GT08-2025

Populære planter Emballage Kålklubben

INDHOLD

FRUGT & BÆR

22 Lolles succes med direkte salg

38 Stabil æblehøst

42 Udsigt til en god kirsebærhøst

GRØNTSAGER

18 Bedre jord med mindre jordbehandling

20 En sjælden frilandsgartner

36 Ny bedbredde kræver ny maskinpark

40 250 forskellige flerårige grøntsager

PRYDPLANTER

6 Planter er (stadig) populære

8 Mylder fra morgenstunden

9 Fugl Fønix på Flakhaven

16 En bakke til det hele

28 Tre veje til generationsskifte

GENERELT

12 Kompensation for indsamlet emballage

14 Tempo på udvikling af emballage

30 Kultur æder strategier til morgenmad

32 GreenTech med bredt fokus

34 Naturalis® godkendt til mindre anvendelse

44 Ny aftale om udenlandsk arbejdskraft

Glimt

Dansk Gartneri

Nyt om planteværn

Krebs’ klumme

Navne

Det sker

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Grøn omstilling kræver realistiske alternativer

Der er heldigvis bred enighed om, at vi som samfund skal passe på vores natur og miljø. Den grønne dagsorden har også gennem mange år haft stor opbakning og velvilje i vores danske gartnerierhverv. Gartnerne har i årevis investeret i en markant mere bæredygtig produktion af danske planter, frugt og grønt – ikke fordi vi skal, men fordi vi vil. Ikke fordi nogen tvinger os, men fordi vi ønsker at tage ansvar for vores verden.

Men enhver omstilling kræver, at der findes tilgængelige alternativer at omstille sig til. Netop den præmis synes til tider at blive overset, når politikerne indfører nye krav og regler – særligt på klima- og miljøområdet. Det er klogt, at vi bevæger os væk fra brugen af fossile brændsler. Men hvordan skal et gartneri håndtere en høj CO₂-afgift på naturgas, når der – som følge af en mangelfuld politisk indsats – ikke er lige adgang til alternative grønne energikilder i hele landet? Og hvordan skal en løgavler fortsætte sin produktion, når man trækker det eneste godkendte middel mod svampesygdomme i løg tilbage uden den nødvendige tidshorisont til at finde brugbare erstatninger?

Uden realistiske alternativer fører grønne krav ikke til omstilling – men til afvikling. Og når dele af den danske produktion afvikles, stiger behovet for import af udenlandske varer, som ikke nødvendigvis lever op til samme krav til bæredygtighed og arbejdsforhold som herhjemme. Det er ikke bare ulogisk – det risikerer også at modarbejde den bæredygtige udvikling, som netop var målet med reguleringen.

Det danske gartnerierhverv har i årevis været omstillingsparat, grebet forandringerne og tilpasset sig. For vi vil den grønne omstilling. Det viser mange års målrettet udvikling, innovation og investeringer. Vi gør det, fordi vi vil – og fordi vi kan, når rammerne er til stede.

Men politiske tiltag skal ledsages af en klar indsats for, at reelle alternativer er tilgængelige. Ellers bliver prisen for grøn omstilling betalt med tabte arbejdspladser, ringere forsyningssikkerhed og øget afhængighed af varer produceret under ringere vilkår andre steder i verden.

I Dansk Gartneri arbejder vi målrettet for at gøre politikerne opmærksomme på de konkrete konsekvenser af deres beslutninger – og for at sikre, at den grønne omstilling bliver en udvikling og ikke en afvikling. Det kræver realistiske løsninger, brugbare alternativer og rammevilkår, der gør det muligt for danske gartnerier at blive ved med at producere grønt – til gavn for både klimaet, forsyningen og dansk erhvervsliv. For regulering og grønne alternativer skal gå hånd i hånd.

Udgiver: HortiAdvice

Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 25. sept. 2025 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Der blev tanket op med nye ideer til butikken på Floradania Marketings inspirationsstande på Handelspladsen for potteplanter i juni. Foto: Lotte Bjarke

Planter er (stadig) populære

Plantefagmessen anno 2025 arrangeret af Danske

Planteskoler løb af stablen den 13.-14. august med sol, varme og store smil. Det går jo ”meget” godt, var de adspurgte udstillere enige om.

Lotte Bjarke

Planteskolesektoren er udfordret på mange parametre. Så meget, at flere desværre er lukket gennem de senere år. Det sætter spor hos dem, der stadig producerer planter til haver og anlæg, fordi der bliver færre til at bære og bevare forsyningen af danske planter til nordiske butikker og færre til at sikre et grundlag for hele følgeindustrien. Det er langt hen ad vejen den største bekymring blandt planteskoleproducenterne, for når de lige selv mærker efter, så går det egentlig meget godt, og efterspørgslen på planter er intakt, som et udpluk af reaktioner indsamlet på en velbesøgt Plantefagmesse fortæller.

- Det går faktisk bedre i år end sidste år med en egentlig salgsfremgang. Der er blevet lidt mere plads i markedet, men salget er nu ikke eksploderet af den grund, fortalte Henrik Budde, Buddes Planteskole, der har skåret lidt ned på rosenproduktionen for at tilpasse sig markedet. Han fremhæver, at de roser, der sælger bedst, er dem, der ser ud af noget i potter. Flotte buketroser med duft er et klart hit blandt forbrugerne.

Hennecke Stauder bød på fine inspirationsbede i pallerammer med planter til tørre henholdsvis fugtige forhold. Ideer, der var lige til at låne med hjem til butikken.

Der var travlhed fra morgenstunden på Danske Planteskolers

Plantefagmesse i Odense i august, som her hos Majland Stauder.

Gunnar Christensens Planteskole havde redesignet den flotte og altid inspirerende stand, så planterne i højere grad blev præsenteret i produktkategorier.

Planter, der syner af noget

Den samme betragtning lød fra Mette Skovgaard, Alperosen, der understregede, at Rhododendron, der er planteskolens kerneproduktion, er noget af det mest stabile, der findes.

- Vi sælger det, vi producerer, hvert år. Folk vil gerne have de store størrelser, men efterspørgslen er også intakt på de små, sagde Mette Skovgaard, der introducerede et nyt produkt i form af dværgrhododendron i store potter.

Morten Sloth, Gunnar Christensens Planteskole, oplever at det, folk vil ha', er frugtog bærplanter og så alt det, hvor det er øjet, der køber, så som

Rosen ’Pacific

Blue’ fra Buddes Planteskole er ikke en ny sort men en sort, der er eksponent for den trend, der giver stor popularitet til roser, der tager sig godt ud i potter og krukker og byder på masser af duft.

Hydrangea paniculata, Hibiscus syriacus og sæsonens blomstrende stauder.

- Græsser er fortsat populære, men er ikke i vækst. De sælger som vigtigt fyld til haveprojekter, hvor folk også har fået øje på deres forskellighed, sagde Morten Sloth.

Nye planteskoler

Aske Lorenzen, Nem Haek, var med på Plantefagmessen for første gang sidste år og var klar igen i år ikke mindst i håbet om at finde nye, norske kunder.

- Vores hækmoduler sælger især godt gennem online portaler, hjulpet på vej af, at vi arbejder med standarder, der er meget nemme at definere, forklarede Aske Lorenzen, der kunne afsløre, at et nyt

Verdenspræmiere på Plantefagmessen

Plantefagmessen 2025 bød på intet mindre end ”breaking news”, idet de to virksomheder Ny Vraa og AST introducerede deres nye, fælles firma BioSubstrate™. Som navnet antyder, handler det om vækstsubstrater, der kombinerer komposteret pil fra Ny Vraa med ASTs specialprodukt, der består af vaskede og hygiejniserede fibre fra biogasproduktion. De to fraktioner kan blandes i lige de forhold og med de øvrige elementer, det enkelte gartneri ønsker og dermed skræddersys til produktionen.

Henrik Bach fra Ny Vraa og Jan Astrup fra AST præsenterede det nye samarbejde og det nye produkt, som forventes at have potentiale til at afhjælpe den stadig stigende efterspørgsel på substrat i et marked, hvor anvendelsen af sphagnum er stærkt udfordret.

Agtrupvig Planteskole tiltrak sig stor opmærksomhed fra Plantefagmessens besøgende, og sælgerne havde travlt med ordreblokken for at betjene både danske, svenske og norske kunder.

produkt med fem bøgeplanter i stedet for de hidtidige tre pr. løbende meter er på vej. TT Plant deltog på Plantefagmessen for første gang i 2025 og er faktisk noget så usædvanligt som en helt nyetableret planteskole. Sortimentet består først og fremmest af frugttræer - æble, pære, blomme og kirsebær - der købes hjem som etårs podninger og færdigproduceres i marken i Støvring. Der står pt 17.000 træer i marken, og målet er at komme op på en produktion på omkring 30.000 træer.

Bag TT Plant står Henrik Thomsen og Mikkel Thorhauge, der begge er branchekendte. Henrik Thomsen er uddannet planteskolegartner og har arbejdet med mange forskellige produktioner, mens Mikkel Thorhauge er uddannet anlægsgartner og driver sin egen anlægsgartnervirksomhed. Sammen ejer de desuden engrosvirksomheden ProPlant.dk, der sælger planter til anlægssektoren. n

Der blev stillet mange spørgsmål til TT Plant, der er en helt ny planteskole fra Støvring specialiseret i frugttræer.

Mylder fra morgenstunden

Handelspladsen for potteplanter arrangeret af Floradania Marketing den 13.-14. august 2025 blev et farverigt tilløbsstykke, hvor sæsonens sortiment fra de danske gartnerier spillede hovedrollen.

Mere end 850 fagfolk fra gartneri­ og planteskolesektoren fyldte godt op på Handelspladsen for potteplanter og Plantefagmessen i løbet af de to messedage midt i august, der var præget af god stemning og værdifulde samtaler.

Lotte

Bjarke

God stemning og så meget snak, at det nærmest rungede i ørerne, prægede augustudgaven af Floradania Marketings Handelspladsen for potteplanter fra første færd. Både hallen, hvor pottebranchen holdt til og pladsen foran, hvor Danske Planteskolers Plantefagmesse udspillede sig som en værdifuld nabo, summede af mere end 850 forskellige stemmer i løbet af messernes to dage.

Floradania Marketings messeteam havde med vanlig kreativitet designet smukke inspirationsuniverser, hvor de besøgende kunne tanke op med nye ideer til planteeksponering og butiksindretning.

Augustmessen er traditionelt årets mest farverige Handelsplads takket være et stærkt, dansk sæsonsortiment, der blev nærstuderet af interessenter ikke bare fra Danmark men også fra nabolandene. Mange af de 54 udstillerne havde gjort meget ud af at præsentere deres planter med ideer til planteanvendelse som sidegevinst, så der var virkelig noget at glæde sig over for de plantebegejstrede.

Samtidig delte Floradania Marketing ud af inspiration til planteanvendelse på flere iøjnefaldende inspirationsstande med sæsonens planter i trendy og sæsonaktuelle sammenhænge. Installationer, der tydeligt tiltrak sig stor opmærksomhed fra de besøgende fra detailleddet, der altid er på jagt efter nye, gode ideer til butiksindretning. Det fik de med i købet ganske gratis på Handelspladsen, hvor der blev knipset mange billeder i Floradania-universerne. n

Alsidig salgsmesse

Gasa Group inviterede til salgsmesse parallelt med Handelspladsen for potteplanter. Et stærkt supplement, der viste hvor alsidigt et sortiment af planter, markedet har at byde på.

Den forreste del af Gasa Groups store logistikhal på Logistikvej i Odense var for et par dage midt i august forvandlet til noget nær en jungle med planter af alle mulige kategorier. Plantepræsentationerne var delt op efter herkomst, sådan at forstå, at der var områder med danske, tyske, hollandske osv. planter, der tilsammen dannede en overdådig helhed, der tydeligt

illustrerede, hvordan det danske sortiment bliver understøttet af et internationalt i salgsleddet.

Centralt i udstillingen kunne de besøgende lade sig inspirere af trendinstallationer, hvor kommende trends var fortolket på grundlag af Gasa Group Lifestyle. Planternes form, farve og ikke mindst funktion var i centrum. n

Fugl Fønix på Flakhaven

Odense Blomsterfestival anno 2025 markerede 150-året for H.C. Andersens død med en hyldest til fantasien og skaberkraften i digterens fortællinger. Selveste Fugl Fønix genopstod midt i byen.

Lotte Bjarke

Temaet for årets Blomsterfestival, der rullede sig ud den 14.-17. august i Odenses centrum som en del af H.C. Andersen Festivals, var ’Fra frø til evig blomstring’. Et tema, der blev fortolket med blomster og planter rundt omkring i byen. På byens

Fugl Fønix genopstod på Flakhaven under Odense Blomsterfestival og gav anledning til mange begejstrede udbrud fra de besøgende.

centrale plads foran rådhuset var H.C. Andersens fortælling om Fønix Fuglen omdrejningspunktet. En gigantisk rede dominerede pladsen, og inde i reden fandt man den store fugl, der fødes i flammer og dør i flammer, som mytologien fortæller. Et symbol på genfødslen.

Flammerne var dannet af blomster i glødende farver plantet i bunden af reden. En flot, spektakulær og stemningsfuld installation.

Samme tema gik igen ved ruinen på Fisketorvet, hvor endnu en Fugl Fønix genopstod i et blomsterunivers kreeret af Regitzes Have med blomster fra haven. På Gråbrødreplads var der nærmest havestemning skabt af Pemo Plant, Juliana Drivhuse og havedesigner Kathrine Ehlers, der stod bag den summende oplevelsesoase ’Biodiversitet og Kreativitet’. Allerede inden den officielle åbning summede gaderne af liv, og der kunne høres mange forskellige tungemål blandt Odenses sommerglade gæster. n

Ny, sund æblesort

’PremA133’ er en ny, newzealandsk æblesort, der i Europa skal sælges under brandnavnet GoodnessMe®. Sorten har stor modstandsdygtighed mod skurv med dobbelt genresistens. Modtageligheden for frugttrækræft er på linje med ’Golden Delicious’ modtagelighed, d.v.s. forholdsvis lav. Træet er svagtvoksende, sætter mange frugter og kræver derfor tidlig udtynding. GoodnessMe® høstes to uger senere end ’Gala’, og den har god lagerholdbarhed, skriver fagbladet EFM.

Sorten er de senere år testet på 50 lokationer i Europa. Den belgiske frugtavler og frugthandler Kris Wouters, der ejer rettighederne til at dyrke sorten i Europa, har plantet de første 25.000 træer i december 2024 i egen frugtplantage i Geetbets. 150.000 træer forventes at være til rådighed for belgiske frugtavlere i plantesæsonen 2025-2026. Frugtavlere i andre lande skal væbne sig med tålmodighed. Kris Wouters plan er at finde et par nordvesteuropæiske partnere, der får ansvaret for dyrkning og markedsføring, skriver EFM.

Færre tyske frilandshindbær

I Tyskland er den samlede produktion af hindbær de seneste 10 år faldet med i gennemsnit 22 ha om året. En del af produktionen på friland flytter – på grund af omskifteligt vejr og udfordringer med sygdomme og skadedyr – til dyrkning under tag. Det stigende areal i tunnel og væksthus kan dog ikke opveje det faldende areal på friland. Arealet med frilandshindbær er faldet med i gennemsnit 53 ha om året i perioden 2015-2024. Alene fra 2023 til 2024 faldt arealet på friland med 13 procent, så det nu er på 382 ha. Arealet med hindbær under tag er i samme 10-års periode steget med 31 ha i gennemsnit pr. år. I 2024 var der 454 ha hindbær under tag. Det største tyske område med beskyttet dyrkning af hindbær er i Nordrhein-Westfalen efterfulgt af Baden Württemberg. Tysklands import af hindbær er stigende, primært fra Spanien og Marokko, skriver AMI Markt.

Ultramoderne frugtpakkeri

En strømlinet forsyningskæde i spritnye bygninger på 30.000 m2 – fordelt på to etager – er netop taget i brug hos den hollandske frugtgrossist FruitMasters. Det nye, ultramoderne pakkeri med navnet Smart Fruit Hub har kostet godt 62 mio. euro og er udstyret med avancerede teknologier med robotter til sortering, emballering, logistik og AI-kvalitetskontrol, der muliggør sortering af 32 tons æbler i timen på 51 sorterings- og pakkelinjer. I hjertet af det nye center er der et fuldautomatisk, 23 meter højt højlager med kapacitet til godt 10.000 storkasser med sorteret frugt. Intern transport fungerer ved hjælp af automatiserede guidede køretøjer (AGV’er) og autonome mobile robotter (AMR’er).

Pærer i Niederelben

Foto: goodnessmeapples.com

Det har altid været mange plantager med æbler og i en mindre grad sødkirsebær, der dominerede de nordtyske frugtarealer i Niederelben – området syd for Elben – herunder i Altes Land. Til gengæld har pæreplantningerne altid været næsten ubetydelige, måske fordi der har været bedre økonomi i at dyrke æbler.

Men i løbet af de seneste fire år er der plantet flere pæretræer end nogensinde før i området efter et fald fra godt 33.000 til knapt 13.000 om året i perioden 2015-2020, skriver fagbladet EFM.

Siden 2020 er antallet af plantede pæretræer steget markant hvert år til 115.000 pæretræer i 2024. De seneste fem år er der plantet i alt 270.000 pæretræer i Niederelben. De tre vigtigste sorter er ’Conference’, ’Oksana’/Xenia®, og ’Bay6474’/Alessia®. I 2024 blev der plantet flest ’Oksana’/Xenia®. Det totale areal med pærer i Niederelben er nu 360 ha.

