KAN DIN NABO KRÆVE DINE TRÆER FÆLDET?

Nabosager er ofte særligt konfliktfyldte, idet de meget ofte vækker betydelige følelser hos de mennesker, der i mange tilfælde bor i de pågældende ejendomme og derfor i særlig høj grad har en holdning til ejendommens og omgivelsernes beskaffenhed. Den gode ejer eller administrator af fast ejendom bør derfor gøre sig bekendt med naborettens regler for at sikre sig selv mod unødvendige konflikter.

I en ny dom fra Østre Landsret, MAD2022.193ØL, er den naboretlige tålegrænse blevet trykprøvet. Begrebet ”den naboretlige tålegrænse” bygger på en række retsgrundsætninger, der er udviklet i domspraksis. Reglen har derfor ikke noget lovmæssigt ophæng, og begrebets indhold og omfang beror på en fortolkning af domstolenes afgørelser.

Den naboretlige tålegrænse er en integreret del af naboretten, der regulerer de naboretlige forpligtelser og rettigheder mellem naboer og er i sidste ende afgørende for, hvordan udfaldet af en nabokonflikt bliver. Naboretten kan ses som en rettesnor, som ”den gode nabo” kan navigere efter for at undgå at optrappe uoverensstemmelser med de omkringliggende ejendomme.

I det følgende gennemgås den omtalte dom, hvor byretten i første instans kom frem til, at tålegrænsen var overskredet. Landsretten kom omvendt frem til, at tålegrænsen ikke var overskredet, på trods af at der er veldokumenterede skygge- og nedfaldsgener.

Byretssagen

En nabo til en kirkegård oplevede store gener fra en række ældre træer på kirkegården. Naboen henvendte sig til menighedsrådet i 2007, hvorefter en del af træerne blev beskåret og to træer fældet. Men i takt med, at træerne voksede, og at skygge- og nedfaldsgenerne blev værre, så naboen sig nødsaget til at anlægge sag mod menighedsrådet.

Naboen nedlagde påstand om, at menighedsrådet skulle fjerne samtlige egetræer og bøgetræer indtil 19 m fra skellet mellem ejendommene. Subsidiært nedlagde naboen påstand om, at visse træer skulle fældes og andre beskæres.

Der blev afholdt et syn og skøn om træernes skyggevirkning på naboejendommen, hvor det blev fastslået, at træerne var 16-22 m høje i 2020. Skønsmanden forklarede:

”Der er utroligt meget skygge. Man fornemmer ikke, at man sidder i solskin på noget tidspunkt. Han var på ejendommen på en varm dag. Der var køligt i skyggen. Klokken 17.23 lå terrassen længst væk på grunden i fuldstændig skygge. Hele grunden lå i skygge på det tidspunkt. […] Der er ikke en solplet tilbage.”

Naboen forklarede, at hun erhvervede ejendommen i 1997.

Naboen anslog, at træerne på kirkegården var 5-7 m høje i 1997 og anførte:

”Bøgetræerne skyggede, men det var kun helt nede i bunden af deres have. Resten af træerne skyggede ikke. Hun kunne have urtehave og blomsterbede, hvilket ikke længere er muligt, fordi der er for mørkt i haven. De kan heller ikke have noget i drivhuset længere. Der er for mørkt en stor del af dagen. De kan heller ikke bruge haven socialt. I begyndelsen samlede de ofte familie og venner i haven, men det kan de ikke længere. Deres sociale liv er meget påvirket af, at deres ejendom ligger i skygge. Der er mørkt og koldt hos dem. Om sommeren går de med fleecetrøjer og lange bukser allerede fra klokken 17.”

Byretten i Næstveds dom af 23. februar 2021

”Efter oplysningerne i syns- og skønserklæringen og forklaringerne fra A og skønsmand C lægger retten til grund, at træerne på kirkegården på grund af deres antal og højde står som en tæt mur, der skygger så meget på A’s ejendom, at der store dele af eftermiddagen og om aftenen ikke er sol på A’s terrasser eller i haven i øvrigt, ligesom sidebygningen en stor del af tiden henligger i skygge. A har betydelige gener fra træerne i form af nedfald, skyggevirkning, manglende udnyttelsesmuligheder af haven og påvirkning af bygninger på ejendommen.”

Skribent

Retten kom i forlængelse heraf frem til, at den naboretlige tålegrænse var overskredet, og at A havde krav på, og at der skulle foretages en lang række fældninger og kraftige beskæringer af træerne, for at begrænse ulemperne.

LANDSRETSSAGEN

I landsretten blev det i højere grad end tidligere tydeligt hvilken betydning, som træerne havde for kirken. Menighedsrådets anførte:

”Sagen handler om Egelunden, der er en fælles anonym begravelsesplads for pt. 180 afdøde tilknyttet F By Kirke, og hvor pårørende dagligt kommer. Der knytter sig tungtvejende kirkelige, arkitektoniske og kulturarvmæssige værdier til kirkegårde, og træerne i Egelunden er de bærende elementer på kirkegårdens fællesgravplads. Træerne udgør således selve den anonyme fællesgravplads.”

