Hulter til Bulter december 2010

Hulter til Bulter december 2010

Foto: Hanne Budtz-Jørgensen

2

tørskiftet med behørig omhu. Det er ikke for meget sagt, at det for komponister i Danmark er en af de vigtigste poster i dansk musikliv.

Bestyrelsen fik foretaget en såkaldt ‘stakeholderanalyse’ for at få et så nuanceret billede som muligt af KODAs situation med henblik på at finde en ny direktør, der kunne matche de kommende udfordringer.

Kære medlemmer Sneen har lagt sig på Gråbrødretorv. Kulden har bidt sig fast og lige om hjørnet venter juleferien. Så slå benene op, snup dig en ”hot buttered rum” (opskriften finder du side 8) og læs her årets sidste nummer af Hulter til Bulter om stort og småt i foreningen og musiklivet generelt.

Direktørskifte I KODA Som det uden tvivl vil være medlemmerne bekendt, så valgte KODAs direktør gennem næsten 25 år, Niels Bak, at træde tilbage med udgangen af oktober i år for at nyde sit velfortjente otium. Velfortjent kan man roligt kalde det for i sin direktørperiode er det lykkedes Niels Bak at udvikle KODA til et moderne forvaltningsselskab, som nyder stor anerkendelse for sine resultater båden inden- og udenlands.

Men vigtigere end denne anerkendelse er, set med komponistbriller, den mangedobling af KODAs omsætning, som er sket i perioden.

Til glæde for komponisterne, der som helhed har kunne mærke en indtægtsfremgang på deres rettighedsindtægter. Og til glæde for komponistforeningerne og forlæggerne, som har kunnet nyde godt af en stigning i de nationale midler, som jo bl.a. er grundlaget for foreningernes eksistens.

Det er lykkedes Niels Bak at skabe et lederteam, der har redet mange storme af, og som har haft en enestående forståelse for musikskabernes situation og vigtigheden af, at KODA også har ageret kulturpolitisk. Det gælder både i forståelsen af at bidrage til musiklivets mangfoldighed ved at tage særligt vare på ikke-kommercielle eller nicheprægede musikformer og ved at kunne stille ekspertise til rådighed i forbindelse med kampen for vigtige kulturpolitiske agendaer.

Niels Bak varslede sin fratræden i så god tid, at KODAs bestyrelse kunne forberede direk-

Det er vi ikke i tvivl om, at vi har fundet med Anders Lassen. Han er 51 år og kommer fra en stilling som succesfuld direktør for Infomedia. Vi er glade for, at han ville arbejde for os i KODA. (For en nærmere præsentation: se seneste udgave af KODA/DK).

De helt store udfordringer er det pågående paradigmeskift til det, man kan kalde on-line samfundet og sikring af kunstnernes betaling under nye vilkår. Allerede inden de berømte 100 dage er gået, og mens de første resultater begynder at tikke ind, er vi i KODAs bestyrelse blevet utvetydigt bestyrket i vores valg. Vi er overbeviste om, at vi næppe har kunnet finde en bedre rorgænger for KODA i de kommende og for ophavsretten uden tvivl turbulente år.

Så kære DKF’ere tag godt imod KODAs nye direktør Anders Lassen!

DMT lukker og slukker Det seneste nr. af Dansk Musiktidsskrift er er på gaden (november 2010). Det er også det SIDSTE nr. af DMT. Det sidste nr. af DMT på papir. Det er på en måde lidt vemodigt.

Siden 1925 er har bladet skrevet om stort og småt i dansk musikliv, talrige analyser, talrige komponistportrætter og meget mere. Der er skrevet meget dansk musikhistorie i disse spalter.

…men genopstår på nettet Det vil også ske i fremtiden. Men det vil ske på nettet. I konstruktionen Seismograf/DMT. Det har nemlig de seneste to år stået klart, at tilskuddet fra Statens Kunstråds musikudvalg ikke har været tilstrækkeligt til at drive et klassisk tidsskrift ‘på papir’. Samtidig har DKF afsat resurser til at udvikle webstedet Seismograf i samarbejde med SNYK og Auotograf, et forum for eksperimenterende musik og meget mere (www.seismograf.org). Dog har det aldrig været tanken, at DKF skulle yde

3

egentlig driftsstøtte til Seismograf.

Med DMTs vanskeligheder og Seismografs behov for driftsmidler var det nærliggende, at søge de to formidlingsfora sammenlagt.

Derfor tog DKF teten i en proces med sigte på at omskabe DMTs udgiverforening til en ny forening, DMT/Seismograf. Vedtægterne blev udformet i løbet af sommeren, der blev ansøgt om et driftstilskud. Ved musikudvalgets hoveduddeling blev bevilget kr. 200.000, så det ny DMT/Seismograf går i luften efter nytår.

Præsidentskifte i NKR Sten Melin, vores svenske kolleger FSTs mangeårige formand, valgte at takke af i år. Hermed måtte han også vige sædet som præsident for Nordisk Komponistråd. I stedet valgtes Asbjørn Schaathun, som er formand for Norsk Komponisforening. Schaathun er en dybfølt tilhænger af det nordiske samarbejde og lægger megen energi i at tilføre samarbejdet ny energi. De nyligt afholdte Nordiske Musikdage 2010 i København er et godt afsæt for ny visioner i det nordiske samarbejde.

Rapporternes tid En omfattende analyse af pengestrømmene i dansk musikliv, udført af konsulentfirmaet Ramböll, blev foreløbig sidste udspil fra musikudvalget under Statens Kunstråd, et musikudvalg, som har haft en udtalt forkærlighed for eksterne rapporter og analyser.

