Ywl o ae Klet 2020

52. ÅRGANG · 2020

Foto: Johannes Tarp

Ywl o æ Kle’t

Ved juletid finder Ywl o æ Kle’t igen vej til postkasserne i den gamle Holmsland Kommunes område.

Det var Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening, der i 1969 tog initiativ til Ywl o æ Kle’t. Formålet var at skaffe penge ved hjælp af annoncer i bladet til Hvide Sandes julebelysning.

Bemærkninger fra redaktionen …

For otte år siden startede vi serien »Klassebilledet – hvad blev der af …?« En serie hvor vi hvert år, tager udgangspunkt i en person på et klassebillede og beder vedkommende om, at fortælle om sit liv siden fotoet blev taget.

Nogle læsere har efterspurgt personlige skildringer fra »gamle dage«. Vi er derfor utrolig glade for, at Gunnar Thygesen har taget teten og i år forholdt sig til 12 spørgsmål. Spørgsmål som vi de kommende år håber, vi også kan overtale andre til at forholde sig til.

Udgives af Erhvervssamvirke Vest 2020 52. årgang

Ywl o æ Kle’t kan købes i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Redaktion:

Rikke Lyngvig Sørensen, Jesper Clausen, Johannes Tarp og Dorthe Frydendahl

Har du forslag til artikler, kan du kontakte:

Dorthe Frydendahl: d_frydendahl@hotmail.com

Johannes Tarp: johannestarp@mail.dk

Rikke Lyngvig Sørensen: rikkelyngvig@hotmail.com

Hvis du er interesseret i at blive annoncør, kan du kontakte:

Jesper Clausen: Jesper-clausen@outlook.dk (jcl@beierholm.dk)

Har du forslag til »Billeder fra året« kan du sende det til:

Johannes Tarp: johannestarp@mail.dk

Volkswagen Ringkøbing

A. V. Vejgaard as Enghavevej 1-9 · 6950 Ringkøbing Tlf. 96 74 26 00 · www.avvejgaard.dk

Glædelig Jul

Erhvervssamvirke Vest i den gamle Holmsland Kommune samt redaktionen af "Ywl o æ Kle't" ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Kære alle

Vi lever i tider, der vil forblive i menneskets minde i hundrede år og sikkert mere. Sådan er det i hvert fald med en anden pandemi der stadig og vel også især nu mindes. Det er nu ikke fordi hverken den ene eller den anden umiddelbart bringer én til at tænke, at de er mindeværdige. I foråret var der den ene beretning efter den anden om beredskaber rundt om i verden, der ikke kunne følge med og beretninger om døde.

Vi har virksomheder som er hårdt ramt –nogle voldsomt hårdt, vi har virksomheder som har formået at indhente en del af, det meste af eller alt det tabte. Og vi ved, der kommer en regning, der skal betales over de offentlige finanser de kommende mange år.

… men når det er sagt, er der også noget over de der begivenheder, der er større, end vi kan kontrollere. Man kan få den tanke, at vi, når vi bliver for kæphøje, får én over næsen. Der er frit valg mellem Vorherre, gamle græske tanker om guderne eller mange andre tanker, mennesket har gjort sig gennem meget lang tid. Én over næsen sætter tingene i perspektiv, vi får anledning til at stå sammen og vi kommer i den grad op af sofaen.

Der har været fællessang på afstand og andre arrangementer. Mange mennesker har taget egne smukke initiativer for at hjælpe og opmuntre medmennesket. Virksomheder har udvist stor iderigdom og gå på -mod for at genskabe en omsætning som pludselig udeblev. Og mennesker har på tværs af holdninger og skel stået sammen for at bedre givne forhold.

Jørgen Iversen

Formand for Holmsland

Klit Turistforening

og

Erhvervssamvirke Vest

Det er til at blive glad af. Over julen husker vi også på, at mennesker iblandt os har mistet deres kære, nogle deres arbejde, nogle deres virksomheder og i nogle tilfælde generationers produktudvikling og avlsarbejde. Det kan være svært at acceptere; ikke mindst fordi nogle tab ikke har været nemme at se at være ret. Vi kommer til at bære tabene med os; de vil leve videre og være en del af det, vi husker om disse tider.

I skrivende stund er en anden stor hurdle for det fiskersamfund, Hvide Sande opstod af, uløst og opmærksomheden på forhandlinger om en fiskeriaftale med Storbritannien fylder ikke det helt store i strømmen af nyheder om stort og småt. Nogle af de mere traditionelle erhverv har tilsyneladende svært ved at opnå den omtale og italesættelse, der kræves for at være en landspolitisk favorit. Vi må håbe, det snart løser sig.

Der skal lyde en stor tak til annoncører, skribenter og udvalget bag Ywl o æ Kle’t. Uden dette engagement havde det ikke været muligt igen i år at udsende julehæftet.

Og i år blev året, hvor den julebelysning, Erhvervssamvirke Vest forestår, udskiftet for midler tilvejebragt via Ywl o æ Klet. I den forbindelse skal også lyde en tak til Henning Davidsen og Allan Gade Nielsen for arbejdet hermed.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle glædelig jul og godt nytår.

Sognepræst Daniel D. Kristiansen

Gud er ikke længere på afstand

I de dage, da »Ywl« sidste år blev husstandsomdelt »o æ Kle’t«, var der en læge ved navn Li Wenliang, der havde frygteligt travlt på sit arbejde i Kina. Noget var galt på Wuhan Central Hospital, hvor han arbejdede, for flere og flere patienter fik i løbet af december måned mystiske luftvejssymptomer. Lægen gik på de sociale medier og advarede om fænomenet. Og han advarede ved juletid sine kolleger om, at en ny og smitsom virus, kunne se ud til at være brudt ud. Midt om natten den 3. januar blev han hentet ud af sit hjem og anholdt af de kinesiske myndigheder, sigtet for at sprede løgne og opildne til ubegrundet sygdomsfrygt. Men lægen ville ikke holde mund. Straks efter sin løsladelse tog han tilbage til

hospitalet, og fortsatte sin behandling og sine undersøgelser af den sygdom, som senere blev kendt under navnet COVID-19. Og hans tætte kontakt med de mange smittede kom til at koste ham livet. Han blev selv smittet og afgik ved døden d. 7. februar. Siden har verden ikke været den samme. Godt en måned senere sad de fleste danskere foran fjernsynet, da landets statsminister sagde »Velkommen til pressemødet. Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle«.

Jo, der er sket lidt siden sidste »Ywl«. Underligt at tænke på, hvordan et sygdomsudbrud i en kinesiske provins på den anden side af jorden kan få altomfattende konsekvenser for os

Ivan Jacobsens model-kirke udstillet i Helligåndskirken Helligtrekonger 2020.

helt herude »o æ Kle’t«. Vi har alle været ramt på forskellig vis. Af isolation og afstandskrav og lukkede døre. Savn af kære, som vi ikke kunne komme i nærkontakt med. Lukkede grænser og et turismeerhverv i knæ. Aflivninger på minkbestande. Aflyste fester. Udskudte konfirmationer. Osv. Ikke så mange har endnu været ramt af sygdommen, som har forårsaget det hele. Men de, som har, fortæller om svære sygdomsforløb og alvorlige senfølger.

Bibelens grundfortælling handler om, at menneskeheden i tidernes morgen blev ramt af, hvad vi kunne kalde en åndelig pandemi. En dødelig virus kom i omløb, hvilket fik »store konsekvenser for alle«. Blandt andet den konsekvens, at vi som mennesker åndeligt kom på afstand af hinanden og af Gud. Da Guds søn kom til verden julenat, var det for at komme det verdensomspændende åndelige virusudbrud til livs. Han kom for at erstatte smertelig afstand med nærhed. Da julebarnet var blevet voksent, nægtede han – ligesom den kinesiske læge i Wuhan – at holde mund om den sandhed, som menneskeheden havde brug for at høre. Og han nægtede at holde sig væk fra den verden, som var inficeret med den åndelige virus. Han blev anholdt af myndighederne. Og hans nærkontakt med den globale virus tog livet af ham, da han døde på korset. Gennem dette offer vandt han over sygdommen og døden. Og siden har verden ikke været den samme.

Nu holder vi »ywl o æ kle’t« i coronaens skygge. I skrivende stund ved man ikke, hvilken indflydelse restriktionerne vil få i forhold til juletraditioner, julegudstjenester osv. Men vi ved, at julens budskab i svære tider er mere relevant end nogensinde. Det ligger så dybt i os, at vi har brug for nærvær. Vi har brug for et kram. Og vi har brug for at kunne give et kram. Vi har brug for at kunne røre, mærke, holde om hinanden. Men nu skal vi holde afstand. Isolation og afstand fører til ensomhed – og måske er ensomheden den tungeste af alle de mange følgevirkninger, som pandemien har medført. Julens budskab til os er, at Gud ikke længere er på afstand. Gud er nærværende. Og føler vi os isolerede, alene, ensomme og på afstand af hinanden i denne tid, så må vi vide, at Gud er hos os. Gud er nær hos dem, som vi savner, og som vi må holde afstand til denne jul.

Hil dig, du, som fred os bringer, retfærdssol med lys og vår. Under dine stærke vinger liv og lægedom vi får. Du forlod din høje trone, gav os livets gyldne krone, byder sønderknuste ly, giver lys og håb på ny. Ære være Herren Gud for et saligt glædesbud. (Den Danske Salmebog 111, vers 3)

Glædelig jul!

Følgende foreninger har fået tilskud fra Klittens Borgerforening i 2020

Fjordglimt – mrk. Gudstjenester

HVAK – rejse for gymnaster

Waterz

Hvide Sande Pensionist Forening – Udflugt

Klittens Skytteforening - udstyr

Sudan Genbrug/Frivilliggruppen

Klittens Børnehus/støtteforeningen

Masterclass

Turistkirke

Hvide Sande Tennisklub/padelbane

Late Summer Festival

Tilskud til vimpler til flagstænger gennem Hvide Sande

I alt har Borgerforeningen støttet foreningslivet i Hvide Sande med ca.kr. 90.000,-

Årets initiativ/ildsjælepris gik i 2020 til Benny Steffensen, Klittens Skytteforening.

Klittens Borgerforening støtter foreningslivet og udviklingen på Klitten, vær med til at bakke dette arbejde op og tegn medlemskab på: www.klittensborgerforening.dk

Glædelig

jul og godt nytår

Din sikkerhed for professionelt håndværk og en service helt i top !

Alt indenfor flisearbejde – badeværelser – murværk

Telefon 2343 6141

Fra HUSET TIND ønsker vi alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår!

Røjklitvej 10 – Kloster

6950 Ringkøbing

Tlf.: 97337778

www.huset-tind.dk

Vi

Søndervig Entreprenørforretning

Holmsland Klitvej 237 | 6950 Ringkøbing | Mobil 30 68 06 16

Hvide Sande, Havnen, Søndervig, Ringkøbing, Lemvig

Tlf. 9731 1114

Mail: info@ejvinds.dk

Esben Thomey

TV2 serien »Hvide Sande«

Denne tekst er skrevet den 1. november, og vi er lige blevet færdige med optagelserne til serien »Hvide Sande«. Jeg sidder med lidt den samme følelse, som da jeg var færdig med værnepligten i Søværnet eller sæson 1 i fiskebutikken … sådan lidt »fed oplevelse, men det holdt lidt hårdt til sidst« …

»Hvide Sande« er et krimi-drama i 8 afsnit af 50 minutter, som skal sendes på TV2 i prime-time. Man planlægger at sende første sæson i 2021 i Danmark, Tyskland og de nordiske lande. Serien forventes at blive set af 800.000 til 1 million seer på TV2 og TV2 Play alene.

Hvordan blev jeg så tilknyttet? Kort fortalt, så solgte jeg jo min halvdel af Nordsø Fisk i starten af 2019. Indtil jeg fandt ud af, hvad jeg ville, lavede jeg en aftale om at »træde vande« ved Esmark i et halvt år, hvilket jeg var glad for. I starten af i 2020 var jeg i gang med at kigge på muligheden for at gå med i et nyt projekt som selvstændig, men det hele blev skudt til hjørne, da coronaen kom og ændrede alt. Ved os privat, betød det, at vi nærmest var i fuld isolation i 3 måneder, da min datter Tilde har Cystisk Fibrose, som er en kronisk sygdom, som lægerne var nervøse for i kombinationen med corona (de er ikke så nervøse længere i Tildes tilfælde). Ved slut-

Holdbilled på »Hvide Sande«

Blok 1.

ningen af corona-bølge 1 blev jeg ringet op ang. TV-serien. Jeg havde tidligere tilkendegivet, at jeg syntes, det kunne være sjovt at arbejde for projektet. Siden det havde Deluca Film (som producerer serien) fået min navn af flere sponsorer og samarbejdspartnere, og da der kom bedre styr på corona sidst i maj, så startede jeg med at arbejde for dem.

De første 4 afsnit af serien kalder man blok 1, og de sidste 4 = blok 2. Der er en instruktør og fotograf på blok 1, og en ny instruktør og fotograf på blok 2. Enkelte af de andre filmarbejdere skiftes også, og nogen er kun ansat en enkelt uge eller mindre. Men ellers er meget af det ca. 50 mand store hold det samme igennem alle afsnit. Jeg var ansat som Location Assistent på de første 4 afsnit, og Location Manager på de sidste 4 afsnit. Mit job var at hjælpe med at finde de locationer, vi skulle filme på, og derefter lave aftaler med ejerene/brugerne af locationen. Herunder at have styr på alle tilladelser, finde arealer tæt på, hvor vi kunne parkere,

bygge base, evt. låne strøm og toilet uden at det kom med i billedet, når vi filmede. Derudover skulle jeg hjælpe Deluca med generelt lokal kendskab.

»Hvide Sande« serien er skrevet på en anden måde, end man normalt skriver TV-serier. Normalt skriver man et manuskript, og så finder man stedet, hvor der skal filmes bagefter. I dette tilfælde fandt man stedet, og så skrev man historien ud fra den. I 2017 havde kommunen og lokale kræfter inviteret manuskriptforfattere til byen for at se forskellige steder og høre historier om byen. Derefter har forfatterne skrevet historien ud fra de indtryk, de har fået af at besøge byen. Denne serie er skrevet af forfatterpseudonymet A.J. Kazinsky, der har solgt over 450.000 bøger i Danmark. A.J. Kazinski er et pseudonym for forfatterparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich. De har boet i byen af flere omgange, og i den forbindelse har de nævnt at byen næsten selv har skabt serien.

Natoptagelser på byggeplads.

Sidste øjebliks statister bliver hentet fra produktionskontoret.

Arbejdet på produktionen …

Jeg startede med at arbejde for Deluca Film i slutningen maj. Den første måned planlagde vi optagelserne, og jeg lavede aftaler for de enkelte locationer. Mange af locationerne gav sig selv, da forfatterne havde skrevet dem ind i serien … dette var f.eks. Lyngvig Fyr, Abelines Gård, Kammerslusen og Kluden. Andre steder skulle vi finde selv, og dette kunne f.eks. være huse, som karaktererne skulle bo i, lader eller lagerbygninger. I denne planlægning fik jeg også ændret nogle ting, så vi f.eks. ikke filmede (og afspærrede) sydstranden midt i højsæsonen … der var dog også nogle ting, som jeg ikke kunne få ændret, da det ikke passede med skuespillerplanlægning, de øvrige locationer, vejrudsigten eller andet. Bl.a. så lykkes det ikke at flytte optagelserne, hvor broen skulle op, til en anden dag, så den lå mandag i uge 29, og

det gav en del bøvl. Generelt synes jeg, optagelserne på Søndersiden var en udfordring, fordi der var ekstra mange folk i byen i år, og der blev ved med at være mange i september, hvor der ellers normalt kommer et dyk. Men jeg synes overordnet set, at vi fik afviklet de fleste af optagelserne på en god måde, og der har også været stor opbakning fra stort set alle i byen under optagelserne. Jeg mener også, at når serien hedder »Hvide Sande«, og det er en blue-sky-crime, jamen så er vi også nødt til at have noget af havnen og byens puls med – selvom det forstyrrede, mens vi gjorde det, så kommer det forhåbentlig mange gange igen, når serien ruller over skærmen.

Arbejdet på serien var en udfordring, og det krævede mange timer for at få tingene til at lykkes. Vi havde forberedelse i juni, hvor det

var enormt godt vejr. Men da vi begyndte at filme i juli, så startede det dårlige vejr fra dag 1, og det forsatte næsten hele juli. Jeg tror, der var 3 dage, hvor jeg havde shorts på i juli, og ellers gik jeg i min vinterjakke, og det medførte rigtige mange ændringer, som pressede produktionen. Hele serien foregår jo i højsæsonen, så vi havde planlagt mange optagelsesdage med høj sol og blå himmel, men det er svært, når vi startede med den koldeste juli i 22 år. Konkret så betød det, at mange dage blev lavet om til et eller andet, som vi kunne filme indenfor, eller noget hvor vejret ikke behøvede at være så godt. Udover vejret så skulle vi have respekt for coronaen, som satte en del grænser, og så var der flere folk i området end nogensinde før. Alt det førte en del udfordringer med sig, og det er formentlig en stor del af grundene til, at opta-

gelserne til tider føltes lidt kaotiske, både for os der arbejdede på projektet, men også for alle jer der har været frivillige statister mm.

