Teknik & Miljø - Oktober 2025

OPDELING AF ENFAMILIEHUSE – KOMMUNALT VÆRKTØJ PÅ VEJ

DANMARKS BEDSTE

FRILUFTSKOMMUNER

KLIMA OG ØKONOMI SKAL

SIDESTILLES I KOMMUNERNE:

NY GUIDE HJÆLPER KOMMUNER I GANG MED

KLIMABUDGETTERING

KTC ÅRSMØDE 2025: VELKOMMEN TIL ÅRHUS

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

1 28. januar 19. december 13. december Mobilitet & infrastruktur Almen bolig

2 25. februar 29. januar 20. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage, marts

3 8. april 5. marts 24. februar Energi & forsyning Byggeri & ejendomme KL’s Klima & Miljø Topmøde, 24.-25. april

4 6. maj 1. april 21. marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. maj

5 5. august 17. juni 28. maj Ledelse Affald & ressourcer

6 9. september 12. august 30. juni Klimatilpasning Kyst, havne & beredskab

7 14. oktober 15. september 1. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 23.-24. oktober Byggelovsdage, november

8 2. december 4. november 27. oktober Planlægning Miljø & virksomheder

TEKST / MICHEL

VAN DER LINDEN

Forperson, KTC Bestyrelse

FÆLLES FODSLAG -MEN PRIORITERING AF

INDSATSER

Det er umuligt at ignorere de mange udfordringer, vi står over for i samfundet i dag. Der er et anerkendt behov for handling og ressourcer, samtidig med at et udvidet nationaløkonomisk råderum giver mulighed for at tackle nogle af disse udfordringer. Når der både er vilje og flere penge, kan det give en håbefuld forventning om, at det nok skal lykkes alt sammen. Det er dog ikke det samme som, at det hele kan lykkes på én gang. Samtidig bygger det på et forventet råderum, så hvis det bliver negativt påvirket, skal der prioriteres.

Inden for Klima, Teknik og Miljøområdet har man over de sidste mange år taget stilling til store dagsordener. Store udfordringer og indsatser som klimatilpasninger, grøn omstilling, Lokal Grøn Trepart, CO 2-reduktion, vedvarende energianlæg, vandplaner og omlægning af affaldssektoren er blevet arbejdet med. Disse indsatser er baseret på de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, der er sat, og der opnås løbende resultater, især i de enkelte lokale geografier.

Kommunerne oplever ofte, at en konkret overordnet national ud -

ER STADIG AFGØRENDE

fordring hurtigt bliver anerkendt, og at en målsætning kan etableres relativt hurtigt. Lovgivningsprocessen tager dog længere tid, og bekendtgørelser og vejledninger er ofte først tilgængelige efter, at loven er trådt i kraft. Det reelle konkrete og praktiske arbejde med at omsætte intentioner til

mere udfordrende, da hastigheden i at tilvejebringe nye mål og indsatser både udfordrer de indsatser, der er ved at blive implementeret, og kræver nye kræfter og ressourcer til at implementere de nye indsatser samtidig.

Klima-, Teknik- og Miljøområdet, under lokalpolitisk styring,

Ser vi på området med nationale briller, kunne man måske forsigtigt konkludere, at det går meget godt, og det er bare om at fortsætte. Men med Klima-, Teknik- og Miljøområdets lidt længere sigte kan det fra en anden vinkel være mere udfordrende

virkelighed i kommunerne starter først her, og derfor tager det tid at gå fra erkendelse af et problem til at sætte mål, der virker i virkeligheden.

Ser vi på området med nationale briller, kunne man måske forsigtigt konkludere, at det går meget godt, og det er bare om at fortsætte. Men med Klima-, Teknik- og Miljøområdets lidt længere sigte kan det fra en anden vinkel være

Ansvarshavende redaktør

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

har over mange år vist, at det kan være med til at implementere store og komplicerede indsatser. Prioriteringen af indsatser er afgørende for resultaterne, og derfor er det vigtigt at prioritere klogt i de overordnede mål og indsatser, så de kan omsættes i virkeligheden.

Forsidefoto: Maren Ottar Hessner

Tryk PE Offset A/S

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ ktc.dk

Abonnementspris Kr. 1080,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 174,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2025 hér! Scan med kameraet på din smartphone.

Temaindhold

KTC ÅRSMØDE 2025 KONFERENCENUMMER

VELKOMMEN TIL ÅRHUS

NÅR VEJTRÆERNE BLIVER DIGITALE

POLITIKERE: EN DØRÅBNER TIL

SVÆRE POLITISKE SAMTALER

Skræddersyede forløb for byråd og udvalg – dokumenterede effekter og muligheder i 2026–2029

SIDE 50

AARHUS BY- OG LANDSKABSLABORATORIUM - NYE VEJE TIL BÆREDYGTIG OMSTILLING I PRAKSIS

Byudvikling gentænkes i disse år. Klimaforandringer, biodiversitetskrise, social balance og boligproblematikker kan ikke løses isoleret.

SIDE 10

FRILUFTSLIV

Et øget fokus på kommunernes indsats for friluftsliv øger udviklingen og registreringen af friluftsfaciliteter og ruter rundt om i landet. Hertil bidrager bl.a. Friluftsrådets analyse ’Danmarks bedste friluftskommuner’, der ultimo oktober udkommer for tredje gang.

SIDE 56

ONE STOP SHOP I ERHVERVSSTYRELSEN - GØR DET NEMMERE AT ETABLERE OG UDVIDE PRODUKTIONSANLÆG I DANMARK

-Se os som en ekstra ressource, der kan fremskynde processerne hos andre myndigheder, lyder opfordringen fra One stop shop til kommunerne.

SIDE 30

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Nr. Udgivelsesdato Annoncemateriale- Redaktionel Temaer deadline deadline

1 26. januar 10. december 26. november Energi & forsyning Natur & miljø

2 2. marts 30. januar 19. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage

3 13. april 4. marts 16. februar Mobilitet & infrastruktur Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, 16.-17. april

4 11. maj 8. april 23. marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 18.-19. maj

5 10. august 17. juni 1. juni Kyst, havne & beredskab Klimatilpasning

6 14. september 17. august 3. august Byggeri & ejendomme Almen bolig

7 19. oktober 21. september 7. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 22.-23. oktober Byggelovsdage

8 7. december 9. november 26. oktober Ledelse Mobilitet & infrastruktur

8

Grundfortællingen åbner nyt kapitel i KTC

14

Nye skovlandskaber i Aarhus – kom og vær med LEDER

3 Fælles fodslag - men prioritering af indsatser er stadig afgørende

CO2-fangst i Aarhus Kommune

8 Grundfortællingen åbner nyt kapitel i KTC

KTC ÅRSMØDE 2025: Velkommen til Århus

10 Aarhus By- og Landskabslaboratorium

14 Nye skovlandskaber i Aarhus – kom og vær med

18 Spørring 2040 – ny kommunal metode til grøn omstilling af det åbne land

20 Sommergader bliver permanente

22 Når vejtræerne bliver digitale

24 Nyt stadion i Aarhus: Til gavn og glæde for de mange

27 Samarbejde som nøgle til udvikling i udsatte boligområder

28 CO2-fangst i Aarhus Kommune

KOMMUNE & VIRKSOMHEDER

30 One stop shop i Erhvervsstyrelsen ENERGI & FORSYNING 32 Fra monopol til marked 34 Tempoet er tabt i gasudfasningen – nu betaler borgerne regningen

BYGGERI & EJENDOMME

36 Entydigt resultat: Renovering er bedst for klimaet

39

Opdeling af enfamiliehuse – kommunalt værktøj på vej

40 At bygge plejeboliger - hvor svært kan det være?

43 Gratis læringsmateriale skal styrke FM-branchens bæredygtighed

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

44 Styrket mobilitet i landområder

LEDELSE

46 Ny bevilling fra Realdania sikrer mere strategisk byledelse til danske kommuner

49 Fredensborg Kommune lancerer sin første ESG-rapport

50 Strategisk byledelse: En døråbner til svære politiske samtaler

52 Ny guide hjælper kommuner i gang med klimabudgettering

54 Borgerne bakker op om kommunernes klimahandling

56 Danmarks bedste friluftskommuner øger indsatsen for friluftsliv

58

Nyt samarbejde skal booste kommuners arbejde med skovrejsning

46 sikrer mere strategisk byledelse til danske kommuner

40 59 At bygge plejeboliger

Nyt samarbejde skal booste kommuners arbejde med skovrejsning

GRUNDFORTÆLLINGEN ÅBNER NYT KAPITEL I KTC

Der er blevet talt strategi, foreningens organisering og betydning af ord. OG nu ligger KTC’s grundfortælling klar – sammen med strategiske indsatsområder for foreningen, der skal arbejdes videre med. Det har fyldt i bestyrelsens arbejde, og heldigvis har kredse og faggrupper også været klar til at byde ind

TEKST / TEKST/ ANNE DYRHOLM Kommunikationskonsulent, KTC

Ibegyndelsen af 2024 havde KTC’s bestyrelse talt om, hvordan KTC skulle udvikle sig og følge med tiden som forening. Og det var ikke kun i bestyrelsen, der blev talt – også mellem medlemmerne, i kredsene og i faggrupperne efterlyste man en plan for KTC fremadrettet,

-Vi havde gennem en periode talt om i bestyrelsen, hvad vi som forening gerne ville. Gennem vores snakke og møder med medlemmer og faggrupper kunne vi mærke et ønske om udvikling og en tydeligere retning i KTC. Derfor påbegyndte vi i 2024 arbejdet med KTC’s grundfortælling. I første omgang ville vi formulere en ny mission og vision, siger forperson i KTC’s bestyrelse Michel van der Linden.

VIDEN MED IND I PROCESSEN

Bestyrelsen valgte i første omgang at tage den viden, de havde gennem faggrupperne, kredsene og KTC som forening med ind i flere og dybere drøftelser.

-Vi havde i foråret 2024 bestyrelsesdag i Aarhus, hvor vi talte om, hvem KTC er, og hvor vi ser, at foreningen bevæger sig hen. Fra et udgangspunkt i 2007, som stod lidt i stampe fra tiden lige efter kommunalreformen, til et sted, hvor vi kan udvikle os som forening og understøtte den tid, vi lever i – både i forhold til den organisatoriske udvikling i kommunerne og i forhold til den aktuelle dagsorden og de emner, som er vigtige, at KTC understøtter og påvirker, siger Henrik Seiding, næstforperson i KTC.

-Der var mange drøftelser i hele bestyrelsen og mindre arbejdsgrupper, hvor holdninger om ordvalg krydsede klinger, inden forslaget til den nye mission og vision landede, og vi var klar til at præsentere den med henblik på vedtagelse, siger Michel van der Linden. Den nye mission og vision blev vedtaget under medlemsmødet i oktober 2024 i forlængelse af årets generalforsamling til KTC ÅRSMØDE.

INPUT TIL INDHOLD

Vedtagelsen af den nye mission og vision blev startskuddet til KTC’s nye grundfortælling, som indeholder kerneopgaver, kerneydelser, visionspejlemærker og værdier.

I arbejdet med dette inddrog bestyrelsen faggrupper og kredse, som bidrog med værdifulde forslag til grundfortællingen, som bestyrelsen nu kan præsentere.

-I januar afholdt vi workshop for faggrupperne, som var samlet til årets faggruppekonference, og bad dem give deres bud på værdier og strategiske indsatsområder. De samme spørgsmål fik kredsene stillet, siger Kristine Klæbel, bestyrelsesmedlem i KTC, og fortsætter: -Nogle kredse afholdt onlinemøde kun med dette tema, og andre gjorde det til en del af et allerede planlagt kredsmøde. På baggrund af dette kom der mange gode input, og vi var glade for det store engagement, vi kunne mærke både fra faggrupper og kredse.

I januar afholdt vi workshop for faggrupperne, som var samlet til årets faggruppekonference, og bad dem give deres bud på værdier og strategiske indsatsområder. De samme spørgsmål fik kredsene stillet. Her gives bolden op af Henrik Seiding og Kristine Klæbel, KTC bestyrelse.

KTC’s fire værdier ”faglighed, fællesskab, helhedsorientering og fremsynethed” er ikke grebet ud af den blå luft. Både faggrupper og kredse pegede på de samme fire ting. Her er det Kreds Midtjylland i gang med arbejdet med strategihuset.

GRUNDFORTÆLLING ER LANDET

De strategiske indsatsområder er blevet drøftet af bestyrelsen og skrevet i forlængelse af grundfortællingen. De er ikke en del af grundfortællingen, da grundfortællingen er det vedtagne dokument, som ligger fast nogle år frem i tiden. De strategiske indsatsområder kan tilpasses eller revurderes for eksempel hvert andet år.

-Vi kan ikke tage alle strategiske indsatsområder med i første omgang. Det giver ikke mening, da vi ikke kan nå at arbejde med dem alle i løbet af det kommende år, men det betyder ikke, at de øvrige områder bliver glemt – hverken de emner, der relaterer sig til KTC som forening, eller de faglige områder. Det er et spørgsmål om prioritering, og bliver det pludselig aktuelt at tage et fagligt emne op som et fokusområde, så gør vi naturligvis det, forklarer Michel van der Linden.

Dette kan også ses i lyset af, at medlemmer og faggrupper efterspørger, at KTC er mere proaktiv fremfor reaktiv på den aktuelle dagsorden. Det er noget, man i bestyrelsen er opmærksom på, og som også er en del af den nye vision – at udfordre aktuelle debatter med den faglige viden, der ligger i foreningen.

Værdien ”fremsynethed” refererer til, at vi i KTC ser ind i aktuelle temaer, og med vores faglige viden forsøger vi at have et større udsyn – også i forhold til at kunne se de konsekvenser, valg kan have

- Kristine Klæbel.

-Det er noget, vi skal arbejde med – hvordan vi kan komme ind tidligere i for eksempel en lovgivningsproces eller tage større aktiv del i at sætte en dagsorden på vores områder. Det bliver vi nødt til at tale mere om og udvikle en vej til, siger Michel van der Linden.

KTC’S FIRE VÆRDIER

KTC’s fire værdier ”faglighed, fællesskab, helhedsorientering og fremsynethed” er ikke grebet ud af den blå luft.

-Da vi spurgte både faggrupper og kredse, pegede de faktisk på de samme fire ting, siger Kristine Klæbel og fortsætter:

-Fagligheden er KTC’s største styrke, og det er den, der giver os troværdighed. Samtidig er fællesskabet vores drivkraft og en vigtig værdi. På tværs af kommunerne hjælper vi hinanden med at løse de udfordringer, vi står med – og samarbejdet giver os både ny viden, flere ressourcer og friske perspektiver. Helhedsorientering kommer naturligt i forlængelse af de to førstnævnte værdier. KTC’s opgave er at se og komme med synspunkter og erfaring både fra land- og bykommuner. Fra de mindre til de større kommuner og sørge for, at alle bliver hørt.

-Værdien ”fremsynethed” refererer til, at vi i KTC ser ind i aktuelle temaer, og med vores faglige viden forsøger vi at have et større udsyn – også i forhold til at kunne se de konsekvenser, valg kan have, understreger Kristine Klæbel.

Værdierne er en vigtig del af KTC, og selvom de måske ikke nævnes ved navn hele tiden, vidner de om foreningens DNA og ligger som en bagvedliggende faktor fremover.

VI SKAL VIDERE

-Noget af det, vi helt aktuelt taler om, er, hvordan vi koble bestyrelse, kredse og faggrupper tættere sammen, så vores værdi om fællesskab kan mærkes og skaber sammenhængskraft til, at vi blandt andet kan være mere proaktive, siger Henrik Seiding.

Michel van der Linden understreger, at arbejdet ikke ender ved dokumentet med grundfortællingen, men strækker sig videre ind i foreningens arbejde de kommende år.

-Vi kan af gode grunde ikke komme gennem alt på et år, men vi går fremad og bruger grundfortællingen som afsæt til at sætte strategiske indsatsområder og dermed som prioriteringsværktøj. Vores grundfortælling, med den nye mission og vision, er et godt afsæt til at arbejde videre med foreningen, siger Michel van der Linden n

Bestyrelsesdag i Kalundborg 2025, hvor grundfortællingen blev samlet med alle de gode input fra kredse og faggrupper. På billederne: Christina Føns, Henrik Seiding og Kristine Klæbel (Øverst) og Maj Green og Michel van der Linden (nederst), alle medlemmer af KTC bestyrelse.

Aarhus By- og Landskabslaboratorium - Nye veje til bæredygtig omstilling i praksis

Byudvikling gentænkes i disse år. Klimaforandringer, biodiversitetskrise, social balance og boligproblematikker kan ikke løses isoleret . Der er brug for helhedsorienterede, tværsektorielle og forskningsbaserede indsatser.

TEKST / ANNE METTE BOYE

Stadsarkitekt, Aarhus Kommune & KASPER ALBREKTSEN postdoc, Aarhus Kommune & Arkitektskolen Aarhus

Det gælder ikke kun i Danmark. Den seneste IPCC-rapport peger på, at centrale barrierer for bæredygtig omstilling er begrænsede ressourcer, lavt engagement, manglende finansiering og politisk vilje samt utilstrækkelig forskning og implementering. Konklusionen er klar: Vi mangler stærkere samarbejder, mere viden og vilje til at afprøve.

I Aarhus har vi den politiske vilje – senest med vedtagelse af Klimaplan 2025-2030 og Grøn Mobilitetsplan i juni 2025. Men for at skabe reel forandring, der også løfter bykvalitet og trivsel på lang sigt, kræves større viden om, hvordan vi bedst løfter indsatsen i eksisterende bymiljøer, og hvordan vi sikrer styrkede relationer med og til vores omgivelser. Vi skal styrke klimaforståelsen, handle hurtigere og bruge forskningsbaseret viden aktivt i kommunale initiativer.

Derfor har Aarhus Kommune etableret Aarhus By- og Landskabslaboratorium - forankret i kommunens Politik for Bykvalitet og Arkitektur. Laboratoriet fungerer som en tværfaglig ramme for projekter, der eksperimenterer med nye metoder, samarbejdsformer og løsninger. Kommunen bliver et ’live-laboratorium’, hvor vi tester og

evaluerer konkrete indsatser med bredere potentiale. Det kan lyde abstrakt, men projekterne er konkrete.

FORSKELLIGE SPOR – ÉN FÆLLES DAGSORDEN

Aarhus By- og Landskabslabora -

torium er organisatorisk forankret under stadsarkitekten, og de specifikke bylaboratorier er koblet til konkrete byområder og fagområder i Teknik og Miljø, samt til andre magistratsområder. Hvert laboratorium sætter fokus på udvalgte

ByLab Spørring undersøger landsbyens rolle, når det omkringliggende landskab omlægges til vedvarende energi, byudvikling, lavbundsudtag og skovrejsning.

Foto: Niels Rysz, Arkitektskolen Aarhus.

aspekter af den grønne omstilling med det formål at udvikle metoder og løsninger – med udgangspunkt i det eksisterende sted - der kan danne afsæt for diskussioner og tilgang i lignende kontekster. Det har været en bevidst tilgang at

udvikle laboratoriet over tid. Efter det første år er der etableret fire konkrete bylaboratorier. Alle laboratorierne samler kommunale fagligheder, forskere og borgere om stedsspecifikke eksperimenter og bidrager med viden, der styrker fremtidens byudvikling. De fire nuværende laboratorier indgår i to hovedprojekter med eksterne partnere og medfinansiering:

OMSTILLING TIL

BÆREDYGTIGE BYSAMFUND

Projektet fokuserer på CO 2-reduktion gennem byomdannelse og byplanlægning i forskellige bytypologier. Medfinansieret af Innovationsfonden og i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Dansk Byplanlaboratorium. En postdoc, forankret i både kommune og forskning, leder arbejdet. Tre laboratorier er aktive, et fjerde på vej:

Skal den samfundsmæssige omstilling lykkes, må vi turde arbejde eksperimenterende og langsigtet – stedsspecifikt og i fællesskab. Vi skal være nysgerrige på hinandens fagligheder, åbne for lokal viden og handle i usikkerhed

• ByLab Spørring: Undersøger landsbyens rolle, når det omkringliggende landskab omlægges til vedvarende energi, byudvikling, lavbundsudtag og skovrejsning. Hvordan kan landsbyens kvaliteter styrkes gennem landskabets omstilling?

• ByLab Løgten-Skødstrup: Afprøver ”de 1000 interventioners plan” i en oplandsby med letbanestation. Mange små, koordinerede greb – som øget bykvalitet, klimatilpasning, trafiksikring og borgerinddragelse – undersøger, hvordan kommunen kan skabe mærkbare forandringer fra strategi til konkret anlæg.

• ByLab Herredsvang: Arbejder med mobilitet, biodiversitet og trivsel i et alment boligområde. Her undersøges fremtidens fødevaresystem som drivkraft for både sociale og fysiske forandringer.

LANDSKABET OG

VANDET SOM DRIVER FOR BYUDVIKLING

Et samarbejde med Aarhus Vand, Arkitektskolen Aarhus’ Center for Kommende Landskaber og med medfinansiering fra Realdania. Her er fokus på klimatilpasning i oversvømmelsestruede områder:

• ByLab Egå: Afprøvning af metoder til adaptiv klimatilpasning, hvor DAPP-metoden kobles med stedslæsning og scenarieudvikling. Hvordan kan vi fremtidssikre byområder med stigende vandstande?

ARKITEKTONISKE METODER SOM STYRINGSRAMME

Med laboratoriets placering under stadsarkitekten arbejdes der på tværs af kommunen med afsæt i arkitektoniske metoder. Hvert laboratorium etableres med relevante faglige kompetencer, eksterne partnere, lokale aktører og viden -

sinstitutioner – med mulighed for internationalt samarbejde.

Stedslæsninger, besigtigelser, optegning på planer og snit, rumlige visuelle scenarier og omdannelse af byrum og grønne områder bruges aktivt til at forbinde fagligheder og omsætte strategier til handling. Det skaber løsninger, der er sanselige, stedsspecifikke og tværfagligt funderede.

De arkitektoniske metoder, med stedslæsningerne som centrale, er praksisnære og gør det muligt at arbejde strategisk med hverdagsliv, landskab og langsigtede mål. Blandt andet anvendes stedslæsninger, både ved etablering af hvert laboratorium og gennem processen, som strategiske redskaber til at skabe og sikre fornyede sammenhænge mellem konkrete kommunale opgaver og på tværs af fagområder – til at sikre et fælles sprog. Med et arkitektonisk blik udvikles scenarier og visuelle fremtidsbilleder, der forbinder stedslæsningerne, data og borgernes ønsker med de forskellige konkrete kommunale opgaver – hele tiden med det stedsspecifikke som omdrejning. Dette skaber et konkret fornyet afsæt for bysamarbejder, forankret i territorielle sammenhænge og konkrete steder.

