www.egedal.dk Hammergårdsvej 20 - 8983 Gjerlev / Tlf : +45 86 24 58 83 / rw@dansk-gartneri-montage.dk

DRIVHUS • GARDINER • BORD • RENDESYSTEM • VARME gartner tidende 7-8 | 2024

31

DANSK GARTNERI | Nyheder Emballageforordningen: Frugt og grønt Den 24. april 2024 stemte EU-Parlamentet den endelige tekst til emballageforordningen igennem med forventet ikrafttrædelse fra 2030.

Forslaget til forordningen indeholder som udgangspunkt et forbud mod plast til frugt og grønt under 1,5 kg med lang holdbarhed. Når det senere kommer til beslutningen om, hvilke frugter og grøntsager der skal undtages fra emballeringsforbuddet, kan hver medlemsstat definere sine egne undtagelser.

Den internationale landbrugsorganisation Copa-Cogeca finder det kritisabelt, at forslaget tillader lige så mange regler som lande at eksistere side om side i unionen for det samme frugt- og grøntsagsprodukt. Det er i strid med intentionerne bag EU’s indre marked.

Emnet forventes at blive behandlet på et kommende møde i Ministerrådet. Copa-Cogeca håber på stærke rådskonklusioner, der fordømmer de bestemmelser, der skaber hindringer for den frie bevægelighed for varer.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Nitratdirektivet foreslås lempet Kommissionen har fremsat forslag om ændring af nitratdirektivet.

Forslaget indsætter nye bestemmelser, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at indføre regler, der tillader udbringning af visse typer forarbejdet husdyrgødning på mere end direktivets loft på højest 170 kg kvælstof pr. ha.

Forslaget vil tillade udbringning med op til 270 kg kvælstof pr. ha fra forarbejdet husdyrgødning, der går under betegnelsen RENURE (Recovered Nitrogen from Manure). Den forarbejdede husdyrgødning er i sine kemiske egenskaber sammenlignelig med kunstgødning og er af EU’s forskningscenter vurderet til at reducere risikoen for udledning af nitrat til vandmiljøet sammenlignet med husdyrgødning.

EU’s naturplan endelig vedtaget

Efter lang tids tovtrækkeri har de 27 miljøministre i Rådet nu endelig vedtaget forordningen om naturgenopretning, der er den første af sin slags.

Formålet med forordningen er først og fremmest at indføre foranstaltninger til genopretning af mindst 20 procent af EU’s land- og havområder senest i 2030 og alle økosystemer, der har behov for genopretning, senest i 2050.

For planteskolebranchen er det imidlertid også værd at bemærke, at forordningen vil sikre, at der ikke bliver noget nettotab på grønne arealer i byerne og trækronedækningsgraden indtil udgangen af 2030. Dertil kommer, at medlemsstaterne også skal hjælpe til med at plante mindst 3 mia. yderligere træer inden 2030 på EUplan.

I henhold til de nye regler skal medlemslandene planlægge fremad og indsende nationale genopretningsplaner til EU-Kommissionen, som viser, hvordan de konkret vil opfylde målene i forordningen.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Miljø- og klimateknologi 2025

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening har på et møde den 10. juni 2024 med Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri mundtligt skitseret en ny model for betalingen af den fremtidige kommunale rottebekæmpelse.

Den nye model tager først og fremmest sigte på at mindske arealbetalingen for store ejendomme med mange kvadratmeter under tag såsom væksthusgartnerier. Modellen, der fortsat er under udarbejdelse, forventes sendt i høring inden sommerferien.

Dansk Gartneri har deltaget i et dialogmøde med Landbrugsstyrelsen om Miljø- og klimateknologi, som forventes genåbnet i efteråret 2025.

Miljø- og klimateknologiordningen åbner mulighed for, at gartnerier kan søge tilskud til investeringer i ny miljø- og klimateknologi inden for fokusområderne energibesparelser og reduceret forbrug af pesticider og næringsstoffer. Ordningen er etableret efter dansk beslutning, men finansieres 100 procent af EU-midler.

I den seneste ansøgningsrunde under Miljø- og klimateknologi, som sluttede først i 2024, har gartnerier, planteskoler og frugt og bæravlere søgt om tilskud på 50 mio. kr. Det er mere end i tidligere år.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Betaling for bekæmpelse af rotter

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

32 gartner tidende 7-8 | 2024

Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri Michael Kongstand Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

DANSK GARTNERI | Nyheder Udsigt til billigere generationsskifter

GUDP åbner ny ansøgningsrunde

Regeringen har den 20. juni 2024 lanceret sit udspil til et stærkere erhvervsliv, der omhandler sanering af erhvervsstøtte og en række nye initiativer, som skaber mere attraktive rammevilkår for dansk erhvervsliv.

De initiativer i regeringens udspil, som umiddelbart vurderes at kunne få størst positiv betydning for gartnerierhvervet, er følgende: • Et permanent løft af F&U-fradraget til 120 procent for at øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling.

• En nedsættelse af afgiftssatsen for bo- og gaveafgiften fra 15 procent til 10 procent ved overdragelse af virksomheder til næste generation.

• Bedre muligheder for ejendomsvirksomheders succession.

Regeringens udspil ”Et stærkere erhvervsliv” kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside www.em.dk.

Årets anden ordinære ansøgningsrunde i GUDP er netop åbnet og med den også tre særpuljer til henholdsvis biosolutions, klima­ venlige fødevarer, fødevaresystemer og alternative proteiner samt reduktion af madspild. Ansøgningsfristen er den 29. august 2024.

Læs mere om ansøgningsrunden på www.gudp.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Minivådområder Ansøgningsrunden for minivådområder er åben frem til og med den 30. september 2024.

Når du anlægger et minivådområde, er du med til at forbedre kvaliteten af vores havmiljø ved at mindske udledningen af kvælstof til kysterne. Tilskuddet er på 100 procent af udgifterne.

Læs mere om tilskud til etablering af et minivådområde på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

EU’s forbudsliste mod invasive arter EU’s forbudsliste mod ikke-hjemmehørende, invasive arter opdateres hvert andet år. Næste politiske møde med afstemning om en eventuel udvidelse forventes sidst i 2024.

Blandt kandidaterne til listen, som er klar til politisk stillingtagen, er blandt andet pampasgræs (Cortaderia sollona), der dyrkes kommercielt i store dele af EU. Derudover er vandrende jøde (Tradescantia fluminensis) til drøftelse i det videnskabelige forum.

Miljøministeriet har givet tilsagn om, at Danske Planteskoler/ Dansk Gartneri vil blive hørt, inden den politiske afstemning finder sted sidst på året.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Mere attraktivt for unge at tage fritidsjob

Nul kroner i indfødningstarif Elproducenter har siden den 1. januar 2023 betalt indfødningstarif på enten 0,3 eller 0,9 øre pr. kWh, afhængigt af hvilket geografisk område anlægget ligger i. Tariffen er elproducenternes bidrag til at dække en del af omkostningerne til transmissionsnettet. Tariffens størrelse er bestemt af et skøn fra Energinet af, hvor meget strøm der bliver produceret og forbrugt, og hvor meget der rammer transmissionsnettet.

Det har nu vist sig, at Energinets skøn for mængden af energi, der rammer transmissionsnettet, har været for højt, og derfor sættes tariffen nu til 0 kr. fra den 1. juli til udgangen af 2024.

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

Energiledelse og energi- og klimasyn De nye regler følger af det omarbejdede EU-direktiv om energi­ effektivitet samt aftalen om en grøn skattereform for industri m.v.

Formålet med energi- og klimasyn er at kortlægge virksomhedernes energiforbrug og CO2-udledninger med henblik på at identi­ ficere energibesparelser.

Regeringen har fremlagt et nyt udspil, der skal give unge bedre mulighed for at tage et fritidsjob.

Med udspillet lægger regeringen op til at give unge under 18 år en skattelettelse ved at fjerne arbejdsmarkedsbidraget for dem. Samtidig skal reglerne på området opdateres, så det bliver lettere for arbejdsgivere og foreningsliv at tilbyde unge et arbejde.

Læs mere om regeringens udspil på Økonomiministeriets hjemmeside www.oem.dk.

Er din virksomhed omfattet?

• Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 85 TJ i de foregående tre år skal indføre certificeret energiledelse. Kravet om energiledelse kan opfyldes med et miljø­ ledelsessystem suppleret med en energigennemgang.

• Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug på over 10 TJ i de foregående tre år skal gennemføre et energisyn hvert fjerde år. Energisyn skal udføres af en energi- og klimasynsudførende virksomhed.

• Virksomheder, der er underlagt krav om energiledelse eller energi­syn, er også underlagt krav om at udføre klimasyn. Klimasyn i forbindelse med energiledelse skal udføres særskilt af en energi- og klimasynsudførende virksomhed.

De nye regler træder i kraft den 1. juli 2024, og Dansk Gartneri anbefaler, at man kontakter sin energirådgiver og afklarer, om ens gartneri er omfattet.

Bjarne Pugholm Johansen, bpj@danskgartneri.dk

Silas Berthou, sber@danskgartneri.dk

gartner tidende 7-8 | 2024

33

TEMA | Vækstregulering

Vækstregulering virker fremadrettet For meget vækst giver skygge i æbletræer, reducerer farven på frugten, øger beskæringsarbejdet og giver færre blomster.

Vækstregulerende tiltag sættes ind forebyggende.

Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk Maya Bojesen og Annemarie Bisgaard

Brugen af vækstreducerende grundstammer er ikke altid nok til at holde væksten på det ønskede niveau. Rodbeskæring, stammesnit, reduceret vanding i løbet af sommeren og kemisk vækstregulering er metoder til at kontrollere væksten.

Alle former for vækstregulering virker udelukkende fremadrettet. I en flerårig kultur som kernefrugt planlægges mange tiltag på grundlag af den foregående sæson. Det gælder altså om både at huske på den foregående sæson og at være forudseende. De tiltag, som udføres det ene år, påvirker ikke bare resultatet i den indeværende sæson, men også næste år.

34 gartner tidende 7-8 | 2024

Blomsterdannelse I kernefrugt dannes blomsterknopperne om sommeren året før selve blomstringen.

Processen påvirkes i høj grad af vækst­ niveauet. Blomsterknopdannelsen er afhængig af bladenes produktivitet, derfor skal der lys til bladene, for at der bliver dannet blomsterknopper.

Desuden har tidspunktet, for hvornår skudvæksten afsluttes, betydning for, om en knop udvikles til en blomsterknop. Der er størst sandsynlighed for, at en knop udvikler sig til en blomsterknop, hvis knoppen dannes relativt tidligt på sæsonen.

Hvis skudvæksten er kraftig, vil der være for kort tid til, at der kan dannes en blomsterknop. Det er derfor ønskeligt, at væksten stopper midt på sommeren, så træet har hele sensommeren til at danne blomsterknopper. Dette er en væsentlig grund til at sætte ind med tiltag som stimulerer vækstafslutning i juli, idet det øger

Mange af de tiltag, der udføres i kernefrugt, påvirker resultatet både i den indeværende sæson og det næste år. Væksten det ene år har betydning for mængden af blomster det følgende år.

sandsynligheden for, at der dannes flere blomsterknopper.

Netop nødvendigheden af dannelsen af blomsterknopper er årsagen til ikke fuldstændigt at stoppe gødningstilførslen til træer i for kraftig vækst. Det er klart, at overdreven gødningstilførsel kan give for kraftig vækst, men da træerne har brug for næring til at danne blomsterknopper – og frugtsætning er med til at kontrollere væksten – hjælper det ikke at fjerne gødningen helt fra træerne for at mindske væksten.

Kontrolleret tørkestress Når træernes rodsystem og mulighed for at optage vand og næring begrænses, reduceres væksten i den del af træet, som er over jorden. Dette udnyttes ved rodbeskæring og reduceret vanding, også kaldet kontrolleret tørkestress.

- Det er primært sidst på vinteren, når det er til at færdes i plantagen, at der rodbeskæres. Der kan også rodbeskæres om sommeren, men det gøres altid mere forsigtigt. Lige før, under og efter blomstring samt efter høst, hvor træerne skal bruge rødderne til at opsamle næringsstoffer, rodbeskæres kun undtagelsesvist. Hvor hårdt der skal rodbeskæres, reguleres ved afstand fra træet, om der rodbeskæres på begge sider eller kun den ene side, om der bruges skrå kniv eller lige kniv, m.m.

- Hvis der er etableret drypvanding, kan reduceret eller ingen vanding i perioder i sommerhalvåret bruges til at hæmme ­væksten.

Disse to metoder til vækstregulering kan give mindre frugtstørrelse. Dette kan udnyttes i de sorter, hvor frugterne efter forbrugernes præferencer er for store.

Stammesnit Stammesnit mindsker vandtransporten fra rødderne til toppen af træet. Stammesnit kan udføres indtil cirka tre uger før blomstring. Fordelen ved stammesnit er, at det er et meget selektivt indgreb, hvor man kan behandle præcist de træer, som har behov for det, lige så kraftigt som det skal være. Det er imidlertid ikke noget, som er overkommeligt at praktisere på store arealer. Hvor kraftig virkning, der ønskes, kan varieres på utallige måder. For eksempel kan der laves flere snit i træet.

