Ywl o ae Klet 2009

YWL O Æ KLET Udgives af Erhvervssamvirke Vest 2009 41. årgang

REDAKTION:

Gurli Jensen, Niels Lauridsen, Jesper Clausen Gunnar Pedersen, Holger Villadsen

INDHOLDSFORTEGNELSE

3 KÆRE ALLE

Af Jørgen Iversen, Formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening

5 ET MYSTERIUM LUKKER SIG OP

Af Thomas Kristensen, Sognepræst

7 FISKEN SKAL FREM - UANSET VIND OG VEJR...

Af Ole Tang, 53 år.

Journalist i Skive, født og opvokset på Holmsland

13

DER ER SÅ MEGET AT FORTÆLLE

Af Peter Josephsen

21 KRYDSTOGT VED GRØNLANDS VESTKYST

Af Kr. Larsen

47 MUSIKKEN. LIVET. DE GLADE DAGE

Af Chr. Estrup

57 AT REJSE ER AT LEVE!

Af fam. Davidsen

71

ERINDRINGER FRA SØNDERVIG SKOLE

Af J. P. Boes

85

ÅRET 2009 I BILLEDER

Foto: Ebbe Hansen (EH), Johannes Tarp (JT), Henrik Kinck (HK), Ole Ravn (OR), Rico Michelsen (RC), Karl E. Kristensen (KK)

Erhvervssamvirke Vest i det tidligere Holmsland kommune samt redaktionen af »Ywl o æ Kle’t« ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Sko Ravsmykker Tasker

Punge Modesmykker – kom ind og kig

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

Kære Alle

SåAf Jørgen Iversen, formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening

i massevis. Der skal også rejses foreløbig små trehundredehalvtreds millioner kroner, men så vil man også kunne se pramsejlads over Fjorden med møllevinger og andet godt.

For at kunne etablere en Seaway West er det nødvendigt, at større skibe kan anløbe Hvide Sande, og det har sat fornyet gang i tanker omkring uddybning af indsejlingen. Med lidt held bliver det indenfor nogle få år en realitet til gavn for fiskeriets daglige drift og udvikling og for Hvide Sande som havneby.

blev det jul igen og tid for nærværende såvel nærværende som traditionsrige juletidskrift med mere end 40 år på bagen.

Der er løbet meget vand i stranden siden sidst. Det kan godt være, stranden ligger lidt afsides i nogles bevidsthed, men hvis man ser en anelse ensidigt på det, ligger den placeret lige midt i alting. Og dér er alle muligheder for udvikling.

Der er lige nu store planer om at etablere Seaway West – en søtransport gennem Hvide Sande og Ringkøbing Fjord til ind- og udskibning. Vi lever i en tid, hvor energiforbrug og CO2-udledning berettiget eller ej får mere og mere fokus. En stort set friktionsfri vandbåret transport er langt grønnere – og billigere – end landtransport, og bliver dermed meget attraktiv; ikke mindst i et område hvor vi ikke kan påregne at få motorveje. Der er også bedre plads på havet end på vejene til at fragte meget store emner, og en Seaway West kan blive et endog meget stort aktiv for hele området. Den vil virke for fastholdelse og nyetablering af arbejdspladser i industrien rundt Fjorden og ind i Klittens opland i øvrigt.

Der er vistnok ingen, der tror, det bliver nemt at få på plads, men det skal jo ikke afholde det fra at ske. Første stop på vejen er at få tilladelser

Sammen med kommunen og lokale erhvervsvirksomheder har Erhvervssamvirke Vest indgået en aftale om at skyde penge i opstarts- og undersøgelsesfasen i Seaway West. Vi er jo i det vestligste Vestjylland og må stå sammen om at få ting til at ske.

En anden vandbåret nyhed er Bramsejlskonnerten Maja. Tre råsejl i toppen af formasten gør hende til en bramsejler, og flot ser det ud. Hun sejler også på Ringkøbing Fjord på trods af, at hun er et af Danmarks allerstørste sejlskibe i selskab med skoleskibene Danmark og Georg Stage. Hendes ejer er Fonden Bramsejlskonnerten Hvide Sande, som er en erhvervsdrivende fond stiftet af Holmsland Klit Turistforening, og hun er finansieret af mange gode lokale kræfter. Sammenhængskraft og -vilje får ting til at ske !

Og lad os så – ikke mindst her årligt tilbagevendende op til jul – huske at huske på hinanden. Sammenhængskraft og –vilje er et gode, vi bør hæge om, men vi skal også respektere hinanden som de, vi er incl. de forskelligheder, der gør os til individer.

Jeg vil gerne rette en tak til de sponsorer, som har støttet udgivelsen og til Ywl O Æ Klet-Udvalget, som har gjort det igen. Uden disse var udgivelsen ikke mulig.

Endelig vil jeg på vegne bestyrelsen ønske en glædelig jul og et godt nytår til alle.

Peter’s Kloak & anlæg

• Kloakarbejde

• Entreprenørarbejde

• Belægningssten

• Opstilling af stakit

• Havearbejde

Peter Mathiesen

Aut. kloakmester

Stormgade 82, 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 32 00 - Biltlf. 40 46 21 04

Orla

ET MYSTERIUM LUKKER SIG OP

Af Thomas Kristensen Sognepræst

ulens dybe mysterium er, at Gud både er i den Himmelske verden og nu til stede igennem Jesus i vores verden. »Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden… Ordet blev kød og tog bolig iblandt os!« Sådan lyder juleevangeliet hos evangelisten Johannes. Jesus kom med evighedens lys og frelse til ethvert menneske, som vil tage imod ham. »Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.« Julens mysterium lukker sig altså op som Guds gave til os. Denne gave får vi lov at tage imod – og så er vi Guds frelste mennesker for tid og evighed!

»I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden!« Sådan lyder det på Bibelens allerførste blad. Da tog alt det en begyndelse, som vi er en del af. Alt begyndte smukt og godt, og sådan skulle det have fortsat. Men vi ved, at skabningens videre forløb blev både på godt og ondt. Da vi mennesker selv ville styre og gøre efter vort eget hoved, da begyndte vi også på en færd, som blev fyldt med vilde afstikkere, med smerte og dødsmørke i kølvandet. Og hvor meget vi end har at glæde os over i denne jul, så er vi stadigvæk kun en håndvending fra det mørke og den smerte, som så hurtig blev hverdag efter skabelsens første dage.

Alt dette fra skabelsens første dage tænker juleevangeliet med, når julen skildres som en afgørende ny drejning af historien. Det er kommet til en ny skabelse, en ny begyndelse! Alt det skabte gennemstrømmer Gud på ny med liv og lys og forbereder til evig fuldkommenhed. Ved at lade Jesus komme os så nær, at vi almindelige mennesker kan høre og se og mærke – og gribes af hans frelse.

Hvor evangelisten Lukas enkelt og ligefrem fortæller om det, der »skete i de dage« i Betlehem for Maria og Josef og barnet, så trænger evangelisten Johannes ind bag alle de ydre begivenheder. Begge juleevangelier vil dog det samme: Nemlig forkynde os dette forunderlige, at Gud ikke er fjern, men kommet os nær i Frelseren fra Betlehem, så vi kan gribes og gribe ham og få del i den store glæde! Kristus har altid været, men nu er han kommet alle nær, på alle steder, til alle tider! Med en fylde af herlighed, fylde af kærlighed, fylde af nåde, af sandhed og af magt.

I barnet fra Betlehem og senere den korsfæstede fra Golgata har den evige Gud bygget en bro, som vil bære dig og mig kødelige og dødelige helt over til vort tabte Paradis! Midt i det, som fylder i vores liv af oplevelser og tanker og byrder, må vi fyldes af forundring og tro og tak for det skete – og blive forsonet med vores Skaber og Herre igen. Komme fri af alle vore vildveje og hentes med på Guds evigheds vej!

Dette julebudskab vil vi så gerne gribes af og gribe efter denne jul. Gribe efter Guds jul, efter hans kærlige gave.

Vi ønsker os en jul, som viser os Gud, som han er. Vi ønsker os også en jul, der tåler vort liv, som det er. Vi vil på ny fejre jul i kirke og hjem med glæde og tak. Det vil vi, fordi Gud valgte at dele sit liv med os, valgte at vise os sin herlighed på en sådan måde, at vi må se lige ind i hans kærlighed! Det var for dig og mig, det skete!

Leverandører til det midtjyske:

Fisken skal frem – uanset vind og vejr…

DeAf Ole Tang, 53 år. Journalist i Skive, født og opvokset på Holmsland

har det godt i hinandens selskab. Man skal ikke være sammen med Arne Søegaard og Karen Sørensen i lang tid, inden man fornemmer gensidig respekt: Det er en klar fordel, for de to tager rigtigt mange timer i hinandens selskab – og det har de gjort i mange år.

Karen gik ud af skolen efter 7. klasse – det var sjovere, og mere indbringende at arbejde på det nystartede røgeri – end det var at sidde på række og geled for Rønholt, Gunnar, Viktor, Erna, fru Pedersen, Rosendahl, Hasse, og hvad de ellers hed, lærerne på Hvide Sande Skole, dengang.

– Jeg ville hellere arbejde end gå i skole, slår hun fast.

Arne havde sammen med sin bror Leif fået ideen: Lad os lave et røgeri, der må være/må komme et behov. Og de to trappede et ellers lukrativt fiskeri ned, så tobis, sild og rødspætter fik fred, Kristian Kinch tog over – og de to oprindelige Holmslandbrødre, der havde fisket sammen på fjorden og havet siden drengedagene, blev forretningsfolk – og senere blev Arne »kørende i fisk«, da Laurits Madsen trappede sin virksomhed i samme branche ned – omkring 1972-73.

Lønmodtager som 74-årig Siden er det gået slag i slag – røgeriet blev afhændet pr. 1. januar 2007, og så blev Arne – ligesom Karen – lønmodtager.

– Jeg var 74 år, da jeg fik mit livs første lønseddel, fortæller han hen over en kop kaffe og et stykke franskbrød med yndlingspålægget, som er røget hellefisk.

Nu arbejder Arne og Karen sammen i fiskebilen, og servicerer de midtjyske kunder: 52 uger om året er der afgang på skift til Ikast (onsdag), Brande (torsdag) og til Viborg (fredag).

Arne, der jo aldersmæssigt er pensionist, er kun med to af dagene – Karen har 3-dages uge – men »hun har det også virkeligt nemt«, mener Arne, og det selv om daglige arbejdsdage på 12-15 timer mere er reglen end undtagelsen.

– Vi har det godt sammen – og vi hygger os med vore kunder, men vi har travlt: 300-400 ekspedienter ud over vognklappen er ikke usædvanligt: Rødspætter, skrubber, torsk, laks – gerne som fileter, det er det mest efterspurgte, men vi har alle arter med, for så vidt som de kan købes på auktionen: Krabbekløer, langer, tunger, sej, pighvar, havkat, siger Arne.

– Og vi har vore standarder: Vi tager kun fisk med til videresalg, som vi selv har lyst til at spise – vi bringer ikke 2. sorteringsvarer, slår Karen fast, og det ikke uden en underliggende stolthed. Kvaliteten har kunderne kvitteret for ved at vise trofasthed i generationer.

Vingummi i generationer

En lille detalje gennem alle årene har været at have en krukke med vingummi med i fiskebilen – når en mor med et lille barn møder op og handler fisk, så er der to-tre stykker vingummi

til næste generation, som et fast element – og reaktionen lyder:

– Det fik mor også, da hun var en lille pige.

– Det er en sætning, vi tit hører, griner Karen Sørensen, der erkender, at det kan være en kold hyre at arbejde oven på den bunke is, der altid er med i bilen.

– Men jeg gider ikke klage. Vi har det godt –men vi har også travlt. Vi har ingen madpakke med – vi har en rugbrød, og så skærer vi en skive brød, når vi er sultne, og der er ellers er tid.

Kvalt i petroleumsregninger…

Arne og hans lillebror Leif fiskede som drenge på Ringkøbing og Stadil Fjord, faderen var murer med udgangspunkt fra Nørby på Holmsland: Ålekroge – flyndergarn var redskaberne – indtil en onkel i Esbjerg tilbød hyre efter overstået marinetjeneste: I 1957 blev den første kutter, Albatros, erhvervet – den har Arne i dag som modelskib, genopbygget til mindste detalje af vennen Ejgil Andersen fra Lyngvig.

Siden – i 1959 – blev den første »Holmboen« erhvervet – 17-18 tons, det gik godt, en større båd med større motor, 150 HK Grenaa-motor, blev bestilt, og fiskeriet artede sig stadig – med Kr. Præst Kinch som tredjemand gennem alle årene.

– De gamle på havnen sagde, at vi ville blive kvalt i brændstofregninger med så stor en maskine, men efter et års tid kunne vi godt se, at det kunne hænge sammen – vi fiskede godt, erkender Arne, der ellers ikke er en mand, der skal beskyldes for at bruge tiden på praleri.

– Han er en hård gammel knark. Han er ikke til at stoppe, når han sætter sig noget i hovedet, og sådan var han også, da han fiskede, forklarer

Karen, der erkender, at hun er blevet »præget« af den mangeårige arbejdsgiver og kollega.

– Jeg har aldrig været selvstændig, men altid lønmodtager – men Arne har jo gentaget til uendelighed, at det er bedst at være i sving, og helst hele tiden. Derfor arbejder jeg altid, siger hun med et smil – og dertil kommer, at vi heller aldrig har sygedage, som andre, der er på arbejdsmarkedet…

Vi kommer…

De to har i årenes løb oplevet et og andet på utallige ture til de tre byer, de bringer fisk til.

– Vi er kommet hjem i stormvejr så hårdt, at vi frygtede, at bilen ville vælte om på øret. Vi er kørt i snestorm så tyk, at vi ikke anede, om vi kørte på vejen eller på marken, men vi har aldrig svigtet. Kunderne ringer og spørger, om vi kommer – og det gør vi, slår de to fast.

Det, det drejer sig om, er omsætningen – få varerne solgt, nyt på hylderne, så fisken hele tiden er frisk – alfa og omega, og selvforstærkende, såvel i fiskebilen, som i røgeriet derhjemme.

– Jeg vurderer, at 75 pct. af kunderne er gengangere, folk vi kender fra uge til uge – og i generationer. 20 pct. er folk, der kommer med jævne mellemrum, og 5 pct. er nye folk, siger Karen.

I Brande, Ikast og Viborg kommer kunderne ikke kun for at købe fisk – der kommer også lystfiskere, der vil have deres stangfangster med til røgning i Hvide Sande, og så får fiskene retur ugen efter.

– Tit kommer de jo med fisken frossen, så det medvirker til, at vi kan holde temperaturen i vognen nede, siger Arne, der i årevis har »snydt« Karen.

Glædelig jul og godt nytår

Vognmand Aksel Jensen

Højbjergvej

Tlf.

Bil

e-mail: aksel-vognmand@jensen.mail.dk

En ekstra punch

En gammel kone blev så sølle gående, at hun ikke længere kunne komme til fiskebilen. Så blev aftalen, at vi startede vort besøg i byen med at holde ind til hende. Vi kom 6.45 – og så havde hun kaffen klar. Når vi så var i gang med kaffen – og en enkelt punch, så skulle Karen ud i bilen for at hente den ene rødspætte, som den gamle skulle have. Mens Karen var ude efter fisken, så fik jeg lige en ekstra punch – men det har Karen heldigvis aldrig vidst, griner Arne – der stadig får tilsendt hilsner fra kunderne i Ikast, der ikke kan forstå, at han ikke længere er med i bilen hver onsdag.

– Jeg bliver jo også ældre, har en stor græsplæne, som jeg slår med en håndskubber, og sommerhus i både Årgab og Lodbjerg, så der er såmænd nok at se til, og jeg har også i tidens løb haft en del med bier at gøre. Det er dog trappet ned nu – men lidt har jeg stadigvæk, siger han som undskyldning for de få arbejdsdage.

Og så sker det også, at de midtjyske kunder med mellemrum er »turister« i Hvide Sande, og så er der jo mangen et hyggeligt gensyn, når det pludselig er Arne og Karen, der er på »hjemmebane«.

– Mange af dem er kommet så regelmæssigt, at man udmærket kan kalde dem for en slags venner og bekendte, siger han.

Køber ikke af alle

Om fisken er bedre eller ringere i dag – end for 15 år siden?

Den skal Arne og Karen lige tænke over… – For 15 år siden var der flere både, der landede dagfangede fisk – og på den led må vi nok sige, at det var lidt lettere at finde den helt fine kvalitet. I dag har de måske bedre faciliteter ombord, men bliver også væk i længere tid. Vi kigger os godt for, inden vi køber på auktionen, siger han.

– Og der er også skibe, hvis fisk, vi som udgangspunkt ser væk fra. Som sagt vil vi kun sælge fisk, som vi selv har lyst til at spise, siger Arne, der erkender, at han savnede det aktive fiskeri – de første år i røgeriets start.

