Ywl_o_æ_Klet_24_lav by Holmsland Klit Turistforening

Ywl

o æ Kle't

Ywl o æ Kle't

Ved juletid finder Ywl o æ Kle’t traditionen tro vej til postkasserne i gamle Holmsland Kommune.

Det var Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening, der i 1969 tog initiativ til Ywl o æ Kle’t. Formålet var at skaffe penge ved hjælp af annoncer til Hvide Sandes julebelysning.

Ywl o æ Kle’t er et stykke samtidshistorie. En slags »Året der gik« krydret med historiske tilbageblik fra Holmsland og Klitten.

God læselyst – vi ønsker glædelig jul og godt nytår.

Udgives af Erhvervssamvirke Vest 2024

56. årgang

Ywl o æ Kle’t kan købes i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Redaktion:

Rikke Olesen, Lene Halkjær, Martin Backs, Mette Møller, Dorthe Frydendahl og Tina Mirecki

Annoncering: Henning Davidsen

Har du forslag til artikler, kan du kontakte: Dorthe Frydendahl: d_frydendahl@hotmail.com

Rikke Olesen: olesen_rikke@hotmail.com

Lene Halkjær: lene@haltek.dk

Mette Møller: mettem85@gmail.com

Tina Mirecki: tinamirecki@gmail.com

Har du forslag til »Billeder fra året«, kan du sende det til: Martin Backs: mbacks@hotmail.com

Hvis du er interesseret i at blive annoncør, kan du kontakte: Henning Davidsen: hd@hkt.dk

Tryk: Strandbygaard

Indholdsfortegnelse

I ønskes alle en glædelig jul samt et godt nytår…..

Glædelig jul

Erhvervssamvirke Vest samt redaktionen af “Ywl o æ Kle’t” ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Kære alle

Af Jørgen Iversen, formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening

Vesterhav Syd vindmølleparken er oppe at køre og nu tegner der sig endnu flere mølleparker endnu længere ude. Hvide Sande ligger rigtig godt i forhold til serviceringen af dem og det alt sammen er et bidrag til den grønne omstilling – og efter min ringe mening væsentligt kønnere end solcelleparker.

Det er imidlertid ikke alle, der er glade. Fiskeriet lider under større og større restriktioner. Jeg husker fra min barndom – og DET er længe siden – mændene tale om restriktioner og bøvl. Der er kun blevet mere af det.

I skrivende stund er et hot emne et byggeri på Langsand. For godt og vel 20 år siden projekterede Turistforeningen de første newerhytter –udtrykket har jeg lånt fra en sort træbygning på nordsiden af Æ Tyskerhavn, og såvel bygningens udseende som navn var vistnok en kommentar til Ferieprojekt Hvide Sande Sluse, som de første slusehuse hed. Dengang var der endog meget store protester og udbredt utilfredshed.

I mellemtiden er der bygget mange flere fritidsboliger på Langsand og sydsiden af Æ Tyskerhavn. Det er der delte meninger om betimeligheden af, men et er et faktum, at det var den udvikling, der gav startskuddet den byturisme, vi i dag ser i Hvide Sande. Rummet til så mange restauranter, dagligvareforretninger og udvalgsvareforretninger er kommet til over de seneste 15-20 år som resultat af rigtig mange bynære fritidsboliger. Nogle nyopførte lejligheder. Andre omdannede helårsboliger med de fordele og ulemper der ligger deri.

Vi må jo nok se i øjnene, at udvikling kommer med en pris – det er en gammel sandhed.

Og så må vi spørge os: »Er det for meget?«. Svaret på det spørgsmål tror jeg ikke kan være et ja eller et nej.

Det må være enten et »ja, for tiden« eller et »nej, ikke for tiden«. Jeg tror ikke, vi har lyst til at lukke for udvikling. Men det kan godt være, vi har lyst til at bremse den.

Når jeg overvejer, om mine forældre og bedsteforældre ville kunne se sig i den udvikling, vi har oplevet på det seneste, så er min første tanke et nej – men på den anden side har udviklingen de seneste godt 100 år bevirket at Hvide Sande blev til andet end det hvide sand karlene kørte hestevognsræs på om søndagen på vej hjem fra kirke på Holmsland og de hvide skrænter, der kunne ses på den anden side af Fjorden. Den udvikling ville de klart ikke have været foruden. Og uden den havde verden nok være en masse børn på Holmsland Klit foruden.

Den nyere udvikling er anderledes – det er ikke længere fiskeriet, der driver den – men udvikling er der tale om. Og den er nødvendig – det er i hvert fald min holdning.

Og så må vi – og ikke mindst vore politikere – sikre, at det ikke løber FOR stærkt. For hvis ikke de mennesker, der bevæger sig i de rum, som bærer præg af udviklingen, kan følge med, så bliver de jo trætte af udviklingen – i trafikken i højsæsonen – i fortætningen af byrummene – i skilteskoven rundt omkring. Det kan gælde de tilbageværende fastboende, men jo også gæsterne, hvad enten de kommer fra Herning eller Hamburg.

Der skal lyde en stor tak til annoncører, skribenter og ikke mindst udvalget bag Ywl o æ Kle’t. Uden dette engagement havde det ikke været muligt igen i år at udsende julehæftet.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle glædelig jul og godt nytår.

Omhu: Metheasvej 11

6960 Hvide Sande

www.om-hu.dk

Glœdelig jul, godt nytår og tak for opbakningen i året, der er gået!

Segway Hvide Sande ApS Numitvej 2

6960 Hvide Sande Telefon 97 33 89 00

www.segwayhvidesande.com segwayhvidesande@gmail.com

West Coast Ice West Coast Collection

ATELIER AYOE • HVIDE SANDE Søndergade 8,6960 Hvide Sande M: 2071 4697 • M: ayoellploger@outlook.dk Insta: ayoellploger • Fb: Galleri Ayoe L L Pløger

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Julehilsen fra præsten

Af sognepræst Andreas Sahlholdt

2024 har været et spændende år for Kirkerne på Klitten. Vi lagde for eksempel stærkt ud med, at nogen forsøgte at sælge Helligåndskirken den 1. januar... (se billede)

I den noget mere seriøse ende, var et højdepunkt for mig personligt endelig at få besat stillingen som præstekollega til mig. Det skete, da Christina Elisabeth Leinum d. 1. april blev indsat ved gudstjeneste i alle tre kirker. Det er skønt at have en præstekollega at arbejde sammen med, og det er dejligt at mærke, hvordan Christinas og mine forskelle og ligheder kan spille sammen som en helhed i arbejdet.

I 2024 er det særligt den teologiske opdagelse at finde ud af, hvor meget hvile betød for Jesus, der er blevet stor for mig.

Det er tydeligt i det liv, han levede her på jorden. Der var så mange, der gerne ville have fat i ham hele tiden. Mange der gerne ville noget med Jesus. Og så forestiller man sig nemt, at han var på hele tiden. At han aldrig holdt en fridag. For han brugte vel hele tiden effektivt på at omvende og helbrede så mange mennesker som muligt?

Det bemærkelsesværdige er faktisk, at man flere steder kan læse om, at Jesus trækker

sig for at være alene. Være stille og bede til sin Far i himlen. Også selv om der er mennesker, der har brug for ham hele tiden.

Ja nogle gange siger han endda nej til folk, der har brug for hans hjælp. Det er tankevækkende; Jesus – der har alt magt – satte grænser. Det ser vi f.eks., lige efter Jesus har helbredt en spedalsk i Lukasevangeliet:

»rygtet om ham spredtes mere og mere, og store skarer samledes for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme« Luk 5,15.

Og hvad gør Jesus så? Han helbreder vel de syge. Nej, der står overraskende sådan her:

»Men han trak sig tilbage til øde steder og bad«. Luk 5,16.

Det kan være han helbredte dem senere, det ved vi ikke. Men lige der sagde han nej. Jesus søger stilheden og det at være alene med sin Far.

Vi kan altid være på. Vi kan altid være mere effektive. Vi kan altid blive forstyrret med vores telefoner og mails, der tikker ind. Og det er da også rart at vide, at nogen har brug for os. Men hvornår er det, vi siger »vent«, eller siger »nu har jeg brug for at trække mig«?

Hvornår siger vi: »Nu har jeg brug for at hvile og søge Jesus?« Hvornår søger vi stilheden og bønnen med Jesus? Og hvornår bliver det prioriteret over andet?

Hvilen, stilheden og bønnen har vi for alvor brug for i den tid, vi går ind i nu. Og det er mit håb for dig, der læser med her; at du må opleve hvile. Julen kommer med sin »voldsomme trængsel og alarm« – det gør den hvert år. Så hvilen og roen er nødt til at blive prioriteret.

Vi må prioritere det, også for ikke at misse julens budskab, som man nemt kan overse. For et barn i en krybbe er jo en historie, vi har hørt før. Den trænger sig ikke på. Men må trækkes frem for ikke at drukne i alt det andet.

Det var ikke mange, der så Jesus da han blev født. Han var der kun sammen med sine forældre i en fremmed stald. Og det selv om han blev født i en pulserende by. De eneste, der kom på barselsbesøg, var nogle hyrder fra en mark udenfor byen. For alle andre i Betlehem var det en almindelig nat som alle andre, men for hyrderne og Jesu forældre var alt forandret.

Man kan sagtens fejre jul uden at opdage, at det handler om Jesus. Men julens fred og hvile ligger heri: Gud blev født for at møde dig og mig. Det er julens sande glæde.

Så det er ikke lige meget, hvad vi putter ind i hvilen. Jesus prioriterede tid med sin Far i himlen. Altså stilhed og bøn. Det havde Jesus brug for og det samme tror jeg, vi har.

Men at prioritere Jesus i sit liv er svært, for det kan føles som spild af tid at bede. Der sker jo ikke noget, kan man nemt komme til at tænke. Den tanke kender jeg, må jeg indrømme. Men jeg ved også, at bøn ikke handler om, om det giver mig en bestemt følelse i kroppen. Det handler i stedet om at sætte sig selv i forbindelse med ham, der julenat blev født for at give os sin fred. At søge ham, der lover os, at han kan give os det, vi mest trænger til.

I en nyere julesang (ja, tør jeg sige nyklassiker?), »Hvad er det der gør jul til noget særligt«, lyder det i vers to sådan her:

Er julen bare læssevis af gaver og neonlys og overfyldte maver?

Er verdens og familiens korte fred en våbenhvile, julen kommer med?

Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer’.

Det bliver ikke jul på grund af alt det, vi tilføjer julen med gaver, pebernødder og and. Det bliver jul på grund af Jesus, der blev født. Han gør julen til noget særligt.

Må du få en velsignet og fredfyldt jul med plads til nærvær og hvile i glæden over at fejre verdens frelsers fødsel.

Guds fred og glædelig jul!

Vind et gavekort på 1.000,-

Vidste du at vi hver måned sender et nyhedsbrev med nyheder, stemninger, og gode historier fra Hvide Sande?

Skriver du dig på maillisten via linket herunder, er du automatisk med i lodtrækningen: www.hvidesande.by/signup/

Vilkårene for lodtrækningen fremgår på signup-siden.

Din mail bliver ikke videregivet, og du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

Søndervig Camping gennem

50 år – En familiehistorie om livsstil og campingdrift

Af Lise og Robert Kroning

Fra Åbenrå til Søndervig

I 1969 så Eva og Eric Kroning en annonce om forpagtning af en campingplads i Søndervig. På det tidspunkt boede de i Aabenraa. Kendte de til Søndervig? Nej, kun på en enkelt ferietur havde de stiftet bekendtskab med byen.

Teltpælene blev rykket op og kursen blev sat mod Søndervig. Familien bestod af Eva og Eric samt sønnerne Robert og Harald, som på det tidspunkt var 4 og 3 år.

Da de ankom, var dem, der boede i privatboligen imidlertid ikke flyttet ud. Aage Post kom tilfældigvis forbi og hjalp dem med

Campinglivet var lidt mere primitivt i starten af 70’erne.

husly i et nærliggende sommerhus for en kort periode.

Der var ikke indlagt varme i privatboligen og det blev derfor hurtigt installeret. Så kunne familien flytte ind og starte tilværelsen som campingpladsforpagtere.

Nye ejere – nye tiltag

Ganske få år efter købte de campingpladsen, som på det tidspunkt primært var en teltplads med få toiletter og et vasketrug, hvor campisterne stod ved siden af hinanden for at ordne den personlige hygiejne.

Robert giver sin far Eric en hjælpende hånd.

I starten af 70’erne blev de gamle bygninger revet ned og en ny bygning med privatbolig, garage, købmand og moderne toiletforhold til campisterne blev bygget. Hovedbygningen indeholdt også reception samt opholdsrum til campister.

I løbet af de næste 20 år blev der ihærdigt bygget nyt, bygget om samt tilkøbt mere jord, så campingpladsen også blev udvidet.

Købmandsbutikken blev på et tidspunkt forpagtet ud og derfor blev der bygget til hovedbygningen, så der blev plads til

Bygningerne, som de så ud i begyndelsen af 70’erne.

endnu en privatbolig. Det vil sige, at den tidligere garage, opholdsrum samt reception blev til en del af den lejlighed, som i dag danner rammen om vores familieliv.

I midten af 1990’erne blev købmandsbutikken lukket og et par år senere blev Kroning International Antikvariat, der tidligere lå ved Sandslottet i Nr. Lyngvig, flyttet til de gamle købmandslokaler.

Der hvor der tidligere var toiletter samt bruserum til campister blev til en lille kiosk.

Nytænkende

Eric Kroning var nytænkende på mange områder. Med benene helt nede på jorden tegnede han bygninger, knoklede sammen med Eva for at bygge op, driftede campingplads, købmandsbutik og antikvariat.

Det er ham, som i midten af 90’erne fik bygget 3 bygninger, som hver indeholder

Søndervig Camping fra luften i 2024.

4 private badeværelser til campisterne. Badeværelserne ligger i direkte tilknytning til pladserne, som jo gør det meget bekvemt at være campist i dag. Disse pladser har altid været populære og ikke mindst under coronaen, var de meget eftertragtede.

Med en computernørd i familien (Harald) var Søndervig Camping også tidligt med

Nye hovedbygning som stadig står på Solvej.

ift. elektronisk bookingsystem samt regnskabsprogram. Harald lavede alt og i dag benytter vi stadig KD Camping programmet – selvfølgelig opdateret adskillige gange ift. ønsker og behov. Det er i dag også udvidet med onlinebooking, så campisterne kan sidde hjemme og bestille deres ferie i Søndervig. Campingprogrammet benyttes desuden af en række mindre campingpladser i DK.

Campinghygge med familie og venner.

Regnskabsprogrammet er dog i dag skiftet ud med et 100% digitaliseret bogføringssystem.

Ny generation tager over

På et tidspunkt sidst i 90’erne begynde Eva og Eric, at tale om at sælge campingpladsen. Det fik os (Lise og Robert) til at tænke over, om det måske kunne være noget for os.

Nyt og mere tidssvarende logo i 2024.

Lise og Robert byder velkommen i Søndervig.

Autocampere er også flittige gæster i Søndervig.

På det tidspunkt boede vi i Aarhus. Robert arbejdede som skattekonsulent hos Deloitte og Lise var bibliotekar på det sundhedsvidenskabelige bibliotek i Aahus. Vi havde i 2000 fået Camilla og var faktisk ved at være klar til at købe hus og blive i Aarhus. Vi trivedes rigtig godt i Aarhus.

Men tankerne hos Eva og Eric satte i den grad tankerne i gang hos os. Som de »kontornussere« vi var, satte vi os ned og lavede en liste med fordele og ulemper ved at rykke til Søndervig og blive campingpladsejere.

Rigtig gættet – vi fandt flest fordele og besluttede os derfor for, at nu skulle der en forandring til. En af grundene var også at skulle vi prøve det, så var det nu, for chancen ville ikke gentage sig.

Nogle af de fordele vi kunne se, var at vi som familie med børn (Christina kom til i 2005) ville have mere fleksibilitet i vores hverdag. Vi ville også have det ene hold bedsteforældre som naboer. En anden fordel var, at vi ville være vores egne, altså selv kunne bestemme og påvirke hvordan vores arbejdsliv skulle være. Vi har holdt mange strategimøder over morgenkaffen og mange beslutninger er også taget her.

Nogle af ulemperne var, at vi ikke ville have kollegaer tæt på os. Kun hinanden, som i sig selv potentielt kunne være en udfordring, men som heldigvis aldrig har været det. En anden ulempe var at vi ikke ville kunne holde sommerferie og måske ikke være så sociale i de perioder, hvor vi har sæson.

Men efter nøje overvejelser skiftede vi bylivet i Århus ud med det naturskønne Vestjylland og i slutningen af december 2001 i snestorm og kulde flyttede vi til Søndervig.

De første 5 år var Eva og Eric stadig med på sidelinjen og hjalp til og guidede os på bedste vis.

