Teknik & Miljø - August 2025

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

TEKST / HENRIK SEIDING

KTC Bestyrelse

CIRKULÆR ØKONOMI ER VORES VÆRKTØJSKASSE FOR FREMTIDEN

Vi lever i en verden af stor og hastig forandring, handelspolitisk usikkerhed og fortsat overskridelse af de planetære grænser. Den lineære økonomi, vi har bygget vores velstand på, er baseret på adgangen til billige og tilgængelige råstoffer. Men det er efterhånden tydeligt, at vi hverken i en geopolitisk-, klimamæssig- eller biodiversitetssammenhæng kan basere vores velstand på såkaldte ”jomfruelige råstoffer” og et tårnhøjt ressourceforbrug længere.

En udvikling til et mere cirkulært samfund er det, der er brug for.

Den cirkulære økonomi peger netop på et tankesæt og en værktøjskasse, der kan hjælpe os med at tage hul på denne store udfordring. Principperne for den cirkulære økonomi viser os, hvordan vi i højere grad skal tilpasse og reparere, beholde og bytte, genbruge og designe os til at kunne udnytte de samme råstoffer igen og igen.

Men det er et tankesæt, der kræver udforskning af nye løsninger og forretningsmodeller.

Som det så ud i 2024 er Danmarks cirkularitetsstatus beskedne 4%. Der er dermed 96% af de materialer, vi forbruger, som forsvinder ud af vores værdistrømme. Vi er altså stadig meget langt fra et cirkulært samfund.

En af udfordringerne ligger i, at vi har begrænsede muligheder for at påvirke materialestrømmene,

hvis vi først forholder os til dem, når de er blevet til affald. Der er derfor i højere grad behov for, at vi - også som kommuner - byder ind i de tidligere flows og forebygger, at affald skabes. Både gennem vores rolle som ejer af kommunale affaldsselskaber, men også gennem vores mange kontaktflader og roller som kommune.

i dialog med virksomheder, og kopperne er allerede udbredt på en stor del af byens caféer og kan returneres via pantstationer i byens rum. Det sikrer, at kaffekoppen ikke længere bliver til affald, men bliver vasket og genbrugt igen og igen – og løfter materialet fra affald til genbrugsstrøm. Der bliver tænkt og talt meget

Et stort potentiale ligger i samarbejde med erhvervslivet, hvor kommuner sammen med private aktører kan agere katalysator og teste og udvikle nye løsninger, der bidrager til den cirkulære omstilling

Et stort potentiale ligger i samarbejde med erhvervslivet, hvor kommuner sammen med private aktører kan agere katalysator og teste og udvikle nye løsninger, der bidrager til den cirkulære omstilling. Et eksempel på det er det styrkede affaldstilsyn, hvor kommunen via ny lovhjemmel arbejder med at øge sortering, håndtering og minimering af virksomhedernes affald med formål om minimalt ressourceforbrug. Et andet eksempel på udvikling i partnerskaber er REUSABLE, genbrugelige to-go-kopper med første fuldskalaprojekt i Aarhus. Systemet blev bl.a. udviklet

Ansvarshavende

redaktør

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening

Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator Marianne Dieckmann T. 4324 2682 md@techmedia.dk

Layout Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Renosyd

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

om cirkulær økonomi, men der er behov for mere handling - handling der kan skabe rammer for jobskabelse og nye erhverv. For der er mulighed for at bidrage på flere bundlinjer i den cirkulære økonomi, og vejen derhen er at udvikle vores økonomi og aktiviteter til flere vedligeholdende, cirkulære systemer.

Vi kan som kommuner bidrage til at udvikle flere af sådanne cirkulære løsninger i samarbejde med virksomheder, civilsamfundet og vidensinstitutioner - og i samarbejder på tværs af kommunerne, så vi sammen kan opskalere de cirkulære løsninger.

Abonnementspris Kr. 1080,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 174,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Temaindhold

KILDESORTERING ELLER

ROBOTSORTERING?

I Region Midtjylland foretrækkes mennesker over maskiner i affaldssortering.

SIDE 22

TARVELIGE TEKSTILER:

DENNE UDGAVES TEMAER: LEDELSE

AFFALD & RESSOURCER

KTC ÅRSMØDE – VELKOMMEN TIL AARHUS

HANDLING!

Kollektiv tøjkrise er ikke løst med sortering. Kommunerne indsamler tekstilaffald på genbrugspladser og ved alle husstande – men lige nu har vi reelt ingen steder at sende det hen.

SIDE 26

I en tid præget af klimaforandringer, sociale forandringer og teknologiske muligheder, formes Aarhus Kommune i disse år med blik for både det nære og det langsigtede.

SIDE 9

Oplever I også, at energifællesskaber er i fokus i jeres kommune? Fra EU’s ambitiøse solstrategi til Energistyrelsens puljer er det tydeligt, at energifællesskaber spiller en afgørende rolle i fremtidens energilandskab .

SIDE 32

EFTER STRATEGISTORMEN – FÅR VI KROP, SJÆL OG PRAKSIS MED?

”Enhver organisation er perfekt indrettet til at opnå de resultater, den opnår i dag!” – Marvin Weisbord

Citatet ovenfor siger det egentlig ret enkelt: Hvis vi vil opnå nye resultater, skal vi arbejde på nye måder. Strategien kan være nok så skarp og meningsfuld, men den ændrer ikke adfærd af sig selv.

SIDE 20

VEJFORUM 2025

VEJE MENNESKER TEKNOLOGI

Helt elektrisk

Fremtidens veje bliver grønnere, smartere og mere bæredygtige. Inden længe er alle køretøjer elektriske, så hvad betyder det for vejsektorens grønne omstilling og planlægning? Hvilken betydning vil det få for vedligeholdelsen af vejene og vurderingen af kapacitet og funktionalitet?

Kan vi skabe teknologisk udvikling og de rette incitamenter, der kan fremtidssikre vejinfrastrukturen? Svarene søger vi på Vejforum til december.

Vejforum er Danmarks største konference for vejsektoren. Hvert år samler vi fagfolk, beslutningstagere og virksomheder fra hele landet for at dele viden, skabe netværk og diskutere fremtidens veje.

Læs mere og tilmeld dig på www.vej-eu.dk/ vejforum, hvor du finder program og priser.

Hvad karakteriserer en god lodsejerforhandling?

Brug for nye synergier i den kollektive håndtering af husstandsaffald

3 Cirkulær økonomi er vores værktøjskasse for fremtiden

TEMA: LEDELSE & FACILITERING

12 Kolding Kommune lancerer sit første ESG-inspirerede regnskab

14 Hvad karakteriserer en god lodsejerforhandling?

17 Danmark går i gråt? Gratis bog om en nær fremtid med flere ældre

18 Brug tiden bedre: 5 greb der styrker jeres mødekultur

20 Efter strategistormen – får vi krop, sjæl og praksis med?

TEMA: AFFALD & RESSOURCER

22 Kildesortering eller robotsortering? 24 Brug for nye synergier i den kollektive håndtering af husstandsaffald

26 Tarvelige tekstiler: Kollektiv tøjkrise er ikke løst med sortering

28 Herning Kommune i front for EU-projektet SorTex

FORSYNING

30 Kredsløb har hyret international ekspert: Skal etablere kæmpe CO2-anlæg

ENERGI

32 Energifællesskaber Danmark inviterer til handling!

34

Fra verdensmål til hverdagsmål: FA09 optimerer varmedriften

BYGGERI & EJENDOMME

36 Forebyg problemer med el- og gasinstallationerne

38 Bygherrerådgivning – strategisk ledelse også i byggeriets mest afgørende fase

40 Lang vej til elektriske byggepladser

43 Kan strategisk Facility Management være en af nøglerne?

44 Arkitekturfestival inviterer til debat om fremtidens byer og landskaber

48

Din bygning taler – har du lært sproget?

Fra verdensmål til hverdagsmål: FA09 optimerer varmedriften

49 Turisme var overlæggeren for møde i Kreds Sjælland

LANDBRUG

50 I Aarhus laver de klimahandlingsplaner for kommunens landbrug

I Aarhus laver de klimahandlingsplaner for kommunens landbrug

KTC

2025: STORE MÅL - FÆLLES GREB

Nu er der ikke mange måneder til, at vi endnu engang skal samles fra hele landet til KTC ÅRSMØDE. I år skal vi være i Aarhus den 23. og 24. oktober, hvor vi stiller skarpt på, hvordan samarbejde mellem kommunerne og eksterne parter kan give den grebsstyrke , der kan løfte tidens store opgaver og bringe lokale og nationale visioner i mål

Samarbejde med eksterne er en integreret del af at drifte og udvikle en kommune. Vi er ikke noget uden vores virksomheder og alle de andre samarbejdspartnere, der bidrager hver dag til at bygge gode samfund på netop vores sted. Dette har altid været fundamentalt – men måske har det aldrig været mere nødvendigt?

Samfundet - og dermed kommunerne – arbejder mod mange store mål, og store mål kræver ressourcer. Nogle har vi selv allerede i kommunen – andre skal vi ud at skaffe eller finde den rigtige dans med, når de kommer til os. Men én ting er sikkert: Hvis vi skal løfte stort på både lokale og nationale dagsordener – i flæng kunne nævnes en grøn trepart, en bæredygtig omstilling, en omfattende digitalisering osv. - Så er der kun én vej frem:

Så skal vi løfte tæt sammen med andre aktører. Og måske skaber netop nødvendigheden et helt nyt og spændende udviklingsfelt?

Fra det frivillige beredskab til det fondsunderstøttede byudviklings -

projekt. Fra de store, nødvendige nybrud – fx Carbon Storage, PTX og AI-implementering – til demografiske udfordringer og tilpasning af bygningsmasse og transport. Fra de helt nye opgaver (fx. i forbindelse med treparterne) til nye måder at løse opgaverne på. Hele vejen rundt er der brug for dygtige mennesker, vilje, viden, teknik, vi -

KTC ÅRSMØDE

sioner – og midler til at gennemføre dem, så de giver værdi for både det lokale og det nationale fællesskab. På KTC ÅRSMØDE 2025 vil vi gøre det, vi gør bedst: Samle interne og eksterne ressourcer til videndeling om, hvordan vi i samarbejde kan gå ind i det åbne mulighedsrum og opnå de store mål gennem faglighed og fælles greb n

Vi forventer 150-200 deltagere, primært direktører og chefer fra den kommunaltekniske verden. Alle som har interesse for den kommunale vinkel på klima, teknik og miljø er velkomne.

HVORNÅR: den 23. og 24. oktober (torsdag og fredag i uge 43)

HVOR: Hotel Helnan Marselis i Aarhus.

Start torsdag den 23. oktober kl. 10.00

Slut fredag den 24. oktober kl. 14.00

Tilmeldingen åbner ultimo august

Molslinjens gamle færgeleje forvandles til en ny grøn gadeby med pladser, parker og adgang til vandet.

KTC ÅRSMØDE – VELKOMMEN TIL AARHUS

FEM GREB DER VIL FORANDRE AARHUS FOR DE NÆSTE GENERATIONER

TEKST / ANNE METTE

Stadsarkitekt, Aarhus Kommune

I en tid præget af klimaforandringer, sociale forandringer og teknologiske muligheder, formes Aarhus Kommune i disse år med blik for både det nære og det langsigtede.

Fem strategiske greb tegner konturerne af fremtidens Aarhus. De spænder fra nye skove og energilandskaber til cykelgader og lokale skitser. Fælles for dem er ønsket om at skabe en mere bæredygtig kommune med høj sammenhængskraft, hvor mennesker og natur trives side om side.

Disse greb er mere end projekter – de er pejlemærker for en ny tilgang til byudvikling. De viser, hvordan vi med omtanke og samarbejde kan forme en kommune, der tager ansvar for globale udfordringer og samtidig styrker den lokale livskvalitet for dem, der bor her – nu og i fremtiden.

Visualisering: Sleth, Cobe, Briq.

Visualisering: Sleth, Cobe, Briq.

AARHUS KOMMUNE FÅR ET NYT

NATUR-, VAND- OG ENERGILANDSKAB

Aarhus er formet af bugten, ådalene og bakkerne –landskabsstrukturer, der gennem tiden har givet byen identitet og formet dens udvikling. I dag fremstår Risskov, Brabrand Ådal og Marselisskovene som bærende elementer i byens naturlandskab, men Aarhus står midt i en historisk landskabsomdannelse.

Med 16.000 hektar ny natur og skov ændres det åbne land markant. I det sydlige Aarhus omlægges landbrugsjord til 300 hektar ny natur, og i Spørring udvikles planer for kommende arealomlægninger. Projekterne skaber nye levesteder og sammenhængende naturområder, binder CO₂, beskytter grundvandet og inviterer borgerne tættere på naturen. Her mødes biodiversitet, rekreation og energiproduktion i en helhedsorienteret tilgang til fremtidens landskabsplanlægning.

DE NYE BYKVARTERER OG BYER

I dag vokser nye bykvarterer frem som transformation af eksisterende byområder. Godsbanen og Sydhavnen griber den rå industris frihed til nye definitioner og genbrug af de eksisterende bygninger og anlæg. På forskellig vis drives begge områder af kulturproduktion, lokalt engagement og ambitionen om en høj grad af inklusion

Projekter som skovrejsning, grøn mobilitet og lokal byfornyelse er ikke blot løsninger – de er investeringer i livskvalitet, resiliens og håb.

og atmosfære af en slags selvgroet ejerskab. På Aarhus Ø forvandles det gamle færgeleje til en grøn gadeby (se foto side 9), mens Amtssygehuset viderefører stedets arkitektoniske arv i en ny urban kontekst.

I Gellerup er fortællingen mere sammensat. Her har bebyggelse fået ’skylden’ for udsathed og manglende attraktivitet. En omfattende helhedsplan skal løfte området med ny infrastruktur, institutioner og boliger og tiltrække nye beboere – samtidig med, at omdiskuterede nedrivninger ændrer områdets struktur.

Tilsammen vil disse nye bykvarterer – sammen med de nye byer Nye og Lisbjerg – blive kendetegnende for vores tids byudvikling.

DE MANGE SMÅJUSTERINGER LØFTER

FORSTADSOMRÅDERNE OG OPLANDSBYERNE

De mindre bysamfund omkring Aarhus får nyt liv gennem lokale tiltag og konkrete forbedringer. Fokus er på 15-minutters-byen, hvor hverdagens behov er tæt på. For hvert lokalsamfund udarbejdes byskitser, hvor områdets særkender, styrker, potentialer og mangler tydeliggøres som afsæt for efterfølgende beslutninger. Små greb kan skabe flyttekæder, frigøre boliger og mindske presset på landskabet – en moderne parallel til byfornyelsen i karrébyen.

GRØN MOBILITET GIVER

LETBANE, CYKELFORBINDELSER

OG NYE GADE- OG BYRUM

Letbanens næste etape og nye cykelgader ændrer byens rytme. Gader som Vestergade, Fredens Torv og Vesterbro Torv omdannes fra gennemkørselsrum til grønne byrum og forbindelser, hvor træer, ophold og liv mellem husene får forrang.

Set i et byhistorisk perspektiv er det en gennemgribende forandring. Fra visionen om gadegennembrud og mobilitet i høj fart, over årtier med bilens dominans, bevæger Aarhus sig nu mod en by, der sætter mennesker og cykler først. En by, hvor tempoet sænkes, og nærværet vokser. Og hvor vi husker at fremtidssikre byen.

FREMTIDENS TEKNOLOGISKE SPRING:

CARBON CAPTURE OG REWATER

Med Carbon Capture og ReWater sætter Aarhus nye standarder for CO₂-reduktion og ressourcegenanvendelse.

Carbon Capture-projektet i Lisbjerg Energipark arbejder målrettet på at indfange CO₂ fra affaldsforbrænding, hvor målet er at fjerne op mod en kvart million ton CO₂ årligt. Samtidig planlægges det nye ReWater-anlæg ved havnen som et af Europas mest avancerede spildevandsanlæg.

Disse projekter er nutidens store teknologiske spring – ligesom jernbanen og havnen var det for tidligere generationer.

De nye vand- og naturparker vil sammen med de grønne korridorer skabe et nyt stort samlet naturlandskab i Aarhus Kommune

EN NY TILGANG TIL BYLEDELSE

Fremtidens vigtigste by- og landskabsindsatser er dem, der forener globale udfordringer med stærke, lokale rammer for beboerne i Aarhus. Når natur, mobilitet og fællesskab smelter sammen i nye byrum, lægger vi grundstenene til en mere bæredygtig hverdag med livet i centrum. Projekter som skovrejsning, grøn mobilitet og lokal byfornyelse er ikke blot løsninger –de er investeringer i livskvalitet, resiliens og håb. Samtidig skærpes kravene. Det, vi for få år siden kaldte bæredygtigt, er i dag standard. Politiske retninger genforhandles, og gode intentioner rummer også bagsider. Uligheden på boligmarkedet vokser, og tilliden mellem borgere, eksperter og beslutningstagere er under pres.

Derfor bevæger Aarhus sig mod en mere samarbejdende form for byledelse – væk fra klassisk, ressource -

Fremtidens Aarhus formes i dag - i balancen mellem teknologiske løsninger og rumlige forandringer, partnerskaber, visioner og værdidiskussioner. Det er i det store greb og det lille løft, at byens næste kapitel skrives n

300 Ha ny natur i det sydlige Aarhus hjælpes på vej af gravkøer, borgerinddragelse og kunstprojekter med børn og unge

Det, vi for få år siden kaldte bæredygtigt, er i dag standard. Politiske retninger genforhandles, og gode intentioner rummer også bagsider. Uligheden på boligmarkedet vokser, og tilliden mellem borgere, eksperter og beslutningstagere er under pres. Derfor bevæger Aarhus sig mod en mere samarbejdende form for byledelse.

krævende byudvikling og hen imod en forvaltning, der kontinuerligt forædler byens eksisterende miljøer og landskaber. Det kræver, at vi tænker mindre lineært og mere cirkulært. Samtidig er partnerskaber med det omkringliggende samfund afgørende for denne bevægelse. Et konkret eksempel er By- og Landskabslaboratoriet, hvor Aarhus tester stedsspecifikke løsninger på klimatilpasning, bæredygtig byomdannelse og frem -

Torv er

fra parkeringsplads til cykelforbindelse og byrum med plads til ophold

Fredens

omdannet

tidens landskaber på tværs af kommunes fagligheder, lokalområder, forskere og fonde.

Kolding Kommune lancerer sit første ESG-inspirerede regnskab:

DATA SKAL LØFTE KOMMUNENS ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED

Med en ny bæredygtighedsredegørelse baseret på ESG-rammen sætter Kolding Kommune tal og data bag ambitionerne om at integrere bæredygtighed i hele organisationen – både i forhold til udvikling, drift og beslutningsgrundlag – og for at skabe fælles retning på tværs af forvaltninger og fagligheder.

