Teknik & Miljø - September 2025 by Teknik & Miljø - KTC

NÅR DET BRÆNDER PÅ HAVET: DET KOMMUNALE BEREDSKAB RYKKER

UD MED HELIKOPTER

FRA PAPIR TIL INTELLIGENS: AI REVOLUTIONERER HØRINGSPROCESSEN

AARHUS Ø:

PIER 3 – PÅ VEJ MOD

BYUDVIKLINGSSELSKAB

HAVET STIGER PROJEKTET CLIMATE POL

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

TEKST / MADS YOUNG CHRISTENSEN

KTC Bestyrelse

NÅR VANDET STIGER – ØGES BEHOVET FOR ET

MODERNE KYSTBEREDSKAB

Oktober 2023 står som en skelsættende begivenhed i Vordingborg Kommune. Her ramte den værste stormflod i over 100 år med ødelæggende kraft. Flere havneområder, sommerhuse, helårshuse og virksomheder blev oversvømmet. Både gik ned, stier og trapper blev skyllet væk, diger og sluseporte brød sammen, og beboere måtte sikre deres ejendomme med hastige midlertidige løsninger. For flere af vores borgere, virksomheder og sommerhusejere var indsatsen for at sikre deres ejendomme og værdier desværre forgæves. Hændelsen satte en tyk streg under, at stormfloder og ekstremt vejr ikke længere er sjældne undtagelser – de er vores nye virkelighed, og når de rammer, sker det med stor kraft Hvis vi som kommuner skal være rustet til fremtidens udfordringer, må vi gentænke, hvordan vi planlægger, samarbejder og investerer i vores kystberedskab. Ét af de vigtigste skridt er at gøre kystberedskabet til en integreret del af både den langsigtede klimatilpasning og kommunale planlægning, så det ikke blot er noget, vi aktiverer, når ulykken er på vej eller indtruffet.

I Vordingborg Kommune har vi

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

erfaret, at det stærkeste beredskab opstår, når vores forvaltning, beredskab, politi, hjemmeværn og borgere arbejder tæt sammen. Det handler ikke kun om akutindsats med sandsække og pumper. Vi skal kende kysterne og vandløbenes svagheder, have opdaterede risikokort og træne scenarier på forhånd. Derfor arbejder vi mål -

ringsstrategier, bedre adgang til statslige støttemidler og tydelig rollefordeling mellem myndigheder. Vi efterlyser en national plan, der sikrer, at både vores byer og vores natur får den beskyttelse, de behøver, ved at styrke det forebyggende arbejde og understøtte kommunernes akutte indsats. Kystberedskab er ikke kun et

Hvis vi som kommuner skal være rustet til fremtidens udfordringer, må vi gentænke, hvordan vi planlægger, samarbejder og investerer i vores kystberedskab

rettet med både forebyggelse og krisehåndtering: Vi kortlægger de mest udsatte områder, udvikler kystbeskyttelsesprojekter og har fokus på, at lokale beredskabsplaner skal være opdaterede og operationelle.

Men en kommune kan ikke løfte det alene. Stormfloder krydser kommunegrænser, og løsninger kræver koordinering på tværs – både regionalt og nationalt. Der er brug for fælles investe -

Ansvarshavende redaktør

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Thomas Sauer Toft Pedersen

Tryk PE Offset A/S

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

spørgsmål om teknik og infrastruktur – det er også et spørgsmål om tillid. Borgerne skal vide, at vi som kommune er forberedte. De skal føle sig trygge ved, at vi kan handle hurtigt, effektivt og med blik for både mennesker og miljø.

Vandet stiger. Spørgsmålet er ikke om – men hvornår. Derfor skal vi handle nu. Erfaringerne fra 2023 satte sine tydelige spor. Nu skal vi sammen vise vejen.

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Abonnementspris Kr. 1080,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 174,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2025 hér! Scan med kameraet på din smartphone.

Temaindhold

FRA DIESEL TIL

EL: FÆRGE OG

LANDANLÆG ER

TÆT FORBUNDNE

Når danske kommuner vil gøre færgedriften til småøerne grønnere, peger pilen ofte på nye eldrevne færger. Den grønne omstilling af færgedriften kræver, at færge og landanlæg ses under ét

LEGEPLADS

FUNGERER SOM

KLIMATILPASNINGS-

DENNE UDGAVES TEMAER:

KLIMATILPASNING

KYST, HAVNE & BEREDSKAB

NÅR DET BRÆNDER PÅ HAVET:

DET KOMMUNALE BEREDSKAB RYKKER UD MED HELIKOPTER

Brandslukning på skibe til søs i dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande kræver store kapaciteter til vands, til lands og i luften.

SIDE 14

EKSTREMREGN KRÆVER KLARE

FORVENTNINGER –FØR DET GÅR GALT

MILJØVURDERINGSPLATFORM DÆKKER NU OGSÅ HAVET

En ny legeplads, der indgår i en større udvikling af Urbanplanen på Amager i København, styrker både biodiversiteten, fungerer som et klimatilpasningsanlæg og er et udendørs ’biologilokale’.

SIDE 32

Tidligere har den danske miljøvurderingsplatform EA-Tools kun kunnet bruges til miljøvurderinger på land, men indeholder nu også undersøgelser i havet. Det øger sandsynligheden for, at fx vedvarende energiprojekter hurtigere kan blive en realitet.

SIDE 22

Den 21. juli 2025 udstedte DMI for første gang et kategori 3 varsel for kraftig regn. I Vordingborg Kommune blev vi ramt direkte

SIDE 16

GEODANMARK SIKRER BEDRE DATA TIL KLIMATILPASNING

Oversvømmelser stopper ikke ved kommunegrænsen, hvilket understreger behovet for et godt samarbejde mellem stat og kommuner, samt kommunerne imellem.

SIDE 17

ÅRSMØDE 2025: STORE MÅL – FÆLLES GREB

3 Når vandet stiger – øges behovet for et moderne kystberedskab

KTC ÅRSMØDE – VELKOMMEN TIL AARHUS: Aarhus Ø, Pier 3 – på vej mod byudviklingsselskab

TEMA: BEREDSKAB

14 Når det brænder på havet: Det kommunale beredskab rykker ud med helikopter

16 Ekstremregn kræver klare forventninger – før det går galt

DIGITALISERING

Havvandsstigninger i regionen: Interreg Deutschland – Danmark 20

Miljøvurderingsplatform giver adgang til klagenævnsafgørelser

17 GeoDanmark sikrer bedre data til klimatilpasning

18 Kommunernes it-fællesskab melder sig ind i klimakampen

20 Miljøvurderingsplatform giver adgang til klagenævnsafgørelser

22 Miljøvurderingsplatform dækker nu også havet

24 Fra papir til intelligens – AI revolutionerer høringsprocessen

TEMA: KLIMATILPASNING

26 Havvandsstigninger i regionen: Interreg Deutschland – Danmark

29 Klimaudvikling i regionen: Interreg Deutschland – Danmark

BYGGERI & EJENDOMME

32 Legeplads fungerer som klimatilpasningsanlæg med øget biodiversitet

34 Hvem holder øje med legepladsen?

36 Jens Erik havde opfindelsen i skuffen: Den kan redde huse fra vandmasserne

FACILITERING OG BORGERINDDRAGELSE

38 Borgere som drivkraft i den grønne omstilling

PLANLÆGNING

40 Odense måler gevinst af park i kroner og øre

42 Offentlige rum for alle

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

44 Cyklen er genbrugt, idéen er ny – delecyklerne er flyttet ind i Holbæk og Greve

46 Fra diesel til el: Færge og landanlæg er tæt forbundne

AFFALD & RESSOURCER

48 Hvilke konsekvenser har EU’s batteriforordning for kommunerne?

ROTTER

50 Kloakrotter og utætte ledninger

38 Borgere som drivkraft i den grønne omstilling

48 Hvem holder øje med legepladsen? har EU’s batteriforordning for kommunerne?

KTC ÅRSMØDE 2025: STORE MÅL – FÆLLES GREB

De ligger i tiden. De følger af en verden i forandring. Og de fødes af visioner om fortsat forbedrede rammer for liv, trivsel og fællesskab . Vi taler om de store mål – dem som kræver samarbejde mellem aktører og fordrer nye måder at arbejde på og en ny rolle til kommunerne

KTC ÅRSMØDE 2024.

TEKST / JESPER VILLUMSEN

Sekretariatschef, KTC

Uanset om de store mål fastsættes i kommunalbestyrelsen eller udstedes fra statsligt niveau, så kræver det ofte nye tanker og greb at nå dem. Somme tider skal der bruges andre redskaber end dem, kommunerne traditionelt har haft adgang til. Andre gange kræver opgaven, at kommunerne går sammen med andre aktører. Med årets tema har KTC aktivt søgt de cases, hvor kommunen gør noget sammen med en eller flere aktører uden for kommunen for at lykkes med opgaven – og måske endda få 2 plus 2 til at give 5.

Hvad kræver det af os? Kommunerne er vant til at være myndighed og regulere samt påvirke borgere og virksomheder gennem de redskaber, som det giver. Kan

det være, med de opgaver og ønsker som fremtiden bringer, at kommunerne skal påvirke borgere og virksomheder på andre måder for blandt andet at kunne løse de opgaver, som politikerne beder om, at kommunen bidrager til? Det emne vil vi belyse. Programmet er under udarbejdelse, men som sædvanligt vil der være et stærkt fælles plenumprogram samt en bred vifte af faglige emner, f.eks:

GRØN

TRANSFORMATION

I arbejdet med den grønne transformation af det danske landskab har kommunerne for eksempel længe kunnet fortælle om, at det vigtigste i denne opgave er dialog og kaffe. En plan vil aldrig komme til at virke, hvis ikke der er en god dialog med lodsejere, som kan se formålet med helheden.

TURE

SAMARBEJDE MED BOLIGFORENINGER

Boligforeningerne er i nogle byer også en vigtig partner i udvikling af byen, da de kan råde over mange boliger. Gennem god dialog kan kommunen påvirke rigtig mange boligers løsninger, hvor det kan blive noget mere omfattende, hvis der skal tages den samme dialog med de enkelte ejere af parcelhusene.

AI AGENTER I SPIL?

AI bliver spået en stor fremtid. Regeringen mener, at der kan spares 30.000 årsværk i det offentlige. Vi planlægger et seminar, hvor målet er, at der i løbet af seminaret bliver oprettet en AI agent. Vi forventer også at have tid til at diskutere, hvad det kan kræve andre steder i forvaltningerne for at kunne arbejde med AI.

Aarhus Kommune har planlagt en række ture og glæder sig til at vise byens sider og tiltag frem på klima-, teknik, og miljøområdet.

• Universitetsbyen

• Amtssygehuset

• Sydhavnen

• Godsbanen

• Aarhus Ø

• Brabrand Boligforening

• Biokraft – Lisbjerg – varmeværk

• Aarhus Rådhus

• Den blå-grønne by

• Klimalavbund

• ITS – intelligent vejstyring

• Moesgård Vildskov og 300 hektar ny natur.

Forbehold for, at nogle af turene kan blive ændret.

Foto: Anne Dyrholm

GENERALFORSAMLING

Foreningens generalforsamling bliver afholdt ifm. årsmødet fredag den 24. oktober kl. 8.30-9.00.

HUSKER DU?

Årsmøde 2022, se filmen:

KTC ÅRSMØDE

Vi forventer 150-200 deltagere, primært direktører og chefer fra den kommunaltekniske verden. Alle som har interesse for den kommunale vinkel på klima, teknik og miljø er velkomne.

HVORNÅR: den 23. og 24. oktober (torsdag og fredag i uge 43)

HVOR: Hotel Helnan Marselis i Aarhus.

Start torsdag den 23. oktober kl. 10.00

Slut fredag den 24. oktober kl. 14.00

Tilmelding: Se på ktc.dk

ET FÆLLES GRUNDLAG

Geodata er et vigtigt fundament i kommunernes arbejde. Det bliver muligt at drøfte med blandt andet Geodanmark og andre foreninger, som arbejder sammen med kommunerne om at skabe et fælles grundlag for brug af disse.

INDDRAGELSE AF FORSKNING

Universiteterne laver forskning, og lederne skal lede medarbejderne i kommunerne i deres arbejde med naturen, borgerne, bygninger og meget mere. Hvad sker der, hvis vi kan få disse to vinkler til at spille endnu bedre sammen? Fredag udfordrer vi det spørgsmål sammen med repræsentanter fra forskellige relevante universiteter. Derefter tager vi en åben dialog om, hvordan vi kan gøre kommunerne bedre til at inddrage forskning i det daglige arbejde. Vi håber, at det giver grundlag for nye samarbejder.

ÅRSMØDE VED SKOV, VAND OG BY

Årsmødet bliver i år afviklet i Aarhus, som allerede i forrige nummer af Teknik & Miljø fortalte om de fem greb, som de tager for at forandre byen for de næste generationer. Vi skal være på Helnan Marselis Hotel, som ligger kun få busstop fra Aarhus H og i naturskønne omgivelser ved kysten.

Årsmøde 2023, se filmen:

Årsmøde 2024, se filmen:

Traditionen tro er der en lang række forskellige ture at vælge imellem, hvor deltagerne kan komme ud og se på konkrete løsninger i en kommunal virkelighed. Aarhus Kommune har planlagt en række ture med fokus på udvikling af byen og naturen. Der bliver blandt andet også mulighed for at besøge Aarhus Rådhus, tegnet af Arne Jacobsen.

KTC ÅRSMØDE 2025 henvender sig til direktører, chefer, ledere og andre aktører, som arbejder med de store mål på klima-, teknik- og miljøområdet. Store mål er lig med, at der er meget på spil – og det er derfor, vi skal mødes, tale sammen og finde fælles greb.

Vi glæder os til at se dig til KTC ÅRSMØDE 2025

DANMARKS OUTDOOR KOMMUNE

Friluftsrådet vil på årsmødet anerkende Danmarks Outdoor-kommuner.

Michel van der Linden, forperson i KTC.

AARHUS Ø, PIER 3 – PÅ VEJ MOD BYUDVIKLINGSSELSKAB

Kommunerne står i disse år over for komplekse opgaver og stigende forventninger – fra grøn omstilling og digitalisering til nye myndighedsansvar og bytransformationer. Disse udfordringer kræver nye måder at mobilisere ressourcer, kompetencer og engagement på – og det gør samarbejdet med eksterne aktører til en central del af den kommunale udviklingskapacitet.

TEKST / CARSTEN LÜTZEN

Byplanlægger, Aarhus Kommune

ILLUSTRATIONER/

Cobe A/S, BRIQ

Group ApS og SLETH A/S

Byudvikling er et område, hvor dette samarbejde manifesterer sig tydeligt. Udviklingsplanen for Pier 3 i Aarhus er et konkret eksempel på, hvordan et partnerskabsbaseret byudviklingsprojekt kan omsætte fælles ambitioner til strategisk planlægning og realiserbare løsninger.

STRATEGISK SAMARBEJDE OG FAGLIG

BREDDE

Aarhus Kommune ønsker, som flere andre kommuner, at etablere et byudviklingsselskab, hvor både kommunen og de private aktører indgår som partnere i realiseringen af den sidste store del af Aarhus Ø: Pier 3 området. Et fælles udviklingsselskab udgør et langsigtet partnerskab med fælles retning og beslutningskraft. Her bindes planlægning og realisering tættere sammen med ambitionen om at etablere en effektiv organisation, der kan sikre hurtigere fremdrift og bedre koordinering.

UDVIKLINGSPLANEN

Efter udbuddet blev der indgået en samarbejdsaftale med investorgruppen AP Ejendomme og Anpartsselskabet af 6. februar 2024, som ejes af Rune Kilden, Stine Hindby (Kilden & Hindby) og Anders Holch Povlsen (HEARTLAND). Investorerne har strategiske partnerskaber med Bricks og Voluntas, og har engageret tre tværfaglige arkitektvirksomheder: Cobe A/S, BRIQ Group ApS og SLETH A/S. IRAS er tilknyttet som ingeniørrådgiver, mens Artelia fungerer som bæredygtighedsrådgiver. Voluntas har desuden ansvaret for at tilrettelægge og facilitere borgerinddragelsen.

Som grundlag for byudviklingen, og dermed stiftelsen af selskabet, er der udarbejdet en udviklingsplan i tæt samarbejde mellem Aarhus Kommunes mange fagligheder og det valgte udviklerteam. Det brede felt af investorer, udviklere, rådgivere og fagspecialister sikrer en betydelig tværfaglighed, som muliggør en helhedsorienteret tilgang til udviklingsarbejdet – fra bystrategi og klimatilpasning til mobilitet, arkitektur, ejerskab og involvering.

Arbejdet med udviklingsplanen har været struktureret som en tværfaglig proces ud fra Realdanias tilgang, hvor planen fungerer som en strategisk og styrende ramme, der forbinder fysiske løsninger med sociale, økonomiske, klimamæssige og kulturelle hensyn. Det fysiske helhedsgreb er løbende blevet inspireret af og testet overfor ambitionen om at være et foregangseksempel for bæredygtig byudvikling, og som en del af planen er en klimastrategi. Ligeledes

Pier 3 illustrationsplan.

er der udviklet en økonomimodel, der sikrer, at planen kan realiseres inden for de økonomiske rammer. Inden udbuddet gennemførte Aarhus Kommune en grundig inddragelse af borgere og interessenter i et større område omkring Pier 3. Resultaterne heraf blev indarbejdet som krav i udbuddet. Siden er inddragelsen blevet yderligere nuanceret gennem en stor spørgeskemaundersøgelse, faciliteret af Voluntas som procesrådgiver, og målrettet inddragelse af mange forskelligartede aktører med interesser i området.

PEGER MOD EN NY MÅDE

På under et år er det lykkedes – i samarbejde med investorgruppen – at gennemføre en omfattende og grundig proces, der danner grundlag for etablering af det byudviklingsselskab, der skal stå for den fremtidige realisering. Samarbejdet omkring Pier 3 peger mod en ny måde at arbejde med større og komplekse byudvik-

• 6 intensive moduler Undervisning af Danmarks førende miljøretseksperter

• Officiel certificering i miljøretten

Certificeringen ledes af miljøretsadvokat Håkun Djurhuus og et stærkt hold af undervisere

Tilmeld dig via juc.dk/CIMO

Pier 3 Visualisering, handelsgaden.

lingsopgaver. Det viser, hvordan kommunen – i stedet for at stå alene med analyse, idéudvikling og realisering – kan facilitere processer, hvor eksterne aktører reelt bidrager til at løfte både kvalitet og implementeringskraft.

Aarhus Kommune kunne uden partnerskabet ikke have arbejdet så bredt og grundigt. Set i et strate -

gisk perspektiv er det desuden bemærkelsesværdigt, at det i høj grad er investorerne og udviklerne selv, der står for at realisere udviklingsplanen. De skal dermed leve op til de høje ambitioner om at skabe en hel og god by. En anden erfaring er, at samarbejdet med investorgruppen gør Aarhus Kommune til en langt mere attraktiv og spændende

UDVIKLINGSPLANEN – VISION, INDHOLD OG RETNING

• Udviklingsplanen for Pier 3 udgør en samlet vision og et strategisk plangrundlag for udviklingen af et helt nyt byområde på Aarhus Ø.

• Pier 3 er det sidste større ubebyggede areal på Aarhus Ø, og agerer bindeled mellem byen, havnen og bugten. Visionen er at skabe en blandet, bæredygtig og levende bydel.

• Området planlægges med et miks af funktioner, herunder almene og private boliger, kontorer, kulturfunktioner, restauranter og oplevelsestilbud – med et særligt fokus på mangfoldighed, fællesskab og hverdagsliv.

• Arkitektur og byrum: Bebyggelsen organiseres som en gade- og karréby i robuste klynger med varierede højder, skalaer og materialer, og med stor vægt på gode byrum med læ, grønt og adgang til vandet.

• Mobilitet: Området planlægges som en bydel med begrænset biltrafik, prioritering af fodgængere og cyklister.

• Social og kulturel robusthed: Udviklingsplanen rummer plads til midlertidige aktiviteter og lokale initiativer, der kan forankre livet i bydelen allerede i de tidlige faser.

• Fakta:

- Samlet areal: Ca. 135.000 m2

- Byggemulighed: ca. 200.000 m2

- Blandet by: ca. 70 % boliger heraf 25 % almene boliger. De resterende 30 % er blandet erhverv, butik, cafe, restaurant, sport og kultur.

- Etagehøjder fra 2 til maksimalt 7 etager.

partner over for fonde, som viser stor interesse for projektet.

”THE WATER VILLAGE” – UDVIKLING AF NY VANDTEKNOLOGI

I området er der med fondenes medvirken mulighed for at etablere “The Water Village”, hvor vandeffektive systemer og demonstrationsprojekter på tværs af hele Pier 3 skal gøre vand til en sanselig oplevelse. Herudover planlægges “Vandets Hus” som et samlingspunkt for udvikling af ny vandteknologi, forskning og formidling. Huset skal danne ramme om samarbejder mellem kommercielle virksomheder, universiteter, interesseorganisationer og andre aktører, der arbejder med innovation inden for vand. Samtidig skal Vandets Hus fungere som en platform for vidensformidling og eksperimenter, hvor offentligheden inviteres ind.

MED TIL AT SIKRE DEN RØDE TRÅD

Det bliver arealudviklingsselskabets rolle at udvikle det samlede område i henhold til udviklingsplanen. Den fysiske plan udgør rammen, og samtidig skal strategierne om by- og fritidsliv, klima og inddragelse realiseres sammen med krav om 25 % almene boliger. Aarhus Kommune kan på den måde være med til at sikre ”den røde tråd” i stedet for at overlade udviklingen til private udviklere efter et salg. Kommunen får direkte indflydelse på, at kvaliteten i byudviklingsprojektet opfylder vision, mål og strategier i udviklingsplanen. Her kan blandt andet nævnes klimastrategien, hvor det vil kræve et helt særligt fokus at gennemføre ambitionen om at blive et foregangseksempel. Et andet fokus er en række ”svære” bylivsanvendelser som huse til foreninger, fællesskaber og kultur. Det er også kommunes rolle at sikre involvering af fællesråd, øvrige interessenter, naboer mv. samt øvrige kommunale interesser.

I Aarhus Kommunes tilgang til Pier 3 lægges der vægt på balancen mellem et forpligtende samarbejde og en armslængde til myndighedsrollen – og på, at selskabsmodellen understøtter den fælles ambition om en bæredygtig og kvalitetsfuld bydel n

Pier 3 Visualisering, Lodsvigen.

Pladsbesparende LAR-kantsten giver nye muligheder for kommuner

Klimaforandringer betyder, at kraftige regnskyl forekommer hyppigere, og det lægger et stort pres på mange kommuners ældre kloaksystemer. Som alternativ til dyr kloakseparering vælger flere kommuner at arbejde med LAR-løsninger, som dog traditionelt kan optage meget plads på veje og fortove – en udfordring særligt i byområder med begrænset plads.

I Viborg Kommune stod Energi Viborg Vand A/S med denne problemstilling i bydelen Hald Ege. Regnvandshåndteringen skulle forbedres, uden at vejens funktion blev forringet. Derfor besluttede kommunen at etablere et LAR-vejbed, der kunne opsamle regnvand fra 650 m² vej- og fortovsareal. Til formålet valgte man at benytte en nyudviklet kantsten, da en traditionel løsning ville kræve for meget plads.

Ny kantsten halverer vejbedets pladsbehov

Oranje Beton udviklede i samarbejde med ingeniørfirmaet WSP Danmark en innovativ L-formet kantsten, der reducerer vejbedets pladsbehov med op til 50 %.

”Med vores kantsten kan et vejbed være blot

1 meter bredt og stadig aflede lige så meget regnvand som et traditionelt 1,5 meter bredt vejbed,”

forklarer Jørgen Dau, salgschef hos Oranje Beton. Den særlige konstruktion sikrer ikke blot en mere pladsbesparende løsning, men også en økonomisk fordelagtig og robust løsning for kommuner. Da kantstenen placeres med ”vingen” under asfalten, opnår man den nødvendige stabilitet uden at skulle bruge bagstøbning i vejbedet. Det betyder,

at vejbede kan etableres på steder, hvor pladsen ellers er en udfordring. Samtidig er konstruktionen modulopbygget, så den let kan tilpasses vejprojekter i forskellige størrelser, og den er stærk nok til at modstå belastning fra tunge køretøjer.

Relevant for mange kommuner

Løsningen i Hald Ege har sparet Viborg Kommune og borgerne ca. 2 millioner kroner i forhold til en traditionel kloakopgradering. På baggrund af de gode erfaringer fra Hald Ege har Kommunen også etableret LAR-kantsten i byen Skelhøje, hvor store mængder regnvand tidligere udfordrede både infrastruktur og kloaksystem.

”Vi ved, at mange kommuner står over for lignende udfordringer. Vores kantsten gør det muligt at integrere LAR-løsninger uden at forstyrre trafikken og uden store anlægsomkostninger,”

siger Jørgen Dau. For danske kommuner og forsyninger, der arbejder med klimatilpasning, kan denne løsning være et praktisk og økonomisk attraktivt alternativ til traditionelle regnvandssystemer.

Vejbed i Hald Ege med ny innovativ kantsten

NÅR DET

BRÆNDER PÅ HAVET: Det kommunale beredskab rykker ud med helikopter

Østjyllands Brandvæsen og Slagelse Brand og Redning rykker ud til brandslukning på skibe til søs i dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande , og det kræver store kapaciteter til vands, til lands og i luften.

TEKST / JAKOB TILMA

Kommunikation

og Public Affairs, Danske

Beredskaber

Beredskabsstyrelsen har indgået en aftale om brandslukning på skibe til søs for de kommende otte år, og opgaven skal som de foregående år varetages af de to nuværende operatører på opgaven, Slagelse Brand & Redning og Østjyllands Brandvæsen, der samlet har 60 specialtrænede brandfolk sat på opgaven, så der på alle tider af døgnet kan sendes 24 specialister på søen, hvis nødopkaldet kommer.

Maritime Incident Response Group, eller MIRG-beredskabet, er geografisk fordelt så Slagelse

Brand & Redning dækker den østlige del af Danmark og Østjyllands Brandvæsen den vestlige del, og indsatsområdet er de danske territorialfarvande og tilgrænsende farvande.

Slagelse Brand & Redning har løst opgaven for Beredskabsstyrelsen siden 2018 og Østjyllands Brandvæsen siden 2009, og det er en opgave, der kræver meget af både materiel og mandskab, som skal kunne træde til hurtigt, og derfor har MIRG-beredskabet i de to kommunale beredskaber altid en trailer stående klar til at rykke ud med specialudstyr, for når grejet skal kunne flyttes ud til et skib i havsnød med helikopter, er der en vægtbegrænsning for specialtaskerne på 400 kilo.

MIRG-BEREDSKABET

KLAR DØGNET RUNDT

Fra de tre brandstationer i Aarhus er Østjyllands Brandvæsen døgnet rundt klar til at rykke ud til helikopterlandingspladsen ved True, helikopterplatformen på toppen af Skejby Sygehus og den nærmeste havn indenfor 30 minutter, når MIRG bliver tilkaldt. Det fortæller Kasper Sønderdahl,

beredskabsdirektør ved Østjyllands Brandvæsen.

– MIRG-beredskabet skal kunne sætte op til to hold med indsatsleder, holdleder og fire brandfolk til enhver tid, og da vores hold i Østjyllands Brandvæsen er baseret på fuldtidsbrandfolk med specielle redningskompetencer, der altid er klar til indsættelse fra døgnstyrken, så kan vi rykke på 1 minut og 30 sekunder – og med grejet kan vi være ude af røret på fem-ti minutter, siger Kasper Sønderdahl. I juni 2019 var Østjyllands Brandvæsen indsat på en hændelse med brand i nogle tromler med fosforbrinte på skibet Key Light, som lå ca. 1 sømil fra Aarhus Havn. Fosforbrinte danner ved kontakt med vand meget giftige og brandfarlige gasser, og førsteindsatsen blev derfor baseret på slukning med pulver, men det krævede et uanmeldt besøg i et byggemarked at få adgang til slukningsmaterialet.

-Vi brugte en ABA-nøgle (nøgle til Automatisk brandalarmeringsanlæg. red) til et byggemarked, hentede cement ud i sække og endte med at kvæle ilden med cement. Det var en speciel opgave, men vand var ikke en mulighed. Vi var heldige, at vi på brandstationen har nøglerne til alt i en storby, så vi kunne selv hente det fra hylderne, vi skulle bruge – og så måtte vi tilbage til byggemarkedet og betale næste dag, forklarer Kasper Sønderdahl.

Det lykkedes beredskabet fra Østjyllands Brandvæsen at slukke den teknisk og taktisk set kom -

plicerede brand uden yderligere skade på skibet og skibets last – og uden at der var behov for at evakuere besætningen fra skibet, og siden da har traileren kun været i brug i forbindelse med øvelser.

REDNINGSEKSPERTER

PÅ HAVET

Alt specialudstyret til MIRG-beredskabet, der dækker den østlige del af Danmark, er placeret på en trailer på brandstationen i Slagelse, for når Slagelse Brand og Redning skal dække farvandene helt til Bornholm, så er det ifølge beredskabschef Michael Djervad vigtigt, at de brandfolk, der skal indsættes med helikopter eller hurtiggående både, har specielle kompetencer og erfaring fra skarpe hændelser.

Og de bedst trænede brandfolk i området findes i Slagelse, hvor man er klar til at rykke ud til komplicerede skibsbrande på flådestationen i Korsør og ved ulykker i Storebæltstunnellen, og alle de 30 brandfolk i Slagelse Brand og Rednings MIRG-beredskab træner jævnligt tunnelberedskab på egen brandskole, hvor der findes en kopi af storebæltstunnellen.

-Det er her, de brandfolk, der er vant til at slukke brande er placeret – og i forhold til MIRG-beredskabet er det vigtigt, at det er brandfolk med et godt kendskab til at slukke ildebrande. De har prøvet det før, de kender varmepåvirkningen og deres begrænsninger, siger Michael Djervad.

Brandfolkene ved med deres brede erfaring, hvor langt man kan gå ind i et rum der brænder, for de har trænet teknikkerne og prøvet det i praksis gentagne gange, og de har erfaringer med at tilbringe lang tid i et meget varmt og fjendtligt miljø, som også ofte er det, der vil møde brandfolkene på et skib i brand.

Det betyder, at når skibene kalder på hjælp fra land, så er brandfolkene, der skal være klar til indsættelse med helikopter indenfor 30 minutter fra den primære helikopterlandingsplads på Antvorskov Kaserne, meget bedre uddannet til at håndtere en brand på et skib, end skibets egen besætning, for hvem der blot er krav til en tredages røgdykkeruddannelse.

-Når man sender bud efter MIRG-beredskabet, kommer der et hold brandfolk til skibene med en bedre uddannelse, og med stor erfaring i at slukke ildebrande –

men det er også vigtigt at have en skibskendt røgdykker med fra skibet, som kender skibet. Den bedste løsning findes i samarbejde med skibets folk, fortæller Michael Djervad.

Slagels Brand og Redning har varetaget opgaven med MIRG-beredskabet siden 2018, men heldigvis har der endnu ikke været brug for at sende specialstyrken ud på havet til andet end de øvelser, der skal sikre, at både materiel og mandskab er bedst muligt forberedt, og fra øvelserne ved Michael Djervad, at aktionsstyrken med brandfolk fra Station Slagelse, suppleret med mandskab fra stationen i Sorø, kan være fremme ved helikopterlandingspladsen og klar til indsats på 15 minutter.

Hvis MIRG-beredskaberne hos Østjyllands Beredskab og Slagelse Brand og Redning bliver tilkaldt, skal to hold stå klar til at rykke ud, og begge steder gælder det, at holdet skal bestå af et Team 1 med en indsatsleder, en holdleder og fire brandfolk med en responstid på 30 minutter, og et Team 2 bestående af en holdleder og fem brandfolk med en responstid på 60 minutter – som alle er klar til at rykke ud døgnet rundt – til lands, til vands og fra luften.

KAN FLYVE I ALT SLAGS VEJR

For at muliggøre flyvningerne til de nødstedte skibe samarbejder MIRG-beredskaber med Flyvevåbnet, som med SAR-beredskabet (Search-And-Rescue) døgnet rundt dækker det danske ansvarsområde med tre redningshelikoptere, placeret i Aalborg, Skrydstrup og Roskilde. Derudover er yderligere én helikopter placeret i Rønne på Bornholm, hvis vejret er tilpas hårdt.

SAR-mandskaber kan være på

vingerne inden for få minutter efter, at der er slået alarm, og Flyvevåbnets store EH101-helikopter er den eneste helikopter i styrken, der har størrelsen til at kunne indsætte MIRG-mandskabet sammen med de 400 kilo udstyr. EH101 er desuden den eneste helikopter i Flyvevåbnet, som kan flyve i alt slags vejr.

Besætningen på helikopteren, der transporterer brandfolkene fra helikopterlandingspladserne på land, består af i alt seks personer, nemlig to piloter, én førstetekniker som styrer hoist, én redder, én MSO (missionsoperatør) og én læge.

Udrykningskravet til SAR-mandskabet er 15 minutter om dagen og 30 minutter om natten.

(Kilde om SAR: Flyvevåbnet)

FAKTA:

Maritime Incident Response Group (MIRG)

24 brandfolk på døgnvagt i Danmark – 60 brandfolk i alt i styrken.

12 (30) i Østdanmark hos Slagelse Brand og

Redning

12 (30) i Vestdanmark hos Østjyllands Brandvæsen

Begge steder:

Team 1: Indsatsleder- Holdleder – fire brandfolk – responstid på 30 minutter til helikopterlandingsplads og nærmeste havn.

Team 2: Holdleder – fem brandfolk – responstid på 60 minutter til helikopterlandingsplads og nærmeste havn.

Ekstremregn kræver klare forventninger – før det går galt

Den 21. juli 2025 udstedte DMI for første gang et kategori 3 varsel for kraftig regn. I Vordingborg

Kommune blev vi ramt direkte – flere steder faldt over 150 mm regn på ét døgn . Det satte vores organisation og behov for kommunikation under pres.

TEKST / MADS YOUNG CHRISTENSEN

Direktør, Vordingborg Kommune

Vi aktiverede hurtigt vores krisestab med deltagelse fra kommunen, beredskabet og forsyningsselskabet. Selvom vi undgik større skader på kritisk infrastruktur, blev flere kommunale bygninger og mange private hjem og virksomheder ramt. Vand trængte ind i kældre, og installationer blev ødelagt.

Mange borgere kontaktede os med forventning om praktisk hjælp – særligt til at få pumpet vand væk. Det er meget forståeligt, at borgerne rækker ud efter hjælp, når deres hjem og ejendele er truet. Men når så store mængder nedbør falder på så kort tid, så kan hverken beredskabet eller kommunen træde ind og hjælpe de private grundejere med at forebygge og håndtere oversvømmelser på egen grund. Kapaciteten i både beredskabet og kommunens driftsenheder må i disse situationer prioriteres til kritiske opgaver med først og fremmest at sikre menneskeliv og herefter sikre kritisk infrastruktur og offentlige områder. Denne nødvendige prioritering stiller os tilbage med

den vigtige opgave at forventningsafstemme med borgerne. Den slags afklaringer skal ske, før krisen rammer – ikke midt i den. Vi skal som kommune kommunikere klart, i fredstid, hvad borgerne kan – og ikke kan – forvente i ekstreme vejrsituationer.

Efter regnen kom næste udfordring: Usikkerhed om badevandskvaliteten. Skybrud kan belaste kloaknettet og udløse overløb. I en kommune med 385 km kystlinje og mange badeområder er det svært at give hurtige og præcise meldinger om badeforholdene. Det skaber mange spørgsmål og enkelte frustrationer blandt de mange borgere og sommergæster, som helt naturligt gerne vil kunne tage på stranden igen, så snart de mørke skyer har trukket sig tilbage.

Hvis vi skal kunne leve op til borgernes forventninger om hurtige ”frigivelser” af vores strande, mangler vi realtidsdata på badevandskvaliteten. Alternativt står vi igen tilbage med en vigtig opgave i at forventningsafstemme med badegæsterne, hvor hurtigt de kan forvente en klar udmelding fra os. Det er især relevant, når de voldsomme regnmængder falder midt i sommerferien, hvor der er gang i turismen og besøgene ved strandene.

Erfaringen fra juli 2025 viser, at vi ikke alene skal investere i fysisk klimatilpasning. Vi skal også styrke vores digitale værktøjer, forventningsafstemme med borgerne og sikre, at vi kan agere hurtigt, klart og troværdigt – også når situationen er kompleks og usikker n

TEKST / LOUISE LILLITH

MAGDALENA

JOHANSSON

Klimadatastyrelsen & JENS GOTTLIEB

KL/GeoDanmark

GEODANMARK SIKRER BEDRE DATA TIL KLIMATILPASNING

Klimatilpasning er en nødvendighed, når ekstrem nedbør medfører oversvømmelser med store konsekvenser for samfundet. Oversvømmelser stopper ikke ved kommunegrænsen , hvilket understreger behovet for et godt samarbejde mellem stat og kommuner, samt kommunerne imellem.

GeoDanmark, et foreningsbaseret samarbejde mellem stat og kommuner, spiller en central rolle i at sikre et fælles pålideligt datagrundlag, der kan understøtte klimatilpasning. I foreningens nye strategi er klimatilpasning et primært fokus, og projektet ”Videreudvikling af det hydrologiske tilpasningslag” er et godt eksempel på, hvordan dette er omsat i praksis.

KVALITETSLØFT AF

DET HYDROLOGISKE

TILPASNINGSLAG

Det hydrologiske tilpasningslag er et landsdækkende datasæt, der anvendes til at forbedre Danmarks Højdemodel, så den bedre afspejler overfladevandets forløb. Det gælder f.eks. markering af rørføringer og vandløb under broer, der ikke er synlige i højdemodellen og derfor mangler i datasættet. Projektet har

haft fokus på disse mangler og har med succes arbejdet med at forbedre kvaliteten.

KOMBINATION AF

TEKNOLOGI OG

LOKALKENDSKAB

Projektet tog udgangspunkt i en landsdækkende analyse, der identificerede mulige forbedringer. For at sikre den bedst mulige kvalitet blev kommunerne inviteret til at gennemgå og kvalitetssikre resultaterne. Over 90% af landets kommuner deltog aktivt i arbejdet, og mange modtog økonomisk og praktisk støtte til at løse opgaven. Kommunernes lokalkendskab var afgørende for at identificere fejl og mangler i datasættet, og der er nu skabt et bedre billede af, hvordan vandet forløber i landskabet. Det styrker grundlaget for at vurdere risikoen for oversvømmelser og planlægningen af effektive tiltag.

Eksempel på linje (øverst) og hestesko (nederst) i det hydrologiske tilpasningslag.

VIGTIGE ERFARINGER

FRA PROJEKTET

Projektet har høstet værdifulde erfaringer, som kan bruges til at forbedre fremtidige indsatser inden for klimatilpasning:

• Samarbejde er afgørende: Effektiv klimatilpasning kræver samarbejde mellem stat og kommuner, samt mellem forskellige fagområder i kommunerne

• Lokal viden er uvurderlig: Kommunernes unikke viden om lokale forhold er afgørende for at skabe et retvisende datagrundlag

• Incitamenter er vigtige: Økonomisk og praktisk støtte kan motivere kommunerne til aktiv deltagelse

• Data skal deles: Deling af data og viden skaber synergi og gavner alle parter

GEODANMARKS

FREMTIDIGE FOKUS:

VIDEREUDVIKLING OG

NYE PARTNERSKABER

GeoDanmark vil fortsætte med at forbedre data -

grundlaget og udvikle nye løsninger til at understøtte kommunernes arbejde med klimatilpasning:

• Udforskning af nye teknologier: Afprøve mulighederne for at anvende kunstig intelligens og machine learning til automatisering af databehandlingen

• Udvidelse af datagrundlaget: Undersøge mulighederne for at integrere nye datatyper for en mere samlet forståelse af klimaudfordringerne

• Styrkelse af samarbejdet: Samarbejde tættere med bl.a. forsyningsselskaber og forskningsmiljøer om at integrere og koble data

GeoDanmark vil fortsat være en central aktør i arbejdet med at sikre et robust datagrundlag for klimatilpasning. Ved at kombinere teknologisk udvikling med lokal viden og et stærkt samarbejde mellem stat og kommuner kan vi skabe et mere klimarobust samfund for fremtiden n

Kommunernes it-fællesskab melder sig ind i klimakampen

Når kommunerne tager ansvar for klimaet og en grøn omstilling af samfundet, bakker Kommunernes it-fællesskab KOMBIT op med digitale hjælpemidler.

TEKST / FREDERIK BEYER

Bæredygtighedskonsulent, KOMBIT

Landets kommuner har en central rolle i forhold til Danmarks grønne omstilling. Det ansvar har været præsenteret og håndteret på mange forskellige måder i de seneste år. DK2020-planerne og Klimaalliancen har været en af de dominerende rammer for arbejdet med konkrete handleplaner – og implementeringsarbejde, for at indfri Danmarks ambitiøse målsætninger for CO 2-reduktion og klimasikring. Netop sådan en fælles ramme er forudsætningen for, at digitale redskaber og data effektivt kan understøtte indsatsen med inspiration, monitorering og opfølgning.

KAN DATA VÆRE

GRØNT RÅSTOF?

På baggrund af kommunernes arbejde i Klimaalliancen, har

ER DU BEKYMRET OVER ENERGIFORBRUGET I AI?

KOMBITs klimaplans AI-assistent er bygget op i et lukket AI-miljø, som driftes i Svenske datacentre for at minimere CO2-e udledning fra driften af assistenten. Samtidig er datamængden begrænset til alene at omfatte klimaplanerne – og ikke de mange milliarder parametre, som fx generativ AI fra ChatGPT bruger – hvormed behovet for regnekraft holdes stærkt reduceret.

KOMBIT derfor også budt ind med kompetencer for, hvordan data fra monitoreringen kan sættes i system og præsenteres på en måde, som er overskuelig og let at videreformidle.

I april 2025 kunne KOMBIT, i selskab med CONCITO og KL, lancere en dataplatform til kommunernes klimakoordinatorer. I platformen er data fra monitoreringen af Klimaalliancen lagt ind i et system, hvor man hurtigt og nemt kan fremsøge den enkelte kommune og dennes tiltag og få indblik i den seneste status fra implementeringen heraf.

Håbet er, at denne platform kan give værdifuld viden om, hvordan implementeringen skrider frem, så klimakoordinatorer kan identificere og trække på konkrete erfaringer på tværs af kommuner over hele landet.

Samtidig er der etableret et teknisk grundlag for, at flere datakilder på sigt kan berige platformen med yderligere information om centrale og aktuelle klimarelaterede emner.

Fakta

Er du interesseret i at vide mere om KOMBITs arbejde med klimadata og grøn omstilling, er du velkommen til at rette henvendelse til bæredygtighedskonsulent, Frederik Beyer, FPB@kombit.dk.

Er du ansat i en kommune, og ønsker adgang til dataplatformen eller AI-assistenten, så send en mail til klima@ kombit.dk

Er du på Digitaliseringsmessen i Odense, den 24. september 2025, kan du høre mere om de to produkter på Innovationsscenen kl. 14.15.

KOMMUNAL KLIMAPLANS AI-ASSISTENT PÅ VEJ

De mange dokumenter, som ligger til grund for arbejdet i Klimaalliancen - nemlig klimahandlingsplaner, klimatilpasningsplaner og supplerende dokumenter - løber til sammen op i mere end 11.000 siders materiale.

For hurtigt og effektivt at kunne finde målrettet information om, hvordan andre kommuner arbejder med en given indsats eller problemstilling i deres klima -

Dataplatform til kommunernes klimakoordinatorer. I platformen er data fra monitoreringen af Klimaalliancen lagt ind i et system, hvor man hurtigt og nemt kan fremsøge den enkelte kommune og dennes tiltag og få indblik i den seneste status fra implementeringen heraf.

handlingsplaner, har KOMBIT læst dokumenterne ind i en database og koblet kunstig intelligens på planerne.

Assistenten gør det muligt på få øjeblikke at få indsigt i de mange siders materiale – med direkte henvisning til den konkrete side i det givne dokument, hvorfra informationerne kommer.

I takt med at kommunernes klimahandlingsplaner opdateres, bliver det en formssag at få indlæst de nye klimaplaner, så de indgår i assistenten, og tiltag derfra kan fremsøges.

AI-assistenten er udviklet og testet i løbet af foråret og sommeren 2025 og forventes at være klar til brug i kommunerne i løbet af efteråret 2025.

STYRKEN LIGGER

(OGSÅ) I KOMBINATIONEN

Med optimeret mulighed for at søge information om de tiltag, som ligger i de utrolig mange siders klimaplaner, kan man hurtigt fremsøge tiltag og læse ned i beskrivelserne af dem fra de konkrete

klimaplaner. Herefter kan man igennem dataplatformen dykke ned i, hvordan det skrider frem med den praktiske implementering af tiltaget, herunder; organisering, barrierer såvel som forventede resultater.

EN GRUND TIL AT GÅ OP I DATA?

De digitale redskaber er kun så gode som de data, der ligger til grund for dem. Der skal derfor lyde en tak til de klimakoordinatorer, som har taget sig tid til at levere gode beskrivelser ind til den omfattende monitorering af jeres arbejde med klimaplanerne.

AI-assistenten gør det muligt på få øjeblikke at få indsigt i de mange siders materiale – med direkte henvisning til den konkrete side i det givne dokument, hvorfra informationerne kommer. AIassistenten er udviklet og testet i løbet af foråret og sommeren 2025 og forventes at være klar til brug i kommunerne i løbet af efteråret 2025.

Både dataplatform og AI-assistent er kun tilgængelige for kommunale medarbejdere. Ræk ud til KOMBIT på klima@kombit.dk med information om, hvem I ønsker at der gives adgang til.

Bidrag med d in ekspertise!

Kortlægning af klimatilpasningsløsninger i Syddanmark og på Sjælland.

I Interreg-projektet POSEIDON udarbejder

vi et inspirationskatalog over eksisterende tekniske og naturbaserede klimatilpasningsløsninger til håndtering af vand.

Vi vil meget gerne vide, hvilke gode cases du kender til fra Syddanmark og Sjælland, så vi kan få så mange eksempler på landkortet som muligt. Besvarelsen er anonym, medmindre du angiver e-mail. Svar senest 30. september 2025.

Med disse værktøjer ønsker og håber KOMBIT, at vi kan skabe en øget værdi af den indsats og vise, hvordan data kan være et aktiv i arbejdet med lokal, kommunal klimahandling n

Fakta

Skal sætte fart på grøn omstilling og reducere afviste sager:

Miljøvurderingsplatform giver adgang til klagenævnsafgørelser

Miljøvurderingsplatformen EA-Hub giver nu adgang til, at brugerne kan se de afgørelser, som Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet i sager, der er blevet påklaget til dem. Det understøtter brugernes viden og indsigt om retsanvendelsen på miljøvurderingsområdet

TEKST / MARIE INGE

MALBERG

Kommunikationsog projektleder, Danmarks Miljøportal

Miljøvurderinger er ressourcekrævende, og ifølge analyser fra NEKST-arbejdsgruppen (2024) bliver op mod 25 procent af vedvarende energi-projekter (VE) hjemvist af klagenævnene på grund af mangelfulde vurderinger og i takt med øget kompleksitet i miljølovgivningen.

Danmarks Miljøportal, der står bag EA-Hub, har i samarbejde

med DREAMS-Project fra Aalborg Universitet (AAU), Nævnenes Hus og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø lanceret en efterspurgt opdatering af EA-Hub, der gør det lettere for myndigheder, rådgivere og virksomheder at navigere i komplekse miljøvurderingssager.

Den nye funktion i EA-Hub skal reducere antallet af hjemviste VE-projekters andel ved at give

OM EA-HUB OG DEN NYE INTEGRATION

Platformen EA-Hub (EA: Environment Assessment) er udviklet af DREAMS-Project fra AAU i samarbejde med et bredt konsortium af bygherrer, konsulentvirksomheder, statslige myndigheder samt Danmarks Miljøportal, og er støttet af Innovationsfonden. På EA-Hub kan du søge i tusindvis af miljøvurderinger, så viden kan genbruges for andre, der skal lave miljøvurderinger. Lad os antage, at du skal tage hensyn til bilag 4-beskyttede flagermus i et område ved Haslev. Søg på “flagermus Haslev” og se miljøvurderinger, hvor det indgår. For hver rapport kan du se en liste med tekstbidder, hvor flagermus eller Haslev indgår. På den måde kan du se, om andre har lavet feltundersøgelser af flagermus i området, og har forholdt sig til hvilke trusler de typisk er udsat for, samt hvad de har gjort for at afværge de trusler.

Foto: Roman

Klimenko,

Danmarks

Miljøportal.

bedre adgang til tidligere afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet samt Planklagenævnet – og med hjælp fra kunstig intelligens kan relevante afgørelser for deres projekter findes hurtigere.

BIDRAGER TIL AT MILJØVURDERINGER

KAN OPFYLDE LOVGIVNING

Fra Nævnenes Hus, der sekretariatsbetjener Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, udtaler chefkonsulent René Lind:

-Det er meget positivt, at nævnenes afgørelser nu er tilgængelige i EA-Hub, så de også er nemt tilgængelige for ansøgere, deres rådgivere og myndigheder. Det bidrager til, at der kan udarbejdes miljøvurderinger i overensstemmelse med gældende lovgivning - og at myndighedernes afgørelser ikke, hvis de bliver påklaget, bliver tilsidesat af nævnene, siger han.

FORBEDRET ADGANG

TIL VIDEN –

FÆRRE FEJL I MILJØVURDERINGER

Ulf Kjellerup, senior juridisk rådgiver hos COWI og ekstern lektor på Det Danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet, har været med til at udvikle EA-Hub og mener, at det nye værktøj kan sikre en mere effektiv og lovmedholdelig miljøvurderingsproces.

- Når man kan se, hvordan lignende sager er blevet vurderet, kan brugerne bedre sikre, at deres egne projekter opfylder gældende lovgivning fra starten. Det kan fjerne en tidsrøver fra godkendelsesprocesserne for blandt andet vedvarende energi-projekter, og minimere risiko for de fejl, der ofte fører til klager og hjemvisninger, siger han.

- Der arbejdes pt. også for, at platformen automatisk fremhæver, om det man har søgt frem i EAHub er blevet underkendt af klagenævnet eller ej, siger Ulf Kjellerup.

ØGET KOMPLEKSITET I MILJØLOVGIVNING

Ifølge Lone Kørnøv, professor fra AAU og ansvarlig for DREAMS-Project, der står bag EA-Hub, ser vi en eskalerende kompleksitet i miljølovgivningen, der understreger behovet for løsningen.

- Vi har i de seneste år set nogle meget restriktive fortolkninger af særligt regler omkring habitat- og vandrammedirektivet – først ved

EU-domstolen og dernæst klagenævnene. Det skaber behov for hurtigt at kunne tilpasse afgørelserne efter de nyeste afgørelser i nævnene, siger Lone Kørnøv.

EA-Hub er oprindeligt udviklet af DREAMS-Project fra AAU, et bredt konsortium af bygherrer, konsulentvirksomheder, statslige myndigheder samt Danmarks Mil -

jøportal, og er støttet af Innovationsfonden. Den videre udvikling er særligt drevet af samarbejde mellem Danmarks Miljøportal og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Den nye funktion i EA-Hub er allerede tilgængelig for alle brugere via Danmarks Miljøportal på eahub. miljoeportal.dk n

NY INTEGRATION AF KLAGENÆVNSAFGØRELSER:

EA-Hub henter nu automatisk afgørelser inden for miljøvurderinger fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Brugere kan nu søge i disse afgørelser ved hjælp af kunstig intelligens, der gør det nemt at finde relevante sager baseret på søgeord, geografiske områder eller specifikke miljøpåvirkninger. Hvis du arbejder med et VE-projekt nær et Natura 2000-område, kan du hurtigt søge efter afgørelser, der omhandler lignende sager, og se hvilke forhold, der blev vægtet i vurderingen.

Ved digitalt at koble miljørapporter og afgørelser fra Nævnenes Hus i EA-Hub hjælpes myndigheder og ansøgere. Fx kan ansøgere:

• Bedre forstå, hvilke aspekter af deres projekter der kræver særlig opmærksomhed. De kan se, hvordan lignende sager er blevet vurderet og afgjort, hvilket giver dem en klarere ide om, hvad der forventes af dem ift. miljøhensyn.

• Bruge informationen til at forme deres projekter på måder, der forbedrer deres chancer for godkendelse

• Risikominimere ved at forstå grænserne for acceptabel indvirkning, og hvad der tidligere har ført til klager eller afvisninger

• Lære af tidligere erfaringer og undgå faldgruber som andre er stødt på i forbindelse med lignende projekter

Foto: Patrick Harms, Danmarks Miljøportal.

MILJØVURDERINGSPLATFORM DÆKKER NU OGSÅ HAVET

Tidligere har den danske miljøvurderingsplatform EA-Tools kun kunnet bruges til miljøvurderinger på land, men indeholder nu også undersøgelser i havet.

TEKST / LONE

KØRNØV

professor Aalborg Universitet (AAU), ansvarlig for DREAMS-Project der står bag

EA-Hub, Danmarks Miljøportal

EA-Tools er et værktøj, som blandt andet offentlige myndigheder og rådgivere bruger til at undersøge områder for potentielle konflikter, når de laver miljøvurderinger. På baggrund af en finansiering fra Havnaturfonden via Miljøstyrelsen er EA-Tools nu blevet udvidet med marine undersøgelser, så brugere kan foretage detaljerede analyser af marine data i og omkring Danmark.

Det skal understøtte en mere smidig miljøvurderingsproces,

hvor digitale værktøjer og fælles data kan reducere tidsforbruget og de økonomiske omkostninger i sagsbehandlingen, samtidig med at datakvaliteten hæves.

-Med opgraderingen af EA-Tools tager Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal første skridt i realiseringen af Havnaturfondens målsætning om at udvikle en digital infrastruktur til lagring og udstilling af miljødata. Værktøjet er første trin mod at gøre det nemmere at lave miljøvurderinger på havet, fordi

data her kan genanvendes på tværs af projekter og aktører. Nu sætter vi massivt ind for at sikre den igangværende og kommende dataproduktion. Vi skal have data til at flyde direkte ind i fagsystemerne, så ny viden nyttiggøres hurtigt og effektivt, siger Cristina Nissen, funktionsleder Havnatur og Vandkemi i Miljøstyrelsen. Tænketanken Havs anbefalinger til et nationalt digitaliseringsprogram for marine data fra 2024 har været med til at danne baggrund

Fakta

EA-Tools kan findes på eatools.miljoeportal.dk.

Foto: Mads Eneqvist, Danmarks Miljøportal.

for opdateringen af platformen.

-Vi er glade for, at det bliver nemmere at dele data med hinanden, så der kan træffes beslutninger på et højere vidensgrundlag. Det kan effektivisere den grønne omstilling og give indsigt i, hvordan man tager de rette hensyn til havmiljøet, siger programchef Ditte Mandøe Andreasen fra Tænketanken Hav.

Energistyrelsen er med til at facilitere, at EA-Tools bliver et effektivt værktøj, der især har været efterspurgt i forbindelse med planlægning af vindmøller på havet.

- Med marine data samlet på en platform, hjælper det med at få overblik over, hvilke udfordringer der potentielt kan være, inden man går i gang. Jo nemmere adgang til data, des større chance for at ramme plet med miljøvurderinger og undgå forsinkelser. Det øger sandsynligheden for, at vedvarende energiprojekter hurtigere kan blive en realitet, siger Tobias

Grindsted, der er chefkonsulent i Energistyrelsen.

Marine data byder på unikke udfordringer. Vand kender ingen landegrænser, så behovet for samarbejde på tværs af offentlige og private aktører samt brug af internationale datakilder, er afgørende.

I den nye version har Danmarks Miljøportal tilføjet mere end hundrede nye datasæt, og data integreres fra blandt andet det europæiske havdatanetværk EMODnet, og det europæiske miljøagentur EEA, hvilket gør det muligt at analysere miljøforhold på tværs af nationale jurisdiktioner.

Projektet er udført i samarbejde med en række offentlige og private organisationer, der har bidraget med faglig sparring og kvalitetssikring, herunder blandt andet EMODnet, Tænketanken Hav, Collabora, Energistyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning & Vandmiljø og Miljøstyrelsen n

OM DANMARKS MILJØPORTAL

Danmarks Miljøportal er hovedansvarlig for udviklingen af EA-Tools, og har som mål med opdateringen, at miljøvurderinger bliver mere datadrevne, effektive og standardiserede til gavn for myndigheder og rådgivere.

Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab ejet af staten, kommunerne og regionerne, der har til formål at understøtte digital miljøforvaltning i Danmark.

Målet er, at miljødata inddrages tidligt i alle beslutninger, der har en miljøpåvirkning. Det gør vi ved at skabe let og åben adgang til miljødata, der gør det muligt for myndigheder og virksomheder at integrere miljø i deres beslutninger.

Flere end 150 organisationer leverer data til Danmarks Miljøportal, og Danmarks Miljøportal giver adgang til over 1.000 kortlag, 55 millioner artsobservationer og 70 millioner vandmiljøobservationer. Grundtanken er, at alle data er frit tilgængelige for alle.

Danmarks Miljøportal har over 200.000 direkte brugere af vores systemer. Brugerne omfatter kommuner, regioner, staten, NGO’er, forskningsinstitutioner, borgere, virksomheder, rådgivere, IT-virksomheder, forsyningsselskaber, byggeindustrien, den finansielle sektor og landbruget.

Er I klar til fremtidens ekstreme vejr?

Få skræddersyede klimatilpasningsløsninger, så I forebygger oversvømmelser, beskytter værdier og omdanner regnvand fra problem til ressource.

Vi kan blandt andet hjælpe jer med:

• Kortlægning af oversvømmelser og risikoanalyse

• Innovative løsninger til håndtering af regnvand

• Realtidsinformation om oversvømmelsesrisiko og varslingssystemer

• Samfundsøkonomisk optimering af investeringer

Vandet i kanalerne og vandhullerne i Ørestaden holdes rent med vores kompakte ActifloTM- teknologi, som også kan rense overløb.

Scan QR koden for at læse mere om vores løsninger eller besøg kruger.dk/klimatilpasning

FRA PAPIR TIL INTELLIGENS – AI REVOLUTIONERER HØRINGSPROCESSEN

Kommuner sparer tid og ressourcer med AI Høringsassistenten DialogIQ –en ny digital kollega i miljøsager

TEKST / ULRIK MINET

AI specialist, People Net A/S

Skærmprint af DialogIQ høringssvaranalyse der viser kategorisering skabt af AI.

Kommunale høringsprocesser er for de fleste kendetegnet ved omfattende manuelle arbejdsgange, hvor medarbejdere sorterer, læser og sammenfatter store mængder af ustrukturerede høringssvar fra borgere og interessenter. Denne proces er ikke blot tidskrævende, men kræver også betydelige ressourcer, hvilket ofte har sat både kvaliteten og tempoet i sagsbehandlingen under pres. Med AI Høringsassistenten DialogIQ introduceres en ny måde at håndtere høringer på. Ved at udnytte kunstig intelligens til at analysere, strukturere og sammenfatte borgernes input, kan kommunerne nu arbejde langt mere effektivt og målrettet. DialogIQ er således udviklet særligt til miljøsagsbehandlere og ledere i kom -

AI i fremtidens sagsbehandling kan godt være lidt futuristisk og svært at favne. Men det behøver slet ikke være så luftigt og fremtidsagtigt.

munerne, som ønsker at optimere både arbejdsgange og kvalitetssikring i høringsarbejdet. Løsningen giver mulighed for at gennemgå langt flere høringssvar på kortere tid, identificere mønstre og vigtige temaer samt udarbejde overskuelige rapporter, der kan danne grundlag for beslutningstagning og videre dialog med borgerne. Denne digitale kollega gør det

muligt at frigive tid til mere værdiskabende opgaver, samtidig med at præcision og dokumentation styrkes. AI Høringsassistenten åbner derfor døren for en mere bæredygtig og gennemsigtig høringsproces, der kan tilpasses den enkelte kommunes praksis og behov.

HVORDAN VIRKER AI HØRINGSASSISTENTEN?

DialogIQ gør brug af avancerede AI-algoritmer til at gennemgå og analysere store mængder ustrukturerede høringssvar fra borgere og interessenter. Systemet identificerer automatisk centrale temaer, nøgleord og mønstre i det indsendte materiale, hvilket giver et hurtigt overblik over, hvilke emner der optager borgerne mest. Herefter kategoriseres inputtet, så det bliver lettere for sagsbehandlere at navigere i de mange synspunkter og kommentarer.

En af de væsentligste funktioner er den automatiske generering af en hvidbog, hvor borgernes syns -

punkter samles og præsenteres overskueligt sammen med administrationens foreløbige vurderinger. Dette sikrer en ensartet og gennemsigtig dokumentation af høringsprocessen, som både kan bruges internt i kommunen og i dialogen med borgerne.

Brugeren har til enhver tid mulighed for at tilpasse og redigere de foreslåede kategorier og indhold, så løsningen kan afspejle lokale behov og særlige sagsforhold. Denne ’human in the loop’-tilgang betyder, at det stadig er medarbejderen, der har det sidste ord og sikrer kvalitet og relevans i det endelige høringsmateriale. Derudover kan processen tilpasses, så den passer ind i kommunens eksisterende arbejdsgange og digitale infrastruktur, hvilket letter implementeringen og gør det muligt at høste gevinster fra dag ét.

GEVINSTER FOR KOMMUNERNE

Ved at implementere DialogIQ kan kommunerne opleve en række markante fordele, som strækker sig ud over blot tidsbesparelse. Den øgede effektivitet gør det muligt for medarbejderne at fokusere på at fortolke og bearbejde de væsentligste problemstillinger, frem for at bruge utallige timer på manuelt at sortere og sammenfatte svar. Dette styrker ikke alene arbejdsglæden, men bidrager også til at løfte kvaliteten i den endelige sagsbehandling, da flere ressourcer kan dedikeres til at sikre grundighed og faglighed.

Et yderligere væsentligt aspekt er, at DialogIQ bidrager til at gøre høringsprocessen mere inkluderende. Når det bliver lettere og hurtigere at analysere store mængder af input, kan kommunen inddrage en bredere vifte af synspunkter og dermed skabe et mere nuanceret grundlag for beslutninger. Systemets evne til at identificere nye temaer og tendenser tidligt i processen betyder, at potentielle udfordringer eller muligheder kan blive opdaget i tide, hvilket kan have stor betydning for både borgere og administration.

Desuden muliggør de automatiserede rapporter, at ledelsen hurtigt kan få overblik over høringsresultaterne og dermed

agere mere proaktivt i forhold til både politiske og administrative prioriteringer. Samtidig styrkes dokumentationen, hvilket letter både ekstern kommunikation og intern opfølgning.

For medarbejderne betyder det, at deres rolle udvikler sig fra at være primært administrativ til i højere grad at være analytisk og vurderende – en forandring, som giver større faglig tilfredsstillelse og mulighed for kompetenceudvikling. Ikke mindst kan den fleksible tilpasning til forskellige arbejdsgange og it-systemer være med til at nedbryde barrierer for digital omstilling og sikre, at alle kommuner – uanset størrelse og nuværende digitale modenhed – kan få glæde af løsningen.

SIKKERHED OG ANSVARLIG AI

Løsningen er designet med et stærkt fokus på datasikkerhed, etik og overholdelse af lovgivning. AI Høringsassistenten behandler ikke personoplysninger, og alle data anonymiseres grundigt, før analysen påbegyndes. Dette sikrer, at kommunerne kan benytte systemet uden risiko for at overtræde databeskyttelsesreglerne. Løsningen lever fuldt ud op til både GDPR og kravene i den kommende EU AI Act, hvilket betyder, at alle procedurer, datahåndtering og algoritmiske beslutninger følger de nyeste og strengeste europæiske standarder for ansvarlig brug af kunstig intelligens. Systemet klassificeres som lav til middel risiko i henhold

til EU’s AI-forordning og er udviklet med en høj grad af transparens, så brugerne altid har indsigt i, hvordan data behandles og analyseres. Samlet set betyder det, at kommunerne trygt kan implementere løsningen og samtidig være sikre på, at alle krav til datasikkerhed og ansvarlig AI er indfriet.

ANBEFALING OG

FREMTIDSPERSPEKTIV

AI Høringsassistenten er et konkret eksempel på, hvordan digitalisering kan styrke kommunernes arbejde med miljøsager. En oplagt start er at afprøve løsningen i en enkelt høringsrunde og vurdere potentialet. På sigt kan løsningen integreres med ESDH-systemer og andre digitale værktøjer n

Alle de AI løsninger, vi udvikler, lever op til EU love og regler for udvikling af AI løsninger. Derudover har vi 8 principper, som vi har tilføjet som ekstra sikkerhed for kunden.

TEKST / SEBASTIAN

MERNILD

Ph.d. og Dr. Scient., Professor i klimaforandringer, leder af SDU Climate Cluster. Hovedforfatter ved FN’s Klimapanel (IPCC), Sixth Assessment Report.

Havvandsstigninger i regionen: Interreg Deutschland – Danmark

Stigende havniveauer er en global udfordring, der også har konkrete konsekvenser for den dansktyske Interreg-region. Projektet ClimatePol er sat i verden for at styrke Interreg-regionens modstandsdygtighed. Resultaterne danner basis for anbefalinger til beslutningstagere på lokalt, regionalt og nationalt niveau med det formål at gøre klimatilpasning i kystnære områder – den såkaldte blå zone – mere effektiv og målrettet.

Stigende havniveauer er en global udfordring, der også har konkrete konsekvenser for den dansktyske Interreg-region. Siden midten af 1800-tallet – med industrialiseringens begyndelse – har regionen oplevet markante klimaforandringer: højere temperaturer, ændrede nedbørsmønstre, hyppigere og mere intense ekstreme vejrhændelser som kraftige regnskyl og

tørkeperioder. Samtidig er havniveauet i området steget støt.

Projektet ClimatePol er sat i verden for at styrke Interreg-regionens modstandsdygtighed over for disse klimaforandringer. Projektet har tre centrale mål: at dokumentere klimaets udvikling, identificere institutionelle barrierer og muligheder for klimatilpasning samt udvikle strategier og konkrete tiltag, der kan imødegå udfordringerne.

Projektet udvikler såkaldte mikromissioner i udvalgte kommuner – Vejen i Danmark og Niebüll i Tyskland – hvor der arbejdes med blandt andet håndtering af regnvand og klimatilpasning af boligområder.

Som vidensgrundlag kortlægges både tidligere og nuværende klimaændringer, særligt i relation til havniveauet. Der indsamles og analyseres data fra fem vandstandsmålere i havnebyer i den vestlige del af Østersøen, med særlig vægt på perioden fra 2001 og frem. Resultaterne danner basis for anbefalinger til beslut -

Projektet ClimatePol er sat i verden for at styrke Interreg-regionens modstandsdygtighed over for disse klimaforandringer

ningstagere på lokalt, regionalt og nationalt niveau med det formål at gøre klimatilpasning i kystnære områder – den såkaldte blå zone –mere effektiv og målrettet.

Projektet er støttet med 13,5 mio. kr. fra det dansk-tyske Intereg program 6A og løber fra marts 2024 til februar 2027.

EN VERDEN I FORANDRING

De globale klimaændringer udvikler sig med stigende hast. I Europa er den gennemsnitlige temperatur steget med hele 2,4 °C siden 1880, hvilket ligger over det globale gennemsnit. Mange af disse forandringer – særligt dem, der relaterer sig til havene, iskapperne og havniveauet – er irreversible i

Store mål

– fælles greb

flere århundreder, nogle endda i årtusinder.

Mellem 1901 og 2018 steg det globale havniveau med 20 cm, og stigningstakten er accelereret markant: 1901–1971: 1,3 mm/ år, 1971–2006: 1,9 mm/år og 2006–2018: 3,7 mm/år. Med stor sandsynlighed (90–100%) skyldes denne udvikling primært menneskelige aktiviteter – især udledning af drivhusgasser. I perioden 1971–2018 fordelte årsagerne til havniveaustigningen sig som følger: 50 %: termisk udvidelse af havet pga. opvarmning, 22 %: afsmeltning fra gletsjere, 20 %: afsmeltning fra iskapper i Grønland og Antarktis og 8 %: ændringer i vandoplagring på land.

23. – 24. oktober 2025

Helnan Marselis Hotel

Aarhus

DATA OG METODE

Der er anvendt vandstandsdata fra fem danske stationer i Region Syddanmark og Region Sjælland – begge en del af Interreg Deutschland–Danmark: Hesnæs (2004–2023, data eksisterer ikke i perioderne 2001–2004 og efter 2023), Fåborg (2001–2004), Assens (2001–2024), Haderslev (2001–2024) og Sønderborg (2001–2024).

Dataene er kvalitetssikrede og målt i centimeter med 10 minutters intervaller. Målingerne er baseret på referencen DVR90 – en vertikal referenceflade defineret som middelvandstanden omkring Danmark i 1990. Den tekniske nulpunktsreference er fikspunktet i Aarhus Domkirke (5,570 m DVR90).

HAVNIVEAUSTIGNINGER

OG VARIATIONER I

DEN VESTLIGE DEL AF

ØSTERSØEN

Målingerne fra 2001 til 2024 viser, at vandstanden i den vestlige Østersø er steget betydeligt – dog med variationer mellem lokaliteterne: Assens: ca. 9,8 cm, Haderslev: ca. 8,3 cm, Sønderborg: ca. 7,4 cm, Fåborg: ca. 5,0 cm og Hesnæs: ca. 4,5 cm. For Assens sås en vandstandsstigning på ca. 10 cm over de seneste ca. 25 år, hvor den globale gennemsnitlige stigning var 20 cm

Hyppigere ekstreme forhold, som stiller større krav til fx kystsikring. Saltvandsindtrængning i grundvandsmagasiner og vådområder, hvilket kan skade økosystemer og drikkevandsressourcer

på ca. 125 år. Samtidig med en stigning i vandstanden ses ligeledes, at årlige minimums- og maksimumsværdier generelt har været stigende, men stigningerne er ikke signifikante.

Den årlige stigning i vandstanden varierer også mellem lokaliteterne siden 2001: Assens: 4,1 mm/ år, Sønderborg: 3,4 mm/år, Haderslev: 3,1 mm/år, Fåborg: 2,1 mm/ år og Hesnæs: 1,9 mm/år (denne dog siden 2004). Disse stigninger i vandstanden ved Assens og Sønderborg ligger i nogenlunde samme størrelsesorden som de globale stigninger i havniveauet siden 2006 til 2018 (3,7 mm/år). Disse

gennemsnitlige stigninger i havniveauet er forårsaget af drivhusgasudledninger – og dermed gradvist det varmere klima: Menneskelig aktivitet var med stor sandsynlighed (90-100% sandsynlighed) hovedårsagen til den observerede stigning i havniveauet, i hvert fald siden 1971.

Vandstandens variationer i løbet af årene skyldes hovedsageligt vejrsystemer som lavtryk, der passerer regionen, der trækker store havvandmasser med sig og skaber pludselige stigninger i vandstanden over kortere perioder, men med ikke ubetydelige konsekvenser. Et ekstremt eksempel fandt sted den 20.–21. oktober 2023, hvor vandstanden nåede op på 202–214 cm over DVR90 på tværs af Interreg-regionen. Her steg vandstanden ca. 70 timer før ‘peak’ med mellem 2,6 til 2,8 cm/t, hvor stigningen 17 timer før og til ’peak’ var mellem 4,5 til 4,8 cm/t, dog 6,2 cm/t ved Hesnæs. Efter ‘peak’ faldt vandstanden mellem 9,2 til 10,3 cm/t over en periode på 22 timer.

