Udgiver: Københavns Marineforening. Redaktør & ansvarshavende: Leif Larsen.
Layout: Lone Longhi Olesen, lone.longhi@gmail.com
Tryk: MARK & STORM Grafisk A/S
Skyttelavets bestyrelse
LAVFORMAND
Ole Reese
Ryparken 160, 1.th., 2100 København Ø
Mobil: 22 94 60 83
Mail: olereese@gmail.com
NÆSTFORMAND
Solveig Kühnell Unø
Højdevej 21A, st.tv., 2300 København S
Mobil: 26 28 65 14
Mail: sku@live.dk
KASSERER
Pierre Morten Jensen
Humlehaven 24, 2500 Valby
Mobil: 51 59 33 72
Mail: pmmj1961@gmail.com
SEKRETÆR
BESTYRELSESMEDLEM
Jens Svendborg
Øresundsvej 138 Y, 2300 København S
Mobil: 20 61 90 88
Mail: lcs@mail.tele.dk
BESTYRELSESMEDLEM
Erik Povlsen
Kløvervænget 11, 2770 Kastrup
Mobil: 23 20 97 89
Mail: povlsen@brinkland.dk
SKYTTEUDVALGSFORMAND
Pierre Jensen
AFDELINGSFORMAND
Per Vilstrup Olesen
FLAGBÆRER
Erik Povlsen, Amager Afdeling
ÆRESMEDLEM
John Werge
FREGATUDVALG
Ole Reese, formand
Erik Poulsen
BESTYRELSESSUPPLEANT
Leif Larsen
Mobil: 28 37 84 27
Mail: kbhmf@outlook.dk
Sensommer og sammenhold
Kære medlemmer
Sensommeren har meldt sin ankomst – markerne står gyldne, og aftenerne bliver lidt kortere for hver dag. Sommeren går på hæld, men det betyder heldigvis, at vi snart tager hul på en ny og spændende efterårssæson i Københavns Marineforening.
Vi har faktisk ikke holdt helt sommerferie i år – både lørdagsfrokosterne og stiftelsesfesten har holdt liv i Marinestuen hen over sommeren, og det har været en fornøjelse at se så mange af jer finde vej forbi. Tak for det.
Nu ser vi frem mod en efterårssæson fyldt med aktiviteter. Foredrag, lørdagsfrokoster, kammeratligt samvær – og ikke mindst skydningerne i DGI -byen, som også i år er en fast del af programmet. I vores trykte 2026-kalender, som snart er klar til afhentning i stuen, har vi for første gang tilføjet Skyttelavets datoer, så det hele er samlet ét sted. Det giver et godt overblik og gør det forhåbentlig lettere at planlægge deltagelsen.
Jeg vil gerne slå et slag for, at vi ser hinanden ofte i løbet af sæsonen. Fællesskabet i Marineforeningen er noget helt særligt, og det bliver kun stærkere af, at vi mødes og deler både historier og grin. Som noget nyt forsøger vi os med påmindelses-mails forud for arrangementerne – så husk at give besked, hvis du har fået ny e -mailadresse eller endnu ikke modtager vores udsendelser.
Nyd sensommerens sidste solstråler – og glæd dig sammen med os til en ny sæson i godt selskab. Jeg glæder mig til at se jer alle igen i Marinestuen.
Med de bedste marineforeningshilsner Per Vilstrup Formand.
1. August til 15. November 2025
Kurt Sandberg Jensen Holst 85 år 30 oktober
Niels Holm 85 år 29 oktober
Poul Palmdorf
85 år 30 september
Jens Svendborg 80 år 09 oktober
John Kok 80 år 07 september
Peter Lindahl Rasmussen 65 år 12 oktober
Anders Hjarsø 60 år 13 oktober
Lone Longhi Olesen 55 år 14 august
Klaus Kenneth Larsen 55 år 12 november
Afdelingsjubilarer 2025
Hans Peter Birk Jensen, Bornholm Indmeldt 1960
Niels Holm, Bornholm Indmeldt 1965
Ole Fonager, Kgs. Lyngby Indmeldt 1965
Kalle Jeppesen Indmeldt 1985
Mogens Juul Larsen Indmeldt 1985
Indkaldelsesjubilarer 2025
Christian Kjellerup Hansen Indmeldt 1950
Edvard Jensen, Bornholm Indmeldt 1955
Johnny A. Bannow Indmeldt 1955
Mogens Kamstrup, Kgs. Lyngby Indmeldt 1955
Knud Frank Dekov Indmeldt 1955
Svend Erik Warming Indmeldt 1955
Bent Jensen Indmeldt 1960
Bjarne Kamper Indkaldt 1960
Erik Staffeldt Indkaldt 1960
Georg Holst Petersen Indkaldt 1960
John Tang Petersen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1960
Palle Hubsch Indkaldt 1960
Poul Palmdorf Indkaldt 1960
Allan Nielsen Indkaldt 1965
Anton Frank, Kgs. Lyngby Indkaldt 1965
Christian Vittrup Bak, Kgs. Lyngby Indkaldt 1965
Kenneth Grage Indkaldt 1965
Kent Grønholm Ravn Indkaldt 1965
Ole Fonager, Kgs. Lyngby Indkaldt 1965
Pehr Appelquist Indkaldt 1965
Tonny Jochumsen Indkaldt 1965
Erling Kristjan Kristjansen, Kgs. Lyngby Indkaldt 1975
Jørgen Bjerregaard Larsen Indkaldt 1975
Bo Junker Albertsen Indkaldt 1985
Preben Højlund Olsen Indkaldt 2000
Ændringer i medlemslisten
Peter Christiansen Optaget April 2025
Jørgen Nielsen Michelsen Indmeldt Juni 2025
Carsten Kofoed, formand for Bornholms Bakke, underlagt Københavns Marineforening
A.V.D. 24-05-2025
ÆRESMEDLEMMER
LEIF LARSEN JOHNNY BANNOW HANS PHILIPSEN
§2 i Danmarks Marineforening fortæller at:
Foreningens formål er at styrke nationens interesse for søværnet og søfarten, samt at vedligeholde forbindelsen og kammeratskabsfølelsen mellem personer, der er eller har været tjenstgørende under Orlogsflaget, ansat til søs eller nærer særlig interesse for det maritime miljø.
§5 i Danmarks Marineforening fortæller at:
Som medlemmer af foreningens afdelinger kan, efter bestyrelsens godkendelse, optages myndige danske mænd og kvinder: 1. Der er eller har været tjenstgørende i Søværnet eller Marinehjemmeværnet eller 2. Der er eller har været ansat i handelsflåden, fiskeriet eller som nærer interesse for orlogseller handelsflåden og dermed beslægtede erhverv.
Modtagelse af UDKIGGEN.
Ønsker du UDKIGGEN sendt med posten eller vil du afhente den i Marineforeningen, skal du kontakte Banjermesteren på tlf. 2837 8427 eller på mail kbhmf@outlook.dk
Ønsker du UDKIGGEN blot på mail, skal du kontakte Lone på lone.longhi@gmail.com
Og endelig vil der altid ligge et par fysiske udgaver i Marineforeningen.
2. KVARTAL 2025.
Af: Formanden og banjermesteren.
