





UDGIVER:
IlkærGrafisk
Højvangsalle 11 8700 Horsens
Tlf. 2548 3125
ARTDIRECTOR
OG PRODUKTION
Bettina Ilkær Ladefoged
SKRIBENTER/ JOURNALISTER
Bettina Ilkær Ladefoged Freelance journalister
ABONNEMENT
Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet på hjem mesiden, vil du automa tisk modtage magasinet i din mailboks hver den 1. i måneden.
Magasinet MIDT I udkom 1. gang i januar 2020, og udgivet fysisk indtil 8. udgivelse i nov. 2021. Pga Covid-19, krigen i Ukraine og de deraf stigende priser, gik magasinet på standby. Fra dec. 2022 forsøger redaktionen igen at udgive magasinet men nu kun online. Det er sat til udgivelse 12 gange om året til hver den 1. i måneden.
Magasinet er 100% annoncefinancieret.
Der tages forbehold for trykfejl. Artikler i ”MIDT I” må citeres, når det sker med tydelig angivelse af ”MIDT I” som kilde samt angivelse af nr. og årstal.
Så kom den sørme igen snigende - julen alt så. Og hvor er det skønt, især hvis man, som jeg, elsker julen.
Det er samtidig første gang du modtager magasinet specielt lavet til kun at blive udgi vet online. ONLY ONLINE nr 1, kalder vi det. Layoutet er lavet om så det gerne skulle være lettere at læse online, hvis I oplever det an derledes så kontakt os endelig (skriv til kon takt@magasinetmidti.dk).
I denne udgave kan du finde inspiration til julegaveideer, juleopskrifter og som sædvanlig inspirerende og nærværende artikler.
Der er stor fokus på boggaver, da jeg er af den mening at man med en bog kan blive meget personlig. Det, at give en bog du har tænkt over til modtageren, fordi du mener at netop den bog passer til ham eller hende. Det synes jeg er at give en gave med hjertet.
Hun blev helt panisk ved tanken om, at hun endnu ikke havde fundet sig et passende dress til firmaets julefest i morgen.
Da hun klagede sin nød til en kollega, fortalte denne hende om Nissernes Modeparade. Den skulle foregå samme dags aften.
Hun besluttede sig for at give det en chance. Alle pladser omkring podiet var optaget, men hun fandt en ledig stol bag et gardin.
Derfra havde hun ikke det bedste udsyn, men hvis hun lettede lidt på forhænget og drapere de det om sig, gik det an.
Nu kom mannequinerne ind på catwalkens røde løber. Til trods for deres særprægede gangart, lykkedes det dem at fremvise rober ne, så de tog sig fordelagtige ud.
Da modet nr. 23 kom banen, klappede alle. Den var genial, kjolen var som skabt til et jule arrangement.
”En Gave” i ordets bogstavelige forstand. Der var så stor rift om netop denne model, at designeren måtte trække lod blandt de inte resserede.
Dagen for firmaets julefest oprandt med den sædvanlige snestorm og forsinkelser i trafik ken. Men gæsterne var ankommet i god tid, og sad nu og ventede i salonen.
Da døren til lokalet blev åbnet, gik der et sus gennem forsamlingen.
En kvinde iført en fantastisk kreation, gled ele gant gennem rummet, og placerede sig i sofa en. Der blev sendt mange beundrende blikke i hendes retning, og til sidst kunne kollegaen ikke længere dy sig.
Hun bøjede sig frem og hviskede: ”Hvor har du scoret den kjole, den var da ikke med på opvisningen”?
Både og, smilede kvinden, det du ser her, er gardinet fra podiet!!
Blogger med websitet seniortiden.dk
På vej på ny vej - om livet 60+
Alder er kun et tal, og jeg har en vision om at få det absolut bedste ud af årene midt i livet og derover.
På Seniortiden.dk kan du læse om de erfaringer, som jeg har gjort, og som jeg gerne vil dele med dig.
Her finder du motivation og inspiration til et sundt og aktivt liv. Du får mine bud på skønhedsprodukter, som virker godt på mig, om søvn og om at samle på gode øjeblikke.
Jeg er 68 år, gift har tre voksne børn og syv børne børn. Bor i den dejlige østjyske by Horsens.
Læs mere på seniortiden.dk hvor Jane deler ud af tips og tricks KLIK HER!
Med ca. halvanden måned til jul, er jeg er så småt begyndt at tænke på julegaver - ellers rettere sagt den ene JULEGAVE, som jeg skal give.
Vi har nemlig en særlig tradition hjemme hos os.
Af Jane Maltesen
For flere år siden valgte vi at stå af julegaveræset, og vores familietradition med kun at købe én gave giver os alle en anderledes rolig juleaften, end hvis vi skulle finde på gaver til alle de voksne.