Basisensemblerne Man kan f.eks. nævne rapporterne om Basisensemblerne, gennemført af et eksternt ekspertudvalg, en rapport, der kom til at danne grundlag for nedlæggelsen af Det Jyske Ensemble (ensemblet overlever dog i reduceret form med en sammenstrikket økonomi).

Skolekoncerter Så var der rapporten om skolekoncertvirksomheden i Danmark. Den blev udført af CBS og kom til at danne grundlag for indførelsen af den såkaldte ‘centrale aktør’-model. Essensen er, at Levende Musik i Skolen som enerådende central aktør modtager den samlede statsstøtte. Det er nu 13 mio. mod før 9 mio.

Ved denne lejlighed blev puljen til andre skolekoncertprojekter sløjfet.

Bl.a. koncertorganisationen Karavane mistede sin støtte til skolekoncerter med ny musik.

En opgørelse viser, at kun ca. 4% af skolekon-

certerne rummer ny musik. Som senest vist ved skolekoncertaktiviteterne under Nordiske Musikdage er den ny musik en glimrende indgang til musikoplevelser for børn. Eventuelle fordomme findes ikke hos børnene, men snarere hos deres voksne.

Pengestrømsanalysen Flere rapporter har set dagens lys inden den seneste, længe ventede analyse af pengestrømmene i Dansk Musik, som blev offentliggjort d. 8. december. Her analyseres langs skillelinjen klassisk/rytmisk musik. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om at nogen i det rytmiske miljø havde en forventning om en julegave, der ville vise en total skævvridning af den offentlige musikstøtte til fordel for den klassiske del af musiklivet. Og derfor en vindersag over for vores kulturpolitikere i forhold til at kræve en øget støtte til rytmisk musik. En fordeling på 80/20 i klassisk favør var tal der florerede inden analysens fremkomst. Men analysen blev en mytedræber.

Tallet er 60/40 i klassisk favør hvad angår den samlede offentlige musikstøtte.

I DKF var vi godt rustede til analysens fremkomst. Vi havde sat os i spidsen for en lille arbejdsgruppe og havde udarbejdet en kommunikationsstrategi, som vi kunne sætte i værk ved analysens fremkomst. Vi valgte at spille offensivt ud kort før analysens offentliggørelse for at det klassiske musikmiljø ikke – som så ofte før – skulle fremstå defensivt og selvlegitimerende. Det lykkedes i ganske høj grad. De fleste af vores kulturpolitikere siger nu, at de gerne vil styrke den rytmiske musik, men pengene skal ikke tages fra støtten til den klassiske musik. Debatten har så vidt det har været muligt været afspejlet på vores hjemmeside.

DKF er ikke klassisk musik. DKFs medlemmer komponerer mange slags musik. Genreskellet klassisk/rytmisk er i mange sammenhænge irrelevant. Mange af de musikere, der fremfører DKF-medlemmers musik og arbejder på freelance basis, ganske som deres rytmiske kolleger. Mange koncertsteder til mere eksperimenterende udtryksformer deler vilkår med små rytmiske spillesteder. Men de klassiske institutioner udgør samtidig et væsentligt arbejdsmarked for mange af DKFs medlemmer.

Pengene og kirkerne Blandt kuriøsiteterne i pengestrømsanalysen kan nævnes, at de knap 479 mio., som kirkeministeriet betaler i løn til organister og

4

kirkesangere m.fl. ansatte i folkekirken indgår som et væsentlig bidrag til den klassiske musik. Det er faktisk det fjerdestørste støtteområde, langt større end f.eks. støtten til landsdelsorkestrene og Den Jyske Opera, som tilsammen modtager 260 mio. Nok er der mange koncerter i landets godt 2.500 kirker – kirkerne er landets største koncertsal, siger kirkemusikernes forening – men organister og sangere modtager trods alt broderparten af deres løn for at bistå ved kirkelige handlinger. Og folkekirken annoncerer immervæk ikke det, der sker søndag formiddag kl. 10 som en koncert!

Men når nu kirkerne er så vigtig en koncertsal , så må det da være betimeligt, at nogle af millionerne fra kirkeministeriet (igen) kunne gå til at betale KODAafgift for det beskyttede repertoire, som fremføres i kirkerne. – Nå, det kan vi jo vende tilbage til, når julekoncerterne er vel overstået.

Niels Rosing-Schow, formand

Industri, DMF, ROSA, IFPI, KODA, Rytmisk Konservatorium og TDC. MZ har derudover godt 50 andre musikaktører/interessenter – herunder DKF. Jeg mødte Musikzonens direktør Lisa Klint forleden for at høre, hvor zonen er henne her godt et år efter initieringen. Hun fortalte mig, at MZ inden for sine fire fokusområder (viden, talent, eksport, teknologi) i samarbejde med konsortiepartnere har skabt projekter så som ”Local Heroes” (KODA, TDC), ”Vega Vision” (KODA, TDC) og Center for Sangproduktion (KODA, Rytmisk Musikkonservatorium). Derudover har MZ mødtes med interessentskabet herunder DKF’s medlemmer i maj måned samt afholdt en række åbne netværkscafeer sidste torsdag i hver måned i MZ’s lokaler v.

KODA. MZ har også faciliteret en konference i september måned om musikteknologi. Af kommende initiativer i 2011 nævnte Klint projekterne ’Oplevelsesøkonomi i kommuner’ (i samarbejde med biblioteker, kommuner, regioner), ’Band2Business’ (vækstlaget), Business-skole for musiklivet (de professionelle) samt skabelse af en række guides til brug af musik i virksomheder.

Netværksskabelse og matchmaking mellem musik og erhvervsliv samt vidensopsamling om musikbranchen per se er gennemgående temaer i det Klint, skitserer som værende MZ’s virkefelt. MZ kan her bl.a. også facilitere netværksmøder i form af fysiske lokaler, skabe kontakter til erhvervslivet via konsortiepartnere samt formidle om nye branchetiltag på hjemmesiden (www. musikzone.dk) . Og samtidig understreger Lisa Klint, at MZ ikke i sig selv er en bevilgende myndighed til projekter (konsortiepartnerne undtaget).

