Ywl o ae Klet 2015

47. ÅRGANG · 2015

Foto: Kirsten Thomsen

YWL O Æ KLE’T Udgives af Erhvervssamvirke Vest 2015 47. årgang

REDAKTION:

Gurli Jensen, Dorthe Frydendahl, Niels Lauridsen, Jesper Clausen Johannes Tarp, Holger Ejby Villadsen

INDHOLDSFORTEGNELSE

5 KÆRE ALLE

Af Jørgen Iversen, formand for Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest.

7

HVAD STÅR DER PÅ ØNSKESEDLEN?

Af sognepræst Daniel D. Kristiansen

9 DE TO SIDSTE RUSEFISKERE VED VESTERHAVET

Af Ole Tang

19 DA KRIGEN KOM TIL HVIDE SANDE TRE UGER TIDLIGERE END I RESTEN AF LANDET

Af Kristian Sand

25

FACEBOOK-GRUPPEN

»BILLEDER FRA HVIDE SANDE GENNEM TIDEN«

Af Martin Halkjær Kristensen

31

KLASSEBILLEDET – HVAD BLEV DER AF …

Af Lotte Katborg Grønning

43

HVIDE SANDE HAVN – ET SKIB BLEV SAT I SØEN

Af Steen Davidsen

53 MANDS MINDE – OM AT VÆRE BEBOER I SØNDERVIG

Af Jens Peter Boes

63

HISTORIEN OM Æ HA WFEST

Af Hans Gade og Jens Ole Engberg Pedersen

76 BILLEDER FRA ÅRET

Henvendelse vedr. forslag til artikler. Skriv til: Gurli Jensen – jenseng@live.dk

Niels Lauridsen – m.n.klegod@mail.dk

Johannes Tarp – johannestarp@mail.dk

• Dorthe Frydendahl – d_frydendahl@hotmail.com

• Holger Ejby Villadsen – ejbyvilladsen@mail.tele.dk

Henvendelse vedr. annoncer. Skriv til: Jesper Clausen – jc@jc-revision.dk

KUNST & KERAMIK

Fyrvej 1

6960 Hvide Sande

Tlf. 25 21 21 27 www.kunst-keramik.eu

Glædelig jul og godt nytår

Erhvervssamvirke Vest i den gamle Holmsland Kommune samt redaktionen af »Ywl o æ Kle’t«

ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande El-teknik v Po l Po lsen

ollovej 71 . 6960 vi e s n e

Mobil 2330 17 1 . M il rel n r is. k

Kære Alle

Julen står for døren – julepynt er for længst dukket frem i butikker, på gader og stræder og i hjemmene. Men når Ywl O Æ Kle't udkommer … så ved vi, det bliver jul igen i år.

Det har på mange måder været et spændende år.

Mig bekendt første gang fik Danmark i sommer en minister med bopæl i Hvide Sande. Det er rigtig spændende at se Esben lægge fra land, og ikke mindst at se hvordan en vestjyde, som bekender sig til kristendom og til liberalisme, tirrer tabloidpressen og intelligentsiaen – men det er jo også hele tre ting på én gang …

Det blev igen lovligt at tørre dabs med salg for øje. Det er stort, og mange har andel i æren for at det lykkedes – ikke mindst lokale skribenter og lobbyister. Måske har Ywl O Æ Kle't’s sommerrevypendant Æwl O Æ Kle't og lyden af mere end 500 gæster til Æ Hawfestfrokost stående, taktfast klappende til og syngende med på »Vi Vil Ha’ Vor’ Dabs, Ja« kunnet høres helt i København – det er i hvert fald en besnærende tanke at folkets røst blev hørt.

Jeg har gennem flere år nævnt Søndervig Feriepark i Ywl O Æ Kle't. I efteråret fik vi ny-

heden om at tilladelse til at gå i gang i fuld skala vil blive givet. Set gennem erhvervsbrillerne er det en rigtig god nyhed, men der rejste sig straks en lang række af mere og mindre velfunderede protester. Mange var af den opfattelse, at der bygges på stranden. Søndervig Feriepark bygges på tidligere landbrugsjord, vil øge mængden af udbudte overnatningsmuligheder med op mod 15 % og forventes at kaste en lang række arbejdspladser af sig.

Det ser ud til at året overordnet set bliver et rigtigt godt år målt på den samlede turisme. Kommunen er endvidere blevet udråbt –baseret på turismeomsætningstal – til at være Danmarks fjerdestørste turismekommune, kun overgået af Hovedstaden, Aarhus og Aalborg.

Måler man ikke på samlet turismeomsætning men kun på den traditionelle kystturisme, er det som altid Varde Kommune, vi skiftes til at have førstepladsen med.

På Havnen ser vi flere og større skibe anløbe Vesthavnen og der arbejdes hele tiden på udbygning af Havnens faciliteter og forøgelse af mængden af gods, der håndteres gennem Hvide Sande Havn. Senest er man i november gået i gang med en ny havneudvidelse med 150 meter ny »Århus« kaj og forlængelse af Vesthavnen til 200 meter kaj.

Hvis den planlagte park med kystnære møller ud for den nordlige del af Holmsland Klit opføres, vil vi formentlig se en dramatisk forøgelse af aktiviteten på Havnen. Den vækker dog ikke begejstring alle steder, fordi den ligger forholdsvis tæt på land og vil optræde i

Jørgen Iversen, formand for Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest

udsigten fra stranden og et stykke ind i landskabet. Tilhængere og modstandere venter i spænding på, om mølleparken bliver til noget, og i givet fald hvilken betydning den får for prisen på og udlejningen af sommerhuse, og for aktiviteterne på Havnen.

Der skal som altid lyde en stor tak til annoncører, skribenter og udvalget bag Ywl o æ Kle't. Uden dette engagement havde det ikke været muligt igen i år at udsende julehæftet.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle glædelig jul og godt nytår. 

Nor e foo s

Tel 5 97 31 13 55

.nor se foo s. o

Rø s evej 5 6960 vi e n e

Hvad står der på ønskesedlen?

Daniel

En præstekollega fortalte mig, hvordan hans juleaften med familien for et par år siden var løbet helt af sporet. Der skete det, som ikke måtte ske. Familien var samlet om træet. Julemanden stod – som det var familiens tradition – pludselig uden for stuevinduet og bankede på. Mor løb hen og lukkede vinduet op, og julemanden hoppede ind ad vinduet. Han havde en stor sæk over skulderen. Stemningen var intens og børnene jublede. Man da julemanden ville lukke vinduet, skete der det uheldige, at julemandens lange skæg kom i klemme. Og da han vendte sig om, røg skægget af! »Det er jo bare far!«, fløj det ud af den ældste af børnene. Og efter nogle sekunders lammelse på grund af chokket smed drengen, hvad han havde i hænderne, og brød ud i gråd. Han var vred og skuffet hele aftenen, og han nægtede at pakke sine gaver op. Ikke på vilkår, at han ville have gaverne af sådan en snydejulemand.

Der er store forventninger knyttet til julen. Ikke mindst blandt børnene, hvor stemningen bygges op gennem hele december med kalenderåbninger, juleklipning, pyntning, lysopsætning og ønskesedlen, der måske skrives

længere og længere. Og det er jo skønt at have noget at glæde sig til. Hvis bare julen altså så kommer til at indfri ønskerne. For bliver forventningstiden vekslet til skuffelsestid, når det endelig bliver jul, ja, så er der jo ikke meget ved det. Skuffede forventninger og ønsker, som ikke opfyldes, kan ødelægge megen juleglæde. Og så snart vi begynder at have alt for meget fokus på, om alle nu bliver glade, og om alle nu får lige meget, og om nogen bliver misundelige over, hvad de andre får – ja, så kan forventningsglæden jo snart erstattes af forventningspres og frygt for, at ønskesedlen bliver en liste med skuffelser.

Julens fortællinger i kirken er fyldt med ønsker, der ikke blev opfyldt og gaver, man ikke havde ønsket sig. Der stod ikke »baby« på det unge par, Maria og Josefs ønskeseddel. Josef havde nok ikke regnet med, at han skulle nøjes med at være »papfar« til Marias’ søn. Og da de nåede frem til Betlehem, var der ikke plads til dem i herberget. »Hvor er jødernes nyfødte konge?«, spurgte de vise mænd på kongeslottet, men de fandt ham først, da de kom til en fattig stald. »Han er jo bare tømrerens søn«, sagde folk skuffet, da han som voksen var på besøg i sin hjemby. Ikke på vilkår, at de ville modtage gaver fra en snydekonge. Jesus skuffede folks forventninger. Måske skuffer han også vores. Men samtidig overbød han forventningerne. Han gjorde langt større ting for folk, end de kunne komme i tanker om at skrive på ønskesedlen. »Frelse«, »stor glæde for hele folket«, »fred til

mennesker«. Står det øverst på vores ønskeseddel? – Måske ikke, for det overgår vores største ønsker.

Må julen blive en tid, hvor vi kan glæde hinanden uden frygt for og stress over at skulle leve op til en masse urealistiske ønsker. Og må juletiden samtidig være en glædestid, hvor vi får lov at tage imod ham, som kom til vores jord for at give os langt mere end, hvad vi kunne ønske os.

Glædelig jul!

Ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

v/ Lone Johnsen Bøndergaard Toldbodgade 4 · 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 14 39

Vi øn er alle en god jul og et godt nytår

Hilsen fra Trine, Bente, Winnie og Alex

Me e svej 1 1. s l 6960 vi e n e

Tlf. 9 32 23 30

9 32 23 31 nfo. regnsk b g il. o

Leif og Willy: De to sidste rusefiskere ved Vesterhavet

Ole Tang Journalist ved Skive Folkeblad Født og opvokset på Holmsland

Houvig, i rigtig mange år – og Leif selv fik sin »debut« som ung mand først i 60’erne, sammen med far Anders Tarbensen Nielsen – og senere i mange år sammen med Johannes »Æ Staby-mand« Kristensen.

De mener selv, de er de sidste, der udfører deres specielle form for fiskeri: En kraftig ruse – sat direkte ud fra kysten.

Det er et fiskeri, der foregår fra september og til lidt ind i november – det er først og fremmest ålene, der er fangstobjekt, men der følger oftest bifangst med: Sild, nogle dage i ret store mængder, en havørred i ny og næ, rødspætte/ising, lidt slethvar, pighvar eller torsk.

På god vestjysk maner, så »fanger vi nærmest ingenting« – men »sidst år var det ett’ hel ring’«.

De to, der gør arbejdet, er 72-årige Leif Tarbensen fra Houvig, og hans mangeårige ven Willy Hansen, der »kun« er 69.

De to er gamle venner fra BK Klitten, fodboldklubben i Hvide Sande, og da Willy Hansen for 10 år siden afhændede sit skib fik han tid til at hjælpe med kystfiskeriet ved Houvig, som de driver med to ruser – det, som Leif har licens til i en verden, hvor alt skal registreres, afkrydses og indberettes til kontrollen i Hvide Sande.

Rusefiskeret fra kysten er ikke noget, de to har opfundet – det er blevet brugt, bl.a. ud for

»Æ Staby-mand« lavede garnene, og dengang det ikke var ualmindeligt at have 4-5 ruser i vandet, fastgjort i vest til et stort anker, som er markeret med bøjer, og hvor der også er en talje, som rusen kan trækkes ud og ind igennem.

Det sjove var, at fiskeriet altid var bedst »sydfra« – mest fangst i den sydligste ruse, mindst i den nordlige.

Anders Tarbensen Nielsen (til højre) og Johannes »Æ Staby-mand« Kristensen dyrkede rusefiskeriet i Vesterhavet – og blev afløst i jobbet af Anders’ søn Leif.

Dengang var fiskeriet af et omfang, hvor det kunne mærkes økonomisk – og i forhold til den arbejdstid, der blev investeret, så var det måske de bedst betalte arbejdstimer af alle – men sådan er det ikke mere, slår de to makkere fast.

– Nu er det hygge og sjov. Vi arbejder da med det, og der kan da også tjenes en skilling, men slet ikke noget, der kan sammenlignes med dengang, siger Leif Tarbensen, der i 2007 solgte sin ejendom til en niece – gården blev herefter til Vestkystens Gårdbutik – og sælgerne byggede dernæst en attraktiv pensionistbolig til sig selv og fru Betty lidt nord for den fædrene gård, som har været i slægtens besiddelse i århundreder.

Magtbalancen

Når en gammel fiskeskipper og en gammel selvrådig klitbonde skal finde fælles fodslag om et stykke arbejde, kan man godt forestille sig en anelse ufred om magtbalancen, men det er der ikke her, hvis man spørger Willy Hansen:

– Nej, det hele går så let, bare Leif får lov at bestemme, siger han med et skævt grin.

– Når bølgerne går højt, »ryster vi lidt på hovedet af hinanden« – ellers må vi sige, at det går i fred og fordragelighed, fastslår begge.

Der er afgang hver morgen ved godt daggry på den kraftige Case-traktor, der også er strand- og klitfogedens arbejdsredskab – og traktoren har de nødvendige hjælpemidler påhængt for og agter.

Så arbejder de to med grej og fisk i halvanden times tid, inden Betty står klar med en eftertragtet kop kaffe.

Åle-fangsten ender i et bassin med frisk vand, og de slutter typisk deres liv i røget tilstand.

Øvrige fisk kommer på auktion, eller spises privat.