Under et nyt syn- og skøn for landsretten fremgik:

”Generelt bør man ikke plante træer eller anden plantevegetation, der generer ens naboer eller naboejendomme. I særdeleshed har den danske folkekirke en moralsk forpligtelse til ikke at genere sine medmennesker.”

Skønsmanden blev spurgt ind til træernes funktion som begravelsesplads og betydningen af en beskæring eller fældning. Skønsmanden svarede:

”Æstetisk, arkitektonisk og landskabeligt danner egelunden og de 2 bøgetræer i dag en fin helhed både for kirke, kirkegården i sin helhed og landskabet, som de står i dag ubeskåret. Den kulturhistoriske værdi af beplantningen er af væsentlig mindre betydning bl.a. qua beplantningens relativt unge alder, samt at antallet af egetræer burde have været væsentlig mere udtyndet, hvis egelunden skulle have givet tilstrækkeligt lys og luft til et sundt græstæppe under træerne. […]

Derimod vil det give god mening at fælde alle de berørte træer inkl. de 2 bøgetræer, idet de tilbageblevne egetræer stadig vil danne en fin lille lund af fuldkronede træer […]”

Østre Landsrets dom af 7. juni 2022

”Hvad en nabo må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed og områdets karakter. […]

I denne sag må det på den ene side tillægges betydning, at A på sin ejendom oplever tiltagende og betydelige gener som følge af skyggevirkning og nedfald fra de høje træer på kirkegården, […] Der er tale om gener, som normalt vil overstige tålegrænsen i et villaområde.

På den anden side må det tillægges betydning, at de omhandlede træer står i og udgør centrale elementer i et såkaldt anonymt gravanlæg på en kirkegård med den særlige kirkelige og kulturelle betydning, som et sådant anlæg har.”

Landsretten tillagde det herudover betydning, at den omtvistede bevoksning var anlagt i 1960’erne, og derfor havde været naboen A bekendt, da A ca. 30 år senere erhvervede naboejendommen.

Efter en samlet afvejning kom landsretten frem til, at A måtte tåle de gener, som naboskabet til kirkegården var forbundet med, og som A måtte have været bekendt med eller havde kunnet forudse, da A erhvervede sin ejendom.

KAN DIN NABO KRÆVE DINE TRÆER FÆLDET?

Der kan ikke gives noget entydigt svar på spørgsmålet, da de konkrete omstændigheder vejer tungt i nabosager.

I vurderingen af om den naboretlige tålegrænse er overskredet, må det i et vist omfang tillægges betydning, om den generende indretning har særlig værdi eller funktion for ejeren, hvormed den pågældende nabos muligheder for at påberåbe sig forholdet kan blive begrænset, uanset at naboen oplever store gener.

Landsretten ses i sagen også at tillægge tidspunktet for naboens erhvervelse betydning, hvorefter kendskab til den generende indretning kan tale for, at indretningen ikke overskrider tålegrænsen.

Afvejningen kan dog i de fleste sager koges ind til, at den generende indretning skal være til større gene for naboen, end den er til gavn for den pågældende indretnings ejer.

Den gode ejer eller administrator af en ejendom bør i kølvandet på Østre Landsrets dom lade sig inspirere til at sikre, at etablering og nyopførelse af f.eks. parkeringspladser, legepladser, skraldeanlæg mv. eller plantning af træer og anden bevoksning sker på en velovervejet og hensynsfuld måde i forhold til de omkringliggende naboer. Dette kan være med til at sikre, at fremtidige konflikter minimeres.

I forlængelse af dommen kan der samtidig ikke herske tvivl om, at eksisterende – og i visse tilfælde for naboerne kendte forhold – ikke kan kræves flyttet eller fjernet, medmindre naboernes gener overstiger hensynet til ejeren af den generende indretning eller aktivitet.

Som medlem af en lokal udlejerforening tilknyttet Danske Udlejere, har den enkelte udlejer altid mulighed for at få en hurtig afklaring på et givent udlejerspørgsmål.

Udlejeren kan vælge at kontakte én af de nedenstående personer – eller kontakte Danske Udlejere´s kontor i Aarhus.

Udlejeren vælger altså selv, hvem denne ønsker et råd fra.

Danske Udlejere skal understrege, at nedennævnte alle arbejder frivilligt og uden honorar, hvorfor råd og vejledning skal anses som værende uden ansvar for disse. Det samme gør sig gældende for svar fra foreningens kontor. Såfremt udlejeren ønsker svar på spørgsmål, som ønskes afgivet under et rådgiveransvar, bør udlejeren kontakte sin egen betalte rådgiver (advokat, revisor eller lign.), idet et konkret svar ofte kræver en nøjere gennemgang af sagens bilag og sjældent kan afgøres alene på grundlag af en mundtlig redegørelse.