KONSEKVENSER

OG ANBEFALINGER

De observerede havniveaustigninger og ekstremer har en række alvorlige konsekvenser for regionen. For eksempel kan det nævnes, en øget risiko for oversvømmelser af kystbyer, hvilket truer både infrastruktur, boliger og kulturarv. Hyppigere ekstreme forhold, som stiller større krav til fx kystsikring. Saltvandsindtrængning i grundvandsmagasiner og vådområder, hvilket kan skade økosystemer og drikkevandsressourcer. Økonomiske omkostninger i form af hyppigere reparationer og investeringer i klimatilpasning og sociale og psykologiske effekter, særligt i lavtliggende områder, hvor borgerne kan føle sig truet af fremtidige oversvømmelser.

For at imødekomme disse udfordringer anbefales det at forstærke

kystbeskyttelse: Det vil sige, opdater og udbyg eksisterende digeog kystværnssystemer, særligt omkring lavtliggende byområder – eller måske i højere grad invitere vandet ind således, at der tænkes nyt og intelligent i de ekstremperioder, hvor det står højt. Udvikl og implementer mikrostrategier, som tilpasses lokale forhold i kommunerne – fx grønne regnvandsløsninger og fleksibel byplanlægning. Øge datadeling og overvågning og derved fortsæt og udvid den løbende overvågning af vandstande og klimatendenser. Etabler fælles platforme for datadeling mellem kommuner og myndigheder. Tværnational koordinering således, at det dansk-tyske samarbejde styrkes med fælles beredskabsplaner og investeringer i klimatilpasningsteknologi. Ikke mindst bør borgere (og virksomheder) inddrages i forbindelse med øget oplysning om klimarisici for så vidt angår borgerdrevne initiativer til klimatilpasning. Sidst men ikke mindst må der planlægges i det længere perspektiv således, at klimascenarier og -prognoser indarbejdes i al fysisk planlægning, herunder boligudvikling, infrastruktur og erhvervsarealer. Spørgsmålet er, om vi er klar til at tage hul på den svære samtale om også at afgive land tilbage til havet. Tab af værdi og store økonomiske omkostninger ses allerede i dag i forbindelse med de seneste stormfloder og oversvømmelser. Man kan spørge, om langsigtet tilbagetrækning fra oversvømmelsestruede områder også skal være en del af strategien og løsningen? Ved at tage hånd om disse anbefalinger, allerede i dag, kan regionen være bedre rustet til at modstå morgendagens klimaudfordringer n

Klimaudvikling i regionen: Interreg Deutschland – Danmark

Klimaforandringer er en global udfordring, der også påvirker Interreg-regionen mellem Danmark og Tyskland. Projektet ClimatePol fokuserer på at forstå og håndtere klimaforandringer ved at udvikle konkrete mikromissioner i kommuner på begge sider af grænsen. For at understøtte dette arbejde gennemføres en kortlægning af tidligere og nuværende klimaændringer.

TEKST / SEBASTIAN MERNILD

Ph.d. og Dr. Scient., Professor i klimaforandringer, leder af SDU Climate Cluster.

Hovedforfatter ved FN’s Klimapanel (IPCC), Sixth Assessment Report.

Klimaforandringer er en global udfordring, der også påvirker Interreg-regionen mellem Danmark og Tyskland. I regionen har man over tid, siden 1850 (siden industrialiseringen), set forandringer i klimaet fx mod varmere forhold, mere nedbør og intense nedbørshændelser samt tørkehændelser, etc., blot for at fremhæve nogle forandringer.

Projektet ClimatePol har til formål at styrke regionens klimarobusthed ved at kortlægge klimaets udvikling, identificere institutionelle drivere og barrierer for klimatilpasning samt udvikle strategier til at håndtere de udfordringer, som klimaforandringer medfører.

ClimatePol fokuserer på at forstå og håndtere klimaforandringer ved at udvikle konkrete mikromissioner i kommuner på begge sider af grænsen. Disse mikromissioner dækker områder som håndtering af regnvand, beskyttelse mod oversvømmelser og tilpasning af boligområder til et ændret klima.

Projektet inddrager udvalgte kommuner på begge sider af grænsen for at sikre en koordineret indsats –her er tale om kommunerne Vejen (på den danske side) og Niebull (på den tyske side).

For at understøtte dette arbejde gennemføres en kortlægning af tidligere og nuværende klimaændringer, hvor der særligt fokuseres på temperaturstigninger, ændrede nedbørsmønstre og ekstreme vejrfænomener. Data fra mere end 40 klimastationer i Danmark og Tyskland indsamles og analyseres for at skabe et solidt videnskabeligt grundlag for det klima og de

forandringer, regionen har set over tid, særligt med fokus på perioden fra 2011 og frem. På baggrund af disse analyser udarbejdes der konklusioner og anbefalinger til beslutningstagere på lokalt, regionalt og nationalt niveau, så klimatilpasningsinitiativerne kan forbedres og målrettes effektivt.

Projektet er støttet med 13,5 mio. kr. fra det dansk-tyske Intereg program 6A og løber fra marts 2024 til februar 2027.

DATA OG METODE

Meteorologiske observationer fra

mere end 40 automatiske klimastationer er anvendt. Klimastationer beliggende både i Danmark (i Region Syddanmark og Region Sjælland, begge regioner er med i interreg Deutschland – Danmark) og i Tyskland. På den tyske side

gen i MAAT analyseret. Antallet af frostdage er beregnet, hvor en frostdag er defineret ved en daglig middeltemperatur under nul grader, samt forandringen i antallet af frostdage. Den årlige middelnedbør er beregnet sammen med ned -

ClimatePol fokuserer på at forstå og håndtere klimaforandringer ved at udvikle konkrete mikromissioner i kommuner på begge sider af grænsen

Det centrale Jylland og Slesvig oplever den højeste årlige nedbør, mens området omkring Storebælt, Lolland og Femern mod Lübeck har de laveste årlige nedbørsmængder (65 mm pr. dag)

er der tale om områderne Flensburg, Schleswig-Flensburg, Nordfriesland, Kiel, Rendsburg-Eckenförde, Neumünster, Plön, Ostholstein og Kiel.

Ved hver af de enkelte automatiske klimastationer er daglige data anvendt. Temperaturdata herunder maksimum og minimum daglige temperaturer samt forskel mellem maksimum og minimum daglige temperaturer. Desuden er årlige temperaturer (Mean Annual Air Temperature, MAAT) og forandrin -

børsforandringen. Af hensyn til ekstremnedbør er den maksimale daglige nedbørsmængde analyseret samt gennemsnittet af årlige maksimum nedbør målt over en dag. Lineære tendenslinjer er anvendt til at beregne forandringen over tid, siden 2011.

TEMPERATURÆNDRINGER OG ÆNDRINGER I ANTALLET AF FROSTDAGE

Temperaturudviklingen i Interreg-regionen viser en tydelig

opvarmning, på begge sider af den dansktyske grænse. Årsmiddeltemperaturen for regionen er i gennemsnit steget markant siden slutningen af 1800-tallet, men alene siden 2011 er temperaturen i gennemsnit steget med 1,3±0,3°C (middelværdi og standardafvigelse). Der ses dog en betydelig variation geografisk i intervallet fra 0,8°C til 1,7°C, dog med en afstikker på 2,6°C ved Leuchtturm Kiel. Middeltemperaturen for regionen siden 2011 er 9,7±0,3°C. De højeste middeltemperaturer observeres geografisk i kystområderne, mens de laveste findes i indlandsområder, fjernest fra kysterne. I kystnære områder ses en mere stabil og ensartet temperaturudvikling, hvorimod der i indlandsområder er større udsving, også mellem minimum og maksimum temperaturer, og dermed mellem nat- og dagtemperaturer. Størst temperaturspænd mellem dag og nat ses i områder tæt på Kiel, Lübeck og op mod byerne Rensborg og Slesvig. Klimaforandringer har også betydning for antallet af årlige

NEDBØRSMØNSTRE

OG EKSTREME

REGNHÆNDELSER

Årsmiddelnedbøren for regionen er i gennemsnit steget markant siden slutningen af 1800-tallet, men alene siden 2011 er den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde ikke steget markant (40±90 mm). Udviklingen har været svagt stigende, dog med betydelige årlige variationer fra et år til et andet, men også med geografiske variationer. Lokale variationer, hvor området mellem Esbjerg, Nr. Nebel, Billund og Vejen (120–210 mm), Middelfart og Haderslev (160–170 mm) og Sjællandsodde og Holbæk (210–300 mm) har oplevet de stør-

frostdage i regionen. I gennemsnit for regionen ligger det årlige antal af frostdage på 20,2±3,4 dage. I indlandsområderne (>24 dage) er der registreret flere frostdage om året end i de kystnære områder (<17 dage), hvor temperaturen i gennemsnit er højere. Det samlede antal årlige frostdage er i gennemsnit faldet med 26 dage siden 2011, og det største fald er observeret i kystregionerne, hvor antallet af frostdage er reduceret med mere end 30 dage fx omkring Tønder, mellem Lolland og Langeland og Nordvestsjælland. I området omkring Kiel og Rendsburg-Eckenförde ligger faldet på < 23 dage. Denne udvikling i antallet af frostdage har betydning for fx økosystemer, landbruget og energiforbruget i regionen.

ste stigninger i årsnedbøren, hvor Gedser og Falsterområdet (-40 til -100 mm) og området mellem Slesvig og Rendsborg (-160 til -170 mm) oplevede de største fald i årsnedbøren.

Årsmiddelnedbøren for regionen er i gennemsnit 740±140 mm med variationer selv over korte geografiske afstande. Maksimale årlige nedbørsmængder er målt i området mellem Esbjerg, Billund og Vejen og derfra og sydpå langs højderyggen gennem det centrale Sønderjylland og Slesvig med nedbørsværdier >900 mm pr. år. Det centrale Jylland og Slesvig oplever den højeste årlige nedbør, mens området omkring Storebælt, Lolland og Femern mod Lübeck har de laveste årlige nedbørsmængder (65 mm pr. dag). Omvendt forekom

de mindste værdier af de maksimale daglige nedbørsmængder på Vestsjælland, det centrale Storebælt, syd for Femern og i området mellem Kappel, Egernførde, Rendsborg og Husum (<53 mm pr dag). Ændringer i nedbørsmønstrene har skabt udfordringer for regionens vandhåndtering og stiller nye krav til opmagasinering, bortledning og infrastruktur for at imødegå oversvømmelser og tørkeperioder.

KONSEKVENSER OG ANBEFALINGER

De observerede klimaændringer har vidtrækkende konsekvenser for regionens infrastruktur, økonomi og befolkning. Det er derfor afgørende at implementere effektive klimatilpasningstiltag og -løsninger. En af de vigtigste indsatser er en forbedring af vandhåndteringen, hvor fx dimensionerede kloaksystemer og regnvandsopsamlingssystemer i byområder kan afhjælpe problemerne med øgede og pludselige nedbørsmængder. Landbrugssektoren er også påvirket af klimaforandringerne og må tilpasse sig de ændrede vækstsæsoner og nedbørsmønstre for at sikre en bæredygtig fødevareproduktion. I byplanlægningen er det vigtigt fx at inkorporere grønne områder, som kan afhjælpe varmeø-effekten i tæt bebyggede områder og samtidig bidrage til en bedre håndtering af regnvand.

Projektet ClimatePol spiller en central rolle i at sikre en modstandsdygtig fremtid for Interreg-regionen. Ved at kombinere videnskabelige analyser med praksisnære løsninger i kommunerne skabes et solidt grundlag for klimatilpasning. Gennem samarbejde på tværs af grænsen kan regionen stå stærkere over for fremtidens klimaforandringer og sikre en bæredygtig udvikling for kommende generationer n

LEGEPLADS FUNGERER SOM

KLIMATILPASNINGSANLÆG MED ØGET BIODIVERSITET

TEKST / KATHRINE SCHMEICHEL

Freelancejournalist

-Det var ikke umiddelbart planen at udvikle et biologilokale 1:1 lige uden for klasselokalet. Men det er faktisk det, vi har fået som en ekstra gevinst i vores projekt med at beskytte padder og fremme biodiversitet.

Det siger Finn Oemig, miljøbiolog og fagchef i EKJ Rådgivende

Ingeniører, som har været involveret i et større udviklingsprojekt af Urbanplanen på Amager i København, som bl.a. omfatter et boligbyggeri, en skole og flere nye institutioner.

Han fortsætter:

-Naturen er bare fantastisk. Allerede sidste forår vrimlede det med frøer og tudser. Vi havde slet ikke regnet med så positivt et resultat. Men naturen kommer af sig selv, hvis vi lader den gøre det. Og vi behøver ikke at plante særlige arter, da de indvandrer naturligt. Lige nu kan vi både se tangrør, siv, engkappeleje og dunhammer.

LEGEPLADS MED FLERE FUNKTIONER

Udover byggeri af to nye institutioner og boliger med butikker, ombygning af en idrætshal og forbedring af infrastrukturen omfattede projektet også klimasikring af det 15.000 kvadratmeter store areal – bl.a. med nye vandelementer, udearealer, klimaveje og overfladeløsninger for regnvand.

Projektet med klimasikring blev fulgt op af en ekstrabevilling fra Københavns Kommune.

-Københavns Kommune henvendte sig til os og spurgte, om det

Allerede sidste år vrimlede det med både nye hjemmehørende plantearter, frøer og tudser i ”biologilokalet”.

var muligt at indbygge biodiversitet og klimatilpasning i et legepladsprojekt, som man havde bevilget ekstra. Københavns Kommune ønsker nemlig at styrke biodiversiteten og har både en strategi og en særlig pulje for biodiversitet (den er dog lukket p.t., red.), siger Finn Oemig og tilføjer:

-Et vigtigt mål var at beskytte de padder, der holdt til i området omkring en eksisterende, mindre sø.

SØ OG LAR-RENDER HINDRER KLOAKOVERLØB

Ifølge Finn Oemig gik noget af klimasikringen ud på at hive kloakrørene op af jorden og etablere lokal afledning af regnvand i form af LAR-render.

-Ved at ændre regnvandsafledning fra kloakrør under jorden

til overfladeafvanding i åbne vandrender fik vi en sø, der var tre gange større end den oprindelige sø. Sammen med LAR-renderne har vi nu både fjernet risiko for overløb og dermed oversvømmelser med farligt kloakvand og sikret, at området kan klare en 100-års hændelse, som svarer til, at der kommer 120 mm regn inden for 24 timer.

Legepladsen indgår som en integreret del af klimasikringen.

-Legepladsen er udformet sådan, at nogle af legeredskaberne – bl.a. i form af broer, bænketrapper og træstammer – er placeret over eller langs med LAR-renderne og den udvidede sø. Træstammerne kan både fungere som paddeskjul, vinterhi og bænke. Og broerne giver mulighed for, at børnene kan se

ned på det biologiske liv, siger Finn Oemig.

-Nede ved søen – længst væk fra skolen og de nybyggede institutioner – hvor der er mest ro og fred, har vi placeret forskellige dynger af sten, som frøer elsker at sidde på om sommeren.

BIOLOGIUNDERVISNING I PRAKSIS

Som biolog har Finn Oemig hjulpet med input til praktisk biologiundervisning for alle klassetrin på den lokale folkeskole Dyvekeskolen.

-Takket være Københavns Kommunes ekstra pulje til at fremme biodiversitet har vi fået biologiundervisning lige uden for døren. Jeg har i den forbindelse hjulpet med nogle forslag og skabeloner for, hvad eleverne kan gå ud og lære:

’Hvad er et paddeskjul? Hvornår forvandler haletudser sig til frøer? Hvad trigger denne forvandling? Hvad er vekselvarme – frøer kan gå fra at være 42 grader indeni til 3 grader om vinteren? Og hvordan er deres livscyklus?’.

Finn Oemig glæder sig over symbiosen mellem legeplads, klimasikring og biodiversitet.

KØBENHAVNS KOMMUNES BIODIVERSITETSPULJE

Københavns Kommune har udarbejdet en strategi for biodiversitet og etableret en særlig pulje, som alle borgere i kommunen kan søge. Puljen er dog lige nu lukket. Læs mere på Biodiversitet.kk.dk. Kommunen har også indgået en alliance med 19 af byens største grundejere om at bevare og udvikle biodiversiteten i byen. Grundejerne ejer 40 % af arealerne i København og omfatter bl.a. pensionsselskaber, almene boligorganisationer og offentlige selskaber.

-Søen er tredoblet og har fået liv med en masse biodiversitet ud over det forventede. Helt ’gratis’. Så jeg håber, at vores projekt kan tjene som inspiration til andre kommuner for at få sat lignende initiativer i gang n

Her ses en af de to broer fra legepladsen, som begge går over LAR-render og klimatilpasningsanlæg.

Som ejer af en legeplads skal man sikre overholdelse af regler og love – men hvad indbefatter det helt præcist, og hvad tæller som en legeplads?

HVEM HOLDER ØJE MED LEGEPLADSEN?

Selvom legepladser og sandkasser for de fleste er forbundet med fri leg, er der en række regler bag de kreative rammer . En legeplads skal leve op til gældende standarder, og her er det vigtigt at skærpe opmærksomheden på, hvad tilsynspligten helt præcist omfatter.

TEKST / LARS LINDSKOV

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER, L!NDSKOV COMMUNICATION APS

Legepladser er et sted for glæde, leg og kreativitet. Både legeredskaber og sandkasser er populære i landets daginstitutioner og på de titusindvis af offentlige og private legepladser rundt om i landet.

KOM UD OG LEG

I Sundhedsstyrelsens ”Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud” står der blandt andet: ”Legen er helt central for børns udvikling og måde at fungere på i samvær med andre. Det er i legen, at børn afprøver sig selv og skaber nære relationer til andre børn. Det er vigtigt, at børn har gode miljøer, som understøtter leg både ude og inde. Såfremt vejret tillader det, bør børnene komme ud på legepladsen hver dag i længere perioder.”

