Teknik & Miljø - December 2025

TEMA: PLANLÆGNING: PLAN 22+ - MØD PILOTERNE

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Nr. Udgivelsesdato Annoncemateriale- Redaktionel Temaer deadline deadline

1 26. januar 10. december 26. november Energi & forsyning Natur & miljø

2 2. marts 30. januar 19. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage

3 13. april 4. marts 16. februar Mobilitet & infrastruktur Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, 16.-17. april

4 11. maj 8. april 23. marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 18.-19. maj

5 10. august 17. juni 1. juni Kyst, havne & beredskab Klimatilpasning

6 14. september 17. august 3. august Byggeri & ejendomme Almen bolig

7 19. oktober 21. september 7. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 22.-23. oktober Byggelovsdage

8 7. december 9. november 26. oktober Ledelse Mobilitet & infrastruktur

TEKST / CHRISTINA

EGSVANG FØNS

KTC Bestyrelse

EFTER PLANERNE – HVAD SER VI IND I?

Det har været et travlt efterår for ikke bare kommunerne, men for landbruget og for DN, da de lokale grønne treparter har arbejdet på højtryk for, at kommunerne inden årets udgang kan principgodkende omlægningsplanerne.

Hvad er vores udfordringer, når vi ser frem mod 2026?

Der bliver et landbrug, som nogle steder skal transformere sig til at dyrke natur, dyrke fødevarer på en anden måde eller helt at skifte levevej.

Der skal startes dialoger op omkring naturen – det har ikke været obligatorisk, at de grønne treparter i første omgang har skullet forholde sig til dette, men det bliver en helt naturlig forlængelse af den proces, vi har været i gang med i 2025. Denne dialog skal sammenholdes med de kommende krav til udpegning af beskyttet natur.

Drikkevandet skal også have fokus, fordi der er pres på vores drikkevand - både fordi meget af det allerede i dag indeholder rester af stoffer, vi ikke ønsker

i vores drikkevand, og fordi vores industri også kræver stigende mængder af drikkevand.

Når vi arbejder i kommunerne, har det i lang tid været et mantra, at borgerne skal være i centrum. Men har tiden været til at sætte dem i centrum?

Der har ikke været nogen krav til offentlig høring af omlægningsplanerne, så det er vel

vådområder og minivådområder. Vi er omdrejningspunktet for nye miljøgodkendelser til landbrugene og for de mange dialoger, der skal være forud for etablering af de større naturprojekter. Og endelig er vi omdrejningspunktet med vores indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse, som skal sikre vores drikkevand for

Pres på drikkevandet og tab af biodiversitet berører os alle og er derfor også noget, vi skal have en demokratisk samtale om.

helt på sin plads, at borgerne i de efterfølgende processer også inddrages. Pres på drikkevandet og tab af biodiversitet berører os alle og er derfor også noget, vi skal have en demokratisk samtale om.

Og hvor står kommunerne i alt dette? Vi er omdrejningspunktet, når vi taler om implementering af udpegninger af lavbundsprojekter,

Ansvarshavende redaktør

Udgiver

TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Trine Plass T. 4324 2612 tp@techmedia.dk

Layout

Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: www.freepik.com

Tryk PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

fremtiden. Så der bliver bud efter kommunerne også i 2026. Derfor er det også vigtigt, at vi bliver ved med at dele viden med hinanden og søge løsninger på udfordringer sammen. Både succes og skade bliver man klog af – også andres. Så opfordringen herfra: Del, del, del.

Abonnementspris Kr. 1080,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 174,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.091

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

og

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan

hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2026 hér! Scan med kameraet på din smartphone.

Temaindhold

KTC ÅRSMØDE 2025

Den 23. og 24. oktober løb KTC ÅRSMØDE 2025 af stablen – denne gang mødtes vi i Aarhus under overskriften ”Store mål – fælles greb”

SIDE 8

SAMMEN OM AT KOMME I SKOLE HELT SELV – PÅ STIGSBORG

SKOLE GØR DE DET ALLEREDE

For første gang siden 1970érne er en nybygget folkeskole åbnet i Aalborg Kommune, og det betyder nye skoleveje for alle skolens 600 elever. Kan fysisk planlægning, kampagner og kreative tiltag få eleverne til at transportere sig aktivt til og fra skole?

SIDE 36

DENNE UDGAVES TEMAER:

PLANLÆGNING ÅRSNUMMER

FÆLLESHUS PÅ BISPEBJERG HOSPITAL

Region Hovedstaden viser, hvordan offentlige bygherrer kan bygge bæredygtigt og cirkulært i praksis. Det nye fælleshus på Bispebjerg Hospital er mere end bare en bygning

SIDE 38

FRYGT

DUER

IKKE

PLAN22+: LAV BUND OG HØJE AMBITIONER

Brønderslev Kommune har i et pilotprojekt arbejdet med at skabe en effektiv proces for kortlægning af roller, interesser og forståelser i forbindelse med udtagning af lavbundsjord

SIDE 30

LANDSKABSKARAKTERMETODEN TIL ET LANDSKAB I FORANDRING

Hvordan kan landskabskaraktermetoden (LKM) koble landskabsinteresser og arealmål i en krisetid, hvor der er behov for at gentænke det danske landskab?

SIDE 24

- VI HAR BRUG FOR POSITIVE VISIONER TIL AT SKABE VORES FÆLLES KLIMAFREMTID

Det kræver en ny og mere positiv samtale om fremtiden, hvis vi skal lykkes. I bogen ’Det ender grønt’ tager 14 meget forskellige visionære danskere første skridt og deler deres visioner for livet i 2050

SIDE 52

Vandhanen, der kan det hele

Øjeblikkelig 100 °C kogende, varmt, koldt og afkølet vand med eller uden brus - altid lige ved hånden

Mere effektiv hverdag – mindre spild

Den gode arbejdsplads

Skab et effektivt og sikkert arbejdsmiljø – fjern ventetid og øg kapaciteten i miljøer med højt forbrug.

Altid et sundere alternativ Tilbyd afkølet, velsmagende drikkevand, der får medarbejdere og brugere til at drikke mere.

En grønnere løsning Energieffektiv installation, der reducerer vandspild og plastflasker i offentlige og private driftsmiljøer.

i KTC 2025 - Fælles om udvikling

20 Naturbaserede løsninger: Fremtidens nøgle til klimarobuste, tætte byområder

Mini-tema: Plan 22+: Midlertidige VE-anlæg på reserverede arealer

: PLANLÆGNING

Naturbaserede løsninger: Fremtidens nøgle til klimarobuste, tætte byområder

ASK-projektets inspirationslister nu tilgængelige

Landskabskaraktermetoden til et landskab i forandring

Mini-tema: Plan 22+: Klimaprojekter som driver for landskabsforbedringer

Mini-tema: Plan 22+: Midlertidige VE-anlæg på reserverede arealer

Mini-tema: Plan 22+: Lav bund og høje ambitioner 32 Ny analyse: Den grønne trepart mangler klare visioner for fremtidens landskaber

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

34 Kom med på cykel[data]turen

36 Sammen om at komme i skole helt selv – på Stigsborg Skole gør de det allerede

BYGGERI & EJENDOMME

38 Hvordan offentlige bygherrer kan bygge bæredygtigt og cirkulært i praksis

40 Sådan kommer du i gang med at håndtere det terrænnære grundvand

42 Danmarks bedste friluftskommuner 2025/2026

46 Refleksioner efter næsten 30 år som direktør

48 Naturen hjælper ledere med at finde balancen

50 Få succes med modstand og kritiske personer: Gør som Einstein

52 Frygt duer ikke - vi har brug for positive visioner

Kom med på cykel[data]turen

Naturen hjælper ledere med at finde balancen

KTC ÅRSMØDE 2025

Den 23. og 24. oktober løb KTC ÅRSMØDE 2025 af stablen

– denne gang mødtes vi i Aarhus under overskriften ”Store mål – fælles greb ”.

TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC Sekretariatet

En del af udviklingen i og driften af en kommune handler om samarbejde med eksterne – det er blandt andet virksomheder og forskningsinstitutioner. Det var der sat fokus

på under årsmødet, hvor der blev talt om grøn trepart, klimaplaner, digitalisering, helhedsorienteret ejendomsstrategi og fremtidens el-infrastruktur – for blot at nævne nogle af emnerne.

Til at dele viden og erfaring havde KTC inviteret en række oplægsholdere, som sammen med de cirka 200 deltagere sørgede for at udfylde rammerne for to dage med god energi.

Lea Jacobi, filantropidirektør i Realdania, delte sin erfaring om samarbejder på tværs af kommuner, organisationer og fonde. Hvad virker, og hvor ligger der barrierer og faldgruber, når man indgår partnerskaber?

Stine

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Nicolaj Bang bød velkommen til Smilets by.

Forperson i KTC Michel van der Linden bød velkommen til årsmødet.

Henrik Seiding, direktør for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, fortalte, hvordan man i Aarhus Kommune har arbejdet med kommunale klimaplaner og er kommet til de indsatser, der knytter sig til den forbrugsbaserede udledning. Hvordan har man arbejdet på at få borgere og virksomheder med?

Henrik Vejre, professor ved Københavns Universitet, holdt oplæg om ”Alt det, der ikke står i aftalen om Den Grønne Trepart”. Han kom blandt andet ind på, hvad det kræver af os mennesker at gå med i den forandring, og hvad skal myndigheder være opmærksomme på?

Under årsmødet kårede

Friluftsrådet Danmarks

Friluftskommune – og der var faktisk tre kommuner, som havde opnået samme antal point. Det var FaaborgMidtfyn Kommune, Langeland kommune og Varde Kommune, som modtog den fine titel på baggrund af deres indsats for at tilbyde et rigt friluftsliv.

Aarhus Kommune havde arrangeret ture for deltagerne. Der var blandt andet en tur til det gamle Amtssygehus, hvor man arbejder med planlægning og realisering af et nyt bykvarter. Visionen er, at området skal omdannes til et levende bykvarter med plads til blandt andet boliger, kulturinstitutioner og erhverv samt dagligvarebutik

Michel van der Linden med Peter Søndergaard, som er nyt bestyrelsesmedlem i KTC.

Der er altid god tid til videndeling og netværk under årsmødet, og det summer altid af energi i lokaler og gange

Fredag var der oplæg fra Kong Frederiks Center for Ledelse, Aalborg Universitet, BUILD, Arkitektskolen og Syddansk Universitet og efterfølgende debat under overskriften ”Hvordan bygger vi bro mellem forskning og kommuner”.

UNDER ÅRSMØDET

MØDTE FORSKNINGSVERDENEN KOMMUNERNE – DET KAN I HØRE MERE OM I DENNE VIDEO:

CO2-neutral drift til fremtidens transport – bæredygtigt og pålideligt. Sammen skaber vi smartere løsninger og grønnere affaldshåndtering.

Faun Nordic – autoriseret Norba-service i Norden. Vi udfører service, bruger originale dele og kan udfører alle softwareopdateringer. Kontakt os for professionel hjælp og support. support@faunnordic.com

ÅRET I KTC 2025 - FÆLLES OM UDVIKLING

I KTC kendetegnes året 2025 af den videre udvikling af den nye mission og vision, hvor kredse og faggrupper har bidraget til det videre arbejde, hvilket har ført til KTC’s grundfortælling. I 2025 er der også arbejdet med fokus på aktuelle områder, og så er nye projekter sat i søen, mens andre lever videre i bedste velgående

TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC Sekretariatet

I2025 har KTC’s bestyrelse arbejdet videre med at udfolde det nye kapitel i foreningen med den nye mission og vision, som blev vedtaget under KTC ÅRSMØDE 2024. Disse er blevet foldet

ud i en grundfortælling, som ligger tilgængelig på KTC.dk.

I arbejdet med at udforme grundfortællingen var det vigtigt at inddrage foreningens nærmeste interessenter, det vil sige medlem -

Bestyrelsesdag 2025.

mer og faggrupper. Under henholdsvis faggruppekonferencen og til møder i kredsene i foråret, spurgte bestyrelsen derfor, hvilke værdier, henholdsvis faggrupperne og kredsene synes, passer til KTC, samt hvilke strategiske indsatsområder, de synes, er vigtige at arbejde med i foreningen. Det blev der nogle gode diskussioner ud af. Alle input fra møderne blev samlet og drøftet i bestyrelsen under b estyrelsesdagen i maj, hvor dagen var dedikeret til at arbejde videre med det indsamlede materialebestyrelsen blev ud fra alle input enige om indholdet i grundfortællingen samt strategiske indsatsområder. Materialet ligger tilgængeligt på KTC’s hjemmeside.

ARBEJDET I FORENINGEN

Det interne arbejde i KTC er i høj grad også opdateringen af IT-systemet, hvor der bliver arbejdet med en forenkling af systemet. Sekretariatet er ved at afslutte opdateringen af foreningens medlemsstyring og økonomisystem. Det forventes at blive taget i brug fra 2026.

TILPASSET FORSIDE PÅ KTC.DK

I efteråret 2025 er sekretariatet gået i gang med at lave en ny forside med tilhørende undersider på ktc.dk. Man vil opleve, at mange af siderne kommer over i det nye system - med et opdateret og mere nutidigt udtryk, mens man på andre sider bliver ledt ind på den gamle del af hjemmesiden. I det gamle system ligger ind til videre høringsportalen, netværk og faggrupper. Det skyldes, at de sider er teknisk vanskelige at flytte over i et nyt system og samtidig er noget omkostningstunge at flytte.

FOKUSOMRÅDER I 2025

Gennem året har bestyrelsen i KTC haft en række fokusområder, som har fået særlig opmærksomhed.

Områderne ligger i naturlig forlængelse af arbejdet med den nye mission og vision. De vælges for et år ad gangen og har et særligt strategisk fokus. Selvom der er fokus på udvalgte emner i bestemte perioder, mister foreningen ikke blikket for at være bredt favnende på hele klima-, teknik-, og miljøområdet.

Fokusområderne i 2025 var følgende:

- Ledelse

- Grøn trepart

- Energieffektiviseringsdirektivet

- Kollektiv mobilitet

- Opgaverne som redefineres i forbindelse med region-/ kommunesamspillet.

Ledelse har været et tværgående emne. Derfor er det relevant at have fokus på ledelse uanset, hvilken udfordring man sidder med i forhold til en ny opgave.

I forhold til Grøn Trepart har KTC haft en arbejdsgruppe med kontakt til KL. KTC har haft fokus på at sikre, at kommunerne har fået så meget viden som muligt og så hurtigt som muligt fra samarbejdende aktører. Der har også den anden vej været fokus på at hjælpe med til, at

denne viden samt egne erfaringer fra kommunerne bliver delt hurtigt – både på tværs af kommunerne og til andre relevante aktører.

Energieffektiviseringsdirektivet var vigtigt at følge og søge afklaring omkring, da det ikke var helt klart, hvad det indebar. Omfanget blev dog mindre end forventet.

Kollektiv mobilitet har KTC fokuseret på, da det var relevant i 2025, og fortsat er det i det kommende år i forhold til, hvilken løsning ekspertudvalget kommer frem til, og hvordan det kommer til at påvirke kommunerne.

Det sidste punkt er i forhold til region-/kommunesamspillet. Dog viste det sig, at det ikke er relevant for klima-, teknik- og miljøområdet. Derfor har foreningen ikke brugt tid på dette.

FAGLIGE

EMNER

Ud over de forskellige fokusområder, har bestyrelsen drøftet en række faglige emner, som der er brugt tid på at blive klogere omkring. Til bestyrelsesmøderne har eksterne og interne eksperter derfor været inviteret med. Dels for at give bestyrelsen større indsigt i det givne emne, dels for at vurdere, hvad der er relevant, at KTC går nærmere ind i som forening.

I år var et af de faglige emner ”Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet”.

Michael Ertmann, faggruppeforperson for Kommunale Ejendomme, og Frederik Fenger fra KL fortalte om det seneste nye på området.

Under mødet blev det besluttet, at det gav mening at invitere KTC’s medlemmer til et webinar om samme emne. Det blev afholdt den 28. oktober med titlen ”Kloge kvadratmetre”, hvor Frederik Fenger samt Maj Buch, kommunaldirektør i Glostrup Kommune, holdt oplæg. Der var 93 tilmeldte deltagere.

EJERSKAB AF KOMMUNALE SELSKABER Et andet fagligt emne, som blev taget op i 2025, var ejerskab af kommunale selskaber. Henrik Seiding fortalte om aktivt ejerskab af de kommunale selskaber i Aarhus Kommune. Siden 2021 har Aarhus Kommune arbejdet med professionalisering af de kommunale selskaber, herunder revision af ejerstrategier, flertal af professionelle bestyrelsesmedlemmer i selskaberne mv.

Trine Holmberg fra ARGO var også inviteret til at fortælle om, hvordan samarbejdet mellem et

Natur&Miljøkonference 2025.

fælleskommunalt selskab og ejerne opleves, set fra selskabets side. Hvilke udfordringer og muligheder medfører det kommunale ejerskab for selskabet, og hvordan håndteres de bedst?

ENERGINET

sætter, da Realdania har forlænget sin støtte. Forløbene sikrer, at både politikere, direktører og chefer kan styrke deres kompetencer i at håndtere de udfordringer, som opstår, eller man kan bygge oven på den efteruddannelse, man allerede har, inden for strategisk byledelse. KTC fortsætter som partner på Strategisk Byledelse, hvor Maj Green fortsat er foreningens repræsentant.

GRØNNE INTEGRATORER OG ANDRE UDVALG

KTC er repræsenteret i en lang række andre udvalg. For knap et år siden indtrådte KTC i projektet ”Grønne integratorer”, hvor Henrik Seiding repræsenterer KTC i projektets styregruppe.

Energinet kontaktede KTC tidligere på året for at indgå i en dialog om, hvordan kommunikationen kan styrkes mellem kommunerne og Energinet. Det var særligt med

henblik på at gøre gennemførslen af de store projekter smidigere blandt andet i forhold til borgerinddragelse og dialog mellem Energinet og kommunerne. Bestyrelsen inviterede dem med til et bestyrelsesmøde og havde en god dialog. Energinet afholdte desuden oplæg under KTC’s årsmøde i oktober.

STRATEGISK BYLEDELSE

Muligheden for efteruddannelse inden for strategisk byledelse fortFaggruppekonference

Be styrelsen har herunder været involveret i et projekt med DJØF og IDA omkring kompetenceudvikling af medarbejdere på det tekniske område således, at medarbejderne både har dybe sektorkompetencer og kompetencer til at arbejde på tværs i den tværgående o mstilling.

KTC er repræsenteret i en lang række udvalg, blandt andet Circular Build Forum, Vejforum, Dansk Byplanlaboratorium, Tænketanken Trafiksikkerhed og Teknologisk Instituts Repræsentantskab for blot at nævne nogle stykker.

ÅRSMØDE 2025

- ”STORE MÅL - FÆLLES GREB”

Årets tema opstod på baggrund af, at samarbejde med eksterne er en integreret del af at drifte og udvikle en kommune. Kommunerne er noget sammen med virksomheder og alle øvrige samarbejdspartnere. Hver dag bidrager parterne til at bygge gode samfund lokalt.

Skal kommunerne løfte større projekter og dagsordener, som eksempelvis Grøn Trepart, en omfattende digitalisering osv. videre til den nationale arena eller trække det ind på den lokale arena, så skal der løftes sammen med andre aktører.

Derfor var formålet med årsmødets tema at samle interne og eksterne ressourcer til videndeling og erfaringsudveksling. Det styrker samarbejdet på tværs, og det er en vigtig nøgle til at løfte lokale dagsordener til nationale og om -

faglighed og i frontlinjen af omstillingen og omlægningen af Danmarks arealer. Derfor var det relevant blandt andet at tale om, hvordan man nedbryder barrierer og skaber synergier mellem lokale initiativer og nationale strategier.

Til at sammensætte programmet var der 25 tovholdere til at planlægge de 10 forskellige spor. I alt var der 92 oplægsholdere i løbet af de to dage, konferencen forløb, og 59 kommuner var repræsenteret under konferencen.

SAMARBEJDE MED

DE ANDRE CHEFFORENINGER

I 2023 besluttede chefforeningerne, herunder KTC, og KL at igangsætte et fælles ar bejde for at præge debatten om ledelse og frisættelse samt komme med anbefalinger til, hvordan kommunernes ledelse og organisation med fordel kan udvikles i

vendt fra nationale reguleringer og gøre dem lokale.

Under årsmødet var der omkring 200 deltagere, som udfyldte rammerne under de to dage på Helnan Marselis Hotel i Aarhus.

NATUR & MILJØ 2025

Hvert år planlægger og afvikler KTC sammen med EnviNa den populære konference ”Natur & Miljø”. I 2025 blev den afholdt i maj måned med overskriften ”Sammen om Danmarks arealer” – her var Grøn Trepart omdrejningspunktet.

Under konferencen blev der delt viden og fremgangsmåder på tværs af sektorer og kommuner, så beslutningerne fortsat baseres på faglig viden.

Der var 448 deltagere på Natur & Miljø - primært medarbejdere inden for natur og miljø i kommuner, regioner, staten og private virksomheder. Alle med en dyb

lyset af de mange udfordringer og reformer, som kommunerne skal håndtere. Styregruppen for samarbejdet besluttede i 2024, at temaerne i den første publikation ”Mere ledelse, mindre detailstyring, bedre velfærd”, skulle følges op med yderligere tre publikationer. Denne opgave er kommet i mål i løbet af 2024/2025. Den seneste publikation ”Film, øvelser og redskaber om faglig ledelse og ledelseskæden” er netop udkommet. Anden halvdel af 2025 er blevet brugt til at drøfte fremtidige perspektiver og sætte hegnspæle for samarbejdet mellem KL og chefforeningerne i de kommende år.