Som ny i branchen havde vi mange tanker om campingpladsen. Vi ville gerne favne alle. Familier med små og store børn samt par. Det viste sig hurtigt, at vi måtte vælge til og fra. Derfor begyndte vi at fokusere på familier med små børn samt par + 45 uden hjemmeboende børn. Vi prøver, at ramme en målgruppe, som også søger ro og afslapning og som fokuserer på de nære og personlige oplevelser.

Gennem årene er eksisterende bygninger blevet totalrenoveret, vi har bygget hytter, fornyet legepladsen og receptionen. Hvert år sørger vi for forbedringer på campingplad-

sen – det kan være små og store ændringer. Mange opgaver udfører vi så vidt muligt selv, men har heldigvis maskiner til hjælp, så alt ikke skal gøres med håndkraft som tidligere.

Selvom vi klarer meget selv, får vi i weekender og ferier hjælp til rengøring fra primært lokale unge mennesker, men de senere år også udenlandske tilflyttere fra vores område. Vi prioriterer familielivet højt, og selvom vores børn i dag er næsten voksne, så har vi altid været bevidste om at skabe en balance mellem arbejde og tid med vores børn.

I de første år som campingpladsejere havde vi en computer samt en telefax. I dag har vi 3 stationære computere, 2 bærbare computere samt vores mobiltelefoner, som bliver brugt ifm. campingprogram, besvarelse af mails, hjemmeside, sociale medier, regnskabsføring osv. Mange af vores arbejdstimer bruges i dag til administrative opgaver.

Børnehygge på legepladsen

Bæredygtighed er kommet i fokus mange steder og også på vores campingplads. En spændende rejse, hvor vi igennem hele 2024 systematisk har gennemgået alle vores processer, rengøringsmidler, affaldssortering, vejledning af gæster og meget mere. Vi har netop indsendt en ansøgning om en certificering til Green Camp og vi håber naturligvis at blive godkent.

Autocampere

Antallet af campingvogne på campingpladsen er med tiden blevet mindre. Derimod er autocampere blevet en vigtig del af vores gæstegruppe. Vi har i løbet af de sidste 20 år selv kørt både med autocamper og campingvogn, men har en forkærlighed for autocamperen.

Med den øgede efterspørgsel efter pladser til autocampere etablerede vi i 2017 som en af de første campingpladser i Danmark en

autocamperplads som en del af campingpladsen. Her tilbydes den type overnatning, som mange autocampister efterspørger.

I år udvides autocamperpladsen, så der bliver plads til 26 pladser mod 12 tidligere. Mange autocampere vælger også at overnatte på campingpladsen. Det betyder, at i dag ankommer halvdelen af vores gæster i autocamper.

Vi har årligt en autocamperweekend med aktiviteter på og udenfor pladsen. Den er velbesøgt med op til 75 autocampere. En virkelig hyggelig weekend med hyggeligt samvær. Her prøver vi at inddrage de lokale aktiviteter. Vi har gennem årene f.eks. besøgt Nr. Lyngvig Fyr, Kloster Design, Mogensgaard og har haft besøg af Hvide Sande Bryghus.

Vintertiden

Hvad laver I så om vinteren? Et spørgsmål vi ofte får og som altid får os til

at svare: Vi går ned på 37 timer om ugen og holder fri i weekenden?

Der er altid opgaver, som kun kan løses, når der ikke er gæster på pladsen. Det er blandt andet opgaver, som kræver at alt vandet er lukket, renovering af bygninger, etablering af nye tiltag osv., men selvom vintermånederne bruges på planlægning og renovering, er det også tidspunktet, hvor vi kan puste ud.

Denne vinter er opgaverne etablering af en ny autocamperplads, vores nye logo skal implementeres alle steder, vi skal have skiftet vandrør i en af vores servicebygninger, vores hække skal klippes, alt skal hovedrengøres mv.

Så vi bliver aldrig arbejdsløse. Dog tillader vi os også at slappe af på ture i vores autocamper, vinterhygger i vores sommerhus på Lodbjerg Hede, besøger familie og venner og ikke mindst i 2024 fejrer vi vores 25-års bryllupsdag

Lise og Robert kører selv autocamper og elsker det.

Glædelig jul og godt nytår

Ruth & Co Toldbodgade 8 6960 Hvide Sande ruthogco.dk

www.strandbygaard.dk

Glædelig jul og godt nytår

Glædelig jul & rigtig dt nytår

Vi glæder os til at byde velkommen igen i det nye år.

Michael, Thomas & alle os hos SPAR Hvide Sande

Slip for sildeskæl og -affald derhjemme . . . . Køb årskort til sportsfiskercenteret, og få fri adgang til:

+ Fiskepladserne på havnen + Renserum og ismaskine + Varmrøgning af fisk

Sæsonen løber fra 15. marts t.o.m. 31 oktober. Glædelig jul, godt nytår, og god vinter så længe!

Tjek vores webcam, find priser og information, og køb adgangskort online på www.hssc.nu

Vitas Blomster – 38 år med smukke blomster og gode minder

Af Vita Kristoffersen

I 1981 flyttede vi, Vita og Jørgen Kristoffersen, til Hvide Sande fra Starup ved Grindsted.

Jørgen er uddannet murer, og han fik job på PC Samlecentral. Jeg er uddannet i en brugsforening, men var hjemmegående. Vi ventede Randi, som er vores anden datter, og vores ældste datter Tine var tre år på det tidspunkt.

En passion for blomster

Jeg er opvokset med blomster. Mine forældre havde et gartneri og blomsterhandel, hvor jeg gennem min barndom gav et nap med, som

Blomster har spillet en stor rolle i Vita og Jørgens liv.

Butikken på Parallelvej – da der også var frugt- og grøntudsalg.

det var en selvfølge dengang. Jeg har altid haft en passion for blomster, så da vi så, at der var en mulighed for at åbne en blomsterforretning i Hvide Sande, tog jeg blomsterbinderuddannelsen på Beder Gartnerskole.

Vi opkøbte varelageret af byens daværende blomsterbutik Stinne Gartner, og Vitas Blomster åbnede den 3. marts 1984 på Nørregade 31, hvor der i dag er børnetøjsbutik.

Hele 550 m2 dannede rammen om både forretningen og familien.

Vi blev taget rigtig godt imod af Hvide Sandes borgerne, så vi fik hurtigt brug for ekstra hænder. Min søster Helle blev ansat, og Jørgen opsagde sin stilling hos PC Samlecentral og blev oplært i at opkøbe på aktionen i Kolding.

De første 8-10 år kørte han ofte turen til Kolding tre gange om ugen. Han startede hjemmefra kl. 3 om natten og vendte hjem ved 12-tiden med bilen fyldt med friske blomster.

Den 6. november 1985 kom han ikke direkte hjem fra auktionen. På vej hjem blev han ramt af en lastbil, som overså sin vigepligt. Det resulterede bl.a. i to svært kvæstede ben og en brækket arm. Det var den første store modgang, vi mødte som selvstændige, men vi fik kæmpet os igennem med stor hjælp fra venner og familie.

Vita har gennem årene modtaget mange hædersbevisninger for sit smukke blomsterarbejde.

Butikken på Parallelvej

Efter godt to år i butikken på Nørregade begyndte vi at se os om efter nye lokaler. Parallelvej 63 stod tom men havde ikke været beboet i et par år, så der skulle lige et par fremvisninger til, før vi slog til og købte det.

Det gav os nogen sved på panden at få renoveret det store hus på 550 m2 og skabe både vores nye hjem og vores blomsterforretning.

Den 1. august 1986 åbnede vi vores nye butik og nu også en afdeling med frugt og grønt. Samtidig ansatte vi Jørgens søster Ingrid til at stå for vores nye afdeling.

Årene med frugt og grønt var hårde år med meget slæb og løft, så i 1992, da vi ventede vores tredje datter Mille og jeg gik på barsel, valgte vi at lukke afdelingen.

Inden for blomsterbranchen er det meget vigtigt at forny sig og følge med tiden, så personalet og jeg tog ofte på tre-dageskurser i Odder for at dygtiggøre os.

Da børnene blev ældre, så vi nye indkøbsmuligheder i Holland.

Vi var SÅ fascinerede af udvalget dernede, og det gav os stor tilfredshed, når vi fyldte vores butik op med flotte planter direkte fra Holland.

Vitas Blomster havde jo ikke kunne bestå i 38 år, hvis vi ikke havde haft, så mange fantastiske medarbejdere. Vi har uddannet 16 blomsterdekoratørelever, og jeg vil her fremhæve især én af dem: Marlene, som trofast blev hos os til sidste dag, hvor vi sammen drejede nøglen for sidste gang, og hun nåede at blive fejret for 20 års tro tjeneste. Nu betjener hun fortsat byens borgere med flotte blomsterarrangementer hos Spar.

og kylling – en juleudstilling, som blev det helt store tilløbsstykke i byen.

De mange dygtige medarbejdere har gennem årene været en vigtig del af Vita's Blomster.

Bamse

"Det vigtigste er, at man udvikler sig. Basis kan man hurtigt lære, men man skal være oppe på dupperneog hvad der er af trends og populært for tiden, det skal man følge med i.

VITA KRISTOFFERSEN, VITA'S BLOMSTER

Vita er til udfordringer og udvikling

Vita Kristoffersen, indehaver af Vita's Blomster, fylder søndag den 22. juli 60 år. Hun tænker ikke på at stoppe, for hun brænder for blomster og butikken. Vit

Vita Kristoffersen, indehaver af Vita's Blomster, fylder søndag den 22. juli 60 år. Hun tænker ikke på at stoppe, for hun brænder for blomster og butikken

ejer sammen med sin mand,

{ugens} PORTRÆT

FØDSELSDAG

Karin Kjærsgaard kkj@ugeavisen.dk

HVIDE SANDE: Når Vita Kristoffersen står med en blomst, kan hun ind imellem ikke lade være med at tænke: Det er fantastisk, at naturen kan skabe det. Hun elsker årstidens blomster. Men en yndlingsblomst, det har hun ikke.

- For der kommer hele tiden nye blomster til, forklarer hun og smiler.

Udvikling

Det er meget sigende for Vita Kristoffersen. Hun følger med tiden, tager nye udfordringer op og udvikler sig hele tiden.

- Det vigtigste er, at man udvikler sig. Basis kan man hurtigt lære, men man skal være oppe på dupperneog hvad der er af trends og populært for tiden, det skal man følge med i, siger hun. Vita's Blomster, som hun

ejer sammen med sin mand, Jørgen Kristoffersen, er på cirka 200 kvadratmeter - og med plads nok til, at hun på et tidspunkt kunne udvide sortimentet med en specialitetafdeling.

Jørgen Kristoffersen, er på cirka 200 kvadratmeter - og med plads nok til, at hun på et tidspunkt kunne udvide sortimentet med en specialitetafdeling.

- Vi skal hele tiden udvide kundegrundlaget. Det er er vildt spændende, siger hun.

Vita Kristoffersen har hørt nogle sige, at det er utroligt, det kan gå at have blomsterbutik i så forholdsvis lille en by. Derfor handler det om hele tiden at være obs på, hvad folk vil have

- Men vi kan godt trække folk hertil udefra, blandt andet fordi vi har så mange krukker og stort udvalg i grønne planter, siger hun.

os om butikken frem for at tænke i vedligehold af bygningen, siger hun.

Pusterummet

Når Vita Kristoffersen skal "puste ud", foregår det i sommerhuset ved Bork Havn, som hun og hendes mand købte for otte år siden - et hus, der er omgivet af høje træer, der giver læ

- Der holder hjernen fri, og vi samler kræfter og kommer tilbage med overskud, siger hun.

FAKTA

VI TA S BLÅ BOG

Vita Kristoffersen, født og opvokset i Fåborg ved Agerbæk; forældrene havde Højbo Blomster i Fåborg. Uddannet butiksassistent i Agerbæk Brugs og har arbejdet på Grindsted Sygehus

- Men vi kan godt trække folk hertil udefra, blandt andet fordi vi har så mange krukker og stort udvalg i grønne planter, siger hun.

Køber i Holland

Vita Kristoffersen tager til Holland tre gange om året for at købe potteplanter - og snitblomsterne kommer også direkte fra Holland.

- For det er der, det sker Hvis vi skulle købe hos en grossist, kunne vi ikke konkurrere med supermarkederne - det handler om at have god kvalitet, de rigtige priser og det rigtige udvalg, siger hun og tilføjer, at hendes mand køber ind på Gaza i Kolding.

Vita Kristoffersen fryder sig over, at kaktusser, sukkulenter og mormorblomster,

det vil sige planter med blade, er blevet populære igen blandt unge

- De er sunde for os og for indeklimaet, og så giver de hygge, siger hun.

Sker noget nyt

Jørgen Kristoffersen er uddannet murer, og det er kommet hende og butikken til gode, når der lige skulle rykkes på en væg eller mures en af butikkens hyggelige buer.

Vita Kristoffersen og hendes to ansatte kan nemlig godt lide, at der sker noget nyt i butikken, og de er gode til at supplere hinanden.

sket noget nyt igen, fortæller hun, smiler og tilføjer:

I januar tager de tre-fire uger til udlandet - New Zealand, Afrika, Filippinerne, Costa Rica og mange andre steder - sammen med et hold venner fra Vejle

- Vi hører tit fra kunderne, at de nyder at kommer herind, fordi vi har en god stemning.

sket noget nyt igen, fortæller hun, smiler og tilføjer:

- Vi hører tit fra kunderne, at de nyder at kommer herind, fordi vi har en god stemning.

Drøm at sælge bygningen

Selv om Vita Kristoffersen runder de 60 år den 22. juli har hun ikke gjort sig tanker om at stoppe.

- Jeg har helt vildt lysten til at drive det, for det er det, jeg brænder for, siger hun og tilføjer, at bygningen er stor (550 kvadratmeter, red.)

- Så kunderne tænker, når de kommer ind; nå, nu er der

Vita Kristoffersen og hendes to ansatte kan nemlig godt lide, at der sker noget nyt i butikken, og de er gode til at supplere hinanden.

- Så kunderne tænker, når de kommer ind; nå, nu er der

Derfor er hendes drøm, at de kunne sælge bygningen og leje bygningen.

- Så kunne vi koncentrere

Derfor er hendes drøm, at de kunne sælge bygningen og leje bygningen.

- Så kunne vi koncentrere

I januar tager de tre-fire uger til udlandet - New Zealand, Afrika, Filippinerne, Costa Rica og mange andre steder - sammen med et hold venner fra Vejle

- Til januar skal vi af sted for tiende gang, siger hun.

Bryllup

Først skal hun holde sin 60års fødselsdag søndag den 22. juli. Det foregår med uformel samvær i blomsterforretningen - med forudgående tilmelding.

Og i august skal datteren Mille giftes - og hun er for længst bestilt til at lave brudebuket og blomsterudsmykning.

- Det er et år siden, vi startede med at finde materialer til brylluppet, siger Vita Kristoffersen og smiler.

Vita Kristoffersen, født og opvokset i Fåborg ved Agerbæk; forældrene havde Højbo Blomster i Fåborg. Uddannet butiksassistent i Agerbæk Brugs og har arbejdet på Grindsted Sygehus Gift med Jørgen; de flyttede til Hvide Sande i 1981. Købte varelageret fra eksisterende blomsterbutik, da indehaveren gik på pension og startede Vita's Blomster i Nørregade 31 i 1984.

Gift med Jørgen; de flyttede til Hvide Sande i 1981. Købte varelageret fra eksisterende blomsterbutik da indehaveren gik på pension og startede Vita's Blomster i Nørregade 31 i 1984.

Tog de nødvendig kurser på Beder Gartnerskole, så hun fik uddannelsen og kunne have elever. Har blandt andet uddannet sin egen søster. 1986 flyttede Vita's Blomster til Parallelvej 63, hvor parret købte bygning med butik og privatbolig. Hun har to ansatte og en skolepige.

Tog de nødvendig kurser på Beder Gartnerskole, så hun fik uddannelsen og kunne have elever. Har blandt andet uddannet sin egen søster.

1986 flyttede Vita's Blomster til Parallelvej 63, hvor parret købte bygning med butik og privatbolig. Hun har to ansatte og en skolepige.

Parret har børnene Trine, 38 år og bosiddende i Ringkøbing, Randi på 35 år bor i Holstebro, og den 25-årige Mille bor i Herning samt seks børnebørn.

hvor der er selvbetjening i weekenden og om aftenen, når butikken er lukket. Foto: Karin Kjærsgaard

Vita Kristoffersen omgivet af grønne planter; hun glæder sig over, at de igen har vundet indpas i hjemmet. Foto: Karin Kjærsgaard

Vita Kristoffersen, indehaver af Vita’s Blomster, står under halvtaget, hvor der er selvbetjening i weekenden og om aftenen, når butikken er lukket. Foto: Karin Kjærsgaard

Mange gode minder

Hvis jeg skal fremhæve nogle få gode højdepunkter (ud af mange), så var det fantastisk at være tovholder og fremstille blomsterpynt til byens 75-års jubilæum og ikke mindst blomsterne til Dronningens og Prinsgemalens besøg herude.