Ifølge de europæiske standarder

Hvis sandet i sandkassen mister sin elasticitet, opfylder faldunderlaget ikke sin funktion og beskytter brugerne. Dét sikrer en kontrol fra den certificerede legepladsinspektør.

DS/EN 1176 og DS/EN 1177 skal alle legepladsredskaber, herunder sandkasser, leve op til specifikke sikkerhedskrav. Disse standarder omfatter blandt andet krav til materialer, konstruktion og faldunderlag. Men det er mange ejere af legepladser ikke tilstrækkeligt opmærksomme på – eller inde i detaljerne om.

STANDARDER OG KRAV

Hos Nordisk Legepladsinstitut, der er certificeret i henhold til ISO 9001 standarden og er akkrediteret af DANAK til at syne legepladser og forlystelser, får man ofte henvendelser fra både ejere og brugere om, hvilke regler, der gælder på landets legepladser – og hvad man skal gøre for at leve op til love og standarder.

- Der er generelt manglende viden om, hvad der reelt tæller som legeplads. Dermed mangler der også ofte tilsyn og sikring med det underlag og det materiel, der er offentligt tilgængeligt, fortæller driftschef Lene Maarth fra Nordisk Legepladsinstitut og fortsætter:

- Mange kommuner, boligselskaber, grundejerforeninger, campingpladser og idrætsklubber er ikke 100% bevidste om, at der er tilsynspligt, og hvad den omfatter. Og så kan der jo opstå fejl, eller man risikerer, at regler bliver overset. Derfor er det fint, at mange hen -

vender sig til os for at forhøre sig. Ekspertise handler ikke nødvendigvis om at vide alt selv, men om at vide, hvem man skal spørge, siger Lene Maarth.

UVILDIG INSPEKTION

En legepladsinspektør skal gennem et omfattende kursusprogram for at opnå certificering. Forløbet afsluttes med en lege -

pladsrapport, der omfatter otte redskaber, som adresserer hovedog hals-klemfælder, finger-klemfælder, råd, slid, faldunderlag og eventuelt redskaber, der er gået i stykker. Nogle kommuner har deres egne legepladsinspektører, mens mange køber certificerede legepladsinspektører fra uvildige virksomheder n

OM LEGEPLADSER OG INSPEKTION

• Ifølge de europæiske standarder DS/EN 1176 og DS/EN 1177 skal alle legepladsredskaber, herunder sandkasser, leve op til specifikke sikkerhedskrav. Disse standarder omfatter blandt andet krav til materialer, konstruktion og faldunderlag

• Der er flere inspektionstyper; Efterinstallationsinspektion gennemføres normalt inden ibrugtagning af en ny legeplads. Rutinemæssig visuel inspektion gennemføres dagligt/ugentligt for at identificere åbenlyse farer. Driftsinspektion gennemføres med et interval på 1-3 måneder og skal identificere driftsegenskaberne på redskaberne. Årlig hovedinspektion skal gennemføres for at vurdere det overordnede sikkerhedsniveau på pladsen, dette er den mest grundige inspektionsform. Der gennemføres ligeledes en risikovurdering af registrerede afvigelser til standarden.

• Legepladsstandarden er i lov-hierarkiet placeret under Bygningsreglementet.

• Inspektøren skal i henhold til CEN/TR17207:2018 fra det europæiske sikkerhedsorgan CEN være uvildig i sin inspektion og må ikke være involveret i opførelse, vedligehold, service eller reparationer af redskaber.

En legepladsrapport adresserer hovedog halsklemfælder, fingerklemfælder, råd, slid, faldunderlag og eventuelt redskaber, der er gået i stykker.

TEKST / PALLE NEVAD

FRANDSEN

Journalist, Folketidende & FOTOS & BILLEDTEKST / JENS ERIK

JØRGENSEN

Danish Highwater Protection Aps

Model af anlægget, når det ikke er i brug ved højvande, men dækket af flise.

JENS ERIK HAVDE OPFINDELSEN I SKUFFEN I ÅREVIS:

DEN KAN REDDE TUSINDVIS AF HUSE FRA VANDMASSERNE

Jens Erik Jørgensen står med virksomheden Danish Highwater Protection bag en opfindelse, der med enkle greb kan beskytte bygninger mod højvande.

En flere år gammel idé, som Jens Erik Jørgensen fra Guldborg har haft liggende i skuffen i årevis, er godt på vej til at blive realiseret. Idéen kan få betydning ikke bare lokalt, men både nationalt og internationalt, for med forholdsvis beskedne indgreb er det muligt at sikre bygninger mod højvande, mener den lokale opfinder.

I december blev idéen blåstemplet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet, som har støttet med knap 345.000 kroner, for at der kan laves en test af idéen. Siden har

fonden bag Østifterne suppleret med yderligere 195.000 kroner.

- Det betyder, at vi på nuværende tidspunkt allerede har projektet 100 procent finansieret, og det er meget usædvanligt, forklarer Jens Erik Jørgensen.

STORMFLOD BRAGTE

IDÉEN FREM IGEN

Selv om den grundlæggende idé har mange år på bagen, og det er længe siden, at opfinderen fik den patenteret, er det alligevel gået stærkt med at realisere den.

Større og større problemer med højvande gør nemlig, at der efterspørges løsninger, som kan være nemme at håndtere. Og det lever den lollandske opfindelse op til.

At Jens Erik Jørgensen hev den op af skuffen, skyldes primært stormfloden i 2023. Her gav vandmasserne skader for over en milliard kroner og beredskaber i flere syd- og østdanske kommuner arbejde på højtryk i kampen mod vandet.

STILLER HUS TIL RÅDIGHED

Ved at realisere Jens Erik Jørgensens idé, kan husejerne selv ganske nemt sikre deres ejendom mod vandet, og dermed kan beredskabet koncentrere sig om steder, hvor der virkelig er fare på færde.

For at nå så vidt har opfinderen stiftet virksomheden Danish Highwater Protection, og første skridt mod at løse en stor del af udfordringerne med højvande er at få testet anlægget. Det skal ske til foråret.

- Vi har oplevet en enorm stor velvillighed fra Lolland Kommune, som har stillet et hus til rådighed for os. Huset står til nedrivning, men inden det sker, kan vi teste vores demoprojekt på ejendommen, forklarer Jens Erik Jørgensen.

FARVEL TIL SANDSÆKKE OG WATERTUBES

Men hvad er det så for en opfindelse, som Jens Erik Jørgensen har begået? Der er tale om et fast anlæg bestående af en rende, der graves hele vejen rundt om huset, og som til daglig er dækket af en flise. Når vandet er på vej, monteres en dug mellem renden og huset, og holdes på plads af flisen. Dugen går en meter op ad huset og forhindrer dermed vandet i at trænge ind. - Husejeren kan selv montere dugen, og der er dræn i renden, som leder vandet væk fra huset. Dermed er der ikke behov for hverken sandsække, watertubes eller andre midlertidige foranstaltninger, forklarer Jens Erik Jørgensen.

Han anslår, at anlægget kan hjælpe ved op mod 750.000 ejendomme i Danmark, og dem der er værst ramt, hvor forsikringsselskaber ikke vil tegne nye forsikringer, kan anlægget hjælpe med genforsikringer.

INVESTERING

HURTIGT BETALT HJEM

I modsætning til mange andre sikringer mod vandstigninger, er Jens Erik Jørgensens opfindelse en del af den private ejendom, og dermed er det også husejeren selv, som skal betale for det. Den præcise pris er det for tidligt for opfinderen at tale om, for det kommer an på, hvilke materialer der bliver brugt.

- Koster anlægget eksempelvis 300- eller 400.000 kroner, er det da en stor investering, men til gengæld koster det måske 2,5 millioner kroner at renovere huset efter vandskade. Bliver huset så truet af vandmasserne måske hvert fjerde år, er det en investering, som hurtigt har betalt sig hjem, siger Jens Erik Jørgensen.

Han mærker en kæmpe interesse for sin opfindelse, og i øjeblikket bliver de fleste af døgnets vågne timer brugt på at gøre klar til selve test- og demonstrationsfasen. Men det gør ham ikke noget.

- Det er nu eller aldrig, og jeg er helt sikker på, at det var det rigtige tidspunkt, at idéen blev taget op af skuffen, siger han n

Kilde: Artiklen er bragt første gang den 7. februar i Lolland-Falsters Folketidende.

Billedet viser den rende, der støbes ned for at holde dugen ved højvande.

Billedet viser rende med dug monteret.

Borgere som drivkraft i den grønne omstilling

Hvordan får man borgerne med, når klimamål skal omsættes til hverdagens handlinger?

GNF i Brøndby samarbejder også med organisationen 2030skov om projektet ”Sneakers i skovbunden” og har i juni måned i år fået støtte fra Friluftsrådet og AP Møller Fonden til, at alle skoler i Brøndby nu får hver deres skoleskov. Her skal elever og frivillige fra GNF plante miniskove, der både styrker læring, øger biodiversitet og binder CO2

TEKST / TRINE KRARUP

Relationskonsulent, Fonden Democracy x

Stort set alle Danmarks kommuner har behov for og ønsker om at engagere deres borgere mere i den grønne dagsorden for at leve op til deres forpligtelser i klimaalliancen. I Brøndby Kommune har man grebet udfordringen an på en ny måde. I samarbejde med Fonden Democracy x, som huser Grønne Nabofællesskaber (GNF), har kommunen engageret en såkaldt ’lokal organisator’, der siden maj måned 2023 har hjulpet kommunens borgere med at engagere sig i grønne fællesskaber.

HVAD ER LOKAL ORGANISERING?

Lokal organisering er en metode til at mobilisere borgere og skabe stærke fællesskaber omkring konkrete handlinger. Metoden har rødder i borgerrettigheds- og miljøgrupper i USA i 60’erne og er udviklet på Harvard University. I Danmark udbredes den af Fonden Democracy x og Grønne Nabofællesskaber i samarbejde med en række kommuner og fonde.

KLIMAMÅL OG STRATEGI

I BRØNDBY KOMMUNE

I lighed med andre kommuner har Brøndby ambitiøse klimamål og arbejder målrettet med at engagere borgerne i den grønne omstilling. Det kræver en massiv indsats fra kommunen, men det kan ikke stå

alene. Brøndby Kommune ønsker at påvirke borgernes daglige vaner inden for områder som blandt andet forbrug, mad og transport for at fremme klimavenlige valg. Visionen i kommunens strategi Brøndby 2030 er at skabe “et stærkere, sundere og mere bæredygtigt fællesskab, som borgerne er stolte af og aktive i” og det har krævet en ny tilgang til borgerinddragelse. Derfor indgik kommunen et samarbejde med Democracy x og GNF om en lokal organisator som en konkret vej til borgerdrevet klimahandling.

EN LOKAL ORGANISATOR I CENTRUM

Startskuddet var et borgermøde i 2023 om kommunens klimaplaner, hvor Democracy x hjalp Brøndby Kommune med at rekruttere de 300 borgere, som endte med at deltage, og mange meldte sig umiddelbart efter mødet ind i GNF.

For at skabe vedvarende engagement indgik Brøndby Kommune efterfølgende en treårig aftale med Democracy x om en lokal organisator. Det blev Sylwia Tawadrous, som bor i Brøndby og fungerer som

Med afsæt i metoden Community Organizing fra Harvard University arbejder en trænet organisator systematisk med at rekruttere, motivere og støtte lokale ildsjæle. På baggrund af ildsjælenes

drømme og visioner hjælper organisatoren borgerne med at samle sig i fællesskaber og handle for klimaet.

HVAD ER GRØNNE NABOFÆLLESSKABER?

Grønne Nabofællesskaber blev stiftet i 2020 af Bent Mariager med visionen om at engagere naboer i fællesskaber om konkrete klimahandlinger. I dag er mere end 37.000 danskere rundt om i landet engageret i Grønne Nabofællesskaber og står bag aktiviteter som fællesspisninger, byttearrangementer og naturpleje. I en række kommuner støttes fællesskaberne af en lokal organisator, som hjælper borgere med at omsætte idéer til handling på samme måde som i Brøndby Kommune.

GNF drives i dag i regi af Fonden Democracy x. Det er en stærk model for borgerdrevet klimaindsats og et oplagt redskab for kommuner, der ønsker at engagere deres borgere i den grønne dagsorden. Læs mere på www.gnf.green og www.democracyx.dk

I dag er mere end 37.000 danskere rundt om i landet engageret i Grønne Nabofællesskaber og står bag aktiviteter som fællesspisninger, byttearrangementer og naturpleje.

bindeled mellem kommunen og borgerne. Hun understøtter frivillige initiativer, opbygger netværk og vejleder borgere i at søge midler til konkrete projekter – både kommunale og eksterne.

Kommunen ser det som en fordel, at det ikke er en af deres egne medarbejdere, der engagerer borgerne. Det giver en tydelig dialog, der ikke er mudret af andre dagsordener i kommunen. Sylwia er borgernes person og talerør ind i kommunen, fx undersøger hun, om de kan bruge skolekøkkener til fællesspisninger, hvilke grønne områder, der kan benyttes til skovprojekter, eller hvor der kan opstilles naturbokse.

FRA IDÉ TIL HANDLING

Rollen som lokal organisator bygger på metoden Community Organizing, hvor en trænet organisator arbejder systematisk med at rekruttere, motivere og støtte loka -

en forholdsvis lille investering kan mobilisere betydelige ressourcer og forankre omstillingen i borgernes egen virkelighed.

Omkring 800 borgere er i dag med i Brøndbys GNF facebook-grupper, og de arbejder på forskellige initiativer i de tre bydele Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. GNF i Brøndby samarbejder også med organisationen 2030skov om projektet ”Sneakers i skovbunden” og har i juni måned i år fået støtte fra Friluftsrådet og AP Møller Fonden til, at alle skoler i Brøndby nu får hver deres skoleskov. Her skal elever og frivillige fra GNF plante miniskove, der både styrker læring, øger biodiversitet og binder CO 2

Der er en lang række andre borgerdrevne aktiviteter rundt om i kommunen, bl.a. ”Grønne rødder”, hvor børnefamilier mødes for at øve sig i grøn madlavning og spiser sammen bagefter. Et andet eksempel er en naturhave- og biodiversitetsgruppe i Ditlevs gamle Købmandsbutik, hvor borgerne dyrker grønsager og skaber lokal biodiversitet i fællesskab.

LANGSIGTET LÆRING FOR ANDRE KOMMUNER

le ildsjæle. Det handler om gennem samtaler og mindre møder at identificere de lokale ildsjæle, som har visioner og lederskab. På baggrund af ildsjælenes drømme og visioner hjælper organisatoren borgerne med at samle sig i fællesskaber og handle for klimaet.

Den lokale organisator har en baggrundsrolle og understøtter og faciliterer borgernes fællesskaber. Fonden Democracy x og GNF står for uddannelse og løbende sparring og har med støtte fra fondsmidler gjort modellen tilgængelig for kommuner rundt om i landet.

KONKRETE

RESULTATER

OG NY HANDLEKRAFT

Samarbejdet har ført til etablering af repair-caféer, skoleskove og delebokse til naturudstyr. Desuden har borgerne med Sylwias støtte skaffet 172.000 kr. i eksterne midler oven i kommunens grønne pulje på 100.000 kr. Det viser, at

Brøndby Kommune viser, at lokal organisering kan være en effektiv strategi for at engagere borgere i klima- og miljøarbejdet. Metoden understøtter en langsigtet kulturforandring, hvor klimahandling bliver en naturlig del af hverdagen. Når borgerne bliver medskabere frem for modtagere, styrkes både demokratiet og den grønne kapacitet i kommunen n

GRØNNE NABOFÆLLESSKABER ER NOMINERET TIL NORDISK RÅDS MILJØPRIS 2025:

Med temaet Civilsamfundets grønne bidrag - Et initiativ som aktiverer befolkningen i den grønne omstilling, sætter Nordisk Råds miljøpris i år fokus på vigtigheden af befolkningens engagement i den grønne omstilling. Bedømmelseskomitéen har lagt vægt på at nominere initiativer, der er inkluderende og nyskabende, samt har potentiale til at inspirere og skaleres op internationalt.

Læs mere her: https://www.norden.org/da/news/her-er-denominerede-til-nordisk-raads-miljoepris-2025

ODENSE MÅLER GEVINST AF PARK I KRONER OG ØRE

En analyse fra Odense Kommune dokumenterer, at grønne områder ikke kun styrker livskvaliteten – de skaber også konkret økonomisk værdi . Det viser en samfundsøkonomisk beregning af parken Dagmars Have, hvor værdien af den nye park vurderes til 22,5 millioner kroner – selvom det kun kostede 5,5 millioner kroner at anlægge.

TEKST / BIRTE KENNEDY

Project Manager, Green Cities Europe

- Dagmars Have er et nyt smukt åndehul i byen, hvilket er en gevinst i sig selv, siger rådmand Søren Windell, By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune.

- Når vi samtidig kan se, at parken har øget værdien af 1.686 boliger i nabolaget med 22,5 millioner kroner, så er det dobbelt godt.

- Det med at sætte kroner og øre på den rekreative værdi af grønne områder – og at kunne gøre det så konkret som her – er et væsentligt indspark i samtalerne om udviklingen af forskellige områder af byen, pointerer rådmanden.

HUSPRISMETODEN SOM REGNEMASKINE

Den økonomiske gevinst blev beregnet ved hjælp af husprismetoden – en værdisætningsmetode, som analyserer, hvordan nærhed til parker påvirker ejendomspriser, og på den måde udledes en samlet værdi. Konsulentvirksomheden NIRAS gennemførte beregningen i samarbejde med Odense Kommune.

- Det er en spændende metode at bruge i planlægning og byudvikling, hvor vi kan beregne, hvad der økonomisk kommer ud af at prioritere grønne områder frem for bebyggelse og parkeringspladser, siger landskabsarkitekt Bo Hune, Odense Kommune.

- I vores daglige arbejde fokuserer vi på de bløde

PILOTPROJEKT OM VÆRDISÆTNING AF

Bag indsatsen med at værdisætte parker og natur i byerne ligger et større pilotprojekt, som Green Cities gennemførte i 2023 i samarbejde med Toke Emil Panduro, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, og fire pilotkommuner.

