Ywl o ae Klet 2019

51. ÅRGANG · 2019

Foto: Johannes Tarp

Henvendelse vedr. forslag til artikler

Skriv til:

Kåre Thomey Kristensen: kt@thorninger.dk

Dorthe Frydendahl: d_frydendahl@hotmail.com

Johannes Tarp: johannestarp@mail.dk

Rikke Lyngvig Sørensen: rikkelyngvig@hotmail.com

Henvendelse vedr. annoncer

Skriv til:

Jesper Clausen: jcl@beierholm.dk

Læsernes »Billeder fra året« modtages gerne

Send til:

Johannes Tarp: johannestarp@mail.dk

Redaktion:

Gurli Jensen, Dorthe Frydendahl, Kåre Thomey Kristensen, Jesper Clausen, Johannes Tarp, Rikke Lyngvig Sørensen

Ywl o æ Kle’t Udgives af Erhvervssamvirke Vest 2019 51. årgang

Ywl o æ Kle’t kan købes i Fiskeriets Hus i Hvide Sande

Kære alle

Af Jørgen Iversen

Her har man kun lige nået at få sokker i sandalerne, så kommer Ywl o æ Kle’t og julen over én … Mine forældre blev født for snart 100 år siden og der er i familiens skød fortalt rigtig mange og hyggelige historier om hvordan tingene foregik omkring julen. Mange af de traditioner, vi forbinder med julen, er på Klitten blevet formede til de forhold, der var for familierne i landbruget og fiskeriet. I dag kommer der nok ikke mange historier til, der indbefatter arbejdsheste – alt-

så de store firbenede. Jeg har selv været med til at fiske under isen på Fjorden, med der er ikke mange tilbage, som gør det for at forsørge familien. Vi har gennem snart mange år set en udvikling, hvor der er færre og færre arbejdspladser i landbruget og efterhånden også i fiskeriet på Klitten.

Vi har ventet på resultatet af Brexit – bliver der konsekvenser for vores samfund – for de familier og virksomheder, som

har deres udkomme ved fiskeriet og dets følgeerhverv? I skrivende stund er der ikke klarhed, men usikkerheden er klar nok. Den er uhyggelig. Så meget mere grund til at rykke sammen og hygge sig i julen og i det hele taget.

Vi ser heldigvis også mere og mere anden erhvervsaktivitet på Havnen. Det gælder såvel Havnens egne aktiviteter som service- og egentlige industrivirksomheders. Det er smukt, der i en tilsyneladende mere og mere specialiseret verden åbner sig nye muligheder og at nogle er gode til at se dem og udnytte dem til gavn for hele samfundsøkonomien. Bliv endelig ved med det!

Der pågår og forestår et stort planlægnings- og planarbejde omkring især Havnens arealer. Det, vi i offentligheden har set indtil nu, ser rigtig spændende ud og har endog meget lange perspektiver.

Vi hører i forbindelse med planarbejde meget om fortætning – altså at man får mere etageareal ud af grundarealerne. Man kan se på gamle fotos af Klitten og Hvide Sande, at det er en udvikling, som har pågået længe og i min hukommelse er det en udvikling, som i det store hele har været anprist og grundlæggende har været positiv, hvis man ser den gennem de samfundsøkonomiske briller. Der var i mange år brug for flere helårsboliger og mere erhverv under tag.

Nok især sommerhusene og ikke mindst de senere tilkomne ferieboliger i byzone har givet baggrund for flere detailforretninger, restauranter og servicevirksomheder baseret på en stærkt tiltagende udvikling i turismen. Derfor giver det god mening at planlægge efter en fortætning – og dermed en bedre udnyttelse af det økonomiske potentiale, der ligger i turismen. Og det har vi da også gjort længe, selvom der har været turismebaserede projekter som har mødt kritik.

Jørgen Iversen Formand for Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest

Troldbjerg-projektet ud mod Slusen mødte for 3-4 år siden stor modstand og blev skrinlagt. Slusehusene gav for omkring 15 år siden anledning til splittelse og i Ywl o æ Kle’t 2003 lød det blandt andet »Jeg forstår den kritik, der har været rejst fra forskelligt hold. Der drives rovdrift på naturressourcerne, siges det, men hver gang der bygges noget som helst på ny grund, begrænses jo naturressourcerne. Sådan er det, og har det været, så længe mennesket har udnyttet naturen. Man kan så spørge sig selv, hvor grænsen skal trækkes«.

Det står nok stadig til troende – man må opveje fordele og ulemper og finde ud af, hvor grænsen skal trækkes. For mig handler det om at man i planprocessen sikrer, at de erhvervsdrivende er glade, at gæsterne er glade og først og fremmest at vi, der bor her, er glade for resultatet og den udvikling, resultatet medfører.

Der skal lyde en stor tak til annoncører, skribenter og udvalget bag Ywl o æ Kle’t. Uden dette engagement havde det ikke været muligt igen i år at udsende julehæftet.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle glædelig jul og godt nytår.

Nørregade 44 • 6960 Hvide Sande • Tlf. +45 2023 7022

Email: Info@fjordblinkhvidesande.dk www.fjordblinkhvidesande.dk

TUSIND TAK for en fantastisk opbakning. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Trine & Carsten Davidsen Otto Peders Vej 9

6960 Hvide Sande

Tlf. 20 30 02 36

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Kirkevej 4 – 6960 Hvide Sande | Tel.: 98 32 23 30

Lokale kirker på Klitten i 150 år

Af sognepræst Daniel D. Kristiansen

Hvis klitboerne ville til julegudstjeneste, måtte de indtil for 150 år siden tage til Ny Sogn eller Gammel Sogn Kirke. En besværlig rejse, der kunne tage mange timer. Samme strækning måtte tilbagelægges, hver gang nogen skulle have dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Men den 24. oktober 1869 kunne biskop C.F. Balslev indvie Haurvig Kirke og Lyngvig Kirke. Dermed blev et stort ønske opfyldt. Klitten havde fået sine egne lokale kirker.

At Gud er tilstede »lokalt« er egentlig selve julens centrale budskab. Det ligger meget dybt i menneskets naturlige tanker om Gud, at han må være langt borte. Vi kan jo umiddelbart hverken se eller høre Gud, så hvis han er der et sted, må han være på ret lang afstand, kunne man tænke. Og mange mennesker og de fleste religioner konkluderer så, at så skal vi

Turistkirke 2019.

nok ud på en besværlig rejse, hvis vi vil i kontakt med Gud. Enten på fysisk rejse til hellige steder, eller på mentale rejser via meditation og svære åndelige øvelser.

For 150 år siden indviede biskoppen over Ribe Stift to små lokaler til Guds hus og kirke for menigheden på Klitten. Julens budskab handler om, at Gud er blevet »lokal«. Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor, som vi synger. Juleevangeliet fortæller os, at Gud er kommet os nær, vi kan »være i stue« med Gud. Vi behøver ikke rejse langt for at komme i kontakt med Gud, for han har taget turen og er kommet til os. Han er i samme »lokale« som os.

Jul betyder, at Gud er blevet lokal – og dog … Ordet »lokal« kommer af det latinske »locus«, der betyder »sted« eller »plads«. Og i den latinske udgave af juleevangeliet findes locus en enkelt gang, nemlig dér, hvor der står, at der ikke var plads. Der var ikke plads (locus) til Jesusbarnet i herberget, som det hedder. Det kan minde os om, at det at »bygge kirke« ikke er gjort med at vi opfører og vedligeholder vore kirkebygninger. Meget andet kan komme til at fylde, så der ikke er plads til det vigtigste og det dyrebareste. Formålet med at holde jul er, at vi giver plads (locus) til jesusbarnet i vore hjerter.

Hans Adolf Brorson er den første vi ved, der udtrykte ønske om, at der skulle bygges kirke på Klitten. Det gjorde

han allerede i 1748, hvor han om folkene på Klitten skrev, at det var hans ønske, at de kunne få en lille kirke eller et bedehus, hvor de om søndagen med bøn, sang og læsning kunne forsamles til opmuntring i deres saligheds sag. Når Brorson brændte for, at der skulle bygges lokale kirker på Klitten, så var det tydeligvis ikke fordi han troede at selve bygningerne ville gøre en forskel. Men den lokale kirke skulle danne rammerne for, at Gud kunne flytte ind i menneskers hjerter gennem bøn, sang og læsning. Brorsons stærke julesalmer kredser alle om dette. »At rosen i verden er kommen«, som han kan skrive. At Gud er blevet »lokal«. At Gud i Kristus er kommet os så nær, at han kan flytte ind i hjerterne på os, når vi lukker os op, og giver husrum og hjerterum. I en julesalme fra 1732 skriver han det sådan (Den Danske Salmebog 125, vers 8):

Sognepræst

Daniel D. Kristiansen

Ak, kom! jeg vil oplukke mit hjerte, sjæl og sind med tusind længselssukke, kom, Jesus, dog herind! Det er ej fremmed bolig, du har den selv jo købt, så skal du blive trolig udi mit hjerte svøbt.

Glædelig jul!

Den 24. oktober 2019 fejrede både Haurvig Kirke og Lyngvig Kirke 150 års jubilæum.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Kirkerne på Klitten

ønsker alle en god jul og et velsignet nytår.

Stor tak til alle de mange frivillige, som har hjulpet i alle kirkens arbejdsgrene i det forgangne år.

De tre menighedsråd ved

Kirkerne på Klitten

Holmsland Idrætsog Kulturcenter ønsker alle en glædelig jul

Vi tilbyder flotte lokaler og rammer til din fest

• Fødselsdag • Bryllup • Konfirmation

• Jubilæum • Sølv- eller guldbryllup

Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Tlf. 4046 1680 • center@holmsland.dk Bandsbyvej 2, Kloster, 6950 Ringkøbing www.centerholmsland.dk

Følgende foreninger har fået tilskud fra Klittens Borgerforening i 2019

Sogneudflugt for byens efterlønnere og pensionister.

Sudan Genbrug

Turistkirken

Waterz

Hvide Sande Pensionistforening – udflugt

Hvide Sande Masterclass

Late Summer Festival

Radio Klitholm

Hvide Sande Karate Klub

Haurvig Missionshus – jubilæumsskrift

North Sea Beach Marathon Hospice – frivillig gruppen

MC Westå

SFO – Julekalender

Aktive Seniorer.

Fjordglimt – gudstjenester

Klittens Borgerforening har i 2019 støttet foreningslivet i Hvide Sande med kr. 110.000,-

Årets initiativ/ildsjælepris, kr. 5.000,- gik til Kirsten Onsberg, Hvide Sande KFUM/ Atletik.

Vi vil gerne sige tak til alle de frivillige , der året igennem har hjulpet ved Klittens Borgerforenings arrangementer.

Klittens Borgerforening støtter foreningslivet og udviklingen på Klitten, vær med til at bakke dette arbejde op og bliv medlem.

Info og medlemstegning på: www.klittensborgerforening.dk

Nordhavnskaj 3 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1457 Mail: mj@adv-eegholm.dk

MOGENS JEPSEN

REN É KNUDSEN JEPPE HAMMER

Fra HUSET TIND ønsker vi alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår!

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår

Metheasvej 11 – 6960 Hvide Sande

Tlf. 2858 7505 – info@nordsofisk.dk

Vi

Havnen

Nord

ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Stormgade 2 · 6960 Hvide Sande Tlf. 96 75 71 00

Parallelvej 68 · 6960 Hvide Sande Tlf. 96 75 71 11

Røjklitvej 10 – Kloster 6950 Ringkøbing Tlf.: 97337778 www.huset-tind.dk

Gerda påtog sig seks børn da deres mor døde

Af Ole Tang

Havde historien fundet sted i Amerika –så var der givetvis lavet en film ud af den. Det er endnu ikke sket i Danmark i forhold til 85-årige Gerda Kirkeby Larsens lange liv – men hendes livsforløb kunne bære en filmatisering – også selv om hun i sin alderdom i en lejlighed i Vester Strandgade i Ringkøbing ikke selv mener, at »hun er – eller har gjort – noget særligt«.

Da Ywl o æ Kle’t spurgte, om hun ville fortælle sin historie til bladet, så var reaktionen, at »den kan du skrive, når jeg er død!«

Men med en god overtalelses-indsats lykkedes det alligevel at få Gerda med på ideen – og udbyttet blev en formiddag

med kaffe og rundstykker på anden sal med fjordkig i Bojsens Gård – samt den historie, der følger herunder.

»Svendestykket« i Gerdas liv fandt sted i 1969, da hun som 35-årig – efter betænkningstid – sagde farvel til et godt job som pædagog i Aarhus – for i stedet at tage med til Vestjylland og her påtage sig ansvaret for seks børn i alderen fra 2-12 år.

Gerda selv blev født i 1934 i et ydmygt hjem i Hee – som den yngste af tre søskende. Faderen var arbejdsmand, og der var ikke guldskeer i børne-munde –men hun fik en opvækst som så mange andre vestjyske børn dengang.

Gerdas mange efterkommere er samlet på dette billede fra Peter og Bentes sølvbryllup fra 2008. Hovedpersonen selv ses til højre, stående, sammen med nu afdøde Anders Borg. Foto: Gitte Nørby.

Efter skolegang blev diverse pladser vekslet til uddannelse og voksen-arbejde: Husholdningsskole, forskellige institutioner, en pædagog-uddannelse i Jægerspris og ikke mindst en tur i kibbutz med en veninde i Israel i 1968 er noget, der står stærkt i erindringen.

At hun endte på Esbovej i Gammelsogn skyldtes, at der her forinden var sket en tragedie: Landmand Arne Nielsen, der selv var født og opvokset på Holmsland, var kommet hjem fra et ophold i USA/ Canada – for at støtte sine forældre, og han blev forelsket i Krista Jørgensen, der også var Holmsland-pige.

De to giftede sig, etablerede sig med landbrug i Vorgod – men flyttede efter få år her retur til hjemegnen.

En flok af børn var kommet til – Christian i 1956, Peter i 1957, og siden fulgte trip-trap-træsko: Tove, Else Marie, Birthe (Bitte) og Søren i 1966, som den yngste – og den eneste af flokken, der var født på Holmsland.

Krista, der selv var fra 1930, var ikke stærk – og i 1968 kom hendes liv til vejs ende under et ophold på Viborg Sygehus.

Tilbage stod Arne med et efter datidens forhold halvstort kvæg-landbrug – og dertil seks ukonfirmerede børn, der »forlangte« mad, tøj, lektiehjælp, kærlighed og omsorg som alle andre unger.

Husbestyrerinder …

Diverse løsninger blev afprøvet – familiehjælp og husbestyrerinder: Nogle kunne stå for mosten og andre ikke, men en blivende løsning var der ikke i den model.

Men …

Som helt ung pige havde Gerda Kirkeby Larsen i 1949 haft plads på Holmsland hos Andrea og Niels Nielsen – Arnes forældre,

31 år som journalist ved Skive Folkeblad

og hun kendte derfor de to voksne sønner, som foruden Arne var broderen Egon.

Og mange år senere, da Krista ikke var mere, blev kontakten genoptaget.

Gerda fortæller:

– En dag kom der brev fra Andrea om, at Krista var død. Hvilken tragedie for

>

Der var stor danseglæde på Esbovej 2 i Gammelsogn – og her er hele flokken klar til forårsopvisning i Ringkjøbingegnens Folkedanserforening. Bagest fra venstre ses Else Marie, Christian, svigerdatteren Bente og Peter. I midten er det Søren, Gerda, Arne og Tove, mens de forreste fra venstre er Birthe og Mette.

Ole Tang

Bosat i Skive, født på Holmsland.

Der er altid godt med invitationer på Gerdas opslagstavle. He er hun til sit yngste barnebarn, Gustavs, konfirmation. Kvinden til venstre er farmor Margrethe.

mand og de seks små børn. Andrea tog mig med over på gården et par gange –med eller uden bagtanke!!

– Det gik jo sådan, at jeg blev optaget af tanken om familien. Men det skete ikke uden alvorlige overvejelser. Jeg havde et godt job, god løn med pension, masser af frihed. Men min mavefornemmelse gav mig ingen ro.

– Arne og jeg fik snakket tingene igennem, og vi kunne jo lide hinanden. Arne var presset på alle måder, og folk snakkede. Det var mindre end et år efter, at Krista var død, men vi tog springet, fortæller hun.

Og et spring var det: Seks børn med deres daglige behov, husholdning, landbrug og dyr, der skulle passes, og i 1972 kom Mette så til – Arne og Gerdas fælles barn.

– Efter tre travle år blev Mette født. Jeg ønskede mig meget at få et barn selv, og det lykkedes, selv om jeg allerede da var en halvgammel kone, smiler Gerda.

Travle år

Nogle ting blev lettere, fordi de seks/syv børn blev ældre og mere selvhjulpne, men i et hus med ni mennesker under

samme tag (samt en stor hund) var der altid nok at gøre for en husmor.

Desuden blev en stor del af ejendommen i Gammelsogn indrettet til turister.

– Det var børnenes værelser ovenpå stuehuset. Børnene sov i sommerperioden på et værelse over maskinhuset –med tiden endte vi også selv i det rum. Alt blev udlejet. Vi var næsten hjemløse –hvordan det lod sig gøre, forstår jeg knap nok, men det gik, husker Gerda.

Brand – og død

I slutningen af 1982 indtraf et par store begivenheder, og ikke noget, der gjorde livet lettere: I november udbrød der brand i ejendommen i forbindelse med en defekt ved halmfyret og en stor del nedbrændte – dog ikke stuehuset, men det kostede vestlængen (kostalden) og nordlængen (laden).

Forsikringspengene skulle efter planen bruges til en ny svinestald, men sådan kom det ikke til at gå.

Arne havde fået job hos Bredan i Ringkøbing, og her faldt han om i starten af december 1982, uden mere at blive sig selv. Han døde 16. december – de sidste 10 dage blev tilbragt i en respirator i Århus – og han blev kun 61 år.

Udgangen på hele historien blev, at næstældste Peter og fru Bente, bosat i Rindum, købte barndomshjemmet i 1983, men de flyttede først til Esbovej 2 i sommeren 1986, og samtidigt flyttede Gerda til Muldbjerg, hvor hun var blevet gode venner med Anders Borg.

Her fulgte så endnu et bonusbarn, Peter, med.

De seks søskende var nu store og »selvhjulpne«, mens lillesøster Mette flyttede med mor.

Folkedansen

Anders og Gerda kendte hinanden fra folkedansen hos Ragna Tang, hvor Arne og Gerda havde været faste deltagere – præcis ligesom Anders Borg og dennes kone havde været aktive på ægteparholdet under Ringkjøbingegnens Folkedansere.

I øvrigt var hele familien danseglad – og alle syv børn, samt ikke mindst en svigerdatter, har i større eller mindre grad bakket op om dansen.

Anders Borg havde i lighed med Gerda mistet sin ægtefælle, og han og Gerda nåede at få 33 år i hinandens selskab, inden Anders døde i det tidlige forår 2019 – hvorefter Gerda flyttede til en lejlighed i Ringkøbing.

– Det har været et langt og spændende liv. Og naturligvis har jeg begået fejl. Ingen lever i 85 år uden at gøre ting, der kunne gøres bedre, men samlet set er jeg glad og tilfreds med mit liv. Det har været et godt liv, og jeg er glad for den omsorg og opbakning, som jeg nyder og at have de fleste a f børnene tæt omkring mig, siger hun.

Trods sine 85 år har hun fortsat et aktivt liv: Hun går til seniordans, har for nyligt været med Ældresagen i Berlin, går til sang-arrangementer og til foredrag, og gennem 13 år har hun desuden brugt en ugentlig dag som frivillig hos Røde Kors. Der er mindst en daglig gåtur, der passes, samt læsning af den lokale avis, så tiden falder absolut ikke lang.

Hvor mange olde- og børnebørn, det alt i alt er blevet til, har hun mere eller mindre opgivet at holde rede på.

– Vi er i alt fald en ordentlig flok – og jeg har altid godt med invitationer hængende, siger hun med et smil.

Fru Danmark

En film bliver der næppe lavet over Gerda Kirkeby Larsens liv: Men mindre kan

også gøre det, hvis man spørger hovedpersonen selv.

For år tilbage udskrev Familiejournalen en landsdækkende konkurrence, hvis vinder blev hædret som »Fru Danmark«. Gerda blev indstillet af den fjerde af Krista og Arnes børn, Else Marie, der fremsendte følgende til bladet:

»I 1968, da min mor døde, stod min far med seks børn i alderen 2-12 år. I juli 1969 kom Gerda og blev vores mor på godt og ondt. Hun lærte os om livet, så vi alle i dag klarer os godt som selvstændige mennesker. Det må have været en svær opgave, men hun har aldrig beklaget sig.

Efter min fars død i 1982 fik hun efter et par år en ny mand og mange nye gøremål, men hun står stadig last og brast med os.

Hun er min Fru Danmark«.

Skrev altså Else.

Gerda fik ikke den endelig pris, men måtte nøjes med en fornem andenplads, og at hun ikke vandt fylder intet i dag.

– Jeg var glad for, at Else indstillede mig, er den beskedne konklusion.

Som uddannet pædagog kom børn til at fylde meget i Gerda K. Larsens liv – også skønt hun kun selv blev mor en enkelt gang. Her er det barnebarn Gustav, der får et kærtegn.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

PSST: Vidste du, at vi er den mest sælgende mæglerforretning i Ringkøbing-Skjern

*Kilde: Boligsiden

/ Ringkøbing-Skjern

Kommune

/ alle typer boliger –15.11.2019

Estate BoligCenter Vestjylland

Vi har ansat Brian Jespersen til vores Hvide Sande afdeling pr. 01.02.2020. Ta’ godt imod ham!

Estate BoligCenter Vestjylland

Estate BoligCenter Vestjylland

EJENDOMSMÆGLER MDE

EJENDOMSMÆGLER MDE

Torvegade 5E, 6950 Ringkøbing E-mail 6950@estate.dk

Telefon 9732 3022

Torvegade 5E, 6950 Ringkøbing

E-mail 6950@estate.dk

Tlf. 97 32 30 22

Telefon 9732 3022

Badevej 13, Søndervig 6950 Ringkøbing (Ubemandet boliguds.)

Badevej 13, Søndervig 6950 Ringkøbing (Ubemandet boliguds.)

www.estate.dk

facebook.com/estateboligcentervestjylland

E-mail: 6950@estate.dk

Metheasvej 6 6960 Hvide Sande (Ubemandet boliguds.)

facebook.com/estateboligcentervestjylland

Ringkøbing Torvegade 5e (Hovedkontor)

Metheasvej 6 6960 Hvide Sande (Ubemandet boliguds.)

