Teknik & Miljø - December 2021

Dit branchemagasin fra TechMedia A/S NR. 12

DECEMBER 2021

ÅRGANG 121

DK2020 TIL COP26:

BORGMESTRE FRA HELE VERDEN KIGGER MOD DANSKE KOMMUNERS KLIMAARBEJDE

ÅRSNUMMER: DET BEDSTE FRA TEKNIK OG MILJØ

FOKUS:

VIDEN & INNOVATION

KTC NETVÆRK - KTC.DK

KTC NETVÆRK FOR PFAS Der er sket en stigning i antallet af sager med forurening med miljøskadelige stoffer, kategoriseret som PFAS. Forureningerne har store konsekvenser for både natur, vandmiljø, dyreliv og ikke mindst mennesker.

For at imødegå nye sager i kommunerne, har KTC, KL og Miljøstyrelsen indledt et tæt samarbejde.

Dette samarbejde har affødt oprettelsen af et digitalt netværk på www.ktc.dk.

NYT

NET GRA TIS

KTC

VÆ R

DEL TAG ELS E

K

FORMÅL MED NETVÆRKET Formålet med netværket er at gøre det muligt for kommunerne, at dele viden, erfaringer og skabe en platform for en øget indsigt i problemstillingerne omkring forurening med PFAS. Der sker kollegial sparring og videndeling i netværket.

KL og faggrupperne, vil løbende orientere omkring aktuelle sager og resultaterne af samarbejdet med Miljøstyrelsen.

NETVÆRKET ER FORANKRET I KTC’S FAGGRUPPER FOR MILJØ- OG GRUNDVAND OG NATUR- & OVERFLADEVAND, SAMT KL.

MELD DIG IND I NETVÆRKET Der er frit optag i netværket og det er gratis at deltage.

Der kræves en aktiv brugerprofil på ktc.dk før tilmelding Brug nedenstående link, eller QR koden til højre https://www.ktc.dk/netvaerk/ktc-netvaerk-pfas

KTC SEKRETARIATET | GODTHÅBSVEJ 83 | 8660 SKANDERBORG | KTC@KTC.DK | +45 7228 2804

LEDER

TEKST / ELISABETH GADEGAARD WOLSTRUP

KTC Bestyrelse

LORTESAGER ÅR 1 NY KOMMUNALBESTYRELSE – TID TIL AT TAGE FAT OM BØVL OG BRYDERIER Snart rinder året ud, vi siger farvel til vores gamle kommunalbestyrelser og goddag til de nye. Mange får en ny udvalgsformand, andre fortsætter med den gamle udvalgsformand. Fælles for os alle er, at det er tid til at skue fremad de næste 4 år og sætte nye mål.

Når de nye udvalg træder ind ad døren, er de nyvalgte fulde af forventninger og ambitioner – de er gået til valg på særlige mærkesager og visioner for området. Det er vores opgave at tilrettelægge en introduktion, som sætter udvalget ind i stoffet hurtigst og bedst muligt. Hvad er de vigtigste emner?

Hvordan forklarer vi komplekse områder på en forståelig måde? Vi står på tæer for at hjælpe dem til at omsætte de politiske visioner til politiske handlinger. Forventningerne er i top.

Men derfra opstår bøvlet ofte også. Virkeligheden rammer visionerne, bøvlet bryder løs, og skuffelser og frustrationer indtræffer. Det er ofte på Teknik- og Miljøområdet, at de store bryderier er, og det har ofte afspejlet sig i valgkampen, hvor vandene er delte: Byudvikling, grønne områder under pres, landområder overfor byerne, sagsbehandlingstider på byggeområdet – osv osv. Vi har ansvar for de faglige områder, hvor der er reelle muligheder for at bevæge samfundet i en ny

Udgiver TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

DECEMBER 2021

retning i form af store dagsordener som klima, byudvikling, grøn mobilitet. Men vi har også ansvar for områder, som skaber nabokonflikter, borgere som oplever tab på

er tid til at få lortesagerne tøet op, og få tilrettelagt en proces, så politikerne får mulighed for at få drøftet sagerne til bunds, inddraget borgere og virksomheder,

Jeg synes, vi skal starte med at lave en liste med LORTESAGER ÅR 1. For nogle sager ER bare teknisk vanskelige og fyldt med interessemodsætninger.

Men det går jo ikke i længden, de skal jo løses. deres private ejendom, og som er præget af stor uenighed om helt konkrete sager. Måske har de svære sager været i stormvejr under valgkampen. Måske har de svære sager ligget langt nede i en dybfryser, hengemt til efter valget.

Men nu skal de i hvert fald frem.

Jeg synes, vi skal starte med at lave en liste med LORTESAGER ÅR 1. For nogle sager ER bare teknisk vanskelige og fyldt med interessemodsætninger. Men det går jo ikke i længden, de skal jo løses. Det

Ansvarshavende redaktør Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk Annoncer Annoncebureau: Vendemus ApS T. 72 22 70 80 kontakt@vendemus.dk Annoncekoordinator Helle Hansen T. 4324 2671 hh@techmedia.dk Layout Trine Plass, TechMedia A/S

truffet de vanskelige beslutninger og få dem eksekveret. For nu har vi tiden foran os.

Så selvom der her i december er fokus på afrunding af året, så er min opfordring at få forberedt næste år og tænkt i, hvilke nytårsgaver vi kan forberede til politikerne – både de søde og de sure gaver.

En lorteliste er i min optik et must og et uundværligt, helt konkret redskab – og nej tak, den skal ikke pakkes ind.

Forsidefoto: Niels Nygaard, Arkitema

Abonnementspris Kr. 945,- + moms om året for 9 numre

Tryk PE Offset A/S

Løssalg Kr. 153,- +moms inklusive forsendelse

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Oplag 2.091 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Scan og hent Teknik & Miljø’s medieinformation 2021 hér!

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Scan med kameraet på din smartphone.

TEKNIK & MILJØ

3

Temaindhold

BØRNESKOVE I VIBORG: ”Der er så fuld af sjov, inde i en skov”.

Det er vigtigt, at børn sanser og lærer om naturen og får udviklet både fantasi og motorikken. I Viborg er børneskovene deres.

SIDE 46

FOKUS: VIDEN & INNOVATION DENNE UDGAVES TEMA: ÅRSNUMMER – DET BEDSTE FRA TEKNIK OG MILJØ

WHAT’S UP I DEN GRØNNE HUB? I Nordjylland skal CO2 være kilden til det næste erhvervseventyr.

Et stærkt nordjysk konsortium arbejder for, at CO2-fangst, lagring og anvendelse skal være et fyrtårnsprojekt på tværs af Nordjylland.

SIDE 30

DESIGN FOR DISASSEMBLY I ROSKILDE:

Et grønt p-hus med mange muligheder. Med et mangfoldigt parkeringshus går Roskilde Kommune nye veje for at bygge bæredygtigt.

Det har ført til et hus, der kan skilles ad eller ombygges, hvis behovet for parkering ændrer sig.

SIDE 36

VERDENS FØRSTE EMISSIONSFRIE FÆRGERUTE TIL FREDERIKSHAVN BORGMESTRE FRA HELE VERDEN KIGGER MOD DANSKE KOMMUNERS KLIMAARBEJDE – MED GOD GRUND

Verdens første emissionfrie færgerute kommer til at sejle mellem Gøteborg og Frederikshavn.

SIDE 64

Spontane klapsalver til de danske DK2020-kommuner på COP26 i Glasgow.

Vi har opbygget uvurderlig viden, som nu er i bevægelse ud at virke i verden.

SIDE 22

FRISK LUFT TIL LÆRING I RINGSTED: Data forbedrer indeklima på aldrende skoler.

Det gælder elevernes trivsel - og dermed evnen til at lære. Så simpelt kan betydningen af godt indeklima på landets skoler stilles op. I Ringsted Kommune har ejendomscenteret taget nye metoder i brug.

SIDE 43

4

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2021

DM

K

OA L K I

23

/ 2022

KLOAKBRANCHENS FAG- & INDKØBSMESSE 27.-28. JANUAR 2022 9.00-16.00 & 9.00-15.00 MØD FLERE END 140 AF DE FØRENDE LEVERANDØRER DER VISER MATERIALER, VÆRKTØJER OG SERVICES TIL BRANCHEN GRATIS ADGANG FOR FAGFOLK, REGISTRER DIG ONLINE PÅ

KLOAKMESSEN.DK

MESSE C | VESTRE RINGVEJ 101 | DK-7000 FREDERICIA

Indhold

10

18

20

6

Øjeblikke fra KTC ÅRSMØDE 2021

En gæst fra vest reflekterer

Resultater af workshop: Til hvilken fremtid skal kommunerne planlægge?

TEKNIK & MILJØ

LEDER

Lortesager år 1

3

KTC

Bestyrelsen konstitueret

8

10

Øjeblikke fra KTC ÅRSMØDE 2021

14

Faggruppernes årsberetning for 2021

18

En gæst fra vest reflekterer

FOKUS: VIDEN & INNOVATION

20

Resultater af workshop: Til hvilken fremtid skal kommunerne planlægge?

22

Danske DK2020-kommuner på COP26: Borgmestre fra hele verden kigger mod danske kommuners klimaarbejde

26

12 grønne virkemidler til de nye kommunalbestyrelser

TEMA: ÅRSNUMMER – DET BEDSTE FRA TEKNIK OG MILJØ

30

What´s UP i den grønne Hub? - I Nordjylland skal CO2 være kilden til det næste erhvervseventyr

32

Partnerskaber og samarbejde baner vej for grøn vækst i Fredericia

34

Klimalandsbyen Vandel: Borgerdrevet projekt skal sikre klimamål og fællesskab

36

Design for disassembly i Roskilde: Et grønt p-hus med mange muligheder

DECEMBER 2021

Indhold

40

Årets skolebyggeri 2021: Erlev - en skole uden for normerne

43

Frisk luft til læring i Ringsted: Data forbedrer indeklima på aldrende skoler

46

Børneskove i Viborg: ”Der er så fuld af sjov, inde i en skov”

48

+Natur og partnerskab i Hjørring

50

Rent grundvand og glade borgere i Aabybro: Når man sagtens KAN se skoven for bare træer

52

Kongeåens kommuner danner komite

54

Blå-grøn oase viser vandet vejen i Randers

56

Termovej: Klima-kinderægget i Hornsyld

58

Grønne veje i Silkeborg med BSM

60

Elbusserne indtager Vejles bakker

62

Verdens første emissionsfrie færgerute til Frederikshavn

40

58

INDEKLIMA

64

Realdania vil hjælpe flere kommuner med at løfte skolernes indeklima

KLIMASIKRING

66

Open Source-værktøj til beregning af skadesøkonomi på vej

64

DECEMBER 2021

Årets skolebyggeri 2021: Erlev - en skole uden for normerne

Grønne veje i Silkeborg med BSM

Realdania vil hjælpe flere kommuner med at løfte skolernes indeklima

TEKNIK & MILJØ

7

KTC

KTC BESTYRELSEN ER KONSTITUERET

KTC Bestyrelsen konstituerede sig d. 29. oktober og består af: BESTYRELSEN

Michel van der Linden, Kalundborg Kommune, formand

Eva Kanstrup, Herning Kommune, næstformand

Elisabeth Gadegaard Wolstrup, Ballerup Kommune

Peter Albeck Laursen, Jammerbugt Kommune

Marie Louise Madsen, Ishøj Kommune

Erik Jespersen, Esbjerg Kommune

Sven Koefoed-Hansen, Næstved Kommune

BESTYRELSEN HAR OGSÅ FORDELT POSTERNE SOM REFERENCE FOR KTC FAGGRUPPERNE:

Du finder altid en opdateret medlemsliste for faggrupperne på www.ktc.dk, følg dette link: www.ktc.dk/ktc-faggrupper

8

TEKNIK & MILJØ

Referencebestyrelsesmedlem

KTC Faggrupper

Eva Kanstrup

Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

Peter Albeck

Natur og Overfladevand + Byggelov

Erik Jespersen

Klima + Kommunale Ejendomme

Elisabeth Gadegaard Wolstrup

Forsyning, Energi og Ressourcer + Digital Forvaltning

Sven Koefoed-Hansen

Planlægning + Ledelse

Marie Louise Madsen

Miljø og Grundvand + Almene Boliger

DECEMBER 2021

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING TIL LANDETS KOMMUNER Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med ledningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedligeholdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Vi har i Aarsleff Rørteknik mere end 40 års erfaring med fornyelse af nedslidte ledningssystemer og vi kender til betydningen af at minimere generne for såvel logistik som borgere i området der renoveres. Vi anvender den nyeste teknologi inden for opgravningsfri rør- og brøndfornyelse og kan derfor gennemføre komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige forstyrrelser.

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

KTC

ØJEBLIKKE FRA KTC ÅRSMØDE 2021

KTC ÅRSMØDE blev afholdt i Glostrup den 28. og 29. oktober. I år var et ganske særligt samarbejde, hvor ikke mindre end 8 vestegnskommuner gik sammen om værtskabet. Det kom der både et bredt udvalg af inspirerende oplæg og ture ud af – og en ny og anderledes dynamik i både planlægning og afvikling med et underliggende fokus på samarbejde, grænseflader og helhedssyn. Dermed var grunden lagt til et program, der over to dage satte aktuelle vinkler ind på emnet TRANSFORMATION.

Glædeligt gensyn og nye møder: Vi ankommer fra nær og fjern og trækker i ”arbejdstøjet” – de flotte grønne KTCgenbrugssnore med pralende plastfri navneskilte. Afgående formand Lars Mørk står klar i behørigt antræk.

Lige før plenum præsenterede KTC, Dansk Byplanlaboratorium, Gate 21, CONCITO og Realdania et nyt inspirationshæfte om Fysisk planlægning og klimamål.

Herunder, Ellen Højgaard Jensen (DBL), Agnete Thomsen (KTC) og Philip Hartmann (Gate 21).

10

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2021

KTC

Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune, og John Engelhardt, borgmester i Glostrup Kommune, fortalte om arbejdet med letbanen – de strategiske overvejelser og det fælles samarbejde om infrastrukturinvesteringer.

Tre på stribe i koncentreret lytten. Den kendte KTC-positur for de garvede i gamet kan aflæres her: Albue på armlæn, venstre hånd til ansigt.

Åbne debatter med spørgsmål og kommentarer fra salen er en del af DNA på KTC ÅRSMØDE. Når vi mødes i samme rum og taler sammen på tværs bliver afstanden kortere imellem os – også når vi får brug for at dele viden og erfaringer en anden gang.

”Ups and downs, når naboen udvikler – betydningen af og for det tværkommunale samarbejde” var emnet, da Martin Roed, direktør i Glostrup Kommune, og Kristine Klæbel, direktør i Albertslund Kommune, gik på scenen med en ærlig og veloplagt beretning.

Samling i salen til plenum og velkomst ved borgmester John Engelhardt, Glostrup Kommune. De otte værtskommuner var Glostrup, Brøndby, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.

DECEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

11

KTC

En særlig gæst, Yuejiao Liu, var med i år fra vores amerikanske søsterforening APWA (American Public Works Association).

Gode snakke i pauserne blev der naturligvis også tid til. Her har kommende formand Michel van der Linden og faggruppeformand for digital forvaltning Jakob Harding Kirkegaard fundet en nogenlunde trafiksikker kaffekrog.

Spændende gæster havde vi bestemt også i eftermiddagens fagspor.

Her ses f.eks. Anna Thormann fra Gate 21, som holdt oplæg til sporet «Et transformativt syn på mobilitet», der også havde Indlæg fra Henrik Gudmonsson, CONCITO, og Mogens Fosgerau, professor v. KU, på programmet.

Sidstnævnte via en onlineforbindelse.

Curt Liliegreen, Projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter Realdania, satte fokus på de udfordringer, som urbaniseringen har medført på boligmarkedet.

12

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2021

KTC

En databaseret, En databaseret, stærk og stærk og markedsdreven markedsdreven strategi? strategi?

Kuben Management | Kuben Management | Exometric og Komponent Exometric og Komponent kan hjælpe din kommune kan hjælpe din kommune med en succesfuld med en succesfuld udvikling i bosætningen. udvikling i bosætningen.

Bygherreforeningen gjorde os klogere på genbrug og renovering af eksisterende bygninger som led i den grønne omstilling – meget passende i den inspirerende ”vinterhave” med udsigt til det grønne. Mange andre grønne vinkler lagde sig naturligt til transformationsdagsordenen både torsdag og fredag – fra el-ladestandere til dynamiske data.

Efter generalforsamlingen blev den nye bestyrelse konstitueret. Øverste række fra venstre: Erik Jespersen, Sven Koefoed-Hansen, Michel van der Linden (formand). Nederste række fra venstre: Eva Kanstrup, Marie Louise Madsen, Elisabeth Gadegaard Wolstrup og Peter Albeck Laursen.

Kontakt Kontakt os: os: Nikolaj Nikolaj W. W. Pfeiffer, Pfeiffer, Kuben Kuben Management Management| |Exometric Exometric M: M: 29 29 38 38 74 74 80 80 E: E: npf@exometric.com npf@exometric.com W: W: kubenman.dk kubenman.dk FOTOS: RUNE KULMBAK

Jesper Jesper Hosbond HosbondJensen, Jensen, Komponent Komponent M: M: 21 21 35 35 03 03 49 49 E: jeho@komponent.dk E: jeho@komponent.dk W: W: komponent.kl.dk komponent.kl.dk

TAK TIL ALLE FOR ET GODT ÅRSMØDE 2021.

-DER ER NOK AT TAGE FAT PÅ I 2022!

DECEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

13

KTC

FAGGRUPPERNES ÅRSBERETNING FOR 2021 Som bindeled mellem KL og kommunerne bidrager KTC Faggrupperne med faglig viden om den kommunale virkelighed, og de er herigennem med til at give kommunerne styrke og indflydelse i den kommunaltekniske sektor. Det er et uvurderligt stykke arbejde. Her følger faggruppernes årsberetning med et indblik i de vigtigste fokusfelter i 2021.

FRA BOLIGAFTALE 2020 TIL BOLIGUDSPIL 2021 I 2020 blev indgået en politisk boligaftale, og udmøntningen af aftalen har også sat sit præg på arbejdet i Faggruppen for Almene Boliger gennem hele 2021.

Faggruppen har sammen med KL særligt rettet blikket mod statens analyse af kommunernes tilsyn med almene boliger, der helt berettiget indeholder både ris og ros til vores opgaveløsning.

Almene Boliger Året har derfor været en – formand Jesper god anledning til et kritisk Graff Thøger kig indad, men også til at se på tilsynets muligheder for at sætte

lokalt fokus på de almene boligers vedligeholdelse, fremtidssikring og fortsatte plads i byudviklingen. Allerede inden vi er i mål med seneste boligaftale og den aktuelle effektiviseringsproces i almensektoren, er der med regeringens nye boligudspil fra oktober 2021 om bl.a. etablering af nye almene boliger lagt op til en række nye tiltag. Faggruppen fortsætter derfor implementeringsarbejdet fra boligaftalen fra 2020 og kigger samtidig frem mod de nye opgaver, boligudspillet bringer med sig.

LADE-INFRASTRUKTUR OG BÆREDYGTIGHED I ANLÆG OG DRIFT Faggruppen har lagt en koncentreret indsats omkring Klima og Bæredygtighed i 2021. Her har vi arbejdet med to emner: El-lade-infrastruktur og Bæredygtighed i anlæg og drift. Faggruppen har nedsat en mindre ”arbejdsgruppe”, som i samarbejde med KL sætter fokus på el-lade infrastruktur og kommunernes rolle her. Arbejdet har resulteret i et netværk under KTC omkring lade-infrastruktur, ligesom KL har nedsat et netværk, hvor faggruppen ligeledes bidrager og sikrer sammenhæng til eget netværk. I samarbejde med KL arbejdes der for, at kommunerne får mulighed for at spille en aktiv rolle i udrulning af lade-infrastruktur.

Faggruppen har også sat Bæredygtighed på dagsordenen i samarbejde med Vejdirektoratet, der i både deres anlægs- og driftsopgaver sætter fokus herpå.

Der har været holdt temamøder med Vejdirektoratet for gensidig orientering og sparring på området.

Der vil helt sikkert også være fokus på lade-infrastruktur og bæredygtighed i det nye år 2022.

14

TEKNIK & MILJØ

Faggruppen har i efteråret været deltagende i en arbejdsmiljødag arrangeret af Dansk Infrastruktur, KL og KTC. Formålet med arbejdsmiljødagen var at sætte fokus på, hvordan alle parter kan bidrage til en grundig og arbejdsmiljømæssig korrekt planlægning af bygge- og anlægsaktiviteter, samtidig med at trafikkens fremkommelighed sikres.

Med de emner faggruppen har arbejdet med i 2021, har vi i højere grad end tidligere haft fokus på samarbejde med eksterne parter og involvering i de strategiske emner, som er yderst aktuelle i samfundsdebatten lige nu.

Veje, Trafik og Trafiksikkerhed – formand Annette Vognbjerg

DECEMBER 2021

KTC

FORBEDRING AF BR18 Årets arbejde har stort set været præget af opfølgning på BR18 og de høringer, der har været på ændringerne.

Der er i året blevet nedsat en Task Force for BR18-certificeringsordningen, hvor Bolig- og Planstyrelsen har indkaldt byggeriets parter i et arbejde for at se på mulige forbedringer.

Byggelov – formand CertificeringsHans Eghøj Hansen ordningen har givet store udfordringer i byggebranchen, både hos bygherrer, rådgivere, entreprenører m.fl., men også hos de kommunale bygningsmyndigheder. Sammenholdt med høj byggeaktivitet, materialemangel og rekrutteringsudfordringer, har det været svært at få certificeringsordningen til at fungere hensigtsmæssigt.

Bolig- og Planstyrelsen har nu lukket Task Force-gruppen ned, men gruppen + KL fortsætter arbejdet i eget regi, idet gruppens medlemmer fortsat ser et behov for dialog.

Herudover har faggruppen fokus på samarbejdet med beredskaberne omkring ændringerne fra Beredskabsloven og Byggeloven, som effektueres ved årsskiftet.

KLIMA I KERNEOPGAVEN OG HJÆLP TIL STATEN

Klima – formand Henrik D.H. Müller

VILDT MEGET PÅ TVÆRS! Klimakrisen er et af vores tids ”vildeste” problemer, som kræver løsninger på tværs. I år blev klimafaggruppen oprettet til at sikre denne dagsorden fokus på tværs af kommunerne og de øvrige fagområder. I det første år har der været meget fokus på at finde den rigtige rolle til faggruppen. Der er etableret et godt samarbejde med KL omkring sparring og input til forhandlingerne, som løbende ruller omkring den gradvise implementering af klimaloven. Der er planlagt rundtur til de andre faggrupper, og i år er der derfor sammen med KTC MIG afholdt små workshops og udarbejdet temablade, som beskriver, hvordan kommunerne kan arbejde med klima på landbrug, industri, grundvand og jordhåndtering. Temabladene bruges af faggrupperne som grundlag for videre arbejde med klima og af KL som baggrund. En del af klimafaggruppens medlemmer har deltaget aktivt i klimafolkemødet i Middelfart, som havde meget stort fokus på kommunernes rolle og fik ekstra pondus som følge af det øgede samarbejde i DK2020-regi. Faggruppen har også givet input til ledelse i kommunerne, blandt andet ved deltagelse i artikler og podcasts.

Miljø og Grundvand – formand Christina Føns

2021 har stået i klimaets tegn. Vi har indledt en drøftelse og refleksion over, hvordan vi i vores kerneopgave kan inkorporere de helt nødvendige og vigtige klimatiltag. Vi synes selv, det er en vigtig og spændende rejse. En rejse, som kommunerne enten kan betragte som endnu en pukkel eller som en spændende udfordring, hvor rammerne ikke er givet på forhånd.

Men også mange andre spændende ting har vi kastet os over. F.eks. har jordgruppen forfulgt et nyt spor – leverer staten ikke hjælp til os, så yder vi hjælp til staten. Helt konkret har de arbejdet på en ny beregningsmodel for det nye jordgebyr. På virksomhedsom-

DECEMBER 2021

rådet har vi også arbejdet med noget nyt – i stedet for at alle kommuner skal implementere BREF på hver deres måde for korn- og foderstofvirksomheder, har KTC været med til at sikre, at der nu kommer nye standardvilkår for den branche. Grundvandsgruppen har haft mange opgaver, men en af opgaverne har været vedholdende at se på den nye drikkevandsbekendtgørelse og rette op på mange af de uhensigtsmæssigheder, den var født med. landbrugsgruppen har haft et stille år, men med den nye klimaaftale for landbruget og den allerede opstartede dialog om klima, venter der et nyt og spændende 2022.

TEKNIK & MILJØ

15

KTC

BÆREDYGTIGHED ER DEN ALTAFGØRENDE DAGSORDEN Faggruppen for Ejendomme er primært optaget af bæredygtighed og CO2-reduktion, fordi den dagsorden bliver (er) altafgørende for kommunale ejendomsejeres strategiske, taktiske og operationelle arbejde.