Målet var at udvikle et redskab, der kan sætte kroner og øre på den rekreative værdi af parker og natur i byerne – og dermed give byplanlæggerne mulighed for at dokumentere de gevinster, grønne områder skaber.

Publikationen ”Sæt pris på bynatur” præsenterer projektets resultater og metoder, og kan hentes via QR-kode her:

værdier som fællesskab, livskvalitet og bæredygtighed – men de økonomiske gevinster har været sværere at dokumentere. Derfor er det her interessant. Han understreger dog, at analysen er et øjebliksbillede og med fokus på boliger.

- Der er erhverv tæt på, som ikke er medregnet, og nogle af de omkringliggende arealer er under udvikling, så beregningen kan være anderledes om nogle år. Men metoden har et stort potentiale, og vi håber, vores case kan inspirere andre kommuner.

ET STÆRKT VÆRKTØJ I PLANLÆGNINGEN

Hos NIRAS ser man et stort potentiale i at anvende værdisætning af rekreative værdier og miljø samt samfundsøkonomiske analyser bredere.

- Husprismetoden er god, fordi den giver mulighed for at sætte kroner og øre på rekreative værdier af parker. Den gør det muligt at sammenligne omkostninger og gevinster, og dermed bidrager metoden til at styrke beslutningsgrundlaget, forklarer Camilla K. Damgaard, afdelingschef, NIRAS.

Hun ser, at værktøjet kan spille en vigtig rolle i fremtidens byplanlægning:

- Ved at sætte kroner og øre på de rekreative gevinster kommer man ud over en ”mavefornemmelse” af, at det er godt at lave grønne løsninger.

Camilla K. Damgaard ser også potentiale i at bruge værdierne i samfundsøkonomiske analyser, som også kan medregne CO2-effekter, biodiversitet og sociale gevinster.

Den nye park - Dagmars Have – breder sig over 2000 kvadratmeter i et kvarter, hvor der ellers har været ganske langt til grønne områder.

Kortet viser placeringen af Dagmars Have og placeringen af eksisterende omkringliggende parker. Af kortet ses, at Dagmars Have ligger forholdsvis isoleret fra andre eksisterende parker.

Selv om parken ikke er voldsom stor, er der mange gode afledte effekter – og der er plads til både børn og ældre i sol og skygge.

- Det vil give et langt bedre og mere langsigtet grundlag for mange af de beslutninger, der træffes i kommunerne. For eksempel vil sådanne analyser også være særdeles relevante i forbindelse med arealudpegninger i realiseringen af den grønne trepart.

- Dagmars Have er et fremragende eksempel på, hvordan grønne investeringer kan forbedre både livskvaliteten og skabe dokumenterbar økonomisk gevinst.

DAGMARS HAVE

• Dagmars Have i Odense er anlagt på en tidligere børnehavetomt, tæt ved et letbanestoppested. Parken er på 2.000 kvadratmeter og har legeplads og grønne opholdszoner.

• Husprismetoden er en metode, der analyserer, hvordan adgang til rekreative områder påvirker ejendomspriser.

• I analysen af Dagmars Have blev boligpriser og afstande til grønne områder sammenholdt før og efter parkens etablering.

• Den gennemsnitlige værditilvækst pr. bolig i nærområdet blev beregnet til ca. 13.400 kr.

• Den samlede samfundsøkonomiske gevinst for de 1.686 berørte boliger er opgjort til 22,5 mio. kr.

• Parken kostede 5,5 millioner kroner at anlægge.

FORUDSÆTNINGER FOR BEREGNINGEN:

-For at kunne udføre beregningerne kræver det en kortlægning af boliger samt eksisterende parker i området omkring den nye park. Ud fra denne kortlægning analyseres, hvor mange boliger, der påvirkes i form af kortere afstand til en park.

-I analysen af Dagmars have er medregnet velfærdsgevinsten for boliger, der ligger inden for 600 meter fra parken.

OPDATERING AF BOLIGPRISER:

Værktøjet er udviklet i forbindelse med Green Cities pilotprojektet for de fire pilotkommuner, hvor boligpriserne er angivet.

Dette skal opdateres i forhold til eventuelt nybyggeri, og hvis værdisætningen skal foretages i andre kommuner, kræves nye data for boligpriser.

Her ser vi potentiale for at anvende de nye ejendomsvurderinger.

DATA-VERIFIKATION OG KVALITETSSIKRING:

Der vil yderligere være en proces, hvor data verificeres og kvalitetssikres – både i forhold til boligpriser og definition af park eller andet naturområde.

Kilde: Niras.

OFFENTLIGE RUM FOR ALLE

Tilgængelighed gavner alle i forskellige aspekter i livet. Tilstrækkelig tilgængelighed er særligt vigtigt i offentlige rum , da det giver en større målgruppe mulighed for at opleve de givne rum og deres karakteristika

Artiklen er blevet til på baggrund af specialeafhandlingen “Public Spaces for Everyone - An Assessment of Accessibility in Denmark”, som blev afleveret og forsvaret ved Københavns Universitet i september 2024.

TEKST / FATIMA

ABDELHASSAN, Cand.hort.arch., landskabsarkitekt, Teknik & Miljø, Vordingborg Kommune.

Forskellige forhindringer kan opleves i varieret grad alt efter, hvem der passerer dem. Nogle brugere oplever udfordringer, når den eneste rute til deres destination nås via trapper eller høje kantsten, mens andre har behov for siddepladser for at hvile sig og have mulighed for at forlænge deres ophold i de offentlige rum.

Integrering af tilstrækkelige tilgængelige løsninger fra starten af skitserings- og udviklingsfasen for nye offentlige områder, samt tilpasning af eksisterende offentlige rum, kan forbedre oplevelsen for mange besøgende; lige fra forældre med barnevogne, børn, ældre, mennesker med fysiske funktionsnedsættelser til leverancepersonale, blandt andre.

Mens nogle mener, at det er umuligt at designe offentlige rum for alle, finder jeg det som en essentiel del af vores faglige virke at forsøge at inkorporere tilstrækkelig tilgængelighed i de grundlæggende elementer i de indledende faser ved etablering- og udvikling af offentlige rum - eksisterende såvel som nye. Dette er særligt vigtigt, hvis vi skal opnå FN’s Verdensmål

strækkelig tilgængelige offentligeog grønne rum for alle inden 2030 (De Forenede Nationer, n.d.).

DET FYSISKE

MILJØ OG VELVÆRE

Eftersom forskellige faktorer, herunder det fysiske miljø, kan påvirke udviklingen af funktionsnedsættende lidelser, er vi, som landskabsarkitekter, byudviklere og relevante aktører, forpligtede til at designe og skabe offentlige rum, som medvirker til, at brugerne kan nå deres ønskede destinati -

forhindringer.

Når tilstrækkelig tilgængelighed indtænkes i udvikling-, konstruktion- og vedligeholdelse af offentlige rum, kan vi udvikle løsninger, der øger de besøgendes muligheder for at benytte sig af de givne rum og deltage i de sociale samspil, der finder sted i områderne, og dermed forbedre deres velvære. Ydermere vil det være gavnligt for samfundet på flere planer, når offentlige rum er designet, således at de motiverer og appellerer til en bredere gruppe af besøgende. Dette udfoldes bl.a.

når en større gruppe af brugere benytter- og betaler til forskellige institutioner, tilbud og faciliteter, når de befinder sig i det offentlige rum. Det udfoldes ligeledes på det sociale niveau; jo nemmere det er at komme uhindret ud blandt sine medmennesker, desto mindre er risikoen for følelsen af udelukkelse fra samfundet. Det skal ikke forstås som, at der skal være elevatorer alle steder, ej heller, at alle offentlige rum skal være plane. Det er dog vigtigt at understrege, at selv små forhindringer i det byggede

Nogle steder kan æstetiske- eller økonomiske valg påvirke det endelige design af et område, men hvad nytter et sted, hvis det er ufremkommeligt for mange potentielle brugere?

DEN ARKITEKTONISKE KULTURARV I DET OFFENTLIGE RUM

Det er vigtigt at bevare landets kulturarv, herunder den arkitektoniske kulturarv, da den formidler den historiske bevægelse af et givent område. Dermed skal vi sikre tilstrækkelig tilgængelighed i historiske områder ved at implementere minimale ændringer i disse miljøer. Eksempelvis kan etablering af stier i brostensbelagte områder give besøgende, der benytter sig af rollatorer, kørestole, barnevogne m.m., mulighed for at få glæde af de pågældende områder og deres karakteristika. På den måde kan vi forbedre adgang til historiske- og ældre områder på bæredygtig vis, og undgå nedrivning af eksisterende områder for at skabe plane alternativer.

UNIVERSAL DESIGNGUIDENDE PRINCIPPER

TIL ET TILGÆNGELIGT

OFFENTLIGT RUM

For at arbejde med tilgængelighed, kan man med fordel indtænke de syv principper i Universal Design i design-, konstruktion- og vedligeholdelse af offentlige rum; ligelig brug, fleksibilitet i anvendelse, enkel og intuitiv anvendelse, mærkbar information, tolerance for fejl, lav fysisk anstrengelse samt størrelse og plads.

til destinationen - kan påvirke de besøgende og deres oplevelse af området, og kan føre til, at de helt undgår disse områder og reducerer deres sociale deltagelse i de forskellige fællesskaber, som de offentlige rum faciliterer.

Ved at inkorporere tilstrækkelig tilgængelighed helt fra de indledende faser i udviklingen af offentlige rum, reduceres endvidere de samfundsmæssige økonomiske udgifter i fremtiden, når de givne områder skal fornyes for at imødekomme forskelligartede behov.

Universelt designede løsninger gavner alle, og bliver en stadig større del af vores omgivelser - lige fra de automatiske døre, ramper ved indgange, fodgængerovergange uden høje kantsten og lignende. Mange steder er vi allerede godt på vej, men vi skal i højere grad blive endnu bedre til at indarbejde universelt designede løsninger ved udvikling-, etablering- og vedligeholdelse af offentlige rum n

Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er 888.487 borgere i Danmark påvirket af enten mindre eller større fysiske funktionsnedsættelser (VIVE, 2020). Funktionsnedsættelserne kan være af varig eller kortvarig karakter.

TEKST / KATRINE MUNCH VOLLESEN

Kommunikationskonsulent, Gate 21

Cyklen er genbrugt, idéen er ny – delecyklerne er flyttet ind i Holbæk og Greve

Flere steder i Greve og Holbæk kan du nu finde delecykler som et supplement til den kollektive transport . Cyklerne er et greb til at styrke sammenhængskraften i den grønne transport – og få folk helt i mål. Kommunerne har været med til at lancere de nye delecykelordninger, der bruger genbrugscykler, imødekommer lokale udfordringer og tester innovative løsninger med brugerne og miljøet for øje.

Til lanceringen i Holbæk fortæller partnerne eleverne fra Stenhus Gymnasium om konceptet, og de får mulighed for at prøve cyklerne.

IHolbæk kan man nu hoppe på en delecykel, når man skal fra stationen og mod havnen, gågaden eller sportsbyen. Og i Greve kan medarbejderne fra et større erhvervsområde tage de sidste kilometer på cykel, når de skal til og fra stationen.

Delecyklerne testes lige nu i projektet Den Sammenhængende

Rejse. Cyklerne er en del af et nyt koncept, hvor Gate 21 og Movia har samarbejdet med kommunerne,

lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Formålet er at fremme og udvikle grønne delemobilitetsløsninger i byer, der har en mindre befolkningstæthed, større afstande og anderledes økonomiske vilkår end større byer, hvor delemobilitet findes i stor stil. -Sammen med borgere, kommunen og (genbrugs)cykeludbydere vil vi se, om det er muligt at skabe et økonomisk og lokalt forankret koncept, der kan blive levedyg -

tigt. Delecykler har potentialet til at være en af de brikker, der styrker hele den kollektive trafik og gør den mere attraktiv, fortæller Anna Thormann, vicedirektør i Gate 21.

Cyklerne leveres af RefurbishBike, en socioøkonomisk virksomhed, der omsætter det store genbrugspotentiale, der er i at renovere og genbruge de mange cykler, der hvert år efterlades og skrottes. Projektet samarbejder

også med appen Earth Miles for at styrke brugernes motivation og incitament til at vælge det grønne til. I appen optjener du nemlig point, hver gang du cykler, tager tog eller bus - og de point giver rabat hos lokale butikker, caféer og kulturtilbud.

Delecyklerne er finansieret det første år, hvor de lokale partnerskaber arbejder for, at cyklerne integreres som en attraktiv og klimavenlig mulighed for borgerne. Det betyder også, at projektet løbende vil justere eksempelvis antallet af hubs og cyklernes pris, for at finde det helt rigtige niveau for løsningerne – så det passer til borgernes efterspørgsel.

-Særligt i stationsbyer kan en billig delecykel være et værdsat tilbud til pendlere, også selvom der ikke er grundlag for en kommerciel udbyder. Det er netop det, vi gerne vil prøve af. Delecykler er et konkret alternativ og en ekstra mulighed, hvis bussen til eller fra stationen lige er kørt, afslutter Anna Thormann.

Læs mere om de to cases her:

GREVE: NEMT OG

BÆREDYGTIGT FRA STATIONEN TIL ARBEJDE

I Greve har ansatte i erhvervsområdet Kildebrønde cirka 4,5 km til stationen. Det er en længere gåtur, og busforbindelserne dækker ikke medarbejdernes behov, der er spredt over hele døgnet. Derfor testes nu en delecykelordning.

-Byrådet besluttede i 2023 at

se på, hvordan vi kunne give de ansatte i Kildebrønde en helt ny mulighed for at komme nemt og grønt til og fra S-toget. I et godt samarbejde med virksomhederne og en række andre aktører har vi nu skabt en løsning med delecykler, som de ansatte i området kan benytte døgnet rundt, siger Pernille Beckmann, borgmester i Greve Kommune.

Alle ansatte fra virksomhederne i området kan i testperioden bruge cyklerne gratis. Virksomheden skal blot tilmelde sig ordningen.

DELECYKLER STYRKER

SAMMENHÆNGSKRAFTEN

I HOLBÆK

I Holbæk skal delecyklerne binde byen bedre sammen. Cyklerne kan

lige nu hentes og afleveres otte steder i byen, men det antal øges gradvist til omtrent 15 steder.

-Jeg er stolt over, at vi i Holbæk Kommune kan bane vejen for, hvordan vi både kan mindske trængslen i byen og gøre noget godt for klimaet ved at genbruge cykler. Jeg håber, mange vil tage cyklerne til sig, og at konceptet kan vokse - både i Holbæk og i resten af landet. For det er sundt at cykle, både for dig og for klimaet, siger Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune.

I alt skal der i perioden stilles 100 cykler op i Holbæk. Løsningen er så billig som muligt, så flest muligt kan være med. Lige nu koster det for eksempel 11 kroner for to timer, og cyklerne kan både lejes til en kort tur og i en længere periode. Sidstnævnte mulighed er særligt relevant for turistsegmentet i Holbæk n

DELECYKLER SKAL STYRKE

I Greve blev delecykelkonceptet lanceret sammen med de lokale virksomheder.

DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT

I casen Den Sammenhængende rejse samarbejder Movia, Region Sjælland og Gate 21 med Greve og Holbæk Kommune.

Den Sammenhængende Rejse er Region Sjællands case i det internationale Green Mobility Shiftprojekt, der er støttet af Interreg ØKS. Projektet vil fremme borgernes skift til cykel, elcykel, bus og tog ved at påvirke borgernes efterspørgsel på grøn

I Holbæk skal delecyklerne binde byen bedre sammen. De kan lige nu hentes og afleveres otte steder i byen, men det antal øges til 15.

FÆRGE OG LANDANLÆG ER TÆT FORBUNDNE

Når danske kommuner vil gøre færgedriften til småøerne grønnere , peger pilen ofte på nye eldrevne færger. Den grønne omstilling af færgedriften kræver, at færge og landanlæg ses under ét – både i forhold til behov, kapacitet, planlægning, teknik, drift og økonomi.

TEKST / NETE HERSKIND

Sekretariatschef, Færgesekretariatet

Mange kommuner har fokus på færgens CO₂-aftryk. Med god grund. Små dieseldrevne ø-færger udleder en god del af kommunens egne udledninger, så det vil have en mærkbar effekt på kommunens klimaaftryk at udskifte de ældre dieselfærger med nye, fossilfrie færger. Men stabil færgedrift og klimaeffekt opnås kun, hvis el-færgen kan lades, sejle efter sejlplanen, anløbe og i det hele taget fungerer i praksis i hele sin levetid.

Færgerne har lang levetid.

Typisk og lidt forsigtigt regner vi med ca. 30 år. Det kræver mere end blot en ny færge at nedbringe emissionerne. Det kræver investeringer i havneanlæg, elforsyning, ladeløsninger, klimatilpasning og beredskab. En el-færge uden tilpasset landanlæg er som en elbil uden oplader.

FÆRGENS KAPACITET

SKAL MATCHE BEHOVET

Færgedrift varierer markant fra ø til ø. De sejler mange eller færre gange dagligt året rundt. Nogle af de små øer har få beboere, andre flere i spændet fra 10 til 1.000. Nogle har noget erhverv, nogle flere pendlere, andre mange turister, nogle flere sommerhuse. De fleste har spidsbelastning i sommermå -

Elektrificering af færgerne er en oplagt grøn gevinst. Det er kun muligt, hvis færgen og landanlægget planlægges, bygges og finansieres som ét sammenhængende projekt.

nederne og sejler med færre eller få passagerer og biler om vinteren eller aftenen. Der sker over tid nogle forskydninger i antallet af øboere og erhvervsaktivitet, så behovene ændrer sig.

En færgeløsning bør dimensioneres ud fra transportbehovet. Derfor bør en kapacitetsanalyse indgå i beslutningsgrundla -

get, før kommunen investerer i ny færge. Analysen kan belyse passagerantal, køretøjsflow, sæsonudsving og behov for gods- og varetransport, tilkobling til anden trafik i land, havneanlæg. For lille kapacitet skaber trængsel og utilfredshed og påvirker øboernes dagligdag og aktiviteter. For stor kapacitet giver unødige omkost -

ninger og energiforbrug. Der er brug for både analyse, dialog og prioritering.