TEKST / HANNA HELNESS THINGHUUS

Bæredygtighedskoordinator, Kolding Kommune & ASTRID BAKKEGAARD CRAMER

Kommunikations konsulent, Kolding Kommune

Helt planmæssigt udkom

Kolding Kommunes årsregnskab sidst i april. Nyt i år var imidlertid, at den økonomiske bundlinje blev suppleret med en ESG-inspireret bæredygtighedsredegørelse, der viser sidste års resultater på den miljømæssige og sociale bundlinje.

- I Kolding Kommune har vi et stort ønske om at få overblik over kommunens aftryk på den miljømæssige og sociale bundlinje. Det bidrager til at få øjnene op for potentielle bæredygtige indsatser og følge de eksisterende indsatser, både ift. succeser og udfordringer, fortæller klima- og bæredygtig -

hedskoordinator i Kolding Kommunes Bæredygtighedssekretariat Torsten Zink Sørensen. Han har været med til at udvikle en databaseret ramme, der skal dokumentere udviklingen på fokusområderne i Kolding Kommunes Bæredygtighedspolitik (se figur 1). Det er sket i tæt samarbejde med Kolding Kommunes Økonomiafdeling, og resultatet er en redegørelse, der er lavet med inspiration fra den frivillige ESG-standard VSME (Voluntary Sustainability Reporting Standard for non-listed SMV’s). Redegørelsen er Kolding Kommunes første forsøg på en mere databaseret tilgang, og det er

derfor også en tilgang, der skal udvikles de kommende år for at give et ideelt output.

ESG-STANDARD

MANGLER FOR OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

I erhvervslivet benytter man typisk ESG-rammen (Environment, Social & Governance) for at give et billede af en virksomheds bæredygtige udvikling på årsbasis. Da der ikke findes et sådan rammeværktøj for offentlige organisationer, har Kolding Kommune i stedet valgt at oversætte VSME til en kommunal kontekst.

Værktøjet giver Kolding Kommune en helt ny mulighed for at tale om bæredygtighed ud fra et overordnet perspektiv og giver ligeledes kommunen en bedre mulighed for at kunne sammenligne sig med øvrige virksomheder.

- Vi mener ikke, at vi som kommune kan læne os tilbage og nøjes med at betragte, hvordan virksomhederne dokumenterer deres tre bundlinjer eller kun at følge med i borgernes klimaaftryk. Vi skal også som organisation kunne se os selv i øjnene i forhold til, hvilke indsatser vi selv arbejder med, og vi skal løbende evaluere på, om det er godt nok. Altså skal vi have mindst lige så store ambitioner og krav til os selv, som vi forventer af andre aktører i kommunen, fortæller kommunaldirektør i Kolding Kommune Merete Dissing.

UDFORDRING AT LAVE EN FYLDESTGØRENDE ESG-RAPPORT

Med udgangspunkt i ESG-rammen er der en række datapunkter, som kommunens forskellige forvaltninger, afdelinger og institutioner

Torsten Zink Sørensen, der er klima- og bæredygtighedskoordinator i Kolding Kommunes Bæredygtighedssekretariat, har været med til at udvikle en databaseret ESG-ramme.

skal forholde sig til. Her har den store udfordring været at indsamle alle de input, som dataanalysen kræver, hvilket rejser spørgsmålet, om den indsamlede datamængde er fyldestgørende nok.

Et eksempel kunne være et givent område, der ikke systematisk er blevet monitoreret, og derfor ikke kan aflevere det nødvendige datasæt til analysen. En anden faktor er, at arbejdet med ESG kræver, at andre personer end dem, der laver rapporten, kan byde ind med både tid og ressourcer til at finde data.

Hele processen kræver med andre ord, at der er ressourcer til at række ud i hele organisationen, koordinere arbejdet og finde de personer, der skal bidrage til redegørelsen. Endelig er det vigtigt, at der er en forståelse af, hvad de første og vigtigste skridt for at lave en brugbar afrapportering er.

- Langt hen ad vejen er vi blevet mødt af stor opbakning til arbejdet, og kollegaerne har velvilligt bidraget med data. Vi kan dog også se, at der skal være mulighed for at bruge ekstra ressourcer og tid på at finde de efterspurgte data, fastslår Torsten Zink Sørensen.

En del af arbejdet har derfor også været at identificere hvilke data, der fandtes i forvejen, og hvad det eventuelt ville kræve at finde data frem for at undgå tidsspildende processer.

ESG-REDEGØRELSEN

ER MERE END BLOT EN REFLEKTIONSØVELSE

Ved at kortlægge og forholde sig

til, hvor Kolding Kommune reelt er henne i den grønne omstilling, bliver organisationen bedre til at hjælpe sig selv i processen med at blive mere bæredygtig.

- Når man kigger sig selv efter i sømmene, er det nemmere at lave konkrete handlinger, mål og forslag til organisationen, da ESG-redegørelsen indeholder lokale bæredygtighedsdata, og med sin gennemsigtighed kan udpege de mangler og udfordringer, vi har i organisationen, fortæller Torsten Zink Sørensen.

Redegørelsen har fx givet et indblik i, hvor organisationen bør sætte ind for at reducere sit klimaaftryk, og har samtidig gjort det mere klart, hvilken mængde ressourcer, der er brug for, for at opnå en tilfredsstillende opgørelse.

- Selvom Kolding Kommune har arbejdet med bæredygtighed i mange år, er vi i de senere år gået fra primært at lave enkeltstående projekter til at indarbejde bæredygtighed som en del af kommunens grund-DNA. Det er vi langt fra at være i mål med, men bæredygtighedsredegørelsen bidrager helt sikkert til at gøre det mere tydeligt, at det ikke kun er særlige miljø- og naturafdelinger,

der skal beskæftige sig med bæredygtighed i dagligdagen. Målet er, at bæredygtighed også bliver en fast integreret del af driften på fx skoler, plejehjem og i administrationen, siger Merete Dissing.

Hun understreger, at kommunens første ESG-regnskab ikke er perfekt, men viser vejen til en mere systematisk og gennemsigtig bæredygtighedspraksis i kommunen, og håber samtidig, at andre kommuner vil dele deres erfaringer og bidrage til udviklingen af en fælles tilgang til ESG i den offentlige sektor.

Næste skridt for Kolding Kommunes ESG-indsats er et kompetenceløft for nøglemedarbejdere, som bliver et fælles forløb med interesserede virksomheder i løbet af 2025 og 2026 i tæt samarbejde med Business Kolding. Ligeledes er det planen, at bæredygtighed skal være obligatorisk i alle kommende politikker, strategier og planer i kommunen n

Fakta

De seks fokusområder i Kolding Kommunes Bæredygtighedspolitik.

Kolding Kommunes ESG-inspirerede bæredygtighedsredegørelse og bæredygtighedspolitik kan ses på kolding.dk/baeredygtighed

Kolding Kommunes kommunaldirektør

Merete Dissing håber, at andre kommuner vil dele deres erfaringer og bidrage til udviklingen af en fælles tilgang til ESG i den offentlige sektor.

HVAD KARAKTERISERER EN LODSEJERFORHANDLING?

Erfaringer fra lodsejerforhandlinger om 170 km sti langs Danmarks længste å

TEKST / GUNHILD

ØEBY NIELSEN

Koordinator i GudenåSamarbejdet, evalueringsansvarlig i projektet

”Gudenåstien – fra kilde til fjord” &

MIRIAM JENSEN

Post doc ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet

Vi befinder os i en tid, hvor landskaber forandres, arealer skal omlægges og stier placeres. I projektet “Gudenåstien - fra kilde til fjord” har 11 projektparter siden 2022 arbejdet på at etablere en 170 kilometer lang sti langs Danmarks længste å. I forbindelse hermed har forhandlere været i dialog med lodsejere langs Gudenåen om etablering, omlægning eller forbedringer af stisystemet.

Undervejs har de ti forhandlere drøftet og reflekteret over deres oplevelser, hvilket har resulteret i en lang række praksisnære erfaringer om lodsejerforhandlinger. Erfaringer, som vi mener må være relevante for mange i en tid, hvor den grønne trepart ruller derudad, og udtagningskonsulenter, planlæggere og forskere skal engagere lodsejere i forhandlinger om fremtidens landskaber. Vi vil derfor i denne artikel dele vores foreløbige erfaringer med lodsejerforhandlinger fra projektet indtil nu, og håber, det kan inspirere andre i deres arbejde.

”DER ER LIGE SÅ MANGE LODSEJERFORHANDLINGER, SOM DER ER MENNESKER” … Noget af det første, vi lærte ved at lytte til lodsejerforhandlerne, var, at “der er lige så mange lodsejerforhandlinger, som der er mennesker”, som én udtrykte det. Forhandlinger er vidt forskellige og afhænger af mange forskellige forhold – og ved første øjekast kan det virke svært at sige noget generelt om, hvad der er vigtigt i den gode lodsejerforhandling. Forhandlingen afhænger blandt andet af den enkelte lodsejer og lodsejerforhandler og kemien imellem dem, om der er tale om en helt ny sti, der skal anlægges, eller en eksisterende sti, der skal forbedres, om gæsterne på stien kan ses fra terrassen, samt hvornår og hvor-

dan man henvender sig – på dagen, på året, pr. brev, mail, telefon eller fysisk fremmøde for blot at nævne nogle af variablerne.

… MEN DER ER MØNSTRE ALLIGEVEL!

Trods de mange variabler i forhandlingerne, så har dialogerne mellem forhandlerne også vist os, at der netop er mønstre på tværs. Ja, faktisk en hel del!

Forhandlerne pegede for eksempel samstemmende på, at det er afgørende at forstå konteksten for forhandlingen. Det betyder en forståelse for de rammer, relationer og historier, som spøger i landskabet,

og som skaber vilkårene for den enkelte forhandling. For eksempel kan tidligere konflikter i området lede til et nej i forhandlinger, og det kan derfor være vigtigt at italesætte disse for at bevæge sig fremad i forhandlingen. Samtidig udtrykte forhandlerne, at man kan bruge de relationer, der er i lokalområdet, til at få åbnet forhandlingerne op – for eksempel ved hjælp af gode naboskaber eller ved at få lokale ildsjæle til at opstarte forhandlingen.

Alle var desuden enige om vigtigheden af at skræddersy forhandlingen til det enkelte menneske. Mennesker er – som kontek-

GOD

FAKTA

Lodsejerdialog på stedet ved Ormstrup Skov. Fra højre:

Karen Hingkjær Glerup-Nielsen, Viborg kommune, Carsten

Ishøy, skovridder Ormstrup Gods, Thomas Brandt Ebbesen, projektleder, og Peter Horn Lauritsen, Favrskov Kommune

sten – forskellige, og det er derfor vigtigt, som en anden forhandler påpegede, at vurdere: Hvem er det, man står overfor? Er det akademikeren, der er flyttet på landet, eller fuldtidslandmanden? At komme i mål med en forhandling kræver derfor, at man tænker helhedsorienteret ved at italesatte og løse de interesser, der er på spil hos den enkelte lodsejer. For eksempel udtrykte en planlægger, at ”nogle gange skal man komme dem i møde og løse nogle andre bekymringer. Hvis lodsejerne oplever, vi lytter til dem og forsøger at hjælpe dem, får de også mere lyst til at lytte til os.” Derfor var forhandlerne ikke kun ude og forhandle om stier, de løste også problemer med affaldshåndtering, sand i grøfter eller mobilitet.

FORHANDLINGENS SET-UP

Udover at være observant overfor den kontekst og det menneske, man står overfor, er det også vigtigt at tænke over egen ageren og tilgang i feltet samt forhandlingens set-up.

Det betyder, at man først og fremmest skal tænke over sin forhandlingstilgang. Mød lodsejeren med ydmyghed, åbenhed og alvorlighed, lød rådet på tværs af alle lodsejerforhandlerne. Oftest er behovet i forhandlingen vores, ikke lodsejerens –det er dem, der hjælper os – og derfor skal vi øve os i at lytte til de perspektiver, vi møder, når vi forhandler. Det handler om at opbygge en tillidsrelation og vise, at man ”ikke bare er endnu en fra kommunen”, som en kommunal medarbejder

Projektet ‘Gudenåsti - fra Kilde til Fjord’ er et tre-årigt projekt (2022-2026), der vil etablere en sammenhængende sti på 170 km. langs hele Gudenåens løb. Stien kommer til at løbe igennem 8 kommuner og 3 enheder af Naturstyrelsen, som alle er involverede parter i projektet. Projektet er på 57 mio. og støttet med 15 mio. fra både Nordeafonden og A.P. Møller Fonden. De 11 projektparter er Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov (projektejer) og Randers Kommuner samt Naturstyrelsen Trekantområdet, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Naturstyrelsen Kronjylland. Læs mere på oplevgudenaa.dk.

udtrykte det. Der var desuden gode erfaringer med at give konkret information ved hjælp af fx kort og illustrationer om de eksakte tiltag, man ønskede at forhandle om, samt om projektets baggrund og vision.

Dernæst er det vigtigt at tænke over forhandlingens rammer. Her var der flere, der havde gode erfaringer med at knytte en ekstern forhandler på som den, der havde den direkte kontakt med lodsejeren, mens der så var en kommunal medarbejder i baggrunden, som kendte alt til kontekst og rammer. En ekstern forhandler uden kommunal titel kan gøre tilgangen til forhandlingen lettere, fordi hun eller han ofte kan tale om dilemmaerne på en måde, som en kommunalt ansat ofte ikke kan.

Nordic:

stærk partner til cirkulære løsninger og miljøservices

De 11 projektparter samlet i byrådssalen i Favrskov Kommune til midtvejsevaluering.

Herudover var det vigtigt, nævnte flere forhandlere, at budgettere med tiden til at prioritere at opbygge en relation til lodsejeren og ikke blot have et fokus på, om aftalen ledte til et ja eller nej. Det var samtidig vigtigt at tage højde for timing, såsom hvornår på dagen, ugen eller året en forhandling skulle finde sted, så det ikke forstyrrede lodsejernes daglige praksis.

FORHANDLING KRÆVER

ØVELSE – SOM ETHVERT ANDET HÅNDVÆRK

Til slut vil vi slå et slag for lodsejerforhandlinger som et håndværk, der skal øves, opbygges og prioriteres. På tværs af alle kommuner blev forhandlinger karakteriseret som ’learning by doing’ – noget man blev kastet ud i og skulle lære at navigere i hen ad vejen. Samtidig

nævnte mange af de kommunale medarbejdere, at de først og fremmest var ansat for deres tekniske kompetencer, og at de sociale færdigheder, der skal til for at lykkes med en forhandling, ikke var en del af jobbeskrivelsen. Derfor krævede det også lidt øvelse at sætte ord på den oplevelse, man havde haft med forhandlingen, og turde stole på egen fortolkning af forløbet. Det er lettere for de fleste at forholde sig til de konkrete resultater.

I en tid, hvor de store landskabsforandringer kræver forhandlinger og inddragelse, virker det paradoksalt, at de sociale og forhandlingsmæssige færdigheder ikke prioriteres højere. Interessebaserede forhandlinger kunne dyrkes via kurser, andre fagligheder kunne komme i spil, og kapacitetsopbygning kunne ske ved at videndele mere på tværs. Vi har netop erfaret i Gudenåstiprojektet, at det gør en forskel, når man sætter sig sammen på tværs af kommuneskel og reflekterer over, hvad den gode forhandling egentlig består i. Vores erfaring er, at der er rigtig meget læring at hente. Da først vi kom i gang, havde alle gode pointer og lærte rigtig meget af hinanden. Og ja, der var jo mønstre i oplevelserne, som vi alle, og forhåbentlig også andre uden for projektet, kan bruge, når der skal forhandles med lodsejere n

Gudenåstien med byer.

Danmark går i gråt? Gratis bog om en nær fremtid med flere ældre

Danmarkskortet er under hastig forandring.

Om bare 20 år - vil 31% af den danske befolkning være over 60 år. Og de gamle over 80 år vil udgøre 9% af befolkningen.

Men de gråhårede danskere er langtfra lige fordelt over landet, og fremover bliver fordelingen endnu mere skæv.

Det viser beregninger i en ny bog, Danmark går i gråt? der belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser af en befolkning i Danmark, som frem mod 2045 vil blive væsentligt ældre.

Bogen er skrevet af Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.

Men i fem andre kommuner, Fanø, Samsø, Ærø, Langeland og Odsherred udgør de 60+-årige allerede nu tæt på halvdelen (mellem 40-50%) af kommunens borgere.

Og når økonomerne fremskriver udviklingen, viser danmarkskortet, at endnu flere kommuner – de mørkerøde – i løbet af de næste 20 år også vil være befolket af borgere, hvor tæt på halvdelen hører til i kategorien 60+.

Det drejer sig om Frederikshavn, Lemvig, Struer, Gribskov, Halsnæs, Tønder, Lolland og Vordingborg. Samt altså også Fanø, Samsø, Ærø, Langeland, Odsherred og Læsø Kommune.

Hent bogen gratis her:

-Lige nu er det i høj grad et ø-fænomen, men vi må indse, at det kommer til at ændre en lang række af vores mindre lokalsamfund. Når der bliver flere ældre i samfundet, smitter det af på både kommunens økonomi, arbejdsmarked, boligmarked og kulturliv. Lokalpolitisk set bliver de mange ældre også en magtfuld vælgergruppe, som kan sætte et tungt præg på lokale politiske prioriteringer, siger Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.

I dag er der kun én kommune i Danmark- nemlig Læsø - hvor mere end halvdelen af øens 1759 borgere er over 60 år.

-Der er jo ikke noget galt med folk over 60 år – de er mange steder en stor ressource ikke mindst kulturelt og i foreningslivet - og flere af dem vælger også at arbejde, til de er et stykke oppe i 60´erne. Men overordnet set er det en gruppe, som enten har forladt arbejdsmarkedet eller kommer til at gøre det i løbet af få år. Det betyder, at de ikke længere betaler så meget skat, og også at de lokale arbejdsgivere kun i en vis grad kan finde arbejdskraft blandt de 60+-årige. Og hvis de bliver boende til de er i 80´erne, får mange af dem brug for hjælp og pleje, som er en betydelig udgift for kommunen, siger Jan Rose Skaksen. Kilde: ROCKWOOL Fonden

Kilde: ROCKWOOL Fonden

BRUG TIDEN BEDRE: 5 GREB DER STYRKER JERES MØDEKULTUR

Møder er ikke bare møder. De er den daglige rytme, der enten driver organisationer og projekter fremad eller trækker dem ned.

