Sognenyt

Orientering om...
Fødsel:
Fødsler anmeldes automatisk af jordemoderen. Er I ikke gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I inden 14 dage afgive omsorgs og ansvarserklæring og anmelde faderskabet på www.borger.dk.
Navngivning:
Alle børn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Navngivning foretages på www.borger.dk.
Dødsfald:
Dødsfald skal anmeldes digitalt på www.borger.dk senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Almindeligvis sker det med fuldmagt gennem en bedemand, der tager sig af det praktiske omkring dødsfaldet og begravelsen. Erhvervelse af gravsted skal ske ved henvendelse til graverne. Oplysning om takster for kirkegårdenes ydelser kan fås ved henvendelse til sognets kirkeværge.
Navneændring:
Ønsker du at ændre navn, er det muligt inden for navnelovens rammer.
Læs mere på www.borger.dk. Her kan du også anmelde og betale navneændringen digitalt.
Det er en god idé at søge vejledning ved sognepræsten, inden gebyret på 490 kr. betales. Navneændringer i forbindelse med vielse er gebyrfri. Anmeldelse skal ske digitalt på www.borger.dk.
Attester:
Attester udskrives kun automatisk ved dåb eller vielse i folkekirken. Får du brug for en attest, kan du bestille den via Nem ID på www.personregistrering.dk. Attesten vil derefter blive sendt til din folkeregisteradresse i løbet af 5 hverdage.
Attesterne kan også afhentes personligt ved sognepræsten.
Dåb:
Aftales med præsten. Et barn, der ikke i forvejen er navngivet, får navn ved dåben.
Vielse:
Man kan blive viet i Herrested/Kullerup/ Refsvindinge kirke, hvis man bor i sognet, eller hvis man har eller har haft en særlig tilknytning til sognet. For at blive viet i folkekirken skal én af jer dog være medlem. Dato og sted aftales i god tid med præsten.
Samtaler og hjemmebesøg:
Præster har tavshedspligt. Du kan derfor trygt henvende sig, hvis du har brug for en samtale. Præsten tager også på syge og hjemmebesøg. Ring for aftale på tlf. 6598 1985.
Kirkebil:
Ældre og gangbesværede er velkomne til at bestille kirkebil til gudstjenester og kirkelige arrangementer. Bestilling sker ved henvendelse til formanden for menighedsrådet i dit sogn.

Pastorale samarbejder

Biskoppen over Fyens Stift har som målsætning, at stiftet skal have det bedste arbejdsmiljø for præsterne. Både for at tiltrække nye kandidater til ledige embeder og for at holde på de gode præster, der allerede er her og optimere deres vilkår mest muligt. Et af de initiativer, han har søsat i den forbindelse, er, at alle præster skal have prædikenfri hver tredje søndag, hvor man dog stadig er til rådighed for stiftets rådighedsordning. Det betyder derfor, at vores pastorat skal indgå i en fast ordning med to andre pastorater, hvor præsterne dækker for hinanden.
Det er en ordning, der særligt tilgodeser de præster, der ikke har kollegaer i sit embede,
som det fx er tilfældet her i pastoratet. Ordningen effektueres med nærværende kirkeblads gudstjenesteliste og det betyder således, at menighederne her med mellemrum vil få fornøjelsen af at møde de to præster fra hhv. Frørup/Tårup, André Friis Møller og LangåØksendrupSvindinge, Christian von Tangen Sivertsen, ved gudstjenester her i pastoratet, og ligeledes vil jeg dække tjenester i deres kirker. Dagens præst vil altid fremgå af gudstjenestelisten. Jeg håber, I vil tage godt imod de to herrer, når de er i vores kirker og huske på, at det altid er givende at opleve forskellige præster som liturg og forkynder.
Sognepræst Maria-Louize Helbo
Månedens salmer for efteråret:
Sommermånederne ligger bag os og med dette nye Sogneblad, tager vi hul på efterårets tre måneder. Vi fortsætter med at have en “månedens salme” fra salmebogen “100 Salmer”, for at udbrede kendskabet til de nyere salmedigtninger. Denne lille salmebog udkom mens jeg havde et lille intermezzo i Danmark med et barselsvikariat i