Nedgang i asparges- og jordbærareal

I Tyskland er arealerne med både asparges og jordbær på friland faldet over de seneste år, og nedgangen ser ud til at fortsætte, skriver AMI. Arealet med asparges er i 2025 på ca. 21.600 ha, mens det i 2018 var på 28.500 ha. Det reducerede aspargesareal resulterer i mindre høst – i år anslås aspargesudbyttet at være faldet ni procent i forhold til 2024.

Også det tyske jordbærareal på friland er for nedadgående. I 2013 toppede arealet med 15.100 ha, i 2025 er arealet på 8.100 ha.

Smart Fruit Hub er certificeret for sin bæredygtighed med en meget høj score, der gør pakkeriet til den mest bæredygtige fødevareproduktionsvirksomhed i Holland, skriver FruitMasters på sin hjemmeside.

GLIMT | fra nær & fjern

Drone skygger væksthus

Kristian Solberg fra norske Solberg Gartneri har som den første i Norge fået skygget sit gartneris tagflader ved hjælp af en drone. Det skriver det norske fagblad Gartner Yrket. Det er virksomheden Greenfarmer, der har udført opgaven med en drone, der kan bære indtil 50 kg skyggemiddel og sprede det over taget med justerbare dyser. Skyggearbejdet blev udført med tilladelse fra Luftfartsmyndighederne tidligt på sæsonen, før der landede for meget blomsterstøv på taget og på en dag, hvor vindstyrken ikke kom over 4 sekundmeter. Normalt tager det to mand fire dage at foretage skygningen, som dronen klarede på en dag med en enkelt dronepilot fra Greenfarmer. Da først koordinaterne var lagt ind, arbejdede den på egen hånd blot overvåget af piloten, der også stod for opfyldning af tanken med jævne mellemrum. Kristian Solberg fremhæver tidsbesparelsen og eliminering af det farlige arbejde i forbindelse med manuel skygning som store fordele ved droneløsningen.

Global Gardener fra Beder

FleuroStar Award til Digitalis

Digitalis purpurea Hanabee F1 ’White’ fra Takii/Florensis blev kåret som vinder af FleuroStar Award 2025-26 ved et festligt arrangement, der blev afholdt i forbindelse med FlowerTrials i juni i Rijsenhout, hvor Benary, Volmary og Elsner PAC holdt åbent hus. Juryen, der havde kunnet opleve konkurrencefeltet på en række forskellige lokationer på FlowerTrials, motiverede valget med den frøformerede sorts rent hvide farve og exceptionelle forgrening. En kompakt Digitalis, der er en ægte innovation i udplantningssortimentet, der åbner op for ekstra salgsmuligheder, lød det. Vinderplanten var i konkurrencen oppe imod Ageratum houstonianum ‘Monarch Magic’ fra Florensis, Dahlia LaBella® ‘Maggiore Fun Elmo Ruffle’ fra Beekenkamp Plants, Dianthus Hybrid ‘It-Girl’ fra Selecta one, Helianthus annuus Sunfinity® ‘Double Yellow’ fra Syngenta Flowers, Pelargonium Grand Idols® ‘Glory Days Red Orange Bicolor’ fra Dümmen Orange og Scaevola Surdiva® ‘Super Purple’ fra Suntory Flowers Europe.

Jordbrugets UddannelsesCenter Århus i Beder henvender sig til unge med studentereksamen, der har lyst til at komme ud og opleve verden, med uddannelsen Global Gardener. Uddannelsen kombinerer undervisning i Beder med lærepladsophold i udlandet. Den indledes med 10 ugers skoleophold, der ruster de studerende til oplæring i udlandet. En del af undervisningen foregår på engelsk og har fokus på bl.a. klimatilpasning og biodiversitet. Skolens internationale afdeling har et stort, internationalt netværk og er dermed i stand til at finde de oplæringspladser, der matcher den enkelte studerendes profil. Mellem udlandsopholdene er de studerende på skolebænken i Danmark. Uddannelsen tager op til fire år afhængigt af den retning, man vælger, og der er rig mulighed for finansiering gennem bl.a. Erasmus-programmet, ligesom man får løn eller kost og logi på oplæringsstederne.

Bureaukrati bekymrer

GrootGroenPlus sprænger rammerne

Royal Flora Holland offentliggjorde I begyndelsen af juli sin første Trend Report Floriculture, der tager temperaturen på udfordringer og muligheder for salgsselskabets leverandører af snitblomster og planter. Budskabet fra gartnerne er helt entydigt. Den største bekymring for erhvervets fremtid og overlevelse skyldes det uendeligt voksende antal bureaukratiske regler, der giver overarbejde i virksomhederne. Hele 68 procent af de adspurgte fremhævede det pres, alle de mange reguleringer lægger på virksomhederne, mens 61 procent også pegede på energiforsyning som en bekymring, og 45 procent er bekymrede over prisudviklingen. På listen er også retailkædernes voksende magt og bæredygtighedstemaet. Mere end fire ud af fem adspurgte har allerede iværksat tiltag, der skal gøre deres produktion mere bæredygtig, fortæller rapporten.

Den hollandske planteskoleudstilling GrootGroenPlus bliver i år større end nogensinde før. Med 295 registrerede udstillere har det været nødvendigt at foretage strategiske justeringer af messeplanen for at få plads til flere udstillere, ligesom flere af de store telte, der danner rammen om messen, er blevet udvidet. Allerede i 2024 var arealet i princippet fyldt, så 2025-udgaven, der er helt udsolgt, bliver med de foretagne justeringer så langt den største til dato. GrootGroenPlus finder sted i Zundert i det sydligste Holland på grænsen til Belgien, der er et stort centrum for planteskoleproduktion. Sortimentet omfatter især træer og buske og rigtig mange stedsegrønne planter.

Foto: Dag Eivind Gangås

Oscar Kjeldmand har haft en læreplads i Portugal.

TEMA | Emballage

Kompensation for indsamlet emballage

Hvis du indsamler gartneriets emballageaffald af f.eks. plast og pap og sender det til genanvendelse, har du mulighed for at få en kompensation, når det udvidede producentansvar for emballage træder i kraft.

Trine Andersen, HortiAdvice, trin@hortiadvice.dk

Lotte Bjarke

Nu er der nyt om producentansvar for emballage, der træder i kraft den 1. oktober 2025. Nye regler betyder, at når gartneriet udsorterer affald i rene fraktioner af papir, pap, plast, metal, glas, træ samt mad- og drikkekartoner og afsætter dette til en virksomhed, der kan genanvende materialet, så vil det være muligt at ansøge om kompensation for den del af affaldet, som består af emballage.

Miljøstyrelsen har lavet en fordelingsnøgle, som angiver, hvor meget emballage der forventes at være i forskellige typer af affald, og det er den fordelingsnøgle, der angiver, hvor mange procent af bortskaffelsesprisen, gartneren kan få i kompensation, når affaldet sendes til genanvendelse. I praksis forventes det, at den affaldsleverandør, som gartneriet bruger - via en fuldmagt fra gartneriet - vil ansøge om kompensationen på vegne af gartneriet.

Sortér og slip billigere

De udsorterede mængder af for eksempel plast kan være alle former for plast, både afdækningsplast, potter, bakker, plastposer og andet. Det behøver ikke være udelukkende emballager, der udsorteres, det skal bare være plast. Hvis en container

Flere gartnerier har fået afvist læs med planteaffald ved forbrændingsanlægget, fordi der indgik plastpotter i affaldet. Plastpotter er klassificeret som genanvendeligt materiale og må derfor ikke sendes til forbrænding, selv om det er besværligt at fjerne potterne fra de kasserede planter.

kun indeholder én type plast (f.eks. PP, PET, PE etc.), vil det være langt billigere at bortskaffe i forhold til, hvis alle typer plast blandes sammen i containeren. Udsorteres ren PP, er prisen ca. 800 kr. pr. ton for bortskaffelse af en containerfuld, mens bortskaffelse af en container med blandet plast kan koste ca. 3.500 kr. pr. ton.

Hvis materialet bortskaffes til genanvendelse, har Miljøstyrelsen lavet en fordelingsnøgle, som bruges til at bestemme, hvor stor en del emballageaffaldet forventes at udgøre, og der er lavet en fordelingsnøgle for hver af de affaldstyper, der er omfattet af producentansvaret.

For plast er fordelingsnøglen over 80 procent for gartnerierne, hvilket betyder, at når gartneriet afleverer en mængde affald, der kun består af plast til bortskaffelse, så vil der kunne opnås kompensation for over 80 procent af affaldsmængden.

For pap er fordelingsnøglen over 90 procent, hvilket vil sige, at når gartneriet bortskaffer en mængde affald, der kun består af pap, så vil gartneriet modtage kompensation for 90 procent af den affaldsmængde, der bortskaffes.

Hvis plast, pap eller en af de andre typer af affald, der er omfattet af producentansvaret, i stedet bortskaffes som restaffald til forbrænding, så vil gartneriet skulle betale for næsten 100 procent af den affaldsmængde, der bortskaffes, da kun en meget lille del af restaffaldet antages at være emballage.

Potterne skal fjernes

Sender man genanvendeligt materiale til forbrænding, risikerer man at få læsset afvist. Det gælder f.eks., hvis planter bortskaffes sammen med potterne. I juni måned er flere læs med planteaffald blevet afvist ved

forbrændingsanlægget, fordi der har været for meget genanvendeligt affald – i de her tilfælde potter af plast – med i læsset. Forbrændingsanlæggene er forpligtet til at lave stikprøvekontrol af indkomne læs med affald. Hvis der er for meget genanvendeligt materiale i læsset, skal det afvises, og forbrændingsanlægget skal sende besked til Miljøstyrelsen om, hvilken type affald der er blevet afvist. Miljøstyrelsen kan herefter komme på kontrolbesøg hos transportøren af affaldet, og dette kontrolbesøg vil være gebyrfinansieret og dermed udløse en udgift for transportfirmaet. Miljøstyrelsen har meddelt, at økonomi ikke er en undskyldning for virksomhederne for ikke at udsortere de materialer, der kan genanvendes. Det vil sige, at selv om det kan være omkostningstungt at fjerne potterne i forbindelse med bortskaffelse af planteaffald, så er det ikke argument nok for Miljøstyrelsen til, at potterne kan sendes til forbrænding sammen med planteaffaldet.

Om materialet kan genanvendes, afhænger af flere ting, bl.a. om mængden af urenheder i form af snavs eller andre materialer

Maksimér

i den udsorterede fraktion. Det anbefales at kontakte en affaldsindsamler for at få en vurdering af, hvor rent materialet skal være, for at det kan genanvendes. Hvis affaldsindsamleren vurderer, at materialet ikke kan genanvendes, kan det sendes til forbrænding. Det kræver dog, at Miljøstyrelsen er enig i, at affaldet ikke kan genanvendes, og skriftligt tilkendegiver, at den pågældende affaldstype må sendes til forbrænding.

Højere priser end forventet

De kollektive ordninger, der administrerer det udvidede producentansvar for emballage, har i juni 2025 offentliggjort priserne på de forskellige typer af emballage – papir, pap, plast, metal, glas, træ samt mad- og drikkekartoner - som gælder for 2025. I november 2025 offentliggøres priserne for 2026. Det er en ubehagelig overraskelse, at priserne er blevet markant højere end forventet for stort set alle materialekategorier, og det gælder uanset, om affaldet ender som erhvervs- eller husholdningsaffald. Årsagen til de høje priser er dels de kommunale gebyrer, som er de priser, kommunerne

fastsætter for håndtering af borgernes husholdningsaffald. Disse gebyrer udgør ca. to tredjedele af den samlede udgift for hver materialekategori.

En anden årsag til, at priserne er højere end forventet, er problematikken med free-riders, som er virksomheder, der sætter varer på det danske marked, men undlader at betale for producentansvaret. Det ses især ved nethandel med udenlandske virksomheder, hvor det er den udenlandske virksomhed, der har producentansvaret for de emballager, der sendes til danske forbrugere. Emballagerne fra de udenlandske virksomheder tæller med i den samlede mængde af emballageaffald, der skal håndteres, men når virksomhederne ikke betaler deres del af producentansvaret, bliver regningen i stedet delt mellem de virksomheder, der er registreret ved Dansk Producentansvar. Landbrug & Fødevarer har sammen med Dansk Industri og Dansk Erhverv gjort regeringen opmærksom på problematikken med free-riders. I skrivende stund afventer vi politikernes udspil til en løsning på problemet. n

dit udbytte med kundetilpassede substrater

Mød os på Have og Landskab

Ledreborg Slot 3.- 5. sep. 2025

Vores præcisionsblandede voksemedier er udviklet til at sikre optimal vækst og højere afkast – tilpasset dine afgrøder og dyrkningsforhold. Kontakt os og hør, hvordan vi kan styrke din produktion.

TEMA | Emballage

Tempo på udvikling af emballage

Emballage er et emne, der optager mange i fødevareindustrien. Det vidnede det talstærke fremmøde til en temaeftermiddag om emballage og fødevaretrends om. Fødevareklubben var vært.

Annemarie Bisgaard

120 stolesæder var den sidste tirsdag i maj besat med deltagere, der var interesserede i at høre om, hvordan man bliver klar til fremtiden for fødevarer, hvilke miljøhensyn, der skal tages, og hvordan kunstig intelligens kan være med til at forandre dansk emballageindustri. Lokaliteten var udviklings- og innovationsmiljøet for kreative erhverv i Spinderihallerne i Vejle.

Fra mere til bedre

Futurist Henrik Good Hovgaard indledte temadagen med at fortælle om den allerstørste trend i vores samfund lige nu –trenden han kaldte fra ”mere” til ”bedre”, et udtryk der bruges, når man flytter sit fokus fra kvantitet til kvalitet.

- Succes i fremtiden handler ikke om ”mere” men om ”bedre”. Nu hvor verden er i opbrud, bliver trenden at levere noget, der er ”bedre” til nogle flere mennesker, og at bruge ressourcerne rigtigt. Det bliver en kæmpestor trend, der påvirker vores samfund, vores mad og vores tankegang i det hele taget, sagde Henrik Good Hovgaard. - Det arbejde vil opleves som svært, fordi vi skal indstille os på spilleregler, der giver mening, og hvor spillet handler om bæredygtighed, omtanke og om i det hele taget at blive bedre. Det står i kontrast til de seneste mange år, hvor det snarere har været hårdt arbejde hele tiden at skulle levere ”mere”, at skulle vækste for enhver pris, samt at vi skulle gå efter én bundlinje. For at komme i gang med den nye ”bedre”trend, skal vi lære at bygge bro mellem

”mere” og ”bedre”, pointerede Henrik Good Hovgaard og nævnte slangudtrykket ’paskram’ som en af byggestenene.

Paskram

- Når I vælger fremtidens emballage, skal det være paskram – tingene skal passe sammen. Give forbrugerne noget de gerne vil have, mod at de giver slip på noget andet. Kan et produkt løse to udfordringer på én gang, er der bonus på paskram og måske endda på klimakontoen, lød det fra futuristen, der gav eksempler på nye trends, som vil ændre forbrugernes adfærd:

- Et AI-køleskab, der leverer opskrifter efter, hvad køleskabet indeholder - en måde at bruge kunstig intelligens til at bekæmpe madspild på. Et andet eksempel er emballagetyper, der kan forudsige holdbarheden på produktet ude i detailhandlen og sætte prisen ned i takt med den reducerede holdbarhed. Et tredje eksempel er superemballager med automatiseret pantsystem på to-go-kopper, som allerede ses på en take-away-restaurant i Aarhus, sagde Henrik Good Hovgaard, der opfordrede fødevareindustrien til at navigere efter de nye trends fra nu af – ellers er man hurtigt sat ud af spillet.

Den påstand blev fulgt op af den næste indleder på temadagen, som slog en tyk streg under, at der er tempo på emballageudviklingen. Dét, der virker i dag, er forældet om seks måneder.

AI-genererede billeder

Den hastige udvikling skyldes kunstig intelligens. Ifølge dagens anden indleder, Michael Rying, indehaver af firmaet Scenes.dk, der blev etableret i 2023, er det gået rigtig hurtigt det seneste år. Han ser kunstig intelligens som en teknologi, der

Coops emballagemål er mindre plastmængde og en større andel af genanvendt plast. De seneste to år har kæden reduceret plast til krydderurter og hakket kød med 70 procent ved hjælp af flowpack. Alene til krydderurter svarer plastreduktionen til 5,7 tons årligt.

Fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard forudser, at trenden bliver ”bedre” og ikke ”mere”, så forbrug og produktion ikke bare skal vokse og vokse, men i stedet skal give mening. Det handler bl.a. om bæredygtighed og omtanke.

vil revolutionere og ændre potentialet for, hvordan man skaber visuelt indhold i bl.a. reklamebranchen, herunder emballageindustrien. Han lever af at skabe produktfotos, der kombinerer en kundes produkt med AI-scenografi. Og kunderne er nogle af sværvægterne som Velux, Nilfisk, Holmegaard, Kähler m.fl.

- Med AI kan vi skabe produktbilleder, som ingen har set før, og som er svære at lave i den virkelige verden og endda til langt billigere penge. Fotoshoots i den virkelige verden er tidskrævende og dyre, og meget kan gå galt. Ved at bruge AI i samspil med produkterne slipper vi for besværet med at kontakte lokaliteter for at få tilladelser til at optage billeder, og vi sparer både tid og penge ved ikke at skulle sende fotograf, model og stylist rundt i landet eller til udlandet, fortalte Michael Rying, der ser kunstig intelligens som en gamechanger i mange brancher.