24 april: Denne måneds kammeratskabsaften tiltrak heller ikke den store opmærksomhed blandt vore mange medlemmer. Blot 11 havde kigget, hvad de havde ført ind i kalenderen og fået afset tid til at møde op og deltage i et par hyggelige timers samvær, hvilket det da heldigvis blev til. 01 maj: Denne dato var en skæbnedag for Kgs. Lyngby Marineforening, hvor denne sluttede som selvstændig afdeling og blev indsluset i Københavns afdeling som bakke. Ved en lille sammenkomst denne torsdag kl. 12 mødte en ganske lille skare op i KBH MF (3 fra KBH og 3 fra Kgs. Lyngby), hvor denne sammensmeltning blev bekræftet. Velkommen til Kgs. Lyngby ’s 34 medlemmer, der også tilbragte KBH nogle gode effekter til udsmykning.
05 maj: VI MINDES SØVÆRNETS OMKOMNE.
Som traditionen byder har Søværnet og Københavns Marineforening i dag lagt krans ved mindestenen på Marinestation København - til ære for dem, der aldrig nåede hjem.
Mindestenens indskription lyder:
TIL MINDE OM MILITÆRT OG CIVILT
PERSONEL AF SØVÆRNET FALDET I
DANMARKS FRIHEDSKAMP
9 APRIL 1940 - 5 MAJ 1945
Æret være deres minde
Mindestenen stod oprindelig lige inden for Værftsbrovagten på Flådestation København. I forbindelse med nedlæggelsen af Flådestationen og etableringen Marinestation København blev stenen flyttet til sin nuværende placering, hvor den fortsat tjener som et sted for eftertanke og taknemmelighed.
05 maj: Mindehøjtidelig ved Mindeankret i Nyhavn, læs Erik Staffeldts tekst på side 18 og 19.
07 Maj: På denne strålende majdag var mange mødt op på Elefantkajen for herfra at overvære kongeparrets ombordstigning i DANNEBROG. Søværnets Tamburkorps underholdt og Københavns Marineforening mønstrede med flag og et par medlemmer for at beskue denne årlige tradition.
08 Maj: MUSIKALSK AFSLUTNING PÅ
Torsdag d 8 maj markerede vi afslutningen på forårssæsonens foredragsaftener i Marineforeningen – en tradition vi altid holder På den anden torsdag i maj. Denne gang
FORÅRSSÆSONEN I MARINEFORENINGEN.
havde vi valgt at lade musikken spille hovedrollen. Det lokale orkester ’STOP EN HALV’ underholdt os i halvanden time med en skøn blanding af fællessange, sjælere og god gammeldags rock. Det blev en rigtig dejlig aften med en fyldt stue og god stemning bland vore mange fremmødte medlemmer.
14-15 maj: Opfordringen til at komme og være med til forskønnelse af vore blanke effekter hidkaldte ikke den største opmærksomhed. Blot 3 tilbød sig til årets pudsedage ( Formanden, banjermesteren og vores flagbærer Jørgen Bjerregaard ). Men til gengæld ser resultatet strålende ud. 17 maj: FREGATSKYDNING 2025 . EN DAG MED KRUDT, KAMMERATSKAB OG TRADITION.
Så oprandt dagen, hvor vi igen stod skulder ved skulder for at udfordre den siddende fregatkaptajn og forsøge at sende den svenske fregat til bunds. Allerede kl. 0900 mødte alle skytter til mønstring, hvor den nuværende fregatkaptajn inspicerede paraden. Herefter blev deltagerne ført i procession mod skydebanen, , taktfast ledet af vores trofaste musikkorps, som lod trom-
merne rulle. Konkurrencen blev skudt i gang med stor entusiasme, men i år skulle det vise sig at blive en hård kamp. Der blev affyret mange skud. Nogle fandt deres mål, andre fløj forbi. Sejlene blev langsomt skudt ned, og der gik lang tid, før skuddene nærmede sig krudtkammeret. Men så skete det – en gentagelse af sidste års triumf. Vores formand, Per Vilstrup Olesen, ramte præcist og udløste eksplosionen, der sendte fregatten til bunds. Et stort og velfortjent tillykke til Per, som dermed kan bære titlen
fregatkaptajn endnu et år. Efter skydningen samledes skytter og gæster til en velfortjent frokost i marinestuen. Her gik snakken igen lystigt, gamle historier blev genfortalt, nye minder blev skabt, og kammeratskabet blev styrket endnu en gang. Ved 19-tiden var de sidste gaster afmønstret, og kursen blev sat hjemad. Tak til jer alle 27 deltagere for en fantastisk hyggelig dag fyldt med tradition, fællesskab og godt humør. Nu går der så atter et år, før vi igen kan udfordre fregatkaptajnen - men allerede på torsdag ses vi til forårets sidste kammeratskabsaften.
22 Maj: Borde og stole var arrangeret fornuftigt, så alle 15 deltagere i denne kammeratskabsaften sad velplacerede til det, der blev en særdeles indholdsrig aften krydret med gode frikadeller og stuvet spidskål samt utallige gode historier. Aktivitetsmæssigt går afdelingen nu på sommerferie. Men helt lukket er vi nu ikke, da vi har lørdagsfrokost d.21 juni og 111 års stiftelsesfest d. 5 juli. 23-24 og 25 maj: SENDEMANDSMØDE I FREDERIKSHAVN. Fra Københavns Marineforening deltog Formand og Distriktsformand Per Vilstrup Olesen samt vores trofaste flagbærer Jørgen Bjerregaard. Et af sendemandsmødets højdepunkter er uddelingen af Fremdrifts -skruen med afsløring af, hvilken afdeling, der i det forgangne år har fået flest nye medlemmer. Spændingen blev afløst af, at Skagen og København begge havde høstet samme antal, nemlig 17 nye medlemmer. Her følger Landsformand Kommandørkaptajn Steen Engstrøms ord: I 2024 markerede Københavns Marineforening sig som en af de mest fremgangsrige foreninger i landet. Sammen med Skagen opnåede vi den største nettofremgang af medlemmer – begge foreninger bød 17 nye medlemmer velkommen i løbet af året. Det er en bemærkelsesværdig indsats, som ikke blot styrker vores egen forening, men også bidrager til den samlede vækst og interesse for Danmarks Marineforening. Det er særligt glædeligt, at vi i distriktet Storkøbenhavn, Bornholm og Grønland for andet år i træk har haft en positiv medlemsudvikling. Dette viser, at vores fælles indsats nytter – både når det gælder synlighed, fællesskab og evnen til at byde nye medlemmer velkommen. En stor tak og et velfortjent tillykke skal lyde til alle medlemmer i Københavns Marineforening. Jeres engagement, fællesskabsånd og evnen til at skabe en åben og kammeratlig atmosfære gør en stor forskel. Det er netop denne ånd, der får nye medlemmer til at føle sig hjemme og ønsker at blive en del af vores forening.
Vi ser med optimisme frem mod det kom-
mende år og fortsætter arbejdet med at styrke foreningen – både socialt og organisatorisk.
DANMARKS MARINEFORENINGS SENDEMANDSMØDE AFHOLDT I FREDERIKSHAVN 23 -24 OG 25 MAJ 2025. Årets sendemandsmøde blev afholdt i Frederikshavn og samlede medlemmer fra hele landet til et par dage med fællesskab, debat og traditioner. Fredag aften startede med en velbesøgt kammeratskabsaften, hvor gamle bekendtskaber blev genoplivet, og nye blev knyttet. Stemningen var høj, og det var en perfekt indledning på weekenden. Lørdag formiddag marcherede vi i parade gennem byen, flot anført af Søværnets Tamburkorps og godt ledet af Frederikshavns kasserer, En stærk og stolt opvisning af foreningens sammenhold. Selve sendemandsmødet forløb fint, med god dialog og valg til Landsbestyrelsen. Aftenens fest understregede endnu en gang, hvor stærkt kammeratskabet står i vores forening. En stor tak til Frederikshavns Marineforening for et flot og vellykket arrangement. I skabte en mindeværdig ramme for årets møde, som vi ser tilbage på med glæde – og frem til næste år med forventning.