Vores juletradition er, at vi den 10. november mø des med børn, svigerbørn og børnebørn, både for at fejre Mortens aften.
På denne aften trækker vi et navn på den person, som vi skal give EN julegave.
I vores familie-messengergruppe skriver vi vores øn sker. Ønskerne plejer at gå lige fra strømper, smyk ker, personlig pleje, fartkontrol, hovedtelefon, tøj m.m. og noget så kedeligt som gryder og pander.
Nu skal der vælges mellem de mange ønsker, for vi køber nemlig hver især kun én julegave altså de voksne - børnene får alle de gaver, som børn skal have.
Gaven må koste maks. kr. 500 - og den skal være uden afsender.
Nogen er svære - andre er lette Nogen er nemmere at købe julega ve til end andre - jeg plejer gerne at håbe, at jeg trækker én med lidt spræl i, og som har en masse ønsker.
Juleaften, når alle har åbnet deres pakke, gætter vi på, hvem der har været vores gavegiver.
Det giver lidt ekstra sjov omkring bor det.
Børnene skal selvfølgelig have gaver - og hvad de ønsker, ved forældrene bedst.
Sidste år overførte vi et beløb, og lod forældrene selv købe gaverne, så vi kunne læne os tilbage juleaften og nyde gaveudpakningen og de glade børn.
Jeg håber lidt på, at vi kan gøre det samme i år - jeg er hægtet helt af, hvad børn ønsker sig i år.
Samværet det vigtigste Julen er en dejlig tradition. God mad og gaver er vigtigt, men samværet som familie er det allervigtigste.
Jeg føler mig meget priviligeret over at have de fleste børn og børnebørn omkring mig, og det er altid en særlig glæde for mig, når det kan lade sig gøre, at vi alle sammen er samlet til højtiderne.
Midt i glæden over at være sammen med børn og børnebørn i Danmark går tankerne til familien i New Zealand. Vi må nøjes med at sende varme tanker og julegaver til den anden side af jor den. Sådan er det at være langdistan cefamilie.
Hvor ville vi gerne have haft dem om kring os juleaften, så ringen var sluttet.
Kjærs biografi er levende fortalt, illustrationerne er smukke, og der er tale om en fornem bogproduktion.” BERLINGSKE
“Imponerende bog … Bogen er stærkt anbefalelsesværdig - en suveræn indførelse i borgerkrigens psykologi.” JYLLANDS-POSTEN
Damer der var for meget
Underholdende og oplysende bog om smugleriets historie i Danmark. Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark.
“Han diskuterer sit emne virkelig interessant.” JYLLANDS-POSTEN
“Bogen er ikke bare en fremragende gennemgang af det 20. århundredes vigtigste begivenheder og centrale politiske skikkelser i Europa; den taler også til nutiden.” KRISTELIGT DAGBLAD
”Det er simpelthen herligt at blive mindet om det fornemme galleri af nordiske valkyrier - 13 i alt - som gik deres egne veje og bedrev livsnær kønspolitik med krop, pen og pensler.”
POLITIKEN
“ÅRENE er et fænomenalt værk, fuldstændig uden for kategori.”
JYLLANDS-POSTEN
“Stjerneforfatters forrygende generations-roman er endelig oversat til dansk. Det er lige til at blive lykkelig af.”
POLITIKEN
“ÅRENE er ikke bare et hovedværk i Annie Ernaux’ forfatterskab – men i moderne litteratur.” INFORMATION
- også når livet gør ondt og giver dig modgang ?
Af Bettina IlkærAnja Kamedula Wraa har igennem sit liv søgt efter meningen og tilvalgt livet igen og igen når det var allersværest at leve. Den indre drivkraft til at søge kærligheden og friheden blev hendes overlevelse.
Anja udgav sidste år sin autentiske livsberetning, som beretter om hen des vej ud af fængslende begrænsnin ger. En op vækst indenfor Jehovas Vidner fik hende til at søge helt andre veje og muligheder i livet for at finde glæde, kærlighed og frihed.
Anja har oplevet både selvmord, alko holisme og psykisk vold blandt hendes
nærmeste. Men det har hele tiden fået hende til at tage skridt til at finde meningen med livet og lytte til hvad hendes sjæl kaldte på midt i kaos og smerte.
I indledningen af hendes bog ”Min vej Min sandhed Mit valg” beskriver hun det således:
”Jeg deler ud af mine inderste tanker, følelser, kampe, sorger, glæder og valg.
Jeg har elsket alle, der har været tæt på mig i mit liv. Jeg har skrevet med henblik på at udstille nogen, men udelukkende for at fortælle, hvordan jeg har oplevet mit liv. Det har været grænseoverskriden
”Jeg deler ud af mine inderste tanker, følelser, kampe, sorger, glæder og valg”
de at byde dig indenfor i mit indre. At åbne op for det, jeg selv har gået med i så mange år.