NYT FRA MUSIKZONEN I efteråret 2009 opstår et bredt branchetiltag i musiklivet. Vi får en Musikzone (MZ).

Som én ud af fire erhvervsrettede oplevelseszoner (musik, mad, mode, spil) initieret af Erhvervsministeriet er scenen frem til 2012 således sat til udvikling af nye forretningsmodeller og udnyttelsesformer på tværs af musikbranchen, andre kreative brancher, forskning og erhvervsliv.

MZ er organiseret som en medlemsforening, og den er grundlagt af et konsortiepartnerskab og en bestyrelse bestående af CBS, Dansk Erhverv, Dansk

Her er DKF’s eget netværk for musikzone og oplevelsesøkonomi et forum som kan vejlede om diverse puljer m.m. og i det hele taget tjene som inspirationsrum og vidensmiljø for musikzone-relaterede tiltag, projektansøgninger og visioner, der inkluderer musik-alliancer med eksempelvis anden kreativ branche, forskning og erhvervsliv. Ikke mindst digitale scener inden for eksempelvis E-bogen, spilbranchen og soniske interfaces mangler musik med dybdeperspektiv!!

Læs mere om DKF-netværket på DKF’s egen hjemmeside. www.komponistforeningen.dk/node/1346/ Jan Lippert, projektudvikler

5

Oven i købet har projektet også været en god forretning, hvis vi lige bevarer de nationale briller på. Ca. en halv million kroner er blevet brugt til støtte af danske værker eller danske ensembler. Det er da meget godt.

RE:NEW MUSIC er slut – og fortsætter Alting har en begyndelse og en slutning.

EU-projekter har en meget præcist defineret begyndelse og slutning, og det var derfor helt efter planen at projektet RE:NEW MUSIC sluttede den 31. oktober. Den toårige EUprojektperiode udløb, og projektlederen kunne gå i gang med at skrive den detaljerede slutrapport til EU’s kulturfond.

Dette skrivearbejde foregår i disse dage, og vil holde projektlederen beskæftiget indtil nytår, men det er et positivt arbejde, for der er kun glædelige nyheder at fortælle Bruxelles.

Projektet lykkedes - så kort kan det vel siges.

Målet var at organisere en udveksling af kvalitetsrepertoire på tværs af landegrænser, og at opføre repertoiret ved en vifte af koncerter.

Resultatet var at der blev udvekslet 70 forskellige nye europæiske værker, og at der fandt 135 opførelser sted i de 11 deltagende lande.

Og hver eneste af disse opførelser var en begivenhed. Komponisterne rejste på kryds og tværs gennem Europa for at indøve musikken med ensemblerne og for at møde publikum. Der blev afholdt workshops, masterclasses, foredrag og meget mere.

Ensembler og komponister blev venner, kontakter blev knyttet, publikum fik nye oplevelser - og de fleste koncerter blev oven i købet optaget på video eller lydfil.

Undervejs fik projektet også åbnet en hjemmeside og etableret en unik database med 174 kvalitativt udvalgte europæiske værker.

Så det er et hyggeligt arbejde for projektlederen at formulere de flotte resultater i en rapport til Bruxelles.

Mellem os sagt har projektet også været en succes set med snævre DKF-briller. Elleve gange er danske værker blevet valgt og spillet af et af de udenlandske ensembler i projektet, og bl.a. har Simon Steen Andersen, Nicolai Worsaae, Hans Abrahamsen og Formand Niels fået deres værker spillet internationalt.

Men det bedste af det hele er at RE:NEW MUSIC nok slet ikke er slut endnu. Blandt partnerne bag projektet er der et stort ønske om at fortsætte samarbejdet, og derfor mødtes partnerne i London for nylig til brainstorm og rådslagning.

Her blev det besluttet at gå efter et NYT eu-projekt. Det skal fokusere på Publikumsudvikling, og skal organisere en udveksling af erfaringer indenfor dette område mellem partnere og ensembler i Europa.

Det bliver dog først i 2012. Inden da skal detaljerne lige finpudses, partnerne skal have pengepungen frem, og projektlederen skal skrive en overbevisende ansøgning til Bruxelles. Der er mange sten på vejen, nåja, vi skal også have fundet på et nyt navn, for et nyt EU-projekt kan ikke hedde det samme som et gammelt.

Men vi satser på at det lykkes alt sammen.

Og i så fald kommer man til at se en del til undertegnede, også i fremtiden.

På gensyn altså fra Thomas Demidoff, projektleder

Musikleksikon - med tryk på de første stavelser.

Komponist Foreningens nye hjemmeside rummer et komponistleksikon (www. komponistforeningen.dk/node/24) der har været under opbygning gennem de sidste par år. Frem til foreningens 100 års jubilæum vil det blive udbygget, så det rummer i princippet alle danske ”komponister” født fra 1840 og frem.

Når ordet ”komponister” er sat i gåseøjne, skyldes det at intet leksikon og heller ikke dette kan eller skal være udtømmende. Alle der har skrevet musik har krav på at kaldes komponist. Men ikke alle hører hjemme i Komponist Foreningens leksikon. Det gør selvfølgelig først og fremmest foreningens medlemmer og – især i foreningens første år og forud for dens stiftelse 1913 – en række navne, der af samtiden og i musikhistorien blev omtalt som og anset for at være komponister på linje med foreningens medlemmer.

6

Det er ganske mange. Alene de generationer som rummer foreningens Founding Fathers – dvs. komponister hvis virke i store træk er fuldendt eller afrundet før 2. verdenskrigs begyndelse – tæller omkring 100 navne der for de flestes vedkommende er biograferede i komponistbasen. Nu går vi i gang med de næste generationer der først og fremmest tæller foreningens aktuelle medlemmer.

Hvorfor et komponistleksikon?

Det er mindre end ti år siden det sidste danske musikleksikon udkom, så der kan være grund til at spørge, hvorfor Komponist Foreningen allerede nu investerer i et nyt?

Svaret ligger i de tekniske muligheder, som internettet og den digitale teknik har medført.

For første gang er det nu muligt at lave et musikleksikon der omfatter selve musikken.

En mængde musik der er gledet ud af repertoiret kan i dag høres i indspilninger fra selskaber som Dacapo, Danacord eller det tyske cpo. Teknisk er det nu muligt at spille denne musik i god lydkvalitet fra hjemmesiden.

De programmeringsmæssige og tekniske forberedelser er overstået. I skrivende stund er vi i gang med at teste systemerne.

De første eksempler på streaming af musikeksempler som en integreret del af en komponistbiografi vil kunne ses og høres på hjemmesiden i begyndelsen af det nye år. De vil blive flere og flere i takt med at Komponist Foreningens eksisterende aftaler med rettighedshavere udnyttes, og nye aftaler kommer til.

Ambitionen er at skabe det første danske musikleksikon med tryk på de første stavelser. For det ældre stofs vedkommende betyder det, at nogle af de komponister der hidtil er blevet set i lyset af Carl Nielsen eller har stået i skyggen af ham, nu kan blive vurderet på egne præmisser. For det aktuelle stofs vedkommende åbner det muligheder, som foreningens medlemmer bedre end nogen andre kan vurdere.

Hvordan et musikleksikon?

Internettet åbner ikke kun nye muligheder.

Det stiller også nye krav. Lange, sammenhængende tekster egner sig ikke til læsning på skærm. Det er nødvendigt at bryde en biografi op i mindre, selvstændige enheder som man kan hoppe rundt mellem. Det gøres her efter et hierarkisk princip så en biografi begynder med rent faktuelle oplysninger. Næste lag består af beskrivelser af liv og værker. Neden under det følger et lag med analyser, fortolkninger, vurderinger af biografiske omstændigheder,

genrer eller enkelte værker. Til sidst kommer bibliografiske oplysninger og værkfortegnelser. De enkelte lag er forbundet med henvisninger af typen Læs mere om dette eller hint her… som man kalder frem med et klik på musen – sammen med (eksempler på) den musik, der omtales.

Ikke alle biografier er lige omfattende og rummer samtlige hierarkiets lag. Det skyldes især at ikke alle komponisters musik er tilgængelig. Men her har internettet den store fordel at en biografi altid kan suppleres og føres ajour i takt med at ny viden, nye værker, nye indspilninger kommer frem. Målet er et dynamisk leksikon.

Hvem skriver?

Indtil videre skrives leksikonnet af en snæver redaktion bestående af Anne Marqvardsen som redaktør og projektleder samt Sine Tofte Hannibal og Jens Brincker som skribenter. Enkelte artikler er udliciteret til eksperter med adgang til særligt kildemateriale. Men det er foreningens og redaktionens håb, at kredsen af forfattere vil udvides i takt med at leksikonnet omfatter foreningens aktuelle medlemmer.

Hvem kan nemlig bedre skrive om en komponists liv og værker end komponisten selv? Ingen! Og hvem kan bedst udvælge den musik, som det er relevant at høre jævnsides med læsningen af en biografi?

Selvfølgelig komponisten!

Derfor er det foreningens og redaktionens håb at så mange som muligt af medlemmerne vil tage kontakt til leksikonredaktøren for at skrive en selvbiografi. Hvis tiden eller lysten dertil mangler så i stedet hjælpe redaktionen med at gøre foreningens musikleksikon så godt som muligt.

Jens Brincker.

7

Dansk Komponist Forenings Legat 2010 Ved ”Dansk Komponistforenings” Høstfest den 8. oktober modtog komponisten Gunner Møller Pedersen ”Dansk Komponistforenings Legat” på 45.000 kr. som anerkendelse for sit mangeårige og mangesidede virke som komponist.

Og så var der fest Den årlige sommerfest var i år henlagt til oktober måned på restaurant Josty. En på alle måder hyggelig og morsom aften under rutineret ledelse af Thomas Sandberg og det kreative festudvalg, Søs Gunver Ryberg, Christian Winther Christensen, Fuzzy og Katrine Gregersen Dal. Et af aftenens påfund var Komponistquizzen.

Opdelt i hold blev forsamlingen præsenteret for barndomsbilleder, partiturer, latterlydfiler, googlemaps og køleskabe. Alle kategorier tilhørte et medlem af foreningen, og det viste sig, at vi faktisk har ret godt styr på hinanden her i DKF. Formandens køleskab, næstformanden som barn, Carl Bergstrøms partitur, Karsten Fundals adresse og Ivar Frounbergs latter. Alle kategorier blev gættet og vinderbordet fik æren og en flaske spiritus.

Formand for legatudvalget Fuzzy motiverede prisen ”Både som partiturkomponist, som filmkomponist og som en af pionererne inden for den elektroniske musik er Gunner Møller Pedersen en aktiv og vigtig del af den mosaik, som udgør dansk samtidsmusik.”

Musikerprisen 2010

Traditionen tro blev 2 priser uddelt - Komponistforeningens legat og Musikerlegatet som gik til henholdsvis Gunner Møller Pedersen og Helene Gjerris.

Læs mere om motiveringen herefter.

Du kan se billeder fra festen på adressen www.komponistforeningen.dk/node/2588/

Næste års sommerfest bliver fredag d. 26. august, så sæt endelig x i kalenderen!