15 juni: Valdemarsdag blev fejret med flag, fællesskab og musik i Holmens Kirke. Den 15 juni fejrede vi Dannebrogs fødselsdag - Valdemarsdag - med en smuk og stemningsfuld markering i hjertet af København. Traditionen tro samledes vi i Holmens Kirke, hvor flag og faner blev ført højtideligt ind, og rammen var sat for en aften fyldt med historie, musik og fællesskab. Orlogsprovst Peter Thyssen holdt en tankevækkende prædiken, og musikken blev leveret med både dygtighed og følelse –først med fællessang, og siden med musikalsk underholdning fra De Kvindelige Marineres Musikkorps, som satte en festlig og værdig tone. Efter ceremonien gik vi i samlet parade gennem byen til Mindeankeret i Nyhavn, hvor musikken igen lød, og hvor vi mindedes dem, der har tjent under Dannebrog – både i fred og krig. Paraden vendte derefter tilbage til Holmens Kirke, hvor dagen blev afsluttet med taler, musik og fællesskab. Det var glædeligt at se så mange af jer medlemmer møde op denne søndag aften og være med til at bære traditionen videre – under Dannebrog, som har været vort fælles symbol siden den efter sigende faldt ned fra himlen over Valdemar Sejr og hans hær i 1219. Æret være flaget – og tak til alle, der deltog, og gjorde dagen mindeværdig.21 juni: Første halvårs sjette lør-
dagsfrokost blev igen et bevis på, at denne succes vil fortsætte efter sommerpausen. Gennem årene har bestyrelsen ofte drøftet, om det kunne være tænkeligt at ændre lidt på vores aktivitetskalender, ja gå lidt bort fra, at det altid er en torsdag, vi afholder medlemsmøder. Den meget beslutsomme afdelingsformand, Per Vilstrup Olesen, debuterede en lørdag for ca. 2 år siden som den første frivillige kabysgast, ved at fremtrylle en ganske hæderlig buffet, der for et beskedent beløb tiltrak deltagelse af omkring 40 deltagere. Man kan næsten afsløre, at dette antal deltagere må fremstå som normen, idet der denne lørdag atter var 40 tilmeldte deltagere, heraf 6 fra vores bakkeafdeling Kgs. Lyngby, der deltog for første gang. Og igen var det vores meget aktive formand, der styrede kabyssen, hvorfra der udstrømmede liflige dufte sidst på formiddagen. Kl. 12 varskoede formanden an til skafning, og det skulle ikke siges to gange, før køen til anretterbordet tog form. Desværre kunne formanden ikke selv deltage i skafningen, da han havde anden aftale i forbindelse med skoleskibet DANMARK’ s weekendophold i København. Men vi andre nød i de kommende to timer godt af de anrettede retter, hvis indhold som sædvanlig var nøjagtig i deltagernes smag. Snakken gik lystigt på tværs af de tre bordrækker, og mon ikke vore kammerater fra Kgs. Lyngby gennem disse timer fandt sig godt til rette i Københavns Marineforening. Sidst på eftermiddagen tyndede det ud i deltagerantallet, og hen ad 17-tiden var der blot den trofaste lukkeskare tilbage. Vores meget aktive kabysbestyrer, Linda, havde da også sørget for, at kabyssen fremstod skinnende klar
til at holde sommerferie. Vi har dog endnu et ’lille’ arrangement d. 5 juli, hvor vi holder 111 års stiftelsesfest, men i håbet om godt vejr bliver denne holdt udenfor
med grill og tilbehør. Billeder af: Ingegerd Bjørke Betz samt formanden.
Stiftelsesfest med grill, musik og godt maritimt humør –
Københavns Marineforening fejrede 111 år
Af: Per Vilstrup
Foto: Ingegerd Betz
Lørdag den 5. juli markerede Københavns
Marineforening sin 111 -års stiftelsesdag –og det skete naturligvis med manér. Traditionen tro havde vi lagt op til en festlig dag med grill på gaden, maritime toner og højt humør i Marinestuen på Nyholm. Planen var at fejre fødselsdagen udendørs under blå himmel, men vejrguderne havde desværre andre planer. En frisk brise og en grå himmel betød, at det meste af selskabet rykkede indenfor i de trygge rammer af vores stue. Kun formanden, som også agerede dagens chefkok, holdt stand ude på gaden ved grillen. Med jakken knappet og grilltangen i hånden sørgede han for, at ingen gik sultne hjem.
Et solidt måltid – med stil og smag. Menuen var alt andet end kedelig. Dagens
gæster kunne sætte tænderne i grillede pølser, saftige nakkekoteletter og lækker kylling, flankeret af hjemmelavet kartoffelsalat, frisk melonsalat og sprød broccolisalat. Maden blev nydt ved langborde i stuen, hvor snakken hurtigt gik på kryds og tværs blandt de 42 fremmødte medlemmer. Musikken satte stemningen. Som noget særligt havde vi i år fornøjelsen
af vores eget Københavns Marineforenings musikkorps, der med seks mand høj leverede levende og stemningsfuld musik i løbet af eftermiddagen. Korpset, som blev genetableret, er hurtigt blevet en vigtig del af vores arrangementer og skabte med deres spil en varm atmosfære trods vejret udenfor.
Kammeratskabet i centrum.
Arrangementet startede kl. 13, og det blev en lang og hyggelig dag, hvor ingen havde travlt med at forlade det gode selskab. Der blev skålet, fortalt røverhistorier, udvekslet minder fra søværnstiden og ikke mindst knyttet nye bånd. Det er netop disse øjeblikke – når medlemmer på tværs af generationer mødes omkring fælles værdier og erfaringer – som gør Københavns Marineforening til noget særligt.
Først kl. 21 lød sidste klokkeslag, da formanden tog klokken i hånden og med et smil bekendtgjorde ”Last Call”. En passende afslutning på en festdag, der endnu engang beviste, at selv lidt modvind og gråvejr ikke kan slå maritimt fællesskab ud af kurs.
Tak og på gensyn
En stor tak skal lyde til alle, der deltog og bidrog til en mindeværdig stiftelsesfest –og en særlig tak til musikkorpset og dem, der hjalp med mad og opstilling. Det er
jeres engagement, der holder foreningen levende og gør vores arrangementer til noget, man ser frem til.
Næste store samling bliver kammeratskabsaften den 28. august kl. 18 – og mon ikke vi også næste år mødes til endnu en grillfest, når vi runder 112 år?
Vi ses i Marinestuen!
Af: Erik Staffeldt
Forsvaret sælger ud
Freja Ejendomme, det statslige ejendomsselskab, besluttede i slutningen af april bl.a., at sælge to af Flådens ejendomme, nemlig den gamle gymnastikbygning på Frederiksholm og Søminestationen ved Isefjorden.
Begge bygninger - eller en af dem - er vi nok en del gamle marinere, som har været i nærheden af under tjenesten.