Min egen erfaring er, at vi ofte står alt for alene med vores overbevisninger og vores indre dommer, vores selvkritik, vores store livsspørgsmål og overvejel ser.
En daglig angst for at stikke ud og miste fællesskabet og kærligheden. En angst for at stå helt, helt alene, hvis vi
vælger en anden vej end den vi har levet efter i mange år. En kamp vi kæmper, fordi vi er bange for at helt hudløs ærlige, åbne os, stå sårbare, mærke smerten og bange for at føle os endnu mere forkerte end vi gør i forvejen”
Da jeg var 10 måneder gam mel, havde min mor kun et i hovedet: at få fuldstændig fred...
Hun gav mig godt at spise, skiftede mig og svøbte mig kærligt i min barneseng. Ved siden af mig lagde hun sig til rette i sengen og ventede på jeg faldt i søvn. Hun mærke de efter for sidste gang. Hun følte, kun jeg ville være bedre stillet uden hende.
Langsom gav hun slip på mig, solstrålen gled helt ud af hendes hænder - hun lod sig indhylle i en tåge, så alting virkede uvirkeligt, hun mærkede en fred med sin beslutning. En dyb ro sænke de sig ned over hende og hun gav helt slip... på mig og på sig selv.
Hun skar sig dybt i begge arme - i in dersiden af albuen og håndleddet, og ventede på at forbløde. I hel ro og fred - nu kunne hun glide ind i lyset. Endelig.
Min far ringede jævnligt hjem, fordi han godt fornemmede, at hans kone var psykisk ustabil og fordi han kendte hen
des historie. Men nu havde hun jo fået en dejlig datter, der var en solstråle i deres liv. Han elskede sin smukke kone og viste hende det hver dag.
Men den dag blev røret kun løftet uden et ord, og der lød et bump, da det blev tabt. Min far ilede hjem. Han mød te et blodbad i sengen og fik lynhurtig tilkaldt lægehjælp.
Det var et under, at min mor overlevede, for på sygehuset kom der straks ’Ældste’ fra Jehovas Vidner og blande de sig i hvad lægerne ville gøre. Hun skulle jo ikke have blod. Så de holdt simpelthen vagt i døgndrift.
Som barn af Jehovas Vidner blev jeg som alle andre, lige fra min fødsel, slæbt med til tre ugentlige møder i rigssalen, som svarer til gudstjeneste i kirken. Derud over ugentlig læsning af Bi belen og mest bøger og balde udgivet at Jehovas vidner, med deres forståelse og tolkning af Bibelen. Læ ren om Jehova, som de kalder Gud, er på den ene side en lære om en kærlig Gud men også en Gud med mange regler, domme, straffe og dermed indgydes der en masse frygt, skyld og skam, lige fra barnsben.
”Det
overlede”
Jeg var fuldstændig indoktrineret til at tro og mene som Jehovas Vidner. Havde jeg tvivl eller stillede spørgsmåls tegn ved om Jehovas vidner virkelig var de eneste der havde sandheden og kunne blive frelst og overleve den store dommedag, hvor Jehova ville udslette alle onde men nesker, ja så var min tro mangel fuld og jeg gav plads til “Verdens ånd - Satans Indflydelse i mit sind”.
med intern rettergang, så troede jeg virkelig på at den slags ikke fandtes blandt Jehovas vidner og at det bare var løgn og hævngerrige udtalelser fra folk der var blevet udelukket af menig heden.
Ægteskabet og den endelige beslutning
Da jeg blev gift, og pga for meget fest, druk og utroskab i vores hjem, kom for et dømmende ældste råd - så krakelerede den flotte facade.
Jeg skulle holde mig fuldstændig til medlemmer af organisationen fordi alle andre var verdslige og af det onde.
I teenageårene gik det op for mig at der alle steder indenfor Jehovas Vid ner er hierarki. Alt beror på opførsel og ihærdighed. Desto mere troende og bedre opførsel, og sørge for at “holde sin sti ren”, desto mere kunne man få lov til, indenfor organisationen i det frivillige arbejde.
Det betød også, at de stramme regler ikke altid blev fulgt til punkt og prikke. Nogen levede decideret et dobbeltliv, andre sørgede for at være lidt løsslup pen med nogen man var sikker på, ikke sladrede. For angive hinanden var en pligt. Så menigheden kunne forblive ren og ubesmittet.
I mange år var jeg den meget ordent lige pige, naiv og godtroende. Så når jeg hørte om at alvorlige sager som overgreb, incest, psykisk vold blev puttet ind under gulvtæppet og ordnet
Min tillid til organisationen og de æld ste smuldrede. Jeg begyndte for alvor både at tvivle men også miste glæden ved at prøve at overbevise andre mennesker om at de måtte slutte sig til det rene folk: Jehovas Vidner.