Et af de første igangsatte laboratorier er i stationsbyen Løgten-Skødstrup. Her har en tilgang – beskrevet som “de 1000 interventioners plan” – afprøvet og fremvist, hvordan blandt andet mobilitet, klimatilpasning, biodiversitet og sociale relationer kan kobles

Fire styrende principper driver laboratoriets arbejde:

• Stedslæsning: Dybe læsninger af stedets æstetik, funktion, historie og praksisser skaber dyb forståelse for lokale forhold, stedets potentialer for bæredygtighed og danner fælles sprog på tværs af fagligheder.

• Forandringskapacitet: Identificerer byens og landskabets kapacitet til forandring og handling gennem rumlige scenarier, workshops og dialog.

• Forankring: Løsninger skabes i tæt samspil med stedets særlige kvaliteter, relevante fagområder og lokale aktører – og omsættes direkte i praksis.

• Implementering: Visioner omsættes til konkret handling i spændingsfeltet mellem strategi og anlæg.

EKSEMPEL:

LØGTEN-SKØDSTRUP

Et af de første igangsatte laboratorier er i stationsbyen

Løgten-Skødstrup. Her har en tilgang – beskrevet som “de 1000 interventioners plan” – afprøvet og fremvist, hvordan blandt andet mobilitet, klimatilpasning, biodiversitet og sociale relationer kan kobles. Lokale aktører, fagfolk og forskere samarbejder om en byrumsstrategi, hvor eksperimenter

ByLab Løgten-Skødstrup afprøver ”de 1000 interventioners plan” i en oplandsby med letbanestation. Mange små, koordinerede greb – som øget bykvalitet, klimatilpasning, trafiksikring og borgerinddragelse – undersøger, hvordan kommunen kan skabe mærkbare forandringer fra strategi til konkret anlæg.

Lokale aktører, fagfolk og forskere samarbejder om en byrumsstrategi i Løgten.

Foto: Niels Rysz, Arkitektskolen Aarhus.

Foto: Niels Rysz, Arkitektskolen Aarhus.

og justeringer sker i takt med nye indsigter. Hvor mange små, stedsspecifikke handlinger tilsammen skaber mærkbare forandringer. I stedet for én samlet masterplan arbejdes der med en række koordinerede mikroindsatser, som forankres lokalt og bygger videre på eksisterende strategier og politiske visioner. Resultatet er et fleksibelt, langsigtet og situationsbestemt udviklingsarbejde – baseret på opståede problemstillinger og konkrete ønsker fra både borgere og kommunale fagområder. Det er en bevægelse fra ’hit-and-run’ projekter til kontinuerlig forvaltning gennem længerevarende tilstedeværelse. Blandt andet har arbejdet resulteret i;

• Øget fokus på koblingen mellem kollektiv transport, bykvalitet, trafiksikring og grønne forbindelser

• Ændrede plejeprincipper, herunder græsslåning og beplantning – med afsæt i etablering af en vand- og naturpark - på både kommunens arealer og i private grundejerforeninger.

• Aktivering af civilsamfundet som aktiv medspiller i forhold til lokale bud på nye løsninger

• Samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Dansk Byplanlaboratorium om styrket metodeudvikling.

EKSEMPEL: EGÅ

Projektet i Egå sætter fokus på klimatilpasning, landskabsværdier og borgerinvolvering - hvor fremtidens løsning både skal håndtere vandet og sikre, at områdets herlighedsværdier og borgernes trivsel indgår i løsningen. Med udgangspunkt i oplandskvarterer - hvor vandet udgør en fælles ramme - undersøger projektet, hvordan man over tid kan imødegå de usikkerheder, som klimaændringerne medfører. Det kræver nye samarbejder mellem kommune, vandforsyning og borgerne, og stiller centrale spørgsmål: Hvor kan vi bygge i fremtiden? Hvordan sikrer vi både menneskers og økosystemers trivsel? Og hvordan skaber vi merværdi i et klimaudsat opland?

PERSPEKTIVER FOR FREMTIDEN

Aarhus By- og Landskabslaboratorium er under opbygning, men de første erfaringer viser klart potentialet. Laboratoriet skaber nye rum for samarbejde, læring og strategisk udvikling – og fungerer som koblingsled mellem forskning, praksis og politik.

Skal den samfundsmæssige omstilling lykkes, må vi turde arbejde eksperimenterende og langsigtet – stedsspecifikt og i fællesskab. Vi skal være nysgerrige på hinandens fagligheder, åbne for lokal viden og handle i usikkerhed.

Aarhus By- og Landskabslaboratorium er en åben, fleksibel platform. En strategisk tilgang, der måske kan inspirere andre kommuner til at arbejde stedsspecifikt og helhedsorienteret med arkitektoniske metoder som afsæt for bæredygtig byledelse.

Vi deler gerne erfaringer og samarbejder med andre kommuner – for forandring skabes bedst i fællesskab n

Skal du bygge plejeboliger og synes du det er komplekst?

Så er du ikke alene

- Vi hjælper dig hele vejen!

• Beslutningsgrundlag og analyser

• Strategisk rådgivning og facilitering

• Udbudsrådgivning og -håndtering

• Bygherrerådgivning og juridisk bistand

• Byggeprogram og forundersøgelser

• Kommunal nettoøkonomi og almenboliglovgivning

• Strategisk bæredygtighedsrådgivning

- Sammen bygger vi fremtiden

NYE SKOVLANDSKABER I AARHUS – KOM OG VÆR MED

Aarhus genopliver den grønne ring

Hasselager Vildskov. 15ha bynær skov og natur etableret i 2020 i samarbejde med Holmris B8 og Growing Trees Network Foundation. Foto fra 2024.

TEKST / PETER SØGAARD Biolog og programleder for Vand- og Naturparker, Aarhus Kommune

Aarhus er en bykommune med store blå og grønne ambitioner, men ikke uendelig meget plads. I alt er der 47.000ha og en stor del – ca. 34% - optages af Aarhus by og en række oplandsbyer. Aarhus vokser, for der kommer 5-6.000 nye borgere til hvert år, men det er ikke meningen, at byens areal også skal vokse, så byudviklingen skal i høj grad ske inden for de nuværende rammer i kommuneplanen. Men med den stigende befolkning, stiger også behovet for ressourcer og presset på arealerne, for selv om det ikke er meningen, at byen skal brede sig, så betyder de mange borgere et endnu større behov for:

• Drikkevandsbeskyttelse i de sårbare og drikkevandsdannende områder

• Optag af CO2 for at kunne leve op til klimamålsætningen

• Klimatilpasning så regnvandet bliver i landskabet i stedet for at oversvømme byerne

• Næringsstoftilbageholdelse, så næringsstofferne ikke ender i Aarhus Bugt

• Mere skov og natur så biodiversitetens tilbagegang kan vendes til fremgang

• Mange flere muligheder for bynært friluftsliv.

Heldigvis kan mange af de blå og grønne målsætninger kombineres på samme areal,

hvis arealet anvendes til skov og natur, så derfor har politikerne i Aarhus en vision om, at 1/3 af kommunen – i alt 16.000ha - skal være skov og natur, og de nye naturområder skal helst ligge bynært, så der er nem adgang for borgerne.

SKOV- OG NATUROMRÅDER I DAG – SKOVOG NATUR LANDSKABER I FREMTIDEN

Aarhus har i dag godt 8.000ha skov og natur. En stor del af dem udgøres af de gamle store skove langs kysten syd for Aarhus, Brabrand Sø og Aarslev Engsø, Kasted Mose samt større Statsskove som True Skov og Solbjerg Skov. Resten af skovene og naturområderne ligger spredt ud over hele kommunen og kan være svære at opretholde naturkvaliteten på, da arealerne ofte er små og usammenhængende.

Gennem de seneste årtier er der plantet flere nye skove, etableret store og små græsningsprojekter, restaureret vandløb og gravet

mange nye vandhuller, men det er en stor udfordring at sikre både størrelse og sammenhæng, når den landskabelige planlægning ikke er med, og når det er mere eller mindre tilfældigt, hvilke arealer der bliver tilgængelige for projekterne.

Derfor har Aarhus nu været igennem en større øvelse for at identificere og udpege de mest relevante arealer, som giver mest synergi mellem de mange blå og grønne målsætninger.

Resultatet er Vand- og Naturparkerne, der sikrer en meget høj grad af multifunktionel anvendelse af landskabet og 4000ha ny skov og natur. Udkast til udpegning af de kommende Vand- og Naturparker er fremlagt i forslag til Kommuneplan 2025 sammen med yderligere 4000ha Perspektivarealer til Vand- og Naturparker, der også handler om multifunktionalitet, og som medvirker til, at kommunen kommer helt op på målsætningen om 16.000ha skov og natur.

VAND- OG NATURPARKER

FORDRER NYT SYN PÅ

LANDSKABET

Rygraden i udpegningen af Vandog Naturparkerne har været drikkevandsbeskyttelse, for opgaven med at levere rent drikkevand til et stigende antal borgere er én de største udfordringer. Drikkevandet dannes i relativt velafgrænsede sammenhængende områder, og når alle de andre blå og grønne interesser i kommuneplanen lægges ovenpå, bliver det muligt at tilpasse og prioritere interesserne, så resultatet bliver store sammenhængende multifunktionelle landskaber i 11 nye Vand- og Naturparker af forskellig størrelse. De nye Vand- og Naturparker er meget forskellige, da prioriteringen af de blå og grønne målsætninger ikke er ens fra hektar til hektar, og derfor er det også forskelligt, hvad virkemidlet er til at opnå multifunktionaliteten. Nogle kommer til at have meget skov, mens andre har mere lysåben natur eller store vådområder. Og de steder, hvor

Nyt åbent vandløb i 100ha kommunalt multifunktionelt skov- og naturområde syd for Vilhelmsborg ved Aarhus. En del af projektet 300ha ny natur (www.aarhus.dk/nynatur). EU Biodiverse Cities/ Interreg North Sea

ÅRSMØDE - VELKOMMEN TIL ÅRHUS

Skov- og Naturplan for 100ha nyt skovog naturprojekt.

Udføres i samarbejde med blandt andet Klimaskovfonden, Northside og PostNord. En del af projektet 300ha ny natur.

Vand- og Naturparkerne ligger i tilknytning til eksisterende natur sikres sammenhængen ved at inkludere den eksisterende natur i parkafgrænsningen.

Traditionelle skovrejsnings- eller naturrestaureringsprojekter har typisk været begrænsede i størrelse og ofte ikke sammenhængende med anden natur. Det bliver derfor en ny øvelse at arbejde med natur på tværs af landskaberne.

Så hvordan går vi fra enkeltstående skov- og naturprojekter til store sammenhængende naturlandskaber?

Først og fremmest kræver det meget mere samarbejde internt i

stå for en stor del af finansieringen, når parkerne skal realiseres. Målet er en finansieringsmodel, som i højere grad er attraktiv for jordejeren, så konverteringen til skov og natur bliver en realitet.

AARHUS SAMARBEJDER

I Aarhus er der også en lang tradition for at samarbejde med eksterne om kommunale projekter. Igennem flere årtier har Naturstyrelsen rejst store skove omkring Aarhus, og dette samarbejde fortsætter også i de nye parker både med traditionel skovrejsning og urørt skov.

Siden 2020 har Aarhus Kom -

mærksomme på den grønne omstilling og den store opgave, der ligger foran os. De er også opmærksomme på deres egen rolle i de udfordringer, vi som samfund står i, og vil gerne bidrage til at gøre en forskel. Derfor opleves stor interesse fra virksomheder i at investere i de nye Vand- og Naturparker enten som medfinansiering til andre projekter eller som arealforvalter, hvor virksomheden simpelthen – i samarbejde med en rådgiver – selv køber og udvikler en landbrugsejendom med skov og natur.

Nord for Aarhus kører sådan et samarbejde allerede på andet år,

kommunen, for der er brug for nye kompetencer i naturarbejdet, når der skal arbejdes med og i landskabet, og så store områder kræver meget fokus på planlægning, for der er rift om arealerne til mange formål. Særlig vigtigt er samarbejdet med Aarhus Vand A/S og de andre vandværker i kommunen, da drikkevandet har meget høj prioritering, og vandværkerne/ vandforsyningerne samtidig kan

mune selv rejst 8 nye alsidige skove i samarbejde med organisationer som Plant et Træ og Growing Trees Network Foundation, hvor virksomheder og private kan donere penge til skovrejsning. Samarbejdet har resulteret i spændende nye skov- og naturområder og givet mulighed for i fællesskab at kommunikere om den grønne omstilling.

Mange virksomheder er ophvor Aarhus Kommune forsøger at udfylde de kommende rammer for Vand- og Naturparkerne sammen med Hedeselskabet og vandværkerne i Aarhus (VPU). Her tilbydes lodsejerne at deltage i en jordfordeling, hvor hensigten er, at Hedeselskabet overtager den jord, der bliver til rådighed, og vandværkerne er med til at finansiere. Efterfølgende etablerer Hedeselskabet multifunktionelle skov- og

naturprojekter på ejendommene og afprøver forskellige forretningsmodeller tilknyttet den grønne omstilling.

Med realiseringen af Vand- og Naturparkerne er det muligt at nå langt med konvertering til multifunktionel arealanvendelse, men der skal store investeringer til – ikke blot til kompensationer og jordkøb, men også til selve projekterne. Derfor samarbejder Aarhus Kommune også tæt med Klimaskovfonden, der – efter ansøgning – kan give støtte til etablering af nye skove med klimaformål. I Klimaskovfondens ansøgningsproces lægges også vægt på skovens mange andre funktioner, hvilket understøtter muligheden for multifunktionalitet,

AARHUS SAMARBEJDER

GERNE MED ENDNU FLERE

Med de stigende krav i forbindelse med klima, miljø og natur, der er kommet og kommer til landbruget, bliver det vigtigt at udvikle forretningsmodeller i samarbejdet med landbrugsorganisationer og landmænd. Det er ikke hensigten, at alle arealerne i Vand- og Naturparkerne skal være offentligt ejet og drevet, men i stedet en mosaik, hvor nuværende eller kommende private lodsejere fortsat er arealforvaltere – nu blot med en multifunktionel arealanvendelse. Tiden vil vise, om det bliver muligt at erstatte nuværende landbrugs -

Så hvordan går vi fra enkeltstående skov- og naturprojekter til store sammenhængende naturlandskaber?

drift med en anden, multifunktionel arealanvendelse og opretholde samme indtægt som tidligere.

300HA NY NATUR

VISER VEJEN FREM

Aarhus Kommune vil gerne vise vejen frem og gå foran. Derfor har politikerne besluttet at omlægge kommunalt ejet landbrugsjord syd får Aarhus til vild natur. Den politiske beslutning har resulteret i projektet 300ha ny natur (www. aarhus.dk/nynatur), hvor fem kommunalt ejede arealer skal undergå hver deres proces for at blive til ny, vild natur.

Vilhelmsborgs sydlige arealer skal blive til et skovlandskab på 100ha med lysåben natur, vandhuller og vandløb. Projektet udvikles og bliver fulgt af en lang række samarbejdspartnere og investorer. Aarhus Universitet følger og dokumenterer naturtilblivelsen, og der tænkes nye tanker om, hvordan skov kan udvikles og se ud. Det sker i samarbejde med Klimaskovfonden, der også finansierer hele

Hør mere om LAR-kantsten til byrummet Tlf. 97 42 31 33

projektet med midler fra blandt andet Northside festival og PostNord. Projektets størrelse på 100 hektar giver mulighed for netop at arbejde med multifunktionel arealanvendelse på tværs af et storslået landskab.

Udover at bidrage til klimamålsætningen med Klimaskovfonden, beskytter det nye skovlandskab også drikkevandet under området og holder overfladevandet tilbage, så recipienten Giber Å ikke oversvømmes om vinteren og tørrer ud om sommeren. Når overfladevandet bliver på arealet, som heller ikke længere dyrkes, vil næringsstofudvaskningen mindskes over en årrække til gavn for Aarhus Bugt. Der er åbnet dræn, så området har fået et nyt åbent vandløb, og der er gravet 30 store og små vandhuller. For at sikre levesteder til så mange arter som muligt, er der udlagt flere hundrede tons sten, grus og kvas og den kommende skov etableres med et væld af forskellige metoder, så der bliver så meget variation som muligt. Da beslutningen omhandler etablering af vild natur, bliver det naturen, der er trækplasteret, og andre rekreative elementer nedtones for at give borgerne mulighed for vilde naturoplevelser.

Projektet er med til at virkeliggøre de mange målsætninger på ét areal. Tilgangen har indtil videre været en succes, og med den store arealomlægning, som aftalen om den grønne trepart har sat ekstra skub i, ser håbet lysegrønt ud for en grøn ring om Aarhus n

Klimasikring i byrummet

Innovativ LAR-kantsten kræver mindre plads til skybrudssikring

Opbyg LAR-bede og aftag presset på det eksisterende kloaksystem. Med Oranjes innovative kantsten til opbygning af LAR-bede kan arealet reduceres med 50%.

• Et vejbed på 1 meter kan aflede lige så meget regnvand som et traditionelt bed på 1,5 meter.

• Kan modstå belastning fra tunge køretøjer. Integrer LAR-løsninger uden at forstyrre trafikken.

SPØRRING 2040 – NY KOMMUNAL METODE TIL GRØN OMSTILLING

AF DET ÅBNE LAND

Hvordan skaber man en total grøn omstilling af et landskab – og samtidig sikrer, at de borgere, der kommer til at opleve forandringerne, er med til at forme dem? I Aarhus Kommune er man i fuld gang med at afprøve en ny måde at gøre det på – i fællesskab med borgere, erhvervsliv og fagfolk.

Spørring landsby og det omkringliggende åbne land. ÅRSMØDE

TEKST / MARTIN KAAE RIIS

Projektleder, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Iden nordlige del af Aarhus

Kommune ligger landsbyen

Spørring, der lige nu danner ramme om et pilotprojekt, hvor teknik, natur, landbrug og byudvikling forenes i en helhedsorienteret grøn omstilling af det åbne land. Som i de fleste danske kommuner udgør det åbne land størstedelen af Aarhus Kommunes areal, og opgaven er kompleks: udbygning af vedvarende energi, omstilling til bæredygtige fødevaresystemer og indfrielse af politiske målsætninger for natur, vandmiljø og klimatilpasning – samtidig med, at områderne skal være attraktive at bo og leve i.

Spørring er valgt, fordi området rummer næsten hele paletten af udfordringer i den grønne omstilling, med mange komplekse projekter, der skal realiseres i en større helhed med modsætningsfyldte interesser. Et nyt biogasanlæg står allerede klar, mens solceller, transformerstationer, græsproteinproduktion, pyrolyse og batterilagring er på tegnebrættet. I horisonten er der et større potentiale for både CO₂-fangst og Power-to-X. Samtidig er der planer for byudvikling, dagligvareindkøb, rekreative områder og ny natur – alt sammen i et landskab, hvor grundvandsbeskyttelse, lavbundsnatur og

landskabelige hensyn også spiller hovedroller.

Som stadsarkitekt i Aarhus Kommune Anne Mette Boye peger på, er det afgørende, at grøn omstilling også ses som en arkitektonisk opgave. Landskaberne skal ikke kun være funktionelle; de skal være smukke, tilgængelige og skabe tilknytning for de mennesker, der lever i og omkring dem.

NY METODE BASERET

PÅ SAMSKABELSE

Arbejdet i Spørring er organiseret efter en helhedsorienteret planmetode, udviklet i CO-SHAPE-projektet under EU’s NetZeroCities-program. Metoden handler om at samle alle relevante fagligheder – fra energi og miljø til planlægning og borgerinddragelse – for i fællesskab at finde løsninger, vel at mærke før planerne ligger fast. Her diskuteres, hvordan politiske målsætninger kan omsættes via projekter, hvad enten det er naturgenopretning, lokalplanlægning af energiinfrastruktur, byudvikling eller udvikling af bæredygtigt landbrug.

Den samme tilgang præger samskabelsen med borgerne. Processen begynder tidligt med forventningsafstemning og stedslæsning i lokalområdet. Gennem dialog, møder og workshops formulerer borgerne deres ønsker til fremtidens Spørring. Da den grønne omstilling ofte indebærer store tekniske anlæg, er det vigtigt, at der tilføres værdi tilbage til lokalområdet – i form af kvaliteter, der gør det at -

traktivt at bo der. Ønskerne spænder fra bedre rekreativ adgang til naturlandskabet til legepladser, cykelstier og sportsfaciliteter.

Arbejdet med borgerne kulminerede i et stort visionsværksted i juni 2025, hvor Aarhus Arkitektskole bidrog med landskabsscenarier, som borgerne brugte til at definere en vision for landsbyens udvikling de næste 10-15 år. Kommunen arbejder nu på at oversætte disse input til et samlet helhedsorienteret plangrundlag, understøttet af en digital 3D-model, hvor idéer og forslag kan visualiseres og kvalificeres.

Omstillingen af det åbne land kræver også et tæt samarbejde med erhvervslivet, der skal drive de tekniske anlæg i en industriel symbiose og producere fremtidens fødevarer. Det betyder, at kommunen skal koordinere på tværs og arbejde proaktivt for at gøre området attraktivt for investeringer. En vigtig del af metoden er at

FAKTA

Spørring landsby ligger ca. 20 km nord for Aarhus midtby og huser omkring 1.300 indbyggere.

Pilotområdet spænder over ca. 1.000 hektar og er et område med ganske mange projekter og forandringer i spil:

• Solceller syd for Spørring

• Solceller nord for Trige

• Dagligvarebutik i Spørring

• Boligområde ved mosegårdsvangen, Spørring

• Boligområde Røvedvej, Spørring

• Lavbundsarealer øst for Spørring

• Skovrejsning

• Grusgravudpegning

• Energipark

• Bånlev Biogasanlæg

• Koblingsstation nord for Trige

• Udvidelse af eksisterende transformerstation i Trige

skabe løsningsrum, hvor borgere, udviklere, landmænd og myndigheder arbejder sammen om konkrete problemstillinger, f.eks. projektering, arealanvendelse, planlægning og lokal værditilførsel m.v. Ambitionen er, at det er her kompromiserne findes, udfordringerne løses, og der skabes gensidig forståelse – med uformel dialog og hurtige afklaringer frem for lange og tunge høringsforløb, når det meste allerede ligger fast.

Markedet for grønne teknologier er omskifteligt, hvilket har betydet, at enkelte projekter er udskudt. Derfor er det afgørende, at kommunens planlægning forholder sig til de mange modstridende interesser indenfor natur, miljø og byudvikling på forhånd, men samtidig sikrer, at områderne bliver attraktive for nye ansøgninger og investeringer i fremtiden.

GRØN OMSTILLING

GENNEM SAMSKABELSE

Den lokale borgerdeltagelse i Spørring 2040 har været høj, og kommunen har nu et samlet billede af borgernes ønsker og bekymringer. Internt har processen ført til en ny måde at samarbejde på, hvor fagligheder arbejder tættere sammen på tværs, og tilgangen har allerede skabt institutionelle forandringer i Aarhus Kommunes borgerinvolvering og planlægning.

Den helhedsorienterede plan for Spørring ventes færdig i starten af 2026 og skal danne grundlag for områdets fremtidige udvikling.

Her er forventningen, at projektet allerede er så godt modnet, at en planproces for nye projekter kommer til at gå hurtigere og smidigere end oplevet andre steder. For Aarhus Kommune er projektets værdi allerede tydelig: En ny kommunal praksis, hvor komplekse udfordringer løses gennem samarbejde, og hvor den grønne omstilling ikke er noget, der sker for folk – men noget, man former sammen n

Tidlig kortskitse med liste over nuværende projekter i området (ekskl. græsprotein, pyrolyse, energilagring, CO₂fangst og Powerto-X). Kortet er ikke udtryk for en helhedsorienteret planlægning.

Landskabsvandring i Spørring med lokale borgere.

Sommergader bliver permanente: Aarhus udvikler byrum med fællesråd og gadeforeninger

Vestergade og Graven i Aarhus midtby har hen over sommeren været gravet op og spærret for biler, mens de er blevet forvandlet fra midlertidige sommergader til permanente, grønne og mere levende byrum. Men selvom omdannelsen er sket med store maskiner og nye brosten, er det samarbejdet mellem Aarhus Kommune og lokale aktører, der er det egentlige fundament under projektet.

TEKST / TRINE BUUS KARLSEN

Områdechef for Byrum i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Projektet er kulminationen på fem års forsøg med midlertidige sommergader, hvor Aarhus Kommune sammen med borgerne og erhvervsliv i de lokale gadeforeninger og fællesråd har afprøvet idéer til anderledes byrum og byliv: blomsterkummer, udeservering, alternative parkeringer og midlertidige afspærringer. Samarbejdet med lokale aktører er årsagen til, at man nu tør gøre sommergaderne permanente. Når borgere og erhvervsdrivende, gadeforeninger og fællesråd er med til at teste, tilpasse og tage ansvar undervejs, så tør både forvaltningen og politikerne at rykke. De midlertidige forsøg gjorde det muligt at tilpasse år for år – og i 2025 blev tiden moden for at gøre projektet permanent.

FRA PILOTPROJEKT TIL

PERMANENT BYUDVIKLING

Sommergadeprojektet begyndte

tilbage i 2018 som et pilotforsøg i Graven, og allerede året efter blev forsøget udvidet til Vestergade. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune har siden 2019 hvert år etableret midlertidige sommergader i Graven og Vestergade i perioden 1. april – 30. september. Formålet var at udvikle attraktive og grønne byrum, skabe byliv og samtidig gøre bæredygtig transport mere indbydende.

Virkemidlerne på gaderne i Aarhus har været synlige og lavpraktiske: grønne plantekummer, adfærdsregulerende skilte og grafik, fjernelse af parkeringspladser, samt muligheden for at etablere ’udeservering og byliv’ på både for-

tov og dele af kørebanen. Samtidig har gaderne fået status som gågadezone med kørsel tilladt, hvilket betyder, at biler og cyklister stadig må passere – men med hastighedsgrænse sat til 15 km/t og kørsel på fodgængeres præmisser.

Projektet har været et samskabelsessamarbejde mellem Aarhus Kommune, Midtbyens Fællesråd, Latinerforeningen og Vestergadeforeningen. Gadeforeningerne har hvert år bidraget med 10.000 kr. hver og har haft ansvaret for indretningen af de tildelte arealer. Resultatet blev mere liv, flere besøgende og øget omsætning – men også nye indsigter fra butikkernes observationer og fællesrådets

Vestergade –omdannelse af vej til brosten.

Visualisering af Vestergade i fremtiden.

erfaringer med borgernes oplevelser. Projektet fungerede som et ”bylaboratorium”, hvor Aarhus Kommune hvert år kunne justere, fordi samarbejdspartnerne lokalt var med om bordet. Netop denne model – hvor erhvervsdrivende og foreninger får reel råderet og ansvar – har skabt det medejerskab, der nu danner grundlag for den permanente omdannelse.

VESTERGADE OG

GRAVEN – FØR OG EFTER SOMMERGADEFORSØGET

Vestergade var oprindeligt en ensrettet asfaltgade med smalle fortove, hvor der ligger caféer, genbrugsbutikker, brætspilscaféer, små erhverv og spisesteder side om side. Trods den blandede erhvervsstruktur var Vestergade ikke en særlig trafikeret gade. Fodgængere, cyklister og bilister kunne som regel passere hinanden uden større problemer, selvom områdets varekørsel påvirkede trafikrytmen. Som sommergade fik Vestergade en mere afslappet atmosfære. Flere fodgængere og cyklister benyttede gaden, og også familier med barnevogne begyndte at opholde sig i rummet, hvor borde og bænke stod ude på vejbanen. Graven er længe blevet betragtet som Latinerkvarterets pulsåre: en ensrettet asfaltgade med smalle fortove og farverige facader, hvor lokale boede side om side med kaffebarer, genbrugsbutikker og specialforretninger. Gaden var travl, med både nysgerrige fodgængere og handlende, og “Hipsterhøjen”, den grønne forhøjning midt på strækningen, var særligt populær blandt unge til ophold og musik. Cyklister susede forbi caféerne i højt tempo, og samspillet mellem

fodgængere, cyklister og vareleverancer skabte travlhed og konflikter. Som sommergågade tiltrak Graven flere gående og besøgende til caféer, restauranter og butikker. Med udeservering og ophold i hele gaderummet blev asfalten mere varieret og præget af langsomt tempo og ophold.

DEN NYE LØSNING – FÆLLES

ANSVAR

GIVER VARIGE

FORBEDRINGER

Samtidig med at borgere og erhvervslivet oplevede de positive aspekter for bylivet ved forsøgene med sommergader, betød udvidelsen af opholdsarealerne ved både Vestergade og Graven, at kørebanen blev smallere – og det stillede nye krav til, hvordan man færdes i gaden. Lyden af cykelklokker og bilhorn blev karakteristisk og et tegn på, at pladsen ofte var trang, og der var forvirring blandt borgerne om brugen at arealerne, hvilket skabte bekymringer hos de lokale aktører og Aarhus Kommune. Derfor besluttede man at lave et permanent projekt, som skulle sikre en tydeligere afgrænsning af arealerne og deres formål i fremtiden.

Den permanente omdannelse, der netop er færdiggjort i sommeren 2025, betyder nyt underlag med jævne brosten frem for asfalt, bredere fortove til udeservering og smallere kørebaner for at tvinge farten ned. For første gang i Danmark er en gade blevet belagt med brosten af en såkaldt roadprinter, som har sikret et hurtigt og effektivt anlægsarbejde. Kørebanen er blevet adskilt fra fortovet med en lav kantsten – inspireret af de lokale samarbejdspartnere, der pegede på både æstetik og tilgængelighed som vigtige værdier.

Mens mange glæder sig til et smukkere og mere inviterende gadeforløb, er der hos de lokale aktører fortsat bekymring for, om bilerne vil køre for tæt på opholdszonerne. Derfor er dialogen mellem Aarhus Kommune og de lokale aktører stadig central – præcis som i forsøgsårene.

NÅR SAMSKABELSE OG AFPRØVNING GIVER MOD En væsentlig styrke ved sommergågadeforsøget har været, at ændringerne ikke blev besluttet på baggrund af ideer alene – men gennem faktiske forsøg i gaderummet. Hvor der for borgere, butikker og politikere ofte er langt fra skitse til virkelighed, har sommergademodellen gjort det muligt at se, bruge og mærke byrummet, før de endelige løsninger fastlægges. Det har givet praktiske erfaringer, nye observationer og data, som løbende er blevet omsat til justeringer. Det midlertidige format har gjort kommunen, politikerne og de lokale aktører modige - når noget kan prøves af, flyttes rundt eller i princippet rulles tilbage igen, er der større villighed til at eksperimentere. Netop denne kombination af praktisk afprøvning og lokalt medansvar er nøglen til projektets succes.

Erfaringen er klar: Når vi løfter i flok, bliver resultatet både bedre og mere holdbart. Sommergaderne, der nu er gjort permanente, er et skoleeksempel på, at store kommunale udviklingsopgaver kræver fælles greb – og stærke samarbejder med lokale eksterne aktører n

af Graven i fremtiden.

Graven – sommergade.

Visualisering

Når vejtræerne bliver digitale -erfaringer med brug af AI i byens rum

Hvordan trives byens træer – og kan vi vide det, før de vælter, sygner hen eller generer trafikken?

TEKST / RASMUS

RY NIELSEN

Digitaliseringschef, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Det spørgsmål satte i 2022 gang i en drøftelse af værktøjer og virkemidler i driften af vejtræer i Aarhus Kommune. I dag har kommunen i samarbejde med en ekstern leverandør skabt digitale tvillinger af 22.000 vejtræer ved hjælp af AI og 3D-scanning, og erfaringerne har givet anledning til refleksion – ikke kun om grøn drift, men om hele måden, vi arbejder med teknologi, data og planlægning i det urbane rum.

FRA SENSORBASERET

OVERVÅGNING

TIL AI

Projektets udgangspunkt var et konkret ønske om at undersøge, hvorvidt visse vejtræer kunne undvære vanding og saltskærmning, uden at det gik ud over deres trivsel. Målet var at finde balancerede effektiviseringsmuligheder, uden at gå på kompromis med byens grønne kvalitet. Oprindeligt blev det overvejet at bruge sensorer og koble dem op på Aarhus Kommunes interne IoT-platform, men erfaringer med manglende

præcision i sensorerne førte til, at Grønne Områder i samråd med Digitalisering begyndte at undersøge andre teknologier.

På en fagmesse blev en løsning fra firmaet Greehill spottet som et alternativ til sensortilgangen. I Greehills løsning dannes der en digital tvilling af hvert træ, baseret på LIDAR-scanning og fotometrisk billeddata. Kunstig intelligens analyserer dataene og udleder målbare parametre som højde, hældning, stammediameter og kroneudbredelse. Derved opnås både statusbilleder og mulighed for løbende at følge udviklingen i hvert enkelt træs helbred.

Hertil laves en kortlægning af træernes bidrag til klima og bæredygtighed ved at se på parametre som iltproduktion, Co 2-binding, vandopfangning og meget mere.

PILOTPROJEKT OG

DATAMODENHED

Projektet blev indledt med en afprøvning, hvor 500 træer blev scannet på sammenhængende stræk med forskellig beplantning. Testen gjorde det tydeligt, hvor omfattende datamængder løsningen genererede – og hvor mange anvendelsesmuligheder der fulgte med. Blandt andet skabte den viden om miljøeffekt og bæredygtighedsprofil for de enkelte træsorter, hvilket ikke var en del af det oprindelige formål, men hurtigt viste sig relevant for bredere strategisk planlægning. Resultaterne førte til beslutning om at skalere løsningen til hele kommunens vejtræer over en flerårig periode. Beslutningen blev truffet med bevidsthed om, at den

økonomiske business case alene ikke bar projektet. Det blev anerkendt, at dele af værdien lå i de langsigtede gevinster, i det grønne aftryk, i læring om teknologiens muligheder – og i, hvordan data kan give os et mere præcist og proaktivt blik på byens udvikling.

Det digitale træ i kontekst.

Illustration: Freepik.com.

FORANKRING OG DRIFT

Projektet blev organiseret med en intern styregruppe med deltagelse af både Digitalisering, Grønne Områder og leverandøren. Styregruppen udarbejdede en detaljeret plan for scanning

og oplæring af nøglemedarbejdere, der skulle anvende og integrere data i den daglige praksis.

Overgangen til drift blev gennemført med fokus på ikke at forstyrre de eksisterende vedligeholdelsesrutiner. Det var afgørende, at løsningen ikke medførte ekstra byrder i en i forvejen velfungerende driftsorganisation. Det lykkedes at skabe en implementering, hvor platformen blev oplevet som et supplement – ikke en forstyrrelse – og hvor medarbejderne fik adgang til detaljeret og systematisk information om træernes tilstand.

ANVENDELSE

OG ERKENDELSER

Løsningen har siden indgået i Aarhus Kommunes træhandlingsplan og i overblik over vedligeholdelsesopgaver. Den har givet mulighed for at identificere risikotræer og træer med afvigende udvikling, og dermed skabt grundlag for mere målrettet prioritering. Den oprindelige case om reduceret saltning og vanding forventes først at kunne vurderes på længere sigt. I mellemtiden fungerer projektet også som teknologisk afprøvningsrum. Det har tydeliggjort, at AI-baserede løsninger kan levere valide og brugbare data, men også, at data ikke i sig selv udgør en beslutning. Der skal fortsat ske en faglig vurdering og indarbejdelse i konteksten. Teknologiens styrke ligger ikke i at erstatte erfaring, men i at forfine og supplere den – ”Ingen kunstig intelligens uden ægte intelligens” er vores mantra, også i denne sammenhæng.

DEL AF ET STØRRE BILLEDE

Vejtræsprojektet er ikke et enkeltstående eksempel, men en del af en bredere bevægelse i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Vi har allerede implementeret intelligent trafiklysstyring baseret på kameradrevet objektgenkendelse og er i gang med at anskaffe en løsning, hvor AI anvendes til at scanne kommunens veje for slid og huller.

Fælles for disse projekter er en tilgang, hvor den smarte by ikke defineres af teknologi alene, men af evnen til at skabe viden om sig selv – og agere på den viden. Smart City er ikke en ambition i sig selv, men en praktisk måde at styrke kvalitet, retning og prioritering i den daglige opgaveløsning.

Det handler om at samle teknologier og metoder – fra sensorer til AI og genbrug af eksisterende data – og vælge den løs -

AI OG VEJTRÆER I AARHUS

• 22.000 vejtræer digitaliseret som digitale tvillinger

• Løsningen anvender LIDAR og AI til at måle vækst, hældning og bladmængde

• Giver data om træernes udvikling og bæredygtighedsprofil

• Understøtter driftsopgaver, risikovurdering og planlægning

• Forankret i kommunens træhandlingsplan og grønne strategi

• Scanning foretages én gang hvert andet år

• Del af bredere AI- og Smart City-indsats i Aarhus Kommune

ning, der bedst løser den konkrete opgave. Det kræver både teknologisk forståelse og organisatorisk modenhed.

AI SOM DEL AF KOMMUNAL PRAKSIS

Projektet flugter med Aarhus Kommunes overordnede AI-strategi, som har fokus på at udnytte potentialerne ved kunstig intelligens til at styrke kvalitet, frigøre ressourcer til borgernær velfærd, og sikre øget inklusion og fleksibilitet for både borgere og medarbejdere. Strategien balancerer mellem skalering af velafprøvede løsninger og afsøgning af nye muligheder – og understøtter, at AI tænkes ind i så mange dele af opgaveløsningen som muligt.

Set i det lys er projektet med vejtræerne både en fagligt meningsfuld løsning og en teknologisk milepæl. Det viser, at kunstig intelligens kan bruges i praksis – ikke som abstrakt vision, men som konkret arbejdsredskab, der skaber værdi i det nære n

www.ngnordic.com/dk

Eksempler på data indsamlet ved hjælp af løsningen

NYT STADION I AARHUS:

TIL GAVN OG GLÆDE FOR DE MANGE

Aarhus får et nyt og banebrydende fodboldstadion på en historisk og prominent placering midt i byen og naturen . Men det er ikke kun arkitekturen og fodboldoplevelsen, der er ud over det sædvanlige. Det er også partneringsamarbejdet med totalrådgiver og hovedentreprenør såvel som parløbet med de to eksterne donatorer og AGF som fremtidig lejer.

TEKST / LOTTE PAPE

Kommunikationsansvarlig, Kongelundens

Sekretariat, Aarhus Kommune

FOTOS/ KONGELUNDENS SEKRETARIAT

Det er Aarhus Kommune, der er bygherre på det nye stadion med samme prominente placering som byens oprindelige stadion, hvor fløjtet til den første fodboldkamp lød i maj 1920. Det oprindelige stadion indgik i Aarhus Idrætspark, som blev tegnet af Axel Høeg-Hansen, som også er arkitekten bag ’Stadionhallerne’ – den ikoniske røde bygning, der stadig ligger som indgang til stadion for enden af Stadion Allé.

De sportslige og arkitektoniske ambitioner blev dengang samlet i en helhedsplan, som blev godkendt af Aarhus Byråd. En stærk primus motor i projektet var direktøren for Aarhus Oliefabrik, Frederik Lausen, der som både verdensmand og lokalpatriot bidrog til såvel vision

som realisering med en enorm donation.

Historien om den første Aarhus Idrætspark er dermed også fortællingen om, hvordan et stærkt offentligt – privat samarbejde banede vejen for udviklingen af en del af Aarhus, som har haft en enorm betydning for byens identitet og attraktionskraft.

HISTORIEN GENTAGER SIG

Og på mange måder er historien nu i gang med at gentage sig selv. Nyt Stadion i Aarhus, som lige nu er under opførelse, bliver kulminationen på en vision båret af både politikere og private virksomheder, organisationer og personer med stor kærlighed til byen og fodbolden.

Den 11. marts 2020 kunne et

enigt Aarhus Byråd vedtage indstillingen ’Vision Kongelunden’ som den fremadrettede ramme for en helhedsorienteret udvikling af det bynære, rekreative område med og omkring stadion. På det tidspunkt forelå der allerede hensigtserklæringer fra Salling Fondene og Lind Invest om kommende donationer på hver 250 mio. kr. til projektet. Der blev samtidig nedsat en såkaldt politisk styregruppe med borgmesteren for bordenden samt rådmændene for Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice og de to donatorer. Dermed var der fra start ikke blot økonomisk, men også organisatorisk opbakning og samarbejde fra donatorerne til projektet, som de lige siden har fulgt tæt og fortsat udviser stort engagement og ejerskab til.

Internt i Aarhus Kommune blev projektet organisatorisk forankret i Borgmesterens Afdeling, hvor der blev nedsat et projektsekretariat dedikeret til udviklingen af Kongelunden.

På baggrund af en projektkonkurrence kunne man i 2022 udpege vinderprojektet Skovens Arena skabt af Zaha Hadid, SWECO og Tredje Natur. Forud lå en længere proces bag udviklingen af konkurrenceprogrammet, hvor særligt programmeringen af et moderne og velfungerende fodboldstadion blev designet i detaljer sammen med internationale stadioneksperter og i tæt dialog med byens Superligaklub AGF.

Også byens borgere og klubbens fans var med på sidelinjen i en omfattende involveringsproces med bl.a. borgermøder og workshops. Men også mere utraditionelle tiltag som deltagelse i Aarhus Walk, som er den traditionelle store gåtur gennem byen til sæsonens første hjemmekamp, og dialog med fans på stamværtshusene på kampdage. Der blev desuden, i samarbejde med AGF, nedsat ’Byens Fanpanel’ med både inkarnerede fans og deltagere, der endnu aldrig har været til kamp på stadion. Formålet er bl.a. at få brugerperspektivet på vigtige ting for den gode fodboldoplevelse som flow ved billettering, madudvalg i boder, placering af handicappladser mv. Men også at få idéer til, hvad der kan få endnu flere og nye målgrupper til at kom -

me på stadion, så det netop bliver et sted for alle Aarhusianere.

PARTNERING SKABER

SYNERGI, MEN ER SVÆRT

Forud for projektkonkurrencen besluttede byrådet at opføre det nye stadion i et partneringsamarbejde og ikke som totalentreprise. Hovedargumentet herfor var at skabe synergi mellem flest mulige faglige kompetencer så langt ind i projekteringsfasen som muligt for at få det bedst mulige projekt på flere parametre som funktionalitet, arkitektur og økonomi.

Der blev derfor indgået kontrakt med Team Zaha Hadid som totalrådgiver, og da hovedentreprisen blev udbudt, var det A. Enggaard, der blev valgt som kontraktholder. Hermed var partneringholdet sat med Aarhus Kommune som bygherre og med Rambøll som kommunens bygherrerådgiver.

Projektudviklingen er siden da sket i et særdeles tæt parløb mellem de ovenstående parter og med projektchefen for Kongelundens Sekretariat for bordenden, Lone Dannerby Paulsen:

-Jeg er helt overbevist om, at Aarhus og AGF får det allerbedste stadion og mest for pengene gennem partneringmodellen, fastslår hun. Men konstaterer i samme åndedrag, at det er en tidskrævende og til tider svær proces, hvor mange fagligheder og hensyn skal bøje sig mod hinanden og nå til

enighed. -Alle parter i projektet arbejder med et fælles afsæt om at nå i mål til tiden og inden for økonomien. Det ligger i selve strukturen for samarbejdet, hvor der fx er indbygget en incitamentsstruktur i realiseringsfasen med et fælles ansvar for overholdelse af target-sum og afleveringstidspunkt, forklarer hun.

TID OG ØKONOMI

PÅ

KRITISK VEJ

Selv om vinderprojektet bl.a. blev rost af fagdommerne i bedømmelseskomitéen for sin robusthed over for justeringer og sin rationelle bygbarhed, stødte man under projekteringen ind i en række faktorer, som har udfordret projektets økonomi og tidsplan. Alt fra Ukrainekrig til jordbundsforhold har spillet ind og tilsammen trukket i den forkerte retning. Derfor er projektet undervejs blevet bearbejdet rigtig mange gange, ligesom Aarhus Kommune har måttet give en tillægsbevilling og efterfølgende har vedtaget en række besparelser i projektet. Også Salling Fondene har bidraget med yderligere finansiering. Undervejs er der ændret i det organisatoriske ophæng internt i kommunen. Kongelundens Sekretariat er nu forankret i Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice i forvaltningen for Sport og Fritid. Donatorerne er udtrådt af den politiske styregruppe, som nu

udgøres af Magistraten i Aarhus og dermed er bredere politisk forankret. Aarhus Ejendomme er blevet tilknyttet som rådgiver for styregruppen med løbende kvalificering inden for bygherrerådgivning og økonomiske vurderinger med henblik på at styrke styregruppens byggefaglige vidensgrundlag. Det er også besluttet, at PWC som uvildig tredjepart løbende afrapporterer til styregruppen og byrådet om projektets risikoparametre.