TEKST / BASTIAN OVERGAARD

Mødekonsulent, Forfatter til bogen MØDELAGT

Imit arbejde med kommuner, virksomheder og organisationer ser jeg, hvordan mødekulturen har direkte indflydelse på effektivitet, trivsel og arbejdsglæde. Ikke som en blød faktor, men som noget helt konkret og målbart.

Og ja, mødekultur kan være et kedsommeligt emne at tage op. Men alternativet er langt værre. Vi risikerer at spilde tid, miste retning og overbelaste hinanden med unødig tale, uskarpe dagsordener og ineffektive beslutningsprocesser.

MØDEKAOS

ER IKKE ET VILKÅR

Problemet er, at alt for mange kommunale afdelinger og teams er præget af uhensigtsmæssige mødevaner. Især ledere og chefer skal ofte navigere i en kaotisk mødekalender, som ikke levner meget tid til fordybelse og eftertanke (eller til at besvare e-mails) før sent ud på aftenen.

Det skyldes blandt andet en norm, der dikterer uafbrudt talestrøm og tvinger alle til at multitaske i møderne. Tænk bare på, hvor ofte du sidder og tænker over, hvad du vil sige, mens en anden taler. Denne mødenorm – hvor udbredt den end er - bremser fremdriften, saboterer videndeling og går ud over arbejdsglæden.

Samtidig ved vi fra hjerneforskning, at mennesker træffer markant dårligere beslutninger, når hjernen udsættes for overdrevne mængder informationer. Men det behøver ikke være sådan. Der findes enkle måder at skabe mere energi, nærvær og produktivitet i møderne. Det starter med, at vi

forholder os mere kritisk til vores mødevaner – især dem, som ikke understøtter vores mål.

TRE MØDEFÆLDER, DU BØR KENDE

Inden vi ser på løsningerne, er det vigtigt at forstå de typiske mødefælder, som mange teams ubevidst falder i:

1. For meget snak stjæler unødig tid

I gennemsnit producerer vi 9.000 ord i timen, når vi taler. Det svarer til 22,5 uredigerede kladdesider, som kunne være kortere og mere præcise.

2. Manglende fokus og forberedelse

De møder, hvor vi er mindst forberedte, er ofte dem, vi taler allermest i. Det bidrager til overflødig kommunikation, som overbelaster hjernen, fjerner fokus fra kerneopgaven og fører til beslutningstræthed.

3. Autopiloten

og den onde cirkel

Vi deltager i for mange dårlige møder. Vi brokker os måske. Men vi ændrer sjældent noget. Fordi møderne “bare er sådan”. Det skaber en ond cirkel, hvor møder stjæler det mentale overskud, vi skulle bruge på at optimere dem.

ET EFFEKTIVT SYSTEM

TIL BEDRE MØDEVANER

Når man kigger nærmere på omkostningerne ved ufokuserede møder, er det tankevækkende, at mødekultur ikke har højere prioritet. Forestil dig dette: 100 medarbejdere, der hver dag bruger 2 timer i møder. Det løber hurtigt op: Over 44.000 timer om året. Og med en timeløn på bare 350 kroner giver det en årlig udgift på 15,5 millioner kroner. Den egentlige pris er dog ikke kun økonomisk – den ligger i tabt fremdrift, dårlige beslutninger og udbrændte nøglemedarbejdere. I min bog Mødelagt kommer jeg derfor med det provokerende forslag, at alle, som indkalder til møder, bør have et obligatorisk ”kørekort til møder”. Mange

mødeledere følger nemlig ikke de mest basale principper, der skaber retning og fremdrift.

Det stærkeste er dog, hvis du kan få alle mødedeltagere til at tage fælles ansvar. Gode møder kræver nemlig, at alle bidrager – ikke kun mødelederen. Her er 5 greb, der vil hæve kvaliteten af jeres møder, så du kan få mere ud af din tid:

1. Løft mødekulturen op på strategisk niveau Uanset hvilke strategier og udfordringer, du skal forholde dig til, vil du skulle holde møder om det. Og hvis møderne sejler, vil det påvirke projektets, teamets eller organisationens kurs. Derfor bør mødekultur indgå i jeres strategiske overvejelser.

2. Start samtalen om jeres mødevaner

Løft emnet – ikke som brok, men som en fælles ambition. Sæt det på dagsordenen, og følg kontinuerligt op på jeres mødevaner.

3. Gør møder til et fælles ansvar

Det handler ikke bare om effektiv mødeledelse, men om at alle deltagere tager ansvar for mødets kvalitet. Det starter med en fælles bevidsthed om, hvad ineffektive møder koster, og hvad vi hver især kan gøre.

4. Brems talestrømmen

Det er en lavthængende frugt at reducere den uredigerede og tidskrævende talestrøm. Det kan gøres ved at indlægge mikro-pauser i møderne for at skærpe hjernen og skabe overblik, fokus og retning.

5. Aftal enkle møderegler, som alle kan huske

For at ændre adfærd og skabe nye mødevaner skal det være enkelt – ellers vinder autopiloten. Eksperimenter for eksempel med Stop op-reglen.

STOP OP-REGLEN

GØR MØDERNE SKARPERE

Et af de mest enkle og effektive greb, jeg

arbejder med, er Stop op-reglen. Den er en del af ”kørekortet” og handler om at bruge korte pauser undervejs i møderne, hvor man stopper op og tænker, før man taler.

Det kan lyde banalt, men det skaber en helt anden form for opmærksomhed og fremmer reel refleksion frem for autopilot-snak. Flere kommunale ledere fortæller om store effekter ved at skabe ”pit stop” i møderne. For eksempel, at de nu når alle punkter på dagsordenen, får truffet flere beslutninger og skaber bedre balance mellem de stille og de dominerende stemmer.

En afdelingsleder fra affaldsområdet i Mariagerfjord Kommune slap endda for de ryg-til-ryg-møder, der tidligere havde drænet hende for energi. Hun oplevede ikke blot, at hendes møder blev kortere. Der blev også skabt markant mere medejerskab i hendes team.

Hvis vi skal frigive tid, mindske stress og skabe mere handlekraft, må vi altså turde gøre op med forældede mødevaner. Ikke med store revolutioner, men med enkle justeringer og et fælles ansvar n

OM BOGEN

MØDELAGT – 7 møderegler, som giver mere tid, fokus og arbejdsglæde Af Bastian Overgaard 152 sider

Udgivet 5. maj 2025

Forlag: Ellipsos Press

Bogen har allerede ligget på bestsellerlisterne og giver ledere og medarbejdere en enkel og handlingsorienteret vej til bedre møder – uden at det koster mere tid. Med konkrete cases og enkle anbefalinger viser Mødelagt, hvordan små ændringer i mødekulturen kan skabe store resultater.

Efter strategistormen – får vi krop, sjæl og praksis med?

”Enhver organisation er perfekt indrettet til at opnå de resultater, den opnår i dag !” – Marvin Weisbord

TEKST / RASMUS VISBY

Selvstændig konsulent, Visby.dk

Citatet ovenfor siger det egentlig ret enkelt: Hvis vi vil opnå nye resultater, skal vi arbejde på nye måder. Strategien kan være nok så skarp og meningsfuld, men den ændrer ikke adfærd af sig selv. Den kan sagtens forstås – uden at blive levet.

LÆS MERE I TEKNIK & MILJØ

Rasmus Visby skriver en række artikler til Teknik & Miljø på baggrund af sine erfaringer omkring ledelse og fejlslagne tilgange, han har oplevet i praksis. Dagens artikel kan med fordel læses i forlængelse af tidligere artikel: ’Skab eller dræb trivsel med situationsbestemt ledelse’, Teknik & Miljø, oktober 2024.

I mange organisationer ruller strategiåret afsted med proces, inddragelse, ordskyer og god energi. Men efter stormen – hvad så? Følger kroppen og kulturen egentlig med, eller får strategien en stille død?

Forandringer er det eneste sikre, så dette tema fylder meget i de ledelsesdrøftelser, jeg har i organisationer. Herunder har jeg samlet nogle centrale pointer til din egen refleksion.

STRATEGIEN ER KUN BEGYNDELSEN

Strategien skal ikke samles op som et dokument på intranettet. Den skal oversættes – igen og igen – i små som store beslutninger, vi træffer i hverdagen. Det er i beslutningsanledningerne, at strategien får liv. Når vi vælger A frem for B, fordi det flugter med ny retning. Og når vi tager os tid til at forklare mellemregningerne, så alle forstår hvorfor.

Med den forståelse blomstrer trivslen også, fordi den enkelte medarbejder kan træffe beslutninger indenfor eget ansvarsområde. Man opnår med andre ord en grad af autonomi, der er afgørende for trivsel.

KULTUR SPISER STRATEGI TIL MORGENMAD

Strategier kolliderer ofte med eksisterende kultur. Hvis man ikke ændrer rytmer, møder og samarbejdsformer – ja, så vil vanerne fra i går trække i den gamle retning. Mange teams har låste roller og kan have en gruppedynamik, hvor det interne sammenhold styrkes af modstanden imod den udefrakommende forandring. Ikke bevidst. Det kræver vedholdenhed og ledelsesmæssig insisteren at ændre kurs.

Et billede jeg bruger (tyvstjålet fra en underviser), er det med at

kaste hovedet over hegnet: Medarbejderne forstår godt strategien. Men kroppen – altså vaner, systemer og samarbejdsformer – tøver. Den skal hjælpes over. Og det tager længere tid, end de fleste ledere tror.

FORANDRINGER

ROKKER VED KOMPETENCEN

Selv garvede medarbejdere mister fodfæstet, når opgaver ændres. Derfor er situationsbestemt ledelse (SL2) særlig vigtig i forandringer. Man skal coache og støtte – også de ellers selvkørende. Ellers risikerer man demotivation, fordi man overser det midlertidige tab af mestringsfølelse.

Dog skal man være meget opmærksom på, at ingen medarbejdere kun skal opleve, at de pludselig skal hjælpes med alt. Som leder skal du spotte de områder, der ikke er berørt af forandringerne, og tydeligt bekræfte medarbejderne i, at de fortsat har fuld serveret på de områder. At føle sig kompetent er nemlig – ligesom at have en grad af autonomi – helt afgørende for trivslen.

QUICK WINS

OG MELLEMRUM

Jeg er ikke fan af Kotters 8-trins raket, som præsenterer forandring som en lineær march. Men jeg er vild med hans idé om Quick Wins. At spotte små, synlige resultater, som viser værdien af den nye retning. Det giver håb og momentum. Man kan se, at der er musik i forandringen, og lederen er parat til at bane vejen – måske ved at reducere i ’tallerkener’, man skal holde gang i samtidig med forandringerne.

Den slags Quick Wins (handlinger) må ikke bare komme ud af det blå fra lederens eget klarsyn. Du skal lave en reel inddragelse, hvor du lytter, genfortæller medarbej -

dernes pointer og giver plads til mellemrummene, hvor brikkerne falder på plads. Vi skal turde udholde usikkerhed og tvivl – det, der kaldes “negativ formåen”. Lykkes vi med det, får vi både hoved, krop og sjælen med over hegnet.

PLANER MØDER

VIRKELIGHED

Det er værd at huske, at en strategi i bund og grund er en plan. Og som enhver erfaren leder ved: planer skal justeres undervejs. Ikke al modstand mod en strategi skyldes psykologiske overgangsreaktioner – nogle gange er det simpelthen virkeligheden, der kalder på en ny kurs.

Karl Weick har engang sagt: “Enhver plan er god – hvis den får dig i gang.” Det er netop handlingen og de første skridt, der skaber klarhed. Men det betyder ikke, at vi kan følge planen blindt. Her kommer Gregory Batesons påmindelse ind: “Kortet er ikke territoriet.” Det,

vi tror, vi ved, stemmer ikke altid overens med det, vi står i.

Derfor kræver god strategisk praksis både modet til at holde fast – og visdommen til at justere. Ellers risikerer vi at blive dygtige til at fejle. Ikke fordi vi ikke arbejder målrettet, men fordi vi bliver ved med at gøre det, der virkede i går – i en virkelighed, der har ændret sig.

IN FLUCTU VITA?

Det er i sandhed fast arbejde at være leder af forandringsprocesser i organisationer. I gamle dage stod der omkring RUCs korallogo: “In tranquillo mors – in fluctu vita” (I stilheden døden – i strømmen livet.)

Dit arbejde er at skabe balance i en stadig mere accelereret virkelighed. At stå i strømmen uden at

miste fodfæstet. At holde retning uden at stivne. At trække ind i smult vande bag store sten, når der er brug for eftertanke. Og at sikre, at både krop, sjæl og praksis følger med – ikke bare hen over hegnet, men hele vejen frem til næste strategiske skifte, der skal oversættes og leves n

RASMUS VISBY

Selvstændig konsulent siden 2019 i Visby.dk, hvor han faciliterer forandringer, strategisk udvikling, sikrer god kommunikation og udvikling af ledere/teams. Medarbejder- og borgermøder er gennemført for små grupper såvel som 800 personer, hvor der skal navigeres behændigt i temaerne fra dagens artikel. Flere detaljer på www.visby.dk

Illustration:

KILDESORTERING ELLER ROBOTSORTERING?

I Region Midtjylland foretrækkes mennesker over maskiner i affaldssortering

Over 30.000 medarbejdere spiller en nøglerolle i at sikre, at regionens affald bliver en ressource og ikke et problem. Men hvorfor kræver det en fælles indsats? Og kan teknologien ikke bare tage over?

TEKST / RENÉ JUST POULSEN

Journalist, Region Midtjylland

Hver dag bliver der produceret tonsvis af affald på hospitalerne og øvrige matrikler i Region Midtjylland. Langt størstedelen kommer fra behandling af patienter.

Derfor er der stort fokus på affaldssortering. Og alle medarbejdere - både serviceassistenten, lægen og sygeplejersken - bærer et ansvar for, at det rette affald havner i den rette beholder.

Den politisk vedtagne affaldsplan dikterer affaldssortering i over 20 forskellige fraktioner.

Midt i en travl hverdag er det derfor nærliggende at tænke, at en oplagt løsning vel kunne være at indsamle alt affald blandet og lade robotter og maskiner stå for

sorteringen. Men Affaldsbekendtgørelsen stiller krav om, at både private, virksomheder og offentlige institutioner som Region Midtjylland skal kildesortere i en række fraktioner.

Derfor er det naturligvis dén vej, som Region Midtjylland har valgt at gå, fortæller Anders Kjærulff, koncerndirektør i Region Midtjylland med ansvar for bl.a. bæredygtig omstilling: – Korrekt affaldssortering er absolut nødvendigt og et vigtigt redskab for at genanvende mere. Vi er på rette vej, og vi gør os hele tiden erfaringer, som vi bruger til at

justere arbejdsprocesserne. Det er en løbende indsats, hvor vi skal sikre, at sorteringen bliver en naturlig del af hverdagen. Når vi arbejder systematisk med affald, er det ikke kun et spørgsmål om at leve op til lovgivningen – vi ser også et større perspektiv, hvor vi bidrager til en mere cirkulær økonomi og en grønnere fremtid, siger han.

KILDESORTERING GIVER

RENERE AFFALD OG HØJERE GENANVENDELSE

For at sikre succesfuld affaldssortering vedtog regionsrådet i Region Midtjylland i 2022 en omfattende affaldsplan, der viser vejen for gradvis implementering af sortering i flere end 20 forskellige fraktioner.

Planen udstikker retningslinjer for, hvordan vi skal sortere vores affald fremadrettet for at opnå mest mulig genanvendelse i den højeste kvalitet. Her spiller piktogrammer, farver, plakater og skilte vigtige roller i at hjælpe medarbejderne med at træffe det rigtige affaldsvalg i en travl hverdag.

Så hvorfor egentlig ikke bare blande det hele og få robotter med kunstig intelligens til at sortere affaldet?

Det er et spørgsmål, som Tine Marie Andersen, projektleder for affaldsplanen, ofte får.

- En af de væsentligste grunde til, at man i Danmark har valgt kildesortering som princip frem for central sortering, er, at det giver renere fraktioner og dermed bedre muligheder for genanvendelse. Når medarbejderne selv sorterer affaldet ved kilden, undgår man, at plast, papir og organisk affald

Den langsigtede gevinst er stor ved kildesortering, selvom det kræver tid og ressourcer hos medarbejderne.

blandes sammen og bliver forurenet. Hvis affaldet er blandet sammen fra start, bliver det langt sværere at genanvende, siger hun.

- Mange tror, at maskiner og robotter kan løse det hele, men erfaringen viser, at de bedste resultater opnås, når vi sorterer affaldet allerede dér, hvor det opstår. På den måde får vi højere kvalitet i genanvendelsen, hvilket er afgørende for, at vi faktisk kan genanvende materialerne, siger Tine Marie Andersen.

LOVKRAV OG TEKNOLOGISKE

BEGRÆNSNINGER

Der er dog visse tilfælde, hvor blandede fraktioner – såkaldte kombinationsfraktioner – kan være en mulighed.

Det er blandt andet baggrunden for den Mix-fraktion, som Region Midtjylland har indført. Her sorteres fraktionerne hård plast, blød plast, metal og mad- og drikkevarekartoner sammen og eftersorteres maskinelt.

– Vi er gået så langt, vi overhovedet kan, med Mix-fraktionen, men der er stadig udfordringer. Robotsortering kan ikke erstatte kildesortering fuldt ud. Jo renere fraktioner vi kan levere, desto bedre bliver kvaliteten af genanvendelsen. Det handler ikke kun om at sortere – det handler også om at sikre, at det sorterede affald rent faktisk kan bruges igen, siger Tine Marie Andersen.

REGION MIDTJYLLAND

SKAL GÅ FORREST I

DEN GRØNNE OMSTILLING

Selvom kildesortering kræver en stor indsats fra medarbejderne, er den langsigtede gevinst større.

– Som stor offentlig virksomhed har Region Midtjylland et samfundsansvar, og vi har en forpligtelse til at omstille hospitalerne til grønnere drift, også selv om det kan være en stor og kompleks opgave. Vi skal bruge ressourcerne smartere

og nedbringe vores CO 2-aftryk. Samtidig er vi også med til at udvikle og teste løsninger, som kan være til inspiration for andre, siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for regionens udvalg for bl.a. bæredygtighed.

Målet er, at 70 procent af regionens affald skal genanvendes i 2030. Det kræver vedvarende tilpasning og forbedring af affaldssystemerne.

– Den grønne omstilling sker ikke fra den ene dag til den anden, men vi kan se, at vores indsats nytter. Når vi gør affaldssortering så nemt som muligt, tager man som medarbejder det til sig, og så batter det virkelig. På den måde er vi med til at skabe en kultur, hvor affald ses som en ressource, og ikke bare noget, vi skal af med, tilføjer Tine Marie Andersen, projektleder for affaldsplanen.

