Ywl o ae Klet 2004

INDHOLDSFORTEGNELSE

3

KÆRE ALLE

Af Jørgen Iversen, Formand for Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirket i Holmsland Kommune

7 FRA KOMMUNENS SKRIVEBORG

Af borgmester Iver Enevoldsen

13 · NATTEN, HVOR DET BLEV LYST I HELE VERDEN

Af Thomas Kristensen, sognepræst i Hvide Sande

17 ·

30 ÅR I HAURVIG MED REDERIET C. CLAUSEN

Af Jenny Juul Larsen

27 · SKIBSTØMRERLÆRLING – FØR OG NU ...

Af Carl Erik Kristensen, Hvide Sande

33 ·

BOLETTES GAARD I KLEGOD

Af Peter Duun, No

45 ·

HOLMSLAND – OGGINALER II

Af Ole Tang

67

DAGSPRESSEN OG HOLMSLAND KOMMUNE - ET VESTJYSK NÆRDEMOKRATI

Af Kristian Sand, fhv. chefredaktør, Gammelsogn

81 PÅ FISKERI I 1940’ERNE

Af Dres Bank, Hvide Sande

86 · ÅRETS BILLEDER

Af Gunnar P. Pedersen

YWL O Æ KLET

Udgives af Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirket i Holmsland Kommune 2004 · 36. årgang

REDAKTION:

Gurli Jensen, Røikjær Frich, Niels Lauridsen, Jesper Clausen, Gunnar Pedersen, Holger Villadsen

Erhvervssamvirket i Holmsland kommune samt redaktionen af »Ywl o æ Kle’t« ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Julegaver Traditionen med at give hinanden gaver i julen er gammel. Siden middelalderen har børnene fået julegaver. Den gang i form af en lille portion julebag (klejner, pebernødder, julekager og æbleskiver) eller endda æbler og frugter, alt efter hvad man havde til rådighed.

Kære alle

Af Jørgen Iversen, formand for Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirket i Holmsland Kommune

Noget af det første, der falder mig ind når jeg på vegne af Erhvervssamvirket og Turistforeningen hen mod årets slutning ser på status, er spørgsmålet, hvordan det skal gå med erhvervslivet og de arbejdspladser, som holder vores samfund oppe: Er der overhovedet en fremtid for os herude vestpå? Hvordan skal det gå med fiskeriet? Og flytter arbejdspladser til Østeuropa, Indien, Kina og Randers ? Hvad med lokal erhvervsudvikling, når amt bliver til region ? Kan vi leve af turisme? Og hvad nu hvis den slår fejl et år eller to? Skal turismen overtage det hele, inden vi standser udbygningen af turistfaciliteter? Man kan såmænd fristes til at lukke øjne og ører og håbe på, at nogen får det hele til at ende godt.

Det er svært at forudsige, hvad der skal til for at fastholde og bringe yderligere fremgang til vores samfund, men uanset hvad vi gør, må vi ikke lukke virkeligheden ude og tro, at alt kan blive ved med at være som det var. Sådan er det jo ikke, og sådan har det aldrig været.

Hvis ikke vi er indstillede på forandring og tilpasning, så går vores samfund sin undergang imøde – i hvert fald sådan at forstå, at vi affolkes for arbejdsdygtige folk, og bliver et samfund på overførselsindkomst.

Der er en indbygget dynamik i et samfund, ligesom der er det i ethvert menneskeliv. Der vil

altid være forandring. Men et samfund – en kultur kan i modsætning til menneskelivet vare så længe det skal være, hvis menneskene i det vil forandring, vil dynamik.

Mange spørger, om det er noget værd at lave en masse tiltag. Især nogle tiltag inden for turisme har været og er omdiskuterede - ofte efter devisen »hvad skal vi dog med det, når det nu var så dejligt dengang vi ikke havde det?«.

Skal vi til at have fundet ud af, om vi er villige til at betale prisen for at beholde et mangfoldigt og levedygtigt samfund? Det tror jeg vi skal. Prisen er nok ikke sådan at gøre op, men nogle vil synes, den er for høj, og andre vil være villige til at betale hvad som helst. Begge dele er efter min opfattelse forkert.

Nu kan den nostalgiske jo altid klandre den fremsynede for at sælge ud, og den fremsynede kan klandre den nostalgiske for at være bagstræberisk, og i virkeligheden ligger der jo nok en nødvendig og til tider ganske svær afbalancering af det fremsynede og det nostalgiske : Man kan måske sige, at fremsynet holder os med livsfornødenheder, og nostalgien holder os med identitet. Derfor er det i virkeligheden meget vigtigt, at vi hjælper hinanden til at forstå, at begge dele er strengt nødvendige og på ingen måde udelukker hinanden.

Så når man siger, som f.eks. jeg gør, »vi skal have fremskridt«, bør man tilføje »men ikke for enhver pris«. Til gengæld kan man ikke sige »vi

Vi ønsker alle vore forbrugere og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår

Torben Møller · J. P. Nielsensvej 5 · 6950 Ringkøbing Telefon 97 32 10 22 · Fax 97 32 16 08

Hvide Sande Fjernvarme Numitvej 25

6960 Hvide Sande

Viønskeralle enrigtigglædeligjul samtetgodtnytår

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

P. J. P. Murer- & Entreprenørforretning A/S

Aut. Kloakfirma • Numitvej 16 • 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 10 66 • Fax 97 31 17 58

www.hvidesande.dk/pjp

E-mail: pjp@hvidesande.dk

Sandormskiosken

v/Fritz Kott

Nørregade 2A

6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 2341

vil ikke have udvikling« uden at have en løsning på stigende ledighed, faldende levestandard, affolkning, faldende livskvalitet, og enden på det lokale samfund som helt og levedygtigt samfund.

For mig at se må vi skabe det fremskridt og den udvikling, vi kan – især lige nu. Det skal ikke ske for enhver pris, men jeg synes ikke, grænsen er nået. Det er i hvert fald mit store håb, at vi i det hele går en fortsat fremgang i møde, og jeg er sikker på, at vi har ressourcerne til det og mulighederne for det, hvis bare vi vil.

Der skal lyde en stor tak til annoncører, skribenter og udvalget bag Ywl o æ Klet. Uden dette engagement havde det ikke været muligt igen i år at udsende julehæftet.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne

ønske alle glædelig jul og godt nytår

Effektiv udlejning af luksus- og kvalitetsferiehuse på

Holmsland Klit samt

Løbende kontrol og rengøring af dit feriehus. Effektiv markedsføring af dit feriehus – både i katalog og på internet. God forsikringsordning tilbydes.

Kontakt os og hør nærmere om din muligheder for sæson 2005

Glædelig jul og godt nytår!

DanWest Feriehusudlejning A/S

Sønder Klitvej 20, Årgab, 6960 Hvide Sande

Telefon 97-324695 · Telefax 97-325695

www.danwest.dk

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

Hvide Sande Teltudlejning v/Dennis Langelund

Nørregade 100 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 2116 & 4057 3224

Vi ønsker alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår

HVIDE SANDEHOLMSLAND AFD.

MURER ARBEJDE

Bolig og sommerhusejere se her!!! Alt indenfor reparationer og murerarbejde udføres

Tilbygninger Nedlægning af havefliser og indkørsler Opsætning af stakit Udskiftning af fuger i facademur Alt i renovering af køkkener og badeværelser

NB: Opstilling af brændeovne Indhent venligst uden forbindende tilbud

MURERMESTER

Jens Skaanning - Pallasvej 32

6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 19 54

Biltlf. 30 97 78 92 - Fax 97 31 15 54

Glædelig jul og godt nytår

Vognmand Aksel Jensen

Højbjergvej 60 · Kloster · 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 33 70 12 · Fax: 97 33 70 64

Bil tlf. 21 49 68 04 · Fax 20 33 82 02

e-mail: aksel@vognmand-aksel.dk

Fra kommunens skrivebord

Af Iver Enevoldsen, borgmester

I sidste års udgave af Ywl o æ Kle’t afsluttede jeg min artikel med at omtale Strukturkommissionens rapport som ville blive offentliggjort i begyndelsen af 2004.

Og jeg vil begynde derfra.

Rapporten blev offentliggjort under stor mediebevågenhed d. 9. januar 2004, og debatten gik derefter for alvor i gang. Politisk blev der så i juni måned 2004 indgået et forlig mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om hvordan den fremtidige struktur i Danmark bør forme sig. Med udgangspunkt i ovennævnte har og er Holmsland Kommunes fremtid til debat. Udgangspunktet for os har været, at vi ønsker at bevare vores selvstændighed, såfremt den fremtidige opgavefordeling gør det realistisk.

Det mener vi er tilfældet og det har vi fået be-

kræftet i den konsulentrapport der er blevet udarbejdet.

For at kunne forblive selvstændig har Regeringen og Dansk Folkeparti bestemt at små kommuner under 20.000 indbyggere skal indgå forpligtende samarbejde på konkrete områder med kommuner der tilsammen udgør et befolkningsgrundlag på 30.000 indbyggere. Vi havde en begrundet forventning om at et sådant samarbejde kunne etableres med den nye »Fjordkommune« bestående af Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Egvad.

Men »Fjordkommunen« har meddelt at de ikke ønsker at indgå i et sådant forpligtende samarbejde, hvilket jeg naturligvis beklager meget, da vi allerede på en række områder har et godt samarbejde.

Hvad gør vi så?

Det store flertal i kommunalbestyrelsen er af den

Fugleneg m.m. Omkring 1700-tallet var det på landet skik og brug, at man som et tegn på julens komme hængte høstens sidste store neg op i en stand. I byerne går skikken tilbage til 1800-tallet og har siden hørt til de polulære juletraditioner som udtryk for, at også fuglene skulle have eget julegilde.

v/Michael Arndal· Karen Brands Vej 16 · 6960 Hvide Sande tlf. 4018 2664

Vi ønsker alle vore kunder glædelig jul samt et godt nyt år

Glædelig jul samt godt nytår ønskes af Tøj og kunsthåndværk

HUSK

vi har åben hver weekend !

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

Parallelvej 324 - 97 31 13 14

Småkager hører julen til...

Kan du li’ lugten i bageriet - Det ka’ vi, og derfor er der en duft af friskbagt kvalitetsbagværk flere gange dagligt fra

Hvide Sande Bageri & Café

v/ Ole Christensen

6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 10 32

HUSK! Hele december måned: Friskbagte brune kager, pebernødder, klejner og sukkerkringler - hver dag.

Hos bageren på havnen, får du friskbagt brød i favnen

Lars Timmer 20 21 12 80

Jan Abildgaard 40 10 04 63

holdning at vi ikke bare skal »give op«, og i sidste instans kan det blive Indenrigsministeren der kommer til at træffe den endelige afgørelse.

Vi synes den nye »Fjordkommune« geografisk bliver alt for stor, nærdemokratiet bliver forringet, erhvervsmæssigt er der ikke mange lighedspunkter og økonomisk vil det ikke være interessant for borgerne i Holmsland Kommune.

Den kommunale struktur »fylder« meget i dagligdagen. Det er en stor og betydningsfuld beslutning.

I skrivende stund er situationen meget uafklaret, men vi forventer at komme i dialog med Indenrigsministeren inden den endelige afgørelse træffes.

Hvad er ellers sket i 2004?

Jeg vil nævnte nogle områder, men ikke »hele vejen« rundt. Det er ikke ensbetydende med at de ikke er vigtige, men der er ikke spalteplads til det hele.

For år tilbage lavede vi en renoveringsplan for vore 3 skoler i kommunen. Denne plan er vi i fuld gang med at realisere.

Holmsland Skole er blevet færdig og indvies i slutningen af oktober.

Det er mit indtryk at vi har fået et godt resultat.Vi har fået en god og velfungerende skole ud af det.

Renoveringen af Fjordskolen går i gang nu, og forventes færdig omkring 1. juni 2005.

Endelig er der Hvide Sande Skole. De overordnede planer er godkendt og hvis licitationsresultatet ellers svarer til den forventede projektøkonomi vil byggeriet gå i gang i sommeren 2005 og være færdig sommeren 2006.

Det har været store projekter, planlægningsmæssigt og økonomisk, men vi kan glæde os over, og vi så står med 3 tidssvarende skoler. Anlægsmæssigt har vi i de hele taget haft stor aktivitet og mange ting er også planlagt for det kommende år.

Et mangeårigt ønske om at få Parallelvej forlænget er nu endelig blevet realiseret og giver

forbedrede forhold for den nordlige del af byen og for vores erhvervsområde.

Desuden betyder det at muligheden for benyttelsen af offentlig transport er blevet væsentlig forbedret.

På det trafiksikkerhedsmæssige område har vi fået sidste etape færdig på Parallelvej med cykel/gangsti og en ændring af busholdeplads ved Fjordskolen er blevet færdig.

I Kloster har vi et større projekt i gang med etablering af cykel/gangsti langs Klostervej, trafikdæmpende foranstaltninger ved indkørslen til Kloster, samt at vi forbedrer de trafikale forhold omkring »Æ Pold«.

Et projekt som forøger trafiksikkerheden betydeligt for de bløde trafikanter, men som også vil betyde at hastigheden sænkes gennem byen.

Af kommende projekter er renovering og ombygning af Holmbohjemmet det største og mest omfattende.

Det vil forbedre forholdende betydeligt for både beboere og ansatte og ændringen betyder at vi i mange år fremover vil kunne leve op til de krav og forventninger der er til bolig og plejeforhold for ældre mennesker.

Med ændringen til »leve/bo miljø« på Holmbohjemmet har Holmsland Kommune en bred vifte af tilbud indenfor ældreområdet.

Byggeriet går i gang i løbet af november 2004 og forventes at stå færdigt omkring 1. november 2005.

Det var forholdsvis nemt at få budgettet for 2005 på plads.

Vi kunne undgå at skulle ud i de store sparerunder og der blev plads til enkelte aktivitetsudvidelser på driften.

Den kommunale likviditet har udviklet sig så positivt, at vi havde mulighed for at nedsætte skatten med 1%.

Selvom skatten er nedsat har vi alligevel et ganske pænt anlægsbudget.

Skole og renovering af Holmbohjemmet er allerede beskrevet, men derudover vil lejlighe-

v/Palle

Peder

Mogens

Biltlf.

Mary

derne Nørregade 23-25 blive renoveret, vi påregner asfaltering af Vestervang i Kloster, etablering af gågademiljø ved Fisketorvet i Hvide Sande, asfaltering ved stadion og genbrugsplads samt at der er afsat midler til trafiksikkerhedsarbejde.

Så på anlægssiden er der udsigt til stor aktivitet.

Kommunalbestyrelsen ser gerne at Kloster udvikler sig til et attraktivt bosætningsområde. Derfor investeres i skole og trafiksikkerhed. Det er også med baggrund i denne holdning at kommunalbestyrelsen har tilkendegivet at vi er indstillet på økonomisk støtte til at der kan etableres »kulturhus« i forbindelse med Holmsland Hallen samt at kommunen vil være indstillet på at købe det gamle forsamlinghus. Området ved det gamle forsamlingshus kan i øvrigt give anledning til nogle spændende planlægningsmæssige overvejelser.

Efterspørgslen efter sommerhuse og sommerhusgrunde har været stor i 2004.

Det boom der er indenfor området har også betydet at vi har fået flere forespørgsler om udlægning af nye områder til sommerhusbebyggelse.

Kommunalbestyrelsen har en hel klar holdning til at når de nuværende områder er udbygget så kan kommunen ikke klare mere. Det gælder både f.s.v. angår infrastruktur som naturmæssigt.

De kommende år byder på store udfordringer. Det er ikke kun struktur, men hvordan kan vi i fællesskab være med til at præge udviklingen i vores kommune?

Erhvervsmæssigt, bosætningsmæssigt mv. Det er af stor betydning af der er tæt dialog mellem erhvervsliv, lokalbefolkning og kommunen for at vi kan udvikle og igangsætte initiativer i kommunen.

Jeg vil gerne ønske alle en glædelig jul og et godt nytår

Glögg Glögg er en drik, som egentlig er svensk og kommer af ordet ”glögdad”, hvilket betyder ”afbrændt drik”. Glögg blev en del af den danske jul fra tiden omkring Anden Verdenskrig, hvor vi tog en del svenske juletraditioner til os. Lucia, halmjulebukken, julestjernen og julestagerne med 7 lys er nogle af de andre.

Vi

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Fragtmand

-

Natten, hvor det blev lyst i hele verden!

Af Thomas Kristensen, sognepræst i Hvide Sande

Juleevangeliet er det stærkeste udtryk for, hvor stor en kærlighed Gud har til os, sine skabninger.

Gud skabte os mennesker i sit billede. Og uanset, hvor langt vi mennesker forvilder os væk fra vores Skaber, så har Gud aldrig kunnet glemme os. For noget af os ligner jo Gud, skabte som vi er i hans billede! – Gud kunne ikke slippe sine elskede skabninger. Der skulle komme Een og slå hul i Djævelens magt og vinde Guds tabte, fortabte, menneskehed tilbage!

Denne afgørende person kom så på rette tidspunkt, da tiden var moden til at dreje verden væk fra fortabelsens kurs og ind på Himmelkursen igen. Han, Jesus, kom som Guds gave for at genrejse en falden og fortabt menneskeslægt.

Jesus viser Guds hengivenhed for os. Ja, i bogstaveligste forstand er Gud os »hengiven« julenat! Gud giver sin Søn hen for os, for at vi skal kunne rejse os fra den syndens byrde, der har truet os lige siden Adams og Evas dage. Rejse os og leve med ny frimodighed både over for Gud og mennesker. For selv om alt ikke er blevet nyt endnu, så får vi dog lov til, i troen på julens Jesus, at være og regne os for nye skabninger.

Den største julegave til os er Jesus, Frelseren fra Gud! Men glem heller ikke de to andre store julegaver: At du selv og dit medmenneske har fået ny værdi! Genfunden som I begge er af Gud!

