Et styrket landskab for klassiske ensembler og orkestre i Danmark

Hvidbog fra høringen ”Et styrket landskab for klassiske ensembler og orkestre i Danmark” Christiansborg 29. november 2018

Dansk Komponistforening

SIDE 4

Forandringernes muligheder Bent Sørensen, Dansk Komponistforening

SIDE 8

Åbningstale Mette Bock, Kulturminister

SIDE 10

Velkomst Rasmus Nordqvist, Kulturordfører Alternativet

SIDE 12

Orkestret i det 21. århundrede Mark Pemberton, Association of British Orchestras

SIDE 20

Engagér jeres publikum Nancy Evans, Birmingham Contemporary Music Group

SIDE 30

Højde og bredde Sten Cranner, Göteborg Symfoniker

SIDE 36

Necessity & Sense Albert Schmitt, Deutsche Kammerphilharmonie Bremen

SIDE 42

D​​et moderne orkester og morgendagens publikum Allan Davey, BBC

REDAKTION SKRIBENTER LAYOUT TRYK

Tina Schelle (ansvh.), Ole Mølgaard og Sine Tofte Hannibal Tina Schelle, Ole Mølgaard, Bent Sørensen og Sine Tofte Hannibal .

Malene Henssel www.henssel.com PRinfoParitas © Copyright 2019 Dansk Komponistforening

Forandringernes muligheder

De er så vigtige – ensemblerne og orkestrene i Danmark, for når man kigger ned på landkortet, kan man tydeligt aflæse, at de tilsammen skaber fundamentet for det musikalske landskab, hvor vi i øjeblikket befinder os. De fleste har en fast base for deres virker; men fra den base kan de turnere og lede musikken videre ud til alle kanter og hjørner af Danmark.

Diskussioner om ensemblerne og orkestrene har ofte været oppe at vende, og det kan være store, konkrete og på forhånd forenklede spørgsmål, der rejser sig: Hvilket antal ensembler og orkestre skal vi have – og hvor? Ville det ikke være mere effektivt at lægge et par orkestre sammen? Og skal vi vurdere antallet og eventuelle sammenlægninger i forhold til arealet, befolkningstallet eller den kunstneriske dimension? Hvilken samhørighed skal der være mellem orkestrene og de huse, de befinder sig i? Og hvordan bør balancen være mellem lokal forankring og stort kunstnerisk udsyn?

5.

Det er næppe for meget sagt, at der blandt

Og endnu oftere bliver det blot en snak om

os i musiklivet er en frygt for forandringer.

offentlige penge. Og manglen på samme.

Trusler om nedlæggelser af ensembler og orkestre, den helt konkrete nedlæg-

I Dansk Komponistforening har vi lyst til at

gelse af DR’s underholdningsorkester og

starte et andet sted og drøfte, hvad vi rent

den generelt nedsmeltende 2% besparelse

faktisk kan gøre bedre i dag - i musiklivet,

på alle linjer, har helt klart gjort angsten

mellem ensembler, orkestre og alle de

for forandringer større. Vi rykker tættere

andre aktører, som vi selv - komponisterne

hver for sig, vi satser på det sikre – på det

- er en del af. Og til glæde for musikken,

uforanderlige. Samtidig med den kol-

publikum og samfundet. Hvad kan vi gøre

lektive beskæringsangst bliver der også

bedre – lokalt, regionalt, nationalt, inter-

født drømme, der peger i den modsatte

nationalt? Måske er det netop nu, hvor vi

retning, og der lever også en fornemmelse

næsten hver dag mødes af en ny, tilsyne-

af, at vi kan rykke på den etablerede or-

ladende katastrofal besparelse på kultur-

den og skabe noget nyt og endnu bedre

området, at vi skal ranke ryggen, satse,

– men hvad er dette nye og bedre i så

smide både livrem og seler og investere

fald? Hvad er det for en betydning, som vi

i store drømme. Vi skal ikke være bange

håber, at orkestrene og ensemblerne kan

for forandringer; men vi skal heller ikke for

få? Hvordan kan de øge deres relevans?

enhver pris ændre på alt det, der virker.

Ofte strander diskussionerne, inden de når hjørnespark – hvor bolden bliver spillet

Er der oplagte muligheder for forandringer, vi overser?

uden for banen, indtil de fastlåste diskus-

Høringen den 29. november 2018 på Chri-

sioner kan begynde på ny.

stiansborg og vores udenlandske gæster

dertil, eller der bliver lavet et langt blødt

6.

viste flere veje og muligheder, som ikke

og skal ikke blot spille det kendte, sikre og

er i brug i Danmark (endnu). Men lad os

gamle. De skal ikke blot afspejle kulturar-

inspirere. Oplægsholderne gav så mange

ven, men også bidrage til at sikre fremti-

tanker fra sig, som man kunne tage med

dens kulturarv ved at medskabe ny musik.

sig som input. Det var f.eks. slående for mig, hvordan man både i Bremen, Göte-

Lad os fortsætte med at blive dygtigere,

borg og Birmingham gør et meget stort

og ikke være bange for at lade os inspire-

arbejde med orkestre og ensembler i

re. Forhåbentligt kan høringen og hvidbo-

forhold til det sociale arbejde. Hvor orke-

gen bidrage hertil.

strene rykker ud af deres vante miljøer og aktivt rækker ud efter et nyt publikum.

Orkestrene er fysisk tilstede blandt almindelige mennesker, der hvor de bor. Musik skaber fællesskaber. Lad os bruge musikkens kraft til at styrke miljøer, som har brug for det.

Og så var alle gæsternes ensembler og orkestre ”tilstede i nutiden”, hvor de alle gør en stor indsats for også den nye og nyeste musik. Det var glædeligt at høre både Kulturministeren og Rasmus Nordqvist fra Alternativet opfordre til, at der kommer en bedre balance mellem ny og gammel musik i orkestrenes repertoire. Orkestrene må

Bent Sørensen Formand, Dansk Komponistforening

7.

Ă…bningstale via video ved Kulturminister Mette Bock

Kære gæster, Jeg har set meget frem til konferencen,

er inspirerende, både hvad angår socialt

men forleden dag modtog jeg den glæ-

arbejde, men også i forhold til finansie-

delige nyhed, at min datter og hendes

ringsmodellen. BBC bygger et nyt studie i

kæreste skal giftes netop i dag. Det er en

et udsat boligområde i East London, og vi

vidunderlig og glad overraskelse for vores

kan helt sikkert lære af det undervisnings-

familie, men jeg er oprigtigt ked af, at jeg

arbejde, der udføres i Birmingham.

ikke kan være med jer i dag og må holde denne tale på video.

