Birgits dagbog – fra 2. verdenskrig til 2. coronabølge

Birgit på trappen til Tårnby Præstegård, formentlig 25. september 1938. Hun er flankeret af to mandlige studenter, den ene er Emil Andreasen Lundorff, som hun senere blev kæreste med. Forholdet til ham er nøje beskrevet i dagbogen (Mogens Strunge fot., B9448, Tårnby Stads- og Lokalarkiv).

Tårnby Stads- og Lokalarkiv er begyndt at renskrive en ung piges dagbog fra krigens tid. Sammen med en gruppe frivillige transskriberes teksterne og udgives på nettet, til gavn for lokalhistorisk interesserede. Alt sammen corona-venligt!

Dagbøgernes forfatter

Birgit Margrethe Strunge blev født i 1924 og voksede op i Tårnby, hvor hendes far, Mogens Strunge, var præst. Moderen var tandlæge og arbejdede på tandklinikker i København.

I løbet af teenageårene begyndte Birgit at skrive dagbog. I starten, som 13-årig, kun kortfattet og faktuelt, men dog dagligt. Efterhånden begyndte hun at skrive mere og mere. Hun fortsatte med at skrive dagbog næsten hver dag i hele perioden 1938-1946, fra hun var 13, til hun var 22. De første tre år benyttede hun kontordagbøger, hvor hver side var fortrykt med en dato. Hendes dagbøger i den periode er derfor begrænsede i plads. Fra 1941 begyndte hun at benytte lommebøger med blanke sider, så hun hver dag kunne skrive mere. Dagbøgerne bliver derfor mere omfattende og omhandler også mere interessante emner.

De samlede dagbøger dækker perioden 1938-1946 og et par uger af 1947. De første tre år benytter Birgit kontorkalendere, som kirkekontoret får tilsendt. De har begrænset plads, én side pr. dag. Fra 1941 går hun over til blanke notesbøger, hvor hun kan skrive mere (Tårnby Stads- og Lokalarkiv).

Fra Tårnby Præstegård

I de første år handler hendes dagbøger meget om skolen, og hvad hun oplever der, men senere bliver hendes kæresteforhold det vigtigste emne. Men hele tiden skriver Birgit fra sin centrale plads i Tårnby Præstegård og noterer, hvem der besøger hende, og hvem hun besøger. Sammen med familien plejer hun kontakt med store dele af lokalsamfundet på Amager. De omgås andre lokale familier og deltager i deres forskellige familiefester, og som præstedatter er hun velorienteret om forlovelser og bryllupper, som hendes far forestår.

Birgit i amagerdragt ca. 1948. Birgits far var meget historisk interesseret og skrev bl.a. om hollænderne på Amager og deres skikke (Mogens Strunge fot., B9506, Tårnby Stads- og Lokalarkiv).

Ud over Tårnby omgås hun også sine forældres venner og familie, der omfatter en del læger og teologer. Selv er hun ikke meget ambitiøs, men dog standsbevidst; familien har naturligvis en ung pige i huset, der laver meget af det praktiske arbejde, og Birgit opfatter sig selv som en del af en overklasse, der er mere åndrig end mindre dannede. Dog forventes det næppe, at hun selv gør stor karriere; hun noterer f.eks. i dagbogen, at faderen spørger hende, om hun som voksen helst vil være læge- eller præstefrue. Hendes fornuftige svar: Det kommer an på manden!

Krig og politik

Hun og familien er del af et nationalt sindet, konservativt miljø, moderen og andre slægtninge er aktive i Dansk Samling, og Birgit omtaler Socialdemokratiet med foragt. Hun følger med i international politik generelt og hader kommunismen. Hendes bemærkninger om Europa og krigens gang viser, hvor svært det var at forlige kampen mod kommunismen med nationalt selvforsvar og alliance med England. Under den finske vinterkrig ønsker hun at tage derop og hjælpe Finland, men tænker dog, at ved at gøre det hjælper hun også Tyskland – og skader dermed England, som hun opfatter som Danmarks allierede.

Efterhånden som krigens dagligdag også kommer til Tårnby, noterer hun stort og småt om de ændringer, som familien oplever. Rationering og varemangel omtales tit, hun giver ekstra omtale til gaver eller erhvervelser, som er svære at få fat på: stof, koks, chokolade osv.

