FiskerBladet 10-2011

Page 7

Globale Skagen Skagen griber globaliseringen. 100.000 fartøjer passerer hvert år forbi Skagen. Fremover skal mange flere af dem ind i Skagen Havn. Det er konklusionen på et udviklingsarbejde havnen har påbegyndt. På et møde for 100 inviterede deltagere fremlagde Skagen Havn i august en række perspektivrige fremtidsplaner – ikke alene for havnen, men for hele lokalsamfundet. Det var Gemba Seafood Consulting og Rambøll der havde gennemført en række analyser omkring vækstog innovationspotentialerne ved de maritime erhverv i Skagen. Blandt resultaterne var, at der er reelle vækstmuligheder indenfor især krydstogtindustrien, det maritime serviceområde og godstransportindustrien og at en fysisk havneudvidelse er en vigtig forudsætning for denne vækst. Nye job på havnen og øgede omsætningsmuligheder i byen

Hvis disse potentialer udnyttes, anslår forundersøgelsen, at det vil give ca. 300 nye maritime jobs i Skagen samt styrke den maritime klynge i Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland. Såfremt havnefaciliteterne udvides - og med udgangspunkt i den globale stigning i krydstogtsturismen - forventes 25 anløb pr år i Skagen samt 10 % vækst årligt. Et krydstogtanløb anslås til ca. DKK 200.000 pr anløb; halvdelen til havneafgifter og halvdelen til serviceindkomst. Udvidelse af havnefaciliteterne muliggør ligeledes en vækst indenfor det maritime serviceområde. Etablering af spild- og slop- olie terminal, bunkersterminal, gastanker service ’hub’ og en ny tørdok til servicering af større skibe, end havnen kan modtage i dag, vil øge vækstmulighederne betydeligt. Med havneudvidelsen vil Skagen Havn kunne servicere større krydstogtskibe, olietankere, færger og boreplatforme.

På fiskeriområdet fastslår rapporten, at Skagen Havn som Danmarks største fiskerihavn har et uudnyttet økonomisk potentiale på ca. DKK 5 mio. årligt ved udvidet pelagisk aktivitet, f. eks omfattende makrel. Nye firmaer på kajen

På mødet deltog repræsentanter fra eksisterende og kommende virksomheder på Skagen Havn, f.eks. Monjasa, som er en dansk-ejet koncern, som har specialiseret sig i bunkring, dvs. leverancer af brændstoffer og smøremidler til skibe, f.eks. fuel-olie og gas-olie. - Der er aldrig blevet fragtet så meget gods på tværs af kloden som i dag, og den tendens ser ikke ud til at aftage i de næste 100 år. Det betyder, at vi med ret stor sikkerhed vil kunne blive ved med at sælge bunkerolie. Og når nu Skagen passeres af 100.000 skibe årligt, og dermed udgør verdens tredje største skibstrafikstræde, er det oplagt at etablere en bunkerstation i og omkring Skagen. Fordelene for lokalsamfundet vil bestå af såvel etablering af lokale arbejdspladser, herunder underleverandører til bunkerolie-aktiviteterne i form af f.eks. småreparationer, smøreolieleverancer, etc., vurderer adm. direktør Jan Jacobsen. Christian Lund, General Manager, Cruise Coordination i Maersk Broker Agency, som håndterer 75-80 % af alle krydstogtanløb i Danmark, udtaler: -Krydstogt turismen har gennem de seneste år gennemgået en rivende udvikling. Der er kommet bredere spredning af forskellige nationaliteter, som

Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net

En kraftig udvidelse af havnen med 12 meters dybde, 450 meter ny kaj, ny dok og plads til bl.a. krydstogtskibe.

tager på krydstogt. Endvidere har der gennem de seneste 5-7 år været en kraftig fornyelse og forøgelse af den samlede krydstogtflåde. Skagen ligger geografisk godt placeret som passagepunkt for både krydstogter til Østersø-regionen og til Norge. Styrkelse af de eksisterende aktiviteter

Knud Degn Karstensen, ejer af Karstensens Skibsværft i Skagen, som er markedsførende indenfor bygning og vedligeholdelse/servicering af pelagiske fiskefartøjer, inspektionsskibe osv.: -Reparations- og nybygningsaktiviteterne er på et højt niveau – og stigende, og der ligger et stort vækstpotentiale for Skagen i at tilbyde vedligeholdelse og servicering af større fartøjer end vi kan modtage i dag. Dette vil være muligt med den havneudvidelse, som Skagen Havn planlægger, og skabe nye maritime jobs i Skagen samt styrke den maritime klynge i Nordjylland. Skagen havns direktør, Willy B. Hansen, konkluderede: -Nu er resultatet af forundersøgelsen offentliggjort, og eksisterende og kommende virksomheder har forholdt sig til potentialerne på en meget positiv måde. Næste skridt er udarbejdelse af en projekt- og finansieringsplan i samråd med en bygherrerådgiver. Det er vigtigt for Skagen Havn at

pointere, at vi går efter en overskuelig og realiserbar løsning indenfor en kort tidshorisont - og med en miljøgodkendelse allerede i hus, er der kun en vej: fremad, og det kan kun gå for langsomt! Skagen Havn har investeret ca. DKK 250 millioner kroner i havnen siden 2005 og en kommende etape 2 forventes at løbe op i DKK 295 mio. Etape 2, som løber frem til 2015 omfatter udvidelse af indsejling fra 80 til 175 m, uddybning af vanddybde fra 8 til 12 m, nyt havnebassin, 450+ meter ny kaj, 1,5 km nye ydermoler samt ny tørdok. Dermed vil Skagen Havn stå godt rustet i kapløbet om at tiltrække store fartøjer, borerigge m.v. til reparations- og vedligeholdsarbejder.

Havnedirektør Willy Hansen præsenterer fremtidsplanerne

F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 1

7


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.