Ywl o ae Klet 2021

53. ÅRGANG · 2021

Foto: Johannes Tarp

Hvide Sande 90 år

Ywl o æ Kle’t

Ved juletid finder Ywl o æ Kle’t traditionen tro vej til postkasserne i gamle Holmsland Kommune.

Det var Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening, der i 1969 tog initiativ til Ywl o æ Kle’t. Formålet var at skaffe penge ved hjælp af annoncer til Hvide Sandes julebelysning.

Ywl o æ Kle’t er et stykke samtidshistorie. En slags »Året der gik« krydret med historiske tilbageblik fra Holmsland og Klitten.

»Klassebilledet – hvor blev de af?« har været et fast indslag i Ywl o æ Kle’t i næsten 10 år. På opfordring fra flere læsere tilføjede vi sidste år serien »Punkt for punkt« og nu får de to serier følgeskab af »De Go’e gamle Dawe«, et tilbageblik på Ywl o æ Kle’t for 50 år, 25 år og 10 år siden.

Udgives af Erhvervssamvirke Vest 2020

53. årgang

Ywl o æ Kle’t kan købes i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Redaktion:

Rikke Olesen, Lene Halkjær, Johannes Tarp og Dorthe Frydendahl

Annoncering:

Jesper Clausen

Har du forslag til artikler og "Årets billeder", kan du kontakte:

Dorthe Frydendahl: d_frydendahl@hotmail.com

Rikke Olesen: olesen_rikke@hotmail.com

Lene Halkjær: lene@haltek.dk

Hvis du er interesseret i at blive annoncør, kan du kontakte:

Jesper Clausen: Jesper-clausen@outlook.dk

Tryk: Strandbygaard

Glædelig jul og godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår EMBORG´S

HÅRDESIGN

Strandgade 2 - Hvide Sande 97 31 15 15

Glædelig Jul

Erhvervssamvirke Vest i den gamle Holmsland Kommune samt redaktionen af "Ywl o æ Kle't" ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Kære alle

Af Jørgen Iversen, formand for Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest

I skrivende stund hører vi meget om en sag som handler om nedlæggelse af hele minkerhvervet; et erhverv som har været stort i vores område. Sagen deler vandene og der er synspunkter for og imod om man gjorde det rigtige og gjorde det på den rigtige måde.

Vi hører om at man i Ringkøbing gennem nogle år har arbejdet på et stort anlagt ferieprojekt ud i Fjorden – Raunonia. Et projekt, som møder stor modstand og får en række mennesker til at mene, der er for mange turister i vores område og at vi er eller bliver trætte af dem.

Og vi hører om et storstilet oplevelsesøkonomisk flagskib NaturKraft ved Ringkøbing, som har det svært og om at ikke ret mange politikere mener, Kommunen skal poste flere penge i det.

Hvad man skal mene om eller i de tre forhold, er selvfølgelig helt op til den enkelte og de holdninger, vi hver især har til tingene.

Fælles for dem er temaet om afvikling. Man kan godt forestille sig, vores område fremover kunne være en slags frilandsmuseum. Men man kan også forestille sig, vi vælger at satse på udvikling.

Når man ser historisk på, hvordan mennesker har klaret sig igennem tilværelsen o æ Kle’t, kan man godt tillade sig at mene, udvikling har været et gennemgående tema for generationer.

Det står vi os godt ved at fortsætte med; velvidende at udvikling ikke er gratis. Der kræves investeringer. Det kan være ressourcer, en virksomhed kaster efter potentiel udvidelse eller forbedring af forretningen. Det

kan være ressourcer, det offentlige kaster efter forbedringer af grundvilkårene for at drive forretning. Det kan også være inddragelse af naturressourcer og arealer – eller nogens udsigt.

Kunne vi blot få udviklingen uden omkostningerne …. men appelsiner i virkeligheden falder sjældent ned i turban’er.

Man kan godt udvikle med respekt. Det ligger da også i tidsånden at vi skal være forsigtige med ikke at drive rovdrift. Så lad os da udvikle og udvikle med respekt!

Opfordring herfra skal lyde vi hjælpes om nænsom forbedring

Der skal også lyde en stor tak til annoncører, skribenter og udvalget bag Ywl o æ Kle’t. Uden dette engagement havde det ikke været muligt igen i år at udsende julehæftet.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle glædelig jul og godt nytår.

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2021 og på gensyn i 2022.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2021 og på gensyn i 2022.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2021 og på gensyn i 2022.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2021 og på gensyn i 2022.

7624 9565

7624

Hvide Sande

Hvide Sande

7624 9574

Bank

Bank

7624 9573

7624 9573

7624 9573

7624 9573

Hvide Sande

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Hvide Sande

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Møller

7624 9565

Hvingel

7624 9568

Backs

7624 9574

Bitte Houmark

Lene Dybdahl Møller

9565

Anita Hvingel

7624 9568

Kirsten Backs

Møller

7624 9565

Hvingel

7624 9568

Backs

7624 9574

Bitte Houmark

Lene Dybdahl Møller

Anita Hvingel

7624 9568

Kirsten Backs

7624 9574

Rør blot ikke ved min gamle jul!

Af sognepræst Birgit Morsing Madsen

Drej kun universet helt omkring, vend kun op og ned på alle ting, jorden med, thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle jul.

Sådan synger vi i Peter Fabers kendte julesang, »Højt fra træets grønne top«.

Meget kan man forbedre, forny og forandre, men netop vore juletraditioner, de skal gerne stå fast. Når der bliver vendt op og ned på mange ting, så er det godt at have nogle faste holdepunkter i sin verden. Hvert land, hver by, hver slægt har sine traditioner for alt fra julebelysning til sange og egnsretter. Traditioner der bliver ført videre fra år til år, fra slægt til slægt.

Tradition betyder netop det: at give noget videre.

Vi giver alle sammen noget videre til andre hver eneste dag, uanset om vi tænker over det eller ej. Vi har snart gennemlevet et par år, hvor vi har været bange for at overføre virus, men heldigvis kan vi også sprede gode ting. Venlighed og glæde smitter let og kan overføres helt uden håndtryk.

Men indimellem kan det se ud som om, julekæden hopper helt af. Det er en hel jungle at give gaver til den næste generation. Børn på tre år sidder forgæves og swiper, hvis de får en almindelig børnebog, mens vi, der er ved at være grå i toppen, let bliver hægtet helt af de sociale medier og den offentlige debat. Verden forandrer sig så hurtigt, at det kan være svært at se, hvordan skal vi give traditioner og værdier videre til næste generation.

»Tider skal komme, tider skal henrulle«

Heldigvis fejrer vi både et nyt kalenderår og et nyt kirkeår i denne tid. Mens tiden i kalenderåret er lineær og buldrer fremad, så kommer kirkeåret med sin kærlige k rans og markerer alt det, vi gentager år efter år.

Det kan nærmest opleves som en redningskrans at kunne hægte sig fast i jul, påske og pinse midt i tidens malstrøm. Vi kalder dem højtider, fordi de hæver sig over hverdagene og giver os et særligt overblik over livet. Vi fejrer ikke kun én jul eller én påske, nej julen sidste år og forrige år taler med.

Ved højtiderne åbner vi os for, at der er en anden dimension i tilværelsen end alt det, der kan måles og vejes. Evigheden bryder for et øjeblik ind i tiden. Mere poetisk taler vi om, at englene flyver lavt her ved juletid.

Blåt vælded lys frem bag skyers skred, rørte vor jord midt i tidens strømme, svøbte en flig af Guds evighed som blanke knopskæl om vinterdrømme. Breder hernede Gudsrigets glæde, lysfyldt til stede i tro og håb. DDS 131

I julen fejrer vi netop det, at Gud kom til jorden i skikkelse af et lille barn, Jesus Kristus. Dette lille barn ændrede vores tidsregning og bragte evigheden ind i tiden. Tiden fik fylde, hvilket er noget helt andet end at fylde kalenderen og tiden ud med alle mulige gøremål.

Tidens fylde er et glimt af evigheden. Barnet kom til os med favnen fyldt af fred, håb, tilgivelse, glæde og kærlighed, ja alt det, der bygger Guds Rige op midt iblandt os. Det er julegaver, der på magisk vis aldrig forældes eller forsvinder, men tvært imod forøges ved at blive delt.

Lad os fejre denne åbning i sind og tid i tillid til, at det vigtigste i livet aldrig forældes, men kan gives videre igen og igen!

Glædelig jul og et velsignet nytår til jer alle!

Tegn medlemskab af Klittens Borgerforening fordi:

Vi støtter økonomisk og aktivt private og foreningslivets initiativer til arrangementer som: sportsbegivenheder, koncerter, udstillinger, udflugter spis sammen m.fl. – hvor vi har et fantastisk samarbejde med foreningslivet.

Økonomisk tilskud op til kr. 10.000,-

Vi er borgernes talerør overfor kommunen, eksempelvis i forbindelse med etablering af legepladser, cykelstier og bosætning.

Vi er repræsenteret i forhold til planlægning af udvikling af byen – bosætning, turistmæssig og renovering af grønne områder.

Vi er bindeled i forbindelse med »Flyt mod Vest«. Besøger tilflyttere og informerer om foreningstilbud mm. Tilbyder hjælp med det praktiske, hvis det ønskes.

Borgerforeningens største aktiv er Fiskeauktion for gæster og lokale. Auktionarius leder en fiskeauktion med humor og sans for publikum, hvor der sælges frisk fisk i familievenlige portioner. Disse auktioner med fiskekøkken, hvor der bliver stegt fiskefrikadeller og fiskefileter, finder sted henover sommeren og efteråret, hver søndag fra kl. 11-13.

Det er bl.a. overskuddet fra disse fiskeauktioner, vi bevilliger til forskellige arrangementer og events.

Foreningens formål er at fremme og varetage medlemmernes interesser i lokalområdet.

Vi udnævner, hvert år »Årets initiativ/ildsjælepris« som består af et diplom og kr. 5.000,-.

Den bliver givet til en eller flere personer, som gør et stykke frivilligt og ulønnet arbejde i foreningslivet og som gør en forskel til glæde og gavn for lokalbefolkningen og vore gæster i området.

Borgerforeningen har på nuværende et medlemstal der tæller ca. 300, MEN … der er plads til mange flere!

Medlemsskabet kan tegnes på www.klittensborgerforening.dk

Glædelig jul og godt nytår

Toldbodgade 8, Hvide Sande www.bygrantland.dk

Glædelig jul & rigtig godt nytår fra alle os hos by Grantland.

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Øen Holmsland og dens Klit

Af Hans Jørn Lodberg, årgang 1956, lærer og skoleleder i Aarhus, født og opvokset i Søndervig som søn af Else og Johannes Lodberg

I slutning af 1800-tallet rejste den danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen rundt på Holmsland og langs Klitten og indsamlede fortællinger og indtryk. Det kom der i 1891 en lille bog på 74 sider med titlen »Øen Holmsland og dens Klit beskrevet, særlig med kulturhistorisk Hensyn« ud af.

I bogen fortæller han bl.a. om landskabets udformning, dagliglivet ved fiskeriet og landbruget, byggeskikken, strandtyverier, tørvegravning, forholdet mellem holmboer og klitboer, »dødemandsbjærge«, degne og præster på Holmsland, Søgaards ejere og folkesagn om forvarsler for f.eks. strandinger.

Jeg er stødt på bogen flere gange, når jeg har arbejdet med min slægts historie og har hver gang nydt fortællingerne og også truk-

ket på smilebåndet af hans karakteristik af mine/vore forfædre.

Jeg har valgt at dykke ned fire forskellige steder i bogen: Tang Kristensens karakteristik af holm- og klitboerne, traditioner og skikke omkring bryllupper, en historie om forliste fiskere på havet og endelig to folkesagn.

Jeg har redigeret i Tang Kristensens tekst, så den fremstår mere nutidig, men har samtidig forsøgt at være tro mod hans sproglige udtryk.

Artiklen er krydret med gengivelser af smukke malerier. De fleste har Museet for Varde By og Omegn venligst stillet til rådighed, og de fleste i original udgave kan ses på Nymindegab Museum. Malerierne stammer fra den periode, hvor Tang Kristensen rejste

Evald Tang Kristensen (1843-1929) var folkemindesamler, den største og mest originale i Danmark. Tang Kristensen indsamlede mest på rejser, gerne til fods og særlig i Vestjylland, hvor han følte sig særlig hjemme. Tang Kristensen var lærer, men fra 1888 satte en statsunderstøttelse ham i stand til helt at hellige sig folkemindearbejdet. Han betragtede sig selv og sin indsats som et led mellem gamle fortællere og de videnskabelige folkemindeforskere. Han var en dygtig nedskriver af andres fortælling, og man får i hans originaloptegnelser levende indtryk af fortællerens mundtlige tone og kunst.

Evald Tang Kristensens morfar var Christian Nielsen Sand, der var degn på Holmsland fra 1798 til sin død i 1847. Efter 36½ års tjeneste fik han en hjælpelærer, Anders Christensen. Han giftede sig med degnens yngste datter Ane Persine Sand og de fik sammen sønnen Evald Tang Kristensen.

Sol over flyvesandklitter.

rundt og indsamlede materiale til sine beskrivelser.

Til en start får I Tang Kristensens egne ord om tilblivelsen af bogen – mon hans sidste sætning stadig kan føles aktuel?:

»Udarbejdelse har i mange Maader været mig en Nydelse, og visse Efterretninger i den – dem om den ældre tid – vil ogsaa nok af nuværende Holm- og Klitboer kunne læses med Interesse. For Resten har jeg villet henlede danske Folks Opmærksomhed paa en lille Verden, der for mange er saa overordenlig ukjendt, fordi den er dem saa afsides«.

Om folkene på Klitten og på Holmsland

Tang Kristensen kommer i bogen flere steder ind på holm- og klitboernes livsførelse. I får her et udpluk af hans betragtninger, som de blev skrevet tilbage i 1880érne:

Evald Tang Kristensen.

Holm- og klitboerne er gæstfri, tjenstvillige og i det hele taget fredsommelige. Man kan også sige om dem, at de er sparsommelige, men de får dog en meget bedre kost end folkene inde fra heden. Når man ser dem spi-

se fisk, kan man ikke rose dem for at være beskedne. På klitten er fisk den vigtigste fødekilde og de spiser rigeligt deraf. Men også af andet kød spiser de i store mængder (dog ikke kalvekød, som særligt klitboerne ikke godt kan spise. Dette sælges til fine folk i Ringkøbing).

Drukkenskab var i lang tid i tiltagende, men er nu aftaget noget. Der drikkes dog fortsat et utal af »små sorte« (kaffepunser). Enhver fremmed, der bliver beværtet, får de fleste steder også en kaffepuns.

Arbejdsomheden er især på klitten noget afhængig af omstændighederne.

Fiskerne har lyst til at være på havet og ikke så meget andet, så de er ikke særlig udholdende, når der skal arbejdes. Ikke fordi de mangler kræfter, men fordi de mangler lysten og evnen til at blive ved. De kan have travlt med meget lidt. Det ofte besværlige og farefulde fiskerliv giver tit en rigelig fortjeneste. Føden kommer alligevel lettere til disse

Legende børn.

Portræt af fisker.

Kystparti med ...

folk end ved sejt udholdende arbejde som arbejdsmand og landmand.

Det, at fortjenesten kommer i perioder og endda til tider i store mængder, gør dem ikke udholdende, som hvis arbejdet kom jævnt og dagligt. Af en enkelt stranding eller et enkelt fiskedræt kan der leves i mange dage. Dette har ført til en levevis og en livsbetragtning, der meget ligner beboerne i de af naturen rigt udstyrede sydlige lande.

Før har det skortet betydeligt på renligheden, særlig på Klitten, men der har været en betydelig fremgang i ordenssans og huslig hygge. I de fleste gårde ser det nu meget pænt ud, og man får aldeles ikke indtryk af at være på en egn, der står tilbage i kulturudvikling. Folk er meget oplyste og ret godt med i tidens brændende spørgsmål. På de åndelige områder er ældre sløvhed veget, og de unge ser ud til at være vågne og have interesse for ungdommens opgaver. At der er brodne kar her som overalt, er en selvfølge,

og at sædelighedsforholdene kunne være bedre, er et fromt ønske.

I sjælelig henseende mistrives befolkningen ikke. Dette kan ses af, at dygtige og kendte folk har haft deres hjemstavn her.

Om bryllupper

Tang Kristensen beretter om befolkningens forskellige skikke og festligheder. Han omtaler bl.a. de ritualer, fiskerne havde, før de gik på havet, Hvælebojel (festligheder i forbindelse med at skibene til vinteren blev trukket op på stranden og vendt) og Krandsild (Et gilde afholdt af esepigerne). I får her hans beskrivelse af bryllupstraditionen, som den angiveligt har udformet sig »å æ sønder kle't«:

I gammel tid var Holmsland og Klitten kun et sogn. Alle måtte derfor søge til Gammelsogn kirke, som derfor også var bygget tæt ved

stranden, hvor man kunne lægge både til land lige ned til kirkegårdsskrænten.

Klitboerne, der sikkert i gammel tid ikke var talrige, havde som alle andre kristne krav på kirkelig betjening. Sognets særlige udstrækning medførte, at de der boede langt syd på Klitten havde en flere mil lang kirkevej, og de kunne ikke altid færdes til lands, og ved vintertid kunne der også være betydelige hindringer.

Jeg vil i det følgende forsøge at skildre de besværligheder, der helt op til vor tid har været i forbindelse med en kirkelig handling.

Når der skulle være bryllup i Bjerregård, blev gæsterne bedt om at møde i god tid lørdag morgen. Til de fleste bryllupper her kom brudefølget fra Bjerregård, Haurvig, Årgab og Renderne. En strækning på 2 mil (15 km).

Der kunne være op til 20 vogne i følget. Når alle var mødt, blev der først serveret sigte-

Gr åvejrsstemning.

Esepige.

brød og brændevin, så kaffe, derefter smørrebrød og så kaffe igen. Efter hver kaffeservering fik mændene altid to sorte.

Så kørte de, og når de kom til »æ hvide Sande«, holdt de hvil for at spise. Hestene fik brød, og følget fik en dram til et stykke »tørt« kage.

De kørte nu op til Nørre Lyngvig, og her holdt de hvil igen med samme forplejning.

Dette gentog sig ved Sandene overfor Holmsland. Her skulle de køre gennem vandet, og tit måtte de binde vognkassen fast, da den ellers ville løfte sig fra undervognen. Hvis vandstanden var for høj til at køre, måtte de stalde op på Klitten og sejle i både over til Brøllund. Folkene herfra måtte så næste dag køre dem til kirke. Hvis det var et vinterbryllup og der var is på fjorden, løb mange på skøjter hele vejen. Hvis isen var tyk nok, kørte man på slæder »fjordlangs«.

Portræt af fiskerpige (u. år).

N. P. Mols Der øves med redningsbåden.

Lene Lodberg.

Kunne de selv køre over vandet, indlogerede de sig hos bekendte, som de senere kunne gøre en tjeneste. Alle kuske havde et tilholdssted.

Bygevejrsstemning.

Søndag morgen samledes de alle i den gård, hvor brudeparret holdt til og blev beværtet med kaffe og smørrebrød. Herefter tog brudeparret til kirken og blev viet.

Straks efter kirketid begav brudefølget sig hjemad. Når de kom til Sandene, holdt de hvil for at spise brød og få en dram. Dette gentog sig på de samme pladser som på vejen til kirke.

Når de kom til de hvide Sande, skulle de køre om kap, da det område passede godt til det. Hvis hestene løb løbsk, kunne man nemt køre dem fast i klitterne, der her nåede helt til stranden. Hvis man væltede, tog man ikke videre skade i det løse sand.

Når der blev kørt om kap, blev der ikke holdt de samme pauser. Det var noget mere »sludret« og trakteringen havde hver vogn i vognskrinet.

