DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ
TERMOVEJ:
I Hedensted Kommune – nærmere betegnet landsbyen Hornsyld, er der etableret en Termovej, der både giver varme, køling og håndterer regnvandet fra området. TEKST / MERETE VALBAK
Klimakoordinator, Hedensted Kommune
D
anmarks første klimavej, der både kan håndtere regnvand og producere varme, blev etableret i Hedensted i 2017 som et led i det regionale projekt Coast2Coast Climate Challenge. I Hedensted Kommune var vi så begejstrede for projektet, at vi fik blod på tanden og ville lave en ny klimavej, i en ny udstykning. Flere af partnerne fra Coast2Coast ville gerne være med, hvilket resulterede i en ansøgning til EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram). Vi er nu midt i projektperioden, og Termovejen er anlagt i en udstykning med plads til 6 huse.
HVORDAN FUNGERER DET Selve vejen består af en almindelig asfaltbelægning, hvorfra vandet via traditionelle rendestensbrønde afledes til et stabilt bærelag, der har så stor dræneffekt, at det kan optage regnvandet efter samme princip som en faskine. Vandet fra boligområdet og fra vejen selv flyder igennem nogle riste og lægger sig i et stort bassin under vejen. I bassinet anlægges varmeslanger, som fungerer særligt godt, når der er vand omkring dem. Disse slanger opsamler varme, som leveres ind til boligerne. På den måde udnyttes det regnvand, der til tider vil være for meget af, til opvarmning af boligerne. Når det er holdt op med at regne, og der igen er god plads i vandløbene, ledes vandet fra vejen ud i regnvandsbassinet, så der
Termovejen, efterårsscenarie.
56
TEKNIK & MILJØ
Anlæg med slanger.
atter er plads til en gang skybrudsvand under vejen. Der er desuden etableret 3 lodrette jordvarmeboringer, der er særligt velegnede til køling i de tilfælde, hvor vejen bliver opvarmet af solen om sommeren. På den måde får boligejerne både en kollektiv vandhåndtering, varme og køling, hele tre ting på en gang.
DE VIGTIGSTE FAGLIGHEDER Normalt er der ingen tvivl om, hvilke fagligheder der skal til, når vi skal have lavet en byggemodning. Det er en opgave, kommunerne løser hele tiden. Når projekter som dette skal laves, er der ikke meget, der er, som det plejer. Det stiller store krav til den enkelte, og til at hver enkelt medarbejder tør tænke anderledes og udstille sin uvidenhed. Man kan sige, at alle fagligheder skal være med til at åbne kinderægget og se på de mange smådele, der kommer ud af ægget for at få samlet legetøjet på den bedste måde. Ikke nok med at der skal samarbejdes i nye relationer, så er emnerne også nogle helt andre. Eksempler på dilemmaer (svar med kursiv): 1. Kan forsinkelsen i vejen udgøre forsinkelsesbassin for regnvandet før udledning til naturen? Nej! Sedimenteringen mangler og kan ifølge miljømyndigheden ikke agere regnvandsbassin, som vi kender dem. 2. Kan vejkassens forsinkelse anvendes som buffer for regnvandsmængden inden udledning til det offentlige regnvandssystem uden for udstykningen? Ja! Vejkassen giver mulighed for tilbageholdelse af regnvand, indtil der er plads i de offentlige regnvandssystemer. 3. Kan regnvandstilslutningsafgiften sættes ned? Nej! Tilslutningsafgiften betales for at være en del af ”klubben”. 4. Øges driftsudgiften ved opsamling af regnvand i vejkassen kontra traditionelle regnvandsledninger? Vides ikke. Filtergruset i vejkassen skal skiftes på et tidspunkt, men det vides ikke hvornår. 5. Skal vi have permeabel asfalt eller mere traditionel løsning? Traditionel løsning er valgt. 6. Hvordan skal data indsamles fra husene? Løsningen DECEMBER 2021
Foto: Søren Erbs Poulsen.
KLIMA-KINDERÆGGET I HORNSYLD