Med over 30.000 medarbejdere og en affaldsmængde på over 7.000 ton om året er affaldshåndtering en kompleks opgave. Men når systemerne er på plads, og medarbejderne har de rette værktøjer til at sortere korrekt, bliver affald en ressource i stedet for et problem n

VIDSTE DU…

Midtjylland måler løbende på både mængden af affald og hvor meget, der sorteres og sendes til genanvendelse. Det sker gennem regionens årlige klimaregnskab. Her viser den seneste opgørelse for 2024, at Region Midtjylland producerede 7.069 ton affald, hvoraf 28 procent blev sendt til genanvendelse.

I 2024 blev 28 procent af affaldet i koncernen Region Midtjylland sendt til genanvendelse.

Foto: Helle Brandstrup Larsen.

BRUG FOR NYE SYNERGIER I DEN KOLLEKTIVE HÅNDTERING AF HUSSTANDSAFFALD

Afstanden fra hjemmet til kollektive sorteringsfaciliteter kan være så udfordrende, at borgere ikke får sorteret korrekt . Nye synergier mellem renovationen, boligområder og lokale detailbutikker kan være med til at løse problemet.

Postdoc og PI Nationalmuseet, Center for Sociale Bymodeller

Modsat husejere, bor omkring tre millioner danskere i boligtyper, hvor de ikke får afhentet husstandsaffald på egen adresse. I stedet skal de bringe affaldet ud til forskellige kollektive faciliteter som containere, nedgravede containere eller nær- og lokal-genbrugspladser. Min forskning i lokal affaldshåndtering har afdækket, at afstanden udgør et alvorligt problem, men også at en simpel indkøbsvogn kan være med til at løse det.

PROBLEMER MED AT FLYTTE

HUSSTANDSAFFALD

Grundet tæt byplanlægning er det

i mange by- og boligområder ikke muligt at bruge bil til at flytte sit affald ud til kollektive affaldsfaciliteter (i øvrigt har 38% danskere slet ikke bil). Derfor må affaldet typisk transporteres til fods. For mange danskere, men især ældre og personer med fysiske udfordringer eller psykosomatisk udmattelse, er afstanden med flere forskellige poser tungt og uhåndterligt affald ikke overkommelig. Desuden virker besværet ved at slæbe på store mængder affald demotiverende på borgere med mindre fast tro på klimatiltag. Det kan derfor ende med, at alt affald smides i restaffald og småt brandbart, at alt smides i nærmeste container,

TEKST / MY MADSEN

Fig. 1. Blandet affald efterladt ved nærmeste skraldespand.

Fig. 2. Borger på vej til lokal genbrugsstation med vognen fuld af blandet, sorteret affald.

Fig. 3. Der transporteres store mængder svært håndterbart affald i indkøbsvogne.

eller at affald efterlades på jorden (fig.1).

Da kollektive affaldsfaciliteter er hverdagen for næsten halvdelen af den danske befolkning, er der tale om et betydeligt problem i strategien for cirkulær affaldshåndtering.

INDKØBSVOGNE LØSER PROBLEMET

Interviews og spørgeskemaundersøgelser fra 350 almene beboere i både rækkehuse, tæt-lav og etageejendomme har vist, at langt over halvdelen brugte indkøbsvogne til at transportere deres affald ud til områdernes kollektive affaldsfaciliteter.

Vognene henter de især fra lokale supermarkeder, når de handler. Efter brug stiller de vognene ud i deres boligområde, så andre beboere også kan bruge dem. Da vognene således hverken skal reserveres eller lejes, er de let tilgængelige for alle. Indkøbsvognenes design gør det desuden nemt at flytte meget store mængder affald, selv for børn og ældre mennesker, der normalt bruger rollator (fig. 2-3) Erfaringerne fra flere hundrede beboere vidner om en grundig gennemtestning af vognenes effektivitet til affaldshåndtering.

LANDSDÆKKENDE

LØSNINGSMODEL

Følgestudier med stikprøver på Sjælland, i Jylland og på Fyn har vist en lignende udbredt brug af indkøbsvogne i tætte by- og boligområder bl.a. omkring Aarhus, Odense, Vejle og Region Hovedstaden.

Indkøbsvogne er altså en landsdækkende model, som borgere bruger lokalt for at løse problemet med at flytte husstandsaffald. Men det betyder også, at tusindvis af bortkomne indkøbsvogne står i by- og boligområder.

BELASTER SUPERMARKEDER OG DRIFTSPERSONALE

Brugen af indkøbsvogne til andet end indkøb udgør et reelt problem for supermarkeder, der må leve med omfattende tyveri af vogne. Små supermarkeder kan miste omkring hundrede vogne om året, mens store butikker kan risikere at miste tusindvis.

Ejendomsdriften i boligområder lider også tit under brugen af indkøbsvogne. Da forladte indkøbsvogne betragtes som skæmmende,

må driften bruge ekstra ressourcer på at indsamle og returnere dem til supermarkeder eller simpelthen smide dem ud (fig.4).

Der må findes løsninger, som tilgodeser borgernes behov for nemt at flytte deres affald, uden at belaste ejendomsdrift eller supermarkeder.

NYE SYNERGIER FOR HOLDBARE LØSNINGER

Forskningen har ført til to nytænkende løsningsforslag. Forslagene tager udgangspunkt i behov fra de aktører, der reelt set indgår i borgernes lokale affaldshåndtering:

1. Borgerne skal bruge indkøbsvogne til at flytte deres affald.

2. Ejendomsdriften skal ikke håndtere stjålne indkøbsvogne.

3. Supermarkeder skal ikke miste deres vogne.

Det nyeste er, at lokale detailbutikker bliver anerkendt som aktører i borgenes cirkulære affaldshåndtering. Derved kan skabes nye positive synergier mellem renovationen, boligområder og detail.

LØSNING 1

Supermarkeder vil ikke altid have gamle vogne tilbage, der har stået ude i månedsvis, eller årevis. Disse vogne kunne i stedet blive doneret til lokal affaldshåndtering.

Ved at male vognene grønne og integrere dem i områdets øvrige affaldsfaciliteter, kan beboere flytte deres affald uden at skulle snuppe vogne fra supermarkeder. Vogne, der således ‘hører til’ i et område, skal ikke betragtes som skæmmende og skal ikke indsamles, returneres eller bortskaffes af ejendomsdriften (fig. 5).

LØSNING 2

Supermarkeder har meget svært ved at lokalisere deres bortkomne vogne, hvorfor de også har svært ved selv at indsamle og returnere dem.

5. Løsning 1 integrerer gamle, men funktionelle indkøbsvogne i lokale affaldsfaciliteter, så beboere kan hente dem og bruge dem lovligt.

Ved at introducere et tracking-system på vognene vil supermarkeder kunne prioritere at hente deres vogne tilbage. Borgerne kan stadig tage vogne med hjem, når de handler og efterfølgende bruge dem til affaldshåndtering. Men, med supermarkedernes lette tilbageindsamling, kan dette blive til et organiseret, grønt ‘udlånssystem’, der sikrer, at vognene ikke ender som et problem ude i by- og boligområder (fig .6) n

Fig. 6. Løsning 2 introducerer et tracking-system, der gør indsamling af bortkomne vogne lettere for detailbutikker.

FORSKNINGEN BAG ARTIKLEN

Forskningsprojektet ‘Medborgerskab i Indkøbsvognen’ undersøger affaldspraksis med udgangspunkt i to velfungerende almene boligområder på Sjælland. Det hører under Nationalmuseet, Center for Sociale Bymodeller.

• Danskere bruger 24,5 ton ikke-genanvendte materialer pr. person om året.

• Et bæredygtigt forbrug vurderes til kun 8 ton.

• Lige nu genanvendes kun 4% materialer, mens 96% går tabt

CIRKULÆR OMSTILLING

Høj genanvendelse af husstandsaffald kræver let tilgængelige og effektive sorteringsfaciliteter for alle borgere.

Fig. 4. Driftspersonale bruger ressourcer hver dag på at fjerne indkøbsvogne fra by- og boligområder.

Fig.

TARVELIGE TEKSTILER:

KOLLEKTIV TØJKRISE

ER IKKE LØST MED SORTERING

Her ses en af Meldgaards biler, der tømmer pap/ papir/tekstil af i renosyds omlastehal. I fraktionen ses de mange røde poser, som borgerne sorterer deres tekstilaffald i.

Kommunerne indsamler tekstilaffald på genbrugspladser og ved alle husstande – men lige nu har vi reelt ingen steder at sende det hen . Det kasserede tekstil er for dårligt, og der er reelt ingen efterspørgsel på genanvendt tekstil. Det bliver vi nødt til at tale om – og handle på.

TEKST / HENRIK MÜLLER

Direktør, Renosyd I/S

FOTOS/ renosyd

Hvert år producerer verden

100 milliarder stykker tøj. Sig det lige igen: Et hundrede milliarder stykker. Det må være mere, end vi har brug for. Især når vi samtidig ved, at op mod 60 % af det tøj, vi køber, bliver smidt ud igen inden for et år. Vores kollektive klædeskab bliver fyldt – og tømt – igen og igen. Tøj er ikke længere noget, man har, det er noget, man forbruger – og smider væk igen. Det holder ikke i længden.

Derfor skal vi have skabt en ny virkelighed, hvor tekstil bliver en cirkulær ressource. Folketinget har bedt os starte rejsen ved at samle tekstilaffald ind hos borgerne. Desværre har Folketinget ikke taget stilling til, hvad der så skal ske med alt det tekstil, vi samler ind. For der

findes reelt set ikke et marked for brugt tekstil, og der er ikke nogen udsigt til, at det vil komme af sig selv. Genanvendelse er dyrt, og nye tekstiler er langt billigere. At sortere tekstilaffald til genanvendelse er altså et skridt på vejen. Men lige nu står vi i en situation, hvor mængden af tekstilaffald vokser, mens kun en brøkdel reelt kan genanvendes. Et problem som forventeligt kommer til at eksplodere i takt med, at andre EU-lande følger i vores fodspor. Det bliver i sidste ende uærlig affaldshåndtering, hvis vi ikke tager de nødvendige næste skridt. Lidt hurtigt.

10 GANGE DYRERE AT GØRE DET RIGTIGE

Der er i dag stort set ingen værdi i tekstilaffald, fordi det tøj, vi køber, er for billigt og for dårligt designet til genanvendelse. Alt for mange af tingene i klædeskabet – og skabene med kommunalt arbejdstøjbestår af blandingsfibre, plasttryk og detaljer, som ikke kan skilles ad. Tøjet er ikke designet til nyt liv. Og de tarvelige tekstiler bliver det store problem i vores ende af værdikæden.

Det koster op mod 6.000 kroner at sende ét ton tekstil til genanvendelse, mens det kun koster 600 kroner at destruere den samme mængde i det kommunale forbrændingsanlæg. Det er altså 10 gange dyrere at gøre det rigtige. Det er ikke et regnestykke i

Henrik Müller – direktør i renosyd ønsker handling på den kollektive tøjkrise, og han mener, at kommunerne kan være en central del af løsningen.

Genanvendelsen af tekstiler besværliggøres af mange løse tekstiler i indsamlingen samt af øvrige fejlsorteringer som sko, lædervarer, bamser, dyner og puder.

balance – hverken økonomisk eller miljømæssigt, og det kan vi ikke være bekendt. Ikke over for borgerne og ikke over for fremtidens ressourceforbrug.

VI SKYLDER

EN ÆRLIG SAMTALE

Tøjindustrien står for 4-8% af de globale CO 2-udledninger. Det er mere end fly- og skibstrafikken tilsammen. Vi har skabt et globalt tekstilforbrug, der trækker heftigt på klodens kassekredit. I Danmark alene indsamler vi cirka 8.000 tons tekstilaffald om året. Det svarer til en 10 kilometer lang konvoj af lastbiler.

Borgerne afleverer loyalt deres tekstiler, men vi skylder dem en ærlig forklaring: Problemet er ikke løst med sortering.

Tøjbranchen skal gennemgå radikale ændringer for at blive bæredygtig. Og det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at borger-

TEKSTILAFFALD I TAL

ne ændrer vaner og efterspørger noget andet af branchen. Og det gælder i høj grad også os i kommunerne.

Det her handler om at understøtte opbygningen af et system, der ikke findes endnu. EU er på vej med et nyt regulativ, der gør producenterne ansvarlige for omkostningerne ved at indsamle, sortere og genanvende tekstilaffald. Men producentansvar uden krav til design og indkøb er som at løse problemet baglæns.

TRE VEJE TIL EN LØSNING

Den kommunale affaldsopgave er et uundværligt led i den cirkulære værdikæde i en bæredygtig verden. Men som kommuner spiller vi også en afgørende rolle i at sikre, at indsamlet tekstil ikke bliver til store lagre, som ingen vil have - og i at undgå, at kvaliteten er så lav, at det meste alligevel ender i det kommunale ressource-krematorie. Hvis vi skal bremse ulykken og gøre tekstilindustriens værdikæde til en cirkel, kræver det handling på tre fronter, hvor vi som kommuner kan spille en stor rolle:

1. Produktion og design. Producenterne skal på banen og designe tøj, der kan genbruges eller genanvendes. Når vi køber ind og forbruger tekstil i kommunerne, skal vi stille krav om, at tøj mm. består af mono-materialer og er designet til at kunne adskilles.

2. Genanvendelse. Der findes –også i Danmark – teknologier til at spinde nyt garn af gammelt tekstil. Men ingen vil købe garnet. Offentlige indkøb af tøj, sengetøj, uniformer, håndklæder bør indeholde et krav om en andel indhold af genbrugsfibre, som øges fra udbud til udbud.

3. Teknologi og sortering. Uden sortering kan vi ikke udvikle løsninger. Men sortering er kun første skridt. Der skal investeres i

• Danmark indsamler ca. 8.000 tons tekstilaffald årligt

• Det svarer til en konvoj af lastbiler på 10 km

• Genanvendelse af tekstil koster op mod 6.000 kr./ton

• Afbrænding koster ca. 600 kr./ton

• Mange tekstiler kan i dag ikke genanvendes pga. blandingsfibre, plasttryk og detaljer

ECODESIGN-FORORDNINGEN (ESPR)

Over de næste par år vil EU stille højere bæredygtighedskrav til produkter på det indre marked. Indenfor tekstiler hedder rammelovgivningen Ecodesign.

• ESPR stiller krav til miljøvenligt design af produkter

• Formålet er at mindske produkternes aftryk på miljøet

• Holdbarhed og genanvendelse skal op, og ressourceforbruget skal ned

• Produkterne skal bl.a. kunne skilles ad og repareres

• De første produktkrav forventes at træde i kraft midt i 2027

teknologier, der kan nedbryde og nyttiggøre fibre – og det kræver, at vi stiller krav og understøtter nye virksomheder, når vi laver udbud på behandling af tekstilaffald i den kommunale affaldsindsamling.

SKAL VI GÅ FORREST?

Hos renosyd oplever vi, at borgerne er klar. De vil gerne sortere og gøre det rigtige. Derfor skal vi også kunne forklare, hvad der konkret sker bagefter – både nu og i den fremtid, vi sigter efter. I kommunerne har vi et særligt ansvar og en mulighed for at gå foran. Med krav til offentlige udbud, understøttelse af ny teknologi og med ærlige samtaler om det tarvelige tekstilproblem, der ikke er løst endnu. Men som kan blive det, hvis vi handler sammen n

Bure med tekstiler gøres klar til genanvendelse, desværre er det de færreste tekstiler, der i dag genanvendes – og der findes ikke et velfungerende marked, der efterspørger fx genbrugsfibre.

Herning Kommune i front for EU-projektet SorTex, som skal forbedre håndtering af tekstilaffald

Hvordan kan vi genanvende brugte tekstiler bedre?

Nyt EU-projekt skal finde løsninger på et af Europas store affaldsproblemer , og Herning Kommune sidder for bordenden.

TEKST / DANNY MASTRUP

Kommunikationskonsulent, Herning Kommune

Hvert år smider europæerne enorme mængder tekstiler ud, og i gennemsnit indsamles kun 30-35 % af tekstilerne igen.

En del af tekstilaffaldet sorteres og genanvendes indenfor EU, men det meste er indtil nu blevet eksporteret til udviklingslande, hvor det ender på deponi eller brændes.

Udfordringen er, at der mangler effektive metoder til at indsamle, sortere og genanvende tekstilaffald på en måde, der både er miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.

For at tackle denne problemstilling er projektet SorTex iværksat. Over de kommende tre år skal projektets partnere udvikle smartere løsninger til indsamling og genanvendelse af tekstiler.

Lead Partner er Herning Kommune, som samarbejder med partnere fra både Danmark og Sverige om at finde nye veje til en mere cirkulær tekstilindustri.

SORTEX KORT FORTALT

• Projektperiode: 1. september 2024 –31. august 2027

• Finansiering: Den Europæiske Regionale Udviklingsfond og Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak

• Partnere: 13 aktører fra Danmark og Sverige

• Forventede gevinster: Øget indsamlingsrate, forbedret forsortering og mere genanvendelse af tekstilaffald

• Teknologiske løsninger: Avanceret sortering, kemisk og mekanisk genanvendelse

• Koordinator i Danmark: Herning Kommune

• Borgerinddragelse: Test af nye sorterings- og indsamlingsordninger i Danmark og Sverige

SorTex partnerne samlet til kick-off i Göteborg, efteråret 2024.

På sorteringsanlægget NewRetex i Rødkærsbro sorterer man tekstilaffald til genanvendelse - efter farve og materiale

- I Herning har vi en enorm stor viden om tekstil- og livsstilsbranchen, fordi Herning-egnen historisk set er bygget op omkring tekstilindustrien. Det er derfor helt naturligt, at Herning Kommune skal være med til at understøtte udviklingen af nye, innovative løsninger på tekstilområdet til gavn for os alle sammen og for klimaet, siger borgmester i Herning Kommune Dorte West.

Siden 2021 har Herning Kommune indført systematisk sortering af tekstilaffald, hvor borgerne aktivt har bidraget med viden om, hvordan forskellige løsninger fungerer i praksis. Erfaringerne herfra viser, at der er et stort potentiale for at forbedre både indsamlingsog sorteringsmetoder.

DER ER STORT POTENTIALE

I AT FORBEDRE

GENANVENDELSEN

Hvis mere tekstilaffald skal blive genanvendt, er første mål at få indsamlet det tekstilaffald, som har potentiale til mere end at blive brændt.

Herning Kommune har testet forskellige indsamlingsordninger, herunder afhentning ved husstande og opstilling af særlige containere på genbrugspladser. Erfaringerne bliver bragt i spil i SorTex-projektet, og det samme gør de lokale tal fra Herning Kommune, som viser, hvor meget af tøjet, der rent faktisk kan genanvendes.

Undersøgelsen viste, at kun cirka 43 procent af tekstilaffaldet, der er indsamlet i kommunen, i dag kan genanvendes.