Den ene ejendom er blevet til “ægte liebhaveri”, oprindelig kendt som “Exercer- og Gymnastikhus”. Den blev tegnet af arkitekt, Holmens bygningsinspektør C.T. Andersen og opført i 1892. Senest har ejendommen huset Skolen for Moderne Dans, som i 2024 rykkede til Holstebro. Dens bebyggede areal er 921 kvm i tre etager, og grunden er på 3.225 kvm. Der er to store gennemlyste dansesale samt to mindre sale, behandler- og badefaciliteter.
Den anden Flådeejendom ligger på Drage-
rup Skovvej fem kilometer øst for Holbæk helt ned til Isefjorden. Den gamle torpedostation er bevaringsværdig, opført i 1883 og som indtil 1940 fungerede som flådestation. Under Anden Verdenskrig indtog tyskerne ejendommen.
Det historisk korrekte navn for den gamle ejendom er ’Torpedostationen Bramsnæsvig’, som bruges i Nationalmuseets Samlinger.
Efter krigen besluttede man at flytte afprøvningen af torpedoer til Kongsøre og stedet skiftede navn til Søminestationen. Den har fungeret som nødkaserne for Holbæk Kaserne.
Fra slutningen af 1950erne stod bygningerne tomme, og de seneste år har ejendommen fungeret som forskningscenter for Roskilde Universitet (RUC).
Grundareal 39.802 kvm, 687 kvm bebygget. I praksis er ejendommene overdraget til lokale ejendomsmæglere at sælge.
Billedtekst: Søminestationen og Gymnastikhuset. Foto: Freja Ejendomme.
Kgs. Lyngby
Som mange af jer nok har erfaret, så er vi blevet en bakke under Kbh. Marineforening, og her kan I så lige læse lidt om, hvad vi er for en størrelse. Kgs. Lyngby blev grundlagt i 1944 , med bl.a. Arveprins Knud som initiativtager. Man fik et lokale på Lottenborg Kro, som ligger lige overfor Sorgenfri Slot, og hvor Knud var en af stamgæsterne. Man havde den som marinestue i små 55 år. Her kunne vi komme og holde vores møder, foredrag, bankospil m.m. til en fornuftig pris. I disse år var vi oppe på omkring 150 medlemmer. Men så i 2002 kom der en ny forpagter på kroen, og så blev vi nødt til at finde andre lokaler. Men nu havde vi jo også Grev Christian som medlem, og via ham og hans kone, Anne Dorte, fik vi så et lokale nede på Sorgenfri Slot, altså en af bygningerne hvor garderne havde haft lokaler, og hvor der havde været en lejlighed til en af de ansatte. Her havde vi så marinestue indtil ejendomsstyrelsen kom med et krav. Slottet havde altid hørt under kongehuset, men man havde så besluttet, at det skulle det ikke mere, og så kom det under den civile ejendomsstyrelse. De tænker jo straks på
penge, og vi fik at vide, at vi kunne blive, hvis vi betalte 10.000 kr. om mdr. + el, vand og varme.
Nu havde vi hidtil boet gratis, men betalte dog for varme, så det kunne vi absolut ikke være med til, så fra 1. juni var vi hjemløse. Samtidig var medlemstallet også gået tilbage, og gennemsnitsalderen var for høj, til at vi havde nok, der ville gøre en aktiv indsats for fortsat virke.
Vi fandt så ud af sammen med Per, at vi kunne blive en bakke under Kbh., hvad der så blev vedtaget på en general -forsamling. Så nu vil der komme medlemmer fra Lyngby til arrangementerne her.
Vi har også en venskabsforening i Sverige, Flottans Män i Halmstad. Vi er altid nogle stykker, der er oppe hos dem til deres vårfest, og de er altid nogle stykker hernede til vores fugleskydninger. Jeg håber da også at dette gode forhold til dem kan fortsætte . Jeg / vi håber det vil fortsætte til glæde for begge parter, Kbh. og Lyngby.
Venlig hilsen
Niels Hald
Flere missiler til fregatternes luftforsvar
AF: Erik Staffeldt
Der købes flere Evolved Sea Sparrow
Block 2 luftforsvarsmissiler til Søværnets fregatter, og anskaffelsen af allerede planlagte leveringer af missilerne fremrykkes.
Indkøbet og fremrykningen sker på baggrund af forsvarschefens anbefaling og skal styrke fregatternes forsvar mod bl.a. fjendtlige fly, droner og missiler.
Det er besluttet at afsætte ca. 880 mio. kr. fra Accelerationsfonden til anskaffelse af yderligere Evolved Sea Sparrow (ESSM)
Block 2 luftforsvarsmissiler inklusiv støtteudstyr, som skal styrke fregatternes luftforsvar mod forskellige trusler.
Fra den såkaldte Accelerationsfonden kommer midler til at købe et antal af de ESSM-missiler, som det allerede er besluttet at anskaffe.
Danmark har i snart 60 år været involveret som ”founding partner” i NATO’s Sea Sparrow-projekt. Vi har sammen med andre landes forsvar - på baggrund af operative erfaringer - bidraget til den løbende og omfattende udvikling af systemet. Vi får kort sagt både et velkendt og samtidigt topmoderne system. Og det er godt, når hastighed og operativ effekt er afgørende ”, siger forsvarschef, Michael Wiggers Hyldgaard.
ESBERN SNARRE
udfører øvelsesskydning med ESSM. Foto: Søværnet/ Forsvarsgalleriet.
Af: Erik Staffeldt
Nye kampuniformer udleveret
Forsvarsministeriets Materiel - og Indkøbsstyrelse (FMI) står for indkøb og udlevering af de nye kampuniformer til Forsvaret.
Der var premiere i slutningen af juni og udleveringen foregår selvsagt løbende. Søværnet får dog først udleveret uniformssystemet i 2027, da det skal produceres i en mørkeblå farve, som Søværnet dermed vender tilbage til ifølge beslutning i Forsvarskommandoen. Marinehjemmeværnet får blå uniformer. Beredskabsstyrelsen, som også anvender blå uniformer, vil ligeledes få udleveret uniformssystemet i 2027.
Der udestår endvidere endelig beslutning om iklædning af værnepligtige og Hjemmeværnets personel.
Kampuniformerne er udformet i regi af NORDEFCO, et nordisk forsvarssamarbejde mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland. Uniformerne udgør et helt
system med underbeklædning og beklædningsgenstande afpasset opgaverne og klimaet. Det var været afprøvet af en række brugere før produktionen gik i gang i større skala.
Før udleveringen af Nordic Combat Uniform (NCU) skal medarbejderne en tur gennem en kropsscanner, som er med til at give en hurtig og præcis vurdering af hvilke relevante uniformsdele til den enkelte soldat skal have.
I august 2022 blev der lavet en såkaldt rammeaftale om udgangsuniformer til forsvaret mellem Forsvarets Materiel og Indkøbstjeneste og firmaet Bacher Work Wear. Aftalen indeholder udgangsuniformer til alle værn, herunder Beredskabsstyrelsen, Søværnets hvide uniformer til brug på Kongeskibet samt civile jakkesæt til brug for Militærpolitiet og Specialoperationsstyrkerne.
Den første soldat modtog Forsvarets nye kampuniform den 27. juni. Udleveringen fandt sted på Haderslev Kaserne og brigadegeneral Susanne Lund stod for begivenheden, hvor de første 30 soldater fra XIII lette Infanteribataljon, 2. Brigade kom i nye uniformer. Foto: Theis Nielsen, Forsvaret.