-Vi har hele tiden arbejdet med risikostyring i projektet, fortæller Lone Dannerby Paulsen. -Men i og med, at vi nu har samarbejde med uvildige eksterne, er der skabt en større systematik i arbejdet. Det giver rigtig god mening i forhold til, at en bredere kreds end kun de allernærmeste samarbejdspartnere i projektet nu kan følge udviklingen og deltage kvalificeret i drøftelserne af fx puljen til uforudsete omkostninger. Det

har aktuelt betydet, at man i en ny, stor, politisk anlægsaftale har besluttet at afsætte midler til at øge netop puljen til uforudsete udgifter i projektet.

EKSTERN

EKSPERTVIDEN I SPIL

En række delprojekter er som en del af projektudviklingen blevet lagt ud som lejeleverancer, der både udføres og finansieres af AGF. Det gælder bl.a. hybridbanen, som ingen andre er eksperter på som klubben selv, og som det derfor gav bedst mening at aftale med klubben selv at stå for. Lejeleverancerne kan til gengæld få indflydelse på den leje, som klubben kommer til at betale for at bruge det nye stadion. De forhandlinger er stadig i gang og er betinget af Ankestyrelsens vurdering af, at der er tale om markedsvilkår, og at aftalen dermed er i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne. Lige nu vidner en nylig grundstensnedlæggelse og en stor, travl byggeplads om, at Aarhus’ nye stolthed snart bliver til virkelighed. I mellemtiden spiller AGF på et midlertidigt Superligastadion i den anden ende af byen, som efterfølgende bliver byens Stadion 2 med bedre faciliteter til bl.a. Kvindeligaen. Fx i form af den hybridbane, der er blevet anlagt. Genhusningen af AGF og opgraderingen af Vejlby Stadion er sket i et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune, Sport og Fritid og AGF, hvor begge parter får gavn af den fælles løsning.

BLIVER BYENS STOLTHED

-Det er altid en diskussion værd, hvordan man som kommune prioriterer at bruge skattekronerne. Der har da også været – og er stadig –løbende debat, både politisk og i de lokale medier, om det nye stadions berettigelse. Men jeg er overbevist om, at langt de fleste aarhusianere vil være stolte, når vi i 2027 kan åbne et fantastisk smukt og spektakulært fodboldstadion, som sammen med udviklingen af resten af Kongelunden bliver noget helt særligt for vores by – til gavn og glæde for de mange. Ikke mindst takket være en fantastisk opbakning fra vores donatorer, et løsningsorienteret og fagligt ambitiøst partneringsamarbejde og et tæt samarbejde med AGF, slutter Lone Dannerby Paulsen n

Samarbejde som nøgle til udvikling i udsatte boligområder

Udviklingen af udsatte almene boligområder i Aarhus Kommune har gennem de seneste to årtier været præget af en erkendelse: Ingen aktør kan løfte opgaven alene. Kun gennem tæt samarbejde mellem kommunen, de almene boligorganisationer og Landsbyggefonden er det muligt at skabe varige og positive forandringer i områder , der historisk har været præget af sociale og fysiske udfordringer.

TEKST / SEBASTIAN

SALOMON COHEN

Konsulent, Almene Boliger, Aarhus Kommune & TRINE BIRK

Projektleder, Almene Boliger, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har i samarbejde med boligorganisationer som Brabrand Boligforening, Østjysk Bolig og ALBOA arbejdet strategisk med helhedsplaner, der integrerer sociale indsatser og fysisk byudvikling. Landsbyggefonden har spillet en afgørende rolle som finansiel partner, der med sine midler har muliggjort både sociale projekter og omfattende fysiske transformationer.

INTEGRATION AF FYSISKE

OG SOCIALE TILTAG

Siden midten af 00’erne har Aar-

AKTØRERNE

OG DERES ROLLER

hus Kommune – i tæt samarbejde med de almene boligorganisationer og med støtte fra Landsbyggefonden – arbejdet målrettet med at udvikle en helhedsorienteret tilgang, hvor fysiske og sociale indsatser tænkes sammen i en samlet bystrategi for at fremme mere bæredygtige boligområder.

Et godt eksempel er Gellerup, hvor der er gennemført nedrivninger af boligblokke, opført nye boligtyper og etableret kulturinstitutioner samt ny infrastruktur, der åbner områderne mod resten af byen. Parallelt hermed har der været sociale indsatser

Aktør Rolle i boligsociale helhedsplaner Rolle i fysiske helhedsplaner

Aarhus Kommune - Koordinering på tværs af forvaltninger (social, beskæftigelse, skole, integration)

- Dataanalyse og faglig støtte

- Deltagelse i styregrupper og lokal forankring

Boligorganisationer - Drift og udvikling af boligområder - Kontakt til beboere og understøttelse af sociale indsatser

- Brobygning mellem beboere og institutioner

Landsbyggefonden - Finansiering af boligsociale indsatser via helhedsplaner - Kvalitetssikring og opfølgning

Lokale aktører - Deltagelse i projekter og aktiviteter

- Inddragelse i beslutningsprocesser og beboerdemokrati

- Byplanlægning og fysisk udvikling

- Udarbejdelse af lokalplaner og strategier

- Samarbejde med arkitekter og rådgivere

- Ejere af bygninger og grunde

- Ansvar for nedrivning, renovering og nybyggeri

- Samarbejde med kommunen om fysisk planlægning

- Medfinansiering af fysiske omdannelser (f.eks. nedrivninger, nybyggeri, infrastruktur)

- Godkendelse af fysiske helhedsplaner

- Input til design og funktionalitet af byrum og bygninger

- Brugere af de nye fysiske rammer og faciliteter

som lektiecaféer, brobyggere og beskæftigelsesprojekter.

Målet har været at bryde med fysisk isolation, skabe blandede boligformer og øge områdets attraktionsværdi. De fysiske greb er ikke blot æstetiske, men fungerer som redskaber til at ændre beboersammensætningen, styrke mobiliteten og understøtte de sociale indsatser.

Den fysiske transformation bruges dermed ikke blot til at ændre arkitektur og funktionalitet, men også til at skabe nye fortællinger om områderne, tiltrække nye beboergrupper og fremme tryghed og mobilitet.

SAMARBEJDE SKABER FORANDRING

Samarbejdet mellem aktørerne er karakteriseret ved lokal forankring, fælles målsætninger og en datadrevet tilgang. Værktøjet BoSocData gør det muligt at samkøre data på tværs af forvaltninger og boligorganisationer, hvilket styrker beslutningsgrundlaget og prioriteringen af indsatser.

Erfaringerne fra Aarhus viser, at samarbejde ikke blot er en organisatorisk nødvendighed, men en strategisk styrke. Når kommune, boligorganisationer og Landsbyggefonden arbejder sammen, kan der skabes helhedsorienterede løsninger, der både forbedrer beboernes livsvilkår og områdets fysiske fremtoning. Det er denne tilgang, der gør det muligt at vende udviklingen i udsatte boligområder og skabe nye fortællinger om byens mangfoldighed og muligheder n

CO2 -FANGST I AARHUS KOMMUNE

Liv og glade dage. Sådan opsummeres stemningen bedst fra rådhuset i Aarhus en sen mandag aften sidste år i april; der blev der trykket hænder, smilene var brede og stemningen åbenlyst god , for nu var sporene til et klimaneutralt Aarhus i 2030 lagt.

/ MIKKEL

U. ØSTERGAARD

Specialkonsulent, Rådmandssekretariatet i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Motivationen for aftalen var klar hos borgmester Jacob Bundsgaard: ”Vi mærker alle den globale klimakrise med voldsomt vejr, oversvømmelser og tørke. Det kalder på handling.” Den handling var klimaaftalen. Nu lå aftalen for at bringe klimaaftrykket ned til nul og der skulle investeres i ”de klimarigtige handlinger”. Heri lå de politiske sværdslag, for hvad er egentligt en klimarigtig handling?

Det viste sig dog, at sværdslagene ikke var større, end at klimaaftalen fik de flestes syn på klimarigtige handlinger med i aftaleteksten. Den var nemlig en særdeles bredt funderet aftale med 29 ud af 31 byrådsmedlemmer bag – en stor bedrift, for der var mange klimarigtige handlinger, som partierne var blevet enige om. Her blev skruet op for mere skov, flere VE-anlæg, færre lavbundsjorder, og en større omstilling inden for transportområdet. Alligevel var de mange indsatser ikke nok til at nå neutralitetsmålet i 2030.

KLIMAPOLITISK

NØDVENDIGHED

En af de bærende – og mest omdiskuterede – ’klimarigtige handlinger’ i klimaaftalen er etableringen af et CO 2-fangstanlæg på Energipark Lisbjerg. Der har i årenes løb været meget frem og tilbage om CO 2-fangst som klimarigtig (eller ’klimaforkert’) handling, men jeg vil tillade mig at opsummere det nogenlunde i yderpunkterne ’green washing’ og ’klimapolitisk nødvendighed’. I Aarhus Byråd landede flertallet på ’klimapolitisk nødvendighed’, men det er der også fornuftig lokal ræson i.

Energipark Lisbjerg håndterer i dag affaldet fra borgerne i og omkring Aarhus Kommune. Her bliver det brændt og lavet til fjernvarme.

Ideelt set var det slet ikke nødvendigt at brænde vores affald, men som samfund er vi stadig ikke nået dertil, hvor vi (og resten af Europa) ikke genererer noget affald. Det på trods af, at der løbende udrulles mere og bedre affaldssortering, og vi da også selv bliver bedre til at sortere vores fraktioner. Vi er bare endnu ikke kommet uden om, at vi stadig genererer affald, og at dele af det affald ikke er egnet til hverken genanvendelse eller genbrug. Vi står dog ikke stille på området og er i sin tid trods alt blevet enige om, at det ikke var nogen særligt god idé at grave affaldet ned i jorden. Derfor skal vi også se CO2-

En af de bærende – og mest omdiskuterede – ’klimarigtige handlinger’ i klimaaftalen er etableringen af et CO2-fangstanlæg på Energipark Lisbjerg

fangst som endnu et skridt i vores løbende omstilling – og ikke som slutmålet i sig selv. For vi er fortsat nødt til at brænde affald af, men det behøver ikke længere være til samme last for klimaet. Nu har vi i hvert fald muligheden for at tage CO2’en ud af ligningen.

STARTSKUDDET LYDER

Med indgåelsen af klimaaftalen lød det formelle CO2-fangststartskud i Aarhus Kommune, men staten Danmark har allerede været i gang i noget tid, og som fikspunkt for CO2fangst kan tænkes på den politiske køreplan for fangst-, transport og lagring af CO2, som blev afstemt kort inden julen 2021. Kørepla-

nen var en naturlig forlængelse af klimaloven fra 2020, hvor statens klimamål for Danmark blev fastsat, og udledningen af drivhusgasser nu skulle reduceres med 70 % i forhold til 1990. Her spiller CO2-fangst en helt central rolle, og statens ambition er, at det bliver med en reduktion på i alt 2,9 mio. tons CO2 i 2030. For at understøtte dén udvikling har staten afsat 29 mia. kr. i ’CCS-puljen’, hvor Energistyrelsen i maj måned prækvalificerede ti projekter. Et af de projekter var CO 2-fangstprojektet ved Energipark Lisbjerg. Disse ti projekter har herefter muligheden for at levere en slags totalentreprise for staten, hvor buddet på CCS-puljen omfatter hele værdikæden for fangst, transport og lagring. Med projektet gives der herefter mulighed for at konkurrere om statens støttemidler efter to tildelingskriterier; modenhed og pris, der vægter prisen (per indfanget og lagret ton CO 2) 80 % i evalueringen af de indkomne projekter, og modenheden alene 20 %. Det sker ud fra en devise om, at den store vægtning af pris sikrer mest mulig indfanget CO 2 for hver brugt skattekrone.

Det virker jo umiddelbart fornuftigt. Der er trods alt ingen grund til at ødsle med borgernes penge. Kæden hopper bare af, når staten sammensætter CCS-puljen ud fra hensyn om åben konkurrence. Konsekvensen bliver derfor, at de kommunale affaldsselskaber er i direkte konkurrence med hinanden – uden mulighed for at dele erfaringer, og i øvrigt indgå i samarbejder. Det naturlige svar hertil er selvfølgelig, at de kommunale affaldsselskaber i så fald ikke skal deltage i CCS-puljen.

Med fare for at falde i sommerens cykel-klicheer, så skal vi som kommuner passe på med ikke at resignere til samme plads, som Tour de France-koryfæet Ray-

TEKST

mond Poulidor – kendt som ’den evige toer’ – i vores kamp mod klimakrisen. Poulidor krydsede aldrig mållinjen på Champs-Élysées iklædt gult, og det var da heller ikke værre, end at han nu har et noget sløjt eftermæle. Anderledes er det for os kommuner; vi kan ikke tåle ikke at krydse mållinjen i kampen mod klimakrisen uden at være helt i front. Det er afgørende, at udledningen fra den største enkeltstående CO 2 -udledningskilde i Aarhus Kommune håndteres – ligesom det også gælder landets øvrige kommunale forbrændingsanlæg. Vi har derfor et skæbnefællesskab i etableringen af CO 2 -fangstanlæg med store konsekvenser for den nationale klimaindsats, hvis vi ikke lykkedes med det – og det skal vi så slås om indbyrdes.

SAMARBEJDE MELLEM

KOMMUNE OG KOMMUNALE FORBRÆNDINGSSELSKABER Kommunerne har derfor en central opgave sammen med de kommunalt ejede forbrændingsanlæg om i samarbejde at finde løsninger på

de udfordringer. Det samarbejde er dog ikke udelukkende i relation til Kredsløbs forbrændingsanlæg, men også til selskabet i øvrighed. Kredsløb er et selskab med så stor indvirkning på den bystrategiske udvikling i Aarhus Kommune, at samarbejdet er formaliseret i en række sammenhænge.

Centralt for samarbejdet er Aarhus Kommunes ’Politik for aktivt ejerskab’ og ejerstrategien for Kredsløb. Begge dokumenter fastsætter, i respekt for den nødvendige armslængde, de politiske ambitioner og målsætninger, der er til selskabets udvikling og projekter. Det er baseret på en generel forventning fra Aarhus Byråd om, at der arbejdes for etableringen af bæredygtige løsninger inden for udviklingen af energisystemet i Aarhus Kommune, hvoraf etableringen af CO 2-fangst og -lagring er en af løsningerne. Rådgivningen til Aarhus Byråd om ejerrollen af Kredsløb varetages i Selskabssekretariatet, der også bidrager til ajourføringen af ejerstrategi og ’Politikken for et aktivt ejerskab’ Ambitionerne og målsætninger-

ne i de dokumenter er i høj grad karakteriseret ved øget dialog frem for KPI’er. Den dialog sker på flere niveauer; fra øverste politiske niveau, hvor selskabets bestyrelse mødes med rådmanden for Teknik og Miljø, der agerer som byrådets ejerrepræsentant, til løbende dialogmøder ml. selskabets direktion og Aarhus Kommunes Selskabssekretariat, der varetager Aarhus Byråds interesser for selskabet, som udformet i ejerdokumenterne.

På den måde sikres en central kobling og opfølgning mellem de politiske ambitioner i Aarhus Byråd, og de selskabsmæssige betragtninger, som Kredsløb agerer ud fra. I regi af Aarhus Kommunes CO 2-fangstprojekt er det indtil videre udmøntet i et tæt samarbejde mellem byråd og selskab, hvor der arbejdes benhårdt for at komme over mållinjen i kampen mod klimakrisen. Det skal lykkes af hensyn til klimaet – og på en sådan måde, så Aarhus Rådhus igen emmer af liv og glade dage, som den sene mandag aften sidste år i april n

Illustration: Freepik.com.

One stop shop i Erhvervsstyrelsen - gør det nemmere at etablere udvide produktionsanlæg i Danmark

Se os som en ekstra ressource, der kan fremskynde processerne hos andre myndighede r, lyder opfordringen fra One stop shop til kommunerne.

TEKST / CLAUS

GRØNBORG JENSEN

Kommunikationspartner, journalist, Erhvervsstyrelsen

Produktionsvirksomheder spiller en central rolle i dansk vækst og beskæftigelse. De bidrager med arbejdspladser, innovation, teknologisk udvikling og eksport. Men når de ønsker at etablere, udvide eller omdanne deres produktionsanlæg i Danmark, skal de indhente mange tilladelser og godkendelser fra forskellige myndigheder. En proces, der kan tage meget lang tid og risikerer at skubbe investeringer ud af landet. Derfor valgte regeringen sidste år som en del af aftalen ”Rød løber for produktionsvirksomheder” at lancere ”One stop shop for etablering af produktionsanlæg”.

- Skåret ind til benet, så er One stop shop sat i verden for at forenkle myndighedsprocesserne og styrke samarbejdet mellem stat og kommuner, så Danmark forbliver et attraktivt land for industriinvesteringer, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman, kontorchef

INDUSTRIPARKER

Industriens fremtidige geografiske placering er også et nøgletema for Rød løber initiativet. Industriparkerne er en række lokaliteter, som skal fungere som produktionsknudepunkter. Parkerne bliver offentliggjort inden udgangen af 2025. En væsentlig del af Industriparkernes værditilbud til virksomhederne er, at de får automatisk adgang til One stop shoppen.

Erhvervsstyrelsen.

for One stop shop, som drives af Erhvervsstyrelsen.

EN FAST TIDSRAMME OG GODKENDELSESPLAN. ÉN KONTAKTPERSON

Når virksomheder skal etablere eller ændre et produktionsanlæg i Danmark, kan det kræve op mod 20 forskellige tilladelser på tværs af kommunale og statslige myndigheder. One stop shop giver virksomhederne en fast kontaktperson i Erhvervsstyrelsen, som følger deres projekt fra start til slut. Den faste koordinator samarbejder med både statslige

og kommunale myndigheder for at sikre en glidende proces og minimere forsinkelser. Samtidig er der indført et loft for sagsbehandlingstiden på mellem 12 og 18 måneder.

- Det giver virksomhederne sikkerhed for at kunne planlægge med, at projektet kan gå i gang på et bestemt tidspunkt, forklarer Christoffer fra One stop shop. Derudover tilbyder vi virksomhederne en skræddersyet tids- og godkendelsesplan, som giver dem overblik over samtlige tilladelser fra alle de forskellige myndigheder i forhold til det pågældende projekt.

Danmark

Det vil sige, at One stop shop koordinerer indsatsen med fx Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Energistyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen. De lokale myndigheder bevarer den direkte kontakt med virksomhederne og den viden om lokalområdet, som er svær at kopiere. One stop shop supplerer med ekstra ressourcer, der kan fjerne administrative byrder og sikre, at sagsforløb ikke trækker ud unødvendigt. Resultatet er, at både virksomheder og myndigheder sparer tid – og kan koncentrere sig om deres kerneopgaver. Det hand -

ler i høj grad om at skabe overblik og undgå flaskehalse.

- Når vi samler kræfterne på denne måde, sparer virksomhederne både tid og ressourcer, samtidig med at myndighederne alt andet lige arbejder mere effektivt, konkluderer Christoffer Kjældgaard Giwercman.

VI ER ALLE PARTNERE I PROCESSEN

Kommunerne er og bliver uundværlige i den fælles myndighedsbehandling. Lokal kompetence, viden og relationer til erhvervslivet er afgørende for at tiltrække investeringer. One stop shop er tænkt som en støttefunktion i de større og mere komplekse projekter – ikke som en konkurrent eller erstatning.

- I praksis betyder det, at vi skaber overblik og koordinerer på tværs af systemet, så den enkelte kommune kan bruge sin tid og sine ressourcer dér, hvor de bidrager mest. Vi hjælper med at undgå dobbeltarbejde og flaskehalse, så

KONTAKT

ONE STOP SHOPPEN

Telefon: 7220 0031

Mandag-torsdag kl. 10-15

Fredag kl. 10-14

Mail: onestopshop@erst.dk

administrationen bliver lettere og mere effektiv – til gavn for borgere, virksomheder og myndigheder, konstaterer Christoffer Kjældgaard Gi-wercman.

RING TIL OS – VI HAR ÅBENT

Siden åbningen i maj 2025 har One stop shop haft stigende interesse fra produktionsvirksomheder –men potentialet er meget større. Vi står klar til at informere og samarbejde med kommunernes sagsbehandlere, direktører og udvalg om mulighederne for en smidigere proces n

Skåret ind til benet, så er One stop shop sat i verden for at forenkle myndighedsprocesserne og styrke samarbejdet mellem stat og kommuner, så Danmark forbliver et attraktivt land for industriinvesteringer

- Christoffer Kjældgaard Giwercman, kontorchef for One stop shop

HVEM KAN FÅ ADGANG TIL ONE STOP SHOPPEN?

One stop shoppen er målrettet produktionsprojekter, der lever op til mindst ét af følgende kriterier:

• Kræver tilladelser fra både kommunale og statslige myndigheder.

• Har en investeringssum over 100 millioner kroner.

• Skal producere nettonul-teknologi eller nødvendige komponenter hertil.

• Udvinder, bearbejder eller genanvender kritiske råstoffer.

• Er placeret i en af de kommende industriparker som forventes udpeget inden udgangen af 2025.

Du kan læse mere om kriterier og initiativet på virksomhedsguiden. Hvis du er i tvivl, om virksomheden er i målgruppen – ring til One stop shop.

FRA MONOPOL TIL MARKED:

SÅDAN HAR KREDSLØB RUSTET SIG

TIL NYE VILKÅR I FORSYNINGSBRANCHEN

Den, der lever stille, lever godt. Et mantra, der måske har været aktuelt i fjernvarmebranchen tidligere, hvor monopol og tradition i høj grad prægede aktiviteterne for mange år siden. I dag er virkeligheden en helt anden og kompleksiteten langt større

GTEKST / ANDERS

RASMUSSEN

Presseansvarlig, Kredsløb A/S

rundopgaven er stadig den samme som altid - at levere en stabil og konkurrencedygtig fjernvarmeforsyning og effektiv affaldshåndtering til gavn for kunderne. Men konteksten har ændret sig markant.