DKF’s Musikerpris 2010 blev også overrakt ved høstfesten. Prisen gik til sangerinden Helene Gjerris, og komponist Peter Bruun motiverede prisen med blandt andre følgende ord: ”Når man som komponist samarbejder med Helene Gjerris får man modstand og modspil. Man kan fx. godt risikere at få at vide, at den sang, man har lavet, faktisk ikke er særlig godt skrevet for sangstemmen.

Det kan måske godt indimellem virke lidt skræmmende. Men man finder ud af, at modstanden og modspillet til komponisterne skyldes en dybfølt og indædt modstand mod, at der bringes noget op på scenen, som ikke virker godt. Og det er faktisk en god indstilling”

8

Den alkoholiske klumme ved Niels Marthinsen MED SMØR! - sagde min kone lettere rystet, ”det flyder jo ovenpå; er det noget du selv har fundet på?” Vi har det sådan herhjemme at haven, det er ikke så meget meget mig, og cocktails, der efterhånden fylder en endevæg ovenpå (flasker, flasker i vinkøleskab, glas, det løse... og flere flasker) samt osse fylder pænt i det rigtige køleskab samt i fryseren det er rigtig meget mig. Faktisk mest mig. Dermed ikke sagt at der ikke fortælles engageret om hinandens hobbies (min kone har over 20 æblesorter i haven), lyttes, og deltages på tværs af interesserne.

Jeg kunne straks berolige Mette, og nu osse læseren, med at denne opskrift godt nok er den eneste smør-cocktail jeg kender, men at den til gengæld stammer tilbage fra det som amerikanerne kalder ’colonial times’. Den er mao. flere hundrede år gammel, overleveret fra bartender til bartender gennem tiderne simpelthen fordi den smager allerhelvedes godt, og nej, smørret flyder ikke ovenpå hvis det er ordentlig opløst til at begynde med.

Smørret er der for konsistensens skyld og gør mirakler sammen med krydderier, sukker og rom. En HOT BUTTERED RUM er en perfekt jule-cocktail: En varm drink til at sne inde med for de der ikke gider sprut i kaffe, og for os der er til det hele.

Skal man lave en enkelt eller to, er det den enkleste sag af verden: HOT BUTTERED RUM - een enkelt forvarm en stor kaffekop eller et varmeresistent glas med kogende vand tøm vandet ud 2-3 teskefulde mørk sukker (økølogisk demerarasukker) og 1 teskefuld smør (ved stuetemperatur så det smelter let) ca. 15 cl kogende vand (2:5-forhold med rommen) rør rundt til smør og sukker er HELT smeltet ca. 6 cl rom (man bruger gerne rom fra Jamaica, men enhver mørk og krydret rom er god) riv muskatnød og kanelstang over drinken (reserver et rivejern til muskatnød, og brug et andet til resten) Skal man have gæster og servere en del portioner, er det jo altid værd at gøre ekstra ud af det. Og er man som jeg en af de der ynder at blære sig i henkastede bemærkninger, kan man prøve denne: ’Der er hjemmelavet smør i den her’.

Hjemmelavet smør er død-nemt og giver, ud over en fantastisk smag, den forskel at man kan krydre smørret i stedet for at bøvle med to-tre rivejern, hvilket er svært at styre, tar tid og sviner.

HJEMMELAVET SMØR hæld ca 1/4 liter økølogisk piskefløde i en mindre foodprocessor eller blender kør i ca 10 minutter til smørret er klumpet sammen hæld over i en stempelkande (fx en af dem til cappucinomælk), tryk ned, og skil smørret fra tilsæt salt efter smag rør smørret sammen med krydderier - både kanel og muskat er ’must’; i New Orleans bruger de desuden gerne vanilje, nellike og allehånde Herefter er det let at lave en masse glas med HOT BUTTERED RUM efter ovenstående opskrift. Vi gentager: forvarmede glas, sukker+krydret smør+varmt vand, rør rundt til det smelter, rom på - et viola!

9

Nyt fra studiet

Tuscania 2011 I skrivende stund er der i ledigt i vores legatbolig i dejlige Tuscania i ugerne 7-9 samt fra uge 21 og frem.

Man skal som et minimum ansøge om et ophold på to uger. Når man får bevilget et ophold, følger der automatisk 3.360 kr. (tillæg på 560 kr. hvis bosiddende i Jylland) med fra komponistmidlerne til rejse og transport.

Nodestudiet har fået en ny computer, en Mac Pro 8-core med en 30 tommer Dell skærm til. Den er god til store partiturer og til at redigere film eller DVD-audio på, med Final Cut Studio.

Sample-biblioteket East West Symphonic Orchestra (Gold Edition) er også indkøbt til denne computer og er til rådighed for medlemmer, der har brug for at lave ”lyd-demoer” af høj kvalitet, f. eks. ud fra partiturer lavet i Finale eller Sibelius.

Apropos demoer, så er studiets Rimage 2000i cd-kopieringsmaskine praktisk til at lave små oplag (op til 300 stk.) af cd’er med koncert- eller studieoptagelser. Men kun få medlemmer har benyttet sig af denne mulighed. Det er da ellers oplagt at have en stak cd’er liggende, til at bruge som gaver eller som visitkort i forskellige sammenhænge.

Man kan booke tid til cd-brænding, og jeg står parat til at hjælpe med det. Man skal have tilladelse til produktionen hos NCB, og det får man nemt, hvis den kun er med egne værker, og hvis man ellers har ret til at bruge optagelsen. (se nærmere på www.komponistforeningen. dk/node/1115) Man kan desuden henvende sig med alle spørgsmål vedrørende notationsprogrammet Finale, og jeg hjælper også gerne med problemer i Sibelius. Husk at der er rabat på begge programmer (også opgraderinger) hos henholdsvis Qnote (tidlige YenSen) og Cyberfarm, når man gør opmærksom på sit DKF-medlemsskab!

Jesper Hendze, leder af studiet på Gråbrødretorv

Ansøgninger behandles løbende og kan sendes på mail til ts@komponistforeningen. dk. Besked om bevilling gives ca. ½ år inden den ansøgte periode.

Huslejepriser: Sommerhalvåret fra 1.4. - 30.9.

2 uger: 2.200 kr.

3 uger: 3.025 kr.

4 uger: 3.575 kr.

Vinterhalvåret fra 1.10. - 31.3.

2 uger: 1.650 kr.

3 uger: 2.475 kr.

4 uger: 3.025 kr.

Nærmere information om boligen og rejsen dertil på DKF´s kontor eller på vores hjemmeside http://www. komponistforeningen.dk/node/2288/

Det Danske Institut i Rom

Forskere, videnskabsfolk og kunstnere kan nu søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i efteråret 2011 (1. sept. - 31. dec. 2011).

Information og ansøgningsskema (skal anvendes) på instituttets hjemmeside www.acdan.it Ansøgningsfristen er 14. februar 2011

10

NORDISKE MUSIKDAGE 2010 Nordiske Musikdage 2010 er vel overstået! Vi er ved at lukke regnskabet og afslutte evalueringer af både projekter og selve festivalen, og stafetten er sendt videre til Island, hvor festivalen finder sted i 2011. Og hvordan gik det så – hvor mange værker blev der spillet, hvad syntes publikum, hvor mange kom der, hvad skrev pressen, og hvor mange fondsmidler lykkedes det at hive hjem?

Nordiske Musikdage 2010 fandt sted i København den 8.-11. September med koncerter, projekter der engagerede børn og unge direkte i musikken, en international konference om publikumsudvikling og møder i de europæiske netværk European Composer’s Forum og Re:New Music.

Festivalen var rykket ud af de vante koncertsale, og de fire koncertaftener fandt sted i Den Grå Hal på Christiania, på Københavns Musikteater og på Borups Højskole i indre by. Der var desuden skolekoncert i DRs Koncertsal, koncert på Københavns Musikskole, i Råhuset på Vesterbro og en exit til Fanø, hvor Happy Folk, et af de fem projekter med børn og unge, optrådte på festivalen Godtfolk.

Hvor mange Omkring 5000 mennesker deltog i festivalen i løbet af de fire dage, den varede, heraf knap 3000 børn som deltog enten i koncerten i DRs Koncertsal eller i musikermøder på Kulturstation Vanløse før festivalen. Konferencen om publikumsudvikling havde 72 deltagere fra ind- og udland foruden 10 oplægsholdere og en moderator.

Det to-dages møde i ensemblenetværket Re:New Music tiltrak omkring 40 deltagere, tre af netværkets ensembler gav koncert på Nordiske Musikdage, mens to repræsentanter fra et fjerde ensemble holdt oplæg på konferencen om ensemblets erfaringer med at integrere unge i det daglige arbejde.

Presse Festivalen og dens fokus på børn og unge fik fin foromtale i musikfaglige og musikpædagogiske magasiner og på ditto hjemmesider og elektroniske medier op til festivalen. Festivalen fik kun sporadisk dækning i den danske landsdækkende presse, men nød til gengæld stor opmærksom i den udenlandske presse, idet det med støtte fra Udenrigsministeriets Pressepulje lykkedes at trække 15 udenlandske journalister til København i festivalperioden. Presseindsatsen blev til gennem samarbejder med Det Kgl. Teater og Re:New Music samt NORDLICHTER. Et vindue i Berlin 14 dage efter festivalen blev nogle af koncerterne præsenteret i Berlin på NORDLICHTER – Biennale for Nordic Music and Arts : Berlin. Biennalen fandt sted på Den danske ambassade i Berlin og spillestedet Radialsystem V. Koncerter fra Nordiske Musikdage i København præsenteredes i nye konstellationer skabt i samarbejder mellem de nordiske ensembler PACE Percussion Trio, Pärlor för Svin, Messerkvartetten, Andreas Bennetzen og DJ Copyflex samt Alpha Trio og de tre tyske ensembler Solistenensemblen Kaleidoskop, Ensemble Adapter og Kairos Quartett, hvoraf de sidste to også var i København.

Hvor mange værker På de fire dage, festivalen varede, blev der opført 77 værker af sammenlagt 72 nulevende, nordiske komponister. Dertil kom 11 nordiske folkesange af ukendt oprindelse, ca. 6 værker for soloakkordeon deriblandt nogle nordiske folkemelodier, ca. 15 værker skabt på workshops under festivalen samt ca.6 værker skrevet og opført af Stina Hellberg Trio og ca. 7 værker skrevet og opført af ensemblet 4 Elements. I alt ca. 126 programsatte stykker musik.

Kønsmæssig spredning Af de 72 komponister, der blev opført musik af på festivalen, var 11 kvinder. Det svarer til, at 15,28 % af de programsatte nulevende komponister var kvinder. Blandt deltagerne i de workshops, der havde fokus på komposition og kreative processer, var 11 ud af 28 deltagere kvinder dvs. 39%.

11

Geografisk spredning De nordiske lande var hver især repræsenteret med følgende antal værker på festivalen: Land Sverige Norge Finland Island Danmark Færøerne Grønland Fællesnordiske

Antal værker 23 14 13 11 35 3 2 Ca.15 (workshopværker) 2 1 1 1 Ca.6

Tyskland Polen Kroatien Slovakiet Ukendt I alt

% af det samlede program 18,2 11,1 10,3 8,7 27,7 2,3 1,5 11,9 1,5 0,7 0,7 0,7 4,7 100

Hvad kostede det?

I skrivende stund er regnskabet ikke endeligt afsluttet, men festivalen kostede omkring 3,3 millioner DKK alt inklusive, og heraf gik omkring 700.000 DKK til de fem projekter med børn og unge. Festivalen blev finansieret af midler fra Dansk Komponist Forening, Nordisk Komponistråd og velvillig støtte fra en række danske og nordiske fonde, idet det lykkedes at fundraise lige knap 1,3 millioner DKK fra eksterne fonde til festivalen.

Hvad syntes publikum?

Vi lavede en række publikumsundersøgelser i løbet af festivalen for at få feedback fra publikum omkring koncerterne, rammerne om festivalen, markedsføring af festivalen m.m.

Der blev blandt andet dannet en fokusgruppe og uddelt 150 spørgeskemaer på Dag 3. 31 skemaer kom retur, og svarene er samlet i nedenstående statistik:

Spørgsmål nummer 1. Hvor finder du information om musik, koncerter og festivaler?

Kategori/fællesnævner Internettet og venner.

2. Hvor eller hvordan har Fra venner/bekendte og kollegaer. du hørt om Nordiske Musikdage?

Antal svar 19/31

18/31

12

Spørgsmål nummer

Kategori/fællesnævner

Antal svar

3. Har du deltaget i Nor- Nej, men til andre festivaler og koncerter af sam- 6/31 diske Musikdage før eller me genre. Nordiske Musikdage er mere uformel til lignende koncerter / og afslappet. festivaler inden for samme genre? Hvis ja, hvordan adskiller Nordiske Musikdage sig fra andre musik-events?

3.

Har ikke deltaget i Nordiske Musikdage eller lignende festivaler tidligere.

3.

Ja, har deltaget i Nordiske Musikdage tidligere. Fe- 7/31 stivalen skiller sig ud ved at være mere international, dog også mere underground.

10/31

4. Hvordan tror du, at Nordiske Musikdage bør spille mere på humor og 6/31 Nordiske Musikdage i dermed få frem, at klassisk musik ikke behøver at højere grad kan engage- være så alvorlig og højtidelig. re et bredere publikum?

4.

Blande mere populærmusik ind i programmet.

4.

Mere synlig markedsføring i magasiner, tv, radio 9/31 og internet. F.eks. ved brug af happenings i offentligheden.

5/31

5. Hvordan mener du, at Være mere synlig i bybilledet, lave happenings, Nordiske Musikdage kan farverige flyers og flere facebook-opdateringer. forbedre markedsføringen af festivalen i den brede offentlighed?

17/31

6. Alder

Gennemsnitsalderen for deltagerne i spørgeundersøgelsen:

34

7. Bopæl/ Nationalitet:

Spørgeundersøgelsens deltagere med dansk nationalitet:

21/31

7.

Spørgeundersøgelsens danske deltagere der kom- 14/21 mer fra KBH:

Hvis du vil vide mere Vi har samlet forskellig dokumentation af festivalen, som forefindes i Dansk Komponist Forening, og alle er velkomne til at rekvirere et eksemplar eller komme ind på kontoret og kigge det igennem: En scrapbog med billeder fra festivalen, breve fra 3.B på Risbjerg Skole i Hvidovre som var en af de klasser, der deltog i musikermøder og koncert – læs nogle af brevene her efterfølgende.

13

En evaluering af Skolekoncerten udarbejdet af Dorte Carlsen, University College Syddanmark, bl.a. på baggrund af interviews med lærere og elever og videooptagelser af undervisningssituationer.

En pressemappe med foromtaler, anmeldelser, notitser m.m. angående festivalen.

En intern evaluering af festivalen med fokus på organisation, projektudvikling og samarbejder.

14

15

Fordelingsrådet

lang!) ansøgning.

DKF’s fordelingsråd vil gerne ønske alle medlemmerne en glædelig jul og et succesrigt nytår 2011. Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til at fortælle lidt om vores arbejde.

De bedste hilsner, John Frandsen formand for Fordelingsrådet

Et af udvalgets medlemmer, Bent Sørensen, er blevet headhuntet af Kulturministeren til den vigtige post som formand for Kunstfondens to tonekunstudvalg. Her afløser han til nytår Juliana Hodkinson, som nu afgår sammen med resten af det udvalg, der har siddet i de seneste tre år. Det indebærer desværre, at Bent må udtræde af fordelingsrådet. En stor tak til ham for flere års meget værdifuldt arbejde! Hans plads vil blive genbesat ved næste års generalforsamling.

Konkurrencer

Det er ingen hemmelighed, at Fordelingsrådet oplever et stadig stigende pres på vores to puljer. Det er for så vidt glædeligt, fordi det jo er udtryk for et højt aktivitetsniveau, både blandt foreningens medlemmer og hos de musikere, ensembler og koncertarrangører, der formidler vores musik. Men det betyder også, at I vil opleve, at det måske ikke altid er helt så let som tidligere at komme igennem med en ansøgning. Fordelingsrådet er blevet tvunget til i højere grad at prioritere imellem flere kvalificerede ansøgninger.

Det er vigtigt at gøre klart, at hverken Produktionspuljen eller Komponistmidlerne er puljer, hvor man pr. automatik kan regne med at få støtte til sine projekter. Derfor opfordrer vi til, at man altid er meget omhyggelig med at beskrive og begrunde sin ansøgning - både til den ene og den anden pulje. Husk også at vedlægge et budget. Vi har desværre også måttet reducere på både størrelsen og antallet af arbejdslegater for at få pengene til at slå til. Også ved den slags ansøgninger er det vigtigt, at der følger en beskrivelse med af det eller de projekter, man søger legat til.