På træer, hvor det kun er toppen, som ­vokser meget kraftigt, kan der laves stammesnit i den øverste del af træet.

Kemisk regulering Aktivstoffet i vækstretarderingsmidlerne Regalis Plus og Kudos er prohexadioncalcium. Det er ikke i sig selv hormonlignende, men det hæmmer dannelsen af hormonet gibberellin i træet. Gibberellin har betydning for cellestrækningen. Når cellerne ikke kan strække sig, bliver slut­ resultatet kortere skud.

Behandlede træer har det samme antal skud, som hvis de ikke var blevet behandlet. Selvom aktivstoffet – og mængderne af det – er præcist det samme i de to produkter, er Regalis Plus godkendt i både æbler og pærer, mens Kudos kun er godkendt i æbler. Udenlandske forsøg har vist, at aktivstoffet hæmmer dannelsen af blomsterknopper i pærer, så i praksis anbefales det ikke i pærer.

Regalis Plus og Kudos virker kun lokalt i træet, og det virker kun den sæson, det

bruges. Midlerne bruges fra under blomstring til juni, når skuddene har mest tilvækst. Behandling skal ske forebyggende – det vil sige ved forventning om for lange skud. ­Ligesom de øvrige tiltag kan en behandling ikke krympe skud, der allerede er blevet for lange. Selvom behandlingen giver kortere skud, er det ikke ensbetydende med, at der dannes flere blomster­ knopper. n

Stammesnit kan varieres på mange måder.

Erfaringen er, at det skal gøres ret drastisk, for at det har tilstrækkelig virkning.

Kemisk vækstregulering med Regalis Plus/Kudos hæmmer strækningsvæksten, så der bliver kortere afstand mellem bladene.

Resultatet er mere kompakte skud.

Rodbeskæring og reduceret vanding er tiltag, som frugtavlerne bruger for at mindske tilvæksten i den del af træet, som er over jorden.

gartner tidende 7-8 | 2024

35

Elstar plantet på den nye grundstamme G11 i Holland, hvor genplantning er udbredt. G11 ser ud til at være sundere ved genplantning end M9.

Dårlig brydning af knopper kan have betydning for væksten og udbyttet i træerne i resten af træernes levetid. Tilbageskæring i planteåret anbefales for at undgå bare grenstykker.

Virkninger på

vækst

Mange forskellige faktorer er bestemmende for vækstniveauet i frugttræer. Det er lettere at håndtere træer, som vokser for kraftigt end træer i for svag vækst.

Maya Bojesen, HortiAdvice, og Jan Peeters, Fruitconsult, myb@hortiadvice.dk Maya Bojesen

Når en plantage etableres, træffes en ­række valg, som påvirker træerne i hele omløbstiden. Nogle forhold er givne og ­ kan kun til en vis grad påvirkes. De dyrkningsmæssige tiltag er man til gengæld selv herre over.

36 gartner tidende 7-8 | 2024

Grundlæggende forhold Når beliggenheden vælges, følger betydningen af forhold som lokalklima og topografi med. Nogle lokaliteter er mere udsat for frost i blomstringen, og det er et af de forhold, som det dels er sværest at forudsige, hvornår vil indtræffe, dels er svært rigtigt at gøre noget ved. Hvis plantagen er vindudsat, kan der plantes læhegn, og der kan lægges dræn, hvor der er behov for det.

Jordtype og jordbundsforhold er også noget, der har stor indflydelse på træernes trivsel.

Genplantning eller plantning på frisk jord har stor betydning for væksten i træerne.

Netop fordi der allerede er etableret læhegn, markveje, dræn og måske lagt drypslanger ud, er det oplagt at plante på arealer, hvor der før stod frugt, men det kan ofte ses på tilvæksten.

Mange valg Ved beslutning om valg af sort, grundstamme og eventuel mellemstamme følger også forventning om vækstniveau med. Der er forskel på sorternes vækst, og det er ofte på det grundlag, at valget af grundstamme træffes.

Træformen har noget at sige i forhold til, om væksten skal fordeles på én eller flere toppe. Planteafstanden har betydning for væksten: Træer, som står på lille planteafstand, skal konkurrere mere, og det giver mindre vækst. Plantedybden har også

betydning: Jo dybere, der plantes, jo mindre effekt ses af den væksthæmmende egenskab af grundstammen. De fleste, som har set et rodægte træ, kender betydningen af plantedybde og grundstamme.

Nogle steder er det ikke muligt at etablere drypvanding, og så er der ikke tale om et valg som sådan, men vandingsmulighed har absolut en afgørende rolle for væksten.

Det har tilførsel af kompost og gødning også.

I forbindelse med plantning er det vigtigt at beskære træerne korrekt. Tilbageskæring af grenene sikrer brydning. Hvis der ikke skæres tilbage, risikeres nøgne, u­produktive grenpartier. Selvom grene kan udskiftes, vil det have betydning resten af træets levetid at komme godt fra start.

Bremse og speeder Som regel er det enklere at bremse træer i for kraftig vækst fremfor at få skub i træer i for svag vækst. Træer i for kraftig vækst håndteres med praktiske tiltag som rodbeskæring, stammesnit, reduceret vanding og eventuelt suppleres med vækstretarderingsmidlerne Regalis Plus/Kudos.

Frugtsætning vil også være medvirkende til at dæmpe væksten. Det gælder om at have

en god balance mellem vækst og frugtsætning.

Træer i for svag vækst giver ofte anledning til en anden type hovedbrud end ved for kraftig vækst. For dårlig tilvækst kan skyldes mange ting: Jordtræthed, sygdomme, angreb af mosegrise, nematoder eller andre skadedyr for bare at nævne noget.

Ofte sætter træer i svag vækst for mange blomsterknopper i forhold til vitaliteten.

Det kræver i så fald ekstra beskæring og udtynding at forebygge for lille frugtstørrelse og samtidig få skabt vitalitet.

Samtidig skal der mere opmærksomhed på vanding, gødning, kompost med videre. For lille vækst er særlig problematisk i unge træer, da det så er svært få træerne til at nå fuld volumen og maksimalt udbytte. n

Brug af kompost og dobbelt drypslange hos en hollandsk frugtavler kan have afgørende betydning for træernes vækst.

HAR DU BEHOV FOR KØL

• Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

• Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Mangler du storkasser?

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld.

Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

gartner tidende 7-8 | 2024

37

TEMA | Vækstregulering

Alternativer til kemisk vækstregulering I GUDP projektet Optipotte arbejdes der på at finde alternative strategier og lavrisikomidler, der kan erstatte eller supplere de kemiske vækstreguleringsmidler

Anne Krogh Larsen, HortiAdvice, akl@hortiadvice.dk

Projektet, der også er støttet af Produk­ tions­afgiftsfonden for frugt og gartneri­ produkter, indeholder demonstrationer af alternativer til den kemiske vækstregulering. Demonstrationerne gennemføres i samarbejde med fem gartnerier og bruges til at identificere og fremvise alternative strategier til kemisk vækstregulering.

Positivt resultat Der blev i februar/marts 2024 gennemført en demonstration i akeleje. Demonstra­ tionen, der byggede på erfaringer fra tidligere demonstrationer, havde til formål at vise, hvordan væksten af akeleje blev påvirket af ugentlige sprøjtninger med forskellige bladgødninger og biostimulanter som Loker SA, Kriss, Flocone og HC magne­ sium. Baggrunden for at inddrage disse bladgødninger var, at de tidligere havde vist en effekt på plantevæksten.

I dette års demonstration i akeleje så vi, at Loker SA (0,4% + Silwet Gold) havde tydelig

effekt på plantevæksten. Efter de første fire uger var der ingen effekt af de afprøvede produkter, men efter 4-5 ugers behandling blev det tydeligt, at sprøjtningerne med Loker SA påvirkede plantevæksten.

Efter gentagne sprøjtninger med bladgødningen Kriss (0,25%) så vi ingen påvirkning af planterne, men ved at kombinere Loker SA (0,4% + Silwet Gold) med Kriss (0,25%), vurderede vi, at planterne blev lille smule mere kompakte end behandlingen med ­Loker SA (se foto).

De seneste to års arbejde med alterna­tiver til kemisk vækstregulering har vist, at de

Fra venstre ubehandlet, Kriss + Silwet Gold, Loker SA+ Silwet Gold og Loker SA+Kriss+ Silwet Gold. Kriss havde ingen indflydelse på plantevæksten, mens behandlinger med Loker gav en mere kompakt plantevækst i denne demonstration.

38 gartner tidende 7-8 | 2024

Tak til

• Gartneriet Pedersen for plantemateriale og pasning af planterne.

• JU, Beder for lån af multibom samt for plantemateriale og pasning af planterne.

To sorter af akeleje (lyserød og blå). Til venstre ubehandlet plante, til højre plante, der har været behandlet med luft. Luftbehandling resulterede i mere kompakte planter.

alternativer midler, der har været med i Optipotte-demonstrationerne, kan ikke ­erstatte kemiske vækstreguleringsmidler.

Effekterne er ustabile og ikke reproducerbare, og de er stærkt afhængige af plante­ art, sort, vækstkraft, årstid og klimaforhold/dyrkningsforhold. Årsagen er, at de alternative midler i modsætning til de kemiske vækstreguleringsmidler ikke eller kun i meget ringe grad ­påvirker syntesen af gibberellin. Effekten, af de alternative midler, vi har haft med i demonstrationerne, vurderes til at skyldes en stresspåvirkning.

Vækstregulering med luft Der kan sagtens være produkter, der i nogle kulturer resulterer i mere kompakte planter. Der kan også være produkter, der kan indgå i en strategi og føre til et redu­ ceret forbrug af kemiske vækstreguleringsmidler. Gennem demonstrationerne er det dog også blevet tydeligt, at de alternative produkter ikke kan stå alene. Det bliver nødvendigt at inddrage forædling, sortsvalg, mekanisk vækstregulering, morgendrop, additiver med mere, hvis forbruget af kemiske vækstreguleringsmidler skal reduceres. Der skal ude i gartnerierne

Supertif ND/NDH No Drain, Flow Regulated Online Drippers Vandingsanlæg Operating guidelines

udarbejdes strategier, der bygger på flere forskellige metoder.

I foråret 2023 blev der udført en demonstration, hvor planterne blev udsat for en luftpåvirkning. Formålet var at se, hvordan luftstrøm (vind) påvirkede plantevækst og plantesundhed. Demonstrationen viste, at akeleje behandlet en gang i timen med en vindhastighed på 2,2-2,8 m/s målt ved topskuddet blev mere kompakte end ubehandlet (se foto).

I denne demonstration var der ingen tegn på skader ved behandling med vind. n

Tekniker med branchekendskab, søges til værksted, montage og service

Three raised port outlets:

Din professionelle vandingspartner Scangrow leverer professionelle løsninger inden for alle former for vandingsanlæg, vi beregner og dimensionerer optimale løsninger for den professionelle gartner.

Et vandingsanlæg fra Scangrow er en investering i fremtiden.

Gødningsblandere, drypvanding, rør, slanger og fittings.

SG-M50 - få kontrol med vandingerne, hvor som helst…når som helst.

Conic - matches 2 and 4-way branching adapters SLB - Straight barbed outlet (2,2, 3,1 lph drippers only), fits 3x5 mm microtubes SOL - 90˚ barbed side outlet (1,6, 2,2, 3,1 lph drippers only), fits 3x5 mm microtubes Available in two models: Supertif ND (No-Drain): Sealing pressure: 0,15 bar Flow rates: 1,1, 2,2, 3,85, 7,8 lph Operating pressure range: 0,7-3,5 bar Supertif NDH (No-Drain High): Sealing pressure: 0,35 bar Flow rates: 1,6, 3,1, 8,0, 11,0 lph Operating pressure range: 1,2-3,5 bar

www.scangrow.dk scangrow@scangrow.dk Telefon 47 38 00 42

Like the standard Supertif dripper, the Supertif ND (no-drain) and Supertif NDH (no-drain, high pressure) both deliver

Scangr - så behøvow kun at haner du dle et sted.

consistent flow rates for long run lengths and sloping terrain. The Supertif ND / NDH drippers have the self-activating flushing mechanism to provide excellent clog resistance.

The Supertif ND and Supertif NDH drippers have the added feature of built-in no-drain diaphragms, eliminating the draining of water when the system is shut off. The drippers are an ideal choice for pulse irrigation and as master drippers in loop systems. gartner tidende 7-8 | 2024

39

Hold produktionslinjen ren Det er nemmere at holde rent end at gøre rent. Det gælder også i vaskerier til gulerødder og andre rodfrugter.

God hygiejne reducerer desuden risikoen for smitte med patogener rundt i produktionslinjen.

Pernille B. Kynde og Lene Christensen, HortiAdvice, pbk@hortiadvice.dk Skals Machinery A/S og Pernille B. Kynde

Et nyt projekt om holdbarhed i rodfrugter blev søsat i august sidste år. Projektet med titlen OptiClean fokuserer på håndtering og hygiejne ved vask og pakning af rodfrugter.