På spørgsmålet om, hvor længe de to gubber vil passe deres sjældne form for fiskeri er svaret:

– Så længe helbredet tillader det. Vi hygger os med det – men det er »hårdt« arbejde, og uden traktoren var vi prisgivet, er de enige om.

Ligeså enige er de om, at når de lægger op, så går den form for fiskeri i glemmebogen.

Willy Hansen og Leif Tarbensen sammen over den kop kaffe, som står parat hver morgen hjemme ved Betty, når morgenens fisketur ved stranden er overstået.

Glædelig jul og godt nytår

TIND

& Kunst ønsker alle en rigtig Glædelig Jul samt et godt og lykkebringende Nytår!

Din sikkerhed for professionelt håndværk og en service helt i top ! Alt indenfor isearbejde – badeværelser – murværk

Telefon 2343 6141

Vi ønsker alle sammen glædelig jul & godt nytår

Havnens Pølsevogn

Rø s evej 2 . 6960 vi e n e . Tlf. 97 31 21 00

Røjklitvej 10 . 6950 Ringkøbing Tlf.: 97 33 77 78 www.tind-textilkunst.dk

– Der er ikke andre, der ligesom har forudsætningerne for det. Det kræver for meget arbejde, og udbyttet gør det ikke attraktivt. Nej, det dør med os, slår de fast

Mange kasketter

Samme Tarbensen er en mand, der i tidens løb har båret mange »kasketter«: Han har arvet jobbet som strandfoged, han er klitfoged, han er rørhøster, han har været klitbonde i hele sit liv, og så altså også fisker – i lighed med broderen og mange tidligere aner i familien.

Strandfoged-jobbet lægger han ikke meget i: Der går år imellem, at der er gods nok til en strandauktion. Årsagen er, at nutidens skibe og deres gods er så godt sikret, at der reelt »aldrig« går noget galt, og derfor er der ikke arbejde til strandfogeden – og dermed heller ingen indtægter af den vej.

Tarbensen-slægtens virke i Houvig og nærmeste omegn kan registreres over århundreder: Leif siger, at stedet har været på familiens hænder i 400 år, og når man har Nordsøen som nærmeste nabo mod vest, så har man

en naturlig respekt, samt interesse i, at det store vand ikke kommer alt for tæt på.

– Mit motto er, at vi »skal styre sandet på vestsiden«.

Det betyder, at når store sandpumpere leverer tusindvis af kubikmeter sand op på stranden, så er det ikke meningen, at blæsten skal transportere sandet over klitterne og dernæst true sommerhusene.

På 3-4 km kyst nord for Søndervig er der det seneste år således blevet pumpet 650.000 kubikmeter ind på kysten.

Og for at holde på sandet – og holde det på vestsiden, skal der plantes marehalm, der skal lægges faskiner, der skal dækkes med halm – og via det lange seje træk, beplantning og atter beplantning er det lykkedes at øge og forbedre strandens bredde og beskaffenhed i Leifs »pastorat«.

Og selv om det på et tidspunkt så skidt ud, og klitternes bredde var nede på godt 30 m., så er Leif ikke bekymret for kysten her og nu.

– Det kan blive kystens redning, at der efterhånden er så mange sommerhuse og så store værdier, at man som samfund er nødt til

Leif – her sammen med Buller – er glad for, at sandfodring og beplantning har øget strandbredden i hans pastorat, så man her og nu er parat til at håndtere de storme, der måtte komme.

JULEN HANDLER OM NÆRVÆR – DET

GØR HVERDAGEN OGSÅ

I julen kommer mennesker hinanden mere ved. Vi giver os lidt bedre tid, er lidt mere imødekommende – og har lidt hurtigere til smilet. Vi er lidt mere nærværende.

Hos vestjyskBANK holder vi ikke jul hele året –men vi er altid nærværende.

Vi ønsker alle god jul og godt nytår – med masser af NÆRVÆR

vestjyskbank.dk/hvidesande

at beskytte områderne. Lå der kun en strandgård eller to, så ville samfundet være ligeglad – men det er jo store værdier, der er bundet i sommerhusene, og det lægger et vist pres på politikerne, siger han.

Han glæder sig over at have en trofast stab af hjælpere, når der skal plantes – og glæder sig dagligt over, at marehalm, halm og kvas har fået et her-og-nu overtag på den ellers barske natur.

Rørene

En »tredje kasket« for at sikre årslønnen i Houvig har været rørhøsten, dels på egne jorder, dels på lejede arealer, som har bragt Leif rundt ved fjordkysterne ved såvel Ringkøbing Fjord, ved Veststadil og ved Nissum Fjord.

– Det er områder, som jeg efter 50 års arbejde kender godt – og man må bare sige, at ved Ringkøbing Fjord, der »tabte vi slaget om saltet«.

– Det betyder, at man endte med en slusepraksis, som i alt fald ikke gavner tagrørene.

Slusen bliver brugt som et rensningsanlæg. De udledninger af næringsstoffer, som rørene ville have gavn af – dem får de heller ikke i samme omfang som tidligere, og når der så hele tiden veksles med saltholdigheden, så bliver det et svært miljø for rørene, er hans analyse af virkeligheden.

– Desto tættere man kommer på Hvide Sande, jo ringere er rørene. Der kan stadig findes pæne rør i fjordens ender, men i lighed med åle-fiskeriet, så er værdien også faldet her, slår han fast.

Samlet set har de »mange kasketter« bidraget til, at livet er blevet opretholdt – og Leif Tarbensen er slet ikke utilfreds med det liv, som han og familien har og har haft i kommunens nordvestligste hjørne.

– Slet ikke, jeg har haft et spændende liv, og altid med udfordringer, og at man nu her på sine gamle dage kan tage på fiskeri hver morgen med sin gamle fodboldmakker, jamen, det er da en fornøjelse, slutter Leif Tarbensen.

Med tak for opbakningen ønsker vi alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår!



Maritta Sko

Metheasvej

v/Carsten og Trine Davidsen

Metheasvej 3 . 6960 Hvide Sande 9731 1165 . cafegaflen@gmail.com

Ønsker

v/Betty

Kirsten Thomsen fra Klegod, der er en dygtig fotograf, var en morgen i efteråret med på fiskeri i Houvig. Her skød hun en lang række flotte billeder, hvoraf et lille udvalg kan ses her. Personerne er Leif Tarbensen, Willy Hansen og Sigvard Tiphede – på en morgen, da der var godt med sild som bifangst.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

v/Anders & Henrik . 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 18 99 . Fax 97 31 21 27 www.hvidesanderogeri.dk

.es r . k · jerreg r · øn ervig

Tlf. 97 31 50 0

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

REVISIONSFIRMAET

Nørregade 78 · DK-6960 Hvide Sande DK-6960 Sande

Nørregade 78

Tlf. 9731 1511

jc@jc-revision.dk

Da krigen kom til Hvide Sande tre uger tidligere end i resten af landet

Kristian Sand

Fhv. chefredaktør Jagtvej

Gammelsogn

bomber over byen, og eksplosionerne skabte stor ravage i de nærmestliggende huse.

Ved godt 24-tiden natten mellem tirsdag den 19. og onsdag den 20. marts 1940 blev alle beboere i Hvide Sandes vækket af nogle kæmpebrag. En flyvemaskine havde kastet fire

Flyet var blevet observeret, da det passerede byen fra sydvest og fortsatte over fjorden mod Ringkøbing. Men kort efter vendte det tilbage og kastede et større antal lysraketter på en mark ved Jens Stage Sørensens hus i Sdr. Lyngvig. Ved detoneringen af disse blev landskabet oplyst i flere kilometers omkreds.

Et af de store bombe-kratere med Andreas Folkjærs hus i baggrunden. Stedet er umiddelbart vest for Færgemandsvejs udløb i Dakotavej.

Få sekunder senere kastede flyet bomberne i Hvide Sande, og Ringkjøbing Amts Dagblad berettede følgende:

»Klokken 00.10 lød et tordenlignende brag, som rystede alle husene. Braget hørtes langt inde i landet på den anden side af Ringkøbing, og med eksplosionen fulgte nogle vældige glimt, som gjorde nat til dag mellem de små huse på Klitten. Folk styrtede ud af deres senge, og iført det allernødvendigste tøj løb de ud for at se, hvad der var sket.

Det viste sig, at flyveren havde kastet fire bomber på marken mellem Andreas Folkjærs hus og Valdemar Sørensens gamle gård. Bomberne havde dannet kratere af mange meters omkreds og sønderrevet den omkringliggende jord.

I Andreas Folkjærs hus blev alle ruder sprængt og murene gennemhullet af sprængstykker. Beboerne var gået i seng, hvilket reddede deres liv, for glasstumper i tusindvis fløj gennem værelserne, men heldigvis i så stor højde, at de passerede hen over sengene. Græstørvene på taget var slynget i luften, og el-ledningerne til huset var revet over.

I et hus umiddelbart bag ved, tilhørende Laurids Vandborg, blev alle ruder også slået ud, og værelserne raseret. Et sprængstykke havde slået hul i ydermuren og var fortsat gennem hele huset og ud gennem den modsatte ydermur. Heller ikke her kom mennesker til

Stinne og Andreas Folkjærs vægur blev ramt af både glassplinter fra de knuste vinduer og stålsplinter fra bomberne. I dag hænger uret i køkkenet hos Gurli og Jim Jensen, Karen Brandsvej 97, idet Jim Jensen arvede det efter sin morfar. På billedet sætter han fingeren på en af splinterne i urkassen.

skade, selv om sprængstykkerne passerede i lav højde. Men det var et rent lykketræf, idet familiens voksne søn ikke var hjemme på sprængnings-tidspunktet. Da han kom hjem, konstaterede han, at der var slået et stort hul i væggen ved hans seng, og at han ville være blevet dræbt, hvis han havde ligget i sengen.

Af de lidt fjernere huse blev især Anton Simonsens hårdt beskadiget, idet alle vinduer i vestsiden ud mod sprængstedet blev slået ind. Samme medfart fik murermester Fjord Larsens hus. Og hos forfatteren Alfr. Holm Laursen, 300 meter fra bombenedslaget, gik et sprængstykke gennem taget og ødelagde et større antal tagsten. Hos fisker Anders Enevoldsen blev der sprængt nogle ruder«.

Således beskrev Dagbladet den uhyggelige begivenhed i Hvide Sande, som 10 minutter senere blev fulgt en bombenedkastning i Bjerregård. Her faldt en enkelt bombe på land, mens to bomber gik ned i havet. Husene i Bjerregård rystede, og vinduerne klirrede, men der skete ingen materiel skade.

Ud over, at bombningerne skræmte befolkningen på Klitten, så blev der mand og mand imellem talt meget om baggrunden for nedkastningerne. Der var ingen tvivl om, at flyet var engelsk, idet flere af de nedkastede lysraketter i Sdr. Lyngvig var intakte, og de bar alle engelske inskriptioner. Spørgsmålet var, om bombemaskinen blev jagtet at et tysk fly og

Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

o bergsvej 36 øn ervig

Tlf. 9733 900 · 9733 901

.be bo l. k info be bo l. k

Omhyggelig betjening Bestil venligst tid

TLF. 97 31 16 15

BYENS FRISØR N

REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen

v/ Jytte Jespersen

Stormgade 8, 1. - 6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 10 22 - Telefax 97 31 13 19

Registrerede Revisorer FRR

kastede sine bomber for at opnå større fart og mere bevægelighed. En ung fisker på Havnen oplyste nemlig, at han havde observeret to flyvemaskiner forud for bombningen, og det så ud til, at den ene forfulgte den anden.

En times tid efter bombningen blev nedslags-området afspærret af politiet fra Ringkøbing, og onsdag 20. marts mødte Regeringens Særkommission for at klarlægge omstændighederne.

Der var to store og ét lille krater. De store var skabt af sprængninger et godt stykke nede i jorden, mens det lille krater var skabt af en sprængning ved jordoverfladen. Man formodede, at det var metalstykkerne fra sidstnævnte sprængning, der havde gennemhullet de nærmeste huse, lige som man regnede med, at der var sprængt to bomber i et af de store kratere.

Særkommissionen afsluttede undersøgelsen i løbet af onsdagen, men afgav ikke nogen udtalelse inden tilbagerejsen til København. Men torsdag morgen udsendtes en officiel erklæring fra den danske regering, at den danske gesandt i London var instrueret om at gøre forestilling over for den britiske regering

Et udriv fra Ringkjøbing Amts Dagblad lørdag den 23. marts 1940. Øverst to personer ved et af de store bombekratere. Nederst facaden på Andreas Folkjærs hus, hvor ruderne var splintret og muren fyldt af sprænghuller.

Også på anden måde end ved bombenedkastningerne natten mellem 19. og 20. marts 1940 kunne krigen ude i Europa mærkes i Hvide Sande. Billedet er fra efteråret 1939 og viser et kraftigt net, som var udspændt mellem den gamle »Sikrings« mole-ender for at hindre drivende miner i at nå ind til sluse-anlægget.

i anledning af de skete krænkelser af Danmarks neutralitet ved overflyvninger på Jyllands vestkyst og nedkastning af bomber. 