Samfundet og hele verden udvikler sig hurtigere end nogensinde før, og forsyningsbranchen er ingen undtagelse. Samtidig er ansvaret blevet større i form af den grønne omstilling og de krav, der stilles til energi- og forsyningsvirksomhederne. Vi skal ikke blot bidrage – vi skal levere en central del af omstillingen og være spydspids for

nye teknologier og reduktioner af vores alle sammens CO 2-udledning. Klimahensyn og grøn omstilling er ikke en sekundær aktivitet. Det er vilkår og en grundsten i vores arbejde, og det er en nødvendighed, at vi aktivt arbejder for en grønnere fremtid for at undgå uoverskuelige konsekvenser for klimaet, som vi allerede i dag hyppigt bliver mindet om, når regnen tager til, solen bager, og vinden rusker mere, end den nogensinde har gjort før. Samtidigt er konkurrencen også taget til. Affald er en vare, og flere nye produkter som fx fjernkøling kommer løbende til, hvor der skal ageres på 100 pct. kommercielle vilkår. Som offentligejet selskab har vi fået større råderum og flere handlemuligheder, men også et kraftigt voksende ansvar og behov for nye kompetencer og specialister.

Derfor tog man i Kredsløb tidligt konsekvensen af dette og oprettede for ca. halvandet år siden en ny markedsenhed, hvor specialister skulle intensivere arbejdet med salg, kundekontakt og ikke mindst kundeindsigt. For skal vi agere på kommercielle vilkår, kræver det, at vi bliver bedre til at forstå og kende vores forskellige kunder og ikke mindst deres krav og ønsker til vores produkter, ydelser og udvikling. Den øgede konkurrence medfører også, at vi skal kunne agere hurtigere og tilpasse os ændringer og løbende have fokus på at stå stærkest i feltet, og den

udvikling kræver ganske enkelt ekspertise.

Det er ikke kun en opgave i at forstå kunderne og udvikle produkter, men også en granskning af de tekniske værktøjer og systemer til kundearbejde og kontakt, og herunder et behov for at udvikle vores evne til at bruge, forstå og indsamle data, der er afgørende for, at vi hele tiden har de rette værditilbud til kunderne.

Og med tilbud taler vi ikke bare om rabatter og gode priser, men lige så vel om at være noget mere for kunderne rundt om produkter og ydelser.

NETVÆRK MED VOKSEVÆRK

Energispring er et af de projekter, hvor vi netop forsøger at være det. Et netværk med ligesindede erhvervsdrivende, hvor vi i fællesskab inspirerer og sparrer med hinanden om konkrete tiltag, der kan skabe energibesparelser i alt fra produktion til belysning, og det er besparelser, som skal bidrage markant til byens målsætning om at reducere CO2-udledningen og selvfølgelig kunne mærkes på virksomhedernes bundlinje – også den grønne af slagsen. Grundtanken er, at vi kan opnå meget mere, hvis vi gør det sammen, og derfor er vi både glade for og stolte over, at så mange toneangivende virksomheder i Aarhus har lyst til at tage del i arbejdet. Men vi er også fulde af spænding og forventning, for Energispring er i skrivende stund

Adm. dir i Kredsløb Bjarne Munk Jensen byder velkommen til Energispring ved kickoff i maj 2025.

under en overordentlig opgradering. Da årsmødet tilbage i maj fandt sted, havde Kredsløb allieret sig med Klimaalliancen, rådmand for Teknik og Miljø og ikke mindst borgmesteren i Aarhus om at styrke netværket med nye klare mål. Antallet af medlemmer skulle fordobles, og energibesparelserne skulle blive flere og større.

Ambitiøse mål, som også har medført, at der er kommet nye erfarne eventkræfter til fra Business Club Aarhus, hvor en ny parternskabsansvarlig får til opgave at løfte energispring til nye højder.

Allerede nu kan vi glæde os over en fin vækst i medlemstallet på blot få måneder, og vi kan i det hele taget mærke, at flere virksomheder kan se ideen i at komme med i klubben. Omvendt må vi også konstatere, at der stadig er et arbejde i at spidse koncept og tilbud sammen, så endnu flere kan se sig selv som værende en del af Energispring, og det er nødvendigt, hvis vi skal nå i mål med en fordobling og endnu større besparelser på bygningsmassen i Aarhus.

AFFALD ER

IKKE BARE AFFALD

For dig er dit skrald nok bare skrald. Men når du har smidt det ud, bliver det til en vare på et marked, hvor der handles efter udbud og efterspørgsel. Et komplekst marked, hvor der sideløbende skærpes krav til håndtering og behandlingen af affald, så vi sikrer mest mulig genbrug af vores resurser, og hvor man oplever, at mængden af affald stiger. Tag så energianlæg med i ligningen, og du har samtidig et behov for at sikre en vis kapacitet af affald, der er i overensstemmelse med dine forbrændingsanlæg, eller en balance imellem de to, således forsyningen kan

opretholdes. Kommunernes eget affald er ikke længere selvskrevet til egne anlæg, men skal i udbud og fri konkurrence, og derfor gælder det om at kunne håndtere og imødekomme markedsmekanismerne, for affald bliver vi selvsagt ved med at producere.

Hvad der måske kan synes som et paradoks er, at vi på den anden side står med en kæmpe opgave inden for varmeforsyningen om at brænde mindre af og i stedet omlægge og elektrificere forsyningen med mere vedvarende energi til at producere varmen.

Det er der masser af åbenlyse fordele ved, men lige så åbenlyst som fordelene, lige så stort et arbejde er det at omstille forsyningen, og det kræver meget

markante økonomiske investeringer i nye anlæg og teknologier, som igen fordrer, at der er penge på kistebunden og specialister til at håndtere teknologien og udvikle de rette projekter. Heldigvis er den udvikling godt i gang, og vi kan allerede åbne for første del af, hvad der bliver EU’s største sammenhængende geotermiske varmeanlæg i Skejby i løbet af efteråret. Smart og fascinerende, men endnu vigtigere en afgørende brik i puslespillet om fremtidens varmeforsyning, som både skal være smartere, mere effektiv og på lang sigt billigere for kunderne. Den hæsblæsende teknologiske udvikling krydret med verdens uro og uforudsigelighed har tilført helt nye dimensioner i planlægningen af vores energimiks til forsyningen, og det er nødvendigt at have dygtige energiplanlæggere, der kender markedet og kan omstille sig til en ny udvikling med lynets hast, og som er i stand til at se tendenser og udvikling før alle andre.

STØRSTE ENKELTSTÅENDE

BIDRAG TIL KLIMAMÅL

Men det er ikke kun varmeforsyningen og affaldshåndteringen, der formes af nye tider. Vi arbejder intenst for at sikre, at Kredsløb om ganske få år bliver i stand til at indfange røgen fra skorstenene i Lisbjerg Energianlæg og dermed fange den CO 2, der udledes fra forbrændingsanlægget. Aarhus har et erklæret mål om at være CO 2-neutral om fem år, og her spiller CO 2-fangst en hovedrolle med et potentiale til at fange 435.000 ton CO 2 og dermed levere det største enkeltstående bidrag til byens klimamål. Et stort mål, der placerer Kredsløb i hård konkurrence med andre af landets forsyningsselskaber om at få del i statens støttemidler, der er nødvendige for at realisere planerne. Man siger, at godt begyndt er halv fuldendt. Men selvom der er tryk på alle kedler i Kredsløb, er vi ikke i nærheden af at være færdige, hverken helt eller halvt. Der ligger fortsat et stort strategisk arbejde foran os, som kræver, at alle sejl og samtlige kompetencer sættes ind for at nå i mål. Det vil kræve store investeringer de kommende år, og samtidig må man forholde sig til en virkelighed, hvor krav skærpes, regler bliver flere og uforudsigeligheden større. Vigtigst af alt skal vi have vores kunder med på rejsen, så de køber ind på det, vi gør, og hvorfor vi gør det. For fællesskabet er i sidste ende det, der er søjlen i et forsyningsselskab som Kredsløb.

Udviklingen er ikke givet på forhånd, og vi skal kæmpe, hvis vi skal lykkes. Alligevel ser vi lyst og med spænding på fremtiden, og Kredsløb hilser konkurrencen og de nye betingelser velkommen n

Adm. dir. i Kredsløb Bjarne Munk Jensen om hele forsyningen og erhvervslivets rolle i den grønne omstilling v. Energispring kickoff 2025.

Salgsleder i Kredsløb Kenn Jørgensen taler om netværkets vækstrejse og videre potentiale v. Energispring kickoff 2025..

Tempoet er tabt i gasudfasningen – nu betaler borgerne regningen

TEKST / RIKKE LOCK

Projektleder, COHEAT

Danmark har sat turbo på udfasningen af gas – men nu er motoren gået i tomgang . Og borgerne risikerer at betale prisen.

En ny status fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og KL viser, at tempoet i gasudfasningen er gået i tomgang. Hvor 40.000 gaskunder i 2023 skiftede til grøn varme, var det kun 11.000 i første halvår af 2025.

Det sker på trods af, at kommunerne på rekordtid har leveret varmeplaner og sat gang i en lang række projekter. KL peger på tre årsager: faldende gaspriser, stigende anlægspriser og uklare signaler fra Christiansborg.

FORCEREDE PROCESSER

GIVER SVAGT GRUNDLAG I 2022 blev alle kommuner med gasforsynede områder forpligtet til at udarbejde varmeplaner og udsende klar-besked-breve på få måneder. Rådgiverne stod i kø, og resultaterne blev overfladiske. Når rammerne presses så voldsomt, ender man med øjebliksbilleder i stedet for et solidt beslutningsgrundlag.

NORDBORG: INVESTERING UD OVER DET GODKENDTE

I Nordborg har SONFOR investeret ca. 95 mio. kr. i en 8,5 MW varmepumpe til både ferieresort og lokale kunder – selvom der kun foreligger projektforslag og godkendelse af en 6,5 MW løsning. Allerede inden anlægget er i fuld drift, er kunderne varslet prisstigninger. Følsomhedsanalyserne bag projektet tog kun højde for ±10 procent variation – alt for snævert i en virkelighed med elpriser, der kan fordobles, halmpriser, der er steget 70 procent siden 2020, og renter, der dramatisk har ændret økonomien.

Samtidig er det selskabets kunder, ikke investorerne, der betaler regningen for to store anlæg på fem år: et halmkedelanlæg i 2020 og nu en varmepumpe, som overstiger den oprindelige projektgodkendelse.

ODSHERRED: FRA 950 MIO. TIL 1,4 MIA. KR. I GÆLD I Odsherred er problemerne endnu tydeligere. Et projekt, der startede med et budget på ca. 950 mio. kr., endte med en gæld på 1,4 mia. kr. Tusindvis af borgere står stadig uden varme, men med en gæld, der skal betales. Forbrugerrådet Tænk har kritiseret sagen for manglende gennemsigtighed og styring.

HVEM HAR ANSVARET?

Begge sager viser, at når ingen trækker i nødbremsen, er det borgerne, der hænger på regningen. I dag er det uklart, hvem der bærer ansvaret for kvalitetssikring. Er det kommunerne, som giver kommunegaranti, staten eller værkerne selv? Mange kommuner har hverken ressourcer eller faglige forudsætninger til at gennemgå komplicerede økonomiske modeller. Uden en national instans til kvalitetssikring står vi med et system uden styring.

BEHOV FOR NYE SPILLEREGLER

Godkendelser bør gives med krav om genberegning, når forudsætninger ændres væsentligt. Projekter, der var fornuftige i 2020, kan være helt urealistiske i 2025. Vi skal turde sige nej, selv til projekter, der allerede er godkendt, hvis de ikke længere er økonomisk holdbare.

OVERSETE ALTERNATIVER

Midt i milliardprojekterne overses løsninger som termonet – baseret på små varmepumper, fælles varmeslanger og lokale varmekilder –såkaldt lavtemperatur fjernvarme. Hvor risikoen kan spredes i stedet for at samles ét sted. Ironisk nok blev termonet holdt ude af varmeforsyningsloven med begrundelsen, at økonomien var usikker.

Men også termonet kræver stabile rammevilkår. I dag kan projekterne ikke få kommunegaranti og har derfor svært ved at opnå billige lån. Private långivere dækker typisk kun en del af investeringen, hvilket gør projekterne svære at gennemføre – også selv om de spreder risikoen. Med klare rammer og adgang til garantier ville termonet kunne spille en langt større rolle i udfasningen af gas og olie.

Vi har ikke brug for flere forcerede deadlines, der skaber mistillid og dyre regninger.

KONKLUSION: FRA

HAST TIL RETTIDIG OMHU

Hvis gasudfasningen skal lykkes, kræver det mere end ambitiøse målsætninger. Vi har brug for:

• realistiske analyser og følsomhedsvurderinger

• disciplin i investeringerne

• klare rammer for, hvornår projekter skal stoppes eller genberegnes

• styrket kvalitetssikring på nationalt niveau

• at kommunerne får mulighed for at arbejde med lavtemperatur fjernvarme Erfaringerne fra Nordborg og Odsherred viser, at turbo uden styring ender i tomgang, mistillid og økonomiske problemer. Danmark kan fastholde sin styrkeposition i varmeforsyningen, men kun hvis vi tør lære af fejlene. Hvis vi ikke styrker kvalitetssikringen, mister borgerne ikke bare penge – de mister også tilliden til hele den grønne omstilling n

FAKTA

COHEAT er et EU-projekt, der siden 2022 har undersøgt finansieringsmodeller og værktøjer til udrulning af grønne varmeløsninger samt implementering af energibesparelser hos private husstande på tværs af Region Syddanmark.

Renovering eller nybyg? Entydigt resultat: Renovering er bedst for klimaet

Hvad er bedst for klimaet – og for økonomien: Renovering eller nybyggeri? Det er der forskellige holdninger til, men konklusionen er faktisk klokkeklar: Det er bedst at bevare og renovere frem for at rive ned og bygge nyt – både for klima og pengepung. Det slår en omfattende undersøgelse fra Realdania fast

TEKST / THOMAS BROGREN

Projektchef, Realdania

Tvivlen melder sig hos mange – både i kommuner og hos politikere, hos bygningsejere og rådgivere: Skal man opføre nye bygninger eller renovere dem, man allerede har? Nu er der hjælp at hente: Hvis man vil være med til at mindske klimabelastningen, skal man vælge renovering. Det er konklusionen af det store projekt Klimadata for renovering. Det blev sat i gang af den filantropiske forening Realdania i 2023, og i slutningen af 2024 kunne de tilknyttede specialister inden for både teori og praksis præsentere deres konklusioner. Og de har været savnet. For hidtil har både viden, metoder og regler primært været rettet mod nybyggeri og ikke mod renovering. Det er mange parter i både ind- og udland heldigvis i gang med at lave om på, og der er gennemført projekter og analyser, der viser de samme overordnede resultater som Klimadata for renovering. Men det nye er, at projektholdet nu har udviklet nogle metoder, der gør det muligt at foretage troværdige beregninger, så man kan sammenholde forskellige scenarier på et bedre grundlag end før. Nu kan man nemlig sammenligne klimapåvirkningen for nybyggeri med

klimapåvirkningen for forskellige grader af renovering af en række bygningstyper af forskellig alder. På den måde kan man i dag træffe et mere kvalificeret valg mellem at renovere og bygge nyt – og mellem forskellige niveauer af renovering.

DEN SAMLEDE LIVSCYKLUS GÆLDER

Der er ikke længere grund til at tvivle. For ser man på en bygnings klimapåvirkning i løbet af dens

Resultaterne i Realdanias analyseprojekt er grundigt gennemgået i den tekniske hovedrapport Klimadata for renovering og kortere opsummeret i publikationen Renovering er bedst for klimaet, der begge udkom i oktober 2024. De kan begge downloades gratis på Realdanias hjemmeside.

fulde levetid, står det klart, at renovering er mere klimavenligt end nybyggeri. Klimapåvirkningen begynder nemlig allerede, når råmaterialer til en bygning udvindes, forarbejdes og transporteres, og påvirkningen fortsætter, mens bygningen bliver opført og er i brug, og når den i sidste ende rives ned igen, hvor der bruges ressourcer på at bortskaffe eller genanvende byggematerialerne. En eksisterende bygning er jo bygget og tærer derfor ikke på ressourcerne, men hvis denne bygning rives ned for at opføre en ny, starter processen med den negative klimapåvirkning forfra med udvinding af råmaterialer, transport osv. for den nye bygning.

For at kende en bygnings samlede klimabelastning gennemføres en såkaldt LCA, livscyklusanalyse, over en periode på 50 år – den kaldes betragtningsperioden og er fastsat som standard, så projekter og analyser er sammenlignelige. Men mange ældre huse, materialer og bygningsdele kan holde meget længere, hvis de bliver vedligeholdt, og så ser regnestykket endnu bedre ud til fordel for renovering. Hertil kommer, at vores ener-

Illustration af de faser, der indgår i en livscyklusvurdering. Summen af miljøpåvirkningerne fra faserne udgør miljøprofilet.

For at kende en bygnings samlede klimabelastning gennemføres en såkaldt LCA, livscyklusanalyse, over en periode på 50 år – den kaldes betragtningsperioden og er fastsat som standard, så projekter og analyser er sammenlignelige.

giforsyning til opvarmning bliver mere og mere klimavenlig, og det udfordrer vores vanetænkning. Det er f.eks. ikke nok at spare på energiforbruget ved at isolere mere, man skal også overveje, hvordan man renoverer. Og for klimaet er det ikke nogen god løsning at rive et ældre hus ned og opføre et nyt, topisoleret hus, selv om der er mange, der tror det. Hvis man har et velisoleret hus, sparer man selvfølgelig energi til opvarmning. Men selv om nyopførte bygninger som regel har et lavere energiforbrug end eksisterende, er der til gengæld en større samlet klimapåvirkning fra de materialer og processer, der bruges på at rive en bygning

De undersøgte tre bygningstyper fordelt på to byggeperioder: traditionel og moderne.

BYGGERI

Resultater af LCA for hhv. parcelhus, rækkehus og etagehus. Selv om der er forskelle på klimapåvirkningen, når man sammenligner de forskellige renoveringsgrader, viser graferne tydeligt, at både baseline og alle renoveringsgrader er bedre rent klimamæssigt end nedrivning og nybyg.

ned og opføre en ny, end der er ved at renovere en eksisterende bygning, selv om den får et højere energiforbrug.

Projektets resultater er fuldstændig klare: Når man ser på en bygnings livscyklus, er renovering rent klimamæssigt bedst.

ALLE RENOVERINGSGRADER

ER BEDRE END

NEDRIVNING OG NYBYG

Men hvordan ser det ud for forskellige typer af bygninger?

Projektets parter har undersøgt både parcelhuse, rækkehuse og etagehuse. Disse bygningstyper er opdelt i to overordnede byggeperioder: traditionel (fra år 1930-1960) og moderne (fra år 1970-2000). Herudover er forskellige renoveringsgrader undersøgt: let, mellem og dyb samt den såkaldte baseline, hvor man ikke renoverer, men beholder bygningens eksisterende udgangspunkt. Renoveringsgradernes klimabelastning er sam -

menlignet med klimbelastningen fra nedrivning og nybyggeri, og beregningerne viser, at det for alle de undersøgte bygningstyper (parcelhus, rækkehus, etagehus) og for både traditionelle og moderne huse er klimamæssigt bedre med renovering end nedrivning og nybyggeri – og det gælder for alle renoveringsgraderne.

Ifølge projektet er der således ingen tvivl om, at man bør lade være med at rive bygninger ned for at erstatte dem med nye, men vælge renovering i stedet for – og det gælder endda også ved de lette renoveringsgrader, hvor enkelte bygningsdele som f.eks. vinduer eftergås og forbedres.

selv om klimagevinsten gælder for alle renoveringsgrader, er der grund til at dykke lidt mere ned i resultaterne for at få den mest klimaeffektive renovering af bygningen, men også til f.eks. vedligeholdelse og energiforbrug. Projektet viser, at det gælder for alle renoveringsgraderne, at de totaløkonomisk er billigere end nedrivning og nybyggeri. Men også her er der grund til at grave lidt dybere i resultaterne. F.eks. viser beregningerne, at omkostningerne for en dyb renovering er næsten de samme som for nybyg – til gængæld har den dybe renovering en lavere klimapåvirkning. Når man alene sammenligner effekten på klima og totaløkonomi, er en let renovering den bedste investering. Det vil sige, at det er godt for både klima og pengepung at bevare og renovere i stedet for at vælge nedrivning og nybyggeri.

FORSKELLIG EFFEKT

Nogle gange kan det altså være godt for klimaet at gøre meget lidt. Det er godt nyt for de fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor bevaringsværdierne i mange tilfælde vil være svære at opretholde ved en dyb renovering.

Men selv om klimagevinsten gælder for alle renoveringsgrader, er der grund til at dykke lidt mere ned i resultaterne for at få den mest klimaeffektive renovering. F.eks. viser det sig, at nedrivning af traditionelle bygninger påvirker klimaet mere end nedrivning af moderne bygninger, fordi de indeholder meget træ, som bliver brændt af. Det vil sige, at det giver ekstra god mening at renovere de traditionelle bygninger frem for at rive dem ned, og her giver en dyb renovering størst klimamæssig gevinst. Til gengæld er den lette eller mellem renoveringsgrad bedre rent klimamæssigt for de moderne bygninger.

OGSÅ BEDST FOR BUNDLINJEN

De fleste vil naturligt nok være interesseret i spørgsmålet: Hvad koster det? I en såkaldt LCC, Life Cycle Cost, beregnes en bygnings totaløkonomi, dvs. de samlede omkostninger gennem hele dens levetid. Det gælder dermed ikke kun omkostninger til opførelsen

KLAR KONKLUSION

Hvad enten man er direkte involveret i et byggeri som bygherre eller rådgiver, eller man skal vejlede borgere, forvaltninger og politikere i klimamæssige valg, behøver man ikke længere være i tvivl. Med baggrund i den viden og de data, som Klimadata for renovering har bidraget med, kan man nu udtale sig på et sikkert grundlag: Renovering er bedst for klimaet n

FAKTA:

Udviklingsprojektet Klimadata for renovering er gennemført at et tværfagligt hold af erfarne specialister fra Arkitema, Cowi, BUILD og Rådet for Bæredygtigt byggeri. Ekstern kvalitetssikring af analyser vedr. økonomiske effekter er foretaget af Rambøll. Resultaterne er løbende blevet kvalificeret af en ekstern følgegruppe bestående af mere end 60 eksterne eksperter. Nærmerede oplysninger om bidragydere findes i hovedrapporten.