”I
ordentlige pige, naiv og godtroende”
Efterhånden oplevede jeg at det hele slet ikke gav mening og heller ikke indeholdt kærlighed eller frihed på no gen måde.
Mere og mere følte jeg, ikke jeg hørte til. Jeg følte mig forkert og også forkert placeret i dette for mig religiøse fæng sel. Hvor der ikke var plads til at føle og tænke og mene selvstændigt. Hele mit liv havde jeg været indenfor de rammer, så jeg kendte ikke verden udenfor.
Min længsel efter at ånde frit og bare være mig var så kraftig, at jeg øvede vold på mig selv hver gang jeg tvang mig selv til at komme til møderne.
Hvis jeg forlod den verden indenfor Je hovas Vidner, for at bevæge mig ud til alle andre muligheder og måder at leve på, så mistede jeg alt jeg kendte til og alle de mennesker jeg havde i mit liv. Familie, nærmeste venner og venners børn… det tog mig nogle år at tage den endelige beslutning.
“
For første gang i mit liv oplevede jeg en indre råstyrke, et vågelys der blev som en flamme. En ild så stærk, en kraft der ikke kunne være min alene. en kraft der kom fra et højere sted og ikke kun fra lille mig.
Jeg sagde stålfast og roligt til de ældste: Jeg tror ikke på Gud forlader mig. Jeg kan mærke ham ved min side. Han støtter mit valg. Jeg bliver ikke alene.
Vinden strøg siger om mine kinder på cykelturen hjem. Det boblede i alle mine celler. Lungerne kunne inhalere den milde brise, ud i hjørner og afkro ge af kroppen, som jeg slet ikke kunne huske, at ilten nogensinde havde be væget sig indeni mig.
Jeg opdagede og så verden på ny, fri og let. Så det smukke skaberværk fyldt med energi og lys. Sikken et smukt, kærligt univers jeg befandt mig i. Aldrig havde jeg oplevet det så funklende. Wauw. Mine celler smilede.”
”Vi søger hele livet efter brikkerne, der kan fuldende os. Give os det unikke billede af hvem vi er. Fuldende vores forståelse af altings sammenhæng og give os følelsen af meningen med det hele.
Når vi oplever modgang, udfordring, sorg, smerte undrer vi os- hvor passer den brik ind? Hvorfor skal jeg over hovedet have sådan en mørk og grim
brik? Hvorfor skal det være så tungt og smertefuldt? Hvorfor skal jeg lide?
Da jeg begyndte at forstå at ALT, sim pelthen ALLE oplevelser og mennesker jeg har truffet på min livsvej, har haft betydning og værdi i mit fuldendte bil lede, faldt brikkerne mere på plads. Og jeg kunne rumme selv traumatiske og hårde oplevelser helt anderledes fred fyldt i mit indre.
Prøv at ændre dit fokus. Prøv at tage et helikopterperspektiv på din livshisto rie. Der er læring i hver enkelt lille brik. Som helhed er både du og jeg unikke og smukke billeder. Ingen er ens. Ingen er mere rigtig eller forkert. Alle er vi lige særlige og har værdi!
Vi kan helt selv vælge, om vi vil se vores livsbillede med frygt- eller kærlig hedsbriller. Det udgangspunkt du har, om det er frygt eller kærlighed, bliver den måde du møder verden og andre mennesker på. De briller du vælger at tage på, ser du også dig selv med. Den måde du opfatter dig selv og din livshistorie på kan altid ses fra forskellige udgangspunkter og dermed give helt forskellige billeder. Brillen du tager på, vil enten dykke dig dybere ned i frygt eller løfte dig op i kærlighed og lethed.
Du spiller en rolle.
Du er ikke ligegyldig. Det du gør, skaber en forskel.
Du kan oplyse i det store universelle billede, selvom du kun er en lille brik.
Hvis du ifører dig kærlighedens briller, så vil du opdage hvor beriget du selv er, og hvor meget smukt og kærligt, der er i dine medmennesker. Der er altid et positivt aspekt. Der er altid lys... der er altid kærlighed. En læring der fører dig videre til noget bedre.”
Anja siger afsluttende: ”Når du virkelig kan få øje på det kærlige / guddommelige i alting, så ser du lyset og er lyset. Du er ikke alene – husk det”
Mere om Anja Kamedula Wraa
Født i 1972. Indehaver af klinikken: ”En oase af velvære”
Følg Anja på instagram: @oaseforvelvaere KLIK HER!
Af Anja Kamedula Wraa 269,- KØB klik her
Anjas opvækst har været indenfor Jehovas Vidner og hendes liv har budt på selvmord, alkoholisme og psykisk vold blandt hendes nærmeste i årene indenfor det trossamfund.
At tilvælge livet, friheden og kærligheden har været hendes overlevelse. Køb bogen KLIK HER!