Søndervig Badevej 13 (Ubemandet boligudstilling)

Hvide Sande Metheasvej 6

Alfred

ALfRED Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

BRiAN Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

HANS JøRGEN Ejendomsmægler, MDE LOUiSE Ejendomsmægler,

ALfRED Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

BRiAN Indehaver, HANS JøRGEN Ejendomsmægler, MDE

JANE Salgskoordinator LOUiSE Ejendomsmægler, MDE

Brian Jespersen

Hans Jørgen Lauridsen

Brian Andersen

Jørgen

AUTOMOBILER

Jensen a/s

• Udgravning/minilæsser/ IHI gravemaskine

• Sand og grus

• Udlejning af container

• Bortkørsel af affald

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et nytårgodt

HJS Transport ApS

v/Jens & Hans Jørgen Skaanning

Fabriksvej 16, 6960 Hvide sande

Jens mobil 3097 7892

Hans Jørgen mobil 4017 3735

Mail: jensmurerhvs@gmail.com

Nørregade 2 6950 Ringkøbing

T. +45 9732 1211

Holbergsgade 15 5. 1057 København K

T. +45 3312 1819

Mail@bayarch.dk

www.bayarch.dk

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

De er så unge og ser så yndige ud

Af Thomas Kristensen

Ja, for halvandet hundrede år er ingen alder for kirker. De fleste kirker i Danmark er seks hundrede år gamle eller ældre. Men alligevel glæder vi os over de mange år, vi har kunnet søge Gud her på Klitten i Haurvig og Lyngvig kirker. Både i glæde og sorg, på festdage og i mere almindelige dage. Små gudshuse er disse kirker, men hvor er de dog fyldt med ånd og puls, med hellighed og venlighed. I al deres prunkløshed byder disse små kirker varmt indenfor. Her lukkes der op for alt det, som er større end os selv.

Begge kirker blev bygget i 1869 efter et til tider slidsomt forarbejde. Indtil da hørte klitboerne ind under Ny Sogn. Kirkerne på Holmsland er jo mange hundrede år ældre og opført i den katolske tid. Der var en lang og besværlig vej for klitboerne, når de skulle køre til kirke i Ny Sogn, eller når de sejlede til Gammel Sogn Kirke. Vejen var lang, især for dem på Sydklitten, og nogle gange var den direkte ufarbar på grund af vejr og vand. I vintertiden, når fjorden var frosset til, foregik kirketuren ofte på skøjter, på slæde eller i kane. Vanskelige forhold som efterhånden betød, at flere af beboerne på Sydklitten søgte til Bork med deres kirkelige handlinger.

Disse vanskelige forhold og lange afstande forstørrede ikke ligefrem klitboernes kirkelighed. Derfor begyndte pastor Christoffer Nyrop i Ny Sogn at holde »forsamlinger« i gårdenes storstuer her ude på Klitten. Og disse møder blev til de første gudstjenester her ude i Ny Sogns afkrog. I 1859 udviedes Nr. Lyngvig skole,

Thomas Kristensen

mest med det formål at skaffe et sted til afholdelse af de kirkelige handlinger på den nordlige del af Klitten, men det gavnede jo ikke de sydlige klitboere ret meget. Derfor blev kirkesagen mere og mere påtrængende. Pastor Nyrop forsøgte sig også med en kirkekomité bestående af mænd fra Ny Sogn og Klitten, som skulle fremme sagen med kirkebyggeri her ude på tangen. Men præsten mødte modstand fra holmboerne, der ikke selv var interesseret deri. Men sandelig kom der også modstand fra nogle af klitboerne i komiteen, som frygtede for, at de ville få for store udgifter ved et sådant kirkebyg- >

geri! Det er godt, når bibelbogen og tegnebogen følges ad, hvad de tit har gjort på Klitten. Men i smalhans tider kan de godt komme til at stritte i hver sin retning!

Efter Nyrop kom pastor Seidelin og satte turbo på kirkesagen. Han ville ikke nøjes med en kirke på den lange tange, men ønskede to, én i Lyngvig og én i Haurvig. Dette krævede lange forhandlinger og økonomisk snilde, men man kom i mål med alle forberedelser. Begge kirker blev opført i sommeren 1869, og en af præ-

sterne, kapellanen, blev særlig ansvarlig for Klittens kirker og menigheder. Søndag, den 24. oktober 1869 blev begge kirker indviede, og den ansvarlige kapellan blev indsat. Den højtidelige gudstjeneste i Haurvig om formiddagen og i Lyngvig over middag blev forestået af biskoppen fra Ribe, som var ankommet i hestevogn dagen i forvejen.

Haurvig Kirke blev i 1946-47 restaureret og fik tilbygget et tårn og blev hvidkalket, så det gamle røde kapel kom til at lige en rigtig landsbykirke. En lignende restaurering skete i Lyngvig Kirke i 1955. Og nu har begge kirker fået en ny ansigtsløftning både indvendigt og udvendigt, så de står i flotteste skrud til jubilæet. Og hvad vigtigere er: Også i jubilæumsåret med fulde huse! Lyngvig Kirke kan prale af at være nogle få sæder større end Haurvig Kirke. Til gengæld kan Haurvig Kirke så bryste sig af at være den først gennemrestaurerede med tilbygget tårn. Og i Haurvig Kirke findes tilmed Klittens eneste tavle med navn og årstal for de præster, som har virket herude! Det ligger dog ikke til nogle af disse kirker at prale over for hinanden. De har altid suppleret hinanden på bedste vis og fyldes altså stadigvæk søndag efter søndag. Og nu med Helligåndskirken i Hvide Sande som storesøster med

de fleste pladser og den mest centrale beliggenhed og de fleste gudstjenester og andre arrangementer. Dog ville der ikke have været nogen Helligåndskirke uden Haurvig og Lyngvig kirker.

For kirke- og folkeliv på Klitten er i den grad blevet præget af disse to »gamle« gudshuse og det åndelige liv omkring dem. Flere vækkelser er gået hen over egnen her. Nogle gange i forbindelse med u lykker på havet, og nogle gange som aflæggere af åndelige rørelser inde i landet. Og for det meste med tilknytning til Indre Mission. Hvilket førte til opførelse af m issionshus i Haurvig i slutningen af attenhundredtallet og i Lyngvig i begyndelsen af nittenhundredtallet. Disse åndelige nybrudstider med stor tilslutning til søndagsskoler og ungdomsarbejde havde ofte deres helt eget liv i de første år. Derefter fandt de så deres naturlige forankring i kirkelivet i Haurvig og Lyngvig. Og sidenhen også i Helligåndskirken. Og mange af præsterne så betydningen af disse vækkelser og forstod at tage vare på dem som gode indsprøjtninger til kirkens gerning i folket herude. Kirke og missionshus, samtalekredse i private hjem og den personlige andagt kom til at gå hånd i hånd. Det blev i høj grad en åndelig enhedskultur herude uden forskellige sektdannelser som i andre dele af landet. Haurvig og Lyngvig kirker med deres præster var medvirkende dertil. Vækkelsesliv skal føre til kirkeliv for at blive et sundt liv. Åndeligt som folkeligt. Megen velstand er hentet herude, både fra hav og fjord, og fra turisterne. Når det så ikke bare er blevet soldet op, men omsat i en god økonomi, skyldes det mere, end vi aner, at den sunde kirkelighed har givet et sundt værdigrundlag i de enkelte familier. Der er jo masser af beretninger om druk og spil og vold og anden elendighed langs vestkysten førhen. Kirke og vækkelse forårsagede, at menneskers liv fik en anden retning. Og en bedre retning for alle. Haurvig og Lyngvig kirker blev afgørende medspillere i denne livsbekræftende udvikling.

Nu kommer der rigtig mange turister i kirke herude. Og velkomne skal de være, for de giver et frisk pust ind i vores egen flok. Ofte har de sagt ved kirkedøren efter gudstjenesten: Hvor synger I dog godt herude! Og det er jo sandt. Der er ikke mange, der kan synge som fiskere og deres koner. Det er en ren sangfest at være til gudstjeneste på Klitten. I de senere år er der også kommet andre musikalske indslag til, bl.a. gode kirkemusikaftener med musikere og sangere fra både hjemme og ude. Og altid mødes man af kirkens medarbejdere, som gør deres bedste, for at det skal være godt og givende at komme i vore gudshuse. Et vigtig arbejde gør også menighedsrådene, for at holde bygningerne godt i orden og byde menighederne gode forhold.

Som sagt: Halvandet hundrede år er ingen alder for kirker. Alligevel er der gået mange år. Og vi er taknemlige for alle dem, som trofast er kommet søndag efter søndag og har passet deres kirkebænkeembede. Uden dem havde Klittens kirker bare været små museer over noget glorværdigt engang. Nu er det så vores ansvar her i jubilæumsåret at føre denne rige arv videre. Det er ikke nok bare at beundre kirkerne udefra, eller glæde os over, at de ligger der, når vi besøger vore kirkegårde. Vi skal indenfor til gudstjeneste. For at synge og bede, lytte og lære i samklang med alle dem før os, og dem som kommer efter. Det skal vi for vores frelses skyld. Og for at give gode værdier videre til børn og børnebørn. I kirken møder vi nemlig Himlen på jord, lige her hvor vi bor.

Tillykke til os alle med kirkejubilæet! Vil man læse mere om Haurvig og Lyngvig kirker, kan man f.eks. slå op i tidligere udgaver af »Ywl o æ Kle’t«. Her er håndværksmæssige og andre spændende oplysninger om såvel bygning og inventar.

Den bedste oplevelse af kirkerne er dog at være med indenfor og indsnuse den gode atmosfære …

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Udlej dit feriehus lokalt

Feriepartner Hvide Sande er ejet af Holmsland Klit Turistforening som udvikler og støtter initiativer, aktiviteter og events der skaber liv i lokalområdet.

VORES OVERSKUD GÅR BL.A. TIL

#Vinterbadefestival

#WATERZ

#Sildefestival

#Sportsfiskercenter

#ART56

Vi ønsker alle vores husejere, gæster og samarbejdspartnere god jul og godt nytår

»Et sted hvor patienten kan kaste anker, når livet nærmer sig sin afslutning«

Af Herdis Hansen

Dette var og er grundtanken bag Anker Fjord Hospice – et hus udformet som et anker, med en beliggenhed i en smuk og uberørt natur ned til Ringkøbing Fjord. Et hus med plads til 12 patienter, der alle er ramt af en livstruende sygdom og deres familier.

»Fokus på livet« har fra første dag tilbage i 2006 været vores vision – vores ledestjerne, vores fyrtårn. For alle ansatte og frivillige handler det om at gøre ventetid til levetid – at udføre aktiv livshjælp til døende. Derfor lyder vores kerneopgave »bedst mulig livskvalitet« til både patient og deres familie.

Patientens livshistorie er hele omdrejningspunktet for mødet og tilgangen. Det handler om at finde ind til mennesket bag sygdommen – og for mange har sygdommen fyldt meget i en lang periode. På hospice ændres fokus fra behandling af sygdom til lindring af symptomer – idet al helbredende behandling er ophørt.

Gennem den livshistoriske fortælling og samværet med patient og familie finder vi frem til håb, drømme og ønsker for den kommende tid. Samtidig med at vi lindrer de symptomer, der gør situationen svær og udfordrende.

Vores vigtigste redskaber er tid, ro og nærvær – det handler om at se det hele

menneske og gennem en tværfaglig, specialiseret indsats lindre de symptomer patienten har. Erfaring viser os, at god symptomlindring giver overskud og livshåb, som patienterne kan bruge på det, der aktuelt giver mening og har betydning for dem.

Hver dag møder frivillige ind på Anker Fjord Hospice – de bringer hverdagen ind på hospice. De møder patienter og pårørende som et medmenneske uden dagsorden og særlig agenda, derfor er mødet noget helt særligt. De frivillige er vores forkælelseselement, deres indsats er medvirkende til, at det ekstra, vi gerne vil gøre for familierne, kan lykkes. De frivilliges indsats er som flødeskummet på kagen – jo mere/flere jo bedre.

Der indlægges ca. 200 patienter på Anker Fjord Hospice om året. Mellem 1520% af de indlagte patienter udskrives igen fra Anker Fjord Hospice – det sker, når deres symptomer er lindret og de befinder sig i et stabilt sygdomsforløb. Til disse har Anker Fjord Hospice et »Navigator-tilbud« – dette er en håndplukket frivillig, der kommer på et ugentligt hjemmebesøg af 2-3 timers varighed for at give støtte og tryghed for både patienter og deres pårørende. Projektperioden på 2 år er udløbet og tilbuddet er nu velimplementeret og udviklet til også at gælde efterlevende med hjemmeboende børn og særligt sårbare efterlevende.

Medarbejderne ved Anker Fjord Hospice har med tiden erhvervet sig mange kompetencer og stor viden i palliation gennem uddannelser, kurser og erfaring – og vi har alle et stort ønske om at dele ud af vores viden, så flere patienter uden for hospice kan have glæde heraf. Vores vision frem mod 2025 er at være »et hospice uden mure«. At lave samskabelsesprojekter med de omkringliggende kommuner med henblik på at give den basale palliation et kompetenceløft på områder som hjemmeplejen og plejecentrene. Vi tænker ligeledes at tilbyde coaching og sparring til medarbejdere på skoler og døgninstitutioner, når det gælder sorg og mestringsstrategier hertil – samt at invitere eleverne til at besøge Anker Fjord Hospice og formidle lindring/palliation i børnehøjde.

Omgivelserne og de fysiske rammer er af stor betydning – og her er vi privilegerede.

Herdis Hansen

Store lejligheder med gæsteværelse til de pårørende, et veludstyret børne- og ungerum, vinterhave og sanserum. Lam på fjordengen hvor de græsser sommeren igennem til glæde for både patienter og medarbejdere.

Akvariefisk og sangfugle i bur kan man også møde på sin vej rundt i huset. Det understøtter det hjemlige præg, stimulerer sanserne og kan give anledning til en god snak om det levede liv. >

På de indvendige linjer er hjemlighed og fællesskab nøglebegreber. Hjem og identitet hænger tæt sammen. Der er et inderligt forhold mellem et hjems beboere og de ting, der er i hjemmet. Der var engang, hvor vi arbejdede hjemme, da betød hjemmet måske mindre, det var bare stedet, hvor man var. Men da vi kom ud på arbejdsmarkedet blev hjemmet netop et sted, man kom hjem til, hvor vi kunne være os selv. Derfor har hjemmet fået den karakter, at det skal spejle os.

Indretningen på Anker Fjord Hospice er valgt, så alle kan spejle sig i den. Der er en overvægt af moderne møbler, men der er også gamle ting, så alle aldersgrupper kan genkende og identificere det som et hjem med genkendelige ting som sofaarrangement, spisebord, reol og lænestol. Det er os alle. Patienterne kan endvidere medbringe egne malerier, pyntegenstande og mindre møbler, hvormed de kan sætte deres helt personlige præg på lejligheden.

Hjemlighed kan også være hunden, der selvfølgelig også er velkommen.

Evolutionært set har vi mennesker altid haft brug for at indgå i et fællesskab –også betegnet som en klan helt tilbage i den tidlige istid, hvor fællesskabet stort set var den eneste måde at overleve på. Samhørighed og at betyde noget for andre kan faktisk kaldes en livsbetingelse og nødvendig for at opleve mening i livet. Det at blive set, mødt og forstået er vigtigt for alle.

Fællesskab er, når vi drikker formiddagskaffe og spiser et måltid mad sammen, det er ifm. pårørende undervisning hver tirsdag, det er når to pårørende cykler til fjorden sammen, det er når patienter mødes i rygerummet for at nyde en smøg, det er musikandagter osv.

I medarbejdergruppen har vi givet hinanden håndslag på følgende »sammen er vi bedst« og »vi går på arbejde for at

gøre hinanden gode«. Det er fællesskabet, og det at vi løfter i flok, der er de bærende søjler for, at vi lykkes. Soloryttere trives ikke her. Vi ønsker et hus, hvor vi alle løfter blikket og har øje for hinanden – det er næstekærlighed og det som hele hospicefilosofien bygger på.

Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til at takke for den store og varme lokale

opbakning, vi altid møder her på Anker Fjord Hospice – det være sig i form af donationer, til arrangementer, deltagelse ved koncerter mm – altid bliver vi mødt med positiv interesse og velvillighed og ofte med udsagnet »det finder vi ud af«.

Her fra Anker Fjord Hospice ønsker vi alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

»Julen er andet og mere end en deadline eller en dato i kalenderen, der bare skal overholdes.

Den er en Sindets rejse – fra mørke til lys, fra kaos til fred, fra dagliglivets ensomhed til en samling af dem, som du holder af«

Karen Katafiasz

Vejgaard as

Ringkøbing · 9674 2600

1-9 · www.avvejgaard.dk

A.V. Vejgaard as Ringkøbing · 9674 2600

Enghavevej 1-9 · www.avvejgaard.dk

Får du besøg i julen?

Dine gæster kan overnatte hos

Suptropisk badeland åbent for alle. Lodbergsvej 245 • Søndervig • 97 33 92 00 www.danland.dk • www.dancenter.com

2095_ann_68x48_okt2016.indd

04/11/2016

Småkager hører julen til...

Kan du li’ lugten i bageriet - Det ka’ vi, og derfor er der en duft af friskbagt kvalitetsbagværk flere gange dagligt fra

Hvide sande Bageri

v/ Martin Thygesen 6960 Hvide Sande e-mail: info@hvidesandebageri.dk

Tlf. 97 31 10 32

Husk! Hele december måned: Friskbagte brune kager, pebernødder, klejner og sukkerkringler - hver dag

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår

JULEN HANDLER OM NÆRVÆR –

DET GØR HVERDAGEN OGSÅ

I julen kommer mennesker hinanden mere ved. Vi giver os lidt bedre tid, er lidt mere imødekommende – og har lidt hurtigere til smilet. Vi er lidt mere nærværende.

Hos vestjyskBANK holder vi ikke jul hele året –men vi er altid nærværende.

Vi ønsker alle god jul og godt nytår – med masser af NÆRVÆR

vestjyskbank.dk/hvidesande

Rødspættevej 2 . 6960 Hvide Sande . Tlf. 2266

0888

Strandfogeder og strandauktioner på Klitten – Før og nu

Af Jens Nicolai Vejlgaard

Strandfoged har gennem flere hundrede år været en af de mest ærefulde titler man som Klitbo kan få.

Den kongelige Søgaardske forstrand, som er strækningen fra kommunegrænsen ved Nymindegab til Houvig, blev i 1855 inddelt i 47 len, som hver havde sin strandfoged. Hvert strandlen var dengang typisk på 1200 alen, hvilket svarer til 753 m. Op i 70erne besluttede politiet at lenene skulle sammenlægges ved naturlig afgang. I dag er der 20 strandfogeder på strækningen, og

politiet har i samarbejde med strandfogederne besluttet at antallet ved naturlig afgang skal reduceres til ca. 15. En n aturlig udvikling, når det ilanddrevne gods bliver mindre, og hjælpemidler i form af traktor m.m., bliver større og mere effektive.

Nye strandfogeder udnævnes af Politiet, efter indstilling fra strandfogedernes bestyrelse, og de nye strandfogeder skal herefter endelig godkendes af kommunalbestyrelsen, og fremvise en ren straffeattest.

Knud Dahlgaard Knudsen sælger træ hos Kr. Tarbensen på Apollovej i 70’erne. Foto: Hans L. Tarbensen.

Otto Ottosen, Bjerregaard, er den længst siddende strandfoged på Klitten, idet han blev ansat i 1962. Dengang blev strandfogeden bekendtgjort på Kirkestævne, altså ved opråb af Sognefogeden efter gudstjenesten om søndagen. Den nyeste udnævnelse er Erling Houborg Pedersen, som blev udnævnt i efteråret 2019. Alle ansættelser sker i dag, som ved enhver anden ansættelsesproces, nemlig med jobopslag.

Det er strandfogedens pligt at patruljere stranden for ilanddrevet gods af værdi. Tidligere kom der ofte store mængder af træ. Det skyldtes at skibene ofte havde træ som dæklast, og dette træ kunne nemt forskubbe sig, og falde i vandet, og dermed drive i land på stranden. Med tiden er transporten blevet mere sikker, og træet transporteres oftere i containere. Derfor er det sjældnere at se store trælaster som driver ind.

Jens Nicolai Vejlgaard Formand for strandfogederne langs den Jyske Vestkyst

Til gengæld kommer der oftere mere specielle ting i land ved havet. Der er set mange mærkelige ting, fx computerskærme i større mængder, norske Jarlberg oste, og endda mange kondisko i forskellige størrelser. Her havde »vragplyndere« travlt med at tage sko med hjem fra havet i større mængder inden strandfogeden nåede til stranden. Om størrelsen på de to fødder ikke var helt ens var ikke så vigtig, når bare skoene var gratis. Bøjer af forskellig observans driver også med jævne mellemrum i land

90’erne var præget af store strandinger, her auktion hos Kr. Tarbensen. Foto: Holger Villadsen.

>

på Klitten, og giver en lille indtægt til strandfogeden.

Derudover er strandfogederne politiet behjælpelig med patruljering ved havet, og ved specialopgaver. Politiet fortalte på et tidspunkt i en landsdækkende radio, at der var drevet euforiserende stoffer i land ved havet, og straks var kysten fuld af persontyper, som normalt ikke går søndagstur ved Vesterhavet. Efter den oplevelse valgte politiet at spørge strandfogederne om de kunne patruljere ved lignende situationer.

Strandfogederne er p.t. aflønnet med 1339 kr. i kvartalet efter skat. For det beløb skal strandfogeden i princippet stå til rådighed 365 dage om året, og selv afholde udgifter til kørertøj. Til gengæld inviterer politiet en gang om året strandfogederne til gule ærter med tilbehør. Dette sker i forbindelse med den årlige generalforsamling i foreningen af

strandfogeder langs den kongelige Søgaardske forstrand. På de årlige møder drøftes småt og stort, og strandfogederne har nogle hyggelige timer.

Alt af værdi som driver i land på stranden tilhører som udgangspunkt politiet. Strandfogeden får dog bjærgeløn, såfremt det bjergede kan afhændes til en vis værdi.

Tidligere blev der en gang om året afholdt strandauktion, hvor træ, vraggods, fiskerkasser og alt mulig andet ilanddrevet gods blev solgt til højestbydende.

Strandauktionen på Klitten var en festdag, af de helt store. Det blev ofte afholdt sidst i april, eller begyndelsen af maj, og for mange var strandauktionen et naturligt tegn på at sommeren var på vej.

Auktionen startede altid kl 9.00 på Gammel Bjerregaard, her var repræsentanter

Mogens Jepsen sælger træet i hastigt tempo mens strandfoged Kr. Tarbensen ser til. Foto Holger Villadsen.

fra politiet, dommeren og auktionslederen budt på et veldækket morgenbord inden auktionen startede.

Auktionsledere var igennem mange år advokat Knud Dalgaard Knudsen, men efter dennes pludselige død i 1987 overtog advokat Mogens Jepsen hvervet.

Jepsen startede auktionen med i lynhurtigt tempo at oplæse auktionsbetingelserne, ofte så hurtigt at det for de tilstedeværende lød som latin. Auktionen forgik i et hæsblæsende tempo, som fik enhver fiskeauktion til at blegne, og derfor fik Jepsen hurtigt tilnavnet »tjepsen«. Men hvorom alt er, så er det jo altid vigtigt at have reglerne på plads inden budene kan begynde at rulle.

auktionen langs Klitten tage en hel uge, nogle enkelte år endog flere uger, men op i halvfjerdserne kunne auktionen afholdes på to dage, og op i firserne blev auktionen effektiviseret til at kunne klares på en enkelt dag.

Når auktionen på Gammel Bjerregaard var færdig, gik det i rask tempo op af Klitten, hvor strandauktionen hos de forskellige strandfogeder altid var en folkefest. Flaget var hejst, og humøret var højt, mange udenbys opkøbere var mødt op, men ved snilde og list lykkedes det altid Søren og Fjord Tarbensen fra Årgab byggeforretning, at besnakke de mange »udefra« og sikre sig det bedste træ til den billigste pris.

Der var altid mulighed for en snak ved en strandauktion, her ses blandt andet Bent »samler«, Karl Damgaard og Jens Vejlgaard i snak under en strandauktion i 90’erne. Foto Hans L. Tarbensen. >

Strandfogederne havde inden auktionen udlagt godset i passende numre, og der kunne ofte være flere tusinde numre langs Klitten. I ældre tid kunne strand-

Enkelte år var der meget rift om træet, som i 1997 hvor en handelsmand fra Billund opkøbte store mængder træ, til en pris som ifølge kendere langt oversteg priserne på den lokale tømmehandel.

ten kom mange af byens borgere op for at se på auktionen, mange fik en hyggelig snak imellem byderiet, og skoleklasser fik endda en lille tur op på Apollovej for at se og opleve denne tradition, måske fordi lærer Rosendahl manglede træ til vinterens forbrug.

Når auktionen var overstået gik auktionen i rask tempo nordpå. En anden af dagens højtepunkter var når man nåede til strandfoged Knud Harbo Stage i Søndervig, han havde ofte brugt mange dage på at lægge store mængder af vinterens opsamlede gods i snorlige rækker, og nøje sorteret det efter størrelser og orden. Hen på eftermiddagen nåede man strandfoged Chr. Hansen i Søndervig, som var den nordligste strandfoged på den Søgaardske forstrand.

Politimester, og strandfogedernes mangeårige og afholdte konsulent Jens Olufsen bød som oftest på alle redningskranse, som han ophængte i garagen i restaureret tilstand. Mange drillede politimesteren med at byde på kransene, mens andre igen forærede Olufsen kransene, for at være på god fod med politiministeren.

Ofte nåede man Hvide Sande omkring middagstid, her var der altid meget gods på Apollovej hos strandfoged Kr. Tarbensen. Han var en snu strandfoged, og derfor inviterede han altid, med stor hjælp fra hustruen Anna alle auktionsgæster ind på frokost, med frikadeller og smørrebrød. Auktionsgæsterne fik ved ankomsten nøje besked om at ved stuens spidsbord, måtte kun »øvrigheden« og auktionslederen sidde. Frokosten var en dejlig tradition, som mange husker tilba-

glæde.

Når auktionen så blev startet op igen efter frokost, følte mange sig forpligtet til at byde ekstra meget på Kr. Tarbensens gods, og han var altid en af de strandfogeder som fik allermest for godset. Til auktionen i Hvide Sande og ud over klit-

I januar 1994 iland drev der så meget gods, at det var uoverkommeligt at få træet udlagt, og solgt på auktion. Derfor blev der afholdt budrunde over træet. Strandfoged Jens Vejlgaard ønskede at alle skulle have lov til at byde på træet. Derfor købte han træet hos sig selv, og hos en nabostrandfoged, og afholdt en privatauktion med over 1200 numre. Det blev en folkefest som aldrig set før i Nr. Lyngvig, hvor mellem 500-700 mennesker, og flere TV stationer var mødt op.

Eftersom mængden af det ilanddrevne gods blev mindre og mindre, forsvandt basis for at afholde strandauktion hvert år, og efter 1995 blev der kun afholdt auktion i 1997, 1998, 1999, 2000, 2002 og 2008.

I januar 2019 drev der pludselig og uden varsel en hel del træ i land, særligt nord for Hvide Sande, og tanken om at genoplive den gamle tradition med strandauktion opstod pludseligt.

Inden traditionen kunne genoplives, var der en hel del praktisk der skulle på plads. Men i kraft af stor velvillighed hos

ge på, med stor

Folkefest og strandauktion i 1994 med over 1200 numre på »vejlgaard« i Nr. Lyngvig. Foto: Jens Nicolai Vejlgaard.

mange mennesker og særligt ved politiet i Holstebro, lykkedes det at få arrangementet på plads. Strandfogederne købte godset og kunne nu selv afhænde træet på en frivillig strandauktion.

Der blev indgået en samarbejdsaftale med Ringkøbing-Skjern Museum og deres afdeling på den gamle strandfogedgård Abelines gård. Museet stod for afregningen med køberne, og fik til gengæld en del af salgssummen.

Auktionen blev afholdt lørdag den 29. juni, og strandfogederne havde besluttet at samle godset på Abelines gård (al gods syd for Hvide Sande), og fire steder på nordklitten.

Dagen blev indledt med festlig morgenkaffe på Abelines Gård, hvorefter auktionen kunne afholdes af tidligere auktionsmester Søren Lyhne Vejrup, og skriver Ann Malene Vejlgaard.

I løbet af få minutter havde den gamle auktionstemning indfundet sig, og budene kunne rulle lystigt på de 270 numre som blev solgt med en gennemsnitspris på ca. 75 kr. pr. nummer, og ved middagstid var det sidste nummer solgt i Søndervig, og auktionsmester kunne takke for en god auktion.

Over 200 købere og nysgerrige lokale og turister var vidne til en auktion som blev nøjagtig den folkefest som alle strandfogeder havde håbet på.

Flere af de lokale strandfogeder har efterfølgende ytret ønske om at strandauktionen igen kan blive en fast tradition. Det er vi mange der håber, det kræver blot en ting: at der driver mere strandingsgods ind med havet.

Strandauktion 2019 er i gang med Søren Vejrup som auktionarius og Ann Malene Vejlgaard som skriver. Foto: Kathrine Iversen.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Bjerregård

Tlf. 97 31 50 40

Søndervig Tlf. 97 31 55 40

Toldbodgade

Sommerdrømme

Et tilfældigt møde og lokal opbakning fik TV2 til at vælge Hvide Sande

Af Jens Bøndergaard

Mange gange er det tilfældigheder, der gør, at der pludselig opstår en ny ide eller et spændende samarbejde. Præcis sådan var det også, da tilfældigheder bragte TV2-serien »Sommerdrømme« til Hvide Sande.

Det hele startede nemlig med et tilfældigt møde ved en 50-års fødselsdag hos en af mine gode venner på Hotel Koldingfjord. TV2 og deres kokkehold »Kokke Knækker Cancer« var med og snakken falder så på, at TV2 var i gang med at udvikle en ny version af tv-succesen »Nybyggerne«. Her dyster fire par imod hinanden i disciplinen at bygge og indrette hus, og vinderne vinder den bolig, de selv har indrettet.

Det nye program skulle have afsæt i temaet, det gode udeliv tæt på eller i naturen, og så falder snakken ellers på alle de ting, Hvide Sande har at byde på. For alt det, de søgte til udsendelsen, ligger lige udenfor døren i vores område.

TV2 havde bedt redaktøren Preben Vridstoft om at finde locations indenfor en radius på cirka 25 km fra TV2 i Odense, men de kunne ikke finde noget, der passede. Det er jo klart, for som merd røm men ligger naturligvis i vores dejlige Hvide Sande.

Lokalt besøg var udslagsgivende Snakken ved fødselsdagen i Kolding havde åbenbart sat nogle tanker i gang. For i september 2018 kom TV2 på besøg på Vestkysten. De besøgte Blåvand og flere andre steder. Vi havde lagt et program for dem, hvor de så alle de fantastiske steder og fik set de mange flotte scenerier, der ville være til rådighed, hvis man producerede tv-serien i Hvide Sande.

TV2 var solgt, og der gik da heller ikke ret lang tid, før de vendte tilbage.

Med sådan en TV-udsendelse følger der også en masse opgaver og udfordringer, som vi lokalt skulle løse, for at tv-udsen-

delsen »Sommerdrømme« kunne optages i Hvide Sande og dermed være med til, ikke blot at sætte Hvide Sande på Danmarkskortet, men hele RingkøbingSkjern Kommune.

Vi fandt fire helt fantastiske grunde med en unik beliggenhed. Udsigt ind over Ringkøbing Fjord og lige bag klitten i husenes baghaver, hvor man kan nyde den helt fantastiske solnedgang i vest.

Borgmester gik forrest

Men skal sådan et projekt lykkes, skal der findes lokal opbakning. Vi skulle levere fire huse og grunde, der var finansierede, og det ene hus skulle være førstepræmien i udsendelsen.

Heldigvis var der opbakning til sådan et projekt lokalt. Både fra politisk hold og fra erhvervslivet.

Borgmester Hans Østergaard gik virkelig foran og var personligt med til at besøge lokale virksomheder, der skulle bakke op med finansiering og meget andet. Det lykkedes – ikke mindst på grund af borgmesterens indsats.

Jens Bøndergaard

Uvurderlig lokal opbakning

Foruden Esmark og Bøndergaard Group har en lang, lang række virksomheder og kommunen bidraget for at muliggøre projektet.

Det er fantastisk med den brede, lokale opbakning, hvor Nordsø Fisk, Hvide Sande Bryghus og Kommandobroen blandt andet leverede catering til rejsegildet. >

Kabelparken bakkede op, så produktionshold og deltagere i programmet fik lov til at prøve kræfter med vandsport. Det var noget af det fedeste, de havde oplevet.

Man kan kun blive stolt over at bo i et område, hvor man rykker sammen, når det er nødvendigt for at sikre et projekt som »Sommerdrømme«.

TV2 begejstrede

Lene Beier, der er vært på »Landmand Søger Kærlighed«, var en del af produktionen og var dybt imponeret over opbakningen hos de omkringliggende naboer og erhvervsdrivende, og hun var vildt begejstret for området. Så måske kommer der en ny serie ud af det. »Fisker søger Kærlighed«.

Netop begejstringen for vores område og den lokale opbakning gjorde, at TV2-holdet besluttede sig for at invitere 100 loka-

le borgere op at se de fire færdige huse ved et »Åbent Hus«, hvor de 100 gæster afgav hver sin hemmelige stemme.

Den her sag viser, at når vi løfter i flok, kommune og erhvervsliv, så kan alt lade sig gøre. Det skal vi have for øje i fremtiden, når der viser sig muligheder for at styrke brandingen og udviklingen af vores område.

»Sommerdrømme« ruller over skærmen på TV2 i primetime otte gange fra marts 2020.

Glædelig jul og godt nytår

Din sikkerhed for professionelt håndværk og en service helt i top !

Alt indenfor flisearbejde – badeværelser – murværk

Telefon 2343 6141

Glædelig Jul & Godt Nytår

likeNORDISK

Strandgade 5 Hvide Sande 20220920

F ølg os på Facebook & Instagram

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2019 og på gensyn i 2020.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2019 og på gensyn i 2020.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2019 og på gensyn i 2020.

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2019 og på gensyn i 2020.

Hvide Sande

Hvide Sande

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Hvide Sande

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Hvide Sande

Tlf. 9731 1500 · landbobanken.dk

Klassebilledet – Hvad blev der af …

Ude godt men »hjemme« bedst

Af Jesper Lodberg

Det er egentlig sjovt at jeg, på trods af at have boet i København i 14 år, stadig siger »hjem til Hvide Sande«. Dermed ikke ment at jeg ikke føler, at København er mit hjem, for det gør jeg bestemt, men mon ikke at jeg altid vil betragte Hvide Sande som mit hjem.

Når jeg kigger tilbage på min barndom og opvækst i Hvide Sande, gør det mig rolig og glad. Jeg tænker, at det må være det ideelle sted at vokse op. Naturen, kulturen og størrelsen gjorde jo, at man

9C 98/99

ubekymret kunne fare rundt i hele byen. Muligvis har det ikke været helt uden bekymringer for min familie, men jeg følte mig i hvert fald altid tryg.

Til trods for at jeg nu er så begejstret for min barndomsby, var der alligevel noget, der trak mig væk derfra. Jeg var nysgerrig på »den store verden«, som i dette tilfælde var København. Det kunne jo også have været Århus, men jeg følte, at jeg kendte for mange, som var flyttet dertil og valgte København. På det tidspunkt

var jeg en nyudsprunget lille blomst fra tømrerskolen i Holsterbro og ivrig efter at videreuddanne mig som Bygningskonstruktør. Jeg pakkede 2 sportstasker, smed dem ind bag i min elskede Obel Kaddett fra 84 (Esmeralda) og kørte til Ringkøbing med min fætter Martin. Bilen blev afleveret til skrot, anlægget fik min fætter, og med 1500 kr. i kontanter hoppede jeg på toget og flyttede til København.

Studiet som Bygningskonstruktør holdt jeg ud et helt semester, inden jeg indså, at det var spild af tid for mig. Havde en drøm om at det skulle have været en smutvej for mig til at sidde på en tegnestue og blive verdensberømt. Den drøm varede ikke ved, og jeg blev klogere. Gudskelov.

Dernæst var drømmen, at jeg skulle have en restaurant, det så jo så hyggeligt ud på film, når ejeren gik rundt og serverede et lille glas for gæsterne og sludrede lidt. Da jeg på det tidspunkt har nul erfaring med den branche, tænker jeg, at jobbet som tjener er et godt sted at starte. Jeg får mig et godt tjenerjob på en Café på Østerbro, og det viser sig at blive en skillevej i mit liv. De mennesker jeg har i mit liv, det job jeg har nu … alt kan spores direkte tilbage til det lille glasbur på Gunnar Nu Hansens Plads på Østerbro i København. Men det kommer vi til … Spoiler alert! Jeg fik ikke en restaurant, det var på ingen måde som i film, men virkelig hårdt arbejde og en livstil, jeg ikke helt var klar til …

Jeg stoppede som tjener og kastede mig direkte ud i det selvstændige erhvervsliv som tømrer. Der var en stor efterspørgsel efter gode jyske håndværkere, og jeg havde fået mig et godt netværk igennem tjenerjobbet, så det var jo bare at springe ud i det.

Jeg byggede et par restauranter for et par venner og ordrebogen stak helt af. Jeg var på det tidspunkt ikke særlig skrap til

Jesper Lodberg

at sige fra, så jeg endte med at arbejde en del flere timer, end jeg lige drømte om. Jeg var en enmandshær, og da jeg til sidst begyndte at gå og give mit værktøj navne, tænkte jeg, at det var på tide at være lidt sammen med nogle mennesker.

Så jeg ryger tilbage i restaurationsbranchen, hvor jeg arbejder som restaurantchef hos en af mine venner. Det var udfordrende, og der var mennesker, man kunne tale med. Det skulle vise sig at være et sted, hvor familien Lodberg altid kunne få arbejde, da både min søster Mette og min bror Peter begge arbejdede der under deres studier. Det er stadig et stamsted, hvor folk kender mit navn

Meeeeen, efter et år, så savnede jeg det opbyggende element i at være håndværker, for ikke at tale om arbejdstiderne. Så en gammel murerven, som jeg havde fået under mit første selvstændige eventyr, blev ved med at spørge, om ikke vi skulle gøre noget sammen, så det gjorde vi. Vi forstærkede vores trebenede taburet med en elektriker fra Ringkøbing, som jeg tilfældigt mødte til fodbold i B93, og et nyt eventyr begyndte.

Vi tog en beslutning om, at vi ikke ville have nogle ansatte, men at vi til gengæld kunne lave alt med de kompetencer, vi havde i mellem os.

Det gik rigtig fint i 2 år, før mureren hoppede fra og ville lave noget andet. Men elektrikeren og jeg fortsatte ca 4 år, indtil han fortæller mig, at han ikke synes jeg virker glad, og vi burde lukke. Det er >

helt enestående at have den slags venner, som faktisk kender én bedre end sig selv, og han havde helt ret.

Jeg havde altid haft en længsel efter at lære noget nyt og arbejde med noget helt andet end håndværk, men jeg vidste bare ikke hvad. Det fik jeg nu tiden til at fundere over. I en lidt sen alder af 32, tager jeg nu mit sabatår. Det bruger jeg på diverse projekter med forskellige venner og til at blive klogere på, hvad der motiverer mig.

Jeg ender med at arbejde i et kommunikationsbureau, hvor vi havde lavet et koncept til mindre virksomheder omkring branding. Vi tester dette på min murerven fra tidligere, som nu var startet med at lave et kontorfælleskab. Under denne workshop bliver det meget tydeligt for mig, at det simpelthen er for kedeligt at sidde sammen med en midaldrende dame og tænke koncepter dagen lang, det var hun faktisk enig med mig i, så jeg hopper med på kontorfælleskabs-

projektet og er med til bygge det op. Det er 3 år siden nu, og vi er stadig godt i gang. Jeg er endt i en position som selvstændig igen, men med alle de ting der motiverer mig. Der er noget opbyggende, og der er mennesker.

Jeg elsker (for det meste) mit arbejde, og når tingene går lidt for stærkt og vores kunder bliver lidt for trælse, så kan jeg altid tage hjem til min dejlige kæreste i vores lejlighed på Østerbro, og hvis det ikke virker, pakker vi bilen og tager hjem til familien og bliver blæst igennem i dejlige Hvide Sande.

Min kære familie synes altid det tager evigheder for mig at fortælle historier, fordi jeg går for meget i detaljer. Det er jeg helt uforstående overfor, men har dog prøvet at tage deres holdning i betragtning her. Jeg kunne have fortsat, men tænker det er for alles bedste, at jeg slutter nu.

Glædelig Jul

Velkommen til landsdelens største

Byggecenter

Her finder du alt i værktøj, maling, fliser, boligindretning, isenkram, haveartikler, arbejdstøj, fritidstøj, jagttøj og meget mere

Vores

Vi

Over

Like os på Facebook

Besøg også 10-4.dk

Danmarks førende online byggemarked og tømmerhandel

Her finder du alt til huset og haven for både professionelle og gør-det-selv-folket

Det er os med de populære mærkevarer. Glæd familien med skønne julegaver!

VI HAR LANDSDÆKKENDE BYTTESERVICE I VORES BUTIK

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Geflevej 154 . 6960 Hvide Sande

Tlf: 2445 0664

»Holmsland Ogginaler« VII

Af Ole Tang

I 2003 fik jeg af redaktionen bag Ywl o æ Kle’t lov til at skrive det første kapitel i det, der siden er blevet til en hel lille serie med muntre beskrivelser om dagligdags tildragelser fra Holmsland.

Det har siden givet mig mange glæder, ikke mindst invitationer fra foreninger, der har ønsket historierne udlagt mundligt, og i den egenskab har jeg nok over de sidste 10-12 år besøgt flere end 100 foreninger.

Der dukker til stadighed »nye« og gamle historier op, som folk mener, jeg liiige skal høre – om dette eller hint, og via familie i det vestjyske og et sommerhus i Søndervig kommer jeg trods bopæl i Skive fortsat ofte og gerne i det vestjyske.

Der er ingen kronologisk, eller anden orden, på historierne. Da første kapitel blev skrevet i 2003, vidste jeg ikke, at der skulle komme nok et i 2004, dernæst i 2008, senere igen i 2012, 13 og det seneste var med i 2016.

Nu prøver jeg/vi så altså igen – god læselyst:

Igennem mange år har der kun været en enkelt dagligvarebutik på selve Holmsland, nemlig Brugsen i Kloster, og så naturligvis Keld Hansens supermarked i Søndervig.

Tidligere var der betydeligt flere forretninger, jeg husker Ove Breums og Olgas butikker i Kloster, købmand Skov i Gammelsogn, købmand Kamp ved landevejen

– og de fleste kan også huske, at Mie og Niels Lauridsen igennem 50 år drev butik i Klegod.

Til indledning har jeg samlet en lille håndfuld historier, der har deres udgangspunkt i og omkring nogle af disse butikker.

Grundet sønnen Ingemann, som jeg var jævnaldrende med, og som jeg gik i skole, gik til spejder og fiskede på fjorden sammen med, så kom jeg regelmæssigt i hjemmet hos Birgit og Hans Kamp i Nørby. Hans var en slagfærdig mand, som ofte havde den kvikke kommentar på plads – og han og fruen var gennem mange år flittige folkedansere hos min mor.

På grund af forretningen – og varekørsel til kunder, så var Hans Kamp blandt de første, der anskaffede sig en bil – en rød Kadett, så vidt jeg husker, og på grund af bilen var han jo efterspurgt, når spejdere skulle transporteres, eller en flok skolebørn skulle hentes i Hvide Sande, hvis undervisningsafslutningen ikke passede med buskøretider.

Engang stod vi en flok drenge og afventede, at købmand Kamp skulle hente os ved Hvide Sande skole. Det var en lun dag, måske i august eller maj, og netop som vi knægte kravlede ind i bilen, kom en af skolens unge, smarte lærerinder svansende med fornem svaj på bluse og nederdel.

– Hvad er det for et kvindemenneske? Spurgte købmanden.

– Jamen, det er jo fru xxxxx, hun er lærerinde for 6. klasse, kunne vi så oplyse.

– Sådan så lærerinder ikke ud i min tid, slog Hans Kamp fast.

Jeg kom som barn ofte selv hos købmand Ove Breum i Kloster, fordi mine forældre handlede der. I butikken opholdt sig ofte navnkundige Laust Nørtoft, der ellers residerede i en hytte ved bredden af Stadil Fjord.

Laust snakkede med kunder, fik varmen, og nogle gange sad han i bagbutikken og gennemgik den seneste periodes udgaver af Ringkjøbing Amts Dagblad for nyheder.

Jeg tror ikke, han var nogen stor læser –og måske har brillerne heller ikke været alt for gode.

Ved en lejlighed begyndte han at råbe og bande i bagbutikken i en grad, så Ove Breum måtte ud for at høre, hvad der var galt.

Laust var faldet over en overskrift i bladet, der oplyste, at »35 ulveunger hyggede sig på Dejbjerg Hede«.

Hans reaktion var, at det var »fand’me for groft, og det krapyl skulle skydes ned – jo før, desto bedre«.

Han faldt først til ro i datidens udgave af ulve-debatten, da købmanden fik ham forklaret, at det drejede sig om, at en flok spejderdrenge havde været på weekendtur med troppen.

Og disse slap så heldigvis for nedskydningen, og Laust faldt til ro igen.

Helt op til i dag kommer der også historier ud af købmandsforretningerne.

Ole Tang

Bosat i Skive, født på Holmsland.

31 år som journalist ved Skive Folkeblad

Som det vil være mange bekendt, så er købmand Keld Hansen i Søndervig en meget jagtinteresseret mand, der gerne rejser til den anden ende af verden, hvis det rette stykke vildt skal stå for skud.

Det havde den gode købmand også gjort for et par år siden, og det endte med, at en meget stor bjørn måtte lade livet –muligvis aflivet på Balkan.

Dyret blev fragtet hjem til Danmark, blev udstoppet, og Kelds fine jagtejendom ved Vemb var tænkt som endestation, men i første omgang kørte en fragtbil den monterede bjørn til Søndervig.

Her blev gode kræfter lagt i at omlaste bjørnen til en stor trailer – og så begyndte Keld ellers turen nordpå – for at få bjørnen til endestationen.

Det blev for stor en fristelse for en af de ansatte i supermarkedet. Vedkommende ringede diskret til Politiet i Ringkøbing – og kunne oplyse myndighederne om, at »købmanden fra Søndervig er på vej til Vemb med en ordentlig bjørn på«.

Det måtte Politiet naturligvis følge op på –men blot for at konstatere, at der ikke var spirituskørsel indblandet, da Keld Hansens nyeste trofæ skulle fragtes på plads.

Min egen far, der døde i 2008, var til sine sidste år kunde i Brugsen i Kloster, hvor Kirstine Aarup gennem mange år stod for driften.

Far døde som 94-årig, og klarede sig stort set til det sidste i eget hjem – og han kørte 1-2 gange ugentligt til Kloster for at handle – blandt andet foder til tre-fire katte, som bidrog til at holde musene fra døren i Sønderby, hvor han boede.

Ved en lejlighed, da jeg snakkede med ham i telefonen, klagede han over, at hans katte blev stadig mere kræsne, og det selv om han havde købe-foder til dem.

Jeg lovede at kigge på sagen, næste gang jeg kom en tur hjem til Holmsland.

Her kunne far så fortælle, at han havde været i Brugsen på udkig efter foder, og også fundet en stor sæk med »kattefoder«, og da han kom til kassen for at betale, så havde kassedamen endda oplyst ham om, at der var ekstra rabat, hvis han tog yderligere en sæk, hvilket han så gjorde.

Men om de kræsne katte ville spise det –ikke tale om.

Da jeg fik kigget efter, var virkeligheden, at han havde købt kattegrus … og så blev det med »kræsenhed« dæmpet ned i en periode …

Som nævnt så var Mie og Niels Lauridsens købmandspar i 50 år i Klegod – og herfra har jeg også en historie fra »gamle dage« – da telefon ikke var noget, som Gud og hvermand gik med i lommen.

En tidlig morgen, da butikken endnu var lukket, blev det unge købmandspar alarmeret af en mandsstemme, der råbte ind af brevsprækken.

– Stræw, Niels (skynd dig, Niels), stræw …

Købmanden troede jo som minimum, der var tale om en nervøs far, der skul-

le hente hjælp til en fødsel, eller en trafikulykke, der skulle bistås, men da han i morgenkåbe nåede til brevsprækken, kunne han konstatere, at det drejede sig om en tørstig tækkemand, Ivar Andersen, der gerne ville købe øl til den forestående dags arbejde på rygningen.

Den sidste købmandshistorie er nok ikke fra Holmsland, men fandt sted lidt længere oppe af kysten, nok i Husby. Her blev købmanden prajet om søndagen – af en kunde der også ønskede at købe øl.

Da det blev afslået kom der følgende svada:

– Du er den dummeste kjømmen i hele Danmarks Sogn!

Denne liste af små historier er naturligvis ikke nogle, jeg alle sammen selv har oplevet – men det sker da med mellemrum, at man kommer ud for pudsigheder i sit eget liv, der kan fortjene en plads.

Når det passer sig, så kan jeg godt lide at tage på flynderfiskeri sammen med min gode ven, Peter Nielsen fra Gammelsogn. Han har en ældre Ferguson, båd og motor vest for Gammelsogn Kirke, og herfra giver vi regelmæssigt skrubbejagten et forsøg.

I den første halvdel af 2019 var der ikke meget at glæde sig over, men henne i september fik vi endelig lidt medgang og fangede nogle spandfulde.

En gang i sommeren 19, da fiskeriet igen var kikset, mødte jeg min gamle ven og vor sommerhus-nabo, Einer »Måe« Andersen, der jo indledte med at spørge, om vi havde fanget noget.

– Nej, der var ingenting.

– Nå. Det overrasker mig ikke, svarede Einer.

– Hvorfor det, jeg synes da nok, vi plejer at kunne fange lidt.

– Søren Aarup (ældre, dygtig og ihærdig Hvide Sande-fisker, nu fjordfisker og med Holmsland-baggrund) kan heller ikke fange noget, og han er meget klogere end jer.

Var Einers knastørre vurdering af vore fangstmuligheder.

Da jeg var dreng, kom der næsten dagligt handlende kørende gennem Sønderby for at sælge deres varer til husmødrene, som dermed slap for at skulle cykle til Kloster eller Ringkøbing for at handle.

En af de faste sælgere var bageren fra Kloster, som, jeg mener, hed Kaj Lauridsen.

Ved en lejlighed, hvor jeg var opmærksom på ham og hans bil, så jeg, at den stoppede på en strækning af vejen, hvor der ingen kunder var.

Jeg løb tværs over marken for at se, hvorfor han var kørt i hold, og det viste sig, at en kagebakke ikke var sat korrekt på plads på hylderne bag i vognen – og derfor var væltet ned.

Det betød, at 15-20 franske vafler var ødelagt, og dem stoppede bageren med en håndbevægelse ned i en stor pose – og tilbød mig herligheden for at tage dem. Det var snak, jeg forstod.

Nu bestod opgaven blot i at nå hjem uden at blive opdaget af nogen af vor nabo Pe Sme’s mange børn (syv i alt) – så jeg sneg mig forbi.

Herefter begav jeg mig i kast med posens indhold og fik vel spist rub og stub

– inden kvalmen overmandede en måske 8-årig knægt.

Siden har jeg haft det svært, når jeg har set franske vafler ligge til udstilling i bagervinduer – og det undrer faktisk her 55 år senere, når man tænker på, at man ofte har fået mere øl og snaps end godt er – og alligevel har haft lyst til mere efterfølgende …

I mit barndoms land, ikke langt fra købmand Kamps butik i Nørby, boede i gamle dage Edith og Ludvig Godsk Jensen –de havde sønnerne Aage, Martin og Poul – og jeg var spejder sammen med lillebror Poul. Alle sønner lever endnu – og det er folk, jeg kender.

Ludvig blev en ældre mand, flyttede sammen med fruen til Kloster i deres alderdom – og barnebarnet Erik, der i dag bor i Stadil, har fortalt mig følgende historier:

Farfaderen blev, trods svigtende syn, ved med at køre bil – et stykke tid efter, at han burde være stoppet.

Erik havde en avisrute, og ved en lejlighed smadrede regnen ned, bladet var forsinket – og bedstefar Ludvig tilbød at køre ruten, og så kunne Erik springe ud de steder, hvor man holdt den daglige avis.

De kom til Sønderby, hvor Anders Johnsen skulle have bladet, og tæt på ejendommen konstaterede Ludvig, »nå, de flawer ved Johnsen i daw«. (De flager hos Johnsen i dag).

En nærmere undersøgelse viste, at det var udmugningsanlægget, som den ældre mand havde spottet – og ikke nogen flagstang.

Ved en anden lejlighed var Edith og Ludvig på vej hjem fra børnefødselsdag – og det var blevet lidt sent. >

De skulle være svinget til Kloster, men endte helt henne ved Købmand Kamp, inden de opdagede, at de var kommet for langt.

Ludvig gav sig i kast med at vende bilen, men ramte ikke en mark-overkørsel, og bakkede i stedet bilen ned i grøften, hvorfra den holdt og lyste lige op i himlen.

Den ældre mand kom dog ud, fandt vej ind til navnkundige Knud Enggrob og fik ringet til sønnen Aage efter hjælp, så fruen kunne slippe for at »kigge stjerner«.

Da Ludvig fyldte 90 år, var en af gaverne, at han kunne få en flyvetur ud over det vestjyske landskab – med start og mål fra flyvepladsen i Stauning.

Entreprenør Hans Lodberg fra Søndervig skulle være pilot for oplevelsen, og ramte sammen med den ældre mand en fin sol k lar dag til turen.

Vel oppe i himmelrummet og med det vestjyske landskab under sig kunne Ludvig efter en del flyveri konstatere, at »a tøws ett’ ret, at det skrider« – (jeg synes ikke for alvor, vi kommer fremad), som en kommentar til, at det jo ikke var en jetjager, d’herrer var af sted i.

I samme nabolag bor i dag Britta og Jørgen Bjerg, der har ført Ruth og Niels Bjergs tradition med salg af kartofter, grøntsager mv. videre – frem til i dag.

Parret har en efternøler, Tilde, som har charmen på sin side, og er blevet dækket godt op i sin barndom af voksne, fordi mormor og morfar, Lis og Henning fra No, gennem mange år har hjulpet til i bedriften.

Lis kan den dag i dag godt lide at få en cigaret i en fredelig stund – og Tilde har hørt en hel del om, at rygning ikke er sundhedsfremmende – også fra mormors mund.

– Når det er så usundt, hvorfor ryger du så, mormor? ville barnet vide på et tidspunkt.

– Hvis ikke mormor røg, så ville mormor blive nogle kilo for tung, var Lis’ forsøg på et svar.

– Så virker de ikke, mormor, var barnebarnets rappe replik.

Førnævnte Niels Bjerg, far til Jørgen, var i sine yngre dage landmand i Sønderby, fra den ejendom, som Solvej og Gunnar Aarup senere overtog – og dermed nabo til dels mine forældre, dels til Anine og Einer Andersen.

Niels Bjerg og Einer var gode venner i rigtigt mange år, og derfor var det også en overraskelse, at Einer en dag, et stykke tid efter Niels’ alt for tidlige død, sagde til mig, at »A er godt sur o Niels Bjerg«.

Det var jeg overrasket over, og sagde vel, at »det er der da ingen grund til, nu da han er død«.

– Det er derfor, jeg er sur på ham, lukkede Einer den videre snak.

Niels indgår også i den næste historie – men ellers er hovedpersonen hans kone Ruth, der fortsat lever og i dag bor i Ringkøbing.

På grund af grøntsags-dyrkning og salg har masser af ungdom haft deres gang på Søndervig Landevej 12, først som

hjælpere for Ruth og Niels, dernæst for Britta og Jørgen.

Såvel Ruth – som Britta – har altid sørget godt for de ansatte. Mange unge mennesker ville førhen gerne arbejde i grøntsagerne for at få del i alle de lækre ting, der blev sat på bordet i pauserne, og for at tjene en skilling.

Til jul blev der fremstillet kager i stort antal. Kagedåserne blev fyldte, og nu startede Ruths bekymringer.

Niels Bjerg og hans ven Einer var ret så glad for de søde sager, og det var ungdommen jo også, og hvordan skulle Ruth sikre, at beholdningerne slog til højtiden over – og ved en lejlighed var alle de søde sager »forsvundet for tidligt«.

Problemet blev diskuteret med en nabokone, som mente, at det var bedst at tape låget fast.

Fin ide, men Ruth var alligevel ikke tryg ved denne foranstaltning. Tapen kunne sagtens fjernes, så hun gik skridtet videre, og satte som anbefalet tape på kagedåserne, men hver gang hun forlod hjemmet, medbragte hun kagedåserne i bilens bagagerum.

Jeg foretrækker så absolut, at mine historier er tilknyttet Holmsland, men vi har jo allerede været i Klegod, og nu kommer en tildragelse, der trækker tråde til Vedersø.

Her bor Kresten Høgsberg, der arbejder hos RAH – og som alle dage har været en filur.

Han kom for år tilbage til Ringkøbing for at handle julegaver, og han kom ind i butikken hos min gode ven, Hans Ruby Hansen fra Kloster, der gennem mange år har drevet tøjbutik i gågaden.

Kresten mødte ind kort før lukketid, og det var juleaftensdag, og skulle gerne have gaver til både sin far, sin mor og sin søster, og da alt var klaret, var klokken blevet mindst et kvarter over lukketid, og Hans Ruby trippede for at komme hjem til børn, kone og julefred.

– I tager vel imod check? skulle Kresten så vide.

– Jo, jo … (det var længe før mobilpay og betalingskortenes tid).

– Og hvad dato er det så lige, det er i dag, var kundens næste spørgsmål, vel vidende, at det var 24. december.

Tidligere på året droslede Villy Jørgensen og Holger Kjærgaard ned for den tømrervirksomhed, som de sammen har drevet i mere end 40 år.

På et tidspunkt skulle vi have lavet en mindre reparation ved taget på sommerhuset i Søndervig, og Holger mødte op og gjorde en vurdering af arbejdet, der ventede.

Han lovede, at de ville ringe, så jeg kunne være til stede – og måske give en hånd med, når arbejdet skulle udføres.

Næste gang, vi kom til Søndervig, så var arbejdet gjort, projektet afsluttet.

Jeg snakkede kort efter med førnævnte Einer Andersen, og udtrykte lidt forundring over, at jeg ikke var blevet kontaktet af firmaet.

– Det skal du være glad for. De har altid haft den politik, at hvis »æ buund« (landmanden) selv vil hjælpe til, så er det dobbelt timeløn.

Ude i Holger og Villys ende af sognet boede i mange år en enke, Stinne Kristensen, og med udgangspunkt fra hendes ejendom afholdt jagtforeningen en del fællesjagter i engene – ræve, rådyr, hygge og samvær.

Ved en lejlighed var jægerne forsamlet i Stinnes gårdsplads for at få lidt at styrke sig på, og hun slog et vindue op for at høre, om de havde skudt noget …

– Ja, vi har skudt den største buk, der var på hele Holmsland, lød det stolte svar.

– Guuud, er I kommet til at skyde xxxxx, (navngiven holmbo), var Stinnes hurtige reaktion.

Tilbage i min barndom i Sønderby var der nogle sjove karakterer, som tidligere har været omtalt i denne serie.

En af de mere festlige var en ældre landmand, der havde haft sit liv lidt vest for mine forældres ejendom, nemlig Milter Jensen.

Han endte sine dage på Kloster Alderdomshjem, hvor han var en flittig gæst ved alle begravelser i Nysogn Kirke.

Ved en lejlighed gik han til kirke sammen med en anden ældre herre, Knud S lot, og ingen af de to havde længere en hukommelse, der var værd at prale a f.

– Hvem er det egentlig, der skal begraves i dag, ville Slot godt vide.

– A we’ et ett, men æ kaffe vil vi ha’ med. (Jeg ved det ikke, men kaffen vil vi have med), var Milters svar.

Længere henne østpå boede Søren Tækkemand Lodberg Pedersen, der blev en ældgammel mand, inden det fik ende.

Han nåede således at deltage i sit eget 75 års soldaterjubilæum på Randers Kaserne, og hjemkommen herfra blev han spurgt om, hvor mange andre 75 års jubilarer, der var mødt op.

– A war den jennest, men A stuk så strunk som den daw, wi blev indkaldt, (jeg var den eneste, men jeg stod så strunk som den dag, jeg blev indkaldt), kunne den gamle stolt berette.

En anden ældre herre, Henrik Pedersen, der har haft sit liv som landmand i Røjklit nord for Kloster, endte sine dage som enkemand på plejehjemmet i Ringkøbing.

Henrik var en af de mest friske i en flok, hvor kræfterne var svindende.

Efter overstået middagsmad var der flere af de ældre, der trængte til en lur – og en yngre sosu-hjælper skubbede på, da de ældre i mæthed og træthed var ved at mundhugges lidt.

– Nu skal du vist hen og ha’ din middagssøvn, var hendes melding til Henrik Pedersen.

– Ja, vil du med? replicerede Henrik på stedet.

»I gamle dage« boede på en ejendom i Gammelsogn – den Ahle Jensen senere har beboet – en mand, der hed Kristian Poulsen – og han var kendt som en type, der ikke smed om sig med penge for sjov.

På samme tid havde Alfred Pedersen en dagrute mellem Kloster og Ringkøbing.

Alfred var far til Olga Nielsen, og dermed bedstefar til bl.a. smed Niels Nielsen og tvillingerne Aase og Inge, samt Annegrethe.

På et tidspunkt ville Poulsen gerne have en harve med til smeden i Kloster, og han fik den også læsset på Pedersens vogn.

– Hvad skal transporten koste? var det naturlige spørgsmål.

– 1 krone.

– Jamen, du kører jo vejen alligevel, mente Poulsen, der nok fandt prisen til den stramme side.

Herefter blev harven tippet af i grøften –og hesten fik et hyp at komme i gang på.

Ved en anden lejlighed fik Kristian Poulsen besøg af en børstesælger – og Poulsen spurgte til prisen for en given børste.

– 3 kroner, var sælgerens svar.

– Jeg hører ikke så godt, hvad sagde du? sagde Poulsen.

– 5 kroner, forhøjede sælgeren til.

– A tøt, du sajd’ 3, var svaret fra ham, der nu så nogenlunde kunne høre … (Jeg synes, du sagde 3).

Nymodens kram og nye ord har ikke altid ligget lige godt for holmboer. Således »pralede« Viggo Mogensen i Houvig ved en lejlighed med, at huset havde fået »nylon-lys« – neonlamper, og ligeledes var der blev installeret »skub-daare« – skydedøre – i huset.

Hans bror Richard, der boede syd for Søndervig, havde ved en lejlighed fået ny

arbejdsbil, og den var med noget så fint som »laminiums-lad«.

Laurits Kristian Pedersen og fru Eva har haft en stor del af deres liv som minkavlere – med bopæl i Søndervig.

»Lause« var forud for det fisker i mange år – og jeg har kendt ham »altid« og han bidrager med en storslået historie, som runder årets kapitel af.

Han og Eva traf hinanden i en moden alder, og blev gift i 1992, hvorfor de kunne fejre sølvbryllup i 2017.

Eva spurgte jo så manden et par uger før datoen, om han havde husket dette –hvilket ikke var tilfældet.

Det havde hun til gengæld, og hun havde i stedet for en fest planlagt en tur til København, hvor de skulle bo på det fine Hotel d’Angleterre.

Vel ankommet hertil skulle de besøge husets restaurant og have en fin middag – og efter at de havde studeret menukortet et stykke tid, kom en fornem tjener til stedet og bad om lov til at rådgive parret.

Det brugte han så en god del tid på og anpriste i høje toner køkkenchefens tilbud.

Da dette var vel overstået, tog Lause ordet – og lukkede kort og markant for overtjenerens anprisninger ved at slå fast, at »når vi end’lig er kommen lidt hjemm’fra, så vil vi ett’ ha’ dawle mad«. (Når vi endelig er kommet lidt hjemmefra, så vil vi ikke have hverdags-kost).

Og tak for den, Lause – det er en anden måde at sige »hold kæft til en kjøwenhavner« på.

Vi ønsker alle vore kunder

EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR

Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler

Parallelvej 78 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 16 59 · www.KlittensMøbler.net

KLITTENS MØBLER & TÆPPER

Frisktiltiden...

Dyrlæge Center Vest

Havnens Røgeri

Hvide

·

Altid

Bredgade 3 – 6960 Hvide Sande

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår

Kløvermarken 10, Kloster – 6950 Ringkøbing

Årets konfirmander

7.a fra Hvide Sande

Bagerste række fra venstre:

Lucas Dahl Thomsen, Jon Hvenegård Tolstrup Holm, Kazana Bartlomiej, Frederik Juul Moustesgård, Malte Christian Thøgersen, Frederik Ruby Olesen, Silas Green Pedersen, Simon Møller Lauridsen, Jonathan Toft Faurskov Rasmussen, Mads Frost Jensen.

Midterste række fra venstre:

Caroline Lassen Christiansen, Mathilde Marie Jensen, Simone Stouby Frik Andersen, Sandra Katja Madsen, Amalie Slot Andersen, Melanie Åkerstrøm Esager, Marie Fjord Thomey Damgård, Signe Frederiksen.

Forreste række fra venstre:

Rikke Mjøkind Bjerg, Lærke Vestergård Steffensen, Freja Emilie Mose, Isabell Bareuther, Rikke Vestergård Steffensen, Thilde Langer Nielsen.

Foto: Johannes Tarp.

7.b fra Hvide Sande

Bagerste række fra venstre:

Thue Lodberg Thomsen, Noah Degn, Jeppe Nørgård Jensen, Felix Otto Karason, Albert Vrist Lauridsen, Nikolaj Jensen, Nicklas Juulsgård Møller, Noah Kelly Harris, Jonatan Thidemann Kristiansen.

Midterste række fra venstre:

Josefine Degn Haug, Melanie Krogh Kristensen, Mark Scherat Pedersen, Mishelle Runø Olesen, Cille Opstrup Leegård Andersen, Magnus Kolle Lauridsen, Maria Graversen, Thilde Marie Tambjerg Iversen.

Forreste række fra venstre:

Viola Jasiak Jensen, Esther Hviid Christensen, Karalina Kampane, Julie Johnsen Høj, Matilde Opstrup Urhskov Jensen, Caroline Thuesen Streffensen.

Foto: Johannes Tarp.

Ny Sogn, Kloster

Foto: Ole Mortensen.

Malthe Johnsen Bøndergaard, Thomas Bojsen, Morten Damsgaard, Magnus Tang Nielsen, Maria Stendorf Jensen, Nanna Frich Thomsen, Christina Kroning, Ole Lange.

Gammel Sogn, Kloster

Foto: Ole Mortensen.

Mathias Frich Nielsen, Isabell Toft Nymark, Ole Lange.

Billeder fra året

Foto: Johannes Tarp.

Det er svært at afgøre, hvilket tidspunkt, der er bedst!

Foto: Johannes Tarp. Uanset om det er dag eller aften, er Tyskerhavnen et hyggeligt sted.

Foto: Johannes Tarp.

De gamle lærerboliger må vige for nye aktiviteter på området. Læg mærke til lejligheden med bueåbningen, her boede 1. læreren!

Foto: Johannes Tarp.

Dele af det gamle kommunekontor må også væk. Hvor mange gange har man ikke gået op ad trappen og hen ad flisegangen for at komme ind på kommunekontoret?

Foto: Christian Estrup. Men når noget fjernes, bygges nyt op! Her Langsand langs vand.

Foto: Johannes Tarp. Også de gamle fjordhavne renoveres. Her Render Havn.

Foto: Kirsten Thomsen. Om gæsterne så også kunne nyde Hvide Sande i fint vejr, vides ikke.

Foto: Kirsten Thomsen. Atter engang havde byen fint besøg, her er det Wattenfall, der har budt prominente gæster.

Foto: Johannes Tarp. Hvide Sande får nyt lægehus, beliggende på Nørregade.

Foto: Johannes Tarp. Teatret OM havde allieret sig med alle børn fra Fjordskolen og Hvide Sande skole. De gik en regnvåd lørdag hen over slusen!

Foto: Kathrine Iversen. Der afholdes strandingsauktion på Abelines gård.

Foto: Kirsten Thomsen.

Der afholdes Nordsø Cup med 125 deltagere fra nær og fjern.

Foto: Kirsten Thomsen