Nyborg indgraveret i hjertet – med guldbogstaver

Da jeg på en gråvejrsdag i november 2020 lige inden den anden coronanedlukning mødte op på Nyborg Lokalhistoriske Arkiv, blev jeg bænket sammen med Winnie Foldager, der som kommunens biblioteksleder er den formelle leder af arkivet, Jørgen Havshøi, der er den daglige leder af arkivet, og Peder Gammel, som er en af de godt 20 frivillige. De mange frivillige udgør lige nu staben på et arkiv, der spiller en tydelig rolle i formidlingen af Nyborgs historie. Det var langtfra mit første besøg på stedet, men den gode modtagelse gav mig lidt mere begreb om, hvordan arkivet har fået denne fremtrædende position og nogle meget velegnede lokaler at virke i.

Indvielsen i 1977

Den 24. juni 1977 blev Nyborg Lokalhistoriske Arkiv officielt indviet ved en reception i en af bæltbyens og Danmarks ældste bevarede verdslige bygninger, Korsbrødregården, der stammer tilbage fra første halvdel af 1400-tallet. SLA’s daværende formand, skoleinspektør A. Strange Nielsen, kunne ved indvielsen slå fast, at arkivet var nr. 218 i rækken af lokalarkiver, og etableringen af arkivet fandt sted på et tidspunkt, hvor der blev oprettet rigtigt mange lokalhistoriske arkiver landet over.

Fra begyndelsen var der en tæt forbindelse mellem initiativtagerne omkring arkivet og bystyret, og den daværende borgmester, socialdemo-

Kongegade 12 omkring 1990, bygget af murermester Encke efter bybranden i 1797 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).

Torvedag på Nyborg Torv omkring 1935 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).

kraten Børge Jensen, kunne godt se perspektiverne i at tænke på lokalhistorien i en gammel fæstningsby som Nyborg. Han var også medvirkende til, at arkivet fra begyndelsen fik til huse i de historiske rammer i Korsbrødregården, og kort efter blev arkivet formelt knyttet til den kommunale forvaltning via bibliotekslederen.

Selv blev jeg arkivar i 1980 i Odense og traf meget hurtigt Nyborgarkivets første leder, blomsterhandler Knud Haugaard, på en udflugt omkring Svendborg med folk fra amtskredsen. Den stærkt historisk interesserede arkivleder havde åbnet blomsterbutik i Nyborg helt tilbage i april 1940 – så det var jo en historie i sig selv – og han var som arkivleder den helt rigtige. En mand med et dybt kendskab til lokalområdet, mange berøringsflader og butik midt i centrum af den gamle købstad.

På Fyn havde de lokalhistoriske arkiver en venlig fødselshjælper i landsarkivaren i Odense, Anne Riising, der ved receptionen mødte op med en større håndskrevet kildesamling til Nyborgs historie, lavet i perioden 1854-1887 af lokalhistorikeren Frederik Eberhard Crone, noget over 1.500 foliosider. På receptionsdagen kom en gammel Nyborgdreng, museumsinspektør Henning Henningsen fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, i øvrigt også med en gave, nemlig manuskriptet til det, som senere blev til bogen Nyborg, da voldene stod (1981). Han havde altid været fascineret af sin barndomsbys historie og udtalte, at han havde navnet Nyborg indgraveret i sit hjerte med guldbogstaver! Og snart begyndte det at vælte ind med materiale til arkivet.

Men arkivfolkene indsamlede også aktivt, f.eks. i forbindelse med en fælles fynsk kampagne rettet mod foreninger, og ikke mindst i indsamlingsarbejdet blev det hurtigt tydeligt, at arkivlederen i stort omfang havde glæde af en lang række frivillige medarbejdere – noget, som præger Nyborgarkivet den dag i dag. I perioder har der ligefrem været så mange frivillige, at man har måttet oprette en venteliste.