SEPTEMBER
808 Fra vest står blæsten ind
Sommeren er forbi og denne salme af Lisbeth Smedegaard Andersen sætter netop ord på skiftet mellem sommer og efterår i salmen “Fra vest står blæsten ind”; nummer 808. Vi har her at gøre med en moderne høstsalme og jeg holder meget af, at Smedegaard Andersen midt i landskabsbeskrivelser og lovsang får plads til linjer, der omfavner mennesker i enhver livssituation så som: “Gud der (…) husker dem, som året bragte mere gråd end glæde”. Dertil har jeg fundet digterens eget udsagn om netop denne salme, og hun beskriver selv så smukt, hvad der er på spil i den:
Kerteminde efter en ansættelse i fjernøsten. Da vikariatet sluttede, var jeg igen bosiddende udenlands og jeg har derfor aldrig haft lejlighed til rigtigt, at få salmerne her ind under huden. Så det gode initiativ, er også kærkomment for mig.
Sognepræst Maria-Louize Helbo
“Da Danmark var et landbrugsland, var det naturligt at holde høstgudstjeneste og takke for høsten, men jeg tror, at når høstgudstjenester stadig er en naturlig del af vores kirkeår og tradition, så skyldes det, at vi har brug for engang imellem særligt at lægge vægten på taknemmeligheden over menneskelivet som helhed. Derfor er salmen en efterårs- og høstsalme, hvor jeg prøver at udvide perspektivet lidt fra høsten til taknemmeligheden over, at Gud ikke alene giver sol og væde, men også er hos os, når vi sørger og frygter for fremtiden” Jeg ved ikke, hvordan det er lykkes for Erik Sommer, at skrive en melodi der i den grad bærer fornemmelsen af årstiden med sig i melodien, men sådan har jeg det med denne melodi. Den lægger sig op af andre sensommersalmer i sit udtryk, så vi decideret kan fornemme, hvor på året, vi befinder os.
OKTOBER
892 Troen er ikke en klippe
I oktober skal vi stifte bekendtskab med Jens Rosendahls “Troen er ikke en klippe”; salme 892. Jens Rosendahl er selv åben omkring sin tro og sangen her har sit udspring i en lidt tragisk fortælling, fordi den er affødt af nogle samtaler, han havde med en medpatient, da Jens Rosendahl selv var indlagt på sygehuset med et brækket ben. Det er altid en øjenåbner, når vi skal tale om tro, især når det ikke skal foregå som et forsvar. Den nysgerrige og åbne samtale bringer altid nuancer frem, som vi måske ikke tidligere har sat ord på. Syng med på de ord Jens Rosendahl bruger til at beskrive troen og tal og

tænk gerne med om, hvilke ord, du vil bruge. Melodien skal også lige have en linje med her, fordi den er egentlig skrevet som en jazzet Bossa Nova, og det syntes jeg, er ret fedt. Det kan måske blive udfordrende for os at få det udtryk helt frem, når vi skal synge den i vores højtidelige kirker, men jeg håber, at vi med Asgers hjælp ved tangenterne, kan forsøge at tilsnige os et lidt jazzet udtryk over de 4 søndage i oktober og se, hvordan det går.
NOVEMBER
812 November går tungt gennem byen
Der er nogle salmer og sange, der kun kan synges på helt bestemte tider af året. Sådan vil det blive i november, da vi ikke kan placere denne skønne salme af Lisbeth Smedegaard Andersen andre steder. Det kan synes som en uskik, at vi skal synge to salmer af samme digter i disse tre måneder, men Smedegaard Andersen er en af de mere moderne salmedigtere, der har lagt pen til mange salmer og har et godt flow i at skrive om netop årstidernes charme og kraft. I det lille tillæg står hun for 11 af 13 årstidssalmer. Og selvfølgelig skal vi bruge november på at synge “November går tungt gennem byen”; nummer 812.
I et land som Danmark, hvor årstiderne har hver deres særkende, der giver det god mening, at vi også i troens perspektiv føler os dybt forbundet til årets gang og årstidernes skiften. Og selvom efterårets sidste måned her, er en, hvor bladene definitivt vil være faldet til jorden og luften være skiftet til bidende kold, så er der altid i Smedegaard Andersens salmer et lyspunkt, der naturligvis er forbundet med Guds nåde. Dertil er det værd at bemærke, at hvor de fleste traditionelle salmer knytter sig til et Danmark præget af landsbyliv og landbrugskultur, så har vi ikke mange salmer om bylivet. Det får vi lidt af her. Melodien er præget af mol og burde dermed give et formørkende præg, men melodien synes let til trods for de mange molakkorder, og jeg håber I vil synes om, at sidde i kirkens rum og synge den, når vi tager afsked med efteråret. Jeg glæder mig i hvert fald allerede.