– Kristian, Leif og mig havde nogle gode år sammen, men det var da også spændende med opstarten og alt det, der skete på røgeriet, medgiver han.

Op kl. 4…

Det er fortid – sønnen Anders har taget over sammen med kammeraten Henrik – Karen og Arne har deres regelmæssige gang på virksomheden, og er i tæt samarbejde med basen om, hvad der skal pakkes i bilen til næste dags tur –og så er det ud af fjerene kl. 4.00 – og afgang fra Hvide Sande kl. 5.00.

Ofte er den 21.00 i den anden ende – inden der bliver sagt »tak for i dag«.

– Man skal ise godt – er Arnes faste mantra –500 kg medbragt is er ikke usædvanligt, hvis det »truer« til varmt vejr.

– Fisk og is passer sammen. Fisk og varme passer ikke sammen. Jeg har også medvirket til, at fiskene i udstillingen i butikken ligger på et leje af is. Det ser godt ud, slår Arne fast.

Det er ikke uden en vis stolthed, at de to bekræfter hinanden i – at de aldrig-aldrig har svigtet kunderne.

– I tidens løb har vi da haft konkurrenter på de pladser, hvor vi holder i de tre byer. Gennem årene har vi vel alene i Brande haft 10 andre, der er dukket op med deres varer – og det er jo helt i orden. Det har de lov til – de plejer bare ikke at holde ud så længe – og vi må sige tak til kunderne, fordi de hele vejen har bakket os op.

– Men de ved altså også, at de kan stole på os, siger Karen, der husker adskillige eksempler på, at hun og Arne er kørt fra Hvide Sande og ud til kunderne, selv om radioen har »frarådet al udkørsel«.

– Jeg erkender, at enkelte dage var jeg ikke kommet af sted, hvis ikke Arne var med. Han er bare ikke til at stoppe – jeg kan stadig huske, da vi på en hjemtur tre gange var ude at tjekke, om vi stadig var på vejen – og andre gange, har jeg rystet så meget på hænderne, at det har taget flere minutter for at få ild i en cigaret, griner hun.

De er til at snakke med I årenes løb er myndighedernes krav til folk, der håndterer fødevarer, blevet skærpet – men de to fiskehandlere oplever ikke regelrytteriet som en daglig belastning.

– Vi skal måle og bogføre varernes temperatur, og naturligvis behandle alt med respekt for renlighed. Men det er en naturlig ting. Jeg synes aldrig, kravene har været en belastning. Vi skal huske, at kontrolpersonerne er på arbejde – og have respekt for den funktion, de udfører. Min erfaring er, at man kan komme langt ved at tale pænt med og til dem – man skal udføre sin egenkontrollen, og så følge mit faste råd om at »ise godt«, slår han fast.

Født i 1932 – Karen er fra 1956 – så er Arne ingen dreng mere – og bedstevennen Leif, lillebror, døde alt for tidligt i 1997 – men helbredet hos storebror er godt – og en fuldtidspensionering ligger ikke lige for.

– Jeg får lidt medicin for mit blodtryk, og jeg har fået lavet en ballonudvidelse, men ellers må jeg vist siges at være i god form. Jeg bliver ved, så længe jeg har lysten, og synes, det er sjovt.

Karen har jo mange år for sig endnu. Når hun kun arbejder tre dage om ugen, så hun må jo så til gengæld arbejde dobbelt så mange år, siger 77-årige Arne – med det skæve smil skruet på.

– Man kan ikke undgå at blive lidt præget af ham – også selv om han har mange mærkelige måder at få ting sagt på.

Siger hun – med et skævt smil, og varme øjne hvilende på kollegaen…

»Münchhausen« ved Stadil Fjord…

Ældre holmboer kan stadig huske – og taler om – Laust Nørtoft, der var fisker/eneboer og særling, som drev sit virke nord for Kloster på kanten til Stadil Fjord – og også Arne Søegaard husker med al tydelighed den storskæggede gamling:

– Laust elskede jo at fortælle historier, og jeg kan huske engang, da han underholdt med, at han havde haft et helt godt åle-løft i en af sine ruser.

Laust fortalte:

– Der stod jeg så med en stor kasse helt fyldt

med ål – og ville lige svinge den op på ladet. Men jeg kunne simpelthen ikke løfte kassen fra jorden. Jeg tænkte: Det kan da ikke passe, og gav så et ekstra taw, og det lykkedes vel at løfte kassen 5-6 tommer op. Jeg mandede mig op med det allersidste, jeg havde, og fik den så løftet nok 10 tommer.

– Så var det, jeg opdagede, at jeg selv stod oppe i kassen….

Der er så megetat fortælle

Af Peter Josephsen

Karen og jeg sidder på den nordligste del af Færøerne i Eidi, en lille bygd med 450 mennesker. Der har lige været en kraftig vind fra nordvest, så bliktaget på vores hus har hylet og klapret hele natten. Gid vi boede i et gammelt færøisk hus med græs på taget, så ville stormen ikke lyde så højt. Dagen går med besøg af mange patienter, ja de minder faktisk om mine patienter på klitten for 30 år siden. – Så nu skinner solen fra et lille hul i skyerne, og der står en regnbue ned over betonbroen mellem Østerø og Strømø. Næste gang jeg ser ud ad vinduet styrtregner det, så vinduerne ligner gammeldags ostevinduer. Nu kan man slet ikke se de grønne bjerge på hver side af sundet, de bjerge som var hvide af sne, da vi var her for 2 måneder siden, i juni måned.

Græsset er eventyrligt grønt her midt i september, det er gødet med affald fra laksefabrikken nede på havnen i Eidi, (udtales Eii). I forsommeren bliver slammet sprøjtet på alle skråninger op til 50 meter fra vejen. Græsset svides kort tid efter, så man tror det er behandlet med Round up. Kun mågerne synes, det dufter dejligt. Der er langs vejkanten en stank af fiskeslam, men måneden efter, er der det mest vidunderlige

egrønne græs for fårene og gæssene, og det holder til sent på året.

Jeg var nede på havnen for nogle dage siden for at købe en torsk, der var dog ikke torsk i lasten, men mallemukker, en havfugl i familie med albatrossen. Båden kom ind med 100 fugle, som var fisket op af havet ud for fuglefjeldet. Fuglene var faldet ud fra rederne i deres første forsøg på at flyve, men de var så opfedede, at de blot dumpede i vandet og kun kunne komme på vingerne hvis der kom en frisk vind. Fiskerne fanger dem med net i den korte periode hvor de ikke flyver. Det er en lækkerbisken til fryseren. Fuglen har et 10 mm fedtlag og smager bedst, når fedtet er smeltet af under stegningen. Hver færring har sin egen opskrift på opbevaring og tilberedning af mallemukker.

I dag åbner jeg min mail og ser at min gamle geografilærer Gunnar Pedersen opfordrer mig til at skrive et stykke i årets Ywl o æ klet, og det gør jeg gerne. Men hvordan begynder jeg. Der er så meget at fortælle og dog har jeg en tavshedspligt om mine gamle patienter. Jeg vil begynde med at fortælle om min barndom på klitten.

Den første tid. Min familie flytter til Hvide Sande i 1948, da var jeg 4 år gammel, Hanne var tre år, Tore 1 år, (Vibeke og Svend Fjord er født i Hvide Sande.) Min far var blevet færdig som læge nogle år tidligere og var ved at afslutte sin turnustjeneste på hospitalerne, Hans plan var herefter at nedsætte sig som læge på Grønland, han ville gerne være læge i en egn, hvor naturen er barsk, og hvor man som læge kan bruge sit fag til det yderste. Men så skete der noget, der forandrede hans beslutning. Far var i 1947 ansat på kirurgisk afdeling i Haderslev. Her mødte han dr

Glædelig jul og godt nytår

Ønskes af

Feriepartner Hvide Sande

Nørregade 2 B

6960 Hvide Sande

Tlf. 96 593 593

www.vesterhavet.dk

Vi

ønsker

alle en glædelig jul og et godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Lodbergsvej 36- Søndervig

Tlf. 9733 8900 · Fax 9733 8901

www.beachbowl.dk

info@beachbowl.dk

G. BECH-HANSEN A/S

Enghavevej 21 · DK-6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 12 00 · www.bech-hansen.dk

Løgstrup, de kom i snak før en operation, og Løgstrup fortalte at han forlod Hvide Sande som praktiserende læge 6 måneder tidligere. Min far fortalte Løgstrup at han ville søge til Grønland. »Så kan du ligeså godt slå dig ned i Hvide Sande, de har ikke haft læge siden jeg forlod Hvide Sande, og området kan sagtens sammenlignes med forholdene på Grønland. Kommunen vil være meget interesseret i at hjælpe dig i gang«. Derfor flyttede vi til Hvide Sande, hvor min far var læge de næste 30 år.

Ja, Pedersen, det var før du kom til Hvide Sande som lærer. Hvide Sande var en lille fiskerby i voldsom vækst. Der var på nordsiden indført elektricitet. Kålund leverede jævnstrøm fra sit elværk. Vejene var med grus, ral fra havet, og på klitgårdene fik man vand fra brønde med håndpumpe, hvis man ikke havde en vindmølle, der lavede strøm til en vandpumpe. Det var spændende at være med far på sygebesøg, Vi kørte det første år på en lille Vespa med lægetasken spændt fast på frontbagagebæreren. Det var ikke helt let at komme frem på grusvejen, enten var der så mange huller at scooteren kom i resonans, eller også skred vi rundt i gruset, som hurtigt rullede ud i vejsiderne.

Far kørte i sygebesøg fra Søndervig til og med Bjerregård, Det kunne være vanskeligt at få kontakt med ham, når han var i sygebesøg i Bjerregård, men heldigvis havde vi god hjælp af telefoncentralerne i Hvide Sande og Haurvig. Nora

Familien Josephsen

og Abeline var på mærkelig vis altid orienteret om, hvor far var i besøg, og kunne stoppe ham på vejen og bede ham ringe hjem, når der var nye besøg på ruten. De kunne også få nogle til at stoppe ham på vejen.

Da vi flyttede til byen, var der to købmænd, Thomas Frydendahl og Jørgen Jensen. Der var også to banker, Ringkøbing Landbobank ledet af Jens Knudsen, og Ringkøbing Bank ledet af Knud Ottosen. Og så var der vores gode sømandshjem ledet af Rebekka og Kristensen. I byens centrum husker jeg Brekkes tøjbutik, Agustinus tøjhandel, fru Kruses kiosk, Lindas skoforretning og Marie Tømmers altmuligbutik. Langt fra centrum var Tatol.

Vi var flyttet ind på Søndergade 6, lige ved siden af Sofus slagter, i huset hvor tandlægen nu har klinik. Eet rum i kælderen var optaget, her havde kommunen bibliotek, ledet af lærer frk. Vestergård, biblioteket flyttede dog snart ud til loftet på den nye skole. – Kælderen var fugtig, klam og mørk, kulrummet var sort, støvet og uhyggeligt med et lille vindue der kun var åbent når vi skulle have nye kul til fyret. Vaskerummet i kælderen havde gruekedel, en kæmpe gryde muret ind ovenpå ildstedet. Her havde vi alle travlt med vasketøjet, det blev kogt i gruekedlen, der var fyret op med træ samlet ved havet eller med affaldstræ fra Johannes Kristensens skibsbyggeri. Der var meget vasketøj til en familie med 4 børn. Jeg husker hvordan det dampe-

1951 foran Ringkøbing banegård. Min far og mor, og fra højre Vibeke, Hanne, Tore og mig

Frisøren i SØNDERVIG

» - kig ind og få en tid, eller bliv klippet med det samme...«

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

TANJA, LENA OG INGER

LODBERGSVEJ 159 · Tlf. 9731 2602 www.frisorenisondervig.dk

En rigtig glædelig jul samt et godt nytår ønskes af

Apoteksudsalget

Parallelvej 60

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 32 22

KNUD SØNDERGAARD

Fiskeeksport ApS

6960 Hvide Sande

V

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

v/Stefan William Vestergaard

Tlf. 9731 6006

Glædelig jul og godt nytår ønsker

Skorstensfejermester OLE KRISTENSEN

Glentevej 7, 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 20 39

ALLE FORMER FOR VENTILATIONSANLÆG RENSES

de i hele kælderen. Vores opgave var at få hængt tøjet op i gården, og fyre under gruekedlen.

Far havde travlt i praksis, der var flere familier med tuberkulose og en polioepidemi og der var jo langt til Ringkøbing sygehus ad en dårlig grusvej. Han anskaffede et røntgenapparat til praksis og fremkaldte røntgenfilmene selv, så sparede han befolkningen for sygehusbehandling for knoglebrud, og han kunne selv kontrollere familierne for TB med gennemlysninger. Det var en belastning, at skulle på sygebesøg og til fødsler på scooter specielt i vintertid med ruskvejr, storme fra vest og snevejr. Der måtte et firehjulet køretøj til, men det var svært at låne til en bil dengang. Thomas Frydendahl blev en helt uvurderlig støtte for far. Efter 1 års tid med scooter anbefalede Thomas, at far anskaffede sig en bil, han kunne bare henvende sig hos Jens Knudsen. Der var givet grønt lys for anskaffelsen. Thomas havde kautioneret. Og snart kørte far rundt i en funklende ny Vauxhall med 4 døre. Det glemte han aldrig familien Frydendahl for. Jeg husker tydeligt at der var 4 døre i bilen og trinbræt. – Far var kaldt til et sygebesøg i Mamrelund, Der havde været fest hos én af de kendte faste beboere med en del øl på bordet. Besætningen fra minestrygeren deltog. Deres chef havde fået en del indenfor, og var blevet helt stiv og ukontaktbar. Far stillede diagnosen og valgte at køre ham hjem til båden. Besætningen læssede ham ind på bagsædet i Vauxhallen med hovedet ud af den ene bagdør og benene ud af den anden, han var ca 2 meter lang. Han blev transporteret ud til minestrygeren, med to besætningsmedlemmer på hver side på trinbrættet. Under meget munterhed trækkes mester ud af bilen og losses ned i lukafet med hovedet først. Næste dag mødte mester i konsultationen med en svær hovedpine.

Nu vil jeg fortælle dig om hvordan vi legede som børn. Pedersen. Tiderne har skiftet »helt vildt«. Når jeg går ned gennem byen på en almindelig hverdag ser jeg ingen legende børn på gaderne. Nu opholder børnene sig i børnehaver, hos dagplejemødre, eller er i skolebørnepasningsordninger. »Sådan var det ikke for 60 år siden!«

På den anden side af vejen, overfor Sofus Slagter, lå en »sandgrav« et ca 10 x 10 m stort sandområde med helt hvidt sand, et blottet hul i klit-

ten, det var vores sandkasse. Alle børn samledes her fra familierne Simon, Peter og Poul Høj, fra Heide, fra Sofus slagter og en masse flere. Vi gravede slotte, lavede vejbaner og små huler og broer, og her gik det også somme tider heftigt til, når én af drengene mente, at et problem kunne løses ved at slå med en skovl. Men heldigvis var lægen så lige overfor og kunne sy offeret. En anden yndet disciplin var at lege englændere mod tyskere, eller cowboys mod indianere, Vi lavede indianerhatte af bølgepap og mågefjer, og vi samlede træ ved havet til de flotteste våben. Og så gik det løs enten i klitten lige bagved, eller oftere rundt om husene, vi gemte os på garagetagene, under fiskekasser, i hyttefade eller bag læhegnene og skød på hinanden. Det var bedst at være englænder, de vandt altid. Når vi blev trætte af at løbe rundt og skyde hinanden, sparkede vi dåse. Én stod ved dåsen og talte til 100, imens gemte alle vi andre os, legen gik ud på at dåsevagten skulle finde os og løbe hen til dåsen og sige vores navn, inden én af vi andre kunne løbe hen og sparke til dåsen. Når alle var fundet eller dåsen var ramt, startede et nyt spil.

Ja Pedersen, det blev efterhånden en stor by. Der var hvert år tivoli i byen. Tivoliet opstilledes på pladsen lige ved siden af vores store forsamlingshus, hvor der nu er parkeringsplads og hotel med ejerlejligheder. Det var spændende med de mange boder, man kunne ramme opstablede dåser, eller prøve at skyde med luftgevær med pile, eller skyde på en gipspind der holdt en fin papirblomst. Så var der karrusellen og svingkarrusellen og det bedste, luftgyngerne. To mand kunne få gyngerne næsten op i lodret, og man fik lov at gynge i hele 3 minutter. De store drenge prøvede at slå et lod op, så det ramte en klokke i 5 meters højde, men det kunne jeg slet ikke, altså ramme med trækøllen. Efter at tivoli var rejst, kom højdepunktet for os børn, vi gennemsøgte tivolipladsen for mønter og luftgevær pile og ubrugte hagl. Og så skulle der leges tivoli: Vi samledes hos Kurt og Kristian (Bus). Bag huset var der klitter og et fladt plateau med en have, her lavede vi tivoli. Det kostede 2 øre at skyde dåser ned, og væltedes de alle, kunne man vinde en ekstra omgang, (Jeg tror også vi havde nogle gevinster). Vi havde lavet kasser hvor man pressede en 2 øre ind i en spalte, hvis den til al held blev fanget i et hul, vandt man en

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

Islandsgade 3 - Boks 18 - 7430 Ikast

Tlf. 97 15 21 55 - Fax 97 15 22 72 - CVR nr. 29 59 46 19 mail@bsmidtvest.dk · www.bsmidtvest.dk

Søndervig Badeland

Lodbergsvej – Søndervig

97 33 91 12

www.danland.dk

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

Aut. VVS-installatør & Blikkenslager

Morten Krogsager

Klostervej 8 · Holmsland

97 33 70 10

Biltlf. 23 30 70 10

Holmsland Klit Turistforening og

Erhvervssamvirke Vest ønsker alle en Glædelig Jul samt et Godt Nytår

ekstra 2 øre. Vi kastede med ringe (fra fiskegarnene), ringene skulle »fanges« af en pind i jorden og udløste en præmie eller et ekstra kast. Der var også luftgynger, og vi havde også et luftgevær og målskive, men det var nu ikke så let at vinde.