I 2006 havde vi fornøjelsen af at pynte op på Ankerfjord i forbindelse med indvielsen, hvor kronprinsesse Mary deltog, og hvor vi fik æren af at deltage.

Vores 25-års jubilæum var også en dejlig dag, hvor rigtig mange mennesker kom og lykønskede os.

Andre rigtig gode minder er de mange arrangementer, vi har haft med de andre specialbutikker. Gennem 11 år stod vi med vores små boder i hinandens butikker. Til jul ryddede vi en afdeling i butikken, og her tog Slagter Aggerholm, Ejvinds og Hvide Sande Røgeri plads – de sidste år i et telt på

Vita har siddet mindre ned end de fleste i sine 38 år med Vita's Blomster.

Blomsterne har givet Vita og Jørgen mange helt særlige oplevelser.

Byens trofaste kunder nød godt af det altid flotte udvalg af blomster til både huset og haven.

parkeringspladsen. Det var en kæmpe succes med flere hundrede besøgende hver år.

I medgang og modgang

Selvfølgelig har vi også mødt modgang i løbet af de 38 år.

Finanskrisen, hvor vi pludselig måtte stoppe op og køre baglæns. Få rettet til med personale og tilpasse indkøb og omkostninger.

Så var der jo corona-tiden – en virkelig mærkelig tid, hvor vi først tænkte ny finanskrise, men hvor det blev lige modsat, da vi blomsterbutikker var undtaget tvungen nedlukning. Det resulterede i, at vi blev fuldstændig væltet omkuld, da alle ville sende blomster til deres kære.

Da både Jørgen og mit helbred ikke var på toppen, tænker jeg tilbage på corona-

tiden som den hårdeste tid i de 38 år, så en nat, hvor jeg arbejdede, tog jeg beslutningen om, at nu måtte tiden komme, hvor vi skulle nyde vores tredje alder.

Vi blev enige om, at den 15. juli 2022 skulle være sidste åbningsdag, og det uanset om vi fik solgt forretningen eller ej.

Det lykkedes desværre ikke at sælge forretningen til blomsterforretning, men den 20. april 2022 fik vi Aldis underskrift på, at de havde købt Parallelvej 63.

Vi har SÅ meget at være taknemlige for.

Vil hermed sige en kæmpe tak til byens befolkning for opbakning og trofasthed i 38 år.

Jørgen og Vita

Vita og Jørgens tre døtre sendte deres forældre en rørende hilsen på Facebook, da forretningen blev lukket for sidste gang i 2022.

Ringkjøbing Landbobank

ønsker alle en glædelig

jul og godt nytår

Mangler du en ordentlig og kompetent bank?

For os handler det om at sikre dig en kompetent og individuelt tilpasset rådgivning. Kunne du tænke dig et handlekraftigt alternativ til din nuværende bank, så kontakt os.

Vi er ikke som banker er flest. Her er det dig, der er vigtigst.

Ringkøbing

Tlf. 9732 1166 · landbobanken.dk

Holmsland Hotspot

Af Kenneth Konrad Knudsen, Projektleder for Holmsland Hotspot

Et monument til 10 millioner kroner er på vej til Kloster. Mere præcist på marken ved Søndervig Landevej, hvor det første spadestik for nyligt blev taget til den nye Brugs.

Projektet er et eksempel på, at frivillige sagtens kan håndtere store anlægsprojekter.

Monumentet bliver en såkaldt amfitrappe. En amfitrappe er en trappe, der ikke fører

nogen steder hen, men er beregnet til at sidde eller gå på. Trappen når op i en højde af cirka seks meter, hvorfra man kan se ud over Ringkøbing Fjord og Holmsland. Der kommer endda en rampe, så gangbesværede og kørestolsbrugere også kan nyde udsigten.

Projektet er en del af kampagnen »Stedet Tæller X«, som er søsat af Realdania og Ny

En tidlig skitse, der illustrerer, hvordan trappen fra Søndervig Landevej vil fremstå med glaserede tegl i blå nuancer. Trappen bliver ca. 6,5 meter på det højeste sted.

En tidlig skitse set fra Klostervej. I den fjerneste ende vil der være indbyggede toiletter.

Carlsbergfondet. Kampagnen omfatter ni steder i Danmark med særlige egenskaber, som kan få ekstra x-faktor med kunst og arkitektur. Marken syd for Kloster blev i 2023 udpeget som ét af stederne under projektnavnet »Holmsland Hotspot«, efter en lokal initiativgruppe havde søgt om optagelse.

Det særlige ved marken i Kloster er, at den ligger ved den nye Brugs, hvor vi lokalt ønsker os en erstatning for Æ Pold; den lille plads ved kirken og Brugsen i Kloster,

hvor vi mødes, hilser på hinanden og ofte får en snak om løst og fast. Pladsen er en vigtig ingrediens i det sammenhold, der er i Kloster. Når Brugsen om lidt flytter, er der kun en parkeringsplads tilbage, og Æ Pold er ikke længere den livsnerve for byen, som den har været i over 100 år.

Stedet ligger også tæt på Kloster Surfspot, som i 2019 blev kåret til et af Nordeuropas bedste spots for kitesurfere. Det har givet mange flere besøgende de senere år, og det

kan sagtens mærkes på det lille sted, hvor der ikke kan udvides med flere faciliteter, fordi det ligger i kystnærhedszone.

Derfor er et af formålene med Holmsland Hotspot også at kunne tilbyde kitesurferne flere faciliteter, såsom flere toiletter, brusebad og mulighed for at tørre våddragten.

Et monument i international skala

I projektgruppen bruger vi betegnelser som »monument« og »amfitrappe« om den markante bygning, og på et tidspunkt skal vi have fundet et godt navn til den. Den er udtænkt og designet af billedkunstner Mette Winckelmann i samarbejde med landskabsarkitekt Sophie Sahlqvist og arkitekt Martin Winther. Deres projekt blev præsenteret i maj 2024 og blandt andet vist ved en lokal fejring i Holmsland Idræts- og Kulturcenter den 8. maj.

Fra Søndervig Landevej vil man opleve en trappe i blå nuancer, der bliver en hilsen til himlen og Ringkøbing Fjord. På modsatte side, ind mod Brugsen, bliver det en væg i røde mursten med indbyggede rum – for eksempel de nævnte bad og toiletter. Murstenene bliver forhåbentlig genbrugte sten fra den gamle Brugs, så vi udover at bygge bæredygtigt også kan bevare noget af Klosters historie.

Det er selvfølgelig relevant at spørge, om det ikke er lidt dumt at opføre en helt ny dagligvareforretning og så sætte en mur lige foran, så ingen kan se den fra landevejen.

Men der er skam tænkt over tingene. Brugsens tag kommer til at hæve sig mod vest, mens monumentet starter i jordhøjde og rejser sig ca. 6 meter over jorden mod øst. På den måde vil potentielle kunder stadig kunne se Brugsen fra landevejen. Både Brugsens formand, Kaj D. Pedersen, og uddeler Jimmi Fyrsterling har været med til planlægningen.

Desuden er vi ved at bygge et monument »i international skala«, som det lyder fra Realdania og Ny Carlsbergfondet.

Det bliver noget, som folk kommer kørende for at opleve, og i sig selv vil øge antallet af kunder i Brugsen.

Det hele klares af frivillige

Som det eneste af de ni projekter i »Stedet Tæller X« er Holmsland Hotspot drevet af frivillige med Holmsland Sogneforening som den formelle projektejer. De andre projekter er ejet af en kommune eller af Naturstyrelsen. Det betyder, at vi bruger vores fritid på fundraising, projektplanlægning, budgettering, byggetilladelser, indhentning af tilbud og alle de mange andre ting, der følger med sådan et projekt.

resten skal vi selv finde via private fonde. Vi går for alvor i gang med fundraisingen i begyndelsen af 2025.

Vi oplever stor moralsk opbakning fra fondene, som har forståelse for, at vi er frivillige og næppe når at blive færdige inden deadline den 31. december 2026. Vi håber selv på at kunne indvie monumentet i løbet af 2027.

Indtil videre har vi kun været nogle få involverede i projektplanlægning, kontrakter og alt det andet bureaukrati, der skal være på plads først. Kredsen af frivillige udvides lidt, når vi begynder at fundraise, og når det engang bliver mere konkret, skal vi have nedsat nogle arbejdsgrupper. For eksempel skal der renses mursten fra den gamle Brugs, og der håber vi, at mange vil give en hånd med.

Budgettet er på næsten 10 millioner kroner. Realdania og Ny Carlsbergfondet støtter projektet med halvdelen, og

Følg med i den løbende udvikling på hjemmesiden holmsland.dk/hotspot.

hvidesande.by udruller ny strategiplan: Afgørende at vi er på forkant

Af Christian Estrup

»Vil du med til at gøre Hvide Sande til den bedste handelsby på Vestkysten?« lød rubrikken på stillingsopslaget. En opfordring, jeg simpelthen ikke kunne sidde overhørig. Ordvalget var uvant ambitiøst, men udgangspunktet jo også godt: Det, der for mindre end 100 år siden bare var et lille kajanlæg, og en skurby op ad den nyåbnede afvandingssluse, er i dag en dynamisk kystby, der summer af liv og handel året rundt.

Hvorfor ansætte en handelskoordinator?

»Hvad laver en handelskoordinator egentlig?« er nok det spørgsmål, jeg oftest er blevet stillet, siden min ansættelse 1. juni 2024. Frem for at opremse daglige gøremål og arbejdsopgaver, vil jeg imidlertid hellere starte med det altafgørende hvorfor. For grunden til, at Hvide Sande nu har fået en handelskoordinator, siger en del om, hvor vi er som handelsby i dag; ikke mindst hvor vi er på vej hen.

Sommerens populære turistfiskeauktioner er – næsten – som auktionerne var i gamle dage.

Modsat mange andre handelsbyer rundt i landet, hvor tomme butiksruder i centrum er mere reglen end undtagelsen, er Hvide Sande stadig privilegeret med et rigt og varieret udbud af (primært) selvstændige, ejerdrevne butikker og spisesteder.

Vi vækster, både i antallet af besøgende og på den omsætning de kaster af sig. En vækst, der primært skyldes de seneste ti års målrettede arbejde med udvikling af feriehusturismen. Samtidig deler mange af os nok også en fornemmelse af, at der er mere at gå efter: At titlen som den bedste handelsby på Vestkysten med en målrettet, strategisk indsats faktisk er indenfor rækkevidde.

Skal det lykkes, skal vi imidlertid oppe vores game i flere henseender, og vi skal lykkes med at skabe en fælles rammefortælling, alle interessenter og aktører køber ind på og kan se sig selv i.

Hvide Sande skal ikke bare være på forkant geografisk, når det gælder om at skabe de fleste og bedste events, og når vi taler om at målrette varesortimentet i de enkelte butikker bedst muligt. Vi skal også være på forkant når det gælder om at give vores besøgende den bedste gæsteoplevelse, hvilket i bred forstand omfatter alt fra personlig service, renhold og organisering af byrummet, legepladser og toiletter, skiltning, åbningstider, parkering og overnatning, til mere flyvske størrelser som branding og storytelling.

Der er med andre ord nok at tage fat på, og det er med dét udgangspunkt, Foreningen Havnen er blevet til hvidesande.by, og nu har ansat en handelskoordinator.

Hvordan arbejder en handelskoordinator?

Som handelskoordinator er måden, jeg arbejder, at opstøve, kuratere og videreformidle relevant information; at være opsøgende, lytte, og forsøge at stille relativt begavede spørgsmål; alt sammen med henblik på at prioritere de behov der er, under behørig

hensyntagen til den langsigtede strategi, og ikke mindst de tilgængelige ressourcer.

Det er afgørende vigtigt at få kommunikeret ud til medlemmer, interessenter, kunder og gæster i byen hvad der sker, hvor det sker, i hvilken retning vi går, og ikke mindst—igen—hvorfor.

En anden vigtig del af jobbet er at sælge idéen om Hvide Sande, både indadtil og udadtil.

Derudover er jeg bestyrelsens forlængede, praktiske arm »i marken«, ligesom det ligger i jobbeskrivelsen, at jeg som handelskoordinator skal fremme foreningens og medlemmernes kollektive interesser (altså udøve god, gammeldags lobbyisme).

Hvad laver jeg så, helt konkret?

Helt down-to-earth har jeg fået et skrivebord i kontorfællesskabet på CoastWork, hvor jeg nyder godt af den daglige sparring og idéudveksling med forskellige andre freelancere og kreative.

Med udgangspunkt her er jeg en del rundt hos vores små 100 medlemsvirksomheder, hvor jeg lytter, noterer og forsøger at komme med indspark. (Af samme grund lægger jeg hovedparten af mine arbejdstimer for hvidesande.by i formiddagstimerne, hvor butiksejere og -ansatte typisk har bedre tid til at blive forstyrret).

FAKTA

hvidesande.by er en forening af små 100 lokale erhvervsdrivende, der arbejder for at styrke byens handel.

Foreningen spiller en central rolle i at skabe og støtte forskellige initiativer og events, og fungerer som bindeled til både Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tilbage ved skrivebordet er det min opgave at opdatere profiler og stamdata på hvidesande.by, og lave forskellige opslag og historier til vores sociale medier. Fra og med juli er vi begyndt at sende eksterne nyhedsmails på både dansk og tysk, og det er en vigtig prioritet at få maillisterne til at vokse, så vi kan brede fortællingerne og stemningerne fra Hvide Sande vidt ud.

hvidesande.by er også begyndt at sende regelmæssige interne nyhedsmails til vores egne medlemmer og interessenter, blandt andet med data fra vores 4 kundetællere i byen. Sideløbende arbejder jeg med andre typer af dataopsamling, eksempelvis evalueringer fra gæster i Hvide Sande, og besøgende til vores mange begivenheder og events.

Jeg har fornøjelsen af at arbejde en del sammen med vores kompetente destinationsmanager Lei Iben Raunow, der i regi af Holmsland Klit Turistforening (HKT) er tovholder på hovedparten af Hvide Sandes mange arrangementer og events. HKT er en vigtig og vægtig spiller og primus motor i turismeudviklingen, og en organisation, der langt hen ad vejen har sammenfaldende interesser med hvidesande.by. Det er således også i fællesskab, at Lei og jeg af vores respektive bestyrelser har fået grønt lys til at stable et nyt autocamper-forårstræf på benene, første weekend i maj.

Hvilken vej videre frem?

Autocampertræffet er ét konkret initiativ, der viser en retning for de kommende år.

Frem for at gøre det samme som alle andre skal vi i (endnu) højere grad opdyrke og raffinere vores naturlige styrkepositioner.

Vi skal ikke nødvendigvis pynte byen op med halmballer og græskar, fordi det er det, de gør i vores nabobyer. Vi skal ikke nødvendigvis lave open-by-night, hvis det g iver mere mening at være open-duringthe-weekend. Vi skal finde vores egen unikke formel, der understøtter de sted-

bundne kvaliteter, der skiller os ud, og som vores mange stamgæster kender og elsker os for.

Det er oplagt at binde flere fortællinger, mere markedsføring og flere initiativer op på vandsport, autocamperturisme, lystfiskeri, og udendørsliv og naturoplevelser generelt, fordi det er her, vi har vores stærkeste reason-to-go. (Tænk skøjtebane, drageflyvning, sandslotte, udendørs spa, saunagus, helårsbadning, fiske- og sejlture, surfkurser, udendørskøkkener, udendørs bevægelse og motion, og selvfølgelig ikke mindst selvforkælelse og indendørs hygge efter en lang, begivenhedsrig dag ude i blæsten).

Når det gælder handelslivet, er det super vigtigt, at vi fortsat understøtter en udvikling, hvor det er attraktivt at drive de selvstændige specialbutikker og spisesteder. Også fremadrettet skal vi kunne tilbyde en mangfoldighed, et vareudbud og en kvalitet, der overrasker vores gæster positivt.

Der er lavet en gennemarbejdet og faktisk ret visionær helhedsplan for Hvide Sande (omtalt andetsteds i YWL). Lad os bruge den som guideline, men lad heller ikke u dviklingen blive alt for strømlinet eller planlagt. Det er i mine øjne ekstremt vigtigt, at vi fortsat hylder den pionérånd, Hvide Sande er rundet af, og at vi støtter helhjertet op om også de mindre og mere skæve initiativer.

Det bliver ønsket fra min stol: At vi formår at holde både initiativrigdommen og fandenivoldskheden i hævd, og undlader at hvile på laurbærene, så folk også om 10 og 20 og 30 år kan notere sig, at Hvide Sande er på forkant.

Glædelig jul—og alt godt videre frem.

Handelskoordinatoren opfordrer til, at vi fortsat hylder den pionerånd, Hvide Sande er rundet af.