Jeg har prøvet forskellige jobs i mit liv, men jeg har aldrig prøvet noget, der minder om dette før. Det har været vildt og hårdt. Men det har også været fedt, og det er da noget, jeg har været stolt over at have været en del af. Jeg håber også, jeg bliver stolt af resultatet, når det bliver sendt.. jeg skal være ærlig og sige, at jeg nogle dage har tænkt, at dette her ikke er autentisk, og at det ikke bliver godt, og andre dage har jeg tænkt, at det hele bliver mega godt. Uanset om det bliver det ene eller det andet, så kan jeg ikke se andet end, at serien bliver en massiv reklame for området. Både fordi den hedder »Hvide Sande«, men også fordi den viser meget af

Lyngvig

naturen herude. Jeg var på Kluden en aften efter havnefest optagelserne, og her snakkede jeg med forfatteren, og vi diskuterede lidt, de ting, jeg ikke syntes, var autentiske »Hvide Sande« … han forklarede mig, hvordan han(de) også var inspireret af andre ting, og han nævnte, at han godt vidste, at vi (lokalbefolkningen) nok bliver de største kritikere af serien… og det har han jo nok ret i. 99% af dem, der ser serien, kommer ikke til at lægge mærke til de detaljer, som vi kommer til at gå op i, men jeg vil personligt forsøge at nyde serien alligevel. Vi har fået lov til at se lidt af optagelserne, og jeg kan kun sige, at jeg synes, det ser godt ud …

Dagene (på optagelse) var altid lange, specielt fordi jeg (som ansvarlig for locationen) altid var en af de første, der kom, og som regel den sidste der kørte igen. Derudover havde jeg svært ved at sove om dagen i de uger, hvor vi havde natoptagelser. Der var også mange mærkelige opgaver som location mand … Vi kunne filme i et feriehus, hvor lydmanden kunne høre en plæneklipper, så må man tage noget rødvin under armen, finde plæneklipperen og høre om de kan »bestikkes« til at slå græs dagen efter … Det kunne også være en vindmølle, der skulle slukkes, en butik der skulle lukkes, et skib der skulle flyttes, en lade der skal lånes, en vej der skulle spærres, en bunke sand der skulle flyttes, eller nogle tyskere der skulle overtales til at ignorere 30 nøgne statister osv. osv. Nogle gange var det også sådan noget med »Esben, kan vi få måger bagved det skib, der sejler derude« og så måtte jeg ned på havnen og hente fiskeaffald, skære det i stykker, og sidde på bagenden af skibet og smide det agterud … Det så også mega godt ud med mågerne, men det kommer måske kun til at fylde et par sekunder i serien.

Jeg har talt med flere af skuespillerne undervejs, og flere af dem nød at være på Vestkysten henover sommeren. Generelt så tror jeg, hele holdet var lidt overrasket over, hvor mange folk der er i Hvide Sande i højsæsonen, og jeg tror også, nogle af dem havde håbet på flere badedage i juli … men det gode

vejr kom heldigvis igen i august, og det nød mange af dem. En del blev her henover de forlængede weekender (vi filmede altid fra mandag til torsdag), og de brugte naturen … en del var ude og bade, men der blev også dyrket fiskeri og en del vandsport … Mange af dem går også med Hvide Sande huer/tøj nu, og det bliver jeg personligt altid glad for at se.

Kæmpe lokal opbakning …

Jeg kan kun tale for egen regning, men det er mit indtryk, at Deluca Film og TV2 var meget imponerede over den lokale opbakning herude … både i forhold til sponsorater (hvor man iflg. avisen har samlet ca. 5 mio. ind lokalt) men også i forhold til de mange frivillige, der har hjulpet som statister eller afspærrer igennem rigtig mange af optagelserne …

Jeg synes også, det er på sin plads at takke kommunen for deres rolle i det her. Jeg er ikke altid enig i at en kommune skal blande sig i alting, men det her projekt var aldrig blevet til noget, hvis ikke Ringkøbing-Skjern Kommune havde startet det op, og i dette tilfælde tror jeg, det bliver en investering, der kommer rigtig mange gange igen.

Generelt kan man også sige, at en serie som denne ikke kan blive til noget, hvis mange af de lokale verdensmænd ikke har ja-hatten på, og det har de haft hele vejen rundt. Hvis jeg skal fremhæve nogle, så bliver det nok Jens Bøndergård, som har lånt mange ting ud, og som også er sponsor og har været med til at starte projektet op … samt Steen Davidsen (og hans folk) som har gjort alt for at servicere hele projektet fra start til slut.

Tak til alle jeg har trukket en tjeneste ved i forløbet. Jeg har forsøgt at give mange af jer rødvin eller sponsor-øl den anden vej, men hvis jeg skylder en fadøl et sted eller to, så må I lige fange mig til Æ Hawfest eller på havnen i 2021.

Glædelig jul og godt nytår!

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Udlej dit feriehus lokalt

Feriepartner Hvide Sande er ejet af Holmsland Klit Turistforening som udvikler og støtter initiativer, aktiviteter og events der skaber liv i lokalområdet.

VORES OVERSKUD GÅR BL.A. TIL

#Vinterbadefestival

#HvideSandeFoodfestival

#Sildefestival

#Sportsfiskercenter

#ART56

Østergade 9, 1. · 6950 Ringkøbing

Nordhavnskaj 3 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 12 00 31 · Mail: mj@fjlaw.dk

Advokat Flemming Jensen Advokat Mogens Jepsen

Dyrlæge Center Vest

Holger Ejby Villadsen

Boghandlergrunden

Hvide Sandes sluser blev taget i brug søndag morgen d. 30. august 1931.

Vandbygningsvæsenet (i det følgende VBV) havde ikke planlagt en by ved de nye sluser, der alene havde til formål at afvande Ringkøbing fjord, og i Ringkøbing by var forventningen, at der igen ville blomstre et handelsliv op omkring Ringkøbing havn, når fjorden nu igen kunne besejles med mindre fragtfartøjer.

Men der var vestjyder, der så med andre øjne på de muligheder, der nu bød sig til.

Fiskerne fra det vanskelige udløb ved Nymindestrømmen flyttede straks deres kuttere til kammerslusens kaj, og enkelte, der havde fisket fra Esbjerg, kom også til.

Det var ikke kun fiskere, der greb ud efter den ny chance. Det siger sig selv, at folk med handelstalent også var vågne og øjne -

Huset med det sorte tag er John Jensen Høy’s forretning. Bagved ligger Søren Sillesens købmandshandel. Ved begge huse ses flere tønder med brændselsolie. Mellem de to huse må vi forestille os »Stormgade«.

Til venstre i billedet ses Hvide Sandes tre første redskabshuse tilhørende Klaus Hansen, Frederik Hansen og Kristian N. Sørensen, alle fra Bjerregård. – I Baggrunden nordsidens klitter.

Hunden, der interesserer sig for telefonpælen, står ved den kommende »Bredgade«. Christian Bollerup husker hunden. Den hed »Herkules« og levede af at fange rotter …!

»Stormgade 1« tegnet af tømrermester Karl Juul Mikkelsen i marts 1940.

de en mulighed for at gøre forretning. Hvor fiskerne landede deres fangst, ville der også blive brug for proviant, brændstof og redskaber.

Allerede i oktober 1931 opførte købmand Søren Sillesen fra Nymindegab et træhus på den sandede plads tæt ved vandet.

Klitheden var blevet planeret i forbindelse med opførelsen af kammerslusen, og her ved det, der senere blev til Stormgade, blev en købmandsbutik indrettet. Sillesen ansatte den unge Thomas Frydendahl Pedersen som bestyrer.

På den modsatte side af vejen byggede John Jensen Høy fra Lønne (f. 1902 i Lønne, d. 1975 i Lunde) et tilsvarende træhus. I lejekontrakten af 1/10 1931 står der, at formålet var »Manufakturhandel«. I parentes har man skrevet »Fiskeredskaber«, så vi må gå ud fra, at det er det, der er blevet handlet med her. Og dermed er vi på den grund, Stormgade 1, denne artikel egentlig handler om, nemlig den senere »Boghandlergrund«.

VBV ejede jorden ned til Grænsevej, og derfor skulle alle, der ville opføre en forretning, en beboelse eller et redskabshus, leje grunden først. Lejemålene var i begyndelsen meget kortfristede, da Staten forbeholdt sig retten til med kort varsel at kunne anvende arealet til andet formål. Derfor var Hvide Sande i byens første ti-år en by af træhuse. De kunne pilles ned igen og flyttes på en lastbil, hvis lejemålet blev sagt op.

Stik imod myndighedernes beregning voksede Klondyke-byen med stormskridt. VBV m åtte i gang med opgaver, det egentlig ikke var gearet til. Vejanlæg, kloakering og vandforsyning. Det fortælles, at vandbygningsdirektør Lillelund under et besøg på s tedet sagde: »Dette var jo slet ikke meningen!«

John Jensen Høy betaler i 1931 ved kontraktens oprettelse 65 kroner og 50 øre i årlig leje for grunden. Det er 2.600 i nutidskroner.

I 1930’erne driver han forretning i træhuset på grunden. Om han også har boet her, vides ikke.

Da grunden 1. oktober 1939 overgår til næste lejer, omtales han som købmand John Jensen Høy i Lønne. Samtid med forretningsdriften var han ejer af kutteren V.1 »Solveig«, der var hjemmehørende i Nymindegab, og efter Hvide Sande-tiden slog han sig ned som gårdmand af Halagergård i Lunde.

I 1939 forhandler vodbinder Jens Chr. Knudsen med VBV om overtagelse af grunden Stormgade 1. Jens Chr. Knudsen vil rive træhuset ned og bygge et grundmuret hus på stedet. Knudsen ønsker et 60 årigt lejemål. Dette er nemlig en betingelse for, at kreditforeningerne vil yde lån til husbyggeri. Ønsket imødekommes af VBV, der i de år af samme årsag opretter flere tilsvarende langtids kontrakter i området.

Jens Chr. Knudsen får således i 1940 tinglyst en lejekontrakt på grunden, uopsigelig fra Statens side til 1. april 2000, og vejen var nu banet for et regulært husbyggeri.

Tiden og udviklingen i Hvide Sande løb dog fra disse mange 60 års lejekontrakter. Ifølge tidligere kommunaldirektør Thorleif B. Jensen tilbød Staten omkr. 1967 lejerne at købe grundene.

Der var enkelte lejere som ikke ønskede at købe deres grund. Disse grunde blev tilbudt

kommunen, som så overtog dem. Dog var der tinglyst en tilbagekøbsret for Staten på 30 år. Denne tinglysning blev slettet på alle grundene i forbindelse med, at kommunen overtog havnen.

I marts 1940 tegner tømrermester Karl Juul Mikkelsen et hus for vodbinder Jens Chr. Knudsen.

Huset er med udnyttet tagetage, kælder og med en mindre butik i stueetagen. Huset opføres i løbet af 1940.

Vodbinder Jens Chr. Knudsen bebor stedet i ca. 13 år til han d. 1. marts 1953 sælger huset til cykelhandler Laurids Peder Jensen.

I Laurids Peder Jensens tid udvides grunden i 1960, så den derefter er på 210 m². Den årlige grundleje, der skal betales til VBV, udgør efter udvidelsen 229 kroner og 71 øre. Det svarer i nutidskroner til godt 3.000,-

1. juni 1961 har malermester Niels Aage Christensen købt huset, og lejemålet vedr. grunden overgår dermed til ham.

Niels Aage Christensen er der kun i kort tid. Fra 1. september 1963 er det A/S Marina Radio v/ Flemming Hansen, der har adresse på Stormgade 1.

Herefter kan der ikke hentes flere oplysninger om stedet i VBV’s arkiv. Det hænger sammen med, at grundlejerne fra den tid har haft mulighed for at blive grundejere.

I 1966 er ejendommen »Stormgade 1« sat til salg. Det ser en ung boghandler, Johannes Lund Thomsen, der på det tidspunkt er ansat i Aarhus.

Da der var cykelhandel i huset. Billedet er fra Det kongelige Biblioteks billedsamling »Danmark set fra luften«.

Lunds Boghandel efter om- og tilbygning i 1971.

Johannes Lund Thomsen

og hustru Ingrid, der i dag bor i Søndervig, fortæller:

Jeg blev uddannet i Tranbergs Boghandel i Videbæk. Derefter arbejde i Struer og Aarhus, hvor jeg fik ideen til selvstændig forretning.

Valget faldt på Hvide Sande, hvor en ejendom var til salg. Overtagelsen skete 1. april 1966.

Derefter megen omforandring og indretning af butik og privatboligen på 1. sal.

Jeg kom direkte fra Aarhus til Hvide Sande, så slipset blev hurtigt smidt!

Det var dengang svært at blive samhandelsberettiget boghandler. Der var krav om sikkerhedsstillelse over for Gyldendal, Forlæggerforeningen m.fl., men disse formaliteter blev ordnet, og så åbnede Lunds Boghandel 4. maj 1966.

De første kunder på åbningsdagen var mine forældre plus mange flere.

Men på andendagen var salget kr. 9,75 – så jeg købte 5 øl ovre hos Frydendahl – jeg har ikke siden drukket dagens omsætning op!

Det blev hurtigt en livlig forretning, hvor det blev nødvendigt at udvide personalet med især sæsonhjælp.

I 1967 indrettedes kælderen til brugskunstafdeling med navnet »Sandkassen«. Der var sand på gulvet og småsten på borde rundt langs væggene i tre rum og borde, lavet af egeplanker fra værftet.

Samme år blev håndkøbsudsalget fra Ringkøbing Apotek flyttet fra Sømandshjemmet til boghandelen.

Et af de første år solgte vi en bibel og en salmebog til næsten alle konfirmander og vi fik leverancerne til kommunens skoler og biblioteker. Samtidig begyndte der at komme gang i turismen.

Boghandelen midt i City efter Frank Kristensens seneste tilbygning.

Jeg blev gift i 1969. Ingrid havde en Folkevogn, som blev solgt, og vi byggede en kvist på 1. sal med havneudsigt.

Jeg fotograferede på bestilling hos folk til julekort m.v. – Jørn Kirk og jeg kørte også ud med købte julegaver den 24.12. – det kunne tage hele eftermiddagen.

Lunds Boghandel var med i den første julemesse i Hvide Sande hallen 1972.

I 1967 blev Frank Kristensen elev i Lunds Boghandel. I 1969 Inge Bøndergaard og i 1970 Lars Mikael Hedegaard Pedersen.

Mange firmaer handlede nu hos os, så en udvidelse var nødvendig. Der blev bygget en tilbygning i 1971 med kælder, butik og privatbolig på 1. sal.

Efter Johannes Lund overtages boghandelen, eller »bogladen«, som det hedder i fagsproget, d. 1. november 1973 af Arne Pedersen med sønnen, Lars Mikael Hedegaard Pedersen som medejer. Lars Pedersen, der driver boghandelen i ca to år, var udlært i Lunds Boghandel.

Efter Lars Pedersen er Jørgen Schiermer ejer, og det er ifølge tingbogen ham, Frank Enevold Kristensen (f. 4. dec. 1948 ) køber boghandelen af pr. 1. januar 1976. Frank Kri-

stensen, der var udlært i Lunds Boghandel, havde i nogle år drevet Nørregades kiosk, der lå lige over for Hvide Sande skole – En strategisk velvalgt beliggenhed, hvor kundefrekvensen hang nøje sammen med lyden af skoleklokken!

Frank Kristensen foretog omfattende ombygninger, og der var til sidst ikke meget af det oprindelige hus, der var synligt fra gaden.

I Maj 1996 er boghandelen blevet udvidet til det arealmæssigt dobbelte ved hjælp af en tilbygning, i alt 225 m² til bøger og kontorartikler inkl. lager. Loftetagen indretter Frank Kristensen til sin private bolig, udformet som kommandobroen på et skib.

Sortimentet i Hvide Sande Boghandel i Frank Kristensens tid var lidt specielt. Ud over bøger, papir, kontorartikler og fotoudstyr, havde forretningen strikvarer og i forreste højre hjørne af forretningen, i det der engang udgjorde vodbinderens første lille butik, et speciale: drager, der bl.a. tiltrak de tyske turister. »Unten im Keller« kunne man også blive fristet til en handel.

Efter Frank Kristensens død i 2015 ophører boghandelen, og Ejendomsselskabet Hvide Sande A pS har pr. 31. januar 2016 overtaget ejendommen, der nu i sommeren 2020 er revet ned.

I skrivende stund er stedet en vindblæst sand- og grustomt, der på mærkelig vis fortæller, hvordan her så ud, før det hele begyndte …

Tredie generation af Hvide Sandes byhuse er godt på vej i disse år. Første generation var tredivernes og fyrrernes træhuse. Anden generation var de solide murermesterhuse af rød tegl. Nu er det en ny og helt anderledes stil, der forlader arkitektens tegnebræt.

Byen forandrer sig til ukendelighed … … men det har de vel også sagt, dengang murermesterhusene fortrængte pionerbyens træhuse …

En særlig tak til Ingrid og Johannes Lund, der beredvilligt har taget os med tilbage i tiden til boghandelens etablering og første år.

Holger Ejby Villadsen Hvide Sande i september 2020

Vi ønsker alle en god jul og et lykkebringende nytår

Christian Estrup

13 år på

gyngende grund

En efterrationalisering, i kølvandet på mit salg

af kabelbanen 1. marts 2020

Hvor svært kan det være?