Det mest spændende skete hos Brekke lige overfor Kruses kiosk og ved siden af Lille Dick. Erik Brekke var lidt ældre end os og han havde et modeltog, som vi alle gerne ville se. Det kostede 5 øre at få et kig i 5 minutter. Erik modtog pengene, og så fik vi lov at stå på muren ned til kældertrappen og hælde os fremover for at nå vindueskarmen og kigge gennem vinduet. Det var spændende at se toget køre rundt inde på stuegulvet. Og der var aldrig nogle, der faldt ned i kælderskakten, når vi skulle skifte plads med de næste tilskurere.

Overfor Brekke på Metheasvej, havde Anders Kusk sit depot af brædder, cementposer, spande og cementblander i et træskur mellem Heide Iversen og P. Lassen. Det er der, hvor Ingas Burgerbar ligger nu, på Metheasvej 3, lige før Jens Møllers ekvipering. Jens har faktisk forretning hvor P. Lassen boede.

Nytår! – Pedersen: Det var drengestreger med cykler i flagstangen, trillebøren blev flyttet op på garagetaget, nedvognene blev fyldt med skrald osv, Dengang var det også tilladt at affyre kanonslag, og kun prisen afgjorde kanonslagets størrelse. De største var omviklet sejlgarn, Det var altid bedst at skyde et kanonslag af, hvor det gav den bedste effekt, og intet var for godt for P.

Lassen. Vi vidste at P. Lassen med stor sikkerhed ville komme ud og løbe efter os, så her samledes vi altid nytårsaften. Vi brugte Anders Kusks cementblander, og vendte åbningen imod P. Lassens hus og antændte det store kanonslag i cementtromlen. Det gav et brag så vinduerne klirrede og P. Lassen kom ud, og så var det bare om at smutte. Engang så han John Heide smutte og så fik Petra og Heide et møgfald af ham.

Kære Pedersen Det er omfattende at fortælle om mit liv på klitten, og jeg bliver nok nød til at stoppe nu. Det skal jo ikke blive til en helt roman. Jeg har slet ikke fortalt om oplevelser i klitterne og ved havet, eller hvordan vi nød at hjælpe til med opredning af fiskegarn, og om det at blive afvænnet fra rygning, Jeg kunne også fortælle om redningsbådsulykken, som jeg oplevede den. Fra min tid i skolealderen er der mange oplevelser med bl.a. frk Grønlund, lærer Holm, Rønholm og PK. Og selvfølgelig også med dig Gunnar Pedersen. Vi havde en virkelig god skoletid og hyggede os på dejlige skolerejser til Himmelbjerget, København, Bornholm og Norge. 1957 bliver et skift i mit liv da vi flytter ud på Thyge A’s gård i Sønder Lyngvig. Det blev et helt andet liv med pasning af dyr, markarbejde og grusgravning med levering af grus til molerne. Ja der er så meget at fortælle at det må blive til en anden artikel. Jeg takker dig for opfordringen til at skrive en artikel til Ywl o æ klet, og jeg håber, at jeg må fortsætte med at fortælle næste år. Med venlig hilsen Peter Josephsen

Fra venstre ses taget af lægeboligen, herefter Sofus Pedersens slagteri, og på hjørnet bor Heide Iversen. Bagved er P. Lassens hus, Helt til højre er Kruses kiosk. I forgrunden bygges det nye posthus.

Forbrugere og

samarbejdspartnere ønskes en dejlig jul og et lykkebringende nytår

Søndervig Vandværk

Søndervig Landevej 13 6950 Ringkøbing

Vi ønsker alle en hyggelig jul samt et lykkebringende nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår Rengøringsspecialisten

Glædelig lædeli jul

Du går aldrig forgæves hos boghandleren... Hvide Sande Boghandel

6960 HVIDE SANDE - TLF. 97 31 13 40

Rengøringsspecialisten SUSET

Apollovej 94 . 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 17 80 . Biltlf. 40 26 87 80

✔ Alle former for rengøring

✔ Sommerhusservice

✔ Nyt: Bekæmpelse af skadedyr

Med Maritim Viden og Albatros Rejser på

Krydstogt ved Grønlands Vestkyst

Lidt om Maritim Viden

Af Kr. Larsen

Som det vil være mange bekendt, så er Maritim Viden en foredrags- og aktivitetsforening, med det formål at oplyse og fortælle om »DET BLÅ DANMARK«. Med dette mener vi, hvilke aktiviteter, der i tidens løb er foregået og stadig foregår i DET BLÅ DANMARK i det maritime- og det marine miljø.

Danmark og det danske rigsfællesskab er omkranset af vand og bl.a. derfor har Danmark gjort sig bemærket bl.a. ved at have en af verdens største og mest moderne handelsflåder på trods af landets lidenhed. Vi har også i Danmark en meget moderne og ret ny fiskeflåde. Det Danske Søværn skal man heller ikke glemme, når man taler om DET BLÅ DANMARK. Søværnet har store geografiske ansvarsområder, når vi taler om forsvar, suverænitetshåndhævelse, politimyndighed til søs, søredning, forureningsbekæmpelse og farvandsovervågning af enhver slags.

I de senere år har Søværnet haft mange internationale opgaver at varetage, og langt fra de danske kyster. Opgaver af både militær- og forskningsmæssig karakter.

I det marine miljø i vore havområder foregår

der en intensiv forskning for at kortlægge og holde øje med dyrelivet og faunaen i havet.

Vi har i Maritim Viden fundet det værd at få fat i repræsentanter fra alle de nævnte områder for at få dem til at fortælle om det de beskæftiger sig med. Det er rent faktisk lykkedes os at få tag i foredragsholdere, som virkelig har interessante emner at berette om. Til vores store glæde, har vi i Maritim Viden kunnet konstatere, at vi har en stor og medlevende tilhørerskare.

Stort set alle Maritim Videns aktiviteter foregår i Fiskeriets Hus, og bedre ramme kan vi næ-

sten ikke have, når vi taler om maritime- og marine aktiviteter. En enkelt gang har Maritim Viden dog bevæget sig uden for Fiskeriets Hus, nemlig i sommeren 2009, hvilket jeg vil fortælle om i det efterfølgende.

Krydstogtplanlægning

Maritim Videns interesseområder gælder i høj grad også de globale klimaproblemer. Problemer som vil få stor betydning og indflydelse på og for DET BLÅ DANMARK og her er det næsten en selvfølge at vende blikket mod en del af rigsfællesskabet, nemlig Grønland.

I Grønland kan man virkelig se, at der er noget ubehageligt i gærde med vores klima. Klimaændringerne, herunder særligt afsmeltning af isen ved Grønland og specielt afsmeltning af indlandsisen, vil for altid ændre den storslåede grønlandske natur og samtidig ændre dyrelivet i Grønland og i havet omkring Grønland.

Ændringerne i klimaet går hurtigt og er værre end klimaforskerne havde forudset for ganske få år siden. Skal man opleve Grønlands fantastiske natur, kan det meget snart være sidste udkald.

I Maritim Viden fostrede vi herfor den ide, at vi måske kunne være med til at formidle, at vores tilhørere og andre kunne få del i en naturoplevelse i Grønland og ikke mindst at se indlandsisen.

Vi behandlede ideen i Maritim Videns bestyrelse i foråret 2007 og besluttede at gå videre med ideen. Og her faldt tankerne straks på, at vi kunne forsøge, eksempelvis at arrangere et krydstogt eller på en anden ligeså god måde at rejse i Grønland for at opleve naturen.

Grønland er som bekendt et stort land med store afstande og en infrastruktur som er noget anderledes end vi, her i Syddanmark, er vant til og således et meget besværligt land at rejse i. Vi besluttede ret hurtigt, at et krydstogt var det eneste rigtige. Vi vedtog også, at et eventuelt krydstogt skulle være i området ved Diskobugten, som må siges at være det mest interessante område i Grønland, bl.a. fordi man her kan opleve store isforekomster og -formationer. Og det er ikke særligt kompliceret, at komme i nærheden af eller ind på indlandsisen.

Vi besluttede at lancere projektet med titlen

»Se Indlandsisen før den smelter«

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Fossanæsvej 22 · 6960 Hvide Sande

v/Havnechef Erik Clausen

Tlf. 97 31 16 33

ISCAFEEN

v/Karen og Henrik

Stormgade 4 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 3131

Glædelig jul og godt nytår

Hvide Sande

Minkfodercentral

6960 Hvide Sande

Vi undersøgte derpå forskellige muligheder og kontaktede stort set alle rejsearrangører, der havde/har interesser i Grønland, og valget faldt på Albatros Travel, som havde det mest fordelagtige tilbud, når vi kunne rejse som forening/gruppe.

Albatros Travel råder desuden over krydstogtskibet OCEAN NOVA, der ikke er for stort og uoverskueligt, specielt for mennesker der ikke er vant til at færdes på et skib. Desuden var der den fordel at ældre og måske lidt mere gangbesværede kunne være med. Vi besluttede også, at krydstogtet skulle løbe af stablen i sommeren 2009. Sommertidspunktet blev valgt, fordi der på dette tidspunkt stadig er midnatssol i polarområdet og selvfølgelig også god chance for godt vejr.

M/S OCEAN NOVA

I efteråret 2007, på den første af 2 orienteringsaftener der blev afholdt i Fiskeriets Hus orienterede Maritim Viden om krydstogtplanerne.

Det viste sig, at forhåndsinteressen for projektet var så stor, at vi kunne arbejde videre med planerne.

Vinteren 2008 afholdt vi den sidste orienteringsaften i Fiskeriets Hus. Denne gang med deltagelse af en konsulent fra Albatros Travel, Tina Lauridsen Jagd, som fortalte om og viste billeder og film fra »sit« Grønland. Tina er selv født og opvokset i Grønland. Vi må nok vedgå, at hendes indlæg skærpede appetitten for at deltage. Vi fik ved denne lejlighed også rådighed over skibet frem til 1. december 2008, således at vi kunne disponere over samtlige kahytter, uden at skulle tænke på, at pladserne ville blive revet væk for næsen af os – en meget fordelagtig ordning.

Allerede denne aften var der 26 personer, der forhåndstilmeldte sig til krydstogtet, og det var en fin start. Dog var aftalen med Albatros Travel var at Maritim Viden skulle stille med ca 40-50 rejsende for at opnå den lovede rabat.

I løbet af 2008 og begyndelsen af 2009 kunne vi i Maritim Viden konstatere at 51 medlemmer ønskede at deltage i krydstogtet.

Krydstogtet

Den 20. juli oprandt afrejsedagen endelig. Vi skulle tidligt op for at sætte kursen mod Kastrup Lufthavn, hvorfra vi skulle flyve med Air Greenland til Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord).

Maritim Viden havde arrangeret busafgang fra Ringkøbing/Hvide Sande til Lufthavnen og ligeledes sørget for en kop kaffe med rundstykker, som blev indtaget ved en rasteplads på Fyn. Vejret ikke var alt for godt, småregn og køligt vejr – typisk dansk sommervejr, men forventningens glæde til de kommende 9 dages oplevelser overskyggede ubehaget ved det »uvenlige« vejrlig.

Ved ankomst til Kastrup Lufthavn blev vi modtaget af den ene af vore rejseledere, Niels Rastrup, som skulle med på hele krydstogtet.

Efter check-in i lufthavnen kunne vi endelig gå om bord i flyet, en Boeing 727 fra Air Greenland.

I modsætning til, hvad man ellers oplever på flyvninger med passagerfly, så var der her en udstrakt service, så flyveturen var en behagelig oplevelse.

Endelig kunne vi, ca. 5 timer senere, lande i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord).

Kangerlussuaq er den største og vigtigste lufthavn på Grønland, og herfra fordeles trafik til Grønlands Øst- og Vestkyst. Under indflyvning

M/S Ocean Nova var lige det skib der passede til os

Ankomst til Kangerlussuaq

kunne vi se krydstogtskibet OCEAN NOVA ligge ude på Sdr. Strømfjord, og for mit vedkommende kunne jeg næsten ikke vente med at komme om bord, og jeg tror at flere af os havde det på samme måde.

Allerede her i Kangerlussuaq startede den første sightseeing tur. Efter at have afleveret vores bagage til besætsmedlemmer fra skibet, blev vi kørt rundt i Kangerlussuaq med fokus på højdedragene omkring selve fjorden, hvorfra der var en hel fantastisk udsigt. Vejret var utroligt flot, solen skinnede fra en skyfri og meget blå himmel. Fra nogle af de højeste udkigssteder kunne

Et kig udover

Kangerlussuaq, hvor lufthavnen ses i det fjerne

Udsigt til Indlandsisen – afstand minimum 50 km

man se indlandsisen som forekom at være meget tæt på os. Guiden blev spurgt om ikke vi kunne gå ind til isen. Hvortil han svarede, »Selvfølgelig kan i det, men der er mindst 50 km«. Det fortæller lidt om den klare luft, der er i Grønland.

Vi kørte en del rundt i området, fordi vi gerne ville se moskusokser. Det lykkedes dog ikke i denne omgang.

Under sightseing turen i området fornemmede man tydeligt, at der i Grønland er »højt til loftet« og man får også en fornemmelse af den »larmende stilhed«, der er heroppe.

Kangerlussuaq er en tidligere amerikansk luft-

Jørgen Jensen a/s

AUTOMOBILER

Toftvej 4 Gl. Sogn, 6950 Ringkøbing

Tlf. 9732 1158 · Biltlf. 4019 2530 www.jj-auto.dk

Tak for de mange gode år i Hvide Sande ligeledes ønskes alle en god jul samt et godt nytår

Hvide Sande Køreskole

Peder Falkesgaard Kaniavej 13 · Tlf. 97 31 11 15

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Vi har altid et godt tilbud på:

• Alt indenfor VVS-arbejde

• Alt i reparationer

• Udskiftning af vandvarmere

• Levering og montering af baderumsmøbler i alle prislag

KLITTENS VVS

Aut. Gas- og Vandmester

v/Allan Olsen

base, som blev anlagt under 2. verdenskrig i 1941-42 under navnet BLUIE WEST EIGHT. Basen havde meget stor militær betydning både under 2. verdenskrig, og senere under »Den Kolde Krig«.

Som militær luftbase mistede basen sin betydning, da den kolde krig sluttede og den teknologiske udvikling tog fart. Basen blev derfor overdraget til det grønlandske hjemmestyre i 1992.

Alle »gamle« barakbygninger anvendes stadig og der er ikke meget nyt byggeri. Det danske flyvevåben har en luftgruppe heroppe, som med flyovervågning holder øje med farvandet omkring Grønland.

Efter rundturen blev vi kørt ned til »havneområdet«, hvor gummibåde af Zodiactypen sejlede os ud til den ventende OCEAN NOVA, som skulle være vores hjem de kommende 9 dage.

Jeg tror de fleste af os, for ikke at sige alle, blev behageligt overraskede over det meget positive første indtryk af skibet og dets besætning. Vores bagage var allerede om bord og bragt ind i vores respektive kahytter.

Vi samledes alle i en af skibets fine saloner, hvor vi blev budt velkommen og orienteret om skib, besætning, sikkerhedsprocedurer og øvrige detaljer om bord, og lidt om hvad vi kunne forvente de kommende 9 dage. Denne indledende briefing fik vi af vores rejseleder, Søren Kliim Larsen, som fra første færd virkede meget kompetent. Det lovede godt for vores ferie.

Efter indkvartering på OCEAN NOVA startede sejlturen ud af den 170 km lange Sdr. Strømfjord. En rigtig flot sejltur. Fjorden snor sig mellem meget høje bjergsider. Efter at have indtaget en fantastisk middag, kunne man gå ud på dækket eller sidde i en af salonerne og nyde den pragtfulde og storslåede natur, der udfoldede sig omkring os.

Dag 2. Sisimiut

Efter at have sejlet hele natten ankom vi tidligt den næste dags morgen til Sisimiut (Holsteinsborg).