Konfirmander
Efteråret betyder også, at det er tid til at indskrive de kommende konfirmander og at konfirmandforberedelsen begynder. Har du et barn, der skal konfirmeres i foråret 2026, skal du læse med her:
Vi har indskrivning til årets konfirmationsforberedelse online grundet GDPRreglerne. Du finder link til tilmelding på vores hjemmeside, hvor du skal bruge MitID for at skrive dit barn op. Du kan også sende en mail til præsten: MLBH@KM.DK, og blive guidet videre.
I starten af oktober vil der blive sendt en mail ud med praktiske informationer og ellers kan det meste læses herunder.
Selve konfirmationsforberedelsen foregår i konfirmandstuen ved Herrested Præstgård, Odensevej 59, og begynder i uge 43 torsdag d. 23. oktober kl. 8.009.30 og løber frem til 22. januar. I det nye år vil undervisningen foregå uden for skoletiden og blive udmeldt på et senere tidspunkt.
Torsdag d. 23. oktober vil der ligeledes være en aftengudstjeneste kl. 19.00 i Kullerup, som konfirmanderne og deres familier særligt inviteres til at deltage i, for at sætte forløbet i gang.
Konfirmationen er Guds bekræftelse af det løfte, han gav barnet ved dåben. Det er en meget moderne (fejl)fortolkning, at vi tror, den unge selv skal bekræfte sin tro ved konfirmationen. Hvad man selv vil læse ind i ritualet, kan jeg ikke ændre på, men kernen i konfirmationen er, at Gud gentager sit løfte til os. Han er den handlende, vi er modtagerne. Vi kender nok alle det med, at vi af og til skal have tingene gentaget, eller vi glemmer, hvad vi har fået fortalt. Særligt i teenageårene, hvor meget andet begynder at blive interessant. Og derfor er det godt at komme til konfirmationen og igen høre Guds forsikrende ord om, at Han er med os og elsker os; selv på de

