Fremgangsmåde
UNDERSØGELSESFELT Repertoirestatistikken for danske symfoniorkestre, operaer, ensembler og festivaler 2018-2020 er en opfølgning på den første repertoirestatistik, der dækkede årene 2015-2018. Med Repertoirestatistikken ønsker vi så vidt muligt at skabe et datagrundlag, der kan bruges til løbende at følge bevægelser i repertoiret i Danmark, og derfor er metoden i nærværende statistik identisk med metoden i den foregående statistik. Metoden til indsamling og behandling af data beskrives i det følgende. DATA For hvert værk er noteret titel, kompositions-år, varighed samt komponistens køn & nationalitet. Det er ydermere noteret, hvorvidt der er tale om en uropførelse. Værkerne er så vidt muligt noteret med en opførelsesdato for reference. Hvis et værk opføres ved flere koncerter, optræder det flere gange i statistikken. Et værk bliver kun noteret som uropførelse én gang. KATEGORIER Statistikken omfatter danske musikinstitutioner. Disse er fordelt på kategorierne symfoniorkestre, operaer, ensembler og festivaler. Repertoiret fra de pågældende institutioner vedrører sæsonerne 2018-2019 samt 2019-2020. Undtagelsen herfra er festivalsæsonerne, som er inddelt efter kalenderårene 2018, 2019 og 2020. Men da en stor del af festivalerne i 2020 pga. corona blev aflyst eller gennemført i så ændret et programformat, at det ikke var repræsentativt ift. disse festivalers normale programmer, er kun ganske få festivalsæsoner fra 2020 talt med i statistikken. KILDEMATERIALE Alle aktører i denne udgivelse har været kontaktet i forbindelse med indsamling af data om repertoire. De aktører, der ikke er vendt tilbage i første omgang, har modtaget flere henvendelser. I det omfang vi har modtaget materiale om repertoire i form af sæsonpro-
10.