Hvide Sande Skole 75 års jubilæum

Af Tom Arnt Thorup

Tænk, at skolen har eksisteret siden 1949, den er en ældre dame eller herre eller hen på 75 år.

På mange måder er det et skelsættendes skoleår vi er i gang med. Det er forventeligt det sidste år, hvor vi er på to matrikler nemlig afdeling Fjord, Gytjevej 70 samt Skolevej 2.

Fra skoleåret 2025-26 eller nærmere betegnet den 01.08.2025 skulle vi gerne klippe den røde tråd og blive samlet et sted nemlig på adressen Skolevej 2 i Hvide Sande.

Det har været et langt sejt træk, der er gået forud, og vi er ikke i mål endnu. Det er først nu, at vi skal have tingene til at falde endeligt på plads, og at vi skal i gang med ombygningen. Det vender jeg tilbage til.

Refleksioner og Udfordringer i Forvandlingen af Hvide Sande Skole

Da jeg trådte ind som leder af Hvide Sande Skole i 2011, havde jeg ikke forudset, hvor mange udfordringer og forandringer, vi ville gennemgå sammen. Det har været en rejse fuld af både hårde valg og stunder med stolthed. Jeg har været vidne til både små og store øjeblikke, som hver især har været med til at forme den skole, vi har i dag.

En Tid med Udfordringer og Sammenhold

Et af de første store bump på vejen kom i 2013, da lærerne blev lockoutet som følge af skolereformens lov 409. Pludselig stod vi uden personale og skulle holde driften kørende uden den vigtigste ressource – vores lærere. I fællesskab med ledelsen og tillidsfolkene fandt vi en vej, der sikrede, at vores lærere stadig kunne arbejde under næsten samme vilkår som før.

Det gav både ridser i lakken og positive resultater – det viste vores vilje til at stå sammen og finde løsninger, der gav mening for alle.

En Ny Tidsalder: Frihed og Fleksibilitet

I 2020 blev lov 409 formelt afskaffet, og lærerne fik igen større indflydelse på deres arbejdstid og arbejdsplads. For os var det egentlig ikke en stor omvæltning, for vi havde længe arbejdet fleksibelt. Men vi fik en skoleplan, der gav lærerne klarhed over deres timer, og som vi stadig bruger i dag. Senest er det blevet et EU-krav, at ansatte skal stemple ind og ud. Vi har valgt en enkel løsning, hvor de, der ønsker det, kan bruge en app til at føre timeregnskab. Det sparer tid for både os og lærerne og giver en frihed, som vi alle værdsætter.

Efterdønningerne af Corona

Corona-årene var en prøvelse. Hjemmeundervisningen pressede både elever og personale, og efter nedlukningerne måtte vi alle lære at være sammen igen. Vi har prioriteret trivsel højt – både for børn og voksne – og arbejdet for at styrke fællesskabet på skolen. For mig har det været rørende at se, hvordan vi har støttet hinanden og fundet tilbage til en hverdag med nærvær og læring i fokus.

En Ny Fremtid for Skolen

Den største forandring, vi står over for, er sammenlægningen af vores to skoleafdelinger. Vi har arbejdet med planer og inddraget alt fra elevråd til forældre i processen. Efter mange møder og overvejelser har vi valgt en model som vil prioritere mere udeareal og færre

Der ligger også spændende planer for en make-over af skolegården.

omkostninger, og det er en løsning, vi i projektgruppen kan stå inde for. For mig er det vigtigt, at vi får skabt en samlet skole, der kan rumme både indskoling, SFO og faglokaler på Skolevej. Det vil være en kæmpe gevinst for både elever og ansatte, og det glæder mig at se, hvordan vi kan forme fremtidens skole sammen.

Fremtidens Udfordringer og Muligheder

For at fremtidssikre skolen har vi valgt at holde fast i en to-sporet model, uanset udsving i fødselstal. Nedenfor kan du se vores forventede elevtal frem mod 2029:

2018: 29 fødsler = 323 elever i 2024

2019: 20 fødsler = 313 elever i 2025

2020: 31 fødsler = 292 elever i 2026

2021: 22 fødsler = 291 elever i 2027

2022: 17 fødsler = 278 elever i 2028

2023: 18 fødsler = 267 elever i 2029

Ud fra disse tal vil der være brug for 19 klasselokaler, hvis vi regner med to lokaler per klassetrin op til 9. klasse.

Nogle vigtige pointer

Fra 2025 til 2029 vil skolen reelt blive ensporet (dvs. at der kun vil være en klasse pr. årgang) på grund af faldende elevtal, jf. de seneste fødselstal.

Da SFO først åbner, når skoledagen for de yngste elever slutter, er der masser af ledige lokaler og plads til aktiviteter.

Fra 2025 vil vi i praksis få et tomt klasselokale næsten hvert år (fx nuværende 3., 5., 7. og 9. klasse).

Klasselokalerne på Skolevej er 75 m² i forhold til de nuværende 50 m² på Fjord, hvilket giver os 50 % mere plads. Det betyder også, at vi

1999 – for 25 år siden

Notitser fra Dagbladet:

Jubilæums-aktiviteter

HVIDE SANDE: Tirsdag den 19. januar: I marts er der sat en hel uge af til at fejre Hvide Sande Skoles

50-års jubilæum. De 409 elever og lærerne skal overvære en stor festforestilling i Hvide Sande Hallen torsdag den 25. marts. De skal bl.a. se »På gloende pæle« et musikalsk eventyr bygget over H. C. Andersens »Elverhøj«. Lærerne Klaus Rosendahl og Kenny Kambskard er sammen med Karen Grønlund i gang med at samle genstande til en 50-års jubilæumsudstilling om skolens udvikling.

Tidligere viceskoleinspektør

Gunnar Pedersen og lærerne

Holger Villadsen og Hans Christian Christensen samler materiale til et jubilæumsskrift. Festlighederne forsætter fredag, når skolen afslører jubilæumsudgaven til sig selv: En stenskulptur af billedhuggeren

Erik Smed fra Ferring ved Bovbjerg. Den placeres i skolegården.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern »Gamle Dage« 20/1 2024

Her de nuværende store og lyse klasseværelser.

får bedre muligheder for at indrette rummene med gruppeborde, sofaer, og afskærmninger, der kan tilpasses de enkelte elevers behov.

Med disse justeringer er vi godt rustet til at skabe en skolestruktur, der både rummer elevernes trivsel og sikrer gode rammer for undervisningen.

En skole hvor alle lykkes

Jeg ser frem til, hvordan vores nye rammer og sammenlægningen kan løfte Hvide Sande Skole. Med et samlet team og bedre faciliteter bliver der mulighed for både at sikre høj faglighed og skabe et stærkt socialt fællesskab. Samtidig giver det mig ro i maven at vide, at vi – trods faldende elevtal – stadig kan skabe en moderne skole, hvor der er plads til alle og at alle lykkes, både elever og ansatte.

Velkommen til landsdelens største Byggecenter

Her finder du alt i værktøj, maling, fliser, boligindretning, isenkram, haveartikler, arbejdstøj, fritidstøj, jagttøj og meget mere

stadig

Vores kunder er meget tilfredse

Besøg også 10-4.dk

Danmarks førende online byggemarked og tømmerhandel

Her finder du alt til huset og haven for både professionelle og gør-det-selv-folket

Dyrlæge Center Vest

Fremtidens Hvide Sande

Af Hanne Kvist og Holger Lyst

Klittens Borgerforening deltager aktivt i ideoplæg til udarbejdelse af helhedsplan for Hvide Sande. Formålet er at engagere og involvere både lokalsamfund og erhvervsliv, så synergier og lokale partnerskaber fremmes. Kendetegnende for Hvide Sande er bl.a. sammenhold og evnen til at få ting til at ske i god ro og orden.

Udvikling er en svær størrelse, der er mange meninger. Blot håber vi, at planen bliver til glæde og gavn for både byen og lokalbefolkningen. Man kan ikke stoppe udviklingen og blot lade stå til. Det er værste scenarie. Vi vil alle gerne udvikling, men på forskellig vis, vi håber helhedsplanen vil være til gavn for os alle på en eller anden måde.

Sammen med en ambassadørgruppe, bestående af repræsentanter fra Hvide Sande By, Havnen, Holmsland Klit Turistforening, Destination Vesterhavet, foreningslivet, lokale politikere og erhvervsdrivende,

Fokuspunkt: Boligområde – Fjordskolen på nordsiden.

har projektledere fra Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejdet et ideoplæg til den kommende helhedsplan for Hvide Sande.

Helhedsplanen er en fortsættelse og kombination af Den Strategiske Fysiske Udviklingsplan fra 2020, plus Havnens Arealdisponeringsplan fra 2023. Når der bliver udarbejdet en helhedsplan for et område, er det ikke en selvfølge, at der følger penge med, men det skaber bedre betingelser i forhold til, at lokale iværksættere og håndværkere kan udvikle og sætte gang i ideerne og bl.a. søge fondsmidler.

Borgere, virksomheder og foreninger blev inviteret til en kick-off workshop i efteråret 2023, hvor alle havde mulighed for at komme med input til udviklingen af lokalområdet. Det resulterede i et stort fremmøde, hvor ca. 115 lokale borgere aktivt deltog og kom med mange gode input. Projektlederne blev blæst lidt bagover af det store fremmøde

Hans-Christian Blichfeldt. Fokuspunkt: Boligområde – Karen Brands vej.

Fun fact

Vilde tanker og planer i 1974 –for 50 år siden

Notitser fra Dagbladet:

Ud i orden efter 1985

HVIDE SANDE: Mandag den 21. januar: Ideen om evt. at bygge Hvide Sande ud i fjorden har flere gang være nævnt i kommunalbestyrelsen. Denne gang var det på dagsorden i forbindelse med drøftelserne om disponeringsplanen. Kommuneingeniør

Henning Fjord-Larsen har udarbejdet flere forslag til en vejforbindelse øst om byen, anlagt på en dæmning. Men i øvrigt skønner han, at det vil være muligt at udvikle Hvide Sande på klittangen frem til 1985.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern »Gamle Dage« 20/1 2024

I juni 2024 inviterede projektlederne fra kommunen til »drop-ind« møde på biblioteket, hvor borgere kunne komme og se råskitserne til helhedsplanen (bøvl med indgangsdørene!!!!!!!) Derfor kom der ikke så mange …

Med afsæt i de tidligere afholdte kickoffmøder, er der lavet 9 fokuspunkter, som er samlet i en idebank. De 9 temaer er boliger, bymidten, erhverv & detail, havneområde, infrastruktur, landskab, natur & fritid, turisme og vision. Løbende har lokale borgere kunnet indsende nye forslag og ideer til idebanken. Efterfølgende er de ideer, der er relevante, brugt i helhedsplanen – Kan ses på kommunens hjemmeside – rksk.dk. – helhedsplan for Hvide Sande.

Et af de vigtige udviklingspunkter og som mange viser interesse for, er Sluseøen med svingbroen. Det er en af ideerne fra Den Strategisk Fysiske Udviklingsplan, der arbejdes videre med. Den har høj prioritet for alle aktører også Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune.

22. oktober 2024, blev der inviteret til »Parat til Start« møde, hvor projektlederne orienterede om de sidste streger i helhedsplanen.

Fokuspunkt: Kultur og natur & fritid – Fiskeriets Hus, Troldbjerg og Mindestenen.

Ny kulturplads

Opgradering af forhold for gående og cyklister på slusebroen

Byens pladsNyt byrum på Sluseøen Ny Svingbro havneplads

Hus, var der mødt godt 100 interesserede borgere op. Man kunne her rotere rundt til 6 forskellige fokuspunkter og indsatsområder – Trafikforhold, bymidte, Troldbjerg, grønne områder og kultur, Fjordskolen, sluseøen og Karen Brands vej. Projektlederne håbede på, at nogen ville melde sig i arbejdsgrupper der, hvor det kunne give mening.

Man kan stadig nå at melde sig til at være med i en arbejdsgruppe ved at skrive til: shannie.pedersen@rksk.dk.

Fokuspunkt:

Bymidte

I dag - Bygaden ender dødt i en parkeringsplads ? Model 2

Ny vandaktiviteter f.eks. krabbebro eller vandlegeplads

BESKRIVELSE

Bymidten er ikke stor, men den kan for besøgende svær at orientere sig i.

Udviklingen af bymidten bør organiseres omkring klart hierarki af byrum, hvor bilen fylder mindre, bylivet kan blive mere alsidigt og attraktiv parallelt at sammenhængen til fjord, hav og andre destinationer forekommer overskuelig og logisk.

Heldigvis var der også her godt engagement og lyst til at trække i arbejdstøjet og være med til at føre nogle af ideerne ud i livet.

Formål: At udvikle bymidten med fokus på at skabe byrum, eksempelvis ved havnen. At forbedre koblingen mere sammenhængende byrumsforløb

Hovedelementer

•Bymidte ved havnen

• Sammenhængende byrumsforløb •Byrum ved kirken

• Kobling mellem fjorden, hav og bymidten

Dette kendetegner lokalbefolkningen i Hvide Sande, der er ikke langt fra tanke til handling.

Hen over efteråret og vinteren 2024 arrangeres workshops, hvor helhedsplanen udvikles af faglige nøglepersoner sammen med de lokale borgere, der har meldt sig til arbejdsgrupperne.

Klittens Borgerforening har fulgt processen med helhedsplanen hele vejen og er stolte over det engagement, lokalbefolkningen viser.

Vandaktiviteter

Vestled

Kirkeplads

Fra hav til fjord i Bymidten

Vi ønsker alle vore forbrugere og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår

Tlf.nr. 97 31 58 16

Thomas Krogsgaard

Sdr. Klitvej 62

6960 Hvide Sande

Mail: a3@a3aquaservice.dk

Web: a3aquaservice.dk

Cvr.nr. 3690 6774

A3aquaservice

Krise eller kaviar?

Af Thomas Sloth

I de tidlige måneder af 2024 begyndte skyerne at trække sig sammen over det danske fiskeri, og det var ikke kun de tunge skyer, som blæste ind fra vest over Nordsøen. I Storbritannien blev der lagt planer, der ville få vidtrækkende konsekvenser for fiskerne på den anden side af havet. Den britiske regering, bekymret for fuglelivet ved Doggerbanke, besluttede at forbyde fiskeri efter tobis i deres farvande. Denne beslutning, der blev truffet med ét pennestrøg i marts måned, rystede hele den danske fiskerisektor. For tobisfiskerne føltes det som et dolkestød, og stemningen var mildest talt trykket, da nyheden nåede de danske kyster.

Tobisen, den lille, men vitale fisk, har længe været en livline for mange danske fiskere. Med Brexit-aftalen i ryggen havde man troet, at adgangen til de britiske farvande var sikret. Men nu stod man pludselig over

Lastet lige til kanten.

for en virkelighed, hvor de århundrede gamle fisketraditioner kunne være truet. »Det her er ikke bare en udfordring, det er en katastrofe,« lød det fra fiskeriforeningerne, der så fiskernes indtægtsgrundlag forsvinde som sand mellem fingrene.

I Hvide Sande, en havn hvor vinden altid synes at puste lidt kraftigere, og humoren så tør som en velhængt dabs, kunne man fra havnens moler pludselig se flere og flere kuttere, der lagde til kaj, fyldt til randen med tobis. Det, der begyndte som en lille strøm, voksede hurtigt til en flod af fiskefartøjer, der alle havde Hvide Sande som destination.

Mens de større havne i Danmark så deres fangster falde, oplevede Hvide Sande noget ganske andet. Her blev der i 2024 landet ikke mindre end 25.189 tons tobis til en

værdi over 50 millioner kroner, og havnen blev dermed landets største modtager af den eftertragtede fisk. Det var en udvikling, som ingen havde forudset, men som hurtigt blev taget imod med åbne arme.

Historisk set har Hvide Sande altid været en vigtig aktør i tobisfiskeriet. I 2014 landede man imponerende 19.410 tons tobis til en værdi af næsten 29,3 millioner kroner. Året efter, i 2015, toppede fangsterne med hele 23.816 tons, hvilket indbragte fiskerne over 38,7 millioner kroner. Men det var ikke alle år, der var lige gunstige. I 2016 var fangsterne nede på blot 4.418 tons, en markant nedgang, som også afspejlede sig i en værdi på kun 9 millioner kroner.

Det er historien om en havn, der ikke vidste, om de var i krise, eller om de burde spise kaviar.

Fiskerne i Hvide Sande står over for en fremtid, der er præget af både optimisme og udfordringer, hvor de skal navigere mellem økonomiske realiteter og politiske beslutninger.

På den positive side er der håb om vækst. Et godt eksempel er situationen med havtaskebestanden i Nordsøen. Ifølge de seneste vurderinger fra ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) er havtaskebestanden i en positiv udvikling, hvilket har ført til en anbefaling om at øge kvoten for havtaske med hele 211%. Dette vil bringe kvoten op på 22.426 tons i 20255.