dage, hvor håret ikke sidder korrekt eller vi har lyst til at gemme os væk med røde kinder i hættetrøjen.
Troen er ikke vores præstation, det er en nådegave, der rækkes frem mod os, som vi kan åbne vores hjerter for at tage imod eller i hvert fald dagligt øve os i, at blive modtagere for. Hvis vi vil gøre troen og konfirmationen til vores fortjeneste, har vi forskubbet perspektivet om Gud og taget for meget på vores skuldre, og det er netop det modsatte Gud vil. For han vil netop både være og bære med os gennem livet. Alt det vil både konfirmationsforberedelsen rumme mere om, ligesom det også vil være et budskab, der vil blive gentaget gennem evangeliet, som lyder hver søndag til
gudstjenesten, hvor jeg fra tid til anden gennem forløbet også forventer at se konfirmanderne på kirkebænken gerne sammen med andre fra familien.
De unge mennesker skal nemlig gennem deres konfirmationsforberedelse stifte bekendtskab med de kristne kernefortællinger fra Biblen, være fortrolige med kirkens rum og brug samt de centrale bekendelser; Fadervor og Trosbekendelsen. Det betyder naturligvis, at de unge mennesker, skal en tur forbi kirken, når der er gudstjeneste. De er meget velkomne til at opsøge andre kirker i nærområdet, for at få en fornemmelse af, hvordan andre kirkerum og præster giver farve til en gudstjeneste. Jeg opfordrer meget til, at forældre også går i kirke i samme periode. Vil de unge mennesker ikke lige dele bænk med jer, så sæt jer forskudt i kirken, men det er uvurderligt, at have forældre, der tager sine børns konfirmationsforberedelse alvorligt, og som dermed også kan tale med dem om, hvad der skete i kirken, hvad de syntes om det, hvordan de oplevede det, og hvad der lige var på færde denne søndag. Det kan også give anledning til samtaler om jeres egen konfirmationsforberedelse og teenageår.
Jeg lægger i undervisningen vægt på, at inddrage de unge mennesker, så læringen bliver et nysgerrigt samspil og ikke tunge monologer. Der vil indgå forskellige kreative opgaver undervejs i forløbet, som jeg forventer, at de unger tager aktivt del i. Det er min erfaring, at der er en større glæde i, at blive inddraget i undervisningen for alle parter, end der er, hvis der blot er tale om tavleundervisning gennem hele forløbet. Jeg glæder mig til at lære jeres unge mennesker at kende og lede dem gennem den første del af forberedelsen her, selvom vi forventer, at en ny og fast præst vil være på plads i pastoratet, når selve konfirmationen finder sted.
Er dit barn ikke døbt, aftaler vi en tid for dåb forud for konfirmationen. Det kan både ske ved en søndagsgudstjeneste, en af de planlagte lørdagsdåb eller en mere privat ceremoni.
Årets konfirmationsdatoer er:
Kullerup Kirke 3. maj kl.10.15
Refsvindinge 10. maj kl. 10.15
Herrested Kirke 17. maj kl. 10.15
Sognepræst Maria-Louize Helbo
Krea-Nørkle-klub
Har du lyst til at være med onsdag formiddag, når konfirmandstuen i Herrested omdannes til kreativt værksted og kaffeklub. Der bliver hygget med forskelligt håndarbejde, mens vi også snakker og har kaffe klar på kanden. Du kan komme og deltage både hvis du allerede har et projekt, du arbejder på, hvis du har noget, du måske har brug for råd eller hjælp til at komme videre med og også bare, hvis du synes, det kunne være hyggeligt med en kop kaffe på en onsdag formiddag. Måske efteråret skal bruges på en hjemmelavet julegave, og så vil det være ideelt at sætte tiden af til det sammen med kreanørkleklubben. Både mænd og kvinder er velkomne, og man binder sig ikke til noget antal gange, man kan komme og gå, som det passer. Der er åbent for nørkleriet hver onsdag 9.3011.30 og vi beder kun om, at du selv medbringer en kop til kaffen. Vel mødt.
Særlige gudstjenester i pastoratet i løbet af efteråret:
Høstgudstjenester
Vi har stadig to høstgudstjenester til gode i pastoratet, der falder i september. Høsten er traditionelt tiden for taknemlighed. Både over høsten, som det vil fremgå af høsttidens salmer og også over livet, således som temaet ofte er i evangelisk forstand. Vi håber, at mange vil komme og tage del i denne særlige og traditionsrige fejring.


Aftengudstjenester
Hen over efteråret, når lyset og stemningen skifter, tilbyder vi hver måned en aftengudstjeneste. De adskiller sig fra søndagen, ved at være mere tematisk opbygget omkring fx. lys eller håb. Dertil vil der være bøn og refleksion, mulighed for lystænding og så skal vi
ikke mindst synge nogen af de smukke aftensalmer, som vi ikke har mulighed for at synge søndag formiddag. Kom med, nyd et øjebliks ro, stilhed og refleksion, før dagen lakker mod enden. Aftengudstjenesterne varer ca. 30 minutter. Se tiderne for de enkelte aftengudstjenester i gudstjenestelisten.
Halloween fredag d. 31. oktober 17.00
Kullerup Kirke - græskarudskæring fra 16.00