Vejrguderne har, også i dag, været med os. Vi har det mest pragtfulde vejr, ingen vind, sol fra en skyfri himmel og omkring 15 graders varme. Man skulle ikke tro at vi befinder os nord for polarcirklen.

Sisimiut er Grønlands næststørste by, og har

tidligere, helt tilbage til 1600 tallet været en meget vigtig havn for al hvalfangst i Grønland. Sisimiut er nu en meget vigtig fiskerihavn, hvor Royal Greenland driver den største fiskefabrik i Grønland.

I Sisimiut er der planlagt en byvandring, hvor vi bl.a. skal se den gamle bydel, der nu er udlagt som museum. Flere af de gamle huse kan dateres helt tilbage til kolonitiden (år 1756). Denne bydel er udlagt til museum, men ligger dog helt op til den nye bydel.

Sisimiut, som ligger ca. 50 km nord for polarcirklen, er også en meget god handelsby for turister, hvor man, udover almindelige forbrugsting, også med fordel kan købe grønlandsk kunsthåndværk såsom figurer udskåret i fedtsten, groteske figurer (Tupilaq’er) udskåret i ben. Tidligere var disse tupilaq’er udskåret i narhvaltand. Selvfølgelig kunne man også købe forskellige beklædningsgenstande i sælskind m.v.

Under vores byvandring var der lejlighed til at besøge »brættet«, stedet hvor man kan købe alle mulige former fisk, rensdyr- og sælkød m.v. –Lidt af en oplevelse, men ikke helt appetitfremmende.

Midt på eftermiddagen sluttede byvandringen og vi kunne gå tilbage til skibet, hvor der endelig var mulighed for at sidde ude på dækket i et fantastisk sommervejr og fordøje alle de synsindtryk, vi havde fået – godt støttet af billederne fra digitalkameraerne. Som det fremgår af billedet var det ikke ligefrem polarudstyr, vi havde brug for på rejsen for at holde varmen.

Sisimiut med museum i forgrunden med den Blå Kirke og den nye kirke i baggrunden.

B & J TRANSPORT A/S

v/ Johannes Tarbensen

Jannavej 2, 6960 Hvide Sande Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer

Hvide Sande Idrætsforening

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande El-installation v/Flemming Kirkeby Aut. Installatør

ALT TIL SØGÅENDE FISKERI

Silde-, tunge-, tobis-, torskeog rødspættevod, trawl og net

Lager i trawlwire, taifun, tovværk. Blyliner, flydeliner, flåd, flyder og kugler. Nylonnet, monofilnet, multimonofilnet. Specialværksted for alle typer vod, trawl og net.

Taluritsplejsning af wire fra 6 til 32 mm.

…net op til leg

Afspærringsnet - Containernet - LegepladsnetSportsnet - Landbrugsnet - Industrinet Hvide

Nordhavnskaj 21 · DK-6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 10 42 · Telefax 97 31 27 60

Lidt senere på dagen afsejlede vi fra Sisimiut og satte kursen nordover mod øen Disko, hvor vi var planlagt til at anløbe byen Qeqertarssuaq (Godhavn).

Afslapning efter byvandring i Sisimiut

Sejlturen nordover var også ensbetydende med, at vi ville få midnatssolen at se for alvor, såfremt vejret ville holde og vi i øvrigt orkede at blive oppe eller stå op for at nyde det fantastiske syn, det er, at solen ikke går ned selv midt på natten.

Dag 3. Qegertarssuaq

Vi havde indtil videre ikke set isbjerge og håbede selvfølgelig at få nogle at se på denne tur nordover. Vi så masser af isbjerge, jo tættere vi kom

til Qegertarssuaq og også meget store. Isen lå stort set helt ind til havneindløbet, og selvfølgelig er det en oplevelse, og særligt når det er fuldstændigt vindstille.

Godhavn er, om nogen, en fantastisk beskyttet naturhavn, som blev meget flittigt brugt i årene, hvor der var intensiv hvalfangst. Hvalerne blev, fra fangstområderne, slæbt ind til Qegertarssuaq til videre behandling og forarbejdning.

Byen har nu mistet sin betydning kommercielt, hvilket har medført en del arbejdsløshed. På øen Disko indeholder bjergene en del kul og jern, og forekomsterne kunne udnyttes kommercielt frem til begyndelsen af 1970’ne, hvor minen blev lukket p. g. a. dårlig rentabilitet.

På byvandringen i Qegertarssuaq besøgte vi den særprægede ottekantede kirke kaldet »Vorherres Blækhus«.

Vorherres Blækhus

Efter kirkebesøget blev krydstogtgæsterne delt ind i hold og vi besøgte grønlandske familier til

Midnatssol på vej mod Qegertarssuaq (kl. 0001)

»kaffemik«. Vi blev alle meget vel modtaget og selvsagt med kaffe og kage og en hyggelig sludder med familierne om livet i Grønland.

Efter kaffemik drog vi på vandretur ind til Diskoøens skønne vandfald, som mundede ud i Røde Elv. Vejret var igen fantastisk flot, høj temperatur, solskin fra en skyfri himmel.

Vi havde alle smurt en madpakke om morgenen, som vi sad og spiste i den skønne natur ved Røde Elv.

Sidst på eftermiddagen kom vi tilbage på OCEAN NOVA efter en begivenhedsrig og lidt travl dag og kunne nyde afsejlingen fra Qegertarssuaq.

Klittens Borgerforening

ønsker alle borgere på Klitten

en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Medlemsskab af Borgerforeningen koster kun 175,- kr. pr. husstand – af kontingentet går 50,- kr. til Hvide Sande Bys 100 års jubilæum

Vandretur ind til Røde Elv

Afslapning og frokost ved Røde Elv

Dag 4. Umanaq og Niagornat Vi sejlede vest og nord om Diskoøen. Vores næste bestemmelsessted var Umanak, som ville være det nordligste punkt på vores rejse.

Også denne nat kunne de morgenduelige opleve en meget flot midnatssol.

Selve sejlturen fra nordspidsen af Disko ind mod Umanak er vel nok noget af det naturmæssigt skønneste, man kan opleve i Grønland. En af grundene til dette er, at området her er det mest solrige sted i Grønland, og om sommeren er vejret stort set altid stille. Her er vi ca. 590 km nord for polarcirklen og rent faktisk på 70 graders nordlig bredde. På lang afstand kan man se det kæmpestore fjeld, som byen har fået navn efter. Fjeldet er 1175 meter højt, Umanak betyder på grønlandsk »Det Hjerteformede« og med lidt god vilje kan man godt se, at fjeldet har form som et hjerte.

Umanak er beliggende på en 12 kvadratkilometer stor ø og er bygget op ad klipperne, hvor der er en meget flot udsigt ud over bugten, og hvor store isbjerge kan ses, så langt øjet rækker. Umanak er grundlagt i 1763 som en hvalfangerstation, ligesom sælfangsten herfra dengang også var meget attraktiv.

I bunden af Umanakfjorden er der hele 5 aktive bræer, der hele tiden skyder is ud i fjorden.

Udsigten over mod Nuussuaqhalvøen på fastlandet samt Storøens 1000 meter høje klipper er også et betagende syn.

Umanak ankom vi til tidligt om morgenen og efter morgenmaden om bord, var der dømt byvandring. Vi startede med modtagelse at byens kommunaldirektør, som ikke lagde skjul på, at han i fremtiden gerne så Grønlands fulde uafhængighed af Danmark, men han indrømmede dog at bloktilskuddet ikke var at kimse ad. Han var i øvrigt meget diplomatisk og meget venlig.

Umanak-fjeldet med en del spredte huse

Udsigt udover Umanakfjorden og Storøen

Holmsland Klitvej 189, Klegod, 6950 Ringkøbing

e-mail: leo@kanet.dk

Tlf. 9733 9628 . 4014 6836

Aut. El-installatør Jørgen Vad

Biltlf. 40 26 86 76

Tlf. 97 33 76 76

• Installationsarbejde udføres

• Reparationer af hårde hvidevarer

• Vedligeholdelse af spa og pool

Sønderbyvej 27, Holmsland 6950 Ringkøbing

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande Røgeri ApS Fiskehandel og Spisested

v/Anders & Henrik 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 18 99 . Fax 97 31 21 27

www.hvidesanderogeri.dk

Modtagelsen fandt sted i Grønlands eneste stenkirke – et meget smukt bygningsværk, men meget anderledes end de andre kirker, vi havde set.

Efter byvandringen spiste vi grønlandsk frokost på det lokale hotel. En stor oplevelse, både kulinarisk, men også vejrmæssigt. Nogle af os var heldige at sidde udendørs på den sydvendte terrasse. Vejret var så flot at man umiddelbart sad og tænkte på ferie sydpå, samtidig med at vi betragtede isbjergene ude i bugten.

Ved afsejlingen fra Umanak mod vores næste stoppested, en lille bygd der hedder Niaqornat, sejlede vi meget tæt forbi »Julemandens Hus«. Vi kunne, medens vi var i Umanak, være gået

Velkomstkomiteen i Niaqornat

ud til huset. Men det ville være en lang og uvejsom vandring, som alle afstod fra.

Niaqornat ligger kun et par timers sejlads fra Umanak. I bygden er der kun 60 indbyggere.

Der var ikke havn, så vi blev sejlet ind i OCEAN NOVA’s gummibåde.

Albatros Rejser havde sørget for en rigtig flot velkomstkomite bestående af 4 unge mennesker i grønlandske nationaldragter. De unge mennesker var lidt beklemte ved situation, men de repræsenterede Grønland på en rigtig fin måde.

I Niaqornat blev vi budt velkommen i den lokale skole og kunne derefter gå rundt i bygden og se på forholdene. Vi overværede bl.a. fodring

Kirken i Umanak

Umanakfjeldet set fra søsiden

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

Vi ønsker alle glædelig jul og godt nytår!

Toften 2 - 6830 Nr. Nebel

Tlf. 75 28 82 88 - 97 31 20 73

Fax 75 28 80 54

E-mail: post@vesterhavsposten.dk

Se hele avisen hver uge på www.vesterhavsposten.dk

Parallelvej 324 - 97 31 13 14

Jan Abildgaard 40 10 04 63

Lars Timmer 20 21 12 80

Vi ønsker alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår

Vi har bagværkjulens

Julens småkager

Bagt efter gamle opskrifter med de gode råvarer

20 stk. .......... kun kr. 35,-

kom selv med kagedåsen og få ÷ 10 %

OCEAN NOVA set fra klippeplateuet ved Niaqornat

af hundene. Umanakområdet ligger så langt nordpå, at hundene stadig er meget vigtige om vinteren i fangstøjemed. Og her i Niaqornat var der masser af dem, i alle aldre.

Her på klippeplateauet var bygdens kirkegård etableret. Man kunne undre sig over, at det kunne lade sig gøre at bære de afdøde helt op til

dette sted. Men de lokale påstod, at det ikke var noget problem.

Medens vi var oppe på plateauet lykkedes det faktisk for nogle, at se et par pukkelhvaler. Et syn vi alle havde ventet længe efter.

Fra Niaqornat afsejlede vi sent på eftermiddagen mod vores næste mål – et naturmæssigt højdepunkt – nemlig den enorme gletsjer i Diskobugtens nordøstlige hjørne, Eqip Sermia.

Sejlturen gik ned gennem Vaigattet. Det er farvandsområdet mellem Disko og fastlandet. Dette farvand passerede vi i nattetimerne. En smuk sejltur i isfyldt farvand, som vi kunne opleve fuldt ud, fordi der var lyst hele natten. Vi sejlede tæt forbi den forladte kulmineby, Qullissat, på øen Disko. De fleste af husene fra minedriftstiden står der stadig. De bliver nu brugt som sommerhuse. For ganske få år siden opstod der en sunamilignende flodbølge. Den fejede ned gennem Vaigattet og rev alle de lavtliggende huse med sig.

Dag 5. Eqip Sermia

Vi ankom Eqip Sermia til om formiddagen og igen kunne vi opleve en dag med et fantastisk godt vejr. Vindstille, sol fra en næsten skyfri himmel og en temperatur, som godt kunne sam-

Udsigt ned over bygden fra kirkegården

Omhyggelig betjening

Bestil venligst tid

TLF. 97 31 16 15

BYENS FRISØR

HVIDE SANDE

Viønskerenglædeligjul ogetgodtnytår

Aargab

Byggeforretning

Alt i tømrerarbejde

Døre og vinduer udskiftning af termoglas

v/ Brdr. Tarbensen

Karen Brandsvej 17, Aargab

Hvide Sande - Tlf. 97 31 19 03

Privat 97 31 12 62 og 97 31 17 71

Bil 21 68 14 03

Alle vore kunder ønskes en glædelig jul og godt nytår

Vi takker for godt samarbejde i det forgangne år

Salg, service og reservedele til YANMAR dieselmotorer og Mariner, Suzuki og Honda påhængsmotorer

Alt i bådudstyr

Aut. YANMAR forhandler fra 9-1050 hk

Hvide Sande Båd- og Motorservice

Gl. Havn, 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1877

Gitte og Erik Nielsen

menlignes med temperaturer i Sydeuropa. Sådan føltes det. Luften heroppe er meget tør, så man føler ikke kulde på samme måde, som i fugtige områder med lave temperaturer.

Vi sejlede ganske tæt ind mod gletsjeren, hvor vi kunne nyde synet af dette enorme naturfænomen. Vi var meget tæt på gletsjeren ved middagstid, hvor solen stod højest på himlen. Solvarmen fik gletsjeren til at kælve med højlydte brag og knagende lyde. Ved ca. 13-tiden oplevede vi noget som vi ikke troede muligt. Barbecue på dækket på OCEAN NOVA i så langt nord for polarcirklen. Stadig meget tæt på Gletsjeren kunne vi nyde de mange forskellige retter, som blev serveret af det kyndige fillippinske hotelpersonale, vi nød det alle i fulde drag.

Efter barbecue’en blev kursen sat mod Ilulissat (Jakobshavn), som er den største og vigtigste by/havn i Diskobugten. Vi ankom til området sidst på eftermiddagen og i stedet for at gå direkte i havn sejlede skibet lidt længere mod syd.

Umiddelbart syd for Illulissat (som på grønlandsk betyder isfjeld) finder man Isfjorden, som man også har givet kælenavnet »Isbjergenes Hovestad«. Havde vi ikke set isbjerge før, så

kan det nok være, at vi fik vores lyst styret i så henseende. Foran skibet lå der gigantiske isfjelde, isfjelde så enorme, at man faktisk bør se det for at fatte størrelsen af dem.

Sejlads ind mod Eqip Sermia

Meget tæt på Eqip Sermia, som man kan ane kælver.

Barbecue på dækket ved Eqip Sermia

Afslapning efter barbecue ved Eqip Sermia

En g d bekendt ønsker glædelig jul

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2009.

Vi ønsker alle en rigtig god jul samt et godt nytår.

Stormgade 10 / 6960

Hvide Sande / Tlf. 9731 1500 hvidesande@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk

Jeanette Houborg

Henrik Pagaard

Jette Kirkeby

Erik K. Jensen

Katrine Madsen

Kirsten Backs

Kirstine Christensen

Sabrina Jensen Mathias Skovgaard

Vandretur i Ilulissat med udsigt ud over Diskobugten

Dag 6. Ilulissat

Efter at have set mundingen ved Isfjorden, sejlede vi til Ilulissat. Udover at være den vigtigste havn i Diskobugten, så er Ilulissat også en af Grønlands smukkest beliggende byer, med en panoramaudsigt ud over bugten med et ocean af kæmpestore isbjerge.

Denne aften var der arrangeret byvandring, som afsluttedes med en længere vandretur ud til Isfjorden, hvor vi kunne igen nyde det betagende syn foran os.

Den næste dag havde Albatros Rejser arran-

geret sejlture ud til Isfjorden, hvor vi kom meget tæt på de enorme isbjerge, som alle bliver sendt ud i Isfjorden fra gletsjeren Sermeq Kullaleq, der med en bredde på 10 km og en tykkelse på 1.000 m er denmest produktive gletsjer på den nordlige halvkugle. Ilulissat isbræen kælver med en fart af 25 m i døgnet og producerer 10% af alle isbjerge i Grønland svarende til 20 millioner tons vand. Nogle vil hævde, at det igen svarer til New Yorks samlede vandforbrug på 1 år. Flere af isbjergene i Isfjorden vejer langt mere end 1 million tons.

I mundingen af Isfjorden ligger der på havbunden en masse aflejringer, således at vanddybden her »kun« er 300 m. Her strander de store isbjerge og bliver liggende indtil, der er smeltet så meget af dem, at de kan flyde videre. Man kan med stor sandsynlighed godtgøre, at isbjerget, som TITANIC løb på stammer fra Isfjorden. Så sent som i 1928 blev der observeret isbjerge fra Isfjorden så langt sydpå som ved Azorerne.

Ud på eftermiddagen fortsatte vores fantastiske sejltur. Denne gang ned mod Sdr. Strømfjord, hvorfra vi skulle rejse hjem.