Flere flytninger, nye ledere og gode lokaler

De historiske rammer i Korsbrødregården var imidlertid efterstræbt af andre. Den lokale menighed havde set sig varme på den privatejede bygning med den lange historie lige ved siden af Nyborg Kirke, så i 1997 blev arkivet tvunget til at flytte. Jeg selv deltog dengang som repræsentant for SLA sammen med lokale arkivfolk i et møde i Nyborg Kommunes økonomiudvalg, og stemningen var mildt sagt ikke forårsagtig. Efter en række forviklinger lykkedes det dog omsider at finde nye lokaler i Kongegade 7 – også i det gamle centrum – i et lejemål, der blev sat udmærket i stand, men som havde én svaghed – det lå på 1. sal for enden af en lang trappe. Her fik arkivet til huse frem til 2016, og selv om man havde fået acceptable arbejdsforhold i de nye lokaler, havde man stadig øjne og ører åbne for andre muligheder. Men inden den fortsatte jagt blev kronet med held, trak Knud Haugaard sig tilbage som leder efter 25 år på posten. Den næste leder, Leif Trebbien, vidste, hvad han gik ind til, for han havde været med som frivillig helt fra begyndelsen i 1977 og fortsatte som leder frem til sin død i 2019. Og kort efter, i 2020, kom den nuværende daglige leder, Jørgen Havshøi til. Også han var ved sin tiltræden en erfaren frivillig, for han har helt tilbage fra 2000 været en del af det frivillige fællesskab, der står bag Nyborgarkivet.

”Ford-karavane” på Nyborg Torv 1932 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).

De nuværende lokaler tæt på Nyborg Slot, Nyborg Bibliotek og Nyborg Museum fik man som nævnt rådighed over i 2016, og året efter fandt den formelle indvielse sted. Flytningen skete lige over gaden, til Arbejdernes Landsbanks tidligere bankbygning i Kongegade 4, men nu var der publikumslokaler i stueplan og tilmed store vinduer, der var som skabt til udstillinger med lokalhistoriske emner. Spar Nords fond bekostede 16 udstillingsrammer til vinduerne ud til gaden efter arkivets indflytning i de nye lokaler, og tavlerne har siden været i flittig brug.

I november 2020 var der f.eks. en plancheudstilling, som fortalte om havnens historie – et af de steder, hvor Nyborg er undergået størst forandring i de seneste årtier, er jo i havneområdet efter nedlæggelsen af jernbanefærgerne over Store Bælt tilbage i 1990’erne. Da udstillingerne samtidig laves i digital form, har arkivet, når udstillingerne er pillet ned og erstattet med andre, samtidig mulighed for at opbevare digitale kopier, som stilles til rådighed på nettet.

Efter flytningen til den tidligere bankbygning har Nyborg Lokalhistoriske Arkivs frivillige virkelig fået nogle fine faciliteter at virke i. Ud over den store glasfacade til udstillinger i form af plancher og det store publikumslokale med tilhørende handikaptoilet findes der også i stueetagen et stort arbejdslokale med syv PC-arbejdspladser og et tilsvarende stort rum til opbevaring af arkivalier.

På 1.sal er yderligere et arbejdslokale med tre PC-arbejdspladser og et stort arbejdsbord. I tilknytning hertil er der to arkivrum til arkivalier, et lagerrum til arkivets udgivelser samt et kombineret køkken og mødelokale for de frivillige.

Når man begiver sig ned ad trapperne fra 1. sal og forbi stueetagen, befinder man sig i kælderen. Her ses efterladenskaber fra den tidligere bankfunktion i form af et rum med to bankbokse og yderligere et rum med en enkelt bankboks samt reoler til lager af arkivkasser m.v. I de nævnte bankbokse opbevares nogle af arkivets mest skrøbelige og ældste arkivalier.

Inderst i kælderetagen opbevares lokalarkivets kort-, tegnings- og plakatsamlinger liggende i ståltegningsskabe. Til opbevaring af arkivets bogudgivelser findes ligeledes i kælderen et mindre lagerrum samt et mindre teknikrum, der er udstyret med et arbejdsbord og en reol med håndværktøj.

Formidlingen af Nyborgs historie

Kredsen af frivillige på lokalarkivet har gennem årene været omfattende, og det er tydeligt, at man har forstået at udnytte de frivilliges forskelligartede baggrund for deltagelsen i arbejdet. Måske er det en af de vigtige forklaringer på, hvorfor arkivet nærmest med et fingerknips kan stille så meget materiale til rådighed om Nyborg i ældre tid, som tilfældet er.

