6 minute read

BOLIGPOLITISK DEBAT FREMTIDENS HUSLEJENÆVN

Hvordan L Ser Vi

Michael Preetzmann, direktør Danske Udlejere, havde i år inviteret fem forskellige debattører til at tage del i den boligpolitiske debat. Emnet til debat var ”Huslejenævnene” med udgangspunkt i rapporten ”Udvalget for huslejenævnenes organisering” fra februar 2022.

”I har hver især 10 minutter til at præsentere jeres holdninger og forslag til fremtidens huslejenævn. Debatten fortsætter her efterfølgende, hvor de delegerede har mulighed for at stille spørgsmål fra salen. Det er endda tilladt at skændes lidt i debatten, da vi forhåbentlig bliver gode venner igen senere over en god flaske vin” indledte Michael Preetzmann med et smil.

Den første på talerstolen var Martin Birk, boligudlejningschef og jurist. Martin Birk tilsluttede sig bl.a.

HENSIGTSMÆS-

rapportens forslag om centraliseret sagsbehandling, hvor der efter hans mening fremadrettet skulle være et sekretariat i Aarhus og København.

”Rapporten nævner ligeledes muligheden for at oprette flere ankenævn, eksempelvis et ankenævn pr. region. Jeg vil her anbefale, at man anvender den kendte organisering fra landsretten med to ankenævn”, sagde Martin Birk.

Martin Birk påpegede afslutningsvis at kvalitet koster. Hans anbefaling var derfor at hæve honoraret til huslejenævnsmedlemmer - hele vejen rundt. (Red.: I Aarhus bliver suppleanter i skrivende stund aflønnet med kr. 860,00 pr. møde). Et synspunkt alle debatmedlemmerne kunne tilslutte sig.

Gunnar Asmussen, Formand for Udlejerforeningen Sønderjylland og garvet huslejenævnsmedlem, tog deltagerne med helt tilbage til 1982, hvor han i sin tid blev valgt ind i huslejenævnet i Haderslev Kommune. En fortælling der bl.a. kunne bevidne om store forbedringer i huslejenævnet gennem årene. Gunnar Asmussen tilsluttede sig bl.a. forslaget om et fælles sekretariat, blot så længe man også fortsatte med de lokale huslejenævn.

”Man skal efter min mening ligeledes fortsætte med at tilbyde uddannelsesseminarer til huslejenævnsmedlemmerne. Vi skal sikre, at de fortsat har det rette kendskab til lovgivningen og dermed er lige så godt rustet som lejerrepræsentanterne. Herudover skal vi altid vælge de mest kvalificerede til opgaven - uagtet eventuelle kønskvoter.” sagde Gunnar Asmussen.

Elsebeth Due Kjeldsen, bestyrelsesformand, boligretsdommer og tidligere repræsentant for EjendomDanmark, var den næste på podiet.

”Jeg har tidligere udtalt mig noget skarpt i forhold til huslejenævnene i Aarhus, så jeg synes faktisk, at det var modigt at invitere mig med til debatten i dag” indledte Elsebeth Due Kjeldsen.

Elsebeth Due Kjeldsen redegjorde dernæst for hendes utilfredshed med, at så mange afgørelser fra huslejenævnet fortsat skal omgøres i boligretten. Hun hæftede sig især ved, at lejerne typisk får medhold i huslejenævnet, mens udlejer senere vinder selvsamme sag i boligretten. Et dilemma, der efter Elsebeth Due Kjeldsens mening, udgør et retssikkerhedsmæssigt problem.

”Det er et problem, at huslejenævnsmedlemmerne i dag kun får udleveret fejlbehæftede referater fra sekretariatet.

Vi skal have adgang til de egentlige dokumenter i god tid, så vi kan nå at forberede os. Herudover bør nævnene orienteres om domme, hvor deres afgørelser prøves”, sagde Elsebeth Due Kjeldsen.

Lars Dohn, fhv. medlem af folketinget for Enhedslisten og nuværende æresmedlem hos LLO, Herning, fortalte, at han i dagens anledning havde medtaget både tand- og skridtbeskytter. Det blev der heldigvis ikke brug for, da der til trods for de meget forskellige holdninger var en god stemning i salen gennem hele dagen.