& EJENDOMME

OPDELING AF ENFAMILIEHUSE – KOMMUNALT VÆRKTØJ PÅ VEJ

Hvordan kan man fra kommunalt hold understøtte opdeling fra enfamiliehuse til flerfamiliehuse, så der sker en menneskelig fortætning i de eksisterende boligområder, uden at der bliver bygget nye kvadratmeter ? Det spørgsmål samledes ca. 30 sagsbehandlere og planlæggere om i Lejre

Mangel på små, nyrenoverede boliger har flere steder i landet fået boligrotationen til at gå i stå. Byudviklingen lider deraf, og mange unge og alternative familier holdes udenfor byen og boligmarkedet.

Sagsbehandlere og planlæggere var på workshoppen i Lejre samlet fra både land- og bykommuner.

-Udfordringerne er lidt forskellige, men løsningen er faktisk den samme: At opdele eksisterende huse, bemærkede Nikoline fra Landdistrikternes Fællesråd, som tidligere har stået bag projektet Grøn Boligrotation, https://landdistrikterne.dk/ projekt/groen-boligrotation-2/.

Byudvikling via opdeling af parcelhusene nærer et strategisk sammenfald med klimaplanerne og mål om reduceret CO 2-udledning. Ved at byudvikle og skabe boliger ved hjælp af opdeling af eksisterende åben-lav bebyggelse kan man begrænse det klimabelastende nybyggeri og samtidig energirenovere de trængende parcelhuse.

Klimamål eller ej – flere kommuner og lokalområder har de facto byggestop, idet

FAKTA

Del Hus konceptet handler om at opdele enfamiliehuse med lodret skel til en slags dobbelthuse.

Antal singlehusstande i Danmark: Ca. 40%

Forventet stigning i antal husstande i Danmark frem mod 2040: 120-150.000.

Antal enfamiliehuse i Danmark: Ca. 1.1 mil.

I 2023 var det første gang i historien, at der er flere voksne i Danmark, som bor alene end i par.

Sagsbehandlere og planlæggere var på workshoppen i Lejre samlet fra både land- og bykommuner.

der enten ikke er byggegrunde at bygge nyt på (by- og forstadsscenariet), eller der ikke kan skabes en businesscase for nybyggeri (landsbyscenariet).

DEL HUS VÆRKTØJ PÅ VEJ

Allerede i efteråret 2024 udkom Del Hus Vidensprojekt, som kortlagde barriererne og mulighederne ved at opdele parcelhusene. Projektet var skabt af V!GØR Aps v/ Louise Heebøll og EFFEKT arkitekter med støtte fra Bevar Mere, et initiativ af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Dreyers Fond og Landsbyggefonden. Analysen fra dengang pegede på, at serveretten til at få sat gled i opdelingerne ligger hos kommunerne. Men opdelingerne er ikke lige til. Ofte spænder enten lokalplan, byggeloven eller noget helt tredje ben for, at opdelingerne umiddelbart kan ske.

Igen med V!GØR og EFFEKT ved roret og støtte fra Bevar Mere blev et arbejde med at udvikle et kommunalt Del Hus-værktøj sat i søen. Hen over efteråret 2025 bliver værktø -

VIL DU VÆRE MED:

I november i Jylland afholdes endnu en præsentation og workshop omkring værktøjet med det formål at modtage feedback fra sagsbehandlere og byplanlæggere, inden det endelige punktum bliver sat. Interesserede deltagere kan melde sig hos Louise@delhus.dk

jet udviklet, og det forventes at udkomme i starten af december. Værktøjet bliver offentligt tilgængeligt og kommer bl.a. til at indeholde beskrivelse af delehus-konceptet, eksempler, skabeloner til workshops og dialog med borgere, erhvervsliv og politikere, tidslinje og beskrivelse af relevante byplanmæssige værktøjer og formuleringer.

Værktøjet bliver suppleret med viden om boligejer-ønsker og plan- og byggetekniske muligheder fra bl.a. Byværk, Transition og ArkOie. Lejre Kommune lægger med Ejby i Hornsherred både lokaler, borger- og politikerdialog og testlandsby til udviklingen af værktøjet n

VIL DU VIDE MERE:

Læs publikationen Del Hus Vidensprojekt fra 2024 her:

Læs artiklen fra Teknik & Miljø, december 2024 her:

AT BYGGE PLEJEBOLIGER - HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

TEKST / JESPER PRIP SINDBERG

Forretningschef, bygherrerådgivning, Kuben Management

TEKST / CHRISTIAN HØGSBRO

Projektudviklingsdirektør, Kuben Management

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal bygges nye plejeboliger – måske et nyt plejecenter eller udvidelse af et eksisterende . Eller det udtjente plejehjem skal moderniseres. Så er det vel bare at gå ned i teknisk forvaltning og sætte i gang. Eller?

Plejeboligbyggeri er en kompleks og flerstrenget opgave og især i mindre kommuner, kan der gå lang tid mellem plejeboligprojekterne. Den konkrete erfaring og viden er derfor sporadisk og mere eller mindre tilfældigt fordelt i forvaltningerne og de lokale boligorganisationer.

FLERE SPOR

– FÆLLES RETNING

I et plejecenter flettes bolig og

FINANSIERING AF PLEJEBOLIGER

hjemlighed med plejebehov og arbejdsmiljø, logistik med pårørende, og på det mere abstrakte plan, almenbolig- og lejelovgivning med kommunalt serviceniveau og ikke mindst politik.

Det omfatter flere forvaltningsmæssige spor: Bygherrefunktion (teknisk), Brugerbygherre (funktioner, personale, pleje, drift osv.), Servicetilbud (beboere, borgere, naboer), Tilsyn (kommunen som alment tilsyn), Myndighed (kommunen som bygge- og planmyndighed).

Rammerne for byggeri af et plejecenter adskiller sig derfor på flere måder grundlæggende fra andre kommunale byggerier og kan ikke løftes af en enkelt fagforvaltning alene – den viden og erfaring, der kræves, vil skulle findes på tværs af organisationen og ved ekstern rådgivning.

EN LEDELSESOPGAVE

Vores erfaring er, at der er brug for en tværgående koordinering og ledelse af projektet, særligt i

*Laneoptagelse KommuneKredit betyder en lavere ydelse end hos de private kreditforeninger grundet adm. bidraget.

Selve plejeboligerne finansieres som alment byggeri, og kommunens udgift er i udgangspunktet alene grundkapital. Servicearealet er som udgangspunkt en ren kommunal anlægsudgift, men her bidrager staten med servicearealtilskud – pt. 40.000 kr. pr. plejebolig – og så er der også indtægter til kommunen for at håndtere støttesag og byggesag.

Kilde: NRGiKuben Management..

de indledende faser frem til skema B. Der skal træffes en række grundlæggende valg og prioriteringer, hvor økonomiske, politiske, procesmæssige, byggetekniske, funktionsmæssige m.fl. aspekter skal afklares og afvejes i forhold til hinanden – med andre ord skal ovennævnte forvaltningsmæssige spor samordnes og koordineres. Det er i høj grad en ledelsesmæssig opgave, og der vil helt naturligt være en vis konkurrence mellem forvaltningerne med hensyn til, hvor vægten skal lægges, når der skal prioriteres. Konkurrence kan være godt, men fælles forståelse og retning ofte bedre.

Med ovenstående in mente er det derfor vigtigt både at sørge for organisering og ledelse på tværs af organisationen og at sikre, at viden og kompetencer i forhold til de særlige omstændigheder ved plejeboligbyggeri er til stede – i praksis at sørge for at tilknytte rådgivning, som dækker hele spektret, også de mere ”eksotiske” discipliner vedrørende almenboliglovgivning og finansiering – og om nødvendigt strategisk og ledelsesmæssig facilitering og sparring.

Vi bliver som rådgivere sommetider involveret i sager sent i forløbet, hvor der er opstået ubalancer –f.eks. usikkerhed omkring økonomi og finansiering, godkendelse og mandater, og selvom problemerne (hidtil) altid har fundet en løsning,

omdannelse af boligerne til andre formål. Derfor er der behov for at gentænke vores måde at bygge plejecenter på - skal der f.eks. fortsat bygges store kommunale servicearealer, skal plejeboligerne i højere grad bygges som selvstændige og mere fritliggende boliger, hvor der fortsat er plads til pleje, men hvor borgeren går ind og ud ad sin egen hoveddør og får besøg af plejepersonalet i form af lokalt forankret “hjemmepleje”, som tilfældet er for alle andre borgere, der modtager hjemmepleje i egen bolig. Vi ser flere og flere fordele for kommunerne i at “genopdage” den beskyttede bolig, hvor borgerne ikke skal betale husleje for store fælles servicearealer, hvor de kan leve et privatliv og samtidig få hjælp og pleje, og som nemt kan omdannes til andre boligformål, når de er udtjent efter 20 år.

GAMLE PLEJEHJEM BELASTER KOMMUNERS ØKONOMI

er det med økonomiske og sommetider personlige konsekvenser for de involverede til følge.

BESLUTNINGSGRUNDLAG –

HVAD DEFINERER BEHOVET?

Vejen til beslutningen om byggeri er ikke mindre kompleks. Behovet for plejeboliger afhænger, udover den demografiske udvikling, også af byudvikling, boligudbuddet i kommunen og boligrotationen (eller mangel på samme) samt ikke mindst af politiske prioriteringer som ”længst mulig i egnet bolig” og kriterier for visitering. Det samlede blik på byudvikling, boligmarked og -rotation bør være centralt i analyser af fremtidens plejeboligbehov. Hvad betyder f.eks. adgangen til betalbare ældreegnede, centralt beliggende boliger for fremtidens behov for plejeboliger?

Vi oplever et stigende behov for at gentænke, hvad en plejebolig og et plejecenter er. Den “traditionelle” plejebolig bliver i dag udtjent efter 20 år pga. stadigt stigende krav til plejebehov og arbejdsmiljø, hvilket ofte kolliderer med en finansiering over 50 år, som tilfældet er med alment byggeri. Kommunerne efterlades i disse år med store økonomiske tømmermænd i takt med, at de udtjente plejeboliger fra 00’erne ikke længere kan udlejes samtidig med, at boligerne er dybt integreret i store servicearealer, som ikke efterlader mulighed for

Og hvad skal der så ske med vores gamle plejehjem?

Kommunerne har stigende forpligtelser til betaling af tomgangsleje i takt med, at mange eksisterende plejeboliger fra 90’erne og 00’erne bliver udtjente. Vi oplever derfor, at vores opgave også bliver

FAKTA

• I 2024 blev der planlagt ca. 1.500 nye plejeboliger, men en prognose pegede samme år på, at kun omkring 1.000 blev igangsat det år (Byggefakta i Dagens Byggeri 26. marts 2024).

• Dækningsgraden – altså andelen af 80+ årige med adgang til plejebolig – er faldet fra 19,5 % i 2012 til 14 % i 2024 og forventes at falde til 11 % i 2030, hvis der ikke bygges flere. (Kilde: Ældresagen)

• Ældresagen har beregnet behovet for nye plejeboliger til over 14.000 i 2030, hvis dækningsgraden i 2024 skal fastholdes.

• Plejeboliger finansieres som almene boliger, med et kommunalt finansieret serviceareal. Kommunen modtager 40.000 kr. i statstilskud pr. bolig til servicearealet.

• Kommunen betaler grundkapitaltilskud, men kan også modtage byggesagshonorar og evt. indtægt ved salg af grund.

• Plejeboligbyggeri er ikke omfattet af det kommunale anlægsloft.

koster det egentlig for en kommune at opføre et plejecenter? Selve udgiften til opførelse af byggeriet og sædvanlige omkostninger er meget langt fra den egentlig kommunale nettoudgift. Her en lidt forsimplet økonomiopstilling for en udvidelse af Margretecenteret i Maribo, udarbejdet af Kuben Management for Lolland Kommune.

at løse de ofte meget komplicerede økonomiske og juridiske udfordringer, som renovering, omdannelse, frasalg eller nedlæggelse af plejeboligbyggerier er forbundet med. Ofte findes løsningen i samspillet med nybyggeriet af de nye plejeboliger, og vi skal som rådgiver hjælpe kommunerne til at minimere omkostningerne forbundet hermed.

KØNNERE PROCES OG MERE BYGGERI FOR PENGENE

Plejeboligbyggeri kræver tværgå -

AFSENDERE:

Forretningschef Jesper Prip Sindberg arbejder i krydsfeltet mellem strategi, byggeri og byudvikling – med særligt fokus på offentlige og almene bygherrer. Har en baggrund som arkitekt og over 20 års erfaring som bygherrerådgiver og har de sidste 11 år været en del af ledelsen i Kuben Management.

Projektudviklingsdirektør Christian Høgsbro har over 20 års erfaring fra den almene sektor. Har i 15 år været administrerende direktør i Boligforeningen AAB, der er Danmarks største og ældste boligforening. Derudover har han arbejdet som byggeteknisk chef og sekretariatsleder.

Christian har været bestyrelsesmedlem i BL, Danmarks Almene boliger og formand for Landsbyggefondens bestyrelse. Derudover har han siddet i flere bestyrelser og netværk, f.eks. været medlem af Realdanias repræsentantskab og Danske Banks storkunderåd. Christian tiltrådte i august 2023 som projektudviklingsdirektør i Kuben Management.

ende ledelse, strategisk koordinering og specialiseret viden, som ofte rækker ud over den enkelte forvaltnings kompetencer. Vores erfaringer viser, at tidlig inddragelse af helhedsorienteret

rådgivning og en klar organisering på tværs af fagområder ikke blot skaber bedre beslutninger og færre fejl, men også mere byggeri for pengene n

Hvad

Gratis læringsmateriale skal styrke FM-branchens bæredygtighed

Drift og opvarmning af bygninger står i dag for ca. 23 % af Danmarks samlede CO₂-udledning, og det gør Facilities Management (FM) til et nøgleområde, når det kommer til bæredygtighed

TEKST / RIKKE SOEDE

Projektleder, Dansk Facilities Management (DFM)

Der er store potentialer at hente i den kommunale såvel som den private bygningsmasse gennem f.eks. energiledelse, vedligehold, brugerinvolvering og bæredygtige indkøb. Hvis kommunerne skal nå deres klimaplaner, leve op til EU-direktiver samt realisere målsætninger i både DK2020-samarbejdet og Klimaalliancen, skal der sættes større fokus på FM’s potentiale.

Læringsmaterialet ligger frit tilgængeligt på DFM’s hjemmeside og kan hentes her:

KURSUS OM

BÆREDYGTIGHED I FM PÅ VEJ

I starten af 2026 udbyder DFM et kursus baseret på materialet. Her får deltagerne mulighed for at gå i dybden med indholdet, koble materialet til egen hverdag, samt udveksle erfaringer med andre FM-professionelle med samme udfordringer og ambitioner.

For at understøtte denne indsats lancerer Dansk Facilities Management (DFM) gratis og praksisnært læringsmateriale om bæredygtighed i FM, som er målrettet både kommunale og private FM-aktører og kan anvendes bredt i FM-organisationen.

-Med dette læringsmateriale ønsker vi at understøtte FM’s rolle som nøgleaktør i den bæredygtige omstilling. Det er FM, der er ansvarlig for f.eks. energiledelse, bygningsvedligehold og arealoptimering, og derfor er FM en helt afgørende brik. Det gælder i særlig grad kommunerne, som forvalter en stor del af Danmarks bygninger, og som allerede mange steder er i fuld gang med den grønne omstilling, siger Helle Lohmann Rasmussen, direktør i DFM.

NYT LÆRINGSMATERIALE

GIVER INTRODUKTION TIL

BÆREDYGTIGHED I FM

Læringsmaterialet består af fire

moduler, der kan bruges til både selvstudie og undervisning i FM-organisationer. Det er opbygget som en kombination af en vidensamling, cases, refleksionsspørgsmål og øvelser.

Ambitionen med læringsmaterialet er at give FM-organisationer et fælles afsæt for at arbejde systematisk med bæredygtighed samt styrke det grundlæggende vidensniveau og understøtte eksisterende indsatser.

De fire moduler er:

1. Introduktion til bæredygtighed i FM

2. ESG, lovgivning og certificeringer

3. Kommunikation om bæredygtighed

4. Nøgletal og økonomistyring

Materialet er støttet af Grundejernes Investeringsfond (GI) og udviklet i tæt dialog med DFM’s medlemmer og eksperter fra branchen n

BÆREDYGTIGHED I FM – LÆRINGSMATERIALE

Udgiver: Dansk Facilities Management (DFM)

Fondsstøttet af: Grundejernes Investeringsfond (GI)

4 PowerPoint-moduler med viden og værktøjer

Målgruppe: FM-professionelle i både private og offentlige organisationer.

Materialet kan downloades her:

Læs mere om kurset her:

STYRKET MOBILITET I LANDOMRÅDER

Efter to års arbejde afleverede ekspertudvalget for bedre mobilitet i hele Danmark sine endelige anbefalinger med særlig vægt på, hvordan vi kan styrke den kollektive mobilitet i landområder og mindre byer

TEKST / ESKIL THUESEN

Ressourcedirektør, Movia Medlem af transportministerens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet i hele Danmark

Inogle landkommuner er den kollektive transport kommet ind i en ond cirkel: indbyggertallet falder, og der bliver særligt færre børn og unge, der udgør 2/3 af buspassagererne uden for byerne. Kombineret med et stigende bilejerskab betyder det, at efterspørgslen på kollektiv transport falder. Konsekvenserne er meget forskellige fra kommune til kommune, men i en del kommuner betyder det, at antallet af busser bliver reduceret.

Når der bliver længere mellem busserne, så bliver det sværere at få dagen til at hænge sammen med kollektiv transport, og så falder passagertallet yderligere. Færre

passagerer betyder også færre billetindtægter – og dermed mindre egenfinansiering i busserne. Så en større del af regningen skal betales af det kommunale tilskud, der derfor ikke falder lige så meget som reduktionen i busdriften.

Et eksempel fra Movias område er Lolland Kommune, hvor kommunens tilskud over de seneste 12 år er faldet med 10 pct, nogenlunde svarende til faldet i indbyggertallet. Men antallet af bustimer er faldet med godt en tredjedel, og passagertallet er mere end halveret. Hvis indbyggertallet – og især børnetallet – fortsætter med at falde, risikerer den onde cirkel at fortsætte.

NØDVENDIGT MED NYE, FLEKSIBLE LØSNINGER

Det er derfor nødvendigt at finde nye løsninger, så kollektiv transport i landområderne er et godt tilbud – og så økonomien hænger sammen for kommunerne. Ekspertudvalgets analyser viste, at det ikke kan lade sig gøre ved alene at satse på de klassiske rutebusser. Det er nødvendigt at supplere med nye, fleksible løsninger, hvor både tidspunkt og rute tilpasses borgerens behov fremfor en køreplan, og hvor der bruges mindre køretøjer fremfor store busser.

Anbefalingerne er, at der tænkes i fleksible løsninger som bus på

MOVIAS FORSØG MED NÆRBUS I HASLEV

Før var der traditionelle buslinjer i fast rute og med faste afgange med store busser.

I nærbusforsøget er der afgange efter behov, der køres direkte mellem stoppestederne, så rejsetiden bliver kortere, og der køres med mindre busser, der nemmere kommer rundt. Der er også kommet bedre betjening i hele området om aftenen og i weekenden.

bestilling (kaldet Nærbus i Movia), samkørsel mv. som en del af den kollektive transport, som kommunerne kan udbyde sammen med rutebusser og flextrafik i trafikselskaberne.

I dag er der stramme grænser for, hvor meget man må betale bilisten i en samkørsel. Det skal ændres, så der er bedre incitamenter til, at man som bilejer tilbyder at tage nogen med.

De nye fleksible løsninger er i dag adskilte, med hver deres app, booking og betalingssystem. Det er for kompliceret for kunderne. Kunderne skal have én app, et telefonnummer og et takstsystem for alle deres kollektive rejser. Derfor skal de fleksible løsninger ensrettes og standardiseres og integreres med rute-bundne løsninger i en samlet søgning, booking og betaling hos Rejsekort og Rejseplan, og der skal være mere ensartede takster, så f.eks. pendlerkort og ungdomskort også kan bruges i de fleksible løsninger. Endelig skal man anvende trafikselskabernes bemandede kundecenter, så der altid er nogen at ringe til.

Planlægningen af de forskellige mobilitetsformer skal også gøres effektivt og sammenhængende, så mandskab og materiel udnyttes bedst muligt. Den samme minibus med den samme chauffør kan f.eks. køre skolebørn morgen og eftermiddag – og bus på bestilling eller patientbefordring i løbet af

De nye fleksible løsninger er i dag adskilte, med hver deres app, booking og betalingssystem. Det er for kompliceret for kunderne. Kunderne skal have én app, et telefonnummer og et takstsystem for alle deres kollektive rejser

dagen. Mobilitetsformerne skal også hænge sammen på tværs. På den måde sikres forsyningssikkerheden, så trafikselskabet kan sende en flexvogn, hvis den, der skulle have kørt samkørslen, ikke kan hente alligevel, eller hvis der er brug for mere kapacitet i Nærbussen.

DET KRÆVER

UDVIKLING, FORSØG – OG NY LOVGIVNING Ovenstående forslag er ikke noget, der kan gennemføres fra den ene dag til den anden. Det kræver udvikling af IT-systemer, så søgning, booking og betaling fungerer sammenhængende – og så der også er en løsning for dem, der ikke kan bruge en smartphone. Det kræver også forsøg, så vi kan finde de modeller, der bedst kombinerer det rutebundne og fleksible i de forskellige geografier. Movia gennemfører forsøg med bus på bestilling/Nærbus i Haslev i samarbejde med Faxe Kommune,

og staten har støttet yderligere forsøg forskellige steder i landet. Men der bør også gennemføres storskalaforsøg med samkørsel som en del af den kollektive transport, og der skal være forsøg, der integrerer de forskellige mobilitetsformer.

Det kræver en ny lovgivning, for at trafikselskaberne må drive samkørsel som del af den kollektive transport. Det kræver et tæt samarbejde med kommunerne og de lokale borgere om udviklingen af de nye løsninger. Og det kræver sandsynligvis også flere penge fra statslig side, både for at løbe de nye løsninger i gang, og for at kunne bidrage økonomisk til, at der kommer fælles takster i bus, tog og fleksible løsninger, inklusive flextrafikken.