Fra 1998 har arkivet og Nyborg Bibliotek været med til at udgive et årsskrift, Nyborg før og nu, som foreløbig er kommet i 22 årgange. I begyndelsen var det sammen med Nyborg Museumsforening, men efter sammenlægningen af museerne i kommunerne Kerteminde og Nyborg, er Østfyns Museer også med i samarbejdet. Hvert år udgives der et skrift med et solidt arkivaftryk – 2019-årgangen, der udkom i 2020, er således på 184 sider, og årsskriftet er et vigtigt bindeled mellem tidligere og nuværende nyborgensere og Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Men herudover har arkivet gennem årene også udgivet en række enkeltpublikationer. Knud Haugaard færdiggjorde f.eks. i 1989 en bog om bygmester Johan Jacob Encke, som prægede

Nyborg med sine byggerier i perioden 1776-1818 – ikke mindst efter den store bybrand i 1797. Leif Trebbien lavede eksempelvis jubilæumspublikationer om byens borger- og håndværkerforening og dens grundejerforening, og journalisten Jan Witzel har bl.a. bidraget med en film om Nyborg under besættelsen ved 50-året for Danmarks befrielse i 1995 og med forskellige bøger.

En af de seneste publikationer i rækken er lavet af en af arkivets nuværende frivillige, John Maalø Larsen, der ved arkivets 40 års jubilæum i 2017 udgav bogen Gade op og gade ned, Nyborgs historie i gadeplan. Som titlen vel antyder, er gadenavnene her i fokus. Bogen er kronologisk opbygget, så man i hver af en række tidsperioder får oplysning om, hvilke gadenavne der nu dukkede op – samt en kort fortælling om byens historie i det relevante tidsrum. Den flot tilrettelagte bog spænder således over fortællinger fra Søndergade, der dukkede op af historiens tåger i 1405, og frem til Midtermolen, der blev navngivet af byrådet i 2016.

Men ud over de trykte publikationer omfatter formidlingen meget mere: Besvarelse af forespørgsler, arrangementer på arkivet og fortællinger om byens historie i andre lokale sammenhænge – og med de nye lokaler har man også fået stærkt forbedrede muligheder for at have skoleklasser og andre grupper på besøg, ligesom de arkivfrivillige nyder godt af at have fået bedre muligheder for møder, interne kurser m.m. Til disse formål kommer det store publikumslokale med storskærm til sin ret. Storskærmen er bekostet af Spar Nords fond som en påskønnelse af arkivets arbejde for Spar Nord i forbindelse med en byhistorisk konkurrence, som banken afholdt.

Endelig skal det nævnes, at de tre arkiver i Nyborg Kommune (Nyborg, Ullerslev og Ørbæk) har en fælles hjemmeside nyborglokalarkiv.dk samt en fælles Facebookgruppe, som har mere end 900 følgere. Ligeledes skal nævnes, at de lokalhistoriske arkiver i Nyborg Kommune er organiseret i et arkivsamvirke bestående af ovennævnte tre arkiver, hvor der tilsammen er tilknyttet 34 personer, som alle er frivillige.

Nyborgs bygningshistorie

Ordningen af arkiv- og billedmateriale fra den gamle købstads område (samt fra omegnssognene Aunslev, Bovense og Vindinge, der blev en del af Nyborg Kommune i 1970) kom tidligt i centrum for lokalarkivets arbejde. Det var ganske naturligt, for arkivregistreringssystemet er jo bygget op, så det kan hjælpe til at finde materiale om gader, bygninger, personer, virksomheder, foreninger og

Nyborg Lokalhistoriske Arkiv, Kongegade 4. Arkivet flyttede i 2016 ind i Arbejdernes Landsbanks tidligere bygning med en lang glasfacade monteret med 16 udstillingsrammer, hvor arkivet med skiftende udstillinger sætter historisk lys på byens aktuelle projekter og mærkedage (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).

en hel masse andet – og orden på materialet er en forudsætning for, at det for alvor kan bruges i formidlingens tjeneste.

Men på det bygningshistoriske område er lokalarkivet i Nyborg nået længere end de fleste andre danske byarkiver. Og her har en af de nuværende frivillige, Peder Gammel, indlagt sig uvisnelig fortjeneste ved at arbejde med bygningshistorien for de omkring 810 ejendomme i den gamle bykerne og de gamle forstæder. Det begyndte med ønsket om at lave en ejendomsregistrant på baggrund af studier i skøde- og panteprotokoller, de tilhørende realregistre samt brandtaksationerne, som alle findes på Rigsarkivets afdeling i Odense. Materialet blev gennemtygget grundigt, så den ønskede ejendomsregistrant blev tilvejebragt, men da dette møjsommelige arbejde var afsluttet, gik Peder Gammel videre med at formidle stoffet i form af en byhistorisk skriftserie, hvor ejendomsregistrantens oplysninger formidles sammen med billeder, kort og andet fra Nyborg-arkivets egen samling. Det hele laves digitalt, men er man særligt interesseret i en enkelt ejendom, kan man også få det relevante fra skriftserien i udprintet form ved henvendelse på lokalarkivet.