Derudover er der generelt positive udsigter for flere andre fiskebestande, som er inden for sikre biologiske grænser, hvilket giver fiskerne en følelse af stabilitet. Et godt eksempel er torskebestanden, som ifølge

Thomas Sloth.

de seneste vurderinger viser en bemærkelsesværdig vækst. For torsk i Nordsøen forventes kvoten i 2025 at blive hævet til 27.390 tons, hvilket repræsenterer en stigning på 10% i forhold til kvoten for 2024.

Dog er der også udfordringer. Brexit og de deraf følgende forhandlinger med Storbritannien og Norge om fiskekvoter skaber stadig usikkerhed om adgangen til vigtige fiskeområder. De stigende

En god dag på havet.

RI 428 tungt lastet – på vej i havn.

brændstofpriser og omkostninger til vedligeholdelse af fartøjer lægger yderligere økonomisk pres på fiskerne.

Fiskerne i Hvide Sande er dog vant til at kæmpe for deres erhverv. Med en kombination af innovation, som at udvikle nye, mere skånsomme fangstmetoder, og en stærk lokal sammenhængskraft, ser de fremtiden an med en blanding af håb og realisme.

Fisk er nemlig ikke kun en vigtig fødekilde, men også en af de mest CO2-venlige proteinkilder, vi har til rådighed. Ifølge "Den Store Klimadatabase" har fisk generelt et lavere klimaaftryk sammenlignet med mange andre animalske produkter.

En af de store fordele ved fisk er, at de fleste arter lever naturligt i havet og derfor ikke kræver landbrugsjord eller intensiv foderproduktion, hvilket reducerer deres samlede klimaaftryk. Samtidig udleder fisk mindre metangas, som kvæg f.eks. udleder i store mængder. Dette gør fisk

til et af de bedste valg for dem, der ønsker at reducere deres klimaaftryk uden at gå på kompromis med proteinindtaget.

Med den stigende fokus på bæredygtighed og klimavenlig kost, ser fiskerne i Hvide Sande fremtiden med optimisme. De ved, at fisk fortsat vil spille en central rolle i fremtidens kostvaner, netop fordi de kombinerer sundhedsmæssige fordele med en lav klimaeffekt. Dette betyder, at fiskeriet i Hvide Sande ikke kun er bæredygtigt, men også velpositioneret til at opfylde fremtidens behov for klimavenlige fødevarer.

Fiskerne ved, at det kræver både mod og tilpasningsevne at navigere gennem de kommende års udfordringer, men som altid vil de gøre deres bedste for at sikre, at Hvide Sande forbliver en stærk fiskerihavn – også i de kommende generationer.

Der losses tobis på Nordhavnen.

Glædelig Jul &

Godt Nytår

likeNORDISK

Stormgade 8 Hvide Sande 202209 20 F ølg os på Facebook & Instagram

Aktivcentret Hvide Sande

Af Tina Mirecki

Fire dage om ugen summer det af liv, kreativitet, motion, kortspil og fremfor alt hygge på Parallelvej 116 i Hvide Sande. Mandag til torsdag byder Aktivcentret nemlig indenfor til hverdagscafé, petanque, IT-hjælp, strikkecafé, billard, canasta, foredrag og meget meget mere.

Petanqueholdet spiller kun for sjov – næsten da

En smuk sensommereftermiddag mødes det faste petanque-hold til den ugentlige dyst på banen i Aktivcentrets gårdanlæg. De er syv mænd i alt, og selvom petanque egentlig er et spil for fire, så får de fordelt holdene »nogenlunde retfærdigt« hver gang, som de siger.

Der dystes i petanque hver onsdag.

Holdet tager opvarmning før spillet og nedkøling bagefter særdeles alvorligt, så de starter med en snak ved havebordet. Opvarmningen er især mental, så der er godmodige drillerier bordet rundt for at komme i den rigtige kampstemning. Petanque er et taktisk spil, og alle vil gerne gå sejrrigt ud af den ugentlige dyst.

Dagens første kamp starter med gode kast fra begge hold, men denne gang er det tydeligt, at den grønne kugle er nærmest den lille bold, der sigtes efter, så kuglerne samles ind til næste runde i god ro og orden.

Der efterlades dog ingen tvivl om, at der kan opstå langvarige diskussioner, og at det kan blive højdramatisk, når måle-

Intet er overladt til tilfældighederne, når stillingen skal gøres op.

pinden må findes frem, og pointene skal registreres på den vigtige hjemmelavede pointtæller. Ved særligt gode kast standses spillet, så stillingen kan tjekkes nøje, og der afsættes tid til at lægge en ny taktik.

Petanque-holdet er en udløber af et firemandshold, som startede for mere end 25 år siden på ’Æ Fen’. Alle deltagerne er glade for spillet og især for samværet – og for de fine forhold i Aktivcentret. På dage med regn eller for meget vind rykker de indendørs i stedets store sal, hvor der spilles med særlige indendørskugler.

Og holdet har en klar opfordring til alle ældre – ikke mindst til mændene: Kom afsted. Aktivcentret byder på så mange muligheder for aktiviteter og samvær, som alle kan have glæde af, og så er det bare godt at komme lidt ud.

En perlerække af aktiviteter og arrangementer

Indendørs er der også god stemning. Ved et stort bord er der gang i håndarbejdet. De fleste strikker, men der bliver også hæklet. Og der bliver snakket og grinet. Nogle kommer den ene gang om ugen, andre flere gange til forskellige aktiviteter. Det er samværet og fællesskabet, der trækker.

Petanque og håndarbejde er kun nogle af de mange tilbud i Aktivcentret. Gymnastik, bowles, kortspil og madlavning er også på aktivitetsprogrammet, ligesom der løbende arrangeres sangeftermiddage, spis-og-gå-hjem-aftener og foredrag ud over de årlige påske- og julefrokoster.

Aktivcentrets motionsrum råder over forskellige træningsfaciliteter som motionscykler, løbebånd og styrkeforbedrende redskaber. Motionsrummet kan benyttes

Strik, hækling og gode grin – og en tår kaffe.

alle formiddage af alle medlemmer, og tirsdag formiddag er der mulighed for vejledning og instruktion i maskiner og redskaber.

Alle lokaler er lyse og åbne, og rundt omkring ses spor af andre aldersgrupper end Aktivcentrets målgruppe, for lokaler og udeområder benyttes også af byens dagplejere og af ungdomsskolen.

Frivillighed og fælleskab

Aktivcenter Hvide Sande er en del af aktivitetsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Aktivcentret er for alle over 60 år, førtidspensionister og fleksjobbere. Et medlemskab giver ud over de mange tilbud i Hvide Sande også mulighed for at benytte tilbuddene i kommunens andre aktivitetscentre i Ringkøbing, Skjern, Tarm og Videbæk.

Leder af Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg i kommunen hedder Janne Nielsen, og hun står sammen med personalet for at sørge for gode tilbud i Aktivcentret. Men faktisk tages de fleste initiativer af brugerne selv. Og det er helt afgørende, siger Janne: – Vi skaber rammerne, men indholdet skabes og udvikles hovedsaligt af brugerne. Her kommer jo mange, som helt fysisk har lagt grundstenene til byen og dens udvikling, og her er de fortsat med til at bære hinanden og lokalsamfundet. Det er meget vigtigt.

Åbent Hus – hele året

En gang om året inviterer Aktivcentret indenfor Åbent Hus og viser et udvalg af centrets aktiviteter og muligheder frem. Og dem er der mange af. Ywl o æ Klet’s udsendte blev faktisk lettere forpustet af at se på hele udvalget til dette års arrangement. Men så kom kaffen og den gode kringle

frem, pladserne rundt om bordene blev fyldt op, og snakken gik overalt livligt og hyggeligt. Og så var der slet ingen grund til at føle sig forpustet eller forvirret længere – det er bare at læne sig ind i den gode stemning.

Janne Nielsen forsikrer, at man ikke behøver vente til næste års Åbent Husarrangement, hvis man vil se nærmere på Aktivcentret. Man er altid velkommen på Parallelvej 116 i åbningstiden, som er mandag til torsdag kl. 8.00-16.00.

Se mere om Aktivcentret Hvide Sande på https://aktivitetsomraadet.rksk.dk/ hvide-sande/om-centret

Og på Facebook på profilen ’Aktivcentret Hvide Sande’

Aktivcentret tilbyder en perlerække af aktiviteter – de fleste er drevet af brugerne selv.

Et slag kort og en god snak.

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår

Metheasvej 11 – 6960 Hvide Sande

Tlf. 2858 7505 – info@nordso sk.dk

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

Af Emma Kirkegaard Switzer og Andreas Maciej Pedersen

Antal familiemedlemmer: 2

Navne og aldre: Emma Kirkegaard Switzer, 24 år, og Andreas Maciej Pedersen, 27 år

Beskæftigelse og institution:

Emma er selvstændig grafisk designer og laver alt fra vægmalerier (bl.a. på Restaurant Storm og Cafe Marina), til postkort, øl-labels og logoer. Derudover arbejder hun hos OMHU, som hun selv omtaler som verdens bedste arbejdsplads.

Andreas er fotograf og teamleder i Esmarks foto- og videoafdeling, hvor han til dagligt producerer sommerhusbilleder og marketingmateriale i samarbejde med sine gode kollegaer. Derudover har han og kammeraten Steffen Lagoni startet et lille marke-

tingbureau, Storm Marketing, hvor de producerer billeder og videoer, bygger hjemmesider og hjælper med annoncering.

Hvor kommer I fra?

Andreas er opvokset i Slagelse, men flyttede som 18-årig alene til Klitmøller for at surfe.

Emma er født i Vancouver, Canada, men flyttede til Danmark som 1-årig og er opvokset i Stadil.

En fælles bekendt kunne se, at vi to ville være et godt match, og gav os hinandens numre. Et par sms’er frem og tilbage og så besluttede vi os for at mødes – det viste sig at være et ret godt match her 7 år senere.

Gennem gymnasiet pendlede vi mellem hhv. Stadil og Klitmøller hver weekend, og efter gymnasiet flyttede vi sammen i en lille lejlighed i Ringkøbing, efterfølgende en lejlighed i Hvide Sande, og nu i eget hus, også i Hvide Sande.

Hvad var det første indtryk, der faldt jer ind vedrørende Vestjylland og byen?

Andreas er kommet i Hvide Sande både med familie og venner og på surf camps siden han var barn, og han har altid været tiltrukket af havet og roen. Som 16-årig havde han sin første sæson hos West Wind syd og var surfinstruktør der fire somre i træk.

Emma er kommet i Hvide Sande og ved Vesterhavet hele sit liv og kan slet ikke forestille sig at bo uden naturen helt tæt på.

Lige fra da vi begyndte at komme i Hvide Sande, har vi følt os budt velkommen med åbne arme og som en del af et fællesskab.

Hvorfor flyttede I til Hvide Sande?

Da vi tog beslutningen om at flytte til Hvide Sande, boede vi i Ringkøbing, men siden Andreas arbejdede hos Esmark og Emma

på det tidspunkt arbejdede i Klittens Børnehus, lå vi begge og kørte frem og tilbage til Hvide Sande hver dag. Weekenderne gik også ofte med at køre til Hvide Sande for både i høj grad at surfe, men også for at gå lange ture på stranden, tage ud at spise og på cafeer, og besøge venner. Derfor gav det bare så god mening for os at flytte hertil.

Hvor bor I henne?

Den 1. oktober overtog vi nøglerne til vores lille hyggelige hus på Stormgade.

Hvad er det allerbedste ved Hvide Sande?

Beskriv gerne med 3 tillægsord

Det som trækker mest i os er helt klart naturen, roen og fællesskabet.

Vores skønne omgangskreds og den vilde, smukke natur er helt klart de primære grunde til, at vi bor lige præcis her.

Hvad er det værste/mest udfordrende ved Hvide Sande

Svært spørgsmål! Dette er ikke Hvide Sandes skyld, men til tider kan det være

En fælles bekendt førte Emma og Andreas sammen.

Emma er født i Canada, og parret drømmer om at bo der engang – men de vender tilbage til Hvide Sande.

både udfordrende og en smule hårdt at bo langt fra venner og familie, som bor i både Århus og København.

Vi er så heldige med, at alle de ting, som vi ser som »udfordringer« såsom stilhed, mørket, og lange vinterlukketider også er de ting, vi har lært at holde af.

I vandet med surfboards er et af Emma og Andreas' yndlingsspots i Hvide Sande.

Hvor kan vi ﬁnde jer i byen –har I et yndlingsspot eller sted?

Vi elsker at være rundt på »kaffetur« – eller i Andreas’ tilfælde »kakaotur«. Hos TwentyTwenty, OMHU, eller med en termoflaske på stranden og et surfbræt under armen, det er 3 gode bud på, hvor man kan finde os!

Derudover har den lille bænk (som nu næsten ses fra vores stue) på toppen af klitten ved Stormgade også altid været en sikker favorit! Dette er også stedet, hvor Andreas var så sød at gå ned på knæ og fri i efteråret i år.

Bor I i Hvide Sande om 10 år?

Pt. er det en drøm, der er gået i opfyldelse, at vi har fået vores helt eget lille hus i Hvide Sande.

Vi har altid snakket om, at vi godt kunne tænke os at prøve at bo i Vancouver, hvor Emmas familie er fra, og håber også på at gøre en dag!

Men langsigtet med familie osv. ser vi helt klart os selv i dejlige Hvide Sande.

& Carsten Davidsen

Esmark ”lokal-service”

Som lokal beboer på Holmsland Klit er du velkommen til at kigge forbi og låne en trailer, bruge vores værksted eller benytte vores vaskeri.

Har du brug for at låne noget?

Hvis du en dag mangler en trailer, tæpperenser, varmeblæser, affugter, dykpumpe eller et særligt værktøj, så kom forbi vores værksted. Vi har ofte lige det, du står og mangler!

Skal du vaske noget stort?

Har du behov for at vaske noget ekstra stort –som fx dyner eller puder – kan du også låne vores industrivaskemaskiner og -tørretumblere.

Så let er det:

Besøg et af Esmarks kontorer mandag til fredag i åbningstiden

Aftal med receptionen hvad du låner eller bruger. Husk sygesikringsbevis eller ID, der viser, at du bor lokalt. Returner eventuelt lånte ting igen.

Find os her:

Lodbergsvej 18, Søndervig

Kirkevej 6, Hvide Sande

Sønder Klitvej 195, Bjerregård

Glædelig jul og godt nytår

KOTT FRITID

ÅBEN DEN 31. DECEMBER

Tlf.40461680•center@holmsland.dk Bandsbyvej2,Kloster,6950Ringkøbing www.centerholmsland.dk BYENS

HELT FREM TIL KL. 18.00

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår!

Holmsland Idrætsog Kulturcenter ønsker alle en glædelig jul

Vi tilbyder flotte lokaler og rammer til din fest

• Fødselsdag • Bryllup • Konfirmation • Jubilæum • Sølv-ellerguldbryllup

Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Davine Louise Iversen

– en fremsynet kvinde fra Sydklitten

Af Thine Overgaard Thygesen og Maria Thygesen

Hvordan portrætterer man en kvinde, der sov stille ind i 1982 – seks år før man selv blev født? Det virker umiddelbart som en umulig opgave, men ikke med det fine menneske I skal møde her. Hendes stærke eftermæle har sørget for, at jeg sidder med en følelse af at skrive om et menneske, jeg selv har kendt. Hun var min oldemor, og jeg ville gerne have oplevet hendes omsorgsfulde væsen og varme gemyt. Den fornøjelse er der heldigvis andre i familien, der har haft. Med hjælp fra dem alle – farmor især – og adskillige historiske kilder har jeg forsøgt at skrive et værdigt portræt af en særlig kvinde, hvis visdomsord og fremsynede holdninger rækker langt ind i 2024 og stadig rører ved noget ganske grundlæggende i os.

Virksom og beskeden

Davine Louise Iversen (1911-1982) eller Louise Iversen fra Bjerregård, som hun blev kaldt i folkemunde, var en velkendt og anerkendt person – ikke alene på Holmsland Klit men også blandt de mange danske og tyske turister, hun lærte at kende i årenes løb. Adskillige mennesker på Klitten skulle angiveligt have sagt »Louise, hun går æ af vejen for noget«. Her ville Louise beskedent have udbrudt: »Åh, det er nu så møj sagt«. Sådan svarede hun i et interview i Danmarks Radio, da værten fortalte Louise, hvad folk på Klitten sagde om hende. Om de havde ret, må I selv bedømme. Men der var givetvis noget om snakken.