Der er 2 afgørende forskellige måder at træffe sine afgørende valg: Nogle overvejer længe og grundigt, læser op på stoffet i måneder og år, og afvejer nøje argumenter for og imod. Andre af os agerer en anelse mere tilbagelænet og nonchalant, og ender med at lære tingene på den hårde måde, hen ad vejen.

»Hvor svært kan det være?« tænkte jeg, da jeg tilbage i 2006 blev foreslået at overtage driften af den nyåbnede vandskibane i b yen.

Hvad jeg på det tidspunkt ikke havde tænkt på, var hvor bøvlet det er at drive en vindfølsom, mekanisk udveksling 10 meter over vandoverfladen, på ét af de bedste windsurfspots i Europa. Jeg var selvfølgelig godt klar over at fjorden kan vise tænder, men jeg havde ikke for alvor overvejet, hvor ødelæggende meterhøje østenvindsbølger egentlig kunne være for en flydende café, og hvor meget de i virkeligheden ville påvirke driften.

At tænke sig, hvordan vi de første sæsoner faktisk måtte fjerne hele anlægget fra vandets overflade; café, flåde, master og starttårn; alt væk, formedelst en årlig regning

Fjorden frosset til december 2010.

Isskruninger på fjorden marts 2010.

på en mindre formue. At tænke sig, hvad vi forsøgte os med af bølgebrydning, og foranstaltninger for at afstive den (bogstavelig t alt) gyngende grund. At tænke sig, hvordan anlægget pludselig i 2014 fik status som særlig mekanisk forlystelse, og det 3 uger inde i sæsonen endnu ikke var lykkedes at finde et selskab der ville (ansvars)forsikre driften. At tænke sig, at vi i juni samme år, indenfor få dage blev ramt af 2 tragiske hjertestop – noget så absurd usandsynligt, at jeg selv den dag i dag, mere end 6 år senere, har svært ved at forlige mig med tanken.

Modstand er imidlertid ikke bare træls—det er også en fantastisk læremester. Som det så rigtigt hedder i Kære Linedanser: de stærkeste rødder har træer i blæst.

Hvide Sande-måden

At landets første kabeldrevne wakeboard- og vandskibane blev bygget i Hvide Sande er alt andet end tilfældigt:

Historien om kablet, er historien om hvordan tingene fungerer herude … på trods, og hvordan problemer i sidste ende altid kan løses og bliver løst.

Historien om kablet, er også historien om Holmsland Klit Turistforening, og i særdeleshed historien om den oprindelige primus motor, uden hvem anlægget aldrig ville være blevet skabt:

Henning Davidsen er et af de mennesker der bliver mere og mere stålsat, og mere og

Nyt legetøj i vandet august 2010.

mere stædig jo mere modstand han møder. Det kan bestemt ikke have været nogen let opgave at få tilladelserne til etableringen af vandskibanen (på åbent vand, på Ringkøbing Fjord) i hus, og uden hans manglende evne til at acceptere et nej, var projektet givetvis heller aldrig kommet i mål.

Sin runde, gemüthlige fremtoning til trods, er Henning Davidsen – eller bare, mere mundret HD – et menneske man sagtens kan slå sig på. Du er aldrig i tvivl om hvad HD mener, men samtidig har han altid været utrolig god til at handle på byens vegne, og i byens interesse; ikke bare at mele sin egen kage. HD har gennem årene haft fingrene i så forskellige initiativer som den årligt tilbagevendende klassiske masterclass, etableringen af det første kunstnerhus, opførelsen af slusehusene, husbådene i Tyskerhavnen, Langsand langs vand, og ikke mindst opsætningen af de tre ikoniske vindmøller på nordstranden, der først var med til at finansiere havneudvidelsen, og sidenhen blev udmatrikuleret til Hvide Sande Fjernvarme (hvis mangeårige formand hedder Henning Davidsen), hvor de nu på fordelagtige vilkår leverer grøn varme direkte til forbrugerne i byen. Det har kostet nogle penge undervejs, men ser vi bort fra bramsejlskonnerten, har byen så rigeligt fået valuta for dem. Af samme grund har HD og Turistforeningen været et match made in heaven.

For de, der ikke måtte kende den, kan Holmsland Klit Turistforening bedst beskrives som en slags udviklingsfond, ejet af (medlems) virksomhederne i Hvide Sande og Søndervig.

Qua sit ejerskab af Feriepartner Hvide Sande, der udlejer små firehundrede sommerhuse på Holmsland Klit, er Turistforeningen hvert år i stand til at give turismeudviklingen i lokalområdet en større saltvandsindsprøjtning. Stort set samtlige de events og projekter der i dag tegner Holmsland Klit er startet op med tilskud fra Turistforeningen, hvor provenuet fra udlejningsvirksomheden geninvesteres lokalt, i et noget nært perfekt feedback loop.

Således Hvide Sande-måden, som vi med vanlig vestjysk selvfølelse ynder at kalde den; en model, der i virkeligheden har mere til fælles med spanske Mondragon, end med det selverklærede liberale parti, der endnu sidder solidt på magten i Vestjylland.

Kabelbanen var formelt, i mere end 10 år min. Men det var samtidig hele byens – ér hele byens – hvilket er en rigtig, rigtig vigtig pointe: Den opbakning, og den støtte jeg gennem årene har oplevet omkring banen har været aldeles fantastisk, og siger alt om stedet herude.

Der er en grund til at ting altid kan lade sig gøre (og sker) i Hvide Sande, også når det ikke er muligt andre steder …! Det skyldes selvfølgelig ildsjæle som Henning Davidsen, der ikke er blege for at gå foran og tage de nødvendige tæv. Men det skyldes også – og i særdeleshed den måde byen er opstået, og den tradition, os der bor her er opdraget i.

Hvide Sande ér i essensen skabt på trods.

Grundlagt så sent som i 1931 med åbningen af afvandingsslusen, har byen fra starten været et sted hvor de risikovillige har søgt lykken, og set muligheden for at etablere en ny og bedre tilværelse. Ingen herude har nogensinde fået noget foræret. Hverdagen på havet har været hård, og alt for ofte med livet som indsats.

Vi ved om nogen, at den barske natur, afstanden til alting, og ikke mindst tåbelige beslutninger truffet længere østpå i perioder kan gøre tilværelsen både træls og besværlig. Vi ved også, at vores kræfter er bedre brugt på de ting vi faktisk har en mulighed for at påvirke og ændre. Det ligger dybt i os at bide tænderne sammen, og – egne kæpheste og personlige uoverensstemmelser til trods –bakke op, og trække med på den fælles hammel.

Jeg håber inderligt, at det også fremover vil være sådan.

På kablet er depechen nu sendt videre til Lykke og Thorkild Høj, der med en kraftindsats af en sæsonklargøring har formået at steppe stedet op på snart sagt alle parametre. At anlægget er overtaget af gode, lokale mennesker, med både evnerne og ressourcerne til at få KABELPARK® op i den bedste liga, gør alverden til forskel – og gør det ikke mindst nemmere for mig at sige pænt tak til alle de skønne medarbejdere og gæster, og komme videre.

Autenticiteten, ikke!

»Slap af – intet er under kontrol«, skrev jeg på et tidspunkt, på væggen bag baren.

Og selv om det undertiden føltes helt og aldeles håbløst, er der såmænd ikke mange af de beslutninger, jeg over årene med kab-

let fik truffet, jeg set i hindsigt, og (selv) med den viden og erfaring jeg har i dag, ville gøre om.

Vi skal i det hele taget ikke være så bange for at ramme udenfor skiven, eller for at fejle. Det er langt vigtigere at vi er autentiske overfor os selv, end overfor de forventninger andre måtte have. Det, at vi ikke har forstand på noget, bør aldrig afholde os fra at prøve, hvis vi ellers har lyst.

Hvide Sande ændrer sig i de her år, og mange ting bliver mere strømlignede og kommercielle. Ikke mindst derfor er det værd at huske hvor vi kommer fra, og hvad vi er rundet af: den trods, der har skabt den her fantastiske humlebi af en kystby.

Det er lige netop når vi står sammen, og investerer os selv i det vi laver, vi får mest retur.

Jakob Sally vinder DM på hjemmebane 2017.

Etablering af kørevej juni 2012.

Rikke

Rødgaard

Ny løbeklub i Hvide Sande

56°Nord Runners, løbeklubben i Hvide Sande, tæller her i efteråret mere end 30 medlemmer i alderen 17-65 år.

Vi har haft løbetræning hver mandag og onsdag siden 6.1.2020, hvor første træning fandt sted.

I løbeklubben har vi fokus på, at der skal være plads til alle – de store og de små, de hurtige og de langsomme, samt de unge og de ældre; eneste krav er, at man skal være fyldt 15 år.

Typisk løbes der 5, 7 eller 10 km på en træningsaften.

Af og til har vi alternativ løbetræning i form af intervaltræning, bakketræning o.a.

De der har lyst, deltager også i 56°Nords motionsløb på de forskellige distancer.

Ved det årlige natløb, deltog f.eks. 8 løbere fra løbeklubben på ½ marathondistancen.

Vi hygger os rigtig meget, når vi bl.a. samles efter træning, afholder årligt klubmesterskab, fejrer fødselsdage og tager ud i det blå og løber i områderne nord og syd for Hvide Sande.

Vi løber fordi:

• V i møder nye mennesker

• V i kommer op af sofaen

• V i får frisk luft

• V i styrker kroppen

• V i følges med andre

• V i kommer i godt humør

• V i løber i et fællesskab

• V i kommer ud i naturen

• V i hygger os

• V i løber året rundt og i al slags vejr 6

Udtalelser fra nogle af løbeklubbens medlemmer:

»Vi startede i januar, tænkte først om vi kunne være med i vores alder.

Startede i det små og kan nu løbe en halvmaraton og det er takket være løbeklubben, vi er nået så langt«.

»Altid hyggelig samvær med sommerløb, grillaften og løb langs hav og fjord.

Alle kan være med« (Laila og Grete 56°Nord Runners).

Tlf.

TUSIND TAK for en fantastisk opbakning. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Trine & Carsten Davidsen Otto Peders Vej 9 6960 Hvide Sande

20 30 02 36

Glædelig jul

Nordhavnskaj 12 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 3322

www.vestvaerftet.dk

Hjemmeskole var okay –men almindelig skoledag er bedre

Tænk, at vi kan være glade over at skulle tidligt ud ad døren i novembermørket med tasken fuld af madpakker og skolebøger. Men det er vi.

I foråret blev hele Danmark som bekendt sendt hjem fra skole og arbejde for at forhindre Corona-virus i at sprede sig alt for hurtigt. Hos os på Minervavej betød det, at tvillingerne, Holger og Mathilde, blev sendt hjem fra 0. klasse, Mie blev sendt hjem fra 2. klasse, og jeg blev som lærer for 2. og 3. klasse på Fjordskolen naturligvis også sendt hjem. Det var en underlig tid. Vi skulle som familie hurtigt finde en ny hverdag. Men det var helt okay. Hjemmeskolen begyndte klokken 8.30, og man måtte gerne komme »i skole« i nattøj. Efter dansk eller matematik gik vi en tur til fjorden eller stranden inden frokost. Jeg må sige, at alle var lidt mere tilfredse med madpakkerne, når man kunne få lun leverpostej eller andre lune retter. Efter frokost var der naturfag, hvor vi som regel fulgte onlineundervisningen fra Randers Regnskov. Det var faktisk helt hyggeligt. Børnene nød, at vi kunne sidde sammen, og vi kunne som forældre få et andet indblik i, hvordan vores børn går forskelligt til opgaver, hvad der er deres styrker, og hvor de skal have lidt hjælp.

Som lærer var det en lidt anderledes oplevelse. Man opdager virkelig, hvor meget man savner at være sammen med sine elever, når man ikke ser dem i flere uger. Det var også lidt svært at følge med i, hvordan de klarede sig med opgaverne derhjemme, for i de små klasser er det ikke så nemt at have under -

visning via computeren. Så hvor nogle elever elskede at lave opgaver og slet ikke kunne få nok, skulle andre have et lille puf. Heldigvis kunne jeg planlægge arbejdet, så jeg kunne hjælpe mine egne børn om dagen og forberede næste dags undervisning til mine elever om aftenen.

Men en ting er skole, bøger og lektier. En stor del af at være barn er også legekammerater og frikvarterer og fællessang. Det var nok det største savn ved at være hjemme så længe. Vi måtte alle kun have ganske lidt kontakt på tværs af familier, så det prøvede vi selvfølgelig på, men børnene savnede deres kammerater, og jeg savnede mine elever og kolleger.

Vi mærker stadig forårets hjemsendelser. Corona-faren er jo slet ikke forbi endnu, og straks børnene hører om nogen, der er smittede eller om stigende smittetryk, så spørger de med det samme: »Åh nej, skal vi nu have hjemmeskole igen? Skal vi nu deles ind i de meget små grupper igen?«, så det er helt klart noget, der har sat sig i dem, og som ligger som en dyne over skolen. Så derfor nyder vi at skulle i skole nu – også selvom det er mørkt og koldt.

Velkommen til landsdelens største

Byggecenter

Her finder du alt i værktøj, maling, fliser, boligindretning, isenkram, haveartikler, arbejdstøj, fritidstøj, jagttøj og meget mere

Vores kunder er meget tilfredse stadig

Vi har masser af gode kundeanmeldelser 4.7 ud af 5

Over 18.000 anmeldelser på Trustpilot

Like os på Facebook

Besøg også 10-4.dk

Danmarks førende online byggemarked og tømmerhandel

Her finder du alt til huset og haven for både professionelle og gør-det-selv-folket

Thomas Hansen

Fiskeriet i år set fra en Kystfiskers perspektiv

Nu hvor året 2020 snart rinder ud, er det på tide, at skrive et par ord om året der gik og de om ting, som dette år vil blive husket for.

For det første er det ikke er nemt at komme uden om, at den altoverskyggende virus COVID-19 har gjort det så surt og vanskelig at agere i dagligdagen, som vi plejer.

RI 146 Polaris på vej i havn.

Da virussen COVID-19 blussede op i Wuhan i Kina sidst i januar måned i år, var det ikke noget, vi i min familie tænkte mere over. Myndighederne herhjemme sagde, at vi ikke skulle bekymre os, da det ikke ville komme til Danmark. Så vi tog på vores længe planlagte vinterferie de første 2 uger af februar på et krydstogt i Caribien. Men imens vi var

afsted, kunne vi i nyhederne følge med i, at det gik stærkt og virussen spredte sig med lynets hast. Vi kunne se, hvordan et krydstogtskib var kommet i karantæne, og folk døde ombord. Det må siges, at det gav lidt at tænke på, og sprit samt antibakteriel servietter blev brugt flittigt.

Godt og sikkert tilbage i Danmark, og med forårs fiskeriet lige om hjørnet, var det skræmmende at se, hvordan smitten steg og spredte sig. Fiskepriserne på auktionen faldt dag for dag, og så kom dagen, hvor statsministeren lukkede Danmark ned. Der blev gaderne i Hvide Sande pludselig meget tomme, og det føltes som om, verdenen gik i stå.

Vores kvalitetsfisk her fra Hvide Sande bliver for det meste eksporteret til det sydlige Europa samt til restauranter. Så når hele verden blev lukket ned og ingen gæster på restauranterne, gik det meget hurtigt prismæssigt ned ad bakke, og opkøberne havde

store problemer med at afsætte vores fisk. Heldigvis åbnede vi op hen over sommeren, og priserne på fisk kom op på et normalt niveau. Trods omstændighederne fik vi en god sommer med mange turister på vestkysten.

Fiskerimæssigt har jeg aldrig prøvet at have et år med så mange udfordringer, meget dårlige fiskepriser, nye tekniske regler og halvblæsende sommervejr. Alt dette kombineret med usikkerheden ang. COVID-19, hvornår er vi på den anden side, og hvornår er der en chance for, at vi kan komme i gang med hverdagen, som vi kendte den engang ..?

Her i skrivende stund er vi igen delvis lukket ned, og de mørke skyer samler sig igen over os alle. Hvad bringer vinteren og 2021 med sig? Spørgsmålene er mange, og usikkerheden er stor. Men hvis jeg skal fremhæve noget positivt, som COVID-19 har bidra-

Sønnen Magnus læres godt op af Thomas Hansen.

Thomas Hansen haler garn ind.

Thomas Hansen ombord på sin havjolle RI 146 Polaris.

get med, har det været alle de mange gode timer sammen med familien, det hjælper lidt på tankerne og usikkerheden om pandemien. Når man sammen bla. tager på små ture med kaffe på kanden ud i det blå i Vestjylland. Jeg er blevet overrasket over alle de skønne steder, vi har inden for relativ kort afstand. En anden ting var at spille 500 ved køkkenbordet. Selvom jeg oftest var længst fra 500, havde vi kvalitetstid sammen. Vores søn, Magnus, havde virtuel undervisning fra skolen og var med på havet nogle dage. Vi var

også på fjorden og fiske Helt. Det var hyggeligt, og noget jeg aldrig vil glemme.

Jeg er sikker på, at vi kommer igennem det her, da vi alle er seje vestjyder, som i generationer har været vant til modgang på den her forblæste klit, som vi alle elsker så meget.

– Der skal mere til at kyse os!

Til slut vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul samt et godt og et lykkebringende nytår.

Thomas Hansens søn Magnus med en rokke.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande

ApS

Byens største udvalg i fyrværkeri

kott fritid

ÅBen den 31. decemBer

Helt frem til kl. 18.00

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår!