Selvstændig, blogger, influencer og meningsdanner
Jeg brænder for at afdra matisere alderdom og vise, at kvinder i sølvsegmentet er fulde af liv og farver. Vi har den ”lille sorte” og stiletterne i klædeskabet og bruger begge dele flittigt. Vi har meget at byde ind med og er bevidste, selv stændige, interessante og uafhængige kvinder.
Jeg har en sundhedsviden skabelig baggrund, men forlod arbejdsmarkedet da jeg var 58 år for at leve det frie liv. Indimellem løser jeg opgaver i min mikrovirk somhed.
Jeg er 65 år, gift, har to voksne døtre og tre bonussønner samt ni børnebørn. Dyrker løb, golf og cykling. Bor på den fynske sydhavsø Tåsinge
Følg mig på instagram: @a_la_anne
Har du også set den overskrift i et blad/magasin?
Overskriften kan f.eks. lyde: Sådan klæder du dig, når du er ?? Som om der er en særlig dresscode eller stil for hvert 10 år?
Af Anne Nyland NordestgaardMange kvinder kan være i tvivl om, hvordan de kan tillade sig at gå klædt ift. deres alder. Nok mest fordi der tilsyneladende er en mere eller mindre skjult dagsorden for, hvad passende påklædning er ift. en given alder.
Kan man f.eks. gå i shorts eller korte skørter, når man er 60 plus? Eller tage en bikini på?
Jeg har ikke været mere end midt i 40’erne, da min mor engang sagde til mig, at jeg var blevet for gammel til at gå i en bestemt kjole. Hun var præget af en anden tidsalder. I dag ville man nok ikke tænke sådan, eller ville man?
Efter min mening skal man klæde sig, så man har det godt og “føler sig hjemme” i sit tøj. Stil har ikke noget med alder at gøre. Det er din personlighed og personlige smag, der definerer din stil.
Jeg elsker f.eks. min sorte skindnederdel, der kun lige akkurat når til knæet. Nogen vil måske
synes. at den ikke er passende til en 65-årig kvinde? Men, den passer til min stil. Jeg bruger den f.eks. sammen med en flad sko eller en kort støvle.
Apropos stil, så har debatten her i sommer kredset om kvinder 50-60+ og deres optræden i bikini. Kendte som ukendte, herunder mig selv, har bidra get til debatten på sociale medier og i trykte medier.
Kan kvinder på 50-60+ tillade sig at gå i bikini?
Er der en uskreven regel om, hvor når man er for slidt, for rynket, har for gamle ben, bryster uden fylde og for løst maveskind til at bære bikini?
Et mystisk postkort sender forfatteren Anne Berest på sporet af sin families traumer og dybe hemme ligheder.
”En gribende familieroman … Anbefales på det varmeste”
★★★★★ Jyllands-Posten
En livsbekræftende og stemningsfuld fortælling om livets store og små spørgs mål – og om at turde tro på lykken. Fuld af poesi, varme og eftertænksomhed.
En medrivende og velre searchet historie om nazi sternes kunsttyverier og de stærke kvinder i den franske modstandsbevægelse.
En gribende læseoplevelse om vildmarkens skønhed og menneskenes skrøbelig hed i Lapland – fortalt af en usædvanlig og stærk ung heltinde.
En cold case sender privatdetektiv Liv Jensen til den jyske vestkyst og ind i et af de mørkeste kapitler i danmarks historien. Det hele hænger sammen. Alle flygter fra noget, og ingen kan vide sig sikker. Heller ikke Liv.
”Katrine Engberg rammer rent og rutineret”
★★★★ - Berlingske
”Man læser med spændingen intakt hele vejen til sidste side”
♥♥♥♥ - Politiken
KATRINE ENGBERG er barn af en jø disk far og en kristen mor. Forældrene blev skilt, da Katrine var to år gammel, og Katrine voksede op hovedsageligt hos sin mor. Hendes fars historie og familiebaggrund fyldte kun lidt i både barndom og ungdom, og derfor stod Katrine Engberg tilbage med en ræk ke ubesvarede spørgsmål efter sin fars død.
”Jeg nåede ikke at spørge ham, mens han levede. Jeg var så dum at tro, at det ikke interesserede mig. Og det, tror jeg desværre, er ret klassisk, at man har en ungdommelig arrogance over for sin herkomst. Så min interesse for hans historik og den jødiske histo rie, som også er min familiehistorie, er først blevet vakt efter hans død”.
Katrine Engberg er nu gået i gang med at grave efter sine jødiske rødder, og bedsteforældrenes flugt fra nazisterne til Sverige blev således afsæt for en del af handlingen og karaktererne i Det brændende blad. Inspirationen kom, da hendes mor siden sendte hende den svenske politirapport, der blev op taget, da hendes jødiske farfar, Mendel Ejner Katlev, og hendes farmor, Sara Ella Katlev, ankom i bunden af en fi skerbåd til Skanør den 6. oktober 1943 sammen med deres to sønner Harry og Mogens, samt Katrines endnu ufødte far, som hendes farmor bar på. Katri nes far, Jan Leon, blev født i Stockholm den 2. januar 1944.
Katrine Engberg debuterede i 2016 med ”Krokodillevogteren” og har i dag solgt mere end 1.000.000 bøger, der udkommer i mere end 30 lande.
”Det brændende blad” er første historie i en ny serie.
”Det var meget bevægende for mig at læse. Og der kunne jeg simpelthen mærke, at det behov, jeg egentlig har haft og har følt vokse i mig siden min fars død for at kende min egen historie bedre, er vokset og faktisk også blevet til et behov for – i en eller anden hen seende – at videreformidle den historie og skrive noget, der kommer lidt tæt tere på mig selv”.
En af karaktererne i ”Det brændende blad” hedder Jan Leon efter Katrine Engbergs far.
Jeg håber jeg finder en der vil hoppe ind og overtage styrepinden, for dette projekt er for vigtigt til at lukke ned. Så har du lyst eller kender du en, der vil træde til?
Kontakt mig på mail kemoheads@mail.com
Jeg startede Kemoheads i efteråret 2014, da jeg selv skulle igennem ke moterapi og ville miste håret. Det var vinter og koldt, jeg var kreativ. Jeg skulle holde mig i ro og hele min krop under behandlingen. Så jeg startede med at hækle en hue til mig selv. En hue blev til mange, kreerer stadig huer og vil fortsætte. Jeg fik lokket mine kreative veninder med, lavede en side på facebook og så voksede det stille og roligt. Huerne er hjemmelavede, strikket, syet, hæklet eller fil tet.
det at få alle jer indsamlere med til at støtte op om dette frivilligt, tak
Jeg har været i tv2nord, flere ugebla de, flere fagblade, med på flere krea tive messer/festivaler (Haslev Garnfe stival, Alt om Håndarbejde i Rødovre, Fanø Strikkefestival og Knitwork i Kø benhavn). Jeg er så glad og taknemlig for de muligheder jeg fik for at udbre de kendskabet og finde kreative som støtter op om Kemoheads.
Jeg er stolt af Kemoheads og det vi udretter. Vi har i dag indsamlere over 12 steder i Danmark, hvor vildt. Det vi gør, bringer trøst, glæde, varme og kærlighed ud til dem der er igen nem en hård omgang og kæmper for deres liv. Jeg har opnået en hel del, også bare
Min sygdom, en sjælden en (AL Amyloidose) i knoglemarven, er desværre begyndt at røre på sig igen og jeg har samtidig været nød til at skifte fra Rigshospitalet til Odense, da jeg ingen hjælp kun ne få på RH, så jeg har kæmpet med udredning og undersøgelser de sidste 3 år. Nu er jeg kørt træt og søger en ny til tager over.
”Nu
jeg
træt og søger en ny til tager over”
• Størrelse: Onesize.
• Hovedomkreds: 55 cm.
• Længde: ca. 50 cm.
• Garn: Strømpegarn, eller andet garn passende til p 2½-3, 1 ngl rød og 1 ngl multicolor/print, løbelængde: 50 g = 210 m.
• Pinde: Strømpep nr. 6 eller rundp nr. 6 (magic loop).
Slå 80 m op i dobbelt garn (1 tråd ensfarvet + 1 tråd multicolor), fordelt med 20 m på hver af de 4 p. Strik 8 cm rib (2 r, 2 vr), strik derefter r, til arb måler 15 cm.
Næste omg: *2 r sm, r p ud*, gent fra * til * på hver p (= 19 m på hver p, 76 m i alt). Herefter strikkes der 2 r sm 1 gang på hver omg. For at undgå at indt ligger samme sted på hver omg, strikkes der 4 m mere når den tidlige re indt på omg før nås. Fortsæt med 1 forskudt indt pr. omg, til der er 12 m, 3 m på hver p tilbage.
Næste omg: *2 r sm, 1 r*, gent fra * til * på hver p (= 4 m). Træk tråden gennem de 4 m. Hæft ender, og sæt evt. en pompon eller en kvast i toppen.
Daisy øreringe - guldbelagtleveres i smuk gaveæske Pr. par 159,-
Circle of life fingerring guldbelagt Pr. stk. 250,-
Amelia rainbow guldbelagte øreringe Pr. par 189,-
Utrolig sødt guldbelagt hjertearmbånd fra ByGabay Pr. stk. 200,-
Søde små guldbelagte kosmos øreringe fra ByGabay Pr. par 150,-
Med et diamant skåret mønster der giver det smukkeste spil...