Imens bliver 44 procent sendt til forbrænding, da de af den ene eller anden grund ikke kan genbruges. De sidste 13 procent er i god stand, og sendes derfor til gensalg, da tekstilerne ikke burde være smidt i tekstilaffald i første omgang.

- I dag er mulighederne for genanvendelse af tekstilrester- og affald utilstrækkelige. Derfor er der også et stort potentiale, hvis tekstilmaterialer kan håndteres på en ny måde. Vores forventning er, at SorTex-projektet kan bidrage til at kortlægge nye løsninger på det globale problem med tekstilaffald, og samtidig pege på innovative, cirkulære forretningsmodeller og dermed også nye erhvervsmuligheder for vores område, siger Dorte West.

INNOVATIV TEKNOLOGI SKAL BANE VEJEN

En vigtig del af projektet bliver med andre ord at udvikle og teste nye teknologiske løsninger, værdikædesamarbejder og nye forretningsmodeller.

Tekstilaffald fra mange af landets kommuner sendes til sorteringsanlægget NewRetex

PROJEKTETS

DANSKE PARTNERE ER:

• Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande

• Bæredygtig Herning

• VIA University College

• NewRetex A/S

• Herning Kommune

Dertil kommer Lifestyle & Design Cluster, der bidrager som ressource i projektets Advisory Board.

Det kan blandt andet omfatte bedre sensorsystemer, der kan identificere forskellige tekstiltyper automatisk, samt kemiske og mekaniske metoder til at genbruge fibre fra brugt tøj.

Ved at bruge avancerede analysemetoder og maskinlæring kan man få en langt mere effektiv sorteringsproces, hvilket kan øge genanvendelsesgraden betydeligt.

Projektet vil især fokusere på at finde nye anvendelsesmuligheder for tekstilfraktioner, der hidtil har været svære at genanvende.

VIA University College og Erhvervsrådet for Herning & Ikast-Brande vil i samarbejde med virksomheder undersøge, hvordan disse materialer kan omdannes til nye produkter. Målet er at identificere løsninger, der ikke kun er innovative, men også realistiske og lette at implementere i en lokal forretningskontekst.

Udsigt til store gevinster

Hvis SorTex-projektet lykkes med at finde nye metoder til at genanvende endnu større dele af tekstilaffaldet, kan det have markante fordele.

For det første vil det reducere den samlede mængde affald, der skal brændes, hvilket igen kan mindske CO 2-udledningen.

For det andet vil genanvendelse af tekstilfibre mindske behovet for at udvinde nye råmaterialer, hvilket vil reducere forbruget af vand og energi.

Og for det tredje kan nye metoder til genanvendelse og genbrug skabe vækstmuligheder for virksomheder og iværksættere.

Flere virksomheder i Herning-området arbejder allerede nu med produktion af produkter lavet af tekstilaffald n

ET SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER

SorTex er en skandinavisk indsats med 13 partnere fra både offentlige myndigheder og private virksomheder i Danmark og Sverige.

Projektet finansieres af EU’s Interreg Öresund-Kattegat-Skagerakprogram, der støtter grænseoverskridende samarbejde.

Det betyder, at aktører med forskellig ekspertise – lige fra kommunale affaldshåndteringsenheder til tekstilproducenter og genanvendelsesvirksomheder – kan bidrage til udviklingen af de nye løsninger.

Kredsløb har hyret international ekspert:

Skal etablere kæmpe CO2-anlæg og fange 370.000 ton CO2

i Aarhus

Uret tikker, og kampen for at gøre Aarhus CO 2-neutral er i fuld gang. Byens forsyningsselskab Kredsløb forventer at kunne levere den største CO 2-besparelse, når et nyt fangstanlæg bliver etableret til at indfange CO 2 fra vores restaffald og halm på Energipark Lisbjerg fra ultimo 2029. Efter en udbudsproces er det nu en kendsgerning, hvem der skal levere og realisere teknologien i smilets by

TEKST / ANDERS RØDKJÆR RASMUSSEN

Presseansvarlig, Kredsløb

370.000 ton om året. Det er den enorme mængde CO 2, som vi om få år kan indfange fra afbrændingen af vores restaffald og halm i Aarhus. Det svarer til 49 pct. af det samlede klimamål for Aarhus.

Det er afgjort ved et udbud, hvem der skal stå i spidsen for realiseringen af anlægget og hvilken teknologi, man vil benytte sig af.

Således blev det den internationale teknologikoncern ANDRITZ, der leverede det mest økonomisk fordelagtige tilbud, og derfor kommer til at stå for at etablere anlægget med den såkaldte amin-teknologi i Aarhus. Koncernen har desuden licens til den såkaldte oase blue technology, der er brugt på verdensplan til at fange CO 2 i industrielle projekter. De er blandt de førende eksperter i Europa og har i mere end 15 år beskæftiget sig med at reducere CO2-udledningen fra mange forskellige industrier.

-Der er ingen tvivl om, at det er et stort projekt og et mindst lige

så stort potentiale for Aarhus og endda Danmark. Selvom der skal investeres milliarder, og der ikke er fanget CO 2 i lignende skala i Danmark, er det en kendt og velafprøvet teknologi, som bl.a. har været benyttet i mere end 20 år på hundredevis af anlæg rundt om i verden. Leverandøren til Aarhus har mange års konkret erfaring med at fange CO 2 fra mange forskellige typer industrier og med god succes, så vi har naturligvis stor tiltro til, at de kan løfte projektet med en velafprøvet teknologi her i Aarhus, fortæller Bjarne Munk Jensen, der er adm. dir. i Kredsløb. Hos ANDRITZ er man klar til at løfte opgaven.

-Dette er et velkendt område for os, og vi har allerede implementeret flere store anlæg til energiproduktion og udstødningsgasrensning. Aarhus er et spændende projekt, fordi det rummer så meget potentiale og understøtter vores langsigtede vækststrategi, der fokuserer på at sætte vores kunder i stand til at mestre deres grønne omstilling. Vi ser frem til at lede klimakampen sammen med Kredsløb, siger Klaus Bärnthaler, Director Sales and Proposal for Carbon Capture.

SÅDAN

SKAL DET FOREGÅ

Når vi energiudnytter restaffaldet for at lave fjernvarme, udleder det

Fangst, transport og lagring af CO2: En værdikæde der består af kendte teknologier

1.

Udledningen kommer fra det eksisterende halm-fyrede kraftvarmeværk og affaldsenergianlæg i Kredsløb Energipark Lisbjerg.

2.

CO2’en vil blive fanget ved hjælp af Amin fangstteknologi (BASF OASE), som benyttes på ca. 500 andre anlæg på verdensplan.

en masse røg. Denne røg indeholder CO 2, som er en drivhusgas, der bidrager til klimaforandringer. For at reducere mængden af CO 2, der kommer ud i atmosfæren, bruges en speciel rensevæske kaldet aminer. Man taler overordnet om to skridt.

Først leder man røgen gennem et stort rør, hvor den møder aminvæsken. Aminerne fungerer som en slags magnet for CO 2’en og trækker den ud af røgen. Dermed kan man fjerne 95 pct. Af CO 2’en i røgen.

Når aminvæsken er fyldt med CO 2, opvarmer vi den for at frigive CO 2’en. CO 2’en samles op og kan

3.

CO2’en transporteres videre i flydende form via lastbiler til havn. Sker kommercielt i dag til fx produktion af sodavand og anden kemisk anvendelse.

4.

CO2’en sejles via skib til offshore lagring i Nordsøen. CO2 transporteres kommercielt med skib i dag. Lagring af CO2 eksisterer også i dag.

5.

CO2 kreditter fra halm og biogent affald sælges for at sikre et økonomisk bæredygtigt projekt.

Her kan det ses, hvordan hele den forventede værdikæde ser ud. Udover teknologien og fangstanlæg skal de øvrige dele af processen sendes i udbud. Projektets endelige realisering afhænger af, at Kredsløb bliver blandt modtagerne af Statens CCS-pulje, og at det godkendes af bestyrelse og Aarhus Byråd.

derefter opbevares sikkert eller bruges til andre formål.

Etableringen af hele anlægget forventes at kræve en investering på ca. 3 milliarder kroner. Kredsløb forventer, at anlægget står klar til at fange CO 2 ultimo 2029 og kommer i fuld drift i starten af 2030 n

Kredsløb er blandt de 10 selskaber, der er prækvalificeret til at få del i statens store milliardpulje til Co2-fangst.

Andritz Betinget kontrakt april 2025 indenfor budget

Firma Y Betinget kontrakt forventes 2027

Firma Z Betinget kontrakt forventes oktober 2025

Firma Æ

Betinget kontrakt forventes oktober 2025

Kredsløb og Andritz underskrev aftalen onsdag formiddag ved et pressemøde, hvor repræsentanter fra Kredsløb, Andritz og Rådmanden fra Teknik & Miljø deltog. På billedet ses bestyrelsesformand i Kredsløb, Thomas Rand, Dietmar Henisser, member of executive board, adm.dir. Kredsløb Bjarne Munk Jensen, Harald Reissner, Senior Vice President Clean Air Technologies Devision, samt rådmand hos Teknik og Miljø, Nicolaj Bang.

Visualisering af det kommende anlæg.

Visualisering: Arkitema.

Illustration af energifællesskab fra rapporten ’Fra modstander til medejer’ - Tænketanken

Demokratisk Erhverv, 2025.

ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK INVITERER TIL HANDLING!

Grib chancen og vær med til at skabe en grønnere fremtid! Med en spændende podcast, penge og passionerede eksperter i ryggen er vi klar til at accelerere den grønne omstilling – sammen med dig!

TEKST / LISE

HOLM-RASMUSSEN

Sekretariatsleder & MORTEN MEJSEN WESTERGAARD

Forperson, Energifællesskaber Danmark

Oplever I også, at energifællesskaber er i fokus i jeres kommune? Fra EU’s ambitiøse solstrategi til Energistyrelsens puljer er det tydeligt, at energifællesskaber spiller en afgørende rolle i fremtidens energilandskab. Vi tror på, at energifællesskaber kan være en uvurderlig ressource for kommunerne – og omvendt. Kommunerne kan selv deltage, hjælpe og understøtte med deres enorme ekspertise inden for de komplekse lovgivninger og processer, man skal igennem som ambitiøst energifællesskab.

HVAD ER ET ENERGIFÆLLESSKAB?

Forestil dig en organisation, der producerer, deler, lagrer og bruger energi lokalt og samtidig arbejder aktivt med energieffektiviseringer og besparelser. Vind, sol,

Illustration af energifællesskab fra rapporten ’Fra modstander til medejer’ - Tænketanken Demokratisk Erhverv, 2025.

geotermi og andre former for vedvarende energi er i spil. Energifællesskaber tager udgangspunkt i lokale behov og ønsker. Det handler om at starte den lokale samtale: ”Hvordan kan vi bidrage til den grønne omstilling her, hvor vi bor? Ønsker vi solceller, vindmøller, et termonet eller ladestationer for at sikre et grønnere, mere forsyningssikkert og socialt bæredygtigt lokalområde?” Forskellen er enorm –det handler om at deltage aktivt i stedet for blot at blive inddraget i processer om vedvarende energi. Disse detaljer kan være forskellen på YIMBY og NIMBY (Yes In My BackYard eller Not In My BackYard).

ENERGIFÆLLESSKABER DANMARK:

DIN PARTNER I DEN GRØNNE OMSTILLING

Energifællesskaber Danmark samler og deler viden, skaber stærke netværk og hjælper med at finde de økonomiske ressourcer, I har brug for. Som en non-profit organisation med en bredt sammensat bestyrelse, der både repræsenterer kommuner, virksomheder, NGO’er, energifællesskaber og mange flere, er vi her for at støtte jer hele vejen.

Vores medlemmer er lige så mangfoldige som energifællesskaberne selv: Kommuner, rådgivere, NGO’er og energifællesskaber i alle størrelser, både i byer og på landet. Nogle arbejder med termonet, andre med havvind, og nogle fokuserer bredere på boligområders energiforbrug og -produktion. Vi er også en del af en større europæisk bevægelse, blandt andet gennem paraplyorganisationen Rescoop.eu.

NYT: LYT MED PÅ VORES PODCAST!

Udover vores månedlige medlemsmøder, håndbøger, cases og politiske arbejde, lancerer vi nu en spændende podcastserie! Takket være støtte fra Energistyrelsens pulje (https://ens.dk/tilskud-og-puljer/ tilskuds-stoetteordninger/tilskud-fra-puljen-til-lokale-energifaellesskaber) har vi produceret 10 inspirerende episoder, hvor du kan lære alt om energifællesskaber og høre visioner og idéer fra eksperter, politikere og engagerede borgere. Det er gratis.

ØKONOMISK

STØTTE PÅ VEJ!

Energifællesskaber er højt på dagsordenen i både EU og de enkelte medlemslande. EU følger op med konkrete fundingmuligheder, hvor Energifællesskaber Danmark spiller en central rolle. I løbet af sommeren kan energifællesskaber søge om op til 45.000 euro til udvikling af projektplaner. Energifællesskaber Danmark er blevet udpeget som Nationalt Ekspertcenter og står klar til at hjælpe med at annoncere og evaluere. Vi opfordrer alle kommuner til at informere deres lokalsamfund om de fantastiske muligheder, som vil blive annonceret på www.energifællesskaber.dk (både for medlemmer og ikke-medlemmer). Dette er muliggjort gennem EU-programmet European Energy Communities Facility, som vi varmt anbefaler at følge, indtil de endelige ansøgningsvilkår er udgivet. Se eventuelt mere på https://energycommunitiesfacility.eu/ Derudover støtter Novo Nordisk Fonden energifællesskaber med en donation på 5,5 millioner kroner til projektet ”Fra Modstander til Medejer: Demokratiske løsninger til grøn energiforsyning”, ledet af Tænketanken Demokratisk Erhverv i partnerskab

Hvordan kan vi bidrage til den grønne omstilling her, hvor vi bor? Ønsker vi solceller, vindmøller, et termonet eller ladestationer for at sikre et grønnere, mere forsyningssikkert og socialt bæredygtigt lokalområde? Forskellen er enorm – det handler om at deltage aktivt i stedet for blot at blive inddraget i processer om vedvarende energi

med foreningen Vedvarende Energi samt Energifællesskaber Danmark. Gennem dette projekt er der også afsat midler til at støtte lokale energifællesskaber.

Vi anbefaler, at kommunerne hjælper lokalsamfund med også at undersøge støttemuligheder hos Energistyrelsen, som ligeledes prioriterer energifællesskaber højt.

ET PROFESSIONELT

SEKRETARIAT STÅR KLAR TIL

AT HJÆLPE!

For at kunne yde den bedste støtte har vi ansat Lise Holm-Rasmussen, der med sin store erfaring inden for deltagelsesprocesser og fællesskabsopbygning (blandt andet gennem hendes virksomhed www.handlerum. dk) vil løfte vores arbejde til et nyt niveau.

Med vores øgede professionalisering vil vi være til stede på Folkemødet, Klimafolkemødet og en række andre arrangementer. Men først og fremmest vil vi være endnu mere aktive i at støtte vores medlemmer og byde kommunalt engagement hjerteligt velkommen. Kommunerne har en enorm faglig viden og en vigtig rolle at spille i at støtte lokale energifællesskaber, hvor erhvervsliv, industri, foreninger og borgere sammen kan skabe en grøn omstilling, der gør en reel forskel!

Men helt kort: Hjælp lokalsamfundene med at lykkes. Der er penge, podcast og professionelle samarbejdsmuligheder, der kan give energifællesskaber medvind n

Fra

verdensmål til hverdagsmål:

FA09 optimerer varmedriften

Den almene boligorganisationsadministration FA09 skruer op for ambitionerne med en bredspektret bæredygtighedsstrategi . Bl.a. ved at uddanne og kompetenceudvikle ejendomsfunktionærer i bæredygtig drift af varmecentralen med brug af Energisprings fjernvarmeskilte.

TEKST / SIGNE SOPHIE BØGGILD

Projektmedarbejder, Partnerskabet Energispring, Københavns Kommune

FOTOS/ FA09

En af Energisprings kongstanker er, at adfærd og klog drift af varmecentralen er alfa og omega i den grønne omstilling af Københavns bygningsmasse. På den baggrund har partnerskabet udviklet adfærdsdesignværktøjer, der skal klæde hverdagsbrugerne i en bygning på til god forbrugeradfærd og driftspersonalet til at optimere ejendomsdriften. Et af værktøjerne er et sæt af otte fjernvarmeskilte, der kan hjælpe ejendomsfunktionærer med forskellig uddannelsesog erhvervsbaggrund til at passe varmecentralen. Otte farvede fjernvarmeskilte med tilhørende instruktionsfilm og en tjekliste,

der skal gennemgås hver måned i vinterhalvåret, kan bruges til at uddanne driftspersonalet til at optimere varmedriften.

STYR PÅ

VARMECENTRALERNE

Bestillingsordren på 98 eksemplarer af fjernvarmeskiltene sker på baggrund af FA09’s udvikling af en ny screeningsstandard og en opdatereret drifts- og vedligeholdelsesmanual (DV-manual). Fjernvarmeskiltene supplerer manualen og hjælper dermed ejendomsfunktionærerne med at styre varmecentralen.

-Fjernvarmeskiltenes visuelle udtryk med korte tekster og

QR-koder til korte videoer kan være en stor hjælp for driftspersonalet i en travl dagligdag. Skiltene bliver monteret i forbindelse med en opmærkning af centralvarmesystemets forskellige komponenter. Skilte og opmærkning indgår herefter i en opdateret DV-manual. Alle vores ejendomsledere har været inddraget og har bidraget med inputs til udviklingen af den opdaterede DV-manual, fortæller energispecialist Jannik Steen Andersen.

I et kalenderformat med fast frekvens systematiserer DV-manualen arbejdsgange med delpunkter, der giver et overblik over driften af varmecentralen. Her beskrives det trin for trin, hvad man skal gøre, hvornår og hvordan. På pædagogisk vis ledsages manualen af billeder af anlægget – vel at mærke af det specifikke anlæg på adressen. Manualen indeholder også et luftfoto, hvor alle rum og ejendomme i en afdeling udpeges med numre, så man kan få det forkromede overblik.

Driftspersonalet har været inddraget i processen med at designe DV-manualen. Det medvirker til, at de både slutter op om at bruge manualen og anerkender den som et nyttigt redskab.