”Vi er uden tvivl uenige om mange ting, men på det her område så tror jeg faktisk, at vi kan blive enige om rigtig meget. Vi er alle interesseret i, at det skal gå rigtigt til. De brodne kar i branchen skal have den behandling, som de fortjener”, sagde Lars Dohn.

Lars Dohn var grundlæggende af den opfattelse, at de fleste udlejere gjorde det godt. Han fremhævede bl.a. de to udlejere i hans bopælskommune Ringkøbing, der for nylig havde valgt at fastholde huslejen i stedet for at lade den stige de tilladte 4 %.

”Vi ser desværre flere fejl i de små nævn, så vi går ind for regionale ankenævn. Samtidig er vi klar over, at der er stor forskel på velhaverkvarterer i eksempelvis Herning og Hvide Sande, så vi skal fremadrettet også sikre, at der er et godt lokalkendskab. Herudover er det vigtig, at vi kan benytte os af den rette tekniske bistand. Når vi har sager med eksempelvis skimmelsvamp, har jeg som tidligere skolelærer naturligvis ikke den samme gennemslagskraft som en teknisk rådgiver” sagde Lars Dohn.

Michael Bech Jørgensen, sekretariatsleder og faglig chef, var dagens sidste debattør på podiet.

”Jeg har deltaget i udvalgsarbejdet på vegne af KL og tilblivelsen af rapporten i Udvalget for huslejenævnenes organisering. Baggrunden for arbejdet var et politisk ønske om at sikre kortere og mere ensartet sagsbehandling på tværs af landet, øge den faglige kvalitet og reducere ressourceforbruget i huslejenævnene. Jeg vil i mit indlæg gerne koncentrere mig om, hvad vi sammen kan gøre bedre fremadrettet. Det er trods alt det, som debatten handler om,” sagde Michael Bech Jørgensen.

Michael Bech Jørgensen foreslog bl.a. større sekretariater med regionale enheder, der fremadrettet skal styres f.eks. af ét hovedkontor.

Modellen med fælles sekreteriatsbetjening er en model, som Aarhus Kommune gennem aftaler med andre kommuner allerede har gode erfaringer med.

"Større sekretariater kunne ske i kombination med at etablere fælleskommunale nævn i større omfang, end vi ser i dag, dog således at lokalkendskab fortsat bibeholdes. Uddannelse, opkvalificering og prioritering af nævn og medarbejdere var et andet vigtigt punkt samt fælles ITløsninger, øget gennemsigtighed i form af databaser mv. sagde," Michael Bech Jørgensen.

”Vi har udarbejdet et nyt og komplet sagsbehandlingssystem i Nævnssekretariatet i Aarhus, som skal lette sagsbehandlingen og sikre den gode brugeroplevelse for lejere og udlejere. Det ville give rigtig god mening at indgå en drøftelse med f.eks. staten og andre kommuner om, at de fremadrettet benytter systemet, så det bliver udbredt i hele Danmark, da dette ville kunne medvirke til større ensartethed og optimering af sagsgangene på tværs af landet”.

Udpluk Fra Sp Rgerunden

Keld Fredriksen, formand Danske Udlejere og debattens ordstyrer. indledte spørgerunden med at stille spørgsmålet: Skal man beholde huslejenævnene? Alle i panelet svarede hertil enstemmigt ”Ja”.

Martin Verwohlt, bestyrelsesformand i Nordjyske Udlejere og medlem af Huslejenævnet i Aalborg opfordrede Danske Udlejere til at højne fagligheden i huslejenævnene. Det skulle både være i forhold til det rent juridiske, men især også i forhold til forhandlerteknik. Herefter rettede Martin Verwohlt blikket mod Lars Dohn og stillede spørgsmålet:

”Du nævnte tidligere, at du gerne ville have fjernet gebyrerne fra lejerne. Men hvordan forholder det sig så med det strafgebyr, som udlejerne skal betale i dag. Skal det også væk, eller skal det måske også pålægges lejerne, i det mindste, når de er professionelt repræsenteret?”

Lars Dohn startede med at påpege, at lejerne ifølge lovgivningen er den svage part. Det medførte både latter og enkelte buh råb fra salen, der tydeligvis ikke var enig i denne betragtning. Ifølge Lars Dohn var det dog kun rimeligt, at udlejer i dag bliver pålagt en afgift på kr. 6.000, hvis lejer får fuld medhold i en sag. De bruger i dag ligefrem afgiften præventivt over for de udlejere, der ikke har styr på tingene. Ved at oplyse om afgiften oplever de, at mange udlejere efterfølgende trækker sig fra sagen.