- Allerede nu har den nye teknologi revolutioneret og ændret potentialet for, hvordan man kan skabe visuelt indhold. AI disrupter hele arbejdet med fotoshoots og i det hele

Michael Rying, Scenes.dk, gav et indblik i, hvordan fotografer, AI­artister og moderne billedhåndværkere blander traditionelle fotos og AI­generede billeder – bl.a. til emballage – for at skabe visuelt marketingmateriale, der ikke vil være muligt at opnå uden kunstig intelligens.

taget alt visuelt indhold. Vi er ikke begrænset af hverken budget, ressourcer eller idéer, der ikke kan udføres i den virkelige verden, sagde Michael Rying, der dog også advarede om, at AI laver fejl og er en overbevisende løgner.

Mindre plast i Coop

Senere på eftermiddagen gav emballageprojektleder Adam Engberg Johannsen deltagerne et indblik i Coops arbejde for at reducere kædens emballageforbrug, særligt med hensyn til engangsplast.

- Vores målsætning for 2030 er at reducere brugen af fossilt plast, øge andelen af genanvendte og fornybare materialer som bioplast, pap og papir. Desuden vil vi gøre al emballage genanvendelig eller bionedbrydelig, hvor det er relevant, sagde Adam Engberg Johannsen, der samtidig understregede, at plast faktisk har det laveste klimaaftryk pr. emballage sammenlignet med alle andre materialer, da man kan lave mange flere emballager af ét kg plast end f.eks. af ét kg papir, pap, glas eller metal.

Nutidens dagligvarehandel kan ikke klare sig uden plast, men vi skal lære at bruge plasten smartere og kun dér, hvor vi ikke kan undvære den, sagde emballageprojektleder i Coop, Adam Engberg Johannsen.

Smart brug af plast

Coop har som mål at gøre kædens emballage til den mest bæredygtige i verden, men også at sælge flere varer uden engangsemballage.

- I en enkelt butik tester vi i sommeren 2025 løssalg af tørvarer fra en dispenser, hvor forbrugerne må medbringe emballage hjemmefra. Spørgsmålet er, hvordan kunderne tager imod det, og om det er skalérbart og konkurrencedygtigt, sagde emballageprojektlederen, der slog fast, at kæden ikke har tanker om at gå en fremtid i møde uden plast, selv om det praktisk talt er unedbrydeligt i naturen.

- Nutidens dagligvarehandel kan ikke klare sig uden. Til gengæld skal vi bruge plast smartere, og engangsplast skal kun bruges dér, hvor vi ikke kan undvære det. I Coop er det vores mål, at fremtidens emballage byder på reduceret brug af ressourcer, at emballagen skal være funktionel og bekvem for både kunden, butikspersonalet og i transporten, og så skal prisen selvfølgelig være konkurrencedygtig, sagde projektlederen om dagligvarekoncernens emballage. n

En bakke til det hele

En transportbakke til planter, der kan bruges igen og igen i hele Europa, er det ambitiøse mål for Euro Plant Tray. Flora Späth fra organisationen af samme navn fortalte om projektet på Handelspladsen for potteplanter.

Lotte Bjarke

Det udløste mange spørgsmål, da danske producenter på et gå-hjem-møde i forbindelse med augustudgaven af Handelspladsen for potteplanter fik en grundig introduktion til Euro Plant Tray.

Foreløbig 31 medlemmer på tværs af branchen er sammen i fuld gang med at udvikle et system, der gør det muligt afløse de ildesete engangsbakker af plastic med bakker, der kan bruges igen og igen. Flere modeller af Euro Plant Tray og det tilhørende retursystem, der bedst kan sammenlignes med det velkendte system, der gør det muligt at cirkulere CC-containere i hele Europa, er udviklet. Nogle store aktører som Hornbach, Bauhaus og Obi er i gang med at

Mød os på

Elmia Garden den 1. -2. oktober.

Stand D06:19

implementere systemet, der forventes at kunne spare 40.000 tons plastic, der kun bliver brugt en gang, på årsbasis.

Øger effektiviteten

Fra byggemarkedskæden Hornbach, der har implementeret Euro Plant Tray, lyder det, at systemet øger effektiviteten og letter håndteringen, ligesom de solide bakker beskytter planterne bedre under håndtering. Desuden kvitterer forbrugerne positivt for bæredygtighedsaspektet. Med et nyudviklet retursystem, der skal håndtere mange millioner bakker, opstår naturligt spørgsmål til omkostninger, ansvarsfordeling og meget mere, der kan være

Start med at teste systemet sammen med det lille havecenter rundt om hjørnet, lød opfordringen fra Flora Späth, Euro Plant Tray.

svært at forestille. Men Flora Späth slog fast med syvtommersøm, at branchen på sigt ikke kommer uden om at gøre noget, og at det noget gøres bedst i fællesskab, så alle aktører benytter samme standard. Vedtagne EU-regler vil fra 2030 gøre op med det enorme forbrug af engangsplast. Alle kan leje bakkerne, men i langt de fleste tilfælde er det wholesale-leddet i værdikæden, der står for lejen.

- Det vil være relativt nemt at komme i gang i Danmark, hvor I har det perfekte setup med Alex Andersen, der i forvejen håndterer det meste. Husk, at fremtiden begynder i dag. Der er kun 1.000 dage til 2030, understregede Flora Späth. n

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Hent din gratis billet ved at scanne QR-koden.

Vi har bidraget med kundskab og kvalitetsprodukter for et grønnere Danmark og Sverige i over 150 år. 2016 ændrede vi navn til SW Horto, men vi fortsætter vor tradition med at forædle fremtidens grønne erhverv inden for dyrkning og pleje af grønne områder. SW Horto er en ledende leverandør af grønsagsfrø, blomsterfrø, planter, græsfrø, spagnum, gødning, plantebeskyttelse, redskaber og tilbehør til avlere og professionelle indenfor de grønne områder i Danmark og Sverige. SW Horto er en del af Felleskjøpet, en skandinavisk koncern som ejes af 44.000 norske bønder. Årsomsætningen er 21 milliarder.

SW Horto vokser og har brug for at ansætte flere medarbejdere!

Salgskonsulent til grøntsags- og bærproduktion

Dine arbejdsområder vil primært bestå af salg i form af kundebesøg og telefonkontakter for en af landets førende leverandører indenfor grøntsagsfrø og jordbærplanter med et stort og bredt sortiment af kvalitetsprodukter.

Vi vil øge fokus sammen med vores leverandører indenfor grøntsags- og bærproduktion – hvorfor det er vigtigt at du har erfaring og kendskab til salg og rådgivning indenfor området.

Vi har fokus på lønsomhed for kunden ved at kunne tilbyde vores store og brede sortiment. Din opgave bliver at skabe et godt og lønsomt resultat såvel individuelt som for firmaet.

Egnet baggrund

Vi ser gerne, at du har branchekendskab indenfor grøntsags – og bærproduktion eller anden grøn uddannelse som for eksempel gartneriteknikker eller hortonom / agronom. Du er en dygtig sælger, som kan skabe gode resultater og god til at bygge relationer med kunder, leverandører og kollegaer. Kendskab til salgsstøttesystem og Office. Du taler og skriver engelsk og gerne tysk. Du bliver en del af et velfungerende team i Danmark og Sverige. Løn & ansættelsesforhold – diskuteres ved ansættelsesamtalen.

Yderlig information

Vil du have yderlige information om jobbet er du velkommen til at kontakte salgschef Geert Lodberg på e-mail: geert.lodberg@swhorto.dk eller på telefon 40140722

Vi ser frem til at modtage din ansøgning indeholdende personligt brev, referencer og CV til: geert.lodberg@swhorto.dk Sidste ansøgningsfrist er den 15 September 2025.

SW Horto A/S

Alsædtægten 20 6740 Bramming

Telefon + 45 40140722

Nordens største messe for havebranchen

1.-2. oktober | Jönköping, Sverige

Velkommen til Elmia Garden – Nordens største messe for dig, der arbejder professionelt inden for havebranchen og den grønne sektor. Her møder du de førende aktører inden for udendørs- og indendørsplanter, haveredskaber og værktøj, krukker og haveindretning, substrater, gødning, dyrkningsteknik og meget mere.

Det sker på messen:

Flower Grand Prix: Blomsterdesignkonkurrence

Elmia Garden Trends 2026

Forelæsninger for branchen nyhed: TillVäxthuset Årets haveprodukt

Workshops i snitblomster og drejning

Bedre jord med mindre jordbehandling

Kålgruppens medlemmer besøgte Sanderumgaard, der i mange år har haft fokus på sund jord med grønne marker og reduceret jordbearbejdning, så CO2 bindes i jorden frem for, at den udledes.

På Sanderumgaard øst for Odense har reduceret jordbearbejdning stået øverst på dagsordenen i snart 25 år. Driftsleder Henrik Terp, der har styret ændringen af driften fra pløjning til harvning og senere til conservation agriculture, CA, fortalte om omstillingen til 25 deltagere på Kålgruppens sommermarkvandring arrangeret af konsulenterne Karina Frandsen og Ole H. Scharff, HortiAdvice.

Vejen til CA

- Det var økonomien, der i første omgang var årsag til, at vi parkerede ploven tilbage i 2001. På det tidspunkt var kornpriserne lave, og ved at lade ploven stå og kun harve jorden kunne vi spare små

500 kr. pr. hektar og dermed opnå en bedre bundlinje, fortalte Henrik Terp, der har været driftsleder på godset, der dengang dyrkede 350 ha, siden 1999. I dag dyrker Sanderumgaard 1.400 ha inkl. forpagtninger.

- I løbet af de første fem år uden plov erfarede vi, at udbytterne steg i hvede, var uændrede i byg og raps, mens de faldt lidt i sukkerroer. Til gengæld steg roernes sukkerindhold, sagde Henrik Terp, der hen ad vejen er gået et skridt videre og har ført dyrkningen over i conservation agriculture, CA, der er et internationalt anerkendt dyrkningssystem, hvor målet er at forene bæredygtighed og minimal jordbearbejdning med høj produktivitet.

Under Kålgruppens besøg på Sanderumgaard fortalte driftsleder Henrik Terp, hvordan marken med løg ikke er pløjet, og hvor ukrudtsudfordringerne i år har været enårig rapgræs, brandbæger og kamille.

Fra død til levende jord

I det gamle dyrkningssystem – før ploven blev stillet væk – fjernede Sanderumgård halmen fra marken efter kornhøst. - Da vi så begyndte at snitte halmen, skete der ikke rigtig noget. Halmen blev liggende, fordi jorden var helt død. Det tog trefire år, før halmen var omsat. Men lidt efter lidt begyndte fordelene ved pløjefri dyrkning alligevel at vise sig i form af nyt liv både under og over jorden med henholdsvis flere regnorme og måger. Det var en øjenåbner, og i dag er den snittede halm omsat inden næste sæson, fortalte Henrik Terp, der i 2015 begyndte at dyrke jorden efter CA-principperne, hvor man rører mindst muligt ved jorden. Det kan dog ikke

Annemarie Bisgaard

lade sig gøre fuldt ud, da både kartofler og løg indgår i godsets sædskifte.

- Da der også er sten i jorden, er vi nødt til at stenfræse forud for kartofler og løg, men vi pløjer ikke. Strategien i løg kan f.eks. være korn som forfrugt efterfulgt af en efterafgrøde, der slås ned om foråret, hvis den da ikke er visnet i løbet af vinteren. Derefter foretager vi en øverlig harvning i 5-8 cm’s dybde efterfulgt af en tur med en aggressiv grubber i 30-35 cm’s dybde, hvor jorden blot bliver løftet. Endelig bliver jorden stenfræset i 18-20 cm’s dybde før såning, fortalte Henrik Terp og fremviste en flot løgmark, der ikke har været pløjet siden 2005. En del af strategien er også, at der aldrig er kartofler lige før løg af hensyn til spildplanter.

Eget brand

Sanderumgårds produktion af kartofler, løg, asparges og rabarber sælges under eget brand. Konventionelle kartofler og løg går til Rema, mens økologiske kartofler, asparges og rabarber sælges til Dansk Cater. Herudover afsættes også til lokale butikker og direkte til forbrugere på Sanderumgaard

- I perioder er prisen på rabarber og asparges i bund, og i sådanne perioder er vi nu begyndt at forarbejde råvarerne til en produktion af færdigvarer. I samarbejde med landkøkkenet Noormann i Frederikshavn har vi lavet en linje af bl.a. supper, dip og eddike produceret af asparges samt chutney, marmelade og limoncello produceret af rabarber. Produkterne er fra i år blevet en del af serien ’Menys madskatte’, fortalte Henrik Terp, der er spændt på, hvad dette nye ’ben’ kan udvikle sig til. n

VT Agro

Fra januar 2025 er ejeren af Sanderumgaard, Georg Vind, og driftsleder Henrik Terp gået sammen i et driftsfællesskab af jordene med navnet

VT Agro I/S. Heri indgår Sanderumgaards 1.300 ha ved Odense, Henrik Terps 400 ha ved Nyborg, begge konventionelle, og Holckenhavns 500 ha økologiske jorde ved Nyborg.

Konventionelt

• 810 ha korn

• 235 ha frøgræs

• 95 ha raps

• 260 ha kartofler

• 140 ha løg

• 25 ha asparges

• 2,5 ha rabarber

• 225 ha brak og juletræer

Økologisk

• 288 ha korn

• 35 ha frøgræs

• 44 ha kartofler

• 42 ha kløvergræs/biomasse

• 32 ha brak

Henrik Terp, der er bevidst om, at et stabilt kulstofindhold i jorden bygges op af bakterier og svampe, dyrker i år 100 ha maltbyg efter regenerative principper på kontrakt til Carlsberg.

Sanderumgaards asparges og rabarber indgår i en ny produktserie, der bl.a. markedsføres i Meny.

Conservation Agriculture

CA bygger på tre principper:

• Minimal forstyrrelse af jorden.

• At jorden aldrig er bar – enten dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester.

• Et varieret sædskifte og aldrig samme enårige afgrøde to år i træk.

En sjælden frilandsgartner

Kålklubben besøgte på sin sommerudflugt Bent Dam, der hører til de få professionelle frilandsgartnere, som dyrker et meget bredt sortiment af grøntsager i flere hold, håndhøster det meste og selv står for vask, pakning og salg.

Der er ikke mange danske erhvervsgartnere tilbage af Bent Dams slags. En frilandsgartner, der med 25-30 forskellige slags grøntsager fordelt på endnu flere sorter og mange små hold på 25-26 ha, altid kan levere friske grøntsager fra først på sommeren til hen på efteråret. Aftagerne er større grossister både på Copenhagen Markets og i Jylland samt lokale grossister, egen og andre gårdbutikker og fra i år også Aarstiderne.

- De fleste kunder er kommet af sig selv, så jeg har slet ikke svært ved at få varerne solgt. Ulempen er, at man også selv skal klare administrationen. Den byrde undgår man som medlem af et salgsselskab, fortæller Bent Dam, der har drevet Gartneriet Toftelund i Birkum sydøst for Odense i snart 30 år.

God naboaftale

Bent Dam valgte for en halv snes år siden at gå egne veje med afsætningen, og sammen med sine syv medarbejdere står han for både produktion, vask, pakning, salg, logistik og administration. Det tager de fleste af døgnets vågne timer, og selvom der som regel kun bliver tid til en uges sommerferie, elsker han arbejdet.

- Jeg nyder at eksperimentere med nye afgrøder og sorter. Sortimentet kan ikke blive for bredt, vi skal helst have hele paletten af nicheafgrøder. Det er både sjovt og spændende og rigtig rart, når noget nyt

lykkes, som f.eks. skorzonerrødderne ser ud til at gøre i år, fortæller Bent Dam under rundvisningen på sine flotte, rene marker, da 25 deltagere fra Kålklubben var på sommerbesøg i juni.

Bent Dam dyrker i alt ca. 35 ha, hvoraf han ejer de 20. Resten lejes af en nabo.

- Naboens konventionelle jord, der også kan vandes, kan jeg skifte rundt med fem år i træk, så på den måde har jeg et godt sædskifte. Desuden ligger jorden tæt på min egen ejendom, så vi bruger ikke unødig tid på transport, siger Bent Dam, der driver sin egen jord økologisk: 9,5 ha er omlagt, og de resterende 10 ha er under omlægning og står i år med blomsterbrak. På det økologiske areal er der kun udplantede grøntsager – ingen såede – så ukrudtsbekæmpelsen er nemmere.

Mange sommerkulturer

Bent Dam dyrker alle mulige forskellige slags grøntsager. ”Også lidt for meget”, som han udtrykker det med et smil.

- Vi sår og planter indkøbte småplanter i små hold, så der sommeren igennem er så mange forskellige grøntsager som muligt klar til høst hele tiden, fortæller den fynske gartner, der eksempelvis både sår og planter persille mange gange.

- Vi planter kontinuert mere persille, end vi har behov for – for at være sikker på at have nok. Der er ikke så mange danske gartnere, der laver bundtpersille, så vi må helst ikke mangle på noget tidspunkt. Desuden er persille billig at etablere, men dyr at håndhøste, forklarer Bent Dam, der hellere etablerer mange nye hold end at lade ’gamle’ persilleplanter gro op igen efter høst. De bliver nemt for grove i bladene, eller de bliver angrebet af svampesygdommen Septoria.

Bent Dam, Gartneriet Toftelund i Birkum, har virkelig meget at holde styr på med over 25 forskellige grøntsager, der skal være tidligt klar, så der er mulighed for en merpris. Persille sås og plantes flere gange, så der altid kan høstes et flot produkt fra unge planter.

Annemarie Bisgaard

- Jeg vil helst ikke gå på kompromis med kvaliteten. Det gælder hele sortimentet. Men til gengæld er jeg ikke så effektiv som de store bedrifter, selv om jeg selvfølgelig også skal tjene penge på driften. Det betyder, at vi f.eks. producerer rodfrugter – der alle tages op med maskine – så tidligt som muligt, så vi er færdige med dem til oktobernovember, når de store producenter af rodfrugter for alvor starter op. Der kan jeg ikke være med prismæssigt. Det samme gælder rød- og hvidkål. Nogle ting tjener vi penge på, og andre ting fylder vi op med arbejdstid, smiler Bent Dam, der med blot 100 m2 kølerum kun har mulighed for opbevaring af lidt vintergrøntsager til sin egen gårdbutik.

Sultne fugle

Råger og duer er nogle af de skadedyr, som Bent Dam slås med. Store flokke af råger har på det seneste hakket i og ødelagt næsten plukkeklare, grønne ærter, som han nu forsøger at redde ved at dække arealet med et groft net. Også duer kan være en udfordring, de spiser typisk af kål og har for nyligt sat to hold blomkål tilbage i vækst, så resultatet bliver uens planter.

Kålgruppen så på mange forskellige kål hos Bent Dam, bl.a. et hold flotte savoykål.

- Vi har ellers både et oppusteligt fugleskræmsel og ét på teleskopstang samt en gaskanon, der skyder ca. hvert 20. minut, men fuglene vænner sig hurtigt til udseendet og lydene, selv om vi flytter rundt på dem. Derfor prioriterer vi at dække alle økologiske planter, selv om vi synes, det er trælst arbejde, siger Bent Dam, der midt i juni netop har fjernet insektnettet fra det første hold af kålrabi, som snart er klar til salg. De høstes helst meget store – sådan vil

kunderne i København have dem – i begyndelsen med håndkraft, senere med maskine. Bent Dam har produceret økologiske produkter de seneste seks år og er nu i gang med at omlægge den sidste del af arealet på sin egen bedrift. Om nogle år, når han er fyldt 60 år, overvejer han at dyrke og sælge udelukkende økologiske produkter – en slags neddrosling efter mange år med mange arbejdstimer og et særdeles bredt sortiment. n

Bent Dams sortiment

• Persillerod

• Pastinak

• Rødbeder

• Gulerødder

• Jordskokker

• Kartofler

• Flowersprouts

• Spidskål

• Ærter

• Persille

• Skærmdild

• Porrer

• Rabarber

• Selleri

• Grønkål

• Blomkål

• Hvidkål

• Rødkål

• Savoykål

• Kålrabi

• Majroer

• Løg

• Skorzonerrod

• Peberrod

• Knoldselleri

• Squash

• Rabarber

• Gule og stribede beder

De første, store, håndhøstede kålrabi var klar til salg allerede den 27. juni, vaskede og pakket i kasser med otte styk. Foto: Bent Dam.

Duer og råger er en udfordring i flere af grøntsagerne, så en gaskanon og fugleskræmsler, der flyttes rundt, forsøger at holde dem på afstand. Her i nyplantede kål.

Lolles succes med direkte salg

Som tredje generation i Gl. Killerup Frugtplantage har Erik Lolle frugtavl i blodet. Han har stor succes med at sælge direkte til forbrugerne ved hjælp af reklame på de sociale medier.

Nye æblesorter

For ikke så mange år siden var det milde klima på Lolland-Falster grundlag for en væsentlig produktion af frugt og bær. I dag er der kun meget få avlere tilbage. Én af dem er Erik Lolle, der driver Gl. Killerup Frugtplantage lige uden for Sakskøbing på det nordøstlige Lolland. Ejendommen har været i familiens eje i adskillige generationer, og Erik Lolle er tredje generation, der høster æbler, pærer, blommer, hindbær og brombær i den 10 ha store plantage, der blev etableret i 1938. Plantage og gårdbutik udgør levebrødet for Erik Lolle, der med et glimt i øjet også lader forstå, at skulle alt gå galt, er han godt gift med en tandlæge. Foreløbig er det hans plan at drive virksomheden, indtil den har 100 års-jubilæum. - Det skulle ikke være umuligt. Til den tid er jeg 73 år, smiler Erik Lolle, der virker til at have meget energi og stort gå-på-mod til at fortsætte et godt stykke ind i næste årti.

Træerne i plantagen har vidt forskellig alder. De ældste er 35 år gamle, de yngste er plantet i år.

- For et par år siden plantede jeg æblesorten ’Bloss’ og i 2025 den gule æblesort ’Pia’. Der er knapt én hektar tilsammen af de to sorter, som jeg håber, hjemmesalgskunderne kommer til at tage godt imod. Min drøm er, at ’Bloss’ kan afløse ’Elstar’ og ’Bellida’, mens ’Pia’ gerne må blive et alternativ til ’Mutsu’, fortæller Erik Lolle, der har omkring 15 æblesorter og fire pæresorter. Han står selv for frugtsalget og sælger i dag det meste i gårdbutikken eller ved selvpluk.

Træer af den nye æblesort ’Bloss’ er plantet for et par år siden. Der var stort set ikke sidegrene på træerne fra starten. I år bliver udbyttet omkring 4 tons, og smagsprøver skal overbevise gårdbutikkens kunder om sortens kvaliteter.

Erik Lolle satser på god frugtkvalitet, gode smagsoplevelser og høj service til selvplukkere og kunder i sin hyggelige gårdbutik, hvor han selv bruger de fleste timer. 80­90 procent af frugten sælges i gårdbutikken, resten går til bl.a. til frugtkasser i virksomheder.

Annemarie Bisgaard

- Siden 2017, hvor jeg overtog gårdbutikken fra min bror, har jeg koncentreret mig om salget, siger Erik Lolle, der pt har en praktikant fra Sydafrika og i høst- og beskæringssæsonen hyrer polske medarbejdere.

Sociale medier

Førhen leverede Lolle Frugt i mange år størstedelen af kernefrugten til andelsselskabet LF Frugt i Sakskøbing. I takt med udviklingen mod større og mere specialiserede bedrifter har Erik Lolle taget afsætningsskeen helt i egen hånd ved hjælp af de sociale medier.

- I en hel del år har vi købt os til omtale på Facebook og Instagram. Jeg samarbejder med et bureau i Nykøbing F, og selv om det koster i omegnen af 50.000 kr. om året, er det pengene værd. Omsætningen er steget hvert år, og i første halvår af 2025 steg den med hele 25 procent. Bureauet tager billeder samt optager og redigerer videoer og målretter opslagene mod de kundegrupper eller geografiske områder, som vi gerne vil have fat i. Det virker, fastslår Erik Lolle og nævner, at der var over 240.000 eksponeringer på hans Facebookopslag i juli måned.

- Videoer er absolut noget, folk er glade for. De vil se giraffen ’live’. I starten var det lidt grænseoverskridende at stå frem og fortælle om sig selv og egne produkter, men man vænner sig til det. Så hvis andre har det på samme måde, vil jeg sige: ”Bare gør det”, lyder rådet fra Erik Lolle, der efterhånden også har fået kunder fra Sjælland og endda fra København i gårdbutikken.

Sødkirsebærrene har været en kæmpesucces i år, hvor der har været så mange selvplukkere, at han måtte holde flere lukkedage for at have nok bær. Prisen for sødkirsebær i selvpluk er 61 kr. pr. kilo og for plukkede 90 kr. pr. kilo.

- I år vil vi gøre en større indsats for at få mere gang i salget af selvpluk i kernefrugt ved hjælp af de sociale medier. Det må kunne lykkes, siger Erik Lolle, der tager 12 kr. pr. kilo selvplukkede æbler og pærer.

Succes med plantagen

Erik Lolles succes med dyrkningen tilskriver han bl.a., at han lytter til rådgivningen. - Samarbejdet mellem hollandske og danske frugtavlskonsulenter er en af årsagerne til, at plantagen lykkes. Det samarbejde er supergodt, og det har også betydet meget for udviklingen i erhvervet. Derfor er vi på toppen, når det drejer sig om sorter, plantebeskyttelse, gødskning m.v., mener Erik Lolle, der er i gang med tredje genplantning.

Erik Lolle drømmer om, at hans plantage skal holde 100­års jubilæum, og derfor fortsætter han med nyplantninger. Senest har han plantet æblesorterne ’Pia’, ’Bloss’ og ’Santana’.

- Vi planter på flad mark, 90 x 300 cm, og vi planter altid i samme række og i samme huller, som træerne stod i før. De gamle træer skubber vi op med en lift. Vi bruger ikke kompost, og vi oplever ikke udtalt jordtræthed. De seneste par år har vi brugt humussyre én gang årligt, 20 liter pr. ha, og jeg overvejer også at prøve jordforbedringsmidlet Leonardit, og måske også tangprodukter, siger Erik Lolle, der bruger betonpæle som støttesystem til æble- og pæretræerne.

Årets æblehøst forventer han at blive af middelstørrelse, omkring 200 tons, eller lidt mindre end sidste år.

- Når høsten ikke bliver større, skyldes det bl.a., at ’Bellida’’ og Mutsu’ giver for lidt. Resten ser godt ud, siger den lollandske frugtavler, der høstede de første ’Discovery’ i uge 32 og åbnede for salg af æbler i gårdbutikken i uge 33, hvor prisen er 39 kr. for 2 kg æbler. Æblerne sælges stort set hele året, fordi han har fire ULO-rum, hvor der er plads til efterårets høst.

Lokale muligheder for unge

Selv om Erik Lolle har planer om at blive ved en årrække endnu, er han bekymret for erhvervets fortsatte udvikling. Hans egne børn er ikke interesseret i at følge i hans fodspor.

Mostsalget udgør 25 procent af omsætningen i gårdbutikken. Bedst sælgende er jubilæumsmosten – en sortsren most af 'Wellant'. 60 procent af mostsalget er i 3 liters bag­in­box, som koster 85 kr. Pris pr. flaske med 70 cl. er 35 kr.

De første ’Discovery’ blev høstet den 5. august til en grossist til en afregningspris på ca. 12 kr. pr. kilo. Sorten kom i gårdbutikken i uge 33.

- Vi er tæt på at være så få avlere tilbage, at det går ud over hele følgeerhvervet af leverandører, aftagere og rådgivere. Men hvis der er unge, som har lyst til at gå i gang, er der mange steder muligheder for lokal afsætning. Eksempelvis er der kun to avlere tilbage med jordbærselvpluk på LollandFalster. Det kunne der være god økonomi i. Eller hvis man bor i nærheden af en større provinsby og kan se sig selv som en lille, lokal berømthed, skal man bare gå i gang. Interessen vil være der, både fra forbrugernes og pressens side, hvis man gør det godt, fastslår Erik Lolle. n

Gl. Killerup Frugtplantage

• 6,0 ha æbler

• 2,5 ha pærer

• 0,5 ha sødkirsebær

• 0,5 ha blommer, hindbær og brombær

• 0,5 ha til frilandsgrise

• 20 ha landbrugsjord bortforpagtes

DANSK GARTNERI |

Miljøstyrelsens forbud mod 23 pesticider kalder på alternativer

Et nyt forbud mod 23 pesticider, der indeholder aktivstoffer, der kan nedbrydes til trifluoreddikesyre, kan blive et hårdt slag for dansk løgproduktion, der står uden alternativer til midler mod svampesygdomme. Foto: Colourbox

Den 7. juli 2025 besluttede Miljøstyrelsen at trække godkendelsen for 23 pesticider tilbage som følge af nye vurderinger af aktivstoffernes miljøpåvirkning. Heriblandt flere, som anvendes i gartnerierhvervet. Dansk Gartneri arbejder for, at der hurtigt findes brugbare alternativer, så berørte produktioner kan fortsætte – og ikke afvikles – som følge af de nye miljøkrav.

Nye vurderinger fører til forbud Afgørelsen bygger på resultater fra forskningsprojektet TriFluPest, der dokumenterer, at visse aktivstoffer i pesticider kan nedbrydes til trifluoreddikesyre – et stof, der er svært nedbrydeligt og potentielt

skadeligt for grundvandet. På den baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at stoffet er uønsket i drikkevandsressourcer, og at risikoen for ophobning i miljøet ikke i tilstrækkelig grad kan udelukkes. I alt er 33 midler blevet genvurderet, og en afgørelse for de resterende midler afventes i skrivende stund i løbet af august.

Forbud rammer gartnerierhvervet Flere midler, som anvendes bredt i gartnerierhvervet, er berørt af forbuddet – og for enkelte af dem findes der på nuværende tidspunkt ikke brugbare alternativer. Forbuddet rammer eksempelvis særligt vores løgproduktion, da midlerne Shirlan Ultra og

Propulse SE 250 bliver forbudt at anvende fra efteråret 2026. Blandt de midler, der fortsat afventer afgørelse, forventes det, at nogle også vil have betydning for gartnerierhvervet – blandt andet for æble- og pæreproduktionen. Dansk Gartneri vil løbende holde erhvervet opdateret om sagens udvikling.

Godkendelse af alternativer haster Når den miljøfaglige vurdering lyder, at midlerne udgør en risiko for grundvandet, skal brugen naturligvis udfases. Men det er afgørende, at der samtidig hurtigst muligt godkendes effektive alternativer, så produktionerne kan fortsætte uden væsentlige

DANSK GARTNERI | Aktuelt

udbyttetab eller risiko for afvikling. Uden brugbare alternativer risikerer nogle producenter i værste fald at måtte opgive bestemte kulturer. Det vil ikke alene få konsekvenser for erhvervet, men også for forsyningssikkerheden og forbrugernes adgang til danske varer.

Tid er en afgørende faktor, da producenterne har behov for realistiske overgangsordninger og en rimelig tidshorisont til at tilpasse produktionen de nye vilkår. Vi skal indiskutabelt passe på vores grundvand – men det skal gå hånd i hånd med, at vi samtidig sikrer vores danske producenter redskaberne til at opretholde en ansvarlig og konkurrencedygtig produktion.

Dansk Gartneri presser på

Forud for afgørelsen har Dansk Gartneri med konkrete beregninger løbende understreget konsekvenserne af et poten-

Baggrunden for forbuddet

• De vurderede aktivstoffer er fluazinam, fluopyram, diflufenican, mefentrifluconazol, tau-fluvalinat og flonicamid.

• Ifølge Miljøstyrelsen er baggrunden for forbuddet, at disse stoffer indeholder PFAS-lignende strukturer, som i miljøet kan nedbrydes til trifluoreddikesyre (TFA).

• TFA er en svært nedbrydelig syre, der ikke bindes godt til jordpartikler og derfor let siver ned gennem jorden og kan ophobes i grundvandet over tid.

• Miljøstyrelsen vurderer, at stoffet er uønsket i drikkevandsressourcer, og at risikoen for ophobning i miljøet ikke i tilstrækkelig grad kan udelukkes.

tielt forbud for myndighederne – særligt for løgproduktionen. Kort efter afgørelsen blev truffet, indsendte Dansk Gartneri i samarbejde med blandt andet Landbrug & Fødevarer konkrete kommentarer til forbuddet til EU-Kommissionen via CopaCogeca, som er den europæiske paraplyorganisation for landbrugs- og gartnerierhvervet.

Tak for bidrag til at udrydde bureaukrati

Hen over sommeren har vi i Dansk Gartneri kørt kampagnen “Fjern bureaukrati” – og vi har modtaget en hel del skarpe eksempler på regler, krav og procedurer, der spænder ben i hverdagen på gartneriet. Vi gennemgår og behandler nu alle input, men sidder du med et par sidste gode eksempler, er de mere end velkomne.

Det kan være alt fra bøvl med bank og offentlige myndigheder til helt konkrete krav om f.eks. sprøjtejournaler, mærkning af emballage eller kontrolforløb. Fælles for

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

dem er, at de tager tid fra det, der burde være det vigtigste: planterne. Eksemplerne skal sendes til: fjern-bureaukrati@danskgartneri.dk Alle indsendte eksempler samler vi til én samlet liste, som vi præsenterer direkte for de relevante ministre. Målet er helt klart: Fjern bøvl og bureaukrati – og giv gartnerne tid og ro til at dyrke kvalitet og vækst. Byd hjertens gerne ind – din stemme kan gøre en forskel. n

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen

Gartneriet Gedeholm

Bindekildevej 38

5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Dansk Gartneri er i samarbejde med Landbrug & Fødevarer desuden i tæt dialog med Miljøstyrelsen og arbejder målrettet for, at alternative midler godkendes hurtigst muligt, så berørte produktioner ikke ender med udbyttetab eller reel afvikling. Grønne krav skaber kun omstilling, hvis der findes realistiske alternativer at omstille sig til. n

Næstformand for Dansk Gartneri

Jacob Søegaard Nielsen

Ågerupvej 14

4000 Roskilde

Jacob@soegaard.com

Telefon 2220 2941

Gartnernes Forsikring

Hos Gartnernes Forsikring har vores hjerter altid banket særligt for alt, hvad der spirer og gror, og vores grønne rødder går næsten 120 år tilbage. Nu har vi skiftet navn til Spira Forsikring, men det grundlæggende har vi ikke lavet om på. Spira handler stadig om alt det, der er vigtigt. Alt det, der skal passes på. Som gerne skal spire og vækste. Og som skal dyrkes, plejes og passes på, for at mere kan lykkes.

Læs mere på www.spira.dk eller ring på tlf. 43 71 17 77

Jordnær og nærvær Siden 1908

Vi går meget op i, at vi altid er nemme at få fat på, og vi tager dig og dine behov alvorligt og personligt. For os handler forsikring nemlig om meget mere end bare ting og penge.

Vi er her for dig hele vejen – også hvis uheldet er ude.

Om du ringer til os, skriver eller får besøg af din forsikringsrådgiver, bliver du mødt af nærværende mennesker, der interesserer sig for dig og taler i et sprog, du forstår.

Så er du på udkig efter et jordnært forsikringsselskab med speciale i gartnerier, og som rent faktisk tager dig og din virksomheds behov personligt og alvorligt, så vil du føle dig godt tilpas hos os.

For hos Spira Forsikring skaber vi grobund for tryghed. Grobund for tillid, for nærvær og for samarbejde. Grobund for bedre rådgivning, bedre service og bedre forsikringer.

Og sådan har det været lige siden 1908, hvor vi skabte grobunden for forsikringer helt nede på jorden.

Tre veje til generationsskifte

Der findes ikke én rigtig vej til et vellykket generationsskifte. Den traditionelle, den usædvanlige og den virkelig overraskende blev præsenteret på Danske Planteskolers generalforsamling.

Programmet for Danske Planteskolers generalforsamling den 18. juni 2025 omfattede meget mere end selve den formelle generalforsamling. Dagen bød på rundvisninger i Joel Klerk Planteskole og Birkholm Planteskole, hvor en ny generation bag roret præsenterede virksomhederne. Sofie Stage Pedersen er i fuld gang med at fuldføre generationsskifte med Joel Klerk i Joel Klerk Planteskole i Skævinge, mens Morten Schjellerup er langt i generationsskiftet med sin far Ole Schjellerup i Birkholm Planteskole i Lillerød.

Efterfølgende præsenterede de to og endnu en af branchens yngre aktører under overskriften ”Træerne vokser videre ind i himlen”, hvordan de i samarbejde med de hidtidige virksomhedsejere har grebet generationsskifterne an.

Det bliver i familien

Birkholm Planteskole, der i år kan fejre 90-års jubilæum, har siden 2000 været ejet først delvist så fuldt ud af Ole Schjellerup, men næste generation i form af hans søn Morten Schjellerup bankede på efter endt uddannelse og udlandsophold i internationale planteskoler. For fire år siden gennemførte de to endeligt generationsskiftet.

- Man kan nogle gange spørge, om vi har gjort det på den rigtige måde. Og ja, i hvert fald hvis man spørger Skat. Det har været en dyr omgang. Om den har været for dyr, det ved vi først om nogle år, sagde Morten Schjellerup, der altid har følt sig draget af at være i en familievirksomhed.

At der er både fordele og ulemper ved at være i familie i den omfattende proces, et generationsskifte er, lagde Morten Schjellerup ikke skjul på.

- Det at være i familie giver både op- og nedture, og vi er tit ved at rive hovederne af hinanden. Men vi kan have et stort skænderi og bagefter gå hjem og være familie. I stedet for at flyve, tager vi køreture.

Morten Schjellerup har gennemført generationsskiftet med sin far Ole Schjellerup i Birkholm Planteskole i Lillerød.

Så er man tvunget til at snakke sammen, og vi har fundet vores roller hen ad vejen. Vi har fundet plads til hinanden og prøvet på at lade være med at blande os i hinandens arbejdsområder, fortalte han. Forude venter det næste store skridt, når Ole Schjellerup træder endnu et skridt tilbage.

- Ole skal arbejde mindre fremover, d.v.s. kun fuld tid. Så nu rykker han ud af kontoret, hvor han har siddet tungt på al disponering. Nu er det mig, der skal modnes i den rolle, jeg har overtaget. For mig er det en kunst at lade være med at arbejde for meget, og jeg har en klar ambition om, at jeg også vil hjem til min familie, sagde Morten Schjellerup.

Fra business school til planteskole

Det lå ikke i kortene, at Sofie Stage Pedersen skulle være planteskoleejer, men hun har nu overtaget halvdelen af Joel Klerk Planteskole i et glidende generationsskifte med grundlæggeren Joel Klerk.

Den nye planteskoleejer har en kandidatgrad i erhvervsjura og -økonomi og havde gang i en karriere i kommunalt regi, da hun fik for meget skærmtid og valgte at ryste posen. Den beslutning sendte hende på gartneruddannelsen på RTS Vilvorde og på en læreplads i Joel Klerk Planteskole, hvor Joel Klerk hurtigt begyndte at se potentiale for et generationsskifte med sin lærling.

- Jeg har på papiret købt 50 procent af planteskolen. Den model, Joel og jeg har lavet, indebærer et glidende generationsskifte, hvor jeg løbende afdrager min gæld. For at sådan en proces skal lykkes, kræver det, at begge parter rigtig gerne vil det, sagde Sofie Stage Pedersen, der nåede at sige nej til ideen et par gange med et års mellemrum, før hun endelig gik ind i seriøse overvejelser.

- Det forekom uoverskueligt at skulle overtage en virksomhed med otte ansatte, og hvad nu hvis det ikke gik. Men Joel havde en strategi klar for, hvor lang tid det ville tage at lukke ned. Så jeg føler ikke, at jeg satser hele butikken og hænger på den resten af mit liv, hvis det ikke går, sagde Sofie Stage Pedersen og understregede, at det har været en lang proces at nå dertil, hvor de er i dag.

- Advokater er tunge, trælse og dyre, men også helt uundværlige, pointerede hun. - Heldigvis har Joel sagt, at han aldrig nogensinde stopper. Jeg er grøn på flere måder og har meget at lære om, hvordan man dyrker et træ. For mig handler det meget om, at jeg tror på vores produkt. Vi har delt ansvarsområderne imellem os, men snakker enormt meget sammen. Joel tager sig af personale. Det er jo kun fem år siden, jeg begyndte her som lærling. Der er et rolleskift, jeg skal arbejde mig ind i, men Joel er god til at slippe tøjlerne, og medarbejderne har støttet mig 100 procent, fastslog Sofie Stage Pedersen.

Rettidig omhu

I 2022 solgte den daværende ejer af Kortegaards Planteskole i Langeskov, Jørn

Lotte Bjarke

Jørgensen, virksomheden til Treeco Holding AB, der er ejet af den svenske kapitalfond MVI. I dag er Johnni Mikkelsen, der var medarbejder i planteskolen, direktør for virksomheden.

Johnni Mikkelsen er uddannet planteskolegartner og havde arbejdet i en række forskellige planteskoler i ind- og udland, før han i 1998 søgte til Kortegaards Planteskole. - Planteskolen havde haft en ejerleder siden 1982, og jeg gik af og til til Jørn med spørgsmålet om, hvor vi var på vej hen, og hvad der skulle ske, og på et tidligt tidspunkt snakkede vi om de forskellige scenarier, der tegnede sig. Jørn gav mig det råd, at hvis jeg godt kunne lide virksomheden, så skulle jeg forberede mig efter devisen, man former selv sin fremtid, fortalte Johnni Mikkelsen, der gik i gang med at føje uddannelse i ledelse og økonomi til sit cv. - Det, planteskolen gjorde klogt, var, at den blev ved med at udvikle sig og investere. Man skal tro på, at der er en fremtid, når man på den måde bliver ved med at sætte noget i gang år efter år. Vi hyrede et konsu lentfirma, der kom ud og opbyggede vores organisation og udpegede nøglepersoner. Vi fik en organisation, der placerede os et sted, hvor nogen ville bruge penge, opsum merede han.

- Da planteskolen i 2022 blev solgt, meldte spørgsmålet sig, om der skulle ansættes en direktør. Da var det, at de fik øje på, at der var en i organisationen, der havde forberedt sig. Pilen pegede på mig, sagde Johnni Mikkelsen, der ser store muligheder for at videreudvikle virksomheden med de nye ejere i ryggen.

- Efterfølgende har vi været enige om, hvordan konceptet Kortegaards skal udvikle sig. Vi har mulighed for at vælge flere ting til, sagde planteskoledirektøren og nævnte nye produkter, nye salgskanaler, indkøbsfordele og større finansielle muskler som muligheder og fordele.

- Konklusionen er, at vi heldigvis er i en situation, hvor vores ejere vil det samme, som vi vil, og det er stadig Kortegaards strategi, vi kører efter, understregede han. n

Johnni Mikkelsen var velforberedt, da Kortegaards Planteskole blev solgt til en kapitalfond, og han blev valgt som direktør for virksomheden af de nye ejere.

Sofie Stage Pedersen, der er i færd med at gennemføre et glidende generationsskifte med Joel Klerk i Joel Klerk Planteskole i Skævinge, kommer til planteskolebranchen med en utraditionel baggrund i form af en kandidatgrad i erhvervsjura og ­økonomi.

Vi tilbyder et bredt sortiment til det grønne erhverv

l Jordbærplanter til forår 2026 bestilles nu for at sikre de sorter og størrelser du ønsker

l Fiberdug, Folie og Markvæv bestilles nu til sæson 2026

l Yderligere tilbydes et bredt sortiment af grøntsagsfrø samt såjord og priklebakker

- Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk -

Kultur æder strategier til morgenmad

Hvad hjælper det at lave fine strategier for rekruttering, hvis de unge ikke kan se sig selv i den virkelighed, gartneribranchen har at byde på? Måske er det ikke strategien men kulturen, der har brug for et eftersyn.

Hvordan tiltrækker vi den nye generation til den grønne branche. Det er et hyppigt stillet spørgsmål, som også var på programmet, da Danske Planteskoler holdt sin generalforsamling midt i juni. Det var lagt i hænderne på Peder Glud, der er uddannelsesleder på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, at komme med et bud på et svar. Det kom der et fængende og i høj grad tankevækkende indlæg ud af. - Jeg har selv været, som de unge er i dag. Men jeg havde en far, der gav mig plads. Det er det, jeg arbejder for i dag. At give de unge plads og at få mestrene til at give de unge plads. Men det er også vigtigt, at vi begynder at kigge lidt indad i vores

branchesyn. Der er noget, vi er nødt til at kigge ind i. Ja, I skal lave en masse planter. Men hvis der ikke er nogle hænder, kan I have alle de grundstammer, I vil, lød det fra Peder Glud, der har et skarpt blik for de ømme punkter i gartnerisektoren og ikke er bange for at trykke på dem, så de kan mærkes.

Gør det sexet at være gartner Peder Glud besvarede selv spørgsmålet om, hvordan branchen kommer videre herfra. - Vi er nødt til at gentænke det her. Det er kraftedme ikke ret sexet at ville være gartner, når man er 14 eller 16 år. Så er det fedt at være gastronom eller kok. Vi er nødt til

at vise branchen frem på en ny måde, og det er ikke Bonderøven, vi skal vise. Vi skal vise branchen frem på en fed måde. Der har I en opgave. Den unge generation er påvirket af alt muligt. Livet er ikke så lineært, som den gang I var unge. De snakker om politik og om at komme ud og se verden. De er på en helt anden måde. Lige nu er det os, der siger hold kæft, de unge er anderledes. Men det er jo dem, der er flest af. Vi har en generation, der har nogle forventninger til os, og ja, vi er de gamle. Måske skal vi vende det lidt om. Det er os, der er anderledes, pointerede Peder Glud og understregede, at det ikke må ende med, at der opstår en kløft mellem ”dem og os”.

Nutidens unge får impulser fra alle mulige steder og har nogle forventninger til deres arbejdsliv, der adskiller sig markant fra dem, deres potentielle læremestre havde, da de selv var unge.

Lotte Bjarke

Colourbox og Lotte Bjarke

Flexgartner eller instagartner

Peder Glud pegede på en branche, hvor der bliver stadigt færre virksomheder.

- Er det mon fordi, vi er stået for sent op? Forestil jer en forretning, hvor vi tilpasser forretningen til forbrugerne. Og tænk så på, om det er det rigtige, vi gør. Kig på nogle cirkulære modeller i stedet for de lineære, I plejer. Det gør alle andre virksomheder. I er nødt til at gentænke de procedurer, I har. De unge vil gerne sove længe. F.eks. arbejde fra 10-18 i stedet for. Kunne det være en måde at imødekomme dem på. Tænk, hvis den første flexgartner var uddannet ved Hjorthede. Eller hvis den første instagartner eller snapgartner blev uddannet hos Birkholm, sagde Peder Glud, og understregede, at sektoren er nødt til at gøre sig tiltrækkende.

- Kan I høre den unge sige, ”det bidrager godt nok meget til min udvikling at få lov til at prikle”. Der er en stor gruppe, der vælger at gå i gymnasiet, og så er der mig, der vælger at prikle. Hvordan får jeg det til at se sejt ud? Vi er nødt til at udfordre alt det, de unge vil. Nødt til at ændre fundamentet for vores strategier. Vi har snakket om at rekruttere i 10 år. Men hvis vores kultur er at vende tilbage til at gøre det samme, som vi plejer, sker der ikke noget. Kultur æder strategier til morgenmad, lød det fra uddannelseslederen, der satte fingeren på endnu et ømt punkt i den sammenhæng.

- Vi er nødt til at se ind i mønstre. Hvad med arbejdstøjet. Er det Kansas? Det betyder meget for de unge, hvordan de ser ud, pointerede han.

Det haster

Peder Glud understregede, at han udmærket ved, at det er vigtigt at prikle og luge i gartneribranchen.

- Men er I klar over, hvor mange billeder, der bliver banket ud? Hvis de unge bare går og samler affald, rekrutterer det ikke en skid. Men når den første instagartner kommer, så rykker det. Husk på, det er ikke de unge, der er anderledes. Det er os. Måske er det faktisk os, der burde ha’ social støtte. Vi kan hive støtte hjem til de 60-70 procent elever, der er anderledes. Kan det virkelig være rigtigt? Vi er nødt til at kigge på den gruppe, vi har, og et billede af en Felco 2 (en beskæresaks/red.) er måske ikke nok til at sælge billetter. Det, vi har gjort indtil nu, har i hvert fald ikke virket. I har ikke tid til en langstrakt plan, som vi altid snakker

Uddannelsesleder Peder Glud, Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, slog til lyd for, at der skal gøres en ekstra indsats for at rekruttere hænder i de nye generationer til fremtidens gartnerierhverv. ”Det er ikke de unge, der er anderledes. Det er dem, der er flest af. Det er os, der er anderledes”, lød det blandt andet.

om på skolerne og i de bærende organisationer. Det løb er kørt. Vi har malet os selv op i en krog, men vi er nødt til at se på, hvordan vi får flere elever til jer på skolerne, og det skal ske i løbet af 1-2 år, slog Peder Glud fast med syvtommersøm. n

Kommentarer fra tilhørerne

Per Buchhave, Danplanex: Det er min fornemmelse, at vi har en branche, der er ok til rekruttering. Men folk flygter herfra efter endt uddannelse. Vi har været sindssygt dårlige til fastholdelse, og der er ikke meget ved rekruttering, hvis vi ikke kan fastholde.

Joel Klerk, Joel Klerk Planteskole: Måske handler det også om virksomhedens kultur. Giver vi rum nok for, at medarbejderne har et godt kollegaskab. Det er måske også noget, vi kunne tænke over.

Margit Bæk Jensen, HortiAdvice: Det har rigtig meget med kultur at gøre. På Seges har vi unge IT-folk som naboer, der spiller bordfodbold, så huset ryster, før de går ned og spiser sammen. Måske kan hovederne bedre udtænke IT-systemer bagefter. Og det med tøj: Piger har bare en anden facon end mænd – og hvad med en pink t-shirt, så det ikke bliver så trist.

Per Boisen Andersen, Danske Havecentre: Der er nok godkendte lærepladser, men der er ikke mange, der søger lærlinge. Måske fordi der er usikkerhed i branchen, og det er svært at komme af med lærlinge. Men jeg hører også stadig, at de unge ikke bliver behandlet ordentligt derude, og der er mange små virksomheder, hvor det ikke er særligt sjovt som ung at blive isoleret i en gammelmandsbranche blandt 60-årige.

Sanne Ogstrup, RTS Vilvorde: Jeg besøgte en grundforløbsklasse, hvor de havde søgt den ene læreplads efter den anden uden overhovedet at få svar. Og når de unge får praktikplads, så får de ingen feedback. Omkring 50 procent falder fra på Vilvorde. Så det kan godt være, vi rekrutterer, men de får en dårlig oplevelse og bliver ikke i branchen. De efterlyser mere fleksibilitet. Måske muligheden for at bo to sammen under praktikken eller for at få praktik i flere virksomheder i løbet af uddannelsen og dermed en mere bred uddannelse.

GreenTech med bredt fokus

Fra den 10. til 12. juni 2025 blev gartneriteknikmessen GreenTech 2025 afholdt i RAI Amsterdam. De mere end 11.800 besøgende havde nok at gøre med 550 udstillere og 80 forskellige sessioner.

Frida Helgadottír og Charlotte Holde, HortiAdvice, chol@hortiadvice.dk

Charlotte Holde og GreenTech

På GreenTech har der hidtil været nærmest tradition for et stærkt fokus på LED, vertical farming og Cannabis. Men i år havde udstillerne på messen et meget mere bredt fokus. Det spændte lige fra de velkendte pottemaskiner og transportbånd til nye robotter og droner samt til nyt indenfor biologisk bekæmpelse og kunstig intelligens, AI. Også i de mange og meget forskellige sessioner var der mere bredde, og der var mange spændende oplæg, som gav mulighed for ny læring og inspiration.

