AF PETER DAMGAARD, KOMMUNEARKIVAR, TÅRNBY STADS-OG LOKALARKIV
Birgits dagbog – fra 2. verdenskrig til 2. coronabølge faktuelt, men dog dagligt. Efterhånden begyndte hun at skrive mere og mere. Hun fortsatte med at skrive dagbog næsten hver dag i hele perioden 1938-1946, fra hun var 13, til hun var 22. De første tre år benyttede hun kontordagbøger, hvor hver side var fortrykt med en dato. Hendes dagbøger i den periode er derfor begrænsede i plads. Fra 1941 begyndte hun at benytte lommebøger med blanke sider, så hun hver dag kunne skrive mere. Dagbøgerne bliver derfor mere omfattende og omhandler også mere interessante emner.
Fra Tårnby Præstegård
Birgit på trappen til Tårnby Præstegård, formentlig 25. september 1938. Hun er flankeret af to mandlige studenter, den ene er Emil Andreasen Lundorff, som hun senere blev kæreste med. Forholdet til ham er nøje beskrevet i dagbogen (Mogens Strunge fot., B9448, Tårnby Stadsog Lokalarkiv).
Tårnby Stads- og Lokalarkiv er begyndt at renskrive en ung piges dagbog fra krigens tid. Sammen med en gruppe frivillige transskriberes teksterne og udgives på nettet, til gavn for lokalhistorisk interesserede. Alt sammen corona-venligt!
Dagbøgernes forfatter Birgit Margrethe Strunge blev født i 1924 og voksede op i Tårnby, hvor hendes far, Mogens Strunge, var præst. Moderen var tandlæge og arbejdede på tandklinikker i København. I løbet af teenageårene begyndte Birgit at skrive dagbog. I starten, som 13-årig, kun kortfattet og
De samlede dagbøger dækker perioden 1938-1946 og et par uger af 1947. De første tre år benytter Birgit kontorkalendere, som kirkekontoret får tilsendt. De har begrænset plads, én side pr. dag. Fra 1941 går hun over til blanke notesbøger, hvor hun kan skrive mere (Tårnby Stads- og Lokalarkiv).
8
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
I de første år handler hendes dagbøger meget om skolen, og hvad hun oplever der, men senere bliver hendes kæresteforhold det vigtigste emne. Men hele tiden skriver Birgit fra sin centrale plads i Tårnby Præstegård og noterer, hvem der besøger hende, og hvem hun besøger. Sammen med familien plejer hun kontakt med store dele af lokalsamfundet på Amager. De omgås andre lokale familier og deltager i deres forskellige familiefester, og som præstedatter er hun velorienteret om forlovelser og bryllupper, som hendes far forestår.