Når følget kom til brudens hjem, hvor brylluppet stod, fik de deres mad. Det begyndte med suppe og kød. Siden fik de æggeost, der ikke bruges mere. Denne ret var helt gul og lavet af nymalket mælk og æg, der blev pisket sammen. Når mælken var ostet, blev æggeosten hældt op i kopper og vendt med bunden opad på et fladt fad. Når kopperne blev fjernet, stod kagerne ved siden af hinanden på fadet. Så blev der trykket rosiner ned i kagerne, og de blev budt rundt og spist. Der blev drukket varm mjød til. Folk der ikke havde råd, brugte i stedet øl sødet med sirup. Efter maden begyndte folk at danse, og så fik de kaffe med to punse, derefter smørrebrød og atter kaffe og punse. Sådan blev det ved med at skifte, til de tog hjem.

Om mandagen begyndte brylluppet for alvor. Der blev danset Syvspring udenfor, mens der blev rettet an, og bordene blev gjort i stand. Gæsterne tog hinanden i hånden, både gamle og unge, og med musikken i spidsen, og der blev spillet en underlig melodi.

Kvinderne fik ved disse lejligheder sirupsbrændevin at drikke, enkelte steder fik de vin.

Der blev lavet megen sjov og ballade ved bryllupperne. Nogle spilopmagere tøjrede en hane udenfor kirkedøren, mens man var i kirke. De kunne også finde på at trække en stud ind til brudebordet eller ombinde en kalv med halm, så den var helt ukendelig og trække den ind i dansestuen.

Først tirsdag takkede gæsterne af hen omkring middagstid

Om at sejle ud på stille hav og ende i storm og svære bølger

Tang Kristensen var meget optaget af, hvordan virkelige hændelser/katastrofer var blevet bevaret i den mundtlige overlevering. Han forsøgte derfor at samle flere varianter af den samme fortælling. I får her en af disse fortællinger:

Hans Lodberg.

En forårsdag angiveligt i 1772 forliste en fiskerbåd med fire mænd og tre unge karle ud for Søndervig, og ingen af mandskabet kom tilbage. Båden blev senere fundet med bunden i vejret. Man var overbeviste om, at de alle var druknede. Da enkerne sad i små kår, var de nødt til at se sig om efter nye forsørgere. Til mikkelsdag (29. september) var en blevet gift, for en anden var der lyst i kirken og en tredje var kun blevet forlovet forlød det.

Endelig kom julen, men netop en af de første juledage kom der bud fra Ringkøbing om, at der var kommet nogle fremmede rejsende, der meget lignede de fiskere, der var forliste sidste forår.

Den værtshusholder, de fremmede kom ind til, vidste, hvordan det stod til i Søndervig, og han ønskede at underrette dem om de fremmede på en lempelig måde.

Det var virkelig de forliste fiskere.

Et skib havde taget dem op ude på havet og havde sat dem af i Bilbao i Spanien. Her stod de i et fremmed land uden penge. De måtte derfor arbejde så længe, at de havde tjent nok til at nå England. Her måtte de igen arbejde så længe, at de havde samlet penge nok til at komme hjem til Danmark. Endelig nåede de Ringkøbing og kom ind til værtshusholderen.

Det fortælles nu, at manden hvis kone var blevet gift, skulle have taget sin ældste søn med sig og være rejst syd på. Siden har ingen hørt noget til ham. Den mand, hvis kone der var blevet lyst for, fik hende igen, eftersom lysningen gik tilbage.

Fra den tid stammer den forordning, som siger, at ingen må gifte sig igen, før den forsvundne er blevet efterlyst i alle landets aviser, og der herefter er gået et år.

Om gamle sagn og overleveringer:

Tang Kristensen gengiver i bogen en lang række indsamlede folkesagn. Folkesagnene kan for os i dag virke mærkelige i al deres korthed og særegne logik, men de har helt sikkert i ældre tid spillet en central rolle i overleveringen af traditioner, moral og etik. Her får I to »lokale« sagn:

En sen aften hvor pastor Outzen og Palle Degn kørte hjem fra bryllup på Klitten, kom en gengangerske og satte sig på vognen, så

Godset Soegaard Hovedgård.

Laurits Tuxen Radering.

Gammelsogn kirke, tegning af P. Holm.

hestene ikke kunne trække den. Hun havde født et foster i dølgsmål og aflivet og begravet det i Tyvemose (ligger mellem Søndervig og Klegod). Hun sad og svøbte barnet, da de kom forbi. Præsten turde ikke henvende sig til hende, men overlod det til degnen at mane* hende. Hun bebrejdede ham, at han havde stjålet et hvedebrød og han greb i lommen og kastede 2 skilling for det. Han sagde, at han havde gjort det af sult under sin skolegang.

Under maningen tog degnen fejl og sagde »Langbjærg« i stedet for »Blaabjærg«. Der sidder hun nu og bjerget ligger tæt på Tyvemose.

En anden fortælling lyder:

For mere en 200 år siden (altså før år 1700) fandt man udenfor Søgaard på Holmsland et lille spædt pigebarn, indsvøbt i et skørt. Ejeren af Søgaard tog hende til sig og opdragede hende sammen med sine to sønner. Da de blev voksne, kom begge sønnerne til at hol-

de af hende. Det bevirkede et voldsomt had mellem brødrene. Den ældste pønsede på at skaffe sig af med broderen. En dag de to brødre havde været ude at fiske og om aftenen sejlede op ad åen, gav han lillebroren et skub, s å han styrtede over bord. Jeg ved ikke, hvad grund han ved hjemkomsten gav, for at broderen ikke var med hjem. Men den må have v æret tilfredsstillende, for pigen gav noget tid efter sit samtykke til at ægte morderen.

Efter nogle års forløb sejlede han med sin kone og faderen over til Ringkøbing og opdagede på det sted, hvor broderen var skubbet i vandet, en lille plet rør, der havde form af en båd. Det syn bragte ham ud af fatning. Han begyndte at fortælle og kunne hurtigt mærke, at han mistede sin forstand. Han hørte, at rørene hviskede om hans forbrydelse, og han svarede dem. Ingen andre end hans kone kunne se sammenhængen. Det var vist årsagen til hendes tidlige død. Rørpletten fik tilnavnet »Dødningbåden«.

*) At mane betyder, at man med trylleformler tvinger ånden til at adlyde ens vilje.

Som et lille kuriosum får I Tang Kristensens kommentar til de mange sagn, han har samlet på Holmsland og Klitten:

Sådanne fortællinger kan man høre adskillige af blandt befolkningen. Især blandt klitboerne, da holmboerne står på et mere fremskredent kulturstade. Mange af dem er vel kommet så vidt, at de lader hånt om de gamle overleveringer.

Hvis du har fået lyst til at læse flere af Evald Tang Kristensens beretninger om livet på Holmsland og Klitten, kan hans bog downloades gratis på Det kongelige Biblioteks hjemmeside:

http://www5.kb.dk/e-mat/ dod/113308058231.pdf

Parti fra Søndervig.

En skolebygning på Holmslands klit.

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

• Radio og TV

• Antenne- og parabolanlæg

• Videoovervågning

Vi

• Trådløse netværk

• Professionelle lydsystemer

• Udlejning af lyd- og lysanlæg

Søndergade 1, Hvide Sande

Tlf. 97 31 30 66 – www.jpsound.dk mail@jpsound.dk

Over 30 års erfaring i det vestjyske

ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Glædelig jul og godt nytår.

www.strandbygaard.dk

Alle ønskes glædelig jul samt godt nytår

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår

Geflevej

Tlf: 2445 0664

De Go’e gammel Dawe For 50 år siden ...

Scan koden og se hele bladet

Siderne »De Go’e gammel Dawe« er et nyt tiltag i Ywl o æ Kle’t 2021. Formålet er at give jer læsere et tilbageblik i udgaverne fra 50 år, 25 år og 10 år siden.

I inviteres tilbage i tiden, i de tidslommer udgaverne repræsenterer og I får mulighed for at genopfriske og mindes alle de billeder, reklamer og artikler, der har været bragt i Ywl o æ Kle’t gennem årerne

I kan tage et billede af QR-koden med kameraet i f.eks. en tablet. Hold kameraet foran QR-koden, så bliver udgaven hentet ned i sin fulde længde, med et enkelt klik. Rigtig god fornøjelse.

De Go’e gammel Dawe For 25 år siden ...

Scan koden og se hele bladet

De Go’e gammel Dawe For 10 år siden ...

INDHOLDSFORTEGNELSE

5 KÆRE ALLE

Af Jørgen Iversen, Formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening

9 JULENS AFGØRENDE ORD!

Af Thomas Kristensen, Sognepræst

13 KLITBOERNES TRE BLÆKSPRUTTER

Af KB Nielsen

19 KLITTER OG SANDFLUGT PÅ

HOLMSLAND KLIT

Af Sven Wodschow, Naturstyrelsen, Oksbøl

27 HV AD LAVER EN KLITFOGED?

Af Hanne Kvist Jensen

Scan koden og se hele bladet

35 DER ER SÅ MEGET AT FORTÆLLE

Af Peter Josephsen

51 NIELS DAVIDSEN: LEGEBARNET, DER V AR SPEJDERLEDER OG »KOMMUNALDIREKTØR «

Af Ole Tang, Journalist i Skive. Født og opvokset på Holmsland

63 SØVEJEN MOD VEST

HA VNEUDVIDELSE 2011/2012

Af Steen Davidsen

71 ÅRET MED TORDENSKJOLD OG HANS SOLDA TER

Af Anders Madsen

77 ÅRETS GANG I BILLEDER 2011

Vi

Glædelig

Nordhavnskaj

Klassebilledet

- hvor blev de af?

Af Andreas Degn

I mine teengageår ville de fleste i min omgangskreds nok have gættet på, at jeg ville blive boende i Hvide Sande resten af mit liv, eller i hvert fald komme tilbage dertil efter et kort ophold et andet sted. Det ville jeg nok egentlig også selv have troet, men sådan er det ikke gået.

Så jeg vil her fortælle den korte version af, hvad der er sket, siden det kunne gå så vidt.

Jeg er opvokset i Hvide Sande og har altid følt, at det er mit hjem. Jeg husker tilbage på

min barndom og ungdomsår i byen, som et dejligt sted med mange gode relationer med familie og venner. Jeg brugte meget tid i foreningslivet i byen, hvor jeg særligt var involveret i håndbold, kristent ungdomsarbejde og lidt fodbold indimellem.

Efter 9. Klasse gik jeg i lære som skibsmontør ved AS Scan. Der var jeg i 4 år og jeg har mange gode minder fra den tid. Der er en del ting jeg lærte dengang, som jeg bruger på mit nuværende arbejde.

4. Y 2004-2005. Andreas Degn sidder på forreste række, nr. 2 fra venstre.

Missionstur til Congo, hvor vi underviste i en landsby i 3 uge.

Efter jeg blev udlært rejste jeg sammen med Jeppe Dige til Tanzania i et par måneder, hvor vi hjalp til på en skole og byggede en legeplads. Det var en lærerig tur, hvor jeg fik at se, hvordan det er at leve i fattigdom, og hvor det at have et tag over hovedet, mad at spise og mulighed for at gå i skole ikke bare er en selvfølge, som vi vant til i Danmark.

Jeg kom tilbage til Hvide Sande for at arbejde et stykke tid, før jeg tog til Norge på et 6 måneders højskoleophold med organisationen Youth With A Mission (YWAM). Det er en kristen missionsorganisation. Det var et ophold, hvor jeg lærte utrolig meget om Jesus, og hvilken betydning det kan have for mit liv at tro på ham. Når jeg erfarer hans kærlighed til mig, så forandrer det måden, jeg ser mig selv, og måden jeg relaterer til andre på.

Efter jeg havde været hjemme i Hvide Sande og arbejdet et halvt år, drog jeg tilbage til Norge for at være en del af endnu et ophold med YWAM.

I sommeren 2017 flyttede jeg til Brisbane, Australien for at være leder på en lignende skole med YWAM. Jeg arbejdede som leder der i 2,5 år og igennem hele min tid der, rejste jeg på missionsture til Tyrkiet, Indien, Uganda, Congo, Israel/Palæstina, Japan og rundt i Australien.

Her fik jeg lov til at se andre unge få et livsforandrende møde med Jesus, som nu har forandret deres liv. Det er jeg meget taknemmelig for.

Det var også i Australien at jeg mødte Nadia. Vi blev kærester i Australien og blev

gift i marts 2020 i Canada, hvor hun er fra. Vi bor nu i Smithers, British Columbia. Det er et godt stykke oppe i Canada, så vi gik fra sommer næsten hele året i Australien til 6 måneder om året med sne.

Jeg har ligesom de fleste fra Hvide Sande været i venskabelig drilleri med bønderne fra Kloster, om hvorvidt det altid stinker af

gylle. Men man har et standpunkt, til man tager et nyt, for jeg arbejder nu på min svigerfars gård, hvor der altid er nok at lave med at malke køer, reparere maskiner og udstyr, passe dyr, markarbejde og så selvfølgelig sprede gylle …

Glædelig jul fra Canada!

Nadia og jeg på vandretur i vores »baghave«.

Havnen

Nord

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Stormgade 2 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 96 75 71 00

Parallelvej 68 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 96 75 71 11

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Franskinspireret gastronomi ved Vesterhavet

Badevej 12, Søndervig, 6950 Ringkøbing, tlf. 97 33 83 99

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår

Metheasvej 11 – 6960 Hvide Sande

Tlf. 2858 7505 – info@nordsofisk.dk

Holmsland Idrætsog Kulturcenter ønsker alle en glædelig jul

Vi tilbyder flotte lokaler og rammer til din fest

• Fødselsdag • Bryllup • Konfirmation

• Jubilæum • Sølv- eller guldbryllup

Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Tlf. 4046 1680 • center@holmsland.dk Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 Ringkøbing www.centerholmsland.dk

Mine år ved havnen i Hvide Sande

Af Steen Davidsen, tidligere Havnedirektør, Hvide Sande Havn

Baggrund

Jeg blev ansat som havnechef ved Hvide Sande Havn og startede i jobbet den 1. april 2011. Baggrunden herfor var, at jeg siden 1. maj 2009 havde været ansat som projektleder for udviklingsprojektet »Søvejen mod Vest«, og at dette projekt var lykkedes så langt, at såvel plangrundlaget som finansieringen af langt størstedelen af projektet nu var på plads. For hele den del af projektet, der vedrørte Hvide Sande Havn, var de fysi-

Fiskeri – havnens og Hvide Sande oprindelige DNA.

ske aktiviteter således nu klar til udførelse. Min forgænger i jobbet havnechef Erik Clausen havde valgt at gå på pension, og havnens bestyrelse havde tilbudt mig jobbet. Netop det forhold, at udviklingsprojektet havde vist sig at kunne realiseres var afgørende for, at jeg takkede ja til tilbuddet.

Hvide Sande Havn havde hidtil stort set alene været en fiskerihavn. Strukturelle og generelle forhold – herunder reguleringer af fiskeriet

– havde imidlertid bevirket, at fiskeflåden over tid havde udviklet sig mod færre og større fartøjer. Sammen med de ustabile besejlingsforhold havde situationen i midten af 00-erne udviklet sig til, at flere af de største fiskefartøjer, der var hjemmehørende i Hvide Sande, kun landede ca. 20% af deres fangst i Hvide Sande havn. Dette var et problem, fordi Havnen – og alle de fiskerirelaterede erhvervs- og handelsaktiviteter – mistede omsætning.

Udviklingsprojektet »Søvejen mod Vest« var et lokalt udviklet og drevet projekt, der blev igangsat for at vende denne udvikling. Sammen med Hvide Sande Havn havde lokale v irksomheder og foreninger med interesse i den levende aktive havn – herunder turismen – taget initiativet, og fået Ringkøbing-Skjern Kommune med i udviklingsprojektet. Målet var klart: Besejlingsforholdene skulle udbygges og forbedres med større vanddybde og

Hvide Sande 2010.

Hvide Sande 2020.

Det fysiske anlægsprojekt med kysttilbagerykning, nye moler, uddybning og ny Vesthavn blev iværksat og gennemført i tidsrummet foråret 2011 til sommeren 2013. Hovedprojekterne beløb sig til en samlet investering på ca. 150 mio. kr.

Travlhed på Vesthavnen.

mere stabile forhold. De store fiskefartøjer –og flere til – skulle tilbage, og de nye forhold skulle bruges til at udvikle såvel de eksisterende som at skabe nye forretningsområder.

Åbningstrækket

Det fysiske anlægsprojekt med kysttilbagerykning, nye moler, uddybning og ny Vesthavn blev iværksat og gennemført i tidsrummet foråret 2011 til sommeren 2013, hvor de nye anlæg kunne indvies. Hovedprojekterne beløb sig til en samlet investering på ca. 150

mio. kr. Det interessante – og Columbusægget ved finansieringen af havneprojektet – var, at mølleprojektet på havneområdet med de 3 – den gang – store V112 Vestas-møller, via en stor årlig grundleje til Havnen, kunne finansiere næsten halvdelen af havneprojektet! Mølleprojektet, der blev gennemført i 2011, var en yderligere investering på ca. 90 mio. kr.

Parallelt med gennemførelsen af anlægsaktiviteterne forhandlede Hvide Sande Havn med Kystdirektoratet om at overtage opgaverne med oprensning af sandaflejringer i indsejlingen og i havnens bassiner. Disse opgaver var en statslig forpligtelse, men det var

forhold, som var af meget stor betydning for besejlingsforholdene, og som Havnen derfor gerne ville have direkte indflydelse på. Ved direkte indflydelse ville responstiden ved behov for oprensning kunne nedsættes og dermed bevirke hurtigere indsats.

Aftalen kom i stand, men kun ved, at Hvide Sande Havn samtidig overtog det daglige tilsyn, og den daglige drift og vedligeholdelse af Kystdirektoratets (Statens) anlæg og konstruktioner i Hvide Sande. Det drejede sig om afvandingsslusen, kammerslusen og de dele af moleanlæg og havnekonstruktioner, som efter de nye anlægsarbejder fortsat var statens. Som en del af aftalen overtog –købte – Hvide Sande Havn ikke kun de tilhørende driftsmidler herunder sandpumperen S/P Træl, opmålingsfartøjet »Skarven«, men også havne- og slusebygningen »Blåtårn«.

Et yderligere led i aftalen var, at Hvide Sande Havn fik »virksomhedsoverdraget« i alt 10 medarbejdere fra Kystdirektoratet. Det var blandt andet besætningen på S/P Træl samt havne- og slusevagtpersonalet. Havnevagtydelser havde Hvide Sande Havn hidtil »købt« hos Kystdirektoratet, men nu byttede vi så at sige plads! Aftalen trådte i kraft pr. 1. januar 2014, og medarbejderstaben gik således

Den større vanddybde har gjort det muligt for større skibe at besejle Hvide Sande Havn.

denne dag fra 7,5 til 17,5 ansatte. Aftalen har været god for Hvide Sande Havn, da den har givet mulighed for at optimere såvel oprensningsindsats som samdrift af havne- og sluseaktiviteter.

Siden de første 150 meter Vesthavnskaj blev taget i brug i 2013 er kajen blevet forlænget med yderligere 60 meter.

Hvide Sande Service Group – HSSG

Da plangrundlaget og finansiering af hovedprojekterne var på plads var det åbenbart, at det åbnede en lang række muligheder for ikke kun at udvikle Havnen, men i lige så høj grad de fiskeri- og havnerelaterede virksomheder i området. De virksomheder, der havde været med fra starten af udviklingsprojektet, blev hurtigt enige om, at vi skulle være flere og bredere sammensat, så vi havde flest mulige kompetencer inden for de forskellige relevante forretningsområder. I 2011 dannede vi derfor Hvide Sande Service Group (HSSG) – et netværk af virksomheder – med base og afsæt i Hvide Sande og havnen, men også med invitation til relevante v irksomheder i hele kommunen, om at være med i udviklingen. Flere så netværket som et udviklingspotentiale for egen virksomhed, men mange gik også med blot for at bakke op.

HSSG har også været en central spiller i påvirkningen af de rammevilkår, der har betydning for området. Udviklingen af havvindmøl-

leparker i Nordsøen og ikke mindst infrastrukturen i land har haft stor fokus. 2+1-vejen fra Herning til Ringkøbing bliver nu efter mange års aktiv indsats en realitet. Arbejdet starter i 2023. Ny omfartsvej og rundkørsel ved Søndervig er etableret, ny rundkørsel ved Kloster er i gang, og så mangler vi bare det sidste for at sikre og forbedre fremkommeligheden mellem Ringkøbing og Hvide Sande, nemlig nogle strækninger, hvor man kan overhale.