Guldbelagte hoops øreringe 38 mm i diameter fra ByGabay Pr. par 250,-
Søde små guldbelagte øreringe fra ByGabay Pr. par 150,-
Guldbelagte Springleaf øreringe fra ByGabay Pr. par 350,-
Ser man på andelen af kvinder i aldersgruppen 18-64 år, som er nye iværksættere, så halter Danmark efter stort set alle andre OECD- lande. I Danmark er kun ca. 4% af samtlige kvinder nye iværksættere modsat OECD- gennemsnittet som ligger på 9,2%.
Det er ret nedslående tal.
Specielt for mig, der elsker mit liv som kvindelig iværksætter og som ofte møder kvinder, som har en iværksæt ter drøm gemt i maven, men som af den ene eller den anden årsag ikke får handlet på drømmen.
Det betyder ikke, at deres drøm dør.
Men det betyder, at mange sidder i et job, som de ikke er glade for, og hvor de bliver mere og mere mavesure, for di de ikke tør leve det arbejdsliv, som de drømmer om.
Og det er ualmindelig trist.
Når jeg møder disse kvinder, så spør ger jeg typisk, hvorfor de ikke handler på deres iværksætter drøm.
Her er der 4 svar, som går igen. Det er: ”Det kan jeg jo ikke.” eller ”Jeg har ikke råd.” eller ”Jeg er blevet for gam mel.” eller ”Jeg ved ikke, hvordan man gør.”
Så det, der holder dem tilbage, er frygt. Altså frygten for ikke at lykkes. Frygten for, hvad andre tænker eller frygten for alle de ting, de forestiller sig, der vil ske, når de trækker stikket
og stempler ud for sidste gang fra deres faste indkomst.
Og det er uanset, om de har udviklet verdens bedste koncept, er verdens
bedste coach eller har et fuldstændig forrygende produkt – så tør de ikke trykke på speederen mod et iværksæt terliv.
Og det er ikke kun ualmindelig tristdet er også død ærgerligt.
For vi har alle den frygt. Ja du læste rigtigt.
Vi har alle den frygt. Også os, som tog skridtet og fik oprettet et cvr nummer.
Vi var også bange, usikre og vågnede op midt om natten badet i sved ved tanken om, hvordan vi skulle få kunder i vores forretninger, lave et moms regnskab eller overbevise banken om, at iværksætteri var en god idé. Og vi havde også fået tudet ørene fulde af, at kun 4 % af alle nystartede virksom heder klarer den.
Forskellen er imidlertid, at selv om vi var bange - så gjorde vi det. Altså vi valgte at få et cvr nummer, selvom vi var ved at dø af skræk og bekymringer.
***
Min historie er, at i december 2005 valgte min mand og jeg at sige vores vellønnede og sikre job op.
Vi startede Bergman Smit Training, som er et konsulentfirma, hvor vi la ver serviceudvikling. Det vil sige, at vi hjælper virksomheder med at få flere begejstrede kunder ved at træne medarbejderne og lederne i service.
Vi sagde derfor farvel til to faste ind komster, kolleger og gode pensions opsparinger, selvom vi på det tids punkt havde realkreditslån, små børn
og ingen kunder i vores ”nystartede” virksomhed.
Mange syntes, at vi var vanvittige og spurgte, om vi havde tabt sutten.
Men ønsket om at stå på egne ben var større end frygten, og vi ville for alt i verden ikke sidde på plejehjemmet og se tilbage på et farveløst arbejdsliv som havde kørt på autopilot. Derfor var beslutningen den rigtige for os.
Så vi trak stikket den 31/12 2005 og holdt så en juleferie med så mange sommerfugle i maven, at det forstyrre de julefreden.
Og vi mødte ind på kontoret den 2/1 2006 og kiggede her på en telefon som ikke ringede.
Men kunderne kom.
Og med små skridt har vi udviklet en virksomhed, hvor vi i dag selv kan vælge, hvilke kunder vi arbejder med, hvornår vi holder fri og om dagens kontor skal være i Aalborg eller Malaga.
Så for at gøre en lang historie kort –det er bare blevet meget sjovere at gå på arbejde.
Derfor ville vi gøre det samme i dag, også selvom der er kommet 15 år mere på dåbsattesten.
Der har naturligvis været bump på
vejen og søvnløse nætter. Angsten for ikke at have kunder nok, ikke at have et sikkerhedsnet i ryggen og mange arbejdstimer er bagsiden af medaljen.
Så jeg siger ikke dette for at gøre iværksætter livet til en evig dans på roser.
Men hvis du var min bedste veninde og spurgte mig: ”Merete – vil du anbefale, at jeg bliver iværksætter?” Så afhænger svaret naturligvis af, hvem du er, hvor du er i dit liv, og hvor god din idé eller dit produkt er.
Men ved du, at du kan gøre en forskel for dine kunder, har du et knivskarpt kon cept eller produkt og kan du mærke helt ind i dine knogler, at du får en masse energi, når du tænker på din ”nye” virksomhed – så skal du spænde hjelmen og komme afsted.