Det »skete i de dage«! Altså på et konkret tidspunkt i historien og på et bestemt sted på vores klode! Det skete i kejser Augustus’ dage i den store verdenshistorie. – Dernæst zoom’es der ind på disse dage som meget besværlige dage for en enkelt familie, Josef og Maria. – Og nok en gang zoom’es der ind: På en flok hyrders dag, eller snarere nat. En anderledes nat for hyrderne, da detteher sker. Nogle af de nederste på samfundets rangstige møder de højeste skabninger: Engle! Sendt af Gud med glædesbud. Herrens egen herlighed lyser op og ind i hyrdernes mørke og kolde nat.

Sådan blev denne nat altså en omvæltende nat for hele verden; for Maria og Josef; og for disse samfundets små: hyrderne, som først af alle får lov at høre om begivenheden.

Og nu lyder dette glædesbringende budskab så igen i »vore dage«. Og nu zoom’es der ind på os enkeltvis: På dig og din familie, på mig og min familie! Tænk, nu er det os, der er i fokus for Guds hengivenhed. Nu er det os, Han giver sin Søn hen for! Vi får lov at rette os, for julens Jesus tog også syndens tunge byrder fra vore skuldre! Guds fred og velbehag lægges hen til os i stedet…

Denne store »glæde« bærer stadigvæk i vore dage de samme tre navne, som englen kom med til hyrderne i deres dage, nemlig navnene: Frelser, Kristus, Herren!

Den nyfødte er Frelser! Han er en forløsende Frelser, vil løse os ud af syndens og dødens og

Tlf.

Søndergade

Djævelens magt. Allerede heri ligger en antydning af den kæmpende livsvej, Jesus kom ud på. Han er en forsonende Frelser, som betaler med liv for liv for Guds folks synder. – Den nyfødte er dernæst Kristus, Messias. Han kom betids til at opfylde og fuldende alle løfterne. Helt tilbage fra løftet til Eva om den person i hendes »sæd, der skulle knuse slangens hoved«. Det var altså Jesus, der blev talt om i Gammel Testamente, når folket skulle indgydes nyt håb! – Sidst, men ikke mindst, er Jesusbarnet Herren. Netop navnet »Herren« er Guds eget navn, som nu af englen også gives til barnet i Betlehem. Navnet over alle navne! Som det sidenhen skrives. Det er altså Gud selv, som er kommet til vor jord!

Tankemæssigt kan vi ikke rumme dette mægtige, som forkyndes os fra »de dage« i fortiden, og som nu rækkes personligt til os. Men vi kan med hele den kristne verden tro og tilbede Ham, som kom julenat. Og så kan vi lytte til det, der skete. Ja, vi skal lytte – for troen kommer af det, der høres! Julens store glæde tager bolig i os hver gang, vi hører om Ham, som er Frelseren, Kristus, Herren!

– Og når vi sådan lukker Ham ind i vore hjer-

ter og hjem, så lukker Han os ind i det rige, som i vore dage er ved at nå til jordens ender! – Guds hengivenhed er ikke brugt op. Han vil også have os med til den evige jul…

Holmsland Klit Turistforening og

Erhvervssamvirket i Holmsland Kommune

ønsker alle en Glædelig Jul samt et Godt Nytår

En rigtig glædelig jul samt et godt nytår ønskes af

Apoteksudsalget

Parallelvej 60

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 32 22

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

1. klasses kød og pålæg

v/ Helga & Morten Aggerholm

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår Rengøringsspecialisten

Center Sko Søndervig

Tlf. 9733 8880

Holmsland Dyreklinik

Gadegårdsvej 7, Kloster, 6950 Ringkøbing

Tidsbestilling på tlf. 97 33 73 97

Onsdag åben konsultation fra 17-19

Rengøringsspecialisten SUSET

Apollovej 94 . 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 17 80 . Biltlf. 40 26 87 80

Alle former for rengøring

Speciale: Tæpperensning

Nyt: Bekæmpelse af skadedyr

30 år i Haurvig med Rederiet C. Clausen

Af Jenny Juul Larsen

Det er nu 50 år siden Skibsreder C. Clausen kom her til Haurvig. Han købte først den ejendom, der dengang lå lige nord for Haurvig Kirke. Han lod bygge et sommerhus på den tilhørende hede tæt ved klitterne. Her kom familien, hans kone og 4 børn, i ferien gennem mange år. Bag klitten var der et lille værksted med en motor, der lavede strøm til sommerhuset i de første år. Der blev også bygget en gagage med toilet og soverum til chauffør og medhjælper.

Skibsreder Clausen rejste meget rundt i verden. Han kunne se, at den almindelige borger fik det bedre. Mere ferie og bedre råd til at rejse. Han så, at Vestkysten ville blive attraktiv som turistmål.

Han kom i kontakt med sognefoged Otto Heide Sørensen i Haurvig. De fik mangen snak, og nød ofte sammen et godt måltid. Otto Heide besøgte Skibsrederen, når han var i København, til forhandlinger om havneudvidelse o.l. Han var også formand for fiskeriforeningen og meget andet.

Der var flere ældre ejere af små landbrug i Haurvig, der gerne ville sælge og flytte til Hvide Sande. Otto Heide formidlede kontakten, og der kom flere handler i gang. Skibsrederen betalte en kontant pris og flere fik aftale om, at de kunne blive boende i stuehuset, så længe de ønskede det. Det var mest jorden han var interesseret i.

Efter et par år havde han opkøbt så meget, at

der skulle fastansættes et ægtepar, til at passe landbruget, og de 2 sommerhuse, der nu var. Derfor var der i foråret 1957 en annonce i Ringkjøbing Amts Dagblad, hvor han søgte et bestyrepar, og med henvendelse til Sognefoged Otto Heide Sørensen.

Min kæreste Hans Peder Larsen, så annoncen, og syntes det så spændende ud. Vi havde været forlovet et stykke tid, og ville gerne giftes, men skulle jo først finde noget arbejde sammen og et sted at bo.

Hans Peder ringede til Otto Heide og de aftalte, at vi skulle komme her til Haurvig og se på stedet.

Vi kom så ud til Minna og Otto Heide, og blev meget venligt modtaget. Vi var rundt og se jorden, og faldt straks for den smukke natur. Vi havde begge familie i Hvide Sande, og havde som børn nydt, når vi enkelte gange havde været med på besøg herude. Vi havde også været på sommerlejr på Holmsborg, og det var gode minder. Vi fik et stort fint kaffebord hos Minna Heide og aftale om, at han ville kontakte Skibsrederen. Få dage efter fik Hans Peder brev fra København. Vi skulle rejse derover og besøge Skibsrederens, og snakke om evt. arbejde. Jeg havde aldrig været i København, så jeg var meget spændt Hans Peder havde været soldat i Livgarden, så han glædede sig til at vise mig Amalienborg. Vi blev hentet af en chauffør og kørt ud til villaen i Hellerup. Her traf vi familien Clausen. Jeg var meget

Kirksvej 2 · 6960 Hvide Sande

Tllf. 97 31 59 00 · Fax 97 31 59 09

Vi

ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Bjerregård · Tlf. 97 31 50 40

Glædelig jul og godt nytår

nervøs, men kom i snak med de 2 små drenge på 10 og 12 år. De fortalte mig om det spændende sted ved Vesterhavet, hvor de holdt ferie. Hans Peder snakkede med C. Clausen om landbruget. Han ville have jorden pløjet, og undersøgt om det manglede mergel og gødning. Der skulle indkøbes traktor og maskiner. Vi skulle bo i det pæne hus vest for vejen. – Boyesminde – en trelænget ejendom, der lå lidt sydvest for Abelines gård. Vi skulle have 500 kr. i løn om måneden. og måtte dyrke haven og sætte kartofler til eget brug.

Vi rejste så hjem til mine forældre og fik aftalt at holde bryllup. Vi blev gift d. 27 april 1957, Hans Peders 26 års fødselsdag.

Dagen efter kom vi så herud. Det fine stuehus var blevet tapetseret, og der stod en fiskekasse med træ på stuegulvet, det var til kakkelovnen. Der var komfur i køkkenet, kakkelovn i stuen og en vandpumpe i gården. og et wc.ude over møddingen.

Vi var meget glade for at have fået et sted at bo sammen. Hans Peder havde travlt i marken. Jeg fik gravet den lille have, sat kartofler og sået grøntsager. Hver aften gik vi til stranden, og nød den smukke solnedgang. Vi kom i snak med naboerne. Det var rare og spændende folk.

I hele skoleferien opholdt Fru. Clausen og børnene sig her i sommerhuset. De kom med en ponyhest, som drengene kørte med, og rideheste til de store piger. Vi skulle have hestene klar, når de kom, og sørge for indkøb, og ellers være til rådighed, og så passe landbruget.

Sommeren 1957 byggede Otto Heide nyt hus, og solgte ejendommen med garnhus og tørreplads til Skibsrederen. Dog således, at han fortsat måtte bruge det.

Otto Hejdes ejendom blev efter nogle år ombygget til – Feriehjemmet – efter tegninger af C. Clausens gamle ven Arkitekt Hans Møller, Århus.

Anna Kristensen blev ansat som husholder. Hun gjorde rent og lavede mad, og sørgede for at alt var i orden. Der var gæster året rundt. Forretningsforbindelser og medarbejdere, der trængte til en pause. Hr. Clausen sagde, at det var godt at

komme på et ophold i den friske natur, og nyde Annas gode mad.

Han havde selv kun tid til korte ophold. Når han kom gik der bud til Edgar Madsen. Hans frokost her var Kogt pighvar med hvide kartofler og smørsovs. Annas lækre æbleskiver. En kop kaffe med hjemmebagt sandkage. Efter sådan et måltid var han meget veltilpas.

Abeline, den gamle nabokone, havde lagt sig til sengs, hun mente, at det snart var hendes tur. Hun havde siddet enke i 47 år på gården. Og hendes børn var også ved at være ældre. Hun døde den 14 sep. 1957. Det var den første jeg fulgte til Haurvig Kirkegård.

Hendes børn henvendte sig straks efter til Skibsreder Clausen, om han ville købe gården. Der blev aftalt en pris, og de kunne blive boende så længe de ønskede det. Og Pejse kunne have sine heste der. Han var strandfoged, og skulle køre træ hjem fra stranden. De havde også høns og have.

Vi fik rådighed over stuen og de 2 værelser i østenden til vore 2 medhjælpere.

Bjørn Clausen på sin pony

Glædelig jul og et godt nytår ønskes alle MINEKIOSKEN

HAVNEN

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 11 90

HVIDE SANDE

Metha døde efter få år. Niels Chr. boede der ca. 10 år, til han flyttede på Klithjemmet. Vi havde i flere år får i stalden, og hø i laden.

Da familien havde forladt gården, fik Hr. Clausen, sønnen C.C.Clausen, Amtmand Bach og Fru. Riss-Hansen oprettet Fondet til bevarelse af Abelines Gård. C.Clausen var da en ældre mand og det lå ham meget på sinde at bevare den smukke gamle gård. Han stillede gården til rådighed, og i sine sidste år glædede han sig over, at der stadig var liv og virke der.

Da vi kom herud var der ingen elektricitet syd for Årgab brugs. Det var vist et af de sidste områder i Danmark uden EL. Clausen ville have EL til sine huse. Han talte med Kålund om det. Han ville gerne at alle på Sydklitten kom med. Han gav et beløb 10.000 kr. som startkapital, og tilmeldte sine ejendomme til en transformatorforening. I foråret 1958 kom det igang. Kålunds installerede EL hos alle, der ønskede at være med.

Den 2 tirsdag i november 1958 blev en dag jeg aldrig glemmer. Rebekke og Chr. Pejsen fejrede den dag deres Sølvbryllup. Vi havde lavet æresport med Elpærer. Alle naboer var der for at synge morgensang. Så kom Kålund og tændte lyset. Det var første gang der var elektrisk lys i Haurvig.

De første år havde vi nogle stude til opfedning. Vi bjergede en masse hø, der blev presset i

store baller og kørt til Esbjerg, hvor det kom ombord på fragtskibe, som foder til de dyr Clausen sejlede med. Vi avlede også kartofler, som blev leveret til proviant.

Efterhånden fik vi et fårehold. Rederiet havde store gårde i Australien, hvor de samlede opkøbte får, De blev så solgt til Mellemøsten. Kuwait, Iran og Irak. Da det er muslimer, der bor der, vil de kun spise kød fra dyr de selv har slagtet. Halalslagtning. Derfor skulle dyrene fragtes levende. På de lange sejlture skulle der bruges meget foder og vand. Det fyldte meget på skibene, og indtjeningen ville blive større, hvis man kunne lave saltvand til fersk vand, og hø og halm til græspiller.

Derfor havde vi en del samarbejde med foderfirmaer og Novo-nordisk, og deres dyrlæger. Man afprøvede nye fodertyper, og tilså dyrene om de var i god stand.

Vi fik lam født allerede i januar, så vi kunne levere slagtelam til påske. Hans Peder kørte hver tirsdag til Lundgårds slagteri i Holstebro med 10 lam. De blev solgt til hoteller.

Vi havde mange spændende folk på besøg i Feriehjemmet. Det var jo en af vore opgaver, at de fik en god oplevelse. Jagt, fiskeri og rideheste

Sdr. Klitvej 97, 6960 Hvide Sande

Peter’s Kloak & anlæg

• Kloakarbejde

• Entreprenørarbejde

• Belægningssten

• Opstilling af stakit

• Havearbejde

Peter Mathiesen

Aut. kloakmester

Stormgade 82, 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 32 00 - Biltlf. 40 46 21 04

B & J TRANSPORT I/S

v/ B. Madsen & j. Tarbensen

Jannavej 2, 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 37 65

DØRE VINDUER

GLAS - LÅSE

NYBYGNINGER OMFORANDRINGER

ALT I

TØMRER-/SNEDKERARBEJDE

Altid klar med et uforbindende tilbud

TØMRERMESTER

SØREN JUUL

FJORDBAKKEN 4 - 6960 HVIDE SANDE

TLF. 97 31 13 37 - GIRO 7 43 11 04

BILTLF. 24 82 13 37

Omhyggelig betjening Bestil venligst tid

TLF. 97 31 16 15

BYENS FRISØR HVIDE SANDE

Glædelig jul samt godt nytår

Vognmand OLE MATHIESEN

Tritonvej 2 • 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 2113 • Mobil 2016 2113

o.s.v. De fornemmeste gæster vi har haft var dog Sthaen af Kuwait med 4 hustruer og 16 børn. De blev hentet i 4 store Cadillacer på havnen i Esbjerg. Anna var klar med en stor portion pighvar.

Det var en spændende tid. Jeg har nydt mangen godt måltid. Fru Clausen var ikke så tit med til forretningsfrokoster, så jeg har mange gange siddet ved Hr. Clausens højre side. Jeg skulle så hjælpe til, hvis han manglede noget. Men det var alligevel spændende.

Efterhånden som der kom flere turister og biler hertil, var det upraktisk at bo på vestsiden af vejen. Vi skulle have bygget større stald og lade. Derfor flyttede vi i efteråret 1966 over på østsiden, i den ejendom Clausen havde købt af Ole Bays arvinger.Der fik vi indlagt centralvarme og vand, det var dejligt. Vi byggede først en stor fårestald.

Vi fik nu en besætning med polled heerford kødkvæg. Vi byggede så en stor trælade, løsdriftstald og maskinhus.

Hvem var han så?

C. Clausen var født i Haderslev, af danske forældre, den 7-7-1897. Hans far havde et lille fragtskib, som han sejlede med i Østersøen. Haderslev var dengang inden genforeningen i 1920 tysk. Clausen havde derfor gået i tysk skole. Han talte korrekt dansk, men havde svært ved at skrive det.

Han ville være sømand som sin far. Som 14årig fik han hyre som skibsdreng, og der gik 3 år før han genså sit hjem. Han ville ikke være tysk soldat, derfor tog han igen hyre, og gik i land i USA.

Der blev han amerikansk marinesoldat under 1.verdenskrig. Han fik da en skade i sin venstre arm, som fulgte ham resten af livet.

Efter krigen kom han hjem og sejlede med sin far. De sejlede med levende dyr. Blandt andet heste fra Polen og Baltikum. Lørdag aften spulede de skibet, og sejlede så med turister omkring Als og på fjorden

Han blev gift og fik en søn og en datter.

Efterhånden fik han flere skibe og sejlede også

med frugt og andre varer. Rederiet voksede frem til 2.verdenskrig. Da opholdt han sig igen en tid i USA.

Hans første kone døde. Han blev igen gift med den noget yngre fru Aida Clausen. De fik 4 børn. 2 piger og 2 drenge. Boede en tid i Svendborg og senere i Hellerup.

Der var efterhånden rederikontorer i mange byer, Kolding, Åbenrå,Haderslev,Flensburg, Hamburg. Men hovedkontoret var Toldbodgade i København. Der var afdelinger mange steder rundt i verden. På et tidspunkt havde rederiet over 20 store fragtskibe.

C. Clausen var en meget enkel mand, men en stor personlighed. Han forstod at lytte og forstå andre og var dygtig til at handle. Havde et stort overblik.

Da Hr.Clausen blev ældre vendte han tilbage til Sønderjylland. Han oprettede kontor i Gråsten. Købte nogle landbrug på Sønderballe Hoved, og byggede der ved vandet en dejlig stråtækt villa. Hans Peder havde opsyn med landbruget der. Vi kørte i maj vore kreaturer derned, for at de kunne afgræsse de fine naturarealer. Så bjergede vi hø herhjemme og havde foder når dyrene i okt. kom hjem igen.

Bjørn og Christian Clausen

Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Lodbergsvej 36- Søndervig

Tlf. 9733 8900 · Fax 9733 8901 www.beachbowl.dk info@beachbowl.dk

Glædelig jul og godt nytår

Ønskes af

Holmsland Klit

Turistforening

Hvide Sande Turistbureau

Fiskeriets Hus - Nørregade 2B

DK-Hvide Sande

Tlf.: 97 31 18 66 - Fax: 97 31 28 80

Glædelig Jul fra

Masser af gaveideer til hele familien

ECCO

Stort udvalg i GORE-TEX støvler

Herrer, damer, børn

Gaver til hele familien

Birthe Sko

Metheasvej 8 - 6960 Hvide Sande

køber du hos

Hans Peder var næsten hver uge fredag og lørdag i Sønderjylland. Han havde altid pighvar med, som de så nød sammen fredag aften.

De sidste par måneder tilbragte Hr. Clausen i Flensburg, på en slags hospice. Hvor han lod sig passe af nonner. Jeg tror ikke han ville, at hans hustru og nære familie skulle se ham i hans fysiske afmagt. Min mand besøgte ham et par gange i Flensburg. Jeg tror de begge var klar over, at det bar mod enden.

Vi kørte til Haderslev til begravelsen. Kisten stod i kapellet ved kirken. Der var kun mødt den nærmeste familie. Direktøren fra Novo-nordisk. Bitten Clausen fra Danfos og vi 2 fra Haurvig. Vi sang en salme, præsten holdt en kort andagt. Så bar vi ham til familiegravstedet. Bagefter kørte vi til villaen i Sønderballe, hvor vi fik en kop kaffe og et stykke kringle.

Der var nogle, der var bange for, at Hr.Clausen ville klistre hele det store naturområde i Haurvig til med sommerhuse. Det var aldrig hans mening. Han fik lavet en udstykningsplan med ca. 200 huse. Men det var fordi han brugte jorden som

pant for skibslån i Bank of England. Når direktøren fra London kom, var han på spadseretur i Klitten, og fik så bagefter papirerne at se.

I dag ligger den jord Hr.Clausen ejede, som det største uberørte naturområde i Haurvig.

Hr.Clausen var vores arbejdsgiver, men han var også en person vi så op til, som et godt menneske og en ven. Jeg er glad for at have kendt ham.

Ære være hans minde.

Bondekonen i Haurvig

Abelines Gård

PLUS-ART

Forbrugere og

samarbejdspartnere ønskes en dejlig jul og et lykkebringende nytår

Vi ønsker

alle

en glædelig jul samt et godt nytår

v. Karsten T. Nohns

Vestervang 20 - Kloster

6950 Ringkøbing

Telefon 97 33 74 11

Biltelefon 40 38 72 45

Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer

Søndervig Vandværk

Søndervig Landevej 13 6950 Ringkøbing

Hvide Sande Idrætsforening

Glædelig jul og godt nytår

KLITTENS REGNSKABSKONTOR

v/ Hans Jørgen Enevoldsen

Søndergade 1, 6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 31 44

KUTTERREGNSKABER - BOGFØRING

Skibstømrerlærling – før og nu….

Af Carl Erik Kristensen, Hvide Sande

Jeg vil begynde med at fortælle lidt fra min læretid, som var fra 1942 til 1946.

Jeg var 13 år, da jeg kom ud af skolen. Dagen efter mødte jeg kl 7 på arbejde i Mamrelund her i Hvide Sande på min fars bedding og bådebyggeri. Det var i øvrigt ikke fremmed for mig, for jeg havde haft min gang dernede fra jeg var 10 år – som bydreng, fejedreng og altmuligmand.

Om sommeren gik vi kun i skole mandag og torsdag formiddag, fordi alle kvinder og børn skulle rede ned op. Jeg havde også en sæson med nedopredning. I tungesæsonen var der ikke så travlt på beddingen, men når den var slut, omkring 15. juli, blev der ret travlt, og så blev klokken gerne 5-6 stykker om aftenen, før det blev fyraften.

Under krigen havde vi 3 hårde isvintre, så da kunne vi ikke få skibe på bedding. Da vi ingen nybygninger havde, måtte vi ud og hugge ned ned under isen for at tjene til dagen og vejen. Det var hårdt arbejde. Det var nemlig ikke alene fiskerne, der fiskede under isen. Næsten alle byens håndværkere fiskede i januar og februar måned. Isen var op til 60 cm tyk, og det frøs op til 22 grader, og der blæste konstant en kold østenvind. Jeg husker endnu et år, hvor vi nåede hen til den 10. april, inden fiskerne fik savet en rende i isen fra slusen og ind i Mamrelund, så vi kunne

få beddingen i brug igen efter at have være lukket inde i 4-5 måneder.

Som dreng lavede jeg modelskibe, og jeg havde en drøm om at komme til at bygge fiskekuttere, men det lærte jeg jo ikke ved at blive ved at gå i Mamrelund og reparere gamle klinkbyggede både med dam i. Jeg ville også gerne lære at tegne, og vi havde jo ingen teknisk skole i Hvide Sande på det tidspunkt.

Jeg plagede så min far for at komme til Esbjerg og arbejde, men så længe der var krig kunne der aldrig blive tale om det. Men så i 1946 –efter 3½ års læretid – fik jeg min far med til, at jeg kunne få det sidste år i Esbjerg, hvis der var nogen, der ville have mig. Det var der. Den første, vi henvendte os til, var Jensen og Lauridsens Skibsbyggeri. De sagde, jeg kunne begynde med det samme. Selv om der var ca. 300 medlemmer i Dansk Skibstømrer Forbund alene i Esbjerg, var der alligevel mangel på skibstømrere. Der var dengang ca. 600 trækuttere, næsten alle snurrevodskuttere, i Esbjerg. En del kuttere havde været i England under krigen. De var nu kommet hjem, alle med en pose penge til at blive gjort i stand for. Det gav meget arbejde til værfterne. Samtidig med var der nybygninger i gang.

Så var der lige det med lønnen. Det ville jo nok knibe at klare sig med en lærlingeløn, men så tilbød mester, at jeg kunne blive ansat som forbundter – det var der noget, der hed dengang. Det var en slags mellemting mellem lærling og

v/Sedad Hanic Nørregade 16 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 2020

I ønskes en Glædelig Jul samt et Godt Nytår

v/Mette Enevoldsen Nørregade 38 ·

6960 Hvide Sande

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår

Hvide Sande El-installation v/Flemming Kirkeby Aut. Installatør

svend. Så kunne jeg få kr. 80 om ugen. Det var jeg tilfreds med. En uge var 48 timer.

Så var næste spørgsmål: Hvor kunne jeg bo? Jeg havde hørt, at det var vanskeligt at få værelse i Esbjerg. Tilfældigvis traf min far og jeg en fisker, Johs. Olsen, som vi kendte fra Mamrelund. Han havde lige købt hus og kunne godt undvære et værelse til mig. Jeg kunne spise på KFUM’s pensionat i Kirkegade. Den 1. maj 1946 drog jeg til Esbjerg med min værktøjskasse. Arbejdstiden var fra kl. 7 til 17, om lørdagen til kl. 12.

Desværre lå Johs. Olsens hus langt fra gl. havn. Jeg havde en cykel, men der var ingen dæk på. Selv et år efter krigen var det umuligt at købe dæk i Danmark. Vi holdt som sagt fyraften kl. 17, så når jeg løb, kunne jeg lige nå at komme hjem og vaske mig og klæde om. Så tilbage til Kirkegade og spise og så om til Teknisk Skole i Torvegade til kl. 18 og indtil kl. 21 – hver aften undtagen lørdag og søndag. Tiden var så optaget, at når man en gang i mellem skulle klippes, var det nødvendigt at spørge fri for at komme til frisør.

Johs. Olsen solgte desværre huset igen, og jeg blev sagt op. Det var stadig meget vanskeligt at få logi, men det lykkedes at få et tvivlsomt værelse i Jernbanegade, endnu længere fra havnen, uden vand og varme. Der var godt nok en lille kakkelovn, men jeg havde aldrig tid til at fyre i den før til sengetid. Brændslet bar jeg på nakken hjem fra værkstedet. Det var som nævnt i vinteren 1946-47, en meget hård vinter. Når jeg skulle over gården med vand til at vaske mig i, var der næsten is på det, inden jeg kom op på værelset med det. Dengang havde man jo ikke bad med varmt og koldt vand på arbejdspladsen, som man har i dag, og jeg blev nok ikke vasket alt for godt hver dag…. Vi havde heller ikke toilet på værftet. Vi måtte benytte det offentlige toilet på gl. havn, som bestod af et skur med en lang planke, hvor der kunne sidde en 5-6 mand ved siden af hinanden.

Til alt held blev én af mine kolleger gift og flyttede hjemmefra. Jeg fik så hans værelse hos hans mor i Frodesgade 171. Det var mere komfortabelt og nærmere havnen. Der boede jeg godt, indtil jeg flyttede hjem til Hvide Sande.

Det var hårdt arbejde på værftet. Vi havde ingen kraner, så når der kom træ med jernbanen, skulle de svære egeplanker læsses af med håndkraft. Der var ingen, der sagde: »Pas på ryggen«. Tværtimod sagde de: »Tag nu ved, knægt«. Det var ikke altid efter 8 timers arbejde, at man var lige oplagt til at tage 3 timer på skolebænken umiddelbart efter. Jeg fik en god kammerat på skolen, han hed Harald Aae. Mangen kold vinteraften var jeg med ham hjemme hos hans mor og få en kop kaffe. De var meget gæstfri i det hjem. Jeg fik senere lejlighed til at gøre lidt gengæld, idet firmaet Hans Aae og Sønner blev vor sejlmager gennem 40 år, så man kan næsten sige, at venskabet blev for livstid. Firmaet er nu overgået til en ny generation.

Ugerne gik med arbejde og skolegang. Lørdag eftermiddag tog jeg sommetider arbejde med at skrabe beg og skrabe master for at tjene lidt ekstra. Søndagen gik for det meste med at studere kutterne i fiskerihavnen, men også i trafikhavnen var der meget at se på, idet mange dampere var dirigeret til Esbjerg, fordi de østvendte havne var lukket p.gr.a. is. Én af dem var rederiet J. Lauridsens »Ulla Dan«, som min farbror var kaptajn på. Jeg fik lejlighed til at hilse på ham og se skibet. Det havde lasten fuld af appelsiner, så det dryppede også lidt på mig…..

Den første sommer, jeg var i Esbjerg, kunne jeg få 14 dages ferie. Det havde jeg aldrig prøvet før, så jeg glædede mig til at komme hjem på Klitten og nyde sommeren. Da jeg kom hjem, husker jeg far sagde: »2 ugers ferie i juli måned, det var dog en vældig luksus«. Der gik da heller ikke mere end én dag, så kom han og beklagede sig over, at han ikke kunne følge med til arbejdet. Han havde lovet at lave en ny lønning på kutter »I.C. Sørensen« og havde ingen til det, så jeg blev næsten nødt til at hjælpe ham. Så arbejdede jeg for øvrigt resten af min ferie.

Da et år var gået fik jeg svendebrev. Der gik da heller ikke lang tid efter, at jeg var udlært, før min far sendte bud, at nu ville han gerne, at jeg

HVIDE

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

POSTBOKS 4 - FABRIKSVEJ 13 - 6960 HVIDE SANDE

97 31 19 77 -

97 31 16 78

EDGAR

Glædelig jul og godt nytår ønsker

Skorstensfejermester

OLE KRISTENSEN

Glentevej 7, 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 20 39

ALLE FORMER FOR VENTILATIONSANLÆG RENSES

TLF. 97 31 14 33

kom hjem. Der var travlt på værftet, og han kunne ikke få folk. Jeg ville i hvert fald have kørekort, inden jeg flyttede fra Esbjerg og lovede så at komme hjem til sommerferien 1947. Så det år gik ferien også i vasken. Der skulle så gå 15 år, inden jeg første gang prøvede at få én uges ferie, når der ses bort fra, at jeg i 1949 var inde som marinesoldat i 9 måneder – det tog jeg som en ferie.

Som sagt var der på det tidspunkt ikke en teknisk skole i Hvide Sande. Men i 1949 blev en kreds af håndværksmestre enige om, at det burde der være. Indtil da skulle eleverne enten til Ringkøbing eller til Nr. Nebel for at få den teoretiske undervisning. Skolen startede med 19 elever. Lærerstaben bestod af Røikjær Frich, Åge Bjerre og lærer Larsen. Røikjær Frich og Åge Bjerre var begge gode til at tegne og gode til at lære fra sig. Det var ikke alene tømrere og murere de tog sig af, de var også faglærere for skibstømrere, smede, elektrikere, malere, vodbindere, bagere m.fl. Og man kan ikke sige andet, end at Hvide Sande Tekniske Skole virkede efter hensigten, for mange af eleverne fik enten ledende stillinger eller blev selvstændige håndværksmestre. Så det var synd at sige, at de sov i timen !

I 1961 kom det ved lov, at alle små aftenskoler skulle nedlægges – nu skulle det være dagskoler. Og alle skibs- og bådebyggere skulle på skole i Helsingør. Så kunne det jo også dårligt nok blive længere væk fra Hvide Sande…. De to første, vi skulle have derover, var Gunnar Ottosen og min lillebror Ernst. Da der var fiskerimesse i København, hvor vi havde en stand, tilbød jeg, at de kunne køre med mig derover. På grund af min nysgerrighed blev det nu helt til Helsingør. Jeg ville jo gerne se skolen og se, hvor de skulle indkvarteres. De skulle bo i en stor, flot hvidkalket villa, der hed Ørehøj, lige ud til Øresund med udsigt over til Sverige. Jeg blev næsten helt misundelig på dem, når jeg sammenlignede med min læretid i Esbjerg. Så var det her vild luksus. Nu kunne de møde hver morgen, friske og udhvilede og få fri midt på eftermiddagen. Så var der tid til at udforske Nordsjælland eller tage kystbanen til København, hvis man havde lyst og råd til det.

Vore lærlinge skal stadig til Helsingør, når de skal på skole. Det er der gennem tiden kommet flere oplevelser ud af. F.eks. havde A.P. Møller sin gamle galease, »Anna Møller« liggende i Nyhavn. Galeasen trængte til nyt dæk, i al fald noget af det, men der var jo langt at sejle til Hvide Sande. Så fik vores formand den lyse ide, at drengene i Helsingør da kunne lave arbejdet med al den fritid, de havde. Dagen var jo ikke slut kl. 3 om eftermiddagen, så det var de med på. Der blev bestilt et læs træ fra vort sønderjyske savværk til levering i Nyhavn, faktura til Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri. Et par dage efter holdt en lastbil med et læs træ i Hvide Sande. Chaufføren spurgte efter Nyhavn og blev vist op i nordhavnen, da det jo er den nyeste. Så ringede han til Kåre på beddingen og spurgte: »Hvor vil du have det træ læsset af?« – »Hvad for noget træ?« sagde Kåre.

»Ja, det til Nyhavn« sagde chaufføren. »Nå, det til Nyhavn – hvor holder du henne?« spurgte Kåre. »Jeg holder på havnen, jeg er kommet over 2 broer« sagde chaufføren. »Nå« sagde Kåre »men så kan du roligt køre tilbage over de 2 broer og så over 2 broer mere. Den første hedder Lillebæltsbroen, den anden Storebæltsbroen. Så kører du ca. 100 km mod øst – og spørg så efter Nyhavn« Ja, sådan gik det – med lidt vestjysk lune – men »Anna Møller« fik sit træ, dækket blev lagt i, og selv om det var lærlinge, der lavede det, så var det godt og solidt dansk skibstømrerarbejde. Drengene kunne også sommetider være heldige at få arbejde i Tivoli på fregatten »Sct. Georg«, som værftet har vedligeholdelsen på.

Det var så min historie om at være lærling i gamle dage samt lidt om, hvordan det – som så mange andre ting – forandrede sig gennem tiden.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår

Bolettes Gaard i Klegod

Af Peter Duun, No

For længe siden Langt tilbage i historien har der levet mennesker på Holmsland Klit. Mennesker, der har trodset de vejrlige forhold, og har valgt et levebrød primært baseret på fjord- og havfiskeri. Nogle historikere har undret sig og ment, at det måtte være jordløse folk, der på grund af øget befolkningstilvækst på Holmsland blev presset ud på klittangen, eftersom man vel ikke i kraft af sund fornuft kunne finde på at slå sig ned i så ugæstfri en egn. Det skulle dog senere vise sig, at en bosættelse herude i sidste ende var et helt godt valg.

Vejrlig og bebyggelse på Klitten

I begyndelsen af 1800-tallet så Holmsland Klit på mange måder meget anderledes ud i forhold til i dag. Ingen havde endnu tænkt på Hvide Sande, og fritidshuse i disse vejrbidte egne var endnu et sciencefictionbegreb i særklasse.

Nogenlunde jævnt fordelt på klittangen lå en række meget små bebyggelser, der bestod af 3-10 husstande. De små huse var bygget af klæg og strå over et sparsomt skelet af tømmer, der var skyllet op på stranden. Bygningerne havde mere end svært ved at modstå de barske vejrforhold herude, og det var en evig kamp at holde dem stående. En del ejendomme kan følges flere hundrede år tilbage, og det viser sig, at samme gård

ofte er blevet flyttet op til flere gange inden for få årtier som følge af stormfloder og en tiltagende sandflugt.

Den frisiske forbindelse

På den vestjyske kyststrækning, indtil Houvig i nord, har det »altid« været almindeligt at beklæde især de sydvendte stuevægge med hollandske fliser. Et karakteristisk træk man heldigvis stadig træffer på mange af de tilbageværende klitgårde. Udover det æstetiske element viser denne udsmykning også, at man havde kontakt med de frisiske egne. Her var man for længst begyndt at opføre kystnære huse af »bagte sten«, der havde vist sig at være særdeles velegnede som et godt og vejrbestandigt byggemateriale. Kulturel påvirkning er imidlertid ofte en langsommelig proces, og selv om teglstenene havde indlysende fordele, vandrede skikken kun langsomt mod nord.

Den vestjyske klitgård opstår

I 1766 var teglstenen nået til Vilslev ved Ribe, hvor den lokale præst kunne berette følgende: »At brænde Teglsten og bygge med Grundmur istedenfor Bindingsværk er, skønt ganske langsomt, avanceret ligesom Skridt for Skridt, fra Sogn til Sogn, fra Sønder til Nord, saa at exempli gratia her i Sognet, hvor ej fast var en Mursten at se og intet andet end Lervægge i Husene, nu ere

Vestkyst Akvariet

FISKERIETS HUS

Nørregade 2B

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 26 10

Alle vore kunder ønskes en glædelig jul og godt nytår

• Salg, service og reservedele til YANMAR og SABB dieselmotorer og MARINER, SUZUKI og HONDA påhængsmotorer.

• Alt i reparation og produktion af glasfiber også gerne tage og badeværelser.