REBRANDING OG KOMPETENCEUDVIKLING AF VARMEMESTEREN

For at tiltrække medarbejdere til at

Ejendomsleder

Martin Nielsen fra Postfunktionærernes Andelsboligforening afdeling 4, Kagshusene i Brønshøj, på besøg i varmecentralen.

varetage varmedriften har FA09 ’rebrandet’ jobtitlerne på driftspersonalet. For mange yngre personer lyder ’vicevært’ og ’varmemester’ gammeldags, mens jobfunktioner, der på nudansk hedder ’ejendomsfunktionærer’, ’ejendomsservicetekniker’ og ’ejendomsledere’ tiltrækker ansøgere med vidt forskellig baggrund: En hel del håndværkere, men også bagere, kontoruddannede, ingeniører, m.fl. Alt i alt en bred pallette af personer med varierende kompetencer, uddannelser og erfaringer.

For at ensrette og præcisere de rette kompetencer for varmedrift har FA09, med støtte fra Københavns Kommune i 2024, udviklet et koncept for kompetenceudvikling, der skal uddanne ejendomsledere og ejendomsfunktionærer i bæredygtig ejendomsdrift trods stor diversitet. Sammen med HR-afdelingen har de udviklet en kompetenceudviklingsplan for alle driftsfunktioner med en oversigt over, hvad medarbejderne konkret skal kunne.

FA09 tilbyder et tredages kursusforløb, hvor medarbejderne også undervises i fordele ved brug af DV-manualer. Undervisningen

foregår i de lokale afdelinger, så deltagerne kan stille spørgsmål til konkrete installationer og problemstillinger. Desuden driver de et netværk for ’faglige fyrtårne’, som kan kontaktes, hvis man behøver hjælp. Disse ressourcepersoner underviser i drift på stedet, tilpasset de lokale behov, ligesom driftschefer gennemgår runderingen og kalenderen med årshjulet på en årlig markvandring. Ifølge Jannik Steen Andersen er læringen af forløbet, at det er vigtigt at skabe processer, så de kan tilpasses det overordnede årshjul såvel som driftspersonalets individuelle forudsætninger.

FRA VERDENSMÅL TIL

HVERDAGSMÅL - DET

SKAL GØRES MÅLBART!

FA09 har udviklet en bæredygtighedsstrategi, der udgør en slags etisk kompas. Man er ikke bleg for at tage store ord i munden, når en kernefortælling om bæredygtighed skal formuleres. Som der står på FA09’s hjemmeside, ønsker Strategi 2025 at forbinde alle skalaer: ”Vi vil hjælpe vores boligorganisationer til at få omsat FN’s verdensmål til hverdagsmål”. Men hvad betyder det nærmere bestemt? Jannik

Steen Andersen og Lars Nørgaard uddyber:

-I dag er FN’s Verdensmål blevet allemandseje - en agenda, som alle abonnerer på. Med tanke på boligforeningerne og beboerne gælder det om at gøre det konkret og målbart i forhold til renovering, baseline på fjernvarme, m.m. Alt hvad vi laver skal gøres målbart. Vi skal gøre det svære spiseligt og til et hverdagspunkt for beboerne.

Generelt oplever FA09 dog, at bæredygtighed er i høj kurs. Beboerne er ressourcebevidste, kender til Parisaftalens mål og kobler klimadagsordenen til energi- og renoveringstiltag i afdelingerne. På afdelingsmøderne efterspørger de lejere, der vil have solceller på taget, fx information om produktionsforhold, CO 2-aftryk og levetid. Målbare resultater kan motivere beboerne og driftspersonalet til at bakke op om grønne tiltag i boligafdelinger, hvor beboerdemokratiet som bekendt har mandatet og stemmeretten.

Jannik Steen Andersen og Lars Nørgaard fremhæver også, hvordan FA09 formidler energispareråd til beboerne: -Energieffektiviseringer skal selvfølgelig være rentable. FA09

FA09 er en almen boligorganisationsadministration, stiftet af fem almene boligorganisationer i 2009. De administrerer ca. 12.000 lejemål, fordelt på en række boligorganisationer, kollegier, selvejende institutioner og kommunale botilbud, især beliggende i Storkøbenhavn. FA09’s medlemsorganisationer tæller: PAB, HJEM, GAA, BAB, Lægeforeningens Boliger, HvidovreBo, FSB Gladsaxe, Grønjordskollegiet og Nygårdsparken. FA09’s hjemmeside: https://fa09.dk/

Afdelingschef for Ejendomsdrift Lars Nørgaard.

Beboerne skal derfor også mærke den økonomiske besparelse, samt den sundhedsmæssige vinkel, der er ved at tilvælge den grønne omstilling. I dag er der fokus på den bæredygtige dagsordens tre bundlinjer på alle niveauer i den almene sektor. Det være sig uddannelser og kurser for medarbejdere samt medlemskaber og netværk med tværfaglig vidensdeling. Det er en spændende dagsorden, som vores beboerdemokrati efterspørger i stigende grad n

Læs mere: Energisprings gratis adfærdsdesignværktøjer:

Energispecialist Jannik Steen Andersen.

FOREBYG PROBLEMER MED EL- OG GASINSTALLATIONERNE

For de fleste danskere er el- og gasinstallationer er ikke noget, vi tænker på, så længe de virker. Men selv om lampen lyser eller gaskomfuret varmer, kan der godt være behov for et sundhedstjek og måske vedligeholdelse, da farer ved installationerne kan udvikle sig over tid . Man skal også være opmærksom på, at installationerne skal anvendes korrekt for at undgå problemer.

Sikkerhedsstyrelsen har adresse i Esbjerg, men der er tilsynsførende i hele landet. Derudover træffes styrelsen døgnet rundt på Sik.dk.

TEKST / LONE HANSEN

Kommunikationskonsulent, Sikkerhedsstyrelsen

Imange tilfælde kan skader og risici ved el- og gasinstallationer minimeres, hvis man jævnligt tjekker, at der ikke er synlige skader eller noget, der forhindrer sikker brug af installationer og udstyr. Og ejere og brugere har pligt til at sørge for, at deres installationer lever op til reglerne.

DE SLIDTE

ELINSTALLATIONER

Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer hvert år en del af de danske elinstallationer. Der er et særligt fokus på installationerne på steder, hvor mange mennesker færdes og kan

risikere stød, hvis installationerne ikke er i orden.

Gennem de seneste fire år har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret elinstallationer på et udvalg af de danske skoler og uddannelsesinstitutioner. Kontrollerne har vist nogle generelle problemstillinger, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko både for bygningerne og for dem, der færdes der i det daglige. Blandt andet har eltavler på op mod halvdelen af de besøgte institutioner haft fejl og skader, og på hvert femte var den faste installation ikke tilstrækkeligt vedligeholdt.

- Vi ved, at der sker skader på

steder, hvor mange børn og voksne færdes. Men ofte kan den slags skader let ses, også af dem, der færdes på stedet hver dag. Og så er det en god ide at få den løse stikkontakt eller den nedrevne ledning repareret, frem for at vente på, at køleskabet eller lyset svigter. I nogle tilfælde er det endda tilladt at udføre reparationen uden at tilkalde en autoriseret installatør. Det gælder fx, hvis en indendørs stikkontakt skal udskiftes med en ny kontakt samme sted, siger teamleder for elområdet Kræn Platz Thomsen fra Sikkerhedsstyrelsen. Det største problem var, at der på

mere end 70 procent af de besøgte steder ikke var korrekt jordforbindelse til de computere, kaffemaskiner, køleskabe og andre elektriske produkter, der var tilsluttet i stikkontakterne.

- Hvis der er mulighed for jordforbindelse i en stikkontakt, skal man også sørge for, at jordforbindelsen bliver overført til produkterne, så man mindsker risikoen for stød. Det er ikke nok, at det kan lade sig gøre at sætte et stik i stikkontakten. Hvis stikket på et produkt ikke har de korrekte stikben, så man får jordforbindelsen med, skal man sørge for at bruge en adapter. Ellers lever man ikke op til elsikkerhedsreglerne, siger Kræn Platz Thomsen.

SIKKER GAS I FAGLOKALER

Der skal være ekstra fokus på sikkerheden, når installationer anvendes af mange forskellige. Det gælder også gasinstallationer, som findes i mange skolelokaler, fx til fysik og metalsløjd eller i skolekøkkenet. Der er krav om, at den slags gasinstallationer skal efterses jævnligt af en autoriseret vvs-installatørvirksomhed, i de fleste tilfælde mindst en gang om året. Derudover skal gasinstallationerne registreres hos Sikkerhedsstyrelsen. Det foregår via Virk.dk, hvor vvs-installatøren kan indrapportere etablering og ændring af gasinstallationerne.

- Når der er en gasinstallation i et faglokale, skal der også være en drifts- og vedligeholdelsesplan. Undervisere, der bruger gassen i faglokalerne, skal være instrueret i jævnligt at tjekke, at alt er i orden. Det gælder blandt andet gasslangerne, der ikke må have skader eller utætheder. Og så skal installationen selvfølgelig være korrekt udført med nødstop og styreboks med nøgle, siger teamleder for gasområdet Mette Nysom Thomsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

TÆNK OVER

HVOR DER LADES OP Batteridrevne køretøjer og opladeligt håndværktøj og haveredskaber får en stadigt større rolle i hverdagen, også på offentlige arbejdspladser, og det stiller krav til de steder, hvor der skal lades op. Beredskabsstyrelsen registrerer, hvor mange brande der opstår i forbindelse med opladning af batteriprodukter, og 2023 var op -

ladning årsag til 131 brandudrykninger. Det er et tal, der er steget væsentligt over de seneste år, og derfor er det vigtigt at bruge det rigtige udstyr uden skader og oplade på egnede steder.

Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen har en række gode råd til sikker opladning af batterier, der er væsentligt større end det i mobiltelefonen.

- Cykelbatteriet eller hækkeklipperen bliver ofte ladet op i kælderen, skuret eller et depotrum, og så skal man tænke ekstra over, hvordan man kan holde øje med opladningen og undgå, at en eventuel brand får alvorlige konsekvenser, siger Kræn Platz Thomsen.

På arbejdspladser og i offentlige bygninger bør man være særligt opmærksom, fordi der færdes mange mennesker med forskellige vaner og erfaringer, når det drejer sig om opladning.

- Alle skal være klar over, hvor det er ok at oplade. Sørg for, at det ikke foregår på steder, hvor en brand kan spærre for flugtveje, eller hvor

GODE RÅD TIL SIKKER OPLADNING

• Brug kun ubeskadigede, originale genopladelige batterier.

• Brug altid opladere, der er beregnet til netop dit produkt – og kontroller, at ledning og stik ikke har synlige skader.

• Oplad dine batterier/produkter, så du kan handle, hvis der opstår varme, røg, dampe eller mislyde fra oplader eller batteri.

• Hav mindst én fungerende røgalarm i det rum, som du oplader i.

• Oplad ikke i nærheden af brandbart materiale, og dæk aldrig oplader eller batteri til - de kan blive overophedet.

• Oplad ikke på steder, hvor en evt. brand kan spærre for flugtveje som døre eller trapper.

Når der er en gasinstallation i et faglokale, skal der også være en drifts- og vedligeholdelsesplan. Undervisere, der bruger gassen i faglokalerne, skal være instrueret i jævnligt at tjekke, at alt er i orden.

- Mette Nysom Thomsen, Sikkerhedsstyrelsen

en brand kan brede sig, uden at det bliver opdaget. Jo flere batteridrevne produkter vi får i hverdagen, jo vigtigere er det også med retningslinjer for, hvordan de håndteres, siger Kræn Platz Thomsen n Få mere at vide På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside Sik. dk er der mere information om el- og gasinstallationer og sikker anvendelse af produkter.

mennesker færdes.

Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer hvert år en del af de danske elinstallationer og har særligt fokus på steder, hvor mange

Bygherrerådgivning – strategisk ledelse også i byggeriets mest afgørende fase

Når et byggeprojekt lykkes, kan det mærkes. Men sjældent tænker vi over, hvornår det hele egentlig begynder . Ofte er det langt tidligere, end man umiddelbart tror – og med beslutninger, der træffes, før arkitekter eller entreprenører overhovedet er på banen.

TEKST / SUSANNE GRUNKIN

Landskabsarkitekt MDL, Senior kreativ leder, Arkitema & MERETE BRUN EJLERS

Arkitekt MAA, Chefbygherrerådgiver, Arkitema

Bygherrerådgivningen spiller en afgørende rolle som den ledelsesmæssige rygrad helt fra byggeriets første og nærmest vigtigste fase til efter projektets realisering. Livet i og omkring byggeriet opstår og udfolder sig som tiltænkt, netop når forudsætningerne for, at det kan ske, er sikret undervejs.

STRATEGI FØR SKITSER

Når et byggeprojekt begynder at tage form, har det allerede været gennem en længere proces med idéer, behov, ønsker og politiske

beslutninger. Allerede i denne præfase bliver flere af projektets mest vidtrækkende beslutninger truffet. Hvad er formålet? Hvad skal succeskriterierne være? Hvilke rammer har vi – og hvilke skal vi sætte? Og hvilket liv skal der opstå her, som er en integreret del af hele projektets grundidé?

Det er også her, at kompleksiteten er størst, og usikkerheden er høj. Det er et velkendt paradoks i byggeriet, at de beslutninger, der har størst konsekvenser, ofte tages på det tidspunkt, hvor man ved mindst. Det stiller store krav til

ledelse – og netop her er bygherrerådgivning en afgørende støttefunktion, der sikrer et højere tidligt vidensgrundlag at træffe kvalificerede beslutninger ud fra. Det er ligeledes her, at beslutninger, der senere kan vise sig at få store konsekvenser for fx. økonomi eller bæredygtighed, kan blive opdaget rettidigt.

BYGHERRERÅDGIVEREN

SOM LEDELSESPARTNER

God bygherrerådgivning handler grundlæggende om ledelse. Det handler om at hjælpe bygherre med at få lagt en plan for det samlede forløb, hvor der ikke blot er fokus på byggeri og anlæg, men på hele værdiskabelsen: organisation, proces, brugere, bæredygtighed, kvalitet, tid og økonomi.

Bygherrerådgivning er typisk efterspurgt i forbindelse med komplekse byggesager fx. med en stor økonomi, et stort omfang og/eller et bagland af mange interessenter. Men oftere viser kompleksiteten sig også som beslutningsgrundlag eller opgaver, der kræver støtte fra mange fagligheder på én gang. Det kan være lovgivning og tekniske forhold, ligesom det kan handle om at sikre integritet med omgivelserne og vigtigheden af at videreudvikle stedet i respekt for lokalhistorie og lokalmiljø – eller helt overordnet et ønske om at binde de mange perspektiver sammen i en helhedsorienteret løsning.

Ofte er bygherre en kommune eller større private aktører, der har brug for at forholde sig til de rigtige spørgsmål i rette tid: Hvad vil vi opnå – og hvordan ser succes ud? Hvordan kan vi gøre visionen operationel? Og ikke mindst hvad er

Visualisering fra Gladsaxe Kommunes hjemmeside.

de nødvendige beslutningspunkter – og hvornår skal de træffes?

Bygherrerådgiveren er ikke bare en teknisk rådgiver, men en medspiller i den strategiske ledelse – og en garant for, at projektet holder kursen gennem hele forløbet. Bygherrerådgivningens fornemmeste opgave er at ruste bygherre bedst muligt til at gennemføre et byggeprojekt, hvor projektets vision og forudsætninger holdes. Byggeprocesser er ofte lange samarbejdsforløb med komplekse problemstillinger, mange spørgsmål, og indimellem skal sensitive dilemmaer håndteres konstruktivt. Derfor er tillid en helt afgørende forudsætning. Det handler også om at kunne stille sig sammen i det åbne og spørge: Hvilken viden mangler vi – og hvor henter vi den? Og derefter: Hvordan sikrer vi, at beslutningerne kan holde til virkeligheden?

HVAD SKAL KOMMUNALE BYGHERRER ISÆR VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ?

For en kommune er byggeprojekter ofte netop store og komplekse –både teknisk og politisk. Det stiller særlige krav til styring, involvering, koordinering og kommunikation. Centrale pointer, som er værd at hæfte sig ved, er:

1. Start tidligt: Overvej bygherrerådgivning som noget, der aktiveres før, projektorganisationen er sat. Rådgivningen kan hjælpe med at skabe overblik, afklare roller og lægge et solidt strategisk fundament.

2. Tænk ledelse, ikke bare teknik: Bygherrerådgivning er ikke kun byggefaglig bistand – det er et ledelsesværktøj. Det handler om at strukturere processer,

ET EKSEMPEL PÅ

Byggepladsen maj 2025. Byggeriet tager form i gadebilledet og bliver et markant pejlemærke overfor Buddinge Station. Trappen på fotoet bliver den indre trappe, mens det kommende trappeanlæg til det nye byrum, som et gennemgående og grønt strøg, vil blive etableret til højre i billedet.

forankre beslutninger og skabe retning.

3. Viden er en ressource – og en opgave: Ingen kan vide alt fra starten. Ved at aktivere tværfaglig viden tidligt, kan man kvalificere beslutninger og undgå dyre omveje senere.

4. Fasthold visionen: Det er let at miste retningen undervejs – især når projektet møder modstand. Bygherrerådgiveren er med til at holde fast i det, der var vigtigt fra begyndelsen.

5. Byg ikke kun til i dag: Det strategiske niveau i byggeriet handler også om tilpasningsevne og fremtidige behov. Beslutninger

BYGHERRERÅDGIVNING

I ARKITEMA ER BUDDINGE BYPORT FOR GLADSAXE KOMMUNE:

”Formålet med Sundheds- og Beskæftigelseshuset er at skabe borgernes samlede indgang til det kommunale sundheds- og beskæftigelsesområde frem for en række særskilte enheder og indsatser. Det fælles hus skal understøtte Gladsaxestrategiens vision ved at skabe synlighed og tilgængelighed af sundhedsområdets tilbud blandt kommunens borgere, samt ved at bidrage til en mere helhedsorienteret og koordineret tilgang til den enkelte borger via tværfaglig videndeling og indsigt blandt medarbejderne på de to områder.”

om fx indeklima, materialevalg, fleksibilitet såvel som samspil med omgivelserne og bevaring og videreudvikling af lokal biodiversitet bør tages tidligt – og hænger tæt sammen med den pågældende kommunes øvrige strategier, fx inden for ESG og grøn omstilling.

BYGHERRERÅDGIVEREN

TAGER DET

BAGERSTE ANSVAR

Bygherrerådgivning er i stigende grad en opgave med strategisk og samfundsmæssigt ansvar.

Bygherrerådgiveren står lige bag bygherre med en ledelsesdisciplin, der sikrer, at projekter hviler på realistiske rammer og tydelige mål, at beslutninger træffes med åbne øjne, og hvor svarene på de mange spørgsmål skaber et kvalificeret grundlag af viden.