Publikumsinteressen for musikken i Danmark bør bruges til at gøre ensem-

Ensemble- og orkesterlivet i Danmark er i

blerne og orkestrene endnu vigtigere: På

en hurtig udvikling. Vi har et stort antal or-

undervisningsområdet hvor endnu flere

kestre, mange koncerter over hele landet

børn skal være bekendt med musikken,

- og et meget trofast publikum. Det er på

og hvor musikken skal integreres langt

mange måder en succeshistorie.

mere i undervisningen. Socialt, hvor musik kan samle og støtte udsatte samfund. Og

Ikke desto mindre er det, som om no-

kunstnerisk, hvor det er mit håb, at orke-

get mangler - især i dialogen mellem os,

strene ikke kun vil afspejle kulturarven,

politikere og musiklivet. Alt for ofte handler

men også bidrage til at skabe fremtidens

samtalen kun om penge – og det er vigtigt -

kulturarv og spille nye kompositioner.

men vi kommer aldrig til at tale om relevans og indflydelse. Hovedspørgsmålet er, hvilken

Jeg er taknemmelig for, at en forening

slags effekt og relevans ensembler og orke-

som Dansk Komponistforening vil holde

stre skal have for den enkelte, for kunsten

en høring igen i år. Og jeg glæder mig til

og for det danske samfund som sådan.

at læse hvidbogen, som følger konferencen. Jeg er sikker på, at dagen vil være en

Jeg tror, at dagens høring kan bidrage hertil.

inspiration til det videre politiske arbejde på dette område.

Göteborg er eksemplarisk i sine klare aftaler mellem den politiske mission og orkesterstrategien. Erfaringerne fra Bremen

Mette Bock Kulturminister

9.

Det er en fornøjelse igen i år at hjælpe med at åbne dørene til Christiansborg for en høring om kompostionsmusikken.

Når man kigger ud i Danmark, er det stor-

Kære gæster

slået at se, hvor stort og rigt et ensembleog orkesterliv vi har. Lige meget hvor man bor i landet, er der ikke langt til en koncertsal og et orkester, publikum strømmer til, og koncerterne er talrige. Dertil kommer, at rigtig mange børn og unge får glæde af orkestres og ensemblers omfattende skolesamarbejde.

Det er flot og godt! Men netop i en sådan situation er det vigtigt, at vi ikke læner os tilbage og hviler på laurbærene, men at vi i stedet bruger energien og successen til at spørge os selv, hvad vi kan gøre bedre?

Hvordan kommer vi ud til nye målgrupper? Hvordan indtager vi nye koncertsteder, og hvordan får musikken en endnu større rolle at spille i vores samfund?

Og vel at mærke for de samme offentlige penge som findes i dag, for det er svært at forestille sig, at der kommer væsentligt flere penge til området – lige meget hvem der bliver statsminister efter næste valg.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at hvis I holder området relevant og skaber udvik-

ling, så vil der kunne skabes nye alliancer

selv. I forhold til musikken. I har et ansvar

med den private sektor og med civilsam-

for vækstlaget og ikke mindst i forhold til

fundet, som kan generere nye midler og

repertoiret. Når vi taler om kompositions-

muligheder. Og brugerne - publikum - er

musik, så er det nemt at falde i den fælde,

der som sagt.

det for mig at se er, når I som orkestre kun afspejler kulturarven - hvor I kun spil-

Så hvad er det, vi overser, når ensembler

ler hits fra de sidste 300 år,

og orkestre kun i meget begrænset omfang spiller en rolle i den almene under-

Ensembler og orkestre har en vigtig rolle i

visning – lige meget om faget er dansk, hi-

forhold til at spejle samtiden. At bidrage til at

storie, matematik eller noget andet? Musik

forstå og fortolke vores tid, spille nye værker

kan bidrage til perspektiv og andre former

- skabe musikhistorie her og nu. Det håber

for læring, spørgsmålet er hvordan?

jeg, vi vil høre meget mere af i de kommende år. Hvis ikke I gør det, er der ingen,

Og hvad er det, vi overser, når de etablere-

der spiller den nye musik. Og så tørrer den

de ensembler og orkestre kun i begrænset

danske scene for kompostionsmusik ud.

omfang spiller en rolle i forhold til socialt arbejde i udsatte boligområder? Og hvor er

Jeg er som Kulturministeren taknemmelig

det, vi i højere grad kan udnytte musikkens

for, at en forening som Dansk Komponist-

kraft i forhold til sundhed og helbred?

forening vil holde en høring igen i år. Og jeg glæder mig til at læse hvidbogen og til

Der er for mig ingen tvivl om, at vi SLET

et tæt samarbejde mellem det politiske liv

ikke udnytter musikkens potentiale i

og musikken i de kommende år.

forhold til en række af de samfundsudfordringer, som vi står overfor. Og jeg glæder mig meget til at høre oplægsholderne i dag fortælle om, hvor og hvordan de har gjort en forskel i deres byer og lande.

Og så har orkestrene og ensemblerne

Rasmus Nordqvist

også en stor opgave i forhold til kunsten

MF for Alternativet Kulturordfører

11.

Orkestret i det 21. ĂĽrhundrede - reach, relevance and reinvention

Det første inspirationsoplæg udefra var ved Mark Pemberton, leder af Association of British Orchestras (ABO), der gav os et indblik i det engelske orkesterlandskab, hvilke udfordringer de står overfor, og hvordan udvalgte orkestre konkret går til værks ift. at redefinere sig selv og være relevant for publikum.

Ifølge Mark Pemberton står de engelske orkestre i dag over for særligt fem hovedudfordringer:

» Finansiering - forholdet mellem offent-

lige og private midler som ændrer sig i disse år

» Politikere / medier - at skubbe til for-

domme om orkestre og klassisk musik

ABOs mission er at forbinde, fremme

som noget elitært, til fordel for et fokus

og udvikle professionelle orkestre og

på orkestrenes relevans i det 21. år-

ungdomsorkestre i hele Storbritannien.

Foreningen blev oprindeligt oprettet som Orchestral Employers Association i 1947, men blev til Association of British Orchestras i 1947.