Ministeren har tilkendegivet, at han her i efteråret vil indlede forhandlinger med Folketingets partier med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger n

Ny bevilling fra Realdania sikrer mere strategisk byledelse til danske kommuner

Når politikere, direktører og fagchefer mødes i Strategisk Byledelse, skaber de rammerne for en fælles forståelse af tidens udfordringer i byer og kommuner. Med støtte fra Realdania fortsætter Kommunalteknisk Chefforening og Kommunaldirektørforeningen i samarbejde med Dansk Arkitektur Center arbejdet de kommende år med nye forløb for kommunerne

TEKST / MAJ GREEN

By- og miljødirektør, Gladsaxe kommune.

Bestyrelsesmedlem i KTC og styregruppe for Strategisk Byledelse (SBL).

Kommunernes vilkår ændrer sig hastigt: marked, regulering, økonomi og demografi flytter sig, og borgernes behov udvikler sig løbende. Det kræver topledere, der kan tænke både langsigtet og helhedsorienteret. Følgeforskning fra Roskilde Universitet viser, at Strategisk Byledelse fungerer som en katalysator for nytænkning – og behovet er større end nogensinde.

Strategisk Byledelse blev søsat i 2011, da kommunalreformen ændrede det kommunale landkort. KTC, KomDir og Realdania så behovet for et forum, hvor døgnseminarer og studieture

kunne kombineres med fælles refleksion og ny viden, suppleret af korte digitale opsamlinger. Dansk Arkitektur Center har siden været operatør, og formatet er løbende blevet justeret efter erfaringer og skiftende samfundsdagsordner. Over 350 topledere fra næsten alle landets kommuner har siden deltaget.

STRATEGISK BYLEDELSE – DOKUMENTERET EFFEKT OG NY RELEVANS

Strategisk byledelse handler om, hvordan man griber kommunens udvikling an, så kommunen som hele kan løftes. At man har blik

for, hvordan meget forskellige opgaver og fagområder er indbyrdes afhængige. Den kommunale topledelse spiller en helt afgørende rolle for at skabe den forandring, der skal til, for at politikere, forvaltninger og et omfangsrigt netværk af samarbejdspartnere er gearet til at håndtere kommunens og byudviklingens udfordringer.

På forløbene får deltagerne viden fra forskning og praksis, konkrete cases og netværkserfaringer. Det giver en dybere forståelse af de dynamikker, der er på spil, og et rum til at se ud over daglig drift.

Følgeforskning fra Roskilde Universitet viser, at deltagerne får et stærkere fælles sprog, tydeligere blik for roller og betydningen af bedre prioriteringer på tværs – og en kortere vej fra strategi til handling. Effekten mærkes både i beslutningskvalitet og tempo, men også i hverdagen, hvor deltagerne henter værktøjer og sparring fra et fortroligt netværk.

FRA DRIFT TIL STRATEGI – EN KULTURÆNDRING

Strategisk Byledelse er også med til at skabe en kulturændring. Forløbene giver et fælles sprog og forståelse af sammenhænge, vigtigheden af arbejdet med den fysiske by- og områdeudvikling i løsninger, der findes på tværs af sektorer og udfordringer.

Følgeforskningen viser, at forløbene hjælper kommunale topledere med at bevæge organisationerne

Besøg i virkeligheden er altid en god baggrund for at diskutere bystrategiske processer og dilemmaer. Her er det Østevold i Randers, som både er et byrumsprojekt og samtidig en del af den langt større byudviklingsindsats Flodbyen Randers.

Foto: © DAC.

Genbrug af bygninger og materialer, iværksætteri, udvikling af industri- og erhvervsområder, grønne byer og ressourceforbrug opleves her i en enkelt case, der diskuteres og udfordres.

fra sektor- og sagsdomineret drift til en mere helhedsorienteret og strategisk måde at lede byudviklingsprocesser på.

For flere kommunaldirektører har det været nyt at integrere den fysiske planlægning i den brede strategiske ledelse, og deltagelsen har udvidet både forståelse og handlingsrum.

Det er vigtigt at koble dybe fagligheder med strategi og visioner, fordi byledelse kræver indsigter og brede forståelser af de kompleksiteter, der er, når man arbejder med fysisk udvikling.

BEHOVET VOKSER STADIG

Over 350 direktører og chefer har deltaget i Strategisk Byledelse siden 2011. Man kunne tænke, at behovet er ved at være dækket. Men både følgeforskningen og Realdania lægger vægt på, at behovet snarere er stigende. Der er løbende udskiftning i byråd, direktioner og chefkredse – og nye vilkår og metoder opstår hele tiden.

En interessant udvikling er, at det i stigende grad ikke kun er ledere fra det tekniske område – men også fra velfærdsområderne, der deltager, og det styrker bredden i perspektiverne og forankringen af det strategiske arbejde.

Når ansvaret for at tage vare på en lang række samfundsudfordringer samtidig primært skal løftes af kommunerne, fra grøn omstilling til bymidternes genstart, er det afgørende, at organisationer og politikere taler samme sprog og kan omsætte ambitioner til handling på tværs.

Derfor er den nye runde af Strategisk Byledelse aktuelt både for kommuner, der har deltaget før (men har nye nøglepersoner eller nye udfordringer), og kommuner, der ikke tidligere har deltaget. Fæl -

Travlhed med de dagligt opstående problemer og brandslukning gør, at det kan være svært at finde tid til langsigtet strategisk tænkning. Strategisk Byledelse giver rum til at løfte sig ud over de daglige udfordringer og drøfte en langsigtet udvikling.

- Citat fra deltager på Strategisk Byledelse

På besøg i Højer, hvor Tøndermarsk Initiativet har sat tydelige fysiske aftryk og løftet byen. Her har kommunen i samspil med en lang række aktører, herunder flere fonde, arbejdet med en flerstrenget indsats omkring klimatilpasning, bygningsbevaring, egnsudvikling, byrum og destinationsudvikling.

Regionale cykelstier, rekreative muligheder og sammenhængende naturkorridorer skaber sammenhæng i byen. Her afprøves det på egen krop

les for de fleste af os er, at vi står foran store skift: bytransformation, demografiske ændringer, grøn omstilling, genstart af bymidten eller behov for stærkere samspil mellem by, land og natur.

IKKE ET KURSUS – MEN ET KAPACITETSLØFT

I KTCs bestyrelse følger vi SBL-programmet tæt og har været dybt involverede i overvejelser om justering og behov fremadrettet. Vi

FAKTA

Strategisk Byledelse har eksisteret siden 2011 og udbydes til kommunale toppolitikere, direktører og fagchefer. I alt har mere end 350 kommunale topledere fra næsten alle landets kommuner deltaget. Resultaterne viser, at deltagelsen skaber bedre ledere, stærkere faglige netværk og et fælles sprog blandt deltagerne og på tværs af kommunerne.

Strategisk Byledelse er et partnerskab mellem Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Kommunaldirektørforeningen (KOMDIR) og Realdania. Dansk Arkitektur Center (DAC) tilrettelægger og faciliterer forløbene.

Fra starten af 2026 bliver der udbudt 3-årige forløb for direktører, 1,5-årige for fagchefer samt 1-årige overbygninger for tidligere deltagere. Endvidere tilrettelægges forløb for politikere skræddersyet den enkelte kommunes udvalg/byråd.

er stolte af anerkendelsen fra både forskerne og Realdania af, hvor

vigtigt det er fortsat at udvikle vores evne til at tænke og arbejde strategisk og helhedsorienteret. Fra min hverdag i Gladsaxe Kommune ved jeg, hvor store forandringer feltet gennemgår i disse år, og hvor vigtigt det er at give plads til at gentænke både de faglige og politiske processer i organisationen. Det er med til at udvikle den løbende samtale og faglighed. Konkrete ideer fra ind- og udland og netværk med kolleger er naturligvis også vigtigt.

Strategisk Byledelse er således ikke et kursus, man tager én gang. Det er et vedvarende kapacitetsløft, der hele tiden ajourføres i takt med kommunernes virkelighed. Det giver inspiration, refleksion og værktøjer til at se ud over hverdagen – og til at sætte retning for, hvordan kommunerne kan skabe bæredygtige byer og samfund for fremtiden. Der er ingen klare facit, ingen konkret mulighed for copy/ paste, men der er inspiration, udvikling og mulighed for at arbejde med den ledelsesmæssige rolle ift. strategisk byledelse n

Bymodeller, statistik og byudviklingssimulationer – gjort tilgængelige for lægfolk og fagfolk – giver inspiration og værktøjer til formidling og dialog.

TEKST / CECILIE NADINE

GLARBORG

Projektleder for cirkulært byggeri og anlæg, Fredensborg Kommune

FFredensborg Kommune lancerer sin første ESG-rapport

Solceller på tagene, klimavenlig mad i kommunens køkkener og fokus på trivsel på arbejdspladsen. Fredensborg Kommunes første ESG-rapport samler historierne bag tallene – og peger fremad

or Fredensborg Kommunes borgmester var det et stort ønske, at kommunen rykkede hurtigt med at få udarbejdet en ESG-rapport

-Jeg tog ønsket med til budgetforhandlingerne sidste år, og heldigvis var der stor politisk opbakning til, at vi skulle gå i gang – som en af landets første kommuner, siger Thomas Lykke Pedersen, og fortsætter:

-Det er vigtigt for os at vise, at vi som offentlig aktør tager ansvar for de langsigtede konsekvenser af vores handlinger. ESG-rapporten er et skridt mod større overblik og gennemsigtighed i kommunens arbejde med bæredygtighed. Målet er et klart billede af, hvor vi står i dag – og hvor vi skal hen. I juni 2025 behandlede Fredensborg Byråd så den første udgave, der beskriver centrale elementer af kommunens arbejde med bæredygtighed i bred forstand – inden for miljø og klima, sociale forhold og ledelse.

RAPPORTEN ER EN FRIVILLIG LIGHTUDGAVE – MEN MED STORT PERSPEKTIV

Kommuner er ikke omfattet af EU’s ESG-krav. Alligevel har Fredensborg Kommune valgt at udarbejde en ESG-rapport i ”light-version” – med udvalgte nøgletal og indsatser. Den skal ikke blot gentages år for år, men bruges aktivt til at vurdere, hvor kommunen vil sætte nye mål, og hvilke emner og data der giver mest værdi at

arbejde videre med.

-Rapporten giver os et fælles afsæt til at måle og diskutere bæredygtighed på tværs af kommunens organisation. Den er et praktisk værktøj –både til at følge vores resultater og til at øge samarbejdet mellem kommunens enheder om klima og bæredygtighed, siger Joan Bloch Grube, teamleder for Team Klima og Varme i Fredensborg Kommune.

BÆREDYGTIGHED ER LÆRING OG LØBENDE FORBEDRING

Fredensborg Kommune ser ESG-rapporten som et dynamisk værktøj, der både fastholder ambitioner og giver plads til refleksion.

-Bæredygtighed handler for os om kontinuerlig læring og forbedring. Nogle resultater kan måles hurtigt, mens andre først viser sig på længere sigt. I de kommende år vil vi styrke datagrundlaget dér, hvor vi mangler præcise indikatorer, mens vi på andre områder skal fastholde og dokumentere den positive udvikling, siger Joan Bloch Grube.

RAPPORTEN SKAL VÆRE

ENKEL – IKKE EN AFHANDLING

Næste ESG-rapport er allerede på tegnebrættet. Flere emner kan tilføjes, men kommunen ønsker ikke at udvide rapporteringen ukritisk – hverken i sideantal eller ressourceforbrug.

-Vi skal bruge vores tid og ressourcer klogt, understreger borgmester Thomas Lykke

Pedersen, og fortsætter:

-Det er dialog og handling, der er det væsentlige – ikke hvor mange sider, rapporten fylder. Vi vil hellere have en rapport, der er overskuelig og let at læse, end en lang, teknisk afhandling. Det er den måde, vi skaber ejerskab til mål og tiltag på.

SAMARBEJDE

GIVER VÆRDI

Fredensborg Kommune følger med interesse arbejdet med ESG-rapporter i andre kommuner som Kolding Kommune og Ikast-Brande Kommune.

Hele ESGrapporten kan læses på Fredensborg Kommunes hjemmeside:

-Det har stor værdi at inspirere hinanden og bruge rapporterne som fælles ramme for dialog. Ligesom klimaplanerne kan vi med ESG-rapporter skabe læring og synergi på tværs af kommuner og virksomheder, slutter borgmester Thomas Lykke Pedersen n

BÆREDYGTIGE RESULTATER I NØGLETAL

EN DØRÅBNER TIL SVÆRE POLITISKE

SAMTALER

TEKST / HENRIK TOFT JENSEN

Lektor Emeritus, RUC

TEKST / BJARNE E. JENSEN

Strategisk Byledelse, Dansk Arkitektur Center

Skræddersyede forløb for byråd og udvalg –dokumenterede effekter og muligheder i 2026–2029

SHillerød Kommunes

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalg til seminar i DAC om at finde løsninger på trængsel og skabe bedre by.

trategisk byledelse for politikere er et nyt værktøj, som kan løsne op for fastlåste politiske positioner og give en stærkere politisk og faglig samtale. Strategisk byledelse er et godt grundlag for at enes og træffe vigtige og komplekse beslutninger om eksempelvis kvalitet og bæredygtighed i byudviklingen og ikke mindst de tværgående sammenhænge til sundhed, børn, unge, trivsel, kultur og klima. I 2022 begyndte programmet for strategisk byledelse at udbyde skræddersyede forløb for politikere i enkeltkommuner. 12 kommuner har haft enten fagudvalg eller hele byrådet gennem et forløb, og erfaringerne viser, at det kan være en murbrækker til at starte en ny slags samtale. Blandt resultaterne, som forløbene har bidraget til, kan nævnes beslutning om at udvikle arkitekturpolitik i Skanderborg, Koldings visionsplan 2050 og Hillerøds beslutning om en ambitiøs mobilitetsplan med fokus på både trængsel, byrum og livskvalitet.

REALDANIA STØTTER FORLØBENE - FORDI KOMMUNERNE ER AFGØRENDE FOR FREMTIDENS DANMARK

På baggrund af erfaringer og evalueringer åbnes der nu for, at der fortsat kan udbydes skræddersyede forløb i Strategisk Byledelse i samarbejde med de enkelte kommuner i 2026-2029. Det kunne for eksempel være relevant som en del af opstartsforløb for nye udvalg/ kommunalbestyrelser i 2026, eller som en del af indsatsen senere i byrådsperioden.

Den filantropiske forening Realdania støtter Strategisk Byledelse. Et samlet byråd eller 1-2 relevante udvalg (fx plan-, bygge-, teknik-, kultur- og/eller miljøudvalg) kan tilmelde sig et forløb med tre seminarer og en studietur.

POLITIKERE BIDRAGER

TIL FORSKNINGEN

Kommunernes strategiske tænkning er vigtig for fremtidens Danmark, og det er kommunalpolitikerne, der sætter retningen for byerne og samfundets udvikling.

Med de mange forskelligartede opgaver og udfordringer, danske kommuner står overfor, f.eks. klimaforandringer, ændringer i befolkningssammensætning, erhvervsudvikling og mobilitet, uddannelse, beskæftigelse, tiltrækning af investeringer, omdannelse af bygningsmasse til ændret efterspørgsel, befolkningsvækst nogle steder – og nedgang andre steder – er der rigeligt med spørgsmål, politikerne skal forholde sig til om, hvordan det nære samfund skal indrettes.

Strategisk byledelse for politiske udvalg giver resultater, fordi det giver politikerne mere viden og forståelse for det bystrategiske felt og de handlemuligheder, der ligger i det. Evalueringen viser, at kommunalpolitikerne er meget tilfredse med de forløb, de har været igennem. De oplever, at der er skabt rum og tid til fælles indtag af viden, og de er blevet udfordret på vanetænkning. Det hæver den fælles samtale og tænkning politikerne imellem, og mellem politikere og embedsværk.

Et forskerteam ved Roskilde

Hvidovres kommunalbestyrelse på studietur til Roskilde med fokus på langsigtet, helhedsorienteret byudvikling.

Solrød byråd undersøgte redskaber til langsigtet og helhedsorienteret kommuneudvikling. Her fra seminar i DAC.

Universitet har fulgt flere af forløbene og interviewet nogle af de deltagende politikere og ledende embedsmænd.

RUC peger på, at forløbet gør kommunerne bedre til at adressere komplekse udfordringer på tværs af politikområder – ‘strategi og vision bliver bærende elementer i ledelsesopgaven’ (RUC, følgeforskning, s. 22).

STRATEGISK

BYLEDELSE SOM EN

DEL AF KOMMUNERNES

STYRINGSRATIONALE

Det er en generel erkendelse blandt deltagerne, at mange af kommunernes udfordringer omkring fremtidig velfærd, byudvikling, klimaforandringer og bæredygtighed må løses igennem mere samlede og visionsbårne greb om kommunernes udvikling.

Strategisk byledelse kræver vilje til at tænke helhedsorienteret og

Provokationer og inspiration var med til at ryste Vesthimmerlands byråd sammen i starten af byrådsperioden. Vedvarende energi, bosætning og klimatilpasning var på dagsordenen og var med til at skabe fælles retning. Her fra studietur til bl.a. Middelfart.

langsigtet omkring kommunens udvikling. Enkeltsager fylder ofte meget i den politiske debat, så det kan være udfordrende at sætte visioner på dagsordenen. Det kræver en bred politisk beslutningskraft at gøre det.

En af de nye tendenser er, at det ikke er tilstrækkeligt, at byplanfagligheden ligger hos specialisterne i teknik- og miljøforvaltningen. Byudvikling fylder mere og mere i dagsordenen, også politisk. Det giver god mening, for byudvikling favner potentielt alle politiske siloer.

Byplanfaglighed skal derfor også finde en plads i topledelsen og på tværs af kommunens øvrige politik- og forvaltningsområder på et samlet strategisk niveau. Det forudsætter en løbende sparring mellem kommunalbestyrelsen og de politiske udvalg, hvor bl.a. arkitekturpolitik er kommet på dagsordenen i flere kommuner.

Siden december 2021 har et forskerteam fra Roskilde Universitet fulgt seminarer, studieture og deltagere tæt. Formålet har været at vurdere effekten af forløbene og give viden til fremtidige forløb. Forskningen er afsluttet, og den endelige forskningsrapport fra januar 2025 omfatter en vurdering af kursernes effekter og udbytte, baseret på observationer og interviews med tidligere og nuværende deltagere.

Resultaterne viser, at deltagelsen skaber bedre ledere, stærkere faglige netværk og et fælles sprog blandt deltagerne. Evalueringerne peger på, at Strategisk Byledelse er medvirkende til at løfte ambitionsniveauet for kommunernes udvikling.

Det er derfor også et felt, hvor der skal findes nye balancer mellem embedsfolk og politikere. Det er en vigtig balance, så der ikke opstår uløselige dilemmaer.

Hvis man er interesseret i at grave dybere i resultater og eksempler, kan man dykke ned i den samlede følgeforskningsrapport n

Den afsluttende rapport på følgeforskningen af Henrik

Toft Jensen og Majken

Toftager Larsen, RUC, kan læses her:

FAKTA

Koldings byråd diskuterer retning og løsninger.

KLIMA OG ØKONOMI SKAL SIDESTILLES I KOMMUNERNE:

NY GUIDE HJÆLPER KOMMUNER I GANG MED KLIMABUDGETTERING

Hvordan kan kommunerne sikre, at klimaambitioner ikke bliver flotte ord på papir , men reelt styrende for beslutninger og prioriteringer i kommunen?

JOHANNE CORDUA klimaanalytiker, CONCITO

Svaret kan være klimabudgettering – et styringssystem, der gør klima til en integreret del af den kommunale økonomiske planlægning. En ny guide udviklet under Klimaalliancen af CONCITO, i samarbejde med C40 og en række fagmedarbejdere i kommuner, viser nu vejen for danske kommuner, der vil i gang med klimabudgettering.

HVORFOR EN GUIDE TIL KLIMABUDGETTERING?

På Klimafolkemødet i 2022 tog seks kommuner initiativ til et netværk for klimabudgetter, CO 2-regnskaber og data. Det blev startskuddet til KTC-netværket bestående af fagmedarbejdere, der i dag tæller omkring 40 kommuner. Her deles erfaringer og metoder, og det er på baggrund af dette arbejde – og i

samarbejde med CONCITO, C40 og Klimaalliancen – at den nye guide er udviklet.

Projektet er finansieret af Region H og Realdania.

HVAD ER KLIMABUDGETTERING?

Klimabudgettering er ikke en ny klimaplan, men en metode til at sikre, at eksisterende klimaplaner og -mål omsættes til handling. Klimamålene indarbejdes i den årlige budgetproces, så budgetinitiativer vurderes både økonomisk og klimamæssigt. Dermed får klimaet en bundlinje – på linje med den økonomiske – og kommunalbestyrelsen får et klart billede af, hvordan beslutninger påvirker CO₂-udledningen.

Principper som tydelige mål, systematisk monitorering og kobling mellem strategi og økonomi kendes fra andre politikområder. Det særlige ved klimaindsatsen er dog dens langsigtede karakter og krav om stabilitet på tværs af forvaltninger og politiske skift.

Det at arbejde med klimabudgettering stammer fra blandt andet Oslo Kommune, der i 2016 som en af de første byer i verden indførte et årligt klimabudget. I dag er klimabudgettering udbredt internationalt og understøttes blandt andet af det internationale bynetværk C40 Cities, som har udviklet forskellig vejledning og værktøjer til klimabudgettering.

HVAD ER ET KLIMABUDGET? Selve klimabudgettet er resultatet

TEKST / MATHILDE

I august mødtes netværket for klimabudgettering for at komme med de sidste input til den endelige guide til klimabudgettering.

af processen og indgår typisk som bilag til eller afsnit i kommunens årlige budgetaftale. Klimabudgettet har til formål at give et fremadskuende overblik over:

• hvordan budgetinitiativer påvirker CO₂-udledningen – positivt såvel som negativt,

• om kommunen er på rette vej mod sine klimamål og

• hvilke yderligere virkemidler der skal finansieres og igangsættes for at nå kommunens klimamål. Klimabudgettet placerer desuden ansvar på tværs af forvaltninger, styrker kommunens monitorering af klimaindsatsen og gør indsatsen mere gennemsigtig for borgere og politikere.

Samlet set gør klimabudgettet det tydeligt, at kommunen – ud over den økonomiske bundlinje –også har en klimabundlinje, der skal balanceres.

ERFARINGER FRA

DANSKE

KOMMUNER

Guiden indeholder cases fra to norske kommuner og seks danske kommuner, herunder bl.a. København og Rudersdal.