I år har faggruppen primært koncentreret sig om bæredygtigt drift og byggeri.

Faggruppen har stort fokus på bæredygtig drift, f.eks. energioptiKommunale meringer, kantinedrift Ejendomme formand og rengøring. Gruppen Karen Dilling samarbejder derfor med KL om at udvikle fælles kommunale nøgletal, så det bliver muligt at opnå en datadreven energiledelse og drift, der kan give ejendomsejerne en fælles forståelse af den mest bæredygtige metode.

Faggruppen fungerer derudover som sparringspart for KL ved løbende ejendomstekniske spørgsmål (som f.eks. implementering af el-ladestandere), som kan styrke KL i deres forhandlinger med staten og regeringen, og for Energistyrelsen vedr. støttepuljer til energirenoveringer og udfasning af olie- og gasfyr samt kommende 3% renoveringskrav.

Faggruppen har vurderet, at det bæredygtige byggeri på mange måder bliver fremmet af markedet – f.eks. DGNB og LCA/LCC beregninger, der giver bygherre, rådgiver og entreprenør redskaber til at planlægge med bæredygtighed. Byggeriet bliver også understøttet af lovgivningen, som f.eks. indfører strammere krav til CO2-udledning i næste bygningsreglement. Faggruppen har besluttet at se nærmere på evalueringsformer af byggeriet for fortsat at indhente viden om, hvor det giver mening at sætte ind.

I løbet af året har vi haft flere møder, hvor coronahåndtering også har været højt på dagsordenen.

Dertil deltager faggruppen i en række netværk, følgegrupper og repræsentantskaber, de væsentligste er med ejendomschefer på tværs af kommunerne, KL, DFM, Bygherreforeningen og Cirkular Build Forum (cirkulær økonomi), som alle er af stor værdi for det løbende arbejde i gruppen.

16

TEKNIK & MILJØ

NEDSÆTTELSE AF PERMANENT FORUM OG NY UNDERFAGGRUPPE Faggruppen for digital forvaltning har til stadighed fokus på at udbrede ideerne i KTC´s datastrategi, som faggruppen lancerede i starten af 2020. Vi konstaterer, at strategiens anbefalinger stadig er aktuelle, og at udviklingen på mange områder bevæger sig den rigtige vej. Der er løbende dialog med KL om de fællesoffentlige og fælleskommunale strategiske tiltag på digitaliseringsområdet.

I coronaens år 2020/2021 har indsatsen omkring strategien relateret sig til datatilgængelighed og data til klimatilpasning. Der har i perioden været dialog med statslige styrelser omkring datatilgængelighed, og konkret er der blevet nedsat et permanent forum med deltagelse af udvalgte kommunale nøglepersoner, KL og SDFE for at sikre tilgængeligheden til data.

Faggruppen opfatter det som vigtigt at få skabt et solidt datagrundlag til de kommende kommunale opgaver på klimasikringsområdet og har i den sammenhæng været i dialog med GeoDanmark og Danmarks Miljøportal.

Aktuelt er faggruppen i dialog med relevante aktører omkring IoT, AI, RPA og Smart City. Det forventes at blive fokusområder i et fremadrettet perspektiv.

Faggruppen har ønsket at få nedsat en underfaggruppe på ejendomsdataområdet. Ejendomsdataområdet er i rivende udvikling, bl.a. på grund af de nye ejendomsvurderinger, og det er nødvendigt med et kommunalt fokus på området for at sikre sammenhæng mellem de mange systemer, som kommunerne betjener sig af på dette område. Det er lykkedes at få denne gruppe etableret med en særdeles stærk Digital Forvaltning – formand Jakob Harding Kirkegaard kommunal sammensætning og med deltagelse af KL og Kombit.

ET ÅR MED FORVANDLING

Forsyning, Energi og Ressourcer - formand Ellen Thelle

Faggruppen har haft et år med forvandling og tilpasning, efter at Klima blev udskilt af den tidligere faggruppe KER - Klima, Energi og ressourcer. Klima blev etableret som selvstændig, tværgående gruppe, og det tidligere KER blev til FER - Forsyning, Energi og Ressourcer. Faggruppen har været i en opbygningsfase i 2021 med besættelse af poster og fokus på at få de rigtige kræfter på plads.

KL har i mellemtiden påtaget sig den store opgave at indsamle materiale på de høringer, der har været, tusind tak for det. Bestyrelsen har netop godkendt Ellen Thelle fra Stevns som formand for faggruppen.

DECEMBER 2021

KTC

KLIMA OG PLANLOV – PROBLEMER OG EVENTUELLE POTENTIALER Planfaggruppen har i det sidste år behandlet enkelte mindre høringer, samt udelukkende arbejdet digitalt. Dog har vi sat et fokus på to centrale temaer næste år. Først og fremmest ønsker planfaggruppen at forholde sig til de problematikker og eventuelle potentialer, som planloven rummer i forhold til at være en del af klimaløsningen. Mange peger på planloven, men i dag er planlovens muligheder at sætte rammer for afbødende og forebyg-

gende foranstaltninger. Det er forskellige problematikker, der knytter sig til byen og det åbne land, og derfor bliver det for overordnet blot at tale om ”planloven”.

Dernæst kan vi se, at almenboligområdet er på lovprogrammet næste år. Det bliver også et tema i faggruppen med blik for god byplanlægning.

Planlægning – formand Lotte Højgaard

VANDINDVINDINGSTILLADELSER, HELHEDSPLANER OG EN DEL BAKS 2021 har budt på flere forskellige opgaver. Vandindvindingstilladelser i forhold til økologisk tilstand i vandløbene har været et vigtigt fokus. Der har været nogle klagenævnsafgørelser, som viste, at det er et svært område, så det mødtes vi med MIG om, og der blev nedsat en fælles arbejdsgruppe.

Derudover er der et stort arbejde at gøre i forbindelse med helhedsplaner for vandløbssystemer, og flere af os er med i nye samarbejder om vandløbssystemer (f.eks. KongeåkomiNatur og Overfladevand teen).

– formand Jeanette Ammoniakregnefejlen i Christensen Back Husdyrgodkendelse.dk, har vi bakset med Miljøstyrelsen om via KL. Dertil fylder RBU-tilladelser en del i mange kommuner, og Miljøstyrelsen er begyndt at udstede påbud om, at forsyningerne skal se at få tilladelserne på plads. Sidst, men ikke mindst, har vi forsøgt at slå et slag i bolledejen om, hvordan de landbrugsstøtteordninger til pleje af naturarealer, vi har, direkte modvirker biodiversiteten.

DECEMBER 2021

LEDELSE I KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER Faggruppen for ledelse har haft et stille år, da mødeaktivitet og konferencer har været på et minimum, og faggruppen normalt ikke producerer høringssvar. På det netop gennemførte KTC ÅRSMØDE var faggruppen vært for en workshop med overskriften ”Tillid til og mod på nytænkning af ledelse”.

Faggruppen har i nogle år arbejdet med ledelse i komplekse problemstillinger, hvor vores ledelsesroller og -mandat udfordres af tværgående problemstillinger og løsninger. Med afsæt i corona-tiden var vi nysgerrige på, om nogle af de erfaringer, vi har gjort os, giver os nye måder at arbejde og bedrive ledelse på, ligesom vi var nysgerLedelse rige på, om vores erfaring med at håndtere en krise kan – formand gøre os bedre til at håndtere endnu større udfordringer Christian Sabber og kriser, f.eks. på klimaområdet, rekruttering, by- og landproblematikker, mobilitet m.m.

Vi har aftalt med Faggruppen for Klima, at de to faggrupper mødes på faggruppekonferencen til januar og sammen udforsker snitflader og potentialer. Klimakrisen, med dens mangfoldighed af problemstillinger, løsninger og tidsperspektiver i en kompleks sammenhæng udfordrer sektortænkningen og giver god anledning til at arbejde videre med det ledelsesperspektiv Faggruppen for ledelse har været optaget af de seneste år.

TEKNIK & MILJØ

17

KTC

EN GÆST FRA VEST REFLEKTERER:

ØJENÅBNENDE UDVEKSLINGSTUR MED NUL-SPILD I FOKUS FAKTA Har du endnu ikke fået læst artiklen ”En gæst fra Vest – Partnerskabsaftale i KTC regi fremmer transatlantisk videndeling”, vil redaktionen anbefale dig at læse den først for forståelsens skyld.

Du finder artiklen i Teknik & Miljø nr. 10, 2021, side 12.

TEKST / AMALIE VONGE

Kommunikationskonsulent, KTC

HVILKEN NY VIDEN HAR DU FÅET UNDER DIN UDVEKSLINGSTUR I DANMARK? Min tre uger lange udvekslingstur i Danmark har været en øjenåbnende og lærerig oplevelse. Jeg besøgte mange kommuner og affaldshåndteringsorganisationer i Jylland,

Som led i en partnerskabsaftale mellem KTC og den amerikanske søsterforening APWA, har Yuejiao Liu, kaldet Amy, fra Austin, Texas, været på udveksling i Danmark i oktober. Her har hun – med fokus rettet mod nul-spild, affald-til-ressourceteknologi og cirkulær økonomi – besøgt nogle vigtige aktører på affaldsområdet, samt holdt oplæg på KTC ÅRSMØDE. Læs med her, hvor Amy reflekterer over sin tur. på Fyn, Sjælland og Bornholm, og hver organisation havde sin helt egen værdifulde viden at dele.

Det er lykkedes Danmark at omdirigere kommunalt affald fra lossepladser ved hjælp af en effektiv politisk blanding af regulatoriske og økonomiske redskaber. Denne succes understøttes af mange ef-

terstræbelsesværdige egenskaber, som Danmark er kendt for. En af disse egenskaber er det høje niveau af social tillid, som er medvirkende til at få borgere med på den nationale affaldshåndteringsplan for at opnå strategiske mål.

En anden vigtig egenskab er, at Danmark længe har respekteret naturen og været et foregangsland i forhold til at fremme bæredygtighed. Denne stolte historie er præsenteret i mange upåklageligt designede museer, som jeg har besøgt. Med tillid og bæredygtighed i deres DNA baner danskerne vejen for bæredygtig affaldshåndtering.

ER DU BLEVET OVERRASKET OVER MÅDEN, HVORPÅ DANMARK HÅNDTERER AFFALD? Der er nogle bemærkelsesværdige forskelle mellem måderne, hvorpå Danmark og Austin håndterer affald. Den største forskel må være affaldsforbrænding. Danmark benytter mange højeffektive forbrændingsanlæg, mens Austin

Under sin udvekslingstur lagde Amy vejen forbi KTC ÅRSMØDE i Glostrup, hvor hun holdt oplæg om strategisk kapitalinvestering i Austin.

18

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2021

KTC

endnu ikke har taget affaldsforbrænding til sig. Uden affaldsforbrænding skal mere end halvdelen af affaldet på lossepladser. Austin har dog en vision om mere genbrug og genanvendelse og ser gerne, at 90 % af byens affald bliver genanvendt, genbrugt eller komposteret i 2040.

En anden betydelig forskel er, at Danmark bevæger sig mod et genanvendelsessystem med sortering af 10 forskellige affaldstyper, mens Austin i øjeblikket kun bruger såkaldt ’single stream’ genbrug. Det er lettere for forbrugere og sparer Austin for penge, men det har også ulemper såsom kvalitetsforringelse af de genvundne materialer.

Under mit udvekslingsophold er jeg også blevet positivt overrasket, når jeg flere gange har set FN’s verdensmål dukke op utraditionelle steder, f.eks. som vægkunst på toiletterne ved ARoS. Danmarks holistiske tilgang, hvor bæredygtighed er integreret i hverdagen, er imponerende.

HVAD TROR DU, AT DANMARK OG AUSTIN KUNNE LÆRE AF HINANDEN? Både Austin og Danmark er meget eftertragtede steder at bo. Austin har oplevet en bemærkelsesværDECEMBER 2021

dig vækst i det seneste årti og er blevet den ellevte mest befolkede by i USA. Byen har tiltrukket mange tekniske talenter, og store virksomheder, herunder Tesla, har flyttet deres hovedkvarter hertil i løbet af de sidste år. Jeg tror, at Danmark kunne drage nytte af, hvad der sker i Austin, og søge nye samarbejdsmuligheder.

På affaldsområdet tager Austin store skridt hen imod at realisere sin vision om nul-spild i 2040, mens mange kommuner i Danmark har endnu mere ambitiøse mål. Bæredygtig affaldshåndtering vil ikke være effektiv uden adfærds- og kulturændringer, og på dette område, mener jeg, at alle byer i verden kunne lære noget af Danmark.

HVORDAN HAR KTC ÅRSMØDE BIDRAGET TIL DIN SAMLEDE OPLEVELSE? At deltage på KTC ÅRSMØDE var en væsentlig del af udvekslingsoplevelsen. Konferencen var veltilrettelagt, og det var interessant at se, hvordan danskere underholder i en professionel ramme. Det gav mig mulighed for at udveksle erfaringer og viden om teknologier og fremskridt inden for teknik- og miljøområdet med forskellige fag-

folk. Jeg håber, at min præsentation på KTC ÅRSMØDE markerede begyndelsen på mere videndeling og et frugtbart samarbejde mellem APWA og KTC.

HVAD SYNTES DU OM DEN DANSKE KULTUR? Jeg holder meget af den danske kultur og er faktisk lykkelig afhængig af dansk design. Danmark har en intellektuel og kunstnerisk kulturarv, hvilket var én af grundende til, at jeg valgte det som destinationen for min udvekslingstur.

Jeg kunne let lave en lang liste over danske ting, som jeg allerede elskede før mit besøg, herunder dansk design, H.C. Andersens eventyr, arkitektur, fodbold, leverpostej og min livret: flæskesvær! Lige så let kunne jeg lave endnu en lang liste over danske ting, som jeg er blevet forelsket i under mit besøg, herunder hygge, danske museer, god work-life-balance og smørrebrød!

Det allerbedste ved dansk kultur er dog menneskene. Alle danskerne, jeg har mødt under min tur, har været yderst charmerende og høflige med et oprigtigt ønske om at hjælpe andre. Jeg føler mig velsignet over at have oplevet dansk kultur og vil i allerhøjeste grad anbefale andre at besøge landet n

Amy har besøgt både tekniske eksperter og beslutningstagere rundt omkring i landet for at få et helhedsorienteret syn på, hvordan Danmark har etableret og vedtaget de mest effektive politikker inden for affaldshåndtering og cirkulær økonomi. Her ses hun i Amager Ressourcecenter.

TEKNIK & MILJØ

19

VIDEN & INNOVATION

RESULTATER AF WORKSHOP:

TIL HVILKEN FREMTID SKAL KOMMUNERNE PLANLÆGGE?

På en fagsession modereret af WSP på KTC ÅRSMØDE kiggede deltagere og oplægsholdere på, hvordan kommunerne kan planlægge til en fremtid i hastig forandring. Den grønne omstilling, klimaforandringer og den teknologiske udvikling kommer til at sætte tempoet – det kommer til at gå stærkt og blive svært at forudsige. Der kom en række værktøjer og eksempler på banen – og en række udfordringer blev blotlagt. inddrager udviklingstrends inden for områderne klima, ressourcer, samfund og teknologi.

Kim Andersen, der til dagligt arbejder med trafikplanlægning, kom bl.a. ind på, hvordan elektrificering og automatisering af transportsektoren bliver afgørende for, hvordan vi planlægger vores infrastruktur, men også hvor svært det er at forudsige udviklingen. Og det er blandt andet her, fleksibilitet kommer ind i billedet. Vi skal derudover passe på ikke at overdimensionere vejene, for vi kan meget vel kigge ind i en fremtid, hvor folk ikke længere sidder i hver deres bil på vej til og fra arbejdet.

En åben snak om muligheder og udfordringer på fagsessionen om ”Planlægning til en fremtid i hastig forandring” på KTC ÅRSMØDE 2021.

TEKST / MADS SØNNEGAARD POULSEN

Kommunikationsansvarlig, WSP

20

TEKNIK & MILJØ

T

il WSP’s fagsession på KTC ÅRSMØDE i Glostrup havde Søren Gabriel og Kim Andersen fra WSP slået sig sammen med Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen Architects og Anna Thormann Boesen fra Gate 21 for at se på langsigtet planlægning til en fremtid i forandring inden for mobilitet, byudvikling og byggerier, klimatilpasning og forsyning.

En af de overordnede konklusioner var, at man i langt højere grad bliver nødt til at se på fleksible og tværgående løsninger i planlægningen.

En anden konklusion er, at den nødvendige omstilling er en udfordring i kommunerne - både på det politiske niveau og i forvaltningernes arbejde med at udvikle og implementere de kommunale planer.

FUTURE READY Kim Andersen fra WSP lagde ud med at fremlægge en metode til at arbejde mere tværgående og tage højde for flere udviklingsspor. Metoden anvendes globalt af WSP i deres rådgivning og kaldes Future Ready. Den går grundlæggende ud på, at man

MIKROFORSØG Anna Thormann fra Gate 21 kom også ind på, at vi skal samarbejde på andre måder for at løse udfordringerne. Blandt andet at vi skal indtænke klima og sundhed, når vi taler om mobilitet. Det kræver samarbejde på tværs af sektorer og partnerskaber mellem det offentlige, det private og borgerne.

Derudover er hun fortaler for mikroforsøg i det kommunale. At man afprøver nogle løsninger i en mindre skala, og tester om det er vejen frem. Hun nævner bl.a. forsøg med selvkørende busser, hvor man gør sig nogle erfaringer, selvom den form for transport måske ikke er klar til at blive skaleret op endnu. Andre eksempler kunne være blafferbænke og forsøg med mere samkørsel.

DECEMBER 2021

VIDEN & INNOVATION

Søren Gabriel, WSP.

PLADS SOM RESSOURCE Plads er en knap ressource, og vi skal blive endnu bedre til at udnytte den. Det var udgangspunktet for Jakob Strømann-Andersens oplæg. I Europa er danskerne dem, der har flest kvadratmeter pr indbygger, og det ville være meget mindre klima- og ressourcebelastende, hvis vi kunne klare os med lidt mindre – for de mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi ikke bygger, som han sagde.

Når man taler om offentlige byggerier gælder det om at se på, om man f.eks. kan udnytte kvadratmeterne til flere formål, så de kan bruges en langt større del af døgnets og ugens timer. Det kunne f.eks. være en skole, hvor lokalerne bliver brugt at det lokale foreningsliv uden for skoletiden.

UDVIKLINGEN HAR ALDRIG GÅET HURTIGERE Da Søren Gabriel for mere end 10 år siden begyndte at tale om klimatilpasning, syntes folk måske nok, at det var interessant, men det var ikke noget, der blev handlet på.

Nu sidder han i en klimatilpasningsafdeling, der ikke laver andet, og hans kolleger er gået fra kun at være ingeniører til nu at være mange forskellige fagligheder med en overvægt af landskabsarkitekter.

Kim Andersen, WSP.

DECEMBER 2021

Fra dengang udelukkende at fokusere på kapaciteter og rør taler man nu om byudvikling og merværdi i form af natur og biodiversitet og rekreative værdier. Der bliver arbejdet med mange mål og hensyn som at minimere sundhedsrisikoen, sikre fremkommeligheden, reducere skader, miljø- og klimakrav, sundhed, trivsel, innovation og samfundsøkonomi. Også inden for forsyningsområdet gælder princippet om Less is more – det der ikke anlægges, belaster heller ikke, og når vi anlægger, skal vi tænke i bl.a. merværdi, multipurpose og genanvendelse.

Samarbejde og inddragelse Udviklingen inden for fremtidens byggeri, fremtidens forsyning og fremtidens mobilitet blev taget op i en workshop, hvor deltagerne diskuterede og kom med deres bud på den udvikling, de står over for.

En af udfordringerne er, at man skal være i stand til i langt højere grad at tænke på tværs – af forvaltninger, mellem det offentlige og private, mellem kommuner og i endnu højere grad inddrage borgere og andre interessenter.

Kommunerne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, men det kom også frem, at det ikke er alt, man kan planlægge sig ud af på kommunalt niveau. Meget handler om adfærd og inddragelse. Inden for mobilitet bliver opfat-

Jakob Strømann- Andersen, Henning Larsen Architects.

telse af den individuelle frihed omkring det at have en bil f.eks. nok udfordret i fremtiden.

Fremtidens transport bliver anderledes med koncepter som 15 minutters byen, telearbejdspladser, arbejde under transport, hjemmeleverencer mv. Og tænker vi persontransporten sammen med klima og sundhed, kommer vi ikke alle til at sidde i hver vores fossildrevne køretøj længere.

TÆNK NYT På klimaområdet er vi allerede begyndt at tænke nyt i Danmark, men er stærkt udfordret af lokal modstand mod f.eks. solceller og vindmøller - men nogle steder kan mindre kollektive løsninger måske bidrage?

Og næsten alle steder er vi udfordret af siloer og barrierer for at lave tværgående løsninger – hvem skal betale, bestemme og bidrage, når man deles om bygninger og arealer, og når vi kombinerer løsninger på tværs af forvaltninger, kommuner, forsyninger mv.?

Vi ser heldigvis flere og flere gode eksempler på, at det kan lade sig gøre, men klimaforandringerne venter ikke, til vi er klar n TEKNIK & MILJØ

21

VIDEN & INNOVATION

Borgmestre fra hele verden kigger mod danske kommuners klimaarbejde – med god grund Spontane klapsalver til de danske DK2020-kommuner på COP26 i Glasgow. Vi har opbygget uvurderlig viden, som nu er i bevægelse ud at virke i verden.

TEKST / JESPER NYGÅRD

Adm. Direktør, Realdania FOTOS/ Claus Bjørn Larsen for Realdania

96 ud af 98 danske kommuner, som i samlet flok går mod klimaneutralitet inden 2050. Det batter i den grad noget på den internationale scene.

N

år man står i spidsen for en forening som Realdania, der gennem de sidste 20 år har været med til at søsætte og støtte mere end 4.000 projekter, så håber man hver gang, at de i et eller andet omfang vil bidrage til en positiv forandring. Og øge livskvaliteten for de mennesker, der møder og bruger projektet.

Men nogle gange sker det, at gennemslagskraften overstiger selv ens vildeste fantasi. For mig er DK2020 et af de projekter. Og nu er tiden kommet til at bringe de danske kommuners historiske

pionerarbejde på klima ud til resten af verden.

COP26 blev vores anledning.

Her var statsledere samlet i Glasgow for at forhandle om landenes bidrag til at opfylde klimamålene.

Imens mødtes borgmestre fra hele verden på Glasgow Rådhus for at tale om byernes bidrag til klimakampen.

Her blev der sendt klapsalver mod scenen, da KL’s direktør Laila Kildesgaard sammen med borgmester i Sønderborg, Erik Lauritzen, og undertegnede var inviteret ind for at fortælle om erfaringerne fra DK2020.

96 I SAMLET FLOK Klapsalverne opstod spontant, da tilhørerne blev præsenteret for tallet 96 ud af 98 danske kommuner. 96 ud af 98 danske kommuner, som i samlet flok går mod klimaneutralitet inden 2050.

95 af dem i regi af DK2020 – samt Københavns Kommune, der som medlem af C40 allerede har en godkendt klimahandlingsplan, der lever op til målene i Parisaftalen.

Jeg er umådeligt stolt af, hvor vi er endt i dag. Fra 20 pilotkommuner, der i 2019 sagde ja til at træde i de internationale mega22

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2021

VIDEN & INNOVATION

byers fodspor og oversætte deres klima-værktøjskasse til en dansk, kommunal kontekst. Til et partnerskab med KL og landets fem regioner, der har gjort det muligt at rumme alle landets kommuner i projektet.

Og det batter i den grad noget, når så mange borgmestre og lokalpolitikere stempler ind og tager et enormt, lokalt ansvar for en stor global klimakrise. En pointe, som også Erik Lauritzen gav videre til de borgmestre, der lyttede med fra blandt andet London, Los Angeles, Paris, Bogota, Athen, Phoenix i USA og Dhaka i Bangladesh.

For ham og Sønderborg Kommune har DK2020 – ud over at skærpe de allerede eksisterende klima­ planer og indsatser i Sønderborg – givet et stærkt fælleskommunalt fundament at stå på. Med DK2020 bruger de danske kommuner nu de samme redskaber og måler på samme måde i klimaarbejdet. Det gør det lettere at samarbejde og dele erfaringer, men også at støtte og presse hinanden til at gå længere og gøre det endnu bedre.

DECEMBER 2021

STORE SKRIDT ER TAGET Og store skridt er allerede taget.

Det kan vi se i de 20 klimahandlingsplaner fra pilotkommunerne

DK2020 PÅ COP26 I GLASGOW På FN’s klimatopmøde i Glasgow – den såkaldte COP26 – fik Realdania sammen med KL og Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen mulighed for at præsentere DK2020 og de danske kommuners klimaarbejde i forbindelse med C40’s event for verdens byer på Glasgow Rådhus.