• Alt i Teleflex-Morse, Ultraflex og TFX bokse og kabler på lager.

• Stort udvalg i messing artikler - lamper, klokker, lysestager m. m.

AUT. YANMAR FORHANDLER FRA 9-420 HK

Gl. Havn, 6960 Hvide Sande, tlf. 97 31 18 77

Gitte og Erik Nielsen

NORDHAVNSKAJ 3

6960 HVIDE SANDE

TLF. 97 31 29 44

FAX 97 31 27 06

adskillige Teglovne oprettede.« Få årtier senere fik skikken fodfæste på klittangen, og med dette nye enestående byggemateriale formåede klitboerne at udvikle deres egen helt særlige vestjyske gårdarkitektur, det der senere blev indbegrebet af en vestjysk klitgård. Nærmest trykket ned af den tunge vestenvind blev klitgårdene lave og faste med længerne sammenbyggede omkring en lukket gårdsplads. Man havde dog ét stort problem på Klitten, man havde intet brændingsegnet ler. Det problem var bønderne på modsatte side af fjorden imidlertid med til at løse. Mange bønder derovre etablerede små teglovne, og de relativt formuende klitboere handlede sig derefter til de eftertragtede byggematerialer, som de fragtede hjem i små fjordbåde.

Klitboernes eksistensgrundlag

Fiskeri: De første kilder omhandler forskellige juridiske tvister om retten til jord på Klitten, men det er nok mere end tvivlsomt, om det var de sandede jorde, der tilskyndede til bosættelse. Mere sandsynligt er det, at det var havet og fjordens ressourcer, der gav klitbonden et levebrød. Der lå en indbygget fleksibilitet i at slå sig ned som fisker på den smalle klittange. Dels havde man flere arter at fiske efter, når man havde to forskellige farvande lige uden for døren. Og var vejret ikke til havfiskeri behøvede man jo ikke nødvendigvis at stille sig med hænderne over kors og vente på havvejr, når fjorden kunne besejles i snart set al slags vejr.

Landbrug: Men klitboerne var også bønder.

Der er næppe tvivl om, at det i første omgang var fiskeriet, der var hovedindtægtskilden, men mærkelig nok kom landbruget til at spille en ikke uvæsentlig rolle. Agerjorden var måske ikke ligefrem noget at prale af, men de mest nødvendige afgrøder lod sig alligevel dyrke. De vidtstrakte arealer på klittangen var som skabt til fårehold og flere havde op imod 100 får. Fåret var et særdeles nyttigt dyr, der gav godt kød til afveksling for de fisk, der normalt blev serveret, og så gav det uld til klæder. Også en betydelig kvægdrift kunne man holde sig. De næringsrige marskenge ud mod fjorden og på Tipperne gav fødegrundlag for forholdsvis store kvægbesætninger. Samtidig gav kreaturerne gødning til den lidt magre agerjord.

De mange store og velbyggede klitgårde er alle udtryk for, at det op gennem 1800-tallet var ganske givtigt at leve af dette blandingserhverv, som det var at være fisker og bonde samtidigt.

Strandinger: »Der kan man dog se, hvor godt den gode Gud sørger for alle Mennesker. Her gror ingen Bomuld, ingenting saa at sige uden salte Fisk på disse skaldede Kyster, og saa er Han dog saa god hvert Aar, at lade en eller enden Søfarende forlise, for at vi kan faa, hvad vi har nødig paa en billig Maade.« Således beskriver forfatteren Carit Etlar klitboens forhold til strandingerne. Beskrivelsen kan forekomme en anelse naiv, men sandt er det, at strandingerne i sejlskibenes tid ofte var en væsentlig indtægtskilde. Tømmer, tovværk, metaller og kahytsinventar blev sammen

Fod-

V. Conny Rudmose Christensen

Vinkelvej 14 . 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 28 67

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

Tryksager · Hjemmesider

Tlf. 9731 1946 - www.apolloweb.dk

Glædelig jul og godt nytår

Niels Nielsen ApS

Aut. VVS-installatør & kloakmester

Søndervig Landevej 1

Holmsland

6950 Ringkøbing

Tlf. 97 32 57 00

Biltlf. 40 41 17 54

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

v. John F. Andersen

Holmsland Klitvej 45

6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 21 44

Biltlf. 30 97 31 97

Aulum · Ringkøbing · Thorsminde · Thyborøn ·

Videbæk · Vildbjerg

Vi er yderligere repræsenteret med kontorer i:

mi@ringkoebing.advodan.dk

www.advodan.com/hvidesande

Kontakt os evt. via EIK: E-mail: hvidesande@advodan.dk

Kontortid: man.-tors.

13.30-16.00

fredag

10.00-14.00

Tlf. nr. 97 31 14 57

ADVOKATER

med tilfældigt ilanddrevne værdier solgt på de årlige strandingsauktioner, og visse år kunne dette erhverv udgøre et ikke ubetydeligt supplement til hovederhvervene.

Turisme: Fra slutningen af 1800-tallet fik byboerne øjnene op for Vesterhavets og Klittens værdier, og trods de besværlige rejseforhold blev Holmsland Klit snart et eftertragtet turistmål. I 1884 opførtes det første hotel og fra cirka samme tidspunkt begyndte man så småt at opføre sommerhuse, først i Søndervigområdet.

Strandfogederne så straks mulighederne for at tjene en ekstra skilling ved at indlogere »badegæster«, som turisterne dengang blev kaldt. I de store gårde havde man altid et vist antal værelser, eftersom man som strandfoged var forpligtet til at have tomme, opredte værelser i tilfælde af, at det skulle blive nødvendigt at huse forliste søfolk. Forlisene skete imidlertid altid udenfor turistsæsonen, så værelserne stod jo alligevel tomme om sommeren, så hvorfor ikke?

Bolettes Gaards historie

I 1861 opfører Jens Andreas Mogensen den nuværende gård som erstatning for en mindre og udtjent ejendom, der lå andetsteds på matriklen. Sønnen Mogens Jensen overtager gården efter

sin far. Han gifter han sig med Iverine Methea Kirstine Clausen, med hvem han får datteren Henriette Cecilie. Iverine dør imidlertid i en tidlig alder, hvorefter han ansætter Bolette Pedersen, født og opvokset i Holmsland, som husbestyrerinde. De bliver senere gift og får i 1898 datteren Methea Kirstine, der i en ung alder gifter sig med Per Madsen (kaldet Per »Lodberg«). Mogens Jensen dør i 1926, hvorefter Bolette overtager gårdens drift indtil sin død i 1947. I denne periode ansætter hun dog fra tid til anden forskellige tjenestefolk som hjælp til at drive den forholdsvis store gård.

Methea dør i en alder af 41 og Per Lodberg bliver på gården som såkaldt »indsidder« i hustruens fødehjem. Han overtager gården efter Bolette i 1947. Få år senere (i 1955) afhænder han imidlertid gården til Kristian Vestergaard, og ejendommen kommer således ud af slægtens eje. Kristian Vestergaard moderniserer gården ved bl.a. at udskifte dele af stråtaget med eternit, nedrive den gamle bageovn og fjerne de gamle alkover, der efterhånden var gået af brug næsten alle steder.

Kristian Vestergaard driver gården frem til 1970, hvor han sælger ejendommen til forret-

Billede af Bolettes Gaard fra »postkortperioden« (ca. 1910). Henriette, Methea, Bolette og Mogens Jensen står foran gården

6950 RINGKØBING: Nørregade 8 · Tlf. 97 32 04 05 / 32 32 88

6950 SØNDERVIG: Lodbergsvej 6 · Tlf. 97 33 90 13

Vi ønsker alle vore kunder EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR

Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler

&

Tlf. 97 31 16 59 - Hvide Sande

Nybygning og modernisering af sommerhuse og helårshuse efter deres ønske...

Alt i vinduer og døre udenfor standard og reparationer af enhver art udføres...

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Holmsland Tømrer og Maskinsnedkeri

Ingvardt Pedersens eftf.

Holmsland - 6950 Ringkøbing - Tlf. 97 33 70 24

ningsmanden Hans Jørgen Schøbel fra Brande. Han agter at bruge gården til fritidshus og tilbagefører ejendommen til det udseende, den havde på Bolettes tid.

Efter et mislykket forretningseventyr i USA går han dog konkurs, hvorefter ejendommen bliver købt af Sygeplejerskernes Pensionskasse, der i 1988 indretter 10 ferielejligheder i ejendommen.

Gårdens udseende

Bolettes Gaard er en af de smukkeste gårde på Klitten. Samtidig er gården et godt eksempel på den typerene klitgård og var derfor også en af de gårde, Nationalmuseet gjorde mest ud af, da de i forbindelse med de danske bondegårdsundersøgelser besøgte og opmålte gården i 1946. Laden og stuehuset var de bredeste længer og med samme taghældning som de øvrige, blev de naturligvis også højere. Stuehuset og laden blev opført med de såkaldte »overgavle« og med halvvalmet tag. Ladebygningen var i alle henseender den bredeste længe og derfor også den højeste. Stuehusfacaden er i overensstemmelse med de klassicistiske idealer opbygget strengt symmetrisk med døre og vinduer anbragt taktfast hen over murfladen og med de karakteristiske pila-

stre (imitationer af klassiske søjler) som dekorative hjørneudsmykninger. Alt sammen med et overordentligt smukt og harmonisk resultat til følge.

Staldlængens vestfacade følger i hovedtrækkende de symmetriske idealer med staldør og »gaf« placeret midt på længen, nydeligt flankeret af de karakteristiske »gåseøjne« (små kantstillede staldvinduer).

Ladens nordfacade er opført af de hjemmefremstillede klægssten. Teglstenene var meget bekostelige, og eftersom nordfacaden var den vejrmæssigt mindst udsatte, valgte man her oftest at anvende soltørrede klægsten. Mure opført af disse sten blev pudset med en blanding af klæg, knuste muslingeskaller og kogødning og derefter kalket. Stuehusets østgavl og facaderne mod gårdspladsen var i øvrigt også opført af klægsten.

Portlængens østfacade var i forhold til de øvrige længer den mindst homogene. Det skyldes først og fremmest, at denne længe husede en lang række smårum med vidt forskellige funktioner og at stuehusets østgavl som nævnt var var opført i klæg og derfor pudset og kalket. Bolettes Gaards grundplan.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår

v/ Ole og Kenneth – din lokale håndværker

– mest for livsnydere

Nybygning • Modernisering • Køkken/Bad • Låseservice • Glasservice • Trægulve

Gårdens indretning

Der er som nævnt to symmetrisk placerede døre anbragt på stuehusets sydfacade – helt som det arkitektoniske ideal foreskriver. Den vestlige fører ind i forstuen, hvorfra der var adgang til to af gårdens stuer og. Den anden dør førte ind i bryggerset. Oprindeligt havde storstuen været indrettet i hele husets bredde, men havde måttet indskrænkes, da der på et tidspunkt blev behov for at indrette aftægtsbolig. Fra forstuen kom man ind i den ene af to dagligstuer, der altid var indrettet med langbord og faste bænke. Herfra kunne man fortsætte ind i næste stue, der var den egentlige dagligstue.

Denne stue kunne opvarmes med bilæggerovn, der havde forbindelse til det store køkkenildsted, og det var her familien indtog sine måltider og i det hele taget opholdt sig til dagligt. Denne stue var desuden udstyret med alkovesenge. Fra denne stue havde man direkte adgang til køkkenet, der lå nordvendt med udsyn til gårdspladsen. I køkkenet stod den store, åbne skorsten, hvor maden blev tilberedt. I tilknytning til køkkenet var pigekammeret, dog med spisekammeret imellem. Til den anden side lå bryggerset, hvor den store bageovn var placeret. Fra ovnen var der en bilægger over til et kammer med opredte senge.

Fra stuehuset kunne man via en lille gang, senere en del af aftægtsboligen, komme direkte over i staldlængen, hvor der var indrettet hakkelsesrum, plads til gårdens heste og kostald.

Fra kostalden kunne man gå direkte ind i et af

ladebygningens »gulve«, hvor man opbevarede korn eller hø. Herfra videre gennem loen til endnu et »gulv«. Herfra kom man over i østlængen, hvor fårehuset var indrettet. Ved siden af lå saltkammeret og vognporten. Så fulgte porthuset, der gav adgang til gårdspladsen, inden man kom over i tørvehuset.

Nutidens klitgård

Tiderne skifter og nye behov opstår. Det traditionelle erhvervsmønster på Klitten har ændret sig i retning af en stadig stigende turisme. Også Bolettes Gaards oprindelige indretning har måttet vige til fordel for nye behov. Efter Sygeplejerskernes Pensionskasse overtog gården, besluttede man at nyindrette gården til ferielejligheder. 10 i alt kunne det blive til, og disse har siden været benyttet særdeles flittigt. Det isolerede liv for datidens klitbo er ændret til en tilværelse, hvor masseturismen udgør en væsentlig del af dagligdagen. Den fredfyldte klittange har udviklet sig til et område, hvor de tusindvis af anonyme feriegæster hvert år nyder den åbne himmel og synet af de tilbageværende reminiscenser af en særegen kultur, der bl.a. forestod opførelsen af de henved 100 karakteristiske klitgårde, hvoraf størstedelen heldigvis endnu står tilbage.

Tak til Christian Tarbensen Christensen og Hans Lodberg for de personalhistoriske oplysninger.

Honningkager i 1800-tallet var honningkager en særlig delikatesse. Man kunne kun regne med at få dem til højtiderne, hvorved forbindelsen til julen opstår. Ideen med at sætte glansbilleder med julemotiv på honningkagerne stammer fra midten af 1800-tallet.

Glædelig jul

ARasmussens

Bogtrykkeri

Nørregade9

6950Ringkøbing

ønsker

glædeligjul

Deteros,derlaver

Telefonbogen for HolmslandKommune

Nordhavnskaj 12 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 3322

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

v/ Bjarne Vogt

Numitvej 10

6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 2301

Holmsland-ogginaler II

Af Ole Tang

Et år går hurtigt, knap har man glædet sig over udgivelsen af det ene nummer af Ywl o æ Klet, inden man har den ansvarlige i telefonen: – Ja, nu er tiden jo gået – har du lyst til at medvirke igen i 2004-udgaven?

Jo, jo, såmænd, og så må man altså i gang.

Sidste år var emnet for undertegnedes bidrag et forsøg på at fange en form for Holmsland-humor, en skildring af en egns originaler og deres gøren og laden, og et eller andet må der være lykkedes, for responsen har været entydig positiv –og har givet mod på at forsøge med et »kapitel II«.

Konceptet er stort set det samme – og en del af de personer, der omtales vil også være gengangere. Til gengæld er der ingen genbrug af historier, så såvel nye som tidligere læsere vil i det følgende kunne hente nye eksempler på et folkevid og en form for humor, som jeg i alt fald oplever som ret så unik.

Tilbage er kun at sige god fornøjelse med læsningen – og en god jul:

For nyligt var det roeoptagningstid – de steder, hvor den slags afgrøder fortsat er aktuelle. I gamle dage var det en større forestilling, der lige som andet høstarbejde fordrede alle mand af hus.

Maskiner vandt dog indpas, og man har i generationer hjulpet hinanden på kryds og tværs for at få høsten bjærget. Således var også en

gruppe mænd, fire brødre/svogre i Gammelsogn samlet om et sådant stykke arbejde – på skift ved hinanden.

Den ene dag foregik det ved Egon Nielsen, og ved frokosten kom der en pæn sjat brændevin på bordet – for koldt og blæsende var der jo på de mere eller mindre lukkede traktorer i efteråret.

Nå, alt gik godt, og næste dag var det hos nulevende Christian Jørgensen, det skulle foregå.

Chr. Jørgensen ville jo ikke stå tilbage ved frokosten, og igen var der dækket op med en fuldgod mængde snaps – og eftermiddagens optagning blev derefter.

Han har selv beskrevet, hvorledes han efterfølgende kørte ved siden af optageren og ikke kunne forstå, hvorfor vognen ikke blev fyldt med roer – men det havde den gode forklaring, at aflæseren kørte for fuld tryk, og alt hvad der blev kørt op, blev i samme moment spredt ud igen…

En femte nabo, der ikke deltog i arbejdet, var kørt fast i de nærliggende enge, og kom til stede for at bede om hjælp, men kunne se, at det ikke var mulig at få.

– Rådet, jeg fik, var, at jeg skulle lade traktoren sidde til foråret, og vente på mere tørvejr, lyder hans forklaring.

b a

Et par af Gammelsogns markante nyere skikkelse er desværre faldet fra inden for de sidste år –

Hver dag mellem 12.00-16.00 i Restauranten

– Spis alt hvad du kan af pizza og salatbuffet KUN kr. 39,-

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Nørregade 78 – 6960 Hvide Sande – Tlf. 9731 1511* – Fax 9731 3111 – jesperclausen@mail.dk

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Aktiv Super, Havnen

Stormgade 2 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 96 75 71 00

Aktiv Super, nord

Parallelvej 68 · 6960 Hvide Sande

Tlf. 96 75 71 11

...alt til fiskeriet

- ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Glædelig jul samt godt nytår

Holmsland Klit

Tækkerservice ApS

Røjklitvej 18, Holmsland 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 33 73 33

Fossanæsvej 22 · 6960 Hvide Sande

v/Havnechef Erik Clausen

Tlf. 97 31 16 33

først læge Bøje Jensen i forbindelse med en tragisk helikopterstyrt, og senest post Knud Westergaard efter længere tids sygdom. De to kendte udmærket hinanden, og vil også her indgå i et par historier.

Bøje Jensen kom til det vestjyske fra det midtsjællandske, og skulle snart markere sig som en driftig mand – og som afholdt og dygtig læge.

Han havde imidlertid mange interesser ud over sit arbejde, og tumlede blandt andet med opdræt af vildsvin.

På et tidspunkt var der brug for assistance fra en orne, og en sådan kunne Jensen låne hos elinstallatør Leo Skaderis i Tim, der havde samme hobby.

Ornen blev afhentet i en kasse på en trailer –og sat ind til den so, der skulle lyksaliggøres, men Bøje Jensen havde endnu ikke den store rutine i vildsvine-parringer, og han vidste ikke, at det var en dødssynd at sætte en orne ind til en so med smågrise.

Skandalen udeblev da heller ikke – ornen blev jaget ud med fynd og klem, og soen var så ganske uimodtagelig for enhver form for kurtisering.

Og selv om Gammelsogn er overskueligt rent arealmæssigt, så er en vildsvine-orne på fri klov besværlig nok at få hold i igen: Gode naboer blev tilkaldt med skovle og snore, men opgaven var umulig – og gode råd dyre, for Skaderis ville naturligvis gerne havde dyret tilbage.

Nå, Bøje Jensen var jo ikke rådvild, så han gik hjem i køkkenet og fandt 12 af fru Grethes nyligt bagte boller, stoppede en stesolid-tablet i hver af god-bidderne, og kastede så føden hen i nærheden af ornebassen i tillid til, at det nok skulle pacificere fyren.

Dette skete dog ikke, og han, Jensen, kunne så siden bidrage til dyre-forskningen med den oplysning, at stesolider ingen virkning har på orner.

Men vi kan så fortælle, at hele affæren – i løbet af nogle dage – endte med, at ornen med umedicineret foder lod sig lokke ind i sin kasse, smågrisene blev fjernet fra soen, og at de to således fik hinanden i enden, så et nyt kuld kunne blive grundlagt.

b a

Som nyankommet læge til området mødte Bøje Jensen også klienter, hvor hans sjællandske talemåde og patienternes vestjyske mål havde svært ved at forenes.

En gang var Jensen i embeds medført endt ved Stadil-fjordens bred, hvor Laust Nørtoft boede i 40 år i sin hytte.

Laust lå på det yderste, kræftsyg, og med en vis indbygget skepsis overfor folk, der ikke taler det velkendte mål – inklusiv Bøje Jensen.

Til alt held kom, netop mens lægen var hos Laust, Knud Westergaard på sit post-besøg – og han magtede begge »sprog« – og kunne således fungere som tolk mellem parterne.

Som et led i smertebekæmpelsen skulle den gamle mand havde en morfin-stikpille i endetarmen – og det forklarede Knud for Laust med ordene: – No så ska’ du lige ha’ så’n en lille kineser op i æ røw – så gør’et ætt ondt mere, Laust!

Post og læge gik i fællesskab i gang med at udføre arbejdet, men da de var ved at have den syge bakset om på siden, kom retur-meldingen:

– Ka’ I så hold op med de drenge-streger, knejt!

Jeg går næppe nogen for nær ved at nævne, at denne historie ikke er kommet til offentlighedens kendskab, fordi Bøje Jensen har brudt noget tavshedsløfte!

b a

En anden historie, der har relation til sygdom, handler om afdøde Svend Andersen, i mange år en af Holmslands virkelige ogginaler, også omtalt i sidste års udgave, og som i sin tid gjorde gavn som områdets »wonni-mand«.

Han lå på et tidspunkt på sygehuset i Ringkjøbing, og havde, som Laust Nørtoft, en indbygget

skepsis overfor al øvrighed, ikke mindst den, der hørte til kirken.

Det var på det tidspunkt Mogens Rosenkilde, der var lokalområdets præst, og han aflagde sine regelmæssige besøg på sygehuset for at tilse, at syge sognebørn ikke lå ene tilbage.

Svend Andersen har med stor garanti ikke anet, hvem den lokale præst var – og han har næppe forstået eller hørt, hvem det var, der aflagde ham en visit.

På et tidspunkt, da nu afdøde Rosenkilde er ved at takke af, siger han i sin venlighed, at hvis der er noget, han kan hjælpe med, så er Svend Andersen meget velkommen til at bede om en sådan favør.

Og så lyttede Svend efter – og gav følgende uforglemmelige svar:

– Det skull’ da lige vær’, om du ku’ kør’ med æ wonni o manda’.

Velorienterede kilder vil dog vide, at det hjælpetilsagn blev der ikke noget ud af.

b a

Samme Svend Andersens skepsis overfor øvrigheden gav sig også udslag i forhold til datidens lokalpolitikere. Således blev viceborgmester Knud Enggrob fra Holmsland i Svends mund konsekvent omtalt som en luskefis, og borgmester Kristian Enevoldsen blev aldrig omtalt som andet end en notorisk stakitpesser!

b a

Gode historier behøver naturligvis ikke kun at have med afdøde personer at gøre. Også i dag lever der gode holmboer, der dagligt giver anledning til både det gode grin eller den stille kildren i mundvigen.

Ved en lejlighed sad min gode bekendte, Hans Tarbensen i Houvig, sammen med gode venner ved kaffebordet og begræd, at det var skamme-

ligt, at så mange af områdets ogginaler faldt fra/ døde. Og da var det så, at det stille kom fra fru Else, der puslede ved komfuret:

– Jamen, heldigvis så løwer du jo a enno, Hans!

b a

Selv har jeg en mangeårig hobby, der går ud på at lave sange til diverse festlige lejligheder – et håndværk, jeg har arvet fra min mor, Ragna Tang, og som giver mange sjove kontakter med kilder/mennesker, som skal bruge nogle vers i forbindelse med diverse mærkedage.

Sangene skal jo handle om noget, og et vers bliver pr. automatik bedre, hvis der er en pointe, en lille finte, som festdeltagerne kan grine af –end hvis det blot er en konstatering af, at 50-års fødselaren engang har været på landbrugsskole.

For nyligt fik jeg et skønt lille tip om gommen ved et Holmsland-sølvbryllup, Hans Kurt Jørgensen, landmand i Bandsby.

Hans Kurt blev af de gode sang-bestillere drillet med, at en af hans glæder er, engang i mellem at købe sig en ny bil – måske lidt oftere end det ellers er skik og brug på egnen.

I den ny vogn var Hans Kurt, som jeg selv har været spejder med i vor barndom, kørt til ungskue i Herning – med mennesker alle vegne. Da besøget var slut, skulle Holmsland-landmanden jo tilbage til den enorme P-plads for at finde sit køretøj, og gik forgæves op og ned af de endeløse rækker – på udkig efter bilen.

Først efter lang tids forgæves leden kom han endelig i tanke om, at han jo netop havde fået ny bil – og den han gik og ledte efter, var jo den gamle…

b a

I det samme nabolag bor også folk som Anker Aarup og Henning Jørgensen, og hen i et efterår

Vognmand Hans Jørgen Skaanning

Nørregade

var nogle jægere forsamlet hos sidstnævnte, da Anker Aarup kiggede ind.

Aarup havde nok luret, at jagtudbyttet ikke var overvældende, faktisk var det kun blevet til forbier, blandt andet på en ræv, og lidt drilleri lå ikke Aarup fjernt, da han hørte, at flokken kollektivt havde misset chancen.

– Nå, men den trower A da, til at A så. Det va’ da den røw, der kom rænen nord for wos mæ vat ud a æ ører!

b a

Harer – eller måske rettere kaniner – er også et hovedtema i den næste historie, som jeg har hørt fortalt i flere udgaver. Dens omdrejningspunkt er en flok Mogensen-brødre fra Røjklit, alle sønner af Magnus – og de knægte skulle som andre selv tjene deres lommepenge. Det skete blandt andet via kaninopdræt, og et år omkring 1. oktober fik de så slagtet besætningen og begav sig til Ringkjøbing, hvor de afsatte bundet til den travle slagtermester Harald Kjærgaard i V. Strandgade. Drengene fik deres penge og begav sig vestpå igen – velvidende, at der nok skulle blive ballade efterfølgende, da kaninerne var solgt som harer. Det skete da også, da den gode slagtermester selv fik set varerne og pelsen blev trukket af, var kødet jo ganske hvidt. Han begav sig prompte til Holmsland for at få fat i snydepelsene, men Richard var stukket af, og Viggo sad gemt i tærskeværket – alt mens Magnus måtte tage mod eder og forbandelser:

– Det var sgu kaniner, det var, forsikrede den gamle slagter, der havde en mani med at gentage sætningernes verbal-led.

Men de beklagelser fik han ikke meget ud af ved den lejlighed. b a

Nu er afdøde borgmester Kristian Enevoldsen allerede blevet nævnt – og selv om han ikke var

holmbo, har han part i flere historier, der knytter sig til egnen.

I hans første tid som sognerådsformand/borgmester var der ikke den store kommunale administration. Kæmner Niels Davidsen havde en ugentlig time i Hvide Sande, og ellers var der mødelokale for sognerådet under Plejehjemmet/ Asylet i Kloster.

Et af de faste punkter på dagsordenen var en gennemgang af de byggegrunde, der var udlagt til sommerhus-byggeri – et noget kedeligt efterretningspunkt, men Enevoldsen ville forståeligt godt have ro, mens han læste de ny tildelinger op.

Det kunne imidlertid godt knibe med roen, for sognerøddderne hyggede sig jo med hinanden, og Enevoldsens emne var ikke verdens mest ophidsende.

Ved den anden ende af bordet sad fiskeeksportør Knud Madsen og fiskeskipper Anders Skomager, begge fra Hvide Sande, og her kneb det især svært at holde mund.

På et tidspunkt blev det Enevoldsen nok, og klog som han var, så kommanderede han ikke ro, men spurgte i stedet pædagogisk, hvad det var, der blev diskuteret så livligt.

Skomageren, der trods sit tilnavn, var fisker, udlagde teksten således:

– Jamen, vi sijjer faktisk og diskuterer, ho’ gammel en høn’ ka blyw.

Forhistorien var, at samme Skomager havde været ude at snurre en last rødspætter. Ved kajen var dukket en Holmsland-landmand op, der godt ville bytte en spand rødspætter med en medbragt høne og den handel gik fiskeren og sognerådsmedlemmet ind på.

– Og ser do Kresten, no er æ problem den, at Kjesten ha’ brujt fir’ las klyner o å prøw å kog’ en mør – og så will A godt hør Knuds’ mjening om, hvor gammel han trower, den er, forklarede sogneroden!

Aut. El-installatør Jørgen Vad

Biltlf. 40 26 86 76

Tlf. 97 33 76 76

• Installationsarbejde udføres

• Reparationer af hårde hvidevarer

• Vedligeholdelse af spa og pool

Sønderbyvej 27, Holmsland 6950 Ringkøbing

Glædelig jul samt et godt nytår ønsker

Tømrer-/snedkerglas- og låsearbejde

Leif Stefan Jørgensen Gytjevej 26 – 6960 Hvide Sande

Værksted: Mamrelund 15

Mobil 40 32 28 10

Klittens Borgerforening ønsker alle borgere i Holmsland Kommune en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

Medlemsskab af Borgerforeningen koster kun 125 kr. pr. husstand

b a

Føromtalte, nyligt afdøde Knud Post var en slagfærdig mand, som jeg ofte selv har mødt – og i mine yngre år haft som en engageret fodboldtræner. Jeg så i Dagbladets dejligt ærlige nekrolog, Knud beskrevet som en mand, der kunne lide et godt grin. Og det kan jeg bekræfte. Han fik eet –for nogle år siden, da han fortalte mig om postvæsnets nye opstrammede arbejdsregler og -rutiner. Det skulle nu være slut med, at budene drak kaffe hele og halve formiddage på ruten, alt skulle strammes op med scannere, faste arbejdstider osv.

Det var ikke alt sammen i Knuds ånd – men han indrettede sig jo efter det nye. Alligevel blev han en dag kaldt ind til postmester Gunnar Graversen, min gamle folkedanse-ven – for at forklare et slip i den indscannede arbejdstid.

– Jeg kan jo se her, Knud, at der er 10 minutter, som apparaturet ikke kan gøre rede for, fremlagde mester sit ærinde.

Knud ville så godt lige vide, om nu også Gunnar ville være helt sikker på, at han ønskede at vide, hvad der var foregået i det pågældende tidsrum, hvilket blev bekræftet.

– Jamen, det kan A godt sæj dæ. Da so A ind o en kornmark i Røjklit og sked’, forklarede Westergaard, og så blev den sag lukket for videre efterforskning.

b a

I min tidligste barndom hed bagerparret i Kloster Katrine og Carl Nielsen »æ lelle bawwer« – et par, som mange ældre holmboer vil huske – og som også havde familiemæssige bånd til Klitten/ Hvide Sande – al den stund, at Katrine var den ældste af nok så bekendte »Lille-Dres’« mange senere børn.

På et tidspunkt sælger det aldrende bagerpar deres virksomhed, går på pension, og de bygger deres aftægtsbolig på Kløvermarken i Kloster.

Dengang var der ikke tradition for at sende regninger ud til kunder med gæld – men nu, da de ikke længere har butikken, går Katrine den førstkommende jul efter pensioneringen alligevel debitor-kartoteket igennem, og sender breve ud til folk, der skylder diverse beløb for køb af brød i tidens løb.

Et af disse breve tilgik Anders Stræde, den nuværende borgmesters svigerfar, han er af den slagfærdige type.

Han begav sig til Kløvermarken for at få sin gæld på kr. 16 ud af verden, og da det var ved juletid blev han jo ekstra venligt modtaget, og blev inviteret med ind – og efterfølgende beværtet med frokost, øl og snaps.

Nu var Katrine jo allerede på det tidspunkt en ældre dame, hukommelsen blev ikke bedre, og der sker så det, at hun et år senere gentager sin gennemgang af debitorer, hvor Anders Stræde ikke er blevet slettet.

Et nyt brev med krav om de 16 kroner udsendes, Stræde møder op igen, betaler pligtskyldigst, og inviteres igen-igen ind til frokost, snaps og øl.

Hvor mange år den praksis gentog sig, kan jeg ikke gøre rede for, men Stræde havde den holdning, at han gjorde en god gerning, og at det beskedne beløb var givet godt ud for så fin en julefrokost.

Samme Katrine indgik i en bramfri historie fra dengang, da elektrisk hegn var et nyt fænomen, som ikke mindst den lokale altmuligmand, Kræ Nielsen, eksperimenterede med og så mulighederne i for det lokale landbrug.

Han bekendtgjorde for områdets børn, at de skulle ud og kalde folk sammen, som skulle overvære en demonstration af det ny fænomen, og planen var, at naboen Katrine Bager skulle narres til at berøre den elektriske tråd.

Dit lokale rejsebureau ønsker alle en Glædelig jul og et godt nytår

AMALIE – REJSER

v. John Abrahamsen & Ebbe Madsen

I.P.Nielsensvej 7 - 6950 Ringkøbing - Tlf. 97 32 28 22 / 97 31 19 19

Vi ønsker vore kunder en glædelig jul og et godt nytår !

Enghavevej 3-9

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår med tak for året der gik – på gensyn i år 2005

Allan Gade Nielsen, Strandgade 9, 6960 Hvide Sande · Tlf.

Og den besked, som børnene blev sendt på PR-tur med, var, at folk skulle komme og se, at Katrine skulle »holdes te« – altså tråden.

b a

Tre markante skikkelser igennem mange år i bylivet i Kloster var en brødreflok, William, Kresten Lillesmed og Pe’ Snejker, de to første arbejdede sammen om diverse smedearbejde – sidstnævnte var i mange år vejmand – men i en årrække, da alle endnu var ugifte, spiste de deres måltider hjemme hos mor Sofie Lodberg.

På et tidspunkt blev det moderne, at alle husstande skulle have indlagt centralvarme – kakkelovne blev smidt ud, og William og Chr. fik masser af arbejde rundt på gårdene – og såmænd også hos familier i Hvide Sande og på Klitten.

De kørte ud på deres Nimbus, havde værkstedet, værktøj og materialer med i sidevognen, og det helt typiske var, at under et sådan stykke arbejde, så blev håndværkerne bespist på de gårde, hvor de var igang.

Det gav jo en kærkommen afveksling i forhold til de hjemlige måltider, og ofte gjorde bondekonen vel også lidt ekstra ud af maden, når der nu sad fremmede med ved bordet.

På et tidspunkt var William alene nede på Klitten for at arbejde hos Magdalene og Jens Iversen – og vel hjemkommet efter overstået dont, var det jo ikke mærkeligt, hvis broderen godt lige ville høre, hvorledes dagen og arbejdet var forløbet.

Det interesserede imidlertid ikke æ lillesmed, hvis eneste spørgsmål ved Williams hjemkomst lød:

– Fik I nøj å æe’ derned’?

Det kunne William jo bekræfte med et ja.

Det næste uafvendelige spørgsmål lød naturligt: – Hva’ – fek I?

Og svaret, der fortjener aldrig at blive glemt: – Bønner – før, unner og atter.

Med reference til, at der hos Iversen blev bedt til og fra bordet, og undervejs serveret stuvede bønner.

Bønner, hverken af den ene eller den anden slag, var ikke Williams livret!

b a

Brødrene havde på et tidspunkt et stykke arbejde i Hvide Sande hos en familie, hvor manden hed Pe Lene – givetvis fordi hans mor i sin tid havde heddet Lene. Han var gift med Sille.

Familien var indvandret til fiskerbyen fra Houvig, og boede på nordsiden, hvortil de små smede ankom – og som det første kunne konstatere, at familiens natpotte stod udenfor på trappen – i fyldt tilstand. Ud fra devisen »du skal smide din gøde (gødning), hvor du ta’r di fød«, var det almindelig praksis, at familiens afsondringer indgik i den store genbrugscirkel og gik til grøntsagerne – således også her – og det konstaterede smedene uden større overraskelse.

Potten blev tømt, og smedene gik og glædede sig til middagen. På et tidspunkt kom Pe Lene så hjem fra havnen med et bundt fine, nyrensede rødspætter – og forhørte sig standardmæssigt, om ikke smedene havde lyst til at spise til middag – og det havde de jo i høj grad.

Lysten aftog dog markant, da de efterfølgende så det fine bundt af fisk placeret i natpotten – og herfra gik det meste tid med at finde undskyldninger for, at de lige havde nogle materialer/ værktøj, der skulle hentes på værkstedet i Kloster, da det blev middagstid.

Samme brødrepar var på et tidspunkt på arbejde hos Eigil Jensen i Røjklit, hvis stuehus var af absolut ældre model, hvorfor det var svært at finde ret mange rette vinkler i byggeriet.