Levede af ﬁsk, får og turister

Louises virketrang var omfattende og ret atypisk for en kvinde i hendes samtid. Hun opførte og drev et røgeri og en fiskebutik, som både rummede den fysiske butik i Bjerregård og den mobile, hvor hun i vinterhalvåret solgte røgvarer fra en ombygget anhænger, hun havde spændt for sin Fiat 500. Det var i øvrigt hendes helt egen, snarrådige opfindelse. Louise var efter sit eget udsagn først og fremmest røgeriejer, præcis som det stod opført i telefonbogen i 1970. Det skulle man ikke ændre ved. Hendes bierhverv derimod – og dem havde hun et par stykker af – var hendes knap 300 får og de utallige turister fra nær og fjern, hun husede på sin campingplads. Spurgte man, hvad hun levede af, ville hun svare: »A lever af fisk, får og turister«.

Slid er en uundværlig fornøjelse

For lige at forstå, hvordan fisk, får og turister bliver Louises levevej, lader vi fortællingen

Louise i 1954.

Louise med kurs mod Tipperne i 1970, hvor hun var 59 år og enke. Avisudklip fra artikel bragt i Ringkøbing Amts Dagblad den 30. december 1970.

tage sit udspring i 1911, hvor Louise kom til verden på en slægtsgård ved Bjerregård. Hun var datter af Bodil Marie Sørensen og Søren

Andersen Sørensen. Allerede fra barnsben var hun omgivet af familiens fåreflok, og hun skulle hurtigt få et tidligt kendskab til både

Louise sammen med et par nevøer på fødegården i Bjerregård i 1937.

glæden og sliddet forbundet med fårehold. Ikke at sliddet nogensinde skræmte hende. I et interview med Danmarks Radio udtalte hun, at hun aldrig betragtede sliddet som tvang, men som en »uundværlig fornøjelse«. En holdning, der fulgte hende hele livet.

Jens og Louise ved hjemmet i Bjerregård med børnene

Lise, Maria og Henning i 1952.

Barn blandt Klittens første turister

En rejseerindring fra en københavnsk turist på Holmsland Klit bekræfter, at Louise allerede som niårig i 1920 legede med en jævnaldrende turist, Birgitte Dall. Familien Dall blev hentet i høstvognen af Hr. Fisker Sørensen og vel modtaget af Fru Sørensen, som havde tilberedt et kæmpe fad stegte ål til middag med rødgrød til dessert. De to piger tilbragte sommeren sammen, hvor der blev slappet af i hølæssene, spillet pind, leget tagfat og roet ture på Ringkøbing Fjord. Louise blev tidligt i livet vidne til en københavnerpiges glæde ved at holde ferie på Sydklitten. Mon ikke den glæde inspirerede Louise til senere at gøre turismen til en levevej.

Familien Iversen

I 1937 giftede Louise sig med Jens Iversen. Sammen bosatte de sig på ejendommen i Bjerregård, hvor deres fælles liv tog form. Selvom Louise lavede fremragende mad, undlod hun helst at servere opbagt sovs, fordi hun til Jens’ ærgrelse ikke mente, at al det fedt kunne være sundt for nogen. Parret supplerede i øvrigt hinanden godt i et kærligt hjem med en fyldt bogreol, avis, instrumenter, og der blev rutinemæssigt lyttet til Pressens

Radioavis. Sangbogen blev ofte hevet frem. Jens spillede mest lystige melodier i dur på savblad og harmonika, mens Louise spillede melankolske melodier i mol på orgel og banjo. I deres hjem var der ingen tvivl om, hvem der svingede taktstokken. Når det gik lystigt for sig blandt deres fire børn ved spisebordet, sagde Jens gerne: »Louise, så gør da nøj«. Sammen havde de en børneflok på seks børn. Deres to første drenge døde alt for tidligt –den ene af meningitis som etårig i 1938, den anden som fireårig i 1944 i en drukneulykke på fjorden. Parrets øvrige fire børn kom heldigvis til at skabe liv og løjer ved spisebordet: Maria (1942), Lise (1945), Henning (1947) og Ole (1954).

Et gæstfrit og rummeligt hjem

Hjemmet i Bjerregård bliver beskrevet som et rummeligt og omsorgsfuldt hjem, hvor der altid var plads til en ekstra gæst på den ene eller anden måde. Især i julen, hvor der ifølge børnene altid blev inviteret trængte eller ensomme mennesker med til bords. Gæstfriheden var tilnærmelsesvis ubetinget. Hendes ældste barnebarn husker tydeligt, hvordan både han og mormor flyttede ud af soveværelset for at skabe plads til en ekstra gæst i en sommerferie. Louise gik bestemt ikke i vejen for nogen.

Det første røgeri i ca. 1958.

Sejlede fårene til Tipperne

Familiens knap 300 får var ifølge Louise blot en bibeskæftigelse. Flokken tilbragte vinterhalvåret på halvøen Tipperne som de eneste husdyr på de flere hundrede tønder land. Louise enten roede eller kørte ofte over for at se, at alt var i orden. Når fjorden var bundfrossen, tog hun den hurtigste vej hen over fjorden i sin Fiat. I april, når drægtige får skulle have lam, hentede hele familien dem hjem, så de kunne assistere dem i fødslen. Turen på gåben ned over Nymindegab til Bjerregård varede to dage. Efter fødslerne blev fårene sejlet ud på polderne (små øgrupper i fjorden), hvor de græssede hele sommeren, indtil de blev sejlet retur til Tipperne i sensommeren. I begyndelsen foregik det i en dobbeltpram. Sidenhen foregik transporten fra en slags tømmerflåde med indhegning, som fik navnet Kon-Tiki efter den primitive flåde, den norske eventyrer og videnskabsmand Thor Heyerdahl krydsede Stillehavet i tilbage i 1947.

Vandrende idéudvikler

Jens havde giftet sig med en fremsynet og driftig kvinde med ikke så få ideer, viste det sig. Når Louise skulle have ro til tanker,

foregik det gerne på en lang gåtur i naturen med hænderne omsluttet i et løst greb på ryggen. Det var en indgroet vane hos hende at vandre, når der skulle ideudvikles, og når hun gik rundt på den måde, plejede Ole og parrets svigersønner at sige: »Åhh, det dér, det huer vi æ – så er der arbe’ te’ wos, når hun kommer hjem«.

Arbejde blev der nok af!

Louise fik en lys idé om at bruge cementtønder som røgeovn. Rollefordelingen var klar – Jens rensede fiskene, hvad Louise syntes var den værste del af arbejdet, mens hun tog sig af resten. I 1958 fik de opført en rigtig røgeribygning, og Louises Røgeri tog fart. Snart var de leveringsdygtige i både

i 70’erne.

varmrøgede ål, makrel og sild og koldrøgede laks, dabs, torsk – og til tider et godt lammelår. Sidenhen opførte de en butik, der var indrettet, så kunderne kunne kigge ud til røgeovnene, og hvor kunderne fik fisken udleveret, mens den endnu var lun fra røgningen. En kongelig taffeldækker bad engang om at få sendt for 20 kr. røget helt til København. Ikke at det nogensinde imponerede hende, men der blev kvitteret med tak fra kongehuset.

»Hans Majestæt Kongens bedste tak for de fremsendte røgede helt«. Amalienborg den 7. december 1970.

Louise med varmrøgede ål først

Henrik, Louises ældste barnebarn på besøg hos mormor. I baggrunden ses Campingpladsens første butik og portal i 1965. Bjerregaard Camping eksisterer endnu og drives af Birgitte (Louises barnebarn) og Henriette.

Ingen transistorradioer på Louises Camping

Når turisterne strømmede til Louises Røgeri, tænkte hun, at de lige så godt kunne blive i Bjerregård. I 1964 lykkedes det Louise og Jens at få tilladelse til at anlægge en campingplads. Det var ikke en ubesværet proces. De havde en del tovtrækkeri med myndighederne, som ikke forstod, hvorfor en campingplads skulle ligge på den forkerte side af Klitvejen i forhold til Vesterhavet. Men Louise var dengang overbevist om, at turisterne ville få lige så stor glæde af Ringkøbing Fjord som af Vesterhavet. For hende var det vigtigt, at turisterne både kunne se og høre den unikke natur. Hun langede hårdt ud efter de turister, der medbragte transistorradioer. Det blev et kæmpe nej tak fra Louise: »Transistorradioer, de skulle forbydes, for når turisterne går rundt med dem i hånden, så lærer de da aldrig at nyde stilheden i naturen ligesom os, og de kan jo slet ikke høre fuglene«. (Ringkøbing Amts Dagblad, 30. december 1970).

Vedvarende energi i Bjerregård

I kølvandet på oliekrisen forudså Louise, at det nok ville være en god ide at gøre brug af andre energikilder. Derfor fik hun i marts

1980 opsat en vindmølle på sin ejendom og fik den sluttet til elnettet. Vindmøllen var udviklet af smeden, Karl Erik Jørgensen fra Herborg Vindkraft (HVK), som solgte sin mest velfungerende prototype til Vestas i 1978.

Fjordens vogter

Louise havde adskillige fremsynede betragtninger. I 1970 delte hun sin stigende bekymring for okkerforureningen i Ringkøbing Fjord og så bekymret til, når bestandene af både ål, helt og fjordskrubber svandt markant år for år. Børnene kan huske, hvordan hun vågede over fjordens liv – både græsarterne og vandkvaliteten. Hun plejede at smage på vandet for at vurdere vandets saltindhold.

De sjældne fridage

Louise elskede at byde turisterne velkommen, men fandt også stor glæde ved, at de ikke var der hele året, for den arbejdsomme kvinde

Den famøse HVK-vindmølle fra Herborg Vindkraft opført i Bjerregård den 3. marts 1980.

havde også brug for at holde fri. For at slappe rigtigt af, måtte hun hjemmefra. Fridagene foregik naturligvis ikke på en solseng. Hendes børn har fortalt, at når mor ville holde ferie, skulle det foregå hjemmefra, aktivt og gerne i Norge. »Den eneste måde, man slapper helt af på, er ved at komme hjemmefra, men det daglige arbejde er da en velsignelse, og jeg er taknemmelig for hver dag, jeg kan være i aktivitet« (Danmarks Radio 1968). Når hun skulle holde lidt fri elskede hun at fiske eller at sanke. Hun havde aldrig for travlt til at tage børnene med på fjorden med flyndernet for at fange skrubber til aftensmaden eller til at samle tranebær i Bjålum. Hun gjorde en stor dyd ud af at lære børnene at begå sig i naturen og at leve af den.

Et rigt børne- og dyreliv

Det var en tid, hvor der ikke var langt fra jord til bord – eller fra fjord til bord. Der blev sanket og fisket i Louises nærvær, og hun var for en stor del selvforsynende. Louises husdyrbestand bestod i 1970 af: En kalv, to heste, to geder, en flok dværghøns og et svingende antal hunde af forskellige racer – altid med en flatcoated retriever iblandt. Hun elskede at

have dyr og masser af børn omkring sig. Hos Louise var der rummelighed, plads til at være, og legen var fri hele dagen. Et paradis for børn, ifølge de børnebørn, der nåede at kende hende. Det er ikke uden grund, at tre familiemedlemmer er opkaldt efter hende: Et barnebarn bærer navnet Louise og to tipoldebørn bærer mellemnavnet Davine. Det har givet mange fine anledninger til at holde hendes minde i live i samtaler med hendes efterkommere. Vi har ikke meget kendskab til navnets oprindelse, men vi har fået fortalt, at Louise var opkaldt efter en feriegæst på en nabogård ved navn Madam Davine Louise Lange.

Nynnede i både glæde og i sorg

Louises liv var hverken sorgløst eller en dans på roser. Tabet af to børn inden for seks år var helt ubærligt og ganske ubeskriveligt. Alligevel greb Louise dagene med et livsmod, der aldrig fornægtede sig. Heller ikke, da hun alt for tidligt mistede sin mand Jens en sen aften syd for Søndervig. Han steg ud af bilen for at hjælpe en ældre, syg mand, som dinglede rundt på landevejen. En modkørende bilist overså ham, mens han var i færd med

Louise i færd med at lære en turist at fiske med flyndernet på Ringkøbing Fjord i 1954.

Tranebærjagt i Bjålum i 19

Fra venstre: svigersønnen, Andreas, Louise, svigerdatteren Jytte og moster Stinne.

at hjælpe manden ind til siden. Jens døde på stedet – et syn Louise aldrig glemte og en hændelse, hun aldrig sidenhen bebrejdede nogen. Louises livsvidner har fortalt, at man altid mødte hende nynnende – uanset sindstilstand, og at man indimellem så hende fælde en tåre imens. Alligevel fandt hun altid styrke og mod til livet i sin stærke tro.

Taknemmelig og jordbunden

Hun havde en grundlæggende taknemmelig indstilling til livet, og taknemmelighed er et træk, der går igen i alle de kilder, vi

har haft til rådighed. I et interview med Danmarks Radio udtalte hun, at hun aldrig ville bytte hverken arbejde eller bopæl med nogen. For Louise var Sydklittens natur

»ikke helt almindelig« og hun kunne ikke drømme om at bo andetsteds. Davine Louise Iversen levede hele livet på Sydklitten.

»LivetpåKlittenernogetafeteventyr, mennokpåenlidtanderledesmådeend turisterneforestillersig,ogharviikke ligefremfuglesangen,såharvidamågeskrigene,havetog ordenatglædeosover hverdagherude« (Danmarks Radio i 1968).

Barnebarnet Henrik holder styr på dyrene.

Avisudklip fra Ringkøbing Amts Dagblad i 1969.

Nørregade 44 • 6960 Hvide Sande • Tlf. +45 2023 7022

Email: Info@fjordblinkhvidesande.dk www.fjordblinkhvidesande.dk

Rådgivende revisorer med dig i centrum Glædelig jul og

Din sikkerhed for professionelt håndværk og en service helt i top ! Alt indenfor isearbejde – badeværelser – murværk Telefon 2343 6141

Din lokale revisor i Hvide Sande og Ringkøbing

Tlf. 97 32 10 55

Skat har åbnet muligheden op igen

Kære sommerhusejer,

Invitéralle dine gæster

For kun kr. 1.200 får alle husets brugere fri adgang til og med 31/12 2025.

https://hvidesandehallen.dk/sommerhusaftale/ https://qrfy.com/p/C3JCUuM5Na

Vi klarer det hele for dig!

Info til bureauet og lejerne samt adgangs-chip og infoskilt til ophæng i dit sommerhus.

TILMELDING: Scan QR-koden med dit kamera for direkte adgang til TILMELDINGEN - eller ring til os på tlf. 97 31 15 05.

Kære beboer i Hvide Sande, Tilbuddet er også til dig!

Du har nemlig også mulighed for at købe familie-årskort til samme pris. (Gældende for voksne og hjemmeboende børn på adressen) Ring eller kig forbi os i Hallen

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

• Tlf. 97 31 15 05

Klassebilledet –hvor blev de af?

Af Lars Evers

At blive sat til at forholde sig til, samt skrive sin historie, er en lidt speciel ting at gøre. Det sætter tankerne i gang, gode som dårlige, at kigge tilbage og tænke lidt over sit liv. Men uanset hvad, finder jeg det vigtigt ikke kun at se fremad, men også forholde mig til det, der kom først. Med 41 år på bagen er det ikke alt, jeg kan huske eller finder nødvendigt at dele med andre. Men det er nu lidt sjovt at se tilbage på, hvor jeg kom fra, og måske finde trådene til, hvorfor jeg er endt, hvor jeg er i dag.

Årgang 1998/1999 – 9C Hvide Sande Skole.

I halvfjerdserne byggede mine forældre huset på Apollovej 10. Dette blev mit barndomshjem, som jeg delte med mine forældre Jørn og Birgit samt mine to storesøstre, Jette og Vibeke. Jeg var lidt af en efternøler med syv år op til min yngste storesøster. Og med en far, der fiskede, var jeg i min barndom ofte alene i selskab med mig selv og med min mor.

Første halvdel af min skoletid foregik på Fjordskolen med Ellen Lange som klasselærer. I 7. kl. skiftede jeg, som reglen var, til Hvide

Sande Skole, hvor jeg fik Hasse Hagenflindt som klasselærer. Min skoletid var generelt god og tryg, men jeg var, som jeg husker det, nok ikke den mest interesserede og opmærksomme elev. Jeg havde ofte tankerne andetsteds og kunne også finde på at gå mine egne veje, men var dog for det meste på god fod med både lærere og klassekammerater.

Allerede i en tidlig alder fangede musikken min interesse. Stærkt inspireret af min dengang noget mere hårfagre onkel Jørgen, der øvede med sit band på 1. salen i vores hus, samt mange timer i selskab med min fætter Allan, der introducerede mig for alt lige fra AC/DC til Nirvana, begyndte jeg selv at forsøge mig på diverse instrumenter.

Apollovej 110. 1986.

Det blev trommerne, der blev mit hovedinstrument, og i 6. og 7. klasse slog jeg mine folder på Holmslands Musikskole og var trommeslager i bandet "Rats."

Da mine søstre flyttede hjemmefra, overtog jeg førstesalen i vores hus, og dette blev et tilholdssted for både venner og bekendte og også her, jeg øvede på mit trommesæt.

Da jeg skulle i 9. klasse, kom jeg på Vostrup Efterskole. Her mødte jeg en fyr, der hed Simon, og som jeg den dag i dag fortsat spiller i band med. Jeg blev også venner med en dreng, der hed Shaka. Han blev

Mig på værelse 16, Vostrup Efterskole, Efteråret 1999.

senere landskendt som Shaka Loveless. På efterskolen begyndte jeg for alvor at skrive sange og indspille dem i efterskolens studie. Og i årene efter efterskolen var slut, blev bandet "Gypsies" dannet. Orkestret bestod, udover mig, af Shaka og to andre musikere. Vi eksisterede i denne konstellation i omkring to års tid, hvorefter jeg gik ud af orkestret for at gå andre musikalske veje.

Efter 9. og 10. kl. på efterskolen og med 20 centimeters ekstra højde i bagagen flyttede jeg hjemmefra. Mit valg faldt på det østjyske, og i årene herefter gik jeg, ud over et halvt

På vej mod Italien med Vostrup Efterskole. Foråret 2000. Fra venstre: Simon, Shaka og jeg.

år på Vestjysk Højskole, på Drum Academy i Århus. Jeg brugte størstedelen af min tid på at spille musik. Sideløbende erhvervede jeg mig som arbejdsmand i forskellige brancher. En periode retur til Hvide Sande, hvor jeg arbejdede på Fiskeauktionen, blev det også til.

Som dreng brugte jeg mange timer i klitterne på at lege krig og militær. Før jeg faldt over musikken, kredsede mine tanker primært om dette, hvilket af og til godt kunne bekymre min mor en smule, når en tegning blev lidt for farverig og blodig.

Denne interesse blev dog ikke det, der definerede mig som menneske. Og da jeg

Koncert med Holmsland Musik Skole.

blev indkaldt til session, valgte jeg at blive militærnægter. Tiden som dette foregik i afslappet tempo på Vestbirk Højskole, hvor jeg, udover at assistere pedellen, også oprettede et sammenspilshold for skolens elever.

I dag tænker jeg måske, at en tur i trøjen kunne have været et godt og lærerigt valg. Men mine holdninger og overbevisninger var andre på den tid, og man kan jo ikke træffe sine valg ud fra andet end det ståsted, man har.

Efter tiden som militærnægter flyttede jeg sammen med Simon, som jeg havde mødt på efterskolen, og her tog sangskrivningen fart. Jeg skiftede fra trommer til guitar, da det er et noget nemmere instrument at lave sange på. Og sammen med Simon og vores bofælle Casper dannede vi bandet "Third Alternative", der endte med at eksistere i 10 år.

Efter nogle år i Silkeborg rykkede vi teltpælene op. Vi lejede os ind i stuehuset på en gård i det nordlige Århus og omdannede stuen til øvelokale.

Det var et festligt miljø med mange farverige personligheder, og vi havde også et par fyre, som vi lejede værelser ud til. Men på et tidspunkt blev det dog lige en tand for spændende.

En varm sommerdag stod der pludselig to politibetjente inde i vores stue, mens vi stod og øvede i underbukser. De ville gerne snakke om den stjålne Porsche, der stod i vores lukkede garage. Det viste sig, at der var én af vores lejere, der havde en kriminel storebror. Denne storebror havde han uden vores vidende givet lov til at sætte nogle sager i garagen. Disse sager var tyvekoster, og garagen blev brugt som hælercentral.

Ugen før politiet bankede på vores dør, var vi afsted på festival. Mens vi ikke var hjemme, havde politiet ransaget huset, og i den forbindelse havde de efterladt en note til os. Men da oprydning ikke var det, der havde det største fokus, var der så rodet, at vi efter vores hjemkomst fra festivalen hverken havde opdaget noten eller lagt mærke til, at hele huset var blevet endevendt.

Heldigvis endte det bedre for os end for den kriminelle storebror, som vi jo

Familie selfie, Julen 2023.

Vores bryllupsbillede fra Århus rådhus, 23. August 2008.

noget beklemte kunne henvise til. Men siden da lånte vi ikke lokaler ud.

På den musikalske front spillede jeg i ungdomsårene derudaf. Og i nullernes århusianske musikmiljø fandt man mig ofte på scenen på spillestederne Gyngen og Musikcaféen. Jeg levede i nogles øjne nok lidt af et rakkerliv. Men i mit musikalske virke er disse år et både vigtigt og meget produktivt element.

I 2007 møder jeg Helle, der med sig har to drenge på fire og ni år. Helle og jeg falder pladask for hinanden, og et år efter er vi gift.

Der falder lidt mere ro over mig, og sideløbende med musikken og familielivet får jeg en læreplads i den virksomhed, jeg på daværende tidspunkt arbejdede i. Jeg påbegynder derfor industriteknikeruddannelsen, som jeg i 2012 får mit svendebrev på.

Året før er vores søn Tjalfe blevet født. Helle, der på daværende tidspunkt er jordemoder, vælger en hjemmefødsel, så det bliver mig, der griber min lille søn i det øjeblik, han kommer til verden. Da min datter Fenja blev født fire år senere, blev min familie fuldendt.

2011 var også året, hvor jeg gik med idéen om at lave et heavy rock-band baseret på et hedensk idégrundlag. Jeg er selv asatro og synes, at værdigrundlaget i denne mytologi er vigtigt at forholde sig til.

Da mit udgangspunkt altid er at lave musik, som jeg selv har lyst til at høre, besluttede jeg mig for at sætte projektet i gang. Jeg fik fat i sangeren fra mit gamle band "Third Alternative," og han foreslog, at det skulle være på dansk, da der på det tidspunkt ikke var andre bands på rock- og metalscenen, der gjorde dette. I 2012 var bandet Bersærk født.

Bersærk, der nu har eksisteret i 12 år, har tre fuldlængdealbums bag sig og blev det band, jeg brød igennem med.

Vi udgiver selv vores albums gennem mit pladeselskab Nordenvind Records, som jeg i samarbejde med min kone dannede, da det første album udkom i 2015. Helle er primus motor i det administrative omkring bandet, ligesom hun også er manager for os. At vi har kunnet arbejde sammen omkring musikken, har betydet meget for vores familie og vores ægteskabelige sammenhold. Musik er for mig nemlig ikke noget, der bare kan slukkes for, men en trang, der konstant ulmer inden i, og hvor jeg agerer redskabet for at vække det til live.

Det har taget tid at komme hertil, og udover opbakningen omkring min musikalske interesse i min barndom, betyder det i dag alt, at mine nære også kan være en del af det.

Jeg ernærer mig i det daglige fortsat som industritekniker og skal i det nye år til USA for at opstille et af de anlæg, vi har bygget. Drømmen om at "leve af musikken" er ikke noget, der fylder, og jeg har på sin vis også altid holdt af kontrasten. Dog kan det godt føles lidt specielt, at jeg om lørdagen på Copenhell-festivalen har stået foran 25.000 publikummer, og så om mandagen igen står i mit arbejdstøj i montagen. Men grundlæggende passer denne kontrast godt til min personlighed og det liv, jeg holder af at leve.

Om det er mit vestjyske sind, der spiller ind her, ved jeg ikke. Men der, hvor man kommer fra, er nok aldrig helt uden betydning for det liv, man lever.

Også selvom jeg i dag bor i min murermestervilla i en lille landsby syd for Odder, og den nærmeste kyst.

Bersærk koncert på Copenhell, 2018. – Foto: Nikolaj Bransholm.

Glædelig jul, og et rigtig godt nytår!

… ønskes I af Feriepartner Hvide Sande & Søndervig samt Holmsland Klit Turistforening.

Feriepartner Hvide Sande & Søndervig er et selvstændigt, lokalt sommerhusbureau, ejet 100% af Holmsland Klit Turistforening.

Det giver os mulighed for at geninvestere hele vores driftoverskud i initiativer og turismeudvikling på klitten; et positivt feedback-loop, hvor de mange aktiviteter tiltrækker flere feriegæster og skaber mere omsætning.

Vi har blandt andet støttet:

Kunst i Slusen, Sildefestival, Hvide Sande Sportsfisker Center, Skonnerten Maja, Kunstnerbolig ART 56, Kabelpark, Hvide Sande Masterclass, Foreningen Havnen live musik, Teatret OM, Søndervig

Vinterbadefestival, Late Summer Festival ..og meget meget mere.

www.hkt.dk · www.feriepartner.dk

Lutter kvinder i spidsen for Holmbohjemmet

Af Ole Tang. Pensioneret journalist, bosat i Skive, født og opvokset på Holmsland.

I de mange år, alderdomshjemmet i Kloster har været i drift, er det lutter kvinder, der har haft ledertjansen i huset.

I alt 10 forskellige har varetaget ledelsesfunktionen i perioden fra 1956 og til 2024, og det drejer sig om følgende navne:

1956-1957: Marie Keseler (gift Lodberg)

1957-1966: Marie »Mitte« Stengaard

1966-1967: Gerly Slot

1967-1990: Margit Foged

1990-1996: Karen Hvidberg

1996-2000: Anna Grethe Arbjerg

2000-2002: Birgit Hindbo

2002-2004: Mary-Ann Johansson

2004-2009: Lene Nørlund

2009-2024: Lissi Mikkelsen

Sådan skrev Vera og Poul i 2014

I forbindelse med udgivelsen af »Holmsland og Klittens historie«, bind III, i 2014 var der også et kapitel på to sider om Holmbohjemmet i Kloster. Det blev skrevet af den tidligere sygeplejerske og kommunalpolitiker Vera Kristensen samt tidligere socialchef Poul Carlson.

De to tegnede et meget positivt billede af huset og dets virke, og et afsnit lyder f.eks. således:

»Holmbohjemmet har alle dage været meget åbent for det omgivende samfund og har beredvilligt inviteret den daglige kultur og landsbysamfundet indenfor til store og små begivenheder. Dette har bidraget til, at Holmbohjemmet (navnet fra 1987) var et godt sted at være for både beboere og personale. Holmbohjemmet har ligeledes altid været velbesøgt af pårørende, som med en fantastisk opbakning var med til at skabe rammerne for det gode liv for både beboere og personale«.

Lokalhistorisk arkiv har modtaget alle Holmbohjemmets fotoalbums mv., og de frivillige står over for et betydeligt registreringsarbejde. Foto: Ole Tang

Efter 40 års virke på

Susanne nåede at få sin fortjenstmedalje

70 år gammel nåede alderdomshjemmet i Kloster, Holmbohjemmet, ikke at blive. Huset blev taget i brug 1. september 1957, efter at byggeriet var sat i gang i maj 1956, og 67 år senere nåede det hele så sin ende – i forlængelse af, at et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog lukningen i Kloster – og i Hemmet – på sit møde tirsdag den 21. november 2023.

Personalet fik det første varsel i september 2023 om, at man »kiggede på husenes

fremtid« efter forslag fra forvaltningen, og politikerne fulgte altså indstillingen.

Det ramte to trofaste medarbejdere på hjemmet i Kloster, som Ywl o æ Klet her i efteråret satte stævne til en snak om deres i alt 55 års virke i huset: nemlig 58-årige Susanne Pedersen fra Kloster, der havde sin første arbejdsdag på Holmbohjemmet i 1984, og 68-årige Jytte Jensen fra Stadil, der første gang gik ind ad husets døre i 2009 – begge med titel af sosu-hjælpere.

For Susanne Pedersen (til venstre) og Jytte Jensen har det været gode år som kolleger på Holmbohjemmet, og begge er påvirkede af, at den mangeårige arbejdsplads nu er fortid. Foto: Ole Tang.

Susanne Pedersen begyndte som ung sit arbejdsliv på alderdomshjemmet i Kloster og nåede præcis at være 40 år i huset, inden det blev lukket. Det har udløst den kongelige fortjenstmedalje, som hun her – glad, trods alt – viser frem. Foto: Ole Tang.

For sine mange års virke er Susanne Pedersen, der er født og opvokset i Sønderby, blevet hædret med Kongens/Dronningens fortjenstmedalje i sølv. Dette har ikke forandret hendes hverdag, men hun erkender dog en vis stolthed over at have modtaget den.

»Det er jo kun et bevis på, at du har passet dit arbejde. At jeg så har gjort det på den samme arbejdsplads – ja, det har så udløst belønningen«, konstaterer hun.

Hun har i skrivende stund endnu ikke fået lavet en aftale med Kong Frederik om at takke for anerkendelsen.

Selvom vi har brugt mange afløsere og vikarer, så har der også været en stabil stamme af kolleger, og en kvinde som Anne Mette Førrisdahl har også haft en stor del af sit arbejdsliv her i huset, siger Susanne Pedersen.

Vemodigt

De to kvinder kalder det vemodigt, at det i løbet af 2024 fik ende med at tage på arbejde i Kloster. Susanne Pedersen er fortsat ansat i plejeafdelingen i kommunen, nu blot med arbejdssted i Ringkøbing, mens Jytte Jensen benyttede lejligheden til at gå på pension efter at have rundet sit arbejdsliv af med to ugentlige arbejdsdage i Kloster.

»Det har været en god arbejdsplads – det er der ingen tvivl om. Du vil vel altid kunne finde et hår i suppen, men i 95% af tilfældene har jeg været glad for at gå på arbejde i huset, og jeg mener også, at vi rent fagligt har kunnet stå på mål for den indsats, der er gjort for de ældre. Vi kan her bagefter godt se os selv i spejlet«, siger Susanne Pedersen.

Begge kvinder kalder det sørgeligt, at det statelige hus i Kloster nu skal stå mere eller mindre tomt.

Nogle af de mange kvadratmeter vil fortsat blive brugt af byens børnehave, som stort set er nærmeste nabo, og ligeledes har også det lokalhistoriske arkiv til huse på adressen.

Foreløbigt et år frem i tiden.

Større enheder

Problemet for hjemmet i Kloster var, at det i sidste ende blev for lille i forhold til det, forvaltningen og politikerne ønsker. Der var 22 beboere, da der var flest, og politisk ønsker man vel mindst det dobbelte, siger Jytte Jensen.

»Desuden må vi erkende, at vi har været personale-mæssigt udfordret, og at der er blevet brugt mange vikarer«, erkender Susanne Pedersen.

De to kvinder husker således, at de over årene har haft kolleger med meget forskellige baggrunde og nationaliteter – herunder svenske, norske, syriske, sudanesiske, thailandske, mexicanske og polske kolleger – for at dække behovet for arbejdskraft.

Trods bemandingsmæssige problemer er Susanne og Jytte enige om, at selve lukningen er blevet klaret med værdighed under leder Lissi Mikkelsens ansvar.

I alt 14 beboere har skullet finde nye boliger, og vi har besøgt de nye bosteder med hver enkelt, så de har kunnet se, hvad fremtiden byder, siger Jytte Jensen, der har været med til at løse denne opgave.

Selvfølgelig er ældre beboere ikke glade for disse rokader, men vi må også sige, at flere af dem, som det drejer sig om, ikke nødvendigvis har nogen lang tilknytning til netop Kloster, siger Susanne Pedersen.

Rutineret lukker

Tilfældet har villet, at det blev leder Lissi Mikkelsen, der skulle lukke Holmbohjemmet – efter at hun tidligere har stået for samme opgave i Nr. Nissum og Stadil, og hun har hentet yderligere erfaring i ældreplejen i Kloster og Hemmet.

Og Lissi skal ikke bebrejdes noget i denne anledning. Hun har fået og påtaget sig

Et skønt fotografi, der gennem mange år har hængt på alderdomshjemmet. Det viser, da man i 1957 flyttede fra Asylet i Klosters nordlige ende til det nybyggede alderdomshjem på Klostervej 37. Billedet blev oprindeligt bragt i dagbladet »Vestkysten« og viser, fra venstre, Jens Strandsbjerg, »Gammel-Peder« fra Houvig, Jens Peter Trasbjerg Christensen, Laurits »Lille-Lause« Christensen og fragtmand Alfred Pedersen, morfar til bl.a. smed Niels Nielsen. Bagest på flyttelæsset til højre anes Peder Lodberg. Lidt pudsigt kom netop Niels Nielsen senere til at eje bygningerne, der udgjorde Asylet, og herfra drev han smedevirksomhed, indtil han overtog fødegården i Gammelsogn. Billedet har også været bragt i et af bindene i »Holmsland og Klittens historie«. Nu er det på lokalhistorisk arkiv.

en opgave, der ikke er specielt rar, og hun har gjort det med ordentlighed og værdighed, er de to medarbejdere enige om.

Selvom lukningen har fyldt meget det sidste års tid, så er Jytte og Susanne også enige om, at de gode stunder og minder klart er i overtal.

»Det har været storslået – vi har haft en trofast frivilliggruppe tilknyttet huset, og den har været fantastisk. Tænk alle de muligheder og aktiviteter, de har bidraget til at realisere«.

»Vi har haft udflugter, vi har haft et fantastisk samarbejde med børnehaven

En artikel fra »Dagbladet Vestkysten« fra 1957, der fortæller om åbningen af det nybyggede alderdomshjem i Kloster. Foto: Ole Tang.

– der sker bare noget, når de mindste og de ældste kommer sammen. Og så har vi haft vores eget køkken i huset, som har spredt den skønneste madduft i lokalerne«, siger Susanne Pedersen.

Holmbohjemmet har ideelt set beskæftiget 25-30 medarbejdere, og Jytte og Susanne er sikre på, at lukningen ikke har kastet nogen ud i arbejdsløshed.

»Nej, plejepersonale er en mangelvare, og alle, der har været interesseret, er blevet tilbudt lignende beskæftigelse, og andre, som jeg selv, er gået på pension«, siger Jytte Jensen, som er »meget glad for« sine arbejdsår i Kloster.

Scrapbøger og albums

I forbindelse med lukningen er en stor dynge af scrapbøger og fotoalbums, der dokumenterer næsten 50 års arbejde med de ældre, blevet afleveret til lokalhistorisk arkiv – billeder og udklip, der fortæller om udflugter, arrangementer, julehygge, mærkedage, begravelser og besøg af børnehaven. Alt i alt et stort materiale, som arkivleder Iver Miltersen Kristensen nu vil tage hånd om.

»Det er en betydelig mængde, og det er også en stor opgave for os frivillige at få registreret og arkiveret det hele – men også en spændende opgave, som vi påtager os«, siger han.

Aktiviteterne i Kloster sluttede officielt den 3. juni 2024, hvor der var arrangeret en farveldag, og hvor »solsikken«, ældre og pårørende tog afsked. »Mon ikke der var 50-60 deltagere, som takkede af. Det var både rørende og lidt trist«, erkender Susanne Pedersen.

Historisk havde Holmbohjemmet sin »forgænger« i »Asylet«, der lå i den nordlige ende af kirkesvinget, og hvor ældre medborgere kunne få omsorg fra oktober 1869. Holmbohjemmet blev som tidligere nævnt taget i brug i 1957, efter byggeriet var påbegyndt i maj 1956 – og der skete en stor udvidelse af huset i 1987, ligesom der blev bygget/renoveret i 2005-06.

Bernhard skulle også til bal …

I »gamle dage« var det i nogle tilfælde lettere at blive visiteret til en plads på Alderdomshjemmet – end i vore dage. For år tilbage var tømrermester Bernhard Pedersen blevet enkemand, og i forlængelse af det, søgte han om en plads på alderdomshjemmet – og fik det, selv om han på mange måder var selvhjulpen og også både havde bil og kunne køre den.

En lørdag aften var de ældre blevet »fodret« af, og de piger, der havde stået for det, så frem til at få fri, så de kunne komme til bal på Strandkroen i Søndervig.

Da alt var på plads og tørret af, manglede de kun transporten til Søndervig. Sidste

Leder af lokalhistorisk arkiv, Iver Miltersen Kristensen, er nu sammen med sine frivillige næsten ene om at bruge de mange kvadratmeter midt i Kloster – og han ved her og nu ikke, hvor længe kommunen fortsat vil give arkivet tag over hovedet. Foto: Ole Tang.

bus var kørt, men heldigvis havde de Bernhard i baghånden – og de smiskede sig jo ind hos den ældre herre – og fik ham til at love, at han ville køre dem i Volvoen.

Vel ankommet til Søndervig sprang pigerne ud, efter hver med et kys på kinden at have takket Bernhard som kvittering fra turen.

Nu troede de jo så, at Bernhard ville køre hjem til Kloster og gå i seng, men den gamle tømrer havde andre planer: Han fandt parkering til bilen, og så mødte han op på Strandkroen, parat til bal – iført træsko!

Strandgade 2 - Hvide Sande 97 31 15 15 Glædelig jul og godt nytår Vi ønsker alle en glædelig jul

samt et godt nytår Glædelig jul samt et godt nytår øn es af

Vi er en bank der er tæt på dig. Dit hjem. Dit arbejde. Din sportsklub. Det er det, som gør os til din lokale bank.

Danmarks stærkeste lokalbank.

vestjyskbank.dk/hvidesande

Røjklit Havn

ved Stadil Fjord

Af Tina Mirecki

Ved Stadil Fjords sydlige ende og tæt på

Lodbjerg Hede ligger den smukke Røjklit Havn. Her er der udsigt til både Hindø, Stadil Kirke og klitterne mod vest. Der er tilkørsel til havnen fra Røjklitvej lige nord for Kloster.

Røjklit Havn blev etableret i 1975. I første omgang med plads til 18 både, men allerede i 1977 blev havnen udvidet til de nuværende 40 bådepladser. Havnen drives af Lodbjerg Hede Grundejerforening i samarbejde med Naturstyrelsen. Ud over selve havnen er der tre flotte tipiformede sheltere, bålplads, toiletbygning og opholdsarealer med borde og bænke.

Stadil Fjord

Røjklit Havn ligger ved Stadil Fjord, som trods navnet er en ferskvandssø. Stadil Fjord har et areal på ca. 16 km2 og er lavvandet og næringsrig med en middeldybde på ca. halvanden meter og med største dybde på ca. tre meter. I den sydøstlige del af søen ligger øen Hindø, der er forbundet med fastlandet mod øst ved en lav bro. Der er offentlig adgang til fods til Hindø.

Stadil Fjord, Ringkøbing Fjord og Vest Stadil Fjord udgjorde oprindeligt et stort sammenhængende område, men efter afvandinger er forbindelsen mellem

Røjklit Havn ved Stadil Fjord.

Havnen har 40 bådepladser.

De flotte tipiformede sheltere og bålpladsen indbyder til hygge og afslapning i det fri.

fjordene begrænset til en smal kanal fra Vest Stadil Fjord til Stadil Fjord og dennes afløb Vonå, der løber til Ringkøbing Fjord.

Stadil Fjord modtager desuden vand fra Madum Å, Tim Å, Sund Å, Hover Å og nogle bække. Stadil Fjord er en af Danmarks reneste søer.

Røjklit Havn er et yndet udflugtsmål for både store og små.

Naturoplevelser og vandsport

De lokale fiskere sørger for en særlig stemning på Røjklit Havn, som også er et yndet udflugtsmål. Her mødes familier, venner, skoleklasser og andre på tur med madpakker og lyst til oplevelser i naturen.

Havnen er et godt udgangspunkt for vandsport på Stadil Fjord. Det er især populært at sejle i havkajak og kano og dyrke Stand Up Paddle (SUP) på fjorden.

Fiskeri i Stadil Fjord

Der er 40 bådpladser i Røjklit Havn, og det er især små joller, der ligger i havnen. Der lever mange forskellige slags fisk i Stadil Fjord, blandt andet aborrer, gedder, skaller, helt og skrubber.

Lystfiskeriet i fjorden er hovedsaligt efter aborrer og gedder, og der fiskes mest fra joller, da fjorden er svært tilgængelig fra land.

Ordet »røj« er iflg. Historisk Ordbog – måske – et lydord, som henviser til fuglenes hæse skrig.

Små fiskerbåde på rad.

ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

HUSK at brødet til julefrokosten samt kransekagetoppen til nytårsaften kan købes hos din lokale håndværksbager!

Vi har et stort udvalg af bag-selv-småkager: specier, brunkager, vaniljekranse og pebernødder. Kig ned i butikken og oplev duften af jul!

Hvide Sande Bageri – Fyrvej 10 – 6960 Hvide Sande – Telefon: 97 31 10 32 – Mail: info@hvidesandebageri.dk

Mie Købmands pebernødder

500 gr. mel

2 tsk. natron

250 gr, smør (stuetemperatur)

250 gr. sukker

2 æg

½ tsk. ingefær

1 tsk. kardemomme

½ tsk. kanel

1 tsk. nelliker

1 knivspids hvid peber

•Bland mel, sukker og krydderier og smuldr smørret heri. Saml dejen, tilsæt æg og ælt til dejen bliver smidig. Stil dejen i køleskabet i mindst 1 time.

•Tril dejen til 2 cm tykke stænger. Skær tynde skiver (på størrelse med hasselnødder) evt. tril dem runde.

• Sæt pebernødderne på plader med bagepapir og bag dem øverst i ovnen i 7-9 min. ved 200° traditionel ovn eller 160 grader varmluft ovn .

God og glædelig jul

Hilsen Mie

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Tlf: 2445 0664

Geﬂevej 154 . 6960 Hvide Sande

Kirkerne på Klitten

ønsker alle en god jul og et velsignet nytår.

Stor tak til alle de mange frivillige, som har hjulpet i alle kirkens arbejdsgrene i det forgangne år.

De tre menighedsråd ved

Kirkerne på Klitten

M Erichsens Vej 2 C – 6950 Ringkøbing | Tel.: 96 74 20 22

Kirkevej 4 – 6960 Hvide Sande | Tel.: 98 32 23 30

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Tegn medlemskab af Klittens Borgerforening fordi:

Vi støtter økonomisk og aktivt private og foreningslivets initiativer til arrangementer som: sportsbegivenheder, koncerter, udstillinger, udflugter spis sammen m.fl. – hvor vi har et fantastisk samarbejde med foreningslivet.

Økonomisk tilskud op til kr. 10.000,-

Vi er borgernes talerør overfor kommunen, eksempelvis i forbindelse med etablering af legepladser, cykelstier og bosætning.

Vi er repræsenteret i forhold til planlægning af udvikling af byen – bosætning, turistmæssig og renovering af grønne områder.

Vi er bindeled i forbindelse med »Flyt mod Vest«. Besøger tilflyttere og informerer om foreningstilbud mm. Tilbyder hjælp med det praktiske, hvis det ønskes.

Borgerforeningens største aktiv er Fiskeauktion for gæster og lokale. Auktionarius leder en fiskeauktion med humor og sans for publikum, hvor der sælges frisk fisk i familievenlige portioner. Disse auktioner med fiskekøkken, hvor der bliver stegt fiskefrikadeller og fiskefileter, finder sted henover sommeren og efteråret, hver søndag fra kl. 11.

Det er bl.a. overskuddet fra disse fiskeauktioner, vi bevilliger til forskellige arrangementer og events.

Foreningens formål er at fremme og varetage medlemmernes interesser i lokalområdet.

Vi udnævner, hvert år »Årets initiativ/ildsjælepris« som består af et diplom og kr. 5.000,-.

Den bliver givet til en eller flere personer, som gør et stykke frivilligt og ulønnet arbejde i foreningslivet og som gør en forskel til glæde og gavn for lokalbefolkningen og vore gæster i området.

Borgerforeningen har på nuværende et medlemstal der tæller ca. 300, MEN … der er plads til mange flere!

Medlemsskabet kan tegnes på www.klittensborgerforening.dk

De Go' gammel Daw'

1974

Scan koden og se hele bladet

1999

Scan koden og se hele bladet

2014

Scan koden og se hele bladet

Tidligere udgaver af YWL kan findes digitalt her: https://hkt.dk/ywl-og-erhvervssamvirke-vest/

For 50 år siden ...

Indholdsfortegnelse 1974

Julens gaver og/eller gavernes jul 1

Pastor A. C. Huus

Fra kommunens skrivebord 5

og tegnebræt

Borgmester K. Enevoldssen

Hvide Sande i året, der gik 11

Røikjær Froch

Mamrelund 15

Erna Timmer

Min mor var ked af sin folkepension 29

Vagn Bro

Hvide Sande i året, der gik ...

Hvide Sande Blikkenslagerforretning

Aut.VVS-Installatør

97 31 10 92

Ryevad-Henriksen.dk

Vi ønsker alle vore kunder

Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler

Parallelvej 78 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 16 59 ·www.KlittensMøbler.net

KLITTENS MØBLER & TÆPPER

Hvide Sande Service Group ønsker

Årets konﬁrmander

Gammel Sogn kirke, søndag den 28. april kl. 10.00

Jonna Lynn Pörksen

Fotograf: Johannes Tarp

Ny Sogn Kirke i Kloster, lørdag den 27. april kl. 10.00

Aleksander Sloth Sindberg

Hansen

Emil Møller Hillebrandt

Rosa Berger Jeppesen

Sille Fredeskov Poulsen

Thea Bøndergaard Enggrob

Fotograf: Johannes Tarp

Årets konﬁrmander

Fotograf: Johannes Tarp

Hold 1 fra Hvide Sande

Øverste række fra venstre:

Præsten Andreas Sahlholt, Andreas Ørgaard Pedersen, Anne Muff Vejlgaard, William Victor Dalgaard, Marie Krogsgaard Lorenzen, Mikkel Sander Jacobsen

Midterste række fra venstre: Louise Yde, William Jespersen, Carlos Constantin Haraga, Zenia Stouby Pedersen

Forreste række fra venstre: Emma Bechmann Andersen, Laura Aaen Graversen, Caroline Hyldgaard Tarbensen, Maja Frederiksen

Fotograf: Johannes Tarp

Hold 2 fra Hvide Sande

Øverste række fra venstre:

Præsten Andreas Sahlholt, Emil Viborg Pedersen, Rasmus Sangill, William Svane Bakkely Westphal, August Høj Jensen

Midterste række fra venstre:

Hilde Ruby Backs, Anne Mjøkind Bjerg, Oliver Søttrup Stræde, Oscar Sandgaard Stylsvig Kott, Andreas Muff

Stenholt, Paula Birkekær Christensen, Lærke Juul Mikkelsen

Forreste række fra venstre:

Celine Lykke Schmidt Nielsen, Smilla Killerich Vang Cassøe, Gloria Stefany Mejia Aguirre, Astrid Lodberg Madsen

Efter nogle år med lidt stilstand er Hvide Sande Surfklub kommet fantastisk i gang i 2024. Næsten 100 medlemmer, dygtige instruktører og mange gode timer på vandet lover godt for klubbens spændende planer for fremtiden. Foto: Jakob Gjerluff.

Familiesurf med Hvide Sande Surfklub er en sjov og populær aktivitet. Her er plads til alle uanset alder og niveau. Foto: Jakob Gjerluff.

Flere end 3.000 tilskuere så med, da den norske ekstremsport ’Døds’ (Dødsudspring) fra 10 meters højde fandt sted på havnen i Hvide Sande under vandsportsfestivalen WATERZ. Foto: Andreas Pedersen

Tørrede Dabs-dag blev igen endnu et hyggeligt tilløbsstykke. Foto: Sarah Rønholt

Nye ferieboliger på Langsand. Foto: Johannes Tarp. Hvide Sande Havn afholdt borgermøde i forbindelse med planerne om at opføre en heliport i Hvide Sande med henblik på at servicere kommende havvindmølleparker. Der var store protester i byen. Hvide Sande Havn besluttede at skrotte planerne. Foto: Hvide Sande Havn.

og havneindsejlingen.

Solnedgang over Vesterhavet

Foto: Kilian Rüthel.

En flot dobbeltregnbue over Tyskerhavnen. Foto: Johannes Tarp.

Efterårs morgen ved lyngvig fyr. Foto: Steffen Lagoni

Solopgang ved Sydstranden. Foto: Steffen Lagoni.

Is på

Lyng i klitheden. Foto: Frederik Kirkeby

fjorden. Foto: Frederik Kirkeby.

En kold vintermorgen set fra oven. Foto: Frederik Kirkeby. Vintersluse. Foto: Frederik Kirkeby.

Bygningen på Parallelvej 63, som husede Vita’s Blomster er nu revet ned og har givet plads til parkeringspladser. Foto: Martin Backs. Årgab. Foto: Andreas Maciej Pedersen.

Sildefestival blev igen i år afholdt med stor succes. Foto: Sarah Rønholt.

Fiskeauktionen bliver ved med at være et tilløbsstykke for alle gæster, der besøger Hvide Sande. Foto: Visit Vesterhavet.

WestWind Talk blev for 3. år i streg afholdt til stor tilfredsstillelse fra alle fremmødte. Dette års hoved indslag var Julia Lahme. Foto: Martin Backs.

Boldklubben Klitten bliver ved med at vækste og blev dette år udvalgt til årets initiativ- og ildsjælepris fra Klittens Borgerforening. Foto: Martin Backs.

Igen i år viste nattehimlen sig fra den smukkeste side. Denne gang d. 11. maj, hvor nattehimlen bød på Nordlys. Foto: Kilian Rüthel.

Hanne Kvist, formand for Klittens Borgerforening modtager hendes 2. ildsjælspris i 2024. Årets ildsjæl i Destination Vesterhavet 2024. Foto: Martin Backs.

De berømte og berygtede havmåger i rundkørelsen på Sydsiden i Hvide Sande havde en kort levetid.

RIP!. Foto: Martin Backs.

De spanske Nao Victoria lagde til kaj i Hvide Sande i sommeren 2024. En tro kopi af det første skib, der sejlede jorden rundt. Foto: Martin Backs.