Har du lyst til en anderledes afslutning på oktober, så kom med, når vi afslutter måneden med en familievenlig halloweengudstjeneste i Kullerup kirke. En time før det går løs i kirken, er der mulighed for at skære græskar ved graverhuset og forhåbentlig kan vi få mange klar, så de kan komme med ind og pynte i kirken med lys i.
Alle helgen d. 2. november
16.00 Herrested & 19.00 Refsvindinge

Alle helgen er dagen, hvor vi mindes de døde. Både dem, der er døde i året, der er gået og før det. Vi indbyder derfor alle, der har lyst til at deltage i en gudstjeneste, hvor sorgen og savnet får plads, samtidig med der også vil blive prædiket opstandelseshåb til livet, der stadig er her, til at møde op til en af vores Alle helgen gudstjenester.

Vi synger julen ind søndag d. 23. november kl. 15.00 Kullerup Kirke
Kom med når vi lader op til decembers store glædesfest. Vi skal synge os glade og i julestemning med nogle af vores smukke salmer til højtiden. Efter en stund i kirken bevæger vi os ud i skumringens kølige omfavnelse og går sammen afsted for at se juletræet blive tændt kl.16.00 på hjørnet af Ferritslevvej og Kullerup Byvej.
Krybbespil d. 30. november 15.30
Ingen jul i vores pastorat uden det traditionelle krybbespil. 1. søndag i advent fylder 3. klasserne fra Refsvindinge Friskole kirken med en fantastisk opførelse af julemiraklet med Jesu fødsel i stalden under stjernen i Bethlehem. Kom og se alle de små stjerner opføre årets krybbespil. Bagefter går vi til Forsamlingshuset og julehygger med æbleskiver og tænding af juletræet.

Du skal elske din næste som dig selv
En anekdote er en fortælling, der ofte har en pointe og er tilknyttet en historisk person.
Således også denne som jeg hørte for lang tid siden, og nu gengiver efter bedste hukommelse. Fortællingen er tilskrevet den græske filosof Sokrates. Om det har bund i virkeligheden, står hen i det uvisse.
En ven sagde til Sokrates: Nu skal du høre, hvad jeg har hørt om vores fælles ven. Længere kom han ikke, før Sokrates stoppede ham med ordene:
Inden du begynder at fortælle, har du så sigtet dine ord gennem de tre sigter?
Den fortællende ven spurgte forbavset. Hvad mener du?
Sokrates svarede: Den første sigte er sandhedens sigte. Er du sikker på, at det er den rene sandhed? Har du selv set det?
Næh svarede vennen. Det er noget, jeg har hørt andre fortælle, så helt sikker kan jeg vel ikke være.
Men, så har du vel sigtet det gennem venskabets sigte? fortsatte Sokrates.
Det, du vil fortælle, er vel for at gavne vores fælles ven for at hjælpe ham?
Det kan jeg ikke just påstå, lød svaret.
Hvad så med kærlighedens sigte? spurgte Sokrates.
Har du brugt den – er det af kærlighed til din næste, at du ønsker at fortælle?
Nej, måtte fortælleren indrømme.
”Når det, du vil fortælle om vores ven, ikke er venligt, kærligt eller sandt, så behold det hellere for dig selv” sluttede Sokrates.
Jeg holder meget af fortællingens morale, som er blevet endnu mere aktuel efter udbredelsen af sociale medier, hvor udokumenterede påstande giver udtryk for at være sandheden. Det skal vi være kritiske overfor, ligesom når vi er i selskab med andre, hvor nogen har hørt noget som andre tidligere har hørt.
Det kan nemt ende med, at det går som i H. C. Andersens eventyr ”Det er ganske vist”, hvor en lille fjer bliver til 5 høns.
Ingen ønsker at blive udsat for sladder eller rygter. Derfor skal vi tænke næstekærligt og aktivt tage afstand fra påstande, der har rod i sladder og rygter, og som kan ramme ens næste og virkelig gøre ondt i livet.
Det blev jeg mindet om, da vi til en højmesse sang en af Iben Krogsdals salmer ”Du skal elske din næste som dig selv”, hvor det i et vers lyder:
Og når dagen er omme i dig selv og du ikke gjorde nok alligevel ligger det du ikke gjorde på de andres natteborde
Bjarne Ivan Hansen