T98

– DEN NATIONALE DAGSORDEN

Formålet med møderne i T98 er at samle landets direktører på klima-, teknik- og miljøområdet. Sammen med KL sætter KTC en dagsorden, hvor temaerne skal være vedkommende for alle 98 kommu -

ner. Der afholdes to årlige møder i T98. Det ene lå i november 2024 og blev ikke omtalt i årsberetningen for 2024 på grund af magasinets deadline. Grøn Trepart og beredskab var de to store temaer. I november 2024 præsenterede Birgit S. Hansen organiseringen af Enheden for Grøn Trepart. Det kan synes som lang tid siden, da de fleste kommuner er ved at være i mål med omlægningsplanerne.

T98 I MAJ

Under T98 i maj var beredskabet også en stor del af dagsordenen. Vi havde besøg af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab samt Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det gav en god indsigt at høre, hvad de oplever fra deres side af bordet - især når man oplever, at kommuneperspektivet ligger langt fra ministeriets og styrelsens billede.

Under mødet i maj havde vi også besøg af direktør i Odsherred Kommune, Thomas Knudsen, som fortalte ærligt om sagen med Odsherred Forsyning. Han gav et indblik i den svære sag og fortalte om, hvordan det er at stå i den situation, som man gør i Odsherred.

Et tredje emne under mødet handlede om det nye bygningsreglement. Vi havde besøg af Lise Aaen, som er vicedirektør i Social- og Boligstyrelsen. Hun gav en grundig indføring i det kommende helhedsorienterede bygningsreglement og dets udfordringer. I forlængelse af dette har Social- og Boligstyrelsen indbudt kommunerne til dialog gennem nogle workshops ved Niras.

Således kom KTC igennem 2025 og ser frem til at udvikle foreningen i en positiv retning samt at tage aktuelle faglige emner op og dele viden på de kommunaltekniske områder i 2026.

Kredsmøde i Kreds Midt.

2025 I FAGGRUPPERNE

2025 har været et driftigt år i de kommunaltekniske faggrupper. Med udspring i de store internationale og nationale dagsordener omkring blandt andet klima, natur og sikkerhed har der – ligesom sidste år – været en jævn strøm af forespørgsler på høringsbidrag og øvrige input. Heldigvis har gode kræfter siddet klar, og Teknik & Miljø har spurgt faggruppeforpersonerne, hvad der har præget året i deres faggruppe.

FAGGRUPPEN FOR MILJØ OG GRUNDVAND AF FAGGRUPPEFORPERSON LIS VEDEL

TRAVLHED I ALLE FIRE DELFAGGRUPPER

MIG – Faggruppen for Miljø og Grundvand har fire delfaggrupper: Vand, Landbrug, Virksomheder og Jord. 2025 har været et aktivt år i faggrupperne, og der er mange gode kolleger rundt i landet, der gør et stort arbejde.

MIG-Vand har arbejdet med en lang række af spændende opgaver med ny lovgivning, regulering af vandsektoren, den nye drikkevandsvejledning, tilskud til beskyttelsesforanstaltninger mod PFAS i drikkevand, BNBO-indsatsen, indsatsplaner og en lang række af bekendtgørelser om drikkevand- og grundvandsbeskyttelse.

Medlemmer af MIG-Vand har også deltaget som repræsentanter for KL bl.a. i Vandpanelet, referencelaboratoriernes følgegruppe, i arbejdsgruppe om beredskab for vandforsyning og i tværfagligt forum for terrænnært Grundvand (TGV). Gruppen har også - med en artikel i Teknik og Miljø, April 2025 - sat fokus på, at Grundvandsbeskyttelse er en forudsætning for rent drikkevand nu og fremover.

MIG-landbrug har bidraget aktivt til SGAVs arbejde med forslag til tilsynskampagne om forebyggelse af udbringning af gylle på frossen jord. Medlemmer af gruppen har også deltaget i SGAVs brugergruppe for ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk.

Det meste af året er gået med Energi Effektivitets Direktivet (EED) og dets implementering i Danmark. Aftalen om implementeringen faldt på plads i juni og får ikke umiddelbart de store konsekvenser i kommunerne på kort sigt. På lidt længere sigt får vores brug af kvadratmeter og vores energibehov hertil stor betydning, så derfor afholdt vi et seminar om netop dette i oktober.

Ellers har ændringer af beholderkontrolbekendtgørelse og brugerbetalingsbekendtgørelsen fyldt. MIG-Landbrug og MIG-virksomheder har samarbejdet om input om brugerbetalingsbekendtgørelsen.

MIG-Jord har primært været beskæftiget med deltagelse i en række arbejdsgruppemøder under Miljøstyrelsen, hvor der sammen med flere kommuner har været fokus på at kvalificere udfordringer og løsninger ift. tilsyn og håndhævelse på jordflytningsområdet. Der har i den forbindelse været arbejdet med at identificere forskellige behov i forbindelse med udviklingen af en ny IT-løsning fra og med 2026.

MIG-virksomheder har haft stort fokus på implementeringen af det styrkede affaldstilsyn. De nye regler trådte i kraft 1. januar 2025, og gruppen har prioriteret tæt vidensudveksling om bl.a. takstfastsættelse, erfaringer fra tilsyn og håndtering af klassificeringer af affald, efter at myndighedskompetencen er overgået til staten, samt definition af omfang og behov for supplerende vejledning fra Miljøstyrelsen. Møderne er afholdt sammen med Faggruppen for Klima, Energi og Ressourcer (KER) og med deltagelse af KL.

Erfaringerne er videregivet til Miljøstyrelsen og KL’s følgegruppe for affaldstilsyn, hvor flere af KTC-MIG medlemmerne og andre kommunekollegaer deltager. Vi forventer også, at det nye affaldstilsyn vil fylde i 2026.

Sidst på året har vi også afgivet høringssvar til Miljøstyrelsens Udkast til ændring af brugerbetalingsbekendtgørelsen i samarbejde med KTC-MIG-landbrug.

Vi forventer at komme til at arbejde med det næste direktiv, der rammer, Bygningsdirektivet, der er vedtaget i EU, og som i maj 2026 skal være omsat til dansk lovgivning. Solceller, indeklima, energimærkning og energirenoveringer af de ringeste bygninger er de emner, direktivet omhandler, men hvordan det konkret ender, håber vi at kunne få indflydelse på.

MASSER AF NY LOVGIVNING OG POLITISKE INITIATIVER

I faggruppen Klima, Energi og Ressourcer, der består af underfaggrupperne affald og ressourcer samt energi og varmeplanlægning, har der været masser af temaer at tage fat på det seneste år. Der er kommet masser af ny lovgivning og ikke mindst politiske initiativer på områderne – og en ikke uvæsentlig del med (sædvanlig) kort varsel.

På affald- og ressourceområdet har det særligt været implementeringen af reglerne om producentansvaret, som har fyldt meget i faggruppen. Det er nok ikke gået manges næse forbi, at der er trådt nye regler i kraft for virksomheders betaling for håndtering af deres emballage. Dette har fyldt meget i forarbejder, hvor faggruppen har bidraget med inputs til KL, ligesom der i den seneste tid har været tæt dialog med KL. Meget kan man mene om såvel de nye regler og deres implementering, men forløbet har vist, at faggruppen har haft meget at bidrage med og været en stærk samarbejdspartner med KL. Derudover har

der været snakke om batteriforordninger, prislofter og meget andet på området.

På energi- og varmeområdet har der også været høj aktivitet – ikke mindst pga. mange politiske initiativer på området. Af større temaer, der har været drøftet, kan nævnes arbejdet med strategiske energiplaner, udfasning af gas og barrierer herfor, fjernvarmeudrulning - herunder udfordringer med at komme i mål hermed (bl.a. med oplæg fra Dragør Kommune), køleplaner og meget andet. Herudover er der lavet en ad hoc undergruppe, som arbejder med CO 2-lagring i undergrunden, hvor alle kommuner, som har potentielle depoter i deres områder, er inviteret. Faggruppen har haft et tæt samarbejde med KL, hvor dialogen både har bidraget med baggrundsviden til KL og viden om ”ting på vej” til faggruppens medlemmer.

GRØN TREPART, SPILDEVAND OG ULOVLIGE INDGREB I

BESKYTTET NATUR

Aktiviteterne for Faggruppen Natur og Overfladevand har i 2025 været 3 møder inkl. Faggruppekonferencen. Derudover har der været en del høringssvar at forholde sig til.

Jeg vil fremhæve følgende fra året, der gik:

-Grøn Trepart: Emnet fylder naturligvis stadig en del. På vores forårsmøde brugte vi det meste af vores tid på minutiøst at gennemgå barrierelisten, som den så ud på det tidspunkt. Vores input blev afleveret til KL konsulenterne til brug for deres videre arbejde.

-Spildevand: På spildevandsområdet har vi i 2025 bidraget til høringer vedrørende kontrol af spildevandsforsyningernes betalingsvedtægt og spildevandstakst. Vi har i den forbindelse haft fokus på, at kommunernes opgave udelukkende er en kontrol af, om vedtægt og takster er fastsat lovligt (legalitetskontrol). Derudover at opgaven ikke skulle blive større og mere omfattende end tidligere.

Derudover har vi bidraget til høringer vedrørende nye regler for spildevandsforsyningsselskabernes håndtering af terrænnært grundvand, hvor kommunerne også får nye opgaver. Faggruppen bidrager til de igangværende DUT-forhandlinger og vil fremadrettet følge implementeringen af de nye regler.

På spildevandsområdet forventes derudover en række nye regler og initiativer de kommende år,

som vil få betydning for kommunernes opgaver på området. Det gælder eksempelvis implementering af byspildevandsdirektiv, krav til udledningstilladelse og kvælstofindsats på udvalgte renseanlæg.

-Ulovlige indgreb i beskyttet natur: I medierne har der i løbet af året desværre været flere eksempler på, at emnet skal tages alvorligt. Vi har haft dialog med KL om det, og det har også fundet vej til ministerens bord. Medlemsmæssigt har der været lidt udskiftning på posterne. Et par nye medlemmer er trådt ud af gruppen igen pga. jobskifte, men vi har fået genbesat med nye medlemmer. Der er varslet afgang i 2026 på et kredsudpeget medlem, så vi skal ud at rekruttere på ny. På specialistsiden kommer vi også til at kigge efter et par nye medlemmer, så vi kan få styrket indsatsen, især på høringsdelen.

På efterårsmødet hos KL brugte vi en hel dag sammen med KL’s konsulenter på området. Det var en rigtig givtig dag, hvor vi kom bredt omkring de emner, der rører sig nu, og det, der venter os i den nærmeste fremtid. Spildevand, Grøn Trepart samt Natur og biodiversitetslov blot for at nævne nogle af emnerne. Vi fik masser af info fra KL-folkene og gav godt med input tilbage, så vi fik brugt vores indflydelse.

HELHEDSORIENTERET BYGNINGSREGLEMENT VAR DET

ALTOVERSKYGGENDE

I Faggruppen Byggelov har det altoverskyggende emne i år været et nyt elhedsorienteret Bygningsreglement. Vi har - i samarbejde med DABYFO - fundet repræsentanter til de mange arbejdsgrupper, som Social- og Boligstyrelsen enten selv har nedsat, eller som er nedsat af et af de mange rådgiver-/konsulentfirmaer, som Styrelsen også har hyret til en række el-opgaver. Desuden har faggruppen bidraget med deltagere i workshops, også afviklet i forbindelse med arbejdet med et nyt Helhedsorienteret Bygningsreglement. i prøver på bedste vis og i tæt samarbejde med KL i en eller anden grad at koordinere bidrag i arbejdsgrupperne og sikre en vidensdeling på tværs. Desuden prioriterer vi

EMNE

i faggruppen at have et tæt og konstruktivt samarbejde med den øvrige byggebranche (Dansk Industri, Dansk Erhverv, Bygherreforeningen, Foreningen Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder, Teqnik m.fl.) via forskellige fora. Udover dette har faggruppen også svaret på en del høringer i årets løb – lige fra kondemnering til midlertidige arrangementer samt implementering af en række EU-forordninger i dansk lovgivning. En af dem, der fyldte lidt, var Regeringens ”Røde løber” og Erhvervsstyrelsens etablering af én indgang / One stop shop for produktionsvirksomheder. Endelig arbejder vi tæt sammen med Faggruppen Digitalisering omkring digital understøttelse af byggesagsbehandlingen.

ÉN LØSNING OG FIRE I MENTE

Faggruppen for Vej-Trafik-Trafiksikkerhed holder 3 videomøder og 3 fysiske møder om året, hvoraf et af de fysiske faktisk er 2 delmøder under faggruppekonferencen. Vi finder, at denne form giver en god kadence gennem året, og vi kan følge op på vigtige emner.

Et af de store emner det seneste år har været at gå fra et ønske om en kommunal InfraLCA løsning, til at der nu er en løsning på området. Den kommunale InfraLCA giver kommunerne mulighed for at beregne CO 2 belastningen af diverse anlægsprojekter og overveje alternativer til materialevalg eller metoder til gennemførelse af projekterne. Udviklingen er sket med tilskud fra Klimaalliancen i et samarbejde mellem nogle østjyske kommuner og København – Århus kommune udfører beregningerne.

Ligeledes har arbejdet i ’Ekspertudvalget for kollektiv mobilitet’ haft faggruppens store opmærksomhed, og der er sammen med og via KL givet input til udvalgets arbejde med det mål at varetage kommunale

interesser. Vi følger den videre udvik ling tæt og ser frem til de endelige beslutninger på området.

Som nogen måske husker, var der også megen aktivitet ifm. forslag om kommunernes overtagelse af opgaver fra politiet på trafiksikkerhedsområdet. For slaget fandt vi kommuner meget utilfredsstillende, og det er da også foreløbigt trukket tilbage – vi ser, hvad det kommende år byder.

På systemområdet bliver vi fortsat udfordret, og faggruppen oplever, at det tætte samarbejde mellem Vejdirektoratet og kommunerne om gode og effektive løsninger udfordres. Flere af de eksisterende systemer står til at blive udfaset, uden at der er klare perspekti ver for, hvad der så skal ske, og hvordan vi fastholder koordinationen på tværs – borgerne bruger jo hele vejnettet på både kommunale og statslige veje.

Endelig har der været en del love og bekendtgørelser til høring det seneste år i faggruppen – og vi kan mærke, at det kniber med at finde tid til at fordybe sig og give input til høringssvar fra faggruppens repræsentanter, selv om faggruppen faktisk også rækker ud til andre kommuner i de respektive KTC-kredse. Vi leder lidt efter den gode løsning hertil.

Faggruppen for ledelse (LED) mødes både på Teams og fysisk, bl.a. ved Faggruppekonferencen og ved KTC´s årsmøde. LED har en fast leverance til årsmødet i form af en workshop, og derudover er gruppen til rådighed for såvel de øvrige faggrupper som KTC´s bestyrelse i forhold til tværgående temaer og temaer med en ledelsesmæssig vinkel.

På det netop afholdte årsmøde havde vi oplægsholdere fra Center Danmark og fra Microsoft til at give et blik på samarbejdet med kommunerne. Workshoppen var velbesøgt og gav anledning til gode drøftelser.

STORE DAGSORDENER OG

Planfaggruppens indsats afspejler i høj grad de aktuelle dagsordener i samfundet. Putins krig i Ukraine har sat fokus på energiforsyningssikkerhed og genopbygning af vores forsvar, ens Trumps toldmure har tydeliggjort Europas og Danmarks manglende onkurrenceevne.

Omkring en tredjedel af de høringer, vi har bidraget til, har været relateret til ovennævnte dagsordener og har fyldt relativt meget i Planfaggruppens arbejde.

Naturligvis fordi det er vigtige samfundsmæssige forhold, men også fordi de afspejler nogle nye tendenser ovgivningen på planområdet, hvor både gældende lovgivning og demokratiske processer sættes mere eller mindre ud af kraft.

Mest kendt er nok ” Lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale

forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål” (også kendt som ”Troels Lund-loven”), der gør det muligt at etablere forsvarsrelaterede anlæg uden om en stor del af de regler, som kommunerne til daglig må kæmpe sig igennem. Dette er også tilfældet med ændringen af VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen, hvor der i de såkaldte fremskyndelsesområder er åbnet op for, at miljøkonsekvensvurderingen kan afløses af en ”VVM-light”, mens hensynet til bilag IV-arter kan klares gennem kompensationsordninger.

Høringerne har også givet anledning til, at Planfaggruppen har udpeget nogle fokusområder, som vi sammen med KL har arbejdet med i 2025. En indsats, som ganske givet vil række ind i 2026. Det gælder det åbne land, miljøvurderinger og bilag IV-arter, statslig koordinering af indsigelser mod kommuneplaner samt uddannelse af planlæggere.

OPTAKT TIL NYE BOLIGAFTALER

OG MØDE MED MINISTERIET

Faggruppen har i 2025 haft fokus på centrale emner indenfor kommunal boligpolitik og -udvikling som følge af, at de nuværende politiske boligaftaler snart udløber. Boligaftalerne påvirker kommunerne og de almene boligorganisationers økonomi, rammer og fokus i forhold til tilvejebringelsen af billige boliger til borgerne og har bl.a. indflydelse på kravene til de fælles boligsociale indsatser, driftseffektiviseringer og det kommunale tilsyn med boligorganisationer.

I 2025 mødtes faggruppen og KL bl.a. med ministeriet for at drøfte de mange fælles interesser og udfordringer, som aktørerne på boligområdet løfter sammen, for

at sikre, at kommunernes perspektiver bliver et naturligt input i de tidlige statslige overvejelser for fremtidens boligløsninger. Faggruppen har også fokus på at udvide erfaringerne fra den tidlige dialog med BL - Dan marks Almene Boliger, som er branche- og inte resseorganisation for de almene boligorganisationer. Et særligt kommunalt fokuspunkt for faggruppen bliver den kommende tid de boligpolitiske aftaler og de mulige interessefællesskaber, der opstår i forbindelse med de næste mange års udmøntning af boligpolitikken lokalt i kommunerne.

AI-POTENTIALER I DEN KOMMUNALE FORRETNING

Faggruppen for Digital Forvaltning (DFO) arbejder løbende med ejendomsdata- og geodataområdet, som er underfaggruppernes emneområder, og derudover giver KL status på alle møder i faggruppen, hvilket afføder aktivitet inden for et bredt spektrum af digitaliseringsemner.

I 2025 har DFO haft et stærkt fokus på kommunal anvendelse af AI, og i den anledning har Søren F. Bregenov, KL/den digitale taskforce for kunstig intelligens, deltaget i et af faggruppens møder.

DFO har efter sommer udfærdiget et dokument med anbefalinger til, hvor i den kommunale forretning faggruppen ser potentialer i anvendelse af AI. Der peges i dokumentet på en række områder, hvor der er stærke perspektiver i anvendelse af AI, og byggesagsområdet opfattes som det område i den kommunale (tekniske) forvaltning, hvor AI umiddelbart kan implementeres

og gøre stor gavn. Forventningen er, at KTC´s bestyrelse bringer dokumentets anbefalinger ind i KL´s Teknikerkontaktudvalg.

I forbindelse med dialogen om AI i byggesagsprocesserne har DFO haft dialog både med Kombit og Faggruppen for Byggelov om mulighederne, og det er et stærkt ønske fra begge faggrupper, at AI kan få en central placering i det kommende udbud af BOM. Der er enighed i begge faggrupper om, at inddragelse af AI i byggesagsprocessen både rummer et stærkt rationale for kommunerne og derudover kan gøre systemet mere brugervenligt for de ”almindelige” ansøgere.

DFO er i 2025 blevet styrket ved, at Danmarks Miljøportals sekretariatschef, Nils Høgsted, er blevet medlem af faggruppen, og endeligt bør det fremhæves, at DFO har og har haft et fantastisk samarbejde med KL og med de to underfaggrupper FOSAKO og Ejendomsdatagruppen.

Naturbaserede løsninger:

FREMTIDENS NØGLE TIL KLIMAROBUSTE, TÆTTE BYOMRÅDER

Når regnen vælter ned over vores byer, og asfalten koger under hedebølger, bliver det stadig tydeligere, at vi har brug for nye tilgange til byudvikling. Der er brug for robuste løsninger, der kan håndtere længere perioder med regn såvel som tørke . Naturbaserede løsninger fremstår som et lovende svar på mange af fremtidens udfordringer i tæt bebyggede områder. Men hvad er disse løsninger egentlig, og hvordan kan de implementeres i vores allerede tætpakkede byrum?

TEKST / KRISTOFFER ULBAK

Teknologisk Institut & MARINA

BERGEN JENSEN

Københavns Universitet & PETER

BASSØ DUUS WSP &

JAKOB SANDELL

SØRENSEN

Sandell Sustainability

Naturbaserede løsninger er en fællesbetegnelse for løsninger, der anvender og efterligner naturens egne processer til at løse samfundsmæssige udfordringer. I stor skala arbejdes der med gendannelse af større naturområder, og indenfor byerne er Lokal Afledning af Regnvand et godt eksempel. Det handler grundlæggende om systemiske løsninger, der arbejder med natur, for natur og for mennesker, og tilgodeser biodiversitet og menneskers trivsel på samme tid. I stedet for at se f.eks. regnvand som et problem, der skal ledes væk hurtigst muligt, skal det ses som en ressource, der kan bruges til at skabe grønnere og mere behagelige byrum. Denne tilgang repræsenterer et fundamentalt skifte i vores tankegang omkring vand i byen.

MULTIFUNKTIONALITET ER NØGLEORDET

En af de største fordele ved na -

FNS DEFINITION AF NATURBASEREDE LØSNINGER

Naturbaserede løsninger (NbS) er handlinger, der beskytter, forvalter bæredygtigt og genopretter naturlige og forandrede økosystemer, og som effektivt og tilpassende adresserer samfundsmæssige udfordringer, samtidig med at de gavner både mennesker og natur.

turbaserede løsninger er deres multifunktionalitet. Hvor traditionelle ”grå” regnvandssystemer befinder sig usynligt i rør under jorden og typisk er designet til at løse ét specifikt problem, kan naturbaserede regnvandsløsninger, der typisk integreres på overfladen, i byens landskab, adressere flere udfordringer samtidigt. Når et regnbed anlægges, håndteres ikke kun regnvand, men der skabes også et grønt område, der kan reducere varmeøeffekten, øge biodiversiteten og forbedre borgernes mentale sundhed. Forskning viser, at adgang til grønne områder har en dokumenteret positiv effekt på mental sundhed, reducerer stress og kan modvirke ensomhed ved at skabe naturlige

mødesteder. Derudover har naturbaserede løsninger typisk et lavere CO₂-aftryk end traditionelle løsninger, når man ser på hele livscyklussen.

UDFORDRINGER

I TÆT BEBYGGELSE

Implementeringen af naturbaserede løsninger i tæt bebyggede områder er dog ikke uden udfordringer. Pladsmangel er en åbenlys barriere, men langtfra den eneste. De grønne løsninger møder skepsis i forhold til traditionelle løsninger, som i højere grad er veldokumenterede i forhold til effekt, ejerskab og drift. Naturbaserede løsninger breder sig i højere grad ud over arealer med flere ejere, kræver uvant drift og kan trods god dokumentation

Naturbaserede løsninger repræsenterer et paradigmeskifte i vores tilgang til byudvikling og klimatilpasning. I stedet for at bekæmpe naturen, arbejder vi med den og udnytter dens processer til at skabe mere robuste, sunde og attraktive byer.

møde tvivl om effekt. Disse løsninger udfordrer silo-forvaltningen i kommuner og forsyninger, hvorfor der er brug for strategi og systematik, som kan understøtte politikker – hvilket også Concito efterlyser i rapporten ”Naturbaserede byer”. Med politisk vilje kan sådanne strategier opbygges med for eksempel bedre incitamentsstruktur og fælles risikovillighed til at samarbejde om Naturbaserede byer.

INNOVATIVE

TILGANGE FINDER VEJ

Foto: Carsten Ingemann.

På trods af udfordringerne dukker der stadig flere innovative projekter op i danske byer. I Hedensted Kommune afkobles al regnvand fra Uldums centrale del i grønne løsninger med underliggende dræn, som nedsiver regnvand om sommeren og kan håndtere højtstående grundvand om vinteren. I den sydlige del af Brande baserer den nye byudvikling sig på håndtering af regnvand på overfladen i kombination med dræn og nyt urbant vandløb. Sådanne løsninger udmærker sig ved at stabilisere det terrænnære grundvand ved at infiltrere regnvand om sommeren og dræne om vinteren. I Viborg har det store regnvandsbassin Sønæs med sine mange rekreative funktioner udviklet sig til en destination. I København har nye grønne områder afløst asfalten i Bryggervangen, ligesom den Grønne Klimaskærm i Valby og OpskaLAR-Demonstratoriet på Nørrebro viser, hvordan tryksatte løsninger i kombination med fordampning kan levere løsninger, der nærmest ikke optager plads, og samtidig dæmper varmeøeffekten.

FREMTIDENS BIOFILE BY Visionerne for fremtidens by rækker endnu længere. Fremtidens byer kan blive naturbaserede byer, som baserer sig på ”biofilt design”, hvor grænsen mellem bygning og omgivelser opløses. Bygninger kan designes med ekstra klimaskærme, som ikke blot holder bygningen tør, men også håndterer vand, køler og muliggør dyrkning samtidig - en radikal nytænkning af forholdet mellem det byggede miljø og naturen i byen. Menneskers trivsel er central i sundhedssektorens forståelse af sin egen definition af NBS, som er en forkortelse af ”Naturbaserede Sundhedsindsatser”. 15. Juni Fonden har doneret 100

mio. kr. over 10 år til programmet ”Naturbaseret mental sundhed” med fokus på stress, angst og depression. Naturbaserede løsninger kan således imødekomme vand og klima – såvel som menneskers trivsel og biodiversitet. Vi kan allerede regne på vand og klima – og værktøjet ”Urban Bioscore”, som lige er lanceret, kan regne på byområders biodiversitet. Så mangler vi ”bare” at kunne regne på menneskers trivsel, men det skal ikke afholde os fra at udbrede og eksperimentere med naturbaserede løsninger i de danske byer.

VEJEN FREM

For at realisere potentialet i naturbaserede løsninger er der behov for flere nødvendige skridt. Først og fremmest er der behov for politisk understøttede strategier med f.eks. nye incitamentsstrukturer, der belønner implementering af naturbaserede løsninger. Tyskland har for eksempel en afgift på regnvand, der ledes til kloak, og man belønnes for at udskifte fliser med grønne arealer, lave regnbede eller opsamle regnvand. Mange kommuner i Holland har vist vejen med tilskudsordninger for grønne tage og grønne facader. Dernæst skal der skabes rum for mere innovation, eksperimenter hvor nye løsninger kan testes og demonstreres, og hvor der er plads til at fejle og lære. Innovation kræver, at vi

EKSEMPLER PÅ GRØNNE

ELEMENTER I BYEN, DER KAN INDGÅ I

NATURBASEREDE LØSNINGER:

• Grønne tage: Holder på regnvand, reducerer støj, kan dæmpe varmeøeffekten og forlænger levetiden af tagkonstruktionen

• Regnbede: Fordybet beplantning der opsamler, forsinker og renser regnvand

• Permeable overflader: Tillader vand at nedsive gennem overfladen og gendanner naturlig hydrologi

• Bytræer: Giver skygge, køling og kan være habitat for mange insekter og fugle.

• Grønne facader: Kan designes som del af regnvandsløsning, kan forlænge levetid af bygningskonstruktioner og være levested for insekter og fugle.

Tyskland har for eksempel en afgift på regnvand, der ledes til kloak, og man belønnes for at udskifte fliser med grønne arealer, lave regnbede eller opsamle regnvand

tør tage nogle chancer. Desuden er der behov for bedre dokumentation og vidensopbygning samt tværfagligt samarbejde mellem en lang række faggrupper, kommuner, forsyninger og borgere. Sidst, men ikke mindst, er der behov for at tage nogle svære diskussioner om arealanvendelsen – og graden af multifunktionalitet i denne – i vores tætte byer. Hvis der skal skabes mere plads til naturbaserede løsninger, må noget andet vige pladsen.

BORGERNE SOM DEL AF LØSNINGEN

Et ofte overset aspekt er borgerinddragelse. Mange grundarealer og de fleste tagflader er privatejede, men med den rette vejledning og økonomiske kompensation kan en stor del af byens klimatilpasning opnås gennem et samarbejde mellem borgere, kommuner og forsyningsselskaber. Borgerne kan også involveres gennem Citizen science-projekter, hvor de bidrager med dataindsamling og overvågning. Et eksempel er DMI’s samarbejde med private vejrstationer, der giver et mere detaljeret billede af

temperaturforskelle i byerne. Dette giver mulighed for at se, hvor f.eks. varmeøeffekten er mest udtalt, og hvor der er størst behov for køling gennem grønne områder.

ET PARADIGMESKIFTE I BYUDVIKLING

Naturbaserede løsninger repræsenterer et paradigmeskifte i vores tilgang til byudvikling og klimatilpasning. I stedet for at bekæmpe naturen, arbejder vi med den og udnytter dens processer til at skabe mere robuste, sunde og attraktive byer. I tæt bebyggede områder kræver det særlig kreativitet og innovation at implementere disse løsninger, men de succesfulde eksempler viser, at det er muligt. Ved at kombinere tekniske og naturbaserede løsninger og tænke multifunktionelt kan vi skabe byrum, der både er klimarobuste og bidrager til livskvalitet, biodiversitet og sundhed. Fremtidens byer skal ikke blot være tætte og effektive, men også grønne, kølige og robuste over for klimaforandringer. Naturbaserede løsninger er en central del af svaret på, hvordan vi når dertil n

ASK-projektets inspirationslister nu tilgængelige i Danmarks Arealinformation

TEKST / MARK BENFELDT KJÆR

Kemp

& Kjær PR

ENu kan kommuner nemt finde inspiration til arealplanlægning , da inspirationslister fra projektet ASK af Kommunernes Landsforening (KL) kan findes i den fællesoffentlige portal Danmarks Arealinformation.

fter KL’s ASK-projekt (Arealer Synergier Kort) blev sat i gang i kølvandet på den grønne trepartsaftale, har kommunerne udført et stort stykke arbejde, hvor mange kommunale fag- og GIS-medarbejdere (geografisk informations system) har samlet central viden i 15 nye datasamlinger. De er nu tilgængelige i Danmarks Arealinformations datakatalog, der drives af det fællesoffentlige datasamarbejde Danmarks Miljøportal.

Her præsenteres de såkaldte bruttolister – en række datasæt, som kommuner og andre kan bruge som inspiration i arbejdet med arealomlægning og grøn omstilling med særligt fokus på at finde synergier mellem flere arealinteresser. ASK gør det fx muligt at se væsentlige naturdata ét sted, hvilket er medvirkende til at 15. Juni Fonden har finansieret projektet.

- Der er blevet sat “strøm” til ASK-projektet, nu hvor bruttolisterne kan findes på Danmarks Arealinformation. Det gør det nemmere for kommunale fagfolk over en bred kam at finde relevante datasæt og komme i gang med synergianalyser på tværs af interesser som f.eks. biodiversitet, drikkevand, skovrejsning og generel arealplanlægning”, siger Line Hvingel, projektleder i KL. Datasamlingerne bygger på et bredt samarbejde mellem kommunale GIS- og planmedarbejdere og dækker over fællesoffentlige nationale datasæt, som i praksis vurderes som relevante i arbejdet med den grønne trepartsaftale. De er ikke autoritative lister, men fungerer som en slags kogebog for hvilke

data, der er interessante at kigge på og undersøge, når man arbejder med arealomlægning.

- Det er dejligt, at KL faciliterer udarbejdelsen af disse inspirationslister, involverer kommunerne og bringer den kommunale faglighed i spil. Vi er glade for samarbejdet samt at kunne stille platform og funktioner til rådighed, så vigtig viden deles og kan anvendes bredt – uden at kommuner behøver være GIS-specialister for at komme i gang, siger Inga Marie Galløe, projektleder i Danmarks Miljøportal.

Datasamlingerne er allerede tilgængelige i lagvælgeren under Danmarks Arealinformation og udgør et væsentligt bidrag til den digitale understøttelse af den grønne trepartsaftale n

FAKTA:

Læs mere på www.kl.dk/ask og find listerne i Databutikken, der vises på tværs af miljøportalens udstillingsplatforme – fx på danmarksarealinformation.miljoeportal.dk. Find datasamlingerne ved at søge på “ASK” i søgefeltet.

Landskabskaraktermetoden til et landskab i forandring

Erhvervs-ph.d.-projekt ”Re-design af landskabskaraktermetoden til et landskab i forandring”, iscenesætter landskabet som en central aktør i den grønne omstilling med spørgsmålet:

” Hvordan kan landskabskaraktermetoden (LKM) koble landskabsinteresser og arealmål i en krisetid , hvor der er behov for at gentænke det danske landskab?”

TEKST / SIGNE HALD

Erhvervs-ph.d.studerende, NIRAS A/S og Aalborg Universitet

TEKST / HANNE BRENDSTRUP NIELSEN

Ekspertise- og markedschef, PLAN, NIRAS A/S

Landskabskonventionen forpligter medlemslandene, herunder Danmark, til at fremme beskyttelse, forvaltning og planlægning af landskaber, samt at integrere landskab i politikker og i den offentlige forvaltning. Konventionen relaterer sig til alle landskaber – urbane, rurale, og marine – og forpligter medlemslandene til bl.a. at identificere og vurdere landskaber, definere landskabskvalitetsmål, monitorere landskabsforandringer og fremme bevidstgørelse, forståelse og demokratisk inddragelse i landskabsforvaltningen.

I en tid, hvor der er et massivt og stigende pres på de danske arealer for at imødekomme internationale mål og forpligtigelser, samt afværge kriser inden for natur, klima og miljø, synes landskabskonventionen særlig vigtig. Den giver os en fælles ramme for arbejdet med landskab og fremadskuende indsatser, som LKM som metode bør understøtte.

Diagrammet viser, hvordan forskellige elementer relateret til naturog kulturgrundlaget og deres indbyrdes samspil udgør landskabet, der kan opleves og opfattes forskelligt.

PARADIGMESKIFTE I LKM?

Realisering af Aftale om et Grønt Danmark har om noget sat pres på opfattelsen af landskabet som noget statisk, idet den indebærer omlægning af op mod 10 % af Danmarks areal til natur og skov frem mod 2045.

I sammenhæng med øvrige arealmål, kan denne aftale blive et paradigmeskifte i dansk landskabsudvikling på linje med tidligere landboreformer, fordi aftalen skaber afsæt for store forandringer i landskabernes karakter og funktion over relativ kort tid.

Det forpligter os til at tænke langsigtet og helhedsorienteret i vores beslutninger om landskabets forvaltning og udvikling, og her er det vigtigt, at LKM er opdateret til at kunne fungere som et vigtigt analyse-, vurderings- og beslutningsstøtteværktøj.

LKM bør kunne bidrage til, at de landskabsforandringer, vi planlægger for nu, understøtter bæredygtige indsatser for bl.a. klima, natur og miljø, styrker landskabets kvalitet og integreres i overensstemmelse med landskabets iboende kvaliteter og potentialer. Det betyder et opgør med det landskabssyn og de vurderingsmetoder, der kendetegner den danske LKM i dag.

ODENSE

KOMMUNE SOM CASE

Odense Kommune indgår som en case i ph.d.-projektet om re-design af landskabskaraktermetoden, da kommunen ser et aktuelt behov for at få opdateret deres landskabsanalyse fra 2013 med et fremadskuende perspektiv på et landskab i forandring. Behovet skal ses i lyset af et øget pres på kommunens arealer i det åbne land, hvor der i stigende grad

Foto: NIRAS A/S.

Viuf Solcellepark, hvor der er arbejdet målrettet med naturudvikling og rekreative forhold.

er behov for at ændre arealanvendelsen for at opfylde en lang række samfundsmål. Det betyder også, at visse landskaber over tid vil ændre karakter, mens andre landskaber i højere grad bevares og styrkes med deres eksisterende karakter.

Ønsket i Odense Kommune er dermed, at en revideret landskabsanalyse har et udviklingsorienteret landskabssyn, der samtidig varetager de nationale landskabsinteresser.

OM PH.D.-PROJEKTET

Erhvervs-ph.d.-projektet Re-design af landskabskaraktermetoden til et landskab i forandring er tidligere blevet introduceret i artiklen “Landskabskaraktermetoden – behov for revision?” bragt i Teknik og Miljø i oktober 2024.

Projektets formål er dels at evaluere og undersøge LKM’s udfordringer i forhold til at afspejle samtidens landskabssyn og arealbehov, og dels at identificere og afsøge muligheder for re-design af delelementer i metoden.

VURDERING OG PRIORITERING

AF LANDSKABET

Gennem en række eksperimenter med LKM, forsøger ph.d.-projektet at tilpasse metoden til nutidens

kompleksitet og koble den tættere til de samfundsmæssige målsætninger, der sætter retningen for fremtidens landskaber.

Målet er at styrke LKM som et værktøj, der kan guide bæredygtig planlægning af fremtidens landskaber, herunder vurdering og prioritering af arealressourcer i lyset af nutidens behov og udfordringer.

I den nuværende metodes vurdering af landskabet, lægges der et overvejende fokus på kulturgeografiske og visuelle forhold. Samtidig betragtes landskabets karakter i udgangspunktet som statisk, hvor

Udsigt over marker i kystlandskabet på Hindsholm med Lillestrand i baggrunden.

karaktermæssige ændringer og udvikling anskues som negativ.

Som modsvar til dette, vil eksperimenterne i bl.a. Odense-casen fokusere på to ting:

Dels at balancere og øge forståelsen for samspillet mellem kultur- og naturgrundlaget. Dette indbefatter bl.a. en udvidet analyse af naturgrundlaget, der vil kunne sættes i spil i efterfølgende landskabsvurderinger, samt i den planlægningsmæssige og politiske dagsorden med temaer inden for bl.a. klima, miljø og natur. En forståelse for socio-økologiske sammenhænge og naturskabte elementer, strukturer og funktioner knyttet til bl.a. flora og fauna og hydrologi, indgår ikke i LKM i dag.

Dels at gentænke metodens vurderingsdel, så landskabets værdier og sårbarheder, men også potentialer for udvikling, tydeliggøres. Gennem en mere tydelig værdisætning af landskabet, der skelner mellem iboende værdier relateret til bl.a. klima, miljø og natur, og tilskrevne værdier relateret til oplevelsen og opfattelsen af landskabet, er tanken, at konflikter mellem udvikling og beskyttelse kan reduceres.

Målet er, at vurderingerne både understøtter beskyttelse og styr-

kelse af særligt karakteristiske og oplevelsesrige landskaber samt peger på potentialer for udviklingen af bæredygtige landskaber med stærkt samspil mellem kultur- og naturgrundlaget.

NÆSTE SKRIDT

LKM står netop nu med et særligt potentiale for at understøtte den grønne omstilling og de omfattende arealforandringer, vi står overfor. Med de første eksperimenter med LKM – bl.a. i Odense Kommune – forsøger vi at forfølge dette potentiale og omsætte viden og teori til praksis. Vi ser frem til den første læring, som forhåbentlig kan frembringe nye perspektiver og bidrag til det videre ph.d.-arbejde og ambitionen om at styrke LKM’s rolle som beslutningsstøtte i fremtidens landskabsplanlægning n

KONTAKT VED SPØRGSMÅL ELLER INPUTS

Hvis du sidder tilbage med spørgsmål eller inputs til vores projekt, så tøv ikke med at kontakte os: Hanne Brendstrup Nielsen, mobil 3016 9273 eller mail bre@niras.dk

Signe Hald, mobil 26813915 eller mail shal@niras.dk

PLAN22+ KLIMAPROJEKTER SOM DRIVER FOR LANDSKABSFORBEDRINGER

Det højfynske landskab på det vestlige Fyn er i kommuneplanerne for Assens Kommune og Odense Kommune udpeget som et ”større, sammenhængende landskab”. Her skal en langsigtet ’Vision 2050’ fungere som driver for udvikling af det landskab, man ønsker i fremtiden

TEKST / SEKRETARIATET

Plan22+

PROCES

Visionen for landskabet i 2050 er udviklet af de to kommuner, lokale borgere og interessenter

i fællesskab som et af pilotprojekterne i Plan22+. Konkret i form af en helhedsplan, der sætter mål og udpeger potentialerne for land -

• Visionen for det højfynske landskab er blevet til via drøftelser i projektets plangruppe.

• Plangruppen har bestået af lokale borgere, erhvervsliv, foreningsrepræsentanter og kommunale medarbejdere.

• Analysen har taget afsæt i eksisterende udpegninger i projektområdet, herunder fredninger, drikkevandsindvinding, skovrejsning, lavbundsarealer, tekniske anlæg mv.

• Der er gennemført historiske landskabsanalyser suppleret med aktuelle analyser af bl.a. landbrugsbedrifter, kvælstofretention og bioscore, og der er gennemført lodsejerinterviews.

• Selve strategiprocessen er foregået over tre workshops. Fra det indledende forslag er vision og mål blevet justeret og genformuleret til sin nuværende form.

• Endelig er en række strategiske projekter blevet foreslået og prioriteret som dem, der kan blive realiseret som de første.

skabsforbedringer, samtidig med at der bliver rejst nye skove, udtaget lavbundsarealer af landbrugsmæssig drift og placeret solcelleanlæg i landskabet.

EN FÆLLES VISION FOR FREMTIDENS LANDSKAB

Helhedsplanen – eller visionen frem mod 2050 – er vedtaget af Assens og Odense kommuner i december 2024. Den fungerer som en ”retningsgiver” for fremtidige planer og projekter i form af konkrete bud på:

• Vision og mål for landskabet – og hvad man ønsker at beskytte og udvikle i området.

• Hvordan man kan forbedre landskabet – hvor der er udviklet forskellige typologier for mulig synergi i forskellige landskabstyper, og hvor der er konkret udpe -

Der er behov for at arbejde i et længere tidsperspektiv end de 12 år, som kommuneplanerne dækker – og for en ny tilgang til planlægningen i det åbne land, hvor vi søger en ny balance mellem landskabsbevaring og landskabsudvikling.

- Rune Bugge Jensen, Landskabsarkitekt, Odense Kommune

get projektområder i et ’Realiseringsspor’ i de to kommuner.

POTENTIALEKORT

PEGER IND I FREMTIDEN

Potentialekortet udgør den overordnede, rumlige plan for det højfynske landskab. Det giver et samlet billede af landskabets multifunktionelle potentialer og de klimagevinster, der kan indfris gennem nye principper for den fysiske planlægning. Men også af, hvordan der kan blive tilført oplevelsesmæssige aspekter i landskabet, den rekreative adgang kan blive styrket, landbrugets produktionsmuligheder udviklet og biodiversiteten styrket.

EKSEMPEL: NYE

SAMMENHÆNGE

I eng- og græslandet peger en af de mulige typologier på, hvordan små solcelleanlæg kan indpasses varsomt i det lave terræn:

• Små solcelleanlæg indpasses varsomt i det lave terræn

• Våd, lysåben natur

• Landbrug med stor naturintegration

• Tør, lysåben natur.

Alle kommuner vil kunne arbejde på denne måde. Men da alle kommuner er forskellige, kan de med fordel tilpasse processen, så den bedst muligt tager afsæt i lokale rammer, potentialer, mål og balancer. Det vigtige er at afsætte tid og ressourcer til processen.

- Anders Dolmer Dam, tidligere projektleder, Assens Kommune

HÅNDTERING AF KOMPLEKSITET

Mange kommuner oplever den enorme kompleksitet, der knytter sig til helhedsplanlægning og de store arealtransformationer, der er indeholdt i bl.a. den Grønne Trepart. Men også behovet for at se på en ny administration af planloven. Fx ved at gøre det muligt at ændre på landskabskarakteren i bevaringsværdige landskaber, hvis ændringerne er til gavn for klima -

I skov- og bakkelandet peges der på, hvordan eksisterende skov kan forbindes med ny natur og rekreative spor:

• Forbind eksisterende skov med ny natur og rekreative spor

• Ny skov og natur skaber sammenhæng i eksisterende skove og variation i landskabet.

et, vandmiljøet og biodiversiteten, samtidig med at der bliver taget hensyn til landskabsoplevelsen og kulturmiljøet.

LANGSIGTET PERSPEKTIV

SER VIDERE END

BEGRÆNSNINGER

Helhedsplanen hjælper med at se

Og i det multifunktionelle agerland viser en af typologierne, hvordan landskabet kan udvikles, så flere forskellige funktioner skaber synergi og tilfører nye kvaliteter:

• Mellemstørrelse solcelleanlæg

• Skovrejsning eller eksisterende

ud over de begrænsninger, særinteresser og usikkerheder, som implementeringen af klimaprojekter og andre grønne arealomlægningsprojekter ofte møder.

I Odense og Assens kommuner er helhedsplanens potentialekort

med til at fastholde de høje ambitioner i den komplekse grønne omstilling. Vel at mærke uden fra starten at lade sig begrænse af, at en del af dagens regler og rammer endnu ikke er tilpasset til fremtidens mere helhedsorienterede planarbejde n

Vi skal bevæge os fra sektorudpegninger til værdi-, potentiale- og synergikortlægning. Og vi skal arbejde mindre med positivområder og forbudszoner og mere med retningslinjer for, hvordan vi tager hensyn til naturen, landskabsoplevelsen, kulturmiljøet og lokalområdet, når vi arbejder med grøn arealomlægning.

- Rune Bugge Jensen, Landskabsarkitekt, Odense Kommune

Plan22+ er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som understøtter kommunernes klimaarbejde gennem planlægning.

Pilotprojektet ”Klimaprojekter som driver for landskabsforbedringer” er udført af Assens og Odense Kommuner i samarbejde med Københavns Universitet og Urland.

Kontaktpersoner: Signe Dolberg McKinney, sigmc@assens.dk og Rune Bugge Jensen, rbje@odense.dk

Læs mere på https://plan22.dk

FAKTA

PLAN22+ MIDLERTIDIGE VE-ANLÆG PÅ

RESERVEREDE AREALER

Frederikssund Kommune har undersøgt potentialet i at opstille solcelleanlæg på arealer, der allerede er udlagt til anden fremtidig anvendelse . Potentialet i langsigtet helhedsplanlægning er stort – selvom der er barrierer

TEKST / SEKRETARIATET

Der er stort pres på arealerne, når vi skal opnå vores klimamål. Det gælder både i byerne og i det åbne land. Som et af pilotprojekterne i Plan22+ har Frederikssund Kommune, under overskriften ”God energi i Frederikssund”, set på solceller som et midlertidigt redskab. Hvad nu, hvis solcelleanlægget i en periode, på fx 30 år, producerer vedvarende energi på arealer udlagt til fx råstofudvinding eller anden anvendelse. Samtidig med, at vi tilfører værdi til området nu og forbereder den fremtidige anvendelse?

EKSEMPEL

ENERGILANDSKABER

SKAL GIVE TILBAGE

Helt konkret er der i pilotprojektet blevet gennemført landskabsanalyser, undersøgt planværktøjer og udviklet en række casestudier. Resultaterne ligger nu tilgængelige i en publikation. Princippet er, at energilandskaberne skal give noget tilbage til landskabet – og fungere som trædesten for udviklingen frem for at være barriere eller slette landskabets kulturhistorie. Fire caseområder er blevet screenet, og efter en vurdering af potentialer og udfordringer er to blevet udvalgt til projektet: Et

OMRÅDETS MIDLERTIDIGE ANVENDELSE TIL SOLCELLER

område ved Skibby, udlagt til fremtidig byudvikling, og et rekreativt område til udvidelse af en golfbane nord for Gerlev.

STORT POTENTIALE I MIDLERTIDIG ANVENDELSE

Selvom casene er udviklet som eksempelprojekter, vurderer partnerne bag, at både metoderne og planlægningsprincipperne kan anvendes af andre kommuner. De mulige arealer i Frederikssund er generelt små, men metoderne kan skaleres op i kommuner, hvor de reserverede arealer giver mulighed for solcelleanlæg i stor skala.

PILOTPROJEKTETS RESULTATER

• Der er et stort potentiale i at tænke fremtidige anvendelser tidligt ind i planlægningen for solcelleanlæg.

• Det er vigtigt at tage afsæt i og bygge på eksisterende landskabelige elementer – også mens solcelleanlægget er der.

• Tilgangen kan tilføre nye rekreative kvaliteter og forbindelsesveje i og omkring reserverede arealer, som dermed bliver et aktiv i lokalområdet.

• Landskabet – efter endt energiproduktion – får forstærket de oprindelige kvaliteter og tilført merværdi til den fremtidige anvendelse. Modsat i dag, hvor landskabet typisk ryddes før opstilling af solceller.

EKSEMPEL: BYUDVIKLINGSOMRÅDE

VED SKIBBY

Caseområdet blev udvalgt, da det

Vi håber, at andre kommuner kan bruge eksempelsamlingen og metoderne fra projektet til at tænke langsigtet fysisk planlægning endnu tidligere ind i forbindelse med vedvarende energianlæg i det åbne land. Vi har nu justeret vores administrative praksis ved ansøgninger om solcelleprojekter, og tager dialogen om fremtidig anvendelse som noget af det første med udviklerne.

- Alberte Aalling-Frederiksen, Planlægger, Frederikssund Kommune

rummer mulighed for at landskabsmodne, før der bliver udviklet ny by, og har potentiale for at styrke samspillet med den eksisterende by og overgangen til det åbne land. Terrænet falder jævnt fra nord mod syd og fortsætter herfra i åbent land ned mod en ådal. Området er i dag dyrket mark i landzone, og byudvikling har en lang tidshorisont. Der er ikke særlige bindinger i forhold til kulturarv eller landskab.

Metodens principper er, at i perioden med solceller, bliver der etableret en rekreativ grøn struktur koblet til byområdets stier og landskaber. Solcellerne er placeret, så de overholder eksisterende afstandskrav til boliger på 150m.

Efter ophør af solcelleanlægget vil beplantning, søområde, kælkebakke mv. have stor værdi for både det fremtidige boligområde og som fællesområde for hele

FAKTA

Plan22+ er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som understøtter kommunernes klimaarbejde gennem planlægning.

Pilotprojektet ”God ENERGI i Frederikssund – en trædesten til udvikling” er udført af Frederikssund

Kommune i samarbejde med PLANVÆRKSTEDET Aps

Kontaktperson:

Alberte Aalling-Frederiksen, aaall@frederikssund.dk

Læs mere på https://Plan22.dk

der ofte tale om store arealer med tilsvarende stort energipotentiale.

• Solcelleanlæg skal i dag tilsluttes elnettet, hvilket begrænser placeringsmulighederne. Mere fleksible tilslutningsmuligheder, fx via lokale energifællesskaber, hvor solcelleanlægget forsyner et afgrænset boligområde eller erhverv, vil øge fleksibiliteten.

• Casene er udviklet som teoretiske eksempler, og der er derfor ikke gennemført dialog med borgerne i lokalområdet. Det vil naturligvis være væsentligt i en konkret planlægningsfase. Det er tids- og

EKSEMPEL

FREMTIDIG ANVENDELSE SOM BOLIGOMRÅDE MED FÆLLES GRØNNING, DER BINDER NY OG EKSISTERENDE BY SAMMEN

Skibby. Byudviklingen vil foregå, hvor solcellerne før stod, og vil fra starten være omgivet af natur og forbindelser til den eksisterende by.

UDFORDRINGER OG

DILEMMAER

Projektet har afdækket potentialet for midlertidig anvendelse af allerede reserverede arealer til energianlæg, men peger også på nogle vigtige forhold, som er udfordrende i dag:

• Planloven begrænser i dag muligheden for tidsbegrænset anvendelse af solceller i det åbne land og planlægning med to anvendelser efter hinanden på det samme areal.

• Det er i dag ikke muligt for kommunerne at planlægge solceller i de udlagte råstofområder. Her er

omkostningskrævende, men sikrer også at de tilførte merværdier kommer lokalområdet til gode.

FREDERIKSSUND HAR INDFØRT

PRINCIPPERNE

På trods af barriererne vurderer de i Frederikssund, at resultaterne bør føre til ændringer i planpraksis. Vigtigst ved at tænke det langsigtede perspektiv – samt fokus på multifunktionalitet – ind langt tidligere i den fysiske planlægning. Uanset om fokus er på VE-anlæg eller andre projekter på vejen mod klimaneutralitet. F rederikssund Kommune har som mål at være CO 2-neutrale i 2045. Vedvarende energi og varme er vigtige parametre for at opnå målet. Derfor er pilotprojektets resultater også indarbejdet i Frederikssunds langsigtede fysiske planlægning i forslaget til Kommuneplan 2025-2033 n

PLAN22+ LAV BUND OG HØJE AMBITIONER

Brønderslev Kommune har i et pilotprojekt arbejdet med at skabe en effektiv proces for kortlægning af roller, interesser og forståelser i forbindelse med udtagning af lavbundsjord. En proces, der kan inspirere andre kommuner i arbejdet med at løse komplekse samfundsopgaver

TEKST / SEKRETARIATET

Plan22+

35 % af Brønderslev Kommunes samlede CO 2-udledninger kommer fra landbrugsarealer på lavbund. Som et af pilotprojekterne i Plan22+ er fokus derfor på at udvikle metoder, der kan sikre, at de mange aktører bliver fælles om

Jeg tænker, alle kommuner kan gøre det og allerede gør noget af det samme. Men denne gang er vi kommet længere ud i hjørnerne af aktørlandskabet, og det har skabt et fundament til kommende projekter – og det er guld værd ikke at starte på bar (lav-)bund næste gang!

- Line Søndergaard Schulz, planlægger, Brønderslev Kommune

den nødvendige udtagning og omlægning af lavbundsjorde. Den afsluttende erfaringsopsamling rummer konkrete anbefalinger til processen. Et lokalt projekt viser desuden, at der – trods tilsyneladende modstridende interesser – kan opstå overraskende partnerskaber, når der skal skabes resultater i praksis.

AKTØRHJULET

VISER VEJEN

Processen hviler på en bred interessentanalyse. Her har kommunen, sammen med et konsulenthus, arbejdet med et Aktørhjul, der kortlægger roller, forståelser og interesser i relation til lavbundsprojekter. Det har dels hjulpet med at prioritere indsatsen, dels identificeret fælles interesser på tværs:

• Landboorganisationerne er vigtige, fordi de varetager lodsejernes interesser og er meget motiverede for at omsætte processen til konkrete projekter.

• Den lokale trepart og en innovationsvirksomhed støtter med viden og erfaring i konkrete cases.

• Energiselskaber og Naturstyrelsen kan begge være med til at finansiere realiseringen af projekterne.

ALLE BLIVER EN DEL AF LØSNINGEN

Aktiviteterne i pilotprojektet har bestået af foredrag, workshops og markvandringer. Der er blevet delt viden om arealinteresser, biodiversitet og multifunktionalitet. Aktørerne har peget på ønsker om mere klar arealforvaltning, opdaterede

kommuneplanrammer og nødvendigheden af tryghed i beslutninger. Undervejs er der også blevet ar bejdet med konkrete eksempelprojekter og en business case, som har givet en praktisk forståelse af samarbejdet.

MULTIFUNKTIONALITET I HVILSHØJ

KLIMAPARK

Klimaparken i Hvilshøj er et godt eksempel på, hvordan multifunktionalitet kan opstå ud af dialogen mellem forskellige aktører. Konkret kombinerer klimaparken lavbund, aktiv regulering af grundvandsspejlet for at reducere udledningen af drivhusgasser, solceller og ny natur på de samme arealer. Projektet er med i kommunens VE-te -

maplan fra 2022. Lokalplanen for projektet er netop vedtaget, så det vil kunne blive realiseret i de kommende år.

Projektområdet omfatter 367 hektar, hvoraf de 220 er lavbundsjord. Der kan opstilles solceller med en kapacitet op til 360 MW, svarende til grøn strøm til ca. 79.200 husstande.

I den sydlige del af projektområdet, langs Ryå, er det planen at etablere et naturområde på ca. 44 hektar. Her vil der være afgræssede/plejede engarealer med gode muligheder for øget biodiversitet – og rekreative sammenhænge i landskabet til glæde for dyr og mennesker. Stier, udsigtstårne, shelters og parkeringspladser er

European Energy.

Gennem processen med Aktørhjulet var det ikke kun os som kommune, der blev klogere. Alle nøgleaktører blev mere klare over deres roller, forventninger og interesse i udtagningen af lavbundsjordene. Så selvom vi som udgangspunkt har forskellige ønsker til brugen af arealerne, så er alle en væsentlig del af løsningen.

- Line Søndergaard Schulz, planlægger, Brønderslev Kommune

placeret i dialog med naboer og Danmarks Naturfredningsforening. Denne del af projektet er et resultat af en generel samarbejdsaftale mellem energiselskabet og Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens principper vil sikre, at der i fællesskab bliver udviklet biodiversitets- og naturtiltag, når energiselskabet fremover udvikler solog vindenergiparker i Danmark.

PILOTPROJEKTETS

ERFARINGER

Erfaringsopsamlingen viser samlet set, at Brønderslev Kommune har etableret et stærkt erfaringsgrundlag, som giver gode muligheder for at lykkes med andre fremtidige samarbejder.

Figuren viser seks veje, der kan hjælpe med at holde fokus, konkretisere mål/produkt og sikre en robust organisering i arbejdet med komplekse opgaver n

FAKTA

Plan22+ er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som understøtter kommunernes klimaarbejde gennem planlægning.

Pilotprojektet ”Lav bund og høje ambitioner” er udført af Brønderslev Kommune i samarbejde med Partnerskabshuset Krydsfelt.

Find ”Samarbejdsaftale, European Energy” hos Danmarks Naturfredningsforening.

Kontaktperson: Line Søndergaard Schulz, lins@99454545.dk

Læs mere på https://Plan22.dk

Illustration:

Broen over Simested Å er en del af genetableringen af en historisk rute i Limfjordslandskabet. Den forbinder områdets natur- og kulturmiljøer og knytter an til lokale fortællinger, sagn og historiske begivenheder. Broen giver mulighed for at opleve naturen på nært hold og styrker både forståelsen for og glæden ved en sund natur – samtidig med, at området fungerer som et landskabeligt motionsrum.

Ny analyse:

Den grønne trepart mangler klare visioner for fremtidens landskaber

Kommunerne efterlyser et klarere billede af, hvordan fremtidens landskaber skal formes i den grønne trepartsaftale. De mangler faglige kræfter, der kan sikre, at den grønne omstilling også skaber smukke, levende og sammenhængende landskaber , hvor natur, landbrug og mennesker trives side om side. Det viser rapporten ”Fra lukket land til åbent landskab”

TEKST / SUSSI

HEIMBURGER

Kommunikationsog pressechef, Arkitektforeningen

Danmark står midt i en historisk omstilling af det åbne land. Den Grønne

Trepartsaftale skal sikre

både klima, natur og landbrug – og vil forandre store dele af Danmarkskortet i de kommende år.

En ny analyse, baseret på interviews med 20 nøgleaktører på

tværs af otte kommuner, viser, at kommunerne arbejder på højtryk på at levere de første omlægningsplaner for udtagninger af jord og reduktion af kulstof, som skal ligge klar inden årets udgang. Men de mangler akut nogle specifikke kompetencer, hvis implementeringen skal blive en succes.

MANGLER VISION FOR HELHEDEN I DE NYE LANDSKABER

Analysen peger først og fremmest på, at der mangler konkrete visioner for, hvordan de fremtidige landskaber kan tage sig ud, og hvordan skovbrug, landbrug og rekreative områder kan tænkes sammen. Det er ikke et udtryk for manglende vilje, men for en kompleks virkelighed, hvor planlægning, skovrejsning, naturbeskyttelse og landbrugsinteresser skal gå hånd i hånd. Til det er der brug for et bredt tværfagligt samarbejde viser analysen: -Vi står midt i et historisk plan -

Idé, projektudvikling og -design: flåk. Foto: Flåk og fotograf Mette Johnsen

lægningsprojekt, hvor Danmarkskortet skal gentænkes. Det kræver både teknisk indsigt og kompetencer til at skabe landskaber, der fungerer for natur, landbrug og som ramme om hverdagen for mange mennesker. Disse rumlige, æstetiske og planfaglige kompetencer er helt afgørende for, at omstillingen lykkes og for, at de fremtidige landskaber bliver attraktive, udtaler Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, som er initiativtager til analysen.

AKUT BEHOV FOR AT FÅ

FLERE KOMPETENCER I SPIL

Generelt mangler der et helhedsblik på omlægningen i den grønne trepart, forklarer Laila Kildesgaard fra Steder Skaber Folk, som har foretaget analysen i samarbejde med Advice A/S:

-Arbejdet med arealomlægningen bliver ofte meget teknisk og sektoropdelt, og mange både chefer og medarbejdere fortæller, at der er akut brug for fagligheder til at se de større og sammenhængende perspektiver i landskaberne.

I analysen fremhæves både de tekniske, tværgående og landskabelige kompetencer, der kan forstå helheden i landskabet og sikre den rekreative adgang for borgerne, som relevante. Særligt i næste fase og når udtagningsplanerne er blevet mere konkrete.

BORGERE OG LODSEJERE

SKAL INVOLVERES MERE

Der er stor forskel på, hvordan borgere og lodsejere bliver inddraget i kommunerne. Generelt efterspør-

OM RAPPORTEN

Rapporten ”Fra lukket land til åbent landskab” kan downloades her: https://issuu. com/arkitektforeningen/docs/ fra_lukket_land_til_a_bent_ landskab

Analysen er gennemført af Steder Skaber Folk og Advice A/S for Københavns Universitet i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, Arkitektforeningen og Danske Landskabsarkitekter. Analysen er støttet af Dreyers Fond.

Den cirkulære bænk fungerer som udsigtspunkt, mødested og hvilested – et sted at tage en pause, uanset om man er alene eller sammen med andre. Samtidig markerer bænken en lokal kulturhistorisk seværdighed: helleristningerne ved Hammershus.

ger nøgleaktørerne i kommunerne tværfaglige kompetencer, der kan sikre dialogen og involveringen med både borgere og lodsejere. Og her vil arkitekter, planlæggere og

landskabsarkitekter kunne spille en afgørende rolle, da det er deres spidskompetence at skabe sammenhænge og sætte billeder på nye, attraktive helheder n

Kortet viser de lokale potentialer og peger på, hvordan de kan anvendes fremover på måder, der både respekterer landskabet og skaber samspil mellem drikkevandsbeskyttelse, skovrejsning, rekreation, græsning og adgang.

Design: Erik Brandt

Dam.

Foto:Bjorn Pierri

Enevoldsen / Realdania

Udvikling af potentialekort:

Urland i samarbejde med Evidan og RUC.

KOM MED PÅ CYKEL[DATA]TUREN

TEKST / LINE HVINGEL

Chefkonsulent

TEKST / SOFIA

FORSBERG HOULIND

Student, Kommunernes Landsforening

Mange kommuner står i dag med et ønske om at styrke cyklismen , bl.a. som en del af den grønne omstilling. Men planlægning af ny cykelinfrastruktur kræver mere end gode intentioner – det kræver også data. Hvor cykler borgerne i dag? Hvor giver det størst effekt at investere? Hvor mange kilometer cykelsti er der i min kommune? Det er alle spørgsmål, hvor data kan give dig svaret

Ved at arbejde med at skabe gode data til cykelog mobilitetsplanlægning generelt kan man opfylde flere agendaer på én gang;

ikke kun at de kommunale opgaver løses mere effektivt, men også at EU-direktiver kan opfyldes gennem samme indsats. Et solidt datagrundlag gør det

HVORFOR SKAL

JEG CYKLE MED?

DEN LOKALE CYKELDATAREJSE

Den lokale cykeldatarejse starter ved planlæggeren i kommunen, som i dag oplever en frustration over, at de eksisterende data er så forskellige, forvirrende og derfor næsten utroværdige, se faktaboks 1.

Hertil kommer et ønske om at arbejde smart med data. Når vi ikke ved, hvor mange kilometer cykelsti, vi har, eller hvor der er huller i infrastrukturen, bliver det svært at prioritere og planlægge effektivt, når det for eksempel skal vurderes, om en skolevej er tryg for cyklende, eller hvor der skal sættes ind, hvis man vil have flere ud at cykle. Der er altså et generelt

FAKTABOKS 1:

Antal km cykelsti i Aalborg (opgjort i 2023)

Printet cykelkort udarbejdet af kommunen: 428 km

Vejforvaltningssystemerne: 330 km

GeoDanmark grunddata: 218 km (797 km hvis

vejkategorien Hovedsti medregnes)

GeoFA: 674 km (opgørelse af længden af cykelruter, som også indeholder veje)

OpenStreetMap: 562 km

ønske om at kunne lave analyser af cykelegnethed.

Denne frustration er én af mange grunde til, at indsatsen hen mod bedre cykeldata er sat i gang gennem KL’s projekt Gode Cykeldata til alle - del II.

Både frustrationen og behovet kan imødekommes, hvis vi udnytter de allerede eksisterende dataregistre – og i bund og grund arbejder for nogle grundlæggende principper: 1) data udstilles og vedligeholdes i fællesoffentlige, tilgængelige registre, 2) data vedligeholdes som udgangspunkt kun ét sted, 3) data kan vedligeholdes i flere registre, men disse skal kunne sammensættes og anvendes på en let måde, samt 4) data løftes ud af lukkede fagsystemer.

Hertil kommer alle de afledte effekter ved at have gode cykeldata, for eksempel i forbindelse med planlægnings- og driftsopgaver. Disse vil også være til gavn for borgere og turister, der ønsker at optimere hverdagen eller nyde ferien på cykel.

DEN NATIONALE CYKELDATAREJSE

Når vi arbejder ud fra disse dataprincipper, begynder vi at få kla -

derved lettere at træffe de rigtige beslutninger, og du behøver ikke være dataentusiast for at være med.

rere definerede data, som også kan bruges på tværs af administrative grænser og dermed også i en national kontekst.

Vejdirektoratet vedligeholder f.eks. det nationale cykelregnskab (https://www.vejdirektoratet.dk/cykelviden/viden/ det-nationale-cykelregnskab), som indeholder en masse fine tal, der kan bruges til både opgørelse/benchmarking, måling af indsatser, men også som bidrag til at formulere fremtidige politikker på området. Regnskabet baseres i dag blandt andet på tal fra GeoDanmark grunddata. Jo bedre data, vi kommer i maskinen, jo bedre beslutninger kan vi træffe.

DEN EUROPÆISKE CYKELDATAREJSE

At udstille data er en opgave, der også er i fokus i EU. Ligesom vi har et nationalt cykelregnskab, sætter European Declaration on Cycling fokus på gode cykeldata. Cyklisme ses som et middel til at opnå klimamålene, og derfor måles der også på EU-niveau på, om den fysiske cykelinfrastruktur er på plads i forhold til at kunne opnå

FAKTABOKS 2:

Projekt Gode

Cykeldata til alle

Du kan læse mere om projekt

Gode Cykeldata til alle (del I og II) her:

https://godecykeldata.dk/

Projektet er finansieret af Vejdirektoratets Cykelpulje og afsluttes ved årets udgang.

Hvis du vil følge projektet, så skriv til Sofia Forsberg Houlind (sofh@kl.dk) for at modtage nyhedsbreve.

HVOR CYKLER VI HEN?

For at gøre cykeldata brugbare i praksis har KL igangsat anden runde af projektet Gode Cykeldata til alle. Gennem projektet er der identificeret en effektiv måde at bruge eksisterende datasæt til at skabe gode data til cykel- og mobilitetsplanlægning.

planlagte cykelruter indtegnes, så de kun er synlige for myndigheder, og på den måde kan kommuner, på tværs af geografiske afgrænsninger, se egne og nabokommuners planer for nye cykelstier og -ruter. GeoFA er således et optimalt sted til registrering af fagdata, så de kommer op af

målene. Til dette bruges data –og igen: Jo bedre data, jo bedre bliver analyserne af, om vi kommer i mål med klimamålene.

EU har også fokus på data ud fra et andet perspektiv – nemlig de intelligente transportsystemer. ITS-direktivet stiller krav om udstilling af visse data, især vejdata for de store veje, men faktisk også data om cykelinfrastrukturen. Alle vejdata kan med fordel udstilles efter de indledningsvist beskrevne principper, og derved kan data flyde fra de lokale og nationale registreringer til NAP/dataudveksler m.m., hvorved kommunerne kan leve op til udstillingskravene i ITS-direktivet.

GeoDanmark grunddata er et datasæt, som kommuner og Klimadatastyrelsen sammen vedligeholder gennem årlige opmålinger baseret på flyfotos og gennem løbende lokale ajourføringer. GeoDanmark har i dialog med kommuner og andre interessenter tilpasset specifikationen for data, så det fremadrettet er muligt at kortlægge cykelsti-infrastrukturen på en optimeret måde; med cykelsti langs vej, cykelbane langs vej, og gennemgående stier i eget tracé for henholdsvis cyklende eller fælles for cyklende og gående. Hertil kommer nye muligheder for at registrere bred kantbane, cykelgade, 2 minus 1 vej og andre relevante vejkategorier for mobilitetsplanlægning. Ændringerne implementeres sammen med de løbende ændringer af grunddata-systemet. GeoDanmark grunddata vil således være et optimalt sted fremadrettet at registrere alle stier (og veje), så dette datasæt kan bruges til at skabe det samlede overblik, herunder opgørelse af antal km og identificering af ”huller” i cykelsti-infrastrukturen.

Geografiske Fagdata i GeoDanmark (GeoFA) er et frivilligt fællesoffentligt datasæt, hvor mange fagdata allerede bor, blandt andet skoledistrikter og friluftsdata. Her findes også en lang række data af betydning for cykelplanlægning. F.eks. er der i registret mulighed for at registrere cykelruter, cykelladestandere, cykelpumpestationer, cykelparkering og meget mere. En række kommuner er også begyndt at bruge GeoFA som platform for fælles kommunal cykelplanlægning;

de lokale skuffer til gavn for planlægning i en bredere forstand samt til gavn for borgere, turister, virksomheder og innovative mobilitetsløsninger.

Endeligt vil vejforvaltningssystemerne spille en rolle i forhold til at skabe gode cykeldata. Vejforvaltningssystemerne indeholder en række supplerende data, som især er vigtige for analyser af cykelegnethed, f.eks. vej- og stibredder, belægning, kvalitet, tællinger m.m. Det er essentielt, at disse data bliver udstillet. I dag er det alene kommunen selv, der har adgang til data, men i forhold til opfyldelse af ITS-direktivet samt de kommunale behov for tværkommunal planlægning vil det være en fordel at udstille disse data (eller i hvert fald en delmængde heraf).

Vejforvaltningssystemerne vil således være optimale til registrering af data, der kan berige vej- og stimidten i GeoDanmark grunddata med flere data om blandt andet udformning og stand.

Hvis vi alle støtter op om den beskrevne datainfrastruktur, vil vi:

- Ikke spilde ressourcer på dobbeltregistreringer eller på at udarbejde lokale data

- Få nogle stærke nationale databrikker, som vi kan sammensætte til stærke løsninger lokalt såvel som nationalt

- Opfylde både lokale, nationale og internationale behov for data på mobilitetsområdet

Vi håber, du vil med på cykel[data] turen!

Sammen om at komme i skole helt selv – på Stigsborg Skole gør de det allerede

For første gang siden 1970érne er en nybygget folkeskole åbnet i Aalborg Kommune, og det betyder nye skoleveje for alle skolens 600 elever. Kan fysisk planlægning, kampagner og kreative tiltag få eleverne til at transportere sig aktivt til og fra skole? Svaret er ja, for det vrimler med cyklister, fodgængere, løbehjulsbrugere og aktive børn og forældre foran den nye skole

TEKST / KIA HANSEN

Projektleder, By og Land & LISBETH EEG

Projektleder, Klima og Miljø, Aalborg Kommune

Brede blyanter, skæve smileys og farverige ben snor sig omkring på den nye sti, der fører til Stigsborg Skole. Ved lyskrydset nær skolen bliver der hurtigt grønt lys for cyklister og fodgængere, og cyklen kan parkeres lige ved indgangen. Det skal nemlig være både nemt, sjovt, sikkert og en god oplevelse at komme aktivt til og fra Stigsborg Skole.

Byplanlægger i Aalborg Kommune Alex Tolstrup fortæller: - Vi vil gøre det nemt og attraktivt at cykle på Stigsborg – både for beboere, ansatte og især børn og unge. Den nye skole har plads til 1000 elever, og hvis alle bliver kørt, vil trafikken gøre det svært at komme til tiden. Det skyldes, at vi bygger tæt og har begrænset kapacitet i de kryds, der forbinder Stigsborg med resten af byen. Derfor tænker vi aktiv mobilitet ind i al planlægning. Og vi har et ambitiøst mål: 75 % af eleverne skal gå eller cykle til skole. Det understøtter vi med god planlægning, investeringer i infrastruktur, gaderum, cykelparkering og adfærdskampagner. Og det virker – allerede nu går eller cykler 84 % af eleverne fra 4. til 7. klasse.

SELVSTÆNDIGHED, FÆLLESSKAB

OG BØRN SOM AMBASSADØRER

Den farverige cykelsti, som er dekoreret af en lokal kunstner, er blot et af mange tiltag, der skal motivere børnene til aktiv transport. Allerede inden sommerferien startede en kampagne, kaldet ”Helt Selv – Sammen” på elevernes tidligere skole. Kampagnen sætter

fokus på selvstændighed og fællesskab ved at transportere sig aktivt til skole. Inden sommerferien fik eleverne materiale med hjem, som indeholdt både information om de nye cykelruter, en motivationskontrakt - der skulle afleveres efter ferien - samt et lille stickerhæfte, hvor børnene kan samle klistermærker, når de kommer aktivt til skole.

Tre bureauer gav et bud på, hvordan en kampagne kunne se ud, og her blev børnenes stemme afgørende.

-Vi havde tre forskellige bud på en kampagne og var egentlig ret sikre på, at vi voksne vidste, hvilken der var den bedste. Men da vi viste dem til børnene, kom der helt nye perspektiver på bordet –og vi måtte indse, at de så noget, vi havde overset. Til sidst blev det derfor børnenes favoritkampagne, der vandt, og det viste sig hurtigt at være det helt rigtige valg, fortæller Kia Hansen, Projektleder i By og Land

Og hun suppleres af Iben Elisabeth Morell Jakobsen, der går på 4. årgang:

-Vi så forskellige billeder. Nogle var lidt grå. Jeg kunne rigtig godt lide dem med farverne og de sjove hoveder. Der var også nogle bandeord. Det er sjovt. Farver gør mig glad.

Da eleverne mødte ind til første skoledag på den nye skole, blev de netop mødt af bannere med sjove ansigter og lange ben, der snor sig omkring på bygningen. På forskellige dage har eleverne på skolen fået små præmier for deres aktive adfærd, der har været uddeling af klistermærker, tatoveringer, is og mulighed for at få smurt sin cykel. Der har været præmier til alle elever, og formålet har været at fremme den aktive transport på en positiv måde, så alle elever gerne vil være en del af det fællesskab, der opstår, når man cykler, går eller er aktiv sammen. Netop fællesskabet nævner eleverne også:

-Jeg følges med min veninde i skole. Vi aftaler bare om morgenen, hvor vi mødes. Hvis vi har ekstra tid, så sidder vi bare lige og hygger lidt sammen, inden vi kører, fortæller Silja Frimand Jensen, 4. årgang.

-Jeg bor langt fra skolen, og jeg cykler med min mor, far eller søster. Det er godt at cykle, og jeg får også god energi af det inden skolen, fortæller Caroline Søgaard Hedehus, 4. årgang.

FRA FØRSTE STREG

TIL FØRSTE SKOLEDAG

I planlægningen af hele området omkring Stigsborg Skole har aktiv mobilitet været et vigtigt nøglepunkt. Strategien er enkel:

1. Det skal være lettest at cykle eller gå. 2. Dernæst skal det være nemt at blive sat af.

3. Og som sidste prioritet skal der være mulighed for parkering i nærområdet.

For netop at sikre, at det er lettest at cykle eller gå, har det været vigtigt, at forældre og børn blev involveret tidligt i planlægningsprocessen. De blev derfor

inviteret på gåture langs de nye, anbefalede skoleruter. Her kunne de pege på konkrete bekymringer undervejs, men samtidig kunne de også høre om de mange fysiske tiltag, der var sat i værk for at skabe så trygge skoleveje som muligt. Derudover har forældrene haft mulighed for at give input digitalt, hvor de via et interaktivt kort kunne markere steder med udfordringer eller komme med kommentarer.

-Vi ved, at forældrenes oplevelse af tryghed er helt afgørende for, om de motiverer deres børn til at transportere sig aktivt i skole. Derfor var deres perspektiver utrolig vigtige og brugbare. Fordi skolen og området er helt nyt, har der været et unikt momentum. Alle skulle skabe nye vaner for, hvordan de kom i skole, og det gav os muligheden for at præge adfærden fra start, fortæller Projektleder i By og Land Kia Hansen.

I den nye bydel er der arbejdet målrettet med fysiske tiltag, for at gøre skolevejen tryg og overskuelig. Der er etableret cykelgader og brede cykelstier, og hastigheden for biler er sat til max. 40 km/t. Samtidig er signalanlæggene justeret, så de aktivt understøtter en tryg og sikker skolevej.

Aktiviteten foran skolen i morgentimerne og eftermiddagstimerne bekræfter i høj grad, at det er lykkedes at få eleverne til at transportere sig aktivt. Det myldrer nemlig med cyklister, fodgængere og løbehjulsbrugere. Jakob og Sofus fra 4. årgang bekræfter den positive adfærd og er en del af de 84% af eleverne fra 4.7. årgang, som transporterer sig aktivt: -På den anden skole cyklede jeg ikke, men det gør jeg nu. Det er en god tur, fortæller Jacob Møller Ramirez, 4. årgang. -Jeg er begyndt at følges med min mor om morgenen, og når jeg kender vejen, så vil jeg gå selv, istemmer Sofus Johannes Elvekjær Haslund, 4. årgang n

Rækkefølge fra venstre mod højre: Silja, Iben, Jacob, Sofus og Caroline fra 4. årgang kommer alle aktivt til og fra skole.

REGION HOVEDSTADEN VISER, HVORDAN OFFENTLIGE BYGHERRER KAN BYGGE BÆREDYGTIGT OG CIRKULÆRT I PRAKSIS

Konstruktion af krydslamineret træ (CLT), genbrugte mursten og aptering, fuglekasser indbygget i facaden og bi-hoteller. Det nye fælleshus på Bispebjerg Hospital er mere end bare en bygning . Det er et godt eksempel på, hvordan en offentlig bygherre er lykkedes med at opføre et bæredygtigt og cirkulært byggeri med en tydelig identitet, der harmonerer med omgivelsernes historiske rammer.

TEKST / NICOLINE

AHLQUIST

Kommunikationsspecialist, Molio

Da Region Hovedstaden i forsommeren 2020 var ved at lægge sidste hånd på udbudsmaterialet til et nyt uddannelsescenter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, var udgangspunktet et klassisk nybyggeri tilpasset stedet og lokalplanen, og med en række krav til bæredygtighed, som bl.a. skulle sikre lav klimapåvirkning fra driften og fra materialerne.

Men så kom Corona-pandemien. Det skabte bred bekymring i byggebranchen for, at byggeri, og dermed også udviklingen af bæredygtige løsninger, generelt ville blive sat på pause. Derfor oprettede Realdania en pulje til

KOM OG VÆR MED

Hør mere om erfaringerne fra byggeriet af Fælleshuset Bispebjerg Hospital på Circular Build Forum den 26. – 27. januar 2026, i ToRVEhallerne i Vejle.

Fælleshuset set udefra. Facaden er beklædt med genbrugstegl fra en nærliggende kirkemur ved Bispebjerg Kirkegård. at understøtte projekter, som ønskede at teste Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, der på det tidspunkt var et forarbejde til de

nuværende krav om CO 2-udledning i Bygningsreglementet. -Det var en spændende og helt konkret mulighed for, at Region

Det nye fælleshus på Bispebjerg Hospital er mere end bare en bygning. Det er et godt eksempel på, hvordan en offentlig bygherre er lykkedes med at opføre et bæredygtigt og cirkulært byggeri med en tydelig identitet, der harmonerer med omgivelsernes historiske rammer.

Hovedstaden kunne gøre sig nogle indledende erfaringer med fx LCA-beregninger, fortæller Cecilie E. Hansen fra Emcon, Bygherrerådgiver på projektet.

Region Hovedstaden søgte om og fik bevilling til at arbejde med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse på det nye uddannelsescenter, Fælleshuset, og derfor indarbejdede man en række krav om bl.a. LCA, ressourceforbrug og totaløkonomi i udbudsmaterialet.

-Det inspirerede den vindende totalentreprenør, der bl.a. bød ind med CLT-konstruktioner og genbrugstegl som løsninger til at sikre et lavt CO 2-aftryk. Undervejs gennemgik vi også, hvad der allerede fandtes i regionens egne bygninger og lagre. Vi har bl.a. genbrugt tegl, der allerede lå på grunden, parklamper og granitkantsten, dørhåndtag fra det tidligere uddannelsescenter samt armaturer og sæbedispensere fra andre byggerier, forklarer hun.

Bevillingen blev et vigtigt vendepunkt for projektet, da bæredygtighedsklassen skærpede fokus på klimapåvirkning og særligt cirkularitet. For Region Hovedstaden blev det samtidig en oplagt chance for at opbygge praktisk erfaring og forberede sig på kommende nationale krav om bæredygtigt byggeri. -Vi har brugt Fælleshuset som

pilotprojekt for at gøre os vigtige erfaringer i vores egen organisation, men også fordi vi som Region gerne vil gå forrest og vise de gode eksempler, forklarer Ditte Klerens Søndergaard, bæredygtighedschef, Center for Ejendomme, Region Hovedstaden

NYE

SAMARBEJDSOG UDBUDSFORMER

At bygge med tanke for det bæredygtige og cirkulære handler ikke kun om materialer, men også om processer. Den bæredygtige og cirkulære tilgang på projektet har nemlig krævet, at både rådgivere, entreprenører og bygherre mødtes jævnligt, og sammen fandt de bedste løsninger.

-Udbuddet havde fra start defineret nogle klare parametre for bæredygtighed, men der var ikke fastsat krav om et specifikt CO 2-måltal. Løsningerne var altså ikke endeligt givet på forhånd, det var der for få erfaringer til på det tidspunkt, forklarer Cecilie. -Derfor var det helt afgørende, at alle parter mødtes jævnligt og åbent drøftede de forskellige muligheder, uddyber hun.

Netop den fleksible og dialogbaserede tilgang gav plads til, at løsninger kunne tilpasses og opstå i takt med, at nye muligheder bød sig undervejs i byggeriet. Byg -

ningsudtrykket, konstruktionsdetaljerne og indretningen blev fx justeret ift. kravene fra anvendelsen af krydslamineret træ (CLT), taget tilpasset for et udtryk i tråd med omgivelserne og for at sikre bedre drift og holdbarhed. Derudover blev facaden beklædt med genbrugstegl fra en nærliggende kirkemur ved Bispebjerg Kirkegård. Ifølge Ditte har netop det tværfaglige samarbejde mellem rådgivere og entreprenører, og at bygherre sætter sig for bordenden, været afgørende for, at man er lykkes med at få cirkularitet og bæredygtighed indarbejdet i projektet. -Når det kommer til bæredygtighed, og måske i endnu højere grad cirkularitet, kender vi i de fleste tilfælde ikke løsningerne fra start. Derfor er en åben proces, hvor alle parter bidrager aktivt til at finde løsninger, vigtig. Som bygherre skal vi sætte en ramme, så alle parter kommer til bordet. Det kræver mod at tænke nyt – især når man bevæger sig uden for de vante rammer – men det er her, de bedste løsninger opstår, siger hun.

ERFARINGER, DER SKAL

KOMME BRANCHEN TIL GAVN

For Region Hovedstaden har projektet ikke bare handlet om at opføre én enkelt bæredygtig bygning, men om at høste læring og erfaringer, der kan bruges bredere i kommende udbud.

-Samarbejdet på tværs af de forskellige aktører har givet os en unik mulighed for at teste og dokumentere nye metoder i praksis. Erfaringer, som nu skal videreføres til kommende hospitalsprojekter, og som forhåbentligt kan inspirere andre offentlige bygherrer – både i regioner og kommuner – til at tænke mere cirkulært, når de bygger nyt, siger Ditte afsluttende n

OM CIRCULAR BUILD FORUM

Circular Build Forum er bygge- og anlægsbranchens fælles non-profit kongres om cirkulær økonomi i byggeriet. Kongressen samler fagfolk, ildsjæle og virksomheder til to dage med vidensdeling, oplæg og debat om bæredygtigt og cirkulært byggeri. Vil du vide mere? Scan QR-koden

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT HÅNDTERE DET

TERRÆNNÆRE GRUNDVAND

Vinteren 2023-2024 var blandt de vådeste i nyere tid. Mange kommuner oplevede oversvømmede haver og fugtige kældre –ikke fra skybrud, men fra terrænnært grundvand (TGV). Med den nye lov om terrænnært grundvand skal kommunerne nu håndtere udfordringerne systematisk . Loven forpligter kommuner og forsyninger til at forebygge dér, hvor risiko og samfundsøkonomi berettiger indsatsen. Udfordringen er at finde de rette områder, og det kræver en dataunderstøttet kortlægning kombineret med lokal viden

TEKST / TORSTEN V. JACOBSEN

Grundvandsekspert

Miljøministeriet arbejder på en beregningsbekendtgørelse, som fastlægger de tekniske rammer for kommunernes indsats. Bekendtgørelsen beskriver en systematisk arbejdsproces i tre trin:

1. Udpegning og afgrænsning af områder med terrænnært grundvand.

2. Fare- og skadeskortlægning inden for udpegede projektområder. cenarieanalyser og samfundskonomisk vurdering af mulige øsninger.

TEKST / OLE MARK

Innovationschef, Krüger A/S, en del af Veolia

For at kunne gennemføre disse trin er velegnet datagrundlag afgørende.

DATAGRUNDLAG

– DANMARKS SKJULTE SKAT

Vi har faktisk rigtig gode data - for Danmark har været forudseende med dataindsamling.

Den nationale boringsdatabase Jupiter (GEUS) rummer mange tusinde grundvandspejlinger, som viser, hvor tæt grundvandsspejlet står på terræn.

• Når niveauet ligger 0–1 meter

under terræn (m.u.t.) anses risikoen for skader at være høj.

• I intervallet 1–2 m.u.t. kan fundamenter, kældre og anlæg også være i risiko.

I de seneste år er der også udviklet nationale modeller, der simulerer grundvandsspejl for hele landet:

• Den Nationale Hydrologiske Model (GEUS) med 100 m opløsning (dynamisk)

• En 10 m maskinlæringsmodel (vinter- og sommerniveauer). Samtidig gør platforme som HIP, KAMP og Miljøportalen måle- og modeldata let tilgængelige.

MEN HVORDAN BRUGES DATA RIGTIGT?

Hvordan data bruges i udpegning er afgørende. Det igangværende MUDP projekt om terrænnært grundvand belyser, hvor og hvornår måledata og modelresultater på lokal skala eller national skala har en berettigelse.

Erfaringerne viser, at:

• Pejlinger bedst beskriver den lokale tilstand.

• Modeller er en tilnærmelse –især i byområder, hvor geologien er kompleks.

Forskelle mellem model og måling får stor betydning. Hvis forskellen er større end det interval (0–1 m.u.t), der betegner høj risiko, risikerer man at overse problemområder – eller at inkludere områder uden et reelt problem.

Derfor kan modelberegninger ikke bruges ukritisk . Det er vores erfaring, at man SKAL evaluere både HIP 100 m modellen og 10 m ML-modellen mod lokale målinger for at dokumentere, om de kan bruges i kortlægningen.

HVORDAN UDPEGER DU ET OMRÅDE I PRAKSIS?

I Krüger, der er en del af Veolia, har vi udarbejdet en metode (se figur 1), som sammenligner data i et udvalgt delområde med tre mulige udfald. Man kan gå videre med afgrænsning af et projektområde, hvis data samstemmende indikerer et højt grundvandsspejl (0–2 m.u.t.). Det kan være tilfældet, når:

• både modelresultater og pejledata stemmer overens

• pejledata fra boringer lokalt i området viser et ensartet højt niveau.

Et tredje muligt udfald er, at data ikke stemmer overens, eller at der slet ikke findes pejledata.

I sådanne tilfælde er udpegningen på det foreliggende grundlag

HVEM ER VI, OG HVORFOR DENNE ARTIKEL?

Torsten V. Jacobsen er grundvandsekspert hos Veolias danske selskab Krüger A/S og har 30 års erfaring i dansk hydrogeologi og grundvandsmodellering. Ole Mark er innovationschef og projektleder på MUDP-projektet om terrænnært grundvand. Sammen har vi skrevet denne artikel for at vise, hvordan man kan omsætte den nye lovgivning og de mange nationale data til en praktisk, dokumenterbar arbejdsmetode, som kommuner og forsyninger kan bruge til den første udpegning af fareområder.

for usikker – og må udsættes, indtil supplerende data er indhentet, f.eks. i form af nye pejlinger.

I denne tilgang til udpegning skal lokale data ikke betragtes som et supplement, men som et helt afgørende verifikationsgrundlag.

Hvis hverken borgere, forsyning eller kommune har oplevet nogle problemer med terrænnært grundvand i et udpeget område, er der god grund til sund skepsis.

FRA UDPEGNING TIL UDVÆLGELSE

Et TGV-zoneringskort (Figur 2) opdeler kommunen efter datagrundlagets styrke og gør det muligt at se, hvor data kan bruges direkte, og hvor der kræves supplerende målinger. Her inddeles i:

• grønne zoner – hvor der er overensstemmelse mellem målinger og model, og hvor udpegning kan ske direkte på eksisterende datagrundlag.

• blå zoner – hvor der er intern konsistens mellem målinger, og hvor udpegning kan ske ud fra måledata.

• gule zoner – hvor der er væsentlige afvigelser mellem model og målinger, og hvor måledata ikke er indbyrdes samstemmende. Udpegning alene på baggrund af modellen vil være yderst tvivlsom.

• grå zoner – hvor dækningen med pejledata er utilstrækkelig. Udpegning kræver flere data og må afvente f.eks. nye pejleboringer.

ET FÆLLES

ARBEJDSREDSKAB

Ved hjælp af TGV appen har Veolia udviklet TGV-zoneringskortet. Kortet samler data fra Jupiter, nationale modeller og lokale målinger i ét visuelt miljø. Det gør det muligt for kommuner, forsyninger og rådgivere at arbejde på samme digitale platform – og træffe beslutninger på et fælles grundlag. Med kortet kan man:

• hurtigt få et visuelt overblik over datausikkerheder og ri sikoområder,

• planlægge supplerende pejlinger målrettet de mest usikre zoner,

• dokumentere beslutningsgrundlaget i klimatilpasningsplaner og politiske sager.

Når zoneringen er gennemført, kan de udpegede områder analyseres i et samfundsøkonomisk perspektiv. Her vurderes, hvor grundvandssænkende tiltag giver størst effekt i forhold til omkostninger og risiko.

Det betyder, at TGV-zone -

LOV OM TERRÆNNÆRT GRUNDVAND (DK), 2025

• Vedtaget: 3. juni 2025 (lov nr. 742 af 20.06.2025)

• Formål: Gøre det muligt at håndtere højtstående grundvand kollektivt i kloakerede områder.

• Roller:

– Kommunen udpeger områder i spildevandsplanen.

– Spildevandsselskaber får forsyningspligt og kan anlægge kollektive løsninger.

• Udmøntning via bekendtgørelser (2025): bl.a. krav til metode, indberetning og miljøvurdering. hoeringsportalen.dk

• Beregningsbekendtgørelsen (i høring): fastlægger, hvordan fare-/skadeskort, samfundsøkonomi og scenarier skal dokumenteres.

ringskortet naturligt indgår som beslutningsstøtte fra screening og prioritering til konkret projektering. Vores erfaring er, at TGV-zoneringskortet giver kommunerne beslutningsstøtte i forhold til:

• at fokusere ressourcerne der, hvor behovet er størst

• at kommunikere tydeligt med borgere og politikere om baggrunden for udpegning,

• og at sikre sammenhæng mellem data, virkelighed og investeringer.

KONKLUSION

Med Danmarks solide datagrundlag, den kommende beregningsbekendtgørelse og praktiske værktøjer er kommunerne godt rustet til at tackle udfordringen med terrænnært grundvand. Nøglen til første udpegning af områder er at kombinere nationale modeller med lokale målinger – og dokumentere, hvor modellerne er pålidelige, hvor kun målinger kan bruges, og hvor data er utilstrækkelige n

Figur 1 - Diagram for analyse af datagrundlag til TGV kortlægning.

Figur 2: Veolias TGV App – et hjælpemiddel til kvalificering af datagrundlag i.f.t. terrænnært grundvand (et eksempel)

DANMARKS BEDSTE FRILUFTSKOMMUNER 2025/2026

-Borgmestre er stolte over udnævnelsen

Faaborg-Midtfyn, Langeland og Varde Kommuner er af Friluftsrådet blevet kåret som ’Danmarks bedste friluftskommune 2025/2026’. Friluftsliv skaber masser af værdi i kommunerne, lyder det fra borgmestrene, der ser udnævnelsen som et incitament til at få endnu mere fokus på friluftslivet, også i fremtidens nye natur, der bliver skabt i de lokale treparter

Udnævnelsen af ’Danmarks bedste friluftskommune’ fandt sted på KTC’s årsmøde i Aarhus, hvor forperson Dorthe Mølvig, Friluftsrådet, overrakte diplomer til de tre vinderkommuner, 2. viceborgmester Anna Mette Skov Borring (R), Faaborg-Midtfyn Kommune, Erhvervs-, kultur- og turismechef Jane Marie Jegind, Langeland Kommune, og Formand for Plan- & Teknik Udvalget Preben Friis-Hauge (V), Varde Kommune. Til højre i billedet står direktør Torbjørn Eriksen, Friluftsrådet.

TEKST / MERLIN

CHRISTOPHERSEN Kommunikationskonsulent, Friluftsrådet

Borgmester Tonni Hansen (SF), Langeland Kommune, er særdeles glad for, at hans kommune af Friluftsrådet er blevet udnævnt som ’Danmarks bedste friluftskommune 2025/2026’ sammen med Faaborg-Midtfyn og Varde Kommuner, der alle tre scorer højest i F riluftsrådets nye undersøgelse ’Danmarks bedste friluftskommuner 2025-2026’.

-Vi langelændere er jo lidt ydmyge. Vi går ikke og klapper hinanden

på skuldrene. Vi gør tingene, og så bliver vi glade, når det lykkes. Vi går ikke og praler med det, men når jeg ser undersøgelsen, kan jeg godt se, hvad det er, vi har gjort, siger borgmesteren, der understreger, at resultaterne på natur- og friluftsområdet er opnået i tæt samarbejde mellem lokale ildsjæle, foreninger, lodsejere og kommunen. Hvad det er, som man har gjort på Langeland og i de to andre vinderkommuner, er omdrejningspunktet for dette interview med

Tonni Hansen, borgmester Mads Sørensen (V) og 2. viceborgmester Anna Mette Skov Borring (RV) i hhv. Varde og Faaborg-Midtfyn Kommuner, der ligeledes udtrykker glæde og stolthed over udnævnelsen. Interviewet vil desuden kredse om, hvilken værdi natur og friluftsliv har for kommunerne, og hvordan kommunerne strategisk arbejder med fremme af friluftsliv, ikke mindst i den nye natur, som vi med Den Grønne Trepart i fremtiden vil få meget mere af i hele landet.

STOR VÆRDI FOR KOMMUNERNE

-Frisk luft og godt samvær, det er om noget livsforlængende, og vi vil rigtig gerne have vores borgere ud at få frisk luft, bevæge sig og være sammen om fælles interesser, siger Mads Sørensen.

Det er oplagt for ham, at de langstrakte sandstrande, store vidder og sammenhængende naturområder i Varde Kommune har en værdi, der kan være svær at måle på og føre ind i et kommunalt budget. Derfor har kommunen udviklet en version med titlen ’Vi i Naturen’, som indrammer en fortælling om det gode liv i naturskønne omgivelser, der gerne skal få børnefamilier og andre til at overveje at bosætte sig i kommunen. Og, tilføjer han, så er natur og friluftsliv også grundlag for kommunens branding overfor turister. Varde Kommune er med over fem millioner årlige overnatninger landets andenstør-

Foto: Ole Hartmann Schmidt.

Projektet SHORES vil gøre Langeland Kommune til øhavets hotspot for vandaktiviteter som f.eks. kitesurfing. Dette billede er taget ved Ristinge, der både byder på strand, klint, et af Danmarks fuglerigeste vådområder og ikke mindste sheltere.

DANMARKS BEDSTE

FRILUFTSKOMMUNER 2025/2026

Undersøgelsen ’Danmarks bedste friluftskommuner’ er siden 2021 udkommet hvert andet år. Analysen trækker på et omfattende statistisk datagrundlag fra den tværkommunale database ’De Geografiske Fagdata i GeoDanmark’ (GeoFA).

Analysen belyser i hvilket omfang, den enkelte kommune gør en aktiv indsats for at understøtte friluftslivet, f.eks. ved at etablere og fastholde friluftsfaciliteter, oprette og fastholde stier og ruter samt blive en del af Friluftsrådets eller andre mærkningsordninger. Vurderingen og sammenligningen af kommuners indsats for friluftsliv baseres på data om kommuneejede friluftsfaciliteter, stier og ruter samt brug af natur- og friluftsrelevante mærkningsordninger, der samtidig gøres relative set i forhold til kommunernes befolkningstal. Find undersøgelsen på friluftsrådet.dk/ danmarks-bedste-friluftskommune-2025-2026

ste turismekommune efter København og er landets største inden for kyst- og naturturisme. Her spiller også Naturpark Vesterhavet og Nationalpark Vadehavet en afgørende rolle.

-Vi er udmærket klar over, hvorfor turisterne kommer. Det er vores store, langstrakte sandstrande og store naturområder, der trækker. Og så gør vi en indsats for at udvikle vores infrastruktur med mountainbikespor, vandrestier, ridestier, og arbejder generelt hårdt på at udvikle naturturismen, som vi ved også er populær. Vi er heller ikke blinde for, at turismen for alvor genererer noget økonomi, som er vigtig for kommunen, siger Mads Sørensen og tilføjer, at kommunen bl.a. arbejder på at omdanne nedlagte landejendomme til overnatningsfaciliteter, der styrker naturturismen og friluftslivet.

NATUR FOR ALLE

Naturens og friluftslivets betydning for sundhed og trivsel samt tiltrækning af borgere og turister har ligeledes stor bevågenhed i både Langeland og Faaborg-Midtfyn Kommuner. Derfor, forklarer Anna Mette Skov Boring, er naturen og adgangen til den også en strategisk prioritet for kommunen. -Natur og friluftsliv er noget, vi har rigtig meget fokus på. Derfor prioriterer vi det også økonomisk. Vi samarbejder med foreninger og har fokus på frivillighed i udviklingen af vores friluftsliv. Det gælder både alle dem, der engagerer sig i vores frivillige foreninger, og ift. når vi f.eks. får lov til at låne eller leje et stykke skov af en lodsejer. Selvfølgelig er vi begrænsede ift. økonomi. Men alt det, vi sætter i gang, er vi godt klar over kommer tifold igen ift. livskvalitet, forebyggelse osv. Det er ting, man ikke kan måle direkte på, men som alligevel gør, at man som kommune kommer til at stå bedre på sigt ift. til sine borgere, siger Anna Mette Skov Borring.

I Faaborg-Midtfyn Kommune indgår ”enestående naturoplevelser alle steder i kommunen” som et særskilt punkt i udviklingsstrategien, der løber frem mod 2040. Her har byrådet formuleret en ambition om at blive ”Danmarks smukkeste outdoordestination.” Der arbejdes bl.a. på at udvikle stier i hele kommunen, og så har kommunen et særligt fokus på unges frilufts -

liv, f.eks. i projektet Outdoor Fun, der skaber outdooraktiviteter og -fællesskaber i skole og fritid. I naturområdet Tarup-Davinde, der byder på masser af stier, bålpladser, bade- og fiskesøer og et foreningshus, kan lærere desuden komme ud og blive uddannet i, hvordan man bruger faciliteterne, så de sammen med deres elever kan komme ud på egen hånd, forklarer Anna Mette Skov Borring. Her har den lokale fiskeklub også et samarbejde med lokale skoler, der har introduceret lystfiskeri som valgfag for deres udskolingselever.

-Vi prøver også på at blive mere og mere handicapvenlige. Så borgere, der er i en situation, hvor de ikke er så godt gående eller har andre udfordringer, kan komme til skoven, ud i naturen og har adgang til toiletfaciliteter. Vores natur skal være for alle, siger Anna Mette Skov Borring.

REGISTRERING AF FRILUFTSDATA

I alle tre vinderkommuner, der nu kan kalde sig ’Danmarks bedste friluftskommune 2025/2026’ er der fokus på, at friluftsfaciliteter og stier bliver registreret i den tværkommunale database ’De Geografiske Fagdata i GeoDanmark’ (GeoFA). Dermed flyder informationerne også ind i Udinaturen.dk, som er en digital guide til natur- og friluftsoplevelser i Danmark, der årligt bruges af 1,4 mio. besøgende.

Naturen er endda tænkt ind i den kommunale forvaltning, hvor de ansatte opfordres til om muligt at holde møder udenfor.

NATUREN SOM AKTIV

Både Faaborg-Midtfyn og Langeland Kommuner har andel i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske

Øhav, som også Svendborg og Ærø Kommuner derudover er en del af. En geopark er et geografisk område, hvor den unikke geologiske udformning af landskabet har en afgørende betydning for livet på egnen. På Langeland er det særligt de store vidder og den lange kystlinje, der er afgørende for livet på øen, forklarer Tonni Hansen. Det, at kysten og vandet er en del af kommunens DNA, manifesteres i det stort anlagte projekt SHORES Langeland, der har en ambition om at gøre Langeland til øhavets hotspot for vandaktiviteter. Projektet, der udspringer af et lokalt initiativ, drives i dag af kommunen. På sigt skal der anlægges en række faciliteter til vandfriluftsliv, og allerede i dag sker der en masse aktiviteter i projektet, der bl.a. omfatter en vinterbadefestival i Bagenkop – et certificeret Vinterbadepunkt – og at alle Langelands folkeskoleelever har svømmeundervisning ude. -Vores børn lærer ikke at svømme i klorvand, men i havet. Vi lærer vores børn at have et naturligt forhold til naturen, kysten og vandet. Og vores børn elsker det. SHORES projektet kommer vi til at udvikle meget mere på de kommende år, siger Tonni Hansen, der bl.a. ser frem til etableringen af de nye

Det sydfynske øhav byder på mange friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Her er det kajaksejlere i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Holme Å er blevet genoprettet. Den indgår i dag i projektet ’Nyt friluftsliv - fra Holme Å til Karlsgårde’, som kommer til at skabe endnu flere muligheder for både et aktivt og roligt friluftsliv.

Foto: Varde Kommune.

Foto: Maria Fonfara.

faciliteter, der skal gøre det endnu mere attraktivt at dyrke vandbaseret friluftsliv på øen.

BEDRE ADGANG, OGSÅ I NY NATUR

En anden ting, som Tonni Hansen er meget optaget af, er den lokale trepart, der som udgangspunkt skal sikre en omlægning af landbrugsarealer til natur for at tilgodese kvælstofreduktion og klimahensyn.

-Jeg forventer mig rigtig meget af den lokale trepart. En ting er, at alt for meget af vores areal er blevet opdyrket. Hele 72 procent er landbrugsjord. Dermed får vi udledt alt for meget kvælstof, og det går ud over vores hav, hvor fiskene er forsvundet, og også dyrelivet på land har mange steder trange kår. Med treparten kan vi rette op på den fejltagelse ved at give livet i havet en chance for at vende tilbage og sikre mere og mere mangfoldig natur med urørte skove og et varieret dyreliv. En anden ting er, at jeg også har store forventninger til, at vi med treparten kan udvikle vores stinet endnu mere og skabe natur, vi også kan bruge til friluftsliv. Det skylder vi fremtidige generationer, siger Tonni Hansen og tilføjer:

-Vi skal have et Langeland, der er så tilgængeligt som muligt. Også for folk med handicap.

Tonni Hansen drømmer bl.a. om, at den lokale trepart kan bruges som anledning til at videreudvikle Øhavsstien, så den kommer til at gå hele Langeland rundt.

Den Grønne Trepart og dens lokale udmøntning er også noget, man i Varde og Faaborg-Midtfyn Kommuner vil bruge som anledning til at skabe endnu bedre forhold for friluftslivet, bl.a. ved at udvikle den rekreative infrastruktur og skabe flere store sammenhængende naturområder.

-I den lokale trepart står vi overfor en stor opgave med omlægningen af landskabet. Her skal hensyn til friluftsliv og outdooraktiviteter tænkes ind, og vi skal sikre, at der skal være adgang til vores skove, siger Anna Mette Skov Borring.

Den tilgang er Mads Sørensen enig i:

-Der hvor det er muligt, skal vi tænke adgang til den nye natur ind. Heldigvis oplever jeg, at vores lokale landmænd er meget samarbejdsvillige ift. at skabe sammenhængende naturområder og vådområder, og også er åbne overfor at sikre adgang til de nye naturområder. Det ved vi også af erfaring. Da vi genoprettede Varde Å og Holme Å kunne vi også sikre borgerne adgang til den nyskabte natur. Vi har etableret overnatningsfaciliteter og formidler historien om, hvordan området så ud før, hvordan det er nu, og hvorfor vi har genoprettet naturen, siger han og slutter:

-På den måde får vi alle mulighed for at komme ud i naturen og opleve, hvad den kan n

Øhavsstien er en 220 km lang vandrerute, der går fra Faldsled til Ærø via Faaborg, Svendborg, Tåsinge og Langeland. Her ses et afsnit af stien tæt på Faaborg.

DE TRE VINDERKOMMUNERS INDSATS FOR FRILUFTSLIV

Langeland Kommune udmærker sig særligt ved at yde en stor indsats for det vandbaserede friluftsliv, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved særligt mange Blå Flag-, Badepunkt- og Vinterbadepunkt-mærkninger. Kommunen er den kommune i Danmark, der samlet har flest friluftsmærkninger pr. indbygger, og den har flest km kommunalejede ruter pr. indbygger. Faaborg-Midtfyn Kommune scorer jævnt højt i alle undersøgelsens kategorier; ruter, friluftsfaciliteter og -mærkninger. Kommunen har flere Blå Flag-strande, Badepunkter og Vinterbadepunkter, og dertil kommer flere Grønne Skoler og Grønne Spirer-institutioner, som er mærkninger med fokus på natur og børns udeliv. Desuden er kommunen en af de kommuner med flest km ruter i Danmark.

Varde Kommune scorer ligeledes jævnt højt inden for alle kategorier. Ved siden af flere Badepunkter og et Vinterbadepunkt har kommunen også flere Grønne Spirer-institutioner.

Varde Kommune har desuden etableret Naturpark Vesterhavet, mens Langeland og Faaborg-Midtfyn Kommuner begge har andel i Geopark Det sydfynske Øhav.

Foto: Ard Jongsma.

REFLEKSIONER EFTER NÆSTEN 30 ÅR SOM DIREKTØR

I december måned fylder jeg 72 år og kan se tilbage på næsten 30 år som Teknik- og Miljødirektør i 3 forskellige kommuner: Køge, Frederiksberg og Vordingborg. Hvordan har det været muligt at holde ud så længe? Hvorfor er jeg ikke blevet fyret, eller hvorfor har jeg ikke selv valgt at gå? Det handler denne artikel om. Den er skrevet under en refleksionsuge på Kreta ugen før efterårsferien

TEKST / TORBEN NØHR

Kulturgeograf, Tidl. bestyrelsesformand for Kommunalteknisk Chefforening (2009-2014) & tidl. bestyrelsesformand for Dansk Byplanlaboratorium (2004-2008).

Refleksion over egen lederadfærd og ens rolle som menneske er en af de vigtigste forklaringer på, hvorfor mit projekt er lykkedes. Jeg har fået god hjælp og inspiration hertil gennem min to år lange leder-og konsulentuddannelse på DISPUK for mere end 25 år siden, - en uddannelse, der er blevet fulgt op med reflektionsuger i både 2004, 2005, 2015 og igen her i 2025.

Samtaler, dialog, fortælling, refleksion, resonans og bevidning, - koblet til teori, metode og praksis - udgør fundamentet for den narrative praksis. Som leder og som menneske får du indblik i dine egne værdier, dine handlinger og din måde at være leder på.

Når jeg tænker på mine mange år som direktør, hæfter jeg mig særligt ved fem forskellige lejligheder, hvor jeg aktivt har arbejdet med den narrative metode.

1. FRA CHEFSEMINAR

TIL SOMMERDAG PÅ MØN

Det første, jeg tænker på, er, da jeg bragte mine erfaringer fra selve uddannelsen og refleksionsugerne med ind i min egen chefgruppe en sommerdag i vores hus ved Møns Klint. Gennem en hel dag fortalte chefgruppens medlemmer hinanden om, hvad der i VIRKELIGHEDEN betyder noget for den enkelte. Hvilke vigtige oplevelser i barndom eller ungdom var det vigtigt, at de øvrige i chefgruppen kendte til. Når vi hørte hinandens historier, talte vi om, hvilken resonans det gav i forhold til vores eget liv. Det blev bevidnet. Med bistand fra Allan Holmgren fra DISPUK var alle trygge i forløbet, og den dag i dag står denne begivenhed som en af de vigtigste begivenheder i vores chefgruppes udvikling. Alle i gruppen blev modigere, der kunne tales frit om de udfordringer, vi alle som mennesker har bøvlet med eller stadig bøvler med, - og effekten var, at vi efterfølgende i alle de almindelige chefmøder fik langt nemmere ved at nå frem til resultater.

2. FRA MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDER -

SØGELSER TIL ÅBEN PLANLAGT DIALOG

Den anden betydningsfulde hændelse, jeg erindrer

Uden en teknisk forvaltning er der ingen, der passer på vores grundvand, vores vandmiljø, vores trafiksikkerhed, de kommunale bygninger, vores brandog redning, miljøtilsyn, vores veje og cykelstier, vores parker og grønne områder osv. osv.

- Torben Nøhr

fra min tid, var da jeg på Frederiksberg i Teknisk Direktorat indførte en helt ny form for “medarbejdertilfredshedsundersøgelse”. I stedet for lange spørgeskemaer, som nærmest får karakter af karakterbøger, stillede jeg medarbejdere og mellemledere 3 spørgsmål:

Hvad er du glad for at lykkes med?

Hvad bøvler du med?

Hvad har du brug for fra din leder?

Besvarelsen foregik først enkeltvis, herefter blev svarene drøftet i to-mandsgrupper og efterfølgende i 4-mandsgrupper. Det skabte dybde og tryghed, hvorefter grupperne efter tur i plenum fremlagde deres resultater for ledelsen, som fik lejlighed til at høre og også bede om uddybninger. På denne måde kom en samlet og åben tilbagemelding til ledelsen, hvilket efter min mening giver et langt bedre grundlag end nutidens anonyme skemaer, som ofte er svære at forstå og kan give anledning til megen frustration hos ledere, - hvorfor og hvem er det, der er så utilfreds?

3. FRA VIRKSOMHEDSPLANER

TIL DIALOGMØDER

Det samme grundprincip med de tre spørgsmål brugte jeg i en årrække i Køges tekniske forvaltning, hvor jeg tog en årlig rundtur til forvaltningens 12-13 teams. Vi havde afskaffet virksomhedsplanerne (efter New Public Management ikke længere var moderne), og i stedet tog jeg en dialog med de enkelte teams med følgende spørgsmål:

Hvad er vi stolte af, vi har nået i år?

Hvad ville vi gerne nå det næste år?

Hvad kan vi ikke nå?

Hvad har vi brug for fra vores ledelse?

Det hele blev skrevet ned på en sides penge, - det skabte transparens, synlighed, dialog og ro om prioriteringerne. Som direktør lærte jeg også en masse af og om medarbejderne. Det var også her, de mere end 100 medarbejdere oplevede en direktør, der gerne ville lytte - og se - til de typer af sager, der måske ellers ikke er så stort politisk fokus på.

4. FRA LUS-SAMTALER TIL VÆRDISAMTALER

De årlige Lederudviklingssamtaler (LUS) fik også godt af den narrative tilgang nogle af årene. I stedet for det sædvanlige spørgeskema talte vi ud fra en spørge-ramme om personlige værdier, om handlinger tidligere i livet og om personer, der har haft betydning for en. Og i stedet for det sædvanlige lukkede rum, i både overført og bogstavelig betydning, havde vi en tredje person med til samtalerne, som poetiserede - nedskrev alle de vigtige ord, som blev sagt, - og som blev

læst op og udleveret bagefter, - i stedet for referat og udviklingsplaner. Samtalerne varede typisk 2-3 timer og foregik i æstetisk smukke omgivelser.

5. FRA ET KOMMUNALT VÆRDIGRUNDLAG

TIL “MENINGEN MED ARBEJDET”

Den sidste ting, jeg er stolt af, er mit stærke fokus på HVORFOR, the WHY. Hvorfor har vi en teknik- og miljøforvaltning? Hvad er vores mission? Vi udviklede den sammen, og jeg gentog den gang på gang: Vi er her

For at passe på

For at udvikle

For at hjælpe

Uden en teknisk forvaltning er der ingen, der passer på vores grundvand, vores vandmiljø, vores trafiksikkerhed, de kommunale bygninger, vores brand- og redning, miljøtilsyn, vores veje og cykelstier, vores parker og grønne områder osv. osv.

Uden en teknisk forvaltning sker der heller ikke en planlægning og udvikling af nye erhvervs- og boligområder, af ny infrastruktur, af en bedre anvendelse af de mange kommunale bygninger osv. osv.

Og uden en teknisk forvaltning, der prøver at hjælpe borgere og virksomheder med de mange forskellige myndighedsgodkendelser, som vi er eksperter i, mister borgere og virksomheder tilliden til “systemet”, - og mistilliden til den offentlige sektor breder sig.

At passe på, udvikle og hjælpe blev nøgleordene i en mere end ti år lang periode i Køge, og jeg tror, de stadig ligger indgroet hos mange medarbejdere: Om hvorfor netop VI er her. Og at vi er FÆLLES om det.

ALLE STEMMER - OGSÅ POLITIKERNES - SKAL HØRES

Det sidste, jeg ikke har skrevet om her, er forholdet til politikerne. Jeg har altid haft den allerstørste respekt for politikerne og søgt at hjælpe - også d em - med deres arbejde. Uden lokalpolitikere kunne vi lige så godt flytte forvaltningen til Ringkøbing sammen med Tinglysningsretten, har jeg tit sagt til medarbejderne. Gennem politikerne får vi hørt nogle stemmer, som vi ikke selv har i forvaltningen. Det er faktisk også en grundpille i den narrative tilgang, at det er vigtigt at høre ALLE stemmer, også magtens stemme.

Der har selvfølgelig været mange andre gode grunde til, at jeg overlevede som direktør i næsten 30 år, men når jeg tænker tilbage, har netop de nævnte initiativer altid fyldt mig med glæde og stolthed. Jeg er også taknemmelig over, at kommunaldirektører og politikere lod mig “drive” forvaltningen på denne måde n

NATUREN HJÆLPER LEDERE MED AT FINDE BALANCEN

Hvordan bliver man en bedre leder? Måske ikke nødvendigvis i et klasselokale. Danske Vandværkers ledernetværk trak i vandrestøvlerne og rykkede ud under trækronerne – langt væk fra PowerPoint-præsentationer . Her satte fuglesang, frisk luft og skovens ro scenen for en dag med eftertænksomhed og vigtige samtaler om lederskab.

Claus Kuhre er driftsleder på Slangerup Vandværk. Han prioriterer at bruge 10 minutter på at suge naturen ind, når boringerne tilses. Dybe vejrtrækninger og kunsten at skille naturens lyde ad medvirker til at holde balance i en hektisk hverdag.

TEKST / METTE KINGOD

Kommunikationskonsulent, Danske Vandværker

-Man taler bare anderledes sammen, når man går skulder ved skulder i naturen – uden et bord imellem sig. Det skaber ro og åbner for eftertænksomhed og ærlige samtaler, fortæller Charlotte Frambøl, kursuschef på Ferskvandscentret, som stod bag dagen.

-Vi er nødt til at tænke nyt, så vi kan skabe attraktive arbejdspladser med trivsel, hvis opgaverne skal løses i fremtiden. Et stort generationsskifte er på vej, og vi ved, at de yngre generationer ikke er så tilbøjelige til at takke ja til en lederstilling – i hvert fald ikke, hvis ledelse skal foregå på den ‘gamle’ facon med tempo og stress, fortsætter Charlotte Frambøl.

-Det er vanskeligt at være en god leder eller mellemleder, hvis

Introduktion til øvelser.

man selv er ved at blive mast af opgaverne. Mellemledere arbejder hårdt for at skabe fleksibilitet og trivsel hos deres hold, men tit er de selv presset. Når vi bruger naturen som et rum for læring, opstår der nye måder at erkende på, siger Charlotte Frambøl.

“JEG TRÆKKER VEJRET

HELT NED I MAVEN”

Claus Kuhre, driftsleder på Slangerup Vandværk, var en af deltagerne. Han blev hurtigt overbevist om værdien i at tage naturen med i arbejdslivet.

-Vi øvede os i at lytte til fugle, til vinden og egne hjerteslag. Øvelsen var at skille lydene ad og lukke dem ind i bevidstheden. Det gav mig ny energi. Nu tager jeg bevidst 10 minutter ekstra, når jeg tilser vandværkets boringer i skoven. Jeg bruger tiden på dybe vejrtrækninger og på at få tankerne lidt på afstand.

Claus oplever, at den mentale pause gør det nemmere at holde balancen i en travl hverdag.

-Vi arbejder tit alene og skal selv stå på mål for beslutninger. Så jeg har tænkt mig at invitere kolleger, bestyrelse og erfagruppe med ud og gå en gang imellem. Man får bare bedre snakke ude i det fri, siger han med et smil.

GÅ I ANDRES FODSPOR –BOGSTAVELIGT TALT

En af dagens øvelser handlede om at se verden fra en andens perspektiv. To personer står på hver sin side af et tov – og skal forsøge at få den anden til at ‘komme over på deres side’.

-Det var en god øvelse, synes jeg. Jeg taler ofte med forbrugere,

når jeg for eksempel skal skifte deres vandmålere. Nogle gange er de skeptiske. Så i stedet for bare at afvise dem, skal jeg forklare tingene fagligt og lytte til deres bekymringer. Det giver mere respekt og færre konflikter, siger Claus Kuhre. Han er netop på vej til at overtage det fulde ansvar for driften i Slangerup, når mangeårig driftsleder Max M. Christensen takker af. Kurset gav Claus plads til at reflektere over det skifte i hans jobliv.

-Det fylder en del, men jeg er også taknemmelig. Max har givet mig både ansvar og støtte – og det betyder meget, slutter Claus.

ET TRYK PÅ PAUSEKNAPPEN

Michael Reedtz, driftsleder i Vej -

gaard Vandværk, tog også gode tanker og værktøjer med hjem.

-Kurset mindede mig om, at det faktisk er helt okay at sige fra. Vi vil alle gerne være flinke og imødekommende, men man kan ikke være alt for alle. Særligt ikke, når forbrugerne bliver mere krævende – og forventer, at vandafbrydelser kan planlægges efter deres kaffebesøg, siger Michael Reedtz.

Michael har fået konkrete værktøjer til at sætte grænser – uden at virke afvisende.

-Man må godt sige, at man har travlt, og at man vender tilbage. Det er ikke uhøfligt – det er nødvendigt.

Samtidig fremhæver han friheden i jobbet som noget positivt

– men også noget, der kan give følelsen af at stå alene.

-Jeg er glad for at få lov at passe mit arbejde selv. Men man kan godt savne nogen at vende beslutninger med.

NÅR

LEDERNE GÅR NYE VEJE

Mette Oht Klitgaard, faglig chef i Danske Vandværker og tovholder for ledernetværket, glæder sig over deltagernes mod til at prøve noget nyt.

-Det var med vilje, vi rykkede lederne ud i naturen. Mange står i en hverdag med voksende ansvar og tidspres – så vi ville give dem et frirum til refleksion og genstart.

Mette Oht Klitgaard nævner også de to undervisere, Thomas Staal og Allan Shapiro. Begge har

de mere end 20 års erfaring med udvikling af ledere og organisationer i både den offentlige og private sektor.

-Underviserne var meget kompetence og virkelig gode til at inddrage deltagere, der ikke nødvendigvis har den store erfaring med at dyrke selvrefleksion.

Og kurset har sat spor: -Flere deltagere har fortalt, at de efterfølgende har skruet ned for støjen og op for det, der virkelig betyder noget. Naturen var en god læremester. Vi lavede for eksempel øvelsen med sten-cirkler, hvor deltagerne fik overblik over, hvad der fylder – fra verdenssituationen til arbejdslivets ensomhed, slutter

Mette Oht Klitgaard n

Michael Reedtz, driftsleder i Vejgaard Vandværk, er i gang med en øvelse, hvor han angiver, hvilke temaer, der fylder i hans liv – fra verdenssituationen til arbejdslivets ensomhed.

Foto: Privat.

Foto: Privat.

Deltagerne tager naturen ind.

Øvelser med naturen som medspiller.

FÅ SUCCES MED MODSTAND OG KRITISKE PERSONER:

Gør som Einstein: Vær passioneret nysgerrig

Vi kan ikke undgå at slå os på hinanden og blive mødt med et kritisk blik. Ikke mindst ledere og ansatte i kommuner vil opleve, at asymmetrien i relationen forstærker tonen ved utilfredshed. Ikke sjældent går folk for hårdt i tacklingen – men du behøver ikke møde tryk med modtryk . Du kan handle klogere

TEKST / RASMUS VISBY

Selvstændig konsulent, Visby.dk

Einstein er citeret for så mange ting, at hvis det alt sammen var sandt, ville tiden til relativitetsteori være knap. Men dette citat er rigtigt: ”I have no special talents. I am only passionately curious.” Det skal vi alle være – langt mere, end vi selv tror er nødvendigt.

I en travl hverdag kan svære samtaler hurtigt låse sig fast. Det sker i alle organisationer – også i tekniske forvaltninger – hvor opgaverne er komplekse, tidsplanerne stramme og interessenterne mange. Positioner låses, frustrationen vokser, og energien forsvinder.

Når dialogen går i hårdknude, koster det tid, kvalitet og relationer. Beslutninger trækker ud, samar-

bejdet mister smidighed, og både borgere og andre interessenter kan føle sig overset eller ligefrem kanøflet.

Der findes enkle, velafprøvede greb, som nedtrapper konflikter, styrker tillid og giver plads til nuancer.

STANDPUNKTSMODELLEN

– DYK NED UNDER OVERFLADEN

Første skridt er at forstå, hvad der egentlig driver modparten – og ofte også én selv. Standpunktsmodellen er en forenklet illustration inspireret af Styrket Borgerkontakt (se link i faktaboks): På overfladen ser vi holdninger, krav, argumenter eller vrede. Under overfladen ligger interesser, behov, vilkår – samt frygt og sårbarhed.

Eksempel: Borgere der kæmper flere år med Skat for at få godskrevet en gæld på syv kroner. Hvad handler det egentlig om? Handler det om de syv kroner – eller handler det dybere om følelsen af ikke at blive mødt med rimelighed og forståelse?

Jeg bruger selv modellen, når jeg mægler i konflikter, faciliterer borgermøder, gennemfører teamudviklingsforløb – og ikke mindst når jeg selv havner i konflikter. Tilgangen hjælper med at flytte dialogen fra fastlåste positioner til interesser og dermed åbne for løsninger.

Uanset om du selv er del af konflikten eller skal hjælpe andre, har du ansvar for den gode dialog. Du skal ikke tage imod invitationen til at kæmpe, fryse eller flygte som et dyr, der angribes. Du skal finde din indre konfliktmægler frem – pakket ind i det sprog, der er legitimt i d in kontekst.

At afdække, hvad der er under

STYRKET BORGERKONTAKT

Styrket Borgerkontakt giver ledere og medarbejdere konkrete redskaber til at skabe bedre dialog med borgere – med vægt på mundtlig frem for skriftlig kommunikation. Læs mere: www.styrketborgerkontakt.dk

LÆS MERE

Rasmus Visby skriver en række artikler i Teknik & Miljø om ledelse og organisatoriske udfordringer. Denne artikel kan læses i forlængelse af “Relationelle allergier – Når tidligere erfaringer farver vores reaktioner” fra januar 2025. Hvis man er nysgerrig på begrebet oplevet retfærdighed, kan man bl.a. læse Vibeke Vindeløvs bog ”Konfliktmægling – en refleksiv model”.

overfladen, kræver, at man stiller åbne, oprigtige spørgsmål. Det betyder, at man aktivt må skifte fra at forklare til at undersøge. Her kan simple opfølgende spørgsmål åbne for nye svar:

Hvad ville det betyde for jer, hvis…?

Hvad oplever du er særligt vigtigt?

Hvilke behov og interesser ser du, som jeg ikke må overse?

Har du erfaringer med dig, der er vigtige at få vendt?

Hvis du møder tryk med modtryk, graver folk sig ned i skyttegraven. De åbner sig mindre og mindre for nuancer. Tilbage er kampen om sagen – og nu skal den vindes.

DET, VI SIGER, ER

IKKE ALTID DET, VI MENER

En væsentlig del af arbejdet handler om at komme ud af kampen. Det sker ved at forblive nysgerrig længere end du normalt gør – og ved at skabe pauser - små mellemrum. Det er her, folk flytter sig. Men kun hvis de er blevet mødt med ordentlighed og føler sig hørt.

At føle sig hørt er ikke det samme som at få ret. Et enkelt greb er at gentage modpartens ord og pointer næsten ordret opsummerende. Ofte åbner det for nuancer og imødekommenhed – for jer begge.

Filosoffen Ole Fogh Kirkeby kalder det translokutionaritet: ”Jeg ved først, hvad jeg mener, når jeg hører, hvad jeg selv siger.” Hvis vi holder hinanden fast på det, vi har sagt, som en anden konfrontatorisk hardtalk-journalist, sker der ingen udvikling imellem os.

FAIRNESS

– MERE END AT FÅ RET

Selv når sagen falder ud til den ene parts fordel, kan relationen bevares, hvis processen opleves som fair. Forskning i oplevet retfærdighed peger på tre dimensioner:

1. Sagen – var udfaldet rimeligt

2. Processen – var forløbet ordentligt

3. Relation – blev jeg behandlet med respekt

De to sidste dimensioner – proces og relation – er ofte vigtigere for menneskers oplevelse af fairness end selve udfaldet. Det glemmer vi tit i kampens hede.

Det er vigtigt her at anføre, at du selvsagt selv er en del af dialogen og selv kan flyttes, når du får indsigt i gode pointer. Det her er ikke en manipulerende model – det er en etisk og ordentlig tilgang.

Uanset udfald er det afgørende, at du stiller din viden og dine vilkår åbent til rådighed. Først når modparten føler sig hørt og forstået, kan de reelt tage det ind. Lykkes I med det, opdager I ofte fælles interesser og løsninger, der slet ikke var en del af de positioner, I begyndte at kæmpe fra. En ekstra gevinst er, at dialogen bliver en markør for en kultur, I forhåbentlig gerne vil stå for.

FRA INTERN STYRKE

TIL EKSTERN TILLID

Artiklens pointer kan bruges overfor kolleger, medarbejdere, borgere og andre interessenter. Som leder har du et særligt ansvar – men også en særlig muskel. Hvis du behandler folk på denne måde, bærer de kulturen videre i deres egne relationer. Ja helt ud til borgerne, faktisk. Som ringe i vandet. At kunne tage svære samtaler på en måde, der bevarer relationen og skaber fremdrift, er en kernekompetence i både ledelse og forvaltning. Det er svært, men er egentlig enkelt, hvad der skal til.

Små justeringer i samtaleformen kan ændre meget. One small step … og pludselig tager du et kulturforandrende syvmileskridt af Einsteinsk kaliber: Vær passioneret nysgerrig n

Rasmus Visby Selvstændig konsulent siden 2019 i Visby.dk, hvor han faciliterer forandringer, strategisk udvikling, kommunikation og udvikling af ledere/teams. Har gennemført medarbejder- og borgermøder for alt fra små grupper til 800 personer. Tilknyttet Styrket Borgerkontakt som ekstern underviser.

FRYGT DUER IKKE - vi har brug for positive visioner til at skabe vores fælles klimafremtid

Tænk hvis vi lykkes? Hvis vi i 2050 ser tilbage og tænker: det var svært, men vi gjorde det! Vi tog fat, handlede - og skabte et godt liv, der både er grønnere, sundere og mere meningsfuldt. Men det kræver en ny og mere positiv samtale om fremtiden. I bogen ’Det ender grønt’ tager 14 meget forskellige visionære danskere første skridt og deler deres visioner for livet i 2050.

TEKST / GHITA BORRING

Kommunikationschef, CONCITO

Drømme og håb er stærke drivkræfter for handling og forandring. Når vi kan se det for os, får vi lyst til at gøre noget. Men fortællingen om klima handler i dag især om det, er er svært, forandringer vi ikke vil have, om afsavn vi frygter at lide, når vi skal omstille os og ændre adfærd. Det handler også om politiske konflikter, der kan virke trættende. For selv om klima på sin vis er meget konkret, så er det også meget teknisk. Hurtigt kommer det til at dreje sig om data, scenarier og klimamål. Det bliver ekspertagtigt og fjernt for mange af os.

Samtidig skræmmer de dystopiske nyheder om klimakrisen os. Flere resignerer, for hvad kan vi overhovedet stille op?

Forskere taler endda om, at vi står i en decideret forestillingskrise. Vi har svært ved at forestille os fremtiden, fordi vi overvældes og lammes af omfanget af kriser omkring os. Hvor man skulle tro, at frygt var en stærk drivkraft for handling, så risikerer frygt at handlingslamme os – især når de overvældende billeder fra klimakrisens frontzone ikke er ledsaget af handlemuligheder og håb. På samme måde som skam og dårlig samvittighed kan overvælde os i en sådan grad, at vi fornægter og fortrænger det, der truer os.

DE GYLDNE KÆDER FORPLIGTER

Så der skal en anden samtale om klima til. En samtale, der kan danne modstykke til den ’hårde’ klimadebat og være en inviterende, åben og fælles dialog om det gode liv, vi kan få i et klimarobust samfund i fremtiden. En fremtid, der kan rumme gevinster som renere luft og vand, mere vild natur, smartere, klimavenlige produkter og stærkere sociale fællesskaber.

Det kræver, at nogen går forrest og skaber billeder af en attraktiv fremtid, der trækker i os. Meningsdannere fra alle dele af samfundet spiller en rolle her, men især politikere og andre med direkte indflydelse på, hvordan vi indretter vores samfund, har et ansvar.

Det samme gælder medierne. De kan give plads til mere håbskabende historier, der guider med inspiration og gode eksempler på at gøre tingene på en anden,

mere klimabevidst måde. Nogle medier er heldigvis godt i gang med netop det, men vi skal have mange flere med.

ALLE

SKAL MED PÅ REJSEN

For det er ikke en lille opgave, vi står overfor med et forandret klima, hvor konsekvenserne bliver stadig tydeligere for os. Hvis vi skal skabe en bæredygtig verden indenfor planetens grænser, bliver vi nødt til grundlæggende at gentænke selve måden, vi

De medvirkende i bogen Det ender grønt er: Connie Hedegaard, Mickey Gjerris, Esther Michelsen Kjeldahl, Claus Meyer, Solveig Roepstorff, Tommy Ahlers, Anne Skare Nielsen, Dan Stubbergaard, Katherine Richardson, Else Skjold, Rune Baastrup, Lise Coermann Mathiesen, Thomas Ravn-Pedersen og Charlotte Weitze.

Foto: Ulrik Jantzen.

producerer, forbruger og organiserer vores samfund på.

Vi er heldigvis i gang i mange sektorer, og Danmark er jo også blandt de lande i verden med den mest ambitiøse klimalovgivning. Men der skal mere til. Vi skal endnu længere med den omlægning, vi har sat i gang på områder som energi, transport og landbrug, og vi skal blive meget klogere på de nye teknologier og materialer, der kan hjælpe os på vej. Vi kommer heller ikke uden om, at den grønne omstilling nu rykker meget tættere på os som borgere, tæt på vores hverdagsliv og adfærd.

Hvis vi skal sikre fortsat liv, og gode liv, på denne planet, må vi i Danmark og den øvrige velhavende del af verden lægge vores ressourcetunge livsstil om. Vel og mærke er det ikke bare en opgave for den enkelte, det kræver et opgør med de systemer, der animerer til denne livsstil.

I flere år har det været sådan, at når vi kommer til marts, har vi i Danmark opbrugt vores årlige andel af de globale ressourcer, hvilket skyldes, at vi køber (for) mange ting, tøj og elektronik, spiser meget (rødt) kød, flyver meget og bor på mange kvadratmeter. Den store overproduktion og overforbruget af alt dette medfører et massivt klimaaftryk. Bundlinjen er, at hvis alle i denne verden havde samme høje træk på ressourcerne som os, ville det populært sagt kræve mere end fire jordkloder at dække.

VISIONER LYSER PÅ VEJEN TIL FREMTIDEN

Det kalder på et kollektivt sporskifte mod et liv i bedre balance med økosystemerne. Et skifte, der kan gøre os mere modstandsdygtige over for klimaforandringer, ressourceknaphed og trusler mod vores sikkerhed og økonomi. Og et skifte, der samtidig gør det muligt at opnå større livskvalitet og sammenhængskraft, særligt hvis alle får mulighed for at deltage i omstillingen og derved vil opleve den som retfærdig og inkluderende.

Det er her, at visionerne kommer ind i billedet. Stærke visioner kan bygge bro mellem nutid og fremtid. De hjælper os med at kigge ind i fremtiden og forestille os ting, som i en tætpakket praktisk dagligdag kan være svære at få øje på. De kan give os en følelse af samhørighed og identitet, og motivere os til at være med, fordi det giver mening for os.

Undervejs mod målet, når vi møder modstand, kan visionen lyse op og guide os videre. Mulighederne tager så småt form, og perspektivet i en anden måde at leve vores liv på begynder at give mening.

IKKE KUN ÉN, MEN MANGE VEJE TIL MÅLET

De medvirkende i bogen ’Det ender grønt’ er alle på forskellig vis optaget af klima, bæredygtighed og omstillingen af vores samfund i en grøn retning. De repræsenterer mange forskellige tilgange formet af deres faglighed, erfaring og sted i livet som fx kok, psykolog, iværksætter, professor, klimaaktivist, forfatter, arkitekt… De sætter ord på en ny virkelighed, hvor normer og værdier har flyttet sig, og hvor den konkrete hverdag ser anderledes ud. Hvordan bor vi, hvordan transporterer vi os, hvad spiser vi og hvad har vi i klædeskabet? De taler også om, hvad der skal til for at gennemføre den forandring, de ser for sig, og om deres personlige drivkraft.

Fælles for dem er, at de sætter håb før frygt og

har en grundtro på, at grøn transformation er mulig, om end det bliver svært. Fortællingerne giver et tværsnit af et fremtidigt godt, bæredygtigt liv. De beskriver et samfund præget af meningsfulde fællesskaber, nærhed til naturen, mere tid og frihed, mindre materielt forbrug og større fokus på kvalitet og nære relationer.

Det gode liv i 2050 handler for dem mindre om vækst, forbrug og materiel velstand og mere om samhørighed, sundhed og mening, men selvfølgelig også om, at det er lykkedes at få en masse løsninger og teknologier i spil, der skaber grønnere rammer for samfundet. Visionerne beskriver en tilstand, hvor vi har genoprettet vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv, og hvor vi har fundet en balance mellem menneske, teknologi og planet.

STORT BEHOV FOR GRØNNE VISIONER

Beslutningstagere, meningsdannere, mennesker med position og indflydelse, og særligt politikere, har som nævnt oplagt et ansvar for at formulere visioner og på den måde få os andre med. Mange gør det også helt naturligt. Men når det kommer til klima, får politikerne sjældent formuleret de grønne visioner for det samfund, vi er i gang med at skabe, og de færreste har appetit på at tage emner op, der går tæt på vores livsstil og griber ind i valg, vi er vant til selv at træffe. Som når det handler om behovet for markant ændrede madvaner, indkøbsmønstre, feriedestinationer eller boligstørrelser.

Flere analyser viser dog, at danskerne er meget bekymrede for klimaets udvikling, det påvirker os at få vand i kælderen og opleve voldsomme naturbrande på ferien. Det får os til at efterspørge langt mere politisk handling, selv i en tid, hvor forsvar og sikkerhed fylder meget på dagsordenen. Klima har ved de seneste valg til folketing, Europa-Parlament og ved kommunalvalget konsekvent ligget i top tre over emner, der optager danskerne.

Klimauret tikker, samtalen trænger sig på. Og hvorfor ikke starte den… i dag?

HVORDAN SER

DET GODE LIV UD I 2050?

I bogen ’Det ender grønt’ deler 14 indsigtsfulde og visionære danskere deres personlige håb og forestillinger om, hvordan et tilfredsstillende, klimavenligt liv kan se ud i fremtiden og hvordan vi er kommet derhen.

De medvirkende er: Connie Hedegaard, Mickey Gjerris, Esther Michelsen Kjeldahl, Claus Meyer, Solveig Roepstorff, Tommy Ahlers, Anne Skare Nielsen, Dan Stubbergaard, Katherine Richardson, Else Skjold, Rune Baastrup, Lise Coermann Mathiesen, Thomas Ravn-Pedersen og Charlotte Weitze. CONCITO har taget initiativ til bogen, der er skrevet af Ghita Borring og Lene Outzen Foghsgaard og udgivet af Gads Forlag. Den kan købes på nettet hos fx gad.dk eller saxo.dk.

Green Cities bliver til forening: Partnerskab om mere bynatur fortsætter og styrkes

Efter syv år med tæt samarbejde fortsætter fem grønne brancheorganisationer partnerskabet i en ny ramme: Foreningen Green Cities Danmark.

konkrete projekter, styrke samarbejder og fastholde fokus på at bringe mere kvalitet og mere natur ind i byerne.

Beslutningen om at stifte en forening udspringer af de gode resultater, samarbejdet allerede har skabt –og ikke mindst ønsket om at sætte yderligere handling bag ordene med konkrete projekter for mere og bedre bynatur.

Med foreningen styrkes også muligheden for at indgå i samarbejder og partnerskaber, der kan udvikle og afprøve nye løsninger og koncepter for fremtidens grønne byrum. Samtidig fastholdes fokus på at fremme grøn byudvikling gennem oplysning, videndeling og netværk på tværs af aktører.

Formand for Green Cities Danmark, Morten Weeke Borup, siger:

- Green Cities har været en værdifuld konstellation af brancheorganisationer, der brænder for det grønne. Vi har vist, at vi kan skabe resultater sammen, og vi er blevet lyttet til både i Danmark og i EU.

- Derfor er det vigtigt, at Green Cities kan fortsætte

som forening – og med et klart fokus på at igangsætte konkrete projekter, der kan bringe mere kvalitet og mere natur ind i byerne, pointerer formanden og henviser til, at indsatsen fortsat tager afsæt i fem centrale værdier – klima, biodiversitet, trivsel, social sammenhængskraft og økonomi – som tilsammen understøtter en bæredygtig udvikling af vores byer.

Green Cities Europe kam -

pagnen blev etableret af ENA (European Nurserystock Association) 2018, hvor syv EU-lande deltog. I perioden 2021–2023 deltog 13 lande i indsatsen, hvor Danmark markerede sig med stærke faglige bidrag, publikationer og konferencer.

EU-midlerne udløb ved udgangen af 2023, men de fem brancheorganisationer har siden stået sammen og sikret økonomisk grundlag for at videreføre arbejdet i Danmark. Green Cities Danmark vil bygge videre på de resultater, der allerede er skabt. Den danske indsats har blandt andet resulteret i analyser og faglige publikationer, der har sat spor i den nationale debat – og som også har inspireret det europæiske arbejde.

- Selv om vi har opnået meget, står danske byer fortsat overfor store udfordringer med at integrere grønne løsninger i høj kvalitet i byudviklingen, fortsætter Morten Weeke Borup.

- Derfor er der brug for, at vi holder fast i dagsordenen og styrker indsatsen.

Kilde: Green Cities Danmark

Foreningen Green Cities Danmark er stiftet af Danske

Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Planteskoler, Landskabsrådet og Park- og Naturforvalterne.

Læs mere på foreningens hjemmeside: green-cities.dk

Yderligere oplysninger: Morten Weeke Borup: 2612 3740 og Birte Kennedy 2262 2820

Foreningsdannelsen giver bedre muligheder for at igangsætte

Formand for Green Cities Danmark, Morten Weeke Borup.

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

Ny i kommunal geodata? Få overblik med ny pixibog

Ny interaktiv pixibog fra FOSAKO FU guider nye kommunale geodatamedarbejdere

PIXIBOGEN GENNEMGÅR:

-Hvad kommunal geodata er

- Geodatasamarbejderne

- Gode råd til en god start

- Begreber og forklaringer Pixibogen bygger på input fra både nye og erfarne kommunale geodatamedarbejdere og blev præsenteret på FOSAKO Fagligt Fokus webinar, hvor lige knap 100 deltog.

Pixibogen kan findes på fosako.dk.

Kilde: fosako.dk

OM FOSAKO

FOSAKO er en sammenslutning af fem kommunale geodatasamarbejder – Geo Fyn, GeoMidt, GeoNord, GeoØst og Sydkort.

FOSAKO består af et forretningsudvalg, hvor sekretariatet for hvert af de fem geodatasamarbejder er repræsenteret. FOSAKO´s forretningsudvalg er tilknyttet Kommunalteknisk Chefforening (KTC) som en underfaggruppe til KTC´s Faggruppe for digital forvaltning (DFO).

Renoverprisen

Nu går jagten ind på årets bedste renoveringsprojekter

Har du været med i et godt renoveringsprojekt, som fortjener både anerkendelse og et fagligt skulderklap? Så er det nu, du har chancen. Indstillingen til Renoverprisen 2026 er åbnet på renover.dk, hvor du kan sende et eller flere renoveringsprojekter ind til bedømmelse til og med den 3. februar 2026. Renoverprisen er stiftet af Realdania og Grundejernes Investeringsfond for at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave, det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Det særlige ved Renoverprisen er, at den hylder hele holdet frem for en enkelt bidragsyder – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere.

Prisen er blevet uddelt hvert år siden 2013 og bygger på seks vurderingskriterier: eksempelværdi, solidt samarbejde, inspirerende ressourcetiltag, faglig kvalitet, blik for brugerne og levende bygningskultur.

Blandt de indstillede projekter – i 2025 blev der indstillet 131 – nominerer Renoverprisens nomineringsudvalg fem til syv projekter til Renoverprisens Hovedpris. Vinderen findes efter en afstemning i valgkollegiet, som består af over 90 fagfolk udpeget af branchens forskellige organisationer. Med titlen som årets bedste

Renoverprisen 2026:

renoveringsprojekter

renoveringsprojekt følger en check til vinderholdet på 100.000 kr.

Ud over Hovedprisen uddeles også en Specialpris, der hædrer et projekt, som på særlig kreativ vis fornyer en bygning, der har historisk og bygningskulturel værdi eller skaber værdi for fællesskaber i lokalområdet. Vinderen modtager – sammen med titlen – 10.000 kr. Ligesom i 2025 er det Valgkollegiet, der afgør vinderen blandt de nominerede projekter.

SÅDAN INDSTILLER

DU

ET PROJEKT

På Renoverprisens hjemmeside, www.renover.dk, kan man nemt og hurtigt indstille sit renoveringsprojekt. Indstillingsperioden løber til og med den 3. februar 2026. Vinderne kåres ved en prisfest, som afholdes den 3. september 2026.

Kilde: Renoverprisen 2026

www.freepik.com. Illustration:

Lokal genopretning af hav og havmiljøer: Open call

Nyt EU-finansieret projekt, BlueActionBANOS, sætter lokalsamfund i Østersø- og Nordsøregionen i centrum for genopretning af hav og vandmiljøer. Projektet tilbyder op til 2 millioner euro i støtte til lokale initiativer, der bekæmper forurening, genopretter økosystemer og fremmer en cirkulær og klimaneutral blå økonomi. Fra dansk side deltager Food & Bio Cluster Denmark og Syddansk Universitet, og projektet markerer en ny fase i Horizon Europe-missionen “Restore our Ocean and Waters by 2030”. Open calls åbner i slutningen af november, og vi opfordrer alle interesserede aktører til at følge projektet på LinkedIn og via hjemmesiden https://blueactionbanos.eu

Kilde: Food & Bio Cluster Denmark

HAR DU SPØRGSMÅL TIL EN AF DE DANSKE PARTNERE, ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE:

Anni Simonsen, Senior Innovation Manager, Food & Bio Cluster Denmark

Mail: asi@foodbiocluster.dk | Tlf.: 5074 9830

Cecilie Petersen, Ocean Mission Manager, Syddansk Universitet

Mail: cep@sdu.dk | Tlf.: 65 50 27 80

Illustration:

Nyt medlem af KTC’s bestyrelse

Peter Søndergaard, direktør i Solrød Kommune, er indtrådt som nyt medlem af KTC’s bestyrelse.

Peter Søndergaard har erfaring både fra en stilling i Næstved Kommune og tidligere fra Københavns Kommune.

Han ser frem til at kunne bidrage og deltage i samarbejdet på tværs af fagområderne.

- Jeg synes, at arbejdet ind mod KL og staten er interessant. Det er interessant at kunne være med til at påvirke rammebetingelserne for vores arbejdsvilkår.

Peter Søndergaard har bred erfaring fra den kommunale sektor, som han vil bidrage med i KTC’s bestyrelse.

-Jeg tror, at min erfaring både fra store kommuner, som København og Næstved, og mindre, som Herlev og Solrød, er en fordel, når jeg sidder i KTC’s bestyrelse.

Det giver perspektiver i forhold til de forskellige betingelser, vi arbejder under, og det, at vi repræsenterer alle 98 kommuner, siger Peter Søndergaard.

Han ser KTC’s ramme for at dele viden på tværs af kommunerne som foreningens helt store styrke.

-Jeg ser de forskellige faglige netværk som KTC’s store styrke, og jeg har altid haft stor fornøjelse af at indgå i forskellige netværk under KTC – det har været med til at gøre min arbejdsdag nemmere. I dag er jeg i en mindre kommune, hvor det er vigtigt og særligt relevant med et godt netværk. Mange af de udfordringer, vi arbejder med i kommunerne, er de samme, så der er en stor værdi i, at vi kan sparre med hinanden og lære af hinanden. Jeg tænker også, at KTC’s relevans bliver endnu større, efterhånden som samfundet bliver endnu mere komplekst, siger Peter Søndergaard.

Peter Søndergaard træder ind i KTC’s bestyrelse i stedet for Mads Young Christensen fra Vordingborg Kommune.

MORSØ-NØGLEN

KTC har også en stemme i Circular Build Forum

KTC er repræsenteret i forskellige fora, hvor det er relevant, at kommunerne har en fælles faglig stemme. Et af de fora er repræsentantskabet for Circular Build Forum.

I repræsentantskabet skal Jane Haugaard Bruun være med til at bidrage til løbende udvikling af kongressen, som er en kongres for alle, som arbejder for byggeriets bæredygtige udvikling med fokus på cirkulær økonomi. Derigennem er KTC med

til at sikre, at den kommunale vinkel er med i arbejdet med den årligt tilbagevendende kongres.

-Kommunerne er bygningsejer af rigtig mange kvadratmeter og derfor en væsentlig del af udviklingen inden for cirkulær økonomi i byggeriet. Som repræsentant for KTC er jeg selvfølgelig især interesseret i, hvordan vi får kommunerne med på

OM CIRCULAR BUILD FORUM

programmet, men især også samspillet mellem producenter, rådgivere og andre i erhvervslivet, siger Jane Haugaard Bruun. Hun sidder desuden i KTC Faggruppen for Kommunale Ejendomme og er til daglig ejendomschef i Middelfart Kommune og kommer derfor med en solid faglig ballast og viden om udfordringerne på ejendomsområdet fra kommunalt perspektiv.

Circular Build Forum er en årlig tilbagevendende kongres for alle, som arbejder for byggeriets bæredygtige udvikling med fokus på cirkulær økonomi.

Kongressen gør op med silotænkning og separate initiativer og samler hele branchen under ét tag og med ét mål - mere bæredygtigt byggeri.

Circular Build Forum er bygge- og anlægsbranchens fælles non-profit kongres med Molio som sekretariat, som har til formål at styrke netværk, vidensdeling og erfaringsudveksling inden for cirkulær økonomi i byggeri og anlæg.

Kilde: Molio.dk

Nyt i KTC

I sidste nummer af Teknik & Miljø bragte vi en artikel om arbejdet med KTC’s nye mission og vision – det er der kommet en grundfortælling ud af.

Du kan se den på vores hjemmeside via denne QR-kode:

KTC afholdt den 28. oktober et webinar med overskriften “Kloge kvadratmetre”. Der var 93 personer tilmeldt og 73 deltog. Dem, som havde vist interesse for webinaret, men ikke havde mulighed for at deltage, kan se optagelsen via deres mødelink. Det var bestyrelsesmedlem Christina Føns, som sammen med forperson for faggruppen Kommunale Ejendomme havde planlagt mødet, der varede knap en time. De havde inviteret Frederik Fenger, specialkonsulent i KL, og Maj Buch, kommunaldirektør i Glostrup Kommune til at holde oplæg. Frederik Fenger fortalte om, hvad energieffektiviseringsdirektivet og bygningsdirektivet går ud på, hvad det betyder i kommunerne, og hvad KL er opmærksomme på. Maj Buch fortalte om det strategiske arbejde med Glostrup Kommunes bygninger og gjorde det meget konkret i forhold til, hvordan de har arbejdet med byudvikling.

I det nye år planlægger vi fire webinarer med aktuelle temaer.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

Kloakbranchens fag-

29.-30. januar 2026 9.00-16.00 og 9.00-15.00

Mød 160 af branchens førende leverandører, der viser udstyr, materialer, værktøjer og services. Se udstillere, program m.v. og registrer dig online på kloakmessen.dk

Oplev DM i kloak 2026

GRATIS entré for fagfolk