For kommunale bygherrer er det en investering at have mange fagligheder at kunne trække på og sikre fremdrift, kvalitet og ikke mindst sammenhæng i både proces og resultat. Hver eneste fase er projektets mest afgørende – fra de tidlige idéer, behov, ønsker og politiske beslutninger og frem til det nye liv, der opstår efter projektets realisering, netop fordi de nødvendige forudsætninger er sikret undervejs n

Her kan man læse mere om projektet:

Foto: Susanne Grunkin.

BYGGERI

LANG VEJ TIL ELEKTRISKE BYGGEPLADSER

15 danske kommuner og tre forsyningsselskaber samt nogle medlemsorganisationer er gået ind i et partnerskab med CO-PI, Center for Offentlig-Privat Innovation. Men kun få kommuner udbyder indtil nu opgaver med krav om eldrift på byggepladsen

Byggeaktiviteten i Europa er stor. Det kræver maskiner. Mange maskiner, og store maskiner. Men beregninger fra Aalborg Universitet

viser, at bygge- og anlægssektoren udleder mere CO 2 end den samlede flyindustri.

At omlægge den danske byggeog anlægssektor til primært at være eldrevet, er lettere sagt end gjort. Der er dog sket et skredsom nu bæres yderligere frem af skærpede regler for udledning og krav om CO 2 beregninger på byggepladsen, som blev implementeret i Bygningsreglementet den 1. juli. Der er dog stadig et stykke vej, til

DER STRAMMES OP:

Stramningerne i

Byggereglementet fik effekt fra den 1. juli - altså lige før sommerferien i år: CO2-grænseværdien strammes og differentieres på bygningstype. Grænseværdi for etage- og kontorbygninger 7,5 CO2-ækv./m²/år mod 12,0 i dag.

Omfanget af nybyggeri, der er omfattet af klimakravene, udvides. Ferieboliger og uopvarmede bygninger over 50 m², samt parkeringshuse og lagerbygninger er nu omfattet, Det samme gælder tilbygninger - for enfamiliehuse gælder det +250 m2

Byggeprocessen bliver også omfattet af en CO2grænseværdi. Det bliver en selvstændig CO2-grænseværdi på 1,5 kg CO2-ækv./m²/år. Der kommer flere stramninger i hhv. 2027 og 2029.

det bliver almindeligt at findeisær større, elektriske maskiner på de danske byggepladser.

EN NØDVENDIG OMLÆGNING

-Der er mange faktorer, der spiller ind på beslutninger om at investere i elektriske maskiner, men målet for de 19 bygherrer i CO-PI’s skaleringsproces er helt klart. Der er ganske enkelt nødt til at ske en omlægning. Ellers kan Danmark ikke møde de krav om CO 2 reduktioner, som vi skal inden 2030. Det siger programchef i Co-PI, Ole Bech Lykkebo.

-De første kommuner og forsyningsselskaber er dog i gang med at udbyde opgaver, hvor der stilles krav om, at det er elektriske maskiner, der skal udføre arbejdet. En byggemodningsopgave i Esbjerg er under udførelse, og Aalborg og Københavns kommuner har også været i gang. Desuden har Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR samt Novafos Forsyning også planer om en række projekter,

Peter Daugbjerg, indehaver af Daugbjerg Maskiner i Viborg.

Michael Troelsen, chefkonsulent i Aarhus Kommune.

TEKST / TORBEN SIGH Journalist

Ole Bech Lykkebo, programchef i Co-PI.

hvor kravet er elektriske maskiner, forklarer Ole Bech Lykkebo.

SKAL FORANKRES

I CO-PI arbejder man nu med en forankringsproces, der skal brede budskabet om elektriske arbejdsmaskiner ud i organisationerne:

-Vi skal have alle medarbejdere med i hele kæden. Kravene og forståelsen skal brede sig ud i de enkelte organisationer, og det er en proces, hvor vi nu prøver at skubbe mere på. Derfor har vi indledt samarbejder med DI Byggeri, KL, WeBuildDanmark, Gate 21 og Gladsaxe Erhvervsby. Alle er medlemsorganisationer, der repræsenterer bygherrer eller private leverandører, fortæller han.

-Vi ser for eksempel HOFOR afsætte en hel dag, hvor 35-40 medarbejdere på tværs af organisationen arbejder sammen om at få emissionsfrie maskiner systematisk ind i alle processer. Det betyder, at man internt i organisationen får forankret budskabet, og får givet medarbejderne nogle værktøjer til at håndtere den nye udvikling og de nye krav, siger han.

EFFEKTIVT VÆRKTØJ

Programchefen erkender, at det kan virke som en stor mundfuld at skulle beregne både økonomi og CO 2 besparelser mv. i projekter, når de skal udbydes. Men her har CO-PI sammen med eksperter lavet en såkaldt TCO-beregner, som hurtigt giver et fingerpeg om bundlinjen, når man justerer på forskellige faktorer, såsom antallet og størrelsen af maskiner, når man erstatter diesel med el.

Elektriske maskiner er væsentligt dyrere i anskaffelse end de traditionelle dieselmaskiner. Men når man regner på det set ud fra et totalomkostningsprincip, giver det langt bedre mening:

-Når man regner ud fra de totale omkostninger, set over tid, så ser man et helt andet og langt mere reelt billede, og det stiller elmaskinerne i et mere positivt lys, fordi de er billigere i drift, siger Ole Bech Lykkebo.

-Der er også ved at være flere maskiner at vælge imellem, når man skal anskaffe dem. I starten var der kun små maskiner på el. Det billede er også ved at ændre sig, og vi ser nu de første større gravemaskiner, der også kører på el.

AARHUS ER PÅ VEJ I EGEN ENTREPRENØRAFDELING

Aarhus Kommune er med i netværket i CO-PI, og her arbejder man med emissionsfrie maskiner i kommunens egen entreprenørafdeling - og man har gjort sig de første erfaringer, som er positive.

-Vi har i eget regi gennemført en renovering af et torv i Højbjerg, hvor vi satte elektriske maskiner ind. Her lavede vi også en logistikplan, der gjorde, at maskinerne ikke skulle flytte sig ret meget på pladsen. Det sluger rigtig meget strøm, når man kører rundt med en minigraver. Derfor var arbejdet planlagt, så der blev arbejdet et sted ad gangen, fortæller Michael Troelsen, chefkonsulent i Aarhus Kommune.

BEDRE ARBEJDSMILJØ

-Noget helt andet er, at det blev et meget bedre arbejdsmiljø. Folkene på pladsen kunne tale sammen, fordi maskinerne ikke larmede, og det har de specifikt nævnt som noget meget positivt. Men det kræver mere planlægning, herunder også tilgængelighed til strøm. Men faktisk brugte vi kun 30-40 kWh på omlæg -

ning af 300 m2 torveareal. Det er jo ikke meget, tilføjer han.

Entreprenørafdelingen er gået i gang med at ombygge ældre gravemaskiner til el, ligesom værktøj og biler er under udskiftning eller ombygning. En række af kommunens 200 boldbaner klippes med robotter, som kan køre hele døgnet uden at genere nogen.

AREALBEHOVET MINDSKES

-Det er tankevækkende, at man faktisk ikke behøver helt så store arealer udlagt til boldbaner, qua at driften af banerne er langt mere effektiv, siger han.

Aarhus Kommune er på udbudssiden ikke så langt:

-Vi er i overvejelser omkring udbud med krav om emissionsfrie maskiner, og vi arbejder med LCA, (Livs Cyklus Analyser, red.) Vi er dog ikke konkrete på det endnu. Men vi har jo set andre steder, eksempelvis i Norge, hvordan det kan gøres. Her er man noget længere fremme, end vi er, siger Per Thoft Kærsgaard, afdelingsleder for Vejanlæg i Aarhus Kommune.

MIDDELFART ARBEJDER PÅ DET

Middelfart Kommune er en af de kommuner, der har indgået et partnerskab med CO-PI, og er dermed en af de kommuner, der arbejder hen imod at udbyde arbejder med krav om anvendelsen af eldrevne entreprenørmaskiner:

-Vi er ikke nået hele vejen endnu, men vi arbejder på det,

og regner med at have nogle krav klar i indeværende år. Det er et større arbejde, og vi er ikke som nogle af de øvrige partnere i CO-PI en kæmpekommune. men vi er i gang med kommunens egne maskiner og biler, fortæller ejendomschef i kommunen, Christina Haugaard Bruun.

TEKNOLOGISK UDVIKLING I FULD GANG

En af de leverandører af elektriske entreprenørmaskiner, der har arbejdet længst med det i Danmark, er Peter Daugbjerg fra Daugbjerg Maskiner i Viborg. Han har deltaget på to konferencer i CO-PI regi i København, og han lægger ikke skjul på, at han synes gennemtrængningen i markedet har været svær.

DET KOMMER

-Der er ligesom med bilerne stor skepsis, herunder rækkeviddeangst, som vi skal forholde os til. Maskinførerne er meget konservative og holder meget fast i diesel. Mest fordi det er det, de kender bedst. Men efterhånden som vi ser flere maskiner på el - også lidt større entreprenørmaskiner på el, som vi også selv leverer, så vil det komme stille og roligt. Der er ingen tvivl om, at det nye Bygningsreglement vil øge efterspørgslen. Teknologien er jo ikke ny. Det har kørt

i Holland i årevis, og Norge er meget længere fremme med eldrift, end vi er i Danmark, siger Peter Daugbjerg.

SIKKERHEDEN BEDRE

Der er nemlig mange fordele ved de eldrevne maskiner. Dels er der jo støjniveauet, ingen emissioner og mindre service. Men arbejdsmiljøet spiller en væsentlig rolle: -Arbejdsmiljøet forbedres faktisk også ret dramatisk, qua at kommunikationen mellem fører og folk på pladsen er meget nemmere. Det betyder en øget sikkerhed, siger Peter Daugbjerg. På den store internationale maskinudstilling Bauma, der blev afholdt i München tidligere på året, var der stort opbud af elektriske maskiner, ikke mindst også på de større. Og flere importører i Danmark kan også levere eldrevne maskiner.

SKIVE KOMMUNE I ANDET NETVÆRK

Skive Kommune er gået en lidt anden vej, når det gælder inspiration til den grønne omstilling. Kommunen er med i Greenfleets, der er et netværk med Aalborg Universitet, nogle svenske kommuner og Hjørring Kommune. Her arbejder man for grøn transport, og det gælder også omkring grønne arbejdsmaskiner.

-Det er den vej, vi skal. Det er der ingen tvivl om. Vi ser det dog således, at vi skal tage små skridt, fordi vi skal have

en lokal forankring, herunder også det politiske system med på vognen, siger Christian Axelsen, drifts- og anlægschef, Skive Kommune.

Han tilføjer, at man har et konkret projekt i tankerne, nemlig et projekt omkring en døgninstitution, når det kommer til et udbud med emissionsfrie maskiner.

-Her vil vi nok sætte et krav om, at maskiner op til 3,5 tons skal være elektriske, siger han.

Kan strategisk Facility Management være en af nøglerne til at reducere det kommunale klimaaftryk?

Hvordan kan kommunerne reducere deres klimaaftryk og samtidig holde bygnings- og driftsomkostningerne nede? Komponent og NIRAS har et bud: Strategisk Facility Management, som handler om effektiv bygningsdrift og ansvarlig anvendelse af ressourcer , herunder brug af nye løsninger, der skaber både økonomiske og klimamæssige gevinster.

TEKST / SIGGA BIRKVAD

Chefkonsulent, Komponent

TEKST / HENRIK JUUL NIELSEN

Chefkonsulent, Arkitekt MAA, MSc FM, Niras

Ifølge Klima-, Energi-,og Forsyningsministeriet står det byggede miljø for omkring 30 % af Danmarks samlede CO 2-udledning, hvoraf godt 20 % kommer fra drift, vedligeholdelse og forbrug i eksisterende bygninger. Som landets største bygningsejere har kommunerne derfor et afgørende ansvar for at bidrage til de nationale målsætninger om 70 % CO 2 -reduktion inden 2030. Samtidig står kommunerne over for stigende økonomiske krav, der nødvendiggør en mere strategisk tilgang til bygningsdrift og vedligehold. Her kan strategisk Facility Management spille en central rolle.

FACILITY MANAGEMENT SOM HOVEDGREB

Strategisk Facility Management kan hjælpe kommuner med at:

• Optimere ressourceforbruget og reducere driftsomkostningerne ved at øge forståelsen for, hvordan og hvor meget bygningerne bruges.

• Forlænge bygningers levetid gennem planlagt vedligeholdelse og energioptimering.

• Integrere en bæredygtig tankegang i bygningsdriften ved at implementere cirkulære principper.

• Sikre dokumentation og data, der synliggør bæredygtige tiltag over for beslutningstagere.

RESSOURCEFORBRUG

OG DATA SOM LØFTESTANG

En af de vigtigste elementer i strategisk Facility Management er brugen af data til at optimere driften. Ved at indsamle og analysere data om energiforbrug, vedligehold og arealudnyttelse kan kommunerne identificere besparelsesmuligheder og forbedre deres bæredygtighedsindsats. Dels for at kortlægge energiforbruget, dels for i tilstrækkelig grad at få belyst anvendelsesgraden i kommunernes bygninger, idet en øget anvendelsesgrad kan oversættes til et mere effektivt ressourceforbrug.

EPBD, EED, ØKONOMI OG KLIMA

Kommunerne får både en stor rolle og opgave med implementeringen af EPBD (Energy Performance of Buildings Directive), som skal være implementeret senest i maj 2026 og EED (Energy Efficiency Directive), der træder i kraft til oktober 2025.

Kommunerne er allerede godt i gang med at renovere bygningsmassen til en højere energiklasse. Men ét er en bygnings energiklasse, noget andet er brugen og driften af bygningen og kan vi få de tre elementer til at spille sammen, så har vi ikke bare et kinderæg, men grundlaget for bæredygtig drift og vedligehold.

Derfor udbyder Komponent og Niras til januar et kursus i strategisk Facility Management med fokus på kommunal bygningsdrift og vedligehold n

ARKITEKTURFESTIVAL INVITERER TIL DEBAT OM FREMTIDENS BYER

OG LANDSKABER

TEKST / MO MICHELSEN

STOCHHOLM KRAG

Lektor & TRINE

STEFFENAUER

Kommunikationskonsulent, Arkitektskolen

Aarhus

Arkitektskolen Aarhus flyttede i 2021 til den nyopførte skole på godsbanearealerne i det centrale Aarhus. Det blev samtidig startskuddet til en ny tradition: afholdelse af den internationale arkitekturfestival OPEN, der hvert år samler omtrent tusind gæster og aktører fra det brede arkitekturfelt til vigtige samtaler om faget og fremtiden.

Beslutningstagere, planlæggere, praktikere, forskere og det brede rådgiverfelt er repræsenteret på scenerne til talks, debatter og tværfaglig vidensudveksling. De har det til fælles at skulle levere løsninger, der bliver afgørende for klima, samfund og de kommende generationers liv. Derfor er udveksling af viden på tværs af fag, sektorer og generationer i højsædet ligesom udstillinger og performance er ble -

vet en klar markør for festivalen. -Med OPEN har vi etableret en anderledes formidlingsplatform. Den forskningsbaserede viden kommer i spil, og erfarne praktikere bidrager med nye vigtige perspektiver på klima, bæredygtighed og grøn omstilling af vores byer og landskaber. Og så har vi alle vores studerende med – det skaber et solidt aftryk af den unge generations perspektiver i debatterne og peger fremad. OPEN er en

særlig begivenhed, der i den grad understøtter skolens ambition om dialog og samspil med de brancher og erhverv, vi uddanner til, siger rektor Kristine Leth Juul.

EN HYLDEST TIL DET OVERSETE

Med dette års tema, In the Eyes of the Ordinary, undersøger festivalen det ordinære ved at hylde det slidte og uperfekte, i landskaber og byens sprækker, i de patinere -

Arkitektskolen Aarhus.

de facader, der spejler vores fælles arv og erindring. I den anledning har arkitektskolen inviteret danske og internationale stemmer indenfor til debatter om det oversetes potentiale, og hvordan vi skaber værdi ved at bygge videre på historien.

Den nye arkitektskole skaber med sine unikke faciliteter en oplagt kulisse til et heldagsevent i sensommeren, hvor inspiration, ny viden og mødet med branchefæller er i fokus. Live musik og lokal streetfood kan nydes i pauserne i den stemningsfulde outdoor-camp.

UDVALGTE

OPLÆGSHOLDERE PÅ OPEN25

Anne Mette Boye – Stadsarkitekt i Aarhus

Niels Bjørn – Urbanist og forsker i byens kompleksitet og forfatter til Det menneskelige habitat

Solvej Balle – Forfatter og modtager af Nordisk Råds Litteraturpris

Minik Thorleif Rosing – Professor i geologi ved Globe Institute, KU –forsker i udviklingen af kontinenter, oceaner, atmosfære og klima og undersøger samspillet mellem Jorden og dens liv.

Dan Stubbergaard – Arkitekt og stifter af tegnestuen Cobe

Henrik Mahncke – Analysechef i Realdania og forfatter til Vores livskvalitet - Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?

Mette Mecklenborg – Seniorforsker ved BUILD, Aalborg Universitet – forsker i boligforhold og byomdannelse

Bent Madsen – Administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger

OM OPEN25

Hvornår: fredag d. 19. september kl. 9-17

Hvor: Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads 7, 8000 Aarhus C

Kurator: Karen Kjærgaard i samarbejde med Asal Mohtashami og Bendik Støckert Programinfo:

CASE STORY: UTOPIA THY

Udstilling og paneldebat på OPEN25

Traditionen tro inddrager festivalen aktuelle forskningsprojekter i programmet og stiller skarpt på arkitekturforskningens bidrag til aktuelle samfundsudfordringer. På en af hovedscenerne optræder lektor Mo Michelsen Stochholm Krag i en session, der omhandler kulturarvens betydning. Han har arbejdet på et succesfuldt by- og landskabsprojekt i Bedsted Thy igennem næsten 15 år. På festivalen indgår også en hovedudstilling med nedtagne elementer fra Bedsted Kro.

Det er en velkendt problemstilling i landdistrikterne; byer affolkes, landskaber omlægges, og udviklingen mangler en helhedsorienteret retning. Forskningsprojektet UTOPIA THY kobler naturgenopretning og landsbyudvikling i en ny model for bæredygtig transformation –med lokalsamfundene som drivkraft. Her indgår landsbyen som laboratorium for naturgenopretning og landsbyudvikling. Omdannelsen bygger videre på byens og landskabets historiske identitet med afsæt i potentialet fremfor forfaldet. Nu er det visionen, at modellen skal kunne udbredes til resten af landet.