STORE KRAV TIL HAVNENS

EL-INFRASTRUKTUR

Mange ø-færger sejler i pendulfart til øerne og har kort liggetid i havn. Derfor skal el-færger oplades hurtigt og effektivt. Det stiller store krav til el-infrastrukturen og fremføring på land, og ofte langt større, end mange forestiller sig. Et moderne færgeleje kan kræve:

• Nedgravning og fremføring af kraftige højspændingskabler

• Udvidelse af transformerstationer

• Installation af intelligente ladestandere

• Eventuelt opsætning af stationære batterier

Fremføring af el og anlæg koster mange millioner pr. havn, afhængigt af de lokale forhold. Der er både fastlandshavne, byhavne og havne på småøerne, og forholdene og behovene er forskellige, så det er klogt tidligt at involvere teknikforvaltning og netselskaber, så behov for el og nettilslutning kan kortlægges og integreres i planlægning og økonomi.

SIKKERHED OG

BACKUP

– OGSÅ PÅ LAND

Færgen er øens eneste transportforbindelse og skal derfor kunne sejle som forventet. Men der kan jo ske noget ekstraordinært fx strømnedbrud eller tekniske fejl. En færge uden strøm i land er en færge, der ikke sejler. Redundant elforsyning – fx to separate nettilslutninger – er sjældent/ikke realistisk. Derfor kan der tænkes i alternative løsninger som overvågning af ladesystemer og færgedrift, nødstrømsgeneratorer, stationære backup-batterier. Landanlægget skal tænkes ind i færgens beredskabsplanlægning. Det kræver en afvejning mellem risikovurdering, beredskabsniveau og økonomi. Og forventningsafstemning med borgere og erhverv.

KLIMATILPASNING

AF FÆRGELEJER

Havneanlæg er robuste og har en meget lang levetid. Færgelejer er skræddersyet til den færge, der anløber havnen. Derfor vil der ofte være behov for tilretninger eller ombygning af eksisterende færgelejer, når en ny færge skal sæt -

tes ind. Mange færgelejer ligger i sagens natur lavt og er udsatte for stormflod, havvandsstigninger og skybrud. Det gør det endnu vigtigere at overveje, om færgelejet ved ombygning samtidig skal hæves til højere kote. Samtidig er der også de tekniske installationer – som ladestandere og elskabe – der skal sikres mod oversvømmelser. Enten ved at hæve installationerne fysisk og/eller beskytte dem med vandtætte løsninger.

Hvis ikke landanlægget kan modstå fremtidens vejr, kan investeringerne være spildte. Klimatilpasning bør være en integreret del af færgeprojektet. Ikke en eftertanke.

MANGE MYNDIGHEDER SKAL INDDRAGES

Ud over de tekniske udfordringer kan el-færger og tilhørende anlæg kræve tilladelser fra flere myndigheder/samarbejdsparter:

• Søfartsstyrelsen (færgens konstruktion og drift)

• Kystdirektoratet (kabelføringer og havneudvidelser)

• Miljøstyrelsen (ved nærhed til Natura 2000-områder)

• Netselskaberne (nettilslutning og belastning)

• Kommunen selv (lokalplan og projektansvar)

Jo tidligere dialogen med disse aktører tages, desto større er chancen for at undgå flaskehalse og forsinkelser. Det kræver fokuseret projektstyring. Men myndighederne skal også forstå, at færge og havn er to sider af samme sag, så det kan være en fordel at søge at se en ny færge som ét samlet projekt i tilladelsesprocessen.

STØTTEMIDLER SKAL

DÆKKE HELE KÆDEN

Statens og EU’s puljemidler er med til at fremme investering i grøn færgedrift. Flere steder er omkostningernes størrelse både til færgen og ikke mindst i land efterfølgende kommet bag på de fleste. Hvis målet er CO₂-reduktion og driftssikker transport, skal støtten ydes til projektet – fra færge til ladepunkt og havneinfrastruktur.

I takt med at stålpriser, efterspørgsel på værftskapacitet og teknologikrav stiger, vokser det økonomiske pres på kommunerne. Derfor må fremtidige puljer være fleksible og favne hele færgeløsningen.

For lille kapacitet skaber trængsel og utilfredshed og påvirker øboernes dagligdag og aktiviteter. For stor kapacitet giver unødige omkostninger og energiforbrug. Der er brug for både analyse, dialog og prioritering.

FÆLLES ERFARINGER

OG FÆLLES LØSNINGER

Flere kommuner samarbejder allerede om standardiserede færger. Det giver mulighed for erfaringsudveksling og skalaøkonomi.

Men også her gælder det, at selv en standardfærge skal tilpasses lokale forhold – både med hensyn til kapacitet og havnens tekniske muligheder. Næste skridt er et fælles værftsudbud på bygning af færgerne.

Færgesekretariatet spiller en rolle som samlende aktør, hvor viden og erfaringer deles på tværs mellem kommunerne. Det gælder både i forhold til den nuværende og den fremtidige færgedrift med det mål at bidrage til effektiv og stabil færgefart til de i alt 26 småøer, de 18 medlemskommuner betjener n

DEN BÆREDYGTIGE

LØSNING KRÆVER:

• Viden om transportbehov og kapacitet

• Et robust og fremtidssikret elnet i havnen

• Driftssikkerhed med overvågning og back-up

• Klimatilpasning af lavtliggende installationer

• Effektiv myndighedsbehandling

• Økonomiske rammer, der favner helheden

Hvis puljemidler og planlægning fremover tager højde for hele færgeprojektet – både til søs og på land – kan kommunerne levere på både klima, drift og samfundssikkerhed.

HVILKE KONSEKVENSER

HAR EU’S BATTERIFORORDNING FOR KOMMUNERNE?

For to år siden vedtog EU batteriforordningen, som gælder direkte i alle medlemslande og er et mere cirkulært marked på tværs af medlemsstaterne. Batteriforordningens bestemmelser træder løbende i kraft, og fra den 18. august 2025 er turen kommet til kapitel 8 om håndtering af udtjente batterier og udvidet producentansvar for batterier.

TEKST / GUSTAV ERIK ANDERSEN

stud.jur. & TINA SELMA WEDEL BJERREGAARD,

Advokat, Bech-Bruun

FAKTA:

Ved ”indsamlingsnetværk” forstås et netværk af forskellige aktører som fx distributører, godkendte anlæg til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og genbrugsstationer, og på frivillig basis andre aktører såsom offentlige myndigheder og skoler. Det er producenterne, der er ansvarlige for at oprette et sådant netværk, og på en sådan måde, at det er tæt på slutbrugeren.

Det fremgår ikke af hverken batteriforordningen eller batteribekendtgørelsen, hvilket nærmere indhold og vilkår disse skriftlige kontrakter skal bestå af. Det vil imidlertid være nødvendigt for kommunerne at aftale en pris for håndtering af batteriaffald, idet batteriforordningen ikke giver mulighed for, at kommunerne kan kompenseres for de omkostninger, de har måttet afholde i forbindelse med håndteringen af de udtjente batterier.

se med indsamlingen af udtjente batterier, og hvad kommunerne skal gøre i tilfælde af uberettiget aflevering af batterier på genbrugsstationerne.

KONTRAKTKRAVET

Fra den 18. august 2025 overdrages ansvaret for indsamling af udtjente batterier til producen -

FAKTA:

Ifølge Miljøstyrelsens høringsnotat af 2. juni 2025, forventer Miljøstyrelsen at udsende en vejledning om blandt andet kontraktens indhold samt om øvrige kommunalretlige forhold ved indsamlingen af udtjente batterier. Producenten eller producentorganisationen skal kunne forevise den skriftlige kontrakt efter anmodning fra Miljøstyrelsen. De kommunale indsamlingssteder kan pålægges at forevise den skriftlige kontrakt i det omfang, almindelige regler om tilsyn giver mulighed herfor.

AFLEVERING AF BATTERIER PÅ KOMMUNALE GENBRUGSSTATIONER UDEN FOR

Det er producenterne, der fra 18. august 2025 har ansvaret for, at et indsamlingsnetværk er geografisk

Hvis en kommune ikke er en del af et indsamlingsnetværk, der omfatter en eller flere af de fem batterikategorier, må kommunen ikke indsamle eller tage imod udtjente batterier af den pågældende type. Dette vil være tilfældet, hvis kommunen ikke har indgået en skriftlig kontrakt med en producent eller producentorganisation. I den situation har borgerne i kommunen (hverken virksomheder eller private), der skal af med et udtjent batteri, ikke krav på at kunne aflevere batteriet på den kommunale genbrugsstation, og kommunen vil blive forpligtet til at afvise at modtage det udtjente batteri. I praksis vil det dog formentligt blive næsten umuligt for kommunerne at sikre sig helt imod, at borgere afleverer deres udtjente batterier f.eks. i

kommunerne beslutter selv, om de vil være en del af et såkaldt ”indsamlingsnetværk”

producentansvarsorganisationen bliver ansvarlige for indsamlingen af producenternes batterier. Det betyder samtidig, at kommunerne ikke længere har pligt til at indsamle batterier. I stedet bliver kommunernes rolle i indsamlingen af batterier aftalebaseret. De nye regler fastslår nemlig, at indsamlingssteder, herunder de kommunale

affaldsordninger som fx miljøkassen og genbrugsstationer, kun må indsamle udtjente batterier, hvis de har indgået en skriftlig kontrakt med den enkelte producent eller producentansvarsorganisationen.

Der er imidlertid ingen pligt for kommunerne til at indgå en sådan skriftlig kontrakt om at indsamle udtjente batterier, så kommunerne beslutter selv, om de vil være en del af et såkaldt ”indsamlingsnetværk”. Den samme aftalefrihed gælder for producenterne og producentorganisationerne, der tilsvarende ikke er forpligtede til at samarbejde med kommunerne som hidtil.

Alle typer af batterier er omfattet af batteriforordningen, hvori de inddeles i følgende fem kategorier: 1) bærbare batterier, 2) batterier til lette transportmidler, 3) industribatterier, 4) startbatterier og 5) elkøretøjsbatterier. De nye batteriregler stiller krav om oplysningskampagner, blandt andet i form af kommunikation til borgerne, hvor producenterne forpligtes til at oplyse og vejlede om håndteringen af udtjente batterier, herunder om hvor de udtjente batterier kan eller skal afleveres. Det kan dog som led i et kontraktforhold mellem producenter eller producentordninger og kommunerne aftales, at det i stedet skal være den kontraherende kommune, der skal varetage kommunikationen i et nærmere fastsat omfang. Derudover vil kommuner uden for et indsamlingsnetværk selv skulle imødegå, at der i strid med de nye batteriregler afleveres batterier på kommunale indsamlingssteder ved hjælp af skiltning ol. Overtrædelse af kontraktkravet er strafbelagt. Det forhold, at udtjente batterier måtte blive afleveret på en kommunal genbrugsstation, som ikke er en del af et indsamlingsnetværk, vil dog ikke i sig selv medføre strafansvar for kommunen, idet det som udgangspunkt ikke kan karakteriseres som indsamling, når kommunen ikke aktivt medvirker til det.

Den kommunale genbrugsstation, der er kommet i besiddelse af et batteri af en type, der ikke er indgået skriftlig kontrakt om, må i så fald sørge for, at batteriet bliver afleveret på et indsamlingssted, der retteligt kan modtage den pågældende batteritype.

Kloakrotter og utætte ledninger:

Et skjult problem ved ejerskifte – og en simpel løsning

TEKST / TORBEN

SØNNICHSEN

Biolog, BioLiving

Efter den seneste afholdte ERFArottekonference den 24. april på Christiansborg kom der flere forslag på bordet.

Imange danske ejendomme – især ældre – ligger utætte kloakstik og defekte private spildevandsledninger og skjuler en uønsket bestand af kloakrotter. Disse rotter udgør ikke kun en sundhedsrisiko, men medfører også unødige omkostninger for kommuner og boligejere, og skader i afløbssystemet opdages for sent.

HVORFOR ER DET ET KOMMUNALT PROBLEM?

- Utætte kloakker forurener grundvand og jord.

- Rottebestanden spreder sig via det offentlige kloaknet.

- Det varmere vinterklima medvirker til at rottebestande fordobles og rotteanmeldelserne stiger.

- Kommuner bruger ressourcer på at efterse og håndtere skader, der kunne være forhindret.

- Påbud om kloakrenovering eller kloakeftersyn skal efterleves.

LØSNING: OBLIGATORISK KLOAKTILSYN VED EJERSKIFTE

I dag er der intet krav om at tjekke private kloakledninger, når en ejendom sælges – selvom det kunne spare store fremtidige udgifter. En simpel og effektiv ordning kunne være:

1. Kloakinspektion inden salg (ligesom el-tilsyn eller tilstandsrapport).

2. Krav om udbedring ved utætheder eller rotteforekomster.

3. Kommunal registrering af risikoejendomme.

4. Staten bør oprette en kloakfond til boligejere, der ønsker kloaktilsyn samt nødvendig økonomisk støtte til miljøsikring af afløbsledningen. Ofte er det ældre boligejere, der bor i de ældre boliger.

HVAD KAN KOMMUNERNE GØRE?

- Støtte op om et lovkrav om kloaktilsyn i Bygningsreglementet og/eller Spildevandsbekendtgørelsen.

- Informere boligejere om problemet og forebyggende tiltag.

- Samarbejde med kloakmestre og skadedyrsbekæmpere om inspektionstiltag.

NÆSTE SKRIDT:

En bred kommunal og politisk opbakning kan presse på for en landsdækkende løsning. KL bør være med til at udforme kravet, så det både beskytter miljøet og undgår unødvendig byrde for boligejere.

FORSLAG TIL LOVÆNDRINGER:

Nødvendige lovændringer og redigering af følgende bekendtgørelser og følgende veje kan følges:

1 Indførelse af særskilt afsnit i Sikkerhedsstyrelsens skema om sælgeroplysninger om kloaktilstand.

2. Ændring af Forbrugerbeskyttelsesloven med indførelse af bestemmelser om en kloaktilstandsrapport og muligvis en ny kloaktilstandsbekendtgørelse

3. Den bygningssagkyndige og en kloakmester foretager tilstandsvurdering ud fra alder og sælgeroplysninger vedrørende kloakrenoveringer, rottesager og montage af rottespærrer med serviceordninger. Forbrugerbeskyttelsesloven justeres. Bekendtgørelse om huseftersynsordningen revideres. Mindstedækningsbekendtgørelsen (ejerskifteforsikringen) ændres således at det ikke kun er kloakledninger under huset, der dækkes, men også kloakledninger på hele ejendommen.

ERFA-gruppen har anmodet Miljøministeren om et møde om det stigende rotteproblem.

FRA ØREGANG

TIL VANDRETUR

Hvor skal vi tage hen? Hvad skal vi lytte til? Det får I gode bud på herunder

Vi deler viden på tværs – både over kommunegrænser og kommunikationskanaler - fra sociale medier til det fysiske magasin, som du sidder med i hånden. Denne gang deler vi gode råd fra LinkedIn.

Vi har i to forskellige opslag spurgt vo -

Vi spurgte i en meningsmåling til følgernes foretrukne ferielitteratur. Hele 92 procent af dem, der svarede, hvad deres valg af ferielitteratur faldt på, svarede skønlitteratur

res følgere på LinkedIn, hvilken podcast de anbefaler andre at lytte til, og hvilken rute de anbefaler andre at træde. Det kastede nogle interessante forslag af sig - både til vandre-/cykelruter og faglige podcasts.

Du får forslagene til podcasts her på siden, og hvis du skal ud i det blå og mangler et nyt sted at tage hen, så tjek vores LinkedIn-profil – her finder du gode forslag til ruter, du kan opleve.

TIPS FRA

Sommer 2025

DER ER ALTID PLADS TIL FLERE FORSLAG, SÅ SKRIV ENDELIG I KOMMENTARFELTET, HVIS DU KENDER EN INSPIRERENDE PODCAST ELLER EN RUTE, SOM ER VÆRD AT FØLGE.

ANBEFALINGER TIL PODCASTS

DEN GRØNNE SOFA: NIRAS’ podcast, hvor en række eksperter er inviteret ind til at tale om de mange forskellige emner og udfordringer, der findes i bæredygtighedens verden.

DANSKVAND: Brancheforeningen DANVAs podcast med relevante emner for vandsektoren og vandselskabernes virke. Aktuelt ligger der en trilogi om den grønne trepart, du kan lytte til PÅ VEJ MOD ET GRØNT DANMARK: Birgit Stenbak Hansen og Charlotte Ostertag besøger nogle af de lokalpolitikere, landmænd og naturfolk, som har ansvaret for at realisere grøn trepart lokalt. Vi får indsigt i, hvordan de forskellige aktører tænker og griber opgaven an.

ÅSTEDER – FORTÆLLINGER FRA GUDENÅEN: En kulturhistorisk podcast, der tager

lytteren med fra Gudenåens udspring ved Tinnet Krat og hele vejen op gennem Jylland, ind til

Gudenåen løber ud i Randers Fjord. INFORMATION FORKLARER KLIMAET: En podcastserie, der besvarer de vigtigste spørgsmål og forklarer de mest centrale begreber om grøn omstilling, bæredygtighed og naturens tilstand.

På KTC’s LinkedIn-profil bad vi følgerne om at byde ind med deres bedste tip til en vandre- eller cykelrute og en faglig podcast, som man kunne tage med sig i hængekøjen eller ud i sommerlandet.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR REDAKTIONEL TEMAPLAN 2025

Nr. Udgivelsesdato

1 28. januar 19. december 13. december Mobilitet & infrastruktur Almen bolig

2 25. februar 29. januar 20. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage, marts

3 8. april 5. marts 24. februar Energi & forsyning Byggeri & ejendomme KL’s Klima & Miljø Topmøde, 24.-25. april

4 6. maj

april

marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. maj

5 5. august 17. juni 28. maj Ledelse Affald & ressourcer

6 9. september 12. august 30. juni Klimatilpasning Kyst, havne & beredskab

7 14. oktober 15. september 1. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 23.-24. oktober Byggelovsdage, november

8 2. december 4. november 27. oktober Planlægning Miljø & virksomheder