Arrangementer i Kullerup

Halloween
Fredag d. 31. oktober 2025 kl. 16.00
Vi starter med græskarskæring ved Graverhuset, hvorefter vi kl. 17.00 samles i kirken til en familievenlig halloweengudstjeneste.
Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet til et måltid og lidt at drikke i Forsamlingshuset.
For at undgå madspild er tilmelding til spisningen nødvendig.
Tilmelding til vores graver og kirketjener Laila på mobil eller sms 26213797 senest d. 24. oktober 2025.
Vi synger julen ind
Søndag d. 23. november 2025 kl. 15.00
I kirken skal vi synge nogle af vores skønne julesalmer, der kan bringe os i den rette julestemning. Desuden bliver der læst en bøn og lyst velsignelse.
Derefter går vi til hjørnet af Ferritslevvej og Kullerup Byvej, hvor juletræet tændes kl. 16.00.
Når juletræet er tændt og sender sit lys ud i det begyndende mørke, vil Landsbyrådet servere gløgg, saftevand og æbleskiver.
Begge arrangementer er tillige omtalt i Sognenyt under Særlige gudstjenester i Pastoratet.
Det sker i Pastoratet sæt kryds i kalenderen
Onsdag d. 22. oktober 2025
kl. 19.00
Herrested Kirke
Koncert med trioen Nordklang
Fredag d. 31. oktober 2025
kl. 16.00
Kullerup Kirke
Halloween, børnegudstjeneste og fællesspisning
Søndag d. 2. november 2025
kl. 19.00
Refsvindinge Kirke og Forsamlingshuset Alle Helgens fejring
Søndag d. 23. november 2025
kl. 15.00
Kullerup Kirke
Syng julen ind og juletræstænding
Søndag d. 23. november 2025
kl. 16.00

Herrested ved gadekæret
Juletræstænding
Søndag d. 30. november 2025
kl. 15.30
Refsvindinge Kirke
Krybbespil
Efterfølgende juletræstænding
Arrangementerne og særlige gudstjenester i efteråret er nærmere omtalt andet sted i Sognenyt.
Arrangementer i Refsvindinge
Alle Helgen
Søndag d. 2. november 2025 kl. 19.00
Som omtalt andet sted i Sognenyt under Særlige gudstjenester i Pastoratet markerer vi Alle Helgen i Refsvindinge Kirke kl. 19.00. Efter gudstjenesten tænder vi lys på gravene, hvorefter vi traditionen tro mødes i Forsamlingshuset kl. ca. 20.00.
I Forsamlingshuset byder vi velkommen til sognepræst ved Hårby Kirke, Adam Boas, der vil holde et foredrag om hans morfar Sophus Boas. Foredraget har titlen ” Boas om Boas”, og her følger en kort beskrivelse om foredraget.
”Under anden verdenskrig besøgte den fynske sognepræst Sophus Boas de danske frihedskæmpere i tyske fængsler og tugthuse. Hurtigt kom hans lille præstegerning som sømandspræst i Hamborg til at ligne den rene smuglervirksomhed, for snart bad fangerne ham medbringe skrå, tobak og breve – og med udsigten til dødsstraf hvis smuglerierne blev opdaget, måtte Sophus lære sig risikable måder at snyde SS fængselsvagterne på.
Sophus er født i 1923 på Marstal, og var præst på Fyn i Vester Aaby, Aastrup og i Haarby. Han sejlede som sømandspræst på Jutlandia i 1951 og har været præst i Buenos Aires.
Bøn fra nutidsbønner:
Magtesløs:
Gud, til dig råber jeg, hjælp mig til at bede og samle mine tanker til dig. Jeg kan det ikke alene. I mig er der mørkt, men hos dig er lyset. Jeg er ensom, men du forlader mig ikke.
Der tilbydes et humoristisk og levende foredrag om Sophus Boas tid frem mod gerningen som sømandspræst i Hamborg under krigen. En væsentlig del af foredraget handler desuden om tro og bøn – gennem vores erfaringer med at leve som troende mennesker”. Foredraget varer 2 x 45 minutter. I pausen vil der blive serveret kaffe og te, ledsaget af boller med ost og rullepølse.
Alle er velkomne til at afslutte den højtidelige mindegudstjeneste i kirken med en god oplevelse i Forsamlingshuset.