Pukkelhvaler ved Hundeøerne nord for Aasiaat

De to eneste oplevelser, som vi manglede var at se isbjørne og hvaler. Det første kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre, men det sidste var bestemt ikke umuligt.

På vores tur sydover sejlede vi meget tæt forbi Hundeøerne, som ligger umiddelbart nord for Aasiaat (Egedesminde). Her er der normalt mulighed for at opleve de store pukkelhvaler, fordi der her er en meget stor ædeplads for netop hva-

Isfjeld i Isfjorden.

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

Jeppes maskinværksted A/S

Otto Pedersvej 5 . DK-6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 14 42 . Telefax 97 31 11 77

v/Michael Arndal· Karen Brands Vej 16 · 6960 Hvide Sande

tlf. 4018 2664

Vi ønsker alle vore kunder glædelig jul samt et godt nyt år

Vi

ønsker en glædelig jul og et godt nytår

P. J. P. Murer- & Entreprenørforretning A/S

Aut. Kloakfirma • Numitvej 16 • 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 10 66 • Fax 97 31 17 58

www.pjpbyg.dk

E-mail: info@pjpbyg.dk

lerne. Kl. 20.00 skal jeg love for, der kom hvaler forbi. Der var rigtig mange af dem og meget tæt på skibet. Det virkede faktisk, som om de var nysgerrige.

Hvalerne blev ved med at »lege« omkring skibet i ca. 1 time, hvorefter de syntes, at nu havde vi på OCEAN NOVA set nok, så de forsvandt. Det gjorde vi også med kursen sydpå.

Dag 7. Amerloqfjorden og bygden

Sarfannguaq

Tidligt næsten morgen anløb vi Amerloqfjorden for at besøge bygden Sarfannguaq (Det lille Strømsted). En bygd med 127 indbyggere, hvor der ved bygden er åbent vand, selv når fjorden er frosset til om vinteren. Det skyldes skyldes de strømme, der passerer bygden. I Sarfannguaq lever indbyggerne udelukkende af fiskeri med vægt på torsk og havkat.

Vi blev også her sejlet ind til bygden i gummibådene. Vi mødte nogle af beboerne, ikke dem alle, da de unge mænd fra bygden skulle spille fodbold i en anden bygd – transport med båd 7 timer både ud og hjem – så er man interesseret i fodbold.

Efter byvandring og vandring til udkigssteder gik det retur til OCEAN NOVA, hvor vi fortsatte vores sidste sejltur med skibet med destination

Landingsstedet ved Sarfannguaq.

Sdr. Strømfjord, som vi nåede den næste dag tidligt om morgenen.

Dag 8 .Kangerlussuaq

Sejlturen ind af den lange fjord er meget spektakulær og en rigtig naturoplevelse. Efter morgenmaden forlod vi skibet for at gøre klar til hjemrejsen, men inden skulle vi have de sidste oplevelser, som bestod i en bustur til indlandsisen. Også en kæmpeoplevelse at stå på indlandsisen, denne enorme ismasse som dækker næsten hele Grønland.

På turen til indlandsisen i de terrængående busser kunne vi se både moskusokser og rensdyr. Der var oså til en vandring på baseområdet, hvor vi bl.a. kunne besøge det lokale museum.

Sidst på dagen kunne vi sætte os i flyveren og flyve tilbage til Det sydlige Danmark efter en feriemæssig oplevelse af dimensioner.

Set tilbage på turen, så var det som nævnt en oplevelse. Albatros Rejser havde virkelig planlagt krydstogtet til mindste detalje. Vi havde 2 rejseledere, Søren Kliim-Larsen og Niels Rastrup, begge utroligt vidende om Grønland. Vi havde som krydstogtgæster fornemmelsen af, at de begge »var på« hele døgnet og intet var overladt til tilfældigheder. Sightseingturene på togtet, var vel planlagte og interessante og gav en god for-

BAKKEVEJ 1

6960 HVIDE SANDE

TLF. 97 31 23 00 FAX 97 31 10 41

Dumpers Gummiged Gravemaskine

Minidozer Container Jord-, vej-, kloak- og flisearbejde udføres

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

· 9674 2600 Enghavevej 1-9 · www.avvejgaard.dk

Vi har mere end 25 års erfaring i byggebranchen mød os på www.jk-byg.dk

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul - samt et godt nyt år

Blomstervænget 32, 6950 Ringkøbing Bandsbyvej 42, Holmsland

Tlf. 97 32 27 55 · Bil 40 16 28 55 Tlf. 97 33 70 90 · Bil 20 22 77 90

nemmelse af Grønland, og på intet tidspunkt kedede man sig.

OCEAN NOVA har, som jeg ser det, den helt rigtige størrelse til at besejle Grønland som krydstogtskib. Om bord på skibet oplevede vi en hyggelig atmosfære, ikke mindst skabt af det velfungernede og utrættelige hotelpersonale – næsten alle philliphinere. Rengøringsstandarden om bord var ligledes utrolig høj.

Skibets kaptajn, J. Kallesen, var dansk og med stor erfaring i sejlads på Grønland, hvor han har sejlet hele sit maritime liv. Først i Den Konge-

lige Grønlandske Handel, senere i Royal Arctic Line. Skibets hovmester/hotelchef var ligeledes dansk. Ellers var resten af besætningen af blandet nationalitet. Alle hav-de en meget fin måde at optræde på.

Maden/forplejningen om bord var af 1. Klasse og uden sidestykke. Det var så indbydende rettet an, at man var nødt til at forevige det. Konklusionen på rejsen må for mange af os krydstogtgæster være, at det ikke er sidste gang, vi rejser med Albatros Rejser.

Turister på indlandsisen ved Sdr. Strømfjord

Nogle af hotelpersonalet på OCEAN NOVA

Middagsanretning på OCEAN NOVA (hovedret)

Besætning på OCEAN NOVA

SuperBest, Havnen

SuperBest, Nord

Trestærkekædertiljulegaver

Musikken. Livet. De glade dage

Det

Af Chr. Estrup

her er en lang historie. Den strækker sig over mere end 40 år. Det er historien om en række personer, som med meget engagement, mere eller mindre talent, og knopskyd-

age ge

ninger på kryds og tværs har været med til at tegne musiklivet på Holmsland Klit. Så er I advaret.

Sidst i 60erne bor der i én af Hvide Sande Skoles lærerboliger et musikalsk multitalent ved navn Svenning Sørensen, som underviser i blandt andet guitarspil. Blandt Svennings elever er Niels Viggo Borch Olesen. Sammen med Niels Viggo (guitar), en nyansat lærer ved navn Holger Villadsen (bas), samt bysbørnene Hanne Frandsen (vokal) og Hardy Fjordside (trommer), danner Svenning orkesteret Daydreamers.

Daydreamers får øvelokale hos Niels Viggos

Daydreamers (fra venstre) Niels Viggo Borch Olesen, Hardy Fjordside, Hanne Frandsen, Holger Villadsen, Svenning Sørensen

Glædelig jul og godt nytår

Niels Nielsen ApS

Aut. VVS-installatør & kloakmester

Søndervig Landevej 1 Holmsland

6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 57 00

Biltlf. 40 41 17 54

part of the Aker group

Rødspættevej 5

6960 Hvide Sande

Tel. 9731 1355

Mulighed for selvdyp af lys

forældre på Lyngviggaard, og spiller ’Musik for unge i alle aldre’ de næste knap 3 år.

Samtidig huserer der, lidt længere nordpå i Lyngvig, et rivaliserende orkester. ’Røde’ John Andersen har spillet trommer siden de tidlige teenageår, og efter en kort flirt med et band ved navn Ladyboys, finder han omkring 1968 sammen med kammeraterne i det første Sunglasses.

Flere ansigter er inde over, men grundstammen i orkesteret er fra start Hardy Egelund Jensen (bas), Nille Tarbensen (keys/guitar), Laust Hytte (guitar) og Røde John selv.

Musikalsk bli’r det en heftig start på 70erne. I 1972 er Svenning Sørensen ude af billedet. ’Ham der ku’ spille flyttede,’ som Holger fortæller det. Daydreamers går i opløsning, og Niels Viggo kommer med i Sunglasses som afløser for Laust, der alligevel altid er ude at sejle.

Førstesalen på Lyngviggaard bli’r tilholdssted for Sunglasses, og kredsen omkring orkesteret, og Ole Borch har i de år sit at se til med at holde orden på de unge mennesker ....

Sunglasses spiller Vestjylland tynd med samme besætning i 12 år, indtil Hardy pludselig dør i en alt for tidlig alder 25. januar 1981.

På en anden front, nemlig folkemusikken, er der masser af aktivitet i kælderen ved Else og Kr. Mose Iversen på Floravej. Kredsen tæller blandt andre Kr. Mose selv (harmonika), Røde Johns far Ejgil Andersen (banjo), Holger Villadsen og

Leif Baden (harmonika), der jævnligt mødes til musikalsk hygge, og ikke mindst hygge omkring Elses kaffebord.

En lokal radioforhandler ved navn Henning Davidsen får på et tidspunkt den idé, at Boldklubben Klitten bør stable en lokalrevy på benene. Det er naturligt for HD at opsøge de glade musikanter i kælderen, og resultatet bli’r, at Holger og Ejgil, sammen med Jens Riis (keys/guitar), tæppemand Vagn Madsen, Bruno Kassemand og Gitte Høj i 1978 går på scenen til den første Hawfestrevy.

Sunglasses anno

1973 (fra venstre)

Hardy Egelund

Jensen, John Andersen, Niels

Viggo Borch Olesen, Nille Tarbensen

Hawfestrevy anno 1980 (fra venstre) Holger Villadsen, Niels Møller, Ejgil Andersen, Carsten Andersen, Jens Riis

Vi ønsker vore medlemmer og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.

Indkøbsforeningen AVANCE

G Belægningsarbejder

G Stakitanlæg

G Udgravning/minlæsser/ IHI gravemaskine

G Sand og grus

G Udlejning af container

G Bortkørsel af affald

Vi ønsker alle en Glædelig jul samt et godt Nytår

Et års tid senere flytter en ung bankmand ved navn Niels Møller til byen. Da Møller efter sin søns fødsel underholder de inviterede bankfolk med sin glade guitar går rygterne hurtigt i byen, og Ejgil opsøger ham. Sammen med Jens Riis (harmonika), Lena Thygesen (violin), Vagn (mundharpe), Holger Villadsen (bas) og Kurt Hundebøll (harmonika) danner de i 1980 Krukker & Korsfisk – eller som Søren Sommerhår siger i den forbindelse – det værste skidt fra havet.

Da Lena og Jens Riis forlader Hvide Sande og orkesteret til fordel for Lyby gamle skole, bli’r dette naturligvis fejret med en kæmpe fest. Det er i det hele taget en festlig tid – også da Hvide Sande by markerer 50 års jubilæet med optræden af Krukker & Korsfisk i hallen.

Krukker & Korsfisk spiller med stor succes op gennem 80erne, hvor mange firma- og privatfester får fornøjelsen af orkesteret, der typisk ankommer i Vagns møbelbil. Blandt andet spiller orkesteret, i forbindelse med en fotografering, rent faktisk i Lyngvig Fyr.

Holger skriver selv en del tekster, og 3 studie-

indspilninger – først intermistisk, i en æggebakkeforet garage i Vorgod, sidenhen under lidt finere forhold i Vildbjerg – bli’r det også til.

Krukker & Korsfisk står ligeledes centralt i revysammenhæng, hvor de blandt andre får selskab af Ejgils 2 sønner, Røde og Carsten Andersen (guitar/banjo).

I 80erne lyder der pludselig også andre toner fra kælderen på Floravej. Else og Kr. Moses søn Jørgen Iversen (bas) øver sammen med Finn Fahl (guitar) og Poul Opfinder (trommer) i det, der af omveje bli’r til orkesteret Roadrunners. Hér kommer Carl Aagaard (guitar) ind i billedet, sammen med Holgers søn Mogens Villadsen (keys) og Jesper Bank Olesen (trommer). Besætningen møder i 1984 Gary Rice (mundharpe), og begynder for alvor at dyrke blues’en. Villy Juul Larsen (trommer) er inde over, inden orkesteret i midten af 80erne flytter basen til Århus. Mogens Villadsen forlader på et tidspunkt orkesteret, som i mellemtiden er omdøbt til Willie & the Workers. Der er blevet enighed om, at det først foreslåede Willie & the Wankers potentielt kan spænde ben for en komerciel succes – en

Krukker & Korsfisk (øverst fra venstre) Niels Møller, Vagn Madsen, Holger Villadsen, Ejgil Andersen, Kurt Hundebøll

Glædelig jul samt godt nytår

Glædelig jul og godt nytår

PARALLELVEJ 63 . HVIDE SANDE

TLF.

BYENS AUTOCENTER

v/Palle Thøgersen

Danavej 5 – v/Statoil

6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1070

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul

HVIDE SANDE IDRÆTS- OG SVØMMEHAL

Parallelvej 2

6960 Hvide Sande

Tlf.: 97 31 15 05

Fax nr.: 97 31 19 06

DANHOSTEL HVIDE SANDE VANDRERHJEM

Numitvej 5

6960 Hvide Sande

Tlf: 97312105

Nybygning og modernisering af sommerhuse og helårshuse efter Deres ønske...

Alt i vinduer og døre udenfor standard og reparationer af enhver art udføres...

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Holmsland Tømrer og Maskinsnedkeri

Ingvardt Pedersens eftf.

Holmsland - 6950 Ringkøbing - Tlf. 97 33 70 24

bekymring der dog senere viser sig at være overflødig.

Willie & the Workers er flere gange i studiet, hvor de indspiller demo’er med egne kompositioner. Desuden spiller de fast på adskillige spillesteder og værtshuse. Sidst i 80erne blandt andet en del på Hotel Holmsland Klit, og Sandslottet i Nr. Lyngvig.

Jørgen Iversen begynder i øvrigt ligeledes, i 1985, at spille folkemusik med Niels Viggo og brødrene Andersen under navnet Klitdrengene.

Sunglasses’ repertoire, som ikke er blevet spillet siden Hardys død, genoplives i samme forum (dog uden Carsten) omkring 1990.

I starten af 90erne gearer Krukker & Korsfisk så småt ned. Op gennem 90erne er der heller ikke voldsom aktivitet omkring Sunglasses/Klitdrengene, da Jørgen Iversen i perioden har sit virke udenbys. Det uagtet, dør aktiviteterne dog aldrig helt ud, og mange af musikerne mødes hver sommer ved Hawfestrevyen, kun med et enkelt års afbrydelse.

Efter tiden med Krukker & Korsfisk, møder Ejgil ved et harmonikatræf Jytte Wejse – og faktisk har de to siden dannet musikalsk makkerpar. Blandt andet har Jytte & Ejgil spillet så langt væk som på en rejsemesse i Hamborg.

I år 2000 bli’r Jørgen Iversen instruktør på Hawfestrevyen. Af nød, mere end af lyst opsøger Jørgen og Røde John undertegnede, da man efter først Anette Breuner, og sidenhen Birgit Borum mangler en pianist på holdet. Jeg siger i sagens natur nej.

Alligevel går det hverken værre eller bedre, end at jeg et par måneder senere bli’r fjerdemand i Sunglasses. Samme år træder Enevold Mose (banjo) ind i Klitdrengene.

Året efter vælger Niels Viggo at forlade Sunglasses, hvor vi i stedet får selskab af Thomas Gad (guitar), som vi har mødt, da vi samme år for første gang agerer revyorkester i Ringkøbing.

Det bli’r til 5 år med masser af spillejobs og revyer, kulminerende med en fantastisk uden-

Hawfestrevy anno 2003 (fra venstre) Christian Estrup, Jørgen Iversen, Finn Fahl, Enevold Mose

Willie and the Workers (øverst fra venstre) Carl Aagaard, Jørgen Iversen, Finn Fahl, Villy Juul Larsen

dørs koncert ved Hvide Sandes 75 års jubilæum, en smuk aften ved indsejlingen med Shu-bi-dua som hovednavn.

I december 2002 agerer HD i øvrigt igen primus motor, da vi på det senere hedengangne Hotel Holmsland Klit forsøger at etablere en lokal vintercabaret. Projektet ender ud i John Mogensen forestillingen Så længe jeg lever, som opføres en weekend i marts 2003 på Sandslottet, for fulde huse. Orkesteret, samlet til lejligheden, betår af Niels Møller, Holger Villadsen, Røde og undertegnede selv.

Efterfølgende stifter holdet bag John M en forening af samme navn. Vi underholder i årene efter ved flere forskellige lejligheder. Og rygterne vil vide det stadig ind i mellem ulmer i dét regi.

30. december 2006 går det andet Sunglasses i opløsning.

I januar 2007 starter Jørgen Iversen, Thomas Gad og undertegnede op med Mads Sand (trommer) under navnet Üsmi.

Mads har siden sommeren 2000 spillet i rocktrioen West Wind F...... Freestylers, sammen med Rune Sørensen (guitar) og Jeppe Engberg Pedersen (bas).