Senere samme dag deltog Realdania og KL i en lignende session hos State of Green, der husede den danske pavillon på COP26. Det skete sammen med CONCITO, der er projektsekretariat og videnspartner i DK2020, og Aarhus Kommunes klimachef Henrik D. H. Müller.

Nogle gange sker det, at gennemslagskraften i et projekt overstiger selv ens vildeste fantasi. DK2020 er et af de projekter.

Og nu er tiden kommet til at bringe de danske kommuners historiske pionerarbejde på klima ud til resten af verden.

i DK2020, som allerede er færdige og godkendt af C40.

Hvis vi sammenstiller de nyligt vedtagne klimahandlingsplaner med de klimaplaner, de 20 pilotkommuner havde tidligere, kan vi tydeligt se, hvordan klimaarbejdet er blevet løftet gennem deltagelsen i DK2020.

Reduktionsmålsætningerne er generelt mere langtrækkende, ambitiøse og detaljerede. Hvor fem af de 20 kommuner før arbejdede mod klimaneutralitet, er det nu alle 20, der gør det – og med ambitiøse delmål for 2030, der skal vise vejen derhen. Planerne er dertil baseret på et mere robust, analytisk grundlag. Og endelig ser vi planer, der i højere grad indeholder tiltag, der skal reducere drivhusgasudledningen for alle sektorer i kommunen – og ikke kun for energi og transport.

FRA PLANER TIL HANDLING Én ting er planer, der er mere ambitiøse, robuste og omfangsrige. En helt anden ting er at omsætte dem TEKNIK & MILJØ

23

VIDEN & INNOVATION

til virkelighed. Men forventningerne er store. Og med god grund.

De første 20 klimahandlingsplaner i DK2020 er baseret på et solidt fagligt og analytisk arbejde i kommunerne. Og så står de på en solid kommunalpolitisk forankring. Ligesom planerne er bredt forankret blandt dem, der skal omsætte plan til handling.

For at understøtte implementeringen har kommunerne også – på initiativ fra Frederiksberg Kommune – oprettet Klimaalliancen.

En politisk overligger og et fagligt samarbejdsforum. Her kan kommunerne i DK2020 inspirere og motivere hinanden i arbejdet med at gennemføre planerne. I Klimaalliancen arbejdes der også på at udvikle tværkommunale samarbejder om de svære udfordringer og på at etablere et system, hvor vi og kommunerne kan følge med i, hvordan det går med implementeringen og følge op på de ting, der ikke lykkes. Det tror vi er afgørende, hvis kommunerne skal lykkes med at gennemføre deres ambitiøse reduktionsplaner og levere et stort og kontinuerligt bidrag til Danmarks – og verdens – omstilling mod et klimaneutralt samfund.

verden over, der lige nu kæmper samme kamp som os for et bedre klima. I Glasgow fik vi en helt unik mulighed for at bruge den internationale platform, som FN stillede til rådighed i forbindelse med klimatopmødet. En mulighed for at overbevise andre landes borgmestre om, at de skal kopiere DK2020-modellen.

DK2020 udspringer af Realdanias mangeårige økonomiske og strategiske støtte til det internati-

onale bynetværk C40. Herigennem fik vi mulighed for at tage C40’s klimaværktøj, som bruges af verdens mest progressive megabyer, og oversætte det til en dansk kommunal kontekst. Det betyder, at de danske kommuner nu ligger inde med uvurderlig viden om, hvordan C40’s værktøj kan bruges og omsættes til konkrete klimahandlingsplaner – også i mindre byer og kommuner verden over. Opfordringen var klar: Kom og kopier os! n

Gode ideer til Natur & Miljø 2022?

DK2020 – Fra plan til tværfaglig handling

VIDEN VIDERE I VERDEN Al den viden og alle de vigtige erfaringer vil vi rigtig gerne give videre til de mange borgmestre og lokale regeringer De danske kommuner tager for alvor klimalederskab, når de som en del af DK2020-projektet udvikler og implementerer lokale klimahandleplaner, der lever op til Parisaftalens ambitiøse målsætninger. Men at omsætte planerne til praksis er ikke en let opgave. Vi betræder nemlig i høj grad nyt land, hvorfor vi nødvendigvis må udvikle vores måde at tænke samarbejde, organisering og værdiskabelse på.

D. 13.-14. juni 2022 byder KTC og EnviNa velkommen til den store nationale konference for natur-, miljø- og planområdet. Her vil vi under temaet ’DK2020 – Fra plan til tværfaglig

24

TEKNIK & MILJØ

handling’ sætte fokus på best practices samt på værdifulde, tværfaglige samarbejder ifm. implementeringen af kommunernes klimahandleplaner.

Har DU forslag til oplægsholdere, emner eller andre gode ideer til konferencen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til Natur & Miljø Sekretariatet på aj@ktc.dk.

Du kan bidrage inden for følgende områder: grundvand og drikkevand – vandløb – spildevand – jordforurening – natur – landbrug – virksomheder – planlægning – affald, ressourcer og cirkulær økonomi – kystbeskyttelse.

TAK for DIT bidrag!

DECEMBER 2021

KTC

UDGIVELSE AF HÆFTE OM FYSISK PLANLÆGNING OG KLIMAMÅL KTC, Dansk Byplanlaboratorium, Gate 21 og CONCITO har i fællesskab udgivet et inspirationshæfte om sammenhænge mellem klima og fysisk planlægning. Foreningen Realdania har bidraget til udgivelsen. Se her, hvor du kan downloade hæftet gratis.

Den fysiske planlægning spiller en stor rolle for CO₂-udslippet i Danmark. Den er med til at bestemme, hvor og hvordan vi bor, og hvordan vi transporterer os. Derfor er det uhyre vigtigt, at planlægningen kommer til at spille sammen med de mange klimaplaner, der udarbejdes i de danske kommuner i disse år – og at alle kommende planstrategier og kommuneplaner kommer til at arbejde aktivt med realisering af klimaplanernes mål.

Dette er afsættet for det nyligt publicerede inspirationshæfte, som indeholder eksempler på, hvordan man kan arbejde med begrænsning af CO2-udslip, når man planlægger.

Agnete Thomsen, tidligere medlem af KTC Besty-

relsen, har været med til at skubbe initiativet i gang og finder timingen af udgivelsen perfekt: - Netop nu arbejder mange kommuner med klimaplaner for at nå Parisaftalens klimamål, og i løbet af de kommende år skal alle kommuner udarbejde en kommuneplanstrategi og kommuneplaner. Dette bidrag til, hvordan fysisk planlægning og opnåelse af klimamål kan gå hånd i hånd, kommer derfor på et godt tidspunkt for kommunerne. Inputtet vil forhåbentligt også sætte sit aftryk i kommende lokalplaner, der rummer rammerne for udviklingen af vores byer.

Du finder hæftet via følgende links og er velkommen til at dele det med alle, der kunne være interesseret: Printversion: https://tinyurl.com/6ch9nnd8 Skærmversion: https://tinyurl.com/9emsf5m4

KTC NETVÆRK FOR PFAS – VI ER I FULD GANG!

KTC er sammen med KL repræsenteret i en arbejdsgruppe, der sammen med Miljøstyrelsen arbejder på at kortlægge mulige forureninger med PFAS/PFOS. For at støtte videndeling om emnet har KTC oprettet et digitalt netværk med gratis deltagelse for alle kommuner.

Netværket er forankret i KTC Faggrupperne for Miljø og Grundvand samt Natur og Overfladevand med støtte fra KL. Formålet med netværket er at videndele om kommunal praksis og give deltagerne mulighed for kollegial og faglig sparring. I netværket vil der løbende blive tilføjet indhold og viden fra arbejdsgruppen, ligesom det er muligt for alle deltagere at udveksle erfaringer om metoder, fakta og tiltag for at styrke kommunernes beredskab i forureningssager med PFAS. Netværket har netop rundet 50 deltagere, men der er plads til mange flere! Så tøv endelig ikke med at tilmelde dig netværket på www.ktc.dk/netvaerk/ ktc-netvaerk-pfas – eller send linket videre til en kollega eller medarbejder.

Support i forbindelse med problemer med oprettelse, brugerprofil mm., kontakt Jesper Hedegaard på jh@ktc. dk eller tlf. +45 2555 2828 DECEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

25

VIDEN & INNOVATION

12 GRØNNE VIRKEMIDLER TIL DE NYE KOMMUNALBESTYRELSER Til januar træder de nye kommunalbestyrelser sammen. Cirka 20 af dem har allerede en klimaplan, som de skal realisere. Resten – næsten – er på vej med én. Under lokalvalget lancerede det grønne partnerskab, Gate 21, 12 grønne virkemidler. Konkrete indsatser som de nye kommunalbestyrelser kan orientere sig mod, når de skal omsætte klimaplanerne til lokal handling.

MED DE 12 GRØNNE VIRKEMIDLER KAN KOMMUNERNE • i partnerskaber sikre mere energi fra sol og vind • sikre energibesparelser i egne bygninger – og skubbe på energirenoveringer af de private boliger • udfase olie og naturgas til opvarmning af boliger og egne bygninger • forpligte sig på at fremme grønne indkøb i deres indkøbspolitikker • hjælpe med at sikre mere genbrug i byggeriet

TEKST / MARIE SISSE BROWN

Kommunikationschef, Gate 21

D

e 12 virkemidler er meget forskellige. Nogle kan kommunerne sætte handling bag alene gennem en beslutning i kommunalbestyrelsen eller byrådet, andre kræver, at kommunerne påvirker borgernes adfærd. Og endelig kræver de store virkemidler, at kommunerne går sammen i partnerskaber på tværs af kommune- og regionsgrænser, forklarer Philip Hartmann, der er chefkonsulent med særligt ansvar for de kommunale partnere i Gate 21.

MASSER AF PLANER - MEGET MERE HANDLING De nye kommunalbestyrelser og byråd har de kom26

TEKNIK & MILJØ

• udskifte deres flåder og kollektive transportmidler til grønne drivmidler • tage en aktiv rolle i at bygge en ladeinfrastruktur til elbiler • hjælpe borgere med at skabe grønne pendlervaner • aktivt bruge data og ny teknologi for at sikre energieffektiviseringer • mindske brug af plast og sikre mere genbrug • mindske madspild • Indgå i et stærkt partnerskab for lokal handling – ingen kommer i mål uden samarbejde på tværs af kommuner

DECEMBER 2021

VIDEN & INNOVATION

mende fire år en afgørende hovedrolle i den grønne omstilling. De skal levere den lokale handling, der er nødvendig for, at vi når klimalovens målsætning om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Ifølge Gate 21 er det derfor helt afgørende, at de nye kommunalbestyrelser og byråd ikke bruger de kommende år på at genopfinde eksisterende partnerskaber, viden, mål og planer.

- De kommunaltekniske chefer, deres forvaltninger og dygtige medarbejdere har en særlig vigtig rolle i at sikre, at de nye kommunalbestyrelser og byråd ikke genopfinder eksisterende samarbejder og planer for den grønne omstilling – og med det spilder vigtig tid og ressourcer. I stedet skal vi bruge den nye energi på at accelerere de grønne indsatser og omsætte de planer – der allerede findes – til lokal handling, siger Philip Hartmann.

Under kommunalvalget præsenterede Gate 21 derfor 12 virkemidler, som de nye kommunalbestyrelser og byråd nu kan orientere sig mod, når de skal omsætte klimaplanerne til lokal handling.

Danmarks energiforsyning derfor omstilles, så vores energiforbrug er baseret på 100 procent vedvarende energi. Det kræver, at kommunerne fokuserer på at udbygge solceller og vindmøller. Eksempelvis ved at arbejde strategisk og konstruktivt med at finde egnede arealer, hvor solceller

og vindmøller kan opstilles. Men også ved at udskifte udtjente vindmøller.

En anden forudsætning for at nå målet er energibesparelser i bygninger – både boliger, virksomheder og kommunale bygninger.

Eksempelvis med isolering af tag, energiruder og en energieffektiv varmekilde. For kommunale bygninger og etageejendomme handler det også om LED-belysning, bedre ventilation og om at bruge data til at optimere energiforbruget. Her kan kommunerne gå forrest med at energirenovere egne bygninger og samtidig inspirere og støtte boligejere til at spare energi i egne boliger. Energibesparelser i boliger reducerer ikke alene CO2-udledningen, men giver også bedre indeklima og komfort.

Vi skal stoppe med at opvarme kommunale bygninger og private boliger med olie og naturgas. I stedet skal bygningerne opvarmes med mere miljøvenlige alternativer som eksempelvis grøn fjernvarme eller eldrevne varmepumper. Det vil reducere vores drivhusgasudledning med 700.000 tons CO2.

Kommunerne skal derfor samarbejde med fjernvarmeselskaberne om at udbygge fjernvarmen, gøre den grønnere og om at udnytte over-

GRØN ENERGI & SMARTE BYGNINGER For at nå vores klimamål har vi først og fremmest behov for vedvarende energi. Inden 2050 skal DECEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

27

VIDEN & INNOVATION

skudsvarme. Og så skal kommunerne udfase olie- og gasfyr i kommunale bygninger og afholde kampagner om alternativer til olie- og gasfyr rettet mod boligejere. Og endelig skal vi arbejde endnu mere med at udnytte de allerede eksisterende kommunale bygninger mest optimalt.

GRØNNE INDKØB, GENBRUG OG MINDRE MADSPILD De offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser løber hvert år op i mere end 380 milliarder kroner. Kommunerne køber ind for godt 100 milliarder kroner årligt.

Det udgør ifølge Concito knap seks millioner tons CO2 for kommunerne indkøb alene. Indkøbene udgør den største del af den samlede miljø- og klimabelastning fra den offentlige sektor. Derfor er det oplagt at bruge den store indkøbsmuskel til at reducere den negative påvirkning og efterspørge cirkulære løsninger. Den enkelte kommune og region bør forpligte sig til at fremme cirkulære indkøb i sine indkøbspolitikker eller

FAKTA Philip Hartmann er chefkonsulent i det grønne partnerskab Gate 21. Her varetager han særligt kontakten til de kommunale partnere og sikrer match til porteføljen af grønne udviklingsprojekter og tværgående samarbejder – herunder eksempelvis Teknisk Direktør Forum. Philip Hartmann har tidligere været teknisk direktør i Gladsaxe og Brøndby Kommuner.

Gate 21 tager udgangspunkt i at bruge regionernes og kommunernes efterspørgsel til at udvikle, demonstrere og skalere nye energi- og ressourceeffektive løsninger på klima- og energiområdet i tæt samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner. De grønne løsninger kan skaleres og udbredes til hele landet – til inspiration for resten af verden.

28

TEKNIK & MILJØ

-strategier. Det kan for eksempel være ved at arbejde med, at kommende udbud inden for udvalgte områder skal indeholde krav, der bidrager til den cirkulære omstilling.

Byggeri kræver mange ressourcer og genererer store mængder affald. Byggeaffaldet udgør mere end en tredjedel af Danmarks samlede affaldsmængde. Der er et enormt potentiale i at øge genbrugen af byggematerialer ved nybyggeri og genanvende byggeaffaldet fra nedrivninger til en højere værdi end i dag. Kommuner og regioner bør stille cirkulære krav i udbud, samarbejde om lokal brug af overskudsjord og bruge digitale løsninger til at udvikle fysiske materialebanker til byggematerialerne.

Plastforbruget i den offentlige sektor er en stor belastning for klimaet. Kommuner og regioner kan reducere deres plastforbrug ved for eksempel at skifte til helt andre materialer eller gå fra engangs- til flergangsbrug. I mange tilfælde er brugen af plast dog nødvendig. Her bør kommuner og regioner sætte målrettet ind for at øge sorteringen af det plast, der kan genanvendes, men som i dag ender som restaffald. Det er en udfordring, at meget plast i dag ikke kan genanvendes. Her kan kommuner og regioner stille krav til produkter og emballage i deres indkøb, for eksempel krav om plasttype og mono-materialer.

Og endelig er der madspildet. En tredjedel af verdens fødevarer går i dag til spilde, ifølge FN, og det anslås, at klimaaftrykket fra madspild i Danmark løber op i 2,2 millioner tons CO2 om året. Bioaffaldet indeholder både kulstof og vigtige næringsstoffer, som i stedet for at blive brændt, kan bringes tilbage til kredsløbet – for eksempel til produktion af biogas. Regioner og kommuner bør iværksætte indsatser for at nedsætte spildet fra egne køkkener. Desuden har kommunerne en oplagt mulighed for at præge borgerne og nedbringe spildet fra husholdningerne. Det kan for eksempel være gennem lokale partnerskaber, hvor bioaffaldet bliver afsat til genanvendelse, eller gennem borgerettede adfærdskampagner.

GRØN MOBILITET Transport udgør cirka en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Samtidig er biltrafikken og CO2-aftrykket derfra stigende. For at nå vores mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030 er det derfor afgørende, at vi omstiller transportsektoren til 100 procent grøn transport. Kommuner og regioner anvender selv køretøjer til person- og transportkørsel og indkøber hvert år kollektive transportmidler. Både køretøjer og kollektive transportmidler bør derfor udskiftes til 100 procent grønne alternativer. Og hvis vi i 2030 skal have 775.000 el- og hybridbiler på de danske veje, skal kommunerne arbejde for, at der er ladestandere nok til, at både kommuner, regioner og private borgere fremover vælger grønne biler.

Men selvom grønne transportmidler vil reducere CO2-udledningen, tager det tid at udskifte vores køretøjer – og det afhjælper ikke trængslen. I Danmark spilder bilister 83 millioner timer i trafikken hvert år.

Det svarer til et årligt samfundsøkonomisk tab på 26 milliarder kroner. Kommuner og regioner kan arbejde med borgernes grønne pendlervaner gennem egne indsatser lokalt og gennem netværk med lokale virksomheder n DECEMBER 2021

TEMAPLAN 2022

TEKNIK & MILJØ TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

TEM A PLA N 202 2

INDHOLD & FAGTEMAER

NR.

UDGIVELSESDATO

ANNONCE DEADLINE

REDAKTIONEL DEADLINE

1/2

31. januar

3. januar

10. december

3

28. februar

31. januar

18. januar

4/5

4. april

7. marts

25. februar

6

30. maj

27. april

11. april

Fokus: Teknik og nye roller Fagtema 1: Natur og miljø Fagtema 2: Vand Natur & Miljø-konference, 13.-14. juni

7/8

22. august

27. juli

20. juni

Fokus: Nye fællesskaber Fagtema 1: Teknik og social Fagtema 2: Almen bolig

9

19. september

22. august

8. august

10

17. oktober

19. september

5. september

11

14. november

17. oktober

3. oktober

12

12. december

14. november

1. november

Fokus: Teknik og kultur Fagtema 1: Affald og ressourcer Fagtema 2: Mobilitet og infrastruktur Dansk Affaldsforening, 3.-4. marts Fokus: Arealer i spil Fagtema 1: Planlægning Fagtema 2: Ledelse Planlovsdage, marts Chef i Teknik & Miljø, 22.-23. marts Fokus: Innovation i partnerskaber Fagtema 1: Byggeri og ejendomme Fagtema 2: Kyst, Havne og beredskab KL Teknik & Miljø-konference, 20.-21. april Havnekonference, 25.-26. april

Fokus: NIMB Fagtema 1: Energi og forsyning Fagtema 2: Digitalisering Fokus: KTC Årsmøde Fagtema 1: Årsmøde, oplæg Fagtema 2: Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde 2022, 27.-28. oktober Fokus: Indkøbspolitik Fagtema 1: Byggeri og ejendomme Fagtema 2: Klima på tværs Byggelovsdage, november Fokus: Kommunesamarbejde Fagtema 1: Vand Fagtema 2: Mobilitet og infrastruktur

ARTIKLER TIL TEKNIK & MILJØ – KONTAKT SINE NORSAHL 2087 9630 REDAKTION@KTC.DK ANNONCER I TEKNIK & MILJØ – KONTAKT MADS TJÆRBY 2750 7080 MADS@VENDEMUS.DK

DECEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

29

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

What’s UP i den grønne Hub?

I Nordjylland skal CO2 være kilden til det næste erhvervseventyr Med Vækstteam Nordjyllands anbefalinger i ryggen arbejder et stærkt nordjysk konsortium for, at CO2-fangst, lagring og anvendelse skal være et fyrtårnsprojekt på tværs af Nordjylland.

TEKST / METTE LARSEN

Kommunikationskonsulent, Green Hub Denmark

Michael Laugesen, Projektchef i Green Hub Denmark.

I

foråret 2021 afleverede syv regionale vækstteams deres anbefalinger til, hvordan regeringen bedst investerer i lokale erhvervsstyrker, som kan udvikle sig til erhvervsfyrtårne.

Vækstteam Nordjylland har set på CO 2-fangst, lagring og anvendelse, og nu har det offentlig-private partnerskab Green Hub Denmark sat sig i spidsen for det nordjyske fyrtårn og har dannet konsortium sammen med bl.a. Erhvervshus Nordjylland, Business Region North Denmark, Aalborg Universitet, Energy Cluster Den-

mark og Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord.

Første skridt på vejen er, at konsortiet har sendt en ansøgning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for at få del i de 595 mio. kroner, som på landsplan er øremærket til fyrtårnsprojekterne.

PARTNERSKABET ER KLAR TIL AT RYKKE: ”VI KENDER ALLEREDE HINANDEN” Green Hub Denmark har en ambition om at være den foretrukne samarbejdsplatform for aktører, der vil rykke på den grønne omstil-

ling – uanset om det er inden for energi, transport, vand, ressourcer eller cirkulær økonomi.

Partnerskabet, der bl.a. rummer de nordjyske kommuner, flere forsyningsselskaber og Aalborg Universitet har bygget sig op, så man var klar, når muligheden for et regionalt fyrtårnsprojekt bød sig: - En del af ambitionen har hele tiden været at udnytte hinandens styrkepositioner. Nu skal vi spille sammen på tværs af regionen med det, vi hver især er bedst til. Da indkaldelsen kom fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, var det

Det unikke ved Green Hub Denmark er vores evne og vilje til, at vi vil have tingene til at ske. Det skal lykkes for alle - John Kjær, Head of Fuel Cell Projects

naturligt for os at gribe førertrøjen og henvende os til vores samarbejdspartnere. Det har nærmest været let at få hele regionens aktører med ombord, fordi vi allerede kender hinanden og arbejder for et fælles mål om at styrke den grønne omstilling og skabe vækst og arbejdspladser, fortæller projektchef i Green Hub Denmark, Michael Laugesen.

Thisted Kommune er partner i Green Hub Denmark, og konsulent 30

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Peter Brandt Larsen ser stor værdi i at være med: - Gennem Green Hub Denmark har vi mulighed for at løfte opgaverne, så vi får den styrke, der skal til, for at tingene sker. Fyrtårnsprojektet er et godt eksempel på, at vi har en national opgave, hvor vi skal skabe vækst, og den griber vi regionalt og løser med udgangspunkt i de enkelte partneres værdier, kompetencer og ressourcer.

ENERGIINFRASTRUKTUREN ER VIGTIG Hydrogen Valley, som arbejder med Power-to-X-projekter og er placeret i Hobro, er også partner i Green Hub Denmark og en del af fyrtårnsprojektet. John Kjær, Head of Fuel Cell Projects, er overbevist om, at fyrtårnsprojektet kan løfte teknologierne inden for CO2fangst, lagring og anvendelse og samtidig understrege behovet for en stærk infrastruktur omkring brint og CO 2. Samtidig nævner John, at projektet er et stjerneeksempel på det, man er så gode til i Green Hub Denmark: - Det unikke ved Green Hub Denmark er vores evne og vilje til, at vi vil have tingene til at ske. Det skal lykkes for alle. De virksomheder, som vi har kontakt til i Hydrogen Valley vil føle, at der er en vilje til at hjælpe dem med at få deres teknologier og løsninger ud på markedet, uanset kommunegrænser.

Regionen smelter sammen, og vi arbejder for en fælles sag, uanset om vi har rod i Thisted, Frederikshavn eller Hobro.

Hydrogen Valley sidder med i en arbejdsgruppe, der skal udforme et strategisk roadmap og sætte retning for tiltagene under fyrtårnsprojektet. John understreger, at det er vigtigt, at man træffer de rette beslutninger nu, og at strategien, som skal række 10 år eller længere ud i fremtiden, rammer rigtigt. Og her har man et unikt spændingsfelt, hvor kommuner, virksomheder, universiteter og øvrige aktører spiller sammen.

Peter Brandt Larsen supplerer: DECEMBER 2021

- Vi har nogle stedbundne ressourcer i Thy, og foreløbige undersøgelser viser, at vi har et af de mest oplagte steder til lagring af CO2 ud for Hanstholm. Herudover har vi også lokale aktører, der er lykkedes med CO2-fangst i mindre skala, og erfaringerne kan sættes i spil i hele regionen. Når vi får infrastrukturen på plads, kan vi virkelig skabe resultater.

TEST OG DEMONSTRATION ER NØGLEORDET I Green Hub Denmark er de offentligt ejede forsyningsselskaber, havnene og kommunerne vigtige aktører for at rykke på den grønne omstilling. Gennem dem tilbydes adgang til arealer til test og demonstration af grønne løsninger, og netop det at skabe bedre rammer for test og demon-

FAKTA Green Hub Denmark styrker grøn omstilling i nye og eksisterende virksomheder og tiltrækker virksomheder med grønne ambitioner. Green Hub Denmark er et offentligt-privat partnerskab med en samarbejdsplatform, som muliggør test og demonstration af grønne løsninger.

Her virkeliggøres projekter indenfor grøn omstilling gennem den stærke nordjyske tradition for samarbejde mellem det private erhvervsliv, offentlige organisationer, vidensinstitutioner og private borgere.

Green Hub Denmark vil gøre Nordjylland til Silicon Valley for grøn omstilling. styrkeposition inden for grøn omstilling. Sammen identificerer partnerskabet problemstillinger, belyser dem fra forskellige vinkler, og i samarbejde findes løsninger til gavn for hele Danmark og til inspiration for den øvrige verden.

- Det har nærmest været let at få hele regionens aktører med ombord, fordi vi allerede kender hinanden og arbejder for et fælles mål om at styrke den grønne omstilling og skabe vækst og arbejdspladser, siger projektchef i Green Hub Denmark, Michael Laugesen.

stration er Green Hub Denmarks raison d’être.

- I fyrtårnsprojektet kommer det os til gode, at vi har hele værdikæden repræsenteret. Havnene og de lokale forsyningsselskaber bliver vigtige aktører, når vi skal skabe sites for test og demonstration af CO2-fangst, lagring og anvendelse over hele regionen, fortæller Michael Laugesen.

Som en del af at arbejde med

test og demonstration på flere sites spredt over regionen følger der også en vigtig del i at opkvalificere virksomhederne og deres medarbejdere.

- Derfor spiller uddannelsesinstitutionerne, universitetet og arbejdsmarkedskontorerne, også en stor rolle i at løfte opgaven, så hele regionen kommer i mål, slutter Michael Laugesen n

TEKNIK & MILJØ

31

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

PARTNERSKABER OG SAMARBEJDE BANER VEJ FOR GRØN VÆKST I FREDERICIA

I Fredericia mødes kommune og erhvervsliv i erhvervsnetværket Energi- og Klimaforum.

Her holder ingen på forretningshemmelighederne, for målet er det samme: Grøn vækst. Idéen er langt fra ny. Fredericia Kommune har i mange år haft tradition for at samarbejde med erhvervslivet om den grønne dagsorden.

TEKST / METTE NISSEN

Kommunikations, rådgiver, Fredericia Kommune

Krudtrøgen fra kanonerne blev med industrialiseringen afløst af fabriksrøg i den gamle fæstningsby ved Lillebælt. I dag er Fredericia en af de første DK2020 kommuner, der løber i hælene på de mest klimaambitiøse C40 byer i verden.

Fredericia Kommune ligger midt i Danmark og er som trafikalt knudepunkt hjemsted for mange virksomheder særligt inden for lager, logistik og transport. Omstilling af transportsektoren er et af indsatsområderne i Klimaplan 2020. En arbejdsgruppe i Energi- og Klimaforum blev nedsat om etablering af et P2X-anlæg ved kommunens raffinaderi, som på sigt kan levere brint til den tunge transport. Foto: Claus Fisker.

32

TEKNIK & MILJØ

”En by, der tænker grønt – en by, hvor borgere, byråd og erhvervsliv samarbejder om at forbedre miljøet”. I 1996 udnævnte Jyllands-Posten Fredericia til Årets by. På det tidspunkt havde Fredericia Kommune allerede tradition for at samarbejde omkring miljøprojekter og med god grund.

I 1980’erne kunne man altid se, når man nærmede sig Fredericia, for der hang en tæt fabrikståge over byen. Den gamle fæstningsby var gennem årene blevet til en vigtig industriby. Som industriby og trafikalt knudepunkt oplevede Fredericia vækst i form af arbejdspladser og omsætning, men byen blev også kendt som en af de mest forurenede byer i Danmark. For at vende udviklingen blev miljø og bæredygtighed sat på den politiske dagsorden. Med Agenda 21 i 1998 satte Fredericia ekstra skub i store og små grønne projekter, som kommunens borgere, virksomheder, landbrug og organisationer siden har bidraget til.

FRA INDUSTRIBY TIL DK2020 KOMMUNE I 2020 blev Fredericia som en af de første kommuner optaget i klimapartnerskabet DK2020 mellem KL, regionerne og Realdania i samarbejde med den grønne tænketank CONCITO. Her følger kommunerne i fodsporene på de mest klimaambitiøse C40 byer i verden. Den store optagelsesprøve var en klimaplan på et niveau, der matcher Paris-aftalen.

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

I erhvervsnetværket Energi- og Klimaforum samarbejder virksomheder og kommune om den samme grønne dagsorden. Arbejdsgrupper er nedsat for at understøtte målene i Klimaplan 2020. Foto: Mads Hansen.

Klimaplan 2020 samler 53 indsatser og bygger videre på det, som der er tradition for i Fredericia.

Partnerskaber og samarbejde.

- Fredericia er hjemsted for mange store virksomheder. Industrien står for over halvdelen af kommunens CO2-udledning. Mange af klimaplanens indsatser handler derfor også om, hvordan vi fortsat kan understøtte den grønne vækst i vores virksomheder, som også har bidraget til planen. Sagt på en anden måde så lykkes Fredericia kun med at komme i mål, hvis vores virksomheder lykkes, forklarer Gitte Wad, klimachef i Fredericia Kommune.

Fredericia er en industrikommune med store virksomheder: Industrien står for over halvdelen af kommunens CO2-udledning - særligt på grund af olieraffinaderiet, som står for 45% af kommunens samlede udledning som hovedsageligt stammer fra anvendelsen af olie eller naturgas. Målet er, at CO2-udledningen fra de energitunge virksomheder i kommunen skal reduceres med 30 % i 2030, og at 85% af de fossile brændsler i produktionsvirksomhederne omstilles til vedvarende energi.

KLIMA- OG ENERGIFORUM SAMLER OM FÆLLES MÅL: GRØN VÆKST Business Fredericia, kommunens erhvervsorganisation, har etableret og faciliterer i dag Energi- og Klimaforum, et erhvervsnetværk, hvor flere af kommunens medarbejdere deltager. I Energi- og DECEMBER 2021

Klimaforum kan virksomheder i kommunen mødes og dele viden og inspirere hinanden i den grønne omstilling. Der er også hjælp at hente til projekter – både af hinanden og eksperter inden for området. Alle mødes med en fælles forståelse af, at store forandringer skal løses i fællesskab og med en ambition om, at Fredericia Kommune skal blive Danmarks centrum for energi og klima.

- Med Energi- og Klimaforum er vi hjulpet godt på vej. Her kan vi mødes med kommunens virksomheder i et allerede etableret netværk om den samme grønne dagsorden og engagere dem i arbejdet med klimaplanen. Vi har blandt andet haft netværksmøde om mulighed for solceller på industritage. Mange logistikvirksomheder i Fredericia har store og flade tagarealer, hvor det kunne give god mening, siger Gitte Wad. Da Fredericia Kommune skulle i gang med at udarbejde Klimaplan 2020 nedsatte man arbejdsgrupper i Energi- og Klimaforum, der kunne understøtte målene i planen. En arbejdsgruppe om mulighederne for at etablere en brintfabrik ved kommunens raffinaderi så blandt andet dagens lys.

- Som trafikalt knudepunkt ser vi et enormt stort potentiale i at bidrage til at omstille transportsektoren og løse nogle af de udfordringer, som den stigende transport giver. Særligt den tunge transport. Løsningen er blandt andet en brintfabrik, der kan levere

brint til transportsektoren. Ikke bare i Danmark, men på sigt også i resten af verden, siger Gitte Wad. Europas største brintfabrik er på vej til Fredericia ved siden af raffinaderiet. I første fase bygges et 20 MW elektrolyse- og P2X-anlæg, som forventes at stå færdigt i sommeren 2022.

For at lykkes med P2X samarbejder Fredericia med seks nabokommuner og 13 virksomheder i Trekantområdet. Sekretariatet for samarbejdet er placeret i Port House i Fredericias nye bydel Kanalbyen, hvor al viden inden for erhverv, logistik og energi er samlet.

En anden arbejdsgruppe er på vej, som samler virksomhederne om cirkulær økonomi og bæredygtig produktion. Arbejdsgruppen har netop haft det første møde med stor opbakning.

BYG VIDERE PÅ DE GODE SAMARBEJDER Gitte Wad opfordrer til at bygge ovenpå de eksisterende partnerskaber og tænke det sammen med andre områder og indsatser i klimaarbejdet.

I Fredericia arbejder man blandt andet også med efteruddannelse af akademikere og maskinmestre for at sikre spidskompetencer til omstillingen af virksomhederne. En vigtig pointe i arbejdet med klimaplanen er også at flytte fokus fra kommunen som virksomhed til kommunen som geografisk størrelse.

- Der er sket meget de sidste 10 år.

Borgerne er blevet mere bevidste omkring klima, og i dag er det nærmest utænkeligt, hvis virksomheder ikke forholder sig til eller gør noget for at mindske deres klimaaftryk. Vores vigtigste opgave som kommune er derfor i langt højere grad at understøtte den grønne omstilling, som de lokale aktører er godt i gang med. Vi skal med andre ord gøre det endnu nemmere for vores borgere at tage flere grønne valg og VIL DU VIDE MERE: understøtte den grønne vækst i Hvis du vil vide mere om, vores virksomhvordan partnerskaber og heder. Her er samarbejde har styrket kommunen som Fredericia Kommunes facilitator og klimaplan, kan du læse initiativtager et Klimaplan 2020 eller af de bedste redkontakte: Gitte Wad, skaber at hive klimachef i Fredericia frem fra skuffen, Kommune på mail: gitte. siger Gitte Wad n wad@fredericia.dk

TEKNIK & MILJØ

33

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Klimalandsbyen Vandel:

Borgerdrevet projekt skal sikre klimamål og fællesskab I de kommende to et halvt år kan landsbyen Vandel i Vejle kommune kalde sig for klimalandsby.

Et politisk udvalg står bag projektet, som skal drives af borgerne og hjælpe Vejle Kommune i mål med 70 pct. reduktion af CO2-udledningen inden 2030.

Vi vandt!

Borgerne i Vandel fotograferet på den store dag.

TEKST / CHARLOTTE NYGAARD

Kommunikationsrådgiver og journalist, Vejle Kommune

34

TEKNIK & MILJØ

H

vordan får vi borgerne engageret i klimakampen? Det spørgsmål cirkulerer i disse år på mange kommunekontorer rundt om i landet. Også i Vejle Kommune.

I december 2020 vedtog den sydøstjyske kommune sin Klimaplan 2020-2030, som læner sig op ad Parisaftalens målsætninger om 70 pct. CO2-reduktion inden 2030 og klimaneutralitet i 2050. Vejen til at nå målet går gennem partnerskaber, har Vejle Kommunes byråd

besluttet. Partnerskaber med landbruget, med erhvervslivet og med borgerne.

LANDSBYER TRENDER I Vejle Kommune har et politisk udvalg hovedfokus på de mindre lokalsamfund og på nærdemokratiet, og det lå lige til højrebenet, at det skulle være det udvalg, der sætter nogle af de borgerrettede initiativer i gang.

- Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati er et bottom-up

udvalg, som har fokus på borgerdrevne løsninger. Derfor syntes min kollega, Peter Sepstrup, der til dagligt arbejder med udvikling i lokalsamfundene, at det ville være helt oplagt at lade netop lokalsamfundene og landsbyerne bidrage til klimaplanen med afsæt i borgernes interesser og hverdag. Det er jo ikke borgerne, der nedlægger kulværker eller bygger vindmøller. Det gør firmaer og store kommuner.

Så det skulle være noget, borgerne kunne relatere til, og som var DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Vi kommer til at vurdere, om det er en succes, på flere parametre.

Både på CO2-udledning, mobilisering, adfærd og konkrete løsninger for borgere og kommune - Projektleder, klimalandsbyen i Vejle Kommune.

nærværende, siger Maren Marie Pilegård Andersen, projektleder på klimalandsbyen i Vejle Kommune.

Der er samtidig en stigende tendens blandt flere borgere til at søge det mere nærværende og grønne liv i landsbyerne, som til gengæld honorerer de nye tilflyttere med et større fællesskab og engagement.

Og så er mindre enheder som lokalsamfund og landsbyer nemmere at rykke på som helhed end større byer, ligesom nærheden, kendskabet til hinanden og fællesskabet ofte er stærkere. Elementer, som er afgørende for at lykkes.

Derfor valgte udvalget at igangsætte en konkurrence om at blive klimalandsby målrettet de lokale samfund og landsbyer. 1,8 mio. kr. blev sat på højkant fra kommunens side til aktiviteter, der skal drives af borgerne selv. Landsbyen Vandel vandt konkurrencen.

SKAL INSPIRERE OG REALISERE - Vi ville gerne lave noget, der lå i forlængelse af udvalgets visioner.

Så ud over, at vi vurderede bidragene ud fra klimamæssige mål, skulle fællesskabet være en løftestang for klimadagsordenen, siger Maren.

Der blev derfor lagt meget energi i at skabe de helt rigtige vurderingsrammer, inden landsbyerne og lokalområderne blev sluppet fri til at ansøge om status som klimalandsby.

- Lige nu og her er det Vandel, der har titlen som klimalandsby, men det er ikke meningen, at det skal blive en enlig svale, og det skal heller ikke være et tiltag, som Vandel lykkes med, uden at andre kan kigge med over skuldrene og hente inspiration, siger hun.

LANDSBYER FOR ”LØVENS HULE” Et digitalt informationsmøde slog DECEMBER 2021

konkurrencen an, og på baggrund af det modtog kommunen motivationsskemaer fra i alt otte landsbyer og lokalområder.

Næste skridt var et onlineseminar, hvor tankerne om en klimalandsby blev yderligere foldet ud af bl.a. Steen Gade, der er formand for Vejle Kommunes Klimaudvalg, samt af en række medarbejdere i hhv. Økolariet og kommunens klimakontor. Den proces fik sorteret to interesserede ansøgere fra.

Så der var endeligt seks ansøgninger, som skulle vurderes ud fra de udvalgte kriterier.

- Vi valgte at lave et pointsystem, hvor man ultimativt kunne få 160 point, og det efterlod os med tre kandidater, der alle skulle for udvalget og pitche deres idé – lidt efter konceptet ”Løvens Hule”, forklarer Maren Marie Pilegård Andersen.

SAMSØ, BRENDERUP OG FAGLIG SPARRING Valget faldt på Vandel. Ikke mindst for deres engagement og evne til at mobilisere fællesskabet lokalt til at tage del i klimaindsatsen.

- Vandel havde viljen og de gode idéer, men havde også brug for støtte for at nå i mål. Fordi de lige som os starter på bar bund, og det blev ret afgørende for politikernes valg. For vi har netop brug for nogen, der ikke allerede er halvvejs i mål. Projektet er jo mindst lige så meget til læring og som rollemodel, og så er samarbejdet med os som kommune også en vigtig del af det.

For vi skal alle lære af processen, understreger hun.

Undervejs i projektet har Maren og hendes kolleger skelet til andre lokalsamfund såsom Samsø og projektet Sol over Brenderup for at hente inspiration. Og så er en del af ressourcerne i projektet afsat til at købe faglig sparring, støtte til konkrete løsninger og til at skabe et slags fleksibelt fagpanel. Herunder hører tre følgeforskere, som bidrager med input om adfærd og mobilitet.

Et andet element er måling af klimaindsatsen. For hvordan måler man lige det for en hel landsby?

- Også her bevæger vi os ud på ny grund med potentiale for stor læring. Vi har valgt at benytte os af baselinemåling i opstarten, undervejs, og når projektperioden er slut. Og vi har forsøgt at udvælge

målinger, der viser, hvor man kan gøre mest forskel i forhold til sin CO2-udledning, og som samtidig kan inspirere til handling i Vandel. Fokus i baseline bliver derfor på energi, mobilitet, forbrug og fællesskab, siger Maren.

Lige nu og her er det Vandel, der har titlen som klimalandsby, men det er ikke meningen, at det skal blive en enlig svale, og det skal heller ikke være et tiltag, som Vandel lykkes med, uden at andre kan kigge med over skuldrene og hente inspiration - Projektleder, klimalandsbyen i Vejle Kommune.

SUCCES PÅ FLERE PARAMETRE Hvad resultatet ender med om to et halvt år, og om projektet overhovedet ender med den succes, som alle håber på, ved Vejle Kommune endnu ikke.

- Vi kommer til at vurdere, om det er en succes, på flere parametre.

Både på CO2-udledning, mobilisering, adfærd og konkrete løsninger for borgere og kommune, siger Maren Marie Pilegård Andersen og tilføjer: - Men vi kan faktisk allerede nu se potentiale – f.eks. har en stor gruppe borgere skrevet sig op til fjernvarme, som i Trekantområdet netop er grøn. Helt grundlæggende handler det jo om, at vi alle sammen får lært nye veje at gå i klimakampen n TEKNIK & MILJØ

35

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

DESIGN FOR DISASSEMBLY I ROSKILDE:

ET GRØNT P-HUS MED MANGE MULIGHEDER

Med et mangfoldigt parkeringshus går Roskilde Kommune nye veje for at bygge bæredygtigt.

Ambitionerne er store og har ført til et hus, der kan skilles ad eller ombygges, hvis behovet for parkering ændrer sig. Der er styr på både nye materialer og den nedknuste beton i byggeriet, og så er der givet plads til, at huset kan anvendes til en række andre formål.

TEKST / KASPER BRØNDUM ANDERSEN

Kommunikationskonsulent, Musiconsekretariatet

36

TEKNIK & MILJØ

V

elkommen til fremtidens p-hus.

Sådan kunne der stå på et skilt ved indkørslen til det nye parkeringshus i Roskildes kreative bydel, Musicon.

Det gør der nu ikke. Alligevel fornemmer man straks, at her er et p-hus, der adskiller sig fra de fleste andre. Facaden er en mosaik af nyt og genbrugt stål, åbne glaspartier og døre fra skibscontainere.

Bag mylderet gemmer sig en konstruktion af fleksible stålelementer, som bærer fem forskudte dæk med plads til i alt 240 biler. Huset rummer desuden en masse bæredygtige detaljer.

- Det er vigtigt for Roskilde Kommune som bygherre, at vi tager ansvaret på os i forhold til at minimere ressourceforbruget og tænke længere frem end den nuværende standard i branchen. Vi har derfor taget udgangspunkt i cirkulære principper som ’design for disassembly’, hvor vi er endt med en løsning, der dels var hurtig at opføre, dels kan skrues fra hinanden og principielt opføres et andet sted, siger Klaus Keller-

mann, der er arkitekt og bygherrerådgiver i Roskilde Kommune.

STYR PÅ ALLE STUMPER Design for Disassembly er et princip, hvor man indtænker fremtidig nedtagning, adskillelse og udsortering af byggekomponenter og materialer.

Forud for byggeriet af p-huset på Musicon blev entreprenøren bedt om at udføre beregninger, der kunne belyse potentialet for CO2-besparelsen ved at bygge efter design for disassembly. Disse beregninger viste, at der i alt kan spares mere end 300 tons CO2 ved genanvendelse, genvinding og/eller genbrug af bygningsdelene ved endt levetid.

Foruden design for disassembly har der været et skarpt fokus på at genanvende flest mulige materialer gennem hele byggefasen. Blandt andet blev der anvendt genbrugsstål som råmateriale til skelettet, og alle materialer blev bearbejdet og pakket nøje, så der skulle bruges så lidt energi som muligt på transDECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Foto: MT Højgaard.

Det er vigtigt for Roskilde Kommune som bygherre, at vi tager ansvaret på os i forhold til at minimere ressourceforbruget og tænke længere frem end den nuværende standard i branchen - Klaus Kellermann, arkitekt og bygherrerådgiver i Roskilde Kommune.

port fra fabrikken i Luxemburg til Danmark.

Bilisterne kører ind i Musicons første p-hus i den sydlige del, hvor der også er blevet plads til faciliteter til to lokale foreninger.

KNUST BETON GAV STOR BESPARELSE Allerede tidligt i processen, hvor der blev udgravet for fundamenter, viste der sig store mængder nedgravede betonrester i jorden.

I stedet for at køre betonen væk og fylde op med ny stabilgrus valgte Roskilde Kommune at lade entreprenøren læsse de opgravede rester af uden for byggepladshegnet og få dem nedknust.

Da materialet var blevet knust, kunne entreprenøren køre det tilbage til udgravningen og bruge det som bundsikringsgrus. Ud over bundsikring blev den nedknuste beton også brugt til tilslagsmateriale i nye støbte dæk i stueetagen.

Denne enkle øvelse sparede miljøet for mere end tre tons CO2 ved ikke at køre de store mængder beton væk og tilkøre ny grus.

- Der fandtes faktisk ikke præcise beregninger på gevinsten ved at nedknuse og genanvende

beton i et byggeri som det her. Men det viste sig heldigvis, at der var ret meget at hente – både på en reduktion i CO2-udledningen og på den samlede pris. Vi sparede knap 400.000 kr. i forhold til, hvis vi skulle have kørt den gamle beton væk og erstattet den med nye materialer, siger Klaus Kellermann.

SPÆNDENDE ENTREPRENØRUDFORDRING I Roskilde Kommune fylder bæredygtighed meget blandt politikere og embedsfolk. Og viljen til at gå grønnere veje er stor. Men der mangler konkrete erfaringer at læne sig op ad. Så der blev brugt lang tid på kravsspecifikationen til p-huset og på at tænke helhedsorienteret, inden byggeriet kom i udbud. I sidste ende vandt MT Højgaard entreprisen i selskab med stålspecialisten Astron S.A. og med Mangor & Nagel som arkitekt.

- P-huset i stål har været en rigtig spændende opgave. Tanken bag p-hus-konceptet i stål er at skabe en bygning, som både er let og

Forud for knusningen blev mængden af den opgravede beton målt op ved hjælp af drone.

DECEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

37

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Foto: Roskilde Kommune.

økonomisk at opføre, og som kan adskilles og genbruges. Derudover skal det være bæredygtigt både i byggeprocessen og driftsfasen.

Stål er et slankt og ganske fleksibelt materiale, som vi kan bygge hurtigt med, og resultaterne ses fra dag til dag. For eksempel stod råhuset færdigt på godt tre måneder, hvilket er et særsyn for byggerier i den størrelse. Klassiske p-huse i beton er ofte ret lavloftede for at få plads til mange biler. Men her er vi sammen med bygherren og arkitekten gået en anden vej, så der er masser af plads og høje rum, siger projektdirektør Khaled Ghizzaui fra MT Højgaard Danmark.

De høje rum var et krav, fordi Roskilde Kommune ønskede, at huset skal kunne bruges til andet og mere end parkering, hvis biltrafikken bliver mindre, eller hvis andre hensyn overtrumfer behovet for p-pladser.

Den opgravede beton sorteres.

Betonen knuses på stedes og fordeles i en del med rent grus og en del, der er blandet med jord. Efter knusning anvendes betonen bl.a. som opfyld langs fundamentet.

FORBEREDT TIL FREMTIDEN Normalt er det ikke nødvendigt med en stor frihøjde over taget i parkeringshuse, men ved at bygge lidt højere er det muligt at ombygge huset til andre formål. Den ekstra højde giver nemlig plads til ventilation, vand, varme og andre installationer, som er nødvendige i eksempelvis boliger eller kontorer.

Den slags brud med den traditionelle byggeskik er typisk for Musicon-bydelen. Her er bæredyg-

DESIGN FOR DISASSEMBLY Design for Disassembly (DfD) – eller på dansk Design for Adskillelse – er et begreb, der har til formål at sikre, at materialer og produkter får lang levetid. Når produkterne er udtjent, skal de kunne skilles ad, så de enkelte materialer enten kan genbruges eller genanvendes.

Når produktet ikke længere kan anvendes, skal det kunne skilles ad. Alle komponenter og materialer bør kunne sorteres i rene materialefraktioner. Det gør det muligt at genanvende dem i nye kredsløb, hvilket minimerer behovet for at anvende nye materialer.

I forbindelse med byggeri skal bygherre og bygherrerådgiver allerede i ideoplæg og byggeprogram tage stilling til, i hvilket omfang byggeriet skal leve op til design for adskillelse.

Det har nemlig stor betydning for udformningen af projektet senere hen – både når udbuddet skal udarbejdes, og byggeriet skal gennemføres.

38

TEKNIK & MILJØ

tig byudvikling og arbejdet med at teste nye koncepter af sammen med mange partnere vigtige dele af områdets DNA. Det ser man blandt andet i ’Indskydelsen’ – en ekstra fløj på sydsiden af parkeringshuset, hvor der er bygget foreningslokaler til både parkour-udøvere og entusiaster med hang til at skrue på gamle motorcykler.