Jeg er modløs, men hos dig er hjælpen. Jeg er urolig, men hos dig er freden. I mig er bitterhed, men hos dig er tålmodigheden. Jeg forstår ikke dine veje, Men du ved vej for mig. Amen.
Koncert i Herrested Kirke
22. oktober kl. 19.00
Folkemusik møder jazz – midt i kirkens rum. Hvad sker der, når folkemusikkens varme toner møder jazzens frie spil og det hele får lov at folde sig ud i Kirkens rum, med orglet som samlingspunkt? Det er præcis det, vi udforsker i vores nye musikalske projekt.
Sådan skriver musikerne fra Nordklang om deres koncert.
Nordklang består af tre musikere: Asger Buur (organist ved vore kirker)
Amalie Bo Lundager Muhs på violin og Kamilla på saxofon og tværfløjte.
Forsidebilledet
Sammen vil de gerne skabe musik, der både rammer øret og hjertet og som viser, hvor meget liv og varme, der kan være i kirkens rum, når man tør blande det velkendte med det uventede.
Det er gratis!


Der findes utrolig meget flot kirkekunst i de danske kirker. Gammel kirkekunst såvel som nyere, hvor f.eks. Arne Haugen Sørensen og Maja Lisa Engelhardt har udsmykket mange kirker.
Sidstnævnte med 2 flotte glasmosaikker, der kan ses i våbenhuset ved Kullerup Kirke. For ca. 15 år siden drøftede vi kirkekunst i Refsvindinge Menighedsråd. Vi ville da gerne have et maleri af en god kunstner, men var bevidste om, at økonomien spændte ben for det ønske.
Når man ikke kan få det, man ønsker sig, må man glæde sig over, det man har. Og vi har et smukt lyst kirkerum, der i sin enkelthed uden udsmykning er kunst i sig selv. Det glæder vi os over.
Men, tanken om kirkekunst døde ikke helt hen. Og hvordan definerer man egentlig, hvad der er kunst. Et medlem i rådet foreslog, at man henvendte sig til dengang sognets 2 skoler, og indbød dem til at lade elever lave tegninger, der havde relation til et bestemt emne. Det kunne være en af kirkens højtider eller høsten, som fejres i kirkerne med høstgudstjenester, tidligere kaldet takkegudstjenester.
Vores henvendelse til begge skoler blev modtaget positivt, og kirken er i dag lykkelige ejere af flotte indrammede tegninger udført af elever fra den tidligere Juulskovskole og sognets nu eneste skole, Refsvindinge Friskole.
Billedet, der pryder forsiden, er netop udført af elever fra Refsvindinge Friskole, og vil nu i en periode, hvor vi takker for høsten, der er i hus, være ophængt i våbenhuset. For mig er børnenes tegninger også en form for kunst, da de er et udtryk for barnets tanker overført på papir uden nogen form for filter.
Gør våbenhuset til et opholdssted for en stund og nyd de smukke tegninger.
Bjarne Ivan Hansen
Refsvindinge Forsamlingshus
Tilbygning!
I begyndelsen af oktober tager vi 1. spadestik til et bord/stolerum til forsamlingshuset. Det nuværende er, og har altid været for småt, derfor har vi fået samlet midler til projektet. Rummet bliver på ca. 24 m², og vil blive placeret på parkeringspladsen. Det bagerste vindue i den store sal vil blive ændret til en dør og være indgang til rummet.
Hobby-aften:
Sidste år startede vi med hobbyaftener, hvor man kom og arbejdede med sin hobby i hyggeligt samvær med andre. Vi vil fortsætte med disse aktiviteter, og der er planlagt følgende datoer i efteråret: 9.9. 23.9. 21.10. 4.11. 2.12. med start kl. 19.00.
Det er fortsat gratis at deltage. Der vil kunne købes en kop kaffe/te m/brød samt øl/vand. Ingen tilmelding, du møder bare op.
Loppemarked:
Lørdag d. 4. oktober kl. 10.00 åbnes dørene til efterårets Loppemarked. Vi kan love et fyldt forsamlingshus/telt, så mød frem og gør et godt køb/kup. Husk, at det er synd at smide gode brugbare ting og sager bort, når der med garanti er en anden, der lige står og mangler den. Ring på tlf. 50554378, og lad os lave en aftale om afhentning.
Vildtaften:
Fredag d. 14. november kl. 18.30 afholdes årets vildtaften. Vi har igen i år fået Dorte Simmel til at stå for tilberedningen af vildtet. Der vil komme nærmere omkring arrangementet, når vi har bedre overblik over arrangementet.
Kræmmermarked:
Sidste år forsøgte vi med et ”kræmmermarked”, hvor folk kunne komme og holde deres eget ”loppemarked”. Vi har på opfordring valgt at gentage arrangementet. Det finder sted søndag d. 2. november. Nærmere følger.
Juletræet tændes:
Traditionen tro vil juletræet på parkeringspladsen ved forsamlingshuset blive tændt 1. søndag i advent, som i år falder d. 30. november. Arrangementet starter kl. 15.30 med andagt/krybbespil i Refsvindinge Kirke. Herefter vandres med lys til forsamlingshuset, hvor det store juletræ venter på at blive tændt. Nu starter julen i Refsvindinge. Efter at træet er blevet tændt, bydes på gløgg og æbleskiver, kaffe/te i den store sal. Til børnene er der saftevand og slikposer. Arrangementet er et samarbejde mellem Refsvindinge Menighedsråd, Landsbyrådet og Forsamlingshuset. Lad os sammen lave en god og hyggelig start på julen.