Under vask og polering af gulerødder kan cellerne i skrællen gå i stykker, og der kommer mikroorganismer i vaskevandet, som typisk genbruges. Det hele starter således i vaskeriet og fortsætter derefter i forsyningskæden, hvor holdbarheden afkortes med risiko for madspild.

Målet med OptiClean er at øge holdbar­ heden af vaskede rodfrugter med minimum 7-10 dage og dermed nedbringe madspildet.

Det første åbne møde om projektet blev holdt sidst i maj 2024, hvor der var fokus på mikroorganismer og hygiejne i produktionslinjen.

Biofilm Med levende produkter følger en masse organisk materiale. Det organiske materiale sætter sig som en biofilm mange steder på produktionslinjerne. I biofilmen er der gode forhold for forskellige mikroorganismer til at leve og formere sig. Hurtigt kan der blive tusindvis af mikroorganismer, hvis der ikke er fokus på hygiejnen. Mikroorganismer, der har boet i biofilm i længere

tid, vil også ændre sig, så de er sværere at komme af med.

Derfor er der i projektet meget stort fokus på hygiejne, så det er muligt at få vasket biofilmen af og komme de mikroorganismer, der er årsagen til dårlig holdbarhed i frisk frugt og grønt, til livs.

Det kan eksempelvis nævnes, at det er næsten umuligt at få en børstevasker gjort helt ren. Og hvordan er det med den svejsning, der ikke er helt så god, som den burde være, og røret, der har så skarpt et sving, at vaskevandet ikke rammer alle kanter, spurgte de forskere, der arbejder med projektet. Alt det kaldes ’hygiejnisk design’, som bør overvejes grundigt i enhver produktion med rodfrugter.

Rådfremkaldende - Hygiejne er vigtigt, fordi det ofte er krydskontaminering, der er problemet i forhold til holdbarhed. Det er ikke bare én mikro­ organisme, der er årsagen, men ofte et samspil af mange, nævnte Merete Edelenbos, der er projektleder i det store projekt fra AU Food.

- I projektet tager vi mikrobiologiske analyser på de svære steder, bl.a. på børstevaskeren, i hydrokøleren og i stillestående vand. Når resultaterne er i hus, og vi ved, hvad der er i prøverne, kan der arbejdes målrettet mod de pågældende mikroorganismer. Forventningen er, at der er mange tusinde forskellige organismer, men at det kun er en halv snes stykker, der har betydning for gulerodens sundhed, sagde Merete Edelebos.

- Den store udfordring er at forstå sammenhængen mellem mikroorganismer. Fjerner man en type, viser det sig ofte, at der kommer en ny mikroorganisme og laver en ny og anden ligevægt. Vi vil gerne af med de skadelige, men beholde de gavnlige mikroorganismer, understregede hun.

Afprøvning af UV-lys kan bruges til hygiejnetræning og opfølgning.

40 gartner tidende 7-8 | 2024

Høj hygiejne i vaskeprocessen af rodfrugter er vigtig for at undgå biofilm med mikro­ organismer, som påvirker produktets holdbarhed. I projektet OptiClean undersøges forskellige steder i proceslinjen for mikro­organismer.

Rengøring er ikke spildtid Konsulent Annette Larsen fra den tekno­ logiske rådgivnings- og servicevirksomhed Force Technology, som er partner i projektet, kom med råd til, hvordan man kan optimere hygiejnen i produktionen.

- Rengøring er faktisk den vigtigste proces.

Den er ikke spild af tid. Prøveudtagning med ATP-metoden, som er en hurtig­test, der måler alt organisk materiale, er en måde at se, hvordan niveauet er og dermed lave risikovurdering og/eller en validering af rengøringen, fortalte Annette Larsen, hvis kæphest er hygiejnisk design.

Hun har derfor stort fokus på kravspecifikation ved indkøb af nye maskiner.

- Det kan være for dyrt at købe billigt. Muligheden for at kunne gøre rent skal være et vigtigt punkt, når man beslutter sig for en ny maskine til produktionslinjen, understregede hun og opfordrede producenter til at få styr på hygiejnen. Det betaler sig. n

OptiClean

• Projektperioden er august 2023-december 2025.

• Projektet støttes af GUDP (Grønt udviklings- og demonstra­ tionsprogram) med 5,5 mio. kr.

• Samarbejdspartnere er Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Gammel Estrup Gartneri, Limfjords Danske Rodfrugter, Wyma Denmark, Arrow Lake, GASA Odense Frugt – Grønt A.M.B.A og FORCE Technology.

Udnyt planternes vækstpotentiale YaraTera™ - det bedste grundlag for dine planter. Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning.

•

Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg

•

NPK-gødning til alle kulturer

•

Specialgødning tilpasset kulturen og vækststadiet

FÅ EN OPTIMAL GØDNINGSPLAN Kontakt vores gødningsog vandingsspecialist Niels Holmenlund, på +45 22 21 93 05 for en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.

Besøg yara.dk og få mere information gartner tidende 7-8 | 2024

41

Konfirmationspenge lagde grundstenen

Jens Kristian Kjeldahl, Brdr. Kjeldahl I/S, viste engageret rundt i løgmarkerne, da Avlerforeningen af Danske Spiseløg holdt ukrudtsmarkvandring. Her i en mark med såløg af sorten Centro dyrket på brede bede med ni rækker. I baggrunden den grønne safaribus til turisttransport.

Brødrene Kjeldahl driver Samsøs største virksomhed med mange forretningsgrene, herunder specialafgrøder som løg, kartofler, frugt og asparges. Det hele begyndte med investerede konfirmationspenge.

Annemarie Bisgaard

- Det lå ellers ikke i kortene, at vi skulle være i landbruget. Vores far var ikke landmand, men var opvokset på et husmandsbrug. Det var ingen dans på roser, så han mente ikke, at vi skulle gå samme vej, fortalte Jens Kristian Kjeldahl på Avlerforeningen af Danske Spiseløgs årlige ukrudtsmarkvandring den 6. juni 2024.

Virksomheden Brdr. Kjeldahl I/S i Nordby på Samsø blev stiftet i 1988 af brødrene Jens Kristian og Søren Peter Kjeldahl, der startede med dyrkning af mange forskellige grøntsagskulturer. I dag har de øens største grøntsagsproduktion med bl.a. 105 ha løg og 150 ha kartofler, der sælges til Salling Group, primært 550 Netto butikker.

En mindre del af løgene går til eksport.

Opsparing fra barnsben - I stedet lærte han os som børn at spare op og sætte penge i banken. Konfirmations­ pengene på 10.000 kr. blev investeret i Jyske Bank aktier, der i løbet af få år voksede til 70.000 kr., som igen blev investeret i Danske Bank aktier, så beløbet tredobledes. Senere havde vi held med investering i schweizerfranc, så da vi købte den første

42 gartner tidende 7-8 | 2024

ejendom i Nordby, var der 400.000 kr. til en udbetaling. Hertil kommer, at pengene fra en børneopsparing rakte til investering i det første markvandingsanlæg, sagde Jens Kristian Kjeldahl om starten på den rejse, som de to brødre har taget i fællesskab gennem de seneste 36 år.

Brdr. Kjeldahl er øens største virksomhed med mange forretningsgrene som landbrug med specialafgrøder og eget pakkeri, entreprenørvirksomhed, vognmandsforretning, maskinværksted, synshal, betonværk og Samsøs Redningskorps.

- Søren Peter og jeg har arbejdet meget og taget mange beslutninger i årenes løb. I starten dyrkede vi mange forskellige kulturer, men hen ad vejen har vi specialiseret os i færre. I 1993 tog vi skridtet til selv at pakke grøntsager og heraf fulgte, at vi også selv begyndte at sælge varerne. Det var en vigtig beslutning, understreger Jens Kristian Kjeldahl og tilføjer, at produktionen er GlobalG.A.P. certificeret.

Eget pakkeri I 1998 flyttede brødrene fra gården i Nordby til den nuværende ejendom lidt syd for

Jens Kristian Kjeldahl, der er formand for løgavlernes forening, driver sammen med sin bror Samsøs største virksomhed med mange forretningsgrene i form af landbrug, grøntsagsproduktion, frugtplantage, entreprenør- og transportvirksomhed, synshal, betonværk og garageanlæg, maskinværksted samt øens redningsstationer. byen, hvor de byggede tre haller, som siden er udvidet med mange flere til tørring, pakning, håndtering og administration i takt med det stigende behov.

- Vi har også investeret i masser af udstyr og teknologi, bl.a. en robot til palletering.

Det har været dyre men nødvendige investeringer, for at virksomheden kunne vækste sammen med salget, og for at produktionen kunne strømlines og drives rationelt. Efterhånden som landbruget bliver mere og mere højteknologisk, bliver vi afhængige af, at teknikken virker men også mere sårbare, sagde Jens Kristian Kjeldahl, der i flere omgange har regnet på, om den

manuelle løgsortering burde suppleres med en optisk sorteremaskine.

- Indtil videre har vi konkluderet, at vi er for små til den. Godt nok skal man optimere i alle led, men inden en investering, skal det overvejes, om flaskehalsen blot flytter til et andet sted, påpegede Jens Kristian Kjeldahl. Han roste samtidig sine med­ arbejdere for hele tiden at være punktlige med produktion, forarbejdning, pakning og ekspedition, så tidsplanen overholdes i forhold til færgefarten fra øen.

Stikløg og såløg Udendørs gik turen rundt fra mark til mark på den nordlige del af øen i Kjeldahls traktortrukne grøntsagssafaribus. Der blev set på stikløg, såløg og økologiske planteløg.

- De 105 ha løg er fordelt på 85 ha såløg og 20 ha stikløg. 70 procent er gule, 30 procent er røde. Alle løg dyrkes på brede bede á 320 cm bredde. I stikløgene er der 10 rækker pr. bed, det giver 600.000-700.000 planter pr. ha. Vi har indrettet maskinerne efter bedbredden, bl.a. har vi en hjemmebygget løglægger med en kapacitet på ca. 10 ha pr. dag samt to brede frilæggere og to aftoppere, fortalte Jens Kristian Kjeldahl, mens der blev kigget på stikløg af de sene sorter ­Corrado og Herkules lagt 15.-17. april. ”Wir schaffen das” Kjeldahl har fra i år lejet 50 ha frisk løgjord, hvor der de næste fem år tages 10 ha ind årligt til løg. Der var ingen vandingsmulighed på arealet, og derfor har brødrene trukket en ny vandledning på halvanden kilometer.

- Uden vand, ingen løg, så vi siger ligesom den tidligere tyske kansler Angela Merkel ”Wir schaffen das” (”Vi klarer det”/red). Det er bare at gå i gang med at grave, smilede den fortællelystne løgformand, som i år havde sået rødløgsorterne Red Tide og Red

Ray på den friske jord, der lige som al anden jord på Samsø er meget uensartet.

- Kunsten er at lave både jordbehandling og såning i den rigtige dybde på uensartet jord. Her er der pløjet med jordpakker efter­ fulgt af rotorharvning, hvilket gav et fornuftigt såbed, sagde den samske løgavler, der har anvendt ukrudtsmidlerne Fenix og Stomp plus Lentagran, Matrigon og Focus Ultra. Nogle af udfordringerne i denne mark er græsukrudt, bl.a. rajgræs, enårig rapgræs og kvik. Løgene var lidt svære at få i gang, så derfor er der udbragt mangan to gange.

Nyt om midler Forsøgsleder Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, ridsede undervejs situationen op for eventuelle nye ukrudtsmidler til løg.

- Der er søgt om godkendelse af Basagran (bentazon), som er blevet tilladt med to behandlinger i Sverige. Det er et godt middel i forhold til kamille, hundepersille og måske også stolthenrik, men det skal doseres rigtigt i forhold til vejrudsigten, fordi midlet kan lave ravage under de forkerte forhold, sagde Peter Hartvig.

- I Tyskland og England arbejder man på at få jordmidlet Nortron (ethofumesat) godkendt til løg. Det middel er vi også interesseret i, men vi vil nok aldrig kunne få det godkendt med samme dosering. Med hensyn til Stomp nærmer vi os tidspunktet, hvor det middel skal revurderes igen. Hvilken vej pilen peger, vides ikke, men det vil være et stort tab, hvis Stomp ikke godkendes, lød det fra Peter Hartvig, der benyttede lejligheden til at slå fast, at Boxer er et oplagt middel som en del af strategien i løg, bl.a. mod sort natskygge. Det viser svenske forsøg.

Flammebehandling i øko-løg Ud over de mange konventionelle løg prøve­dyrker Kjeldahl også 1,2 ha økologiske løg på lejet jord. Her blev flamme­ behandling demonstreret af Envodan i speedlingplanter af sorten Hylander ­plantet i anden uge af april. Øko-løgene var i for­vejen striglet og radrenset to gange, luget en gang med lugevogn og en gang med hakkejern, men der var stadig ukrudt at komme efter.