FRA STATIONSBY TIL LANDSKABSBY

Bedsted Thy ligger mellem hav og fjord i den sydlige del af Thisted Kommune og har, som mange andre landsbyer, oplevet årtiers affolkning. Siden 1990 er befolkningstallet faldet drastisk og med færre indbyggere er det lokale handelsliv stort

FORNEM ANERKENDELSE

TIL FORSKER BAG

Den 27. marts 2025 blev initiativtager Mo Michelsen Stochholm Krag tildelt Franciska Clausen Medaljen af Akademirådet for sin indsats i forbindelse med UTOPIA THY ”for et innovativt projekt, der anviser, hvordan man gennem eksperimentel bygningsbevaring og landskabsarkitektur kan revitalisere landsbysamfundene.”

set forsvundet. Samlingspunkter som skole og kro er lukningstruede, og forfaldne bygninger dominerer gadebilledet. Det forstærker en negativ spiral, der gør det sværere at tiltrække nye beboere. Thisted Kommune og Arkitektskolen Aarhus har i en længere årrække i tæt

samarbejde med borgerne arbejdet på at transformere Bedsted fra stationsby til landskabsby. Byfornyelsesmidler er omprioriteret fra nedrivning til bevaring, så de mest markante, men tomme, bygninger omdannes til kulturhistoriske mødesteder.

Pilotprojekt i eksperimentel bevaring, der ligger til grund for Utopia Thy, udført som en kurateret nedrivning af den gamle graverbolig ved Snedsted Kirke, Thy.

Lægehuset i Bedsted og Bedsted Kro set fra stationen forud for nedrivning af lægehuset. Lægehuset er til venstre i billedet.

Foto: Mo Michelsen Stochholm Krag, 2020

Sommerfoto af lægehuset i Bedsted omdannet til et forbindelsesled mellem by og skov og samtidig et kulturhistorisk mødested i byen. Kroen og stationen anes i baggrunden.

-I Bedsted har man en afklaret forståelse for, at man bliver mindre, og at noget forsvinder. Til gengæld er man også klar over de nye muligheder, der opstår med blandt andet Nationalpark Thy og de skovrejsningsprojekter, der alligevel skal gennemføres. Så vi samtænker flere indsatser ved at trække naturen og skoven ind i den gamle stationsby, fortæller lektor og projektleder Mo Michelsen Stochholm Krag.

Strategien om at integrere byen med naturen har udmøntet sig i en række konkrete initiativer. I 2019 opkøbte Thi -

sted Kommune et husmandssted med 2,5 hektar jord, hvor der efter kondemnering blev plantet skov. Dette har skabt en direkte forbindelse mellem byen og den 150 år gamle Rønhede Plantage. I 2025 udvides skovområdet med yderligere 10 hektar gennem byfornyelse - og skovrejsningsmidler.

EN

NY MODEL FOR BÆREDYGTIG LANDSBYUDVIKLING

I Bedsted Thy tager visionen for alvor fart og form. Den traditionelle stationsby bliver til en landskabsby, hvor arkitektur,

PROJEKTETS

SAMARBEJDSPARTNERE

Arkitektskolen Aarhus

Nationalmuseet

Aarhus Universitet

Thisted Kommune

Emergency Architecture and Human Rights

Bedsted Byforskønnelse

Museum Thy

natur og kulturhistorie flettes sammen. ”Vild med vilje” haver breder sig, og Rønhede Plantage integreres i byens struktur.

Projektets sigte er nu at skabe skalerbare løsninger for landsbyernes fremtid. Erfaringerne herfra bliver et værdifuldt bidrag til den nødvendige omstilling i hele landet og understøtter også Grøn Treparts ambitioner om at omdanne traditionel landbrugsjord til skov, vådområder og natur – og lade landsbyudvikling være det strategiske ankerpunkt.

Projektet kombinerer lokalt ejerskab med f.eks. strategiske partnerskaber og giver kommuner, virksomheder og fonde mulighed for at investere i en fremtid, hvor mennesker, natur og økonomi trives sammen. Netop den høje deltagelse af lokale, frivillige kræfter vurderer Mo Michelsen Stochholm Krag har været udslagsgivende for projektets værdiskabelse og potentiale til nu at pege i retning af en ny standard for, hvordan danske landsbyer kan gentænkes n

Lektor Mo Michelsen Stochholm Krag i gang med nedtagning af elementer til udstilling på OPEN25

Bedsted Kro – Interior I

Foto: Mo Michelsen Stochholm Krag, 2020

Foto: Stefan Darlan Boris, august 2024

Din bygning taler – har du lært sproget?

Hvordan får vi bygninger til at spare energi – uden at gå på kompromis med komforten?

Det starter med, at vi forstår deres sprog og kan ’tale’ med dem.

Høje Taastrups nye rådhus indgår i DTU’s forskningsprojekt om smarte bygninger og ontologier.

Vi kender det alle. Man sidder i et halvtomt kontor, hvor varmen er skruet op, lyset står og blænder, og ventilationen brummer – selvom mødelokalet har stået tomt siden tirsdag.

Bygningen er ikke i stykker. Den ved bare ikke bedre.

TEKST / PETER LILJENBERG

Senior communication manager, Gate 21

For selvom vi taler meget om smarte bygninger, arbejder de fleste stadig som øer. Sensorer, termostater, lys og ventilation –de kører hver deres program, ofte uden at tale med hinanden.

Det er her, sådan noget som ontologier og forbundet data kommer ind i billedet.

SPROGET DER

NEDBRYDER SILOER

En bygningsontologi er i bund og grund et struktureret ordforråd, der beskriver de forskellige komponenter, datatyper og forbindelser i en bygning – og gør det muligt at binde data sammen på tværs af systemer, så computere kan forstå forbindelserne mellem dataene, og

så bygningen kan analyseres og styres mere intelligent. Det giver systemerne en fælles forståelse for, hvad de har med at gøre – og hvordan det hele hænger sammen. Med andre ord: ordforrådet hjælper lys, ventilation, sensorer og energistyring med at tale samme sprog, så de kan samarbejde i stedet for at arbejde hver for sig. -Mange bygninger er i dag sat op til bare at fungere – men ingen ved egentlig, om de kunne fungere bedre. Med ontologier kan vi samle og analysere data på tværs af alle bygningens domæner og hurtigt få svar på, om vi kan forbedre komfort eller sænke energiforbrug –uden at det koster tid eller kræver dyre eksperter, siger Lasse Hamborg, ph.d.-student, DTU Construct.

HVAD BETYDER

DET I PRAKSIS?

Her er nogle eksempler fra det digitale ordforråd:

• Bygningsdele og rum: Mødelokale, etage, zone, kontor · Systemet ved, at Rum 312 er et mødelokale på anden etage i Zone X.

• Sensorer og systemer: Temperatursensor, CO 2-sensor, ventilationssystem

En temperatursensor måler data, som bruges af bygningens varmeanlæg.

• Data og værdier: Temperatur, luftfugtighed, CO 2-niveau, tilstedeværelse, energiforbrug

En CO 2-sensor måler luftkvaliteten og aktiverer ventilationen ved behov.

• Handlinger og styring: Tænd, sluk, juster lysstyrke, åbn, luk, sæt temperatur

Hvis der ikke er nogen i lokalet, kan systemet automatisk slukke lyset og sænke varmen – måske endda opdage, hvis både køling og opvarmning kører samtidig.

• Relationer: er placeret i, kontrol leres af, leverer data til, indgår i

F.eks.: Sensor 1 er placeret i mødelokale X og leverer data til ventilationssystemet.

Alt dette giver systemerne mulighed for at forstå hinanden og handle intelligent.

HVORFOR ER DET SPÆNDENDE?

Fordi når bygningens systemer taler samme sprog, kan de samarbejde – og vi kan begynde at opdage skjulte potentialer for bedre komfort og lavere energiforbrug, som ellers er umulige at se. Varmen kan slukke, når vinduet er åbent. Lyset kan tilpasse sig dagslyset. Ventilationen kan reagere, når luften virkelig trænger.

Resultatet?

- Lavere energiforbrug

- Mindre klimaaftryk

- Bedre komfort for dem, der opholder sig i bygningen

FRA ÉN BYGNING TIL HELE BYER

Men det stopper ikke ved én bygning.

Hvis vi vil nå byernes og det nationale klimamål, skal vi tænke i netværk – bykvarterer, kommuner, hele bylandskaber, hvor bygninger og deres systemer – på tværs af domæner som varme, el og ventilation – koordinerer og tilpasser sig. Det kræver åbne standarder, fælles data og – ja – digitale sprog som ontologier for smarte bygninger, der gør det hele muligt n

FAKTA

Dette arbejde er en del af det EU-finansierede projekt InnoTech – TaskForce, som udvikler skalerbare, datadrevne løsninger til grøn omstilling af byer og bygninger.

Turisme var overlæggeren for møde i Kreds Sjælland

Store og særlige energier er på spil, når turisme og oplevelsesøkonomi skal udvikles; Stolthed ved det sted, man lever , ønsket om at vise det gode værtskab, frygten for larm og trængsel, overgreb på naturen og meget, meget mere, som både giver muligheder og begrænsninger.

I KTC Kreds Sjælland var kredsen inviteret til et arrangement under temaet ”Turisme, oplevelser og friluftsliv”, som blev afholdt den 13. juni.

-På kredsarrangementet tog vi udgangspunkt i konkrete fortællinger og rammerne for turismeudvikling og havde fokus på vigtige problemstillinger. Vi delte erfaringer og fik god viden med hjem til det arbejde, der skal gøres - som kommune og i samarbejde med borgerne og vigtige aktører, siger Willy Feddersen, forperson for KTC Kreds Sjælland.

FORSKELLIGE PERSPEKTIVER

Der var spændende oplæg fra Jesper Mathiesen, Jonas Kristiansen og Kasper Larsen fra Camp Adventure, som på rekordtid har manifesteret sig som en af de helt store attraktioner på Sjælland og i Danmark. Kredsens deltagere blev naturligvis inviteret helt til tops i det spektakulære Skovtårn, som både er en stærk oplevelse for gæster og et internationalt brand. Omkring Skovtårnet er og bliver der udviklet andre tilbud og muligheder for besøgende.

Jesper Mathiesen, Kasper Larsen og

Jonas Kristiansen delte historien om Camp Adventure, som naturligvis ikke har været eller er ”a walk in the park”. Under oplægget gav de deres bud på, hvordan turisme og oplevelsesindustrien kan udvikle sig i de kommende år. De ser et kæmpestort potentiale, som kun kan forløses, hvis aktørerne ”tager store sko på”.

RÆK

EFTER STJERNERNE

”Når man rækker ud efter stjernerne, kræver det et langt, sejt træk” var overskriften på oplægget ved Nils Natorp, direktør ved Geocenter Møn. Han delte sine erfaringer fra arbejdet med udviklingen af Geocenter Møns Klint og Møn. Nils Natorp har været med i de mange år, hvor man har udviklet oplevelserne, vidensformidlingen og turismen på Møn. Det har selvfølgelig ikke været nemme spadsereture gennem det smukke landskab, men et langt sejt træk, som har krævet udholdenhed og vedholdenhed. I dag er de fleste enige i, at indsatsen har været det hele værd. Møn er et stærkt nationalt brand, og på vej til at blive Unesco Verdensarv.

LØFT BLIKKET

Dagens tredje oplæg var af Jon Sundbo, professor, som talte om global og dansk udvikling i oplevelser, turisme og fritid, og hvad det betyder for Sjælland.

Deltagerne blev bedt om at løfte blikket og se på en række vigtige overskrifter, som påvirker turismeudviklingen.

Der var eksempelvis en overskrift, der lød ”Udviklingen og trends i oplevelser, turisme og fritid – globalt og i Danmark”, hvor deltagerne blandt andet talte om, hvad udviklingen betyder globalt for mobilitetsstrømme og fysisk strukturudvikling.

Under en anden overskrift blev der blandt andet talt om befolkningsreaktioner i Danmark – overturisme og underturisme, reaktioner omkring høring af lokalplaner samt befolkningsinitiativer, som løber foran eller ved siden af lokalplaner.

-Det var interessant at få nye perspektiver og viden om potentialet i turismeudvikling, de stærke følelser, der kan være i spil, de store ambitioner og meget andet med hjem, siger Willy Feddersen og håber, at der bliver god opbakning til næste arrangement i kredsen.

I AARHUS LAVER DE KLIMAHANDLINGSPLANER FOR KOMMUNENS LANDBRUG

Som en del af indsatsen for at blive klimaneutral i 2030 har de i Aarhus lavet klimahandlingsplaner for de landbrug, der ligger i kommunen Aarhus Kommune ser projektet som en stor succes.

TEKST / SIMON MØBJERG SØRENSEN

Kommunikationskonsulent og projektleder, Økologisk Landsforening

IAarhus Kommune har de et mål om at være klimaneutral i 2030, og et af delelementerne i at nå det mål er at række ud til kommunens landbrug og lave klimahandlingsplaner for dem, der har haft lyst til at gennemgå deres bedrift med kommunens eksterne konsulenter.

Det takkede omtrent 40 landmænd ja til sidste år, og det betyder, at der samlet er lavet klimahandlingsplaner for cirka halvdelen af kommunens samlede landbrugsareal.

EN STOR SUCCES

-Vi betegner ordningen som en stor succes, for vi kan se, at der er et reduktionspotentiale på cirka 10 %, hvis vi bare tager de lavthængende frugter – altså driftsmæssigt enkle tiltag, som kan gennemføres uden store investeringer eller meromkostninger. Samlet er der et potentiale på 25 %, og på enkelte af bedrifterne taler vi op mod 80 %, siger Christian Westergaard, der er miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune.

Det er Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der har gennemført klimahandlingsplanerne for Aarhus Kommune, efter at de vandt opgaven i et udbud.

-Når vi har været på et bedriftsbesøg, har vi udarbejdet en rapport med scenarieberegninger for de ting, som vi har målt og observeret. Her anviser vi, hvilke forbedringer der kan være at hente i et klimaperspektiv. Det giver landmanden noget helt konkret at handle på, og det giver data til ESG-regnskabet,

Vi har en klimasnak på alle tilsyn, men det er hverken vores ønske eller opgave at presse nogen. Kommunen stiller sig til rådighed, samler op på tværs og giver viden videre, når landmændene efterspørger det. Det vigtigste er, at landmændene er åbne overfor den her dagsorden, og der er vi blevet meget positivt overraskede - Christian Westergaard, Miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune.

Jens Peter Hermansen (tv) er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der har gennemført klimahandlingsplanerne for Aarhus Kommune.

Foto: Joachim Kjeldsen.

LANDBRUG

som han kan bruge fremadrettet, siger Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Christian Westergaard supplerer:

-Der sker meget på kort tid med nye regler og krav fra den grønne trepart og en kommende klimaafgift, og vi ved, at det er kilde til stor bekymring hos landmændene. Det kan vi sagtens forstå. Samarbejdet med klimahandlingsplaner giver landmændene en mulighed for at imødegå nogle af de ting, som tilmed kan bidrage til kommunens klimamål. Samtidig har vi fået en værdifuld viden og data, der betyder, at vi kan lave genberegninger i fremtiden, når vi ved, hvad der er implementeret på den enkelte bedrift, og når klimaafgiften er endeligt fastlagt. Det er win-win.

ET SAMLET BILLEDE

Alle rapporter for bedrifterne er afleveret til kommunen anonymiseret, der dermed ikke har et specifikt billede af potentialet hos den enkelte, men et samlet billede af potentialerne i landbruget. Ved tilsyn har kommunen mulighed for at spørge ind til, om landmændene har fået lavet klimahandlingsplan og ud fra det gå i dialog om, hvad de har brug for for at skabe de klimareduktioner, som kommunens klimaambitioner kalder på.

-Vi har en klimasnak på alle tilsyn, men det er hverken vores ønske eller opgave at presse nogen. Kommunen stiller sig til rådighed, samler op på tværs og giver viden videre, når landmændene efterspørger det. Det vigtigste er, at landmændene er åbne overfor den her dagsorden, og der er vi blevet meget positivt overraskede. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger, og det er jo også, fordi vi har haft et godt samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og deres professionelle konsulenter, siger Christian Westergaard.

Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug udtrykker de glæde over, at samarbejdet er forløbet så godt, og at det er lykkedes at sætte klima på dagsordenen på bedrifterne i Aarhus Kommune.

-Vi arbejder hver eneste dag for at generere viden, der skal sikre, at landbruget kan bidrage til den grønne omstilling. Den viden skal vi have ud at arbejde, og det gør vi allerbedst, når vi kan indgå i samarbejder som det med Aarhus Kommune og deres landmænd, siger Jens Peter Hermansen n

Foto: freepik.com

SPØRGSMÅL OG SVAR MED FORPERSON FOR KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSUDVALGET I AARHUS KOMMUNE, LIV GRO JENSEN (SF)

Hvordan er du tilfreds med, at I har lavet klimahandlingsplaner hos 40 landmænd og for halvdelen af kommunens areal?

-Det er positivt, at vi har et landbrug, der vil samarbejde med os om at få lavet klimahandlingsplaner. Behovet er betydeligt, for vi skal arbejde på klima på alle niveauer, og vi ved, at udfordringen er stor i landbruget. I sidste ende vil vi jo have alle med, for det her er en gigantisk stor opgave. Derfor må vi ikke hvile på laurbærrene, så tempoet skal fortsætte med at stige.

Hvorfor har I valgt at prioritere lige den her indsats?

-Vi politikere ser på kommunens samlede arealanvendelse, og hvordan vi bruger vores areal på den bedste måde. Der er vi opmærksomme på at få indblik i landmændenes virkelighed og virksomhed. Vi skal i dialog og finde ud af, hvad der står i vejen for at lave de nødvendige klimaindsatser.

Hvad betyder indsatsen for kommunens mål om klimaneutralitet i 2030?

-Den måde, landbrugene forvalter arealerne, er en kæmpe dimension i det arbejde, vi laver. Det har gigantisk betydning, hvad der sker og ikke sker på landbrugene. Vi har en ny klimaplan i høring, hvor vi tænker den grønne trepart ind og lægger op til, at en tredjedel af kommunens areal skal være natur. Det kommer til at påvirke landbruget, og derfor er det afgørende, at vi har en positiv dialog, så vi sammen kan levere på ikke bare klima, men også på natur og grundvand.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR REDAKTIONEL TEMAPLAN 2025

Nr. Udgivelsesdato

1 28. januar 19. december 13. december Mobilitet & infrastruktur Almen bolig

2 25. februar 29. januar 20. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage, marts

3 8. april 5. marts 24. februar Energi & forsyning Byggeri & ejendomme KL’s Klima & Miljø Topmøde, 24.-25. april

4 6. maj

april

marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. maj

5 5. august 17. juni 28. maj Ledelse Affald & ressourcer

6 9. september 12. august 30. juni Klimatilpasning Kyst, havne & beredskab

7 14. oktober 15. september 1. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 23.-24. oktober Byggelovsdage, november

8 2. december 4. november 27. oktober Planlægning Miljø & virksomheder