Klittens Borgerforening

ønsker alle borgere på Klitten

en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

2015 har følgende foreninger fået tilskud af Klittens Borgerforening:

Tro Kunst

Boldklubben Klitten

Frivillig Rejseforening

Hawskibet Thomas

Fiskeriets Hus

Hvide Sande Pensionistforening

Røde Kors

Hvide Sande hallen

FDF

Klittens Folkedansere

Sudan Genbrug (De Frivillige)

MC Westå

Hospice (De Frivillige)

Meni heds dene e enin ens d t ensi niste e te nne e

Hvide Sande Kabelklub

Klittens Skytteforening

Støtteforeningen til Klittens Børnehus

Vi har alt udbetalt kr. 93.500,- til foreningslivet Hvide Sande. år gik initiativ/ildsjæleprisen, som er et diplom kr. 5.000,til Klaus Degn KFUM Håndbold.

Støt udviklingen Klitten bliv medlem af Klittens Borgerforening. Mere info medlemstegning www.klittensborgerforening.dk

Billeder fra Hvide Sande gennem tiden

Mit navn er Martin Halkjær Kristensen. Jeg er 34 år gammel, og er gift med Christina. Vi bor på Lærkevej med vores børn Signe på 8 og Stinus som er fra i år.

Jeg er uddannet smed på Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri, og har derefter læst videre til maskinmester. Nu er jeg ansat på Hvide Sande Fjernvarme.

Tilbage i sommeren 2012 sejlede jeg sammen med en færing i J. Lauritzen, som fortalte at hjemme i deres bygd, havde de lavet en gruppe på facebook, hvor man kunne lægge billeder ind fra tidens løb. Han viste mig gamle billeder, og fortalte med stor iver om de begivenheder eller de ting, som billederne viste. Det var ret spændende at høre om.

Jeg tog idéen til mig, og tænkte, at det kunne være meget spændende at se, hvad der lå rundt om i stuerne hjemme på Klitten, samt

Billede fra åbningsdagen 30. august 1931. Taget om eftermiddagen, da fjordvandet skyllede stranden ud. Dette billede synes jeg er godt, da det er et billede fra dengang man kunne sige, at Hvide Sande blev til. Billedet findes i Lokalhistorisk arkiv, Holmsland. Fotograf: ukendt. Personer: ukendt.

Martin Halkjær Kristensen

Vi ønsker alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

ISCAFEEN

v/Karen og Henrik Stormgade 4 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 3131

Glædelig jul og godt nytår

Niels Nielsen ApS

Aut. VVS-installatør & kloakmester

øn ervig n evej 1 ol sl n

6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 57 00 il lf. 0 1 17 5

hvad folk tog af billeder fra begivenheder og steder nu til dags.

Jeg kontaktede Ebbe Stensberg, og spurgte hvad han syntes om idéen. Han var positiv, og vi fandt på navnet sammen. Gruppen blev oprettet og derfra var Ebbe medadministrator på gruppen.

Senere er Jens Vejrup også kommet til.

Det som er så fantastisk ved sådan en gruppe, er at der kan komme små historier frem, og at der kommer ansigter på billederne. Holger Villadsen udtalte engang, at det var meget

Billede fra søsætning af RI 29 »Marconi« 1961. Dette billede er for mig et godt billede, for det er et billede fra nogle af de tidligere søsætninger af en nybygning. Og nybygninger har været et af Hvide Sandes varemærker gennem tiden.

Fotograf: Tambjerg.

Billede fra beddingen hvor der er skibe på land i beg. af 50'erne.

Dette billede har jeg kigget på mange gange nede på kontoret på beddingen.

RI 43 Zarepta var min bedstefars, beddingen hvor jeg selv stod i lære, og samtidig er det et billede fra starten på et langt forløb med ophalinger. Fotograf: Anders Grimstrup, Ringkøbing.

vigtige historiske facts, der blev skrevet i kommentarerne til billederne, og at det burde arkiveres, som et slags lokalhistorisk arkiv.

På et tidspunkt besluttede Berit og Thue Thomsen, at de ville lægge et opslag med et eller flere billeder op hver dag. Dette gjorde, efter min overbevisning, at siden blev skudt for alvor i gang.

En dag blev jeg ringet op, at der var et større problem som skulle løses. Berit og Thue var i sommerhus med et vennepar, men det kneb med at kunne få internetadgang, og

Billede af Emile Robin på dagen hvor kongeskibet Dannebrog var på besøg for første gang 2. sept. 2014. Dette billede er taget på det helt rigtige tidspunkt. Vi var nede og stå med fakler med FDF den aften, og det er blandt andet derfor der står så mange på molen bagved. Det er en aften jeg vil huske i mange år. Samtidig fortjener redningsfolkene også at få en hyldest.

Fotograf: Kristen Just Kristensen.

uden internet kunne det daglige opslag ikke laves. Det var jo ikke så godt, så med lidt hjælp over telefonen, fandt vi ud af at få det problem løst, så de daglige brugere af gruppen havde noget at nyde sammen med morgenkaffen i den uge.

Der er utrolig mange som bidrager med billeder samt kommentarer til billederne i gruppen, og jeg ved, at der er flere, som har meldt sig til facebook, bare for at kunne se de opslag, der er i gruppen. Det synes jeg er godt at høre, for det vidner om, at det er noget som

betyder noget for folk, som har tilknytning til området.

Det er også godt at flere ældre mennesker er aktive i gruppen, for jo tidligere medlemmerne er født, jo større chancer er der for at få kædet nogle historiske facts til billederne, som er fra før i tiden.

Jeg håber at endnu flere vil kunne få glæde af at bruge siden fremover.

Gruppen er vokset til en størrelse, som svarer til byens indbyggertal, omkring 3.000 medlemmer.

Billede af Vesthavnen 2015. Dette billede viser lidt af hvor Hvide Sande er på vej imod. Vi ligger ikke på den lade side, og faktisk er Vesthavnen på vej til en ekstra udvidelse siden dette billede. Fotograf: Lauge Iversen.

GLÆDELIG JUL

& godt nytår

Tryk med omtanke – og det virker

Kontakt os på

tlf. 96 800 700

Metheasvej 6 ∙ 6960 Hvide Sande

Tlf: 23115566

Vom Fass ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår.

Vi ønsker alle en glædelig

jul og et godt nytår

Jens r. lo

Røjklitvej 18, Holmsland · 6950 Ringkøbing

Tlf. 9733 7333 · Mobil 2177 8958 · Fax 9733 7334

Småkager hører julen til...

Kan du li’ lugten i bageriet - Det ka’ vi, og derfor er der en duft af friskbagt kvalitetsbagværk flere gange dagligt fra

Hvide Sande Bageri

v/ Martin Thygesen 6960 Hvide Sande e-mail: info@hvidesandebageri.dk

Tlf. 97 31 10 32

HUSK! Hele december måned: Friskbagte brune kager, pebernødder, klejner og sukkerkringler - hver dag

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Klassebilledet – hvad blev der af …?

jeg sad i bestyrelsen og havde ansvar for de internationale aktiviteter.

Vi aftalte at mødes i Damaskus. Jeg var i Jordan og skulle videre til Libanon og følge op på nogle projekter, som vi var ved at starte op i partnerskab med lokale ungdomsorganisationer. Torbjørn, som min mand hedder, var i Libanon for at lave en reportage om livet og forholdene i Libanon efter år med urolighed og ustabilitet.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive denne artikel, sagde jeg ja med det samme. Spørgsmålet kom samtidig med, at nyhederne for alvor begyndte at rapportere om »flygtningekrisen«. Jeg sad hjemme med min lille datter på nogle få uger og ville ønske, at der var noget, jeg kunne gøre. Jeg havde lyst til at råbe ud til hele verden og fortælle, hvor fantastisk et land Syrien er, og hvor godt et folk det har. Her var pludselig en mulighed for at fortælle om det Syrien, jeg kender og om min kærlighedsby, Damaskus. Så jeg sagde uden den store tøven ja og glemte at tænke på, at det efterhånden er mange år siden, jeg har skrevet på dansk.

En kærlighedsaffære –et syrisk rendezvous

Mit minde om Syrien er måske lidt farvet af, at jeg var nyforelsket og rejste dertil for at mødes med ham, som i dag er min mand og far til mine børn. Da jeg mødte min mand, mødtes vi i en fælles interesse for og fascination af mellemøsten. I de år rejste vi begge meget til regionen. Han som pressefotograf og jeg som frivillig i Red Barnet Ungdom, hvor

Året var 2008. Vi havde begge været i landet før og kendte Syrien som mytisk, spændende og eksotisk – et lukket men også utroligt smukt land med en lang og glorværdig historie. Med et stolt folk som elskede sit land.

Nu var vi turister, et nyforelsket par. De kritiske briller blev liggende i kufferten. Nu var vi bare os, og vi lod os fortrylle og betage. Det var tre år før borgerkrigen begyndte. Det er det Syrien, jeg gerne vil fortælle jer om.

Jeg tror, at jeg blev lidt småforelsket i byen Damaskus; forblændet af dets smukke ydre og af stemningen. Vi boede på et lille hotel i den gamle by. Dar Al-Yasmin – Hotel de Charme, og det var i sandhed charmerende. Et lille hotel i klassisk stil med en stor åben gårdgave i midten med bålplads og springvand.

Lotte Katborg Grønning, f. Madsen

i ønsker lle vore forbr gere og forre ningsforbin elser en gl elig j l og e go n r

BAKKEVEJ 1

6960 HVIDE SANDE

TLF. 97 31 23 00

FAX 97 31 10 41

N i vej 25

6960 vi e n e

Dumpers Gummiged

Gravemaskine

Minidozer

Container

Jord-, vej-, kloak- og flisearbejde udføres

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Toftvej

Tlf. 9732 1158 · Biltlf. 4019 2530

www.jj-auto.dk

5. klasse Hvide Sande skole 1991-92. Lærer Winnie Spanggaard.

»If you want to visit Damascus you have to live like Damascene« # fra hotellet hjemmeside.

Hotellet var som at træde ind i tusind og én nats drøm og fortællingen om det eksotiske og eventyrlige mellemøsten. Hotellet, som resten af den gamle by, er som et levende museum. En lille lomme hvor tiden har stået stille eller kun bevæger sig ganske langsomt.

Vi slentrede rundt i de små gader og stræder i det gamle Damaskus – den gamle bys små gyder og gader er et lille eventyr i sig selv – eller tusind små eventyr – her snor religionerne, historien og kulturen sig ind i hinanden. Det er umuligt ikke at tabe sit hjerte til byens små hyggelige labyrinter.

Vi spiste os mætte i det smagfulde og eksotiske lokale køkken på byens små hyggelige resturanter – selv om vi selvfølgelig kunne have klaret os fint på kærlighed og kildevand 6 Mac Donalds var ikke et alternativ, heller ikke hvis vi skulle have haft lyst til det. Der er en talemåde som siger: »If you want to visit Damascus you have to live like Damascene«.

I Syrien gør vi som Syrerne, ikke bare fordi vi vil, men fordi det er det eneste alternativ.

Det hedder sig, at Paris er kærlighedens by, men jeg vil påstå, at Damaskus må være den mest romantiske by – i hvert fald den mest romantiske by jeg har været i. At bevæge sig rundt på det store marked, i souken, er som at bevæge sig rundt i et renæssancemaleri.

En søndagslukket basar – med en fin blanding af unge lokale og turister. Sådan var det også i Damaskus. Det var ikke bare tildækkede kvinder og mænd i store gevandter, det var det også. Det var en saglig blanding af mennesker. Det var et land religiøse turister valfartede til, kristne såvel som muslimer.

Fra klassiske orientalske tæpper, til frækt undertøj til at have under de store klædedragter, og ikke mindst den berømte isbutik, hvor de solgte de bedste pistacieis, jeg nogensinde har smagt rullet i friske pistacienødder. Det var et udflugtsmål for turister og lokale – og for os.

Verdens bedste is og hyggeligste ismand

I Syrien mærkede vi historiens vingesus. Vi befandt os i et arnested for verdensreligionerne. Damaskus betegnes af mange som verdens ældste kontinuerligt beboede by; et utroligt charmerende og ualmindeligt velbevaret sted. I byens centrum finder du Umayyad moskéen, der er en af muslimernes største helligdomme.

Vi skulle bare nogle gader væk, og så var vi i den kristne bydel. Sådan var Syrien. Her levede muslimer, jøder og kristne fredeligt sammen. Her gik folket til moskeen og til kirken, de hellige huse lå side om side.

Vi gik på opdagelse i historien. Den gamle by er bare en del af den kulturelle og historiske rigdom, som landet havde at byde på.

Vi tog til Maaloula, en lille landsby med 4000 indbyggere og et turistmål for mange –også for os. Det var en af flere kristne lommer i Syrien. Her blev der som et af sidste steder i verden talt »aramæisk« – det sprog man mener, Jesus talte. Det var et magisk sted.

For at komme helt ind i de hellige rum må du have en kappe på. Den får du udleveret i »the room for putting on special clothes«.

Landbobanken

ønsker alle en glædelig jul

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2015.

Vi ønsker alle en rigtig god jul samt et godt nytår.

Stormgade 10 / 6960 Hvide Sande / Tlf. 9731 1500 hvidesande@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk

Frederik Osmundsen Tlf. 7624 9562

Jeanette Houborg Tlf. 7624 9563

Lene D. Møller Tlf. 7624 9565

Kasper Fjord Lauritsen Tlf. 7624 9568

Katrine Madsen Tlf. 7624 9564

Kirsten Backs Tlf. 7624 9574

Kirstine Christensen Tlf. 7624 9572

Michael Sand Thomsen Tlf. 7624 9561

Vi møder varme og venlige smil på hvert gadehjørne. Mænd som sidder på gadehjørnerne og ryger vandpibe og snakker. Unge piger som går ude i de mørke gader og fniser.