Hun møder nogle gange tyske soldater, som hun generelt omtaler som flinke, men hun foragter og bagtaler gerne de danske piger, som omgås dem.

Hun har ikke meget til overs for nazister og gengiver i dagbogen adskillige Hitler-vittigheder. Samtidig er hun er bange for, at f.eks. håndværkere eller stuepigen fra Sønderjylland kunne være spioner, der ville indberette hendes kritiske holdning, så hun fortryder flere gange, at hun har udtalt sig for bramfrit.

I 1949 blev Birgit gift med flymekaniker, senere pilot Johan Klit Christoffersen og boede forskellige steder i udlandet, hvor han arbejdede. Bl.a. boede Birgit i en periode i 1950’erne i Israel, hvor dette billede er taget, da hendes mand var ansat ved El Al (B9507, Tårnby Stads- og Lokalarkiv).

Ungdom og begyndende teenage-oprør

Birgits forhold til forældrene omtaler hun naturligvis også; hendes far var en halvkendt præst med særlig interesse for de baltiske lande og ifølge dag-

Badmintonspil i præstegårdshaven ca. 1936. Fra venstre Tage Strunge, Birgit Strunge, Mogens Strunge og Elise Strunge. Tage Strunge var en slægtning, der som medicinstuderende boede i præstegården nogle år. Han nævnes ofte i dagbogens første år. Han blev senere en berømt forsker og professor i Paris (B9508, Tårnby Stads- og Lokalarkiv).

bøgerne et vanskeligt sind. Der beskrives mange konflikter med faderen, hvor Birgit naturligvis hævder sin ret – på den måde er dagbøgerne også en god kilde til den gryende ungdomskultur, hvor teenagere lægger afstand til den ældre generation og forsøger at skabe nye samværsformer. Birgit mødes gerne med andre unge og hører grammofon, hun omtaler forskellige nye danse, der kommer til landet, og hun flirter med unge ”sjejker”, når hun kan slippe afsted med det: hendes første forelskelser og kæresteforhold fylder mange sider.

Efter dagbøgerne

Birgit stopper ret pludseligt i 1947 med at skrive dagbog. Som voksen gifter hun sig 1949 med Johan Klit Christoffersen og bor med ham, der bliver pilot, forskellige steder i udlandet. I 1970’erne vender hun tilbage til Amager, hvor hun bor til sin død i midten af 1990’erne. Arkivet har ikke så mange arkivalier om Birgits voksenliv, men giveren af dagbøgerne, Mogens Christensen, var en nær ven af Birgit i hendes alderdom, og han har fortalt os hendes livshistorie. Mogens har også deltaget i et møde for de frivillige renskrivere, hvor han fortalte om Birgit og viste forskellige billeder fra hendes liv.

Udgivelse af dagbøgerne

Det har for Tårnby Stads- og Lokalarkiv været et højt ønske at have Birgits dagbøger transskriberet. Udpluk af dagbøgerne er tidligere blevet udgivet i vores lokalhistoriske tidsskrift Glemmer Du og i Dino Knudsens Øjenvidner fra besættelsen (2011).

Imidlertid gjorde 75-års klausuleringen på arkivalierne, at dagbøgerne dengang ikke kunne offentliggøres fuldstændigt. Det var også kun muligt at slå enkelte begivenhedsrige datoer op og udgive de dages tekst, da en komplet transskribering ville være uoverkommelig for en enkelt arkivar.

Corona fik os i gang

Så kom corona-nedlukningen. Ganske som resten af landet lukkede arkivet ned og måtte overveje, hvordan vi kunne tilbyde online, lokalhistoriske aktiviteter. Et af valgene faldt på at undersøge, om nogen ville være med til at transskribere Birgit Strunges dagbøger. Vi skannede derfor hele 1938-dagbogen ind og satte en lille notits i lokalpressen, hvor vi efterlyste frivillige, der ville være med. Heldigvis var der flere, der meldte sig og samvittighedsfuldt begyndte at renskrive siderne.

Hvordan vi gør

Det foregik og foregår endnu på den lavpraktiske måde, at vi uploader de skannede sider til en delingsside på nettet (skyfish), ca. en uges dagbogsoptegnelser ad gangen. Vi sender så linket til siderne til en af de medvirkende borgere. Når vedkommende har renskrevet siderne, sendes de pr. mail tilbage til arkivet, som kigger dem igennem og retter eventuelle fejl.