Det gjorde det jo svært for håndværkerne at sætte f.eks. en radiator op i vatter og lod, men

JP-Sound

Søndergade 1, Hvide Sande Tlf. 97 31 30 66 – www.jpsound.dk

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

G. BECH-HANSEN A/S

Enghavevej 21 · DK-6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 12 00 · www.bech-hansen.dk

Vi ønsker alle kunder Glædelig Jul

samt et

Godt Nytår

Jysk

v/

Parallelvej

Åbningstider:

Mandag 8.00 - 17.00

Tirsdag 8.00 - 19.00

Onsdag Lukket

Torsdag 8.00 - 17.00

Fredag 8.30 - 17.00

Lørdag 8.00 - 12.00

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

for at inddrage ejerne havde æ lillesmed den faste praksis, at han stillede husmoderen det spørgsmål, der gjorde hende medansvarlig:

– Vil do ha’ æ radiator te o flugt med æ vindu, heller æ gwol – heller æ lowt?

Og det kunne Astrid så efter bedste evne forsøge at forholde sig til.

b a

På et tidspunkt var det ikke længere centralvarme, men derimod toiletter, der slog an på gårdene, og Alfred Hansen i Bandsby besluttede sig også for en sådan luksus – til afløsning fra grebning og kolde vandhaner.

Da det skete, kunne æ lille-smed konstatere, at »no vil Alfred også te å skii fin«.

b a

Ejeren af den føromtalte skæve ejendom, Eigil Jensen, havde en far, der hed Morten Kloster –efter sin bopæl i byen. Samme Morten Kloster var ud af en brødreflok på seks, hvor hver især havde sit eget efternavn, da ingen jo kan kende folk, der hedder Jensen. Én hed Johannes Gadegård (Går-går), en hed Christian Smed, en hed Anton Vejlgaard, en hed Jens Stræde og en hedder Peter Spir’, de to sidstnævnte flyttede fra Holmsland og bosatte sig så langt væk som Ringkjøbing.

b a

Navneforvirringen kunne i øvrigt næsten være total i gamle dage – dels fordi folk blev kaldt noget andet, end de rent faktisk hed, dels var der hverken postnumre eller numre på husene.

Min gode ven, Henning Davidsen, født i Kloster, nu slagfærdig Hvide Sande-bo, hvis far,

Niels, var kommunens anden kæmner - min bedstefar, Peter Tang, var den første - fortæller, at han, Henning, tidligt fik et godt lokalkendskab, for sammen med sin bror Bjarne havde han til opgave at cykle ud med skattebillet/selvangivelser til høj og lav i lokalområdet – og de offentlige breve bar jo folks »rigtige« navne, ofte vidt forskellige fra kaldenavnene.

Derved kunne drengene tjene en skilling og den – før som nu – sparsommelige kommunekasse kunne få brevene billigere ud, end hvis postvæsnet fik jobbet.

– Derfor blev vi jo af min far nøje forklaret sammenhængen, og hvorledes de huse, folk boede i, så ud, så brevene endte de rigtige steder –vi kom helt til Sønder Lyngvig, husker Henning, der som dreng på et tidspunkt var inde hos den nærliggende købmand, Ove Breum.

Ind i butikken kom en malkemaskine-repræsentant, der spurgte købmanden om vejen til Christian Enggrob Christensen.

Købmandens prompte svar var, at »det har vi ingen her i sognet, som hedder«.

Den ikke mundlamme Henning mente dog at vide bedre »via sin skattebillet-omdeling« – men blev straks affærdiget med et »hold mund, hvalp«.

– Det hele endte med, at jeg satte mig ud på trappen for at vente, og lidt senere kom repræsentanten så ud – og vidste jo ikke sit levende råd, når købmanden ikke kunne fortælle, hvor han skulle køre hen. Så måtte jeg jo hjælpe ham, for jeg vidste jo fra brevene, at Christian Enggrob Christensen var den samme som Kræ Pugflod, (Pofler), husker Davidsen.

b a

Knud Enggrobs navn dukker ofte op, når man sidder sammen med folk, der har erindring om Holmslands historie inden for de sidste 50-100 år. Knud var en velbegavet mand, slagfærdig, po-

Søndervig Badeland

Lodbergsvej – Søndervig

97 33 91 12

www.danland.dk

Glædelig jul og godt nytår

KLITBO-HUSE

v. Hans Lodberg

Nordsøvej 61 - Søndervig

Tlf. 97 33 90 43

Julens

Rødspættevej 5 . 6960 Hvide Sande

pulær, og en vældig taler ved festlige lejligheder, hvad jeg selv har oplevet. Dertil kommer en vis ræve-snuhed, der gjorde ham til en dygtig lokalpolitiker, som i mange, mange år havde et fint parløb med Kristian Enevoldsen. På et tidspunkt var der en eller anden sag, der havde fået Knud Enggrobs nabo, Ejner Johansen, godt op i vandene – og så er/var Ejner, nyligt hædret for sin velholdte ejendom ved kanten af Ringkjøbing Fjord, ikke den, der lider i stilhed.

Han greb telefonen, ringede til Knud, og gav denne en overhaling oppefra og nedefter – med volumenknappen på maksimum.

Da Ejners ophidselse efterhånden var i aftagende og gassen var ved at gå af hidsigheden, kom Knuds snuhed til kende.

Han spørger stille og roligt – efter fem minutters højlydt skæld-ud:

– Hvem ær’ett lig’ A snakker med?

– Jamen, Knu-e’ – det er da mæ, Ejner, siger den utilfredse vælger.

Og så Knud:

– Jamen, goddag Ejner, nå, ær’et daj – det kunn’ A slet ætt hør’ – kan du ett’ lige genta’ det, du såj?

Og var gassen ikke gået af Ejner før, så var den det i alt fald nu.

b a

Den samme snuhed havde i høj grad også Kristian Enevoldsen – og selv om han ikke kan kaldes en rigtig holmbo, så skal han alligevel have et afsnit her – om ikke andet, så fordi han i mange år også var dette områdes borgmester/sognerådsformand.

På et tidspunkt var der kredse i Hvide Sande, der havde ladet sig pikere/provokere af, at nøgenbadning var ved at slå an ved vestkysten. Gode kræfter arrangerede en underskriftsindsamling mod fænomenet, og i et svagt øjeblik blev også Enevoldsen formået til at skrive under.

Det kom Ekstra Bladet for øre, at selv borgmesteren i en turistkommune havde skrevet under på en sådan sag, og bladet ville så lave en artikel om tilfældet – sendte en journalist til det vestjyske og fik aftalt et møde med borgmesteren, der nok kunne se risikoen for, landsdækkende, at blive hængt ud som mørke-mand.

Borgmesteren måtte jo erkende, at han var medunderskriver, og journalisten ville så efterfølgende godt vide, om det nu også var nødvendigt, at kommunens førstemand var medunderskriver mod en sag i »fremskridtets navn«.

Enevoldsen havde jo nok helst været fri for hele sagen, men greb tråden i forhold til journalistens »fremskridt« – og fik lukket sagen:

– Fremskridt og fremskridt – A hår godt nok kun gown i skul’ i syv oer, men A mjener og ku’ hovsk, at vi lært, at det startet med, at folk gik nagen rundt, og sin’ hen fik lær’ sig o law’ klæjer. Så A vel no nærmest kåll’ ett’ en tebawskridt, Men jen ting kan A saj dæ. Hvis det kommer dertil, at de (nudisterne) i fremskridtets navn osse vel te å krawl i æ træer, så er vi i alt fald fri for dem heru’e.

Og dermed var sagen lukket, og der blev aldrig en artikel – landsdækkende – om den famøse underskrift.

Søndervig Supermarked har åbent 364 dage om året med åbningstider som passer til dig og din familie

Alt under én hat, kvalitet, gode tilbud og åbningstider der passer til hele familien - gør at flere og flere handler i

KÆMPE DISCOUNTPROGRAM med over 400 dagligvarer til discountpriser hver dag

b a

Min mor havde i mange år og i flere omgange ansvaret for gymnastik-undervisningen på såvel skolen i Kloster som i Hvide Sande, og fik derved et godt kendskab til områdets mangfoldighed af unger.

Normalt havde hun et godt tag på flokken og dermed ikke de store problemer med disciplinen, men nogle kunne jo være mere besværlige end andre.

En, som voldte hende en del kvaler, var Henry Pedersen, i dag en estimeret tømrermester i Ringkjøbing.

På et tidspunkt blev hans drillerier i timerne så bastante, at mor ringede til hans far, Søren –for at beklage sin nød.

– Goddag Søren – jeg er ked af at måtte forstyrre dig, men jeg kan ikke styre Henry i timerne.

Søren Pedersen (æ forpawter) – var ikke længe om at finde sit svar:

– Det skal du ætt’ vær’ kyw af, Ragna – det kan A heller ett’.

Og det var så den hjælp, hun fik i den omgang – men jeg ved positivt, at der ikke blev båret nag fra nogen af siderne, og mor fik glattet forholdet til Henry ud, da han voksede fra drengestregerne. b a

Og når vi er i familien – sidste år havde jeg også en anekdote eller to med om min nu afdøde farbror Vagn – en mand, der i mange år drev Bredmose nord for Kloster, og som i sine sidste arbejdsår kørte maskiner ud til landmændene for Arne Mester – et job, som Vagn elskede.

I sin livsaften var han hæmmet af, at han blev ramt af en hjerneblødning – og at han havde røget rigtigt mange pakker Cecil livet igennem.

Han var dog i lang tid stadig interesseret i

verden omkring sig, og en af hans faste traditioner var hver mandag at ringe til banken for at høre den seneste udvikling i aktiekurserne.

På et tidspunkt fik han blandet to telefonnumre sammen – Landbobankens 321166 – og HD Radios 311166.

Det betød, at Anne Grethe i radioforretningen stort set hver mandag formiddag fik en opringning fra Vagn, som helt ignorerede det forhold, at der blev sagt HD Radio – og ikke Landbobanken.

– Jo, han ville lige spørge til aktiekurserne.

For at slippe for, uge efter uge, at give den gamle mand den samme forklaring, så gjorde Anne Grethe det til en vane at klippe aktiekurserne ud af morgenavisen, og når Vagn så ringede, så kunne han jo få det aktuelle svar – også selv om han altså ikke længere ringede til banken.

b a

En mand, bekendt af mange, bl.a. grundet et omfattende salg af grøntsager ved vejen i Gammelsogn og for sin slagfærdighed, er Niels Bjerg, der også er ynder af et godt grin, både når det »går ud over« ham selv – og andre. Niels kendte nu afdøde Thomas Nielsen fra Stadil – også en slagfærdig type, der havde købt sig en byggegrund i Stadil til sin aftægtsbolig. Der ville gå lidt tid, inden byggeriet skulle i gang, så Thomas Nielsen ville i mellemtiden godt have lidt ud af grunden – og han havde jo set de velvoksne kål hos Bjerg på Holmsland. Derfor gik han om til Stadil-smeden, hvor holmboen Julius Bjerg ( ikke i familie til Niels B.) var førstemand – og bad denne køre hen til landmanden og få en pose kålfrø med til grunden.

Julius, som jeg selv har gået i skole med, kunne sammen med Niels Bjerg hurtigt bage en rævekage. De fik fat i en håndfuld kålfrø – men

Glædelig jul og godt nytår

Hvide Sande

Minkfodercentral 6960 Hvide Sande

Vi ønsker vore medlemmer og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.

Indkøbsforeningen

Hvide Sande

Emballage ApS

Nørregade 64

Tlf. 97 31 14 16

6960 Hvide sande

blandede dem op med rapsfrø – og den blanding blev afleveret til Thomas Nielsen, der glad og fro fik sat produkterne i jorden.

Navnlig rapsfrøene slog jo snart an – og Nielsen viste høj og lav sin fine velvoksne kålplanter – skulle bruge lidt flere, købte nogle breve hos Stadil-købmanden, men beklagede sig stående snart over, at disse ikke groede nær så godt som de rigtigt gode holmbo-frø.

Først da hele marken en skønne morgen stod i fulde raps-flor blev han klar over, at han var blevet narret – efter møjsommeligt at have gået og luget og hakket de rigtige – kålplanterne – væk.

b a

Samme Julius Bjerg, i dag bosat i Kloster, har i sin tid lavet flere numre med folk. Mens han arbejdede i Stadil, blev han ofte antastet af den ivrige Stadil-købmand, Niels Lodbjerg, der også ernærer sig ved at sælge fyringsolie mv. til interesserede kunder. Lodbjerg ville godt have Julius Bjerg ind i kundegruppen, efter dennes byggeri af nyt hus i Kloster, og når Bjerg var ved købmanden i sin middagspause hos smeden, så blev der jo presset på for en olieleverance.

Endelig gav Bjerg sig – og indvilgede i et besøg – lørdag formiddag af Lodbjerg med olielastvognen.

Vel ankommet til Kloster håbede købmanden jo på at finde en tom 2000 liters tank, men måtte skuffet erfare, at huset ikke brugte olie til sin opvarmning, og den eneste olie/diesel, som Bjerg manglede, var de 25-30 liter, der kunne være på hans golf i indkørslen.

b a

Holmbo-anekdoterne kan være svære at få en ende på, når man først er kommet til skrivemaskinen – og pladsen, ikke stofmængden, tvinger mig til at begynde en afrunding – og det må blive omkring en mand, hvis navn dukker op igen og igen, Laust Nørtoft, ham som i indledningen ikke brød som om læge Bøje Jensen og Post Knud Westergaards kureren på sin person.

Laust ernærede sig af det fiskemæssige udbytte fra æ narr’-fyw’r – fangede en del skrubber, ål med videre og leverede det på sin knallert på auktionen i Ringkjøbing. Når der var afregnet, gik turen vel ofte et slag omkring diverse beværtninger i Vester Strandgade, hvor en rundelig del af indtjeningen så blev formøblet. Det kunne jo let betyde, at knallerten blev ”uvorn” på hjemvejen og det var nok også tilfældet den dag, da han stødte sammen med fru Gine, svigermor til den senere taxamand Preben Thorsen, fra St. Søgaard nord fra Kloster, der med Laust’ ord kom drønende i sin store Standard 8-bil i 90 graders svinget.

Resultatet blev, at Laust blev kørt over a »Den helvedes kvind, der kom med 100 km i timen« –men skaden var nu overskuelig.

Laust’ version lød således: – Så lo a der nier under æ bil å banked’ op unner æ bund for å fo hin te å kør væk, så a ku’ komm’ uer!

Ternevej

En historie blev sjældent ringere af at komme under Laust’ bearbejdning.

Så den gode husmoder var absolut i god tro og latterbrølene dermed også helt ubegrundede.

a

Jeg vil slutte med en anonymiseret historie – jeg tror fuld og fast på dens pålydende værdi, da jeg har den fra de bedste kilder – til gengæld tror jeg ikke, at den nulevende hovedperson er mere end tovlig med at få den genopfrisket, derfor ingen navne i denne omgang:

I et hus i Kloster var der en daglig gang af folk, der havde ærinde – og en fast tradition for, at der var formiddagskaffe for alle på givent tidspunkt.

Huset var indrettet, så husmoderen via sit vindue kunne se, hvem der kom og gik – og en fast gæst var en mand fra nabolaget, der gerne nød en kop kaffe sammen med de øvrige ved bordet.

Han bankede skyldigst på, da han kom til køkkendøren, og husmoderen svarede – som altid:

Kom ind, xxxxx!

Han åbner døren – og spørger: – Hu’ ku’ du vid’, det war mæ?

– A ka’ kjend’ dæ’ å æ pik! - var husmoderens ærlige svar – inden et brøl af latter bryder ud ved det mandfolke-besatte kaffebord.

Og her er så kun at slutte af med at forklare, at i min udgave af Nu-dansk ordbog, Politikens forlag, bind II, side 727 spalte 1, da forklares ordet således:

Pik III: -ket. Plur. d.s. (afl. af pikke) – fuglens p. på ruden.

b a

Tilbage er kun at takke den tålmodige læsere –og så slutte af med at gøre sig den frækhed at ønske lokalområde og kommune til lykke med beslutningen om den kommunale enegang: En beslutning, der nok kan være svær at fastholde i en verden af fusionslystne naboer, men alligevel et forsvar for de små enheder, som jeg i alt fald ønsker og håber, at Holmsland har magten og særpræget til at stå ved.

Ole Tang

48 år – født og opvokset på Holmsland, s. a. Ragna og Hans Tang Siden 1987 bosat i Skive, og i hele perioden ansat på Skive Folkeblad.

PARALLELVEJ

På gensyn hos din lokale tømmerhandel

Mangler du den helt rigtige julegaveide,så kik ind i vort byggemarked …

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Træ&Byg

Annebergs

- det rigtige byggemarked

Dagspressen og Holmsland Kommune – et studie i vestjysk nærdemokrati

Af Kristian Sand, Jagtvej, Gammelsogn. Fhv. chefredaktør

På Ringkjøbing Amts Dagblad har Holmsland Kommune altid haft en særlig status –sikkert fordi den skiller sig ud fra egnens øvrige kommuner på en lang række områder: Havet, fjorden, klitterne, stranden, havnene, sommerhusene, fiskeriet, skibsbyggeriet, landbruget, turismen. Og så er der det særlige ved Holmsland, at den som en af de meget få danske sognekommuner fik lov til at fortsætte uændret efter kommunalreformen i 1970. Sognerådet blev kommunalbestyrelse, og sognerådsformanden blev borgmester. Men ellers fortsatte livet som hidtil i landet mellem hav og fjord.

Derfor har det også altid været en attraktiv journalistisk opgave at dække Holmsland Kommune for avisen. Igennem årene har mange forskellige kvinder og mænd haft det spændende job. I det følgende fortæller tidligere journalister på Ringkjøbing Amts Dagblad træk fra 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. Og i næste års udgave af »Ywl o æ Klet« vil vi forsøge at se det hele fra den anden side – nemlig hvordan datidens lokalpolitikere og kommunale embedsmænd oplevede denne epoke i Holmslands historie.

Kystsikring og kommunalreform

Min egen journalistiske kontakt med Holmsland blev etableret midt i 1960’erne. I den periode, da

jeg havde kommunalstoffet fra Holmsland, brugte vi ikke tid på at deltage i møderne. Det hele foregik via telefonen – med borgmesteren i den ene ende og journalisten i den anden.