Tekst og fotos: Erik Staffeldt
Håbets symbol
Et anker håbets symbol, et symbol på tryghed, f.eks. den tryghed, der følger når et skib kommer flot af kaj og havn og ud på havet, sagde orlogsprovst Eigil Bank Olesen under Mindehøjtideligheden den 5. maj ved Mindeankret i Nyhavn. Mindehøjtideligheden blev overværet af HKH Prinsesse Benedikte, der lagde en krans i lighed med en række organisationer med tilknytning til modstandsbevægelse, søfarten og Danmarks Marineforening. Denne gang var mindehøjtideligheden særlig i anledning af 80 året for Befrielsen.
Sømandens gode lod er at sejle, prøver kræfter med naturen. Havet kan være en prøvelse og var det ikke mindst under 2. Verdenskrig.
“navigare necesse est”, siger et omtrent 2400 år gammelt bevinget ord - Betydningen er: det er nødvendigt at sejle. Vendingen har tilføjelsen: at overleve er ikke nødvendigt. Med andre ord: at agere og handle er vigtigere end at overleve. Sådan udlagde digterpræsten og modstandsmanden Kaj Munk, der blev myrdet af besættelsesmagten, sammenhængen. Prinsessens deltagelse og Frihedskampens Veteraners medvirken satte særligt præg på begivenheden, ligesom afsyngelse af den
fra 2. verdenskrig berømte sang “Wee’ll Meet again”.
I dag tyder noget på, at verden er ved at begå kollektivt selvmord i sin iver efter at handle…, sagde orlogsprovsten.
Formanden for Frihedskampens Veteraners Mindefond, tidl. ceremonimester Christian Eugen-Olsen bød velkommen og fortalte om krigssejlerens kæmpe indsats under 2. Verdenskrig, da de sejlede for de allierede og medvirkede afgørende for at Danmark blev anerkendt som “allieret” - trods samarbejdspolitikken under besættelsen.
Mindeankret afløste et marmorkors, som blev opsat i 1948, og indtil da - fra 1945var der er trækors på stedet.
Det er et stokanker med Frederik VII's monogram, og det stemmer fra FYEN, en dansk fregat fra 1857. Derfor er selve ankret doneret af Søværnet, mens en landsindsamling finansierede mindesmærket. Ankret og specielt træ-delen blev restaureret for får siden. Mindestedet er udtænkt af arkitekt og modstandsmand Hans Hansen og den brostensbelagte plads af arkitekt Peter Koch. Skibsreder Knud
Lauritzen var en af de drivende kræfter bag indsamlingen og mindestedet. Under ankeret er der nedlagt en blykapsel med navnene på ca. 1600 omkomne og identificerede danske søfolk. Rundt om ankret er en inskription: "SAT TIL MINDE OM DEN DANSKE SØMAND DER MISTEDE LIVET I KRIGENS ÅR 19391945”.
Kunstpenge bliver til idrætspenge, bl.a.
Af: Erik Staffeldt
Når staten bygger nye bygninger eller udvider og moderniserer skal 1,5 pct af byggesummen afsættes til kunstnerisk udsmykning. I september 2024, da der for alvor kom focus på Forsvarets bygningers ringe forfatning, fandt man tættekammen frem og strøg reglen om kunst for 1,5 pct. Det skabte nogen debat og mumlen. Skulle vi nu have krudt og kugler for “kunstpengene” - en tydelig deroute.
Naaah, i foråret fandt Forsvarskommandoen på en anden løsning: at bruge pengene på “personelnære tiltag”. Med udtrykket tænker man bl.a. på idrætsfaciliteter og projekter, der skaber bedre rammer for velfærden på tjenestestederne. Og det syntes politikerne bag forsvarsforliget var en udmærket løsning. Man har regnet sig frem tid, at der ialt er ca. 139 Mio kr. i en pulje, som tjenestestederne kan søge fra til de “personelnære tiltag”.
Mallemuk on the Rocks (1965)
Pludselig stod vi der med fast grund under skroget
Dette er ikke kun en personlig beretning om en grundstødning, men også om et helt usædvanligt bilsammenstød.
Her følger beretningen om inspektionskutteren MALLEMUKKENs grundstødning ud for Grønland 13. maj 1965.
Af Muke Overgaard
MALLEMUKKEN på skær ved Kangaamiut på vej fra Nuuk til Sisimiut (inden -skærsruten) den 13. (uha!) maj 1965. Det skete med fuld fart, og vi hoppede først op over et skær og lagde os til hvile på kanten af det andet skær med let slagside til bagbord!
Alle ombord blev rystet godt sammen!!!
For mange "kokke"
Vi havde både admiralen og flådestationens operationschef med, så måske var der for mange høvdinge på broen!!!
Der blev hurtigt beordret "stoppe maskinen", alle vandtætte døre lukket og alle rum pejlet for vandindtrængen.
Jeg var mest bekymret for skade på hovedmotoren og for et hul i maskinrummet, så de 2 store lænsepumper blev sat til sugning fra maskinrums -lasten.
Skibet er ok
Pejlingerne viste ikke vandindtrængning, bortset fra forpeak, som blev brugt som ballasttank og søvandsfødning af motorerne, når vi sejlede i fastis.
Hovedmotoren blev med bekymring (min bekymring) startet op igen, og vi forsøgte at bakke ned fra skæret.
Det var faldende vande, så vi blev hurtig klar over, at det ikke gik, selvom vi smed ankre og kæder og fyldte 4,5 m jollen på agterdækket med søvand, og hovedmotoren blev stoppet.
Efterhånden som vandet faldt, dukkede der små skær frem rundt om os, og da vi stod lidt usikkert på kanten af skæret med chance for at kæntre, blev alle ventilatorspjæld lukket, og alle undtagen nøglepersonellet sat i land med telt, soveposer og proviant. Der var derefter kun skibschefen, næstkommanderende, telegrafisten, bådsmanden og undertegnede ombord af den 14. mands besætning.
Fri ved højvande
Da vandet faldt yderligere, sejlede vi i jollen rundt om Mallemukken og synede hende i bunden.
Senere satte vi en stige ned til skæret, så blev det lidt lettere at komme ned på det. (fotoerne er taget før det blev rigtig mørkt).
Der blev grinet meget af, at næstkommanderende iførte sig sin bedste uniformsjakke og fyldte sine lommer med de guldsmykker, han havde indkøbt!
Jeg fyldte mine lommer med cigaretter og tændstikker indpakket i plastik!
Vi stod på skæret i 9 timer før vi var flot igen ved højvande, sejlede for reduceret fart til Sisimiut og kom hurtigt op på beddingen, hvor det viste sig, at der var hul i forpeak, og at 4 meter af stråkølen stak skråt op i en vinkel på 45 grader i forhold til diametralplanet.
MALLEMUKKEN i bilsammenstød.
Nu var det ikke første gang jeg oplevede et sammenstød.
I vinteren 1961-62 lå MALLEMUKKEN fortøjet ved kajen i Nuuk, da 2. mester blev syg!
Lægen kom kørende i sin jeep en sen eftermiddag for at reparere lidt på ham, men da det var meget glat med is og sne på kajen, nåede han ikke at standse, men gled ud over bolværket!
Heldigvis hang den ene hjulskærm fast på standeren til styrbords projektør, og det reddede ham fra at ende på dækket 3 -4 m nede indkapslet i et bilvrag!
Måske var dette verdens eneste skibs -/ bilsammenstød?
Af: Per Vilstrup
Frederikshavn, maj 2025
Weekenden i Frederikshavn stod i Danmarks Marineforenings tegn, da det årlige sendemandsmøde blev afholdt med både pomp og alvorlige drøftelser. Både foreningens formand, Per Vilstrup, og flagbærer Jørgen Bjerregaard var til stede, og satte med deres engagement en tydelig retning for både den traditionsrige parade og de vigtige beslutninger, som mødets dagsorden bød på.
Lørdag formiddag indledtes med den traditionelle parade gennem Frederikshavns gader. Søværnets Tamburkorps førte an, og med flere deltagere end normalt var det et imponerende syn, da medlemmerne –både damer og herrer – marcherede med højt hævede splitflag under blå forårshimmel. Mange lokale stoppede op og spurgte interesseret til begivenheden, hvortil svaret lød klart: “Det er Danmarks Marineforening, der holder sendemandsmøde!”
Efter paraden samledes sendemændene til det egentlige møde – Marineforeningens svar på en generalforsamling. I år skilte mødet sig ud fra tidligere ved at indeholde flere væsentlige punkter med stor betydning for foreningens fremtid. Debat om landskontorets fremtid. Et centralt tema var den vejledende afstemning om et muligt salg af foreningens landskontor. Med 210 stemmer for og 80 imod blev det besluttet at igangsætte en proces, der skal føre frem mod et eventuelt salg. Diskussionen var præget af et fælles ønske om at sikre medlemmernes midler og skabe de bedst mulige rammer for foreningens videre arbejde.
Valg og genvalg – stabilitet efter uro.
Dertil kom valg til flere centrale poster. En ny landskasserer blev valgt, og både landsformanden og landssekretæren, som tidligere på året havde trukket sig og siden genindtrådt, blev også formelt genvalgt. Efter en periode præget af uro, blev der skabt en tydelig vilje til at se fremad i fællesskab.
Slopkiste og medlemsservice.
Også foreningens slopkiste – med særligt fokus på beklædning og den manglende varebeholdning – blev diskuteret. Flere medlemmer udtrykte bekymring over sortimentet, særligt hvad angår damebeklædning, og det blev besluttet at se nærmere på både indkøb og drift af shoppen fremover.
Kammeratskab og fest.
Efter dagens formelle program rundedes mødet af med en festlig aften, hvor både taler, musik og dans bidrog til den stærke kammeratlige ånd, der kendetegner Danmarks Marineforening. Søndag formiddag gik turen hjemad for de mange deltagere – med hovedet fuldt af indtryk og et fælles engagement i foreningens fremtid. Fremtiden i sigte.
Næste års sendemandsmøde bliver afholdt
i Svendborg, mens det i 2027 er Marstals tur til at være værtsby.
Danmarks Marineforening fortsætter dermed sit vigtige arbejde – med respekt for traditionerne, blik for fornyelse og ikke mindst et stærkt fællesskab blandt medlemmerne. Målet er klart: at være Danmarks bedste forening at være en del af.
Niels Juel
1943
Kære far,
Jeg vil nu forsøge at give dig en beretning om, hvad der skete for os den 29. august. Vi gik den 27. ind til Holbæk og skulle ligge der fredag, lørdag og søndag. Jeg havde fået fri fra søndag klokken 9 og skulle have rejst hjem. Vi var godt klar over, at der var noget galt, da der ikke blev givet landlov fredag aften. Jeg måtte altså på forhånd opgive min rejse.
Klokken 23 fredag aften blev der givet ordre til at tænde op under alle kedler og gøre klar til at sejle på øjeblikkeligt varsel. Rygterne svirrede over hele skibet, og lørdag eftermiddag gik vi to mand til chefen, Kommandørkaptajn Westermann, og anmodede om en redegørelse. Vi fik de syv punkter oplæst og et par kommentarer til samt fik at vide, at det var blevet nødvendigt, at vi skulle forsvare os med alle til rådighed stående midler. Så var vi klar over, at det nu gjaldt. Vi holdt en meget skærpet vagt, og klokken 4, da jeg kom på vagt, var der ingen tvivl om, at der ville ske noget. Jeg var ved chefen som ordonnans, og efter jeg havde hentet et telegram, kom han ud og varskoede vagtchefen: “Klart skib!” På et øjeblik var kanonerne besat.
Der var buldrende mørkt, men det varede ikke længe, før alt var klar, og i det første daggry gled vi fra kaj. Jeg nåede at få et brev i land, jeg havde skrevet om aftenen og klargjort, hvad der eventuelt kunne ske. Ærlig talt havde jeg ikke ventet at se nogen af jer igen. Vi syntes kun, der var én løs-
ning: Prøve at undslippe til Sverige eller også kæmpe, til skibet gik ned.
Det var en kedelig morgen med lavt skydække, og vi holdt skærpede udkig efter fjendtlige luftfartøjer. Slæbebåden, der slæbte os fra land, kippede flaget, og de, der var ombord, tog alle hatten af, da de sejlede forbi. Der lå et tysk luftfartøj ude i horisonten, men det forsvandt kort tid efter. Vi havde aktion op til de store kanoner, men vi var på vej ud. På vejen op gennem Isefjorden fik vi bragt kaffe op. Der var ingen restriktioner på noget, og vi delte alle vores cigaretter ud til vores kanonbesætninger. Stemningen var glimrende, og der var højt humør, selvom alvoren lurede hele tiden.
Efter en halv times sejlads kom der ordre om, at alle skulle blive ved kanonerne. Fjenden var observeret lige ud for Hundested: en svær krydser og to torpedojagere. Nu var afstanden for lang, men kort tid efter blev anlægget sat i gang. Kanonerne svingede ud, og vi lærte, at det var en overmagt, men vi skulle og ville gerne i lag med dem.
Vi var nået lige ud for molen i Hundested, da der blev signaleret til os fra en af vores minestrygere, at fjenden havde ødelagt miner hele natten over indsejlingen til fjorden. Fra broen fik vi at vide, at vi skulle forcere spærringen cirka 400 meter fra land, og kursen fortsattes. Et øjeblik efter så vi bombemaskiner, der fløj rundt om os i tilbørlig afstand, men vi kunne ikke se, hvor mange der var, da de hele tiden fløj ind i skydækket. Så kom der en enkelt maskine susende ned mod os. Den åbnede ild og beskød dækket med maskinkanoner. Der var et par, der blev såret. Den var hurtigt væk, og nu var vi klar. Den næste, der kom, fik en varm modtagelse og faldt ned. Ingen blev reddet. Den næste smed to store bomber, der røg ned lige ved agterdækket. Samtidig beskød nogle af de andre dækket med maskinkanoner. Det var næsten ikke til at være. Sprængstykker og projektiler fra maskingeværet røg om ørerne på os. Ubegribeligt, at ikke flere også blev dræbt eller såret. Der var en, der skreg forfærdeligt, og en anden blev båret bevidstløs ned på lazarettet. En elev kom løbende ned til mig og sagde, at kvartermester Andreasen var faldet. Han var ved antiluftværnskanonen. Kanonen havde fået en træffer, og besætningen havde søgt dækning. Jeg løb derop med det samme, og han lå også på bunden af reden. Jeg troede først, han var død, men så rørte han lidt på sig og jamrede sig. I det samme øjeblik dykkede to maskiner ned og åbnede ild. Det var det eneste øjeblik, hvor jeg blev kold. Der var ingen dækning, så jeg smed mig ned og tog Andreasen i hånden. Han skreg, da de begyndte at skyde. Arme mand, han havde jo fået et sår, og så var han jo bange. Der røg en stor jernsplint af reden. Hele dækket var rømmet. Kun kanonkommandøren lå i dækning ved lønningen. Besætningen havde fået ordre til at søge dækning. Kun få folk var ved kanonerne, og det var jo også der, den største høst var. Da maskinerne var borte, kom der en kvartermester og fik Andreasen ned. Imidlertid havde chefen fået ordre fra admiralisteret til at vende om. De fjendtlige skibes antal
var blevet forøget. Saa fik vi Stukas. De kom hylende højt oppefra og smed bomber. Lige under os kom braget, og vi hoppede højt i luften. Alt lyset på skibet gik ud, og der blev mørkt og der blev en læk ind til den bagbords kulkasse. Fyldtedækslet i dækket røg op, og folk på land har berettet, at det eneste, der var synligt på skibet, var stævnen. Det var antagelig to 250 kilos bomber der røg. Vi sejlede nu med fuld kraft ind mod land og gjorde klar til at gå i bådene.
Dieselmotorerne var ødelagt, og vi pakkede det nødvendigste sammen i mørket. Da vi gik på grund, blev bundventilerne åbnet og kastet over bord, og alle søforbindelser blev åbnet, og skibet sank og sugede sig dybt fast i grunden. Måske lykkes det tyskerne at trække skibet af grunden, men alt var ødelagt eller kastet over bord, så skibet blev det aldrig mere. Vi kunne ikke have noget håb. Stærke, svære søstridskræfter ventede på os, og fjendtlige luftfartøjer var sat ind imod os. Vi sang så “Kong Christian”, mens vandet klukkede lige under panserdækket, og ødelæggelsernes vederstyggelighed skar os i øjnene. Chefen fik et leve, og vi gik hver til sit. Om natten kom de. Om morgenen blev vi alle jaget op på dækket. En kollega viste dem ned til chefen. Han sad vist ved et skrivebord. Det eneste lys, der var dernede, var tre stearinlys, der stod på skrivebordet. Han rørte sig ikke, før en fregatkaptajn knaldede hælene sammen og sagde: “Hr. kommandant”. "De ønsker" svaret, Chefen nikkede, og så gik min kollega ud.
Klokken 07.00 stod vi i silende regn på agterdækket, og chefen kom op i tjenesteuniform med ordner. Han var meget bevæget, og tårerne trillede ned ad kinderne. “Det er mig befalet at overgive skibet og stryge flaget nu klokken 7. Vores fjender har overtaget skibet. Nu er de vores fjender efter dette overfald.” Han talte godt. Så halede vi flaget ned. Ikke et øje var tørt. Vi sang “Kong Christian” og trådte af. Chefen og førstegasten gik ombord i en motorbåd og sejlede væk, mens vi alle blottede hovederne. Så blev mandskabet, og vi, der til daglig ledede dem direkte, sejlet i land i Nykøbing. Torsdag eftermiddag marcherede vi ind til banegården. Da vi kom ud og gik ned gennem byen, fik vi blomster, og folk dannede båd. Øjnene var fugtige alle vegne. Dæmpede hilsner lød der til os, og folk blottede hovederne overalt, hvor vi kom frem. Eskorten, som vi var under, bevæbnet med maskinpistoler, har vi været et besynderligt optog. Mange græd. Det var med æren i behold, vi gik. Besejrede var vi, men ikke uden kamp. Flere fly var faldet ned, og vi havde betalt den 9. april med blod.
Fremdriftsskruen 2024 – København
Ved årsmødet i Danmarks Marineforening blev Københavns afdeling hædret med Fremdriftsskruen 2024 – en ærefuld pris, der tildeles den forening i landet, der har haft den største nettofremgang i medlemsantal det forgangne år. Hele 17 nye medlemmer er kommet til i 2024 – en bemærkelsesværdig præstation, som vi i fællesskab kan være stolte af.
Prisen blev modtaget af afdelingens formand, Per Vilstrup, som på vegne af hele foreningen kunne tage imod det synlige bevis på den stærke indsats, der er blevet ydet. Det er første gang siden 1996, at København hjemtager Fremdriftsskruen – og sidste år sluttede vi som nummer fire. Det er med andre ord en markant fremgang og en tydelig anerkendelse af det fællesskab og den kultur, vi har opbygget og værner om.
Formand Per Vilstrup (i midten) modtager
Fremdriftsskruen 2024 på vegne af Københavns afdeling ved Danmarks Marineforenings årsmøde. En synlig anerkendelse af en stærk medlemsfremgang og fællesskab i top.
At rekruttere nye medlemmer handler ikke kun om tal – det handler om at skabe en forening, hvor man bliver mødt med åbenhed, imødekommenhed og maritimt fællesskab. Det er takket være jer medlemmer, at det lykkes: I, der engagerer jer i bestyrel-
sen, hjælper med flag, slopkiste, madlavning, blad og arrangementer – og ikke mindst jer, der gør en forskel i det daglige, når nye ansigter træder ind i stuen. Tak for jeres indsats.
Vi kan altid blive endnu bedre til at tage imod nye medlemmer og sikre, at de hurtigt føler sig hjemme. Men 2024 har vist, at vi er på rette kurs – og at vi sammen kan skabe fremdrift, i ordets bedste forstand.
Vi har nu Fremdriftsskruen tilbage på væggen i København – lad os sørge for, at den ikke skal hænge der alene i 28 år igen.
Fremdriftsskruen
2024 – tildelt København for størst netto medlemsfremgang i Danmarks Marineforening. 17 nye medlemmer i 2024 vidner om en levende og attraktiv forening.
Historisk tilbageblik: Sidst Københavns afdeling modtog Fremdriftsskruen var i 1996. Nu – 28 år senere – er hæderen vendt hjem igen.
Statsrevisorerne kritiserer Forsvarsministeriet
Af: Erik Staffeldt
Det er vist blevet en kendt sag, at Forsvarets bygninger er i en slem forfatning. Flere kaserner har ikke set håndværkere eller andre vedligeholdelsesfolk i årevis.
Rigsrevisionen og Folketingets statsrevisorer har gennemgået området og retter en sønderlemmende kritik, især mod Forsvarsministeriet. Det fremgår ikke tydeligt af redegørelsen, at politikerne selv har en andel i forfaldet ved at have skåret ned eller ikke tilført tilstrækkelige midler.
Forsvarsministeriet har ikke overblik over tilstanden af mange af deres bygninger, ministeriet har ikke en langsigtet plan for vedligeholdelse og har ikke anvendt alle de midler, som de har til rådighed til vedligeholdelse.
Det får Statsrevisorerne til at udtale skarp kritik af ministeriet.
Forsvarsministeriet er en af statens største bygningsejere med ca. 5.000 bygninger på ca. 230 lokationer. Med omkring otte ud af ti af Forsvarsministeriets bygninger er ikke blevet synet rettidigt, viser Rigsrevisionens beretning.
I 2023 pegede de værnepligtiges faglige organisation, Værnepligtsrådet, blandt andet på, at flere kaserner var misligholdte, og at indkvarteringsforholdene var i ringe stand. Ifølge rådets udredning var der konstateret skimmelsvamp i opholdsarealer og dårligt fungerende kloak-, toilet- og badefaciliteter.
På tre år har arbejdstilsynet givet Forsvarsministeriet over 100 påbud, hvoraf en tredjedel var strakspåbud.
På trods af et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb har ministeriet ikke anvendt alle de midler, som de har til rådighed til vedligeholdelse.