Kunstig intelligens vinder frem Hos Koppert var det muligt at stifte bekendtskab med den digitale assistent, som er at finde på Koppert One-portalen. Vi afprøvede den ved at spørge om, hvad der kan gøres mod echinotrips. Den kom retur med en liste over, hvilken biologisk bekæmpelse fra Koppert der kunne bruges samt generelle anbefalinger til trips bekæmpelse. Den sluttede dog af med at

skrive at for at få det bedste råd specifikt imod echinotrips, så anbefaler den, at man kontakter en rådgiver fra Koppert. Af spændende sessioner kan nævnes flere. Der var bl.a. en, hvor der blev set på vækstmodeller, og hvordan de og data fra disse kan bruges i praksis, samt hvordan producenterne kan drage fordel af dem, når der skal tages beslutninger, eller når styringen af planterne skal effektiviseres. Den hang godt sammen med en anden session, som handlede om, hvordan man får integreret datadrevne løsninger fra flere forskellige leverandører, og hvor vigtige

Der var gode muligheder for at blive klogere og for at blive opdateret på det nyeste nye ved den strøm af sessioner, der løb af stablen under GreenTech. 80 forskellige sessioner med mere end 200 talere nåede vidt omkring i alt det, der rører sig i den internationale gartnerisektor.

11.800 besøgende fra 120 lande og 550 udstillere af 41 forskellige nationaliteter fyldte messehallerne i det store RAI­kompleks i Amsterdam, da gartneriteknikmessen GreenTech 2025 løb af stablen i juni med et langt bredere fokus, end der har været tradition for de senere år.

tredjepartssystemer bliver, når forskellige systemer skal forbindes og snakke samme.

Overvågning af skadevoldere

Hos Convus Drones kunne der ses en fuldautomatisk drone, som kan bruges til at overvåge planterne. Via en webapplikation kan planterne følges, så dronen kan f.eks. bruges til se på spireevne, vækst, sygdomme og skadedyr, samt om planter er klar til salg.

Der var også sessioner indenfor skadedyr og sygdomme. Her var fokus på, hvor tidligt sygdomme eller skadedyr kan opdages. Ideelt set skal de opdages, inden symptomer eller skader er synlige, og her blev diskuteret forskellige detektionsmetoder, såsom billedgenkendelse, monitering af luftbårne sporer og lasere.

Generelt var det en spændende messe, hvor nye teknologier og kunstig intelligens fyldte meget, men i de fleste tilfælde er der stadig lang vej, før vi kan få gavn af disse i praksis ude i gartnerierne. n

Højteknologiske nyheder

Der var tilmeldt 47 nyheder til GreenTechs nyhedskonkurrence, der afholdtes i to kategorier: Koncepter og produkter. Seks nyheder nåede igennem nåleøjet og var nomineret til priserne, der blev uddelt i forbindelse med den officielle åbning af messen.

GreenTech Innovation Award for bedste nye produktlancering gik til Skytree Stratus, der er en kompakt enhed til indfangelse af CO2 fra luften med henblik på anvendelse i produktionen. I modsætning til store centrale anlæg til CO2fangst eliminerer den decentrale løsning afhængigheden af en supply chain og den logistik, det indebærer. Juryen vurderede, at Skytree Stratus vil være med til at bane vejen for fossilfri gartneriproduktion.

GreenTech Concept Award for bedste nye koncept blev tildelt ViewNetic , der er en AI-baseret platform, der har potentiale til at ændre plantebeskyttelse fra behandling til forebyggelse. Systemet kan detektere trusler på et tidligt stadie og derefter komme med klare praktiske anvisninger på, hvor og hvordan der skal sættes ind. Juryen var optaget af de muligheder, ViewNetic-platformen giver, for at gartnerisektoren kan tage et stort skridt frem mod kemifri produktion.

VELKOMMEN TIL BEJO OPEN DAYS 2025

Hvert år byder vi grøntsagsavlere og samarbejdspartnere fra hele verden velkommen til Bejos Open Days i Warmenhuizen i Holland. I år finder arrangementet sted fra tirsdag den 23. september til fredag den 26. september.

I løbet af disse dage får du som besøgende mulighed for at besøge vores faciliteter på guidede ture, stifte bekendtskab

Bejo

Bejo Nordic A/S | Energivej 7 | 5492 Vissenbjerg | Danmark T +45 6447 1300 | E bejonordic@bejonordic.dk | W www.bejonordic.dk

med Bejos nyeste sorter, og der vil være rig mulighed for at diskutere fremtidsudsigter og udfordringer inden for dit område med både Bejos eksperter og andre i branchen.

Vil du tilmelde dig eller vide mere? Kontakt din lokale Bejo Nordic-repræsentant. Du er hjertelig velkommen!

Exploring nature never stops

Naturalis® til mindre anvendelse

Det mikrobiologiske insektmiddel Naturalis® har nu fået godkendelse til mindre anvendelse mod insekter og spindemider i en lang række kulturer i åbne og lukkede væksthuse.

Lars Stubsgaard, Borregaard Bioplant, lars.stubsgaard@biobestgroup.com

Biobest Group

Det biologiske insektmiddel Naturalis®, der har været på markedet i en årrække, kan efter en ny godkendelse til mindre anvendelse bruges i en lang række kulturer og ikke som hidtil kun i grøntsager og jordbær. Efterspørgsel i prydplanter og krydderurter udløste den nye ansøgning fra Borregaard Bioplant.

Naturalis indeholder den insektparasitiske svamp Beauveria bassiana, som i en årrække har været godkendt mod mellus og spindemider i grøntsager og jordbær. Nu er Naturalis imidlertid også tilladt mod bl.a. trips, bladlus og sørgemyg i bl.a. prydplanter, planteskolekulturer og krydderurter.

Tidlig behandling en fordel Naturalis indeholder sporer af Beauveriasvampen, der ved kontakt med insekter vokser ind gennem huden, hvorefter insektet dør 7-10 dage senere. Sporerne kræver minimum 60 procent luftfugtighed for at spire. Effekten øges dog ved højere luftfugtighed, f.eks. i formeringsafdelinger. Ved meget høj luftfugtighed kan svampen sporulere og producere et hvidt, melet lag sporer på insektets yderside, der kan sprede infektionen til andre insekter. Men produktet virker også ved lavere luftfugtighed. Da tørrer de døde insekter blot ud efter infektion, men der udvikles ikke sporebelægning.

Naturalis virker også ved lavere luftfugtighed. Da tørrer det angrebne insekt blot ud, som bladlusen øverst i billedet, men der dannes ikke en sporebelægning.

Behandling tidligt i kulturforløbet er en fordel; f.eks. dypning- eller sprøjtning af stiklinger inden anbringelse i formeringstelt. Ved behandling senere i kulturforløbet ved lavere luftfugtighed kan det være en fordel med gentagne behandlinger. Naturalis® importeres og forhandles af Borregaard BioPlant ApS. n

Svampen Beauveria kan ved RH over 95 procent sporulere og derved danne en vattet sporebelægning uden på det angrebne insekts døde krop og derfra sprede sig til andre skadevoldere.

Afgrøde Skadevolder

Prydplanter Planteskolekulturer

Prydplanter Planteskolekulturer

Krydderurter

Salat

Spinat

Kål

Rucola

Krydderurter

Salat

Spinat

Kål

Rucola

Spindemider Mellus

Trips

Mellus Trips

Spindemider Mellus

Trips

Bladlus

Sørgemyg Vandfluer

Spindemider Mellus

Trips

Bladlus

Sørgemyg Vandfluer

Hindbær Brombær Mellus Pletvingefrugtfluen (D. suzukii)

Jordbær Pletvingefrugtfluen (D. suzukii) 0,75-1 l/ha

l/ha 3 (min. 5 dage)

11-89

Tabel 1: Naturalis er godkendt til brug i både konventionel og økologisk produktion i ovenstående kulturer, og der er ingen behandlingsfrist.

Mangler du storkasser?

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

HAR DU

BEHOV FOR KØL

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Ny bedbredde kræver

ny maskinpark

En af Dangrows nye maskininvesteringer til brede bede er en pneumatisk gødningsspreder fra hollandske Swincosem til seks bede med fire tude pr. bed. Maskinen er udstyret med vejeceller, der registrerer forbruget af gødning og sikrer præcis dosering.

Dangrow har investeret i en række nye maskiner til lokaliteten i Yding, så det nu er muligt at dyrke babyleaves på samme bedbredde, som Dangrows frilandsgrøntsager bliver på lokaliteten i Hjorthede.

Annemarie Bisgaard

Dangrow dyrker ca. 700 ha med grøntsager – babyleaves, kål og porrer – dels i Yding ved Østbirk, dels i Hjorthede ved Bjerringbro. De to lokaliteter, der ligger med 65 km afstand, blev fusioneret i december 2023 og er siden blevet drevet sammen. Indtil dette forår var dyrkningssystemet på de to lokaliteter forskelligt, hvilket betød, at de samme maskiner ikke umiddelbart kunne bruges begge steder. Det har givet anledning til besværlige arbejdsdage.

- I Bjerringbro har vi i en årrække kørt med brede bede på 180 cm til fire rækker grøntsager og en sporvidde på 224 cm, mens man til babyleaves i Yding altid har anvendt smalle bede på 100 cm og en sporvidde på 165 cm. Det tætte samarbejde mellem de to virksomheder, også maskinmæssigt, gør det uhensigtsmæssigt ikke at have samme dyrkningssystem, forklarer driftschef Caleb Falk, der sammen med sin bror David Falk, også har et mindre ejerskab af virksomheden.

Den ene af de to høstmaskiner til babyleaves fra italienske Ortomec, som Dangrow Group har investeret i i forbindelse med omlægning til bredere bede. Afgrøden skæres over med en båndsavklinge.

Hovedparten af Dangrow Group A/S ejes af Søren Rasmussen, Frandsbjerg Invest A/S i Hobro og Jens Bøgild, Rugballegaard A/S i Hjorthede.

Trængt sædskifte

Udover udfordringerne med forskellige bedbredder har et anstrengt sædskifte i mange år været en udfordring i produktionen af babyleaves i Yding. Det kunne mærkes på udbyttet.

- Nu har vi fået adgang til frisk jord, og det giver sundere planter. Men vi er stadig lidt trængt på sædskiftet, så derfor vil vi i en vis grad dyrke babyspinat i Hjorthede, og også af den grund bør dyrkningssystemet være det samme på begge lokaliteter, så maskinerne kan benyttes begge steder. Vi er

også begyndt at plante blomkål og hvidkål i Yding, siger Caleb Falk og nævner, at bedhøvl og bedrenser meget ofte kører frem og tilbage mellem de to lokaliteter.

Stor investering

Dangrow Group har købt otte forskellige maskiner til produktionen af babyleaves: Såmaskine og gødningsudlægger fra Swincosem, bedhøvl fra Yding Smedie, gasbrænder fra Envodan, bedrenser fra Feldklasse, to høstmaskiner og to høstvogne samt en 'støvsuger' fra Ortomec. En samlet investering på ca. 5,3 mio. kroner. Såmaskinen, der er specialdesignet til at så øverligt, lægger frøet i en rille i jorden, hvilket giver en ensartet fremspiring. Bedhøvlen høvler ca. én centimeter af bedet

Markchef Zilvinas Butkus, t.v., der er fra Litauen, har erfaring med dyrkning af babyleaves gennem en halv snes år i Danmark. Driftschef Caleb Falk har ansvar for grøntsagsdyrkningen i både Yding og Hjorthede.

for at bekæmpe ukrudt i forbindelse med falskt såbed. Gødningsudlæggeren er specialdesignet til at sprede gødning over seks bede ad gangen med fire tude pr. bed. Gasbrænderen kører over ét enkelt bed. Støvsugeren kører også over et enkelt bed for at rengøre bedet før genvækst af en kultur. Bedrenseren er en præcisionskultivator, der renser i 3,5 cm bredde mellem rækkerne af babyleaves på bedet, mens ukrudt i selve planterækken skal håndluges.

- Vi luger med lugevogn til 12 mand en-to gange efter behov. På de nye jorde, hvor der typisk er mere ukrudt og udfordringer med spildraps, kan det være nødvendigt med to håndlugninger i babyleaves, forklarer Caleb Falk, der har regnet på arealudnyttelsen og effektiviteten ved omstillingen fra smalle til brede bede.

Bedre udnyttelse af areal

- Vi har ca. 30 procent større arealudnyttelse, fordi der er færre kørespor i marken, så vi får flere planter på den samme mark. Desuden er arbejdseffektiviteten langt større – omkring 70 procent – fordi det tager den samme tid at køre en bestemt distance med maskinerne uanset bedbredde. Det kan virkelig mærkes på antallet af lønkroner og traktortimer pr. hektar, fortæller

Såmaskine til babyleaves. Frøet lægges i V­rillen, og en strigle dækker det med et meget tyndt lag jord. I tilfælde af våd jordoverflade kan en gasbrænder opvarme tromlen til ca. 80 grader, så jorden nemt børstes af.

Caleb Falk, der er glad for den sparede tid, nu hvor alle maskiner er kørt godt ind. Det har også været nødvendigt at investere i et par større traktorer i forbindelse med den ændrede dyrkning, der startede i slutningen af april i takt med, at maskinerne ankom. Men opstarten var ikke uden sværdslag ifølge Dangrows markchef Zilvinas Butkus: - De første uger havde vi udfordringer med at få elektronikken til at fungere på bl.a. såmaskine, renser og gødningsspreder. Det var især kommunikationen mellem maskine og traktor, der drillede, så maskinfirmaerne måtte på banen for at hjælpe med indstillingerne. Det gav anledning til en del hovedbrud … men ingen panik, og heldigvis gik det ikke nævneværdigt ud over produktionen, fortæller Zilvinas Butkus og understreger, at sæsonen startede med de velkendte smalle bede og maskiner, som gjorde, at overgangsfasen trods alt fungerede.

Jord og ukrudtsbekæmpelse

Dangrows jord ejes primært af Søren Rasmussen og Jens Bøgild samt en mindre del af Caleb og David Falk. Desuden lejes en hel del jord i begge dyrkningsområder.

Selvkørende ’støvsuger’ fra italienske Ortomec kan suge visne blade op og klippe dem af i de tilfælde, hvor der skal genhøstes på planterne. Fremkørselshastighed ca. én kilometer i timen.

Ukrudtsrenseren fra tyske Feldklasse har to rækker valser med klinger. Spidse tænder på den forreste række klinger bryder jordskorpen. Vinklede renseknive på anden række af klinger er hydraulisk drevet og trækker ukrudt op af jorden. Foto: Zilvinas Butkus.

Virksomheden har fået mere frisk jord til grøntsager de senere år, fordi hovedejerne har købt jord op i begge områder.

- Sygdomsmæssigt har frisk jord stor betydning for udbyttet af babyleaves. Til gengæld er udfordringen med frisk landbrugsjord, at ukrudtstrykket er langt større, så det kræver mere håndlugning, understreger Caleb Falk og forklarer, at falskt såbed ikke er nok som jordbearbejdningsmetode til at holde ukrudtet væk.

- Efter bedopsætning kører vi med bedhøvl for at tvinge nyt ukrudt til at spire, herefter gasbrænding enten inden såning eller inden kulturen fremspirer. Efter fremspiring af babyleaves kører vi med bedrenser, der dels bryder jordskorpen, dels fjerner ukrudtet i striber mellem planterækkerne. Håndlugning er nødvendigt for at tage resten, siger Caleb Falk, der på sigt drømmer om en laserweeder for at reducere lugearbejdet. n

Dangrow Group

• Datterselskaber i Dangrow Group A/S:

- Dangrow Agro A/S

- Dangrow Organic A/S

- Dangrow Convenience A/S

• Bjerringbro: 560 ha porrer, blomkål, broccoli, spidskål, hvid- og rødkål, heraf ca. 220 ha økologisk.

• Yding: 140 ha babyleaves – spinat, rucola, ærteskud, mizuna, rød- og grøn crispsalat, heraf ca. 60 ha økologisk.

Stabil æblehøst i 2025

Den europæiske æblehøst er stort set på niveau med sidste år. Det fremgik af frugtprognosekonferencen, som i år blev afviklet i Frankrig i begyndelsen af august.

Annemarie Bisgaard

Æblehøsten i Europa anslås i år til at blive på 10,5 mio. tons. Det svarer til et fald på 0,1 procent i forhold til høsten i 2024. Den forventede æblehøst er 7 procent under gennemsnittet af de seneste tre år. Det stabile høstudbytte skyldes primært vejrforholdene i en række vigtige dyrkningsområder for kernefrugt i EU. I nogle af de lande, der ligger ved EU’s ydre grænser, bl.a. Moldova, Tyrkiet og flere Balkanlande, tales der imidlertid om et kraftigt fald i produktionen, helt op til 30 procent. Dette skyldes kolde perioder og frost under blomstringen.

Æbler

Produktionen af ’Elstar’ i EU anslås i år til 330.000 tons, hvilket er 8,1 procent mere end sidste år. Høsten af Jonagold-gruppen

anslås til 830.000 tons – næsten 15 procent mere end i 2024. Høsten af ’Boskoop’ anslås til 54.000 tons, hvilket er over 20 procent mere end sidste år.

’Golden Delicious’, der fortsat er den største sort i EU med en anslået produktion på 2.059.000 tons, forventes at give et udbytte på niveau med sidste år.

Pærer

Efter den lave pærehøst i 2024 viser prognosen for 2025 en lille bedring, nemlig et anslået EU-udbytte på 1.787.000 tons, hvilket er 1,4 procent mere end sidste år og 2,5 procent mindre end gennemsnittet af de seneste tre år.

Høsten varierer meget fra land til land. Holland forventer en pærehøst, der er 8 procent større end sidste år. Belgien for-

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor

Område Middel (reg. nr.)