Dengang var det et Syrien, som var stabilt. Der var en rolig og tryg stemning; ikke den samme uro, larm og galskab som i nabolandet. Alt var tilsyneladende i den skønneste orden.

Dengang var det et Syrien, som folk flygtede til og ikke fra. Dengang, som nu igen, var det Irakerne, som måtte flygte. Jeg husker hvordan folk, gamle, kvinder og børn, sov på gulvet i lufthavnen i Damaskus, som man så det fra banegården i Budapest i sommer.

Dengang i 2008 var det ikke til at forudse, at landet bare tre år efter vil være centrum for den største humanitære krise, verden har set siden anden verdenskrig, eller var det?

Mit første møde med Syriens dobbelthed

Det var tydeligt, at noget ulmede under den så utroligt smukke og fortryllende facade. Det var tydeligt, at det ikke var et frit land. Som så mange andre diktaturer var overfladen perfekt, og der var lagt godt til rette for, at besøgende ikke skulle kunne skrabe for meget i lakken. Under skallen af harmoni var sandheden en anden. Bag facaden gemte der sig et af mellemøstens værste frygtregimer.

Man kunne gå på gaden midt om natten uden at frygte noget, men kun fordi alle vidste, at hvert et skridt blev overvåget. Gaden var øjnene som så dig. Overalt hvor du færdedes i Syrien så Al-asad familien på dig, både i bogstaveligste forstand og i overført betyd-

ning. Overalt, hvor du færdedes, var der billeder af præsidenten, Bashar Al Assad, til tider i selskab med sin afdøde far og bror, deres gode ven Hizbollahlederen, Hassan Nasrallah, eller Irans åndelige leder, Ayatollah Khomeini. De hang som store billboards på husgavlene, bag på taxaen eller i hotellobbyen og hilste på folket.

Hele livet i Syrien havde en dobbelthed. På den ene siden harmoni og livsglæde. På den anden siden en grundlæggende uro og frustration efter mange års uretfærdighed, undertrykkelse og lidelse samt konstant overvågning. Vi skulle ikke så langt væk fra de store turistmål, før der alligevel viste sig lidt ridser i lakken.

Jeg deltog i de år i en del dialoginitiativer og projekter mellem danske ungdomsorganisationer og ungdomsorganisationer i mellemøsten og nordafrika. De fleste projekter var i Libanon, Jordan og Egypten. Syrien rejste vi mest bare igennem. Der var ikke mange deltagere fra Syrien, og hvis der var, var de sjældent alene – der var nogen med til at sikre, at de ikke sagde noget kritisk om landet og dets styre – eller også var de sendt ud som repræsentanter fra styret.

Du fik aldrig en syrer til at sige noget dårlig om landet og dets styre. I hvert fald ikke i Syrien og aldrig på hverken arabisk og engelsk. Du vidste aldrig, hvem der lyttede med. Hvis vi stillede for mange spørgsmål, eller for kritiske, blev vi mødt med en bekymringsfuld mine, og svaret var kort: »det snakker vi ikke om«.

Jeg husker tydeligt mit første møde med den her lidt mindre charmerende side af Syrien. Faktisk var det slet ikke i Syrien men på et lille rejsebureau for flyselskabet Syrian Air på et »hemmeligt« kontor oppe ad nogle trapper og rundt i nogle korridorer i passagen mellem Vesterbro station og Hovedbanegården i København. Et helt specielt lille flyselskab med eget rejsebureau. Billetterne kunne vi ikke booke online via de store søgemaskiner. Nej, vi måtte tage til kontoret, og vi skulle helst have en arabisktalende med os. På det lille kontor for enden af gangen var det som om, man pludselig var i Syrien. På væggen hang billeder af Bashar Al Assad side om side med billeder af de vigtigste turistmål landet har at tilbyde.

Det lille kontor er et fint billede på, hvad Syrien var. Et lille lukket land som gjorde tingene på sin måde. Et stolt og egenrådigt land. Der var fuld kontrol, regimet havde fuld kontrol, og det som ikke kunne kontrollers kunne altid forbydes. Facebook og Youtube var det sjældent muligt at få tilgang til.

Syrien var noget for sig selv, og det skilte sig ud fra de andre lande i regionen ved at være stabilt, rolig, trygt og relativt upåvirket af urolighederne særligt i nabolandet Libanon. Man så tydeligst kontrasten, når man rejste fra Libanon til Syrien i bil, hvilket vi ofte gjorde på vores rejser i regionen. Grænseovergangen i sig selv var et skue og en tydelig markør for, hvor forskellige de to lande er. Overalt på grænsestationen hang der store billeder af præsidenten, med og uden familien. Den første gang jeg krydsede grænsen, var vi lidt trætte og fjollede, og en af mine rejsekammerater syntes, at det kunne være sjovt at tegne lidt på præsidenten – den leg blev hurtig stoppet, og heldigvis før hun faktisk havde gjort det, og så holdt vi os ellers roligt og stod pænt i kø, til det blev vores tur til at få x antal sider i passene klistret til med små frimærker.

Libanon og Syrien var som to forskellige verdener. Hvor store plakater af Al-Asaad familien pryder bybilledet i Damaskus, er det i Libanon store reklameskilte eller et væld af politiske plakater fra de mange forskellige politiske og religiøse fraktioner, der pryder byens rum i Beirut – med de udfordringer, den ustabilitet og den utryghed, som det fører med sig. Fra Damaskus’ meget anstændigt klædte befolkning og mænd i store gevandter; til Beiruts meget let påklædte kvinder; Fra basaren til shoppingcentret; fra religionsturisme i Syrien til festivitas i Libanon.

Krigen

Nu ser vi regimets grimme ansigt. Facaden er krakeleret, og vrangsiden vender udad. Nu er alt vi ser, hører og læser om Syrien død, lidelse og ødelæggelse. Det »gamle« Syrien lever videre i små lommer, som stadig kontrolleres af regimet. Dobbeltheden fortsætter men nu i en endnu mere bizar form.

Om ismanden, som laver verdens bedste pistacieis, stadig holder åbent må stå hen i

det uvisse. Hotellet og den gamle by står som dengang, men stemningen har helt sikkert ændret sig, og turisterne er borte. Men livet går videre – eller også er det gået i stå.

Jeg ved, at den gamle by i dag er under regimets kontrol, og den står relativt uberørt. Her går livet videre; folk går på arbejde, i skole og til fest. Samtidig er der bare nogen gader væk mennesker, som er ved at dø af sult, i den anden retning er der hårde kampe, og lidt længere væk er hele bydele tomme – folk er flygtet for deres liv, hvis de nåede det, før det var for sent.

Det meste i den lille landsby Maaloula er totalt ødelagt. Den var angiveligt belejret af en islamist gruppe og blev ryddet af den syriske hær. Nu er det en spøgelsesby i ruiner. Ligesom så mange andre byer og områder i det en gang så smukke og livsglade land.

Krigen fortsætter med uformindsket styrke og bliver bare mere kompleks. Flere mister hus og hjem, og endnu flere mister håbet. De har mistet det de elskede, de har mistet deres Syrien, det de var så stolte af, det der var så smukt.

Mødet med de syriske flygtninge Da flygtningestrømmen for alvor bankede på vores dør, da nyhederne fortalte om dramatiske dage i Padborg og flygtninge, der gik langs de danske motorveje, da var jeg helt klart ikke den eneste, som sad hjemme og bare gerne ville gøre noget. I Norge rejste den særlige norske dugnadsånden sig. Folk gik sammen for at hjælpe. Røde Kors fik en ny frivillig hvert femte minut. Asylcentrene blev oversvømmet med tøj, legetøj og hvad, man kunne samle sammen, og der var store indsamlingsaktioner på de nationale tv-kanaler. Jeg så på Facebook, at et lokalt madkulturcenter for børn ville arrangere en syrisk familiemiddag, og de søgte efter frivillige, som ville være med til at lave maden sammen med nogen af de nyankomne syriske flygtninge og den syriske diaspora i Oslo. Vi sprang til, mig og min lille datter Ellinor, det ville vi være med til, og tiden havde vi. Ellinor sov, og jeg lavede mad og hyggede mig. På bare nogle få dage blev det til et kæmpe arrangement. 5000 besøgende, 1½ ton mad serveret, 150 frivilli-

ønsker glædelige jul og godt nytår til alle – Håber vi ses i det nye år

Ole – Anette samt teamet på KommandoBroen

ge og over 400.000 kr. samt to containere med køkkenudstyr og legetøj blev indsamlet.

At mødes over maden og madlavningen er en fantastisk måde at udveksle kultur. Mens vi sad der og rullede dolmaer (syltede vinbladeruller med fyld), var der god mulighed for at høre deres historier og dele minder fra et smukt land. Vi kunne le lidt af, at de faktisk havde været længere tid i Norge end Ellinor, i hvert fald et par dage. De var lykkelige. Lykkelige over at være kommet i sikkerhed, lykkelige over at have overlevet den farefulde rejse, lykkelige over at kunne bidrage og dele deres kultur og historie gennem maden, lykkelige over at kunne snakke om de gode ting ved landet, de elsker. Og glemme de onde – bare et øjeblik.

Mig og Ellior på Syrisk familiemiddag. »From Syria with Love« står der på skiltet.

For os som familie er det vigtigt at kunne give tilbage på samme måde, som vi blev mødt af dem og gengælde gæstfriheden. At kunne give nogle af vores ressourcer, vores tid, for at give dem noget godt i en sårbar tid. Vi ved ikke, om dette er vores nye naboer, eller om de bare er gæster for en periode. Men vi ved, at vi har gjort det, de ville have gjort for os.

Jeg har altid lært hjemmefra at man skal behandle andre, som man vil at de skal behandle dig. Den læresætning tager jeg med videre til mine børn.

Jeg bor i dag i Oslo med min mand og vores to børn, Fritjof på 2 år og Ellinor på 3 måneder. De sidste seks år har jeg arbejdet for Norges Røde Kors hvor jeg koordinerer et ungdomsudvekslingsprogram.

KOTT FRITID

BYENS STØRSTE UDVALG

I FYRVÆRKERI

ÅBEN DEN 31. DECEMBER

HELT FREM TIL KL. 18.00

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår!

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Søndervig

Tøj til piger i alle aldre

Tlf. 97 32 38 11 www.thorninger.dk

Personlig og kvalificeret rådgivning til erhvervsliv og private klienter

Kontakt os for et uforpligtende møde

Ringkøbing

Ejvinds Bageri ønsker alle glædelig jul samt godt Nytår.

Hvide Sande

Hvide Sande Tlf. 9731 1114

Havnen Tlf. 9731 6020

Søndervig Tlf. 9732 1114

Ringkøbing Tlf. 9732 0475 info@ejvinds.dk

Hvide Sande Havn – et skib blev sat i søen!

Den store havneudvidelse, der blev gennemført i perioden 2011-2013, danner baggrund for overskriften til denne lille status for Havnens fortsatte udvikling. Siden indvielsen, der fandt sted den 30. juni 2013, er det gået rigtig stærkt med udviklingen af såvel de »gamle« forretningsområder inden for fiskeri og turisme som inden for de nye områder: Transport/trafik og offshore-vind.

Fiskeri

Det er Hvide Sande Havns målsætning, at havnen i 2020 skal være Vestkystens foretrukne landingssted for mindre og mellemstore fiskefartøjer – og herunder som minimum bevare havnens position som Danmarks 5. største fiskerihavn.

Som havn har vi kun lidt indflydelse på selve fiskeflåden og dens sammensætning. Rammevilkårene for fiskeriet reguleres fra år til år. Fartøjer og kvoter handles. Alt sammen påvirker direkte og indirekte både aktiviteter og omsætning i havnen. Men vi skal til stadighed have fokus på at forbedre havnens faciliteter, og udnytte de forbedrede besejlingsforhold optimalt. Den nye Vesthavn, den nye

redskabsterminal, større vanddybde i Sydhavnen samt Ny Kaj 11, der er under udførelse, er alle eksempler på denne indsats. Vi håber, at vi derved kan leve op til vores målsætning.

Samlet set, har den seneste udvikling i fiskeriet været positiv. I 2015 har vi indtil videre set anløb af flere fartøjer, større mængder og højere priser – og alt i alt en større samlet landingsværdi. Resultatet har været et højere aktivitetsniveau stort set over hele linjen.

Transport-/trafikhavnsaktiviteter Det er Hvide Sande Havns målsætning, at Hvide Sande Havn skal udvikles som Midt- og Vestjyllands foretrukne trafikhavn. Vi er naturligvis ikke i mål, men vi synes selv, at vi er på vej. I 2014 nåede vi en samlet gods- og vareomsætning foruden fisketransporter på 100.000 ton. Det er en vækst på 85-90.000 ton i forhold til tidligere. Omsætningen var inden for korn og foderstoffer, vejbyggematerialer samt fiskeensilage og frostprodukter.

Steen Davidsen Hvide Sande Havn

Konsultation

Tidsbestilling:

Indvielse af redskabsterminalen 19. juni 2015. (Foto HEV).

Lastning af møllevinger 9. oktober 2015. (Foto HEV).

Glædelig jul!

I 2015 forventer vi yderligere vækst og har desuden set mere til forskellige former for stykgods – møllevinger, forme mv. Vi håber tendensen holder, og vil arbejde på at øge aktivitetsniveauet. For at imødegå de stigende aktiviteter har vi allerede nu her i efteråret gennemført den første udvidelse af Vesthavnskajen. Vi har forlænget spunsen og kajgaden samt uddybet bassinet yderligere, så vi nu har 210 meter kaj. Udvidelsen gør det muligt, at vi nu i mange situationer vil kunne have to fartøjer liggende i forlængelse af hinanden ved kajen.

Offshore vind

Det er Hvide Sande Havns målsætning, at havnen skal udvikles som base for offshore vind-aktiviteter i Horns Rev og Ringkøbing Fjord-området – herunder Vesterhav Syd. I øjeblikket har vi fuld fokus på Horns Rev 3. Det var jo energiselskabet Vattenfall, der vandt koncessionen, og det er dem, der sam-

men med deres leverandører i øjeblikket er i fuld gang med at planlægge såvel anlæg af den 400 MW store havmøllepark som den efterfølgende drift og service (O&M). Det er denne situation vi har ventet på, og det er nu det skal vise sig, i hvor stor en udstrækning Hvide Sande havn er i stand til at få en rolle i forbindelse med de nye aktiviteter. Vores vigtigste aktiver kan beskrives med fleksibilitet, sejltid, vilje og ikke mindst – lokal opbakning!

En række af havnens virksomheder er i forvejen inde i det stigende marked for nybygning og servicering af crewbåde til havmølleparker (O&M). Derudover har vi lige så stille, siden sommeren 2013, udviklet os som base for offshore-vind fartøjer af forskellige kategorier i forbindelse med konkrete undersøgelses- eller vedligeholdelsesopgaver på såvel planlagte som eksisterende havmølleparker. Vi har også haft enkelte anløb for mobilisering eller kortvarige oplægninger. Senest har

SEA INSTALLER i Vesthavnen 15. oktober 2015. (Foto HEV).

v/Sedad

v/

Nybyggeri

Tilbygninger

Reparationer

Sommerhuse

Parcelhuse

Forretninger

vi haft flere anløb af det hidtil største fartøj inden for indsejlingen – Sea Installer – ejet af rederiet A2SEA. Med en længde på 132 meter og en bredde på 39 meter fylder fartøjet rigtig godt op ved Vesthavnskajen.

Vi venter også med spænding på en afklaring af planerne om opførelse af en kystnær havmøllepark i området Vesterhav Syd. Det forventes, at afgørelsen vil falde i foråret 2016. Med sin nære beliggenhed til Hvide Sande Havn vil havmølleparken, når den kommer, helt sikkert få stor betydning både for Havnen og for en lang række af virksomhederne i området.

Turisme

Det er Hvide Sande Havns målsætning, at den levende aktive havn skal udgøre grundlaget for områdets fortsatte udvikling som en unik turistdestination. Det er tydeligt for enhver, at turismen i området er i fremgang. Det kan vi se ved selvsyn, men også mærke på den interesse der er for at inddrage Havnens faciliteter og udnytte de muligheder der er for, at give vore gæster en særlig oplevelse.

I forlængelse af opførelsen af den nye redskabsterminal på Nordhavnen, blev lejere og ejere af de gamle redskabshuse på Langsand opsagt til fraflytning senest 1. april 2016. Der-

med er vejen banet for det næste store turismeudviklingsprojekt på Havnens område. Der har været afholdt en idékonkurrence, der mundede ud i projektet »Langsand langs vand«. Skitserne kan ses på Havnens hjemmeside. Der bliver tale om et attraktivt ferieboligområde, hvor stedets beliggenhed tæt på Ringkøbing Fjord, Tyskerhavnen og Afvandingsslusen udnyttes optimalt. Beliggenheden og projektets idé tilfører området en række unikke kvaliteter med maritim kanalmiljø og central placering i forhold til Hvide Sande by og Havn – herunder faciliteter og oplevelsesmuligheder. Der forventes at blive mulighed for opførelse af 90-100 ferieboliger, der vil blive solgt til private, som »sommerhuse i byzone«. Parallelt med videreudviklingen af projektet, er der nu rettet henvendelse til Ringkøbing-Skjern kommune for tilvejebringelse af det nødvendige plangrundlag (lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg).

Søvejen mod Vest og landevejen mod øst – to sider af samme sag! Det er nævnt før men bliver til stadighed mere aktuelt. Ikke kun for trafikken til og fra Hvide Sande Havn men i høj grad for hele erhvervsudviklingen i Vestjylland – herunder turismen. Hvide Sande Havn bakker aktivt op

Projekt »Langsand langs vand«.

»Langsand langs vand« – situationsplan.

om bestræbelserne på at få Regeringen og Folketinget på banen. Vi vil bruge tallene for udviklingen i trafikmængden og for de gennemførte investeringer til at underbygge argumentationen om behovet for at rute 15 føres igennem hele vejen fra Herning til Hvide Sande, og at den udbygges som 2+1-vej.

Fremtiden

Som det forhåbentlig fremgår, synes vi selv, at der er god grund til optimisme. Udviklingen er ikke kun Havnens fortjeneste. Uden en positiv ejer – Ringkøbing-Skjern Kommune, netværket Hvide Sande Service Group samt de virksomheder og aktører der tog initiativ og ansvar, var vi ikke kommet i gang. Og uden den næsten betingelsesløse opbakning fra lokalområdet var vi ikke kommet i mål og i drift på en måde, så der er skabt solidt grundlag for fortsat udvikling.

Vi har spurgt os selv, og det lokale erhvervsliv, om hvor meget, der er investeret i perioden fra 2011 og frem til i dag. Vel og mærke den type investeringer der er sket med baggrund i hele havneudvidelsen, såvel inden for de nye forretningsområder som inden for fiskeri og turisme. Det vil sige, at værdien af den levende aktive havn i turistmæssig sam-

menhæng altså også er medtaget. Resultatet var overaskende – næsten 600 mio. kr.! Og der er planer om yderligere investeringer på mere end 500 mio. kr. frem mod 2020!

At aktiviteterne er steget betragteligt underbygges i høj grad også af, at Havnens årlige omsætning i perioden fra 2010 til 2014 er steget fra 12,0 til 35,0 mio. kr. Når dette sammenholdes med den aktivitet vi i øvrigt er vidne til her i området, kan det kun vække glæde og positive forventninger til fremtiden.

Så ja – et skib blev sat i søen. Nu er kursen sat, og vi er i fart mod nye spændende aktiviteter!

Glædelig jul – og godt nytår!

6. november 2015

Steen Davidsen

Hvide Sande Havn 

Mands minde –Om at være beboer i Søndervig

Flere af Søndervigs beboere er ved livets tilskikkelser mere eller mindre tilfældigt kommet til at bo og bygge på dette vindblæste sted, mens de parallelt hermed har gennemført deres livsværk med basis i Søndervig.

Lader man som udefrakommende tilskuer sit nysgerrige blik fare rundt om Søndervigs huse, falder et af husene straks i øjnene, for der står stenskulpturer smukt arrangeret ved indgangen til en have med et stort grantræ foran husgavlen, og bagved ses det ene blomsterbed ved siden af det andet. »Ja, man skal ikke anstrenge sig med at plante særegne planter i sandet, det giver bare skuffelser, men man skal blot lade det, der vil gro, vokse frem og skabe sine egne små og større formationer«, siger Solvejg. Og hvad er her ikke skabt af blå stedmoderplanter, syre, jordbær, kostfuglemælk, gule iris, akelejer, dueurter med mange flere, selv en lille dam med åkander. I læ af en mur står et æbletræ fremelsket for mange år siden af en æblekærne i en urtepotte, indtil det lille træ blev stort nok at plante ud. Nu giver det i gode æbleår små, velsmagende og sødlige frugter. Et kringlet og krøget piletræ, der engang var drengenes klatretræ, fortæller

med sine krumme stammer om dets kamp mod den stride vind fra vestnordvest.

Solvejg og Reimer Wiese

Her bor Familien Solvejg og Reimer Wiese på Lodbergvej 6, og de hører til de bofaste familier i Søndervig. De kom ikke langvejs fra, men har ved tilfældighedernes lunefulde spil fundet deres hjem i denne på én gang gamle og dog meget foranderlige lille vesterhavsby Søndervig. Solvejg er født lige efter verdenskrigen i Kloster 1945, hvor hun gik i skole 1952-59. Hun var så glad for skolen, at hun oven i de syv undervisningspligtige år i sommeren 1960 15 år gammel begejstret fik lov at komme på Ølgod Ungdomsskole. Da hun kom hjem derfra, tog hun handelsskoleeksamen på handelsskolen i Ringkøbing 1960-64, mens hun samtidig stod i lære i Kloster Brugsforening, og handelsskole skulle dengang klares ved siden af lærepladsen. Efter sin uddannelse kom hun en kort tid i Linde Brugsforening, inden hun en vinter fra november til maj 1965-66 var på Sønderborg Idrætshøjskole. Hun har altid haft stor glæde ved fysisk udfoldelse og ville egentlig gerne både uddanne sig som de-

Jens Peter Boes

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en Glædelig jul og et Godt nytår

KLOSTER AUTO

los ervej 3 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 33 73 55

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande EL

v/Flemming Kirkeby Nørregade 24 Hvide Sande

Havnen

Nord

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Tlf.

lingsfører i gymnastik og som livredder i svømning, men »jeg var ikke dygtig nok i svømning, så det blev ved gymnastikken«, bemærker hun. Om sommeren 1965 hjalp hun et par af sine fætre med en sæsonbutik »Top« på Hafavej med så godt et resultat, at da købmand Andersen ville sælge sin butik i Søndervig, foreslog hendes far, at hun overtog den. Det var en dejlig tillidserklæring at få af sin far, og med hans støtte købte hun så i 1966 som 21 årig den lille købmandsbutik på kun 40 kvadratmeter. Denne butik havde før Andersen været ejet af Bech Olsen. Det blev en travl tid for Solvejg med at sætte sig ind i de mange praktiske krinkelkroge, der er ved at drive en forretning. Det var jo noget helt nyt at skulle stå med ansvaret for hele butikkens drift med indretning, indkøb og regnskab. Leverandørerne og agenterne spurgte ofte i forretningsmæssige ærinder den unge pige ved disken, om de måtte få »købmanden« i tale og blev ofte forbavset målløse, når hun svarede med et friskt: »Det er mig!«

Reimer er født under verdenskrigen i Ringkøbing 1943, hvor han gik i skole 1950-60 og tog realeksamen, for det var den grunduddannelse, der dengang oftest gav billetten til en videre uddannelse. Meget inspireret af en onkel var det hans ønske at blive maler, men tilfældet og mulighederne ville, at det i stedet blev til en 4½ års elektrikeruddannelse 1.7.1960-30.11.1964. Da uddannelsen blev bestemt, betingede Reimer sig dog, at han fik fri til at deltage i »De grønne Spejderes korpslejr«, for han havde i sin drenge-og ungdomstid været en ivrig spejder, og det ville han holde fast på. Midt i Reimers uddannelse døde faderen i 1963 efter en kort sygdomsperiode.

Der stod Reimer, ikke færdiguddannet, og en ældre bror, som også var elektriker, men et år inde som soldat. De blev enige med deres mor samt gode bekendte om at fortsætte firmaet. Da broderen gerne ville læse til ingeniør, skulle Reimer fuldføre sin uddannelse først. Efter endt uddannelse tog Reimer til Sønderborg for at tage sin installatøruddannelse på Håndværkerskolen i 1966-67. Efterfølgende gik turen til Søværnet for at aftjene værnepligten på Sjællands Odde i året februar 1967-68, inden han atter vendte hjem til vest-

kysten. Med visse afbrydelser havde Solvejg og Reimer haft et godt øje til hinanden, mens de begge var i lære og traf sammen ved dansant i Søndervig og Ringkøbing. Det endte med, at de to unge, købmanden og installatøren, holdt bryllup i påsken 1968.

Forretningslivet

Solvejg fik efter fire travle år i butikken med forskellige hjælpere Keld Hansen som kommis i 1970. Dengang var butikken lukket om søndagen, som lukkeloven foreskrev. Keld foreslog, at der også skulle være åbent om søndagen, hvor der ofte strømmede til med turister. Det lod sig gøre, men med den øgede åbningstid blev det efterhånden alt for travlt for Solvejg, der med flid og udholdenhed søgte at udfylde fire gøremål på en gang: at være husmor, at passe barn, at være selvstændig købmand og oveni at være el-installatør kone. Hvad skulle vælges fra? Det kostede omtanke og tætte samtaler i familien, der endte med, at hun valgte at sælge butikken til Keld Hansen i 1970. Den anden købmand i byen var Søren Overgaard, der lå lige overfor i den bygning, som i dag er »Novasol«. Han var søn af stedets navnkundige P. C. A. Overgaard, der havde været både lærer og købmand i over 40 år. »Hvis jeg havde fortsat som købmand, var der nok kommet andre forretninger, der havde udkonkurreret mig, for jeg havde ikke med mine andre job haft energi til at udvide i samme takt, som Keld Hansen har gjort,« bemærker Solvejg anerkendende om sin efterfølger. Reimer og Solvejg havde ret hurtigt fundet ud af, at de hellere ville bo i Søndervig end i en udkant af Ringkøbing og købte derfor Lodbergvej 6 i 1970 for 90.000 kr. Her fik de efterhånden 3 sønner: Carl, der blev bankmand i Århus. Jørgen, der blev installatør i firmaet Vestas bosat i Højmark, og Frederik Wiese, der blev journalist i Danmarks Radio. I de første 6-7 år fungerede den forreste del af huset som butik med el-artikler, brugskunst og håndarbejde i sommermånederne og som legestue for deres to ældste sønner om vinteren. Men da nummer tre meldte sin ankomst måtte de foretage et ret så afgørende valg: enten at bygge til huset og nedlægge sommerbutikken i byggerodet eller at flytte et andet sted hen. De var

·

Altid

imidlertid blevet så glade for at være i Søndervig, at de valgte byggeriet. Samtidig blev Solvejg ansat som medhjælper hos Keld på tidspunkter, der gjorde hendes hverdag overkommelig sammen med børn, hus og Reimers travle forretning. Det passede både hende og familien godt, så det varede ved i over 20 år.