Envodan har i samarbejde med en tysk avler udviklet en rækkebrænder, der spreder flammen og brænder ukrudtet både inde i rækken og imellem rækkerne. Løgene skal være 15-20 cm høje, for at de ikke tager skade, forklarede Ole B. Jensen, Envodan, der Forsøgsleder Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, fortalte om mulighederne for nye plante­ beskyttelsesmidler til løg.

Flammebehandling af plantede løg blev demonstreret af Envodan med en firerækket demo-maskine med små gasflasker. En seks­ rækket maskine med plads til 300-500 kg gas koster ca. 180.000 kr. har solgt en enkelt maskine i Danmark, otte i Tyskland og fem i Østrig.

- Maskinen er udstyret med blæsere, der tilfører luft, så flammen er optimal. En fordel ved brænding er, at metoden kan udføres både før, under og efter regn, blot plantecellerne opvarmes til 60-70 grader, sagde Ole B. Jensen og nævnte, at brænderen bruger 36-42 kg gas pr. ha pr. behandling, og at to årlige behandlinger er nok. n

Konsulent Peder Krogsgaard, der havde planlagt markvandringen i samarbejde med Kjeldahl, ser efter nematoder i såløg sammen med sin kollega Karina Frandsen, begge HortiAdvice.

Markplan Brdr. Kjeldahl 2024 Løg Spisekartofler Asparges Frugtplantage Korn og frø, konventionel Økologisk markbrug Græs og brak

105 ha 150 ha 10 ha 30 ha 300 ha 100 ha 75 ha

gartner tidende 7-8 | 2024

43

Skal der produceres frugt og grønt i Danmark?

Findes der dansk frugt og grønt på hylderne om 10 år, hvis vi ikke gør noget nu?

Sådan lød en lidt provokerende optakt til et nationalt topmøde om frugt og grønt, der blev afviklet under Madens Folkemøde.

På topmødet for frugt og grønt på Engestofte Gods den 31. maj var der ’Åbent Folketing’, hvor politikerne Christian Friis Bach (RV), folketingskandidat Iben Krog (V), Charlotte Bagge Hansen (M) og Ida Auken (S) blev præsenteret for aktuelle problemstillinger i frugt- og grønterhvervet.

Annemarie Bisgaard

For femte gang blev Madens Folkemøde i år afviklet på Engestofte Gods, der er smukt beliggende ved Maribo Søndersø på Lolland. Folkemødet er et fagligt samlingspunkt for alle, der arbejder med mad ­– både fødevarevirksomheder, producenter, madhåndværkere og organisationer.

I løbet af to dage – 31. maj-1. juni 2024 – samledes omkring 10.000 gæster til mere end 100 sceneindslag på ni forskellige scener. Den grønne omstilling fyldte meget i debatten, ligesom dansk produktion af frugt og grønt var blandt hovedemnerne ved et daglangt topmøde på den første f­olkemødedag.

Grønt topmøde På topmødet for frugt og grønt blev der i 11 sceneindslag med avlere, politikere og interesse­organisationer debatteret, hvordan vi sikrer, at der er dansk frugt og grønt

44 gartner tidende 7-8 | 2024

på hylderne til de næste generationer. I en fælles velkomst nævnte moderator og tvkendis Frank Erichsen, at et provokerende forslag til overskrift for topmødet havde været ’Skal der produceres frugt og grønt i Danmark?’

- Den titel var selvfølgelig sat på spidsen, og svaret er selvfølgelig ’ja’. Derfor modererede vi overskriften til ’Vejen frem for frugt og grønt i Danmark’, og vi skal i dag snakke om, hvordan vi kan øge produktionen, sagde Frank Erichsen, inden han gav ordet til Pelle Øby Andersen, adm. direktør for­­ Food Organisation of Denmark, der står for sekretariatet i Madens Folkemøde.

- I Danmark taler vi rigtig meget om mad men desværre forbavsende lidt om, hvad der sker med produktionen af frugt og grønt. Over de sidste 40 år er vi gået fra at være tæt på selvforsynende, til vi dag groft sagt har afviklet frugtavlen og også en stor del af grøntsagsproduktionen. I stedet kommer råvarerne fra Spanien og andre lande. Det vil gavne klimaet, varernes friskhed og danske arbejdspladser, hvis vi selv producerede, sagde Pelle Øby Andersen,

der tror på, at udviklingen kan drejes i den rigtige retning ved målrettet arbejde.

Avlernes stemme Flere avlere var på scenen med fakta fra den virkelige verden.

- Som gartner er man nødt til at sprede risikoen, være omstillingsparat og producere dét, markedet efterspørger. Der er blevet færre og færre avlere, bl.a. fordi det er svært at tjene penge. Strukturudviklingen har gjort, at produktionen sker hos få, relativt store producenter, der både har store omkostninger og store risici og er underlagt en stram miljølovgivning i forhold til avlere i resten af Europa, sagde konsulent Dorrit Andersen, RootConsult, der arbejder for Axel Månsson.

Landmand Lars Hvidtfeldt, Gl. Kirstinebjerg på Falster, fortalte om sine erfaringer som tidligere frugtavler.

- Sammen med tre naboer gik jeg i 2004 ind i frugtavl. Prispræferencen på dansk frugt var på det tidspunkt op til 1,50 kr. pr. kilo, men allerede under høsten i 2007 fik vi den første overraskelse. Vi kom på markedet

Mange deltagere på topmødet viste interesse for at diskutere vejen frem for frugt og grønt i Danmark. Her i laden på Engestofte Gods.

med ca. 1.000 tons frugt, hvilket fik prisen til at tippe, sagde Lars Hvidtfeldt, der sammen med kollegerne prøvede at brande æblerne på forskellig måde, men lige lidt hjalp det.

- Hver gang, vi sad overfor en indkøber og fortalte de gode historier, var svaret, at ’røde æbler’ kunne købes i udlandet til en lavere pris. Resultatet var, at vi solgte æbler halvanden krone under produktionsprisen, og da et stort tocifret millionbeløb var sat over styr, besluttede vi i 2015 at fælde træerne, sagde Lars Hvidtfeldt.

Han konkluderede, at hvis Danmark skal producere ekstremt ­arbejdsintensive fødevarer som frugt, skal der en anderledes betalingsvillighed til.

Også Gasa Odenses direktør, Jens Nannerup, var med i panel­ debatten og efterlyste bedre rammevilkår for at støtte den nød­ vendige udvikling.

- I dag er der et årligt, samlet indkøb af frugt og grønt på 6,5 mia. kr., heraf producerer vi i Danmark selv for 2,2 mia. kr. Hvis vi regner med en grøn omstilling, skal det tal fremskrives til måske 10 mia. kr. om 5-8 år. Så vi skal virkelig producere mange varer, og de kan komme fra både store og små bedrifter, men det kræver ramme­ vilkår, der understøtter udviklingen, sagde Jens Nannerup og påpegede, at 20 danske gartnerier i dag står for 80 procent af den producerede volumen på frugt og grønt.

Flere unge I en anden paneldebat, der handlede om, hvem der i fremtiden skal producere frugt og grønt til danskerne, nævnte både regionsrådsformand Morten Stokholm, LandboUngdom, Lotte Lei, Hvidløg & Vin, og Sandra Villumsen, Den Regenerative Jordbrugsskole, at der mangler uddannelse for at tiltrække unge.

- De unge skal ind i landbruget, men de færreste vil låne millioner for at blive selvstændige. De vil have frihed til at handle på de parametre, som, de synes, er vigtige for deres fremtid og for vores samfund. Derfor skal vi have et helt nyt fødevarelandskab med f.eks.

20.000 unge mennesker, lød det fra Sandra Villumsen, der opfordrede politikerne til at komme med tiltag, så overgangen bliver mulig.

Politikere i panel Sidst på dagen deltog fødevareordførere fra Folketingets miljø- og fødevareudvalg i et panel for at samle trådene fra dagens mange indlæg og debatter. Der blev bl.a. diskuteret, hvad politikerne vil gøre for at få markedsøkonomien til at drive den grønne omstilling, om puljerne til økologi fortsætter efter 2025, og hvordan det kan blive lettere for små producenter at overkomme administrative byrder. Der blev også stillet spørgsmål til, hvordan udfordringerne med de dyre el-tariffer kan løses, og politikerne blev mødt med et forslag til at indføre krav om økologisk sølvmærke for at støtte skattefrihed på frokostordninger. n

Et magasin med tal og tendenser om dansk frugt- og grøntsagsproduktion kan danne grundlag for at diskutere vejen frem, sagde adm. direktør Pelle Øby Andersen, Food Organisation of Denmark, til deltagerne i det nationale topmøde om frugt og grønt.

Det er svært for unge at overtage de grøntsagsbedrifter, som efterhånden er meget store og dermed forbundet med en vis risiko, sagde konsulent Dorrit Andersen, RootConsult.

Lars Hvidtfeldt, Gl. Kirstinebjerg gods på Falster, stoppede med æbleproduktion i 2015 på grund af for lave afregningspriser (gns. 3,50-4,50 kr. pr. kg). Hvis detailhandlen havde givet et par kroner mere, ville produk­ tionen hænge sammen, og så var vi ikke stoppet, sagde han.

Jens Nannerup, direktør Gasa Odense, mener, at der fremover er brug for både store, toneangivende bedrifter med frugt og grønt og også små bedrifter med nicheproduktioner, men rammevilkårene skal være til stede for at skabe udviklingen.

gartner tidende 7-8 | 2024

45

Dækning af jordbærtunneler med insektnet I takt med at der bliver færre midler til bekæmpelse af insekter, søges der efter alternative muligheder for at forebygge angreb. I jordbærtunneler kan en mulighed være at dække åbne områder med insektnet.

Peter Hartvig, AU, Flakkebjerg peter.hartvig@agro.au.dk Peter Hartvig og Thor Hougaard

Anvendelse af insektnet til at holde insekter ude af væksthuse og tunneler har de senere år fået stigende udbredelse i flere lande.

I nogle af tilfældene er det for at forhindre spredning af virus via bladlus i plante­ opformering (hvor der er nultolerance), men generelt hænger interessen nok mest sammen med de efterhånden begrænsede kemiske muligheder for at bekæmpe insekter. I Danmark kæmper vi også med manglende bekæmpelsesmidler, men vi har næsten ingen erfaring med insektnet i forbindelse med væksthuse og tunneler.

Trips og bærkvalitet Bevillinger i 2022 og 2023 fra Promille­ afgiftsfonden for Frugtavlen og Gartneribruget gav imidlertid Aarhus Universitet i Flakkebjerg i samarbejde med Horti­Advice mulighed for at undersøge nogle af de mest presserende spørgsmål i forbindelse med dækning af jordbærtunneler: Nemlig om metoden kan reducere forekomsten af trips i jordbærrene, og om der er negativ påvirkning af bærkvalitet som følge af formodet forhøjet temperatur og luftfugtighed i de dækkede tunneler.

Tre forskellige insektnet Hos to sjællandske jordbæravlere blev tre tunneler dækket af forskellige typer af insektnet og sammenlignet med en nær­-

Forsøgene blev udført ved at netdække hele tunneler i fuld længde, hvor der normalt er åbent. Det vil sige i gavlenderne og i siderne, hvor plasten trækkes op om sommeren.

Forekomst af insekter og andre registreringer samt målinger af temperatur og fugtighed er sammenlignet med nærliggende udækkede tunneler.

46 gartner tidende 7-8 | 2024

liggende udækket referencetunnel. Dækningen bestod i at sætte net op på de flader, der normalt er åbne om sommeren, det vil sige gavlenderne samt de nederste 1,5-2,0 meter i siderne, hvor plasten er trukket op.

Jævnligt i sæsonen blev jordbærblomster undersøgt for forekomst af trips i dækkede og udækkede tunneler. I 2023 blev der også kigget efter hindbærsnudebiller og engtæger. Der blev opsat gule fangplader samt udsat klækkefælder til undersøgelse for forekomst af overvintrende trips under Mypex-dugen. Til måling af temperatur og luftfugtighed blev der opsat elektroniske dataloggere flere forskellige steder i tunnelerne. Loggerne lagrer data for hvert 10. minut.

Både færre og flere insekter Med hensyn til resultaterne for undersøgelserne for insekter, så var det et lidt broget billede. Således var der både eksempler på reduceret antal insekter (trips), men der sås også sommetider flere insekter i de dækkede tunneler.

Dataloggere, placeret forskellige steder i dækkede og udækkede tunneler, regi­strerede temperatur og luftfugtighed i forsøgsperioden.

Variabelt antal trips

Både tripsnet og ’white flies’-net er forholdsvis dyre, se tabel 1.

Derfor ville det være interessant, hvis det havde været muligt at registrere forskelle i forekomst af insekter mellem tunneler dækket af forskellige typer net. Men forekomsten af trips var meget variabel, mens andre arter af insekter (hindbærsnude­ biller, tæger m.fl.) kun forekom i ubetydeligt omfang.

Teoretisk set burde en konsekvent dækning med net med den rette maskestørrelse sikre jordbærrene mod insekter, men flere ting synes at spille ind. Således kunne noget tyde på, at nogle af tripsene måske allerede var i tunnelerne (muligvis overvintrede), da nettene blev sat op. Og da der samtidig ikke foregik en bekæmpelse i de dækkede tunneler, så har de haft gode muligheder for opformering.

Men den menneskelige faktor synes også at have en vis betydning.

Mange personer skal dagligt ind og ud af tunnelerne i forbindelse med pleje af planter og plukning af bær, og det kræver disciplin, at alle får lukket efter endt arbejde. Der skal ikke mange insekter ind via en åben gavl, før få insekter bliver til flere.

Temperatur og luftfugtighed Det var forventet, at dækningen ville medføre et forringet luftskifte i tunnelerne og dermed også øget temperatur og luftfugtighed. Med hensyn til temperatur steg den i gennemsnit 2-3 grader i de dækkede tunneler – mest om eftermiddagen, og mest i midten af tunnelen. Der var ikke den store forskel, om der blev målt i april, maj, juni, juli, august eller september. Der var heller ikke nogen videre forskel, om der var tale om trips-net eller ’white flies’-net, mens almindeligt insektnet kun synes at påvirke temperaturen svagt.

Luftfugtigheden ændredes også, men mod forventning steg den ikke, men faldt. Dette skyldes, at varmere luft kan fortrænge mere fugt i luften, end køligere luft kan. Netdækningen medførte således et varmere og mere tørt klima i tunnelerne (se eksempel i figur 1).

Der blev ikke systematisk målt udbytte og kvalitet af bær i tunnelerne, men ud fra en generel vurdering synes hverken øget temperatur eller den tørrere luft at have påvirket bærrene direkte. Men det kan ikke udelukkes, at det ændrede indeklima indirekte kan have haft indflydelse. Således er det nok almindeligt kendt, at insekter ofte trives bedre ved højere temperaturer, mens en sygdom som meldug generelt ynder tørre forhold.

Indflyvning udefra Det må antages, at dækning af tunneler med net i almindelighed vil kunne reducere forekomsten af insekter, ikke mindst i perioder hvor der kan være stor indflyvning udefra. Således er det kendt, at eksempelvis trips kan komme i stort antal, når der slås hø eller høstes græsfrø på nærliggende marker.

Men net synes ikke helt at kunne stå alene. Hvor der er risiko for, at insekterne allerede er til stede i tunnelerne, når nettet sættes op, er det vigtigt at holde øje, så de kan bekæmpes tidligt ved sprøjtning. Ligesom det også er vigtigt, at der udvises stor disciplin fra medarbejderside med at holde tunnelerne lukket hele tiden. n

Navn

Netmasker

Pris kr pr. m2

Mål mm

Areal mm2

Trips-net

0,15 x 0,3

0,046

44,00

White fly-net

0,27 x 0,79

0,21

20,50

Almindeligt insektnet

0,55 x 0,8

0,44

11,70

Tabel 1. Typer, maskestørrelser og priser på insektnet, der blev afprøvet i forsøgene. Det skal bemærkes, at de angivne priser er dem, som projektet købte net til. Ved større ordrer vil der antageligt kunne opnås større rabatter.

Klokken 15:00 Temperatur - Eggeslevmagle

Klokken 15:00 Relativ Fugtighed - Eggeslevmagle 90

35

80

30

70 25

60

20

50 40

15

30

10

20 10

5

0

Marts

0

Marts

April

Maj

Juni

White fly net

Juli Ingen net

August

April

Maj

Juni

Juli

August

September

September

White fly net

Ingen net

Figur 1. Eksempel på målinger af temperatur og luftfugtighed i dækkede og udækkede tunneler. Til venstre ses målte gennemsnits­ temperaturer om eftermiddagen fra marts til september i en tunnel, dækket med ’white fly-net’ (grønne søjler) sammenlignet med en udækket tunnel (grå søjler). Tilsvarende i figuren til højre, der viser relativ luftfugtighed.

gartner tidende 7-8 | 2024

47

Vedholdende bæravlere Solbæravlere vurderer sammen med konsulent Helle Mathiasen de forventede udbytteniveauer i solbær hos Asger Lorentzen i Ebbeløkke vest for Nykøbing Sjælland, her i sorten Ben Lomond plantet i 2013. Der blev gættet på et udbytte på ca. 10 tons pr. ha. sværmeren, der er et alvorligt skadedyr, og som konsulenten fandt flere flyvende eksemplarer af under markvandringen.

Glassværmerens larver lever inde i grenene, hvor de kan gøre betydelig skade.

Asger Lorentzen, Baunehøjgård, der er en af de få danske avlere af industribær, viste rundt i plantagen med solbær og surkirsebær på Dansk Bærdyrkerforenings årlige tur sidst i juni.

Annemarie Bisgaard

Dansk Bærdyrkerforenings sommertur gik i år til Baunehøjgård i Ebbeløkke i øst­ enden af Sjællands Odde, hvor Pia Gobert og Asger Lorentzen har dyrket industrifrugt i knapt 35 år. Deres tilbageværende bær­ areal er 53 ha med solbær og surkirsebær, idet 10 ha ribs blev ryddet sidste år, fordi der ikke var afsætning for bærrene.

Andre avlere af ribs oplevede det samme, men flere lod buskene stå i håb om, at afsætningen er bedre i år. Det vil vise sig i løbet af sommeren. Ser man på hele Danmark, er det tilbageværende areal af ribs, solbær, surkirsebær og stikkelsbær henholdsvis 99, 258, 294 og 24 ha.

De tidligste solbær Asger Lorentzen dyrker tre sorter af solbær: Zusha, Ben Lomond og Ben Tron, der er plantet i perioden 2007-2020.

- Den tidligste af sorterne er Zusha, der blev plantet i 2011. Buskene er ved at være gamle, og de er efterhånden præget af virus­ sygdommen ribbesvind, der kan gøre buskene golde. Derfor går vi dem igennem hver vinter for knopgalmider, der er smittebærer af ribbesvind. Findes der angrebne knopper i en busk, graves den op og brændes. Det sker med flere hundrede buske hvert år på det 3,5 ha store areal, fortalte

48 gartner tidende 7-8 | 2024

Asger Lorentzen og nævnte, at Zusha sidste år kun gav 3-4 tons pr. ha. I år anslår han udbyttet til 5-6 tons pr. ha. Sorten skal høstes ca. midt i juli.

Baunehøjgårds jorde ligger højt i terrænet, så forårsfrostluft kan ’løbe af’. Desuden har gården en vejrmæssig mild beliggenhed med Kattegat på begge sider.

Gamle Ben Lomond Ben Lomond er den næststørste sort på Baunehøjgård med 14,5 ha. Buskene er plantet i 2007 og 2013. Det ældste areal på 17 år står overfor snarlig rydning.

- Jeg regner med at rydde i alt fald halv­ delen efter denne sæson på grund af problemer med ribbesvind. Derfor er disse buske heller ikke sidebeskåret i år, så vi kan få det maksimale ud af det sidste høstår, smilede Asger Lorentzen, der håber på omkring 5 tons pr. ha på de gamle buske.

Sidste år var udbyttet ca. 7 tons pr. ha.

I de yngste Ben Lomond på 11 år gav fund af døde grene under markvandringen anledning til en snak med konsulent Helle Mathiasen, HortiAdvice, om grendød, der kan forårsages af svampesygdomme som f.eks. Phomopsis eller være opstået­efter skader fra maskinhøst af buskene. Grendød kan også skyldes angreb af ribsglas-

De yngste solbær Den største solbærsort hos Asger Lorentzen er Ben Tron med 24 ha, der er plantet i perioden 2017-2020. Alle arealer etableres med stiklinger sat direkte på voksestedet med en halv meters afstand i rækken og 3,70 m mellem rækkerne. Ben Tron, der er en sort i den tidlige ende, vokser meget kraftigt, og i femte vækstsæson når buskene op i omkring halvanden meters højde.

- Vi høstede på de yngste af disse buske første gang i 2022 (tredje vækstår/red.), hvor de gav 8 tons pr. ha, så det var virkelig godt. Sidste år høstede vi 10 tons pr. ha, og i år forventer vi nogenlunde samme udbytte, måske lidt mindre, vurderede Asger Lorentzen, der sammen med kollegerne kiggede ned midt i buskene for at vurdere bærsætningen.

Lille forening – godt sammenhold

• Arealerne med de fleste arter af dansk industrifrugt falder fortsat. Kun hyld er steget lidt fra 2023 til 2024.

• Ifølge Landbrugsstyrelsen er der i 2024 solbær, surkirsebær, ribs og stikkelsbær på 675 ha mod 841 ha året før. Arealet med hyben, hyld, Aronia og havtorn er steget med ca. 20 ha til 330 ha fra 2023 til 2024.

• Trods det indskrænkede areal er der stadig et godt sammenhold blandt en snes aktive avlere, der står sammen i Dansk Bærdyrkerforening.

• Hver sommer arrangerer foreningen en udflugt, hvor medlemmerne har mulighed for at snakke om faglige udfordringer og meget andet. De fleste avlere har kendt hinanden i årevis og opfatter hinanden som kolleger, ikke konkurrenter.

Storkasser til saft Asger Lorentzen ser frem til årets solbærhøst og vurderede ved markvandringen i juni, at solbærudbyttet i år i gennemsnit af hele ejendommen vil blive på 7-8 tons pr. ha.

Alle solbær høstes i storkasser med henblik på saftproduktion. Det gælder også bærrene fra de yngste buske, fordi bærrene fra Ben Tron er forholdsvis bløde og dermed uegnet til småkasser og løsfrost.

Der blev også kigget kortvarigt på surkirsebærplantagen med to forskellige kloner af Stevnsbær. Den ene, Poul Ejvin, forventes at give 10 tons pr. ha, mens Tiki af uvisse årsager kun forventes at give 2-3 tons pr. ha, selv om den sidste år gav 13 tons pr. ha.

Prissætning i år Priserne på solbær kan være meget svingende. Pia Gobert og Asger Lorentzen har indenfor de seneste tre år oplevet prisudsving fra 2 kr. til 9 kr. pr. kilo solbær til saftproduktion.

- I Sydtyskland, Østrig og Polen er solbærhøsten i gang på nuværende tidspunkt, men prissætningen ligger ikke fast endnu.

Om cirka 10 dage ved vi, hvad prisen bliver i Polen, og det er afgørende for, hvad vi kan forvente i Danmark, fortalte Jens Holme Pedersen, der er formand for Dansk

Bærdyrkerforening og har kontakt til den internationale forening af solbæravlere, IBA. - Det er også spændende, hvordan ribs vil blive afregnet i år. Ribs har været stort set usælgelige de sidste par år, men nu er de europæiske lagre tomme, og mange har ryddet deres ribsarealer, sagde Jens Holme Pedersen.

Stopper ikke Efter mere end tre årtier som avler af industribær har Asger Lorentzen ikke planer om at stoppe. Og han er heller ikke af­ visende over for tanken om at plante mere.

Det afhænger i høj grad af, hvordan afregningspriserne ser ud de næste par år. Maskinhuset er fyldt med specialmaskiner til bærproduktion, og de store investeringer binder ham til en vis grad til at fortsætte produktionen.

Ud over bærproduktion driver Asger ­Lorentzen en lille murerforretning. Hertil kommer parrets 19 heste, som Pia Gobert tager sig af, og som familien anvender dels til avl, dels til spring og dressur. n

Kultur/sort

Nettoareal

Alder

Solbær Zusha Ben Lomond Ben Tron

3,5 ha 14,5 ha 24,0 ha

13 år 11-17 år 4-7 år

Surkirsebær Stevnsbær Tiki

2,0 ha 7,0 ha

10 år 17 år

Andet Korn Græs

23 ha 24 ha

Tabel 1. Baunehøjgårds arealer med industrifrugt 2024.

Bærbestyrelse

• Dansk Bærdyrkerforening benyttede arrangementet til at afvikle generalforsamling, der gav genvalg til bestyrelsens to eneste medlemmer: Jens Holme Pedersen (formand) og Asger Lorentzen (næstformand).

• Foreningen har 20 medlemmer.

Sorten Ben Tron vokser kraftigt. Asger Lorentzen står med en gren fra de høje buske, der blev sat som stiklinger direkte på blivestedet i efteråret 2020. Forventet udbytte i år er ca. 9 tons pr. ha.

Der er udsigt til et fornuftigt udbytte i år i Stevnsbærklonen Poul Ejvin.

Konsulent Helle Mathiasen, HortiAdvice, var faglig inspirator på Dansk Bærdyrker­ forenings sommerudflugt.

De seneste plantninger med solbær er Ben Tron plantet i henholdsvis 2019 og 2020, i alt 14 ha.

gartner tidende 7-8 | 2024

49

Uge 34

Den Nationale Grøntuge

Aktører på tværs af fødevarebranchen gør i uge 34 en fælles indsats for at øge danskernes forbrug af grøntsager.

I Rådet for sund mad samarbejder virksomheder, myndigheder og organisationer om, at alle spiser sundere. Det indebærer også flere grøntsager på tallerkenen.

Annemarie Bisgaard Colourbox og Annemarie BIsgaard

Det går den forkerte vej med vores sundhed og trivsel. Danskerne har mere usunde madvaner end for 10 år siden. Rådet for sund mad, der er et offentligt-privat partnerskab, bruger derfor mad og måltider som en løftestang for et sundere liv. I rådet samarbejder virksomheder, myndigheder og organisationer om at vende udviklingen, så hver generation spiser sundere end den forrige. Et af initiativerne er Den Nationale Grøntuge, der finder sted i uge 34, fra mandag den 19. august til søndag den 25. august.

Vi spiser for lidt grønt - To ud af tre danskere ønsker at inkludere flere grøntsager i deres kost, og 9 ud af 10 går op i at spise sundt. Men selvom vi er

50 gartner tidende 7-8 | 2024

bevidste om vigtigheden af grøntsager for vores sundhed og for klimaet, lever langt de fleste stadig ikke op til de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dagen – hvoraf mindst halvdelen anbefales at være grøntsager, siger Line Damsgaard, L & F, der er projektleder i Den Nationale Grøntuge.

Derfor vil organisationerne bag tiltaget sætte fokus på grøntsagerne og inspirere danskerne til flere grøntsager på tallerkenen.

Målet med den grønne uge er, at danskerne spiser mindst 300 gram grøntsager om dagen. Der er fokus på alle grøntsager – både de frosne, friske og forarbejdede. Udgangspunktet er, at alt, der er med i Fødevarestyrelsens anbefaling for grøntsager, tæller med i Den Nationale Grøntuge. Fødevarer

Organisationer bag Partnerkredsen bag Den Nationale Grøntuge er bred: • Arla • Coop • Dansk Cater • Dansk Gartneri • De Samvirkende Købmænd • Fødevarestyrelsen • Hello Kitchen • Kræftens Bekæmpelse • Landbrug & Fødevarer • Madkulturen • Rådet for sund mad

som kartofler, svampe, bælgfrugter og frugter hører ikke under Fødevarestyrelsens anbefaling for grøntsager.

Brug dine gængse kanaler Alle, der har lyst til at bidrage til at få danskerne til at spise flere grøntsager, kan deltage i Den Nationale Grøntuge. Det er underordnet, om man er en lille eller stor virksomhed, privat eller offentlig. Listen over deltagere spænder vidt og dækker bl.a. myndigheder, NGO’er, virksomheder, grøntproducenter, gårdbutikker, kantiner, restauranter og dagligvarehandlen.

Deltagelse kan bl.a. ske ved at bidrage til at kommunikere om grøntsager via (nogle af) de kanaler, man i forvejen har til rådighed. Eksempelvis kan man informere og ­inspirere i nyhedsbreve, på hjemmesider og SoMe-kanaler, uddele (nye) opskrifter med grøntsager, lave konkurrencer med ­fokus på grøntsager, servere flere grønt­ sager i kantinen m.m.

Projektet er støttet af Fonden for Plante­ baserede Fødevarer. n

Indtag og salg af grøntsager går den forkerte vej. For at ændre på det er vi nødt til at stå sammen. Tanken med Den Nationale Grøntuge er at lave en koordineret aktivering af mange forskellige aktørers aktiviteter og kommunikationsplatforme, siger Line Damsgaard, Landbrug & Fødevarer, der er projektleder i Den Nationale Grøntuge.

Rådet for sund mad

• I Rådet for sund mad samarbejder 30 medlemsorganisationer, herunder også Dansk Gartneri, om at alle spiser sundere i fremtidens Danmark.

• På hjemmesiden www.raadetforsundmad.dk findes materiale til fri afbenyttelse. Det gælder både logoer, grafikker, opskrifter, viden, tips & tricks m.m., så det er nemt at være med til at sætte fokus på grøntsagerne.

Gartneri sælges Hjortshög, Helsingborg - Sverige Veldrevet gartneri med ca. 10.000 kvm væksthuse med borde, belysning, energi- og mørklægningsgardiner etc.

Nyt pillefyr til opvarmning.

Frilandsareal ca. 5,5 ha med mulighed for udvidelse eller frilandsdyrkning.

Velholdt bolig på ca. 190 kvm med pool og udbygninger i 2 etager. Beliggenhed lige udenfor Helsingborg, 16 km, mellem Hjortshög og Mörarp.

Se priser og få mere information: www.rts.dk/blomsterbinder

Udbudspris SEK 11,25 mio. eller højstbydende.

For mere information og billeder se www.skanegardar.se Ansvarlig mægler: Gustaf Magnusson-Kroon, tlf. +46 (0) 708-53-84-34 eller mail gustaf@skanegardar.se

Giv dig selv en varig gave Bliv blomsterbinder

gartner tidende 7-8 | 2024

51

Professor med jordforbindelse Det var potteplanter fra dag 1, da Carl-Otto Ottosen begyndte en lang karriere som forsker med en ansættelse ved Institut for Prydplanter i Årslev. I september 2024 er det 40 år siden.

Lotte Bjarke

Hvis der er en person i forskningsmiljøet, langt de fleste potteplanteproducenter kender, så er det Carl-Otto Ottosen, der altid har lagt vægt på at supplere arbejdet i klimakammeret og laboratoriet og ved computeren med besøg i den virkelige

verden ude i gartnerierne, hvor de planter, det hele drejer sig om, bliver produceret. Sådan har det været gennem 40 år og sådan er det den dag i dag, selv om prydplanteforskningen har trange kår.

- Jeg tager stadig rundt og besøger gartnere. Jeg synes, det er vigtigt at holde øje med, hvad der sker, og hvordan det går, og kan ikke lade være med at komme med forslag til, hvad gartnerne skal prøve at gøre.

De griner lidt og er lidt irriterede, når de hører, at vi har hvede og ikke prydplanter i vores fine forsøgshuse og klimakamre i Skejby, men det er helt op til pengene, om vi kan lave prydplanteforskning, siger CarlOtte Ottosen, der i dag er professor ved Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Baggrund i væksthus Carl-Otto Ottosen begyndte sin akademiske karriere som biologistuderende drevet af interessen for botanik. Men da fremtidsudsigterne i den branche så begrænsede ud, søgte han parallelt med biologistudiet optagelse på agronomstudiet på den daværende Landbohøjskole, der siden blev en del af Københavns Universitet. Han blev optaget og blev dermed en af de få, der har skrevet to specialer på nærmest samme tid. Et om bestøvning og et om afbladning af tomater.

Det blev dog ikke til så mange klassiske agronomfag, for fagene på hortonomuddannelsen trak mere for den unge studerende, der fritidsjobbede i sin onkel og tantes væksthusgartneri på Falster, hvor der først blev dyrket alt muligt og siden pro­ duceret krysantemum.

Med denne baggrund vidste han mere om væksthusproduktion end de fleste på studiet, og det smittede af både i studietiden og i det efterfølgende job som videnskabelig medarbejder i Årslev.

Fokus på klimastyring Jobbet fik han hurtigt, allerede inden kandidatbeviset var i hus. Det vakte på den tid nogen undren i gartnerierne, at den videnskabelige medarbejder selv stak fingrene i jorden og vidste, hvordan man formerede planter. Men igen fordi han fandt, at det er vigtigt at kende planterne og vide, hvordan målingerne skal foretages.

Den røde tråd gennem Carl-Otto Ottosens forskerkarriere er fotosyntese og klimastyring. I 1992 kom det første store klimastyringsprojekt med titlen Intelligrow, og rigtig mange af de resultater, der er opnået siden, bygger på en eller anden måde på Intelligrow.

Han tog den klassiske tur gennem systemet. Titlerne skiftede fra videnskabelig medarbejder til forsker, seniorforsker, lektor og professor, men fokus på fotosyntese og klimastyring fulgte med hele vejen.

Carl-Otto Ottosen, også kendt som ”CO 2”, kan i september 2024 fejre 40-års jubilæum ­ som forsker. Gennem årene har han medvirket til utallige projekter, der bl.a. har sikret danske gartnerier førertrøjen, når det handler om at spare energi.

52 gartner tidende 7-8 | 2024

Hen ad vejen er forskningen blevet stadig mere internationalt orienteret med en strøm af ph.d.-studerende, der passerer gennem afdelingen i Skejby, og et stærkt internationalt netværk. At det langt hen ad vejen er netværk, der, om man så må sige, driver værket i forskningscirklerne både hjemme og ude, er der ingen tvivl om.

Hvede i væksthuset Privat som professionelt danner Carl-Otto Ottosen par med en anden af prydplanteforskningens profiler gennem mange år nemlig Eva Rosenqvist, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet. Trods tilknytningen til hvert sit universitet har de to sammen stået bag mange af de forskningsresultater, gartneribranchen kan læne sig op ad i dag.

- Eva er dygtigere, end jeg er – men jeg er bedre til at skaffe penge, siger Carl-Otto ­Ottosen med et smil.

Og netop pengene er en del af sagens kerne. Som forsker arbejder man sig fra projekt til projekt og ved i realiteten aldrig, om der er arbejde, når det aktuelle projekt udløber. Så når de politiske vinde blæser i retning af grøn omstilling og plantebaseret kost, er det ikke nemt at skaffe midler til traditionel prydplanteforskning, men stadig til fødevarer dyrket i væksthus.

- Vores styrke er, at vi har stor viden og gode faciliteter, når det gælder fotosyntese og klimastyring, der i princippet kan bruges til det hele. Derfor er det ofte muligt at få en prydplantevinkel med ind i projekterne, selv om f.eks. GUDP ikke er meget for at give penge til prydplanteforskning. Så vi måtte hitte på noget nyt, og det blev at finde klimatolerante hvedesorter. Der er jo brug for at bruge nogle modelarter, pointerer han, der ofte oplever at blive kontaktet af sit udenlandske netværk, netop på baggrund af det.

- Jeg fik f.eks. et opkald fra Frankrig med spørgsmålet, om vi kunne dosere CO2 i væksthus og klimakamre. Piece of cake.

Det er jo lige det, vi kan, siger han.

Svanesang for forskning Som forsker nyder Carl-Otto Ottosen det internationale samarbejde, men han er også lidt trist over, at dansk prydplanteforskning formentlig synger sin svanesang i og med, at aldersgennemsnittet i havebrugsforskning er højt. Selv kan han se frem til sin 70-års fødselsdag i 2025. Problemerne med at skaffe midler er blot en ­ af udfordringerne.

- Den gamle professor med det store overblik findes ikke længere. Forskningen bliver mere og mere specialiseret tidligere og tidligere. Det betyder, at fokus bliver indsnævret. Og samtidig er der ikke den korpsånd i gartnerierhvervet, der var tidligere. Dengang, der var kulturklubber, kunne vi facilitere forsøg for dem og opnå masser af resultater. Gartnerierne kunne samarbejde, og vi var synlige og nemme at få fat på. I dag er gartnerierne ofte nærmest konkurrenter, og kemien mellem dem ikke altid for god. Der mangler nok en, der kan slå i bordet, som Gunnar Larsen kunne, dengang han var formand for Danske Prydplanter. Det spiller også ind, fastslår Carl-Otto Ottosen.

Undrer sig over Odense Carl-Otto Ottosen undrer sig over den politik på gartneriområdet, der aktuelt praktiseres i Odense. Og ikke mindst over, at man ikke vil trække på den faglige ekspertise, der findes i Danmark.

- Jeg forstår ganske enkelt ikke den måde, kommunen fortolker teksten på. Der findes ikke ét lukket væksthus i hele Europa. Med kommunens definition, skal der være betongulv i alle gartnerier. Selvfølgelig skal kloaksystemer, der ikke fungerer, fikses, og selvfølgelig er det bare dumt, hvis gartnerne har ulovlig kemi stående. Men hvis dryp fra bordene betragtes som punktkilder, så er der virkelig et problem - og også for en økologisk produktion, der skal ske i jorden.

Vi er ikke blevet spurgt, og Teknologisk Instituts resultater er bare blevet afvist. Det undrer mig virkelig, siger Carl-Otto Ottosen

Fotosyntese og klimastyring har været omdrejningspunkterne for Carl-Otto Ottosens forskning. Det giver styrke i en tid, hvor det er vanskeligt at skaffe midler til prydplanteforskning, fordi fokus er på grøn omstilling og fødevareproduktion, for de mekanismer, forskningen har kortlagt, gælder universelt i planteverdenen.

Carl-Otto kan opsummere sine 40 år i forskningens tjeneste med få ord.

- Det har været sjovt og udfordrende. Jeg har fået lov at arbejde med det, jeg har lyst til, og jeg synes, det er spændende at samarbejde både med erhvervet og med inter­ nationale netværk fra hele verden, men også at se at vores ideer kommer i brug i praksis, fastslår han.

Hans aktuelle kontrakt udløber i september 2025, men 40-års jubilæet fejres i begyndelsen af september 2024.

- Så må vi se til den tid, siger han med det velkendte glimt i øjet. n

Da Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet flyttede fra Årslev på Fyn til Skejby ved Aarhus, blev der opført state-of-the-art faciliteter til forskning i væksthusproduktion i form af både væksthuse og avancerede klimakamre. Faciliteter, der er med til at gøre de danske forskere til attraktive samarbejdspartnere i internationale forskernetværk.

gartner tidende 7-8 | 2024

53

Vækst kræver kompetencer Væksthusgartneriet Feldborg Growers har 10-doblet produktionen på 12 år og har nu 120 medarbejdere.

Det giver behov for mange kompetencer i virksomheden ikke mindst på det ledelsesmæssige plan

Lotte Bjarke

Henrik Sørensen, 38 år, og Martin Madsen, 44 år, er på vej tilbage på skolebænken.

Fra september 2024 og tre år frem tager de i perioder moduler af Gartnerier og Plante­ skolers Lederuddannelse på erhvervs­ akademiet UCL i Odense. En uddannelse på akademiniveau designet specifikt til at opgradere medarbejdere i gartneri­sek­toren. Uddannelsen er udviklet af Den grønne konsulenttjeneste i samarbejde med erhvervet og UCL. Henrik Sørensen og Martin Madsen er begge gartnere ansat i produktionen hos Feldborg Growers i Allested-Vejle, hvor de har oplevet virksomhedens vækst på nærmeste hold og de nye behov, den udløser. De glæder sig begge til at få opgraderet deres kompetencer, når det gælder ledelse, og dermed til at kunne være med til at udvikle fremtidens arbejdsplads.

- Jeg har været gartner hele mit liv, og tænker da lidt fremad i forhold til det at blive ældre. Men jeg synes også, at ledelse er interessant. Når man så får tilbudt muligheden for at gøre sig klogere, skulle man da være et skarn for at sige nej, bemærker Martin Madsen.

Afveksling i hverdagen Også gartneriets indehaver Claus Feldborg glæder sig.

- Vi har øget omsætningen markant og optimeret hele produktionsapparatet det seneste årti. Det er lykkedes på trods af, at organisationen ikke er fulgt med i samme takt. Vi har været vant til at kunne klare det, men nu er vi nødt til at gøre noget, især hvis vi skal fortsætte vækstraten. Og det skal vi. Vi får en stadig mere kompleks virksomhed i takt med, at vi udvikler sortimentet og den måde, vi producerer og sælger på. Det betyder også, at der bliver flere ledelsesopgaver, siger Claus Feldborg.

- Vi har talt om det her gennem et par år.

Kenneth Rasmussen, der er produk­tions-

chef og dermed vores leder i dag, kom med ideen. Som det er nu, har vi groft sagt ikke nogen at ringe til, hvis han har ferie. Det bliver godt at kunne bidrage og aflaste på det ledelsesmæssige plan. Når der er 120 medarbejdere, er der mange forskellige meninger, og der kan opstå konflikter. Jeg ser frem til at få værktøjer til konfliktløsning på uddannelsen, ligesom Lean-ledelse og forandringsledelse er fag, jeg glæder mig til, siger Martin Madsen.

- Jeg ser frem til at blive klogere især på personaleområdet. Det interesserer mig at arbejde med mennesker, og jeg kan godt lide at have lidt ansvar. Det betyder, at man hele tiden er på dupperne for at blive bedre, og det giver afveksling i hverdagen, pointerer Henrik Sørensen.

Omstilling nødvendig Claus Feldborg er ikke i tvivl om, at netop ledere, der formår at skubbe på, når det gælder udvikling af processer i virksom­ heden, bliver stadigt vigtigere.

- Det der med at gå med hovedet under armen og gøre som vi altid har gjort, det holder ikke. Alle kommer til at omstille sig. Det er noget, vi allerede er i gang med.

Når vi for eksempel skal lære at producere planter uden brug af sphagnum, stort set uden brug af pesticider og med LED-lys, så er det alt sammen noget, der udløser forandring og stiller nye krav til medarbejderne. Og det stiller nye og højere krav til lederne i virksomheden. Det er blevet en kompleks størrelse at drive gartneri. Derfor er det så vigtigt for mig, at vi får vores i forvejen gode medarbejdere opgraderet, under­streger han. n

Martin Madsen og Henrik Sørensen starter i september 2024 på Gartnerier og Plante­ skolers Lederuddannelse på UCL i Odense.

De glæder sig, og det samme gør Claus Feldborg, der synes, det er vigtigt at få opgraderet virksomhedens i forvejen gode medarbejdere i en stadigt mere kompleks verden.

54 gartner tidende 7-8 | 2024

Gl. Sunds Planteskole 1984-2024 kan fejre 40 års jubilæum R E C E P T I O N 4 kl. 13.00 2 2. august 20 Fredag den dsvej 15 olen, Gl. Sun På Plantesk

en og ganen. lidt godt til mav et er rv se er iv Der bl l li af hensyn ti nest den 22. ju se ng di el lm Ti k eller på @lyngplanter.d køkkenet på os 12 18. telefon 97 14

Kom og se planteskolen, der er fyldt op med fine, friske planter til nu og hele 2025.

Gl.Sunds Planteskole Gl. Sundsvej 15 · 7451 Sunds · Tlf. + 45 97 14 12 18 · www.lyngplanter.dk

Kom og besøg os på vores sommermesse: 1. aug - 1. sept 2024

NY! summer flowering

Camellia

Blomstrer indtil oktober!

Yderligere oplysninger på › www.heinje.de ‹

gartner tidende 7-8 | 2024

55

Investering i gartneribranchen Efter 20 år med hollandske hovedaktionærer er Horticoop Scandinavia nu 100 procent på danske hænder. En markant investering i den danske gartneribranche, der afspejler en solid tro på fremtiden.

Lotte Bjarke

Hollandske Horticoop bv er et medlemsejet kooperativ, der gennem de seneste år har ændret sit fokus til ikke bare at være en indkøbsforening men også en investeringsforening med det mål at understøtte innovation i den grønne sektor. Den strategi betød, at nye forretningsområder vandt frem, mens andre blev droslet ned. Dermed blev aktierne i Horticoop Scandinavia, der er servicepartner for skandinaviske gartnerier, sat til salg, og den danske hovedaktionær Henrik Jørgensen var ikke sen til at springe til og opkøbe alle aktier gennem sit holdingselskab.

- Jeg vil gerne understrege, at vi i Horticoop virkelig tror på en god fremtid for gartneribranchen. Ellers ville vi jo ikke gå ind og investere i den, siger Henrik Jørgensen, der samtidig solgte aktier til medarbejdere i virksomheden, så alle 10 nu er medejere af Horticoop Scandinavia.

- Jeg har altid haft den holdning, at medarbejderne skal have aktier. Jeg synes, de skal have hånden på kogepladen, for det skaber engagement og motivation til at gøre noget godt for virksomheden og selvfølgelig få del i provenuet, når det går godt.

Jeg er stolt af, at alle vil være med, for det betyder, at de også er stolte af virksomheden og erhvervet, og har en solid tro på fremtiden, fastslår Henrik Jørgensen.

Fokus på emballageforbrug Horticoop Scandinavia leverer blandt meget andet potter, bakker, vækstmedier, plantebeskyttelse og vækstlyslamper til

Horticoop Scandinavia er nu på 100 procent danske hænder, efter at Henrik Jørgensen har købt den hidtidige hovedaktionær Horticoop bv ud. Samtidig har alle ni medarbejdere i Horticoop Scandinavia erhvervet sig aktier, så de nu er medejere af virksomheden.

56 gartner tidende 7-8 | 2024

gartnerierhvervet. Alt sammen produkt­ områder, der har gennemløbet en rivende udvikling de senere år, der på ingen måde er bremset op.

- Vi har investeret i og investerer stadig i at kunne levere på det, der bliver forlangt i fremtiden. Emballagedirektivet er et godt eksempel. Vi er tæt på, at alle skal indberette deres forbrug af emballage, så vi har udviklet systemet, så man på alle fakturalinjer kan se, hvor mange kilo og hvilke materialer man har købt, siger Henrik Jørgensen, der også fremhæver, at gartneribranchen i Danmark for længst har nået de 70 procent energibesparelser, der er det politiske 2030mål, bl.a. takket være installering af LEDanlæg i rigtig mange væksthusgartnerier.

På pesticidområdet har gartnerierhvervet ligeledes leveret markant på miljøforbedrende tiltag gennem de senere år. Henrik Jørgensen fremviser gerne Horticoops salgs­statistik, der tydeligt viser, at forbruget af kemisk plante­beskyttelse er raslet ned, mens kurven for biologiske midler går den modsatte vej.

Hjælp til ESG-regnskab Endnu en investering, der skal fremtids­ sikre ikke alene Horticoop Scandinavia men også hjælpe gartneribranchen, gælder de ESG-krav., der venter lige om hjørnet.

- Vi er med på, at branchen kommer til at skulle levere på ESG. For selvom vi ikke bliver pålagt noget de nærmeste år, og vores kunder heller ikke gør, så er deres store kunder begyndt at efterspørge data. Derfor har vi ansat en ny medarbejder med ESG som ansvarsområde, så allerede fra nytår forventer vi, at man på sin faktura varelinje for varelinje kan se den enkelte vares CO2aftryk, siger Henrik Jørgensen.

- Det er noget unikt, vi gør, fordi vi tror på fremtiden. Jeg tror på, at det her tiltag får stor værdi for vores kunder. Det betyder, at vi på endnu en parameter kan være foran som danske gartnere, fordi vi kan levere på de krav, vi står overfor, understreger han. n

17. -19.

AUGUST 2024

Formland Autumn sætter fokus på Garden & Outdoor Planter, havetilbehør og udeliv fylder betydeligt på Formland til august. Oplev to hele haller fyldt med spændende udstillere, næste version af det nye Outdoor-koncept og det populære Greenhouse, hvor GASA Group denne gang bygger området op omkring det højaktuelle emne, biodiversitet.

Scan & læs mere om Formland Autumn

www.formland.dk · @formland_official · #formland Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning

gartner tidende 7-8 | 2024

57

NYT | om navne Stort overskud på gulerødder

Medaljeregn over Roses Forever

Det nyeste regnskab fra Gl. Estrup Gartneri A/S ved Auning på Djursland viser, at årets resultat er fordoblet på to år til 32,5 mio. kr. i 2023. Bruttofortjenesten er på 175 mio. kr. Af 2023-regnskabet fremgår det, at ”årets resultat er bedre end forventninger fra årsregnskabet for 2022, hvilket primært skyldes vejrlige forhold.” Af ledelsesberetningen fremgår det, at gartneriet forventer et lavere resultat i 2024. Virksomhedens egenkapital er i 2023 på 112 mio. kr.

Gl. Estrup Gartneri dyrker primært snackgulerødder men også porrer og forårsløg, der sælges i Coops butikker og på eksportmarkedet. Gartneriet blev grundlagt i 1986 af Knud Dahl Andersen, og siden 2019 har Limfjords Danske Rodfrugter været et datterselskab.

Intet forår uden sortsafprøvninger af haveroser. Således også i år, hvor sæsonen allerede har kastet flere medaljer af sig til den danske rosenforædler Rosa Eskelund, Forever.

Rosen Herman Salling Plant’n Relax, der i udlandet er kendt som Orange Sunrise Plant’n Relax opnåede en guldmedalje for bedste storblomstrede rose ved konkurrencen i Monaco, der fandt sted i det smukke rosarium skabt til minde om fyrstinde Grace Kelly. Rosen er ekstremt sund med blanke, mørkegrønne blade og store laksorange blomster.

Samme rose blev yderligere hædret i juni med The Casino BadenBaden Æresprisen ved rosenafprøvningen i Baden-Baden.

Gran Prix de la Rose udkæmpes i syv franske parker placeret i forskellige klimazoner, hvor roserne bliver bedømt over to år. Her vandt sorten Royal Estelle Plant ’n Relax 1. præmie. Rosen er en buketrose med store laksefarvede blomster i flere nuancer.

Ny direktør i Aarstiderne

Generationsskifte hos Gardengirls®

Aarstiderne A/S er i gang med en revitalisering af virksomheden, og i den forbindelse har bestyrelsen besluttet at ansætte en ny administrerende direktør som afløser for Annette Hartvig Bohé, der har siddet 22 år på posten. Den nye direktør, Heidi Boye, har de seneste fem år været landedirektør hos Too Good To Go. - Aarstiderne kan og vil fortsat spille en rolle i omstillingen mod grønnere måltider. Vi skal også fremover være bevidste forbrugeres førstevalg i en meget omskiftelig tid. Efter 25 succesfulde år, tager vi nu hul på en ny epoke med en ny direktør i spidsen, siger forperson for Aarstidernes bestyrelse, Mette Maix, i en pressemeddelelse.

Aarstiderne, der sælger måltidskasser og frugt- og grøntkasser, modtog i begyndelsen af juni Dansk Fødevare Forums pris ’Den dybe tallerken’ for 25 års pionerindsats for at lære danskerne at spise økologisk frugt og grønt på abonnement. I 2023 omsatte selskabet for godt 574 mio. kr., hvilket var et fald på 91 mio. kr. sammenlignet med året før. Bundlinjen lød i 2023 på 9,4 mio. kr., mens tallet var minus 35 mio. kr. i 2022.