Prydplanter i lukkede væksthuse

Frilandsgrøntsager

Frilandsgrøntsager & agurk i væksthus

Æblehøsten i Europa bliver i år på niveau med sidste år. Der er pæne udbytter i en lang række lande, mens der forventes lave udbytter i flere lande langs EU’s ydre grænser som følge af kulde i blomstringen.

venter 32 procent flere pærer end sidste år, mens Italien forventer 25 procent færre pærer end sidste år. ’Conference’ er den største pæresort i Europa, og udbyttet af denne sort forventes at blive knapt 16 procent større end sidste år. n

Bemærkninger

at anvende den 1/11 2026.

Ortiva Top (1-203) Omklassificering. Mærkning med GHS08 og H351. Afgiftforøgelse

Væksthusgrønsager NemaClean (935-2) Godkendelse af NemaClean mod nematoder i tomat, agurk, peberfrugt, aubergine, courgette, græskar, melon og vandmelon i åbne og lukkede væksthuse

Væksthusgartneri Naturalis (699-2) Godkendelse til mindre anvendelse af Naturalis mod insekter og spindemider i prydplanter og planteskolekulturer, krydderurter, salat, spinat, kål, rucola og hindbær, brombær og jordbær i åbne og lukkede væksthuse

Jordbær Teldor WG 50

Godkendelse af Teldor WG 50 mod gråskimmel i jordbær dyrket på tabletop på friland eller i tunnel på friland. Tidligere mindre anvendelse er afmeldt

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Proplant SL (361-57)

Proplant SL (361-57) erstatter Proplant (61-1), som bliver forbudt

planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark trine@thefoodproject.dk

Orius

Samme kvalitet i ny pakning 100% Bionedbrydelig

Danske grøntsagsavlere på Food Festival

Fire avlere repræsenterer gartnerierhvervet på Food Festival på Tangkrogen i Aarhus i weekenden den 5.-7. september 2025. Det er Henning Jørgensen fra Økologihaven, Mogens Hansen fra Marienlyst, Marie Boesen fra Høsteriet og Jens Nannerup på vegne af GASA Odenses avlere.

De fire går på scenen sammen med undertegnede og en kok, hvor vi bruger 45 minutter på at tale om, hvordan vi dyrker grøntsager i Danmark, og hvordan vi kan bruge alle de skønne, danske varer i køkkenet.

Om det nytter noget? Jeg håber det! Der er nok at fortælle om, og jeg er overbevist om, at forbrugerne hele tiden skal mindes om, at det er vigtigt at se efter, hvor deres grøntsager er produceret, og at den lokale, danske kvalitet er fantastisk.

Efter bedste evne forsøger jeg at få placeret de danske grøntsager overalt i festivaluniverset. Det betyder, at de også optræder sammen med oksekød og mejeriprodukter på andre scener. Jeg er af den opfattelse, at danske fødevarer ikke kan markedsføres uden grøntsagerne. Grøntsager er den absolut vigtigste kategori, som vi skal blive ved med at inspirere danskerne til at holde meget mere af i hverdagen… og dét i gode mængder.

Vi håber at se dig på Food Festival. Læs mere i programmet på www.foodfestival.dk. Når du kommer forbi, trakterer Henning, Mogens, Marie, Jens og jeg dig med urter, rødder, kål og alt det bedste, som er i dansk sæson lige nu.

Vel mødt.

De løse boghvedeskaller giver plads til Orius

Gel formulering i bunden fungerer som kilde til vand for Orius og forbedrer aktiviteten

Både kop og låg kan deponeres sammen med planteaffald

Borregaard Bioplant ApS Tlf. 86 78 69 88 kontakt@bioplant.dk www.bioplant.dk

250 forskellige flerårige grøntsager

Flerårige grøntsager, mere kulstof i jorden og biodiversitet er nøgleord i det regenerative skovlandbrug, som Karoline Nolsø Aaen eksperimenterer med på Djursland.

Karoline Nolsø

Annemarie Bisgaard

En dansk biolog med en kandidatgrad i jordkemi og en californisk, autodidakt økolandmand har skabt det, de kalder et regenerativt skovlandbrug på 4 ha nær Rønde på Djursland. Arealet er på otte år forvandlet fra bar mark til frodigt skovlandbrug, hvor de eksperimenterer med at holde jorden bevokset med primært spiselige, flerårige afgrøder lige fra frugt- og nøddetræer og bærbuske over flerårige grøntsager og urter til et mindre areal med traditionelle enårige grøntsager. Hertil kommer et mindre dyrehold som en integreret del af det dyrkede areal.

Fra en bakke i skovlandbruget i det kuperede djurske landskab kan man se ud over både Karoline Nolsø Aaens og Tycho Holcombs regenerative skovlandbrug og de omgivende traditionelt dyrkede nabomarker med korn og majs. Kontrasten er til at få øje på.

250 flerårige grøntsager

Parret kom til økosamfundet Friland for 13 år siden – et minisamfund, hvor mennesker eksperimenterer med bæredygtig livsstil, gældfrihed og selvstændige erhverv.

Aaen er uddannet biolog med speciale i jordkemi og kan bedre lide at arbejde praktisk end teoretisk med sin viden. Sammen med sin mand, Thyco Holcomb, driver hun Myrrhis øst for Rønde på Djursland.

- Vi byggede hurtigt vores hus og etablerede en skovhave med ca. 250 forskellige flerårige grøntsager og urter omkring frugttræer, nøddetræer og bærbuske med tanke på at være selvforsynende. Men for at producere endnu mere, så vi også kunne sælge og få en indtjening på grøntsagerne, forpagtede vi i 2017 4 ha, der ligger bekvemt på den anden side af vejen, i en 30-årig kontrakt, fortæller Karoline Nolsø Aaen. Hun har inviteret til en rundvisning på Myrrhis – det latinske navn for sødskærm – som parret kalder deres regenerative skovlandbrug.

Et eksperimentarium

De 4 ha, der ikke er økologisk certificeret, fordi det administrativt er for bøvlet, er nu et frodigt areal med et hav af forskellige træer, buske, grøntsager og urter. - Vi betragter vores regenerative skovlandbrug som et eksperimentarium, hvor vi afprøver nye dyrkningssystemer med bl.a.

flerårige grøntsager, træer, buske, rug, havre, et savannelandskab med solitærtræer af ægte kastanje med græs under og afgræssende dyr i form af nogle få malkegeder, kaniner og gæs, fortæller Karoline Nolsø Aaen, der også har ænder og høns på bedriften. De undersøger, hvordan antallet af dyr og dyrearter kan tilpasses bedriftens størrelse.

De frøformerede frugttræer – æble, pære, kvæde, kinesisk kornel, morbær, abrikos, fersken og med rødel som ammetræer – er plantet i rækker med 14 meters afstand. Imellem rækkerne dyrkes alverdens flerårige grøntsager som sankthansurt, skovløg, takkeklap, sødskærm, fliget solhat, koreansk selleri, træspinat, Stolt Henriks Gåsefod og mange, mange andre.

Stolt Henriks Gåsefod

Specielt den gamle kulturplante Stolt Henriks Gåsefod har en særlig plads i Karoline Nolsø Aaens hjerte.

Fra en bakketop er der udsigt over Myrrhis 4 ha store regenerative skovlandbrug, der blev startet fra bar mark i 2017 og i dag dyrkes med masser af flerårige grøntsager mellem frugttræer, nøddetræer og frugtbuske.

- Det er en fantastisk plante, som, jeg tror på, kan blive til en kommerciel produktion i større skala. Planten, der har et højt indhold af mineraler, folsyre og vitaminer, er i familie med quinoa, og man kan bruge frøene på samme måde. Bladene minder om spinat men giver et langt højere udbytte. Da planten er flerårig, kommer den af sig selv tidligt hvert forår uden nogen form for etablering, og man kan i samme sæson høste et stort udbytte af både blade og frø, siger den regenerative landmand, der drømmer om, at hr. og fru Danmark vil tage nogle af de flerårige grøntsager til sig. - Især håber jeg, at nogle landmænd vil kaste sig over dyrkning af den robuste Stolt Henriks Gåsefod i større skala med henblik på produktion af f.eks. frosne ”kugler” a la dem man kender fra spinat i supermarkederne, smiler Karoline Nolsø Aaen, der også sælger frø af de flerårige urter fra sin webshop.

Jordbehandling, vand og gødning Myrrhis har ingen ansatte, parret passer selv skovlandbruget plus et forpagtet areal på 18 ha med økologisk græs til deres besætning på 60 får. De har ingen maskiner, alt er håndholdt, både såning, plantning og høst. Der hverken pløjes eller harves.

- Bedene er permanente, og vi graver aldrig i jorden af hensyn til jordens kulstofindhold. Jorden holdes bevokset hele året, og frøstande får lov at stå vinteren over af hensyn til insekter og biodiversitet. Hvis et areal er plaget af flerårigt ukrudt, dyrker vi f.eks. græskar på sort ukrudtsdug, og lader dugen blive liggende vinteren over for at kvæle ukrudtet, så er jorden klar til såning næste forår, forklarer Karoline Nolsø Aaen, der tilfører lidt indkøbt kompost som bidrag til jordens frugtbarhed og kulstofindhold.

- Det er kun de enårige grøntsager, der får tilført kompost, dels havekompost fra den kommunale genbrugsstation, dels hestedybstrøelse. De øvrige arealer får ikke gødning, så vi har været spændte på, om det var nok, fordi jordtypen er JB3, altså en grov, lerblandet sandjord. Det ser ud til at gå fint, og på sigt håber vi på at få et lukket kredsløb helt uden import af næringsstoffer udefra. Vanding er helle ikke et issue på Myrrhis. Vandværksvand er den eneste mulighed, så det er kun de enårige grøntsager, der vandes i tørkeperioder.

Afsætning

En stor del af indtægten fra Myrrhis kommer fra salg af abonnementskasser, hvor lokale kunder betaler forud et år ad gangen i januar måned.

Takkeklap, Bunias orientalis, er en flerårig plante med broccolilignende blomster, der ligesom bladene kan høstes og spises en stor del af året. Bladene kan f.eks. svitses på panden i smør/olie. Topskud sælges til restauranter.

Stolt Henriks Gåsefod, Blitum bonus­henricus, er en flerårig, frodig og hurtigtvoksende plante, der bliver ca. 100 cm høj uden at få tilført gødning. Bladene tilberedes som spinat og frøene som quinoa. Myrrhis sælger også topskud af planten til restauranter.

- Vi har pt 40 betalende kunder á 2.400 kr. pr. år, og vi har kun abonnenter indenfor fem kilometers radius, så de kan komme på cykel eller gåben. Kunderne høster selv, så ofte de vil. Vi markerer med farvede stokke – rød, gul, grøn – hvor meget de må høste fra de enkelte bede, siger Karoline Nolsø Aaen, der i år også har forsøgt med en billigere ordning til 1.800 kr., hvor kunden skulle ’betale’ delvist med to arbejdsdage. - Ud over abonnementskasserne sælger vi også til restauranter som Noma og Moment samt til festivaler, siger Karoline Nolsø Aaen, der gerne vil have fat i flere af de ”pompøse” restauranter, fordi de har et anderledes mindset. Derfor øver hun sig i at blive bedre til at markedsføre egne produkter, selv om hun synes, det er en sværere øvelse end at dyrke 250 forskellige flerårige grøntsager. n

Myrrhis har også en lille planteskole, hvorfra parret sælger både flerårige grøntsager og urter samt bærbuske og frugttræer.

Læs mere

Karoline Nolsø Aaen har været leder af et 4-årigt FØL-projekt om flerårige grøntsager. Det resulterede i en vidensyntese med masser af fotos udgivet i 2023 med titlen ’Flerårige grøntsagers potentiale for kommerciel produktion’, som kan downloades på nettet.

Udsigt til en god kirsebærhøst

Stemningen var god, da avlere med industrifrugt holdt deres årlige sommertur i Søren Højlands velpassede surkirsebærplantage. Der er nemlig udsigt til både gode udbytter og afregningspriser i år.

Annemarie Bisgaard

Antallet af danske producenter med industribær er gennem en årrække faldet dramatisk, og ifølge Landbrugsstyrelsens opgørelse er arealet med surkirsebær i 2025 på 275 ha.

En af de tilbageværende producenter er Søren Højland, Bregnebjerggård ved Udby nord for Vordingborg, der viste rundt i sin velpassede plantage, da Dansk Bærdyrkerforening havde inviteret medlemmerne til sommerarrangement den sidste fredag i juni. - Vi har kun 24 ha med surkirsebær tilbage, selv om vi på et tidspunkt var oppe på 43 ha. Priserne har gennem mange år været for dårlige til at plante nyt. Tidligere havde vi også solbær, men de blev ryddet efter nogle år med lave priser, fortalte Søren Højland, der også har 175 ha traditionel planteavl og ad flere omgange har opkøbt mere jord. Han overtog ejendommen i 2003 fra sin far, Ebbe Højland Kristiansen, der ud over industrifrugt også dyrkede æbler

frem til 1995 og nu hjælper sin søn i marken, mens Søren Højland passer sit job hos Realkredit Danmark med vurdering af landbrug, skove og godser.

Ingen sukkerafregning Bregnebjerggårds surkirsebærplantninger, der er 10-12 år gamle, består af ’Kelleriis’, ’Fanal’, ’Tiki’ og fem kloner af ’Stevnsbær’. - Tidligere havde vi udelukkende Stevnsbærklonen 'Viki', som vi var rigtig glade for. Men efter at have deltaget i et sortsforsøg plantede vi de bedste af disse sorter, som nu står i plantagen. Jeg ville dog ønske, at jeg kunne gøre det om, for set i bakspejlet var 'Viki' en bedre klon med et højere udbytte. De nuværende kloner giver ganske

Bærbestyrelse

Deltagerne i Dansk Bærdyrkerforenings sommerarrangement snakker om bakteriekræft i surkirsebærsorten 'Fanal' sammen med konsulent Helle Mathiasen i Søren Højlands plantage i Udby ved Vordingborg.

vist bær med et højere sukkerindhold (brix/ red.), og på plantetidspunktet viste regnestykket, at det godt kunne betale sig. Men nu bliver vi ikke længere afregnet efter brix, så det regnestykke holdt ikke længe, fortalte Søren Højland og nævnte, at der dog stadig er prisdifferentiering mellem ’Stevnsbær’ med mørk saft og andre sorter med lysere saft.

Forskel på Stevnsbær

De fem kloner af Stevnsbær er forskellige i både trævækst, udbytte og modtagelighed for virus.

- Specielt i klonen KBH er der store udfordringer med virus. Det første symptom er lidt krøllede blade omkring blomstring. De retter sig ganske vist igen, men resultatet er golde træer efter få år. I begyndelsen ryddede vi både syge træer og deres nabotræer og plantede nye. Men på et tidspunkt blev problemet så omfattende, at vi nu er stoppet med fornyelse, fortalte Søren Højland, der vurderer, at ca. 20 procent af det 5 ha store areal med KBH er angrebet. Han har derfor planer om at rydde alle træerne, der ellers er i deres bedste alder, om et år eller to alt afhængig af bærprisen.

De øvrige fire kloner af ’Stevnsbær’ står alle med meget flot løv. De har vidt forskellig

• Dansk Bærdyrkerforening benyttede arrangementet til at holde status i foreningen, hvor Jens Holme Pedersen og Asger Lorentzen fortsætter på posterne som henholdsvis formand og næstformand.

• Foreningen har 19 medlemmer.

trævækst med klonen LSH som den kraftigst voksende og PE02 som den svageste. Klonerne VS og LS ligger vækstmæssigt midt imellem.

- Alle klonerne giver stort set det samme pæne udbytte, så derfor kan jeg bedst lide de mindre og åbne træer, da de ikke kræver så meget beskæring, lød konklusionen fra Søren Højland.

’Kelleriis’, ’Fanal’ og ’Tiki’ Bregnebjerggårds areal med ’Kelleriis’ angribes nemt af svampesygdommen Monilia. - Sygdommen er dog ikke så slem i år, fordi det var tørt under blomstringen. Til gengæld havde vi udfordringer med dompapper, der i både ’Kelleriis’ og ’Tiki’ æder knopperne om foråret, selv om vi hænger drager op for at skræmme dem, fortalte Søren Højland.

Generelt er udbytteniveauet i Søren Højlands plantage de fleste år meget pænt, bortset fra 2024, hvor forårsfrosten ødelagde blomsterne. I år er der udsigt til mindst 10-12 tons pr. ha i gennemsnit.

- Sorten ’Tiki’ trækker gennemsnittet op. Der kan næsten ikke hænge mere frugt på træerne, smiler Søren Højland, der håber,

Allerede sidst i juni var der udsigt til et godt udbytte i år. Her en flot sætning i sorten ’Tiki’.

at udbyttet på ’Tiki’ kommer op på 15 tons pr. ha, selv om der mangler bladfylde på træerne. Han er meget opmærksom på høsttidspunktet for ’Tiki’, fordi bærrene har tendens til at revne.

Surkirsebærrene høstes fra begyndelsen af august med gårdens høstmaskine, en Schaumann Twin fra 1984. Ved dette blads deadline var Søren Højland i gang med at høste ’Stevnsbær’. ’Fanal’ og ’Kelleris’ var færdighøstet og gav ca. 12 tons pr. ha –helt pænt taget i betragtning af det store bærdrys i ’Fanal’.