Vi ønsker alle vores husejere, gæster og samarbejdspartnere god jul og godt nytår

Glædelig jul fra dit lokale apotek på nettet

Hvide Sande Apoteksudsalg

Karantæne-kasser fra Nymindegab til Spjald

»Jeg kommer nok før hjem i aften – der er pressemeddelelse og Mette (red. Fredriksen, statsminister) vil vist lukke landet ned«. Sådan lød det da Michael ringede hjem onsdag den 11. marts.

I den sidste uges tid op til, havde vi virkelig kunnet mærke et dyk i reservationer på Kommandobroen – folk aflyste og det hele var ret uvant.

Og så sad vi ellers der onsdag aften og skyllede det hele ned med en øl, sammen med vores køkkenchef og restaurantchef. For hvad så nu?

Da den værste uro havde lagt sig, kom vi hurtigt i gang med Take-away – noget skulle der ske! Godt krydret med en skoletræt pige, som synes denne »ferie« var toppen, en 2-årig der bare gerne ville op til dagpleje-

Louise

Louise og Michael Grantland, indehavere af Restaurant Kommandobroen og Lille K.

moderen og lege, og mindstemedlem som tog det hele med ophøjet ro.

Vi fik hurtigt dannet vores egen lille »familie« med de få faste og os – for på én måde havde vi rigtig travlt med take-away, men på den anden side havde vi jo pludselig en masse aftener fri … Og når man nu ikke måtte besøge nogen, ja så endte vi med at spise sammen mange aftener og hygge os.

»Ja det her er da den vildeste teambuildingtur« sagde én en dag, og hun havde jo ret –vi kendte pludselig hinanden på et helt andet plan. Også børnene var med, både til hyggeaftenerne, men også med på job – en opladet Ipad, gode tegnesager og lidt xtra snoller, ja så kan man komme langt.

… Og langt rundt kom vi da også – hver fredag og lørdag leverede vi Karantæne-kasser ud til folk; fra Nymindegab til Spjald og alt derimellem. Det var noget folk kunne forholde sig til, vi satte en 3-retters menu, vin, samt kaffe og rundstykker af på folks trappesten. Så vinkede vi til hinanden eller hilste på afstand og ønskede folk en hyggelig aften hjemme.

Ja, nedlukningen var virkelig en omvæltning, men vi kunne tage rigtig mange gode og lærerige ting med derfra.., men vi behøver ikke flere af dem!

En lækker Take Away.

Havnens Røgeri

Havnens

· Røgeri og Fiskebutik

· Fersk Fisk

· Fiskeburgere

· Fiskefilet og Pommes

· Stjerneskud

Altid friske fisk direkte fra auktionen Fiskeanretninger ud af huset

Kirkerne på Klitten

ønsker alle en god jul og et velsignet nytår.

Stor tak til alle de mange frivillige, som har hjulpet i alle kirkens arbejdsgrene i det forgangne år.

De tre menighedsråd ved

Kirkerne på Klitten

Glædelig Jul og godt Nytår

Karsten Fyhn, Erland Nørgaard, Lykke Nielsen Høj og Thomas Sørensen

Pludselig blev tusindvis af sommerhuse ledige

Usikkerheden var langt det værste, da grænsen lukkede for tyske feriegæster tilbage i marts.

Tyskerne udgør normalt over 90 procent af gæsterne i feriehusene i og omkring Hvide Sande, og pludselig var grænsen lukket for indrejse på ubestemt tid.

Vi fik meldingen om aftenen fredag den 13. marts, og grænselukningen trådte i kraft klokken 12.00 dagen efter.

Lørdag er altid den helt store skiftedag, og mange tyskere, som havde bestilt ferie i den kommende uge, nåede derfor at komme afsted på ferie som planlagt. Men herefter var det så godt som slut med tyske feriegæster, og vi havde ingen ide om, hvor længe det ville komme til at stå på.

Man kan måske forledes til at tro, at grænselukningen betød, at vi fik mindre at lave, men det var langt fra tilfældet. På flere områder var det den travleste periode, vi har oplevet som feriehusudlejere.

For det første var der en masse administrativt arbejde forbundet med det. Der skulle udstedes gavekort til de feriegæster, der blev forhindret i at komme på ferie. Der var bunker af mails og hundredvis af telefonopkald, der skulle besvares.

Det var både gæster og husejere, der ringede med spørgsmål.

Langt de fleste gæster og husejere udviste stor forståelse for situationen, men mange var samtidig frustreret, fordi de enten som gæst fik aflyst deres ferie eller som husejer mistede en indtægt, de havde budgetteret med på udlejning af deres feriehus. Det var helt forståeligt.

For os var den helt store opgave at forsøge at få danske gæster i de mange feriehuse, som nu var blevet ledige. Det lykkedes i nogen grad.

Grænsen endte med at være lukket frem til 15. juni, og det var en fest, da grænsen åbnede ved midnat.

De første tyske gæster ankom allerede om natten, og aldrig har så mange mennesker besøgt Hvide Sande og omegn som i sommeren 2020.

Det er helt normalt, at der er udsolgt hos bureauerne i ugerne 27 til 32, men i år har der været udsolgt helt frem til efter efterårsferien. Samtidig har mange af de feriehusejere, som ikke udlejer deres feriehuse, i år valgt at holde sommerferie på vestkysten i stedet for at tage på ferie sydpå.

Der ville også have været udsolgt i den sidste uge af oktober, men her blev vi igen ramt af, at grænsen lukkede, og det er den fortsat, mens disse linjer skrives.

Igen ved vi ikke, hvor længe grænselukningen kommer til at stå på, men denne gang er det trods alt meldt ud, hvor langt smittetrykket i Tyskland skal ned, for at grænsen genåbnes. Det gør det nemmere at forholde sig til.

Denne gang står vi heller ikke foran højsæsonen, som vi gjorde tilbage i marts, men igen bliver det en stor opgave at få flere danske gæster i de vestjyske feriehuse – ikke mindst i juleugen og nytårsugen, som plejer at være to meget populære ferieuger.

Af Karsten Fyhn, indehaver af DanWest, Erland Nørgaard, indehaver af Westerland, Lykke Nielsen Høj, direktør i Feriepartner og Thomas Sørensen, medindehaver af Esmark.

Anette Dahl

»Æ Havefest 2020«

Det var én af de der rigtig dejlige solskinsdage i starten af juli måned i 2020. Duften af helstegt pattegris bredte sig ud over pladsen, og sivede ind i fest-teltet hvor den blandede sig med de rytmiske toner fra en banjo. Bordene var fint dækket, og på de hvide papirsduge var pladserne nummererede. Ved hver kuvert lå et sanghæfte, og efterhånden som gæsterne ankom fik de påsat deres armbånd som var deres indgangsbillet.

Ja, hvis man ikke vidste bedre, så kunne man blive henledt til at tro, at man var gæst til Æ Hawfest … Men som så meget andet her i 2020 faldt også Æ Hawfest som offer for Corona virussens indtag i verden. Scenen ovenfor oplevede jeg dog som beskrevet, og det var på selvsamme dag; lørdag den 11. juli 2020 hvor Æ Hawfest frokost skulle have været afholdt.

De sidste mange år har jeg, som så mange andre i Hvide Sande, været en del af en skøn tradition omkring Æ Hawfest frokost. Vi har altid været en stor gruppe som har deltaget sammen. I den gruppe var vi enige om, at vi ikke ville snydes for den fantastiske stemning som altid sniger sig ind på én til Æ Hawfest. Og heraf opstod ideen om »Æ Havefest 2020«. Vi ville ikke lade Corona vinde, og i planlægningen af »Æ havefest 2020« blev der derfor lagt mange kræfter i at arrangere festen. Der blev lagt kærlighed i alt lige fra det store kolde bord med sild, snaps og fiskefiletter til buffet med pattegris, kartofler og salat. Der var også sørget for drinksbar med små kolde shots, beerpong bord og en mulighed for at slå søm.

Stroferne af »Hvide Sande Valsen« og »Tag mig med til æ Hawfest« gjaldede ud over klitterne den eftermiddag i juli måned 2020. Der blev danset på bordene, og alle gjorde hvad de kunne for at holde liv i mindet og den tradition som plejer at binde os sammen hvert år den anden lørdag i juli. Vi havde den mest fantastiske dag – når det nu ikke kunne være anderledes. »Æ Havefest 2020« var en glimrende erstatning for den ægte vare – men inderst inde krydser vi jo alle fingre for, at Boldklubben Klitten næste år får lov at åbne teltet igen og byde velkommen til Æ Hawfest 2021.

JULEN HANDLER OM NÆRVÆR – DET GØR

HVERDAGEN OGSÅ

I julen kommer mennesker hinanden mere ved. Vi giver os lidt bedre tid, er lidt mere imødekommende – og har lidt hurtigere til smilet. Vi er lidt mere nærværende.

Hos vestjyskBANK holder vi ikke jul hele året –men vi er altid nærværende.

Vi ønsker alle god jul og godt nytår – med masser af NÆRVÆR

vestjyskbank.dk/hvidesande

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

www.esmark.dk

Bjerregård

Tlf. 97 31 50 40

Søndervig

Tlf. 97 31 55 40

Sognepræst Daniel D. Kristiansen

Hvordan oplevede du lockdown 11. marts 2020?

Onsdag aften d. 11. marts stod jeg i Helligåndskirken med konfirmanderne fra 7.a og deres forældre til en aften om den snarlige konfirmationsfejring. Stemningen var hyggelig og optimistisk, selvom statsministeren nogle dage forinden havde indskærpet behovet for at holde afstand og havde indført forbud mod at give hånd til hinanden. Dette for ikke at få spredt den nye ubudne virus-gæst i befolkningen. Et par konfirmander havde bekymret spurgt, om alt dette kunne få indflydelse på, om konfirmationerne kunne gennemføres. Hertil havde præsten med sikkerhed i stemmen svaret, at vi selvfølgelig nok skulle få en konfirmationsfest som planlagt til april. Pludselig var der til nogle konfirmander på de bagerste rækker i kirken, der

begyndte at tale højt nede fra deres pladser: »Du skal ikke regne med, at 7.b kommer til præst i morgen tidlig«, blev der sagt. »Det tror jeg så nok, I skal regne med, de gør«, fik præsten kækt svaret. Jeg var klar over, at statsministeren var i gang med et pressemøde med nye restriktioner, men havde ikke i min vildeste fantasi troet, at hun ville lukke hele landet ned. Præsten måtte æde sine ord, for der kom ingen konfirmander næste morgen. Og trods præstens forsikringer blev konfirmationerne udskudt – først til juni måned, men heller ikke her lykkedes det at gennemføre. Tredje gang blev lykkens gang, da vi i september – 6 måneder efter lockdown – fik afholdt konfirmationer for 7. klasserne, der i mellemtiden var blevet til 8. klasserne.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

VI ER DIN LOKALE PARTNER INDENFOR FØLGENDE OMRÅDER:

• Antenne og parabol

• Nybyggeri

• Internetløsninger

• Varmepumper

• Videovervågning

• Tyverialarm

• Radio og TV

• Computer og IT-Udstyr

• Udlejning af lydanlæg

BESØG BUTIKKEN I RINGKØBING HER FINDER DU OMRÅDETS STØRSTE UDVALG I ELEKTRONIK

Vi har eget PC og mobiltlf værksted

Vi installerer også videoovervågning

Med håndværkerfradrag sparer du kr. 1.500,i skat

NARVIK 25 VARMEPUMPE

DESIGNET TIL NORDISKE FORHOLD

• Indbygget WIFI modul

• 8 graders frostfri funktion

• Frostsikring af udedel

• Indbygget affugter

• SCOP: A+ (4,0)

• 5 års garanti

AJAX TYVERIALARM

• Indbygget overfalds alarm

• Alarmerer via APP

• Kan udvides med fotosensor og røgalarm

PRIS INKL. MONTERING FRA 3.499,-

INTROPRIS INKL. STANDARD MONTERING KUN 9.999,-

Algade 22 - 6950 Ringkøbing

TLF: 7044 4470

Dennis Breum

Klassebilledet – hvad blev der af …?

»Er du fra København? Jeg elsker den by!« – »Nej, jeg hader København … Jeg hader storbyer«.

Sådan startede en samtale mellem mig og en pige på Bali for 4 år siden, og jeg kan i dag kun grine lidt af, hvordan en Hvide Sandedreng som mig skulle gøre det helt klart, at jeg altså ikke var imponeret af det der stor -

byliv. Jeg kunne måske godt selv høre, at jeg var lige hurtig nok med en smart kommentar, især da jeg fandt ud af at hun kom fra Mexico City …

Jeg er født og opvokset i Hvide Sande, hvor jeg har gennem tiden fået de bedste minder såvel som venskaber i vores dejlige lille by. Jeg kender navnene på hver en gade og nærmest

5.B 2002/03.

hvert et lille sted i de evigt skiftende klitter. Byen har set mig vokse op, set mig falde og hjulpet mig op flere gange, end jeg kan tælle. Hvide Sande og dens befolkningen har i den grad været med til at forme, hvem jeg er i dag.

Jeg har altid troet, at Hvide Sande skulle være mit hjem; næsten alle dem, som står mit hjerte nær – både venner og familie – bor ganske tæt på, hvor jeg er vokset op. De større byer syntes alt for langt væk, og ideen om en storby med trafik, støj og alt for mange mennesker lød bestemt ikke attraktiv for mig de første 25 år af mit liv. Jeg har altid fundet fred i følelsen af fællesskabet i vores by, såvel som jeg har fundet ro, velvidende at uanset hvilken situation, jeg befandt mig i, var der altid en hjælpende hånd klar. Jeg havde aldrig troet, at mit syn på byliv skulle ændre sig, og slet ikke at jeg skulle ende med at have adresse udenfor Hvide Sande. For bare få år siden var det utænkeligt at skulle bo på den forkerte side af byen, syd for slusen.

Efter folkeskolen var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg hellere ville ud og arbejde frem for at tilbringe flere år i et klasseværelse. Jeg kom

straks i lære som tømrer, hvor jeg de næste 7 år satte pris på det fysiske arbejde samt håndværket, som jeg lærte af mine kollegaer. Det betød også, at jeg som 20-årig gik i gang med mit hidtil største projekt, da jeg blev tilbudt at købe et rigtigt håndværkertilbud på Kaniavej, hvor jeg det næste halvandet års tid arbejdede på mit hus hver dag efter fyraften – selvfølgelig med en masse hjælp fra venner og familie. Da huset var indflytningsklar, flyttede jeg alle mine ting i et enkelt læs bag i bilen samt en pakket trailer, hvorefter jeg fra dag ét følte mig hjemme i det hus, hvor jeg regnede med, at jeg skulle bo, indtil jeg en dag blev for gammel til trapperne mellem de to etager.

Min tid med tømrerfaget sluttede et par år senere, da jeg begyndte at få flere og flere problemer med min nakke, som jeg i starten af mine læretid havde skadet i en bilulykke. Det var bestemt ikke let at acceptere, og jeg havde heller ingen idé om, hvad jeg så skulle lave. Der gik kun én dag, før byens fantastiske netværk havde fundet mig en mulighed for nye udfordringer, og endnu engang viste, hvordan der altid er en hjælpende hånd klar.

Mexico City.

UAE.

Mauritius.

Australien.

Jeg begyndte at arbejde med arrangementer og aktiviteter i Hvide Sande blandet med skoleforløb på IBC Kolding, som sammen blev til en eventkoordinator-uddannelse de følgende 3 år. Selvom jeg ikke var imponeret af at være tilbage på skolebænken, gav det mig en masse nye udfordringer, hvor især vandsportsfestivalen WATERZ blev en stor del af mit arbejde, og egentligt var hele omdrejningspunktet for min nye stilling. Vandsporten har fyldt utroligt meget i mit liv, og her var en unik mulighed for at arbejde med noget, som jeg havde en stor passion for.

Vandsportsatleterne kom til Hvide Sande fra hele verden, og jeg fik nye venner fra alle verdenshjørner, som levede et helt andet liv end mig. Jeg har altid drømt om at tage ud og se verden – selvom jeg måske i virkeligheden var lidt bange for at springe ud i det. I hvert fald kom der altid andre ting op, og på dette tidspunkt havde jeg bundet mig selv lidt fast med hus, arbejde og den form for stabilitet, som jeg havde skabt i min hverdag.

I 2015 rejste jeg til Australien med mine forældre for at besøge min ældste storebror, som har været bosat der i snart 30 år. Hjemturen gik over Bali, hvor vi tilbragte en uges tid på den indonesiske ø. Dagene var varme, strandene var fantastiske, og jeg besluttede hurtigt efter hjemkomsten, at her skulle jeg snarest tilbage til. Under et år senere var jeg på vej tilbage igen, og det var faktisk min første længere tur alene – 5 uger med mine surfboards og egentlig ingen planer udover et hotel booket til de første par dage. Jeg nåede dog ikke længere end til Amsterdam, før jeg blev ringet op af Thomas Høj, som var ved at booke en billet til at komme og besøge mig de sidste par uger. Jeg brugte det meste af tiden på at surfe, og jeg fandt mig derfor en surfcamp, hvor jeg kunne dele oplevelserne med andre, inden Thomas ankom. Min første morgen på surfcampen mødte jeg pigen, som blev nævnt i starten – mange gode historier indeholder en pige, og det gør min selvfølgelig også.