Senere i 2007 gendanner Røde og Niels Viggo Sunglasses, denne gang sammen med John Tipsmark (bas) og Rødes nevø, Nikolaj Andersen (guitar).

Når man på den her måde opregner hovedtrækkene, er der således masser af navne der går igen. Ind i mellem kører det derud af. Ind i mellem hader vi hinanden for et godt ord.

Det er sikkert og vist, at man bli’r klogere på hinanden, når man efter et spillejob skal rydde op på scenen klokken halv tre om natten i Vejle

– for at være hjemme i Hvide Sande lige inden solen står op.

Det skægge er, at når uge 28 og sommerens Hawfest nærmer sig, så er det i virkeligheden ikke afgørende i hvilke sammenhænge vi ellers står på de forskellige scener.

De små uoverensstemmelser er glemt.

Dér, i teltet på havnen, drejer sig om det væsentligste: Musikken. Livet. De glade dage.

Nordhavnskaj 11 · 6960 Hvide Sande · Tlf. 9731 1822 · Fax 9731 2930 www.hvss.dk

Vi ønsker alle vore kunder EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR

Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler

Tlf. 97 31 16 59

Parallelvej 78 · Hvide Sande www.kmt-hvidesande.dk kmt@postkasse.net

REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen

v/ Jytte Jespersen

Stormgade 8, 1. - 6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 10 22 - Telefax 97 31 13 19

Registrerede Revisorer FRR

At rejse er at leve !

Af fam. Davidsen

Hvem drømmer ikke om at rive 1 måned eller 2 ud af kalenderen og pakke en kuffert og rejse væk fra hverdagens pligter og opgaver.

Vi lod det ikke blive ved drømmen ! I 2007 og senest her i foråret 2009 valgte vores lille familie bestående af Carsten, Trine, Andrea på 10 år, Magnus på 8 år og Rasmus på 5 år at rejse til Østen hvor vi har mærket, duftet og oplevet en lille bitte del af »Østens Mystik«.

Da vi kom til Danmark igen, efter vores første rejse var vi begge enige om at det måtte vi prøve igen – så der var kun et at gøre – spare sammen til endnu en tur !

20. marts 2009 – satte vi atter kursen østover mod Singapore. Sammen med vores gode venner havde vi arrangeret en tur til Ho Chi Minh og Cambodia.

At komme til Ho Chi Minh (tiderligere Saigon) var en kæmpe oplevelse – 9 mio. mennersker bor i byen og der er 3 mio knallerter – så det er helt naturligt at se både 2, 3 og 4 personer på en knallert.

Sikken travl by, små madboder, markeder, butikker og trafik overalt. Da vi kørte mod vores hotel var vi fuldstændig opslugt af at kigge ud af

vinduerne i taxaen – Elledninger var et virvar –de hang som »spagetthi« langs husmurene. Der var skilte overalt, reklameskilte, vejskilte og navneskilte – det hele på Vietnamesisk – og aldeles ulæseligt.

Pludselig fangede mit blik en mand stående på en stige – stigen hang »hold godt fast« ned fra en 10 meter høj reklameskilt, ud over en stærkt trafikkeret vej og uden nogen form for sikkerhedsline.

Arbejdstilsynet havde vist ikke lige været forbi!

Når vi skulle krydse en vej tog vi hinanden i hånden – talte til 3 og gik ….. på forunderlig vis skete der aldrig noget! Knallerter og biler kørte uden om os og vi kunne ånde lettet op når vi kom på den anden side.

Det var en fantastisk spændende by og vi syntes at det var en helt anderledes kulturel oplevelse at være der – men vi var også selv lidt af en oplevelse for de lokale – »4 hvide voksne med 6 lyshårede børn« – vi blev kigget på og peget på som om vi kom fra planeten Mars.

Vi havde fået fortalt at Ben Thanh Marked skulle være en kæmpe oplevelse !!!!

Ganske rigtigt, men også lidt af en brandfælde og klaustofobisk hvis man lider af det.

Slagtermarked – madmarked

Der er mere end 3000 boder og mindst ligeså mange arbejdere til at passe dem og alt hvad hjertet kan begære af tekstiler med mere eller mindre farvestrålende motiver, t-shirts, smykker, souviniers og det meste i den kvalitet der hedder »same same but different« – kopi, kopi og kopi!

Her er også alt hvad du kan finde af østens mad. Hvis du er sulten, er der rig mulighed for at fylde maven med lokale specialiteter – god fornøjelse!

Vi valgte dog at spise på en restaurant, idet ingen af os havde lyst til mad efter gåturen igennem kød- og fiskemarkedet. Prøv at forestille jer duftene eller aromaen i 30 graders varme !!!

Vi besøgte Cu Chi tunnelerne – absolut et besøg værd. Vietcongsoldater førte herfra en underjordisk krig mod amerikanerne under Vietnamkrigen.

Vi blev guidet rundt i området på stierne og turde ikke gå udenfor af frygt for evt. landminer som der stadig findes mange af i Vietnam. Området er nu museumsområde med masser af mu-

ligheder for at se Vietcongs egne våben som de brugte mod amerikanerne – grufulde våben –alle hjemmelavede og lavet af jern, søm, sten og lignende – altsammen materiale indsamlet fra befolkningen og hvad de kunne få fat i på daværende tidspunkt! De brugte dog også våben som de købte af USSR. Og mod betaling kunne vi få lov at skyde med et Kalaschnikov maskingevær. Vi undlod dette og købte en is i stedet !

Fra HCMC skulle vi sejle til Phonm Pehn (hovedstaden i Cambodia) – en smuk og dejlig sejltur på Mekongfloden. Det var skønt med en anderledes måde at blive transporteret på, idet vejenettet og trafikkulturen i Vietnam skal opleves, men den er værre end den værste myldretid i Danmark.

Vi havde kun ½ dag i Phonm Penh og oplevede ikke noget specielt ud over en gåtur, en tur rundt med Tuk-Tuk hvor vi kunne se lidt af byen. Infrastrukturen i hovedstaden var noget bedre og nyere. Børnene fik her lov til at bestemme at vi ikke skulle se en masse forskellige ting. (Vi havde været undervejs i 2 dage – og tiden var stramt planlagt, så vi trængte alle til en rolig eftermiddag)

Poolen var dejlig sval og børnene husker bestemt, at det var her flagremusene fløj rundt lige over deres hoveder mens de svømmede i poolen om aftenen.

Russisk marked

Fra hovedstaden kørte vi en ½ dag på vej til Siem Reap, gennem byer og på veje der åbnede vore øjne for hvor godt vi har det i den vestlige verden. Billeder af landskabet, markeder og huse og især fattigdom kører igennem på nethinden, når jeg tænker tilbage.

De bor i huse bygget på pæle i 2 etager – 2. sal er soverum og stueetagen som oftest kun er på den bare jord – fungerer som opholdsrum og er ikke aflukket/dækket af andet end sivvægge til at holde insekter, regn og blæst ude.

Affaldet bliver smidt udenfor huset og børn, hunde, høns og køer leger eller går rundt midt i det.

I Siem Reap blev vi af en lokal guide vist rundt i det kæmpestore område Angkor Wat. (Det er et stort område med mange templer både hinduistiske og buddistiske opbygget fra starten af det 12. århundrede.)

Holmsland Dyreklinik

Gadegårdsvej 7, Kloster, 6950 Ringkøbing

Tidsbestilling på tlf. 70 22 44 42

Onsdag åben konsultation fra 17-19

Vi tilbyder:

Løbende kontrol og rengøring af dit feriehus. Effektiv markedsføring af dit feriehus og området – både på Internettet og i kataloget. God forsikringsordning. Kontakt

Det blev i 1992 en del af UNESCOS verdensarvsliste. Området er meget historisk og vores guide kunne have fortalt i dagevis. Det var meget imponerende at gå rundt og se de gamle templer og forskellige religiøse statuer, men vi må dog nok erkende at hverken vore børn eller os selv, er så historisk interesseret i »gamle« sten, at vi kunne få mere end ½ dag til at gå. Solnedgangen skulle efter sigende være fantastisk, men det orkede ingen af os at vente på.

Senere på dagen viste guiden os en krokodillefarm som børnene var mere interesseret i, eftersom de fik lov til at fodre de farlige og facinerende dyr.

Vi sejlede ud på den største ferskvands sø i Sydøstasien – Tonlé Sap søen – til en flydende landsby beboet af 6000 personer. Mange af dem flygtninge fra Vietnam. Langt de fleste var fiskere (søen skønnes at levere ca 75 % af Cambodias fisk), men der var også et »værft«, en kirke, en skole, en købmand osv. Det var utroligt facinerende at se hvordan de levede ude på en sø. Og vi fik mange indtryk og informationer af vide om vandstand i forhold til regntiden og den tørre sæson.

Efter 1 uges rejse med vore venner – rejste de hjem til Singapore og vi bestemte os for at blive endnu 2 dage, for der var mere at se på:

Værft i tonie samp

Vi kørte ud til en silkefarm – det var spændende. Farmen uddanner hvert år 200 unge mennesker i silkeproduktion. En ung guide fortalte og viste os hele produktionen om larven der forpupper sig og indtil silketråden er forarbejdet til smukke stoffer, tørklæder, saronger, punge og tasker. Når de er udlærte kan de tage maskiner med til deres landsby og opbygge en produktion der.

Thyborøn · Videbæk · Vildbjerg

Aulum · Brande · Give · Herning · Ikast · Ringkøbing · Thorsminde ·

Vi er yderligere repræsenteret med kontorer

i:

mi@ringkoebing.advodan.dk www.advodan.dk

Kontakt os evt. via EIK: E-mail: hvidesande@advodan.dk

Kontortid: mandagfredag 13.30-16.00

ADVOKATER·

Tlf. nr. 97 31 14 57

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul samt et godt nyt år

Hvide Sande ApS

Nørregade 16

6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1146

HVIDE SANDE

Glædelig jul

Nordhavnskaj 12 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 3322

Silkevæveren

Vi besøgte et handicapcenter der siden 1982 har hjulpet tusindvis af mennesker, hvis de er kommet til skade ved landminer. (De regner med at der stadig er over 1 mio landminer i Cambodia)

Tidligere var det mest drenge og mænd, der kom til skade idet de oftest gik i marken.

Nu hjælper centret også børn der fødes med misdannelser som fx klumpfod eller ofre ved trafikulykker og arbejdsulykker. Centret drives kun ved hjælp af donationer og ofrene kan bo her mens de får hjælp fra fysioterapeuter og får lavet en protese. En af medarbejderne var dygtig til at forklare os hvad vi de gjorde for at hjælpe. Vi så at de forhold de boede i var langt under den standard vi måske forventede at se , men det arbejde der blev gjort var en fantastisk hjælp for de personer der havde været udsat for en ulykke.

Battambang er den næststørste by i Cambodia (200.000 indbyggere) – en lidt kedelig by.

Det mest »spændende/farlige« var køreturen dertil fra Siem Reap.

Uha det var med livet i hænderne: vi kørte i en gammel importeret bil, hvor føresædet var i højreside – det betød at Carsten på forsædet skulle være »Co-pilot« hvergang chaufføren ville overhale, hvilket han gjorde temmelig tit.

Vejen var helt ny og den blev brugt flittigt af

1.000 vis af knallerter mange læsset med 2 stk. levende grise. Mange med familien på farten eller fuglebure. Der var også mange, små lastbiler der transporterede ris, frugt/grønt + et par personer ovenpå læsset til at holde på varerne Grisetransport.

Mange lastbiler blev brugt som »åben og luftig transport« – ladet var fyldt med personer der skulle til den næste by.

Der var biler, traktorer, cykler og gående – det hele i en skøn sammenblanding uden trafikkultur – ingen midterstribe til at dele vejen – det gjaldt kun om at være først, forrest og hurtigst!

Fra Battambang til Phonm Pehn valgte vi at køre med bus – det virkede lidt mere sikkert!

Men ak og ve det tog en evighed og et punkteret hjul ovenikøbet.

Vi besøgte det royale palads der er kendt for Silver Pagoda – gulvet er dækket af 5.000 sølvklinker. Meget flot, men vi så kun en brøkdel af gulvet, idet der var lagt tæpper ud for at beskytte det. Vi kørte en tur rundt i byen i en Tuk-tuk, som er et meget praktisk køretøj – en knallert påsat en lille vogn, hvor vi kunne sidde i skygge fra den bagende sol og samtidig se byen, dens befolkning og det pulserende liv.

Toul Sleng Museum og Killing Fields (museer fra Khemer Rouges forfærdelige regime) valgte

Vi ønsker alle en glædelig jul – samt et godt nytår

Tlf. 97 31 10 67

Glædelig jul samt godt nytår

Vognmand OLE MATHIESEN

Geflevej 219 • 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 2113 • Mobil 2016 2113

Hvide Sande Isværk

vi ikke at se, idet det højst sandsynligt ville være for barsk og rædselsfuldt for børnene at se.

Vi havde kun 1 nat i byen og rejste derfra videre ud til vestkysten.

Sihankouville – det beskrives i Cambodianske reklamer om at det er det »nye« Thailand. En turistby med mange overnatningsmuligheder. Byen og området har ved hjælp af fra europæiske fonde og lande gjort meget for at udvikle turismen, og udbygge havnen til en international havn, så de lokale kan servicere turisterne og prøve at lave forretninger og virksomheder der er rentable.

Der er også den store forskel at landet ikke har hørt om klimaforandringer, affaldsproblemer og CO2 udslip og derfor ikke gør så meget for at affald bliver fjernet og tingene ser indbydende og lækkert ud. Rigtig meget ser slidt og beskidt ud. Ting og byggerier bliver ikke færdiggjort, affald ligger i vejkanten lige uden for deres egne huse eller i udkanten af skove/marker så man undres over at der ikke er nogle, der bliver syge af bakterier mv.

Der er endnu langt til standarden i Thailand –men de gør fremskridt og rigtig mange mennesker lever af indtægterne fra turisterne, enten som Tuk-Tuk chauffør, vaskeri, tjener, massør, tourguide, sælger af souviniers mv.

En stor fordel for Cambodianerne er at rigtig mange taler engelsk og det fremmer turismen.

Vi mødte blandt andet en 12 årig pige på stranden – hun solgte hårbånd og smykker hun

selv lavede. Hun gik på en cambodiansk/engelsk skole og var virkelig dygtig til engelsk. Det hun tjente på stranden kunne betale hendes lillebrors skolegang (ca. 5 dollars om måneden). Moderen tjente til familiens overlevelse og pigens skole ved at ordne pedi- og manicure på turister ved stranden. Vores 2 kasser medbragte kuglepenne blev foræret til hende til uddeling i klassen – hvem ved om hun solgte dem, men så har de i alt fald været mere værd for hende end her i Danmark.

Så var det tid til at rejse til Thailand – vi krydsede grænsen ved Koh Kong. Det tog en hulens tid, en masse bureaukrati og langsommeligt papirnusseri, men det gav mindst 3 cambodianere arbejde og vores tålmodighed blev virkelig sat på en prøve.

Koh Chang – en meget flot, bjergrig og frodig ø ikke langt fra Cambodia. Øen er Thailands 2. største og en del af en nationalpark der består af yderligere 51 små øer. Nogle beboede andre ikke.

Her nød vi solen og badede og gik ture ved stranden.

Fra Koh Chang sejlede vi til Koh Mak, en lille flad ø der nærmest dækket af gummitræer. Træerne bruges til at udvinde latex fra og eksporteres. Der er ingen turisme i forhold til Koh Chang. Vi lejede 2 scootere og kørte øen rundt med børnene bagpå – det var en fantastisk måde at se og opleve det hele på. Vi kom helt ud på de små veje, hvor de lokale boede, kørte rundt om gummiplantager og skove. Så en fantastisk natur og kom ud til små strande hvor ingen mennesker var og vi nød det alle 5 i fulde drag.

Efter 4 nætter på Koh Mak – blev det alligevel lidt for stille og roligt og vi var ved at få økuller. Bare tanken om at vi var ude midt i havet og skulle sejles ind til fastlandet. Det var modstridende for stilheden på øen var dejlig, men ingenting skete!

Om aftenen var det mørkere end mørkt ! Ingen gadelys og når vi gik ude, var det med en vis bæven for vi vidste ikke hvilke slags insekter eller dyr vi evt. mødte længere fremme, trådte på eller hørte.

Ikke at forglemme den mega store sorte SPIDER der var i et værelse i huset – på størrelse med en underkop og hurtigere end lynet !!!

(Vi piger er ikke bange for de små edderkopper herhjemme mere)

Grisetransport på knallert.