Højere pris end sidste år

Bærrene går til to forskellige aftagere: ’Kelleriis’ og ’Fanal’ høstes i kasser med vand og sælges til udstening hos Kervo i Holland, mens de øvrige bær i år sælges som saftbær til Harboe i Skælskør. Den eksakte afregningspris kendes ikke før høst, men der er udsigt til, at prisen bliver bedre end i 2024, hvor den lå omkring 6,50 kr. pr. kilo. Til gengæld var prisen meget lav i 2023 (3,75 kr. pr. kilo).

Mogens Christensen, der tidligere var et kendt ansigt i branchen som direktør hos Agrana Juice Danmark, deltog også i industrifrugtavlernes sommertur. Han følger stadig med på den internationale bærscene. - Når vi tror på en god pris for surkirsebær i år, er det bl.a. fordi, lagrene er tomme, og fordi der har været frostskader i flere

lande, bl.a. Tyrkiet, Serbien, Ungarn og Polen. Det er selvfølgelig dejligt med høje afregningspriser, men det er uheldigt, at markedspriserne er så ustabile fra år til år, at man ikke ved, hvad man skal regne med, lød det fra Mogens Christensen, der i år forventer en afregningspris på surkirsebær omkring 8,50-9,50 kr. pr. kilo.

Nyt om Mospilan

Helle Mathiasen, HortiAdvice, fortalte om en række faglige emner med fokus på bl.a. blomstring, forårstørke, svampesygdomme, skadedyr samt seneste nyt om planteværnsmidler, herunder nye MRL-værdier for Mospilan SG, der anvendes mod kirsebærfluen. - Mospilan får nye MRL-værdier gældende fra 19. august 2025. Det betyder, at Mospilan fremover kun må anvendes én gang pr. sæson i kirsebær gældende fra 19. august i år. Anbefalingen er derfor, at I kun anvender Mospilan én gang allerede fra i år – og før 19. august – for ikke at komme i klemme i forhold til restkoncentrationer i det færdige produkt, sagde Helle Mathiasen.

Søren Højland overtog i 2003 Bregnebjerggård efter sin far, Ebbe Højland Kristiansen, der drev ejendommen med surkirsebær, solbær, æbler og planteavl. Æblerne blev ryddet i 1995 og solbærrene i 2015.

Hun nævnte også betydningen af en god sprøjteteknik. Den bliver ikke mindre vigtig i takt med, at der kommer flere og flere alternative midler, som næsten alle er kontaktmidler, der nedbrydes hurtigere og har en anden virkemekanisme. n

I dag er der 24 ha med surkirsebær og 175 ha med traditionel planteavl på Bregnebjerggård.

Surkirsebær Bregnebjerggård

Fire hovedsorter:

• 2 ha ‘Kelleriis’

• 4 ha ‘Fanal’

• 14 ha ‘Stevsnbær’ – fem kloner

• 4 ha ‘Tiki’

Ny aftale om udenlandsk arbejdskraft

Ny aftale om udenlandsk arbejdskraft giver virksomheder i land-, skov- og gartneribrug, som har overenskomst, adgang til fast-track-ordning med lavere lønkrav.

Annemarie Bisgaard

Regeringen har indgået en aftale om en overenskomstbaseret erhvervsordning med arbejdsmarkedets parter, som skal sikre, at certificerede virksomheder fremover får nemmere ved at rekruttere udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande.  Aftalen sænker den årlige beløbsgrænse for løn fra 514.000 kr. til 300.000 kr. Det betyder konkret, at arbejdsgivere, som benytter den nye ordning, kan ansætte udenlandske medarbejdere til de lønninger, der er aftalt i overenskomsten – og ikke skal betale ekstra for at beskæftige udenlandske

medarbejdere, skriver Seges Innovation på LandbrugsInfo.

16 udvalgte lande

Ordningen er indtil nu begrænset til 16 udvalgte lande: USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.

Formand for GLS-A, Helle Reedtz-Thott, ser gerne, at listen over lande udvides.

- Det vil gøre det muligt i endnu højere grad at imødekomme den massive rekrutteringsudfordring. Udenlandsk arbejdskraft er afgørende for, at produktionen ikke bremses i gartnerier, landbrug og skovbrug – og det er desværre præcist det, vi oplever i dag, når vi lytter til virksomhederne og ser på tallene, siger Helle Reedtz-Thott i en pressemeddelelse.

Ordningen forventes at medføre, at 550 flere udenlandske medarbejdere ansættes i Danmark frem mod 2030.

Gartnerier samt land­ og skovbrug med overenskomst får med en ny aftale adgang til fast­track­ordning med de lønninger, der er aftalt i overenskomsten. Der skal ikke betales ekstra for at beskæftige udenlandske medarbejdere.

EWH BioProduction ApS har 1. august 2025 ansat følgende nye personer:

Betingelser for certificering

For at blive certificeret gør Seges Innovation opmærksom på, at følgende betingelser skal være opfyldt:

• Virksomheden skal være omfattet af en FH/DA-overenskomst (Fagbevægelsens Hovedorganisation/Dansk Arbejdsgiverforening).

• Tillidsrepræsentanter eller fagforeningsrepræsentanter skal have mulighed for at kontrollere lønvilkår og overholdelse af overenskomsten.

• Virksomheden må inden for de seneste to år ikke være pålagt bod i Arbejdsretten eller faglig voldgift for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.

• Virksomheden skal have været i drift i minimum de to seneste år forud for certificeringen og have aflagt årsrapport i samme periode.

• Derudover skal virksomheden opfylde de allerede gældende betingelser for certificering til fast-track-ordningen.

Det betyder, at:

• Virksomheden skal have minimum 10 fuldtidsansatte og må ikke være omfattet af en arbejdskonflikt.

• Virksomheden skal have efterlevet eventuelle strakspåbud fra Arbejdstilsynet og have deltaget i et vejledningsmøde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

• Virksomheden må ikke inden for det seneste år forud for certificeringen være straffet mere end to gange efter udlændingeloven eller være ifaldet straf efter loven.

• Certificeringen gælder i tre år med mulighed for forlængelse i op til fire år ad gangen.

Hvem gælder ordningen for?

Regeringen har besluttet, at ordningen alene skal gælde for virksomheder, der har en overenskomst indgået mellem FH og DA, herunder tiltrædelses- og virksomhedsoverenskomster, overenskomster indgået af hhv. FinansDanmark eller Forsikring & Pension med FH’s medlemsorganisationer, og offentlige overenskomster. Det indebærer, at overenskomsten mellem 3F og GLS-A opfylder betingelserne, og deres medlemmer kan derfor anvende ordningen, mens overenskomsten mellem KA og Krifa ikke er omfattet af ordningen, skriver Seges Innovation. n

Sabrina

Sieger

General manager

Sabrina har arbejdet i branchen i mange år, herunder i Koppert BV, e-nema GmbH og Bioline Agrosciences. Sabrina har et indgående kendskab til produkter såvel som salgskanaler, og skal varetage salg og kundekontakt i bl.a. Skandinavien.

Tina Munk Hagen

Produktionsansvarlig

Tina er uddannet væksthusgartner, med en bachelor som jordbrugstekniker fra Aarhus Universitet og en kandidat i agronomi fra Københavns Universitet. Tina har arbejdet med biologisk bekæmpelse under studiet, og har et indgående kendskab til produktion såvel som anvendelse af nyttedyr i bl.a. gartnerier.

Mathias H. E. Pedersen Bogholder

Mathias er uddannet med regnskab som speciale, og han er ligeledes stærk i Exel. Det vil blive til stor hjælp for os i forhold til budgetter, analyser og visualisering af data. Mathias kommer med erfaring fra Teknisk Skole.

Centervej Syd 4 · DK-4733 Tappernøje Tlf. +45 55 96 00 21 · info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk

Plus på bundlinjen

Laubjergs Planteskole

ApS i No ved Ringkøbing kom ud med et bedre økonomisk resultat af 2024 end året før. Resultatet før skat var i 2024 på 159.000 kr. mod et resultat på ca. minus én mio. kr. i 2023. Det positive resultat for 2024 skyldes primært en væsentlig højere bruttofortjeneste end i både 2023 og 2022, mens udgifterne til løn er på samme niveau i både 2024 og 2023.

Ifølge ledelsesberetningen ses der også positivt på 2025, idet der i flere år er oparbejdet og investeret i digital webudvikling, hvilket har medført de forventede salgsindekstal.

Direktør for Laubjergs Planteskole er Johan Laubjerg, der i 2024 fik titlen som Årets Gartner af gartneribranchen. Han afløste sin far, Søren Laubjerg, i direktørstolen 1. januar 2024.

Utilfredsstillende resultat

Årsregnskabet hos Dangrow Group A/S, der består af datterselskaberne Dangrow Agro A/S, Dangrow Organic A/S og Dangrow Convenience A/S, endte i 2024 med et underskud på 28,6 mio. kr. mod et underskud på 7,1 mio. kr. året før, begge beløb efter skat. Ifølge ledelsesrapporten skyldes det utilfredsstillende resultat høje omkostninger til jordforbedring og manglende udbytte på forpagtningsaftaler overtaget fra Yding Grønt A/S samt driftsmæssige udfordringer, vedligeholdelsesomkostninger på produktionsudstyr, investering i nyt it m.m.

Ifølge rapporten har ejerkredsen i Dangrow Group A/S foretaget en forhøjelse af kapitalen med 11,25 mio. kr. i december 2024 og yderligere kontant kapitalforhøjelse med 10 mio. kr. i april 2025 for at styrke likviditet og egenkapital i Dangrow Group A/S og datterselskaberne. Herudover har Dangrow Group modtaget støtteerklæring fra ejerkredsen, der om nødvendigt vil indskyde op til yderligere 10 mio. kr. i likviditet enten i form af udlån eller kapitalindskud frem til 31. december 2025.

Dangrow Group er ejet af Søren Rasmussen, Frandsbjerg i Hobro, Jens Bøgild, Rugballegaard i Bjerringbro samt en mindre andel af David Falk og Caleb Falk. Adm. direktør er Uffe K. Jepsen.

Dangrow Group A/S driver ca. 1.700 ha, heraf ca. 700 ha med grøntsager, og har ca. 170 heltidsbeskæftigede.

Kapital fortsat nødvendig

Nordic Harvest i Taastrup, der producerer salater og krydderurter i vertikalt dyrkningssystem, udkom i juli med regnskabet for 2024. Det viser endnu et underskud, denne gang på 37,1 mio. kr. mod 29,9 mio. kr. året før. De seneste fire år har det samlede underskud været 125 mio. kr. Egenkapitalen udgjorde ved årsskiftet -52,8 mio. kr. Nordic Harvest har kæmpet med at få selskabet til at være en god forretning siden 2019, bl.a. på grund af høje energipriser undervejs. I det seneste regnskabsår, hvor virksomheden har introduceret flere nye produkter i samarbejde med Salling Group, har selskabet mistet mere end 50 procent af sin indskudte kapital. Ifølge ledelsesberetningen arbejdes der på yderligere finansiering, primært gennem en planlagt kapitalforhøjelse, der forventes afsluttet i tredje kvartal af 2025. Virksomhedens finansielle situation er dog anstrengt, bl.a. som følge af væsentlige kortfristede forpligtelser, herunder forfaldne leverandørgæld og brud på lånebetingelser, hvilket skaber væsentlig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Ifølge noterne til beretningen er den tilgængelige likviditet kun tilstrækkelig til at opretholde driften indtil udgangen af august 2025. Derfor er der behov for finansiering hurtigst muligt. Selskabet er stiftet og ledet af Anders Riemann, der tidligere har demonstreret evne til at rejse kapital hurtigt.

Mulighed for etableringsstøtte

En ny runde af Etableringsstøtteordningen for unge landbrugere åbner 3. november 2025.

Dermed er det igen muligt at søge etableringsstøtte, hvis du er en ung gartner eller landbruger under 41 år. Støtteordningen er delt op i to indsatsområder. Du kan enten få støtte til etablering af egen virksomhed eller støtte til fastholdelse af en virksomhed, hvor du helt eller delvist ejer virksomheden samt varetager den daglige drift. På ansøgningstidspunktet er det vigtigt, at den ansøgende virksomhed har et aktivt CVR-nummer, og at du som minimum har afsluttet en landmands- eller gartneruddannelse eller anden relevant professionsrettet uddannelse på samme eller højere niveau. Det er også muligt at få støtte, hvis du i stedet har to års relevant erhvervserfaring og har et realkompetencebevis, der viser, at du er optagelsesberettiget på uddannelsen til gartner eller landmand. Det er muligt at få et tilskud på 729.000 kr. til en heltidsvirksomhed, og 364.500 kr. til en deltidsvirksomhed. Hvis du har brug for hjælp med at komme i gang med ansøgningsprocessen eller til at skrive ansøgningen, kan du kontakte Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

DET SKER

02.-03.09.2025 Four Oaks Trade Show, Birmingham, UK

Ny direktør i Spira

Forsikring

Spira Forsikring, der indtil 25. august 2025 hed Gartnernes Forsikring, har fået ny administrerende direktør. Den 1. juni 2025 tiltrådte Christian Schmidt Christiansen, 57 år, på posten. Christian Schmidt Christiansen kommer fra en stilling som foreningsdirektør i Arbejdernes Landsbank og har inden da været salgsdirektør i Tryg i otte år. Han har dermed et solidt branche- og markedskendskab i rygsækken samt stor erfaring indenfor salgs- og kundedrevne organisationer. - Vi har valgt Christian på grund af hans faglige og personlige egenskaber. Han har tidligere vist, at han kan skabe exceptionelle resultater, når det kommer til medarbejdertrivsel og kundetilfredshed og deraf afledt vækst, og netop det ligger helt i tråd med vores strategi hos Gartnernes Forsikring, siger Hanne Bender, der er bestyrelsesformand for Gartnernes Forsikring.

Christian Schmidt Christiansen afløser Irene Andreasen, der har siddet på posten de seneste seks år, på et tidspunkt, hvor selskabet i foråret kunne fremlægge et historisk flot årsresultat. Irene Andreasen er pr. 1. august 2025 sekretariatschef for F&P, Forsikring og Pension.

Ny i Dansk Gartneris bestyrelse

Jens Nannerup, der er administrerende direktør i Gasa Odense Frugt-Grønt, er pr. 25. juni 2025 indtrådt i Danske Gartneris bestyrelse på vegne af frugt- og grøntbranchen. Jens Nannerup er indstillet af Væksthusgrøntsagssektoren (VGS) og blev godkendt på Frugt- og Grøntudvalgsmødet, der blev afholdt d. 25. juni 2025.  Posten blev ledig, da Michael Kongstad, Glade Groensager, trak sige fra næstformandsposten i Dansk Gartneri. Posten som næstformand varetages nu af Jacob Søegaard, Søegaard Gartneri, der blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling d. 19. juni 2025.

03.09.2025 Potatis- och Hortofältdagen 2025, Borgeby

03.-04.09.2025 Interaspa Praxis, Bremen, Tyskland

03.-04.09.2025 Vertifarm, Dortmund, Tyskland

03.-05.09.2025 Have & Landskab, Ledreborg

04.-06.09.2025 Green is Life, Warszawa, Polen

05.-07.09.2025 Food Festival, Aarhus

16.09.2025 Fødevaredagen, Hindsgavl

16.-18.09.2025 Glee, Birmingham, Storbritannien

20.-21.09.2025 Sydhavsøernes Frugtfestival, Sakskøbing

21.09.2025 Åbent Landbrug

23.-26.09.2025 Open Days/Seed meets technology, Holland

25.-27.09.2025 Flormart, Padova, Italien

01.-02.10.2025 Elmia Garden, Jönköping, Sverige 01.-03.10.2025 Groot Groen+, Zundert, Holland

15.-17.10.2025 GreenItaly, Parma, Italien

22.10.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense

03.-09.11.2025 'Spis hos producenten', ny madfestival på Sjælland 04.-06.11.2025 Trade Fair Aalsmeer, Holland

04.-06.11.2025 IFTF, Vijfhuizen, Holland

09.-15.11.2025 Agritechnica, Hannover, Tyskland

18.-19.11.2025 Økologikongres, Kolding

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Order your tickets here

Vi har nedlagt vores juletræsproduktion og har derfor intakt vandingsanlæg til salg for billige penge (ca. 5,5 Ha).

Derudover har vi mange kabler, sprinklere og sprinklerstænger til salg.

Henvendelse til :

Pia: tlf. 2946 0656 eller Tom Jørgensen: tlf. 2099 1513

ANALYSER

LEVERANDØRLISTE

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

EMBALLAGE

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser

Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige. – Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV.

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.

AUTOMATISERING

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895 DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Bk-pack ApS

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Papirposer / Plastposer Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

BUNZL FOOD

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

KVALITETSNET

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

til ethvert formål.......

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

GARTNERNES

FORSIKRING

Gartnernes Forsikring

Dansk Jordbrug

Hovedkontor:

Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77

www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066

www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S

Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131

www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm

www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk

Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk

Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, CL@anderup.dk

Jylland:

IT Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas

phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SCANDINAVIA A/S

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Færch Køl

Færch Køl

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..! bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer

Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44,

E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

LEVERANDØRLISTE

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88

Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 9 2025 udkommer den 25. september

Deadline den 10. september

Nr. 10 2025 udkommer den 23. oktober

Deadline den 8. oktober

Nr. 11 2025 udkommer den 20. november

Deadline den 5. november

Nr. 12 2025 udkommer den 18. december

Deadline den 3. december

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade. Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Mod sørgemyg

• Biologisk middel til bekæmpelse af sørgemyggelarver i prydplanter, krydderurter og salat i væksthus.

• Giver hurtig og effektiv kontrol.

• Skånsom mod nyttedyr.

• Også godkendt til økologisk produktion.