Kort efter min hjemkomst til Danmark besøgte hun Hvide Sande for første gang, og

det næste års tid blev det til mange besøg. Jeg rejste ud i verden med hende, ved enhver lejlighed jeg fik for at holde fri. Flere af rejserne gik til hendes hjemby Mexico City, hvor jeg fik lov at opleve denne enorme metropol sammen med en, som kaldte den sit hjem. Mit første besøg i storbyen startede en tidlig morgen på toppen af en 50-etagers bygning, hvor hun skulle hjælpe med at arrangere en koncert på en helikopterplatform (jeg tror ikke, den var ikke gået i Danmark, men det var en spændende koncert). Det var et helt vildt syn, jeg mødte der på toppen – aldrig havde jeg forestillet mig, et sted som dette fandtes, hvor man ikke kan se en ende på byens liv og kaos. Bygningen dannede i øvrigt rammerne om ca. 6.000 arbejdsplader, så det satte det hele lidt i perspektiv, når man stod der med det dobbelte af Hvide Sandes befolkning under sig.

Hvert besøg gjorde mere og mere indtryk på mig, og jeg begyndte at trives her i »Betonjunglen«. Jeg begyndte at vænne mig til det uvante kaos, støjen fra dyttende biler såvel som sirener – og selv de helt små ting som specifikke fløjtelyde, man dag efter dag hører fra skærsliberen og alle de andre, som tilbyder deres services rundt i gaderne. Jeg blev også konfronteret med min ret kræsne holdning, når det kom til mad. Jeg blev hver dag presset mere og mere – ja engang imellem måske næsten tvunget – til at være mere åben overfor nye madoplevelser. Vi har besøgt små spisesteder, som jeg aldrig i mit liv havde troet, at jeg skulle spise noget fra – og jeg har fået nye livretter, som jeg aldrig havde forestillet mig at jeg ville tage den mindste bid af. Med tiden begyndte jeg faktisk at føle mig hjemme, når jeg gik igennem nabolaget.

Min kæreste rejste mere, end jeg før har set nogen anden rejse, og kom gang på gang tilbage til Hvide Sande med nye historier fra hendes oplevelser. Det var altid fascinerende at høre om – men jeg ville på samme tid også ønske, at jeg kunne tage med hende ud og se alle disse fantastiske steder. Hendes svar var altid, at jeg kunne gøre det samme, hvis

jeg ville, og at det mest af alt handlede om at tage et valg … Det kunne jeg i starten ikke helt selv se, og jeg syntes nok mest af alt, at hendes svar var irriterende at høre gang på gang – selvfølgelig kunne jeg ikke bare tage afsted.

Med tiden indså jeg dog, i takt med at min rejselyst blev større og større, at hun måske havde lidt ret. Mit valg havde indtil da været hus, bil og en masse andre ting, der gav mig nogle forpligtelser, som jeg ikke bare kunne rejse væk fra. Det var uden tvivl hende, der gav mig modet til at ændre mine valg og endelig rejse ud i det ukendte, langt væk fra de trygge rammer hjemme i Hvide Sande.

Min anden storebror købte huset, stort set alle mine ting blev solgt, og jeg fik opmagasineret et par kasser hos mor og far – til sidst manglede jeg kun at sige »vi ses« til venner og familie, inden jeg tog af sted på mit livs oplevelse. Det var nok først den sidste tid, inden vi rejste fra Danmark, at jeg rigtig begyndte at tænke på, hvordan mange ting, som jeg altid havde taget for givet, ville se anderledes ud fremover. Og jeg ville da også lyve, hvis jeg benægtede, at det ramte mig, da jeg sagde farvel til min familie inden afrejse. Jeg var godt klar over, at det ville blive den dag, vi ville kigge tilbage på, som den dag hvor jeg flyttede fra Danmark. Da vi forlod Hvide Sande, var der egentligt ikke meget planlagt for fremtiden. Jeg havde min opsparing i den ene hånd, og en masse usikkerhed, om hvad der nu skulle ske, i den anden – men jeg var ikke i tvivl om, at beslutningen føltes helt rigtig.

Jeg kendte heldigvis mig selv godt nok til at vide, at jeg hurtigt kunne fyre min opsparing af, hvis jeg ikke fandt en måde at have lidt indtægt samtidig med rejserne. Jeg fik købt mig en god bærbar computer og begyndte at lære forskellige programmer til grafisk design, hjemmesider og diverse digital marketing – det måtte man da kunne lave, uanset hvor man var. Det fangede mig fra starten, og jeg er i dag utrolig taknemmelig for en håndfuld lokale virksomheder, som støttede

mig fra starten – på trods af at de egentligt aldrig vidste, hvor verden jeg befandt mig.

Man kan roligt sige, at min kæreste var mere rejseerfaren end mig, så planlægningen af vores afrejse gik meget nemt. Hun havde allerede set store dele af verden, og så høflig som jeg er, var jeg fast besluttet på at rejse til et hvilket som helst land efter hendes ønske, så længe det var et sted, hun endnu ikke havde set. Hun valgte Saudi Arabien –hvorefter jeg hurtigt skiftede mening, og selv gerne ville komme med et par andre forslag. Det var nok en lidt for vild en start for mig …

De næste 2 år rejste vi rundt – vandrende op ad de smukkeste vandfald i Seychellerne såvel som frysende igennem gaderne fyldt med sne i New York. Jeg blev imponeret og betaget af Tokyo på trods af mine skeptiske holdninger til storbyer, og jeg fandt et godt bud på Paradis langs de hvideste sandstrande på den Dominikanske Republik. Vi kørte gennem det halve af Australien, og så de mest majestætiske gletsjere i Alaskas bjergkæde. Vi strandede på toppen af et bjerg en kold nat i Tasmanien, og fór vild i de små gyder i Paris. Oplevelserne lærte mig mere om mig selv, end jeg inden da havde haft lyst til at lære – de pressede mig til grænser, som jeg hidtil ikke kendte til, og de viste mig nye sider af Jorden, som jeg ikke vidste fandtes. Det var steder som Utahs ørken, hvor jeg blev betaget af en natur så stor og øde – og på vores tur gennem Madagaskar, at jeg indså, hvor utrolig heldig, jeg har været med min opvækst i Hvide Sande, og alle dem, jeg altid har haft omkring mig.

Ca. 35 lande senere, og næsten 4 år efter, er jeg nu gift med pigen, som jeg mødte den morgen på Bali, og vi kalder i dag Mexico City – en by med 22 millioner indbygger – for vores hjem.

Rejserne er af naturlige årsager sat en smule i bero her i 2020. Vores bryllupsrejse fandt sted langt oppe i Alaskas bjergkæder uden kontakt til omverden – alt imens store dele af verden lukkede ned som følge af Coro -

na. Efter hjemkomsten formåede vi at få det bedste ud af de kommende måneder, hvor vi mere eller mindre isolerede os selv med svigermor og svigerfar. Det blev faktisk en tid, hvor jeg havde god tid til at bygge et tættere forhold med dem, og som jeg nødigt ville have været foruden. (De læser ikke Ywl) Vi brugte efterfølgende et par måneder i Danmark, hvor der på dette tidspunkt igen var fuld af liv og turister hjemme i Hvide Sande.

Stadig den dag i dag arbejder jeg freelance for en række virksomheder i Hvide Sande såvel som et par nye projekter her i Mexico. Alt mit arbejde foregår fra min computer, og jeg sætter stor pris på den mobilitet, det giver mig. Min daglige kontakt hjem til Vestkysten betyder, at jeg ikke føler mig så langt væk –og det er da også sjovt at komme på besøg, og se sit arbejde flere steder rundt i byen.

Der er bestemt øjeblikke, hvor jeg føler at jeg er utrolig langt væk fra venner og familie –et af dem var i november, en uge efter vi var kommet tilbage til Mexico fra et par måneder

i Danmark, da jeg fik at vide, at min farfar var gået bort. Det er uden sammenligning det hårdeste ved at bo langt væk. Jeg lærte dog samtidig, at verden er meget mindre, end jeg før har tænkt – næste dag sad vi i et fly på vej tilbage mod Hvide Sande for at sige ordenligt farvel og være sammen med min familie.

Livet i byen viste sig at være helt anderledes, end jeg forestillede mig. Mexico City tilbyder uendelige muligheder, for hvad end du kan tænke dig. For travlt til indkøb? Intet problem, der er 24 timers levering af alt. Brug for lidt kulturelle oplevelser? Mexico City er, med mere end 150 museer, den by i verden med det største udvalg. Trang til hvide sandstrande og krystalklart vand? Det er både hurtigt, nemt og billigt at flyve ud til landets kyster ved Stillehavet, Den Mexicanske Golf eller Det Caribiske Hav. Maden er et helt kapitel for sig selv, og man kan næsten ikke gå rundt om et gadehjørne uden at opdage et nyt spændende spisested. Mest af alt er jeg blevet imponeret af den venlighed, som man møder hos folket her – en ærlig og ydmyg gæstfrihed som jeg ikke har oplevet no-

Abu Dhabi.

get andet sted i verden. Kæmpe metropoler, som denne, har uden tvivl overrasket mig. Jeg vil næsten gå så langt at sige, at jeg kan li’ dem.

Gennem mine rejser og oplevelser har jeg indset, at uanset hvor langt væk jeg er, har jeg altid tanker og minder med mig fra Hvide Sande. At uanset hvor vi en dag ender, og hvilke nye veje vi vælger at tage, vil jeg have følelsen med mig, af den opbakning, som jeg

altid har haft hjemme ved Vesterhavet. At selvom jeg måske er langt fra det sted, hvor jeg voksede op, og i dag kalder Mexico City for mit hjem, vil Hvide Sande samt alt og alle jeg har haft omkring mig, altid være en del af min identitet. Den venlighed, opbakning og de værdier, som jeg har mødt, vil jeg altid tage med mig: Selv om jeg fuldstændig har ændret min holdning til livet i storbyer, er jeg stadig lige stolt af at være en Hvide Sandedreng.

Madagaskar.

Alaska.

Nørregade 2

6950 Ringkøbing T. +45 9732 1211

Holbergsgade 15 5. 1057 København K

T. +45 3312 1819

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Holmsland Idrætsog Kulturcenter ønsker alle en glædelig jul

Vi tilbyder flotte lokaler og rammer til din fest

• Fødselsdag • Bryllup • Konfirmation • Jubilæum • Sølv- eller guldbryllup

Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Tlf. 4046 1680 • center@holmsland.dk Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 Ringkøbing www.centerholmsland.dk

Nordhavnskaj 9-11 · 6960 Hvide Sande · Tlf. 9731 1822 · www.hvss.dk

• Udgravning/minilæsser/ IHI gravemaskine

• Sand og grus

• Udlejning af container

• Bortkørsel af affald

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et nytårgodt

HJS Transport ApS

v/Jens & Hans Jørgen Skaanning

Fabriksvej 16, 6960 Hvide sande

Jens mobil 3097 7892

Hans Jørgen mobil 4017 3735

Mail: jensmurerhvs@gmail.com

Havnen

Nord

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Stormgade 2 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 96 75 71 00

Parallelvej 68 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 96 75 71 11

Henning Davidsen

Ny julebelysning i Nørregade og Søndergade

På et bestyrelsesmøde i Hvide Sande Handels- & Håndværkerforening den. 14. oktober 1971 bliver man enige om at »udbygge julebelysningen så der bliver en stjerne på hver anden mast fra syd til nord. Belysning over vejen skønnes at blive for dyrt, og må derfor vente«.

Der skulle dog gå en årrække før det blev tilladt at sætte julebelysning op på masterne hen over slusen, man var bange for at lysene skulle distrahere fiskernes orienteringsmuligheder ved indsejling efter mørkets frembrud. Senere blev kutternes navigationsudstyr dog så sikkert at det ikke mere var en risiko. Dermed blev »lyskæden« fra syd til nord sluttet.

Julebelysningen bestod dengang af en femtakket stjerne der var kreeret af Røjkjær Frich, stjernen var omviklet med gran og der var en elpære i hver af spidserne. Selve stjernerne var lavet af Hvide Sande Skibssmedie v/ Hans Fjord Aaser, det er de selv samme stjerner vi har brugt indtil og med 2019.

Det viste sig at det var dyrt at holde »lys i pærerne« p.g.a. storm, regn og salt i vores lidt barske miljø. Dette medførte at man i 1980 besluttede sig for at ændre julebelysningen til en stjerne med et lysende rødt hjerte i midten.

Denne opgave blev udført af Hvide Sande Maskinfabrik v/John Lodberg. Nu var der så kun 1 pære i hver »stjerne« og denne sad forholdsvis godt beskyttet bag plexiglas og en aluminiumsramme i hjerteform.

Denne ændring kostede kr. 35.285,71, set i lyset af at overskuddet på Ywl O Æ Klet samme år androg kr. 6.846,26, var det et anseeligt beløb.

Det har været besværligt og omkostningstungt at holde de gamle stjerner i rimelig stand og der har gennem de senere år til stadighed været ryster der mente at tiden var inde til forandring.

Derfor skrev vi flg. til bestyrelsen i Erhvervssamvirke Vest: Affødt af en række interne og eksterne bemærkninger om den aldrende juleudsmykning gennem byen, er der gjort nogle tanker om en eventuel fornyelse. Den eksisterende juleudsmykning er med få modifikationer mere end 40 år gammel. Personligt har jeg i flere år ledt efter en idé, der vil kunne klare vore klimatiske forhold (kraftig vind og salt i luften), uden alt for mange årligt tilbagevendende omkostninger.

Op til jul 2019 var der et par stykker der ytrede sig på Facebook, som oftest, var det kritik uden forslag til forbedring. Dette provokerede mig til at kontakte den ene af dem, nemlig Allan Gade Nielsen der er uddannet elektriker og maskinmester m.m.

Jeg foreslog ham at han skulle komme med en indstilling til en god og solid løsning der har vist sit værd i et sammenligneligt klimatisk miljø som vores. Dette tog Allan meget positivt op, Allan fandt et firma i Skanderborg der producerer juleudsmykninger og

som bl.a. har leveret udstyr til Hirtshals, her har de siden 2014 haft den pågældende udsmykning. Den eneste reparation de har haft er nye pærer (glødetrådspærer der bl.a. er sårbare overfor rystelser). I dag leveres de med LED pærer der er anderledes robuste overfor vind og vejr m.m., strømforbruget er 1 Watt / pære (20 watt/stjerne). Allan og jeg kørte en tur til Hirtshals for med egne øjne at konstatere holdbarheden.

Vi har haft et møde med leverandøren samt Kristian Rønn fra Foreningen Havnen, det sidste for om muligt at finde en løsning som Foreningen Havnen ville have lyst til at bruge i deres område. Foreningen Havnen har siden bestilt 60 stjerner i samme serie som de 53 Erhvervssamvirke Vest har købt til Søndergade og Nørregade, derudover har

Søndervig Centerforening købt 20 stjerner i samme serie, ligesom der er en række forretninger der har købt.

Når alle disse stjerner i år bliver tændt til advent, vil det være et ensartet udtryk i såvel hoved- og forretningsgaderne i Hvide Sande som i Søndervig.

Den samlede investering f.s.v.a. Erhvervssamvirke Vest andrager i omegnen af 150.000 kr.

Hvis nogen ikke kan leve uden de røde hjerter, kan man tage en tur ned ad memory lane i Ørnhøj. Vi solgte nemlig das ganze Molevitten til borgerforeningen i Ørnhøj.

Kilder: Eva og Tage Høj, Hans Fjord Aaser, Hans Thomsen og Jesper Clausen.

De røde hjerter er solgt til borgerforeningen i Ørnhøj.

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2020 og på gensyn i 2021.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2020 og på gensyn i 2021.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2020 og på gensyn i 2021.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2020 og på gensyn i 2021.

Hvide Sande

Hvide Sande

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Hvide Sande

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Hvide Sande

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

holm Høy 7624 9573

Møller

7624 9565

Hvingel 7624 9568

Backs

7624 9574

Kasper Munkholm Høy 7624 9573

Lene Dybdahl Møller 7624 9565

Anita Hvingel 7624 9568

Kirsten Backs

7624 9574

holm Høy 7624 9573

Møller 7624 9565

Hvingel 7624 9568

Backs

7624 9574

Kasper Munkholm Høy 7624 9573

Lene Dybdahl Møller 7624 9565

Anita Hvingel 7624 9568

Kirsten Backs

7624 9574

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Geflevej 154 . 6960 Hvide Sande

Tlf: 2445 0664

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår

Metheasvej 11 – 6960 Hvide Sande

Tlf. 2858 7505 – info@nordsofisk.dk

Vi

Parallelvej 78 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 16 59 · www.KlittensMøbler.net

Mit yndlingsbillede. Tre generationer fanger laks samme dag ved Orkla elven i Norge.

Gunnar Thygesen forpunkt punkt

Udgangspunkt

Jeg er født i Hvide Sande. Min far var fisker og min mor havde mælk og brødudsalg ved siden af slagter Aggerholm. Af samme grund gik min far under navnet Thyge mælkmand. Min første erindring er faktisk redningsbådsulykken i 1951 hvor min morfar druknede. Jeg var da 5 år gammel og må ikke have været særlig fremmelig af min alder, da jeg mest husker begravelsen som en fest a la konfirmation eller bryllup. Jeg husker tydeligt at lærer Larsen skældte mig og min fætter ud, fordi vi larmede.