Toppen af Indskydelsen har plads

til et fællesskab for dyrkning af forskellige afgrøder. Og så kan de to øverste etager lukkes helt af for biler og give plads til markeder, gadeidræt eller andre events på dage, hvor der ikke er rift om parkeringspladserne.

Udviklingen af Musicon har været i gang i omtrent 15 år. Den første lange periode gik først og fremmest med at opbygge et rigt kultur- og foreningsliv foruden et DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Foto: Roskilde Kommune.

ge strategier, som løbende følges op af mere konkrete handleplaner.

Arbejdet med den grønne omstilling er også en af grundene til, at Roskilde er med i EU-projektet CityLoops. Her er formålet at udvikle, implementere, demonstrere og evaluere en række metoder og værktøjer, der skal bidrage til cirkulære ressourcestrømme inden for byggeri og jord samt bioaffald n

FAKTA OM P-HUSET • Musicons første parkeringshus ligger i bydelens nye kvarter, Indfaldet.

Stålskelettet blev leveret som samlesæt. Den lette konstruktion minimerer mængden af materialer og betyder, at bygningen kan skilles ad igen.

stærkt iværksættermiljø. Men de seneste par år er der kommet fart på nybyggeriet, og kalenderen er tætpakket med indvielser for tiden.

Derfor er der også kommet et øget pres på parkeringspladserne.

SAMARBEJDE OM GRØNNE TRANSPORTFORMER - Vi arbejder i to spor, hvad angår trafik og parkering. Sammen med beboere, virksomheder, foreninger og mobilitetseksperter tester vi forskellige tiltag, der skal få flere af bydelens brugere til at vælge

grønne transportformer. Men vi har også et stort behov for parkeringspladser til et stigende antal beboere og virksomheder. Så det var oplagt at satse på et byggeri, der både nu og på sigt kan bruges til andre formål, siger Andreas Høegh, der er leder af Roskilde Kommunes udviklingskontor i bydelen.

Roskilde Kommune har vedtaget en ejendomsstrategi samt en strategisk klima- og energiplan. Et øget arbejde med bæredygtige løsninger er centrale målsætninger i beg-

• Efter en testperiode åbnede det officielt 23. september 2021.

• Til byggeriet er der anvendt materialer, som tidligere har været en del af andre byggerier i Roskilde Kommune.

• Projektet understøtter målene i Roskilde Kommunes Strategisk Klima- og Energiplan.

• P-huset og andre dele af Musicon indgår også i det store EU-projekt CityLoops.

Her kan du læse mere om Cityloops generelt: https://cityloops.eu/cities/roskilde • Det visionære parkeringshus skabt i samarbejde mellem arkitektvirksomheden Mangor & Nagel, MT Højgaard Design & Engineering og Astron S.A. Bygherren er Roskilde Kommune.

Dronefoto af det færdige p-hus, som ligger i det nye kvarter ”Indfaldet”. Over træerne kan man skimte Roskilde Domkirke. Foto: INSP! Media.

DECEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

39

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

ÅRETS SKOLEBYGGERI 2021:

ERLEV - EN SKOLE UDEN FOR NORMERNE

På Erlev Skole er posen rystet og den almene folkeskole gentænkt. Skolens nye rammer udspringer fra et ønske om at gøre op med den gængse klasseundervisning og i stedet føre aktivitetsbaseret læring og læring gennem leg, hvor flere sanser kommer i spil. Læring skal høres, ses og mærkes – som minimum.

TEKST / MAJKEN HELLER

Kommunikationsafdelingen Arkitema FOTOS/ Niels Nygaard / Arkitema

D

a Haderslev Kommune i 2017 udskrev en konkurrence for en ny skole var ambitionen, at det skulle være mere end bare en skole. Erlev skole skulle være et sted, hvor kultur og natur mødtes. Aktiviteter, åbenhed, byrum og natur skulle tiltrække ikke bare skolebørn, men også byens andre borgere. Skolebyggeriet i sig selv skulle dog være med tanke for børnene, og hvad der er bedst for dem. Den traditionelle klasseundervisning skulle revurderes, og den blev erstattet med en årgangsbaseret undervisning, hvor årgangene er inddelt i to til tre stamhold, samlet i klynger.

EN SPILLEPLADE I TRÆ Det var ikke et krav, at skolen skulle bygges i træ, ligesom der ikke var planer om at indtænke bæredygtighed i højere grad, end hvad bygningsreglementet foreskriver.

Til gengæld blev arkitekterne bedt om at tænke tilbage på deres egen skole – og så forestille sig noget helt andet. En skole uden for de klassiske rammer med traditionelle fag- og klasselokaler. Arkitekterne tog opgaven til sig, og idéprocesserne førte til forestillinger om skov og natur. Dette resulterede i forslaget om at opføre skolen over en grid-struktur med søjler af træ lignende træstammer, hvor rummene kan sammenlignes med dem, der er i en skov.

40

TEKNIK & MILJØ

Erlev Skole er bygget næsten udelukkende i træ. Her ses et nærbillede af facadens struktur.

Arkitekterne så, i udviklingsfasen, skolen som en spilleplade, hvor de gav 9 felter pr. årgangsklynge. Dertil blev der skabt en række spillebrikker; fleksible elementer som blandt andet flytbare vægge og megamøbler. Ved hjælp af disse elementer kunne der i tæt samarbejde med brugerne desig-

nes forskellige former for læringslandskaber, som kunne understøtte specifikke læringssituationer.

FLEKSIBELT LÆRINGSMILJØ En klynge, som deles af en årgang, er bygget op af forskellige rum: et stamlokale, to beskedzoner, to grupperum og et fællesareal. Den DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Skolen er omkranset af et væld af forskellige udearealer og diverse former for landskab, som understøtter både leg og læring.

ERLEV SKOLE: Bygherre: Haderslev Kommune Ingeniør: Sloth Møller Adresse: Gl. Hørregårdsvej, Haderslev År: 2017-2021 Omfang: 5.800 m² Præmiering: Årets Skolebyggeri 2021 Arkitekt: Arkitema Landskab: Arkitema Urban

Multimøbler i træ. Et par piger sidder og arbejder, mens en tredje pige finder noget i sin skuffe. Møblet er desuden en hule, som man kan opholde sig inden i.

samlede årgangsklynge rummer derved mange forskellige zoner og rumligheder for at praktisere en undervisning, som tager afsæt i formidling, projektflade og fordybelse. Felterne fra spillepladen blev gennem tæt dialog placeret præcis, som de kommende brugere ønskede det. Med andre ord blev spillebrikkerne i skolen placeret på pladen, så der blev præcis den indretning og de muligheder, der var behov for. Derved opnåede man et fleksibelt læringsmiljø, som er tilpasset undervisningen – og ikke omvendt!

Skolens store samlingsrum, lysningerne, er implementeret DECEMBER 2021

i skolen som store arealer, hvor mange elever kan samles med deres lærere og modtage undervisningen lignende almindelig klasseundervisning. Når eleverne – i gruppearbejde eller selvstændigt – får brug for ro og afskærmning, kan de bevæge sig ind i små huler og nicher ligesom dem der, skabes i de tættere dele af skoven.

udfordringerne, som arkitekterne stødte på gennem projektarbejdet, omhandlede lyd, både i forhold til lydisolering mellem lokalerne, men også i forhold til akustikken.

Mange mennesker – og i dette tilfælde børn – samlet i en bygning vil unægtelig give anledning til et lydniveau, som til tider kan blive intenst. Der er derfor taget stilling til de enkelte undervisningsområder og deres typiske støjniveauer, hvorved de enkelte rum er blevet individuelt akustisk tilpasset. Dette sikres blandt andet ved etablering af nedstoppede akustikregulerende loftplader i materialer Denne trappe er beliggende i skolens centrale atrium, hvor den bidrager til det store fællesskab såvel som til det mindre, der kan opstå i den blå hule og på de mange plateauer.

DET BEDST MULIGE INDEKLIMA Børn som voksne har behov for et godt indeklima for at have en god dag i skolen. Derfor var der gennem hele processen fokus på at skabe de bedste forhold. En af TEKNIK & MILJØ

41

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

tilpasset de enkelte rums øvrige overflader.

En anden udfordring var at sikre optimal luftkvalitet for elever og lærere. Denne udfordring blev imødekommet ved at udstyre alle rum med god ventilation efter individuel behovsstyring, så CO₂-niveauet kan holdes på et passende niveau dagen igennem. Behovsstyringen er udført på en sådan måde, at den friske luft og det gode indeklima følger adfærden på skolen, således at der ventileres mest, hvor der er mest brug for det.

Den store multisal, hvor eleverne har deres idrætstimer, åbner sig om aften for byens resterende borgere.

42

TEKNIK & MILJØ

PÆDAGOGIKKEN I CENTRUM Helt fra starten af konkurrencen om Erlev skole var der fokus på pædagogikken, hvilket også skinner igennem i det endelige resultat.

Der blev tidligt i designfasen taget stilling til, hvordan forskellige læringssituationer kræver forskellige faciliteter. For at optimere elevernes mulighed for læring, har Arkitema derfor udviklet et differentieret læringslandskab, hvor de enkelte rums udformning og faciliteter understøtter specifikke læringssituationer. Af læringssituationer har man blandt andet arbejdet med formidling, fordybelse og projektarbejde.

Formidling dækker eksempelvis over elevpræsentationer, som ville foregå i et større og mere åbent rum end ved fordybelsen, hvor eleven har behov for mere afskærmning. Eleverne vil i løbet af skoledagen bevæge sig rundt mellem de forskellige læringssituationer, mentalt men også fysisk - de vil bevæge sig rundt på skolen alt efter læringssituation.

Træmaterialet er et gennemgående element i hele byggeriet – fra yderst til inderst.

DET ENDELIGE RESULTAT Resultatet er en skole med plads til 500 børn fra 0. til 6. klasse samt SFO. Spillepladen fra designprocessen er blevet til en skole i træ med en række enkle og åbne geometrier, hvilket understøtter de ambitiøse pædagogiske tanker og læringsmæssige holdninger.

Naturen er blevet bragt ind i skolen og skolen ud i naturen. Der keres for naturen, både for naturens skyld, men i lige så høj grad for skolens egen. Naturen giver input og inspiration til læringssituationer lige fra undervisning i naturligfaglige fag som natur og teknologi

til de mere kreative processer i billedkunst.

Skolen åbner sig op, ikke blot mod naturen, men også mod lokalsamfundet og udgør en destination på en kommende bevægelsesrute igennem Haderslev. De omkringliggende udearealer er blevet en integreret del af bydelen med stisystemer og legeredskaber, der også kan også bruges i fritiden, ligesom skolens store sal også kan være i brug om aftenen.

Eleverne flyttede ind på skolen i starten af 2021, og indtil videre er skolen blev kåret til Årets Skolebyggeri 2021 n

Skolearbejde kan foregå siddende ved et bord, men det behøver ikke være sådan. Nogle af eleverne har valgt at lægge sig på det bløde gulvtæppe.

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Frisk luft til læring i Ringsted: Data forbedrer indeklima på aldrende skoler Det gælder elevernes trivsel - og dermed evnen til at lære. Så simpelt kan betydningen af godt indeklima på landets skoler stilles op. I Ringsted Kommune har ejendomscenteret taget nye metoder i brug i kampen mod højt CO2-indhold i klasseværelserne. Små måleapparater, RoomAlyzere, sladrer nemlig, så data kan blive til indeklimaforbedrende handlinger.

TEKST / THOMAS BRODERSEN

Freelance konsulent

DECEMBER 2021

K

lokken har slået 12 en mandag i november. Eleverne på Valdemarskolen i Ringsted vælter ud i skolegården. Det er frikvarter. Nu står den på udeleg - og frisk luft. Formiddagens undervisning er slut, og madpakkerne er spist.

Luften er tung i lokale 140. Det mærker man tydeligt, når man træder ind ad døren. Data bekræfter den fornemmelse. Kl. 12:09 er CO2-indholdet i luften målt til 2133 ppm. Mere end det dobbelte af det anbefalede maksimum på 1000 ppm.

I lokalet her har Ivar Sande sat skoleleder Nicholas M. Hansen i stævne, mens ugens klassedukse er i

gang med at feje gulvet. Ivar Sande er chef for ejendomscenteret i Ringsted Kommune. Den afdeling, der har ansvaret for kommunens bygninger.

På væggen hænger en lille, hvid måleenhed. En såkaldt RoomAlyzer.

- Den kan blandt andet måle CO2, luftfugtighed og støj, forklarer Ivar Sande og fortsætter: Målerne er blevet en væsentlig del

Valdemarskolen er mere end 100 år gammel. Nu skal pavillon B have etableret mekanisk udluftning på grund af høje CO2-målinger.

TEKNIK & MILJØ

43

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Ivar Sande (th.), chef for Ringsted Kommunes Ejendomscenter, forklarer skoleleder Nicholas M. Hansen om de små RoomAlazyere og de forskellige data, måleenhederne kan levere.

af vores arbejde med indeklimaet på skolerne.

De fleste skoler i Ringsted Kommune har mange år på bagen.

Valdemarskolen blev taget i brug i 1905. Siden da er der sket meget med undervisningen og antallet af elever i hver enkelt klasse. Bygningerne er også optimeret med energirigtige - og tætte - vinduer.

Det giver alt sammen mere CO2.

FORNUFTIGE INVESTERINGER OG GOD RÅDGIVNING Ejendomscenteret har et årligt budget på 3 mio. kr. til forbedDTU Byg har i 2014 og 2019 gennemført omfattende undersøgelser af luftkvaliteten i klasseværelserne på danske skoler.

2019-undersøgelsen viste, at ventilationen er utilstrækkelig på 6 ud af ti danske skoler.

I 2021 gennemføres den tredje nationale undersøgelse, og her indgår resultaterne fra de installerede RoomAlyzere på skolerne i Ringsted Kommune.

(Kilde: https://www.byg.dtu.dk/ forskning/byganalyse/dtu-byganalyse-nr-1)

44

TEKNIK & MILJØ

ring af indeklimaet på skoler og i kommunens andre bygninger.

- Målerne hjælper os med, hvordan vi investerer pengene bedst. På Valdemarskolen har vores målinger vist, at der er størst udfordringer i pavillon B, så der er vi i gang med at etablere mekanisk ventilation, forklarer Ivar Sande. Ventilationen er naturligvis med genindvinding af varme, hvor krydsvarmevekslere sørger for, at varmen genbruges, når luften skiftes.

Udover rentabel viden om, hvor der skal investeres i udluftningsanlæg, bliver de mange data fra målerne også brugt til rådgivning.

- Der er ikke økonomi til at etablere mekanisk udluftning overalt. Derfor er rådgivning en vigtig del af vores arbejde. Vi kan se, hvornår på dagen CO2-niveauet er højt i et lokale. Den viden bruger vi til at rådgive skolerne om almindelig udluftning, siger Ivar Sande.

Han fortæller også, at det giver et godt grundlag for at håndtere indberetninger om dårligt indeklima, når man kan trække konkret data frem for at handle på fornemmelser.

Måleenhederne fylder ikke meget mere end en håndfuld og er placeret cirka 1,5 meter over gulvet – side om side med elevernes kunstværker.

I SYNK MED UNDERVISNINGEN Der er et stort potentiale for endnu tættere samarbejde mellem skolerne og ejendomscenteret. Det er skoleleder Nicholas M. Hansen på Valdemarskolen ikke i tvivl om: - Målerne bliver et godt værktøj i fremtiden. Vi skal lære, hvordan vi kan bruge dem bedst i vores dagligdag. Lokalerne og aktiviteterne er forskellige, så det stiller nogle krav, at vi ikke bare kan gøre det samme alle steder.

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Udover viden om, hvornår der bør luftes ud, er der også andre perspektiver i data.

- Vi arbejder hele tiden med den faglige del af vores undervisning. Jeg kan godt forestille mig, at den nye viden kan omsættes til, hvordan vi kan strukturere skoledagene med for eksempel udendørs undervisning eller små afbræk, så CO2-niveauerne ikke når for højt op, fortæller Nicholas M. Hansen.

ALLE KAN FØLGE MED – OGSÅ ONLINE Når CO2-niveauet er for højt, lyser en rød indikator på RoomAlyzeren. Man kan også scanne en QR-kode på hver eneste enhed og se data for lige præcis det aktuelle lokale. Målerne er nemlig online via trådløst netværk. Det betyder, at alle i praksis kan følge med.

- Det er vores ansvar, at målerne ikke forstyrrer undervisningen. Det dur ikke, hvis de røde advarselslamper får alle til at åbne vinduer hele tiden. Men det skal vi nok finde ud af, hvordan vi gør bedst, siger Nicholas M. Hansen.

Med QR-koderne kan forældre også følge med, og det kan stille krav til kommunikationen.

- Vi skal være skarpe på, hvordan vi kommunikerer til elever og forældre, så der ikke opstår unødvendig bekymring og utilfredshed, slår Nicholas M. Hansen fast.

PERSPEKTIVERNE I RINGSTED Ivar Sande ser frem til at få endnu flere data at arbejde med.

- Vi har endnu ikke haft en ”normal” vinter på grund af Corona, så vi mangler at se et komplet datasæt for en hel vintersæson, fortæller han. Og krydser samtidig fingre for, at Corona-situationen ikke påvirker skoledagene som tidligere.

En RoomAlyzer måler på 8 værdier: Temperatur, luftfugtighed, reel CO2, VoC (afgasning), lyd, lysstyrke, lysfarve og tilstedeværelse (PIR). Målerne kan også indikere, hvor sandsynligt det er, at der udvikles skimmelsvamp i en bygning. Der skal dog tages forbehold for, at målerne ikke kan registrere kuldebroer, der sammen med fugtindtrængning er de hyppigste årsager til skimmelvækst.

(Kilde: www.iot-fabrikken.com/indeklima)

Han glæder sig også til, at der kommer måleenheder op mange andre steder i kommunen. I 2022 bliver der sat 130 op i daginstitutioner og i administrative bygninger udover de 70, der er på kommunens skoler.

Med 200 målere i drift bliver samarbejdet mellem ejendomscenteret og medarbejderne på skoler, i daginstitutioner og andre steder vigtigt.

- Jeg håber, at vores samarbejde med for eksempel Valdemarskolen udvikler sig, så skolen bliver i stand til at bruge data fra målerne i deres drift, og at vi fra ejendomscenterets side rådgiver og udpeger de steder, hvor behovet for etablering af mekanisk ventilation er størst, forklarer Ivar Sande.

Klokken ringer på Valdemarskolen. Det lange spisefrikvarter er slut. Eleverne strømmer ind i klasserne igen. I rum 140 er der ikke mekanisk ventilation, men der er blevet luftet ud, imens skolelederen og chefen for ejendomscenteret snakkede frem og tilbage om RoomAlyzerne. CO2-niveauet er på cirka 20 minutter faldet til 1425 ppm. Ivar Sande og Nicholas M. Hansen er enige om de gode perspektiver, men det kræver en indsats.

- Det her er et eksempel på ny teknologi med stort potentiale, der er let tilgængelig for alle. Ikke kun det tekniske personale. Vi er i gang og glæder os til at udnytte mulighederne endnu mere, slutter Ivar Sande n

CO2-MÅLINGER FRA LOKALE 140 PÅ VALDEMARSKOLEN 2021. ET KLASSELOKALE ER OFTE UJÆVNT BELASTET, HVILKET DATA VISER. Mandag den 8. november

Tirsdag den 9. november

Undervisning kl. 8-12

Undervisning kl. 8-14

Kl. CO2 (ppm)

Kl.

08:04 564

08:03 556

09:02 1584

09:15 1770

10:09 1836

10:15 1309

11:09 1324

11:16 1593

12:09 2133

12:16 1965

12:27 1425

12:47 1030

12:50 1005

13:37 1574

13:25 1050

14:16 1114

14:09 963

19:00 667

19:22 588

22:28 581

CO2 (ppm)

I et klasselokale bør CO2-koncentrationen ikke overstige 1000 ppm, hvis klimaet skal opleves som godt. Arbejdstilsynet anbefaler en grænse på 1000 ppm.

DECEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

45

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

BØRNESKOVE I VIBORG:

”DER ER SÅ FULD AF SJOV, INDE I EN SKOV” FUN FACTS: • Ca. 1200 børn har deltaget i kick-off arrange­ menter ved etablering af de 6 børneskove • Der er ikke hegn i en børneskov – kun i en hundeskov • Hver børneskov har modtaget en indvielsesgave kreeret af en kunstner. Børnene har været med i designprocessen • Der er afholdt ”Generationsmøder – møder mellem børn og bedsteforældre” i børneskovene, hvor de små lærer fra de ”store” og laver forskellige aktiviteter

Ca. 1200 børn har deltaget i kick-off arrangementer ved etablering af de 6 børneskove.

• Der er placeret en geocache i hver børneskov, hvor man skal bruge mobilens gps til at finde en skat

Skovsangen af Povl Kjøller bragte skovens glæder ind i børneuniverset. I Viborg Kommune har vi samme ambitioner med konceptet Børneskove, for det er vigtigt, at børn sanser og lærer om naturen og får udviklet både fantasi og motorikken.

TEKST / CHARLOTTE BRANDT BOHNSTEDT & RUNE RAUFF SCHULTZ

Teknik & Miljø, Viborg Kommune

I

dag er en anderledes eftermiddag på jobbet for skov-og landskabsingeniør Rune Rauff Schultz i Teknik og Miljø. Han har pakket snobrødsdejen og er på vej ud for at møde en masse børn, der skal være med til at indvie den femte af seks børneskove i Viborg Kommune - En idé som blev bragt på tegnebrættet i 2017 af to kolleger, som koblede børn, natur og sundhed endnu mere sammen.

HUNDE HAR SKOVE – HVAD MED BØRNENE? Mange undersøgelser viser, at folk med hund er mere i naturen end andre, og der er mange gode rammer for det i form af hundeskove. Omvendt viser mange undersøgelser, at børn i dag kommer alt for lidt ud i naturen. Måske et koncept for børneskove kunne være med til at ændre på det, var tanken.

Projektet greb om sig og forgrenede sig ud i alle kommunens forvaltninger. Konceptet ”Børneskove” blev udviklet, vi fik støtte fra Friluftsrådet, og i 2019 stod den første børneskov i Viborg Kommune klar til indvielse. Det lyder mere simpelt end som så, for i virkeligheden er der tale om samskabelsesprojekter, hvor 46

TEKNIK & MILJØ

Udover madpakkested, borde, bænke og bålsted er der også et lykkehjul, man kan dreje på og få inspiration til 12 konkrete aktiviteter i skoven.

Nogle faciliteter er ens i de seks skove, men skovene er også forskellige.

Det er børnene selv i lokalområdet, der har været med til at udvikle ideerne.

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

der er brugt mange gode kræfter på at sikre et ejerskab i de lokale områder.

ER EN BØRNESKOV NOGET SÆRLIGT? Men hvad er det særlige ved en børneskov egentlig? Det spørgsmål har Rune og Dennis Krogsdal Laursen, som er projektleder for børneskovene, fået flere gange.

- Jamen en børneskov er jo bare en skov, griner de begge, og fortsætter: - Der bliver ikke lavet legepladser og en masse faciliteter. Det handler om, med få virkemidler, at bruge fantasien og tage skoven til sig. F.eks. har børnene tegnet, hvad i deres optik er gode klatretræer i skoven, og så har vi hugget de gode klatretræer fri til det formål.

Det særlige ved børneskovene er, at børnene i lokalområdet selv har været med til at udvikle ideer og sat deres præg på skovene ved forskellige kick-off arrangementer.

Arrangementerne har bestået af 3 steps med inddragelse af forskellige målgrupper: Lokalområdets skoler, børnehaver og dagplejere, samt foreninger og familier.

FÅ MIDLER – MANGE OPLEVELSER Selvom de enkelte børneskove er forskellige og tilpasset lokalområdets behov, er der et gennemgående koncept for faciliteterne. Udover madpakkested, borde, bænke og bålsted er der også et lykkehjul, man kan dreje på og få inspiration til 12 konkrete aktiviteter i skoven.

I nogle skove er der lavet naturlige balance-bomme, andre skove har en grejbænk med undersøgelsesudstyr og skilte om liv i børneskovene. Der er således ikke store udskrivninger i materialebrug, men det er heller ikke tanken.

- For det er jo skoven, vi skal bruge, siger Rune og tilføjer, at der er brugt meget krudt på at finde de helt egnede steder til børneskovene. Børneskovene er tilgængelige for alle og benyttes i høj grad af skolerne i forbindelse med undervisning, skolefritidsordninger, børnehaver, dagplejere og foreninger i lokalområderne. Men også i det private hitter børneskovene, hvor bl.a. familiefødselsdage holdes i det fri. Som en lokal borger siger: - Jeg har boet her i mange år, men skoven er aldrig blevet brugt så meget som nu. Det er skønt.

DECEMBER 2021

FAKTA OM BØRNESKOVE • En børneskov er et særligt naturområde, som er specielt egnet for børn at lege i.

Det er et areal, hvor børnene kan give den gas og lege, lave huler, klatre i træerne • Der er etableret 6 børneskove i Viborg Kommune (Viborg, Frederiks, Stoholm, Bjerringbro, Ørum og Klejtrup) • Børneskovene er geografisk placeret i forbindelse med de etablerede sundhedssatellitter rundt i kommunen • Projektet er støttet af Friluftsrådet

(NATUR)STOF TIL EFTERTANKE Ud fra en naturvinkel er Rune begejstret for børneskovene: - Børn opnår kun forståelse for naturen ved at være i den og opleve den på egen hånd. Hvis ikke de får kendskab til og forståelse for sammenhænge i naturen, udvikles heller ikke interessen for at passe på den.

Han oplever også stor entusiasme hos børnene, som i skovene bl.a. går på jagt efter dyrespor og bliver bevidste om de mange forskellige kryb, som findes i skovbunden.

Mange børn er gode til at undre sig og stiller spørgsmål, og det bidrager til en god naturopdragelse af den helt unge generation.

NØGLEN TIL SUCCES LIGGER I DET TVÆRGÅENDE Bag konceptet har været et stærkt samarbejde mellem de forskellige afdelinger i kommunen, og der er ingen tvivl om, at guldet findes i det tværgående.

- I Viborg Kommune arbejder vi ud fra Byrådets styringsmodel ”Sammenhængsmodellen”, med formålet at skabe sammenhæng for borgerne. Det kan vi kun gøre via godt samarbejde mellem direktørområderne. Børneskovene er et godt eksempel på, at vi lykkes med det, fremhæver projektlederen. Et fokus på tværgående samarbejde

og koordinering betyder også, at øvrige projekter tænkes ind i en helhed og forenes, så det giver mest mulig synergi og gavn for borgerne. Et eksempel er f.eks. hjertesti og vandrestier, som også etableres i sammenhæng med børneskovene. Og så er der store gevinster at høste, når forskellige kompetencer sættes sammen.

Det giver læring og forståelse for hinandens fagligheder og er med til i sidste ende at skabe et godt resultat til gavn for borgerne.

EN NY TREND ER SKABT Arbejdet med børneskovene i Viborg Kommune fik meget hurtigt stor opmærksomhed fra nær og fjern. Flere kommuner har henvendt sig for at få de gode ”opskrifter” på børneskove. I Viborg er der god opbakning, og det er antal gæster til indvielserne et tydeligt bevis på.

- Jeg har opgivet at vinde snobrødskonkurrencerne. Der er simpelthen for mange at konkurrere med, griner Rune.

Dagen lakker mod enden. Indvielsen har været en succes, og det udelukkes ikke at flere børneskove (og snobrødskonkurrencer) ser dagens lys i Viborg Kommune n

Hvad er et godt klatretræ? Børnene har tegnet, hvad der i deres optik er gode klatretræer, og så er de gode klatretræer blevet udpeget og hugget fri til det formål.

Børneskovene er tilgængelige for alle og benyttes i høj grad af skolerne i forbindelse med undervisning, skolefritidsordninger, børnehaver, dagplejere og foreninger i lokalområderne.

TEKNIK & MILJØ

47

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

+NATUR OG PARTNERSKAB I HJØRRING Hjørring Kommune satser på en bredere og mere inddragende naturformidling, som samtidig styrker arbejdet med frivillige.

TEKST / JENS PEDERSEN

Teamleder Team Natur, Hjørring Kommune & ANNE DITTE GRØNGAARD

Naturmedarbejder, Hjørring Kommune & ELLEN MARIE TRANEKJÆR LEED

Naturmedarbejder, Hjørring Kommune

I

Hjørring Kommune er der mange og gode arrangementer med naturformidling. En formidling, der foregår i samarbejde mellem forskellige foreninger og kommunen. Fælles for de hidtidige arrangementer er, at der ikke sker noget mellem arrangementerne. Der er ikke mulighed for aktivt at være med til at gøre en indsats for naturen eller at tage del i at skabe oplevelser i den. Hjørring Kommune ønsker, at det skal være muligt, ved at bygge ovenpå den eksisterende formidling, så den bliver bredere og mere inddragende.

NATURFORMIDLING MED OVERBYGNING Naturformidlingen kan styrkes på mange måder. I Hjørring Kommune arbejdes med, at naturformidlingen skal være bredere og mere inddragende. Den skal være noget andet end de traditionelle ture. Naturformidlingen skal med afsæt i Naturpolitikken inddrage frivillige ildsjæle og skabe fremtidens naturformidling, hvor det også er muligt at være aktiv imellem de mange ture og arrangementer, der allerede eksisterer – en handlingsorienteret formidling.

Handlingsorienteret handler ikke kun om at formidle viden, det handler også om at aktivere flere til ikke kun at bruge naturen mere, men også til aktivt at være med til at gøre en indsats for naturen og tage del i at skabe oplevelser i den. Det vil sige, at der skal være mulighed for lettere at kunne deltage og indgå i netværk om det i naturen, man interesserer sig mest for.

Konkret kan den handlingsorienterede naturformidling muliggøre, at man f.eks. kan deltage i at kortlægge natur, lære at bestemme plante- og dyrearter,

gennemføre naturtiltag under vejledning fra fagfolk, eller at man hjælper med at formidle naturen ved at fotodokumentere med sit kamera.

Naturformidling skal dermed ikke kun være de mere traditionelle fugleture, men også inspirationsdage, der aktiverer naturinteresserede, som efterfølgende kan danne nye netværk eller blive del af etablerede foreninger. Således, at naturformidlingen kan gå fra at være en observerende aktivitet, til en aktiverende og deltagende oplevelse, der fordrer forøget engagement på naturområdet.

For at understøtte denne udvikling har Hjørring Kommune i samarbejde med en række ildsjæle udarbejdet et koncept som styrker naturformidlingsindsatsen på tværs af interesseorganisationer, lokale ildsjæle og naturnørder.

Konceptet +Natur – formidling til og for alle (se faktaboks) er et samlingspunkt for grupper, nye netværk og aktiviteter, der drives af frivillige. +Natur skal være med til at skabe aktiviteter for de interesserede imel-

+NATUR – FORMIDLING TIL OG FOR ALLE Er et netværk for alle, der har noget på naturhjertet i Hjørring Kommune. Her mødes foreninger, frivillige og ildsjæle for at udveksle viden, erfaringer og nye spændende måder at formidle naturen på.

I netværket lærer man af hinanden og laver fælles arrangementer og aktiviteter – alt sammen for få aktiveret og engageret dem, der gerne vil bruge mere tid på og i naturen ind imellem de eksisterende naturture og arrangementer. Det er målet, at parterne i fællesskab kan løfte naturformidlingen og samtidig understøtte udviklingen af det eksisterende foreningsliv.

48

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Handlingsorienteret formidling handler ikke kun om at formidle viden, det handler også om at aktivere flere til ikke kun at bruge naturen mere, men også til aktivt at være med til at gøre en indsats for naturen og tage del i at skabe oplevelser i den.

lem de ture og arrangementer, der udbydes nu. Så man ikke skal vente ét år til næste sommerfugletur.

Hjørring Kommune har allerede, inden det nye naturformidlingskoncept stod klar, været i gang med at arbejde med naturformidling og frivillighed på en ny måde.

Hjørring Kommune har været drivkraften bag et projekt, der en win-win situation for flere aktører, samtidig med at det styrker naturformidlingen.

25 SANDFANG – ET PARTNERSKAB MELLEM LYSTFISKERNE, LANDBONORD OG HJØRRING KOMMUNE Hjørring Kommune har omkring 1.500 km vandløb. En stor del af disse har ikke målopfyldelse - god økologisk tilstand. Den væsentlige årsag til dette er manglende variation i vandløbene. De primære årsager til manglende variation er stor sandvandring og uhensigtsmæssigt vedligehold.

For at hindre den store sandvandring er der indgået et partnerskab mellem lystfiskerne, LandboNord og Hjørring kommune om etablering af sandfang på frivillig basis.

Første runde af aftalen omfatter 25 sandfang, hvis placering er udpeget i samarbejde mellem de 3 parter. Nedstrøms hver sandfang etableres gydebanker. Rollefordelingen er, at Hjørring Kommune etablerer sandfangene, lystfiskerne holder øje med, hvornår sandfangene skal tømmes, og de berørte lodsejere tømmer sandfangene på frivillig basis. Aftalen betyder, at den store sandvandring i de udvalgte vandløb mindskes til gavn for afstrømningen og til gavn Konkret kan den handlingsorienterede naturformidling muliggøre, at man f.eks. kan deltage i at kortlægge natur, lære at bestemme plante- og dyrearter, gennemføre naturtiltag under vejledning fra fagfolk, eller at man hjælper med at formidle naturen ved at fotodokumentere med sit kamera.

DECEMBER 2021

for lystfiskerne, da gydebankerne ikke sander til.

FØRSTE INITIATIV AF +NATUR I Hjørring Kommune er processen med at styrke naturformidlingen godt i gang. +Natur-konceptet er udviklet sammen med foreninger, ildsjæle og naturnørder. I samarbejde med Hjørring kommune har aktørerne udviklet det første initiativ for at skabe handlingsorienteret naturformidling. Initiativet er 12 arrangementer, fordelt på et år, målrettet naturformidling til børn.

Arrangementerne skal muliggøre, at de deltagende under arrangementet og senere nemt kan blive en del af netværk eller foreninger, der interesserer sig for og arbejder med specifikke fagområder inden for natur.

Ligesom aftalen om sandfang, er de kommende arrangementer også en win-win situation for både foreninger, frivillige og naturinteresserede. Samarbejdet på tværs af frivillige ildsjæle og foreninger skaber synergier på tværs af faglige kompetencer, samtidig med at indsatsen med engageringen af flere naturinteresserede styrkes og arbejdsindsatsen fordeles. De nye handlingsorienterede naturarrangementer giver oplevelser i naturen og skaber rum for, at borgere kan gøre en indsats for naturen. Og så er det selvfølgelig også en winwin for naturen n TEKNIK & MILJØ

49

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Rent grundvand og glade borgere i Aabybro:

Når man sagtens KAN se skoven for bare træer Træer kan mange ting. De beskytter vores grundvand, de er levested for mange dyr og planter, og når der er tale om en hel skov, er den også rekreativt område for os mennesker. Ifølge Naturstyrelsen er skovene det mest benyttede fritidstilbud i Danmark med over 70 millioner skovbesøg om året. Og som bekendt har friluftsliv en positiv indvirkning på vores sundhed.

Torben Hovalt Christensen og John Trudslev glæder sig over også i fremtiden at kunne indvinde godt grundvand til drikkevand. Det er vigtigt, at vi kan drikke vandet fra hanen – også om 30 år, mener de.

TEKST / DORTHE G. RASMUSSEN

Pressemedarbejder, Danske Vandværker

50

TEKNIK & MILJØ

I

Aabybro, som ligger knap 20 kilometer fra Aalborg, tog man tilbage i 2007 hul på sit første skovprojekt. Dengang handlede det om 30 hektar, som i dag udgør Aabyskoven, der er en såkaldt bynær skov og et stort aktiv for området. John Trudslev, som er formand for Aabybro Vandværk, fortæller: - Vi er et område i fremgang, og hvert år får vandværket omkring 100 flere forbrugere. Der bliver bygget og bygget hos os, og vi noterer os, at skoven ofte omtales af de lokale ejendomsmæglere i salgsopstillingerne. Det vigtigste er selvfølgelig, at træerne beskytter vores grundvand, men det er også en stor sidegevinst for byen, at vi

har det dejlige rekreative område så tæt på. Det er de to berømte fluer med et smæk.

POLITISK AFTALE OM BNBO RESULTERER I 135 HEKTAR SKOV I 2019 indgik partierne bag Pesticid-strategi 2017-21 en tillægsaftale, der blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO’er inden udgangen af 2022.

De skal vurdere, om der er behov for yderligere indsatser, der kan reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssige aktiviteter.

Med afsæt i den politiske aftale smøger tre parter ærmerne op og går i gang med at få afdækket situ-

ationen i Aabybro. Der er tale om repræsentanter fra landmændene, Jammerbugt Kommune, Naturstyrelsen og Aabybro Vand. Og der indgås efter mange kopper kaffe aftaler, der betyder yderligere 135 hektar fredskov ved Aabybro og Biersted. Skoven skal øge grundvandsbeskyttelsen i indvindingsoplandet for vandværkerne Kærvej og Vildmose.

Driftsleder på Aabybro Vand, Torben Hovalt Christensen, forklarer: - Vi er gået ind i det her for at sikre, at vi også i fremtiden kan indvinde godt grundvand til drikkevand. Vi mener, det er vigtigt, at vi også om 30 år kan drikke vandet fra hanen. At vi samtidig får etableret en offentlig, bynær og rekreativ skov er jo kun et kæmpe plus. Træer er gode for vores drikkevand, og de er gode for vores lokalområde. Og det virker rent faktisk. Tallene for indholdet af nitrat taler deres helt eget tydelige sprog.

I 2007 målte vi 0,62 milligram pr. liter i vores monitorerings-boring i

TRÆER GAVNER CO2-REGNSKABET Ved skovrejsning bindes CO2.

Der bindes i gennemsnit cirka 10 tons CO2 årligt per hektar i de første 100 år af en skovs liv. En gennemsnitlig dansker udleder i omegnen af 10 tons CO2 hvert år.

Jammerbugt Kommune valgte i oktober 2009 at indgå en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske kommunens CO2udslip med 2% om året indtil 2025.

Kilder: Naturstyrelsen og Jammerbugt Kommune.

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Det har været en fordel, at vi ikke ville købe dele af jorden – men derimod har vi købt hele molevitten på én gang.

- John Trudslev, formand for Aabybro Vandværk

John Trudslev (tv) og Torben Hovalt Christensen foran Aabyskoven. Og det smukke ”rensningsanlæg” virker faktisk: Tallene for indholdet af nitrat taler deres helt eget tydelige sprog. I 2007 målte vi 0,62 milligram pr. liter i vores monitorerings-boring i 15 meters dybde, den fik vi etableret i forbindelse med skovrejsningen for at holde øje med udviklingen. I 2020 var niveauet faldet til 0,3 milligram pr. liter.

15 meters dybde, den fik vi etableret i forbindelse med skovrejsningen for at holde øje med udviklingen. I 2020 var niveauet faldet til 0,3 milligram pr. liter.

Vandværksformanden supplerer: - Det har været en super god proces med et vældig godt samarbejde på kryds og tværs af myndigheder, jordbesiddere og vandværk.

Måske har vi været heldige med, at det har passet en del af landmændene at sælge til os, fordi de alligevel overvejede at stoppe. I al fald er det lykkedes os at komme i mål med det hele. Og så tænker jeg også, at det har været en fordel, at vi ikke ville købe dele af jorden – men derimod har vi købt hele molevitten på én gang. Vi har faktisk kun haft en enkelt jordbesidder, som ikke ville sælge, men dér har vi fået en forkøbsret, når vedkommende engang skal sælge. Sidst, men ikke mindst, så tror jeg også, at den gode, lokale indgangsvinkel

har haft stor betydning. Det er ofte nemmere at få tingene løst, når vi lokale går sammen om det, fastslår John Trudslev.

FINANSIERING OG ET GODT RÅD Skovrejsningen er strikket sammen efter en model, hvor kommunen betaler 10 procent, Naturstyrelsen 40 procent, og så betaler vandværket de resterende 50 procent. I alt har vandværket brugt 15 millioner kroner. Pengene er gået til at købe jord og bygninger. Naturstyrelsen står for planlægning, beplantning samt vedligehold af træerne. Ud over at få beskyttet indvindingsoplandet har Aabybro Vand også ret til at lave nye boringer i området.

Vandværket havde lidt på bogen, og derudover bliver hver forbruger årligt opkrævet 338 kroner plus moms. Vandværket har valgt, at der er tale om et fast beløb for alle forbrugere uanset vandfor-

brug. Skovrejsningsbidraget opkræves foreløbig i 10 år og begyndte i 2020. Det er Naturstyrelsen, som ejer jorden, men vandværket har råderetten i forhold til vand.

Og det gode råd fra Aabybro Vand er at få en advokat til at stå for al papirarbejdet, så servitutter og så videre er helt på plads. Ikke mindst hvis Naturstyrelsen på et tidspunkt skal sælge jorden.

I Aabybro har man en model, som sikrer, at jorden fortsat er på fælles hænder.

Kommunen har førsteret, mens vandværket har anden ret til at købe n

SKOV ER GODT FOR GRUNDVANDET Under løvskov dannes cirka lige så meget grundvand som under landbrugsjord. Og det er væsentligt renere. Det kan virke ulogisk, at grundvandsmængden er nogenlunde ens, idet trækronerne har en ”paraply-effekt”, og træerne har dybere rodsystem end for eksempel hvede.

Men i Danmark dannes grundvandet næsten udelukkende i vinterhalvåret, og om vinteren er løvtræerne uden blade og rødderne inaktive.

De fleste marker er derimod intensivt drænet, så overskudsnedbør i vidt omfang udledes til grøfter og vandløb, og dermed bliver det ikke til grundvand. Skovenes manglende dræning betyder også, at skovene kan tilbageholde nedbør ved skybrud og på den måde medvirke til at begrænse oversvømmelser nedstrøms.

Kilde: Naturstyrelsen.

DECEMBER 2021

TEKNIK & MILJØ

51

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Kongeåens kommuner danner komite Vand kender som bekendt ingen grænser. Heller ikke kommunale grænser. Det skaber udfordringer, når oversvømmelsesproblematikkerne rejser langs Kongeåens forløb og dermed forbinder tre kommuner på godt og ondt. Kolding, Vejen og Esbjerg kommuner forsøger nu at finde et fælles udgangspunkt.

I TEKST / BRIT BRUS

Kommunikationskonsulent, Esbjerg Kommune

TEKST / MELINDA STAVNSGAARD

Sekretariatskoordinator for Kongeå-komiteen, Esbjerg Kommune

2017 ville vandet ved Vilslev ikke forsvinde. Oversvømmelserne langs Kongeåen var betydelige. Den kraftige vestenvind gjorde, at slusen ved Vadehavet ikke kunne lukke åvandet ud på grund af høj vandstand i Vadehavet.

TRE LØSNINGSMODELLER I SPIL Hurtigt blev Esbjerg Kommune afkrævet handling, så oversvømmelserne ikke igen kunne skylle ind over de lave områder. For at få undersøgt de mest holdbare ideer, fik Esbjerg Kommune udarbejdet en rapport, der undersøgte otte løsningsforslag, og efter en høringsperiode besluttede Teknik & Byggeudvalget at gå videre med to løsningsmodeller, som bl.a. indebærer sandfang og et naturprojekt. En tredje udløber af arbejdet

en styregruppe. Hver medlemskommune har ligeledes peget på to personer fra de Grønne Råd, og de i alt seks personer udgør en følgegruppe, som skal rådgive komiteen. Komiteen serviceres af et sekretariat, som er forankret i Esbjerg Kommune.

Ved den formelle konstituering blev medlemmerne i komiteen enige om, at en tur langs Kongeåen ville fremme forståelsen. Undervejs skulle der ses nærmere på både de muligheder og begrænsninger, der ligger i, at benyttelse og beskyttelse skal gå hånd-i-hånd som led i den helhedsorienterede forvaltning af systemet.

med at få håndteret oversvømmelserne foregår sammen med opstrømskommunerne.

TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE Sideløbende med de fysiske aktiviteter har Esbjerg Kommune rakt ud til Vejen Kommune og Kolding Kommune i håbet om at etablere et tværfagligt samarbejde.

Efter et indledende møde gav formændene fra de tekniske udvalg hinanden håndslag på, at der arbejdes for etablering af en fælles Kongeåkomite, som skal værne om vandløbet og tage hensyn til afvandingsbehovet.

KOMITEEN FOR KONGEÅEN NEDSÆTTES Komiteen består af to politikere fra hver kommune, bistået af en embedsmand fra hver kommune i Fotograf: Christina Egsvang Føns.

PÅ TUR LANGS KONGEÅEN På en flot oktober fredag tog komiteen på sightseeing i bus langs Kongeåen.

- På turen skal vi lære hinanden bedre at kende og selvfølgelig komme tættere på, hvad vores opgave er. Dagen handler i høj grad om at få syn for sagen og skabe en fælles forståelse, sagde formanden for Kongeå-komiteen, Kurt Bjerrum, ved dagens begyndelse. Han sidder i Plan & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune.

Første destination var Vilslev Enge, som bl.a. består af 800 ha landbrugsjord under kote 2. De øgede vandmængder udfordrer dyrkningen af jorden, og det har gjort lodsejerne i området lydhøre overfor at indgå i et multifunktionelt jordfordelingsprojekt.

Den manglende tidshorisont for en realisering gør dog, at det stadig er aktuelt at afhjælpe oversvømmelsesproblematikkerne.

Ved Kongeåslusen kunne komiteen se, hvordan en gravemaskine var i gang med at etablere et sandfang lige før slusen.

52

TEKNIK & MILJØ

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

de bussen ved Villebøl, og her blev historien om fredningen af Kongeådalen fortalt. Ved Danmarks både længste og smalleste fredning var det oplagt at tale om vandløbenes funktion, og hvordan man rammer en balance mellem beskyttelse og benyttelse og målsætninger og tilstand i relation til de statslige vandområdeplaner, der følger af EU’s vandrammedirektiv.

- Vand er jo ligeglad med kommunegrænser, og på turen her skal vi skabe os et overblik over,

initiativer handler om forskellige interessevaretagelser.

Kongeå-turen sluttede i Vamdrup. Klimaforandringerne byder på mere ekstreme vejrhændelser, som kloaksystemet i byen ikke er dimensioneret til at kunne håndtere. Det stopper dog ikke vandet, som finder vej uden om rensningsanlægget og ud i vandløbene. Derfor arbejdes der med både kloakseparering og lokal afledning af regnvand.

- Det har stor værdi for os at kunne mødes og se de steder, som vi taler om. Derfor er det rigtig

STRYGET VED JEDSTED MØLLE Derefter gik turen ind i landet til Jedsted Mølle, hvor der i 2017 blev etableret et stryg ca. 6 km før Kongeåens udløb i Vadehavet.

Her har vandet været stemmet op ved den tidligere mølle, og det har begrænset fiskenes muligheder for at nå de 200 km vandløb, som lå bagved møllen. I stedet for et stykke, som næsten har virket som et vandfald, er der lavet et stryg.

Stryget udjævner højdeforskellen på strækningen fra to meters fald til et forløb med ca. 2 promilles fald.

hvad der eventuelt kan gøres for at forholdene bliver bedre. Udfordringerne med stigende vand kan kun løses i samarbejde, observerede Birgitte Kragh, formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget i Kolding Kommune.

glædeligt, at så mange har lyst til at bruge en fredag på at tage turen fra Vadehavet til Vamdrup, siger næstformand og formand for Teknik & Miljøudvalget i Vejen Kommune, Vagn Sørensen.

Fotograf: Sten Bøgild Frandsen.

SANDFANG VED KONGEÅSLUSEN Ved Kongeåslusen kunne komiteen se, hvordan en gravemaskine var i gang med at etablere et sandfang lige før slusen.

De sidste 4-5 km fra kanten af marsken til slusen er reguleret, og med ringe fald. Lige foran slusen er Kongeåen meget bred, og kombineret med det ringe fald fungerer området som aflejringsområde for sand. Sandet kan også drille i sluseportene, så de ikke kan lukkes.

KOMMUNALT SAMARBEJDE UDBYGGES Efter en kort køretur stoppeDECEMBER 2021

MANGE HENSYN LANGS KONGEÅEN Ca. 15 km vest for Kolding dannede Gamst Søenge baggrund for endnu et stop. Her kan man se et af de mange kildevæld, der fører vand til åen. Ved dette sted dykkede komiteen ned i de problematikker, der knytter sig til dét at lave ”udposninger” i form af søer og vådområder. Som så mange andre steder undervejs stod det klart, at

Kongeåkomite får overblik – medlemmerne diskuterer vandløbenes funktion ved et stop i Villebøl.

KOMITEEN KOMMER PÅ ARBEJDE Ved turens afslutning stod det klart, at komiteen havde fået det ønskede overblik over Kongeåens imponerende forløb gennem de tre kommuner. Nu venter der komiteen et vigtigt stykke arbejde, når medlemmerne skal se på, om der kan være muligheder for en mere helhedsorienteret og fælles administration af vandløbet eller fælles tværkommunale rekreative tiltag n TEKNIK & MILJØ

53

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

BLÅ-GRØN OASE VISER VANDET VEJEN I RANDERS Vandmiljø Randers og Randers Kommune har taget hul på en storstilet plan for at ruste den lavtliggende middelalderby mod skybrud. Et regnvandsbassin på Østervold er første etape, og selvom bassinet ikke nedbringer risikoen for oversvømmelser, har det alligevel meget stor betydning.

TEKST / MIA RIX

Projektleder, Randers Kommune &

LISA MELGAARD

Projektleder, Vandmiljø Randers FOTOS/ Randers Kommune

54

TEKNIK & MILJØ

R

anders midtby har fået et nyt regnvandsbassin på Østervold, byens centrale boulevard. Bassinet renser en mindre del af byens regnvand, inden vandet udledes til Randers Fjord. Den nye blå-grønne oase blev indviet i sommeren 2021 og har fra start været et populært opholdssted i byen.

INSPIRATION FRA GUDENÅEN For projektets to bygherrer har det fra start været vigtigt, at regnvandsbassinet skulle skabe en tættere forbindelse fra midtbyen i Randers til Gudenåen og Randers Fjord. Her spiller beplantningen omkring bassinet en vigtig rolle ved at iscenesætte et teknisk anlæg som

en frodig, grøn oase. Den grønne beplantning har da også været en vigtig del af forklaringen på bassinets umiddelbare succes. Særligt

plantemåtterne, hvor planterne allerede var i vækst ved etablering, har været effektive til hurtigt at skabe det ønskede, frodige udtryk.

ARKITEKTURPRIS 2021 Da Regnvandsbassinet modtog Randers Kommunes arkitekturpris 2021, udtalte bedømmelseskomiteen bl.a.: ”Regnvandsbassinet præmieres for at transformere Østervold og skabe et nyt levested for både mennesker og natur i byen. Det peger frem mod den kommende udvikling af Randers ved at kombinere vand, natur og byliv på en ny og inspirerende måde. Regnvandsbassinet på Østervold har forandret hele pladsens karakter, skabt nyt liv og trukket naturen ind midt i byen. (…) Vandplanter, siv, græsser og blomster gror langs bassinets bredder, og det føles, som om et stykke af Gudenåen er løbet gennem Østervold.”

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

middelalderby, hvor det giver risiko for oversvømmelser med regnvand blandet med spildevand. Vandmiljø Randers og Randers Kommune har derfor lavet en langsigtet, fælles plan om at afkoble regnvandet fra fælleskloakken og lede det sikkert gennem byen langs en række skybrudsveje. Vand fra vejene vil samles på Østervold, som dermed bliver hovedvej for regnvand, inden vandet ledes sikkert ud i havnen.

Den blå-grønne oase er både teknisk anlæg og et populært opholdssted til glæde for både borgere og handelsliv i bymidten. Bassinet er også et besøg værd om aftenen. Da vil man se 100-vis af små lysdioder, der blinker som ildfluer. Lysdioderne får energi fra jordbakterier i plantebedene.

SÅDAN FUNGERER BASSINET - TEKNIK Anlægget på Østervold er etableret som et traditionelt regnvandsbassin, som ved bundfældning renser en lille del af byens regnvand, inden det ledes ud til Randers Fjord. Regnvand ledes ind i bassinets nordlige ende. Her er indløb og sandfang skjult under en stor træterrasse, der samtidig bruges til ophold og udeservering. I den sydlige ende ved bassinets udløb gemmer et trædæk på et smart skraldeopfang, som skjuler visne blade, ispapir og andet synligt skidt.

Bassinet er 1,2 m dybt. Under vand er der en redningshylde, så det er lettere at komme op, hvis nogen skulle falde i. Langs vandkanten er der etableret vandrensende beplantning på plantemåtter. Omkring bassinet er der stauder, græsser og træer i plantebede i tre forskellige niveauer tilpasset forskellige vækstforhold.

EN VIGTIG MILEPÆL I EN LANGSIGTET PLAN I sig selv nedbringer bassinet altså ikke risikoen for oversvømmelser her og nu. Alligevel er projektet en vigtig milepæl i klimatilpasningen af Randers by. Projektet har givet ny læring om f.eks. drift, teknik og organisering og yderligere styrket samarbejdet mellem kommune og forsyning.

Måske endnu vigtigere har projektet vist, at randrusianerne godt kan forvente gode anlægsprojekter af høj kvalitet. Senest har bassinet modtaget Randers Kommunes arkitekturpris i 2021. Vandmiljø Randers og Randers Kommune håber, at projektets popularitet kan være med til at åbne døre, når der skal findes plads til endnu mere grønt og blåt i den historiske midtby n

De små, intime rum er en komplet kontrast til det ”gamle” Østervold, som på dårlige dage var det stik modsatte: vindblæst, gråt, mennesketomt og ikke et sted, man havde lyst til at sidde og spise is.

Vandmiljø Randers har været bygherre for det tekniske anlæg, mens Randers Kommune har været bygherre for alle rekreative elementer som beplantning og lys.

Relationen til Gudenåen understreges med tre små trædæk langs bassinets kant, som henter inspiration fra fiskepladserne langs Gudenåen. I dag fungerer de som intime rum mellem det grønne.

De små, intime rum bliver dermed den måske største kontrast til det ”gamle” Østervold, som på dårlige dage var det stik modsatte: vindblæst, gråt, mennesketomt og ikke et sted, man havde lyst til at sidde og spise is.

GIVER MERE LIV I RANDERS MIDTBY Som i mange andre købstæder er det et vigtigt fokus i Randers at understøtte handelslivet i bymidten. Her kan projekter som dette DECEMBER 2021

være med til at tiltrække flere besøgende hele døgnet og få dem til at blive længere tid. Bassinet er eksempelvis også et besøg værd om aftenen. Da vil man se 100-vis af små lysdioder, der blinker som ildfluer. Lysdioderne får energi fra jordbakterier i plantebedene.

ØSTERVOLD SOM FREMTIDIG HOVEDVEJ FOR VAND Bassinet er første etape i en langsigtet plan for at tilpasse den lavtliggende midtby til skybrud og reducere skader ved oversvømmelser. I fremtiden skal Østervold modtage meget mere regnvand fra det bakkede opland nord for byen.

Vandet ledes allerede i dag ned til den gamle, fælleskloakerede TEKNIK & MILJØ

55

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

TERMOVEJ:

I Hedensted Kommune – nærmere betegnet landsbyen Hornsyld, er der etableret en Termovej, der både giver varme, køling og håndterer regnvandet fra området.

TEKST / MERETE VALBAK

Klimakoordinator, Hedensted Kommune

D

anmarks første klimavej, der både kan håndtere regnvand og producere varme, blev etableret i Hedensted i 2017 som et led i det regionale projekt Coast2Coast Climate Challenge. I Hedensted Kommune var vi så begejstrede for projektet, at vi fik blod på tanden og ville lave en ny klimavej, i en ny udstykning. Flere af partnerne fra Coast2Coast ville gerne være med, hvilket resulterede i en ansøgning til EUDP (Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Vi er nu midt i projektperioden, og Termovejen er anlagt i en udstykning med plads til 6 huse.

HVORDAN FUNGERER DET Selve vejen består af en almindelig asfaltbelægning, hvorfra vandet via traditionelle rendestensbrønde afledes til et stabilt bærelag, der har så stor dræneffekt, at det kan optage regnvandet efter samme princip som en faskine. Vandet fra boligområdet og fra vejen selv flyder igennem nogle riste og lægger sig i et stort bassin under vejen. I bassinet anlægges varmeslanger, som fungerer særligt godt, når der er vand omkring dem. Disse slanger opsamler varme, som leveres ind til boligerne. På den måde udnyttes det regnvand, der til tider vil være for meget af, til opvarmning af boligerne. Når det er holdt op med at regne, og der igen er god plads i vandløbene, ledes vandet fra vejen ud i regnvandsbassinet, så der

Termovejen, efterårsscenarie.

56

TEKNIK & MILJØ

Anlæg med slanger.

atter er plads til en gang skybrudsvand under vejen.

Der er desuden etableret 3 lodrette jordvarmeboringer, der er særligt velegnede til køling i de tilfælde, hvor vejen bliver opvarmet af solen om sommeren. På den måde får boligejerne både en kollektiv vandhåndtering, varme og køling, hele tre ting på en gang.

DE VIGTIGSTE FAGLIGHEDER Normalt er der ingen tvivl om, hvilke fagligheder der skal til, når vi skal have lavet en byggemodning. Det er en opgave, kommunerne løser hele tiden. Når projekter som dette skal laves, er der ikke meget, der er, som det plejer. Det stiller store krav til den enkelte, og til at hver enkelt medarbejder tør tænke anderledes og udstille sin uvidenhed. Man kan sige, at alle fagligheder skal være med til at åbne kinderægget og se på de mange smådele, der kommer ud af ægget for at få samlet legetøjet på den bedste måde.

Ikke nok med at der skal samarbejdes i nye relationer, så er emnerne også nogle helt andre. Eksempler på dilemmaer (svar med kursiv): 1. Kan forsinkelsen i vejen udgøre forsinkelsesbassin for regnvandet før udledning til naturen? Nej! Sedimenteringen mangler og kan ifølge miljømyndigheden ikke agere regnvandsbassin, som vi kender dem.

2. Kan vejkassens forsinkelse anvendes som buffer for regnvandsmængden inden udledning til det offentlige regnvandssystem uden for udstykningen? Ja! Vejkassen giver mulighed for tilbageholdelse af regnvand, indtil der er plads i de offentlige regnvandssystemer.

3. Kan regnvandstilslutningsafgiften sættes ned?

Nej! Tilslutningsafgiften betales for at være en del af ”klubben”.

4. Øges driftsudgiften ved opsamling af regnvand i vejkassen kontra traditionelle regnvandsledninger?

Vides ikke. Filtergruset i vejkassen skal skiftes på et tidspunkt, men det vides ikke hvornår.

5. Skal vi have permeabel asfalt eller mere traditionel løsning? Traditionel løsning er valgt.

6. Hvordan skal data indsamles fra husene? Løsningen DECEMBER 2021

Foto: Søren Erbs Poulsen.

KLIMA-KINDERÆGGET I HORNSYLD

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

KAFFE, KAFFE OG MERE KAFFE (OG KAGE) Når et udviklingsprojekt som dette skal lykkes, er et velfungerende partnerskab altafgørende. Et pro-

Piberensermodel af samlebrønd.

V. Søren Skjold Andersen.

DECEMBER 2021

Foto: Haris Hajdarevic.

HVEM EJER HVAD? Projektlederen bliver også sat på prøve. Når man ikke ved, hvad man ikke ved, så ved man ikke, hvad man skal spørge om. Et eksempel på dette er i relation til den kollektive varme- og køleforsyning.

Da vi nærmede os dagen, hvor grundene skulle sættes til salg, kunne vi pludselig se, at vi ikke kunne svare på, hvordan ejerforholdene for anlægget ville være, hvad prisen ville blive, og hvordan anlægget skulle vedligeholdes. Og hvordan passer det så i øvrigt ind i varmeforsyningsloven?

Løsningen er, at under selve projektet ejes anlægget af den ene af projektparterne. Der etableres et varmelaug, som efter projektets udløb skal overtage og eje anlægget. Derfor skal der laves vedtægter til varmelauget, som boligejerne skal stifte. Her vil det formentlig være relevant at lave en driftsaftale med f.eks. et eksisterende fjernvarmeselskab, der har kompetencer til at afregne energi og til at vedligeholde tekniske anlæg.

Foto: Søren Erbs Poulsen.

er, at der er opsat en ”flagstang”, der kan opsamle data.

7. Risikerer vi, at vandledningerne fryser? Løsningen er, at der er installeret temperaturmålere.

8. Hvem ejer anlægget og beslutter prisen på varmen? (se næste afsnit)

Udgravning.

Dronefoto med asfalt.

jekt som dette kan kun lykkes, hvis alle parter er bekendte med risici.

Det er nødvendigt, at alle samarbejdende organisationer har mod både på ledelsesgangen og hos de medarbejdere, der deltager i projektet. Det vil være nødvendigt at kunne håndtere, at en pris ændrer sig, at en tidsplan skrider, at en projektmedarbejder fejler osv.

Det er nødvendigt, at alle projektdeltagere stiller spørgsmål, når der er noget, man ikke forstår. At ingen tænker, ”det er der nok en af de andre, der har styr på”. I stedet er det nødvendigt at drikke kaffe sammen og anerkende, at man ikke ved alt, og nogle gange endda sige ja til noget, som man ikke altid selv forstår.

ER DET EN GOD IDE? SKAL DET GENTAGES? Ja! Den merværdi, der ligger i at etablere en byggemodning, håndtere regnvand og producere varme vurderes at være så overbevisende, at projekter som dette er en god ide.

Den samlede økonomiske effekt ved projektet kendes dog ikke endnu, da alle økonomiske poster er berørt og er indbyrdes afhængige. EUDP-projektet skal afklare,

hvordan den samlede økonomi for denne type af projekter kan være, hvorfor vi først kan komme med den endelige evaluering efter projektets afslutning.

I Hedensted Kommune ser vi termoveje som en mulig løsning i de boligområder, der er vandlidende og dermed har vanskeligt ved at kunne håndtere regnvand, og som på samme tid ligger i et område, hvor den traditionelle fjernvarme ikke eksisterer n

FAKTA: Projektet er finansieret af partnerne i projektgruppen samt gennem støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), der er en offentlig tilskudsordning administreret af Energistyrelsen. Hedensted Kommune er grundejer og deltager i projektgruppen sammen med VIA University College, Hedensted Spildevand, Løsning Fjernvarme, NCC, Energy Machines, GeoDrilling og Plan Energi, med Land og Plan samt HTN Entreprenør som udførende parter i anlægsarbejdet. Projektperioden løber fire år fra 2020 til udgangen af 2023. Projektet har opnået samlet støttetilsagn fra EUDP på 3,7 mio. kr. som en procentvis andel af de afholdte udgifter i forbindelse med udviklings- og demonstrationsprojektet.

TEKNIK & MILJØ

57

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Grønne veje i Silkeborg med BSM TEKST / JOHANNES HARTKOPF-MIKKELSEN

Kommunikationskonsulent, Arkil

Det tog en uges tid at udvide tre kilometer af Sinding Hedevej med 75 cm i hver side, og prisen endte 40 pct. under prisen for konventionelt asfaltarbejde. Nu har Silkeborg Kommune næste BSM-strækning i kikkerten.

Foto: Silkeborg Kommune.

Før sideudvidelsen var der registreret flere ulykker og nærvedhændelser på den ca. 4 meter brede Sinding Hedevej.

A

ldrig før har Janita Vijayakanthan, der er projektleder i Silkeborg Kommune, oplevet så stor bevågenhed om et af sine projekter, som den dag i september, hvor Sinding Hedevej blev renoveret og sideudvidet. Der var inviteret til besigtigelse af arbejdet, og både kollegaer fra kommunen, repræsentanter fra andre kommuner, ansatte i kommunens egen entreprenørgård samt flere lokalpolitikere og medier var mødt op.

Det var da også et begrænset tidsvindue, de interesserede havde til at overvære asfaltarbejdet. Inklusiv forberedelser og udlægning af slidlag tog det en uges tid at renovere og sideudvide den tre km lange strækning.

Selve kørslen med BSM-maskinen – der var projektets største trækplaster – var overstået på to dage.

- Tidsplanen overraskede os virkelig positivt. Med traditionelt asfaltarbejde ville det have taget to-tre måneder at sideudvide strækningen, blandt andet fordi det så skulle gøres i etaper. Så generne har været meget mindre for de berørte naboer og brugere af strækningen, siger Janita Vijayakanthan.

2-1 - VEJ Definition: En vej, som visuelt kun har én vognbane, der benyttes af trafikanter i begge retninger, og hvor der er etableret brudte kantlinjer i begge sider af vejen. Kantbanerne benyttes af cyklister og fodgængere og som vigeareal, når to modkørende køretøjer mødes.

Den brudte kantlinje må i vigesituationen overskrides af køretøjer.

Efter arbejdet med BSM er vejens bredde udvidet til 5,5 meter over tre km med henblik på at etablere en 2-1-vej. Nu venter en traditionel sideudvidelse til 8 meters bredde på en ca.

500 meter lang del af strækningen, hvor to separate spor passer bedre til vejens forløb på grund et par skarpe sving med lav sigtbarhed. Foto: Arkil

58

TEKNIK & MILJØ

Fordele: Forbedrer forhold og sikkerhed for bløde trafikanter. Kan også bidrage til lavere hastighed og øget sikkerhed for bilister, fordi de som udgangspunkt skal køre i midten af vejen.

Kilde: Vejdirektoratet

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Foto: Arkil.

BSM IN-SITU GENBRUG HELT IGENNEM BSM er en forkortelse for Bitumen Stabiliseret Materiale. Metoden har været brugt i udlandet i flere årtier, men herhjemme er den så ny, at blot en snes kommuner endnu har taget den til sig. Til forskel fra den traditionelle metode til at renovere udtjente veje bliver 100 pct. af den eksisterende belægning genbrugt ved BSM. Ved BSM in-situ, som Arkil udfører, sker det endda i en samlet proces. Når BSM-maskinen fræser den gamle vej op, tilsætter den lidt vand, cement og skumbitumen, og så løber den nye blanding direkte over i en udlægger, som lægger et nyt bærelag med det samme.

Processen sker uden den energikrævende opvarmning, som finder sted på en asfaltfabrik ved traditionel asfaltering.

Særligt ved sideudvidelser er der store fordele ved metoden. Ofte er bærelaget og slidlaget i den eksisterende vej så tykt, at man kan skabe et nyt og bredere bærelag med materialerne.

SPAREDE 40 PROCENT Lige netop sådan en sideudvidelse stod Janita Vijayakanthan for at foretage. På trods af en alder på 20-25 år var Sinding Hedevej egentlig i nogenlunde stand, men med en bredde på blot fire meter var den et utrygt sted at færdes DECEMBER 2021

BSM står for bitumen-stabiliseret materiale. In-situ indikerer, at hele processen bliver udført på stedet.

BSM in-situ er mulig i varierende bredder, min. bredde 2,4 (min. arbejdsbredde 3,0 m).

Kan udføres i 5-30 cm dybde afhængig af materialerne, underlaget og dimensioneringen af vejen.

Metoden indebærer, at den eksisterende asfalt opfræses, iblandes en smule cement, vand og skumbitumen, hvorefter den genudlægges på vejen i én og samme arbejdsgang. Hele processen foregår koldt forarbejdet.

Medfører markant CO2-reduktion, fordi 100 pct. af den eksisterende vej bliver genbrugt på stedet uden opvarmning.

Kan anvendes til etablering af bærelag, der efterfølgende tilføres et traditionelt slidlag.

Er oplagt til sideudvidelser af alt fra kommuneveje til motorveje, fordi materialer i den eksisterende vej omdannes til et nyt bærelag.

Imens BSM-maskinen fræser den gamle Sinding Hedevej, tilsætter den vand og skumbitumen fra tankvognen foran. Derpå bliver den nye blanding båndet over i udlæggeren, som her lægger et nyt bærelag i 5,5 meters bredde.

Forinden er en del af den gamle vej blevet fræset op og lagt i det spor, hvor BSM-maskinen kører. På den måde bliver 100 pct. af materialerne i den gamle vej omdannet til et nyt og bredere bærelag på stedet.

Pga. vogntogets samlede længde er løsningen ikke velegnet til korte veje og gader med meget skarpe sving.

Kilde: Arkil

for cyklister. Der var også registreret flere ulykker og nærved-hændelser med biler, der havde fået hjulene for langt ud i rabatten ved forbikørsler.

Derfor havde Plan- og Vejudvalget besluttet, at strækningen ikke blot skulle udvides, men også gøres til en 2 minus 1-vej, der er særligt tryg for cyklister. Der var afsat 3,5 mio. kroner til projektet, og eftersom Silkeborg Kommune har store ambitioner på klimafronten, var kommunens vej- og trafikchef

Flemming Frøsig Christensen ikke i tvivl om, at BSM skulle prøves af, hvis bare økonomien kunne hænge sammen.

- Så ville vi både opnå en bæredygtig udførelse og større tryghed for cyklister – det er da en winwin, siger han.

I Arkil fortæller salgschef Charlotte Nyeng, at BSM som regel vil være en billigere løsning end at renovere et bærelag med den traditionelle fremgangsmåde.

- Ved BSM sparer vi jo både en TEKNIK & MILJØ

59

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

masse råstoffer, transport og energi. Så ofte vil der være en markant besparelse i forhold til traditionelt, sammenligneligt asfaltarbejde, siger hun.

Hun forklarer, at særligt ved sideudvidelser kan mængden af materiale i den eksisterende vej være en vigtig faktor for prisen. Hvis der er materiale nok til at lave et nyt bærelag i den ønskede bredde og lagtykkelse uden at tilføre nye materialer, er det billigere, end hvis der skal tilføres materialer.

Arkils boreprøver fra Sinding Hedevej viste, at materialerne i den gamle vej var tilstrækkelige til at lave et BSM-bærelag i 5,5 meters bredde og dimensioneret lagtykkelse. Det kom til udtryk i prisen.

- Vi opnåede en besparelse på 40 pct. i forhold til den traditionelle metode, siger Janita Vijayakanthan.

SMIDIG PROCES I Aktins, der har været rådgiver for Silkeborg Kommune, havde ingeniør Jesper Vankát kun hørt flygtigt om BSM, da han blev sat på sagen. Fordi både Janita Vijayakanthan og hendes kollega Ann Robertsen var opsatte på at afprøve BSM-løsningen, blev rådgiverens rolle lidt atypisk. Jesper Vankát beskriver processen som noget, der minder om partnering, hvor både bygherre, rådgiver og entreprenør var i dialog meget tidligt i processen.

- Det var imponerende at opleve, hvad der sker, når tre parter sætter sig sammen for at finde den bedste løsning. Sådan var det her, og resultatet var en meget strømlinet proces, siger han og tilføjer: - Og så er det dejligt med en entreprenør, der kan lave et stykke arbejde på øjemål i en verden, hvor mange har det med at stirre sig blinde på digitale 3D-modeller.

Som rådgiver tager han dog et forbehold for holdbarheden af BSM. Han forklarer, at selvom der er gode erfaringer fra udlandet, og Teknologisk Institut udelukkende har positive resultater fra test af de danske BSM-strækninger, der er lavet siden 2019, har man stadig til gode at se, hvordan BSM-strækningerne modstår det danske klima over en periode på for eksempel 25 år.

- Der er jo ikke noget, som indikerer, at kvaliteten skulle være ringere end ved traditionel asfaltering. Men vi kommer i hvert fald til at følge det løbende, siger Jesper Vankát.

NÆSTE BSM-STRÆKNING I KIKKERTEN Med til succes-historien fra Silkeborg hører også, at der var ”overraskende lidt” ledningsarbejde forbundet med sideudvidelsen. En del af forklaringen er, at vandrør og andre kabler bare lå heldigt i lige netop det her tilfælde. Men ifølge bygherre og rådgiver spiller det også ind, at BSM-maskinen kun graver ned til bunden af det eksisterende bærelag, når den fræser.

Ved traditionel sideudvidelse er det ikke usædvanligt at grave dybere, og så bliver det ofte nødvendigt at flytte diverse ledninger til f.eks. vandforsyning og fibernet. Inden sideudvidelsen havde Arkil målt og regnet på, at underlaget var tilstrækkeligt stabilt.

Både Janita Vijayakanthan og Jesper Vankát peger på økonomien, da spørgsmålet falder på, om de vil anbefale løsningen til andre.

- Vi har en strækning i Lemming, hvor der ikke er noget sparet ved BSM, fordi der skal tilføres for mange materialer udefra for at opnå den ønskede bredde. Men både vi og vores politikere er opsatte på at bruge BSM igen, og vi har da også allerede det næste projekt i kikkerten, siger Janita Vijayakanthan.

- Hvis der er styr på budgetterne, ligner det her en rigtig spændende løsning, siger Jesper Vankát n

60

TEKNIK & MILJØ

Elbusserne in 31 elbusser sikrer en grønnere bustrafik i Vejle Kommune og bidrager til et af delmålene i kommunens Klimaplan 2020-2050.

TEKST / PIA GULDDAHL MØLLER

Planlægger i Anlæg & Infrastruktur, Vejle Kommune

N

år efterårsferien i 2022 går på hæld, vil 31 elbusser overtage bybussernes ruter i Vejle Kommune samt ruterne mellem Vejle og Fredericia, Vejle og Jelling og en enkelt busrute mellem Vejle og Give.

Det er Sydtrafik, der udbyder kørslen, mens det er TideBus Danmark, der har vundet kontrakten og derfor skal køre og drifte elbusserne.

GRØNNE VALG - For halvandet år siden tog vores politikere i Teknisk Udvalg en beslutning om at satse på eldrevet kollektiv bustrafik i Vejle Kommune.

Samtidig vedtog vores byråd en klimaplan i december 2020, som har 100 pct. CO2-neutral buskørsel som et af sine delmål, og i øjeblikket er vi ved at arbejde på et grønt tillæg til vores mobilitetsplan fra 2018, siger Pia Gulddahl Møller, planlægger for bl.a. den kollektive trafik i Vejle Kommune.

Beslutningen om elbusser fik yderligere vind i sejlene, da Vejle Kommune i sommeren 2020, sammen med seks andre kommuner, indgik en aftale med regeringen om at fremskynde den grønne, kollektive bustransport.

ELBUSSER ER EN INVESTERING For at nå i mål med elbusserne har politikkerne valgt at opføre et særligt busdepot til elbusserne i samarbejde med TideBus Danmark, hvor elbusserne kan oplades natten over.