I dag har foreningen 65 medlemmer be-

hundrede

» Mangfoldighed og inklusion - større diversitet i både arbejdsstyrke og blandt

publikum samt udvikling af koncertformater der rækker ud til flere

» Digitalisering - et middel til dels at nå

bredere ud, dels genopfinde orkestret

stående af symfoniorkestre, kammerorke-

som institution og udbyder af musik-

stre, opera og ballet samt andre kategorier

» Brexit - en potentiel barriere for i frem-

af medlemmer som koncertsale, festivaler, tv-stationer, nationale ungdomsensembler og ungdomsorkestre.

oplevelser

tiden at kunne tiltrække talenter fra udlandet samt tage på turné uden for UK

Ved Mark Pemberton, Director of the Association of British Orchestras

13.

Nogle af udfordringerne udspringer bl.a. af fire sejlivede myter, som ABO og deres medlemmer arbejder på at udrydde:

Nøgletal fra 2016 viser nemlig, at antallet af publikummer vokser, idet britiske orkestre og ensembler

» "Ingen går længere til

klassiske koncerter"

“Og » hvis de gør, er de rige,

hvide mænd”

"Der » er ikke brug for så mange offentlige

» fremførte over 4000 koncerter for

midler til orkestrene - de kan ty til pri-

vate midler som andre i Storbritannien"

» "Det er ikke nødvendigt at fastansætte musikere - alle musikere i Storbritannien er alligevel freelancere" Og kigger man på statistikker og publikumsundersøgelser, så er der helt klart data, som går imod både fordomme og myter, fortalte Mark Pemberton, og som er vigtige for ABO og deres medlemmer i arbejdet med at løse orkestrenes udfordringer samt øge og synliggøre relevans af deres virke.

14.

næsten 5 mio tilhørere (en stigning på 1 mio siden 2010)

» nåede ud til 900.000 børn og unge (en stigning på 240.000 siden 2010) » spillede over 400 koncerter i 42 forskellige lande

På baggrund af disse tal gav Mark Pemberton en mere grundig gennemgang af, hvem det engelske publikum er, og hvilke forskelle der er mellem publikum i London og i resten af England:

» Blandt den klassiske musiks publikum uden for London er de dominerende publikumsprofiler

» dels den meget engagerede grup-

» Publikum uden for London er generelt

ældre, end publikum i London, idet 40% er over 61 år, mens kun 18% er under 40 år. I London finder man en højere

pe af velstående, professionelle

andel af publikum i alderen 26-40 og

kulturbrugere

51-60, end i andre steder i landet. 30%

» dels gruppen af middelengagerede folk fra forstæder og småbyer

af publikum i London er over 61 år sammenlignet med 40% uden for London.

med interesse for kulturarv og mainstream. Næsten halvdelen af ​​

Som et perspektiv nævnte Mark Pemberton

publikum uden for London tilhører

eksempler på aldersprofiler på publikum

sidstnævnte segment.

til andre traditionelle kunstformer som

» I London tilhører næsten tre fjerde-

klassisk teater, opera og traditionel ballet.

dele af publikum gruppen af meget

Bortset fra en lidt højere andel af de 71+

engagerede publikummer. Heraf udgør

årige blandt publikum til klassisk musik, føl-

de velstående, liberale byboere med

ger profilerne et næsten identisk mønster

interesse for et bredt kulturudbud den

for hver af de klassiske kunstformer, hvilket

langt mest dominerende gruppe

tyder på, at et ældre publikum ikke kun er

» Det klassiske musikpublikum tilhører i

et fænomen inden for klassisk musik.

højere grad gruppen af midaldrende og ældre. 42% af disse er mellem 4160 år, og 37% er over 61 år.

15.

Afslutningsvis gav han et par eksempler på orkestre, hvis strategi i forhold til at øge relevansen og redefinere sig selv og deres virke skiller sig ud fra mængden:

» The Chineke Orchestra, som er et

ensemble med den mission at skabe flere karrieremuligheder for 'black and minority ethnic' musikere og øge antallet af disse:

www.chineke.org/our-mission

» Para Orchestra & Friends er verdens

eneste orkester bestående af musikere med handikaps, og ‘& Friends’ hentyder til, at en del af deres profil også er fast tilbagevendende samarbejder med andre typer ensembler. Deres primære mission er at reformere, hvad et orkester er i det 21. århundrede:

www.paraorchestra.com

16.

17.

Nogle nøgletal fra 2013 i forhold til orkestrenes finansiering fortæller at » orkestrenes samlede indtægter er på £ 117 mio., heraf 48% egenindtjening, 34% offentlige midler, 17% private midler og 1% andre indtægter » Egenindtjeningen faldt med 5%, men publikumstallet steg med 3% » Støtte fra anden side faldt med 3% » Den statslige støtte faldt med 7% (-4% i forhold til 2010) » Lokale myndigheders bidrag faldt med 11% (-7% i forhold til 2010)

18.

Nøgletal i forhold til organisering og beskæftigelse blandt ABOs medlemmer viser, » at orkestrene har en samlet musikerskare på 2400 musikere med permanent eller "medlems" status, heraf kommer 10% fra lande inden for EU » at uafhængige kontrakt orkestre, BBCs orkestre samt opera- og balletorkestre primært er besat af fast lønnede musikere » at de selvstyrende orkestre i London er ejet af medlemmerne » at freelance orkestre udgøres af selvstændige musikere

19.

EngagĂŠr jeres publikum

Birmingham Contemporary Music Group

Således har BCMG i dag en hel vifte af

(BCMG), har et stærkt ønske om at enga-

projekter og koncertformater, som løbende

gere og forbinde folk med nutidens musik

udvikler sig. BCMG inviterer eksempelvis

og gøre den relevant for mennesker og

8-11-årige til Music Maze med det primære

gerne i forhold til et specifikt sted. Som

formål at udforske repertoiret for de

Director of Learning and Participation ska-

kommende koncerter på en kreativ måde

ber Nancy Evans workshops med børn og

– og på den måde støtte unge kompo-

unge, involverer sig i forskningsprojekter

nister. Projektet var aldrig tænkt som et

omkring kompositionspædagogik og ind-

publikumsudviklingsprojekt, men førte til

drager aktivt de mange forskellige kultu-

at BCMG udviklede en stribe uformelle

rer, der findes i Birmingham. Aktiviteterne

familiekoncerter i dagtimerne. Families@4,

skubber til de unges forståelse af musik

som familiekoncerterne hedder, tager et

og engagerer borgerne i musikken.

udpluk af repertoiret fra aftenkoncerten og

præsenterer det på en mere uformel og

For Nancy Evans og BCMG er publikum

interaktiv måde.

alle og enhver, der er i direkte kontakt med ensemblet - hvad enten det sker gennem teter eller digitalt. Enhver aktivitet har sin

Styrkelse af unge som musikskabere

egen værdi, og den ene type publikum

BCMGs Learning & Participation Program-

er ikke ”finere” end den anden - i stedet

me har til formål at styrke unge som mu-

findes der forskellige typer publikum, der

sikskabere og ikke bare passive forbru-

koncerter, lærings- og opsøgende aktivi-

interagerer med ensemblet på forskellige måder.

Ved Nancy Evans, Director of Learning and Participation, Birmingham Contemporary Music Group

21.

tet unge, som ønsker at studere musik.

BCMG’s Learning & Participation Programme

Ifølge Nancy Evans er deres rolle at støtte

» Kompositionsworkshops i

gere. Deres kompositionsworkshops for 8-18-årige spænder vidt; fra de helt åbne workshops over at kræve instrumentalfærdigheder og til de forløb der er målret-

økosystemet – i dette tilfælde den ny musik; at udøve, skabe og lytte til den og skabe bæredygtige progressionsruter gennem musikken på en måde, som supplerer og beriger den traditionelle musikundervisning, der tilbydes af skoler, musikinstitutioner og videregående uddannelser.

Det er processen og ikke slutproduktet, der er vigtigt og transformerende for de unge i disse workshops. Hvis de efterfølgende kommer til koncerten, lytter de med nye ører efter at have været på workshop, fortalte Nancy Evans. Og vigtigere endnu går de derfra med en ny forståelse af musik; hvad det er, og hvordan det er skabt, en viden om at de også kan være skabere, at musik er lige så forskelligartet, som der er komponister, og at komponister ikke laver noget, der er så forskelligt fra, hvad de selv laver - omend de gør brug af mere sofistikerede værktøjer og ressourcer.

22.

og uden for skolen » Forskning, lærerprofessionel udvikling for lærere og online ressourcer til at støtte ovenstående workshops » Muligheder for unge professionelle såvel som ikke-professionelle til at opføre ny musik » Familiekoncerter » Værkbestillinger til unge professionelle og ikkeprofessionelle » Gennemspilninger af universitets- og konservatoriestuderendes kompositioner » NEXT – kursus i opførelsespraksis af ny musik på højt niveau

Under workshoppen arbejder de unge

dens mangfoldige liv. Meier ønsker, at af-

sammen med BCMGs musikere – som

sættet for BCMGs virke er, at befolkningen

dermed ikke længere er fjerne figurer på

ikke er en homogen, distinkt eller statisk

en scene eller traditionelle lærere, men en-

gruppe, men derimod overlappende, sam-

gagerede voksne, der realiserer børnenes

menvævet og i udvikling.

musikalske ideer.

En af Stephan Meiers første værkbestillinger

BCMGs arbejde med unge, der kompone-

var en Canal Serenade, der involverede tre

rer - både i og uden for skolen - har ført

kanalbåde, der transporterede musikerne,

til et forskningsprojekt i samarbejde med

et kor der opførte et nyt værk af tre kom-

Sound and Music (den engelske organi-

ponister, en britisk, en cypriotisk og en tjek-

sation for ny musik) og Birmingham City

kisk, og hvis tekst bestod af graffiti og tegn

University. Projektet undersøger under-

langs kanalen. Birminghams kanaler blev

visning og læring af komposition i gym-

dermed et sted for udveksling mellem

nasiet. Det er kendt som ‘Listen Imagine

forskellige kulturer, og værket blev sidenhen

Compose', og resultaterne stiller ressour-

eksporteret fra Birmingham til verden - bl.a.

cer og viden til rådighed for et Master

til kanalerne i Utrecht.

program og anden videreuddannelse for lærere. Dette arbejde har givet BCMG

I 2019 arbejdes der på et projekt med

synlighed og indflydelse også uden for

det pakistanske og Bangladeshiske sam-

Birmingham.

fund i Birmingham i samarbejde med en gruppe andre kulturorganisationer. Projek-

Forbindelse til byen

tet hedder Transforming Narratives og omfatter kulturelle udvekslinger, samarbejds-

BCMGs forbindelse til byen Birmingham

platforme med lokale musikere, og en ny

har taget en ny drejning siden udnæv-

værkbestilling der udforsker bøn. Forhå-

nelsen af Stephan Meier som kunstnerisk

bentligt vil projektet medføre, at et nyt

leder for to år siden. Hans planer med

publikum oplever musikken og BCMGs

BCMG er at skabe tættere bånd mellem

koncertaktiviteter.

ensemblet og byen samt at fejre byen og

23.

Om Birmingham » Birmingham er den næststørste by i Storbritannien med mere end en million indbyggere og repræsenterer mere end 200 forskellige nationaliteter.

» BCMG arbejder tæt sammen med byens uddannelsesinstitutioner og byen har 328 folkeskoler, 77 gymnasier, 29 specialskoler og fem universiteter.

24.

Værkbestilling med hensigt - for og med folk og sted

Crowd-funding

At bestille ny musik er BCMGs livsner-

helt unikke crowd-funding ordning, fra før

ve. Mange af de her nævnte projekter har

begrebet blev kendt og kopieret rundt om

eller vil involvere værkbestillinger, hvor

i verden. Siden ordningen startede i 1991,

komponister er blevet bedt om at forholde

er næsten 100 værker blevet finansieret

sig til specifikke begivenheder eller ste-

gennem ordningen med 500 Sound Inve-

der eller om at samle forskellige musikal-

stors. Ordningen er enkel: Investorer ”køber”

ske kulturer. Her søger BCMG at gøre sig

lydbidder og får visse privilegier såsom for-

selv og dets musik relevant for byen og at

udgående kendskab til værket og adgang til

engagere sig i en dialog med det omgi-

prøver, kunstnere og komponister.

vende samfund.