Bortset fra netopredning som virkelig var en pestilens, mest fordi mange af mine kammerater havde fri, blev jeg ikke holdt i kort snor. Jeg var på cykeltur en uge som 10 årig og på telttur på Bornholm som 12 årig. Det var dengang da alle skolebørn kunne få en gratis togbillet i sommerferien og Bornholm var det længste man kunne rejse.

Gunnar Thygesen

Vendepunkt

Jeg gik ud af Hvide Sande Skole i 1962 med en middelmådig preliminæreksamen og skulle i hvertfald aldrig gå i skole igen og begyndte at fiske med min far. Vi fiskede tunger om foråret og tjente og brugte godt med penge. Om efteråret fiskede vi ål på Ringkøbing fjord. Det står for mig som noget af det mest hyggelige jeg har været med til. Vi cyklede til Nr. Lyngvig hver mogen inden daggry hvor min farmor stod med morgenkaffe inden vi sejlede ud og frokost når vi kom hjem. Vinterfiskeriet efter torsk med garn uden halemaskine var knap så hyggeligt og knap så givtig. Engang i april 1964 var vi i godt fiskeri og fyldte båden med torsk og rognrødspætter. Så vidt jeg husker fik vi 2 kr. pr. kg torsk og 1, 50 kr. for rødspætter og min part af afregningen var af den grund meget beskeden. Jeg kan huske at jeg sagde til min far at jeg ikke mente min fremtid var indenfor fiskeriet. Næste dag tog jeg min motorcykel og kørte uden forudgående aftale til Esbjerg Seminarium og bad om en samtale med rektor Palle Smidt, hvilket er den bedste beslutning jeg har taget i mit liv med hensyn til valg af erhverv. Jeg elsker at undervise og samværet med unge. Det er fantastisk at bo i Hvide Sande og være i stand til at følge eleverne, hvor de ældste af mine gamle elever er begyndt at gå på efterløn. Når man møder

En meget ung Gunnar Thygesen på skolebænken.

dem og hører hvor godt de har klaret sig, kan man godt forfalde til lidt selvros og tænke at det gjorde du sgu godt, selv om min erfaring fortæller mig at selv den dårligste lærer ikke kan undgå at børnene lærer noget.

Min mor, far og lillesøster Lena foran vores hjem i 1956 (huset ved siden af Slagter Aggerholm).

Navn: Gunnar Thygesen

Alder: 74 år

Job: Pensionist

Privat: Gift med Inger født Høj Baggrrund: Søn af Thyge og Marie Thygesen, 2 børn, 7 børnebørn og 2 oldebørn

Lyspunkt

Jeg blev gift med min ungdomskæreste Inger i 1966 og vi har følgelig holdt guldbryllup. At holde guldbryllup er stort og vi havde en helt fantastisk dag hvor det pludselig er børnene som tager over og arrangerer. Vi gik begge på seminariet, da vi blev gift og vores søn Anders blev født i 1965. Vi havde absolut ingen penge og havde ikke ret til SU fordi vore forældre havde for stor indtægt. Man skulle dengang være fyldt 30 år inden der ikke blev taget hensyn til forældres indtægt uanset om man var gift eller var forældre. Jeg arbejdede på et drengehjem i Hjerting efter skoletid. Der var 34 drenge mellem 6 og 16 år og jeg var alene med dem fra 19.00

om aftenen til 07.00 om morgenen. En overgang havde jeg 3 hold brødre som alle havde overværet at faderen dræbte moderen. De fleste kom fra Sønderjylland og København og mange kom simpelthen fordi de var udmagrede og vi taler om 1966 til 1969 altså kun godt 50 år siden.

Jeg blev færdig i 1969 og blev lærer i Esbjerg indtil Inger blev færdig i 1970, hvorpå vi flyttede til Hvide Sande. Vi havde temmelig stor læsegæld og lærerlønnen var ikke noget at råbe hurra for og da fiskeriet var godt købte jeg i 1978 fiskekutter sammen med min lillebror Thyge. Vi havde båden sammen i 15 år og det var en spændende og udfordrende tid. Da fiskekvotaerne efterhånden blev skåret kraftigt ned fandt vi ud af at vores båd var for stor til de eksisterende kvotaer og solgte båden.

Inger var 19 år og jeg 20 år da vi blev gift i 1966.

Inger ca. 15 år. Ikke så underligt jeg blev forelsket.

Thyge købte en mindre båd og jeg udflagede til en engelsk båd og blev dermed den første kvotehopper under stor bevågenhed af den engelske presse. Jeg havde lovet Inger kun at fiske i højest 5 år og da der efterhånden var gået 17, solgte jeg skibet og købte H vide Sande Samlecentral. Senere overtog jeg sammen med min søn Anders fiskeauktionen og jeg blev auktionsmester. Da Anders senere fik lyst til at prøve kræfter med sommerhus udlejning og jeg syntes arbejdsbyrden blev for stor solgte jeg virksomheden til min bogholder Søren Vejrup.

Jeg var nu for første gang i mit liv arbejdsløs og tog på en lang rejse til New Zealand s ammen med Inger. Medens jeg var dernede søgte jeg lærerstilling på Hvide Sande S kole, nok den bedste beslutning jeg har taget i mit liv. Jeg havde været borte fra un -

dervisning i 25 år og fik nu 5 fantastiske år som lærer.

Holde punkt

Min familie er helt klart holdepunktet i mit liv. Samværet med børn, børnebørn og nu oldebørn er den helt store anker i mit liv. De mange udlandsrejser sammen med Inger som vi nu har tid til, fisketurene til Norge sammen med Anders og børnebørn, turene til Sverige hvor vores datter Marie Louise og familie har en ødegård er ting som virkeligt giver livet værdi.

Min første kutter.

Fikspunkt

Når man tænker på helt specielle perioder i livet er der selvfølgelig enkelte dage man husker særlig tydeligt.

Den dag jeg fik min første motorcykel var en stor dag.

Jeg husker også tydeligt den dag jeg fik overrakt mit eksamensbevis af rektor. Jeg havde et godt forhold til rektor og da han overrakte mig beviset gav han mig hånden og sagde »og dig Gunnar Thygesen, du har Esbjerg Seminarium histories mest rædselsfulde håndskrift«.

Den dag jeg blev gift og de to gange jeg fik at vide jeg skulle være far er helt uforglemmelige. Jeg var i Grimsby da Anders ringede og fortalte mig at jeg skulle være bedstefar første gang og det var en fantastisk følelse.

Fra New Zealand da vi fejrede at jeg var blevet ansat som lærer og at vi var blevet bedsteforældre igen.

Fra vores ferie på New Zealand da jeg for første gang i mit liv var arbejdsløs.

Den 27. marts 2003 mødte jeg for første gang den forunderlige digitale verden. Jeg var på en netcafe tidligt om morgenen på New Zealand da min svigersøn ringede og fortalte mig at jeg var blevet bedstefar. Min datter boede på daværende tidspunkt i New Delhi hvor hun arbejdede for FN. Da han hørte at jeg var på en netcafe spurgte han om jeg ikke ville se et billede af den nyfødte. Ti minutter senere blev jeg ringet op og fik at vide at jeg havde fået stillingen som lærer på Hvide Sande Skole. På vej tilbage til den caravan vi boede i købte jeg hummer og hvidvin og kunne fortælle Inger at hun var blevet bedstemor og her er forresten et foto af ham. Da vi 3 dage senere fløj hjem og undervejs kunne se lysene fra New Delhi tror jeg Inger godt ville have lånt en faldskærm.

Blødt punkt

Jeg har et blødt punk for børn og unge, specielt for unge som af en en eller anden grund har det vanskeligt.

Et hvilken som helst barn som tillidsfuld tager mig i hånden kan faktisk få tårerne frem. L igesom alle bedsteforældre har jeg svært ved at overholde strikse regler om is og slik og sund sukkerfri mad når vi er så heldige at passe børnebørn. Jeg elsker dyr og har altid haft en drøm om at flytte på landet og få høns og duer osv. hvilket nok stammer fra min barndom, hvor jeg tilbragte meget tid hos mine bedsteforældre som havde landejendom. I mit eget barndomshjem havde vi altid kat eller hund, høns ænder eller kaniner.

Midtpunkt

Alle har jo været midtpunkt på et eller andet tidspunkt og de fleste vil nok sige at de ikke bryder sig om det. Jeg tror nok jeg godt kan lide det, alt afhængig af hvad det et man er midt punkt i. Jeg kan godt lide at være

midtpunkt ved mine egne fester og når vi er samlet i familien men der er selfølgelig også tidspunkter, hvor man kunne have undværet det. Eksempelvis et par retssager i England hvor myndighederne uden held prøvede at ulovliggøre mit »kvotehop«.

Brændpunkter

Da jeg var ung spillede håndbold en stor rolle i mit liv og fyldte en stor part af min fritid.

Situationen omkring fiskeriet bekymrer mig. Fiskeriet har altid gået op og ned og det har man kunnet leve med, men nu gør myndighederne det meget vanskeligt og skræmmer unge fra at blive selvstædige. Sammenholdt med Brexit og at fisken flytter nordpå pga. temperaturstigning i havet bekymrer fiskeriet fra Hvide Sande mig.

Fra min håndboldkarriere.

Ømt punkt

Jeg får skyld for at være rimelig påståelig i diskussioner hvilket er ret formålsløst siden google har gjort sit indtog. Den har umuliggjort enhver ordentlig diskussion nu alle har en mobil telefon og på få sekunder kan tilbagevise en urigtig påstand. Når man har været lærer i mange år er der selfølgelig situationer man godt ville have taklet anderledes. Jeg er nok somme tider lidt for hurtig på aftrækkeren og er en elendig taber.

Synspunkt

Politisk er jeg en meget utro vælger selv om jeg nok hører til på højrefløjen. Jeg har været medlem af konservativ og venstre og har stemt på retsforbundet, kristelig folkeparti, de radikale og i sin tid på Erhardt Jacobsen. Jeg synes ikke man skulle kunne eje jord, fiske- eller mælkekvoter, men at det tilhører os alle dvs staten. Regelrytteriet har taget total overhånd. Enhver uheldig episode på f. eks plejehjem medfører stakke af papirer som skal udfyldes og stjæler den tid som skulle bruges på de ældre.

Højdepunkt

Bortset fra alle familieforøgelser er det absolutte højdepunkt da jeg i en alder af 57 blev lærer igen.

Rejserne til New Delhi for at besøge vores datter var på trods af den store fattigdom man mødte en kæmpe oplevelser. En tur til Britisk Columbia i Canada sammen med min søn og en god ven var også fantastisk.

Fem ting jeg sætter pris på

Rejser med min hustru Inger Laksefiskeri

Tale med tidligere kolleger om den tid der virkelig var fisk i havet eller om den gang det var sjovt at være lærer

At tage min morgenkaffe med ned til computeren i kælderen og læse nyhederne og ryge en cigaret

At besøge familien og få besøg af børn og børnebørn

Laksefiskeri er én af de ting jeg sætter stor pris på.

Patricia villa

Bredgade 3

6960 Hvide Sande

Dorthe Krogsgaard

Gemte perler på Holmsland

Hvis du en dag har god tid, så tag cyklen (det kan også gøres med et par dage på gåben), smør en stor madpakke og start med et besøg i Sogneparken i Kloster. Den ligger lidt gemt bag Holmbohjemmet og Børnehaven, men en dejlig lille oase med »et torv« med bænke og borde, et lille vandhul og nogle små stier rundt i parken. Sogneparken ligger på den gamle sportsplads (tænker lidt på om de har tilbudt svømning, da det er meget lavt område og ofte står der meget vand).

Nu tager du så cyklen (eller går) og følger cykelstien syd ud af Kloster, gennem tunnellen under Søndervig Landevej og ned ad Baggersvej, hvor du for enden kommer til Surfspottet – drej til højre ad cykelstien og ud over Dæmningen. Et sted ude på dæmningen er der lavet et infospot, hvor du både kan få motion og information. Motion, da informationen kommer ved, at du træder på pedalen og en stemme (Søren Frede-

riksen, Ringkøbing-Skjern Kommune) fortæller rigtig godt om historien med Bagges Dæmning.

Cykler du videre over de to broer, kommer du til Klitvejen – den krydser du og kører nordpå ad cykelstien, gennem Søndervig, forbi det store byggeri af Lalandia og længere nordpå, så du kommer op til Røjklitvej. Den kører du ind ad, og ca. 3 km inde ser du på din venstre hånd et skilt, der peger ned mod Røjklit Havn – helt sikkert et besøg værd! Her er der både et madpakkehus, toilet, bålplads, og hvis du er på gåben rundt på Holmsland, er det måske her, du skal overnatte i én af de tipier, der er her til formålet. Desuden er det også på Røjklit Havn vores energiske kajakklub holder til. Her kan du hver onsdag aften i sommerhalvåret prøve at sejle i kajak.

Når du kører fra Røjklit Havn og kommer op til landevejen igen, drejer du til venstre og

Røjklit Havn.

fortsætter ind mod Kloster. Efter et par loppemarkeder og Lysstøberiet drejer du igen til venstre ad Bandsbyvej. Nu cykler du helt ud, ikke hvor kragerne vender, men hvor asfaltvejen ender, fortsætter du med grusvejen og du kommer til SPANGEN – en perle af ro og natur! På den anden side af Vonå finder du vores madpakkehus. Her kan bruges mange timer, bare med at sidde og nyde vandet, høre stilheden og nyde den medbragte kaffe. Du kommer helt ned i gear, når du sidder herude, og så har du endda de fleste dage haft medvind på vejen derud, da du jo er cyklet mod øst 6

Når du engang er færdig med at nyde stedet, og på infotavlen læser historien om Vonå Engbro, så cykler du videre østpå mod Holstebrovej (ups nu kom vi på »den anden side af åen …«) og drejer til højre mod Ringkøbing – måske en tur ned gennem de gamle hyggelige gader i byen ned til havnen, hvor du følger stien syd om Vestas og kommer op til Søndervig Landevej – her krydser du Vonå og drejer hurtigt derefter ind ad Jagtvej, følger denne, og nu kommer du til Danmarks ældste cykelsti (hvis man ser bort fra stier i de store byer): Ringkøbing-Søndervig-stien.

Denne blev lavet for at give det bedre borgerskab mulighed for at cykle fra købstaden og ud til den sunde luft i badebyen. Man eksproprierede jord hos lodsejere og anlagde stien omkring 1920. En mand blev ansat til at opkræve bompenge ved tilkørslen lige vest for

Vonå uden for Ringkøbing. Stien er dermed også en af landets ældste betalingsveje. Cykelstien stopper på Jagtvej, og man skulle så cykle over Vonå for at komme ind i Ringkøbing by. Før broen blev anlagt over Vonå, blev man sejlet over, og det siges, at færgemanden også var ansat til at bedømme, om passagerne var »gode og ærlige nok« til at man ville have dem ud på Holmsland 6

Vi vender lige cyklen igen: Når du følger cykelstien, får du både set vandet og naturen helt nede ved Ringkøbing Fjord og du får højst sandsynligt også mærket vestenvinden. Vinden kan godt være lidt strid, men ikke to dage er ens, og det jo ikke vejret, men påklædningen, der er forkert (citat af børnehaveleder Anny Pedersen da vores børn gik i Kloster Børnehave).

På cykelturen kommer du forbi spejderhytten i Gl. Sogn, Gl. Sogn Kirke som jeg også synes du skal gå en tur ind i. En flot landsbykirke, der før i tiden også havde den sydlige del af Holmsland Klit tilknyttet:

Klitboerne på den sydlige del af Holmsland Klit søgte Gammelsogn Kirke og kunne sejle hertil, indtil de i 1869 fik egen kirke. Når der skete et dødsfald, blev kisten sejlet hertil og de blev begravet på den sydlige del af kirkegården, som nu bibeholdes med græs og vilde blomster.

Lige nord for kirken ligger den gamle skole. Der har været skole her fra 1822 indtil 1965,

da skolevæsenet blev samlet i én skole i Kloster. Skolen ejes i dag af Gammel Sogn Kirke, som benytter den til bolig for graveren. En af skolestuerne er bevaret med det udseende, den havde, da skolen blev lukket. Er du på tur hertil er det et must at besøge den gamle skolestue. Vi har ofte ved familesammenkomster besøgt den gamle skole og set billeder af bla. min svigerfar (Hans Chr. K rogsgaard) og hans søskende. Vi har også stor fornøjelse af, når han fortæller om sin skolegang.

Videre fra Gl. Sogn Kirke ud mod vest – husk lige før du smutter videre vestpå, så kan du da lige hoppe i fjorden og tage en svømmetur. Dog skal du regne med at skulle et godt stykke ud i fjorden, inden du kan få navlen under vand. Rigtig godt sted for børnefamilier at tage hen pga. den lave vanddybde.

Nå – op på cyklen igen og videre vestpå ad cykelstien. Snart kommer du forbi Strandgård, som pt. er ved at blive nyopført, i den gamle stil med stråtag. Bjælkerne i huset er genbrug fra den gamle lade (og faktisk bliver de sat op på nøjagtig samme sted som laden lå – nu bare i det nye køkken).

Lidt historie fra Strandgård: Indtil 1889 var Strandgaard en fæstegård under Gammel-

sogn Kirke. Den første ejer, man har registreret, er Peter Madsen, som køber den i 1889.

Peter Madsen og hustruen Kristine Ottilie Madsen fik 5 børn. I 1897 dør Kristine Ottilie Madsen. Det yngste barn er kun et halvt år gammel. Peter Madsen klarede herefter husholdningen med hjælp fra husbestyrerinder. I december 1910 sker en tragisk ulykke. Peter Madsen falder, da han trækker et kobbel får ud om morgenen. Han falder så uheldigt, at han slår hovedet i et frossent muldvarpeskud. Han har antagelig pådraget sig et kraniebrud. Han døde få dage efter. Tilbage var nu 5 forældreløse børn, og så trådte værgerne til. Søren på 18 ville gerne have ført gården videre, men det blev nægtet. Værdierne var for store. Værgerne ville i stedet have alt på auktion, og det indkomne delt ligeligt mellem børnene. Sådan blev det. Det må have været forfærdeligt for Søren at overvære auktionen. Det ved vi, han gjorde. Fortælleren har hos hans børn set skrivebordet og det skab, han købte dén dag.

Søren købte senere en gård i Rindum. Det er blevet fortalt, at skuffelsen over ikke at få fødegården, var så stor for Søren, at han i mange år havde svært ved at besøge sine forældres gravsted på Gammelsogn kirkegård, for han derfra kunne se hen til Strandgaard. Det vides, at Søren Madsen har været tilbage på gården, da han på den gamle dør indtil »æ fårehus« har ridset sine initialer: SM. (denne dør + en anden fra den gamle ejendom, bliver taget med i det nye stuehus som dør til viktualierum og til et teknikrum).

November 1917 blev Strandgaard købt af Marie og Jørgen Johansen. Gården var forsømt og lå langt fra alfarvej. Det var dengang et stort minus. I 1925 byggedes ny stald, og i begyndelsen af trediverne kom så landbrugskrisen. Det har været meget svært, at få økonomien til at hænge sammen. Der var 9 børn, og alle skulle hjælpe til! En stor omvæltning skete i trediverne hvor elektriciteten kom til Holmsland. Indtil da havde der stået en mølle på gårdspladsen. Den klarede tærskeværk, hakkelsesmaskine, kværn og desuden pumpede den vand til det bassin

På Rita Johansen foranledning er der blevet oprettet en fond til bevarelse af »Ejnars Skov«.

på loftet, der var lavet i 1925 samtidig med staldbyggeriet. Vandet blev ledt gennem rør ned til stald og husholdningen. Vandet var fra egen brønd (som stadig er der og bliver synlig i terrassen foran det nye hus). Indførelse af elektricitet var en stor lettelse i den ellers slidsomme hverdag. Ejner N. Johansen (søn af Marie og Jørgen Johansen) overtog Strandgaard d. 1.4.1960 og drev ejendommen sammen med sin kone Rita.

I sommeren 2014 sov Ejner N. Johansen stille ind og hans enke Rita valgte at sælge Strandgaard til undertegnede som er nabo. Vi overtog en skønt beliggende ejendom med megen historie bag. Jeg kan tilføje, at vi i den meget tørre sommer i 2018 fandt ud af, at der stadig kan pumpes vand op af brønden!

Nå, af sted på cyklen igen – nå nej: du skal altså også lige have den fortælling med trolden Tue, som boede i No (eller Hee) og blev s å sur på folkene i Gl. Sogn omkring år 1170, da de byggede kirken, at han kastede en sten mod den. Dog ramte han ikke – om han ramte der, hvor Tueshøj i dag ligger (lige syd for Ulla og Just Enggrob´s hjem) eller det er den sten, vi ofte kan se ude i fjorden lige syd-vest for Strandgård, hvor der sidder fugle på – ja det er der lidt forskellige meninger om. Men historien er god (ja, de trolde fra mit hjemsogn No er ikke så nemme at have med at gøre 6

Vi cykler videre, men ikke særlig langt før vi kommer til »Ejnars skov«:

Ved Ringkøbing Fjord, nedenfor Tueshøj, ligger der et lille skovareal på ca. 0,5 ha. Denne skov tilhører gården Strandgård, hvor Rita og Ejnar Johansen boede i mange år. Efter Ejnars bortgang i 2014 flyttede Rita til Ringkøbing, men følger stadig aktivt med i, hvad der sker her i Gl. Sogn. På hendes foranledning er der blevet oprettet en fond til bevarelse af »Ejnars Skov«. Vi er meget beæret over, at Rita har gjort dette og vil gerne være med til at bevare skoven og mindet om dens historie.

Gør et stop, se stenen og læs historien om skoven. Og har du mere i den madpakke, du smurte, inden du startede på turen rundt på Holmsland, så sæt dig på bænken og spis resten – måske på »rosin-bænken«, som én af bænkene er blevet døbt af en dagplejer, der gik tur med børnene ned til skoven.

Nu er du snart klar til at vende cyklen nordpå: om få hundrede meter kommer du igen til Surfspottet, hvor du drejer til højre og kører det sidste stykke tilbage til Kloster ad Baggersvej, gennem tunnelen og videre ad Klostervej inden du igen rammer p-pladsen ved Holmbohjemmet og Kloster Børnehave. TAK for turen – jeg glæder mig til at møde dig et eller andet sted her ved én af vores dejlige perler her på Holmsland.

For resten: som en ekstra bonus, gør et stop i Lodberg Hede (inden du kommer til Røjklit Havn) og gå en tur på Hjertestien.

Bagges Dæmning.

Alle ønskes glædelig jul samt godt nytår

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Thomas Hansen

Søndervig, Købmand samt medlem af styregruppen for udviklingsplanen

Strategisk Fysisk Udviklingsplan for Søndervig

I et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, fonden Realdania og Beboerforeningen og Centerforeningen i Søndervig har man siden sensommeren 2019 og indtil foråret 2020 arbejdet med at udarbejde en strategisk fysisk udviklingsplan for Søndervig. Udviklingsplanen blev udarbejdet for at imødekomme et stigende antal turister, et voksende tryk på trafikken – og for at sikre at Søndervig forbliver en hel by og f.eks. ikke »vender ryggen til« det kommende Lalandia Feriecenter som opføres på østsiden af Houvig Klitvej.

Processen har været ledet af arkitektfirmaet Møller & Grønborg, som også vandt udbuddet om udviklingsplanerne for Hvide Sande, og både Centerforeningen i Søndervig (de handlende) og Beboerforeningen (grundejerne) har støttet udarbejdelsen af udviklingsplanen økonomisk.

Undervejs i processen har der været afholdt borgermøder og den endelige udviklingsplan har været til politisk behandling og er blevet godkendt af kommunalbestyrelsen i maj 2020.

Og hvad kan en udviklingsplan så bruges til? Ja – det er et godt spørgsmål, for rent juridisk er det ikke en plan som er bindende. Dvs man kan godt lave andre projekter på centrale placeringer i Søndervig end dem, som er anvist i udviklingsplanen. Men planen forventes at levere en turismefaglig vurdering af Søndervigs potentiale og have et klart investeringsfremmende formål. Ligeledes er der

behov for en rød tråd til kommende projekter i byen. Det autentiske Søndervig er både byens største udfordring, men samtidig også byens største mulighed. Vi har de bedste forudsætninger for at kunne vække historien

SØNDERVIG I DAG OG PROJEKTBINDINGER

Søndervig bymidte

Danland

Sandskulpturfestivallen

Primær adgang til havet

Feriecenter Klitten Redningsstation Søndervig Camping Pumpehus

Hotel Strandkroen Klitgården

Meny Lalandia

Beach Bowl Perspektivområde

Klitlandskab Rørskov

Skov

Hav, fjord og søer

Belagte flader

Åløb og vandløb

Fastlagte nye adgangsstier til/fra Lalandia

Fastlagte nye vejadgange til/fra Lalandia

Fastlagte nye vejføringer

Fastlagte primære stiforbindelser igennem klitterne

Fastlagte projekter og planer, som udviklingsplanen ikke berører

til live, og formidle kulturhistorien om Danmarks første badehotel, den første cykelsti og traditionen for at stå sammen og skabe den bedste oplevelse for vore besøgende og udvikling til glæde for de fastboende.

Vi forventer, at udviklingsplanen vil bidrage til at videreudvikle Søndervig fra en – til tider –kaotisk badeby til en moderne, autentisk med historiske rødder men også hvor æstetik og design gradvis vinder mere og mere indpas.

INFRASTRUKTUR

Infrastrukturen i Søndervig er pt. under stærk udvikling. Det er absolut på høje tid, vil nogen mene. Den hidtidige trafikafvikling gennem Søndervig-krydset har ikke udviklet sig siden slutningen af 1970’erne, så der er blevet taget tilløb til det længe … men nu sker der noget!

Med vedtagelsen af Lalandia og de positive afledte effekter heraf har man valgt at ændre på både trafikafviklingen ved Søndervig-krydset og langs Houvig Klitvej (mellem Søndervig By og Lalandia). Der er allerede opført en rundkørsel øst for Søndervig, og man arbejder nu på at lave en omfartsvej omkring, hvor den tidligere »møllevej« lå sydøst for krydset.

Arealet indenfor omfartsvejen er blevet kaldt »Nyhavn« – ikke fordi der er planer om havn eller både i området, men opkaldt efter et sommerhus i området, der hed Nyhavn, og som havde et jordstykke, der gik helt fra sommerhuset til fjorden. Planlægningen for Nyhavn er et kapitel for sig selv, som jeg ikke vil komme ind på her, men alle, der kender til Søndervig, er enige om, at der mangler aflastnings-p-pladser, og det er håbet, at det realiseres hurtigst muligt i Nyhavn.

Udover omfartsvej og omdannelse af Houvig Klitvej er der blevet sat yderligere skub i moderniseringen af byen, da man midt i Coronatiden fik mulighed for at løfte det kommunale anlægsloft, hvilket nu betyder, at man også skifter belægningen på Lodbergs vej, Badevej og en del af Holmsland Klitvej (fra krydset og sydpå forbi benzinstationen).

Ringkøbing-Skjern Forsyning er i gang med at separere regn- og spildevand og de store kloakrør der ligger langs Lodbergsvej og Badevej skal skiftes. Derfor giver det rigtig god mening at man i samme omgang skifter belægningen og gør byens udtryk ensartet. Det er besluttet at ensrette en del af Lodbergsvej fra syd mod nord og det vil gøre at Lodbergsvej vil blive en mere stille vej på de gåendes præmisser. Det kan kun blive godt.

BYGGEPLADS – også i 2021

I det hele taget har denne udviklingsplan sat mange spændende tanker i gang, det er altid udfordrende, når der er mange interessenter i planlægningen, der skal tages hensyn til. Og det er heller ikke sikkert, at alle ønsker kan opfyldes. Men vi har fået et værktøj, som vi kan bruge til at støtte den fortsatte udvikling i midtbyen, og selvom udsigten til 2021 er et Søndervig med byggepladser mange steder, så er der virkelig noget godt at se frem til i 2022, hvor alle infrastrukturprojekter forventes afsluttet inden sommeren, når Lalandia åbner. Og så længe behøver vi ikke vente på de første små fremskridt. Inden påske 2021 kan omfartsvejen ved Søndervig tages i brug, og selv om de handlende i byen ikke er SÅ begejstret for den, så tror jeg, at både håndværkere og lokale, hvadenten man er pendler eller fastboende, glæder sig til ikke at skulle holde 5-10 minutter i kø ved Søndervig-krydset.

Til gengæld kan man godt risikere, at der bliver kø langs vejene for at se, hvorledes såvel feriehusene som centerdelen ved Lalandia skrider frem. Der er opstået et nyt begreb, som hedder byggeri-turister. Man kører simpelthen en tur til Søndervig for at se, hvor langt man er nået. Feriehusene nærmest vælter op af jorden i den nordlige del af Lalandia-grunden. De store kraner står klar, hvor centret skal opføres. I løbet af 2021 vil flere af feriehusene blive overdraget til de nye ejere, og derfor enten lejet ud eller benyttet af ejerne selv. Jeg glæder mig over, at der på sigt kommer mere end 400 nye familier, som får et feriehus i Søndervig, og at de forhåbentlig får nogle gode ferier og weekender i vores område.

Søndervigs udvikling de kommende år bliver spændende at følge – jeg glæder mig til at følge dem på tætteste hold og vil kæmpe for, at Søndervig stadig vil blive opfattet som autentisk, med historiens vingesus, men også som en moderne badeby – og ikke mindst – Porten til Vesterhavet!

Hanne Nørrum Jensen og Holger Lyst

Fremtidens Hvide Sande

Klittens Borgerforening blev i efteråret 2018 kontaktet af arkitektstuderende fra Arkitektskolen i Aarhus, der var involveret i projektet »Rethink Tourism in a costal city«, der var et større forskningsprojekt. Formålet med projektet var baseret på en forståelse af, at natur og kultur er grundlæggende forbundne ved at udvikle nye stedbundne oplevelser for borgere og turister.

De arkitektstuderende ville gerne møde lokalbefolkningen i byen og præsentere nogle forskellige udkast til udvikling af byen/havneområdet.

Borgerforeningens rolle i denne proces var at kontakte nogle borgere og opfordre dem til at møde op på workshops – en for erhvervsdrivende og en for borgere.

Dette blev starten på at inddrage lokale borgere/erhvervsdrivende i udviklingen af Hvide Sande.

Vi inviterede onsdag den 13. november 2019, til det første af tre borgermøder. En aften med fokus på udviklingen af vores attraktive by med det stærke lokalsamfund.

Der blev nedsat en styregruppe – repræsentanter fra Ringkøbing – Skjern Kommune, Realdania, Hvide Sande Havn, Ringkøbing Fjord Turisme, lokale investorer og Klittens Borgerforening.

Tre forskellige arkitekt firmaer var blevet bedt om et oplæg med deres ideer til udvikling af Hvide Sande. Deres ideer fremlagde de ved et styregruppemøde, hvor vi efter -

følgende valgte Arkitektfirmaet Møller og Grønborg fra Århus.

På det første møde i Menigshuset håbede vi på, der ville komme rigtig mange mennesker. Det viste sig heldigvis at holde stik.

Projektleder ved Ringkøbing Fjord Turisme, Lisbeth Jensen havde planlagt og inviteret folk fra forskellige fokusområder med henblik på udvikling i/af byen. På mødet var indlæg fra Steen Davidsen, Hvide Sande Havn, Jens Ole Pedersen fra Hvide Sande Hallen, Jonna Larsen fra Fiskeriets Hus, Katrine Frandsen Waterz, Arkitektfirmaet Ghetto, som arbejdede med renovering/nytænkning omkring Troldbjerg, Jens Nicolai Vejlgaard fra Menighedsrådet og Carsten Stubkjær Mumm fra Børnenes by, Ringkøbing.

Knap 200 spørgelystne og iderige borgere deltog til dette første borgermøde, hvor arkitekterne fik en fornemmelse af, hvordan borgerne ønsket, Hvide Sande skal udvikle sig i fremtiden.

Borgermøde nummer to blev afholdt 14 dage senere, hvor knap hundrede borgere mødte op.

Lisbeths ide her var workshops med forskellige fokuspunkter, hvor bl.a. Havneområdet og Troldbjerg blev drøftet. Både Havnen og Troldbjerg har en stor plads i borgernes hjerte, som det er vigtigt at tage højde for og lytte til.

Blandt andre forslag til udvikling var: flere legepladser, ældreboliger, parkeringsforhold, cykel- og gå forhold,

Det tredje borgermøde fandt sted 4. februar. Denne gang var det Ringkøbing-Skjern Kommune, der var styrende organ.

Jens Christian Pasgård – Arkitektfirmaet Møller og Grønborg – fremlagde skitserne omkring de fokus punkter som var valgt ud.

Status:

Det, de 3 ovenstående møder har resulteret i, er følgende:

• Gang- og cykelbro over afvandingslusen med forbindelse til Otto Peders vej (Sluseøen) hvor der laves en svingbro over slusen så cyklister og gående bliver adskilt fra den øvrige trafik og hvor en ny sammenhæng mellem vigtige offentlige opholdsrum og attraktionspunkter bliver mere tilgængelige. Adgang til hav og fjord gøres tydeligere, og man trækker vand og natur længere ind i bymidten.

• Skitsetegning.

Der er nu ansøgt Realdania om midler til at med finansiere ovenstående projekt. Projektet forventes påbegyndt i 2021, hvor svingbroen har første prioritet.

Vi har været glade for at være borgernes talerør i forhold til at generere ideer til udvikling af Fremtidens Hvide Sande, hvor en kombination af det autentiske og udvikling spiller sammen.

Klittens Borgerforening er også fremover repræsenteret i styregruppen for udviklingen af Hvide Sande by.

HVIDE SANDE

https://www.rksk.dk/om-kommunen/ projektsider/udviklingsplaner-forsoendervig-og-hvide-sande

Skitsetegning.

UDVIKLINGSPLANEN

BYMIDTEN fokusområde 1.

En stor del af den turismeudvikling, der kommer til at ske i Hvide Sande, vil foregå i dette område. Det er her den primære fortætning vil finde sted, her der er brug for nye trafikale løsninger og her det offentlige rum skal opdyrkes og opgraderes med nye forbindelser og nye opholdsrum af forskellig karakter. Bymidten er det primære af de tre fokusområder, og de to detailområder Surfmekka og Sluseøen ligger begge i dette område.

1

3

NORDBYEN

Bosætning samling af rekreative funktioner rettet mod lokalsamfundet

HAVNEPARKEN fokusområde 2.