Udviklingsforløb – de 4 forretningsområder

Både under udviklingen af hovedprojektet og i det senere samarbejde mellem Havnen og HSSG blev potentialet for den fremtidige udvikling af havnen klart. Den nye udviklingsplan kom til at bestå af 4 forretningsområder. Fiskeri, transport, offshore vind og turisme. Hel overordnet, og som grundlag for havnens udvikling i det hele taget, lå – og ligger fortsat med højeste prioritet – besejlingsforholdene. Dette forhold har, og vil også fremadrettet, have ubetinget fokus i havnens fortsatte drift og udvikling.

De nye moler stod færdige i 2013.

Den nye Vesthavn har dannet grundlag for udvikling af transportaktiviteterne. På få år er Hvide Sande Havn blevet en aktiv spiller på transportområdet. Særligt inden for bulkvarer som korn- og foderstoffer, gødning, skærver til asfaltproduktion samt fiskeolie og -ensilage.

Fiskeri

Fiskeri – havnens og byens oprindelige DNA – skulle naturligvis fortsat udvikles. Det skete ved at investere i forstærkninger af kajer og uddybninger, så den større vanddybde fra indsejlingen og den nye Vesthavn kunne trækkes længere med ind i havnen. Fra forhavnen til isværk, auktionshal og lossekajen for industrifisk. Der blev også etableret liggepladser ved kajerne for de større fartøjer, såvel som forholdene for håndteringer af redskaber mv. blev forbedrede.

Logistikken for fiskeriaktiviteterne på havnen blev også forbedret. Der blev opført en hel ny

redskabsterminal i Nordhavnsområdet, hvor fiskerne kunne leje lager- og opbevaringsfaciliteter til redskaber og andet udstyr. Det gav smidig og kort transport imellem opbevaring af redskaber og fartøjerne ved kajen til erstatning for de tidligere og utidssvarende faciliteter på Langsand.

Transport

Den nye Vesthavn dannede grundlag for udvikling af transportaktiviteterne. På få år blev Hvide Sande Havn en aktiv spiller på transportområdet. Særligt inden for bulkvarer

som korn- og foderstoffer, gødning, skærver til asfaltproduktion samt fiskeolie og -ensilage. Desværre har transport af stykgods indtil videre ikke udviklet sig som ønsket, primært på grund af for lille volumen og manglende permanent kranbestykning på havnen.

Siden de første 150 meter Vesthavnskaj blev taget i brug i 2013 er kajen blevet forlænget med yderligere 60 meter. Der er blevet bygget en ny 130 meter lang brokaj mod nord fra den tidligere Århuskaj (Ny kaj 11), såvel som der i den forbindelse blev bygget en ny vejadgang og etableret en brovægt. Senest har Hvide Sande Havn Ejendomme opført en ny 2.000 m² stor lagerhal på Vesthavnsområdet, også her med ny vejadgang og etablering af en brovægt.

Offshore vind

Fra starten – og med inspiration fra vindmølleprojektet på havnen – har potentialet i specielt offshore vind været klart. I forvejen har havnen i flere år været base, særligt for servicering af branchens mindre fartøjer til transport af teknikere mv. – de såkaldte CTV’er. Den centrale placering i forhold til udbygningen af havvindmølleparker i Norsøen har forstærket potentialet. Og det er lyk-

Et Jack-up skib på vej ind i Hvide Sande Havn.

kedes. Først som service- og mobiliseringshavn i forbindelse med mindre projekter ved eksisterende havmølleparker. Derefter som kommissioneringshavn for MHI/Vestas under installationen af Horns Rev 3.

Sidste »skud på stammen« er en mangeårig kontrakt med energiselskabet Vattenfall om etablering af et servicecenter for selskabets havmølleparker Horns Rev 3, Vesterhav Syd samt Vesterhav Nord. Udviklingen indtil nu, skaber forventning om yderligere aktiviteter af denne karakter ved den massive udbygning af offshore vind i Nordsøen i årene fremover. Allerede i slutningen af 2021 offentliggøres formentlig, hvem der vinder udbuddet af den næste og hidtil største havvindmøllepark Thor.

Turisme

Turismen har – også i tiden før de seneste års udvikling af havnen – været et fuldgyldigt erhverv på havneområdet. Den levende aktive havn, hvor fiskeriet givetvis har den største attraktionsværdi, har bidraget til den positive udvikling af turismen, der nu også er blevet en del af Hvide Sande Havns forretningsgrundlag. Udviklingen af fiskeriet fra mange små til få store fartøjer har bidra-

De første 4 etaper af feriehusprojektet

»Langsand Langs Vand« har været meget populære og eftertragtede.

get til, at en stor del af fiskeriaktiviteterne –herunder serviceringen – er flyttet på havsiden, primært Nordhavnen. Dermed er arealer på fjordsiden i Østhavnen, Mamrelund og Langsandområdet blevet frigjort og har kunnet udvikles til ferie- og fritidsformål.

Husbådene og Hvide Sande Byferie i Mamrelund, omdannelse af redskabshuse i Tyskerhavn samt projektet Langsand Langs Vand er eksempler på havnearealer, der har kunnet tilføres, ikke kun turistmæssig værdi for branchen, men også fastholdelse og øget lejeværdi for Hvide Sande Havn. Overnatningshytterne på Tyskerhavn og de første 4 etaper af »Langsand Langs Vand« har været meget populære og eftertragtede. Forholdet har betydet, at fase 2 på Langsand nu bliver salg og opførelse af 32 små 50 m² »hytter«.

Samarbejdet

Kreativitet, initiativ, handlekraft og sammenhold er egenskaber, der kendetegner kulturen i Hvide Sande. Det har givet nye spændende og stærke udviklingstiltag, der er forankret i fælles ejerskab og ansvar. Den fælles forståelse af, at Hvide Sande by og Hvide Sande havn er hinandens forudsætninger, er det bærende element. Det er også

det forhold, der betyder, at befolkningen i almindelighed har bakket op om de forskellige udviklingsprojekter. Uden denne opbakning havde det ikke været muligt. Men det forpligter også. Tiltagene skal gennemføres og balanceres med respekt for de fælles værdier.

Det har været spændende og en stor fornøjelse og tilfredsstillelse at være en aktiv del af udviklingen af Hvide Sande Havn de sidste 10 år.

Fremtiden

Udviklingen af Hvide Sande Havn vil og skal være dynamisk. Meget er nået, men nye rammebetingelser, ønsker og behov trænger sig til stadighed på. Fiskeriet er efter nogle gode år igen under pres, og denne gang præget af forhold som Havnen og de lokale aktører ikke har direkte indflydelse på. Det er i sig selv en udfordring, men fiskerierhvervet, der har en årelang tradition for omstilling og tilpasning, har hidtil vist stor evne til at se og udnytte nye muligheder. Under alle omstændigheder forstærker det behovet for, at ikke kun fiskeriet, men også de øvrige forretningsområder, får fornyet fokus i den nye strategiproces, som Havnen har besluttet at iværksætte.

VI ER DIN LOKALE PARTNER INDENFOR FØLGENDE OMRÅDER:

• Antenne og parabol

• Nybyggeri

• Internetløsninger

• Varmepumper

• Videovervågning

• Tyverialarm

• Radio og TV

• Computer og IT-Udstyr

• Udlejning af lydanlæg

BESØG BUTIKKEN I RINGKØBING

Vi har eget PC og mobiltlf værksted

Algade 22 - 6950 Ringkøbing

Algade 22 - 6950 Ringkøbing

TLF: 7044 4470

TLF: 7044 4470

Kloster – en landsby i udvikling!

Af Hans Jørn Sørensen, bosætningsudvalget under Holmsland Sogneforening

At hævde, at Kloster har sovet tornerosesøvn i mange år, er en tilsnigelse. Så kunne man forledes til at tro, at der ikke er liv i byen, og det passer bestemt ikke med virkeligheden. Foreningslivet er meget omfattende, og der er altid frivillige hjælpere, når et arrangement skal stables på benene. Mange gode kræfter er medvirkende til, at Kloster er et godt sted at bo, og at vi har velfungerende institutioner i alle led.

Så skulle man jo tro, at tilflytterne er strømmet til. Det har imidlertid ikke været tilfældet, og der har været meget stille på byggefronten og det lokale boligmarked. Med bekymring har vi været vidne til, at børnetallet i skolen har nærmet sig et kritisk niveau, og alle på Holmsland har været klar over, at situationen var uholdbar.

Men nu er der lys for enden af tunnelen!

Vores forsøg på at ændre udviklingen i Kloster fik medvind, da kommunen udskrev et projekt kaldet »Omdannelseslandsby«. Her lykkedes det os at blive én af de landsbyer, der blev udvalgt, således af vi fik mulighed for at få vores drømme om udvikling til at nærme sig virkeliggørelse. At sikre vore institutioner gennem øget bosætning har haft og har høj prioritet. Ligeledes er det med Brugsens længeventede udflytning til en bæredygtig placering nær Søndervig Landevej.

Under arbejdet med Brugsens udflytning blev det imidlertid klart for de involverede, at mange forhold griber ind i hinanden og gør arbejdet kompliceret. Derfor var det yderst

kærkomment, at kommunen i foråret tilbød os, at vi, i fællesskab med dem, kunne udarbejde en helhedsplan, der rækker mange år frem.

Kort fortalt har forløbet været:

1. En idéfase, hvor alle har kunnet give deres bidrag gennem en såkaldt »Idégenerator«.

2. En række nøgleaktører, som på hvert deres område har bidraget til helhedsplanen.

3. En såkaldt »ambassadørgruppe«, der har deltaget i prioriteringen af idéer og ønsker i samarbejde med kommunens planafdeling.

Coronarestriktioner har besværliggjort processen, da det ikke har været muligt at afholde møder for alle interesserede på én gang, men vi synes nu, at resultatet er blevet rigtig lovende. Der skal lyde en stor tak til kommunens planafdeling for at have sat sig grundigt ind i de lokale forhold og for at have bidraget med fine og konstruktive input.

Man skal dog lige huske, at kommunen ikke står parat med en pose penge til gennemførelse af projekterne. I skrivende stund venter vi på at blive inviteret til et møde, hvor de forskellige projekter i helhedsplanen skal uddelegeres til borgere og aktører, der så skal arbejde videre med virkeliggørelsen. Der vil blive behov for bidrag fra fonde og lokale indsamlinger, før de mange fine idéer kan realiseres, og det store arbejde begynder faktisk først nu.

Ungdomsboliger

Parcelhuse

Dobbelthuse

Rækkehuse

Evt. udviklingsområde på sigt

Det bliver spændende at følge udviklingen i årene fremover, når de enkelte projekter forhåbentlig realiseres. Hvordan vil sammenhængskraften bibeholdes med sådan 3 centre i byen?

Helhedsplanen blev endelig vedtaget i byrådet d. 14. september. Den er ganske omfattende, og det ville føre for vidt at forsøge at gengive den i detaljer, men har man lyst til at dykke ned i de spændende projekter, optræder den i et referat fra byrådsmødet.

Du finder referatet på www.rksk.dk under referater fra byrådet. Søg på referater byråd. Klosters helhedsplan er med i referatet fra den 14. september 2021.

Lige nu glæder vi os over byggeriet af ældrevenlige lejeboliger på den gamle forsam-

Hundepark

Campingfaciliteter

Camping miljø Cykeludlejning

lingshusgrund, byggeriet af lejeboliger på Mejlvang ved siden af Johanne Høkers plads og den øvrige byggeaktivitet, der er i gang flere steder i byen. Arbejdet med den nye rundkørsel skrider hastigt frem og planarbejdet omkring den nye dagligvarebutik i sydbyen pågår – dog ikke så synligt. Vi håber desuden, at der snart kommer gang i byggeriet af lejeboliger/ungdomsboliger – specielt henvendt til de mange mennesker, der skal arbejde i Søndervig – ikke mindst ved Lalandia.

Alt i alt går vi det nye år i møde med fortrøstning og i håbet om, at de mange gode viljer i kombination med vores unikke geografiske placering vil give Kloster et boost i årene fremover.

Med ønsket om en god jul og et godt nytår.

Dirt bike bane

Dobbeltrettet cykelsti

Velkommen til landsdelens største

Byggecenter

Her finder du alt i værktøj, maling, fliser, boligindretning, isenkram, haveartikler, arbejdstøj, fritidstøj, jagttøj og meget mere

Vores kunder er meget tilfredse stadig

Vi har masser af gode kundeanmeldelser 4.7 ud af 5

Over 18.000 anmeldelser på Trustpilot

Like os på Facebook

Besøg også 10-4.dk

Danmarks førende online byggemarked og tømmerhandel

Her finder du alt til huset og haven for både professionelle og gør-det-selv-folket

A3aquaservice

Thomas Krogsgaard

Tlf.nr. 97 31 58 16

Mail: a3@a3aquaservice.dk

Sdr. Klitvej 62

6960 Hvide Sande

Web: a3aquaservice.dk

Cvr.nr. 3690 6774

Glædelig jul

Nordhavnskaj 12 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 3322

www.vestvaerftet.dk

TUSIND

Trine & Carsten Davidsen

Otto Peders Vej 9

6960 Hvide Sande

Tlf. 20 30 02 36

Slots Kloakservice APS

20 33 50 46

Toldbodgade 20

6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1006

Jens »Buller« Frich – en fisker fra Lyngvig

Af Jens Frich

I over 50 år har fiskeriet spillet en stor rolle i min tilværelse.

Født og opvokset på Klitten mellem hav og fjord, med Lyngvig Fyr mod vest og Lyngvig Havn få skridt fra mit barndomshjem samt en slægt, der var beskæftiget inden for fiskeriet, lå det ligesom i kortene, at jeg også skulle være inden for det erhverv. Lyngvig Havn spillede i det hele taget en stor rolle for os som børn. Det var her jeg lærte at svømme, stå på skøjter og fik den første kæreste.

Fra havnen i Lyngvig var der fiskeri efter ål, sild, helt og skrubber. Min første afregning lød på 210 kroner, og det var for sild fanget i et enkelt garn, som jeg allernådigst havde fået lov at sætte sammen med nogle af de ældre drenge.

Det gik trods alt

Det med fiskeri var dog ikke en strategi, jeg var helt enig med lærerne om på Hvide Sande Skole. Når fiskeriet med skrubbegarn og tungenet blev prioriteret frem for læsebøgerne og remserne med kongerækkerne, gav det anmærkninger i karakterbogen. Drømmen om at blive aktiv fisker på fuld tid holdt dog ved, og til sidst fik jeg en overenskomst med skolen.

Jeg skulle love at passe fiskeriet og holde kursen mod til gengæld at kunne afmønstre skolen i ottende klasse. Det var en god løsning for både skolen og mig, vi passede ikke helt sammen, men det er da heldigvis gået alt sammen, selv om jeg ikke var så god til at høre efter i timerne.

EU tog styringen

Min første hyre fik jeg som 14-årig, hvor jeg blev forhyret hos Villy Jensen på trækutteren Maren Grus. I 1979 tog jeg sætteskippereksamen, og i 1980 købte jeg kutteren RI 236 Lisbeth Frich, som blev opkaldt efter min lillesøster. Kutteren var rigget til konsumfiskeri med garn efter torsk, søtunger og pighvar.

De første år var det rimelig nemt at agere som fisker med stort set frit fiskeri. Det var næsten kun vejret, vi skulle tage højde for. Men allerede midt i firserne blev hverdagen en anden, idet EU-regler, mindstemål og krav om bestemte maskestørrelser i en lind strøm skyllede ind over dansk fiskeri. Det blev mere og mere besværligt med fangstjournaler og kvoter, som bare blev mindre og mindre. Bureaukratiet havde for alvor holdt sit indtog, og det ene regelsæt efter det andet blev hverdagen for selv det mindste fartøj. Det var også i de år, at kreativiteten voksede blandt fiskerne. Det var ganske enkelt nødvendigt selv at lempe lidt på reglerne, hvis man ville overleve inden for erhvervet. Kontrol af erhvervet var hverdagskost, ministre og topembedsmænd gik nidkært gik op i selv de mindste petitesser og overtrædelser.

Fiskeriet blev i store træk styret fra Bruxelles uden hensyntagen til, hvordan reglerne kunne efterleves ude i havnene. Den førte skrivebordspolitik var ofte både ulogisk og helt umulig at efterleve, hvis der stadig skulle være et fiskeri, som var rentabelt.

Min interesse for udviklingen af fiskeriet og det at tale fiskernes sag blev vakt, og gjorde at jeg blev valgt ind i bestyrelsen for Hvide

Sande Fiskeriforening. Der har jeg nu haft plads i næsten fyrre år og er i dag også med i hovedbestyrelsen for Danmarks Fiskeriforening, og sidder desuden med i forskellige underudvalg.

Kurs mod afgrunden

I starten af nullerne havde vi alle kurs mod afgrunden. Der var simpelthen alt for mange fiskere til de relativt små kvoter, som vi var tildelt. Det blev derfor besluttet, at der skulle lægges en strategi for den fremtidige udvikling i dansk fiskeri. Det var bestemt ingen let sag, og meningerne var delte om, hvilken model der gav færrest skrammer, og hvordan man kunne sikre flest muligt et rentabelt fiskeri.

Resultatet af drøftelserne blev det nuværende danske fiskekvotesystem, som bygger på individuelle omsættelige fiskekvoter, som i daglig tale går inder IOK-kvoter. Systemet skulle erstatte rationeringssystemet og blev indført som et forsøg, der skulle binde kvoten op på fartøjet i stedet for på den enkelte fisker. I 2008 blev IOK gjort permanent til regulering af industrifiskeriet, så alle pelagiske arter, så som tobis, brisling og makrel nu er omfattet af IOK reglerne.

Et lignende system FKA blev i 2005 indført på de demersale arter – blandt andet torsk, tunge, rødspætter og jomfruhummer.

IOK og FKA-systemerne kom i høj grad til af gavne og vel nærmest redde fiskeriet fra et decideret kollaps. Det var med til at gøre fiskeriet både rentabelt og interessant, li-

Lyngvig Havn var omdrejningspunktet i ungdomsårene. Det var herfra de første flyndergarn blev sat og den første afregning blev udbetalt.

gesom det betød, at der kunne langtidsplanlægges og udarbejdes investeringsplaner. Det gav desuden mulighed for, at ældre fiskere, ved salg af kvoter, kunne trække sig tilbage og komme ud af fiskeriet på en god måde.

Antal fartøjer

Reduktionen af antal fiskekuttere er på ingen måde gået sporløst hen over Hvide Sande. I halvfjerdserne var der omkring 300 aktive fartøjer i havnen. Kutterne lå i flere rækker uden på hinanden, og selv med udbygning af antal havnebassiner var pladsen trang. Nu er det en helt anden situation. Vi er nede på omkring 25 hjemmehørende fartøjer og heraf er der flere, som næsten aldrig anløber Hvide Sande eller i hvert fald kun, når de skal have udført arbejde ved en af byens håndværkere.

Følgevirksomhederne på land lider også under udviklingen, som næsten kan kaldes afvikling. Større fiskeeksportører har flyttet aktiviteterne længere mod nord, og auktionsbygningen, som den ser ud i øjeblikket, er rigelig stor til de mængder, som losses her i Hvide Sande.

Vi slås også med en høj gennemsnitsalder på de aktive fiskere, og det er uhyre svært at rekruttere unge til et fag med en usikker fremtid. Men det er os selv som fiskere, der skal være med til at tale erhvervet op i stedet for ned. Vi skal blive bedre til at snakke om de gode historier, det frie liv og en relativ god indtjening.

Brexit koster dyrt

Med Brexit går vi en hård tid i møde, idet vi kommer til at betale en urimelig høj pris i form af fiskekvoter for at få adgang til britisk farvand. De kvoter EU gav til briterne ved udtrædelsen af EU, mangler vi nu som betaling til nordmændene for at kunne fiske

i norsk farvand. Et fiskeri som Danmark er uhyre afhængig af. Brexit har virkelig skabt kaos i dansk fiskeri – ja man kan tale om, at vi er taget som gidsler i det politiske spil. Og det har vi slet ikke set enden på, og vi kender ikke de endelige konsekvenser. Vi må håbe, at fiskerne bliver kompenseret, så fiskeriet fortsat kan bidrage til beskæftigelse i de små havnesamfund som Hvide Sande, og at der er så meget optimisme, at der også kan ske udvikling i fiskeriet.

Fisken forsvinder

Langt det største problem dansk fiskeri har, er dog at fisken forsvinder. Det kan være fuldstændig lige meget med kvoter og restriktioner, hvis der ikke er fisk i havet.

Den globale opvarmning har i høj grad sat dagsordenen for, hvor vi er på vej hen.

Før i tiden var der ingen problemer med at fange torsk i Nordsøen. Nu er det næsten umuligt at møde torsken på breddegrader syd for Hvide Sande.

Det samme gør sig gældende for søtungen og pighvarren, som for få år siden havde vital betydning for Hvide Sande-fiskerne og dertil kom, at et stort antal fiskere fra de indre farvande kom og deltog i forårsfiskeriet. Det havde stor værdi for byen, auktionen, og de havnerelaterede virksomheder. Nu må vi jo sande, at både fisk og fiskere trækker mod nord.

Udvikling

Udviklingen og moderniseringen inden for fiskerierhvervet har været kolossal stor i de år, hvor jeg har været med. Asdic til søgning efter skibsvrag havde netop fundet vej til styrehuset, da jeg fik min første kutter. Ja der blev f aktisk solgt så mange Astic til Hvide Sande, at NATO stoppede leverancerne, indtil de fik undersøgt, hvad det var Hvide Sande fisker -

ne havde gang i. De var nemlig hidtil stort set kun blevet brugt til eftersøgning af ubåde.

Styrehuset blev i høj grad fyldt op med moderne elektronik og hjælperedskaber til afsøgning af fiskepladser, og kommunikationen mellem fartøjer blev forbedret. Men også forholdene på dækket blev moderniseret og gjort mere komfortable. Selvhaleren og skyllekasser med hydraulisk tip vandt indpas og tog slæbet fra det ellers meget arbejdskrævende garnfiskeri.

Læsejl og aluminiumsbakker var forløberne til de egentlige shelterdækkere, som kom på mode op i firserne.

De til tider uhumske forender – lukafer med fugtige køjer og tvivlsomme forhold til kokkerering – blev afløst af styrehuse med moderne tilsnit i form af deciderede køkkener og efter datidens forhold også acceptable køjer.

I dag er vi kommet endnu et skridt videre med opholdsfaciliteter med tv-stue, gode møbler, enkeltmands soverum og toilet og bad.

På dækket er der i høj grad tænkt på arbejdsmiljøet, så tunge løft udføres med kran. Rensebordene er med individuel tilpasning i højden, ligesom sikkerheden er i fokus på alle tænkelige områder. Alt sammen noget som gør det mere attraktivt at gå ind i fiskerierhvervet.

Den grønne omstilling og miljøet

Der arbejders i øjeblikket på at tilpasse fiskerierhvervet til den grønne omstilling. Vi skal, som alle andre, tænke den grønne linje ind, når der investeres i nye fartøjer. Der arbejdes på en kraftig reduktion af fossile brændstoffer ligesom fiskegrejet og ikke

Vest Værftet i Hvide Sande stod i 2010 for byggeriet af RI 236 Lisbeth Frich på 180 BT. Fartøjet er rigget til fiskeri med trawl efter industri- og konsumfisk.

mindst trawlskovlene fremstilles, så de er nemme at trække gennem vandet, uden det går ud over effekten.

Der bliver i disse år arbejdet på genanvendelse af gamle fiskenet, ligesom der også er fokus på forurening af vore farvande og fiskepladser. Det er vigtigt, at vi passer på gydepladserne og gør fiskeriet så bæredygtigt som muligt.

Fiskeri med potentiale

Der er ingen tvivl om, at Danmark har potentiale til et fortsat fiskeri. Vi har altid været vant til omstilling og det bliver helt sikkert nødvendigt, at vi ser nye veje.

Et par af de arter man nok burde kigge på er ising og grå knurhane. De fanges allerede i store mængder som bifangst, men da de ikke koster så meget, er det ikke særlig rentabelt at bruge ressourcer på at rense dem og bringe dem på auktionen. Muslinger, skaldyr og tang kunne være et par andre muligheder. Vi skal simpelthen tænke ud af boksen og finde nogle ikke-kvote-belagte arter, som vi kan gøre spændende for forbrugerne at efterspørge og spise, i stedet for de altid kun kigger efter rødspætten i køledisken.

Altmulig mand

I dag, hvor jeg har flere kuttere, går meget af tiden med at sørge for de praktiske og administrative opgaver på land. Så som at lave aftaler med håndværkerne, hente materiale i andre havne, forestå indkøb eller være chauffør, når et af fartøjerne lægger til i en anden havn og besætningen skal hentes til Hvide Sande.

Min egen tid som aktiv fisker stoppede brat, da jeg for fem år siden faldt ned af en trappe og fuldstændig smadrede mit lårben. En skade som jeg stadig har problemer med og

Ofte blev der talt med store bogstaver, når embedsmænd og folketingspolitikere lagde vejen forbi for at høre hvad fiskerne mente om fremtiden. I 2004 var det en ikke brugbar kystfiskerordning, som fik bølgerne til at gå højt.

som aldrig giver mig førligheden i benet tilbage.

Men jeg er i den heldige situation, at jeg har en stor flok af dygtige og dedikerede folk, som er forhyret på havet eller er ansatte i andre funktioner, og det er jeg yderst taknemmelig for.

Fisker med afsavn

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte fiskeriet, selv om det også har haft store omkostninger. Mine to drenge Mads og Mathias, så jeg ikke så meget til i de år, hvor de var små. Her er jeg så privilegeret at have en enestående god og dygtig hustru i Yvonne. Hun tog den helt store tørn på hjemmefronten med børn, hus og have. I dag får jeg så taget lidt revanche på børnefronten, idet vi er heldige at have fået fire dejlige børnebørn, som gerne kommer på besøg eller skal hentes i børnehaven. Det er en kæmpe glæde og fornøjelse at være blevet farfar.

I ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

Østergade 9, 1. · 6950 Ringkøbing

Nordhavnskaj 3 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 12 00 31 · Mail: mj@fjlaw.dk

Advokat Flemming Jensen

Advokat Mogens Jepsen

Hvide Sande

Fysioterapi

og Træningsklinik

V/Nichlas

Pedersen

Toldbodgade 4 1.sal – 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1439 – info@hvidesande-fys.dk

www.hvidesande-fys.dk

• Udgravning/minilæsser/ IHI gravemaskine

• Sand og grus

• Udlejning af container

• Bortkørsel af affald

Vi

ønsker alle en glædelig jul samt et nytårgodt

HJS Transport ApS

v/Jens & Hans Jørgen Skaanning

Fabriksvej 16, 6960 Hvide sande

Jens mobil 3097 7892

Hans Jørgen mobil 4017 3735

Mail: jensmurerhvs@gmail.com

Iønskesalleenglædelig julogetgodtnytår

Vi takker hjertelig for 2021, og ønsker alle en glædelig jul og held og lykke i 2022

Glædelig

jul samt et godt nytår ønskes af

Hotel Klitten –Søndervigs vartegn gennem 100 år

Af Kristian Sand

Allerede i 1800-årene var det en udsøgt fornøjelse for ferierende danskere at skue ud over havet fra toppen af Badevej i Søndervig. Der var etableret en adgangsvej fra Brøllund på Holmsland, tværs over det oversvømmede område Sandene. Den lå på en dæmning, som løjtnant Bagge fra Ringkøbing havde bygget. Og den ligger stadig samme sted, nemlig hovedvejen fra Ringkøbing til Søndervig.

I 1880'erne måtte de gæstfrie folk på strandgårdene konstatere, at de ikke kunne blive

ved med at have plads til badegæsterne, så en gruppe håndværkere besluttede at bygge et hotel i Søndervig. Dermed fik Søndervig sit første badehotel, der i 1900-årene blev kendt som »Vesterhavsbadet«.

Det lå, hvor DanCenter Danland i dag ligger og blev hurtigt for lille til den kraftigt stigende tilstrømning af turister. Derfor besluttede tømrermester Sofus Nielsen i Kloster i 1920 at opføre endnu et badehotel i Søndervig. Det blev placeret på den højeste klit – og fik navnet Hotel Klitten.

Luftfoto af Hotel Klitten i 1991. – Billede fra Dagbladets arkiv.

Hotel Klitten var stort og hvidt med to tårne. Der var 13 værelser på 1. sal og 9 på 2. sal. I stueetagen var der restaurant og udenfor en terrasse med havemøbler, hvor hotellets gæster kunne nyde den storslåede udsigt over hav og fjord.

Hotellet fik omkring 1970 en tilbygning, som resulterede i 12 ekstra værelser og en swimmingpool i kælderen. Efter at være blevet forsøgt brugt til flere mere eller mindre rentable formål, endte hotellet i den sidste halvdel af 80´erne som Røde Kors flygtningeindkvartering.

Sofus Nielsens drømmeslot

Rektor Henning Nielsen, der var født og opvokset i Kloster, skrev i sin tid en fremragende artikel om Sofus Nielsen og Hotel Klitten. I det følgende uddrag fra artiklen, som kunne læses i »Holmsland Sogneblad« maj 2016 og i »Nyt fra Søndervig« 2017:

»Vi nærmer os 1920. Så begyndte han at bygge sit drømmeslot, Hotel Klitten. Han samarbejdede med sin sædvanlige kompagnon, murermester Otto Pe'r (dialektnavn), og hyrede adskillige fremmede svende – måske navere, der var ivrige efter at komme i gang, efter at 1. verdenskrig var slut.

Da jeg genså billedet af hotellet, var min første tanke, at her måtte en habil arkitekt have været på spil, så smukt og helstøbt det lå og dominerede omverdenen helt til kimingen i 360 grader.

Men nej, det synes veldokumenteret, at det var Sofus Nielsen selv, der havde tegnet, hvad der skulle tegnes. Vi er jo i en tid uden krav om byggetilladelser og reguleringer, og hvad skulle også sognerådet eller for den sags skyld amtsrådet stille op? De havde jo ingen ekspertise.

Der er ingen oplysninger om finansieringen. Sofus siges ikke at have været formuende, så

Tømrermester Sofus Nielsen (1881-1952), gift med Margrethe, født Birkedal, (1884-1959). – Privatfoto.

der må have været en investor, der så muligheden for at tjene penge og ikke ønskede at træde frem.

Sofus' hoved-idé var de to tårne, og med det in mente forstår man, at resten af byggeriet kommer til at forme sig i en art symmetri i forhold til dem.

Til sommersæsonen 1921 var byggeriet vel afsluttet, og man kunne modtage gæster. Det blev i sæsonerne 21 og 22 med Sofus Nielsen som vært og lejet personale.

Men hotel-virksomheden var ikke noget for Sofus’ kone Margrethe, så hun blev glad,

Det nuværende Klitten, som også omfatter en række selvstændige ferieboliger langs med Badevej. Det blev opført i 2002 og fik navnet Klitten Strandpark. – Foto: Michael Andresen.

da han fortalte, at hotellet var solgt til overtjener Zacho »Hotel Ringkjøbing«. Noget må imidlertid være gået galt med betalingerne, for 1. november 1935 kan man i avisen læse: »Hotel Klitten« i Søndervig er af Sofus Nielsen, Kloster, solgt til forpagter O. Christensen, Kolding, for 60.000 kr.«.

Gæsterne præsenteret i avisen

Lokal-befolkningen på Ringkøbing-egnen kunne følge med i, hvem der boede på hotellet og i sommerhusene. Dagbladets meddeler i Søndervig – den lokale købmand – skrev hver uge en epistel om tilkommende gæster.

Eksempelvis følgende: I går og i dag ankom Rentier, fru J. L. Holm, Ringkøbing. – Fru isenkræmmer Vald. Lange jun., Ringkøbing. – Politibetjent Jacobsen med familie, Ringkøbing. – Frichmann med familie, Kreditforeningen, Ringkøbing. – Fru fabrikant Sloth med søn, Lem. – H. Bank med familie, Skjern

Tømmerhandel. – Redaktionssekretær Madsen med familie, Holstebro. – Pastor Hübertz Knudsen med familie, Gjessing. – Fru organist Kaspersen, Skjern. – Lokomotivfører Damgaard med familie, Struer. – Lrs. Møller med familie, lrs. Tage Christensen med frue, lrs. Boll med familie, Stationsarbejder Pingel med frue, fru købmand H. Jensen med datter, alle Herning. – Violinist frk. Gudrun Jespersen, Tivolis Koncertsal, København. –Bispinde Baun med søn, Viborg. – Manufakturhandler Frøsig med frue, Lem. – Frøken Oldager, frk. Sørensen, frk. Ibsen, frk. Johnsen, lærerinde frk. Pedersen, fru Kaj Lykke og fabrikant Horskjær, alle Skjern. – Lærer Korntved med familie, Lyngby, – Fru landsretsdommer Holger Jensen med datter, København. – Fru bankfuldmægtig Bennedsen, Ringkøbing. – Sygeplejerske frk. Bach, København. – Winkler Mikkelsen med familie, Kolding. – Hr. Haugaard med frue, Holstebro. – Seminarielærer Toft med frue, Silkeborg. – Bankfuldmægtig Fomsgaard med familie, Ringkøbing. – Tandlæge Harpøth med familie, Brørup. – Porcelænsmaler M. Kjøb -

mand og tandtekniker frk. Gerda Kjøbmand, Kolding. – A. Mogensen med familie, Hee. – Fru lrs. Smedegaard Andersen, Herning. – Sygeplejerske frk. Jensen og ekspeditrice frk. Jensen, Skjern. – Manufakturhandler M. Christensen, Hemmet. – Fru K. Nielsen, Skjern.

Ægteparret Melms tager over

12. december 1939 blev Klitten overtaget af hotellets mangeårige forpagter P. Lustrup for 55.000 kr. Og 21. maj 1954 kunne man i

Endnu et skitseprojekt fra begyndelsen af 1990’erne. Det blev præsenteret med navnet Klitten Strandpark og var udgangspunktet for det nuværende etablissement. – Tegning fra Dagbladets arkiv.

I 1980’erne og 1990’erne blev der præsenteret forskellige planer for et nyt Hotel Klitten. Denne skitse var udformet af arkitekt Fl. Bay-Jørgensen i 1991. – Tegning fra Dagbladets arkiv.

Dagbladet læse, at værten i Ringkjøbing Haandværkerforening, Fritz Melms, havde købt Hotel Klitten for 136.000 kr. med overtagelse 3. juni 1954.

Fritz Melms var københavner og var kommet til Ringkøbing i 1945. Han var overtjener på »Hotel Ringkjøbing«, inden han og hans franskfødte hustru Odette blev værtspar på »Ringkjøbing Haandværkerforening«.

I et interview med Dagbladet fortæller parrets datter langt senere om Hotel Klittens storhedstid. Det var Søndervigs fornemme badehotel for velhavende danske og uden-

Flere end 2000 valgte at tilbringe Sankthansaften 1994 på stranden ved Søndervig, hvor resterne af Hotel Klitten blev brændt af. Ilden blev tændt af tømrermester Herluf Jensen kl. 21.10, og i løbet af et kvarter var heksen fløjet af sted til Bloksbjerg. Den var fremstillet af Frederik Wiese. Formanden for Hvide Sande Handels- og Håndværkerforening, Jesper Clausen, stod for båltale og fællessang, men da højttaler-anlægget svigtede, var det kun de færreste, som kunne følge med. – Billede fra Dagbladets arkiv. Foto: Jørgen Kirk.

Omkring en halv million mennesker tog turen ud til den danske vestkyst 4. maj 1995. De ville se årets mest omdiskuterede projekt »Linjen og Lyset« fra Skagen til den dansk-tyske grænse i anledning af 50-året for befrielsen efter 2. verdenskrig. Projektets officielle titel var »Fredsskulptur 95« og skabt af kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen, som måtte se i øjnene, at hendes store satsning slog fejl. Mange steder langs kysten var laserlyset afbrudt – således også i Søndervig-området, hvor 120.000-130.000 havde taget opstilling på stranden og i klitterne. – På billedet fra Dagbladet 5. maj 1995 ses en lille del af folkemængden på vej ind fra Stranden i Søndervig efter skuffelsen. – Billede fra Dagbladets arkiv.

Gennem mange år lå der en lille kiosk øverst på stien fra Hotel Klitten ud til havet. I de første år stod der »Sidste stop før England«, og man kunne købe en is. På ovenstående billede fra juli 1996 er teksten ændret til »Sidste madsted før England«, og der var etableret borde, så man kunne nyde kioskens sortiment af mad og drikkevarer. – Billede fra Dagbladets arkiv. Foto: Brian Dixen.

landske gæster, som værdsatte stil og takt og tone. Man indlogerede sig på hotellet med fuld pension og med et dagsprogram nogenlunde som dette:

»Efter et solidt morgenmåltid kunne gæsterne bevæge sig til stranden – men ikke for længe. Der var frokost kl. halv et, og så måtte gæsterne skifte strandtøjet ud med det fine frokost-dress. Så kunne de slappe af i salonen eller tage en ny badetur, indtil der atter blev dækket op til middag kl. halv syv med tre retter mad og kaffe. Gæsterne naturligvis i deres stiveste puds. Efter veloverstået middag var der dansant med det faste orkester og refræn-sangerinde. Dansanten var ikke udelukkende for pensionærerne, men også for lokalbefolkningen, specielt de unge, der bestilte bord til en aften-anretning for at kunne deltage i dansen. Det var meget populært, så folk stod ofte i kø langt ned ad trappen.

Sommer-sæsonen gik fra maj til 8. september, så der var god tid til at restaurere og forny hotellet uden for sæsonen. Mine forældre gjorde meget for at øge standarden. Der blev indlagt varmt vand på alle værelser, der kom nye gardiner og springmadrasser på alle værelser, og også køkkenet blev fornyet«.

Hotel og flygtninge-center

I 1967 solgte Fritz Melms Hotel Klitten til Carl Emanuel Sørensen og kok Knud Weiss for 435.000 kr. De udvidede i 1970 hotellet med 12 nye værelser i en tilbygning, og der blev etableret swimmingpool i kælderen.

I 1975 blev hotellet overtaget af en koncern af tandlæger, som udvidede og moderniserede for 1,2 mio. kr. De etablerede bl.a. spillestedet »Maries Lyst«.

Men koncernens forretningsfører, revisor Henning Bang Jensen, blev dømt for millionbedrageri, og koncernen gik i betalingsstandsning i 1979.

I 1980 købte Jørgen og Søren Bro hotellet. Jørgen og Charlotte Bro stod for den daglige ledelse af både hotellet og »Maries Lyst«.

Den senere ejer, ingeniør Stoltenberg, Aarhus, lejede i 1986 hotellet ud til Røde Kors, der husede flygtninge i bygningen, som efterhånden var i dårlig stand – og en torn i øjet på lokal-områdets beboere.

Et gennemgribende forfald prægede Hotel Klitten i 1980’erne. Efter tiden som flygtningecenter 1986-1990 blev hotellet fjernet og er -

stattet af Feriecenter Søndervig med 64 lejligheder. Det var i øvrigt et større tilløbsstykke, da ejerne annoncerede, at hotellet skulle brændes Sankthansaften 1994. Mange af tilskuerne langvejs fra blev skuffede, da de konstaterede, at afbrændingen foregik nede på stranden og kun omfattede det kasserede nedbrydningstræ.

Byggeplaner og konkurser afløste hinanden i den næste halve snes år. Alle planerne indeholdt et nyt Hotel Klitten, men det syntes ikke tiltrækkende på investorerne, så i 2002 blev der blev opført rene ferieboliger i form af 2 klitgårde og et hovedhus, som er en moderne kopi af det gamle Hotel Klitten, inkl. de to karakteristiske tårne. Både klitgårdene og hovedhuset er klassificeret som fritidsboliger.

Lørdag den 23.oktober 2021 brændte de øverste etager af det tidligere Hotel Klitten i Søndervig. Ilden blev opdaget af naboen restauratør Lars Pinholt og feriehusudlejer Erland Nørgaard og så ud til at stamme fra en grill på terrassen ved den nordlige penthouse-lejlighed.

Lars Pinholt alarmerede straks 112, og det lykkedes for brandvæsenet at begrænse ilden til de øverste etager på »Klitten«. Ingen kom til skade og ingen af nabo-ejendommene blev antændt. Den 4. november skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern at politiet har afsluttet de brandtekniske undersøgelser og frikendt den mistænkte grill. Det er med stor sandsynlighed en defekt leje i et ventilationsanslæg, der var årsagen til branden.

Volkswagen Ringkøbing

A. V. Vejgaard as Enghavevej 1-9 · 6950 Ringkøbing Tlf. 96 74 26 00 · www.avvejgaard.dk

Fjordskolens

40 års jubilæum

Af Henrik Nielsen, pens. skoleinspektør, Fjordskolen, Hvide Sande, Bramdrup skole, Kolding

Kære læsere af årets YWL

I anledning af Fjordskolens 40 års jubilæum er jeg blevet bedt om at skrive lidt om Fjordskolens fødsel og første tid. På grund af den stramme tidshorisont har der ikke været tid til egentlig research – så I må være overbærende med hensyn til unøjagtigheder, tidspunkter, datoer m.v. Alt nedenstående er derfor uddrag af egen hukommelse, diverse avisudklip, taler, sange og snak med gamle, nulevende, Hvide Sande venner. Jeg påstår ej heller, at det er udtryk for objektiv historieskrivning – men tværtimod en subjektiv beretning set fra min stol og daværende position.

Det var en svær fødsel. Det hele startede for mig i et middagsfrikvarter i den sene vinter 1981 på Birkelundskolen i Holstebro, hvor jeg var lærer og valgt afdelingsleder for 4.-7.

årgang. Jeg havde gangvagten i 8.-10. klasses afdeling sammen med en kollega. Han sagde: »Har du set, at de søger en skoleinspektør på en helt nybygget skole i Hvide Sande?« Næh – hvorfor det? »Jeg tror, det er noget for dig – man siger på de kanter, at kan du klare at være lærer i Hvide Sande, kan du klare hvad som helst…« Han kom selv fra de kanter, så han vidste nok, hvad han snakkede om. Og det var vel en hentydning til mit øgenavn hos de ældste elever, et øgenavn som var udsprunget af en meget populær Hollywoodsk katastrofefilm, der hed »The Towering Inferno«. Det havde hvalpene oversat til: »Det Tårnhøje Helvede«!

På det tidspunkt var der ingen, der byggede nye skoler, så jeg blev selvfølgelig nysgerrig, kiggede lidt på sagen og sendte så en

Børn og forældre uden for skolen, klar til flaghejsning. Foto: Johannes Tarp.

Flaget hejst for første gang på Fjordskolen.

Foto: Johannes Tarp.

ansøgning af sted uden egentlig at forvente en positiv respons. Men jeg blev skam indkaldt til samtale! Med skolekommissionen – for der var jo i sagens natur endnu ikke noget skolenævn. Det var en god oplevelse under forsæde af Thomas Iversen, som jeg også senere i kommunalbestyrelsen lærte at kende som en hædersmand. Jeg vidste også, at der var lokale ansøger(e), så jeg kunne føle mig rimelig frigjort – sædvanligvis valgte man gerne den lokale. Så det var

en god og hyggelig stund der på det nye rådhus. Jeg husker ikke så meget derfra, men kan dog huske, at Peter Josephsen spurgte, om jeg ikke kunne regne? Velsagtens med henvisning til min elendige karakter i matematik. Jeg svarede noget i retning af, at hvis man kunne få det til at rende rundt på en lærerløn, kunne det nok ikke stå helt ringe til…. Det grinede man en del af – og så kørte jeg hjem igen og spekulerede ikke mere over det.

Kristian Enevoldsen og Henrik Nielsen.

Foto: Johannes Tarp.

Men sandelig – jeg tror, det var dagen efter –ringede Thomas så og sagde, at man havde besluttet sig for at ansætte mig og ville lige høre, om jeg ville sige ja til det? Ja, selvfølgelig – ellers havde jeg jo ikke søgt! På det tidspunkt anede jeg ikke noget om det, der fulgte i kølvandet. Men det kom jeg til. For et par dage efter ringede Thomas igen og sagde, at jeg ikke skulle tage mig af det skriveri i aviserne – for de stod fast på beslutningen, selvom borgmesteren havde bedt dem om at tænke sig om en ekstra gang. Det var så første gang, tvivlen meldte sig. Men enten var det den berømte/rygtede sønderjyske stædighed, der slog igennem eller blot uvidenhed om det kommende bøvl: Jeg besluttede at hænge på.

1. april 1981 startede jeg så i mit nye job – en konge uden land. Jeg meldte mig på Hvide Sande skole og fik anvist et rum – det gamle lærerværelse – med et bord og en stol. Jeg lånte en lommeregner af vice-Pedersen og så gjaldt det om at komme i gang. Fjordsko-

len var langtfra færdig og skulle fyldes op med inventar og instrumenter, bøger, båndoptagere, OH-projektorer osv. osv. – alt det, der skal til for at en skole kan køre fra dag 1. Samt fastlæggelse af skolens profil og pædagogiske linje – sammen med de lærere, som jeg endnu ikke kendte. Det var noget af en mundfuld på den tid, der var til rådighed. En opmuntring var dog, at ingen af de lærere, der havde meldt sig frivilligt til at følge med over på den nye skole, var sprunget fra samarbejdet med den nye »udenbys« som avisens læserbreve kaldte mig. Men jeg oplevede »velkomsten« på Hvide Sande skole som i bedste fald kølig. Så jeg glædede mig i den grad til at kunne flytte ud på min egen skole. Men det tog det meste af et par måneder. I mellemtiden var der samtaler, opringninger, møder med repræsentanter for firmaer, der godt ville sælge de ting, der skulle til. Mit princip var: Mindst 10 % rabat – helst 20%. Det tog lidt tid, men vi fik meget for budgettet. Og kommunalbestyrelsen var ikke fedtet med midlerne. Samt møder med mine nye medarbejdere. Hvis ikke det var for dem, var jeg nok løbet skrigende væk allerede tidligt i forløbet. Vi var fra første færd helt på bølgelængde og på det rene med, hvad det var for en skole, vi i fællesskab skulle stable på benene. Det har lige fra start til slut været en ubetinget fornøjelse.

Da flytningen ud på Fjordskolen endnu en gang var blevet udsat, fordi folk fik elektriske stød af at gå på tæppet i gangene, sad jeg en eftermiddag på mit såkaldte kontor på Hvide Sande skole og havde besluttet, at NU var det nok. Jeg var på vej ud ad døren for at meddele Thorleif min afsked, da en lille, trind mand med et finurligt smil trådte ind, satte sig ned og sagde: »A hedder Henning og A sælger radioer her i æ bøj. A har hørt, at do lawer revy i Holstebro?«

Det var afslutningen på min afskedsbegæring og indgangen til Æ Hawfest og især revyen og mit nye bekendt– og venskab med en masse pragtfulde mennesker: Henning Davidsen, Holger og Rigmor Villadsen, Vagn »Tæppe« Madsen, Bruno »Kasse« Jørgen-

sen, Gitte Høy, Folmer Drewsen og mange flere.

Endelig kom vi så vidt, at skolen var »til pænt brug« og kunne benyttes uden strømførende dørhåndtag – i hvert fald af mig. Og én til: en dag stod der en mand i gangen op til kontoret og præsenterede sig som »Thyge Degn – din nye pedel«. Jeg var en smule overrasket, for det havde jeg mærkværdigvis intet haft med at gøre. Men jeg var glad – for nu var vi da i det mindste to om alle de børnesygdomme, som sådan et nybyggeri naturnødvendigt er belemret med. Og Thyge med det store hjerte og det aldrig svigtende gode humør endte da også med at blive en af mine rigtig gode venner.

Der blev også afholdt valg til skolenævnet ved Fjordskolen. Det vil jeg tillade mig at gå let hen over, da det valg i udpræget grad bar præg af det for-og-imod-den-udenbys (mest

imod), der havde været optakten til mit nye job. Den nyvalgte formand så det helt åbenbart som sin vigtigste opgave at gøre livet surt for mig. Det lykkedes imidlertid ikke, da han i modsætning til mig ikke havde megen ide om de lovmæssige rammer og regler om kompetenceforholdet mellem en skoleleder og et skolenævn. Det holdt heldigvis også kun kort, indtil et nyt samarbejdende skolenævn og siden skolebestyrelse blev valgt.

Men tiden løb alt for hurtigt, og det kneb lidt med at få det hele på skinner til indvielsen og åbning og ibrugtagning af vores nye skole – så sådan noget som sommerferie kunne man kigge i vejviseren efter. Men f ærdige blev vi, og indvielsen med de officielle partnere blev også kørt efter bogen med officielle taler og gaveoverrækkelse mv. Dagen efter kom de vigtigste: alle børnene og deres forældre. Det var en stor dag – ikke blot for børnene – men især også

Henrik Nielsen byder velkommen i »de små’s« fællesrum. Foto: Johannes Tarp.

Foruden en masse elever og forældre ses Kristian Enevoldsen, Henrik Nielsen og Tyge Degn.

Foto: Johannes Tarp.

for os, der efterfølgende stod med ansvaret for børnenes videre dannelse, uddannelse, trivsel og udvikling. Skoleliv er jo meget andet end dansk, engelsk og matematik m.v. Det er medvirkende til dannelse af hele personen. I Sydafrikas nye fælles skole hedder det således ikke længere pupils og teachers – men learners og educators; det er meget mere omfattende begreber. Et af de begreber, vi på Fjordskolen meget bevidst arbejdede med.

Det var en utrolig spændende tid – ikke blot for os som educators men så sandelig også for Thyge Degn, der fik sin sag for både forneden og foroven! Det viste sig, at den såkaldte vandtætte krybekælder var knap så vandtæt, når det kom til stykket – og da der også var en del elektriske installationer, var vi, der gik rundt ovenpå, heller ikke helt trygge ved sagen. Det viste sig, at vandstanden i kælderen fulgte vandstanden ved slusen med ca. 2 timers forsinkelse – så når der af

en eller anden grund ikke kunne lukkes vand ud af fjorden, kunne Thyge bare ringe ned på slusen og høre til vandstanden – så vidste han, hvordan det ville se ud i kælderen 2 timer senere.

Der blev arbejdet en del med det – og efterhånden kom der også styr på problemet.

Under det første store efterårsblæsevejr måtte vi holde ungerne indendøre hele dagen – det var de svært utilfredse med, men der var ikke noget at gøre; tagstenene føg om ørerne på folk, så det var livsfarligt at bevæge sig rundt derude. Vi turde heller ikke sende dem udenfor og hjem alene efter skoletid, så forældre eller andre måtte afhente dem – og holde godt øje med alt der kommer ovenned …

Det viste sig, at tagstenene var forankrede i taget, som man ville gøre i f.eks. Herning – men det forslår jo som en skrædder i hel-

vede i Hvide Sande, når det blæser. Ca. 40 % af tagstenene havde flyttet sig og skulle lægges om og forankres – det var mange – rigtig, rigtig mange!

Sådan en spritny skole skal naturligvis have nogle traditioner, som man kan gå og glæde sig til – eller grue for! – i lang tid i forvejen. Så selvfølgelig skulle skolen da have sig en skolefest – med skolekomedie og hele molevitten. Det første år var vores ældste klasse 5. klasse – og der var kun én af dem under ledelse af Ella Hornbæk. Så det blev dem, der skulle levere skolens allerførste skolekomedie. Der har sikkert været godt med sommerfugle i maven på de nyslåede Kgl. Acteurs – men det skal siges, at de slap rigtig godt fra debut’en.

Vi havde jo tænkt, at den hele festivitas kunne afholdes i de to fællesrum incl. teater m .v. Og det kunne det jo så også. Men det blev så stort et tilløbsstykke, at jeg er glad for, at brandmyndighederne ikke lige kiggede indenom….. Der var mildt sagt ikke meget plads pr. barne/voksennæse! Også fordi den interimistiske scene optog en del plads. Så det blev besluttet, at festen fremover skulle holdes i vores »halve« hal. Selv om idrætslærerne var meget bekymrede for halgulvet og folks fodtøj … Så vi forbød træsko og sko med hårde såler. Folk i waders v ar velkomne!

Jeg havde ellers fået Røjkjær Frich til at lave nogen helt hjemmetegnede og derfor specialfremstillede sofaer til fællesrummene, sofaer som havde en facon, der gjorde, at de kunne sættes sammen som solidt fundament til en scene. Og det var gedigent håndværk, Røjkjær leverede: Fornylig til jubilæumssammenkomsten kunne jeg med egne øjne konstatere, at de holder endnu og lever i bedste velgående!

Og det er så grunden til, at det fremover blev 5. klasserne, der var skuespilansvarlige. Vi har spillet alle de gode skolekomedieklassikere – bl.a. Oliver Twist, Emil fra Lønneberg, Dyrene i Hakkebakkeskoven og mange

flere. Og det har hver gang (i min tid, altså) været en stor succes og en særdeles festlig aften. Og en anden tradition, som især alle lærerungerne var glade for: Når festen var lukket og slukket, skulle deres forældre på lærerværelset have pizza eller smørrebrød –og vores yngel havde FRI LEG i hallen – helt uden opsyn.

Mange andre traditioner blev opbygget efter det første års turbulens: Vi fik et skoleblad, der efter en navnekonkurrence blev døbt »Æ Fywer Sprøjt'« og udkom 4 gange årligt i et oplag på 350. Så mange var vi jo ikke – men der var en hel del »udenoms'ere«, der gerne ville have et eksemplar –bl.a. rekvirerede undervisningsministeriet et efter omtale i Dagbladet. De havde bevilget os en hel del penge til et forsøg med færrest mulige lærere omkring børnene/klasserne, hvor 2 klasser tilsammen havde 3 lærere i vores nyopfundne modulordning med en del 2-lærertimer.

Vores tanker om bedre sammenhæng mellem »hånd og ånd« resulterede i (mindst) en årlig emneuge, f.eks. »Mexicougen« i -86 eller »Kunst med børn« og mange andre.

Men det vil føre lidt for vidt at komme ind på alt dette her på denne plads. Det må vente til en anden god gang. Men jeg er glad for, at Thomas Iversen og hans kommission turde ansætte Danmarks på den tid yngste skoleinspektør – ellers havde det nok ikke været muligt at skrive dette epistel nogenlunde demensfrit 40 år efter!

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Ruth & Co

Toldbodgade 8 6960 Hvide Sande ruthogco.dk

Tusind tak for modtagelsen & den store lokale opbakning som vi har fået.

Vi glæder os til at byde velkommen igen i det nye år.

Glædelig jul & rigtig godt nytår

Glædelig jul og godt nytår

Peter’s kloak og anlæg

Stormgade 82, 6960 Hvide Sande Tlf. 40 46 21 04

Bryghuset ønsker

Glædelig jul og tak for opbakningen i 2021

TV-serien Hvide Sande

Af Rebecca Molders

Som Kulturkonsulent og senere Filmkonsulent ved Ringkøbing-Skjern Kommune, har jeg været med i udviklingen af TV-serien »Hvide Sande« – helt fra den allerførste strøtanke. Så for mig personligt har det også været en stor oplevelse at følge serien folde sig ud på TV-skærmen denne sommer.

Udefra ser det ud som en »fiks ide« med en TV-serie, og måske endda noget, der lige er dumpet ned fra himlen, som et tilbud, der bare kunne hives ned fra hylden. Jeg hører tit »smart i en fart-typer« sige: »Hey, der var I godt nok heldige sådan at få en serie til Hvide Sande …« Og ja, udefra ser det sikkert let og ligetil ud, men det er ikke helt sådan, det hænger sammen.

Lad mig tage jer med på en lille tidsrejse …

I 2010érne var der er en voksende bekymring fra turisterhvervet for den fremtidige efterspørgsel på udlejning af sommerhuse på Vestkysten. Dengang var der en stor gruppe »aldrende« tyske gæster, der havde væ-

ret trofaste igennem mange år, men man var usikker på, om deres børn ville tage over på sommerhusferien i samme grad, som deres forældres generation havde gjort.

Bosætningen og tiltrækning af arbejdskraft var også dengang et fokusområde, så udfordringerne stod lidt i kø.

Der blev derfor taget de første tiltag til at undersøge, hvordan man kunne arbejde med synligheden af vores del af Vestkysten, og »gentænke sommerhuset«, så der kunne åbnes for nye målgrupper af gæster.

Med det »in mente« var det en øjenåbner, da filmfolk fra Filmbyen i Aarhus så klart italesatte, at vores område havde et stort potentiale med de unikke landskaber og locations, der ville kunne gøre sig godt til filmoptagelser og i det hele taget på »det store lærred«. Dette blev også fulgt op af Rane Willerslev, der dengang var professor i Antropologi ved Aarhus Universitet, der mente at den vestjyske mentalitet, levevis og ikke mindst handlekraftighed ville være dragende og eksotisk for mange – uanset om man måtte komme fra Danmark eller resten af verden. Min pointe her er, at når kompetente fagfolk identificerer stedbundne potentialer, så skal man huske at lytte efter.

Tankerne om TV-serien startede derfor allerede i 2015, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 startede samarbejde med Filmby Aarhus. Jeg vil spare jer for alle mellemregningerne frem til nu – og alle de mange bump og udfordringer på vejen – men blot understrege, at det kræver en målret-

tet indsats i udviklingsarbejdet, fulgt op af en solid opbakning fra erhvervslivet og ikke mindst fulgt til dørs af mange lokale kræfter og hænder til stort og småt, for at nå til TVskærmene i den bedste sendetid.

Optagelserne og den kolde sommer i 2020

Optagelserne til »Hvide Sande« stod på fra juni til november. Der har været afspærringer, omkørsler og i det hele taget noget ekstra postyr i Hvide Sande i sommeren 2020. Nå ja, og så var der lige coronaen oveni…

Tilmed var det den koldeste juli i mange år, og for filmholdet, der skulle sikre sig solbeskinnede klip i kassen, betød det også mange ændringer og krumspring for at få planlægningen af optagelserne til at gå op. Jeg er sikker på, at det også har givet noget bøvl for mange borgere og gæster at færdes i byen, men jeg håber, at alle jer, der har været med til at få det hele til at lykkes, også synes, det har været besværet værd.

Filmforskere fra nær og fjern har fulgt processen og har ofte spurgt »Hvordan gør I det?«

Det korte svar er, at i Hvide Sande er der handlekraft. Her løfter man i flok! Det har været en stor opgave, hvor alle har bidraget med, hvad de kunne. Det er noget, der batter – og noget, der høster imponerede og anerkendende tilbagemeldinger. At lave en TVserie i Hvide Sande er en stor holdpræstation – så en stor tak til alle jer, der gav en hånd med og var en del af TV-serien: De lokale guider, der viste manuskriptforfatterne rundt, de mange frivillige, der har hjulpet filmholdet under optagelserne, statisterne og ikke mindst erhvervslivet for at hjælpe med at skaffe hjælp, udstyr og finansiering.

Når det gælder locations, så er der også nogle særlige forhold i Hvide Sande. Generelt er der ved kystlinjen mange lovmæssige bindinger og restriktioner, der gør det næsten umuligt at lave scener med for eksempel en surfercafé på stranden. Men med Havnen som aktiv medspiller, så finder man også en løsning på det i Hvide Sande.

I den tidlige udvikling af projektet var det mentaliteten og særligt »handlekraften« der blev bemærket i Hvide Sande. I skal vide, at det til fulde har levet op til alle forventningerne …

De lokales oplevelse af TV-serien

Der har været mange statister med til optagelserne. Faktisk har der i alt været mere end 1.400 statister, der tålmodigt har stillet op, når filmholdet har sagt klar til optagelse. Jeg fornemmer, det har givet mange fælles oplevelser og nye venskaber på kryds og tværs. Flere nævner også, at de har været nødt til at se de enkelte afsnit indtil flere gange, for at kunne holde øje med alle de »kendte« folk i byen.

Da de første afsnit blev vist, blev jeg ofte mødt med en undren over placeringen af steder og scenerne i serien. »Hvordan kan man lige løbe fra Lyngvig fyr og til havnen på så kort tid?«, og »Hvorfor køre over Nymindegab, når man skal fra Aarhus til Hvide Sande …?« Det er nok os lokale, der griner af klipningen, når vi ser, hvordan man kommer fra sted til sted i serien. Men her har vi så alle fået et lille indblik i, hvor meget man kan blive »snydt« i filmens verden.

Til gengæld, så kan vi glæde os over at alle de smukke steder og locations, vi er så heldige at færdes i til hverdag – for locations, de snyder ikke.

Wallander-serien, der blev optaget i Ystad, har også sat sine aftryk – og kreative folk i gang med at hitte på efter optagelserne. Her kan man således købe forskellige filmturisme-souvenirs som f.eks. et bykort trykt på en karklud, med et »blod-dryp« på kortet ved alle de steder, der i serien er begået et mord i byen.

Droneoptagelserne gør også indtryk på mange lokale. Særligt de skud, hvor man kan se både hav og fjord. Måske det er sundt at se det hele lidt fra oven engang imellem. Jeg har da i hvert fald tydeligt fornemmet, at optagelserne har øget den lokale stolthed.

Hvide Sande er kommet på landkortet

Der er ingen tvivl om, at TV-serien har været med til at sætte Hvide Sande og Vestjylland på landkortet, og sikkert også vil gøre indtryk internationalt.

Erfaringen viser, at turister følger i filmholdenes fodspor. TV-serier har særlig stor effekt, da der samlet set er mere sendetid over flere afsnit, og serier har det også med at blive genudsendt flere gange.

»Hvide Sande« havde høje seertal i Danmark, hvor mere end 1 mio. seere så med til det første afsnit på TV 2. De første seks afsnit af serien lå alle nummer 1 på Gallups liste over ugens mest sete TV-programmer. Derefter kun overgået af Danmarks kampe ved EM i fodbold.

»Hvide Sande« har nu været vist i både Norge, Sverige og Finland, og har høstet mange fine anmeldelser.

I Tyskland er serien blevet købt af ARD og NRD, og vil være både blive vist på flow TV og tilgængelig på streaming på kanalernes streamingtjenester i oktober/november 2021. Så der er en god chance for, at de tyske gæster der kommer nu til jul og nytår også kan tale med om TV-serien.

TV 2´s internationale distributør er blevet mødt med stor interesse i udlandet. Holland og New Zealand er også med på listen, men i skrivende stund kan jeg ikke fortælle om, hvilke andre lande der er med på listen. Men distributionsselskabet er i forhandlinger med tv-stationer i en lang række fjerntliggende lande, så det ser ud til, at serien skal oversættes til både engelsk, tysk, fransk –foruden en række andre sprog.

Pressedækning og medieomtale

En kvalitativ analyse af mediedækningen af TV-serien viser, at der har været: 794 omtaler i danske digitale og trykte medier, heraf 9 TV-indslag, med akkumuleret mere end 110 mio. potentielle læsere/lyttere/seere.

Det lyder teknisk og en smule akademisk, men den estimerede annonceomkostning beløber sig til mere end 24 mio. kr.

Disse tal er udelukkende en beregning for mediedækningen i Danmark, så det kan blive spændende at følge effekten af visningerne i Norden, Tyskland, og hvad der måtte komme af salg i øvrige lande…

Der er forlydender om, at udlejningsbureauerne har oplevet en øget søgning på sommerhuse i »Hvide Sande« efter TV-premieren. Og der vil sikkert også være andre steder, hvor man kan opleve en øget søgning og interesse fra turister i relation til TV-serien.

Wallander-serien, der blev optaget i Ystad, har også sat sine aftryk – og kreative folk i gang med at hitte på efter optagelserne. Her kan man således købe forskellige filmturis-

me-souvenirs som f.eks. et bykort trykt på en karklud, med et »blod-dryp« på kortet ved alle de steder, der i serien er begået et mord i byen.

Hvem ved, om der måske også kunne være et marked i Hvide Sande for salg af en karklud …? Uanset hvad, så kan man håbe på, at der med tiden vil blive udviklet guidede ture eller andre nye tiltag, der kan møde efterspørgslen fra filmturisterne.

Hvad så nu …?

Det er en del af vores filmstrategi i Ringkøbing-Skjern Kommune, at vi gerne vil fortælle historier om områdets unikke natur, storladne landskaber og særlige ånd, kultur og kulturhistorie. De filmiske fortællinger kan kaste lys over egnens unikke karakteristika og vise området frem, hvilket på sigt, kan være med til at øge den lokale stolthed, bosætningen og forhåbentlig også tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft.

Der er flere nye filmprojekter på vej. Blandt andet kan jeg nævne, at Nordisk Film er på vej hertil for at filmatisere den anmelderroste »Meter i sekundet« af Stine Pilgaard.

Der er også mange, der spørger, om der kommer en »Hvide Sande« sæson 2 … Der er endda indtil flere fan-sider på Facebook, der jævnligt sætter rygter i gang og gisner om en sæson mere … Lige nu har jeg ikke et klart svar. Manuskriptforfatterne har mange gode ideer at arbejde videre med og er helt klar på at skrive meget mere fra Hvide Sande. Kommunen er også klar til at støtte en sæson 2, men samarbejde med erhvervslivet og medfinansering er endnu engang nødvendigt, for at det hele kan hænge sammen.

Så i skrivende stund kan jeg desværre ikke svare på, om der i bedste serie-stil kan afsluttes med at sige »to be continued …«

Glædelig jul og godt nytår!

og

Feriepartner Hvide Sande er ejet af Holmsland Klit Turistforening som udvikler og støtter initiativer, aktiviteter og events der skaber liv i lokalområdet.

#ART56

#Vinterbadefestival

#Masterclass

#Sildefestival

#Sportsfiskercenter

#HvideSandeFoodfestival

Udlej dit feriehus lokalt POWERED

Glædelig Jul & Godt Nytår

likeNORDISK

Stormgade 8 Hvide Sande 202209 20 F ølg os på Facebook & Instagram

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande Murerforretning ApS

Parallelvej 326 – 6960 Hvide Sande – Tlf: 9731 1383 www.hvidesandemurer.dk

Aase Fjord-Larsen – leder af Hvide Sandes første børnehave

Hun mindes med rædsel, da de tog på udflugt – og glemte et barn i børnehaven.

Af Karin Kjærsgaard

Den 1. maj 1972 åbnede Holmsland Kommune den første børnehave – Hvide Sande Børnehave Syd i Stormgade 52. Aase Fjord-Larsen var nærmest selvskrevet til jobbet efter en samtale hos slipse- og jakkeklædte byrådsmedlemmer på kommunekontoret, der dengang lå i Kloster.

Fra Dagbladets arkiv.

Hun var nemlig den eneste ansøger, der var uddannet pædagog. Dem var der ikke mange af dengang.

Hun fik en måned og blev udstyret med 40.000 kroner til at møblere, købe legetøj og køkkenting til den splinternye bygning,

der skulle huse Hvide Sandes første børnehave.

– Der var meget, der skulle købes, men 40.000 kroner var også mange penge dengang. Det var meget spændende, fortæller Aase og tilføjer, at Kloster Børnehave startede samtidig, så hun og Ester Nielsen tog på indkøb sammen.

Børnehaven, der havde plads til 60 børn – 20 formiddag, 20 eftermiddag og 20 heldags –fik blandt andet indrettet sløjdrum og frisørsalon. Frisørsalonen blev imidlertid afskaffet prompte, da lus gjorde sit indtog i børnehaven. En træls omgang, mindes Aase.

– Børnene kom ind to ad gangen og fik sprittet hele hovedet til. De fik en behandling, der skulle sidde i håret et døgn eller to. Stakkels børn, siger hun og måtte da også selv iføre sig et tørklæde ved aftenens gæstebud – for personalet skulle selvfølgelig igennem samme tur.

Børnehave Syd havde en folkevogn og en fiskekutter, som børnene kunne boltre sig i på legepladsen.

– Når jeg tænker på det i dag: »Hold op, hvor må det have været farligt«, siger hun.

Aase er også sikker på, at det i dag heller aldrig var gået, at børnene fik lov til at soppe i Vesterhavet, selv om personalet dannede en række i vandet, der hvor børnene måtte gå til.

Dengang fik børnene selv lov til at lege og gå flere steder hen uden opsyn. I dag er der så mange forbud, og det gør mig ked af det, at jeg ikke ser børn lege så meget ude i dag, siger Aase.

Børnehaven lukkede, ligesom byens to øvrige børnehaver, i 2012, og alle børnene blev flyttet til den nybyggede institution, Klittens Børnehus.

1973.

Aase er også sikker på, at det i dag ville have kostet hende både lederjob og en karriere som pædagog, da de glemte et barn i børnehaven på en bustur.

En mor, der netop havde afleveret sin datter til busturen, opdagede imidlertid en dreng sidde alene tilbage. Moderen puttede ham resolut i sin folkevogn og indhentede bussen med børnene.

– Jeg blev rædselsslagen, da jeg opdagede det. Hans mor fik det at vide, men hun blev ikke vred. Jeg har også snakket med drengen om det, efter han er blevet voksen, men han kan ikke huske, at han blev glemt, siger Aase.

Selvfølgelig talte hun med ham om det. For kærlighed til børnene og deres ve og vel lå den engagerede og dedikerede børnehaveleder – og senere støttepædagog og dagplejeleder – meget på sinde.

Kærligheden syntes gensidig, for Aase FjordLarsen, der kender de fleste fastboende i alderen 25-55 år, blev ofte mødt med et »Hej Aase«, når hun var på indkøbstur.

Selv om børnehaven havde plads til 60 børn, åbnede den med blot 21.

– For det var så nyt det hele. Mange kvinder gik hjemme dengang, og folk tænkte: kan jeg være bekendt at sætte mit barn i børnehave?, fortæller Aase.

1973.

Hun gik også selv hjemme ved børnene, da hun og hendes mand, afdøde Henning FjordLarsen, kom hjem fra Grønland i 1962 og året efter bosatte sig i Hvide Sande, hvor han fik job som kommuneingeniør.

Men i 1971 manglede Damtoftens Børnehave i Ringkøbing en midlertidig afløser for lederen, og der var bud efter hende.

– Jeg sprang ud i det. Børnehaven havde tre afdelinger, og jeg anede ikke en klap, men det fik jeg hurtigt lært, fortæller Aase, der stammer fra Lemvig.

Hun springer og har altid »sprunget ud i det«. Hun gik som ganske ung over til Lemvig Menighedsbørnehave, da hun erfarede,

1973.

at de søgte en medarbejder. Hun fik jobbet og lagde dermed grunden til sit arbejdsliv. Hun blev først uddannet barneplejerske o g passerede dermed de krævede 20 år til at komme ind på Aarhus Børnehaveseminarium. Hun blev færdig som pædagog i 19 58.

– Det er usædvanligt, at kvinder på min alder har en uddannelse. Men det skulle vi have i mit hjem, min mor havde en kontoruddannelse, fortæller hun.

Aase spekulerede på, hvor hun skulle tage hen, da en person bemærkede, at hun trængte til at komme væk fra sin mor – for sådan en bemærkning ville hun ikke have siddende på sig.

1973.

1973.

Aase Fjord-Larsen anno 2021.

Hun endte i Hans Egedes børnehave i Narsaq, i det sydlige Grønland – først som pædagog og derefter som leder.

– Jeg blev spurgt, om jeg ville være leder. Sådan har det altid været, jobbene er kommet til mig – jeg er blevet spurgt, fordi jeg har haft den rette uddannelse på det rette tidspunkt, siger hun.

Aase havde været leder i af Børnehave Syd på Stormgade 52 i tre år, da hun kvittede jobbet for at passe sin syge svigerfar. Hun vendte tilbage til et job som støttepædagog i børnehaverne – inden hun blev spurgt og sagde ja til at blive Holmsland Kommunes første leder for dagplejerne.

Børnehaven kan fejre

50 års fødselsdag i 2022

– Det var fantastiske dagplejere. Hverdagens helte. De gik sådan op i det, der var 33 i alt, og nogle af dem fungerer endnu, fortæller hun.

Fungerer gør den 85-årige Aase også.

Hun er frivillig på Fjordglimt Ældrecenter, assisterer ved gudstjenester og sangdage i centret og som »skubber« (gåture med kørestolsbrugere, red.), og når der er brug for det.

– Det giver meget til mit liv at komme på Fjordglimt, siger hun.

HUSK at brødet til julefrokosten samt kransekagetoppen til nytårsaften kan købes hos din lokale håndværksbager!

Vi har et stort udvalg af bag-selv-småkager: specier, brunkager, vaniljekranse og pebernødder.

Kig ned i butikken og oplev duften af jul!

Hvide Sande Bageri – Fyrvej 10 – 6960 Hvide Sande – Telefon: 97 31 10 32 – Mail: info@hvidesandebageri.dk

Hvide Sande

Toldbodgade 10B

DK-6960 Hvide Sande

Telefon: 9731 2299

Mail: 696@edc.dk

Vi ønsker alle glædelig jul og godt nytår

Lokal og fast forankret i byen. Vi vil Hvide Sande. Og dig.

Vi er en bank, der er tæt på dig. Dit hjem. Dit arbejde. Din sportsklub. Vi ses i din lokale bank.

vestjyskbank.dk/hvidesande

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

www.esmark.dk

Bjerregård

Tlf. 97 31 50 40

AUTOMOBILER

Jørgen Jensen a/s

Søndervig

Tlf. 97 31 55 40

Dyrlæge Center Vest

Herningvej 74, 6950 Ringkøbing

Konsultation efter aftale

Tidsbestilling: Man.-ons.-fre. 8-16

Tirs. og tors. 8-17

70 22 44 42

Døgnvagt

Minkavl på Klitten

Af Lars Hansen med stor hjælp fra alle minkavlerne på Klitten

Da regeringen Mette Frederiksen den 4. november 2020 beordrede alle danske mink aflivet og efterfølgen-de udstedte avlsforbud for 2021 og 22, var dødsstødet reelt givet til minkavlen i Danmark og dermed naturligvis også for minkavl på Klitten.

Men hvordan og hvornår startede minkavlen på Klitten?

Generelt er minkerhvervet opstået nær fiskerihavnene, hvor adgang til foder i form af frisk fisk og afskær fra fiskefiletfabrikkerne var let. Her var Hv. Sandes/Klittens beliggenhed oplagt til minkavl netop pga. foderets tilgængelighed

De første minkfarme på Klitten:

På Klitten begyndte minkhold sidst i 1930-erne i det små med ganske få mink i baghaven hos klitboere, som mente, minkene kunne blive et godt supplement til deres primære erhverv.

Karl Thomsen var den første, og han lagde i 1938-39 ud med både mink, ildere og bævere. Karls første farm lå i Nørregade—inde i byen nær boligen. I 1955-56 flyttedes farmen til Lyngvig, hvor der var mink, helt til erhvervet lukkede i 2020.

Efter Karl Thomsens første år byggede også Jørgen Vang og Ingvard Boye små minkfarme.

Arbejdet på farmene var hårdt: Der var hverken indlagt vand eller strøm.

Vandet skulle hentes langvejs fra og bringes til farmen, der skulle i perioder vandes flere gange dagligt. Om sommeren pga. varmen— om vinteren fordi vandet hurtigt frøs i vandingskopperne.

Også fodringen var besværlig, idet foderet blev fordelt fra spande eller små skubbevogne uden motor.

Foderet:

Alle fremstillede de selv deres minkfoder eller købte det hos nabo-avleren.

I sin erindring i forbindelse med Hvide Sande Fodercentrals 25 års jubilæum fortæller Dagny Høgfeldt om foderblandingerne i den første tid, at de slet ikke var så videnskabelige, men at de da indeholdt nok af fisk, fik en god slat tran og jern, ja og så lidt hakket

H.C. Thomsen i gang med at skære minken op ved bagbenene inden skindet rykkes af.

Her

grønkål. I parringstiden fik hannerne ekstra forplejning i form af æggeblommer — enhver ved jo at æg er godt for potensen. Og i hvalpeperioden blev det så tævernes tur til at blive forkælet med rå lever for at komme sig og give godt med mælk.

Pelsning:

I de første år foregik al pelsning af minkene på Klitten hos Karl Thomsen i Lyngvig Pelsberederi, hvor se-nere Ib Huus havde minkfarm og pelseri. Det gav arbejde til mange klitboere.

Mænd tog ferie fra deres normale arbejde for at hjælpe minkavlerne med at slå minkene ned, flå dem og skrabe skindene fri for fedt. Kvinderne tanede (satte skind på træstave). Det var hårdt arbejde for både kvinder og mænd, men gav også gode penge.

Efterfølgende fik mange avlere i takt med at deres farme blev større egne pelserier. Her havde man dyg-tige sorterere, som tog rundt fra farm til farm for at udvælge de bedste dyr til videre avl.

Efter sortereren fulgte et »flå-hold«, mens den videre beredning af skindene blev varetaget af pelseriets »faste« stab, nemlig fastansatte samt løsarbejdere, som hvert år ved pelstid vendte tilbage. Man havde få maskiner så som skrabemaskiner, der var betjent af 1-2 personer. Senere fulgte flå- og tanemaskiner, som strakte skindene, også disse krævede betjening.

I minkavlens sidste år blev pelsningsarbejdet overtaget af kæmpe-pelserier rundt i landet, hvor store pelsningsrobotter klarede pelsningen.

Udstillinger:

Efter pelsning har der gennem tiden hvert år været afholdt udstillinger, her blev minkfarmernes avlsarbejde bedømt af dygtige kolleger. I de første år man udstilledes levende dyr. Senere gik man over til at udstille skind. På disse udstillinger har Klitten været rigtig godt repræsenteret, når præmier blev uddelt.

skrabes skindene med håndkraft.

Elsa på besøg i pelseriet.

Samarbejde:

Minkfarmerne på Klitten har altid hjulpet hinanden. De var/er mere kolleger end konkurrenter.

I den første spæde begyndelse havde man ofte minkene i kompagniskab, således at man kunne passe et job ved siden af minkavlen.

Farmerne hjalp hinanden med foderfremstilling og salg. Man samarbejdede omkring sortering og pelsning.

Ja, man kunne man endda låne hinandens avlshanner i parringssæsonen, fortæller Dagny Høgfeldt i sin erindring.

Da sygdommen plasmacytose skulle udryddes, gik man sammen 4-5 avlere og hjalp hinanden med at tage blodprøver af alle dyr flere gange årligt, for ved samlet indsats og til gensidig gavn at komme ondet til livs.

I 1960-erne opstod ønsket om at bygge en fælles fodercentral i Hv. Sande, nu blev der atter brug for at trække på samme hammel. Og i 1964 stod en ny foderfabrik klar til

H.C. og Ivan Thomsen i gang med at skrabe skindene ved håndkraft. Efterfølgende tromles skindene tørre.

at producere foder til Klittens minkfarmere. 3500 avlstæver var der på det tidspunkt, og da fodercentralen i 2011 fusionerede med fodercentralen i Esbjerg produceredes foder til ca. 100.000 avlstæver.

Nutiden:

Minkavl er tæt forbundet til markedsmekanismerne og går derfor op og ned afhængig af udbud og efterspørgsel, det medfører også store udsving i produktionen og påvirker antallet af minkavlere.

Da der var flest mink på Klitten i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 80-erne var der omkring 40 farme. Disse lå nu nord og syd for Hv. Sande, da kommunen havde besluttet, at minkfarmene skulle flyttes uden for bymæssig bebyggelse. Ligeledes skulle minkfarme etableres på østsiden af Klitvejen— hovedvejen mellem Nymindegab og Søndervig, således at der var mindst mulige gene for fastboende og turister, det blæser jo oftest fra vest, dermed blæser lugten ud over fjorden.

Her tanes (trækkes på stokke) og tørrres –hunnerne ca. 3 dage og hannerne ca. 4 dage.

I november 2020 da ordren om at slå alle danske mink ned lød, var der 12 farmere på Klitten og 20 farme, idet flere farmere ejede mere end 1 farm. Miljøkrav har efterhånden vanskeliggjort udvidelse og nyopførelse af minkfarme, derfor opkøbte farmerne nabofarmene, når disse blev sat til salg. Ved at bibeholde de nytilkøbte farmes produktionstilladelser kunne avlerne ad den vej udvide deres produktion.

Blandt minkfarmere er der stadig stor hjælpsomhed og sammenhold.

Er 2 minkavlere sammen snakkes der MINK: Anskaffelse af flere og nyere maskiner med mere automatik, så hver avler kan passe flere dyr. Gyllerender, avlsarbejde, miljøkrav er også emner, som ofte er til diskussion.

Dette fælles fodslag skyldes, at minkavl ikke kun er et job, det er en livsstil, en hobby, en interesse … Ja, et stort ord som en passion er faktisk på sin plads selv her blandt stovte vestjyder. Hele hverdagen er indrettet efter minkene: Ingen børnefødselsdag, ingen fest, bytur eller ferie før minkene er passet, og så hurtigt hjem for at se til dyrene igen. Tidlig morgenrundtur på farmen, sen aften siges godnat til dyrene, det tjekkes, om alt står vel til.

Diverse kaffeklubber er gennem årene opstået og har givet anledning til megen faglig snak … det kan ikke helt udelukkes at lidt lokalt stof i form af noget, der ligner sladder har sneget sig ind bare for kolorittens skyld, forstås. Ja, et enkelt sted var avlerne endog så kloge, at skurvognen fik status af UNIVERSITET med besøg af landsdækkende nyhedskilde til følge.

Minkfarmere vidensdeler gerne, man holder ikke guldkornene for sig selv, man er gode kolleger og samarbejder, det har sikret kvalitetsudvikling gennem alle årene, og er en væsentlig årsag til, at de danske mink helt til det sidste var verdens bedste.

Fremtiden:

Om der fremover vil være minkproduktion på Klitten er nok tvivlsomt.

Danske skind har altid affødt en merpris i forhold til udenlandske skind, det har været en nødvendig forudsætning pga. de højere danske omkostninger.

Skal erhvervet i gang igen, vil det betyde, at avlsdyr skal hjemkøbes fra udlandet, f.eks. fra Polen. De udenlandske avlere beholder naturligvis selv de bedste avlsdyr, og sælger de næstbedste. Her vil danske avlere som udgangspunkt være bagud på point, det vil tage tid at komme op på kvalitetsniveauet for november 2020, og i den tid udvikler udenlandske skind sig naturligvis også positivt. Det betyder sammen med det højere danske omkostningsniveau dårligere økonomi hos danske avlere end hos udlandets avlere og dermed en vanskeligere konkurrencesituation for en kommende dansk minkproduktion.

Dertil kommer så, at en fortsat minkavl højeste sandsynligt vil blive underlagt endnu flere krav og restriktioner end hidtil. Vi ved af erfaring, at danske myndigheder ofte er langt bedre til at håndhæve disse, end man er andre steder, hvilket er yderligere konkurrenceforvridende.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

alle boligtyperRingkøbing afdelingen14.10.2021

*Kilde: Boligsiden / Ringkøbing-Skjern kommune /

Psst: Vidste du, at vi er den mest sælgende mæglerforretning i Ringkøbing-Skjern Kommune*

Ring og book en GRATIS og uforpligtende salgsvurdering af din bolig allerede i dag

Estate BoligCenter Vestjylland

EJENDOMSMÆGLER

Estate BoligCenter Vestjylland

EJENDOMSMÆGLER MDE

Torvegade 5E, 6950 Ringkøbing

MDE

Torvegade 5E, 6950 Ringkøbing

E-mail 6950@estate.dk

Telefon 9732 3022

E-mail 6950@estate.dk

Tlf. 97 32 30 22

Telefon 9732 3022

Badevej 13, Søndervig 6950 Ringkøbing (Ubemandet boliguds.)

www.estate.dk

facebook.com/estateboligcentervestjylland

Badevej 13, Søndervig 6950 Ringkøbing (Ubemandet boliguds.)

E-mail: 6950@estate.dk

facebook.com/estateboligcentervestjylland

Metheasvej 6 6960 Hvide Sande (Ubemandet boliguds.)

Ringkøbing Torvegade 5e (Hovedkontor)

Metheasvej 6 6960 Hvide Sande (Ubemandet boliguds.)

Søndervig Badevej 13

Hvide Sande Metheasvej 6

Hans Jørgen Lauridsen

Solvejg Brølling

Berg

ALfRED Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

BRiAN Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

HANS JøRGEN Ejendomsmægler, MDE LOUiSE Ejendomsmægler, MDE

ALfRED Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

BRiAN HANS JøRGEN Ejendomsmægler, MDE

JANE Salgskoordinator LOUiSE Ejendomsmægler, MDE

Holk

Trine Mulbjerg

Jette Madsen

Gitte Skov Andersen

Alfred Berg

Eckholdt

Brian Andersen

Vi ønsker alle vore kunder EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR

Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler

Parallelvej 78 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 16 59 · www.KlittensMøbler.net

KLITTENS MØBLER & TÆPPER

Bredgade 3

6960 Hvide Sande

Mary Jensine Søegaard punkt for punkt

Udgangspunkt

Jeg er født i Ringkøbing. Vi var en søskendeflok på 9, hvor jeg er den midterste født mellem to drenge. Så jeg har altid været i sving med en masse opgaver i huset. Mit første barndomshjem var en lejlighed på Øster Strandgade, men vi flyttede, da jeg var helt lille til Vester Strandsbjerg. Det var et lille hyggeligt hus, hvor der kun var et soveværelse, en stue, et køkken og så en vaskestue samt et udendørs lokum. Mine første minder har jeg fra det hus, hvor jeg blandet andet tydeligt kan huske, hvordan min lillebror Erik og jeg havde til opgave at tømme lokummet og grave indholdet ned.

Mit allerførste minde er en episode, hvor jeg var gået hjemmefra og havde været væk så lang tid, at jeg havde tisset i bukserne. Der var så en nabokone fra området ved vores

gamle lejlighed, der fandt mig og gav mig nogle rene, men alt for store bukser på. Jeg kan tydeligt huske den utilfredshed, jeg havde over at skulle have de forfærdelige store bukser på. Men jeg blev dog fundet igen, og i dag er jeg jo bare glad for, at der var nogen, der hjalp mig. Ja, det er et mærkeligt første minde at have, men det fortæller om ikke andet, at jeg altid har haft udlængsel og trang til eventyr.

Vendepunkt

Da jeg var 14 år, mistede vi min mor til kræft. Sygdomsforløbet op til var helt forfærdeligt. Jeg kan huske, hvordan hun lå og led og svandt mere og mere ind. Man opdagede først kræften i hendes ben, og dengang var der jo ikke så meget, man kunne gøre, så det blev amputeret, og hun fik et træben til at gå rundt på. Til trods for det var min mor ukuelig og havde med et gåpåmod, der var helt enestående. Desværre havde kræften spredt sig så meget, at man dengang ikke kunne gøre noget for at redde hende.

Da hun døde, kan jeg huske, at vores hoveddør ikke var bred nok til, at en kiste kunne komme igennem, så de måtte tage et vindue af, for at få hende ud. Så skulle hun ellers transporteres op til kirken, hvor alle vi børn skulle gå bagefter kisten hele vejen derop. Det var ganske forfærdeligt.

En gåtur i København med min førstefødte.

Det var en skelsættende tid for mig, for efter min mor døde, fik jeg som ældste hjemmeboende pige ansvaret for husholdningen. Jeg var kun 14 år og fik pludselig ansvaret for mine fire søskende samt to bedsteforældre. Min far var vejmand, så han var kun hjemme i weekenderne. Det er nok ikke noget, man ser så meget af i dag.

Lyspunkt

Det største lyspunkt i livet er jo, når man står med et helt nyfødt barn i armene. Det er noget helt enestående. Jeg har været så heldig, at jeg fire gange har oplevet den ubeskrivelige lykke. Og lykken bliver kun større ved, at jeg så også har kunne se alle fire vokse op og klare sig godt.

Holdepunkter

Jeg har aldrig været ræd for udfordringer eller at bestille noget. Så når folk har spurgt, om jeg ville være en del af noget, har jeg næsten altid sagt ja. Det har givet mig en masse gode oplevelser og gode minder, som jeg i dag kan kigge tilbage på. Jeg har blandt andet være med til at starte en viseklub her i Hvide Sande, og været medlem af et sangkor, hvor vi tog ud til en masse plejehjem i området og optrådte. Da man besluttede at lukke Lyngvig Fyr for besøgende, var jeg også sammen med nogle andre ildsjæle med til at holde det åbent. Vi syntes, det var ærgerligt, at det skulle nedlægges, så vi satte os i en campingvogn ude foran fyret og solgte billetter. Vi kaldte os for fyrmostre og fyrmestre.

I mine unge dage var jeg meget involveret i Ringkøbing Roklub. Jeg brugte næsten alle mine frie timer der til træning, stævner og fester. Det var et glædeligt holdepunkt for

mig i en tid, hvor jeg havde ansvaret for så mange andre.

Fikspunkt

En helt særlig tid i mit liv, som jeg kigger tilbage på med stor glæde, er de fire år, jeg boede i England. Jeg er jo vokset op under krigen, og i mit hjem var englænderne guder. Så da jeg fik muligheden for at tage ud og rejse, var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle være til England. Egentligt måtte man først rejse som 18-årig, men jeg fik lov til at tage afsted som 17-årig, blot nogle måneder før jeg fyldte 18 år. Jeg skulle arbejde som au pair for en engelsk familie. Jeg kan love jer for, at jeg

Navn: Mary Jensine Søegaard

Alder: 89 år

Job: Pensioneret selverhvervende på Hvide Sande Røgeri

Privat: Mor til fire, Mormor/farmor til seks, oldemor til tre og hustru til Arne Søegaard

Familiebaggrund: Datter af Marie Thygesen og Knud Andreas Knudsen

Ung og nysgerring på vej til England.

lærte engelsk i en fart. Børnene jeg passede, synes nemlig, at det var lykken, at de måtte rette på en voksen.

Når jeg havde fri, rejse jeg rundt sammen med en veninde. Vi hitch hikede blandet andet hele vejen til Skotland og havde en masse sjove oplevelser med dem, der samlede os op undervejs. Vi blev engang hentet af en bus med dartspillere der skulle til turnering, som vi endte med at tage med ud til.

Jeg var også i England, da Dronning Elisabeth blev kronet. Det var en helt forrygende fest og en fantastisk spændende oplevelse. Jeg tog afsted med min veninde dagen før kroningen, og vi kom først hjem to dage efter. Det blev ikke til meget søvn de dage, men det kunne man jo holde til dengang.

Jeg har aldrig været ræd for udfordringer eller for at bestille noget. Så når folk har spurgt, om jeg ville være en del af noget, har jeg næsten altid sagt ja. Det har givet mig en masse gode oplevelser og gode minder, som jeg i dag kan kigge tilbage på.

Travlhed på Røgeriet.

Blødt punkt

Jeg har altid haft snuden langt fremme og haft rigeligt at se til. Et af mine bløde punkter er, at jeg altid haft svært ved at sige nej. Nysgerrigheden og eventyrlysten har drevet mig vidt omkring. Jeg har talt sammen, at jeg har besøgt 22 forskellige lande. Nogle af de rejser jeg især husker som ekstraordinære, var turene til Thailand. Der var jeg blandt andet med ude og vejlede muslimske kvinder i, hvordan man kan starte et røgeri op.

Et andet blødt punkt for mig har været alle de år, vi har drevet røgeriet i Hvide Sande. Det er fantastisk at have været med på rejsen helt fra starten, hvor Arne stod og røg ål i en olietønde, til den store forretning det er i dag. Det har været en travl men spændende tid, som også har givet os en masse fantastiske oplevelser. En af de helt store oplevelser

var, da Prins Henrik kom og besøgte os i forbindelse med Hvide Sandes 75-års fødselsdag. Han udviste stor interesse for Røgeriet, og det var en stor oplevelse at møde ham og efterfølgende være til reception på Kongeskibet.

Brændpunkter »Hvad brænder du for« og/eller »Hvor brændte lokummet især for dig«

Som så mange andre har kræft være tæt ind på livet af mig. Min mor døde af kræft, og jeg har selv været igennem et kræftforløb. Derfor har det været en stor glæde for mig at være en del af arbejde med Kræftens Bekæmpelse. Jeg var næstformand

Thailand er blandt de 22 forskellige lande jeg har besøgt.

i Kræftens Bekæmpelse Hvide Sande og har haft så mange gode oplevelser med blandet andet at planlægge »Lyserød lørdag«. Hvide Sande var jo i flere år en af de foreninger, der samlede flest penge ind til trods for vores størrelse. Noget jeg er utrolig stolt af og taknemlig for.

Midtpunkt

Jeg gik en sommer og havde så ondt, at jeg hverken kunne stå eller gå. Men vi havde jo travlt med Røgeriet dengang. Så fik jeg bare lov at sætte mig lidt, gik det over, og så slog jeg det hen igen. Da vi kom til december, var det dog så slemt, at jeg blev indlagt på hospi-

Prins Henrik udviste stor interesse for Røgeriet.

Prins Henrik besøgte Hvide Sande i forbindelse med Hvide Sandes 75-års jubilæum.

Det har været en stor glæde for mig at være en del af arbejde med Kræftens Bekæmpelse. Jeg var næstformand i Kræftens Bekæmpelse Hvide Sande og har haft så mange gode oplevelser med blandet andet at planlægge Lyserød Lørdag.

talet. På hospitalet fandt de ud af, at det var en kræftsvulst ved æggestokkene, som have trykket på nerverne. Den sad heldigvis løst, så de kunne operere det hele væk. Jeg skulle dog ligge på hospitalet et stykke tid efter, så jeg endte med at holde juleaften på sygehuset. Det var en meget rørende oplevelse. Der blev gjort så meget for, at det skulle blive en god juleaften for os patienter. Jeg kan huske, en sygeplejerske kom ind med en skål risalamande, og bad mig om at spise bare en enkelt skefuld. Det var så selvfølgelig den skefuld, der indeholdt mandlen. Min familie kom også og besøgte mig, og da kunne jeg ikke lade være med at græde. Det var meget rørende, at så mange på den måde drog omsorg for mig.

Højdepunkt

Der har været så mange højdepunkter i mit liv, at det næsten er svært at fremhæve en enkelt. Jeg er dybt taknemlig for den jul, hvor jeg mødte Arne, min mand. Jeg boede i København dengang, og det var slet ikke meningen, at jeg skulle komme hjem til jul, da jeg ikke havde pengene til det. Ismejeridamen var dog af en anden opfattelse, s å hun lånte mig penge til rejsen hjem. 4. juledag var der julebal i fiskeriforeningen, og selvom jeg ikke havde lyst til at tage af sted, slæbte min familie mig med. Det var et held, for der mødte jeg Arne, som lige havde købt ind til kaffepunch. Det var første, sidste og eneste gang, jeg har drukket k affepunch, men jeg faldt for ham med det samme. To år efter var vi blevet gift, og havde bosat os i Hvide Sande. Det var lykken. Jeg er evigt taknemlig og rørt over, hvordan Arne og hans familie tog imod mig. Jeg

v ar jo en enlig mor til to, men det var slet ikke et problem for dem, de tog imod os alle med åbne arme.

Fem ting jeg sætter pris på …

mine børn og børnebørn A rne, min mand, som hver dag sørger for, at jeg får aftensmad. at vi altid har haft et godt personale og gode mennesker omkring os. at jeg, i en alder af snart 90 år, stadig kan læse mine tre aviser. Det har jeg gjort lige siden, jeg boede i England, hvor jeg abonnerede på en dansk avis. at have haft et godt liv med en masse gode minder, som jeg nyder at tænke tilbage på.

Havnens Røgeri

·

Hvide Sande 90 år

Af Lei Iben Raunow, destinationsmanager, Holmsland Klit Turistforening

Mandag den 30. august fyldte Hvide Sande 90 år!

Under normale omstændigheder ville det måske ikke have været en begivenhed, som man ville have gjort så meget ud af, men efter en tørkeramt periode eventmæssigt udledt af 1,5 års corona-restriktioner, besluttede Holmsland Klit Turistforening i samarbejde med Klittens Borgerforening og Foreningen Havnen, at dette skulle fejres med pompt og pragt.

Hele uge 35 blev dermed dedikeret til at fejre Hvide Sandes 90 år, hvor byens foreninger

bakkede op i hobetal omkring fejringen. Det blev en uge spækket med aktiviteter, hvor det blandt andet var muligt at opleve Hvide Sande Fjernvarme, corvetter, Hvide Sande Træskibslaug, yin yoga, udstilling med billeder fra Hvide Sande, snobrød og pandekager med FDF, rakubrænding, kirkekoncert, alle skolebørnene synge i Hvide Sande auktionshal, workshops på Fiskeriets Hus, gratis bueskydning, Det Glade Fiskekøkken, vand aerobic til 90’er musik, strand- og byrensning og meget mere.

En parade af corvetter indtog Hvide Sande i anledningen af 90 års fødselsdagen.

Byens butikker fulgte trop med gode tilbud i løbet af ugen og på selve fødselsdagen –mandag d. 30. august – blev dagen afsluttet med kutterkoncert på havnen, hvor Silje & Kennet, kendt som »Sange fra Hvide Sande« spillede nogle af deres numre, Karl Kristian fremførte hans Hvide Sande sang og endeligt blev en ny Hvide Sande sang præsente-

ret – »Hvorend i verden?«, en sang skrevet af Christian Estrup og fremført af Mette Vejrup.

Det var en fantastisk aften med et stort opbud på havnen, smukt vejr som til slut kulminerede i et sublimt fyrværkerishow leveret af Fyrværkerigården.

Resultatet af et par børns workshop på Fiskeriets Hus.

Kutterkoncert i slusen en meget smuk og stemningsfuld aften.

Alle skolebørn sang i Hvide Sande Auktionshal.

Glædelig jul og godt nytår

Din sikkerhed for professionelt håndværk og en service helt i top ! Alt indenfor flisearbejde – badeværelser – murværk

Telefon 2343 6141

En sang til Hvide Sandes 90-års jubilæum

Af Christian Estrup

Fællessang har fyldt meget, de seneste par år. I slutningen af 2020 udkom den nye Højskolesangbog—og først Phillip Faber, og sidenhen Kaya Brüel og Ole Kibsgaard gjorde morgensangen til et fast, populært ritual gennem coronanedlukningerne.

I en lidt mere lokal sammenhæng, har de fleste af os sikkert på et tidspunkt skrålet med på Hvide Sande Valsen af karsken bælg, Erna Timmers versefødder er de mest kendte, men der er gennem tiden skrevet adskillige glimrende Hvide Sandesange. Det kan være tilfældigheder, der afgør hvilke vi synger regelmæssigt, og hvilke der går i glemmebogen. Men skal sangtraditionen holdes i live, er det vigtigt at vi til s tadighed forsøger at forny repertoiret, og skriver nyt materiale.

Det lå på mange måder ligefor at stille en ny Hvide Sande-sang i udsigt, da der i foråret blev efterlyst aktiviteter og tiltag til fejring af byjubilæet den 30. august.

Jeg har ganske vist ikke den store erfaring med at skrive melodier, men det var enten dét, eller et remake af den gamle nytårssketch 90-års Fødselsdagen. Og så var valget slet ikke så svært ...

Da jeg endelig fik mig sat, tog det faktisk ikke mange minutter før akkordgangen til melodien var på plads. Det skulle vise sig at være den nemme del. Det var langt mere udfordrende at sætte ord til tonerne, hvilket i den grad kom bag på mig.

Jeg har i årenes løb skrevet mange sangtekster; de fleste imidlertid i revysammenhæng, hvor det ikke bare er tilladt, men oftest også ønskeligt at strække rimene og bøje sandheden.

Hjemstavnsdigtning er en anden disciplin. Der er i sagens natur tale om én lang opremsning af fortrin og unikke salgsargumenter, men det er samtidig ønskeligt at det ikke bliver alt for floromvundet eller højstemt. (Min egen note til mig selv lød noget i retning af ejendomsmæglerlingo, tyndet halvt op med tilstandsrapport).