Programmet har rejst næsten en kvart

At bestille ny musik er således ikke et øn-

million pund siden starten, men endnu vig-

ske om bare at bevare og legitimere BCMG

tigere er,´ at det har givet BCMG et vidende

som et professionelt ensemble. I de senere

og loyalt publikum, som forstår, at det at

år har de bestilt en række stykker til unge

bestille ny musik er et eventyr til en ukendt

og ikke-professionelle musikere. Disse pro-

destination.

Sound Investment er navnet på BCMGs

jekter involverer altid komponisterne, hvad enten der er tale om en langsigtet deltagel-

Som en Sound Investor har udtrykt det:

sesproces eller blot komponistens delta-

”Det giver folk, der nyder ny musik, mulig-

gelse i hele prøveprocessen. Deres tilstede-

heden for at spille en aktiv rolle i at få det

værelse demonstrerer for de involverede,

til at ske og samtidig støtte levende kom-

at musik er en levende kunstform, som de

ponister. Pludselig ændres forholdet - du

kan være en del af.

er ikke længere et passivt publikum, som blot modtager, hvad andre har produceret.

Pludselig er du et af de ​​ mennesker, der får det til at ske”

25.

Gode råd fra Nancy Evans » Tal om engagement i stedet for publikumsudvikling » Erkend at forskellige målgrupper engagerer sig på forskellige måder » Tag ansvar for at udvikle musikkens økosystem » Skab en relation til det sted hvor I er og jeres lokalsamfund - lad publikum møde jer uventet » Udnyt de unikke ressourcer ensemblet eller orkesteret besidder » Få folk til at føle at de er en del af en større musikalsk kultur, uanset om det er en ung, der skaber ny musik, eller en voksen der støtter den » Udbred musikken som en levende, udviklende, relevant kunstform

Om BCMG Birmingham Contemporary Music Group, eller BCMG i daglig tale, blev dannet i 1987 af medlemmer af Birmingham Symphony Orchestra og Sir Simon Rattle med henblik på at bestille ny musik til mindre besætninger og opføre nutidigt repertoire fra det 20. / 21. århundrede.

I dag er BCMG en selvstændig organisation, der finansieres af The Arts Council, af fonde og individuelle donationer.

Ensemblet har haft stærke kunstneriske relationer med komponister og dirigenter som Thomas Ades og nu afdøde Oliver Knussen, og de opfører jævnligt koncerter på The Proms, The Aldeburgh Festival og Wigmore Hall.

For to år siden blev Stephan Meier udnævnt til ny kunstnerisk leder af ensemblet, hvilket har ført ensemblet i nye kunstneriske retninger.

Irene Mynthe / Draw2think

28.

29.

Højde og bredde

Göteborg Symfoniker er Västra Götalandsregionens ledende symfoniorkester. Det blev stiftet i 1905, er ejet af regionen og

Den politiske vision er bestemmende for alt, hvad de gør, og består af tre hovedpunkter:

har hjemsted i Göteborgs Konserthus.

Orkestrets primære opgave er at udvikle

1 Göteborg Symfoniker er et orkester

koncertformater med klassisk musik, så

med international synlighed, der når og

det bliver relevant for så mange af regio-

engagerer et bredt publikum.

nens indbyggere som muligt.

2 Göteborg Symfoniker har deres hoSten Cranner, der er administrerende

vedaktiviteter i Göteborgs Konserthus

direktør og kunstnerisk chef for Göteborg

- som skal være en åben scene med en

Symfoniker, gav os indblik i den politiske

bred vifte af musikalske tilbud skabt i

vision for orkestret for 2018-2020, den

samarbejde med det professionelle frie

strategi der understøtter visionen, og hvor-

musikliv.

dan de arbejder med hvert enkelt strategiske indsatsområde.

3 Göteborg Symfoniker samarbejder med det omgivende samfund og regionens uddannelsesinstitutioner med det formål at skabe gode forhold for fremtidens publikum og musikere.

Ved Sten Cranner, administrerende direktør og kunstnerisk chef for Göteborg Symfoniker

31.

Strategien for at opfylde denne mission fokuserer på fire strategiske indsatsområder og succeskriterier:

de dirigenter og solister og prioriterer en kontinuerlig udvikling både ift. kunstnersamarbejder og repertoire, så programlægningen er optimal. Bl.a. er den hollandske violinist Janine Jansen

1 Højest mulig kunstnerisk kvalitet (HØJDE) 2 Publikumsfokus (BREDDE)

artist-in-residence i 2019-2020.

» de arbejder med en løbende udvikling af både orkester og kor og prioriterer

3 Førende når det gælder aktiviteter

turnéer og indspilninger som en vigtig

del af orkestrets virke. I 2019 skal orke-

for børn og unge (BREDDE)

4 Økonomisk og organisatorisk styrke

stret således på turné til Stockholm, Berlin, Hamburg, München, Frankfurt,

Kriteriet om højest mulig kunstnerisk kvalitet - HØJDE - arbejder orkestret med at opfylde på flere måder;

» de har fokus på både at tage vare på

Köln, Wien og Salzburg Når det gælder succeskriterierne om BREDDE, så betyder det, at orkestret skal engagere sig i det omgivende samfund og være en aktiv medspiller, særligt i forhold til børn og unge og i forhold til et bredt publikum.

den musikhistorie og tradition, de er

rundet af, og at være med til at skabe musikhistorie ved at bestille og opføre

Børn og unge

den nyeste musik. I 2019 spiller de ek-

Göteborg Symfoniker har et omfattende

sempelvis nye værker af komponister-

børn og unge-arbejde, der både har fokus

ne Daniel Nelson og Daniel Bjarnason

på børn som publikum og børn som perfor-

» de samarbejder med dygtige og føren-

32.

mere. Det er afgørende for Göteborg Sym-

foniker at være tydelige rollemodeller for unge musikere, og at kunne spille en rolle ift. børn og unges musikalske dannelse.

Hver sæson tilbyder de professionelt producerede koncerter til børn i alle aldre, og der indgås samarbejder med uddannelsesinstitutioner omkring hver koncert.

Rundt regnet 25.000 børn fra børnehavealder til gymnasieniveau hører hvert år koncerter med orkesteret.

Side-By-Side by El Sistema er en egen årlig camp baseret på det venezuelanske orkesterkoncept El Sistema, hvor Göteborg Symfoniker inviterer børn og unge til at komme og spille, synge og skabe musik sammen med orkestret over fire dage i juni. Orkestret indbyder også ungdomsorkestre og musikskoler i regionen til at komme og give koncert i Konserthuset og med orkestret. Derudover er Göteborg Symfoniker en aktiv debattør ift. musikuddannelse i Sverige og støtte for organisationer, der arbejder direkte med musikuddannelse for børn og unge.

33.

Et bredt publikum Göteborg Symfoniker arbejder med deres engagement i forhold til publikum på tre måder;

fikt til publikumsgrupper med sær-

» et engagement i forhold til det omgi-

situation, fordi de ufrivilligt larmer eller

lige behov ud fra konceptet ‘Relaxed Performances’. Her får borgere, der normalt ikke kan rummes i en koncerthar brug for en anden ramme, ad-

vende samfund hvor de dels lægger

gang til koncertoplevelser på lige fod

vægt på diversitet og tilstræber køns-

med andre

balance ift. komponister og dirigenter i programmet, dels tilstræber en bæ-

Endelig er der GSOplay, Göteborg Sym-

redygtig produktion og miljømæssig

fonikernes digitale koncertsal, der spiller

ansvarlig virksomhed. I foråret 2019 er

en vigtig rolle i publikumsarbejdet både

3 ud af 12 dirigenter kvinder.

i forhold til det eksisterende publikum og

» et engagement i forhold til deres ek-

nye publikumsgrupper, idet alle via GSO

sisterende publikum både i Göteborg

Play gratis kan streame alle koncerter fra

og i regionen, hvor de lægger vægt

sæsonprogrammet.

på dialog, interaktion og synlighed, at publikum skal føle sig inkluderet og velkommen, og at publikum får relevante tilbud i tillæg til koncerterne.

» et engagement i forhold til nye publikumsgrupper gennem udvikling af

andre koncertformater som eksem-

34.

GSOplay findes i to versioner:

» GSOplay hvor man kan streame koncerter rettet mod et voksent publikum, » GSOplay Junior der indeholder koncerter rettet mod børn og unge samt

pelvis yoga-koncerter, ved at rykke ud

andre aktiviteter, der engagerer og

af koncertsalen og ud i andre koncer-

introducerer yngre målgrupper i og til

trum, samt at udvikle koncerter speci-

klassisk musik.

Om Göteborg Symfoniker » Göteborg Symfoniker har 160 ansatte, heraf 109 musikere og tre producenter med særligt ansvar for projekter rettet mod børn og unge.

» Den årlige omsætning er på 240 mio. svenske kroner. Den offentlige finansiering udgør 77%, egenfinansieringen udgør 23%, og Volvo har været hovedsponsor for orkestret siden 1983.

35.

Necessity & Sense

Der er den tyske måde at drive et orkester på – og så er der Bremen-metoden. For de 41 dedikerede musikere i Deutsche Kammerphilharmonie Bremen er demokrati, engagement og medbestemmelse en del af orkestrets DNA. Det internationale, anerkendte orkester tænker sig selv som en virksomhed. Orkestrets leder, Albert Schmitt fortalte om den skelsættende strategiske proces, som orkestret påbegyndte i 1999, og som har været afgørende for orkestrets udvikling, succes og berømmelse og for at skabe et solidt finansielt grundlag for orkestret.

Afsættet for orkesteret var en alvorlig økonomisk krise, der krævede, at orkestret gentænkte den eksisterende forretningsmodel omkring deres kernevirksomhed; koncerter med klassisk musik. “I sådan en situation handler det om at glemme, hvad man ved”, anbefalede Albert Schmitt, “og for os betød det, at vi i stedet for at se os selv som et orkester, skulle se os selv som en virksomhed”.

Ved Albert Schmitt, CEO for Deutsche Kammerphilharmonie Bremen

37.

Deutsche Kammerphilharmonie Bremen er i dag struktureret som et andelsselskab, hvor musikerne er partnere med fuldt ansvar for både den kunstneriske og den økonomiske linje for orkestret.

» Necessity & Sense » Hierarchy & Democracy » Perfection & Adventure » Energy & Concentration » Succes & Fun

Albert Schmitt var ansvarlig for den stra-

Metoden har siden fået navnet ‘The 5

tegiske proces, men den blev gennemført

Seconds Model’, og orkesteret har udviklet

i et tæt og ligeværdigt samarbejde med

et kursus i teamledelse, der er efterspurgt

musikerne. En af de vigtigste opgaver var

af virksomheder inden for forskellige

at finde frem til en fælles forståelse af,

brancher ift. videreuddannelse af ledere

hvad der bandt dem sammen som orke-

og direktører. Modellen har også været

ster, drev dem fremad, og hvad der var

genstand for et forskningsprojekt, hvor

afgørende for deres succes. Svaret var

Deutsche Kammerphilharmonie Bremen

modsætninger - engagementet var størst

analyseres som et eksempel på, hvordan

og resultatet bedst, når et projekt var næ-

man skaber og driver et højtydende team.

ret af modsætninger. Det handlede ikke om at tilstræbe harmoni, men derimod

Albert Schmitt demonstrerede i sit oplæg,

om at bruge dissonans og energien i kon-

hvordan strategien fungerer i praksis, ved

flikter på den rigtige måde, så det skabte

at fortælle om, hvorfor orkestret i dag ikke

udvikling, samarbejde og fremdrift. Deres

holder til i et koncerthus, men har til huse på

strategi blev derfor skabt som en række

en skole i en socialt belastet forstad til Bre-

modsætningspar, hvori enhver aktivitet

men, Osterholz-Tenever. Et område med 88

fremover skulle forankres:

forskellige kulturer repræsenteret, hvor 70% af borgerne har migrationsbaggrund, over

38.

30% er på overførselsindkomst, og hvor

dækker over en række forskellige formater

skolen, som orkestret er rykket ind i, er den

centreret omkring musikuddannelse. Her

største i området med over 1000 elever.

står udvikling af relationer mellem musikerne, eleverne og den multietniske lo-

Her var det modsætningen ”Necessity &

kalbefolkning i centrum. Målet er gennem

Sense”, der førte til beslutningen; ”Neces-

musik at udfolde hver enkelts potentiale,

sity” fordi orkestret var nødt til at finde en

styrke selvværdet og give unge menne-

ny prøvesal, og ”Sense” fordi de med sko-

sker nye perspektiver på livet.

len godt nok fandt en ledig sal, der var optimal til både prøver og indspilninger, men

Deutsche Kammerphilharmonie Bremen

frem for alt så en mulighed for at udvikle

har modtaget adskillige priser for The

orkestrets sociale profil og samfundsenga-

Future Lab bl.a. the 2007 Future Award

gement. Her kunne orkesteret igangsætte

for the Best Social Innovation, og i 2009

projekter i samarbejde med skolens elever

blev The Future Lab af det tyske kulturmi-

og lokalsamfundet og dermed blive en vig-

nisterium ophøjet og udnævnt til at være

tig katalysator for udvikling af området.

nationalt pilotprojekt.