Den store satsning på bygningshistorien passer godt til en by med et så forholdsvis velbevaret centrum som Nyborg, og satsningen er fulgt op med, at historien også tilgængeliggøres i digital form på arkiv.dk – afgrænser man her sin søgning til Nyborg Lokalhistoriske Arkiv og skriver R2 i søgefeltet, kommer man f.eks. ind til hele ejendomsregistranten. Skriver man derimod R4 i søgefeltet, kommer man ind til den omtalte skriftserie, som er under stadig udvidelse. Der er næsten kun at sige: Gak du hen og gør ligeså!

Store samlinger og mange frivilligtimer

Gennem årene har Nyborg Lokalhistoriske Arkiv fået opbygget en stor samling af arkivmateriale, omkring 350 hyldemeter, en samling af gamle lokale aviser og en stor billedsamling, formentlig omkring 100.000 billeder – så der er også noget at digitalisere for fremtidens arkivfrivillige. Det er arkivleder Jørgen Havshøis bedste skøn, at de 21 frivillige – uden for coronatiden – lægger samlet mindst 5.600 timer på arkivet om året. Selv om der givetvis er store forskelle, er det et gennemsnit på omkring 260-270 timer pr. frivillig eller 5 timer om ugen, så man kan roligt sige, at byen har grund til at prise sig lykkelig over den beslutning, der blev

Færgelejerne i Nyborg 1950 – inden anlæggelsen af overfarten Knudshoved-Halskov (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).

taget tilbage i 1977. Arkivet får masser af henvendelser og kan bekræfte, hvad vi også ser på mange andre arkiver, at præsentationen på arkiv.dk har bevirket et stigende antal henvendelser til arkivet, ikke mindst på mail.

Nyborg Slot

I forbindelse med arbejdet for at styrke formidlingen omkring byen Nyborg har Østfyns Museer i de senere år arbejdet stærkt for at modernisere formidlingen omkring Nyborg Slot. Der er lavet et stort projekt, som blandt andet har fået tilsagn om støtte fra store, nationale fonde, og som allerede har betydet nedrivninger omkring slottet og en omdannelse af byens torv, og som – hvis det kan gennemføres – vil medføre en del nybyggeri omkring slottet, alt sammen for at styrke formidlingsmulighederne. Projektet har været længe undervejs, og i december 2020 blev projektet ramt af skibbrud, idet Miljø- og Fødevareklagenævnets flertal vendte tommelfingeren nedad. Hvad der nu sker, er ikke godt at vide, men under alle omstændigheder har Nyborg Lokalhistoriske Arkiv været med til det arbejde om en kulturarvsmasterplan, som er lavet sideløbende med slotsprojektet – endnu et vidnesbyrd om den placering, arkivet har opnået gennem mere end 40 års arbejde.

Afslutning

Da jeg kom ud fra arkivet efter mit besøg, gik jeg nogle få skridt og kiggede op. Mine øjne faldt på en mindeplade for filminstruktøren Erik Balling, der blev født i Nyborg i 1924, mens hans far var præst i byen. Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at skuespilleren Holger Juul-Hansen – bankdirektør Varnæs i Matador – også var fra Nyborg og født samme år som Balling. Endelig gik det op for mig, at Nyborg Byråd i 2017 besluttede at navngive en lille plads ved byens biograf efter Erik Balling – og man fik endda den da 100-årige Lise Nørgaard kaldt til byen for at stå for navngivningen. Så havde jeg også fået Matador nok for den dag – men bestemt ikke på arkivet. For selv om man der beskæftiger sig med fortiden, foregår det langtfra på nogen Matador-agtig måde. Tværtimod.

Del af arkivets store publikumslokale i forbindelse med arkivets 40 års jubilæum i 2017 (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv).

Nyborg Lokalhistoriske Arkiv, Kongegade 4, 5800 Nyborg e-mail: lokalarkiv@nyborg.dk Tlf.: 6333 7076 Åbningstider: Mandag: 14.00 – 17.00 Tirsdag: 10.00 – 12.00 Torsdag: 14.00 – 17.00

OmSLAget

ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Mads Kyvsgaard Mogensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 569 arkiver i Danmark: 531 ordinære og 38 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

Sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen, bogholder Annette Jørgensen, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Christiansen, Mads Kyvsgaard Mogensen SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk

Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk

Henning Sørensen, Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk

Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk