Langt fra alle har svaret på spørgsmålene, men de svar, vi har fået ind, er taget med i statistikken og kan læses ud for den pågældende aktør. Som det fremgår, er det kun ganske få aktører i det danske klassiske musikliv, der forholder sig til ubalancen mellem musik af kvinder og mænd på deres koncerter, og som gør noget aktivt for at øge andelen af musik af kvinder. Blandt de aktører, der gør noget ved det, er det primære tiltag nye værkbestillinger hos kvinder, der samtidig øger andelen af ny musik på repertoiret hos disse aktører. Uanset andelen af ny musik nationalt set ikke er steget de seneste to år, er andelen af musik af kvinder således steget fra 3,6% til 5,4%. Når det gælder den lidt ældre musik i sæson 2018/2019 og 2019/2020 nationalt set, så udgør musik skrevet af kvinder for mere end 30 år siden kun 0,5% af repertoiret. Eller sagt på en anden måde; 99,5% af den musik, der samtidig udgør 75,5% af det samlede klassiske repertoire i danske koncertsale, er skrevet af mænd. Siden udgivelsen af den første repertoirestatistik i 2018 er der uden tvivl kommet en øget bevidsthed omkring, hvor lidt musik af kvinder det danske publikum bliver præsenteret for, når de går til koncerter med klassisk og ny musik. Men her i starten af 2021 er det fortsat småt med konkrete bud på, hvordan de musikaktører, der skaber samtidens musikhistorie, vil bidrage aktivt til en bedre kønsbalance i det repertoire, de vil præsentere for publikum her og nu og give videre til eftertiden. Og en aktiv indsats for at bringe det ældre repertoire af kvinder, der findes, til live i koncertsalene igen, er næsten ikkeeksisterende. Vi håber, at Repertoirestatistik nummer to kan være en anledning til, at endnu flere aktører tager aktiv del i udviklingen af et mere mangfoldigt repertoire, både når det gælder køn, geografi og tidsperiode. Fremover vil vi opdatere statistikken hvert år, så data om den klassiske musik i Danmark altid er tilgængelig for dem, der måtte være interesseret. God læsning!
8.