Mogens Broe-Andersen, næstformand i Danske udlejere gav udtryk for en stor utilfredshed med den alt for lave honorering af huslejenævnsmedlemmerne.

”De nuværende beløb på henholdsvis 400 og 800 kroner er fuldstændig latterligt. Man kan jo ikke forlange, at man skal løse samfundsmæssige opgaver på hobbybasis. Det får man simpelthen ikke en ordentlig kvalitet ud af”.

”Herudover er det fuldstændig uforsvarligt, at huslejenævnsmedlemmerne ikke får udleveret alle de relevante bilag i en sag, men må tage til takke med et mere eller mindre ufuldstændigt referat fra sekretariatet. Huslejenævnsmedlemmerne bliver på denne måde gjort til marionetter, da afgørelserne reelt træffes af sekretariatet”, sagde Mogens Broe-Andersen.

Anne Henriksen, bestyrelsesformand i ProDomus, havde bl.a. et spørgsmål til Michael Bech Jørgensen, da hun gerne ville høre, om der rent faktisk var en politisk velvilje til at arbejde videre med rapporten og tilføre flere ressourcer?

Michael Bech Jørgensen svarede hertil:

”Ja, det er min opfattelse, at der både er et politisk ønske og en politisk vilje til at arbejde videre med rapportens forslag. Jeg mener dog ikke, at løsningen er at tilføre yderligere ressourcer.

Vi skal i stedet slå kræfterne sammen på tværs af landet og få mest muligt ud af de ressourcer, som vi allerede har i forvejen. Det har vi allerede gode erfaringer med i Aarhus Kommune, hvor sekretariatet bl.a. har bistået Nord- og Syddjurs, Mariagerfjord, Haderslev og Københavns Kommuner med at nedbringe sagsbehandlingstider m.m.. Udover at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt, er det samtidig med til at sikre en større ensartethed.”

Keld Frederiksen takkede afslutningsvis debatdeltagerne for en god og konstruktiv debat.

DEN BOLIGPOLITISKE DEBAT TAGER AFSÆT I RAPPORTEN ”UDVALGET FOR HUSLEJENÆVNENES ORGANISERING”

Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet nedsatte i januar 2020 det udvalg, der står bag rapporten ”Udvalget for huslejenævnenes organisering”.

Udvalget arbejdede ud fra følgende politiske ønsker:

• Professionalisere arbejdet i huslejenævnene

• Sikre kortere og mere ensartet sagsbehandling på tværs af landet

• Styrke lejernes retssikkerhed

Udvalgets medlemmer

• Hans Henrik Edlund, professor, lic.jur., Huslejenævnsforeningen

• Anders Serup Svendsen, chefjurist, LLO, på vegne af de større lejerforeninger

• Morten Østrup Møller, chef for asset management, P+, på vegne af de større udlejerforeninger

• Michael Bech Jørgensen, sekretariatsleder og faglig chef, Nævnssekretariatet i Aarhus Kommune, på vegne af Kommunernes Landsforening

• Marianne Mosbæk, vicedirektør og juridisk chef, Grundejernes Investeringsfond

Sammenfatning

Udvalges medlemmer har samstemmende fundet, at huslejenævnenes nuværende sammensætning er den mest ideelle til opnåelse af en agil og fagkyndig administrativ klageinstans. Udvalget finder på denne baggrund ikke anledning til at foreslå, at der ændres herpå.

I rapporten fremsætter udvalget 14 forslag til, hvorledes de forskellige tvister mellem lejere og udlejere mest hensigtsmæssigt kan organiseres og løses.

Rapporten er tilgændelig på social-, bolig- og ældreministeriets hjemmeside, og kan findes ved at søge på navnet i en valgfri browser.

VI HAR NETOP SOLGT NEDENSTÅENDE TO EJENDOMME.

Vil du også vide hvad din ejendom er værd i dagens marked? - Få en gratis og uforpligtigende vurdering.

SOLGT

Fåborggade 4, 8000 Aarhus C

Steen Billes Torv 10, 8200 Aarhus N

This article is from: