fra mellem 50 og 150 meters dybde under ret specielle forhold, og generelt har islandsk fiskeopdræt været præget af kreative løsninger og mod til at eksperimentere – det sidste dog ikke altid med voldsom succes. - Vi undersøger altid nye muligheder, og vi har da også prøvet en del, men lige nu har vi primært fokus på de arter, vi kender. Det er der, vi kan lave penge, og jeg tror på, at vi kan komme langt ad den vej. Vi må erkende, at det er en kompliceret sektor, som vi arbejder med, og det er ikke som med kyllinger, hvor du har et resultat efter 50 dage. Hver gang, vi forsøger noget, så tager det vel to år, før vi ved noget, og der kan ske mange ting i den periode. Pengene er bundet fast, uden der kommer indtægter, og alene foderomkostningerne er selvfølgelig store, når du ikke ved, om eksperimentet falder heldigt ud, forklarer Gudbergur Rúnarsson, mens han viser rundt mellem de store tanke.
Gamle kendinge vejen frem
Det er da også primært de arter, som specielt siden årtusindeskiftet har vist sig som driftssikre, der arbejdes intensivt med, og derfor er det primært atlanterhavslaks, fjeldørred og torsk, som skal trække læsset i den kommende ekspansion. - Hvis potentialet er på måske 60.000 tons, så burde vi i teorien kunne lave 100.000 tons. Det er dog på ingen måde et officielt mål, men det sætter bare tingene i perspektiv, og generelt er det et spørgsmål om, hvordan vi griber tingene an. Vi har land, vand og billig energi nok, og selvom der sker lidt med nogle fladfiskearter i varmere vand fra de varme kilder, så er de velkendte arter, der skal øge vores volumen. Specielt produktionen af fjeldørred er der store forventninger til, og den forventes at nå 5.000 tons indenfor få år, beretter Gudbergur Rúnarsson, som glæder sig over, at industrien igen er på ret køl.
- Uddannelsesniveauet indenfor islandsk fiskeopdræt er højt, og selvom vi stadig er ramt af krisen, så tror jeg på fremgang. Produktionen er stigende, og jeg tror på, at fiskeopdræt bliver meget vigtig for Island i fremtiden, erklærer Gudbergur Rúnarsson, som ikke er ene om optimismen på vegne af islandsk fiskeopdræt, da landets fiskeriminister, Jon Bjarnason deler synspunktet.
- Produktionen skal selvfølgelig lære at leve på de vilkår, der nu en gang er til stede, men jeg ser store muligheder. Den viden, vi har hentet fra andre lande, har vi fået justeret til vore forhold, og vi har gode betingelser for ikke bare opdræt, men også tilhørende industri, og derfor er fiskeopdræt en meget vigtig industri for Island. Af Lars Dyhr Hansen
Fakta – islandsk fiskeopdræt har forsøgt med en del arter, her et udpluk: Regnbueørred: importeret i 1951. I 1997 nåede produktionen op på 500 tons. Havaborre: Importeret årligt i perioden 1994-2001. Nåede en maksimal produktion på 75 ton. Produktion ophørt i 2002. Tilapia: Importeret i 2008 med henblik på avlsstudier. Produktionen foregår stadig kun på forsøgsbasis. Desuden har der være forsøg med blandt andet havørred og malle. Kilde: Landssamband Fiskeldisstödva.
ABB Turbocharging lokal support worldwide Nu også i Ålborg.
Vores kunder i hele verden kan være sikre på en hurtig og effektiv service samt originale reservedele fra ABB Turbocharging servicenetværk. Vi har mere end 100 servicestationer world wide og nu også i Ålborg. Du er også velkommen til at kontakte os pr. mail: turbo@dk.abb.com eller på telefon: 4450 4056 Læs mere om hvad vi kan tilbyde på www.abb.com/turbocharging
ABB A/S Meterbuen 33, 2740 Skovlunde Tlf.: +45 4450 4450 E-mail: abb.dk@dk.abb.com
Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net
F I S K E R B L A D E T / 10· 2 0 1 1
27