Jeg har altid selv oplevet tilværelsen på vestkysten som ukompliceret, forstået på den måde, at vi typisk angriber vores udfordringer hands-on, og (endnu da) tør kalde en neger for en neger og en spade for en spade. Helt u-kom-pli-ce-ret er det til gengæld ikke at få præcis dét ord indkorporeret i en sangtekst med forholdsvis korte linjer. Det er heller ikke nødvendigvis nemt at yde pionérånden, virkelysten, sammenholdet, og den vide horisont herude retfærdighed i bare 3 vers, hvorfor teksten i stedet er bygget op om korte og kontante ord som trods, bavn, havn og gavn

Skal jeg pitche sangen, er den en hyldest til stedet, de mennesker der bor her, og den fornemmelse af sikker havn—at kunne sænke skuldrene og trække vejret frit—der for mig ér Hvide Sande.

Mette Vejrup, Mads Sand, Jørgen Iversen og undertegnede havde den store fornøjelse at

uropføre Hvorend i verden? ombord på Solea, umiddelbart inden Henning Pedersens store fyrværkerishow på selve jubilæumsaftenen. Scenen var sat perfekt på den lysende vestkyst, med den smukkeste aftenhimmel, og en hyggelig, lavmælt summen af liv rundt på kajerne omkring gennemsejlingsslusen. En alletiders generalprøve på 100-års jubilæet i 2031.

Pas godt på jer selv og hinanden så længe— og husk, at det at synge sammen styrker både hjernen, kroppen og fællesskabet.

Glædelig jul.

Hvorend i verden?

Tæt ved de hvideste sande, som gav –Byen navn – vores havn – rejser sig – stolt vores –Elskede bavn, Her har vi rum til at ånde, til at handle, forvandle og trives til gensidig gavn,

|: Hvor har vi hjemme? I Hvide Sande

Hvor er der plads? Det ér der ved vandet

Hvorend i verden? Hér vil vi lande, Hjemme, i havn : |

Her på den lysende vestkyst, her er –Barsk og råt – menn’sket småt – u-kom-pli-ce-ret, her –gør vi det blot, Blæsten gør trodsig og stærk, og netop trods danner grundlag for os; dette skønneste spot,

|: Hvor har vi hjemme? I Hvide Sande

Hvor er der plads? Det ér der ved vandet

Hvorend i verden? Hér vil vi lande, Her’ trygt og godt. :

Imellem havet og fjorden, kan vi –Bygge, bo – vokse, gro – udleve – og finde –Mening og ro

Her er vi fælles trods forskelle, vi handler, forvandler, i sammenhold; stålsatte, tro

|: Hvor har vi hjemme? I Hvide Sande

Hvor er der plads? Det ér der ved vandet

Hvorend i verden? Hér vil vi lande, Her vil vi bo : |

Christian Estrup

Fra HUSET TIND ønsker vi alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår!

6950

Tlf.: 97337778

www.huset-tind.dk

Kirkerne på Klitten

ønsker alle en god jul og et velsignet nytår.

Stor tak til alle de mange frivillige, som har hjulpet i alle kirkens arbejdsgrene i det forgangne år.

De tre menighedsråd ved

Kirkerne på Klitten

Røjklitvej 10 – Kloster

Ringkøbing

Farvel til et stykke Søndervig-historie: Strandkroen lukkede på toppen

Af Ole Tang, født og opvokset på Holmsland, siden 1987 bosat i Skive

Med udgangen af oktober kom en lang hotelhistorie i Søndervig til vejs ende.

Indehaverne af Hotel Strandkroen, Ulla og Henrik Hoffmann, solgte pr. månedsskiftet det gamle hotel til naboen, Tøjkæden Ny Form, og dermed kom ca. 85 års hoteldrift på adressen til vejs ende.

Ulla og Henrik overtog hotellet i 1997, og havde de »holdt« til februar 2022, havde de nået et 25 års jubilæum.

De 24 år, de fik på stedet, gør dog parret til de ejere, der har drevet sted længst, endda med margin – hoteldirektørne Asta og Carl Pedersen, der var på stedet fra 1955 til 1976, var der i 21 sæsoner.

De sidste ejere, Ulla og Henrik, hhv. 71 og 73 år, har givet hinanden fri: De vil nu være pensionister og bedsteforældre, og de kan se tilbage på en række spændende år i Søndervig, i forlængelse af, at de forud gennem 25 år drev øldepot i Middelfart.

– Vi havde lyst til at prøve en anden branche, vi bladrede annoncer, og faldt over Strandkroen. Vi viste interesse, aftalte med hinanden, at det skulle have 10 år, og det blev så i stedet til 24, griner Henrik Hoffmann, der har stået for kunderne/servering, mens Ulla har passet køkkenet. Parret er ikke drevet af sentimentalitet.

– Var der kommet en køber, der ville give prisen, og som ville drive hotel, så havde det været helt ideelt. Der var følere og interesse,

men det var vores gode nabo hos Ny Form, der var seriøs, og som ville en handel. Sådan måtte det være, sådan blev det, og sådan skifter tiderne, siger Henrik Hoffmann, der kan gøre rede for gode år i Søndervig.

– Omsætningen er kun gået en vej, og coronaen blev ingen hæmsko for os. Det gav danske gæster i sommerhusene, og danske gæster er det, vi har levet af over årene. Jeg vil sige, at vi har ni danske gæster for hver tysker, siger han.

Ved siden af selve driften har parret løbende renoveret hotellet, så det har været ajour.

– Vi lukkede i tre uger i 2004 for at renovere, og så har der løbende været projekter. Vi har haft anneks og grill – og solgte det i 2005, men i stadig godt samarbejde med nye ejere.

– Vi har haft åbent i »døgndrift«, for vores politik har været, at kunderne ikke skulle møde en låst dør og ugentlige fridage. Det har været barsk rent timemæssigt, men vi har også nydt det – arbejdsdage på 10-12 timer, travlhed, liv i huset. Vi klager ikke, siger Ulla Hoffmann, der foruden gryderne har håndteret 12-13 ansatte, heraf de otte på faste aftaler.

Der har været tid til et liv – også udenfor hotellets mure. Parret har beboet en lejlighed over hotellet, og Henrik har dyrket et medlemskab af Frimurerlogen i Skjern, mens Ulla går i Maria-logen i Herning.

Et nyt familiemedlem har de sidste år været Staffordshire-tæven Martha, som har fun-

Efter at have fungeret som hotel siden 30’erne kom et stykke Søndervig-historie til vejs ende i efteråret 2021: Ulla og Henrik Hoffmann solgte Hotel Strandkroen til naboforretningen Ny Form, og dermed lukkede det traditionsrige hotel og spisested. Kæledæggen Martha ses ved Ullas side.

Mange og lange arbejdsdage har præget de 24 år, parret fik på hotellet, men der har også været masser af gode stunder ved »stambordet« – og masser af gode oplevelser med først og fremmest danske kunder.

geret som en slags maskot for hotellet, og som er Ullas kæledægge.

– Vi har jo vænnet os til at holde fri, når andre arbejder – og omvendt. Vi har et sommerhus i Søndervig, som vi flyttede til, da vi rykkede ud af hotellet, og så har vi en svaghed for Sylt/Sild – den tyske ø, hvor vi kan smutte ned på et par gode timer. Det har været vores fristed, hvor vi nyder at komme, siger Henrik Hoffmann, der erkender, at han vil komme til at savne den faste kundekreds, parret har opbygget.

– Mange af kunderne er jo blevet vore private venner, hvor vi også får invitationer til deres fester. Vi har familier, der er kommet her »i generationer«, og jeg synes, vi kan sige, at vi over årene kun har haft gode kunder. Jeg kan ikke huske, at vi er blevet snydt eller bedraget af nogen. Gode, hyggelige mennesker, som det har været en fornøjelse at betjene og servicere, slår han fast.

– Jeg synes, vi er kommet godt fra hotellet –Ny Form betalte den forlangte pris på 9 mio.

kroner, og så fik vi ved siden af lov at sælge køkkkenudstyr og inventar, og det er faktisk lykkedes os – så vi kommer afgjort fra det med skindet på næsen, og kan se frem til en økonomisk tryg alderdom, siger Henrik Hoffmann.

Parret har fire børn – et i Middelfart, et i Glamsbjerg og to i København – samt i alt 10 børnebørn, som bedsteforældrene nu glæder sig til – i endnu højere grad – at kunne »holde øje med«.

– Over årene har vi sagt nej-tak til dyngevis af invitationer, fordi vi altid selv har skullet arbejde. Nu skal noget af det efterslæb indhentes, og vi skal til at være bedsteforældre, siger Ulla Hoffmann.

Hvor parret fremover vil slå sig permanent ned, var ikke besluttet, da denne artikel blev skrevet i oktober.

– Nu holder vi lidt tiltrængt ferie, får ro på, og så tager vi den beslutning, når tiden kommer, slutter Henrik Hoffmann.

Hvide Sande, Havnen, Søndervig, Ringkøbing, Lemvig

Tlf. 9731 1114

Mail: info@ejvinds.dk

Villa Hvilen – Hotel Strandkroen:

Ejerlisten giver ikke helt sig selv

Af Ole Tang, født og opvokset på Holmsland, siden 1987 bosat i Skive

Det er ikke nogen helt enkel sag at få klarhed over, hvem der i tidens løb har haft ejerskabet over det nu forhenværende Hotel Strandkroen i Søndervig, som lukkede ned for driften med udgangen af oktober 2021.

Denne artikels forfatter har af et godt hjerte forsøgt at lave en oversigt, men diverse offentlige registrere, f.eks. på Tinglysning. dk og i de registre, som advokat/ejendomsmæglere har adgang til, giver ikke et entydigt billede, ligesom heller ikke Dagbladets elektroniske arkiv var til nogen hjælp.

Ligeledes kan heller ikke lokalhistorisk arkiv i Kloster give et endeligt svar, og det kan heller ikke hotellets sidste ejere, Ulla og Henrik Hoffmann.

Ulla og Henrik Hoffmann blev det ejerpar, der har haft huset i længst tid, nemlig knap 25 år – de erhvervede hotellet i 1997 – og solgte i 2021.

På lokalhistorisk arkiv i Kloster findes et notat, lavet af en mand, der hedder Thorvald Lodberg, født i 1891 i København.

Han havde en relation til det vestjyske, og han har i sin egenskab af slægtsforsker beskæftiget sig med Lodbergslægten i Søndervig.

Undervejs skriver Lodberg om den liste af ejere, som han har haft kendskab til, men uden der er sat årstal på de enkelte ejeres »regeringstid«.

I 1981 udkom Holmsland og Klittens Historie, og her skrev Ernst Frich og Finn Toft om »Turisme, badehoteller og sommerhuse på Holmsland Klit«.

De to koryfæer skriver således:

»Søndervig Badehotel: Gæsternes strøm tog til, det kneb efterhånden med, at strandfogedgårdenes tomme værelser kunne følge med efterspørgslen. I 1884 besluttede 42 håndværkere fra Ringkøbing at opføre et egentligt badehotel i Søndervig.

De indskød hver 1500 kr i byggeriet, hvilket var særdeles mange penge dengang, men de troede på ideen. De havde disponeret rigtigt, for nu kom der virkelig gang i strømmen af byfolk, der kunne overnatte i det eftertragtede sommerland.

Pension Hvilen:

Senere kom pension Hvilen, der egentlig var en større villa beregnet til helårsbeboelse. Efterspørgslen på Søndervig Badehotel, som lå, hvor det nuværende Danland ligger, var efterhånden blevet så stor, at hotellet som regel var fuldt optaget.

Det afhjælpedes med at indrette værelser i Villa Hvilen som anneks.

Efterhånden blev villaen udbygget, og med fruen i køkkenet blev villaen da omdøbt til Pension Hvilen.

I dag kender vi stedet som Hotel Strandkroen«.

Altså ikke megen konkret hjælp at hente her – i forhold til navne og årstal, men det omtalte sker sandsynligvis i 30’erne.

Thorvald Lodbergs notat nævner »Christine Møller, enke efter gårdejer og snedker Jens Møller i Vejlgård Sdr. Rødklit«, som den første indehaver. Hun dør i 1940.

Th. Lodberg skriver, at den næste ejer er »Rich. Møller«, muligvis en søn.

Denne sælger efter oplysninger, hentet i Ringkjøbing Amts Dagblad (RAD) i juni 1942 til en »Viggo Sørensen«.

Den fjerde ejer, som Thorvald Lodberg lister op, er »Karen Agerskov«, som for sin del –

igen efter oplysninger fra RAD, sælger i 1943 – her kommer ifølge Lodbergs liste »Niels H. Hansen« til, men her viser tinglysningsoplysninger, at det rigtige navn sandsynligvis er »Niels H. Nielsen«, som køber i nov. 1943.

Nielsen sælger snart videre og næste mand på listen er »Arnold A. M. Hagensen«, hvor køb/salg foregår i august 1944.

Herefter kommer så Jens Møller til, som sammen med fru Helene driver huset fra 1947 til 1954.

De havde bla. to sønner, Einer og Peter, og Einer har bidraget med oplysninger til denne artikel, og Peter husker jeg fra egen skoletid i Hvide Sande.

Mogens Tarps lokalhistoriske arkiv i Kloster var ikke fyldt med fakta-oplysninger om Villa Hvilen/Hotel Strandkroen.

Denne liste, lavet af slægtsforsker Thorvald Lodberg, blev indgangen til oversigten over husets ejere før 50’erne.

Møller sælger til et Ringkøbing-par, Trine og Kristian Pedersen – »Kr. Pejsen«, som også har Hindø i Ringkøbing. Fru Trine driver hotellet en sommers tid.

Og her slutter Thorvald Lodbergs liste.

Den ene Pedersen sælger nok i 1955 til den anden, nemlig Carl Pedersen, der sammen

med fru Asta blev det par, der havde hotellet i næstlængst tid, nemlig indtil 1976, altså 21 år – og dermed bliver overgået af Hoffmann-parret, der som nævnt nåede knap 25 år.

Carl Pedersen var efter oplysningerne den første, som fik spiritusbevilling til stedet. Han havde en fortid på Danfoss, var en aktiv

mand, ændrede navnet til Strandkroen, byggede til, og var bla. ansvarlig for etablering af et bagvedliggende cafeteria og et nok så berømt bowling-anlæg, også vest for hotellet.

I en artikel i RAD 24. december 1956 fortæller han om driften af hotellet – og at han sideløbende også drev Hindø i Ringkøbing, samt Søndervig Vesterhavsbad og altså Hvilen/Strandkroen.

Carl Pedersen og fru Asta solgte i 1976 til direktør Vagn Aage Haagensen fra Vejen, der foruden to gårde også ejede to korn- og foderstofforretninger, nemlig A/S O. Haagensen & Søn samt Gesten Korn & Foderstofforretning.

Det fremgår af Ringkøbing Lokalhistoriske Arkivs årbog 2019.

Videre står der, at Haagensen samtidigt købte Strandkroen i Søndervig, og det var meningen, at hans 18-årige søn, Niels Ole Haagensen, som var ny-udlært tjener fra Hansens Hotel i Vejen, skulle drive begge hoteller uden forpagter.

Den æra varede til 1. november 1979, da huset blev købt af Kirsten og Kjeld Hansen, det nuværende købsmandspar i byen. Kirsten sætter dog en tyk streg under, at det var Kjelds køb – ikke hendes!

Hansen videresolgte stedet i december 1981, og her var køber en Conny Steeger, der kom fra Sunds, men som var tysk gift og primært bosat i det tyske. Hun blev aldrig selv hoteldirektør i Søndervig, men forpagtede huset ud i en periode, indtil hun solgte videre til Elin og Steen Jensen, der købte i februar 1983 – og de rykkede ind på hotellet pr. 1. marts 1983.

Elin kommer fra Horsens, hvor hun har drevet »Den gyldne hest« – og hun har fire børn, hvoraf sønnen Morten var den yngste (født i 1982), og han husker tydeligt tiden i Søndervig og på skolen i Kloster.

Steen Jensen havde en murer-baggrund, og de drev stedet indtil 1987, da de flyttede til Harboøre, som Steen Jensen havde en tilknytning til.

Morten Voigt Hansen, Elins søn, fortæller, at moderen senere returnerede til Horsens. Hun levede indtil 2019, mens Steen døde tilbage i 1998.

Morten Voigt Hansen antyder, at hotellet i en kort periode fra 1987 til 1988 var forpagtet ud.

Parret afhændede pr. påsken 1988 hotellet til de helt unge Ølgod-folk, Lisbeth Serup og Thorbjørn Kristensen (22 år). De overtog hotellet til påsken, og drev det frem til 1992, da sygdom fik parret til at sælge.

De to slog sig derefter ned i Ringkøbing og driver i dag Thorbjørns Automatservice.

Serup/Kristensen solgte til et nordjyske par, Aase og Jess Skaue, der var på stedet i 5 år, nemlig fra 1992 til 1997 – altså indtil Ulla og Henrik Hoffmann kom til.

Skaue-parret returnerede efter årene i Søndervig til Løkken, hvor Aase døde i sommeren 2019.

Jess lever endnu – på tidspunktet for denne artikel.

Og slutteligt tak til de mange, der undervejs har medvirket og bidraget med oplysninger, for at denne artikel kunne blive til virkelighed.

Årets konfirmander

8.a fra Hvide Sande

Bageste række:

Andreas Sahlholdt, Jacob Yde, Anders Muff Vejlgaard, Oliver John Jensen, Mads Stage Jensen, Oliver Schmidt Emborg, Christoffer Schmidt Nielsen, Jacob Hoff Pedersen, Karl Emil Jensen.

Mellemste række:

Anne Riis Christensen, Maria Rønn Lauritsen, Mathilde Frost Tarbensen, Cecilie Ansbjerg Graversen.

Forreste række:

Nicoline Christensen, Mathilde Degn Haug, Ane Katrine Bilberg Madsen, Thea Halkjær Kristensen.

Foto: Johannes Tarp.

8.b fra Hvide Sande

Bageste række:

Andreas Sahlholdt, Albert Bøndergaard, Malthe Rosenvinge Mathiasen, Magnus Viborg Pedersen, Max Ørgaard Pedersen, Louis Just Kristensen, Mads Bol Mose, Lasse Dam Rauhe.

Mellemste række:

Ditte Krista Brønnum Jørgensen, Celine Stouby Pedersen, Karoline Mjøkind Bjerg, Signe Gundgaard Vohnsen, Mathilde Paabøl Christensen.

Forreste række:

Lærke Grantland, Mathilde Ruby Olesen, Nynne Degn, Silke Juul Mikkelsen.

Foto: Johannes Tarp.

Billeder fra året

Foto: Johannes Tarp. Mange var mødt frem til jubilæumskoncerten på selve jubilæumsdagen.

Foto: Johannes Tarp. Som en lysende slange bugtede trafikken sig hjem fra koncerten.

Foto: Johannes Tarp.

Pluk selv gratis blomster var denne sommer et godt initiativ på Holmsland. Mange benyttede sig af det!

Foto: Pernille Schmidt. Frygtløse vandnymfer i al slags vejr, også om vinteren!

En varm sommer! Det tidligere hotel Holmsland Klit, nu ferielejligheder, udbrænder totalt.

Den varme sommer fortsætter. Nu står laksefarmen Atlantic Sapphire i flammer!

Foto: Johannes Tarp.

Foto: Johannes Tarp.

Foto: Johannes Tarp. En trist udsigt fra Troldbjerg.

Foto: Kirsten Thomsen. Også i Søndervig er der røg, da det gamle badehotel brænder i oktober.

Foto: Johannes Tarp. Fiskeri langs kysten.

Foto: Kirsten Thomsen. En tur langs Fjordstien en tidlig morgen.

Foto: Kirsten Thomsen.

Lyngvig fyr – som taget ud af et eventyr!

Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune. Skuespillerne Amanda Friis Jürgensen, Jesper Asholt og Camilla Bendix fra TV-serien Hvide Sande i dialog med Ringkøbing-Skjern Kommunes kulturchef Per Høgh, til forpremieren på TV serien »Hvide Sande« i Hvide Sande Sportsfiskercenter søndag den 2. maj.

Foto: Johannes Tarp ???????

Foto: Johannes Tarp ???????

Foto: Johannes Tarp