Kontakt og adresser
Sognepræst og begravelsesmyndighed: MariaLouize Helbo, tlf. 65981985, mlbh@km.dk Mandag er fridag.
Kullerup:

Næstformand Kullerup-Refsvindinge
Menighedsråd: Erik Willadsen, 50701013, erikwilladsen@hotmail.com
Kirkeværge: Niels Arndal, 52108260, niels.arndal74@gmail.com
Graver og kirketjener: Laila Rasmussen, 26213797
Refsvindinge:

Formand Kullerup-Refsvindinge
Menighedsråd: Bjarne Ivan Hansen, 21260726, abh@mail123.dk
Kirkeværge: Henning Sørensen, 23920725
Graver: Nyborg Kirkegårde, 65311527
Kirketjener: Helle Hansen, 40173696
Herrested:

Formand: Kirsten Hebjørn, 25322862, kirsten.hebjoern@gmail.com
Kirkeværge: AnneGrethe Mandrupsen, 20407620, a.mandrupsen@youmail.dk
Graver og kirketjener: Anne Thygesen, 61201882
Fælles personale: Kirkesanger: Mathias Kofod Mortensen, 42726042.
Organist: Asger Agerskov Buur, 23300604

Gudstjenesteliste efterår 2025
for Herrested-Refsvindinge-Kullerup pastorat
Aftengudstjeneste Kirkekaffe
Kirkekaffe
Aftengudstjeneste
19.s.e. trinitatis
Alle helgens dag
Aftengudstjeneste
22.s.e. trinitatis
23.11
Sidste søndag i kirkeåret
Højmesse
Alle helgens gudstjeneste
Alle helgens gudstjeneste
Højmesse (CTS) Kirkekaffe
Højmesse
Vi synger julen ind 30.11
1. søndag i advent
CTS: Christian von Tangen Sivertsen
Højmesse
Krybbespil
AFM: André Friis Møller
Vi opbygger menighed gennem pastoratets tre kirker. Tag derfor turen og vær med til at fejre gudstjeneste sammen med andre i en anden af pastoratets kirker, når der ikke er gudstjeneste i din lokale sognekirke. Kirkebil: Se side 2.