Nu var Kr. Enevoldsen jo ikke den værste, man kunne samarbejde med på den facon. Han var 100% ærlig og forsøgte aldrig at udnytte situationen til egen fordel.

Min største enkeltopgave som Holmsland-medarbejder var uden sammenligning kystsikringssagen, som kørte i en længere periode og var godt stof i aviser over hele landet.

Havet havde taget en ordentlig bid af stranden ved Årgab syd for Hvide Sande. Det satte blinkende advarselslamper i gang. Og da Ringkøbingkredsens navnkundige Venstre-folketingsmand, Jens Foged, netop på dette tidspunkt var ude af Tinget, havde han jo god tid til at fyre op under kystsikringsproblematikken – hvilket til gengæld gav ham en masse omtale i de landsdækkende aviser i almindelighed og i Ringkjøbing Amts Dagblad i særdeleshed.

Jeg husker, at sognerådsformand Kr. Enevoldsen til tider var meget bekymret over den store ståhej, for selv om han brændende ønskede, at der blev gjort noget ved kystsikringen, så var det jo ikke heldigt, hvis reportagerne skadede turismen, herunder sommerhusbyggeriet.

Helt galt gik det, da Vandbygningsvæsenets distriktsingeniør i Ringkøbing i et interview konstaterede, at »i løbet af et par hundrede år har

Din El-installatør

Orla Jensen a/s

HVIDE SANDE SKIBSELEKTRO

Ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

Lev vel med el

97 31 18 60

Døgnvagt

Ny Til Om bygning i kuttere Ny Til Om bygning i huse og erhverv

Altid på pletten med de små nyanskaffelser og reparationer

Nybyggeri

Tilbygninger

Reparationer

Sommerhuse

Parcelhuse

Forretninger

Tilbud

problemet løst sig selv, for så er der intet tilbage af Holmsland Klit«. Denne teori begrundede han med, at Vesterhavet gennemsnitlig æder et par meter af stranden hvert år.

Jeg havde for øvrigt en pudsig oplevelse, da jeg indledningsvis via telefonen kontaktede distriktsingeniøren, som havde kontor på St. Blichersvej i et hus over for avisens redaktion. Jeg startede med at sige: »Det er Kristian Sand, Dagbladet«. Der blev en mærkbar pause, hvorefter ingeniøren med meget træt stemme konstaterede: »Nå, er I nu også begyndt at interessere jer for kystsikring oppe i Norge...«.

Efter at geografien var blevet sat på plads, havde vi så den snak, hvorfra dommedags-profetien i bedste journalistiske stil blev valgt som overskrift på avis-artiklen.

Jeg blev aldrig klar over, om distriktsingeniørens udtalelser om Holmsland Klit var seriøse –eller om det blot var noget, han kom til at sige i irritation, fordi han var godt træt af sagen. Men slutningen på det hele blev, at Vandbygningsvæsenet (senere Kystdirektoratet) fik den nødvendige politiske opbakning til at igangsætte kystsikringsprojekter på Holmsland Klit, distriktskontoret i Ringkøbing blev lukket, og Jens Foged blev genvalgt som folketingsmand...

En anden stor sag, som stod på i min periode som Holmsland-medarbejder på avisen, var optakten til kommunalreformen i 1970.

Sognerådsformand Kr. Enevoldsen havde taget klart bestik af situationen: »Med Holmslands specielle struktur, såvel erhvervsmæssigt som geografisk, vil det være bedst for alle, at vi fortsætter som selvstændig kommune. Så det er det, vi skal arbejde for«, konstaterede han.

Men et af de officielle mål med reformen var at afskaffe såkaldt »forstadsbebyggelse i nabokommunen«. Og her løb Holmsland Kommune ind i et problem, idet der i 1960’erne var blevet opført 10-15 parcelhuse langs den tidligere Søndervigvej (senere Jagtvej) i Gammelsogn, meget tæt ved Ringkøbing.

Denne forstadsbebyggelse resulterede i, at Ringkøbing ud fra oplægget til kommunalreformen gjorde krav på indlemmelse af en del af

Gammelsogn i den nye Ringkøbing storkommune.

Kravet blev signalet til hektisk lokalpolitisk aktivitet - med Ringkøbing Byråd og Holmsland Sogneråd på hver sin fløj og Ringkøbing Amtsråd i midten – for underhåndsmeldingen fra Kommunalreformkommissionen var ganske klar: »Ringkøbing har berettiget krav på en del af Gammelsogn, men kommissionen kan ikke acceptere, at der skæres i Holmsland Kommune. Enten indgår hele Holmsland Kommune i den nye Ringkøbing Kommune – eller også bevares hele Holmsland Kommune som en selvstændig kommune«.

Ringkøbings borgmester, Niels Skytte, gik ud fra, at vi borgere i den østligste del af Gammelsogn ville være meget interesseret i at komme med i Ringkøbing Kommune – om ikke for andet, så for at få lettere adgang til børnehaver, skoler og andre kommunale faciliteter. Han ventede, at der ville komme en reaktion fra os. En dag sagde han til mig: »Hvis blot én af jer ude på Jagtvej retter skriftlig henvendelse til Ringkøbing Byråd med ønske om optagelse i Ringkøbing Kommune, så giver vi os ikke...«.

Men der kom ikke nogen henvendelse fra Gammelsogn – og med Ringkøbing Amtsråd som »forligs-institution« blev der udarbejdet en håndfæstning, som godkendtes af Ringkøbing Byråd og Holmsland Kommunalbestyrelse. Heraf fremgik det, at der fremdeles ikke måtte udstykkes byggegrunde i Gammelsogn. Dermed kunne Kommunalreformkommissionen indstille til Indenrigsministeriet, at Holmsland Kommune skulle fortsætte som selvstændig kommune efter den 1. april 1970.

Referentens mening talte også...

Chefredaktør Flemming Larsen, Herning Folkeblad, var Ringkjøbing Amts Dagblads Holmsland-medarbejder i begyndelsen af 1970’erne. Han var den første journalist, som konsekvent

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår!

STRANDBYGAARD GRAFISK A/S

Frisøren i SØNDERVIG

Haråbent: • ons-, tors- og fredag 10-18 • lørdag 9-14

» - kig ind og få en tid, eller bliv klippet med det samme...«

Glædelig jul samt et godt nytår ønskes af Inger Østergaard · LODBERGSVEJ 159 · Tlf. 9731 2602

Medlem af Bedemændenes Landsforening

Hvide Sande

v. Erik Mogensen Tlf. 97 32 35 47 (døgnvagt)

Vi ordner alt vedrørende begravelse og ligbrænding. Aftale træffes gerne i Deres hjem.

ALT TIL SØGÅENDE FISKERI

Silde-, tunge-, tobis-, torskeog rødspættevod, trawl og net

Lager i trawlwire, taifun, tovværk. Blyliner, flydeliner, flåd, flyder og kugler. Nylonnet, monofilnet, multimonofilnet. Specialværksted for alle typer vod, trawl og net. Taluritsplejsning af wire fra 6 til 32 mm.

…net op til leg

Afspærringsnet - Containernet - LegepladsnetSportsnet - Landbrugsnet - Industrinet

Hvide Sande Vodbinderi ApS

v/ H. IVERSEN & SØN - Nordhavnskaj 21 - DK - 6960 Hvide Sande

Telefon 97 31 10 42 - Telefax 97 31 27 60

overværede Holmsland Kommunalbestyrelses møder som pressens repræsentant.

Flemming Larsen fortæller:

– Det var en festdag på Alderdomshjemmet i Kloster, når kommunalbestyrelsen holdt møde i kælderlokalerne, hvor kommunekontoret lå den gang. Mødet startede midt på formiddagen, og så spiste vi middagsmad sammen med hjemmets beboere. Hvis man ikke var nået igennem dagsordenen inden middagspausen, fortsatte mødet bagefter.

Det var flere markante personligheder i kommunalbestyrelsen. Jeg husker bedst Kr. Enevoldsen og Knud Enggrob – og så var der kæmner Davidsen, som holdt styr på protokollerne.

Det kunne tage lang tid at få sagerne gennemdiskuteret, for de var jo ikke udvalgsbehandlet, og sådan noget som gruppemøder eksisterede ikke. Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer –bortset fra det ene socialdemokratiske medlem –var valgt på upolitiske lister. Jeg erindrer ikke, om der i det hele taget var en lukket del på kommunalbestyrelsesmøderne.

Når en sag kom på bordet, skulle den altså gennemgås meget grundigt, og der blev stillet mange opklarende spørgsmål. Der kunne være

en meget livlig meningsudveksling – og hvis det blev rigtig broget, kunne Kr. Enevoldsen godt finde på at sige: »Skal vi ikke lige høre, hvad referenten mener om det her?«. Jeg kunne så fremlægge min uforbeholdne mening om sagen, inden kommunalbestyrelsen traf den endelige beslutning.

Den største enkeltsag i min periode som Holmsland-medarbejder var etableringen af en ekstra gennemsejlingssluse i Hvide Sande, så Nordsøværftet i Ringkøbing kunne få mulighed for at bygge større skibe. Det var en varm sag på Holmsland, for mange mente, at det ville være mere hensigtsmæssigt at flytte værftet til Hvide Sande end at bruge millioner på at etablere en ny gennemsejlingssluse.

Der skete altid et eller andet i

Hvide Sande

Journalist Vagn Bro, Stauning – bl.a. informationsmedarbejder ved Trehøje Kommune – var midt i 1970’erne en særdeles aktiv Holmslandmedarbejder på Ringkjøbing Amts Dagblad. Det var i den periode, mange ringkøbingensere omtalte Dagbladets forside som “Holmsland-siden”.

Vagn Bro fortæller:

– Redaktionens forsidemand, Hardy Hansen, spurgte næsten hver dag: »Har du ikke noget til forsiden«. Og det havde jeg som regel – for der skete altid ét eller andet i Hvide Sande: Klitter skred i havet og bragte sommerhusområder – og sågar ved en lejlighed også parcelhuse – i Hvide Sande i fare. Der skete strandinger. Indsejlingen sandede til, så kutterne stødte mod bunden. Kuttere kom hjem med rekordfangst. Fiskeauktionen satte næsten hver måned rekord. Meget store eller meget usædvanlige fisk blev landet.

Ja, og så var der den tilbagevendende konkurrence mellem Ringkøbing og Holmsland om den laveste skatteprocent - som Ringkøbing altid tabte. Jeg husker en speciel lejlighed, da jeg havde snuppet dagens avis direkte fra trykpressen på vej til Hvide Sande, hvor man midt under en reFlemming

Bredgade

geringsomdannelse havde besøg af minister for offentlige arbejder, Jens Kampmann.

I den friske avis stod nyheden om, at Ringkøbing havde vedtaget at sætte skatteprocenten ned til Holmsland-niveau. Jeg viste borgmester Kr. Enevoldsen artiklen. Han kvitterede med et lille grynt - og ugen efter var Ringkøbing atter hægtet af i skatte-kapløbet.

Ved den lejlighed nød vi i øvrigt sammen med ministeren nogle meget velsmagende søtunger på Sømandshjemmet. Under middagen blev Jens Kampmann kaldt til telefonen og kom tilbage og orienterede om regeringsomdannelsen.

Jens Kampmann var jævnligt i Hvide Sande. En gang havde han den daværende formand for SiD, Anker Jørgensen, med i sit følge. Den senere statsminister trak mig ved den lejlighed med om bag en dør for at forklare mig, hvorfor han var i Hvide Sande.

Senere kom Anker Jørgensen til Hvide Sande som statsminister med et tilsagn om en stor pose penge. Jeg tror, det var en længe ønsket forlængelse af molen, det gjaldt.

Kr. Enevoldsen præsenterede mig for statsministeren: »Det er vor journalist«, sagde han.

Anker Jørgensen spurgte, om jeg havde noget at spørge ham om?

»Nej«, svarede jeg.

Dét svar kom tydeligvis helt bag på ham. At træffe en journalist, som ikke havde noget at spørge landets statsminister om, var næppe hverdagskost – hverken den gang eller nu.

»Nå, men det kunne jo da godt være«, sagde Anker Jørgensen og gik videre...

En behjertet kollega, redaktør Søndergaard fra Vestkystens Skjern-redaktion, orienterede mig efterfølgende om det, som Anker Jørgensen sikkert gerne ville have fortalt mig, hvis jeg altså havde spurgt – nemlig den store nyhed om moleforlængelsen.

Jeg havde lidt røde ører, husker jeg – men nyheden kom da i avisen! I øvrigt fik jeg også god hjælp i det daglige af Fru Timmer, avisens meget dygtige og ihærdige meddeler med stor flair for nyheder. Når hendes mand kom hjem fra havnen til formiddagskaffe, pumpede hun ham for nyheder og ringede fluks til mig.

Ofte kunne folk om eftermiddagen så i avisen læse forklaringen på noget, de havde undret sig over på havnen om formiddagen. Det var effektiv nyhedsformidling.

Jeg fik også hjælp ved kommunalbestyrelsesmøderne i det hyggelige kælderlokale på alderdomshjemmet i Kloster. Her sad journalisten med ved bordet sammen med politikerne, og en gang i mellem kunne det være en smule svært at tage notater – for fiskeeksportør og kommunalbestyrelsesmedlem Knud Madsen hev mig af og til i skrive-armen, når han ivrigt ville forklare, hvad sagen som kommunalbestyrelsen netop var i gang med at drøfte, egentlig gik ud på.

Det ændrede sig, da der blev bygget rådhus i Hvide Sande. Og det var faktisk en mærkelig fornemmelse ikke længere at sidde med ved kommunalbestyrelsens bord!

Med en enlig socialdemokrat som undtagelsen, der bekræfter reglen, var alle i kommunalbestyrelsen i øvrigt valgt på upartipolitiske lister. Og skønt de fleste nok var venstremænd, valgte de hver gang uden tøven socialdemokraten, slu-

Vagn Bro

semester Jørgen Jensen, til formand for teknisk udvalg.

Teknisk udvalg var uden sammenligning kommunalbestyrelsens vigtigste udvalg – med ansvar for udviklingen på fiskerihavnen og for den rivende udvikling i sommerhusområderne, som udgjorde kernen i kommunens andet store erhverv ud over fiskeriet, turismen.

Ved et af kommunalvalgene skilte kun en enkelt stemme Jørgen Jensen fra ikke at blive genvalgt til kommunalbestyrelsen. Jeg tror nok, det er både første og sidste gang i danmarkshistorien, at en flok venstermænd har siddet og været nervøse for, at en socialdemokrat ikke skulle blive genvalgt.

Ja, men sådan var det virkelig i Holmsland Kommune. Det var de personlige egenskaber og den personlige dygtighed, der talte, når posterne skulle besættes. Derfor så man stort på, at Jørgen Jensen ind imellem følte sig forpligtet til at lufte socialdemokratiske mærkesager i den ellers så upartipolitiske kommunalbestyrelse.

Ud over de “normale” dramatiske situationer, hvor kuttere strandede eller kom i havsnød, husker jeg også en terrorristjagt på Klitten. Politiet havde fået et tip om, at medlemmer af en tysk terrorgruppe skulle befinde sig i et sommerhus et sted på Holmsland Klit og havde etableret afspærring i begge ender ved Søndervig og Nymindegab. Også for journalister med pressekort.

Politiafspærringen var nu ikke specielt effektiv. Efter at være blevet afvist, kørte jeg over Kloster og undgik det politibevogtede lyskryds i Søndervig ved at tage »bagvejen« via Lodbergsvej og Nordsøvej. Ikke specielt »snedigt«, men det virkede.

Om det også virkede for terroristerne, skal jeg ikke kunne sige. Men politiet fangede i al fald ingen terrorister ved den lejlighed. Selv blev jeg stoppet af en ny politiafspærring ved slusen i Hvide Sande – hvorefter jeg spiste en velsmagende rødspætte hos Mary Søegaard på Røgeriet og kørte hjem igen.

Mere dramatik var der over det, da jeg var med på en prøvesejlads med redningsbåden i hårdt vejr. Vi lå ved den lejlighed med siden til bølger-

ne ude i indsejlingen, hvor søerne brød voldsomst i et – i øvrigt forgæves – forsøg på at få den selvoprettende redningsbåd til at rulle en omgang rundt.

Gensidig åbenhed, tillid og respekt

Journalist Sven Erik Ramsgaard var i en periode i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne Holmsland-medarbejder på Ringkjøbing Amts Dagblad. Han er i dag gårdejer i Idom og medlem af Holstebro Byråd.

Sven Erik Ramsgaard fortæller:

– Det, der står stærkest i min bevidsthed fra tiden som Holmsland-medarbejder på Ringkjøbing Amts dagblad, er indtrykket af de mennesker, der sad i kommunalbestyrelsen – og den måde, møderne blev afviklet på.

Det kom jeg til at tænke på under Holstebro Byråds 2. behandling af 2005-budgettet i oktober. Jeg kom til at kigge op på Dagbladets journalist, da den tredje eller fjerde gruppeformand var i gang med at kommentere budget-forliget. Journalistens hoved hvilede på den ene hånd, ansig-

Sven Erik Ramsgaard

Glædelig jul og godt nytår

v. ANETTE EVERS OLESEN

Svanitavej 56, Hvide Sande

Tlf. 97 31 34 99

PH Service

v/Peder Høj

Mellemvej 1

6960 Hvide Sande 97 31 35 99

Tømrer

Murer

Maler

Belægning

HVIDE SANDE IDRÆTS- OG SVØMMEHAL

Parallelvej 2 - 6960 Hvide Sande

Tlf.: 97 31 15 05

Fax nr.: 97 31 19 06

Nybygning

Tilbygning

Renovering

Glas arbejde

Vi ønsker alle vore kunder – en glædelig jul og et godt nytår

Tlf. 97 31 12 57

Fax 97 31 23 33

glædelig jul samt et godt nyt

tet var tomt og udtryksløst, mens han tegnede nogle krusseduller med den anden hånd.

Han vidste, at efter byrådsmødet ville alle gruppeformændene aflevere et manuskript til ham, så de var sikre på at komme i avisen. Alt var timet og tilrettelagt.

Jeg kan godt forstå journalisten. Han sad ikke og overværede et møde, hvor man argumenterede for at overbevise hinanden. Han sad til et møde, hvor man gennemførte et skuespil for at komme i avisen...

Jeg tænkte tilbage på min tid som journalist på Ringkjøbing Amts Dagblad, da jeg var Holmsland-medarbejder og dækkede kommunalbestyrelsesmøderne i Hvide Sande.

Jeg husker ikke møderne for de velformulerede smarte taler, men for en oprigtig, levende debat, hvor ordene ikke blev sagt, fordi de skulle i avisen, men fordi, det var det, man havde på hjerte.

Jeg var ung, langhåret, langskægget – ikke just tillidsvækkende af syn, men i kommunalbestyrelsen i Hvide Sande oplevede jeg fra den første dag et tillidsfuldt samarbejde, som byggede på en ærlighed, som man ikke kunne løbe fra –som man slet ikke havde lyst til at løbe fra.

Jeg er helt sikker på, at borgmester Kr. Enevoldsen ikke fortalte alt til pressen, men jeg er lige så sikker på, at han altid sagde sandheden. Og hvis han følte, at sandheden ikke var klar til avisen, så sagde han også det...

Som journalist har jeg mødt mange personer, som jeg følte ville styre, hvad jeg skrev i avisen – men ikke Kr. Enevoldsen. Hans samarbejde med pressen byggede på tillid. Han havde forståelse for, hvad der var journalistens arbejde. Han forlangte aldrig noget; til gengæld forventede han, at pressen havde forståelse for, hvad der var hans arbejde.

25 år efter lyder det egentlig som en knivskarp balance – nogle vil sikkert sige en umulig balance, som fordrer, at journalisten er i lommen på borgmesteren. Sådan følte jeg det aldrig med Kr. Enevoldsen. Han forsøgte aldrig at pålægge mig ikke at skrive noget. Men han har helt sikkert haft en forventning om, hvad jeg ikke refererede

fra kommunalbestyrelsesmøderne, når debatten en gang imellem udviklede sig som om, pressen ikke var til stede

Jeg mindes, han enkelte gange under debatten sagde: Det kan godt være, du ikke skal skrive det her i avisen. De allerfleste gange sagde han ingenting, men når jeg så på ham, var jeg ikke i tvivl om, hvad han mente... og når jeg tænkte mig om, så kunne jeg egentlig også godt forstå, at sådan måtte det være. For det handlede aldrig om at holde noget skjult. Det handlede alene om, at de åbne møder i Holmsland Kommunalbestyrelse en gang imellem var så åbne, at der blev sagt ting, som hørte hjemme på et lukket møde.

Set i bakspejlet er den største ros, jeg har fået som journalist, udtrykt af et kommunalbestyrelsesmedlem på Holmsland, som jeg ikke helt husker, hvem var.

Første gang jeg mødte ham efter et kommunalbestyrelsesmøde, hvor diskussionen blev lidt vrøvlet, sagde han: Jeg er glad for, at du skriver det, vi mener – og ikke det, vi siger.

I tidens løb har jeg tænkt meget over de ord. Den gang var jeg meget i tvivl om, hvordan jeg skulle tage ordene til mig. Var det udtryk for, at jeg var for »god« ved kommunalbestyrelsesmedlemmerne – var det udtryk for, at pressen og kommunalbestyrelsen var sammenspiste?

I andre journalistiske sammenhænge har jeg også dyrket de løsrevne citater, som der var ramasjang i, men ikke nødvendigvis substans i. Den gang var jeg egentlig ikke bevidst om, hvorfor Holmsland undgik de-løsrevne-citaters-journalistik. I dag er jeg sikker på, at den tillid, som Kr. Enevoldsen altid viste pressen, var umulig ikke at gengælde, hvis man skulle være sig selv bekendt.

Jeg husker ikke kommunalbestyrelsesmøderne på Holmsland for de store sager eller de store ideologiske debatter. Der var mange små ting på dagsordenen – bevillinger helt ned til 100 kr. til den ene eller den anden forening. Somme tider affødte sådanne sager impulsive og meget liden-

skabelige diskussioner, som Kr. Enevoldsen lod køre en tid, inden han drog konklusionen – og fik det som han ville ... tror jeg.

Set fra pressens placering sad Knud Enggrob lidt skråt til venstre med ryggen til. For det meste sad han og pulsede på sin cigar – i min hukommelse var det altid en cigar-stump, men også hans cigarer må vel have været hele engang... Han var ikke en mand af en helt masse ord, men det han sagde, blev der lyttet til. Fra mit sæde var det en fornøjelse at iagttage hans kropssprog – blev der sagt noget morsomt, kluklo han indvendig, så kraven på jakkesættet hoppede op og ned, blev der sagt noget, han var uenig i, kunne man se på røg-udviklingen, at han sugede hårdt på cigaren.

På modsatte side med front imod pressen sad Ernst Frich. Han var stædig, vedholdende – og som jeg husker det – næsten umulig at påvirke.

Jeg mindes ikke, at kommunalbestyrelsen nogen sinde stemte om noget som helst, men jeg er ret sikker på, at Ernst Frich ikke blev overbevist om alt.

I den periode, jeg dækkede Holmsland-stoffet, udviklede Hvide Sande sig enormt, og Ernst Frich var lidt mindre pragmatisk end de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer, når det handlede om at gå på kompromis med holdninger og ligge under for udviklingen

Jeg er sikker på, at mange i kommunalbestyrelsen – Kr. Enevoldsen inklusive – også godt kunne have undværet noget af det, udviklingen og velstanden førte med sig, men overordnet var målet for kommunalbestyrelsen at udvikle lokalområdet, at skabe velstand i Holmsland Kommune – og så måtte det en gang imellem have den pris, det havde.

I dag er jeg ikke i tvivl om, at kommunalbestyrelsen tog det rigtige valg, men den gang syntes jeg sommetider, man solgte for meget ud af det Hvide Sande og af det Holmsland, som var så oprigtig at komme til. Af en eller anden grund husker jeg specielt, da kommunalbestyrelsen i udviklingens navn besluttede at fjerne en klit, der lå midt i byen ved nedkørslen til Mamrelund.

For mig var den klit midt i byen symbolet på et Hvide Sande, der havde udviklet sig i pagt med naturen – og ikke på trods af naturen. Det skrev jeg en kommentar om i Dagbladet, inden beslutningen skulle tages på kommunalbestyrelsesmødet.

Min kommentar ændrede naturligvis ingenting. Klitten blev fjernet, som der var lagt op til... Borgmesteren nævnte ikke min kommentar med et ord. Men da jeg mødte op til kommunalbestyrelsesmødet og trykkede ham i hånden – kiggede han mig i øjnene et ekstra sekund. Jeg kunne se på ham, det var et anerkendende blik.

Det er ikke så tit, jeg kommer til Hvide Sande mere. Men når det sker, kigger jeg altid efter klitten ned til Mamrelund. Jeg synes stadigvæk, at den mangler. Men den minder mig dog mest om en epoke i min journalist-tid, hvor samarbejdet mellem presse og kommunalbestyrelse var præget af gensidig åbenhed, tillid og respekt.

På fiskeri i 1940’erne…

Af Dres Bank, Hvide Sande

Jeg er blevet bedt om at fortælle lidt om en ganske almindelig fisketur….Men en sådan findes ikke, for enhver tur er noget for sig. Nedenstående skrev jeg i 1946, da jeg som formand for elevforeningen på Danmarks Fiskerihøjskole blev bedt om løbende at skrive lidt til vores månedlige elevblad.

Der er gjort klar til endnu en rejse med Rumian. En tankbåd har fyldt vore tanke med olie. Smøreolie til maskinen tappes på olietanken, ferskvand fyldes i ferskvandstanken, provianten til 4 mand stuves i proviantsskabene og i lasten, og der hældes 9 tons is i lasten. Vod og tove er efterset så alt skulle være i orden, og så er vi klar til afgang på en fangstrejse, der varer 1 eller 2 uger eller måske mere, hvis vi ikke er heldige.

Vel over barren laver kokken kaffe, og vi andre står i styrehuset og drøfter, hvor der for tiden er bedst fiskeri, helst store rødspætter. Skal kursen sættes mod »Outer Rough« på nordsiden af Doggerbanke – der kan på denne årstid være godt fiskeri, når rødspætten trækker op fra de dybere nordfor liggende vande. Men der er det også hårdt ved redskaberne, da der er grov bund. Måske er det bedst først at prøve »Tail End«. Eller hvis der ingen dønning er, kan Højdogger vel være god – så er rødspætten nok kravlet op af sandet. Men vil vinden friske op af N.V. eller N, så er det nok bedst at gå i »Clay Deep«. Endelig

er bestemmelsen taget. Da der er udsigt til nordlige vinde, sættes kursen til fiskepladsen ved Clay Deep 150 sømil V.T.S., der er en sænkning i Doggerbanke, som skråner mod syd og hvor bunden er fin og ikke hård ved grejerne. Rødspætterne er meget fintfølende. Er søen urolig, så dækker de sig ned i sandet, og så er de ikke nemme at fange.

Kursen er sat. Efter kaffen sættes vagten, to mand til køjs – de andre overtager vagten. Motoren går støt og taktfast for knap fuld kraft, farten er syv mil i timen. Efter nogle vagtskifter viser loggen 150 mil. Der foretages lodskud for at konstatere den nøjagtige position ved måling af vanddybden og undersøgelse af bundarten, som hænger fast ved loddet. Endelig er fiskepladsen fundet, der slås op i fiskeriårbogen for at se, hvornår der er højvande på havet. Derefter beregnes hvilken retning strømmen løber. Ankergrejerne med bøjer gøres klar og bakkes eller sejles ud. Tovet sættes fast ved enden af ankerwiren. Flagbøjen og bærebøjen holder wiren oppe.

Strømmen løber SØ. Der sættes i S.V. og efter at 10 ruller tov er løbet ud, svinges der om til kurs S.Ø., én rulle tov mere så går voddet, men der fortsættes samme kurs 3-4 ruller tov mere, og så går det hen ad bærebøjen igen.(Der kan godt være langt) Bøjen med ankerwiren og den før udløbne tovende tages ombord, og skibet ligger nu for anker. Spillet sættes i gang, og der hives langsomt til voddet er samlet, så fisker det ikke længere, og så kan der sættes mere fart på. Der

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en Glædelig jul og et Godt nytår

Vi ønsker alle en hyggelig jul samt et lykkebringende nytår

DK-BENZIN KLOSTER AUTO

Klostervej 3, 6950 Ringkøbing

Tlf. 97 33 73 55

Du går aldrig forgæves hos boghandleren...

Hvide Sande Boghandel

6960

97 31 13 40

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

Aut. VVS-installatør & Blikkenslager

Morten Krogsager

Nørbyvej 11 · Holmsland 97 33 70 10

Biltlf. 23 30 70 10

er altid stor spænding ved det første træk. Er der 100 pund, 500 pund eller 1000 pund i trækket, som tager 1,5 time eller mere, alt efter hvor længe man slæber på tampen?

Er der en god fangst, hives denne ind med en talje og tømmes i paunerne på dækket, hvorefter fisken bliver sorteret, renset og kommes ned i lasten og bliver iset, så den kan holde sig i en 2-3 uger. Imens dette bliver gjort, sættes der ud igen, 8 sådanne træk renser arealet kompascirklen rundt, ankeret hives op, og der flyttes i den retning, man har haft det bedste fiskeri, og der fortsættes. Der fiskes ikke om natten – kun på enkelte tider af året kan der, når der er lyse nætter og måneskin, fanges fisk i voddet.

Vanskeligheder, der indtræffer under fiskeri, kan være store. Den største gene er sunkne vrag og stenrevler, som der findes mange af på havbunden. Når voddet er sat i havet og indhivningen begynder, står det hele pludselig fast. Hvis man fortsætter indhivningen på spillet sprænges tovene, og det hele mistes. Man må derfor standse og sejle ud langs med tovene, som hives ind med spillet og få den og voddet klaret fri af vraget, gamle ankre eller stenrevler. Hele arbejdet er så spildt, flere timer undertiden gået og voddet revet i stykker, tovene på enkelte steder ødelagt, så der skal lægges kordeler i. Hele dage kan gå på den måde.

Efter anden dags fiskeri frisker vinden op til

vindstyrke 5, strømmen løber op i vinden, hvilket gør indhivningen af vod og tove vanskelig, fordi skibet hives op, med siden i søen sejles hen over ankergrejerne og kommer let uklar. Mange manøvrer må gøres med forsigtighed med skruen for at holde grejerne klar.

Er der et stort træk må alle 4 anstrenge sig til det yderste for at hale voddet ind. Dengang var der jo kun armkræfter, men vi var jo også i god træning. Nu er vindstyrken vokset til storm af Nord. Fiskeriet må indstilles, grejerne surres fast, luger og skylighter skalkes, der stikkes mere ankergrejer ud. Piggen fires, undertiden tages sejlet helt ned og surres til masten.

Vindstyrken er nu oppe på mellem 9 og 10, som svarer til 20 sekundmeter efter den gamle skala. Ankergrejerne må nu hives indenbords, da de ellers – når brådsøerne tørner mod kutteren –vil sprænges. Rumian driver nu for vinden og ligger godt. Engang i mellem tørner en sø ind over dækket og bordfylder den. Men alle lænseporte er åbne, og der sker ikke noget. Vi er nu drevet 60-70 sømil mod syd, vinden flover af til en vindstyrke på 6. Skruen slås til og opsejlingen af den drevne distance begyndes. Efter en 13-14 timers sejlads er vi i nærheden af fiskepladsen.

Fiskeriet begynder igen og fortsætter derefter i 10 dage med vekslende held. Lasten udgør nu 22000 pund rødspætter og 4000 pund blandet fisk. Så bliver kursen sat efter Spurn. Nu er det tid til at spule og skrubbe over det hele, så det kan se godt ud, når vi kommer i havn – og selv kan vi også godt trænge til en omgang.

Vagten sættes og der soves. Da vi kommer til Spurn vækkes Viggo. Skal vi sejle mod strømmen op ad Humberen (strømmen kan løbe 5 mil) eller skal vi ankre op og løbe med strømmen. Den får krogen, og så venter vi på at strømmen skal vende. Da det sker, går det stærkt forbi Grimsby op ad Humberen mod Hull, hvor vi går i dok, og så er vi i havn sammen med nogle andre fiskekuttere og ret mange gamle, kulfyrede trawlere, der hovedsageligt fisker oppe ved Island. De er som regel på havet mindst én måned ad gangen.

Billige lån til sommerhuse

Vi er på hjemmebane, når det gælder finansiering af sommerhuse i Holmsland Kommune.

Vi tilbyder:

- Utraditionel finansiering - op til 100% - Fleksibel afvikling - evt. afdragsfrihed

- Omkostningsbillig med særdeles attraktiv lånerente

- Seriøs rådgivning - vi har specialuddannet personale, der ved, hvad de snakker om.

- Intet krav om helkundeforhold - dermed kan sommerhuset evt. køre sit eget "regnskab" hos os.

- Gratis bankskifte - og så hjælper vi med alt det praktiske.

Vi giver dig gerne et personligt finansieringstilbud, og du er altid velkommen til at kontakte os på e-mail, via telefon eller til at kikke ind til os.

Viønsker alle en rigtig god jul samt et godt nytår!

Jette

Kirkeby

Tlf. 9731 1594

Erik K. Jensen

Tlf. 9731 2846

Jeanette Houborg

Tlf. 9731 1085

Så snart vi er kommet til kajen, kommer der havneproviant ombord. Det er fra købmanden, der regner med at få vores handel. Den næste er klerken. Det er altid en dansker, som regel én, der har været derovre under krigen – han sørger for alt vedrørende losning og hjælper os med at vi får vand, is og olie, når vi skal afsted. Af ham får vi hver 20 pund, så vi har lidt, hvis vi skal op i byen om aftenen. Han ordner også afregningen.

Dernæst kommer der et par jøder. De kan skaffe alt, så vi selv er fri for at gå rundt og lede efter det, vi gerne vil have med hjem. Deres priser er rimelige – de skulle jo gerne handle med os, når vi kommer til Hull næste gang.

Om natten bliver Rumian losset. 12-14 mand sørger for det og drikker imens en masse the. De sørger også for at få flået en hel del tunger og pighvar, som de skal have med hjem til middag. De tager kun de dyre fisk. De ved nok, hvad der er bedst, hvis de skulle komme i tanke om at sælge dem. Da losningen er overstået, og vi har hørt auktionen, kan vi regne ud, at vi har lavet en god rejse, så vi vil tage os en fridag.

Om morgenen tager vi bussen til Bridlington, en havn, som vi har losset i flere gange. Bussen er en todækker, og vi sidder øverst oppe, så vi har god udsigt over det smukke, engelske landskab. Turen tager en god times tid. Bridlington er en stor badeby, men har ingen dok, så ved lavvande står kutterne på havbunden, men ved højvande ligger de ved kajen som i Hvide Sande. I havnen ligger »Key West« samt flere kendte kuttere fra Esbjerg. Dagen går med besøg hos ven-

ner og bekendte. Da det bliver aften går turen atter tilbage til Hull.

Og morgenen efter får vi is, olie og proviant, og så går det mod øst til en ny fiskeplads, og denne gang håber vi, at det går mod hjemmet, når vi slutter med at fiske, men vi har også været ud for, at Drest har ringet ud til os, at vi allerede havde fået licens til en eller anden engelsk havn.

Det kunne godt være træls – men vi tog det jo, som det kom.

Verdens første julekort

Med ønsket om en glædelig jul

Næsten samtidig med at det første frimærke blev lanceret i 1840, begyndte man i England at trykke julekort. Det var i1843. Første gang, vi i Danmark kender til julekortet, er omkring 1870. Disse julekort kom fra Tyskland.

År 2004

Kirkeminister Tove Fergo interviewes ved Helligåndskirkens 50 års jubilæum

Folkedans ved Abelines gård

billeder

Redningsbåden for fuld kraft på havet

Sandskulptur i Søndervig

Pensionisterne renser fisk ved fiskeauktionen for turister

»Thomas« til regatta i fjorden

Kommunens pensionistudflugt gik i år til Kolding