Reimer kørte hver dag til forretningen på Nørregade i Ringkøbing. I 1970’erne voksede tilstrømningen af sommerhusfolk rundt om Søndervig, og ved den stærkt stigende renovering eller nybygning af sommerhuse blev der brug for nye elinstallationer, som naturligt blev hentet hos firmaet Wiese, der fik rigeligt at bestille ved det stadigt voksende sommerhusbyggeri.

Reimer ledede i næsten 40 år den store og blomstrende elforretning. Da han blev alvorligt syg med lungehindebetændelse, kom sønnen Jørgen ham til hjælp som installatør, bl.a. ved en af Keld Hansens store udvidelser i 1995, men Jørgen blev samtidig klar over, at han ikke ville være selvstændig.

Glimt fra et liv i ferieland

Som købmand blev Solvejg ikke blot kendt med den lokale befolknings sorger og glæder, men kom også i kontakt med nære og fjerne turister og herunder i voksende omfang med tyske turister. Det længst varende bekendtskab blev med et par fra Berlin, som Solvejg blev kendt med i sine første år som købmand, idet de provianterede hos hende inden hjemrejsen. Det udviklede sig, da Solvejg og Reimer blev gift og fik huset udbygget og indrettet. Solvejgs iver for at få noget til at gro førte i samtalerne med den tyske familie til, at hun af dem fik foræret en lille rose kaldet »majguld«, der hvert år i maj stod med et lysende gult og velduftende blomsterflor. Nu 30 år senere står den foran huset og lyser med et gulgyldent skær både ved dag og ved nat i vore svale, lyse nætter. Dog blomstrer den noget senere end i Berlin, og i år 2015 endda så sent som ved St. Hans, til gengæld fortsætter den til langt ind i september.

Lokalpolitik og sund fornuft

Solvejg var også dynamisk på andre områder end handel. Med de gamle klitskolers nedlæggelse i 1959 og sammenlægning med skolerne

i Kloster og Hvide Sande blev det bestemt, at klitboernes børn skulle til Hvide Sande og Holmslands børn til Kloster. Wieses ældste barn Carl gik i børnehave i Kloster, så det virkede helt skævt, hvis han pludselig skulle flyttes til Hvide Sande; derfor fik han lov at gå i Kloster skole. Klittens skolebus kørte dengang med planlagte ture nord-syd. Solvejg fandt denne ordning helt grotesk, da Søndervig lå nærmest ved Kloster, og hun gik derfor rundt til samtlige børnefamilier og spurgte, hvor de helst ville have deres børn i skole, hvis der var frit valg. 99% svarede Kloster. Svaret gik til kommunalbestyrelsen, og ved denne entydige opfordring var kommunalbestyrelsen lydhør nok til at ændre skolebussens rute og lade Hovvigs og Søndervigs børn komme til Kloster skole.

Søndervig beboerforening

Ad frivillige initiativer havde man i 1980èrne fået bl.a. Ragna Tang i Kloster til at lede en ugentlig folkedanseaften i Søndervig sommeren igennem til stor glæde for både fastboere og turister. Hele tiden var der en og anden eller en gruppe, der fandt på underholdning i

Solvejg og Reimer Wiese ved »Majguld« 2015.

løbet af sommeren, men ikke noget egentlig samordnet initiativ. Sandt at sige: Udviklingen var ved at gå i stå i Søndervig med en temmelig aldrende fastboende befolkning.

I Søndervig var der for få stemmer til at få en repræsentant i kommunalbestyrelsen i Holmsland kommune, så der måtte gøres en indsats ad andre veje. Daværende borgmester Kristian Enevoldsen sagde, at det ikke nyttede noget, at de kom gruppevis med ændringer og forslag. De burde oprette en beboerforening, der samlet kunne komme med ideer og forslag. I 1989 tog nogle fastboere med bl.a. Solvejg og Reimer derfor fat på at oprette Søndervig Beboerforening, der på få år voksede til ca. 1000 medlemmer. Den har siden været områdets fælles talerør for både fastboende og sommerhusejere over for myndighederne. Foreningen har gjort en stor indsats for at forbedre trafikforholdene og specielt at få nedsat trafikhastigheden i byområdet samt ved at få skabt mange nye parkeringspladser. Der blev bl.a. på et tidspunkt anlagt en flagalle gennem byen, og den blev nogle år rejst hver søndag ved frivillig indsats, men den er siden blevet droppet. Gadelyset var ved at blive etableret i

foråret 1992, og den aften Danmark vandt Europamesterskabet i fodbold, besluttede man hastigt, at det var anledning til at få lyset tændt for første gang. Men de sidste installationer manglede! Det blev så Reimer, der energisk klatrede op i masterne og gjorde installationerne færdige, så lyset kunne tændes. Bag efter var det morsomt at tænke på, at lyset netop skulle tændes ved højsommertid midt i årets lyseste nætter! Men sådan vinder begejstringen ofte over de største besværligheder, når noget skal sættes i scene.

I 1999 blev ved beboerforeningens indsats Lodbergvejen renoveret med pullerter og fortove, og Badevejens udmunding mod Vesterhavet blev sikret med jerntræ og fik en vendeplads for handicappede. Samtidig blev en længe ønsket cykelsti langs landevejen med tilknytning til fjordstien anlagt. Efter opførelse af det nye område »Klitten« i 2003 blev også Badevej renoveret svarende til Lodbergvej. I 2008 etableredes der cykelsti til Houvig og langs hele landevejen til Ringkøbing. Alt inspireret af beboerforeningen i nært samarbejde med Holmsland kommune og fra 2007 Ringkøbing-Skjern kommune.

Reimers stenskulpturer 2015.

Søndervig Badeland

Lodbergsvej – Søndervig

97 33 91 12 www.danland.dk

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul

Parallelvej 2

6960 Hvide Sande

Tlf.: 97 31 15 05

Fax nr.: 97 31 19 06

Numitvej

Hvide Sande

Tlf:

Bestyrelsesarbejdet i beboerforeningen og i Søndervig Vandværk har ligeledes været til stor inspiration og givet værdifulde forbindelser og gode bekendtskaber til familien Wiese.

Søndervig er turistmæssigt stedet for børnefamilier. Oprindelig kunne stedet med to dansesteder »Hotel Klitten« og »Hotel Vesterhavsbadet« være blevet til et nyt Blokhus spækket med diskoteker og værtshuse, men det har man indtil videre velovervejet undgået. For der er god plads, selv når det koger i juli med turister om udlejningsbureauerne, og trafikken er tæt, så er der plads nok på stranden. Det sås især ved 50 års befrielsesjubilæet i 1995, da der ifølge aviserne og de kilometerlange bilkøer i vejsiderne var god plads på stranden til de 120-130.000 gæster, der ville opleve lyslinjen fra Skagen til grænsen. Lyset viste sig aldrig, men der var en fin, tæt og hyggelig atmosfære i den ophobede menneskemængde på stranden mellem de to store betonbunkere på begge sider af Badevejs udløb til stranden.

Årets rytme i en turistby

Nye tider med forandringer medførte, at klitgården »Lodberggård« sammen med »Vesterhavsbadet« måtte vige pladsen for »Danland«. Nyoprettede feriehusbureauer findes nu bl.a. i Overgaards gamle købmandsbutik og i flere andre nye huse. Oprindeligt var Søndervig med de to dansesteder »Hotel Klitten« og »Hotel Vesterhavsbadet« eftertragtede som feststeder. Nu er det diskoteker ved Lodbergcenteret og Beach Bowl, der sørger for de unge og urolige sjæles natteliv i weekenderne, mens en række meget forskellige restauranter sikrer, at der er et rigeligt menuvalg til alle sultne ganer.

Søndervig er turistmæssigt blevet stedet for børnefamilier, hvor der er ro og langsomt ferietempo. Solvejg fortæller: »Vi vænnede os snart til den særlige rytme, som er i en ferieby som Søndervig. Midt om sommeren vokser turiststrømmen i juni, til den koger i juli, og vi bliver helt overmætte af uro og mennesker, men stille og umærkeligt aftager det i august-september med en uges opblomstring i efterårsferien i oktober. Derefter er der så roligt og næsten alt for stille om vinteren, så vi begynder at længes mod mere liv og uro, mens lyset langsomt vender tilbage i februar-marts. Den rytme lever vi

godt med«. Reimer tilføjer: »Søndervig har været og er kendt for natur og hav. Det uregerlige hav viste for alvor tænder i efteråret 2004, da der gik hul på revlen ud for Søndervig og en efterårsstorm kraftigt begyndte at slikke af klitterne. Under stormen i januar 2005 var der udstedt forbud mod at gå til havs, men lokale beboere omgik politispærringerne, for de fleste ville nysgerrigt se havet, når det var vildest, og det slugte på en nat 35-40 m af klitten lige ud for Badevej. Følgende sommer blev kysten derfor ekstra sikret på udsatte steder, og der blev gennemført en stor strandfodring med indpumpning af omkring 500.000 m3 sand.

Fremtiden

En af Reimers dygtige unge svende havde i kådhed sagt, da han ville drage andre steder hen at arbejde og hente erfaring, at han en dag ville vende tilbage og overtage forretningen. Det morede alle sig over og tog det ikke dengang alvorligt, men i august 2007 overtog den dygtige svend på nogle og tyve år Wieses elforretning.

Reimer fortæller om folkelivet: »Søndervig har i tidens løb haft en del forunderlige originaler, men der har været plads til selv de særeste eksistenser. De har puslet rundt og passet sig selv, og alle har omgået hinanden i fordragelighed, for vi skal jo også være sammen i morgen, som det gamle folkeord siger. Efterhånden bliver eller er vi vel selv mere eller mindre af andre betragtet som originaler. Som i alle småbyer bliver nye tilflyttere altid set grundigt an, og selv efter 45 år på stedet er vi aldrig blevet helt rigtige og indfødte, selv om vi nu hører til blandt Søndervigs ældste beboere«.

»Når man bor i ferielandet må man være forberedt på lidt af hvert«, fortæller Reimer leende videre, »glade feriegæster og festglade nattegæster møder vi over alt. Nogle gang har solen måske været for hård for de sommerlige gæster, så der ad mærkelige veje opstår »månesyge«. Hvad skal man sige til en fyr, som midt om natten vakler rundt på vort tag?« Det er de særeste oplevelser, man kan få midt i ferielandets sommerudfoldelser.

En varm sommerdag byder Solvejg på kaffe i haven ikke langt fra sine yndlinge: fuglene i volieret og de vilde fugle flyvende rundt om eller siddende i træer og buske syngende hver på sin

særlige melodi. Majroserne lyser gule fra muren, mens samtalen prøver at overdøve fuglenes ivrige sang og pippen. Herfra kan den travle trafik gennem byen betragtes ud for indkørslen til huset, hvor Reimers mange smukt udhuggede og slebne sten står og fanger de forbipasserendes blikke. Han har moret sig med stenhuggeriet siden omkring 2000 hjulpet godt på vej af et aftenskolekursus, og det fylder godt i hans pensionisttilværelse, hvad de mange vidt forskelligt udformede skulpturer vidner om. »Det morer mig at finde den form eller figur, der gemmer sig i stenen, og jeg forundres hver gang over, hvad der kommer frem af farver, fantasi og frodige former. Det er forunderligt at arbejde med et så hårdt og genstridigt materiale«.

Den lille købmandsbutik med den raske unge købmandspige er nu kun at finde i minderne, mens supermarkedet »Meny« og dets forgængere forlængst har udkonkurreret andre. Der udvikles løbende i Søndervig af det store hav og vilde ideer, mens ærter og persille stilfærdigt gror frodigt i Solvejgs nye højbed, hendes 70 års fødselsdagsgave, som skåner hendes slidte ryg.  Hvide

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Alle vore kunder ønskes en glædelig jul og godt nytår

Nørregade 2b

6960 Hvide Sande

Tlf.: 96 593 593

www.feriepartner.dk/hvide-sande

Vi takker for godt samarbejde i det forgangne år

 Salg, service og reservedele til YANMAR dieselmotorer og Mariner, Suzuki og Honda påhængsmotorer

 Alt i bådudstyr

 Aut. YANMAR forhandler fra 9-1050 hk

 Salg af båd i glas ber eller aluminium fra 3,5 til 6,5 mtr.

77

Gitte og Erik Nielsen

Historien om Æ HAW FEST

klubben Klitten skulle stille med 16 mand til servering m.m., og skulle for deres indsats have kr. 3.000 + eventuelle drikkepenge. Serveringspersonalet var ret gode til at skaffe drikkepenge, og efter sigende blev drikkepengene mindst af samme størrelse som betalingen for arbejdsindsatsen.