Vi har indtil videre besluttet at fastholde de nuværende beløbssatser og -grænser for støtte til instrumenter/udstyr, til stemmeudskrivning og til hotel og diæter.

Dem kan I finde på foreningens hjemmeside.

Fordelingsrådet bestræber sig alt i alt på at fordele pengene så rimeligt og ligeligt som muligt, under hensyn til de mange forskellige behov og forskellige kunstneriske ’virkeligheder’, vores brogede medlemsskare omfatter. Vores vigtigste arbejdsredskab er jeres ansøgninger - derfor: giv jer altid tid til at skrive en god (men ikke nødvendigvis

Pierrot Lunaire International Competiton Contest

Deadline for indsendelse af værker: 31. december 2010 Der ønskes et værk skrevet til Pierre Lunaire Ensemble Wien. Værket SKAL gøre brug af følgende instrumenter enten sammen eller i sektioner med min. 2 udøvende op til max.

5 udøvende uden brug af dirigent og uden vokal: Fløjte, Klarinet, violin, cello og klaver.

Varighed 6-12 minutter. Læs regler på www. pierrotlunaire.at

Musik for kvindekor og orkester Deadline for indsendelse af værker: 28. februar 2011 Det finske kvindekor Jyväskylän Naislaulajat søger værker af 30-45 minutters varighed for firestemmigt kvindekor (SSAA) og orkester. Værket skal skrives specifikt til denne konkurrence og må ikke have været opført før. Komponisten skal være fra et af de nordiske lande Finland, Sverige, Norge, Danmark eller Island. Læs mere på www. naislaulajat.net/competition/

Chamber Music Seinäjoki 2011 Deadline for indsendelse af værker: 31. marts 2011 Der ønskes et værk af 10-18 minutters varighed. Værket skal indeholde mindst syv af de følgende instrumenter: fløjte, obo, clarinet, fagot, horn, to første violiner, bratch, cello og kontrabas. Brug af elektroakustik materiale er tilladt og værket bør være egnet til opførelse uden dirigent. Læs meget mere om konkurrencen samt læs digt af Arto Melleri som inspiration til kompositionen på www.komponistforeningen.dk/node/1000/

16

6th International Contest for Organ Composisitons Deadline for indsendelse af værker: 31. marts 2011 Der ønskes et værk for orgel og soloinstrument efter komponistens eget valg.

Værket bør være af 8-10 minutters varighed og bør tilpasses Mayer orglet fra 1987 i the Catholic Parish Church of Lisdorf.

Læs om orglet og konkurrencen på www. klingende-kirche.de

Franz Scubert and Modern Music Deadline for indsendelse af værker: 1. maj 2011 Konkurrence for komponister født efter 1. maj 1972. Der ønskes et trioværk for piano, violin og cello af 12-20 minutters varighed. Læs mere på hjemmesiden www.schubert.kug. ac.at

Earopean award

Tillykke siger vi til: • Jørgen Messerschmidt, der blev 50 år d. 27. november • Ib Nørholm, der bliver 80 år d. 24. januar • Henrik E. Rasmussen, der bliver 50 år d. 29. januar • Bo Grønbech, der bliver 60 år d. 4. februar • Palle Mikkelborg, der bliver 70 år d. 6. marts • Hans-Jørgen Guttenbach, der bliver 60 år d. 7. marts • Sunleif Rasmussen, der bliver 50 år d.

19. marts • Jan Maegaard, der bliver 85 år d. 14. april • Fredrik Søegaard, der bliver 60 år d. 25. april • John Tchichai, der bliver 75 år d. 28. april

Call for proposals indtil 1. juni 2011.

YEAH! Young EARopean Award er en ny europæisk konkurrence for kreative hjerner og musikalske idéer som vækker deres publikums entusiasme for musik med opfindsomme og innovative produktioner.

YEAH! Henvender sig til orkestre og ensembler, teatre, koncertsteder, komponister, musikere, librettister, forfattere, pædagoger og kunstnere i hele Europa som pirrer ørerne med nye scene formater og som tilbyder fremsynede impulser til det internationale musikliv.

Læs mere på www.yeah-award.com

Velkommen...

Til 4 nye medlemmer i foreningen: • Siobhan Lamb • Branko Djordjevic • Merete Kuhlmann • Flemming Chr. Hansen

Tillykke siger vi også til: • Erik Bach, som er udpeget til formand for Statens Kunstråds Musikudvalg fra 1. april 2011 og 4 år frem • John Frandsen, som er udpeget til Statens Kunstråd af Kunstrådets repræsentantskab • Bent Sørensen, som af Kulturministeren er indstillet til formand for Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg • Rachel Yatzkan og Ylva Lund Bergner som vandt Statens Kunstfonds nye komponistpris til kvinder • Jexper Holmen som er udpeget til composer-in-residence ved den britiske Huddersfield Contemporary Music Festival i perioden 2011-2012.

• Komponisten Nicklas Schmidt der som den første dansker nogensinde blev nomineret i kategorien ”Bedste musik til dukketeaterforestillinger” for sin spændende musik til forestillingen Snedronningen.

• Konrad Korabiewski som i samarbejde

17

med billedkunstneren Litten blev nomineret til en af de vigtigste internationale priser for moderne illustrationskunst - The Swatch Young Illustrative Award med lyd- og kunstbogen ”Påvirket som kun et menneske kan være”.

• Komponisten Li-Ying Wu som debuterede fra DKDM d. 7. november • Martin Stig Andersen som med lydsiden til computerspillet Limbo d. 8. oktober vandt ”IndieCade Sound Award 2010” for bedste lydside

Juleferie Sekretariatet holder juleferielukket fra d.

22/12 til 3/1.

Tilbage er der blot her fra Gråbrødretorv at ønske jer alle en

GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!!!

Foto: Hanne Budtz-Jørgensen