De tiltag der ligger i dette fokusområde er primært rettet mod lokalsamfundet og mod at skabe en bedre helhed i byen på tværs af slusen. Områ-

2

HAVNEPARKEN

Offentligt rum henvendt mod lokalsamfundet

BYMIDTEN

Fortætning

Turismeudvikling Offentligt rum

det indeholder ingen direkte turismeudvikling, men udviklingen i dette område understøtter visionen i den samlede plan og danner et sammenhængende grønt opholdsrum i byen til gavn for alle.

NORDBYEN fokusområde 3.

I dette område introduceres en øst/vest-akse som et opgraderet rekreativt bånd i byen. Der fortættes omkring aksen og langs boldbanen med bosætning som formål.

1:15.000

47

Tiltagene i de tre fokusområder er i nogle henseender indbyrdes afhængige. Det betyder, at der er tale om omplacering af eksisterende funktioner i byen frem for tilføjelse af nye. Dette gælder f.eks. et af byens supermarkeder samt genbrugspladsen.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Ole Tang

31 år som journalist på Skive Folkeblad. Født og opvokset på Holmsland

60 års

jubilæum

ved fiskeriet:

– Det har været et rigtigt godt liv

Nogle bliver hædret hos dronningen, når de har haft et arbejdsliv på 40 år.

I det lys burde fisker Søren Aarup fra Hvide Sande stå til en uges audiens på Amalienborg i forhold til, at det i foråret 2021 er præcis 60 år siden, at han tog fat på det, der skulle blive hans livs-gerning, nemlig fiskerierhvervet.

Søren var barn på Holmsland, født i april 1947 af Lis og Jens Aarup, der drev landbrug midt på Holmsland, og Søren blev den ældste af parrets i alt tre sønner.

– Jeg kom i Sønderby Skole, og det blev aldrig nogen succes. Det eneste, læreren og jeg kunne blive enige om, var, at det var godt, jeg skulle ud af skolen, da 7. klasse var slut!

Sønderby Skole blev aldrig Søren Aarups favoritsted. Her ses han sidst i 50’erne som nr. 4 fra venstre i næstbageste række. Nogle år senere købte han sin første kutter, Thyland, sammen med nu afdøde Knud Anker »Lumbus« Jensen, der ses som nr. 2 fra højre i bageste række. Til venstre for »Lumbus« ses endnu en Hvide Sande-mand, nemlig Christian Kinch.

Søren Aarup nyder en dejlig sommermorgen på Ringkøbing Fjord. Her køres der flyndergarn igennem.

Siger han med et karakteristisk skævt smil, der gør, at man altid er lidt i tvivl, om Søren mener det, han siger, alvorligt/eller der er tale om ironi.

– Det her var alvor. Jeg var aldrig glad for skolen, så 1. april 1961 kom som en befrielse.

– Det havde jeg længe glædet mig til, så jeg kunne komme i gang med fiskeriet. Der var aldrig tale om, at jeg skulle være landmand –jeg havde fra lille fisket på fjorden, og det var fiskeriet, der var det spændende. Jeg fik min første hyre hos Christian (senere borgmester) og Enevold Enevoldsen, og herfra »så jeg mig aldrig tilbage«, siger nu 73-årig Søren, der bor på Svinget 12 i Hvide Sande, og trods den gulnede fødselsattest fortsat har sin daglige gang på tyskerhavnen.

Her har han sin jolle, Connie Vinther RI 75, og året igennem driver han fiskeri efter skrubber og helt på Ringkøbing Fjord – måske 100 »rejser« pr. sæson.

– Det er et godt liv. Sammen med min bror Gunnar har vi en put & take-fiskesø syd for Søndervig, og den skal også passes. Det gør vi på skift på ugebasis, og i sæsonen kan der godt være så travlt i Søndervig, at der ikke er

tid til fiskeriet. Så har jeg en jolle i Klegod og nogle kasteruser i nordenden af fjorden, og så må jeg »nøjes med det«, siger Søren Aarup, der i tidens løb har haft i alt fem kuttere til havgående fiskeri.

– Jeg tog skippereksamen i 1965-66 i Esbjerg, og jeg havde samlet fire år med fiskeri fra Esbjerg, inden jeg tog nord på i 1968, hvor jeg fik hyre hos Henry Adsersen, som lige havde fået nybygget Boganlis, RI 92. Det var en flot hyre.

– I 1969 købte jeg mit første skib, Thyland, som var et Thyborøn-skib, jeg overtog sammen med min skole-kammerat, Knud Anker »Lumbus« Jensen, som nu er død. Vi var makkere indtil 1973, hvor vi handlede ud. Vi »slæbte dobbelt«, sammen med Arne »Renita« Jensen, men det var noget besværligt og bøvlet fiskeri, selv om vi gjorde det fra 1974 og til 1987. Vi var oftest tilsammen syv mand, og der var generelt altid for lidt plads. Fisk var der ingen mangel på, ofte kunne vi på en uge fylde skibene to gange, så man var godt brugt, når det blev fredag, husker Søren Aarup.

Fra 1983 blev forholdene bedre, for da fik Aarup sin Connie Vinther nr. 2 – en nybygning fra Johannes Christensens værft, og som var et godt fartøj, indtil det blev solgt i 1988.

Her kom den tredje Aarup-kutter så til, igen en Connie Vinther, og den gjorde gavn indtil 1993, hvor det blev aktuelt at købe en bomtrawler – en kuttertype, der ikke var megen tradition for i Hvide Sande, men Søren Aarup husker det som en spændende periode, for der »skete hele tiden noget«.

Koldt forlis

Morskaben fik dog ende 21. januar 1996 – efter fiskeri i Østersøen fra Sønderborg.

I hårdt og koldt vintervejr var skib og mandskab på vej nordpå i Storebælt, da de blev vædret i bagbord side af en stor coaster, »Arabian Express«, og det møde slap kutteren dårligst fra.

– Heldigvis kostede det ikke liv, men det var held. Det var iskoldt og tåget. Jeg lå selv i køjen, da vi blev ramt, og det var lange minutter, inden vi var i sikkerhed, siger Søren Aarup, der efter forliset holdt et sabbatår for at overveje situationen.

– Jeg bestilte et nyt skib, der fik skroget lavet i Polen, inden det blev apteret i Hvide Sande. Det var igen en bomtrawler, som var sejlklar i efteråret 1997 – og som vi så fiskede med i de næste 10 år, husker han.

– Jeg solgte den i 2007 til lokale folk og så købte jeg selv en fjordjolle i Juelsminde, som jeg har fornøjet mig med siden. Jeg kalder mit fjordfiskeri for »fradragsberettiget hobby« – det er godt for mig at have noget at lave. Jeg glæder mig, hver gang, jeg skal af sted. Der er den indbyggede spænding i fiskeriet – om der er n oget i dit garn næste gang. Det er drivkraften, og det har været et godt liv, slår S øren fast.

Bump har der dog været undervejs – men også mange glæder, en autocamper, der bringer ham og fru Bodil rundt i ind- og udland. Parret blev gift i foråret 1969, havde guldbryllup i foråret 2019, og har tre børn sammen, og i hjemmet er kommet børn i massevis, fordi Bodil gennem mange år var dagplejemor.

Søren Aarup købte sin sjette og nok sidste Connie Vinther i 2007, og den kom i forlængelse af fem havgående kuttere.

Bedstefar i sin lænestol – med billederne af de fem kuttere, han har været skipper på, på væggen.

Svære bump

Et af de store »bump« var, at sønnen Jørgen døde af kræft i 2009 – efter et langt og anstrengende forløb.

Inden det, i 1997, druknede svigersønnen Svenning, da han med sit skib var på vej hjem på havet til svigerfars 50 års fødselsdag. Båden forliste – for mange garn var placeret for højt i forhold til en tom last, båden kæntrede og tre mand mistede livet.

– Jørgen var så syg, at hans død næsten kom som en befrielse. Med Svenning var det et anderledes chok, og jeg må sige, at den var svær at forvinde. Man skal jo igennem det og komme videre, men det gav mange søvnløse nætter, erkender Søren Aarup.

Har der været svære stunder, så har der også været gode: Årlige ferieture til f.eks. Gambia, hvor Søren og Bodil er kommet så regelmæssigt, at Søren er blevet mentor for de lokale fiskere, der driver et fattigt og farlige fiskeri fra kysten ude i Atlanten – men har fået hjælp og rådgivning af den erfarne dansker.

– Kan man give lidt videre og hjælpe dem lidt, så gør jeg gerne det, siger han, der også kan glæde sig over en flok af børnebørn efter

datteren Connie, Jørgen og yngste-søn Jens Peter – i alt otte stk.

Søren Aarup er oftest i sving, men dog ikke fuldtidsbeskæftiget med fiskeri og pasning af fiskesø, som blev etableret i 1994.

I vintertiden spiller han ugentlig præmiewhist i gode venners lag, og det er en sjælden dag, at han ikke kigger ind i Monty Ørgaards hytte på tyskerhavnen, hvor der spilles agurk om en øl eller to.

Fra 200 til 25

– Vi er glade for livet i Hvide Sande – også selv om mange af dem, man har kendt og arbejdet med gennem årene, falder fra. Jeg er ikke sentimental, men jeg kan godt være lidt bekymret for fiskeriets udvikling. Førhen var der vel noget, der lignede 200 kuttere i havnen. Nu er der måske 25 tilbage, og de lander ikke nødvendigvis i Hvide Sande, med alt, hvad det betyder for underleverandører og servicefag.

– Desuden er der jo hele usikkerheden om, hvad englændernes farvel til EU vil betyde for fiskeriet – jeg synes ikke, det tegner lyst! (Sagt i oktober 2020. Red)

– I »gamle dage« kunne vi regelmæssigt fylde auktionshallerne med den omsætning, det skabte. Det sker nok aldrig mere, og lige som konsum-fiskeriet fra Esbjerg ikke eksisterer mere, så kan det gå samme vej for Hvide Sande. Det er, som om fisk og skibe trækker nordpå – og det kan da godt bekymre, hvis der kun skal være turisterne tilbage, siger han.

På stående fod har Søren Aarup ikke viden om andre, der har været aktive ved fiskeriet i 60 år, og det interesserer ham for så vidt heller ikke.

– Jeg gør det jo ikke for at sætte rekord. Jeg gør det, fordi jeg kan lide det, og fordi det giver mig et godt liv, og skal jeg se tilbage, så har det været et spændende liv, hvor jeg fortsat håber at have mere til gode. Jeg fik sat en stopper for min rygning for år tilbage. Det var godt – ellers havde jeg været død nu – min far døde alt for tidligt af rygning, konstaterer Søren.

– Jeg kan kun sige, at det går godt. Det går så godt, at det kan være svært at undgå at betale skat, runder han en lang samtale af med endnu et af de skæve smil, hvor man er lidt i tvivl – om hvorvidt man bliver bildt en løgn ind, eller der er tale om skinbarlig fakta?

Sørens kuttere

1969-1983:

RI 75 Thyland – de første år sammen med Knud Anker Jensen. Konsumtrawler købt i Thyborøn. 32 brt.

1983-1988:

RI 75 Connie Vinther – konsumtrawler, nybygning fra Johannes Christensen, 126 brt.

1988-1993:

RI 75 Connie Vinther – konsumtrawler – 170 brt. Solgt til Gilleleje – Købt på Bornholm.

1993-1996:

RI 75 Connie Vinther – bomtrawler – forliser. 136 brt. Købt i Esbjerg – og hed da Britta Broch.

1997-2007:

RI 75 Connie Vinther – bomtrawler – Polen/ Vestværftet – sælges i 2007 – 140 brt.

2007 – :

RI 75 Connie Vinther – fjordjolle, 27 fod – købt i Juelsminde – garn. (Vinther er fru Bodils ungpigenavn – og Connie er parrets datter).

Det er en sjælden dag, der ikke er tid til et spil agurk i Monty Ørgaards hus – fra venstre Søren Aarup, Egon »Fessor« Ottesen, Peter Tang, Dres P. Husted, Kaj Jess og Hans Kirkegaard.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Kommune / alle typer boliger –21.10.2020

PSST: Vidste du, at vi er den mest sælgende mæglerforretning i Ringkøbing-Skjern Kommune*

Vores kontor i Hvide Sande er nu bemandet hele ugen. Kik ind og få en uforpligtende snak

Estate BoligCenter Vestjylland

Estate BoligCenter Vestjylland

Estate BoligCenter Vestjylland

EJENDOMSMÆGLER MDE

EJENDOMSMÆGLER MDE

Torvegade 5E, 6950 Ringkøbing

Torvegade 5E, 6950 Ringkøbing

E-mail 6950@estate.dk

Telefon 9732 3022

E-mail 6950@estate.dk

Tlf. 97 32 30 22

Telefon 9732 3022

Badevej 13, Søndervig 6950 Ringkøbing (Ubemandet boliguds.)

Badevej 13, Søndervig 6950 Ringkøbing (Ubemandet boliguds.)

www.estate.dk

facebook.com/estateboligcentervestjylland

E-mail: 6950@estate.dk

Metheasvej 6 6960 Hvide Sande (Ubemandet boliguds.)

facebook.com/estateboligcentervestjylland

Ringkøbing Torvegade 5e (Hovedkontor)

Metheasvej 6 6960 Hvide Sande (Ubemandet boliguds.)

Søndervig Badevej 13 (Ubemandet boligudstilling)

Hvide Sande Metheasvej 6

ALfRED Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

BRiAN Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

HANS JøRGEN Ejendomsmægler, MDE LOUiSE Ejendomsmægler, MDE

ALfRED Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

BRiAN Ejendomsmægler, MDE

HANS JøRGEN Ejendomsmægler, MDE

JANE Salgskoordinator LOUiSE Ejendomsmægler, MDE

Jane Holk

Hans Jørgen Lauridsen

Trine Mulbjerg Brian Andersen

Inger Halkjær Kristensen

Solvejg Brølling

Alfred Berg Mathias Eckholdt

Årets konfirmander

8.a fra Hvide Sande

Bageste række:

Daniel Kristiansen, Jakob Bank Hansen, Emil Kristian Ørgaard Pedersen, Tobias Vestergaard Munkholm, Hjalte Houborg Pedersen, Tobias Barbaruson Stouby Strøm, Magnus Moesgaard Mørk, Robin Kjær Enevoldsen.

Mellemste række:

Freya Vang Holmbo Sørensen, Sarah Rønn Lauritsen, Lea Refsgaard Friis, Luca Lodberg Thomsen, Ida Sørensen, Alma Jensen, Johanne Lodberg Madsen, Michelle Kirstine Jakobsen.

Forreste række:

Annesofie Juulsgaard Møller, Julie Fredeskov Jensen, Sarah Lodberg Sand, June Pagaard.

Foto: Johannes Tarp.

8.b fra Hvide Sande

Bageste række:

Daniel Kristiansen, Daniel Lodberg Greiner, Victoria Krogh Sørensen, Anna Andersen, Frida Ørgaard Pedersen, Josephine Kaalund, Nikoline Muff Jakobsen, Sofie Juul Moustesgaard, Alberte Thøgersen, Mathias Nygaard Sørensen.

Mellemste række:

Madeline Høj Jensen, Mitte Emilie Halkjær Kristensen, Thilde Mølgaard Spørring, Mardicte Juliane Lauridsen, Malou Mark Nielsen.

Forreste række:

Signe Damgaard Larsen, Lasse Lerdrup Spørring, Christian Muff Spørring, Villads Lodberg Kristensen, Silje From Hvas.

Foto: Johannes Tarp.

Ny Sogn, Kloster

Bagerste række:

Ole Lange, Mathias Susgaard Hald Nielsen, Kristian Ole Moe, Kennet Kristensen, Lukas Sindberg Hansen, Frederik Knoth Pedersen.

Forreste række:

Esther Borg Christensen, Maibritt Sandgrav, Mille Bank Raaskou Højbjerg, Silje Tøt Thomsen, Emilie Stoubæk Andersen, Amanda Bojsen.

Foto: Mona Slyk Søe.

Gammel Sogn, Kloster

Foto: Mona Slyk Søe.

Ole Lange, Kristian Vang Jensen, Sille Graversen, Sander Lea-Justesen.

Billeder fra året

Foto: Johannes Tarp.

Er der noget at sige til, at man gerne gør et lille pit-stop ved Tyskerhavnen?

Foto: Kirsten Thomsen. Den lille redningsbåd gør klar til indsats.

Foto: Johannes Tarp.

Hvide Sande Boghandel er en saga blot.

Foto: Pernille Schmidt.

»En messe for krop, lyd og landskab«. Dans foran hospice.

Foto: Johannes Tarp.

To kitesurfere falder i snak!

Foto: Johannes Tarp. Surfere syd for indsejlingen.

Foto: Johannes Tarp· Kabelbanen.

Foto: Johannes Tarp· Stand up paddlesurfing på Vonåen.

Foto: Kirsten Thomsen.

»Stærene flyver I flok, når de er mange nok« ved Bagges Dæmning.

Foto: Christian Estrup. Varmeveksler/energioptager i storformat. Udnytter lufttemperaturen til varmeproduktion til fælles bedste.

Foto: Kirsten Thomsen. Ingen trængsel her midt i maj …!

Foto: Kirsten Thomsen. – men liv på stranden i august.

Foto: Johannes Tarp ???????

Foto: Johannes Tarp ???????

Foto: Johannes Tarp