Den tyske forædlingsvirksomhed Gardengirls®, der er specialiseret i lyng, har gennemført en omfattende restrukturering og relancering af virksomheden, der nu rundes af med et generationsskifte.

Grundlæggeren af Gardengirls® Kurt Kramer træder ud af virksomheden efter næsten 30 år, og det samme gør hans mangeårige kolleger Horst Marohn, Helmut Hiedl og Johannes van Leuven. De overlader tøjlerne til en ny generation af unge iværksættere og gartnere, når Lorenz Hiedl og Vincent Hiedl sætter sig i spidsen for virksomheden og fører den videre sammen med administrerende direktør Claus Geissler. Lorenz Hiedl bliver ansvarlig for forædling, mens Vincent Hiedl vil fokusere på dyrkning og afprøvning. Claus Geissler er som hidtil i spidsen for virksomhedsledelse, marketing og salg.

58 gartner tidende 7-8 | 2024

Fra venstre Claus Geissler, Vincent Liedl og Lorenz Hiedl.

NYT | om navne

DET SKER 2024

Gasa Group ser frem mod vækst

19.-21.07.2024 Kirsebærfestival, Kerteminde 03.-04.08.2024 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 07.08.2024 Frugtprognosekonference, Ungarn 14.-15.08.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense 13.-15.08.2024 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 15.08.2024 International Open Days, Randwijk forsøgs­ station for frugt

I 2023 var Gasa Groups afsætning negativt påvirket af tilbageholdenhed i markedet og inflation. Samtidig påvirkede den svage svenske og norske krone eksporten. Det afspejlede sig negativt i Gasa Groups omsætning, der blev reduceret til 1.907,2 mio. kr. i 2023 mod 2.021,8 mio. kr. i 2022. Til gengæld leverede koncernen et positivt driftsresultat på 35,6 mio. kr. mod 27,3 mio. kr. året. Det fortæller salgsselskabet i en pressemeddelelse.

Gasa Group har gennem 2023 udbygget det stærke internationale sourcing set-up på tværs af koncernen med nye partnerskaber på både kunde- og leverandørsiden. Disse partnerskaber og de tætte relationer skal danne grundlag for yderligere vækst på omsætning og indtjening, lyder det fra Gasa Group, der ser positivt på 2024 og på fremtiden.

15.-18.08.2024 Odense Blomsterfestival, Odense 17.-19.08.2024 Formland, Herning 21.-22.08.2024 Plantarium/GroenDirect, Boskoop, Holland 28.-29.08.2024 Maskiner under broen, Middelfart 31.08-01.09.2024 Økologisk Høstmarked 03.-04.09.2024 Four Oaks Trade Show, Birmingham, UK 05.-07.2024 Green is Life, Warszawa, Polen 06.-08.09.2024 Food Festival, Aarhus 14.-15.09.2024 Sydhavsøernes Frugtfestival 15.09.2024 Åbent Landbrug 17.09.2024 Fødevaredagen, Hindsgavl

Generationsskifte hos Graff Breeding

24.-26.09.2024 Open Days/Seed meets technology, Holland

Jacob Graff overtog pr. 1. juni 2024 titlen som CEO for Graff Breeding fra sin far Poul Graff. Jacob Graff har en baggrund indenfor IT, digitalisering og optimering og har været involveret i virksomheden med alle dens aspekter indenfor planteforædling, innovation og kunderelationer siden 2016.

Poul Graff, der har haft tøjlerne i virksomheden gennem 40 år, tiltræder samtidig en ny rolle som Senior executive for sales and business development. Samtidig tiltræder Arina van Galen som ny Relation manager for EU. Det er virksomhedens mål at booste det globale salg af de succesrige brands som HibisQs®, Qismas® med flere gennem øget fokus på forædling.

01.-03.10.2024 FoodTech, Herning

25.-27.09.2024 Flormart, Padova, Italien 02.-03.10.2024 Elmia Garden, Jönköping, Sverige 02.-04.10.2024 Groot Groen+, Zundert, Holland 23.10.2024 Handelspladsen for Potteplanter, Odense O5.-07.11.2024 Royal FloraHolland Trade Fair, Aalsmeer, Holland 05.-07.11.2024 IFTF, Vijfhuizen, Holland 24.-28.11.2024 SIMA, Paris, Frankrig 26.-29.11.2024 Agromek, Herning Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Nyt om planteværn Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren.

De nyeste står øverst.

Område

Middel (reg. nr.)

Bemærkninger

Bær og stenfrugt

Conserve (64-51)

Dispensation i perioden 14. juni til 28. september til anvendelse mod plet­ vingefrugtfluen i jordbær, hindbær, brombær, blåbær, kirsebær og blommer

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstof­ oversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

gartner tidende 7-8 | 2024

59

LEVERANDØRLISTE ANALYSER

LMI AB Långebergavägen 40 SE-256 69 Helsingborg Tlf. +46(0)42-29 20 05 info@lmiab.com, www.lmiab.com Vi arbejder for en fremtid i vækst LMI er specialister i afgrødeanalyser og planteernæring. Vi analyserer jord, planter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst" AUTOMATISERING

BUNZL FOOD Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

CERTIFICERING

IntroCert v. Lis Sørensen Langstedvej 61 5690 Tommerup Telefon: 40 68 20 30 E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

Hassø Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

CO2

SCANDINAVIA A/S

Strandmøllen A/S Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

EL- INSTALLATØR OG ENERGI BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg.

Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer.

Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Linka Energy A/S Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher

DUG-Danmark Den Unge Gartner mads2088@hotmail.com www.dug-danmark.dk

EMBALLAGE

Papirposer / Plastposer E-mail: bk-pack@bk-pack.dk Netsække www.butik.bk-pack.dk med og uden snøre www.bk-pack.dk, Fuglenet – Bionet -med Tætvævede PP-sække Netsække banderole – Kvalitetsnet til ethvert formål Fuglenet til vinplanter PP sække tætvævet Lukketråd - Sygarn Etiketter Kontakt os og Pallenet få et tilbud

K VA

TS LITE

NE T

til ethvert formål.......

FORSIKRINGER NERN RT

OR

ES

Bakumer Straße 73 Tlf.: 64 73 12 59 ApS 49393 Lohne (Germany) Fon: +49 4442 982321 Bk-pack ApS bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk Fax: +49 4442 982342 Jordløse Møllevej 27, teku@poeppelmann.com 5683 Haarby Jordbærbakker / Plastbakker www.poeppelmann.com/teku Telefon 64 73 12 59

F

60 gartner tidende 7-8 | 2024

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120 Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier.

3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål).

Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker.

Pool-koncept. Udlejning eller salg.

Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

Pöppelmann GmbH & Co.Haarby KG Jordløse Møllevej 27 DK-5683

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1, 5600 Faaborg Telefon 62 61 60 30 fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner.

Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk Mail: sales@st-plast.dk Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt.

Op til 100% genanvendt plast.

G

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen Telefon: +45 7660 4242 agro@eurofins.dk, www.eurofins.dk

Schur Pack Denmark a/s Schur Englandsvej 12,Pack Denmark a/s 7100 VejleEnglandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com spd@schur.com, schur.com schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

GA

EKOPLAN ApS v/ Malgorzata Kepler Nr. Onsildvej 30, DK-9500 Hobro www.ekoplan.dk, mg.lab@outlook.com Mobil: +45 30921745 Plantepatologiske analyser af planter, jord, frø og vand. Biologiske produkter.

Mikrobiologi. Næringsstoffer. Rådgivning.

Steenbek Technic A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 Poul Erik Mobil: 40 26 09 44 E-mail: pea@steenbek.dk www.steenbek.dk Specialister i gartnerimaskiner.

Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SIK RIN

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

LEVERANDØRLISTE FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

Heinz Clasen Container Baumschulen GmbH Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de Phone +49 4101 553267 Blåbær og Hascap FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS ”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk FLEXGARDIN Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup Telefon 63 76 70 50 Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk Jesper Davidsen Gardinsystemer Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk Service & montage af væksthusgardiner.

Levering af nyanlæg.

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40 Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42 Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10 Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12 Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19 Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83 Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21 Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19 Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

DLG Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter.

Læs mere på øgro.dk

GØDNING OG PLANTEVÆRN SCANDINAVIA A/S

Olssons Frø AB Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S Korden 15, 8751 Gedved Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk Blomsterløg til potte og snit.

Alt i stiklinger og småplanter.

Speciale i Orchideer.

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com 100% økologisk gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstof­ sammensætning. Gode referencer.

Bedst i test.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

NetPlan system design.dk ApS Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57 E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING D-UC.DK (Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999 Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager – produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56 Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk Jylland: Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06 Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

IT

Agromanager Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28 NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

gartner tidende 7-8 | 2024

61

LEVERANDØRLISTE RÅDGIVNING Max Weishaupt A/S Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice Glostrup 43276300 Fredericia 75101163 Aalborg 98156911

DANVAN A/S Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg.

Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer.

Projektering og rådgivning. Døgnvagt.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ.

Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Jack Foged A/S Drivhusvarme, autoriseret VVS Fangelvej 98, 5672 Broby Telefon 62 69 10 60 Jacob mobiltlf. 29 46 7138 jf@jack-foged.dk, www.jack-foged.dk

kraftvarmesektorens ber af anlæg..!

KØLEANLÆG/UDSTYR B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85 E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl Færch Køl Hesthøjvej 7, 7870 Roslev Telefon 96 76 12 24 Landsdækkende post@faerchkol.dk, Salg, service og montage af Køle og fryse rum www.faerchkol.dk Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg Landsdækkende service af køle-/fryseCO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost rum anlæg til konkurrencedygtige priser.

Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

ODENSE Køleteknik

.: SCANDINAVIA A/S smotorer og udstyr.

Horticoop Scandinavia A/S af anlæg.

Odense Køleteknik ApS maskinrum og kedelhaller.

Omega 15, 8382 Hinnerup Kratholmvej 64, 5260 Odense S dstyr.

VI HAR STOR ERFARING I Telefon +45 87 36 99 00 Telefon 66 17 44 15 AT BAKSE RUNDT e om vores tilbud E-mail: info@horticoop.dk DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, MED STORE ELEMENTER... onsaftaler. www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

www.horticoop.dk

ge, VI flytter resten.

tidige rtner til danske rker!

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22 Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr.

Maskinflytning.

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

SCANGROW ApS Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk E-mail: scangrow@post1.tele.dk

www.odensecool.dk Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

Gartner Tidende Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806 Vi laver alt indenfor tryksager.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

MASKINER

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy Optimering og service af energianlæg.

Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

62 gartner tidende 7-8 | 2024

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68 E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m.

Lovpligtig syn af sprøjter.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk PLANTER TIL PLANTESKOLER

Nygaards Planteskole Kongeåvej 10, 6600 Vejen Tlf. +45 75 36 60 88 mail@nygaardsplanteskole.dk www.nygaardsplanteskole.dk www.growinghome.dk www.nordicplants.dk Prydbuske, stedsegrønne, frugtbuske, bunddække, stauder og græsser REGNSKAB OG REVISION

MARKEDSFØRING

Maskinservice

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11 Vagttelefon: 20 80 11 00 E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70 E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst.

Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Vicath EQ ApS Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/ Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk Telefon: GreenPlan Raven + Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37 Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

Kovsted & Skovgård Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

PK Revision Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Rugårdsvej 46C, 5000 Odense C Telefon 65 48 73 00 info@pkrevision.dk, www.pkrevision.dk

Revision 360 Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00 E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

HARTVING ApS Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

.9"9'.).' 02/*%+4%2).'

4/4!,%.42%02)3% 25,,%"/2$% -/"),"/2$% 6!2-% '!2$).%2 6!.$).'

LEVERANDØRLISTE

VÆKSTLYS SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Totalleverandør af alt til friland – Din foretrukne samarbejdspartner.

Ring og hør nærmere.

Pindstrup Mosebrug A/S Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

VANDBEHANDLING

Bevo Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk Tel.: 66 19 25 45 Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg.

UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

CBH Vægte ApS Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731 Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 · Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk DRIVADAN A/S Væksthuse i totalentreprise Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse.

Installering af mobile- og rulleborde.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

VÆGTE

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

DHS Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev J hfr@dhsupply.dk Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise.

Alt i inventar.

WWW MPBYGGESERVICE DK 4LF

Kommende udgaver af gartner tidende Nr. 9 2024 udkommer den 12. september

DGT by Senmatic Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11, Vagttlf: 20 80 11 00 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk VOKSEMEDIER

Fyns Drivhusservice ApS Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Deadline den 28. august Nr. 10 2024 udkommer den 10. oktober Deadline den 25. september Nr. 11 2024 udkommer den 21. november Deadline den 6. november Nr. 12 2024 udkommer den 18. december

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88 Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com Alle former for formeringssystemer Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Jeep Veenhouwer Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33 Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

Deadline den 4. december

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

gartner tidende 7-8 | 2024

63

Vi vil fortsat være din effektive logistikpartner i 2024