AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE
Formanden har ordet Foråret så sagte kommer er titlen på Kaj Munks erindringsbog, og ordene er samtidig gode til at beskrive den langsomme genåbning af samfundet efter coronanedlukningen. Den har haft stor betydning for arkiverne, som alle har været lukket. Nogle arkivfolk har kunnet arbejde hjemmefra, men langtfra alle, og der er, både blandt arkivfrivillige og -ansatte, en stor lyst til at komme tilbage til arbejdspladserne, møde kollegerne og tage fat på de utallige opgaver, som der var gang i, da nedlukningen ramte. Genåbningen har været et kapitel for sig. På sociale medier har man kunnet følge, hvordan frustrationerne bredte sig, hver gang det blev klart, at nu var der igen ikke noget fuldkommen klart om arkivernes mulighed for at genåbne, og det siger vist rigeligt om forvirringen helt ind i Kulturministeriet, at Rigsarkivet på et tidspunkt i april meddelte, at nu genåbnede man læsesalene fra en bestemt dag. Få dage senere, da åbningen netop var sat i værk, måtte man så trække i land og oplyse, at det kun var i København, der blev lukket op – hvor der er læsesal sammen med Det Kongelige Bibliotek – mens man så sig nødsaget til at lukke igen i Viborg, Åbenrå og Odense. Begrundelsen var, at Kulturministeriets retningslinjer kun tillod den slags læsesale at åbne, som var sammen med en biblioteksfunktion. Man tog sig måske til hovedet, men dybest set var forvirringen nok et udtryk for, at arkiverne ikke var drøftet politisk, og at Kulturministeriet derfor kun mente at kunne tillade læsesale at åbne, hvor de lå sammen med biblioteker – for de sidstnævnte var jo faktisk omfattet af den politiske aftale. Problemet ved sådan en fortolkning er bare, at den ikke indholdsmæssigt giver megen mening. Man måtte gerne sidde på et bibliotek og læse i en bog, men ikke på et arkiv og læse i utrykt arkivmateriale. Respekten for bestemmelser og de, der udgiver dem, fremmes jo ikke just af, at der ikke synes at være noget sundhedsmæssigt grundlag for at prioritere biblioteker med stærkere trafik over arkiver med typisk mere ro i kundebetjeningen. En anden gang må vi nok håbe, at kendskabet til arkiverne bliver så stort, også i Kulturministeriet, at de bestemmelser, der udgives, også kommer til at vidne
om fornuftsrelaterede overvejelser. Når alt det er sagt, er det imidlertid slet ikke sikkert, at SLA-arkiverne alle lukker op lige med det samme. Det overlader vi trygt til vore medlemmer selv at bestemme. Samtidig håber vi selvfølgelig, at alle arkiver senest i august er tilbage på fuld styrke. I SLA glæder vi os – også på jeres vegne. Som tidligere beskrevet har SLA været så heldige at kunne fortsætte partnerskabet med Velux Fonden om en ny bevilling, 700.000 kr., som der kunne søges om i december. Denne gang deltager en repræsentant for ODA i uddelingsarbejdet, og de første 11 bevillinger er for nylig besluttet – tilsammen et beløb på omkring 529.000 kr., så der er (som ønsket af Velux Fonden) tale om gennemsnitligt noget større bevillinger end i de tidligere partnerskabsaftaler fra årene 2017-2019. Det kan I læse mere om på bagsiden af dette nummer af OmSLAget – og samtidig vil vi i kommende numre følge op på de projekter, der nu har fået tilsagn om en bevilling. I forlængelse heraf kan vi i øvrigt oplyse, at Velux Fonden for nylig har givet tilsagn om en ny bevilling på 500.000 kr., så der vil i efteråret blive en ny mulighed for ansøgninger fra arkiverne. Til slut blot dette: Som tidligere bebudet har repræsentanter for SLA i april haft et virtuelt møde med Datatilsynet omkring den billedvejledning, vi tidligere har udsendt i en foreløbig udgave. SLA’s styrelse vil drøfte sagen på et møde i juni, og I vil så få en status på eventuelle konsekvenser. Når overvejelserne er tilendebragt, ønsker vi som hidtil at udgive billedvejledningen i trykt form.
Et kig ind i læsesalen på Landsarkivet for Fyn i januar 1945 (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).
OmSLAget · årgang 2021 · nr. 1
3