Og lad være med at lytte til dit ”velmenende netværk” som gerne vil fortælle dig, at det er en dårlig idé, at det er du ikke kompetent til, eller at det brækker du nakken på. ***
Så livet som selvstændig behøver ikke at uvirkeligt.
Og sidder du og har en iværksætterdrøm, så gør noget ved den.
Måske behøver du ikke at sige dit job op og købe en firmabil med det samme. Du kan evt. starte ved siden af dit nuværende job og lade din virksomhed vokse. Jeg var fx på workshop i denne weekend, hvor jeg netop mødte en coach, som kører sin virksomhed ved siden af et 30 timers job og som først nu (efter 1 år) er klar til at sende en mail med sin opsigelse.
Og er du i en branche, hvor du skal sige op, så lav et realistisk budget og giv den en skalle.
Når det er sagt, så er der naturligvis nogle fællesnævnere, som jeg oplever, at succesfulde iværksættere har.
Det er ikke kun nogle fællesnævnere, som jeg har set.
Det er anbefalinger fra nogle af verdens førende coaches indenfor iværksætteri.
Så mine bedste råd til dig, der har en iværksætter drøm kommer her:
At være iværksætter er 20 % produkt og 80 % salg og markedsføring. Det vender mange på hovedet og bruger en masse energi på at udvikle koncepter og pro dukter i stedet for at lære deres kunder at kende. Groft sagt, så forelsker de sig i produktet og ikke i kunderne. Succesfulde iværksættere bruger, inden de udvikler noget som helst, tid på at finde ud af, hvordan deres kunder tænker, hvad de øn sker, hvad de drømmer om, hvordan de kan gøre kundernes liv nemmere etc.
At være iværksætter er som at blive forældre – vi finder ud af det hen ad vejen. Du skal derfor teste og reflektere. Fungerer tingene ikke, så betyder det ikke nød vendigvis, at kunderne ikke vil købe din idé, ydelse eller produkt, men at du skal gøre noget anderledes. Mange iværksættere tror, at hvis fx en Facebook kampag ne ikke sælger, så er det fordi kunderne ikke vil købe. Det kan jo være, at det er din kampagne, der ikke virker.
Du skal ikke gøre det alene, men bed andre om hjælp. Succesfulde iværksæt tere kigger på dem, som har gjort det med succes før dem, og de spørger dem om hjælp. Du skal derfor omgive dig med andre succesfulde iværksættere, og ikke sparre med eller tage imod råd fra personer som fx har 20-års jubilæum som læge, gymnasielærer eller taxichauffør.
Der findes i Danmark en lang række af dygtige coaches som vil give deres højre arm for, at du bliver en succes som iværksætter. Som nystartet kan du tilmelde dig kurser og modtage sparring (gratis) og brug også penge på at finde netop den person eller virksomhed, der kan hjælpe dig, når det bliver svært, som kan sætte mål sammen med dig og evt. give dig et kærligt spark bagi.
Du skal brænder så meget for ideen eller dit produkt, at du bliver ved, også selv om du møder modstand. Mange tror, at succesfulde iværksættere har haft en kontinuerlig stigning i deres salg og succes – men det er ikke tilfældet. Nogle af verdens mest succesfulde virksomhedsejere har en eller flere konkurser bag sig og har haft perioder, hvor det ikke gik godt – men de blev ved.
Og så er der kun tilbage at sige - mærk efter og er der en iværksætter i dig - så kast dig ud i det - også selv om du er ved at dø af skræk.
Tilbered quinoaen.
Blend evt. nødderne – de skal stadig have struktur.
Steg de hakkede svampe til væden er fordampet og tilsæt løg og hvidløg. (Du kan vælge at blende svampe blan dingen men det er ikke nødvendig). Hæld den i en skål og rør den sam men med quinoa, nødder, pastinak/ jorskok, porrer, æble og æg. Tilsæt herefter fløde og rasp og smag til med salt og peber. Fordel blandingen i en smurt form. Bages i en forvarmet ovn i 30 min. ved 180 grader (alm. ovn), skru derefter op til 200 grader og bag den videre i 1520 min. til overfladen er flot gylden. Lad den trække 15 min. inden den ser veres. Kan også serveres kold.
Kom alle ingredienserne i en gryde (undtagen hvidvin, mandler og rosiner). Lad det koge un der svag varme og under låg i ca. 20 min. Her efter skal det trække minimum 10 min (behold låget på).
Tag stjerneanis og kanelstænger op og gem dem til pynt. Resten af gløggen sies. Nu kan du enten gemme ekstrakten et par dage, el ler du kan tilsætte hvidvin og varme den godt igennem MÅ IKKE KOGE. Til sidst tilsættes mandelsplitter og rosiner. Pynt med stjeneanis, kanelstænger og evt. tørrede æbleskiver.