Busdepotet opføres på et lejet areal på Vejle Havn, og opgaven er lige nu i udbud.

- Vi har desuden udvidet svingbanen på den vej, elbusserne skal køre for at blive ladet op, så vi giver plads til både busser og biler og undgår at forsinke trafikken unødigt, forklarer Pia Gulddahl Møller.

Der er sket en gevaldig udvikling på elbusområdet. For få år siden ville det kræve flere busser for at have nok batterikapacitet til at køre op og ned ad f.eks. Horsensvej, som er en af Vejles mange og lange bakker. I dag har teknologien sikret, at vi kan nøjes med at lade busserne op om natten - Pia Gulddahl Møller, Vejle Kommune DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

ndtager Vejles bakker Foto: Jakob Lønbæk Nygaard Christensen.

FAKTA

Alligevel holder udbuddet sig under den økonomiske ramme, som Vejle Kommune oprindeligt havde i sit tidligere udbud.

FLERE BOLIGOMRÅDER BUSDÆKKES De 31 elbusser fordeler sig med 20 bybusser og 11 busser, som er såkaldte 200-rute busser mellem nabo- og centerbyer til Vejle Kommune. Tre af bybusserne bliver ledbusser, der skal køre på byens linje 4, der er den buslinje, der har flest passagerer.

Samme linje 4 forlænger sin rute til pendlerpladsen i Vejle Syd, så pendlere kan parkere bilen på pladsen og i stedet tage bussen ind til midtbyen.

På den måde håber kommunen at mindske biltrafikken i indre by.

Desuden har byrådet i Vejle Kommune besluttet at udvide antallet af ruter, så også de populære boligområder i Grundet i det nordvestlige Vejle DECEMBER 2021

og Tirsbæk Bakker, der ligger i forlængelse af bydelen Bredballe, fremover bliver betjent af elbusser.

- I det hele taget kigger politikerne på muligheden for at udvide den kollektive trafik yderligere til flere nye boligområder, siger Pia Gulddahl Møller.

UDVIKLINGEN GÅR STÆRKT At der om et lille års tid skal trille elbusser op og ned ad Vejles stejle bakker, lå ikke just i kortene for få år siden.

- Der er sket en gevaldig udvikling på elbus-området. For få år siden ville det kræve flere busser for at have nok batterikapacitet til at køre op og ned ad f.eks. Horsensvej, som er en af Vejles mange og lange bakker. I dag har teknologien sikret, at vi kan nøjes med at lade busserne op om natten i depotet på havnen, siger Pia Gulddahl Møller n

• Sydtrafiks udbud af eldrevet busdrift indbragte i alt syv bud, heraf blev vinderne valgt ud fra kriteriet om billigste pris.

• Kontrakterne med de to operatører løber på hhv. 10 ¾ år for Tide Bus Danmark og seks år for Vejle Turisttrafik – begge dog med mulighed for forlængelse til 12 år. Den samlede kontraktsum lyder på 67,6 mio. kr.

• Der bliver i alt 31 elbusser i Vejle kommune. De 20 er øremærket bybustrafikken, hvilket er to ekstra busser i forhold til i dag. De resterende 11 elbusser er på 200-ruter mellem byerne.

• En mindre del af de kørte kilometer vil fortsat være i dieselbusser, da disse ruter endnu ikke er rentable at omlægge til eldrift. Det drejer sig om bl.a. skolekørsel og enkelte lokalruter.

• I Sydtrafiks område bliver Vejle Kommune den tredje kommune, som udskifter de dieseldrevne busser med eldrevne.

TEKNIK & MILJØ

61

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

VERDENS FØRSTE EMISSIONSFRIE FÆRGERUTE TIL FREDERIKSHAVN TEKST / JULIE DALSGAARD

Pressestrateg, Frederikshavn Kommune

N

Samtænkning af kommunale og erhvervslivets interesser er opskriften på grøn succes i Danmarks nordligste kommune. I september kunne Stena Line, Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune nemlig annoncere, at verdens første emissionfrie færgerute kommer til at sejle mellem Gøteborg og Frederikshavn.

æsten 90 procent af verdenshandelen foregår via havene, hvorfor effektiv og miljøvenlig passager- og godstransport er afgørende for, at virksomheder og samfund kan vokse og bidrage til en grønnere fremtid. Et område, hvor Stena Line, Frederikshavn Kommune og Frederikshavn Havn ønsker at gå forrest.

Derfor har de tre parter forpligtet sig til at gøre ruten mellem Frederikshavn og Göteborg til den første emissionsfrie færgerute af sin slags i verden med to fossilfrie Stena Elektra-færger.

DEN ENE KAN IKKE GØRE DET UDEN DEN ANDEN Men verdensnyheden har kun været mulig, fordi Stena Lines ambitioner om at sejle forrest i grøn færgefart har kunnet mødes med Frederikshavn Havns og kommunens investeringer i infrastruktur på land, der gør brugen af den nye færgetype mulig: - Vi har været i gang med den grønne udvikling i vores kommune længe. Vi var en af de første kommuner i Danmark, der lavede en klimastrategi, der lever op til Parisaftalens ambition om 70% CO2 reduktion inden 2030.

Derfor havde vi allerede lagt grundlaget for, at denne slags investeringer er det, der skal til for, at vi kan være med til at udvikle morgendagens grønne løsninger, siger borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen.

Kommunen har indgået klimapartnerskabsaftaler med mange forskellige dele af erhvervslivet som en del af sin klimastrategi. Så tanken om, at en fælles investering med en privat virksomhed som Stena Line kunne bane vejen for ny teknologi, lå lige for for borgmesteren.

- Stena Elektra er et fantastisk projekt for Frederikshavn. Vi ved af erfaring, at når kommunen går forrest, følger erhvervslivet og privatpersoner i de grønne fodspor. Relationen mellem vores by og Stena Line er hi62

TEKNIK & MILJØ

storisk tæt, men denne ambitiøse aftale er ikke kun stor for os – den smitter af på hele Danmark, siger borgmester, Birgit S. Hansen.

FOSSILFRI SØFART Aftalen skal sætte farten op på rejsen til en grønnere transportsektor ved at indsætte to emissions- og fossilfrie Stena Elektra-færger på ruten Frederikshavn-Göteborg senest i 2030.

- Vores ambition er at lede udviklingen mod fossilfri søfart og bæredygtig transport til søs. Stena Line har bundet Danmark og Sverige sammen på tværs af Kattegat siden 1963. At vi kan tage denne for os så historiske rute og føre den længst muligt ind i fremtiden med forpligtigelsen til to Stena Elektra-færger

FAKTA OM STENA ELEKTRA: • To fossilfrie RoPax færger • Rute: Frederikshavn - Göteborg • Indsættelse på ruten senest i 2030 • Batteridrevet med kapacitet på cirka 60-70 MWh med opladning i havn • Landinfrastruktur: Behov for HVSC på omkring 30-40 MW • Overfartstid: 3 timer med en times turnaround/ opladningstid • Længde: Omkring 200 meter • Fragt- og bilkapacitet: Omkring 3.000 lanemeter • Passagerkapacitet: 1.000-1.500 passagerer

gør mig ekstra stolt, sagde Niclas Mårtensson, administrerende direktør i Stena Line, da underskriften blev sat på partnerskabsaftalen.

Stena Elektra.

DECEMBER 2021

DET BEDSTE FRA TEKNIK & MILJØ

Frederikshavn Havn.

Stena Line vil reducere deres samlede CO2-emissioner med 30 % inden 2030, og for dem er de nye Stena Elektra-færger en central brik på vejen dertil. Men færgerne gør det ikke alene. For at realisere projektet, der skaber en fossilfri forbindelse mellem Frederikshavn og Göteborg, er der brug for politisk opbakning, de rette rammebetingelser samt ikke mindst partnerskaber på tværs af transportbranchen. Og det er altså her, at Frederikshavn Havn, der er ejet af kommunen, nu forpligter sig som samarbejdspartner til sikre den nødvendige infrastruktur i havnen og i baglandet.

- Frederikshavn Havn deler de høje og grønne ambitioner for færgetransporten, som muliggør projektet. Ligeledes viser byens virksomheder og DNA en unik evne til forandring, som også gør sig gældende for den grønne omstilling. At vi over tid gør os uafhængige af fossile brændstoffer på ruten Frederikshavn-Göteborg er ikke blot et positivt skridt for os, men for hele kattegatregionen, siger Mikkel Seedorff Sørensen, der er administrerende direktør for Frederikshavn Havn.

ENERGIBYEN OG RECYCLING CITY Frederikshavn Kommune har et eget mål om at være forsynet med 100% vedvarende energi i 2030 og vil leve op til FN’s Parisaftale om at holde den globale temperaturstigning på max. 1,5 grader. Dette indebærer, at Frederikshavn Kommune skal være emissionsneutral i 2050.

Kommunen har samlet sine DECEMBER 2021

klimaindsatser under ’Energibyen’ og sat en organisation op omkring klimaarbejdet, der knokler for at få klimaplanerne ført ud i livet – og rakt ud til erhvervsliv og interessenter.

For erhvervslivet lokalt i Frederikshavn by arbejder man desuden målrettet med en erhvervs- og investeringsstrategi, der hedder ’Recycling City’, hvor man er lykkedes med at tiltrække den amerikanske recycling-mastodont M.A.R.S. Virksomheden har med sit store europæiske site i Frederikshavn opgaven med at ophugge og genbruge f.eks. gamle olieboreplatforme og skibe og give affaldet nyt liv i den cirkulære økonomi.

DANMARKS FØRSTE PRODUKTION AF FLYDENDE BIOGAS SLÅR SIG OGSÅ NED I FREDERIKSHAVN Og noget kunne tyde på, at strategien og klimaambitionerne kan indkasseres i Frederikshavn. For blot to dage efter nyheden om den emissionfrie færgerute, kunne kommunen også fortælle, at Danmarks første anlæg til at producere flydende biogas også kommer til at ligge på Frederikshavn Havn.

Flydende biogas er et grønt og CO2-neutralt brændstof, og anlægget skal forsyne den nordiske rederi- og transportsektor med den danskproducerede, flydende biogas til færgedrift.

Selvom den danske produktion af biogas er rekordhøj, er der indtil nu ikke blevet produceret biogas i flydende form herhjemme. Men det bliver altså nu også ændret med endnu en investering i Frederiks-

havn Havn. Det er virksomheden Nature Energy, der i samarbejde med MAKEEN Energy opfører et såkaldt LBG-anlæg. Det flydende biogas kan både bruges til færger og lastvogne.

GRØN FREMTID I DET BLÅ DANMARK Fremtiden er stadig grøn i en af Danmarks mest marine-blå kommuner, der tæller den største kyststrækning i Danmark. Også Skagen Havn investerer markant i landstrøm, og samlet oplever den blå industri i kommunen, at den grønne satsning er gået hen og blevet et konkurrenceparameter, der giver fordele for tiltrækning og fastholdelse af den internationale søfart n

FAKTA OM FLYDENDE BIOGAS – LBG • Flydende biogas (LBG) er et klimavenligt alternativ til flydende naturgas (LNG), som bl.a. anvendes i flere dele af transportsektoren. Hverken flydende naturgas eller flydende biogas produceres i Danmark i dag. Flydende biogas produceres ved at køle biogassen ned til -160 grader, hvorefter den grønne gas bliver 600 gange mere kompakt og dermed brugbart og rentabelt som brændstof for transportsektoren.

• Når LBG-anlægget forventes at stå færdigbygget, vil det i første omgang kunne producere 20.000 tons flydende biogas årligt. Herefter vil der være potentiale for at udvide anlægget til at producere op mod 120.000 tons flydende biogas per år.

Til sammenligning bruger SAMSØLINJEN alene mellem 3000-4000 tons flydende naturgas i dag per år.

• Da flydende naturgas (LNG) og flydende biogas (LBG) er næsten kemisk identiske, vil det nye anlæg i Frederikshavn også kunne producere LNG, afhængigt af kunders ønsker og behov.

• Opførelsen af anlægget forventes at begynde i 2021, og det ventes at stå færdigbygget i midten af 2023

TEKNIK & MILJØ

63

INDEKLIMA

REALDANIA VIL HJÆLPE FLERE KOMMUNER MED AT LØFTE SKOLERNES INDEKLIMA Hovedpine, koncentrationsbesvær og mistrivsel. Den brændende platform er ikke til at komme uden om, når det handler om indeklimaet i skolerne.

Nu giver Realdania nye kommuner mulighed for at søge om støtte til at gå mere strategisk til værks, når lys, luft og lyd skal forbedres for landets skoleelever.

TEKST / LENNIE CLAUSEN

Programchef, Realdania

I

Silkeborg Kommune løb de billedligt talt fra ildebrand til ildebrand, når skolernes indeklima skulle forbedres. I stedet for en klar strategisk plan var det påbud fra Arbejdstilsynet, der i en årrække var styrende for kommunens indsats med at forbedre indeklimaet. I dag er det billede vendt 180 grader.

LÆS MERE OG ANSØG På Realdanias hjemmeside har vi samlet en guide til, hvordan man som kommune kan søge om at blive en del af vores kampagne Skolernes Indeklima og få støtte til at udvikle kommunens indeklimastrategi. Her kan man som kommune også søge om at få besøg af vores nye indeklima-Rejsehold.

På Realdanias hjemmeside findes desuden en håndbog baseret på erfaringerne fra de første 12 kommuner. Håndbogen guider trin for trin kommuner i, hvordan de kommer i gang med at arbejde strategisk med skolernes indeklima.

Sidst men ikke mindst findes der også en ny eksempelsamling med 30 vidt forskellige skoleeksempler på vejen til et godt indeklima.

Læs mere på www.realdania.dk/projekter/ skolernes-indeklima

64

TEKNIK & MILJØ

Elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

TRE EKSEMPLER Silkeborg har i dag øremærket et fast beløb på det årlige budget til forbedringer af indeklimaet i kommunens skoler. Nok til at renovere en til to skoler om året. Det har givet kommunen mulighed for at arbejde mere strategisk og langsigtet med udgangspunkt i et helt unikt værktøj, som kommunen selv har udviklet. Værktøjet kan udpege – helt ned på klasselokale-niveau – hvor der er udfordringer, hvilke løsninger der findes, og hvilke de skal prioritere for at opnå den bedste effekt. Det har givet et overblik og en klar strategisk indeklimaplan, hvor alle byens skoler er tænkt ind over de kommende år.

I Esbjerg har man, i arbejdet med at forbedre indeklimaet i kommunens skoler, taget en ny økonomisk beregningsmodel i brug. Den sætter tal på samfundets gevinster ved at forbedre indeklimaet i landets skoler – og gør dermed indeklimaet mere konkurrence-

dygtigt, når kommunen skal lægge budgetter.

I Esbjerg Kommunes tilfælde viser udregningerne, at det vil koste 83,5 mio. kr. at rette op på indeklimaproblemerne på skolerne.

Til gengæld venter der en samfundsøkonomisk gevinst på over 260 mio. kr., fordi sygefraværet over 30 år bliver mindsket. Samt en yderligere gevinst på 162 mio. kr. ved øget indlæring over 50 år.

Og i Aarhus har man blandt andet opfundet indeklimaambassadøren. Det er lokale lærere og pædagoger, der uddannes i at kunne vejlede kolleger i, hvordan de udnytter de enkelte rums potentialer fult ud – til gavn for indeklimaet.

STRATEGISKE INDEKLIMAPLANER De tre kommunale eksempler har en vigtig fællesnævner: De var alle tre – sammen med 9 andre kommuner – en del af Realdanias kampagne Skolernes Indeklima.

DECEMBER 2021

INDEKLIMA

Gennem hele 2019 udarbejdede de 12 kommuner sammen med rådgivere og med støtte fra Realdania hver sin strategiske indeklimaplan for de lokale skoler. Kommunerne er gået vidt forskelligt til værks i arbejdet og har undervejs sparret med hinanden og hentet inspiration og viden hos fagprofessionelle.

For Realdania har det været en øjenåbner at se værdien af kommunernes arbejde med indeklima, og hvordan de strategiske planer flere steder har resulteret i gode, lokale løsninger og handlinger.

Derfor åbner vi i starten af det nye år for en ny ansøgningsrunde, hvor vi inviterer omkring nye 12 kommuner fra hele landet til at blive en del af vores fortsatte kampagne og få støtte til at udarbejde en strategisk indeklimaplan for de lokale skoler.

KOM MED I DEN NYE RUNDE Den brændende platform er ikke til at komme uden om. Vi ved, at langt størstedelen af landets skoleelever undervises i klasselokaler, hvor CO2-niveauet i løbet af en skoledag er over grænseværdien. Og vi ved, at børns evne til at lære forringes, når luften i klasselokalet er for tung. Vi står altså med en fælles udfordring, som både koster skolebørnene, de ansatte på skolerne og samfundet dyrt.

I Realdania har vi efterhånden arbejdet med at forbedre skolernes indeklima i en del år. Derigennem har vi – heldigvis – oplevet et stigende fokus på området. Kommunerne ved i den grad godt, at der er brug for at sætte ind. Alligevel oplever vi stadig, at mange kommuner er udfordret og har svært at identificere, præcis hvor de skal begynde, og hvor behovet er størst, når det drejer sig om en målrettet og strategisk indsats.

Til gengæld ved vi også, at kommuner, der netop har en strategisk og langsigtet plan, i højere grad lykkes med at skabe en balanceret prioritering af indeklimatiltag, økonomi og energireduktion, når de renoverer skoler.

Derfor vil vi gerne have flere med ombord. Med de første 12 kommuner er vi kommet godt ud af starthullerne, men vi vil gerne endnu længere ud og hjælpe flere i gang med at arbejde strategisk med indeklimaet.

Vi glæder os til samarbejdet!

DECEMBER 2021

Eleverne bruger ca. 20% af deres vågne tid og samlet set 10.960 timer i skolen i løbet af de 10 undervisningspligtige år.

FAKTA • I skoleåret 2018/2019 var der ifølge Danmarks statistik over en halv million elever i folkeskolen.

• Eleverne bruger ca. 20% af deres vågne tid og samlet set 10.960 timer i skolen i løbet af de 10 undervisningspligtige år.

• Omkring halvdelen af klasselokalerne rundt omkring i landet overskrider grænseværdier for især CO2, viser målinger foretaget af DTU. Derudover har en tredjedel af landets skoler fået påbud fra Arbejdstilsynet pga. problemer med indeklimaet i store dele af undervisningstiden.

• Dårligt indeklima betyder, at børnene ikke får det fulde udbytte af undervisningen. Børn klarer sig 9 procent dårligere i tests, hvis de opholder sig i klasselokaler med dårligt indeklima. Det svarer populært sagt til, at elever med et rigtig godt indeklima kan være et år foran pensum, når de når 9. klasse.

Hovedpine, koncentrationsbesvær, mistrivsel og dårligere resultater i tests er konsekvenser af for høje værdier af især CO2 i klasselokalerne. En tredjedel af landets skoler har fået påbud fra Arbejdstilsynet pga. problemer med indeklimaet i store dele af undervisningstiden. Kampagnen Skolernes Indeklima inviterer nu 12 nye kommuner til at arbejde strategisk med indeklimaet.

TEKNIK & MILJØ

65

KLIMATILPASNING

Open Source-værktøj til beregning af skadesøkonomi på vej Et nyt værktøj til beregning af skadesøkonomi i forbindelse med oversvømmelse er på vej, som kan understøtte kommunernes arbejde med DK2020 og klimatilpasning.

Værktøjet, der er kommet til i et samarbejde mellem kommuner, DTU, LNH Water og AestasGIS, er Open Source og vil blive frit tilgængeligt for alle.

TEKST / JESPER GAARDBOE JENSEN

Chef, Geo Fyn

66

TEKNIK & MILJØ

D

e danske kommuner har i deres arbejde med DK2020 og klimatilpasning brug for at vide, hvor det giver mest mening at sætte ind overfor oversvømmelser.

Her er det vigtigt at kunne beregne skadesøkonomi og se på risikokortlægningen.

Geo Fyn og ejerkommunerne i det fynske startede derfor i maj 2021 op på et projekt, hvor målet var et værktøj, der kunne hjælpe med denne opgave. Det blev her besluttet, at det var oplagt at basere værktøjet på DTU’s model for Skadesøkonomi ved oversvømmelser, der blev udviklet som en del af COHERENT projektet om oversvømmelser ved kyster.

Modellen indeholder økonomiske beregninger og forudsætninger for en række sektorer. Se en yderligere dokumentation af den oprindelige models skadesfunktioner og forudsætninger her https://www.coherent-project.dk/nyheder/ Nyhed?id={0F65C451-C9C8-4830-96C6-A2FF76F7EC40}

DECEMBER 2021

KLIMATILPASNING

VIDEREUDVIKLET MED UDGANGSPUNKT I KOMMUNERNES BEHOV - Det er fantastisk, at modelarbejdet og det oprindelige værktøj nu lever videre, og vi får det videreudviklet med flere typer af oversvømmelse, risikokortlægning, osv., siger Kirsten Halsnæs, professor, DTU Management.

I forbindelse med videreudviklingen af værktøjet har det været vigtigt at understøtte oversvømmelse, ikke kun grundet stormflod, men også skybrud, vandløb og på sigt terrænnært grundvand. Risikokortlægning er ligeledes kommet med.

Værktøjet er blevet til i et meget tæt samarbejde mellem de fynske kommuners GIS/geodata- og klima-medarbejdere, som kender behov og krav, samt de stærke fagligheder hos DTU og LNH water, der er stærke i det teoretiske (økonomiske beregninger og det klimatekniske).

Styrken ved værktøjet er, at der er taget udgangspunkt i kommunernes konkrete behov.

- LNH water er gennem dette meget intense samarbejde med de fynske kommuner blevet meget dygtigere til at målrette sine services og udviklingen i henhold til de problemstillinger, som kommunerne/beslutningstagerne står overfor, udtaler Per Skougaard Kaspersen, Phd og Senior specialist hos LNH water.

Det blev besluttet at få værktøjet udviklet som et plug-in til QGIS af AestasGIS, så hele værktøjet er Open Source og derfor frit tilgængeligt uden licensudgifter mv. Målet med dette er at få værktøjet udbredt til resten af landets kommuner. Dette arbejde går i gang nu, og KL har tilbudt at hjælpe.

IMPLEMENTERINGSFASE - Formålet med KLs projekt Databaseret Klimatilpasning er at understøtte de danske kommuner i deres arbejde med klimatilpasning. KL vil derfor hjælpe med DECEMBER 2021

udbredelsen af dette værktøj ved afholdelse af webinarer og fysiske FAKTA møder over hele landet, siger Lars Kaalund, projektleder på KLs Oplysninger om installation projekt. af værktøj, dokumentation, Arbejdet med klimatilpasning er videreudvikling, mv. bliver en stor og kompleks opgave, som samlet på projektets GitHub det kan være svært for den enkelte kommune at klare alene. side: https://github.com/ - Dette projekt er et godt eksemskadesokonomi pel på, hvordan de danske kommuner kan samarbejde på tværs af kommunegrænserne, hvilket har mange fordele bl.a. med vidensdeling, mulighed for fællesfinansiering og deling af kompetencer, udtaler Claus Lade som er styregruppeformand i Geo Fyn og direktør i Kerteminde Kommune.

Projektet er nu i en implementeringsfase, hvor værktøjet afleveres til kommunerne i november 2021, hvorefter fokus bliver på ibrugtagning, afholdelse af kurser og webinarer n

KONTAKTOPLYSNINGER: • Generelt om udviklingsprojektet: Jesper Gaardboe Jensen, projektchef Geo Fyn, jgje@geofyn.dk • Økonomiske beregninger og forudsætninger: Kirsten Halsnæs, professor, DTU Management, khal@dtu.dk • Modelarbejdet: Per Skougaard Kaspersen, Phd og Senior specialist hos LNH water, per@lnhwater.dk • QGIS og databaseudvikling: Bo Victor Thomsen, civ.ing., AestasGIS, bvt@aestas.dk

TEKNIK & MILJØ

67

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup

BLIV MEDLEM AF KTC Som medlem af KTC står du sammen med andre kommunale direktører- og chefer i en stærk- faglig- og indflydelsesrig forening.

“I KTC er det vores vision, at beslutningstagere lytter til os som en stærk og uvurderlig faglig organisation, de kan spørge til råds.

En organisation, der har klare bud på fremtidens løsninger.”

Grundfortællingen om KTC

KONTAKT OS: ktc@ktc.dk 7228 2804 www.ktc.dk

KTC DRIVER FAGLIGE- OG DIGITALE NETVÆRK FOR DIREKTØRER OG CHEFER KTC OPNÅR INDFLYDELSE GENNEM HØRINGSARBEJDE OG FAGGRUPPER KTC ARRANGERER KONFERENCER, TEMADAGE OG REGIONALE MØDER

GENNEM KOLLEGIALE OG FAGLIGE NETVÆRK I KTC, BLIVER KOMMUNENS - OG DIN EGEN INDFLYDELSE STYRKET!

LÆS MERE PÅ KTC.DK