I slutningen af 1960’rne var det meget almindeligt at byerne havde en byfest, dels for at skabe socialt samvær blandt byens borgere, men nok ligeså meget for at de foreninger som afholdt byfesterne kunne tjene penge til de også dengang forholdsvis slunkne klubkasser.

I 1970 besluttede Boldklubben Klitten (som blev startet i 1969) og Holmsland Turistforening at forsøge at stable en byfest på benene. Starten var ikke nem, for ingen af de 2 foreninger havde nogen spiritusbevilling, og da en sådan bevilling var helt nødvendig for afholdelsen af byfesten var gode råd dyre. Klitboerne har altid været handlekraftige og snarrådige, så man indledte et samarbejde med Niels Kristensen (Niels Kok), som på den tid drev Restaurant »Søhesten« i Nr. Lyngvig (nu Sandslottet), restauranten var det eneste sted i Holmsland Kommune der på den tid havde en spiritusbevilling. De 3 parter startede således den første byfest i Hvide Sande i 1971, byfesten blev afholdt på den grund, hvor Hotel Holmsland Klit senere blev bygget.

Bevillingen tilhørte Niels Kristensen, turistforeningen stod for arrangementet og Bold-

Byfesten bestod af et telt til dans og udskænkning, et telt hvor man kunne købe hjemmelavet suppe, som Niels Kristensen og Niels Hansen (Nymindegab) stod for, herudover var Dahlgaards Tivoli på pladsen, og som betaling for at måtte være på pladsen betalte Dahlgaards Tivoli en del af udgifterne til de solister som optrådte ved byfesten.

Også i 1972 blev byfesten afholdt på samme plads og efter samme koncept.

I 1973 blev byfesten flyttet til Nordhavnen ved Redningsstationen, igen efter samme koncept og samme arrangører.

I 1974 flytter byfesten atter plads, denne gang flyttes til Langsand, øst for skolestadion, her blev byfesten afholdt 3 år inden den flyttede til stadion. Senere flyttes byfesten igen, og nu til området syd for stadion (nu genbrugsplads), hvor den havde hjemsted indtil genbrugspladsen blev etableret, for senere at flytte til Otto Peders Vej på havnen mellem sluserne, hvor den stadig har sit hjemsted, så Haw Festen har på mange måder haft en omtumlet tilværelse.

Boldklubben Klitten deltog mere og mere i planlægningsarbejdet, og da Turistforeningen nu kunne søge en lejlighedsbevilling til festen, ophørte samarbejdet med Niels Kristensen.

Hans Gade og Jens Ole Engberg Pedersen

Glædelig jul og godt nytår ønsker

Hvide Sande Isværk

Tlf. 97 31 10 67

Skorstensfejermester OLE KRISTENSEN

Glentevej 7, 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 20 39

Skorstensfejeren – din energi- og miljøven

Nybygning og modernisering af sommerhuse og helårshuse efter Deres ønske...

l i vin er og øre enfor s n r og re r ioner f en ver r føres...

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Holmsland Tømrer og Maskinsnedkeri

Ingvardt Pedersens eftf. ol sl n 6950 Ringkøbing Tlf. 97 33 70 2

Turistforeningen havde store problemer med at skaffe hjælpere, så det var oplagt at der skulle ske en ændring af konceptet. I første omgang blev det aftalt, at de første kr. 36.000 af overskuddet skulle deles mellem de 2 foreninger, medens resten tilfaldt Boldklubben Klitten, men da Boldklubben efterhånden selv stod for alt arbejdet, blev denne aftale hurtigt uanvendelig.

Efter afholdelsen af Haw Festen i 1976 blev Boldklubben Klitten og Turistforeningen enige om at »handle« ud, hvorefter Boldklubben Klitten selv stod for Æ Haw Fest, og har gjort det lige siden.

I den efterfølgende tid fremkom der gentagne gange ytringer fra flere kommunalbestyrelsesmedlemmer om at byfesten var et »gedemarked«, man mente det efterhånden gik lidt for meget op i »øl«. Hawfestudvalget, blev indkaldt til et møde med borgmester Kr. Enevoldsen, hvor emnet blev drøftet. Konklusionen af mødet blev, at bevillingen det kommende år ville blive givet til Boldklubben Klitten, da den kommende Haw Fest var planlagt, men at man ikke kunne påregne bevillingen det efterfølgende år, samt at Haw Festen gerne måtte indeholde lidt flere kulturelle og folkelige aktiviteter. Det var også på tale at give foreningen et tilskud på kr. 2.000 for at afholde sig fra at holde byfest!!

Fra det tidspunkt ændrede Hawfestudvalget konceptet for festen.

Det blev besluttet at forsøge at afholde en kæmpe frokost i teltet med forskellig underholdning, noget af den underholdning var opførelsen af den første revy – ÆWL O Æ KLE'T. Henning Davidsen (HD) og Holger Villadsen var primus motor for den første lokalrevy som blev opført i 1978, og selve navnet på revyen var en venligt ment satire over navnet på det juleblad, læseren netop nu har foran sig!

De første år troede vi ikke revyen alene kunne »bære« det store arrangement med stor spisning m.m., så landskendte kunstnere blev hentet til, men det viste sig, at det var skønne spildte penge, da lokalrevyen hurtigt blev årets fest i Hvide Sande. De følgende år blev vi nødt til at ændre teltets størrelse fra ca. 300 til 600 personer. HD og Holger Villadsen stod

for revyen de følgende 3 år, Holger skrev en del af revyteksterne medens HD tog sig af opsætningen af revyen.

Revyens succes med de mange besøgende satte »køkkenholdet« på en kæmpe udfordring, men også denne del blev klaret af de frivillige hjælpere med et fantastisk »gåpåmod«. Herudover var det nødvendig med større investeringer, til f.eks. service, bestik m.m. til ca. 550 mand – det indkøbte service og bestik anvendes stadig her ca. 35 år efter købet, så selv om indkøbene blev nøje overvejet, blev de foretaget med omhu!

I 1982 blev Æwl O Æ Kle't erstattet af professionelle revykunstnere, hvilket slet ikke var den samme succes som lokalrevyen, men heldigvis kom lokalrevyen igen på banen, og har gennem mange år været det store trækplaster som byens fest – Æ HAW FEST –. Æwl O Æ Kle't er med enkelte års afbrydelser opført siden pausen i 1982.

Glimt fra Æwl O Æ Kle’t 1987

Bruno »Kasse« Jørgensen gi'r den som slagter af en lidt for »sort« ko fra Værnet, der havnede på nogle middagsborde i Hvide Sande.

Vejgaard as Ringkøbing · 9674 2600

Enghavevej 1-9 · www.avvejgaard.dk

A.V. Vejgaard

as Ringkøbing · 9674 2600

Enghavevej 1-9 · www.avvejgaard.dk

G Belægningsarbejder

G Stakitanlæg

G Udgravning/minilæsser/ IHI gravemaskine

G Sand og grus

G Udlejning af container

G Bortkørsel af affald

Vi ønsker vore medlemmer og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.

Indkøbsforeningen

Et andet resultat af mødet med borgmesteren blev, at der hvert år skulle afholdes et sportsarrangement på stadion. Der har gennem årene været afholdt mange forskellige sportsarrangementer, så som fodboldkampe med deltagelse af hold fra Tyskland, Norge og Danmark, gymnastikopvisning, hundevæddeløb, boksekampe, gadefodbold, balonopstigning, cykelløb, håndbold for blot at nævne nogle arrangementstyper.

Største publikumssucces var uden tvivl tipskampen mellem Vejle Boldklub og Bryne fra Norge, hvor der var ca. 1.000 betalende tilskuere. Også Cirkus Himmelblå med Kim Larsen har været en del af Haw Festens program, så det kulturelle har været og er stadig en stor del af HAW FESTENS program.

De økonomiske resultater af HAW FESTEN har de fleste år været gode, men der har dog været store udsving på overskuddets størrelse, lige fra kr. 3.000 til omkring kr. 200.000. De flotte resultater skyldes ikke mindst, at alle hjælpere, »rapper som spidser« alle har arbejdet gratis, og mange i rigtig mange timer. Uden deres hjælp kunne så store arrangementer umuligt gennemføres, og Boldklubben

... og stemningen var fin – det har den været i mange år ...

Elisabeth Enggrob i rollen som Leonora Christine i byens nye »Blåtårn« hvorfra man kan overskue det meste af, hvad der foregår i byen.

Vi ønsker alle en glædelig jul – samt et godt nytår

R T

Nørreg e 2

6960 vi e n e

Tlf. 97 31 26 10

Vestfisk a/s

.ves sk. k

6960 vi e n e T ngevej 1

Tlf 9675 1200 . 9675 6001

Torben Jo nsen øj . Tlf 2026 1257

enrik k Nielsen . Tlf 2026 1252

Hvide Sande Guld & Sølv

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

Klitten har også altid sagt tak for indsatsen, bl.a. med en »Ølslæwerfest«, hvor alle frivillige blev inviteret som tak for deres hjælp.

Det har aldrig været svært at få de udarbejdede arbejdsplaner fyldt ud, rigtig mange medlemmer og venner af klubben var villige til at give en hånd med, dog har det enkelte gange været nødvendig at udskifte en »ølslæwer«, som ikke helt forstod det primære mål for festen, nemlig at tjene penge til klubben, så når der blev serveret fra baren skulle der også betales fuld pris for varerne, uanset om det var ens venner, der blev serveret for. Enkelte gange kunne der også gå lidt for meget »kundepleje« i serveringen, hvilket bevirkede, at der manglede personale i baren, da personen hyggede sig gevaldigt med kunderne, et sådant problem blev hurtig ordnet ved, at personen afleverede »serveringstrøjen« og herefter fortsatte hyggen som kunde/gæst.

De gode økonomiske resultater hang i den grad også sammen med ølsalget, så da vi for mange år siden, ca. 8 dage før afholdelse af Æ HAW FEST, fik besked om, at vor øl-leverandør ikke kunne levere det bestilte antal kasser p.g.a. ølstrejke, var gode råd dyre, hel-

digvis var en af hjælperne – Bruno Jeppesen (Karklud) – depotbestyrer for Ceres.

På en eller anden ikke oplyst måde fik han det ordnet således, at øl til Æ HAW FEST blev sikret – og dermed det økonomiske resultat af festen.

Bruno var i nogle år herefter eneleverandør af øl til byfesten, medens Tuborg var sat i »skammekrogen«.

Haw Festen blev hurtigt et samlingspunkt for mange unge/yngre mennesker som var/er flyttet fra byen enten permanent eller for at studere.

De sætter hinanden stævne ved lokalrevyen og får genopfrisket mange gamle minder og hygger sig gevaldigt i hinandens selskab og er med til at skabe den meget positive stemning ved Æ Haw Fest.

Hawfesten har rundet de 40, men er stadig frisk og fremadsynet Langt de fleste af landets traditionelle byfester har for længst tabt pusten og er lukket og slukket. Boldklubben Klittens byfest derimod lever stadig sit eget liv. Mener, at en af årsagerne til, at byens borgere stadig støtter op

Vi ønsker alle vores husejere, gæster og samarbejdspartnere god jul og godt nytår

...fantastiske ferieoplevelser siden 1968 www.novasol.dk

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

Jeppes maskinværksted A/S

o Pe ersvej 5 . 6960 vi e n e Telefon 97 31 1 2 . Telef 97 31 11 77

Nordhavnskaj 31 – 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 2710 – www.lystfiskeren.dk

Glædelig jul samt godt nytår

Vognmand OLE MATHIESEN

Geflevej Hvide Sande

Tlf. 2113 Mobil 2113

omkring festen, helt sikkert er den specielle stemning der indtræffer når teltet fyldes. I bund og grund er rammerne simple, et telt på en stor parkeringsplads, slidte borde og bænke samt en masse merchandise fra Carlsberg.

Stemningsberetning: Det hele kickstartes af gæsternes forventninger til dagen. Personer der har sikret sig billet til den som regel fyldte Hawfestfrokost med revy møder forventningsfulde, spændte og festklare.

»For mig personligt starter festen, når taffelorkestret fremfører et set af de gode gamle numre, heriblandt »Lyngvig Frit« og »Dejlige Hvide Sande«.

Silden for lov at svømme og stemningen stiger. Teltets gæster får stillet sulten ved den lækre frokostbuffet. Der bygges forventningsfuldt op til den legendariske lokalrevy. Revyen udstiller begivenheder eller personer i lokalsamfundet der har trådt ved siden af eller på anden vis har bemærket sig i det forgangne år.

Teltet bliver hvert år i uge 28 besøgt af over 2.000 glade gæster. Det er på ingen måde kun lokal boende fra hver side af slusen der cykler til Otto Peders Vej. Nej, en del af gæsterne i teltet er bys børn der rejser hjem med det formål at deltage i Hawfesten. At folk samles fra nær og fjern er medvirkende til den gode stemning.

Overskuddet fra Hawfesten er meget afgørende for de muligheder, der kan gives til glæde for børn og unge der spiller fodbold i Hvide Sande. I årenes løb har afholdelse af Hawfesten givet mange penge af sig. Det er overskuddene der gør, at klubben har mulighed for at råde over de faciliteter som den har. Faciliteterne, strukturen og stemningen i boldklubben gør stedet til et behageligt sted at komme for legebørn i alle aldre.