Glædelig jul og godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Jens Chr. Slot

Røjklitvej 18, Holmsland · 6950 Ringkøbing

Tlf. 9733 7333 · Mobil 2177 8958 · Fax 9733 7334

Hvide Sande

Fod- og Zone-klinik

V. Conny Rudmose Christensen

Vinkelvej 14 . 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 28 67

Åbningstid

Man-onsdag kl. 9.30-15.00

Torsdag kl. 9.30-16.45

Fredag kl. 9.30-13.00

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Torben

Nørregaard Borgmester

Telefontid

Man-onsdag kl. 8.00-15.30

Torsdag kl. 8.00-17.00

Fredag kl. 8.00-13.30

Telefon 99 74 24 24

Fax 97 34 66 91

www.rksk.dk

Fra Ølivet vi tog videre til Jomtien Beach – en turistby fyldt med europæerer, nyrige russere, barer, hoteller og overhovedet ingen charme !!!

Vi savnede Koh Mak igen. Men der kun var få dage til vi skulle flyve hjem, så næste stop var Bangkok. 4 dage i Bangkok kan anbefales og der er masser at se:

Vi havde en smuk og dejlig sejltur på klongerne hvor livet leves i huse helt ned til floden.

En meget varm eftermiddag i Grand Palace, (især for Carsten fordi vagterne forlangte at han skulle iklædes en dragt, der dækkede arme og ben ned til fødderne).

Grand Palace er ubeskriveligt smukt med guld og udsmykning overalt. En rigdom der virkelig gjorde kontrasterne store, når vi mindedes nogle af husene på klongerne og hvis vi huskede nogle uger tilbage til Vietnam og Cambodia !!!

I Tuk-Tuk til The Tempel of the Standing Budda en meget høj buddastatue hvor vi »købte« et lille bur med 5-6 småfugle, som vi slap fri som en form for offer til Budda. Fuglene kom selvfølgelig tilbage til ejermanden og så kunne han »sælge« dem fri igen.

Vi besøgte et nightmarked med massevis af små boder med »alt hvad du køber, men ikke behøver.«

Her spiste vi aftensmad med en ven der er flyttet til Bangkok. En dejlig og hyggelig aften, hvor han berettede lidt om hvordan det er at bo

og arbejde i Thailand sammenlignet med Danmark.

Den sidste eftermiddag gik vi en tur i Lumpini Park, hvor vi så de lokale bruge parken til at dyrke sport: enten løb, rulleskøjter, fælles gymnastik/aerobic, badminton eller cykling.

For os var det lidt sjovt at se på. Vi er vant til sportshaller, fodboldbaner og en cykletur rundt i vores by.

Det fik os til at tænke på at vi tidligere havde oplevet det samme i både Phonm Penh og i Ho Chi Minh. Og selvfølgelig er sportshaller ikke for den almindelige borger – men kun for rige, men indendørs arealer er ikke så nødvendige pga. det varme klima året rundt.

Fra Bangkok skulle vi atter hjem til Danmark og vi glædede os til at komme hjem efter 5 spændende, oplevelsesrige og fantastiske uger.

Vi har set fattigdom og tiggende børn i både Ho Chi Minh og Cambodia. Men også luksus, rigdom og velstand de samme steder.

Beboelse – Affald

De store forskelle og kontraster vi har oplevet og set, har åbnet vore øjne – vi er mere ligeværdige og privilligerede i den vestlige verden. Vi hører dagligt om finanskrise i nyheder og aviser, men under vores rejse har vi oplevet en anden slags »finanskrise«. En, der er ensbetydende med at have nok penge til de næste dages måltider.

(Vores guide i Ankor Wat fortalte at han tidligere havde været lærer, det gav ham en månedsløn på 100 US Dollars. Som guide var lønnen bedre. Han bor i et lille hus med sin mor, kone og barn. Og med 1 barn mere i vente – var deres største ønske et solpanel til at sætte på taget, så de selv kunne lave el i huset.)

På trods af fattigdom og svære vilkår for mange mennesker vi har mødt, er det lykkelige og glade mennesker. (Mange kan endnu huske de grufulde tider under Khemer Rouges regime og den efterfølgende hungersnød). De husker at skænke daglige ofre til guderne i deres tro på en bedre verden.

Alle de mennesker vi har mødt har været ualmindelige hjertelige og venlige overfor os.

De har svaret høfligt på vore spørsmål og selvom vi ikke forstod hinanden har de stolt fortalt om og vist os deres land.

Eftersom vi har boet i samme rum, har vi alle været nødt til at vise hensyn til hinanden. Bagagen har været i 5 tasker og ingen pc eller gameboy. Legetøj har bestået af nogle få tegneting og en lille kasse med spil, der blev brugt flittigt.

Det eneste sted der var privatliv var oftest på badeværelset, så nu sætter vi alle pris på at have

hver vores værelse hvor det er rart at lukke døren og være sig selv.

Vi har alle 5 lært at være mere åbne og tolerante overfor andre mennesker – at respektere at vi mennersker ikke er ens.

Det er helt i orden at gå klædt i en kjole fra top til tå, at have hovedhåret tildækket, at spise friturestegte insekter og orm eller spise mad, der ser anderledes ud end det, vi er vant til.

Det er i orden, at vi ikke har samme mening om hvordan ting skal gøres, men vi er ligeværdige og gode mennesker alligevel.

Med respekt for andre mennesker og forskellig religioner, (buddister, hinduer, muslimer, eller kristne) lever de i fred og fordragelighed imellem hinanden. Det kan vi også lære af i Europa og på Nørrebro!

Vi har lært meget om os selv og andre kulturer, vores oplevelser har vi haft sammen i familen – minderne binder os sammen – AT REJSE ER AT LEVE!

Vi vil ønske alle en glædelig jul og et velsignet nytår.

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

v. John F. Andersen

Holmsland Klitvej 45

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 21 44

Biltlf. 30 97 31 97

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

v/ Helga & Morten Aggerholm

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en Glædelig jul og et Godt nytår

DK-BENZIN KLOSTER AUTO

Klostervej 3, 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 33 73 55

Glædelig

jul samt godt nytår

Holmsland Klit

Tækkeservice ApS

Baggersvej 1, Holmsland 6950 Ringkøbing

Tlf. 9733 7987

1. klasses kød og pålæg

Erindringer fra Søndervig skole

Af J. P. Boes

Ved samtaler med ældre beboere om Søndervigs historie blev jeg opmærksom på, at Søndervig skole blev nedlagt for netop 50 år siden. 1.8.1959 blev eleverne overført til Hvide Sande skole. På anbefalinger henvendte jeg mig til tidligere fortrinsvis lokale elever, der havde erindringer om deres skoletid, og skønt de udtrykte en vis tilbageholdenhed om, hvad de kunne huske, så fremkom der alligevel mange erindringer og kuriøse oplevelser. Tak til alle for samtalerne.

Den vestjyske skole i Søndervig. Det vestjyske landsbyskolesystem byggede på, at de »store« elever skulle være hjælpere i hverdagene på gårdene og ved fiskeriet. Om sommeren havde de 10-14 årige derfor kun to skoledage om ugen, tirsdag og fredag formiddag, men om vinteren var der skolegang på ugens seks hverdage for alle børn. Den typiske undervisning blev gennemført af vinter- og sommerskolelærere, der ofte kun var på skolen nogle få år.

Søndervig skole var en rød, stråtækket murstensbygning opført i 1889 med to klasserum: Den »store« skole for de 10-14 årige elever var i

en ca. 30 m2 stor skolestue mod øst med tre rækker tomands borde til de ca. 20 elever. Der lagde lærer P. C. A. Overgaard i over 40 år fra 1902 til 1943 som den eneste af de kendte lærere i Søndervig hele sit livsværk. Den »lille« skole for de 7-10 årige elever var i en ca. 20 m2 stor skolestue med fire mands borde til 12-16 elever. Der underviste skiftende lærerinder, ofte uden læreruddannelse. Skoledagen var om vinteren fra kl. 9 til 16 med en middagspause, så de nærmest boende kunne gå hjem at spise til middag. Midt om vinteren kunne det være mørkt både morgen og eftermiddag. Endnu i 1906 havde hele Holmsland kommune kun 2 fastansatte lærere, en i Kloster og en i Søndervig, og dertil 12 vinterlærere eller vinterlærerinder, der for de flestes vedkommende var uddannede på Staby højskole eller vinterlærerseminarium.

I det følgende fortæller tidligere elever fra skolens sidste 25 år om indtryk fra deres skoletid.

Anna Enevoldsen født 1927 gik i Søndervig skole 1934-41. Konfirmeret 1941.

Anna fortæller:

»Skoledagen begyndte altid med morgensang, først en salme og derefter fadervor. Dagens første time var bibelhistorie. Lærer Overgaard var en fremragende fortæller i fagene bibel- og danmarkshistorie samt geografi. Når han fortalte, blev steder og begivenheder nærmest levende og virkelige for os elever. Han udmalede historier og steder i sin fortælling på en sådan måde, at vi blev engagerede og gerne lyttede med ivrig nysgerrighed og lange ører for at få det hele med.

Dansk bestod af både skriftlige arbejder og mundtlige udtryksformer. Der var to slags læs-

ning i skolen at øve os i, dels bøger vi læste og forberedte os på hver for sig, og dels en læsebog vi læste i fællesskab. Vi havde skrivning med særlige øvelser »sådan op ned, op ned«, og det var skråskrift dengang, så da mine piger senere i deres skoletid lærte formskrift, var det svært for dem at læse min skråskrift, og endnu være blev det i hvert fald i begyndelsen for mine børnebørn. Men de har med årene fået lært at læse min skråskrift. Det skriftlige i skolen var ellers mest diktat og genfortælling. I diktat måtte eleverne ikke kigge eller snakke med sidemanden, mens der blev dikteret og skrevet. Engang jeg og min sidekammerat var optaget af at hviske sammen, sænkede Overgård sin bog ned mellem os og gav os et lille puf til hver sin side, og så skulle vi derefter nok vide at passe os selv. Genfortællingen blev læst op af læreren to gange, og vi skrev den derpå ned, så godt vi kunne huske at fortælle den. Men vi skrev hverken faste eller frie stile, så vidt jeg husker. Hvis der var et eller andet at påtale over for eleverne, havde Overgaard sin egen helt rolige facon at gøre det på, ofte ved at gøre lidt nar ad en elev eller med en hu-

FISKERIETS HUS

Nørregade 2B

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 26 10

Vi

Hvide

Numitvej 25

6960 Hvide Sande

moristisk slående bemærkning. Sangtimer blev der ikke meget af, for Overgaard var ikke god til at synge, vi havde aldrig sangtimer med ham, men derimod med lærerinden, der var en god sanger. I regning arbejdede vi hver for sig, og regnede så langt vore evner og energi rakte.

Efter hvert frikvarter blev eleverne kaldt ind ved, at Overgaard klappede i hænderne, og straks sluttede legen, og vi ilede ind i skolestuen. Lørdag eftermiddag kl. 13-16 havde vi piger håndgerning, men der var over hovedet ikke gymnastik på skolens timeplan i min skoletid.

Jeg husker især den 9. april 1940, for da kom Overgaard ind og fortalte os to ting, at tyskerne havde besat Danmark, og at førstelæreren i Kloster var faldet død om ved et sølvbryllup. Den begivenhed står lysende klar for mig. Efter den besked varede det heller ikke længe, inden de tyske fly kom op over landet. En af de lidt raske af drengene fór i sin iver og nysgerrighed hen til vinduet for at se flyene, og da sagde Overgaard tørt til ham: »Ska´ do ha bud med, så ska´ du skynde dig!« Sådan klarede han gang på gang med en enkelt bemærkning de disciplinære små

og store problemer, for der var ikke spanskrør eller andre straffemidler i vor skole. Når det gik højt, så blev en dreng sat uden for døren, og det var flovt, så det skete sjældent. Lærerinden havde andre metoder og kunne finde på at give en elev et rap over fingrene med en lineal, men det var også sjældent. Bandeord var helt ukendte i skolen dengang. Jeg kan ikke erindre, at nogen brugte grimme ord.

Jeg havde nemt ved mit skolearbejde og blev måske derfor rykket op fra den lille til den store skole efter kun 2½ år, mens den reglementerede tid i den lille skole var 3 år.

Engang skulle vores familie på rejse til Holstebro, og da havde Overgaard lige fortalt os, at skolen også skulle på udflugt til Holstebro zoologiske have. Min storebror sagde da til mig på vej hjem fra skole, at jeg ikke måtte sige det hjemme, for så endte det bare nok med, at vi to skulle blive hjemme og passe køerne, når de andre tog på familiebesøg. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at fortælle det, og vi kom da også alle med på den lange, lidt besværlige rejse til Holstebro.

Legene i skolens frikvarterer var som regel »tagfat« om skolens bygning, hvor man skulle passe på ikke at løbe ind i hinanden rundt om hushjørnerne. »1-2-3 krone« var en yndet gemmeleg. »Bro bro brille« blev anvendt som variation. Der var også andre lege, men dem kan jeg ikke huske. Af og til byttede pigerne glansbilleder.

I missionshuset blev der hvert år holdt juletræ for børnene i Søndervig, Hovvig og Stadilø med sange, salmer, juleevangeliet og endda med både gaver og slikpose. Ved den lejlighed læste Overgaard som regel en historie, og det gjorde han så godt, at det næsten var et helt skuespil.

Med mine erfaringer fra skolen ville jeg gerne have læst videre til lærerinde, men det blev ikke til noget, og det er jo gået endda.«

Dagny Frik født i 1938 gik i Søndervig skole 1945-52. Konfirmeret 1952. Dagny fortæller: »I begyndelsen var min skoletid så indviklet med mange skiftende lærere. Der havde været en lærer Lomholdt lige efter Overgård. Da jeg

Søndervig Skole 1939. Anna Enevoldsens billede.

09 Årets gang i billeder

Hummerfiskeren MADSALUNE.

Foto: Karl E. Kristensen

begyndte i skolen, var lærer Andersen i den »store« skole, mens Marie Olsen uden lærereksamen var i den »lille« skole. Så kom den »skrækkelige« lærer Larsen, der altid havde gang i slagsmål og sloges med de store drenge. Han kunne finde på at nappe drengene hårdt i skulderen, og det gjorde meget ondt, så den mest plagede dreng satte papstykker ind under tøjet på skulderen for at mindske smerterne ved de brutale greb.

De første år var jeg bange for at gå alene ned gennem plantagen, der lå mellem vores gård og skolen, men en af vore karle tog mig på cyklen og kørte mig gennem skoven. Så gik det, og hjemad var der ikke problemer, for da var det jo lyst.

Efter at jeg havde gået i den »lille« skole to-tre år, blev alle elever samlet og undervist i én klasse. På et skolebillede fra slutningen af 1940´erne kan jeg se, at der da var i alt 21 elever i den samme klasse spredt over alle syv årgange, derfor var der i vid udstrækning individuelt arbejde og undervisning i de fleste fag, mens der var fælles undervisning i bibelhistorie, danmarkshistorie og geografi.

Fra marts 1948 kom lærerinden Sørine Jensine Thomsen, og var det ikke for hende, så havde

jeg aldrig fået lært noget. Hun var en dygtig lærerinde, der også fik øje på de børn, der var ordblinde, og dem hjalp hun godt på vej. Desuden sørgede hun for, at vi fik toiletter med træk og slip, for hun var god til at tale med kommunen, og det gamle das blev straks fjernet. Hun kaldte os ind med en lille klokke, og hver dag begyndte med morgensang og fadervor. Derefter havde vi bibelhistorie med salmevers og katekismus, som helst skulle læres udenad.

Geografi var træls med alle de floder, byer og bjergkæder, vi skulle kunne. Jensine var ikke god til at fortælle om stederne og heller ikke om bibelhistorie og danmarkshistorie. Selv om vi ikke havde håndgerning på skemaet i min skoletid, så lærte hun os at hækle kludesko.

I dansk havde vi diktat, der skulle skrives med blæk, så vi ikke kunne rette eventuelle fejl. Jeg var ikke så god til at stave og græd mine modige tårer over det, når Jensine rettede på mig, men hendes svar på mine tårer var den lidt hånlige bemærkning: »Du kan få en klyne at tørre dine øjne med!« Genfortælling, som hun læste op to gange, skrev vi i hæfter. I mine første år havde vi tavle og griffel i den »lille« skole, men det varede nu ikke længe, inden tavle og griffel blev afløst

Søndervig skoles 21 elever fordelt på 7 årgange 1949-50. Dagny Friks billede.

Kan du li’ lugten i bageriet - Det ka’ vi, og derfor er der en duft af friskbagt kvalitetsbagværk flere gange dagligt fra

Hvide Sande Bageri

v/ Martin Thygesen 6960 Hvide Sande

e-mail: info@hvidesandebageri.dk

Tlf. 97 31 10 32

HUSK! Hele december måned: Friskbagte brune kager, pebernødder, klejner og sukkerkringler - hver dag

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår

af hæfter og blyant. Læsning var mest hver for sig. I de første år læste vi et stykke, som vi havde for som hjemmeopgave at øve os på, men vi læste også i en bog i fællesskab. Vi havde ikke ret meget grammatik om navneord og udsagnsord, og hvad det nu hedder.

Jensine var meget striks og ordentlig. Vi fik bøder for en hel række småfejl: hvis vi glemte skiftesko, talte sammen i timerne, kom ind i skolestuen med hænderne i lommerne, var uefterrettelige og andre overtrædelser efter lærerindens bestemmelser. Men alle de bøder, vi betalte, gik til en fastelavnstønde fyldt med slik. Den blev hængt op i skolegården, og så slog vi efter tur katten af tønden med en knippel. Bagefter kom vi ind i hendes private stue og fik kakao og kager. Hun var en rigtig dygtig lærer, som vi havde respekt for. Det havde kommunen også, så hun fik lov at bo til leje i den gamle skole, så længe hun kunne klare sig selv, da eleverne blev flyttet til Hvide Sande.

En af drengene havde engang fået en eftersidning for en eller anden skarnstreg. Han spekulerede da over, hvordan han kunne slippe væk fra eftersidningen på skolen, og fandt på at sige til Jensine, at han var forfærdelig sulten. »Det skal vi nemt klare,« sagde hun og gik ud for at hente en mellemmad. Drengen ville imens stikke af fra skolen, men han opdagede til sin store skuffelse, at døren var låst, så den list lykkedes ikke. Alligevel fik han en mellemmad, mens han skrev side op og side ned i eftersidningstimen.

I skolen legede vi mest rundbold, i hvert fald en eller anden leg med bolde. »Antonius« måtte vi ikke spille over den stråtækte skole. Af og til legede vi »tag-fat« og »giftig jord«, som vi også legede i fritiden hjemme.

Jensine arrangerede udflugter for skolens elever til Silkeborg og Himmelbjerget og endda til København. Tidligere var det Overgaard, der tog sig af skolens og de unges udflugter, og turene gik altid til et eller andet historisk eller oplysende sted.

I fritiden løb vi om vinteren på skøjter enten ude på Sandene eller på en dam, som nu er udtørret og borte. Ellers spillede vi håndbold om sommeren. Af og til blev der sat et tivoli op i byen. Men alt i alt var der ikke meget afveksling undtagen om sommeren.

Julefesten i missionshuset var årets begiven-

hed med pyntet juletræ og gaver, der vel sagtens kom fra Overgaards købmandshandel, der var i huset, hvor »Novasol« i dag holder til. Festen var almindeligvis for børn om eftermiddagen og voksne om aftenen, men i de senere år blev alle aldersklasser samlet til en fest om aftenen. Efter nogle julesalmer og en historie blev der under Overgaards ledelse leget de traditionelle julelege: »Jeg gik mig over sø og land«, »Så gør vi sådan, når vi vasker vort tøj«, »Tornerose« og »Bro Bro Brille«, der altid var den sidste leg, for da blev alt så vildt, når deltagerne faldt rundt mellem hverandre. Der blev ikke danset ved julefesterne ud over dette at gå og lege rundt om juletræet.«

Kirsten Olesen født 25.12.1940 gik i skolen 1947-51 i 1.-4. klasse, derpå mellemskole i Ringkøbing. Konfirmeret 1955.

Kirsten fortæller:

»Jeg gik i Søndervig skole i 1.-4. klasse og kom derefter på mellemskole i Ringkøbing. Jeg begyndte min skolegang hos gamle Overgaard, der for en kortere tid var blevet lærer igen på grund af lærermangel. Det første, jeg fik at skrive på, var underligt nok bagsiden af en giroblanket. Eleverne arbejdede med forskellige fag i den »lille« skole, sådan at f.eks. 1. klasse øvede sig i at skrive, 2. klasse læste i en bog, og 3. klasse regnede, alt sammen blev gjort på samme tid.

Da Jensine Thomsen blev lærerinde i Søndervig, kom der ret så skrappe og myndige toner i skolen. Hun klappede i hænderne, når vi skulle ind. Hun stod der hver dag i sin sorte, lange satinkittel med hjemmesko og overvågede, om eleverne stod ret ved bordene, mens der var morgensang med fadervor.

En af pigerne var så nervøs over al den strenghed, så hun stod lige så stille og tissede i bukserne af angst, for hun turde ikke bede om at gå ud på toilettet. Heldigvis fik skolen træk og slip i stedet for det gamle das med spand, og samtidig fik vi påbud om at vaske hænder bagefter, men der blev kun hængt en gulvklud op, som vi kunne tørre hænderne i.

Ved lærerinden skrev vi i et kladdehæfte, og når det var skrevet igennem, fik vi besked på at viske det hele ud, så hæftet kunne bruges igen. Og selv om det var af simpelt papir, der let gik i stykker, turde vi ikke andet. Nogle forældre køb-

v/

SANDE TAXI

Gytjevej

Tlf 9731 1811

te et nyt kladdehæfte, men også det skulle vi viske rent og genbruge.

Lærerinden havde en »sort bog«, hvori hun skrev de særeste oplevelser ned. En sen aften var jeg ved at køre naboen ned på min cykel. Det havde lærerinden noteret i sin lille sorte bog og skosede mig for det næste morgen. En af mine kammerater forsvarede mig og sagde, at gruset på vejen var skubbet til side, så jeg havde været nødt til at køre midt på vejen.

Engang kunne en af eleverne ikke huske sine lektier i katekismus, og da søsteren ville forsvare hende med, at hun kunne lektierne hjemmefra, så sagde lærerinden, at hun jo måtte have tabt dem på vejen og blev sendt ud for at finde dem.

Af og til havde lærerinden sin »madam blå« stående på kakkelovnen i skolestuen, og så gik hun i ny og næ hen og tog en slurk fra den. Hun ville lære os gymnastik og fik nogle redskaber stillet op i skolegården, så vi kunne øve os i spring og løb.

Skolens årlige udflugter gik flere steder hen, og det var altid spændende dage med gode ture, men bedst husker jeg turen til Himmelbjerget, hvorfra vi alle gerne ville have en stok med hjem, hvis lommepengene kunne slå til.

Da vi var fire elever, der skulle begynde på

mellemskolen, fik lærerinden travlt med at lære os både det ene og det andet herunder at bruge en lineal, som vi ellers aldrig brugte.

Hen mod jul kunne vi bestille julebøger i skolen, og det var altid en spændende dag, når vi skulle betale og have dem udleveret. Vi kunne ikke lade være med at kigge i bøgerne, selv om de var beregnet til at være en af vore julegaver.

Ved julefesten i missionshuset blev der delt gaver og godter ud. De eftertragtede bordflag var især ønsket, så det kunne være en skuffelse at få et tal- eller billedlotterispil.«

Gerda Villensteen f. 1932 gik i skolen 1943-46 derefter et år i Ringkøbing, konfirmeret 1947. Gerda, Kirstens ældre søster, fortæller: »Lærer Lomholdt var en flink og rar mand, og ved hans afsked sang vi i klassen »Sig nærmer tiden, da jeg må væk« af Blicher. De fleste af os syntes, det var så sørgeligt, at vi stak i at tude over det. Den rødhårede Andersen, der fulgte efter, kunne være hidsig og blev rød i hovedet og langt ned over halsen, når han blev vred. Især husker jeg oplevelser i forbindelse med difterivaccinationen i 1943 og calmettevaccinationen i 1948, fordi de frække drenge da var langt mere bange for at blive stukket end pigerne. I det daglige var de ellers så storpralende og forfulgte os

Anne Marie S. Bjerg

Bo Knudsen

Gurli Jensen Jette Møller

Karen Margrethe Jensen

Lisbeth B. Olesen

Anja V. Holmboe

Marie Øgendahl

Birthe M. Kristensen

Jette L. Madsen

Martin S. Thomsen

Brian Jespersen

Anny Møller Hanne

Trine Davidsen

Karinette H. Pedersen

Kristian R. Lauritsen

Bente M. Lauridsen

Kristen Lauridsen

Betina H. Madsen

Bodil Bennedsgaard

Alex B. Wejse

piger, som de forsøgte at vaske i snevejr. Drengenes lege i frikvartererne var mest fodbold, men alle deltog i fælleslegene, som kunne være »hjørnekigger«, »antonius«, »tag fat«, »klap for ny« (»klafoni« kaldte vi den leg) med flere andre, som jeg ikke kan huske. Vi kunne godt finde på at rulle og ryge toiletpapir som cigaretter. Her i Søndervig var vi som noget helt naturligt »dus« med lærerne, men det blev helt anderledes, da vi kom til Ringkøbing, hvor vi både skulle sige »hr.« og »De«, og når vi mødte lærerne i byen, skulle vi endda høfligt neje eller bukke for dem, og det syntes vi var noget underligt påklistret noget at gøre.«

Hans Lodberg født 1950 gik i skolen 1957-59 og Knud Stage født 1951 gik i skolen 1958-59. Begge gik i skolen til den blev nedlagt i 1959 og erindrer Jensine Thomsen som en kontant dame, der nok kunne styre knægtene, men ellers husker de ikke meget fra deres korte skoletid i Søndervig.

Knud husker mest, at han kunne kigge ud ad vinduerne i skolen over på markerne mod deres gård, og han blev ofte helt opslugt af at følge sin fars arbejde på markerne, så lærerinden måtte kalde ham til orden. Men han syntes, at arbejdet derude var meget vigtigere end skolen.

Finn Laursen er den nuværende ejer af de gamle skolebygninger og har beredvilligt vist rundt i huset, hvor der havde været skolestue for den »store« skole mod øst i et rum, der i omfang ikke er ændret ret meget, så pladsen har været kneben.

Den »lille« skole var i et rum mod sydvest, hvor der nu er lavet værelser. I en tilbygning havde skolen indgang, toilet og redskabsskur. Han købte huset af kommunen i 1975, hvor flere købere skulle afgive tilbud, og han fik det, da han ville være fastboende og ikke sommerhusejer. Bygningen blev renoveret til indflytning i 1976. Stråtaget er senest blevet fornyet i 2005, og grunden bevarede i 2007 tilkørsel fra hovedvejen.

Lærere i Søndervig:

I Holmsland kommune blev der på Klittens område forsøgt holdt skole fra loven af 1739, men uden stort held. Loven af 1814 indførte almindelig undervisningspligt og bestemte, at eleverne

helst ikke måtte have over en fjerdingvej, ca. 2 km til skole. Der kom da fire såkaldte omgangsskoler, der efterhånden øgedes til otte: Hovvig, Søndervig, Klegod, Nørre Lyngvig, Sønder Lyngvig, Årgab, Havrvig og Bjerregård med undervisning fra første mandag i oktober til 1. april, men kun hver anden dag, da læreren skulle passe to skoler. Om sommeren var der undervisning 5 steder på Klitten, hvis der ellers kom nogen elever.

Følgende optegnelse fortæller lidt om Søndervig skoles lærere, så vidt de har kunnet efterspores eller erindres af tidligere elever.

1834 Mads Peder Christiansen.

1845 byggedes det første skolehus i Søndervig, men beliggenheden er nu ukendt.

1845 Knud Larsen f. 27.12.1825 i Nysogn, søn af gdr. Lars Tamberg og Kirsten Pedersdatter.

1859 fik sogneforstanderskabet godkendelse af en plan om at slå skoledistrikterne sammen to og to: Houvig–Søndervig, Nørre Lyngvig–Sønder Lyngvig, Årgab–Havrvig, således at børnene om vinteren skulle gå tre dage i egen skole og tre dage i skolen længere borte.

1857 begyndte Staby Højskole at uddanne vinterskolelærere, som blev flittigt brugt i Holmslands og Klittens skoler.

? 1846-1873 Jens Iversen f. 5.3.1824 i Nysogn, søn af gdr. Iver Christensen og Sidsel Enevoldsdatter, gift med Kirsten Lauridsdatter fra Stadil. Han fik ikke fornyet sin ansættelse i 1873, vistnok på grund af det store antal forsømmelser blandt eleverne. Grunden til disse forsømmelser var, at eleverne skulle gå i Houvig skole de tre af ugens dage. Denne skiften mellem de to skoler med kort og lang skolevej gjorde, at beboerne i Søndervig søgte om lov til for egen regning at holde en lærer den halve tid. Det fik de lov til i fire år, hvorefter kommunen betalte hele lærerlønnen.

1874-76 Morten Haugaard Pedersen.

1876-80 Anders Dahl Iversen fra Stadil, løn 70 kr. senere lektor i København.

1876 kom der endelig kakkelovne i skolestuerne.

1880-81 Laurids Knudsen, overtog senere sin fødegård på Holmsland.

1882-83 Peder Chr. Bennedsgaard Olesen f. 1867 i Staby, tog 1892 eksamen fra Ranum og blev lærer i Øster Sundby ved Ålborg.

1883-90 Ny lærer hver vinter, blandt disse var Jens Ledgaard.

1889 bygges skolehus midt i Søndervig. Huset blev i 1975 ombygget til helårsbolig.

1890-97 Jeppe No Hyldahl, der senere blev gartner i Bramminge.

1897-98 Andreas Andersen.

1899-1900 Marius Jensen Lund, f. 1875 i Gørding, tog 1902 eksamen fra Ribe.

1901-02 Marius Kristensen Møldrup f. 1879 i Sem sogn ved Mariager.

1902-43 P. C. A. Overgaard (9.4.1876-18.7.1961) født i Gettrup ved Vestervig i Thy, var 2 år på Nørre Nissum Seminarium, blev gift med Mette fra Sdr. Lyngvig (24.3.1879-11.9.1950). I nogle år var Overgaard tillige sommerlærer i Sønderby. Han var flittig skribent til avisen i Ringkøbing om løst og fast i Søndervig og fortæller i 1958 til avisen, at han på grund af sygdom og soldatertjeneste ikke fik eksamen, men alligevel undervisningsministeriets specielle tilladelse til at undervise i Søndervig, der da mere var fiskeleje end landbrug. Han døde i Søndervig og blev begravet

i Kloster. Overgaard drev tillige købmandshandel og håndkøbsudsalg med sin hustru Mette og var »postmester« for Søndervig brevsamlingssted, hvorfra der om sommeren udgik fire postruter.

Samtidig med Overgaard og årene efter var der flere »lærerinder« i den »lille« skole, ofte ansat uden eksamen. Tidligere elever fortæller fra den tid om følgende lærere: (? viser usikkerhed om årstal)

o. 1930? Sara Laursen.

1931-39? Petra Frandsen.

1939-43? Poula Jensen. 1937-38 underviste hun i Hovvig.

1943-44? Lomholdt, blev vistnok 90 år i 2009.

1944-46? Andersen.

1946-48? Larsen, der samtidig også var lærer i Hovvig i 1946-47.

1943?-48 Marie Olsen, f. Lauridsen.

1.3.1948-1.8.1959 lærerinde Sørine Jensine Thomsen (29.1.1893-30.1.1978) født i Sdr. Lyngvig, havde alle syv årgange elever i én klasse ind til centraliseringen i Hvide Sande skole. Jensine synes tillige at have været læ-

rerinde omkring 1947-48 i både Stadilø og Hovvig skoler, som hun cyklede imellem. Tidligere viceskoleinspektør Gunnar Pedersen i Hvide Sande fortæller, at han i 1959 afhentede de resterende skolematerialer fra de nedlagte skoler og bragte dem til den da nyudbyggede centralskole i Hvide Sande. De nedlagte skoler på Klitten i 1959 var Søndervig, Klegod, Nørre og Søndre Lyngvig, Årgab, Havrvig og Bjerregård. Hovvigs elever var i 1952 blevet overført til Kloster.

Et landsbyskoleliv forsvinder

Den vestjyske skoleordning forsvandt helt med den landsdækkende skolelov af 1958, der blev iværksat 1. august 1959. Den tekniske udvikling inden for industri, landbrug, fiskeri og servicefagene betød et endeligt farvel til hensynet til bør-

nearbejde, og i den brede befolkning var der kommet et stigende ønske om en bedre grundskoleuddannelse. Skolernes centralisering gav flere lærere om det samlede skoleforløb, og »lotterispillet« om at få en god eller mindre god enelærer til egnens skole var forbi.

Litt.: Holmslands og Klittens historie I, Holmslands Kommune 1974

Samtaler med følgende i Søndervig: Anna Enevoldsen, Dagny Frik Sloth Christensen, Hans Lodberg, Knud Stage og Finn Laursen, samt Kirsten Olesen og Gerda Villensteen i Ringkøbing.

Desuden har der været telefonsamtaler med yderligere en halv snes tidligere elever, som ikke syntes at huske noget fra deres skoletid eller ikke har ønsket at bidrage med oplysninger.

Søndervig skole 2009 fotograferet fra sydøst. Den »store« skole var i gavlen mod øst med to trefags vinduer mod syd. Den »lille« skole var mod sydvest med tre trefags vinduer.

09 Årets gang i billeder

Beach marathon. (JT)

Morgen på fjorden. (HK)

Fjordfiskeren. (EH)

Ikke alt i garnene er fisk. (EH)

Kulinarisk dag. (JT)

Linedance. (JT)

Oprørt hav. (OR)

Spejlbillede fra fjorden.(HK)

Tovtrækning.(JT)

Tæt på. (HK)

Udsigt i min kikkert,(RC)

Ved molen på vej ind (RC)