I København har klimabudgettet siden 2023 været en fast del af budgetprocessen. Økonomiforvaltningen screener kommunens budgetinitiativer for dem, som der skal vurderes klimaeffekt på, og både reducerende

og udledende projekter indgår – så det kan indgå i kommunens beslutningsgrundlag. Rudersdal Kommune vedtog sin første klimaplan i 2022 og har siden udviklet et klimabudget, der bl.a. viser CO₂-effekten af investeringsprojekter som nybyggeri og energirenoveringer. Erfaringen herfra er, at selv små skridt gør en forskel og giver politikerne en bevidsthed om klimabundlinjen, samt at det er vigtigt at få klima ind tidligt i beslutningsprocessen, før valgmulighederne låses.

EN FÆLLES GUIDE TIL

DANSKE KOMMUNER

Alle kommuner har via DK2020 eller under Klimaalliancen udarbejdet klimaplaner, men de er forskellige steder i implementeringen. Klimabudgettering kan være nøglen til fremdrift.

Guiden bygger på internationale erfaringer tilpasset danske forhold og er udviklet sammen med en arbejdsgruppe af kommuner og KTC-netværket. Den rummer praktiske anbefalinger, og inspiration til, hvordan klima kan integreres strategisk i kommunens ordinære budgetproces.

Der findes ikke ét rigtigt sted at starte. Hvad der giver mening, afhænger af kommunens forudsætninger, ressourcer og politiske prioriteringer. Guiden giver konkrete anbefalinger og inspiration til at tage de første – eller næste – skridt henimod at indføre klimabudgettering n

Se optagelsen fra lanceringswebinaret her:

Hør mere om klimabudgetteringsguiden her i videoen:

Her finder du guiden:

BORGERNE BAKKER OP OM KOMMUNERNES KLIMAHANDLING

En ny landsdækkende undersøgelse viser, at et flertal af danskerne ønsker, at deres kommune handler mere på klimadagsordenen . Resultaterne peger på en stærk folkelig opbakning – men også på en kompleks opgave, der kræver nye greb i værktøjskassen for at lykkes med tempo, god borgerinvolvering og stærkt strategisk samarbejde

TEKST / CLAUS ASCANIUS

Seniorkommunikationskonsulent, Gate 21

En ny analyse om borgernes holdning til kommunernes klimahandling fra Tænketanken Mandag Morgen, Gate 21 og Klimaalliancen viser, at der er markant opbakning til kommunernes klimaindsats, og at borgerne selv ønsker at engagere sig i den lokale grønne omstilling.

I undersøgelsen svarer halvdelen af danskerne, at de ønsker, at deres kommune gør mere på den grønne dagsorden. Kun én ud af 20 mener, at den kommunale klimaindsats skal fylde mindre, end den gør. Hele 9 ud af 10 danskere angiver også, at de gerne selv vil deltage i den lokale grønne omstilling. Borgerne har altså lyst til at engagere sig, men mange er alligevel i tvivl om, hvordan de kan gøre det i praksis. For kun hver fjerde svarer, at de mener, deres kommune er god til at oplyse og guide

NØGLEFUND I TAL:

• 63 % er bekymrede for, at klimaforandringerne vil have konsekvenser for dem i deres levetid. En klar stigning i forhold til 2022. Det er især de ældre, som er blevet mere bekymrede.

• 51 % synes, deres kommune skal engagere sig endnu mere i den grønne omstilling. Kun 5 % mener, det skal være mindre.

• 32 % angiver, at den grønne omstilling er blevet vigtigere på grund af den sikkerhedspolitiske situation.

• For 6 ud af 10 vil klimaforandringerne have betydning for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget. For næsten hver tredje vælger (31 %) vil det have stor betydning.

”Vi skal huske, at det allerstørste potentiale ligger i adfærden. Den største klima- og ressourcebelastning ligger fortsat i vores forbrug, hvor langt det meste falder uden for klimalovens rammer. Og her er det nu engang kommunerne, som har den tætteste adgang til borgernes hverdag” Sofus Rex, direktør i den grønne partnerorganisation Gate 21.

om klimahandlinger. Kommunerne står således med et solidt folkeligt mandat, men også med et ønske fra borgerne om at blive guidet og inviteret mere med om bord. -Potentialet for borgerinvolvering er stort. For kommunerne har en nærhed til borgerne, som gør dem oplagte som facilitator for borgernes eget engagement og bidrag med deres egne tiltag til nye normer og adfærdsændringer, fortæller Sofus Rex, direktør i den grønne partnerorganisation Gate 21, og fortsætter:

-I Gate 21 samarbejder vi blandt andet med forskere og kommuner om at udvikle og afprøve nye metoder til borgerinvolvering. Vi hjælper også kommuner og borgergrupper med at etablere fælles varmeløsninger eller energifællesskaber, som vi ved kan være med til at øge accepten af den grønne infrastruktur. Det gælder ikke kun i det åbne land, men også i byerne, hvor elektrificeringen af varmeforsyningen kræver, at der etableres mere borgernær infrastruktur i de kommende år.

OM GATE 21:

Gate 21 er et klimahandlingspartnerskab for 39 kommuner, regioner, vidensinstitutioner og virksomheder. Partnerskabet finder gode løsninger på komplekse grønne udfordringer gennem strategiske handlingsfællesskaber som Energi på Tværs (energipåtværs.dk), Silent City og andre projekter inden for energiomstilling, cirkulær økonomi, data og bygningsdrift, mobilitet og klimatilpasning.

Læs mere på gate21.dk

TIDLIG INDDRAGELSE

GØR FORSKELLEN

Hele tre ud af fire danskere vil acceptere grøn infrastruktur ”i deres egen baghave”. Det underbygges også af tidligere undersøgelser, men alligevel går det ofte galt, fordi folk ikke føler sig inddraget i processen. Det kræver involvering, som er tidlig, transparent og reel. Det er veldokumenteret, at når borgerne bliver en aktiv medspiller frem for en modtager af beslutninger, vokser både ejerskab og tempo i den grønne omstilling. Men hvis processen først bliver synlig for borgerne, når beslutningerne næsten er truffet, så er det, at modstanden ofte opstår. *

BIND SNORENE SAMMEN

Men den folkelige opbakning kan naturligvis ikke stå alene. Vi står midt i en historisk omstilling af vores samfund, som kræver dedikeret samarbejde på tværs af kommunegrænser, fagområder, forvaltninger, forsyningsselskaber og civilsamfund for at lykkes. Det sker ikke i én forvaltning ad gangen – det er en fælles opgave, hvor energi, varme, transport og arealanvendelse skal tænkes sammen. -Netop derfor er det vigtigt med et klart ansvar og mandat til at binde klimaindsatsen og borgerinvolveringen sammen på tværs, da vi ellers risikerer at tabe opgaverne mellem stolene, mener Sofus Rex. Regionerne har frem til sundhedsreformen haft en stor del af den regionale udviklingsopgave på tværs af kommunerne. Det har blandt andet gjort det muligt for

kommuner at søge EU-midler til samarbejds- og udviklingsprojekter. Derfor bør der ifølge Sofus Rex især være fokus på det tværkommunale og regionale samarbejde: -Jeg håber, at en del af det råderum, der er blevet opjusteret adskillige gange siden valget, bruges på at give kommunerne de nødvendige rammer til at indfri potentialet ved at samarbejde om at finde løsningerne, lyder det afslutningsvist fra Sofus Rex.

DANSKERNES

KLIMABEKYMRING VOKSER

Analysen viser også, at danskerne er blevet mere bekymrede for, at klimaforandringerne kommer til at påvirke dem direkte i deres levetid. Samtidig svarer cirka hver tredje, at den grønne omstilling er blevet vigtigere på grund af den sikkerhedspolitiske situation. Danskerne er altså bevidste om klimaudfordringernes omfang og betydning. Her har flere forskere, som f.eks. Lars Tønder fra Københavns Universitet, peget på, at klimaborgerting og andre lokale demokratiske processer kan modvirke den stigende demokratiske afmagt, som blandt andet skyldes, at problemerne kan virke fjerne og uoverskuelige. **

-Vi skal huske, at det allerstørste potentiale ligger i adfærden. Den største klima- og ressourcebelastning ligger fortsat i vores forbrug, hvor langt det meste falder uden for klimalovens rammer. Og her er det nu engang kommunerne, som har den tætteste adgang til borgernes hverdag, lyder det fra Sofus Rex.

GENSIDIGT FOKUS

GLOBALT OG LOKALT

Også internationalt bliver kommunernes og civilsamfundets rolle i den grønne omstilling anerkendt. F.eks. i CHAMP-erklæringen fra COP28, hvor mere end 75 lande har forpligtet sig til at styrke samarbejdet mellem nationale og lokale niveauer. CHAMP (Coalition for High Ambition Multilevel Partnerships) forpligter således stater til

Noter:

* Kristian Borch et al., https://www.mdpi. com/1996-1073/16/12/4662

** Lars Tønder, Klimaborgerting, bæredygtighed og demokratisk fornyelse i en antropocæn verden

at involvere subnationale enheder – såsom byer, regioner, kommuner og civilsamfund – i planlægning, finansiering, implementering og overvågning af deres nationale klimamålsætninger.

VEJEN TIL DET GODE LIV?

Selv om danskerne er bekymrede, er der også lyspunkter at spore. Ud over det store folkelige mandat til kommunernes klimahandling og lysten til at engagere sig, svarer 7 ud af 10, at den grønne omstilling kan være med til at styrke det gode liv. Måske derfor svarer cirka hver tredje også, at klimadagsordenen har stor betydning for, hvor de sætter deres kryds til det kommende kommunalvalg.

Du kan læse hele analysen på Gate 21’s hjemmeside n

OM ANALYSEN:

Analysen er udført af Norstat for Gate 21, Tænketanken Mandag Morgen og Klimaalliancen i Region Sjælland og Hovedstaden. Undersøgelsen bygger på en kvantitativ survey-undersøgelse med 1.505 danskere, indsamlet efter national repræsentativitet ud fra køn, alder, uddannelse, region og kommunekategori. Alle landets 98 kommuner er repræsenteret i undersøgelsen ud fra Danmarks Statistisk Kommunekategorier: Hovedstadskommune - Storbykommune - Provinskommune - Oplandskommune - Landkommune.

Danmarks bedste friluftskommuner øger indsatsen for friluftsliv

Et øget fokus på kommunernes indsats for friluftsliv øger udviklingen og registreringen af friluftsfaciliteter og ruter rundt om i landet . Hertil bidrager bl.a. Friluftsrådets analyse ’Danmarks bedste friluftskommuner’, der ultimo oktober udkommer for tredje gang

Længden af ruter, antallet af friluftsfaciliteter, samt antallet af frilufts- og naturmærkninger er centrale faktorer i undersøgelsen ’Danmarks bedste friluftskommune’, fordi de har stor betydning for, hvilke muligheder lokale borgere og besøgende har for friluftsliv i den enkelte kommune.

Foto: Maren Ottar Hessner

TEKST / MERLIN

CHRISTOPHERSEN

Kommunikationskonsulent, Friluftsrådet

Antal friluftsfaciliteter som sheltere, udkigsposter og bålhytter boomer. Og i dag er der næsten dobbelt så mange km vandre-, cykel-, og andre rekreative ruter som i 2021. Det er nogle af resultaterne, der kan udledes af Friluftsrådets nye undersøgelse ’Danmarks bedste friluftskommuner 2025’, som analyserer og sammenligner kommunernes indsats for at fremme friluftslivet og udkommer den 23. oktober. Men hov, tænker den opmærk-

Danmarks bedste friluftskommune bliver kåret på KTC’s årsmøde den 23. oktober i Aarhus og præsenteret mere indgående i næste nummer af Teknik & Miljø.

somme læser måske. Kan det virkelig passe, at vi på bare fire år er gået fra knap 34.000 km rekreative ruter i Danmark i 2021 til 63.725 km i dag? Og at antallet af friluftsfaciliteter i samme periode ligeledes er næsten fordoblet fra godt 5.900 til over 11.400?

Nej, det kan selvfølgelig ikke passe. Det havde krævet anlæggelse af over 20 km nye ruter og næsten fire nye faciliteter per dag. Men alligevel er stigningen, der kan aflæses i undersøgelsen, bemærkelsesværdig. Tallene er nemlig udtryk for antal af registrerede friluftsfaciliteter og km ruter i databasen ’De Geografiske Fagdata i GeoDanmark’ (GeoFA), som Friluftsrådets undersøgelse trækker data fra.

I GeoFA, der udspringer af et

samarbejde mellem Klimadatastyrelsen og de 98 kommuner, har der således været et boom i registreringer af friluftsdata siden ’Danmarks bedste friluftskommuner’ udkom for første gang i 2021. Kommunerne står for ca. 70 procent af registreringerne af de faciliteter, der indgår i Friluftsrådets undersøgelse, samt for ca. 60 procent af ruterne.

ØGET FOKUS PÅ FRILUFTSDATA

’Danmarks bedste friluftskommuner’ har bidraget til at øge kommunernes fokus på registrering af friluftsdata, forklarer teamleder Troels Garde Rasmussen fra Kommunernes Landsforening.

-Der er flere store aktører, der

har registeret data. Men Friluftsrådets undersøgelse, ’Danmarks bedste friluftskommuner’, er helt klart en af de faktorer, der har skubbet på for, at flere friluftsdata registreres. Der er desuden et stort potentiale i, at friluftsorganisationer og Friluftsrådet i endnu højere grad kan bidrage til registreringen. De lokale organisationer og brugere er ofte dem, der kender faciliteterne bedst, siger Troels Garde Rasmussen.

POSITIVE EFFEKTER

Flere registrerede friluftsdata har flere positive effekter. F.eks. trækker Udinaturen.dk, som er en digital guide til Danmarks naturoplevelser, på friluftsdata fra GeoFA. På den måde får sitets 1,4 mio. årlige besøgende også glæde af nemmere at kunne finde frem til vandreruter, sheltere, badesteder og andre ruter og faciliteter. Alle registrerede faciliteter og ruter er nemlig helt eller delvist tilgængelige for offentligheden. Det øgede fokus på friluftsliv udmønter sig således i, at muligheder for at dyrke friluftsliv gøres mere synlige over for befolkningen.

I forlængelse heraf kan de registrerede data, der bruges i ’Danmarks bedste friluftskommuner’, føre til et øget fokus på udvikling af friluftsliv og synliggørelse af naturoplevelser hos borgere, friluftsorganisationer og kommuner. Her har Friluftsrådets undersøgelse særligt været med til at skabe en bevidsthed om indsatser for friluftsliv og registrering af både nye og allerede eksisterende faciliteter og ruter rundt om i kommunerne, forklarer Troels Garde Rasmussen.

FRILUFTSLIV SOM

STYRKEPOSITION

Da natur og friluftsliv er en betydningsfuld faktor ift. valg af bosæt -

Danmarks bedste friluftskommuner

Se ’Danmarks bedste friluftskommuner 2023’ her:

ning og tiltrækning af turister, kan friluftsdata være et konkurrenceparameter, når kommuner formidler deres styrkepositioner eller vil udvikle landområder. Det gør de f.eks. i Sønderborg Kommune, som er en af de kommuner, der har registreret flest nye friluftsdata i GeoFA. Her har et aktivt byråd sat sig for at fremme natur og friluftsliv som en af styrkepositionerne i kommunen, der har landets anden længste kystlinje. Det forklarer Naturcenterleder Andreas Hermann, Sønderborg Kommune.

-Vi gør meget ud af at synliggøre de friluftsmuligheder, vi har. Her spiller ikke kun friluftsdata, men også mærkningsordninger en væsentlig rolle. Vi fremhæver f.eks. vores gode muligheder for at bade gennem ni strande med Blå Flag og tre Vinterbadepunkter, siger Andreas Hermann.

Netop Friluftsrådets egne mærkningsordninger, der udover Blå Flag og Vinterbadepunkt tæller Danske Naturparker, Badepunkt, Grøn Skole og Grønne Spirer, indgår sammen med UNESCO Biosfæreområder og UNESCO Geoparker i undersøgelsen ’Danmarks bedste friluftskommuner’.

BEDSTE INDSATS FOR FRILUFTSLIV

Som navnet på undersøgelsen antyder, kårer Friluftsrådets undersøgelse, der udkommer hvert andet år, Danmarks bedste friluftskommune. I år bliver kåringen særligt spændende. Metoden for undersøgelsen er nemlig blevet justeret. Hvor undersøgelsen i 2021 og 2023 inddrog ”forudsætningerne for friluftsliv i kommunerne

og […] kommunernes indsats for at støtte friluftslivet”, er perspektivet i 2025 blevet indsnævret til en analyse af kommunernes indsatser for friluftsliv, forklarer konsulent i Friluftsrådet Sven-Åge Westphalen, som sammen med Sabine Pedersen, der ligeledes er konsulent i Friluftsrådet, står bag undersøgelsen.

-Efter at have lavet to analyser, har vi i den nye analyse valgt, at forudsætninger for friluftsliv alene indgår som baggrundsviden, mens det kun er kommuners indsats for friluftsliv, der bruges til at sammenligne kommunerne og finde landets bedste friluftskommuner. Den ændring, mener vi, bidrager mest til at skubbe på i forhold til den videre udvikling af friluftslivet i kommunerne, siger Sven-Åge Westphalen.

Analysen belyser således i hvilket omfang, den enkelte kommune gør en aktiv indsats for at understøtte friluftslivet, for eksempel ved at etablere og fastholde friluftsfaciliteter, oprette og fastholde stier og ruter samt blive en del af Friluftsrådets eller andres mærkningsordninger.

Vurderingen og sammenligningen af kommuners indsats for friluftsliv baseres på data om kommuneejede friluftsfaciliteter, stier og ruter samt brug af natur- og friluftsrelevante mærkningsordninger, der samtidig gøres relative set i forhold til kommunernes befolkningstal.

Til sammen giver det et godt billede af, hvilke kommuner der er de bedste friluftskommuner i Danmark, forklarer Sven-Åge Westphalen n

Mærkningsordninger som Blå Flag, der her ses ved Kerneland strand i Sønderborg Kommune, bidrager til at synliggøre friluftsmuligheder over for borgerne. Foto: Sønderborg Kommune NATUR

& MILJØ

Nyt samarbejde skal booste kommuners arbejde med skovrejsning

KL og Klimaskovfonden går sammen om at sætte fokus på kommunernes muligheder for skovrejsning. Erfaringer, ideer og gode eksempler fra kommunerne skal inspirere flere til at sætte fart på skovrejsningen

TEKST / ASTRID BJØRG MORTENSEN

Chefkonsulent –kommunikationsansvarlig, Den Danske Klimaskovfond

Skovrejsning er for alvor kommet på kommunernes dagsorden. Dels er nye skove et helt centralt virkemiddel i kommunernes klimahandlingsplaner, hvor 78% af kommunerne har sat mål for at plante nye skove indenfor kommunegrænsen. Siden klimaplanerne blev vedtaget, er skovrejsning også blevet en del af målsætningen i Den Grønne Trepart, hvor der skal rejses 250.000 hektar ny skov i Danmark. Derfor er KL og Klimaskovfonden gået sammen om at samle inspiration og viden til kommunernes arbejde med skovrejsning. Senere på året vil der blandt andet blive udgivet

en case-samling med gode eksempler fra kommuner, der har taget særlige værktøjer eller finansieringsmodeller i brug eller arbejdet med planlægningen af mere skov. -I kommunerne står vi med en enorm opgave med den grønne trepart, og det betyder, at vi arbejder intensivt med at få rejst en masse ny skov så hurtigt som muligt. Skal vi lykkes, bliver det vigtigt, at vi løbende deler de gode erfaringer og projekter med hinanden. Derfor er jeg også glad for, at vi nu kan indgå et partnerskab med Klimaskovfonden, hvor formålet netop bliver at samle inspiration og viden til kommunernes arbejde med at plan -

te og rejse skov i hele landet, siger formand for KL’s Klimahandlingsudvalg, Frank Schmidt-Hansen. Klimaskovfonden er i fuld gang med at rejse skov i kommunerne. Fonden har de seneste fire år finansieret knapt 500 hektar skov på 43 kommunalt ejede arealer, og 16 kommuner har indgået en partnerskabsaftale med fonden, der giver dem flere muligheder for finansiering af nye skove. -Vi samarbejder med en række kommuner, der har ambitioner for skovrejsning i klimaplanerne. De går forskelligt til opgaven, og der er forskellige finansieringsmodeller, så der er meget inspiration at hente rundt omkring i kommunerne. De gode ideer og erfaringer vil vi samle og formidle videre, for skovrejsning har, udover klimaeffekten, også positive sidegevinster for vandmiljø, plads til naturen og i forhold til at skabe attraktive grønne områder for borgernes friluftsliv. Ikke mindst er skov et vigtigt virkemiddel i forhold til at beskytte drikkevand, som også er en opgave, mange kommuner står overfor, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.

Sammen vil Klimaskovfonden og KL blandt andet afholde webinar og udgive en case-samling i løbet af efteråret 2025 n

HOSPITALSHAVEN LAGDE RAMMER TIL STUDIETUR

I KTC deler vi viden og inspirerer hinanden på kryds og tværs af kommunerne. KTC Kreds Hovedstaden var i midten af august på studietur.

Hovedarrangør var Frederiksberg Kommune ved Poul Jepsen flankeret af Maj Green fra Gladsaxe Kommune og medlem af KTC’s bestyrelse.

Dagens program begyndte ved Frederiksberg Hospital med udviklingsprojektet Hospitalshaven. Deltagerne fik en introduktion ved Poul Jepsen samt en rundtur på hospitalet v. projektchef Thomas Reinwald Sørensen. Deltagerne oplevede den udendørs udstilling, hvor plancher er opsat med fremtidsillustrationer om Hospitalshaven. Dernæst fortalte

Thomas Reinwald Sørensen om udviklingsplanen og realiseringsplanen for Hospitalshaven. Efterfølgende var der planlagt to andre oplæg blandt andet fra Atelia Group om URBAN LCA, som er et bæredygtighedsværktøj lavet til udviklingen af Frederiksberg Hospital. Det bruges til beregning af CO 2- og biodiversitetspåvirkning for et helt byområde. -Vi havde en virkelig god og inspire -

rende dag, siger Kim Jørgensen, som er kredsforperson i KTC Kreds Hovedstaden og fortsætter: -Jeg håber, at deltagerne fik ny viden med hjem, for en dag som denne er alletiders mulighed for at dele den viden og erfaring, vi har på tværs af kommunegrænsen. Derudover styrker vi netværket gennem kredsarrangementerne. KTC - Fælles om at dele /

www.nordiq-group.dk