Nyskabelse – Fulde huse til Tørfisk Som noget nyt indgik Boldklubben et samarbejde med Borgerforeningen i 2014. Samarbejde udmøntede sig i at afholde et fælles arrangement om tirsdagen. Teltet havde aldrig tidligere været benyttet om tirsdagen, hvorfor man kan sige at udgiften til teltleje sammenlagt blev mindre pr. gæst i teltet. Til at underholde i teltet havde vi hyret Tørfisk fra Thy-

borøn. Initiativet var en så stor succes, at man var nødsaget til at takke nej til salg af 200 spisebilletter. Da »Røde John og hans kumpaner« som stod for den musikalske underholdning under spisningen, var færdige, var teltet fuldt til bristepunktet. 650 havde i alt løst billet til teltet, hvilket resulterede i, at det nye makkerskab vedtog at gentage tirsdagsarrangementet. Tørfisk-arrangementet er medvirkende til, at teltet fyldes 5 gange på en uge.

Arrangørerne af Hawfesten forsøger at udvikle underholdningen løbende. For nogle år siden blev det gode gamle bingospil genindført. Ikke almindelig bingo, men et helt show hvor tallene bliver udtrukket på underholdende måder. Som eksempel på en tilbagevendende dyst kan nævnes skumfiduskonkurrencen mellem Esben Thomey og Thomas Præst. Konkurrencen går i sin enkelthed ud på, hvem der kan have flest skumfiduser i munden på en gang og samtidig sige »skumfidus« Kan berette at Thomas præst har været overlegen alle årene.

I forbindelse med Hawfestens 40-års jubilæum mente vi der skulle lidt ekstra til for at fejre den runde begivenhed. Sangeren Joey Moe blev derfor bestilt til at stå for den afsluttende underholdning. Teltet var fyldt til »kagebord og skønsang« og Joey gjorde det fremragende. Om Joey Moes nuværende popularitet skyldes hans optræden ved Hawfesten 2014 vides ikke, men det er ret sikkert at han ville være dyrere at booke i dag.

Som det tidligere er nævnt, er det ikke bare en selvfølge at afholde en byfest. Der er rigtig mange ting, der holdes styr på. Som et lille lokalsamfund kan vi være stolte over, at der hvert år afholdes en byfest af denne størrelse. Årsagen til at den stadig består skyldes de foregangsmænd der i sin tid holdte fast i, at der altså skulle være en byfest i Hvide Sande. Derefter er det de forskellige tovholdere der har holdt tampen tot og fortsat det gode arbejde.

Intet kommer af sig selv og slet ikke en stor fest der afholdes på en parkeringsplads. Hvert år deltager mere end 175 frivillige personer i forbindelse med afholdelse af Hawfesten. I det efterfølgende efterår afholder Boldklubben Klitten en »ølslæwerfest« for alle der

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

G. BECH-HANSEN A/S

Enghavevej 21 · DK-6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 12 00 · www.bech-hansen.dk

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

A/S P. J. P. Murer- & Entreprenørforretning . lo kfir N i vej 16 6960 vi e n e Tlf. 97 31 10 66 97 31 17 5

. j b g. k il info j b g. k

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår Rengøringsspecialisten

Rengøringsspecialisten SUSET

Apollovej 94 . 6960 Hvide Sande info@suset.dk . Tlf. 40 26 87 80

✔ Alle former for rengøring

✔ Sommerhusservice

✔ Bekæmpelse af skadedyr

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul og et godt nytår

HVIDE SANDE SKIBSSMEDIE A/S

Nordhavnskaj 9-11 · 6960 Hvide Sande · Tlf. 9731 1822 www.hvss.dk

hjælper til i byfestugens løb. Som et skulderklap uddeles der hvert år en hæder til en person, der under årets Hawfest har gjort en ekstra stor eller vigtig indsats – personen modtager titlen »Årets Ølslæwer«. Uden alle de hænder og ikke mindst uden de rigtig mange lokale virksomheders kæmpe hjælp på den ene eller anden måde, kunne afholdelse af Hawfesten ikke finde sted. Skål og på gensyn!

Anekdoter

Når man sidder og tænker på og skriver om Haw Festen i gamle dage dukker der rigtig mange minder op om episoder fra festen, nogle af dem kan godt tåle at se dagens lys, medens andre nok vil forblive i hukommelsen som minder/episoder.

Den første episode er tidligere fortalt af Niels Kristensen (kok) i forbindelse med spørgsmål om starten på Haw Festen.

Niels stod for provianten, som bestod af suppe med boller, maden blev serveret i det lille telt, alle der kom ind i teltet skulle bære et synligt stempel på hånden som tegn på, at der var betalt entré,

Da brødrene Gustav og Jørgen Winckler efter deres optræden var blevet sultne, gik de derfor ind i madteltet for at få sulten stillet. På det tidspunkt var det Niels’ far – Jes Kristensen (Kartoffel Jes) der havde vagten, og han så straks at de 2 herrer ikke havde betalt for entréen, og de fik derfor meget tydelig besked på at henvende sig til kassereren for at få det ordnet, hvortil de 2 spurgte Jes om han virkelig ikke vidste hvem de var. Det spørgsmål formildede bestemt ikke humøret på Jes, for det svar de fik var: A’ er da fuldstændig ligeglad hvem I er, selv om det var Kong Frederik, så skal der betales for adgang til teltet.

Om de 2 betalte eller fik sulten stillet et andet sted fortælles der ikke noget om.

På et tidspunkt medens Haw Festen blev afholdt på Langsand, kom klubbens 1. æresmedlem, Laurids Madsen, pludselig løbende op til »lederne« helt ude af sig selv medens han pustende fortalte, at politiet var på vej ind i teltet!! – på det tidspunkt var der betydelig større respekt om politiet og deres arbejde end i dag, så Laurids var meget forskrækket over besøget. Da politiet kom til baren

hvor vi stod, havde de kun et enkelt spørgsmål: Kan vi købe 2 »køreøl«?? – Laurids faldt herefter fuldstændig ned.

I mange år har vi haft adgang til en kølevogn for at holde øllene kolde, og en aften, da en af serveringspersonalet havde hentet nye forsyninger, havde han glemt at lukke døren til kølevognen. Senere, da en anden person også kom for at hente forsyninger, ser han et par, som ikke ænser ret meget andet end dem selv i vognen, efter deres ansigtsfarve at se, er de fuld gang med at tø kølevognens is op – varme og svedige så de i hvertfald ud!.

Det første år festen blev afholdt på stadion, var der brug for ekstra toiletter i forhold til dem som var i klubhuset. Toiletvognen blev kørt på plads, og til vognens afløb blev der gravet et stort og dybt hul i fodboldbanen, som afdækning blev der lagt gamle brugte snehegn.

På et tidspunkt under festen var alle toiletter optaget, så da personen, som havde gravet hullet, skulle tisse, gik han i stedet for at stå i kø, om bag ved toiletvognen for at forrette sit forehavende, men det som han havde ganske glemt, da han trådte ud på afdækningen var, at der under hegnet var et stort hul, og pludselig stod han i lort til skridtet. Herefter sluttede Hawfesten for ham.

Ved de første lokalrevyer havde vi som tidligere skrevet allieret os med professionelle kunstnere. Et år var solisten nu afdøde visesanger Erik Paaske. Erik Paaske var inden ankomsten orienteret om, at der først var frokost i en lille time inden han kom på scenen, og at publikum på det tidspunkt måske kunne være lidt støjende. Dette var han helt med på, det var han rimelig vant til oplyste han. Og ganske rigtigt, publikum kunne selvfølgelig ikke være helt stille, men Erik Paaske kunne ikke tackle dette, så allerede efter 1. nummer var han så sur, at han vendte ryggen til publikum og sad på en stol og lirede sine viser af, (honoraret ville han ikke undvære). Erik Paaske blev højlydt buet ud af publikum.

Revyholdet havde hvert år et ekstra nummer med, næste år blev det annonceret at

Erik Paaske meget havde fortrudt sin opførsel året før, igen buede publikum voldsomt, men da publikum så, at det i stedet var revyholdet, anført af Erik Paaske (HD) overgav publikum sig fuldstændig – Erik Paaske sagen var herefter glemt (næsten).

På et tidspunkt havde vi 2 »spidstelte« som var sat sammen til et stort telt, men hvor de 2 telte var sat sammen, kunne der i tilfælde af regn samle sig en del vand.

Uheldigvis var der et år, hvor regnen væltede ned den dag revyen skulle afholdes, borddækningen i teltet blev delvis ødelagt af vand, som løb ned fra samlingen og ud over bordene. Heldigvis var der blandt hjælperne en VVS-mand – Niels Jørgen Laugesen (Mc. Cloud). Han gik i gang med at hænge tagrender op gennem hele teltet så de personer, som havde plads under samlingen, undgik at blive våde, ligesom borddækningen forblev intakt. Da revyen var færdig var Mc.Cloud og hjælpere også færdige. Mc. Cloud skulle jo snakke med alle gæsterne, og en enkelt eller 2 glas øl blev det sikkert også til!!

Vi var nu »færdige« med 2 sammenhængende telte. Året efter fik vi et stort, men højt telt, desværre begyndte det at storme natten mellem fredagens arrangement og lørdagens revy. Det syn, der mødte os lørdag morgen kl. 07.00, hvor opstilling, bordækning m.v. skulle starte, er der vist ikke mange der glemmer. Teltets barduner havde i nattens løb løsnet sig, og teltstængerne dinglede frem og tilbage, når teltdugen løftede sig. Det var ganske uforsvarligt at gå ind i teltet, men vi var klar over, at nogle af stængerne skulle sættes fast hvis ikke teltet skulle blæse i fjorden, så enkelte meget modige fik dette ordnet. Efter telefonkontakt med ejeren af teltet fik vi fæstnet nogle af de vigtigste barduner. I løbet af knap 2 timer efter vort opkald, stod der 5 mand fra teltfirmaet (Horsens) som gik i gang med at redde teltet. Kl. ca. 14.00 var alt klart, en flok svedige hjælpere og serveringspersonale var klar til at tage imod 550 gæster med en times forsinkelse.

Årets konfirmander

7.a fra Hvide Sande

Øverste række fra venstre:

Mads Lysgaard Svendsen, Dennis Rudmose Christensen, Jeppe Andersen, Janus Jasiak Jensen, Thor Lodberg Tarbensen, Emil Rosenvinge Mathiasen, Ole Holm Christiansen, Mads Vandborg

Mellemste række fra venstre:

Camilla Troelsen Ottosen, Cecilie Marie Mose, Phillip Houborg, Christoffer Lodberg, Tobias Heiberg Sørensen, Andreas Vejrup Iversen, Freja Astrid Ulfkær Larsen, Sophie Johnsen Høj, Karen Bollerup Møller

Forreste række fra venstre:

Nikoline Green Pedersen, Sofie Lassen Christiansen, Laura Kristine Askjær, Sidse Rauhe, Clara-Emilie Olesen

Foto: Johannes Tarp

7.b fra Hvide Sande

Øverste række fra venstre:

Jeppe Bøndergaard, Jacob Kjeldgård Jensen, Sofus Muff Christensen,Mads Vejlby Aggerholm, Nicolai Høj Jensen, Viktor Degn, Tobias Heide Band Olesen, Jakob Madsen, Mathias Åkerstrøm Jensen, Lukas Engel Christensen

Mellemste række fra venstre:

Josefine Marie Thomsen Schröder, Mia Hvenegård Tolstrup Holm, Sine Tambjerg Iversen, Jeppe Muff Ottosen, Rasmus Vestergaard Munkholm, Anastasiia Politylo, Anna Lodberg Opstrup, Maria Madsen

Forreste række fra venstre:

Andrea Højbak Lysgaard Lauridsen, Emilie Muff Pedersen, Cecilie Agerskov Kristensen, Mathilde Houborg Pedersen, Caroline Nørgaard Jensen

Foto: Henrik Olesen, Ringkøbing Fotoklub

Konfirmander fra Kloster

Øverste række fra venstre:

Thomas Juul Krogsgaard, Christian Lauridsen, Andreas Tind Søndergaard, Thomas Tind Søndergaard, Marius Fuglebjerg, Rasmus Frich Thomsen, Benjamin Lundgaard Christensen

Forreste række fra venstre:

Kasper Julsgaard Veise, Simone Larsen, Cecilie Agnete Jensen, Emma Klokkerholm Susgaard, Klara Ann Krøldrup Lockey, Jacob Winther Hansen

Foto: Ole Mortensen

Billeder fra året

Foto: Johannes Tarp Kloster Kammerkor giver koncert i manøvregangen under afvandingslusen i forbindelse med kunstudstillingen Kunst i Slusen ART Hvide Sande

Foto: Lise-Lotte Andersen Fjernvarmeværkets nyansatte sæson-arbejdere møder ind på arbejde

i havn med en masse lystfiskere

DR-børnekoret og Fjordskolens 3. klasser giver koncert i auktionshallen i forbindelse med kulturprojektet Kultur fra kant til kant

Foto: Johannes Tarp

Foto: Johannes Tarp

MS Solea kommer

Foto: Kirsten Thomsen Morgengymnastik på stranden i Søndervig

Foto: Johannes Tarp Waterz i Hvide Sande

Foto: Kirsten Thomsen Rammen er i orden, når man står på Æ Troldebjerg

Foto: Johannes Tarp Folkemusikerensemblet Dyvohray giver koncert i Lyngvig kirke

Foto: Erik Poulsen, Ringkøbing Fotoklub Nu er havn og kajanlæg rustet til at tage de store fartøjer

Foto: Kirsten Thomsen Naturen flytter vand og især sand

Foto: Johannes Tarp