Undervisning er hjertet

De daglige spontane møder og samtaler mellem musikere og elever på skolens

“Uddannelse er hjertet i vores struktur og

gange har stor betydning for alle, og

administration. Denne del skal ikke vare-

foruden elevbesøg ved prøver og koncer-

tages af en afdeling adskilt fra resten af

ter, samt masterclasses med musikerne,

orkestervirksomheden”, understregede

består The Future Lab af fire større tilba-

Albert Schmitt. Orkesteret kalder denne del

gevendende samarbejdsprojekter mellem

af virksomheden for The Future Lab, der

skole, orkester og lokalbefolkning:

39.

» Community Opera - skoleelever og

Schmitt, ‘noget som var deres, og som de

orkester optræder side om side, og

samtidig havde let adgang til både som

lokalbefolkningen tager del i opsætning

deltagere og økonomisk.”

og afvikling

» Melody of Life - skolelever opfører

deres egne sange akkompagneret af

ejerskab og tilhørsforhold, og det er afgø-

orkestret

rende ikke at svigte folk, understregede

» Club 443 - en unik klubaften med mad,

Albert Schmitt, inden han sluttede af med

musik, kunst og teater og medvirken af

et godt råd: “If you want to make a dif-

både skoleelever, orkester, udenlandske

ference, then don’t do something that you

gæster og lokalbefolkning

don’t want to do again”.

» Musical Treasure Hunt - koncert med Deutsche Kammerphilharmonie Bre-

men og gåder undervejs til publikum Projekternes tilbagevenden som faste begivenheder i bydelen har stor betydning for lokalbefolkningen og spiller en afgørende rolle for relationen orkester, skole og lokalbefolkning imellem. Da orkestret flyttede til bydelen, mærkede de hurtigt, at hvis de skulle lykkes med at integrere sig i området, skulle de give folk noget at være stolte af: “Folk i området drømte mest af alt om en ‘discounter’, forklarede Albert

40.

Gentagelse er vigtigt i forhold til at skabe

The 5 seconds model er beskrevet i bogform, ‘Hochleistung braucht Dissonanz’ - was Teams vom 5-Sekunden-Modell der Deutschen Kammerphilharmonie Bremen lernen können’.

Siden 2015 har Deutsche Kammerphilharmonie Bremen delt erfaringerne fra The Future Lab i det nationale udviklingsprojekt ‘Art Lab for Music’, med det formål at formidle erfaringerne i nogle formater og praksisser, der kan integreres og bruges på andre skoler rundt om i Tyskland.

Samme år etablerede de The Academy, et toårigt dannelsesforløb for unge musikere. www.kammerphilharmonie.com 41.

D​​et moderne orkester og morgendagens publikum

Med 8 orkestre og kor, som sender på

broadcasting orkestre med en vigtig rolle

radio og tv, spiller BBC en vigtig rolle i det

i den musikalske økologi i Storbritannien

britiske klassiske orkesterlandskab. Men

er korrekt formuleret og realiseret. Alan

aldersprofilen blandt publikum er høj, og

Davey gav et par eksempler på dette.

BBC er derfor hele tiden nødt til at se på, hvordan de får fat i et nyt publikum – i salen og via de forskellige medieplatforme.

En ny digital virkelighed The BBC Philharmonic Orchestra har

Alan Davey, der er controller for BBCs Ra-

eksperimenteret med nye koncertformater

dio3, BBC Proms og chef for BBCs orkestre

såsom koncertserien "Red Brick sessions"

og kor, gav os indblik i BBCs erfaringer

i Salford - et område i det nordvestlige

med dette.

England med en stolt industriel fortid og mange bygninger lavet af karakteristiske

I Storbritannien har radioudsendelserne

røde mursten. Her giver orkestret koncer-

for klassisk musik på Radio 3 og dens

ter i usædvanlige omgivelser, hvor første

kommercielle pendant Classic FM over

halvdel af koncerterne byder på indføring

7 mio lyttere om ugen og et stigende

i og illustration af musikken, mens anden

antal yngre lyttere online. Men går man

halvdel rummer en fuld opførelse af et en-

til en klassisk koncert, kan aldersprofilen

kelt stykke musik. Dette format har tiltruk-

på koncertgængerne nogle gange virke

ket et nyt og nysgerrigt publikum.

høj, og gennemsnitsalderen på lyttere til klassisk musikradio i Storbritannien er

For at række ud til det digitale publikum

omkring 50.

vil orkesteret fra næste sæson invitere publikum til at holde deres mobiltelefoner

BBC er derfor hele tiden nødt til at se

tændt under deres Philharmonic Lab Con-

på, hvordan de kan tiltrække et nyt og yngre publikum. Ensemblerne har derfor set deres profil og særlige tilbud efter i sømmene for at sikre, at deres rolle som Ved Alan Davey, Controller Radio 3, BBC Proms and BBC Orchestras and Choirs

43.

certs. Her vil publikum få adgang til "live"

opera / librettoskrivning sammen med

programnoter på deres mobiltelefoner,

ph.d.-studerende fra RNCM, og deltager

synkroniseret med den musik der opføres.

fuldt ud i RNCMs Ensemble+ program der bringer musikere sammen i forskellige

Og noget tyder på, at tiltagene virker: Sid-

kombinationer. Alt sammen som en del af

ste sæson oplevede orkestrene en bety-

det at udforske orkestermusikkens fremtid

delig stigning i antal yngre publikummer i

og de større udfordringer kultursektoren

forhold til tidligere sæsoner, og denne suc-

står overfor.

ces er ifølge Alan Davey direkte relateret til eventyrlyst, programplanlægning, samar-

publikum i dag lytter til musik, både i kon-

Udflytning af ensembler til et udsat område giver nye muligheder

certsalen og online.

BBC planlægger at flytte flere af sine

bejde med musikuddannelsesinstitutioner og en vedvarende forskning i, hvordan

ensembler til Stratford i det østlige LonSåledes samarbejder orkestret med BBC

don. Her vil de bygge nye studier og bo

Research & Development, som giver

side om side med Sadlers Wells Dance

forskningskolleger adgang til orkestret og

Company, London College of Fashion, Vic-

giver begge parter mulighed for at teste

toria and Albert Museum samt nye facilite-

de seneste fremskridt inden for teknologi.

ter til University College London.

Venue Explorer (de rullende programnoter) var det første skridt og er en ny teknologi

Stratford er hjemsted for en af Storbritan-

til live streaming med en live visuel redi-

niens fattigste, yngste og mest mangfoldi-

geringsfunktion og en ny medieenhed,

ge befolkningsgrupper. Målet med udflyt-

der giver 360˚ lytningsmulighed gennem

ningen er at redefinere rollen som klassisk

telefoner / ipads osv. Teknologien er ikke

musikensemble og arbejde med kreative

færdigudviklet, men er på vej.

partnere, herunder kolleger involveret i rock og pop og andre kunstformer.

Orkesteret har også partnerskaber med Royal Northern College of Music (RNCM)

Udformningen og placeringen af den ​​ nye

og Salford University. De deltager i Salford

bygning vil gøre BBC i stand til at invi-

Universitys forskningsfestival i 2019, ser

tere lokale skoler ind i studierne sammen

på kunstig intelligens i sammenhæng med

med musikere, og til at opleve prøver og

skræddersyede koncerter med de mindre

lyden fra de nye studier i sig selv vil blive

såvel som de største ensembler. Teknologi

kendt i forhold til broadcasting og andre

vil gøre det muligt for skoler, der ligger

formidlingsformål - streaming, downloads,

langt væk, at kunne tage del i uddannel-

CD'er osv.

sesforløb, og selve bygningen vil kunne benyttes af ungdomsensembler enten om

Elever fra lokale gymnasier vil blive tilbudt

aftenen eller på tider, hvor orkesteret ikke

erhvervspraktik inden for musikprodukti-

er til stede. Læringsaktiviteter kan også

on, teknologi og arkivarbejde, ligesom lær-

række længere ud, end til de unge, med

lingeuddannelser inden for musikteknologi

arrangementer der opfordrer familier til at

og -optagelse også vil være et tilbud.

deltage sammen.

Symfoniorkestret kan tilbyde unge lokale Den nye beliggenhed giver stor mulighed

musiktalenter at følge en erfaren musiker, et

for kreativt samarbejde mellem kulturpart-

læringsformat der på sigt måske kan føre til

nerne. For eksempel med Sadlers Wells der

dannelsen af nye ​​ ungdomsensembler.

har fundet et nyt ungt publikum til moderne dans, og som også bestiller ny musik.

BBC sigter endvidere mod at tilbyde en række gratis koncerter i deres studier i

BBC ønsker, at det nye sted bliver så digi-

løbet af et år, ud over de allerede nævnte

talt gennemsyret som muligt. Ved hjælp

skolekoncerter. Nogle af disse kan måske

af BBC-teknologi vil det blive muligt at

udnytte uderum forskellige steder i lokal-

indfange koncertopførelser i 360 graders

samfundet – medborgerhuset, det lokale

format og praktisk talt placere publikum i

shopping center etc. - og med mindre

orkesteret. Det bliver også muligt at kunne

grupper af musikere eller sangere

isolere lyde af bestemte instrumenter til læringsformål og opbygge en enorm

Endelig har BBC et stort arkiv af rettig-

digital uddannelsesressource til gavn for

hedsclearede opførelser af forskellige

andre orkestre og skoler rundt om i landet.

ensembler, og ser nu på hvordan de kan stille disse opførelser til rådighed på nye

Derudover vil BBC være frontløbere inden

måder. Alan Davey finder det vigtigt at

for broadcasting i nye formater og gøre

præsentere og kuratere materialet med et

binaural (3D) lyd tilgængelig som en mu-

formål, der giver størst mulig effekt. Bare

lighed for mange optagelser. Målet er, at

at lægge tingene ud er ikke nok i sig selv.

45.

Nye formater, teknologi og engagementer - men altid fantastisk musik Så hvad skal det klassiske orkester ifølge Alan Davey gøre for at overleve i det 21. århundrede? Han giver følgende råd:

» Glem aldrig selve kerneindholdet -

fantastisk musik. Udfordringen er at

» Hold øje med stemmestyring: Den nye

stemmestyrede teknologi vil få stor be-

få dem, der måske ikke er stødt på

tydning. Snart lever vi med et skærm-

musikken før, til at lytte til den. Her kan

løst internet.

broadcastere spille en rolle i forhold til, hvordan de inddrager yngre kunstnere og præsenterer musik på nye måder.

» Gør musikken tilgængelig: BBC Sounds

» Skab nye koncertformater nye steder: Overraskende koncertprogrammer

præsenteret på en eventyrlig måde, måske på et uventet sted, vil interes-

App er en ny app, der kombinerer live

sere unge mennesker. De er åbne for

radio med podcast og ”listen on de-

musik, hvis det er godt. Gå ikke på

mand”. Den gør det muligt at sidestille

kompromis med kvaliteten af ​​opførel-

samlinger af klassisk musik med pop-

sen og produktionen.

musik, som er mere kendt blandt de unge og dermed tilskynder dem til at gå på opdagelse.

» Brug nye formidlingsformer: Tilbyd

» Brug teknologien intelligent: En dår-

ligt skudt statisk video af en opførelse vinder ikke nye publikummer. Vi skal kombinere vores indsigt i musikken

f.eks lytterne musik som er kurateret ud

med online teknologi og bruge teknolo-

fra stemninger, som de kan læne sig

gien fantasifuldt og intelligent. Den kan

ind i eller tilbage til.

være en hjælp for publikum i forhold til at gå på opdagelse i musikken. Vi har endnu kun kradset i overfladen.

46.

”Yngre målgrupper søger eventyr og genkender kvalitet. Vi kan finde måder at give dem det på. Nye formater, nye måder at organisere os selv på, nye bygninger og omgivelser og ny teknologi vil hjælpe. Men først og fremmest er vi nødt til at bruge vores fantasi og engagere deres, mens vi forbliver tro mod alle de fantastiske ting, klassisk musik kan. Så har vi morgendagens publikum.”

47.