I forligsperioden 2018-2023 var der på Finansloven afsat ca. 2,6 milliarder kroner til vedligeholdelse af Forsvarsministeriets bygninger, men det faktisk forbrug har kun været 1,8 milliarder kroner. Differencen har man fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvor pengene er gået til drift og vedligeholdelse af materiel. For-
svarsministeriet har ikke haft et overblik over det samlede vedligeholdelsesefterslæb på deres bygninger. I maj 2025 har Forsvarsministeriet offentliggjort en rapport, der viser et skønnet efterslæb på ca. 15 milliarder kroner. Statsrevisorerne hæfter sig desuden ved følgende undersøgelsesresultater:
2/3 af det faktiske forbrug til vedligeholdelse af bygninger er anvendt på ikke-planlagte opgaver, herunder akut vedligeholdelse.
Forsvarsministeriet udarbejder kun planer for vedligeholdelse af bygninger for ét år ad gangen, selvom det i de sidste 13 år har været målet at have en plan, som løber over ti år. Samtidig bliver hovedparten af de planlagte vedligeholdelsesopgaver i 1-årsplanen ikke gennemført.
Forsvarsministeriet har ikke kunnet fremsende en præcis oversigt over, hvilke bygninger og lokationer de er ansvarlige for at syne og vedligeholde. Rigsrevisionen har så påtaget sig opgaven med at få overblikket i et såkaldt datagrundlag over, hvilke lokationer ministeriet er ansvarlige for at syne og vedligeholde. Datagrundlaget er blevet ændret flere gange i løbet af undersøgelsen, da ministeriet har oplyst, at flere lokationer burde udgå, fordi ministeriet ikke mener, at de skal synes. Rigsrevisionen her gennemgået disse lokationer og har konstateret, at ministeriet i flere tilfælde ikke var opmærksomme på behovet for at gennemføre syn. På den baggrund tager undersøgelsen udgangspunkt i, at Forsvarsministeriet ejer ca. 5.000 bygninger fordelt på ca. 230 lokationer.
Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet ikke har udført tilstrækkelige bygningssyn, hverken i forhold til hyppighed eller indhold. Selv en synshyppighed, som ministeriet selv har opstillet, er ikke overholdt. Kravet er syn hvert 4. år for ordinære byg-
ninger, og hvert 2. år for fredede bygninger. For de lokationer, der ikke er synet rettidigt, er den gennemsnitlige forsinkelse på knap 1 år.
Korsør
Rigsrevisionen har besøgt en række tjenestesteder. Flådestation Korsør er ikke synet rettidigt. I forbindelse med Rigsrevisionens besøg på flådestationen så vi bl.a., at havnen er præget af nedslidning og manglende vedligeholdelse, skriver Rigsrevisionen.
En vigtig havnekaj er så nedslidt, at tunge køretøjer ikke kan køre på kajen på grund af risiko for kollaps og nedstyrtning. Kajen er derfor afspærret. Derudover kan Søværnets fregatter ikke benytte et havnebassin, som er så sandet til, at der er risiko for grundstødning. Det har derfor været nødvendigt at flytte rundt på aktiviteterne på flådestationen, for at opgaveløsningen kan fortsætte. Der er i 2024 afsat 300 mio. kr. til vedligeholdelse af kajanlægget på flådestationen, herunder oprensning af havnebassinet.
Resultater fra fregatskydning lørdag den 17/5-2025
Whisky/941/Per Richardt
Whisky/615 K.E.K
Skydeleder : Ole Reese
Ex-Remiere
1954/3Øl/Kit
1686/Øl/Nydsted 1619/Øl/Romstad 753/Øl/Ole R.
756/Øl/Ole R.
920/Øl/Maja Jensen
164/vin/Erik (Basse) 1361/vin/Ingegerd 1652/vin/Lillan Jensen 860/Vin/Dunja 939/Vin/Jakob Lange
Resultater
Hjemmebaneskydningen 2024-2025
Holdresultater: Vi blev nr. 9 ud af 15
Hold 2024 2025 Frem/tilbage 9 673 682 Plus 9
Bedste Holdskytte 2025 Resultat Nr. 5 Pierre Jensen, København 177
Resultater veteranskytter
MINDEORD
Meddelelsen mandag d. 26 maj, at formanden for Bornholms Marineforening, nu bakke under Københavns Marineforening, Carsten Kofoed pludselig og meget overraskende var afgået ved døden, var et trist budskab. Carsten blev medlem af Bornholms Marineforening i 2009 og blev valgt til formand for 6-7 år siden. Det var således ham, der desværre oplevede den svære tid der opstod i afdelingen, der ved starten af 2025 resulterede i at Bornholm blev en bakke under Københavns Marineforening pr. 1 januar 2025, trods Carstens meget store engagement og arbejde for Bornholms Marineforening. Carsten blev bisat fra Kapellet i Rønne lørdag d. 31 maj.
ÆRET VÆRE CARSTEN KOFOED’S MINDE
SLOPKISTEN
Er din garderobe klar til efterårssæsonen?
Så læg vejen forbi Slopkisten i Marinestuen – vi har netop fået nye maritime varer på hylderne! Her finder du alt fra foreningsbeklædning til små souvenirs og tilbehør med det rette marinepræg.
Har du brug for en komplet uniform – jakke, bukser og udskiftning af knapper?
Så kontakt Tøjeksperten Ib Elberg i Faxe på 40 10 54 80. Han kender de korrekte farver og snit, og leverer til hele landet til meget rimelige priser.
Kig forbi René i Marinestuen eller kontakt ham direkte på westadmral@jubii.dk, hvis du vil høre mere om udvalget eller lægge en bestilling.
Skyttelavets Aktivitetskalender
01 August til 01 November 2025
DATO AKTIVITET
26/8 Opstart Marinestuen 18:00
2/9 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
9/9 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
16/9 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
23/9 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
30/9 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
7/10 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
14/10 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
21/10 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
28/10 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
4/11 Træning DGI-byen 17:00 Ole Reese
01 August til 15 November 2025
2025 på Nyholm i.h.t. særligt program
05 September Flagdag i.h.t. særligt program ?
11 September Foredrag v/ Tom Guldbæk Olsen. Tom er eks. Kriminalbetjent, og det formodes, at han med sine gode talegaver har en god historie fra det gamle København
Oktober Foredrag v/Kim Menzer. Mon ikke mange af os vil glæde os til nok en gang at lægge ører til Kims fortræffelige fortæller kunst
Foredrag v/Ole Peter Nielsen. OPN vil berette om sin lange periode som kaptajn på skoleskibet ”Danmark”
TILMELDING TIL SKAFNING KOSTER 100 KR. TILMELDING FORETAGES KUN TIL BANJERMESTEREN, OG TILMELDING ER BINDENDE. TILMELDING SENEST MANDAG KL. 12.00. TILMELDING SKAL BEKRÆFTES PERSONLIGT AF BANJERMESTEREN.
TILMELDING FORETAGES PÅ TLF.: 28 37 84 27 ELLER PÅ MAIL: KBHMF@OUTLOOK.DK
Kongeparrets ombordstigning på DANNEBROG d. 7. maj 2025
UDKIGGEN UDKOMMER
Nr. 4 / 2025 udkommer november 2025 deadline 1. oktober 2025
Nr. 1 / 2026 udkommer februar 2026 deadline 1. januar 2026
Nr. 2 / 2026 udkommer maj 2026 deadline 1. april 2026
Nr. 3 / 2026 udkommer august 2026 deadline 1. juli 2026