WILLIE FLINDT
Masker i det japanske no-teater
Det japanske no teater har sin oprindelse i slutningen af det 14. århundrede, hvor også den voksende krigeradel, samuraierne, fik tiltagende politiske magt i landet og blev derfor også toneangivende inden for kunst og kultur. I dette milieu udvikledes no spillene som en syntese af sang, musik og dans sammenkredet af et skematisk handlingsforl0b om guders velsignelse, krigeres sejre og nederlag, kvinders krerlighed og afsavn, menneskelige folelser og dremoners uskadeligg0relse. NO teatret udviklede sig til en avanceret kunstform, ikke blot med hensyn til skuespillernes frerdigheder, men også inden for de tilh0rende håndvrerk som for eksempel fremstilling af masker og kostumer. Betegnelsen »no» betyder da også »frerdighed» eller »kunnen». No teatret regnes for verdens reldste ud0vende professionelle teaterform som i dag, om end med modifikationer stadig spilles efter de gamle konventionelle retningslinier. Det generelle japanske ord for maske er kamen. Ordet er sammensat af skrifttegnene ka der betyder »uvirkelig» eller, isrer inden for buddhismen, »forfrengelighed», - og men som betyder »ansigt» . Om maskerne, som benyttes i det klassiske no-teater bruges udtrykket omote, der blot er en anden udtalemåde af skrifttegnet for men, men som tilfojer betydningen »forside». Maskerne i no-spillene betragtes som »ansigter» der blot tjener som en »forside». Dette understreges ved at man i no bruger udtrykket at »frestne» (tsukeru eller kakeru) masken til ansigtet, hvorimod man om andre masker bruger udtrykket at »tage (maske) på» (kaburu), således som man for eksempel tager en hat på. No-skuespilleren föregiver ikke at leve sig ind i rollen, men snarere at fremstille den for publikum. Dette understreges yderligere af no-maskernes relativ lille st0rrelse, som
96
