ANSATS 2020

2.

1.

REDAKTION

Tina Schelle (ansvh.), Katrine Gregersen Dal og Sine Tofte Hannibal

SKRIBENTER

Tina Schelle, Katrine Gregersen Dal, Sine Tofte Hannibal, Rasmus Hjarsø og Bent Sørensen

FOTOS

S. 7 Mette Johnsen S. 9 Soffi Chanchira Larsen.

S. 10 + 20 Øystein Thorvaldsen S. 15 + 23 Zuhal Kocan S. 27, 42 + 43 Malene Henssel S. 33+35 Sine Tofte Hannibal S. 37 Mathias Madsen Munch

LAYOUT TRYK

Malene Henssel www.henssel.com Sangill Grafisk © Copyright 2020 Dansk Komponistforening

Indhold SIDE 4 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 26 SIDE 28 SIDE 30 SIDE 32 SIDE 38 SIDE 40 SIDE 42 SIDE 44 SIDE 58

Tanker fra et dårligt år Det er fedt, du skriver så maskulint!

Det ukendte i os selv Præsentation af Bestyrelsen Strategi og fokusområder Kunst og kultur i balance NMD 2021 på Færøerne Ny repertoirestatistik på vej Søg støtte til realiseringen af dine projekter Mød sekretariatet Nye medlemmer Kalender 2021

Tanker fra et dĂĽrligt ĂĽr 4.

”Det bedste bevis vi har for, at livet er godt, og at der derfor måske alligevel findes en Gud, som bekymrer sig om vores velfærd, er det, at til enhver af os, den dag vi fødes, kommer Johann Sebastian Bachs musik.

Den kommer som en gave, uerhvervet, ufortjent, gratis.”

(J.M. Coetzee: Dagbog fra et dårligt år)

Da jeg skulle skrive dette forord til Ansats, blev det ovenstående citat ved med at komme tilbage til mig. Den sydafrikanske forfatter og nobelpristager, J.M. Coetzee, lader den smukke beskrivelse af Bach – en beskrivelse fyldt med håb – glide temmelig uformidlet ind i en roman med den meget sigende og triste titel, ”Dagbog fra et dårligt år”.

2020 har helt sikkert – som andre årstal – været fyldt med personlige sorger og glæder for snart sagt os alle; men hvis vi ser på det hele samlet ud fra alle komponisters synsvinkel, kan man ikke sige andet end, at det har været et dårligt år.

COVID 19 slog stort set hele det musikliv, vi er en del af, tilbage til start. Aflysninger

af koncerter og dermed opførelser har betydet, at vores vederlag fra f.eks. Koda er dykket voldsomt, og Koda selv har mistet store indtægter, som betyder, at de kulturelle midler, som bl.a. giver muligheder for DKF og de andre foreninger under Koda til at uddele arbejdslegater, bestillingshonorarer, produktionsstøtte til hele musikmiljøet etc., også er faldet drastisk.

Samtidig udebliver bestillinger af vores musik, for hvem tør bestille musik til en usikker fremtid?

Vi gik alle ind i 2020 med håbet om et godt år. DKF gik ind i året med store intentioner om at være medvirkende til at skabe bedre vilkår – økonomisk som arbejdsmæssigt - for komponister og det musikliv, vi er en del af. I stedet landede vi i en på papiret drømmetilværelse for komponister – lukket inde med vores blyanter, computere og store visioner i rum, hvor vi absolut ikke blev forstyrret af at skulle gå ud og høre vores egen musik. Meget musik fik vi komponeret; men den endte i skuffer og på harddisks, for verden uden for vores komponistceller var fyldt med stilhed.

Derfor står det nu også helt klart for os, at det ikke er en drømmetilværelse at være lukket inde med et stykke nodepapir. Komponister har brug for at komme ud med deres musik og blive en del af det tredje rum, der opstår mellem musikkens udøvere og publikum, og da der i sommers blev lukket en smule op for f.eks. koncerter, oplevede jeg komponister, musikere og

5.

publikummer nærmest græde af glæde over, at vores samlingspunkt – kommunikationen gennem lyd og toner – vendte tilbage, og aldrig i min tid har musikken og kunsten vist sin betydning bedre.

Musikken kan noget særligt, og vi skal og vil blive ved med at skabe ny musik ligegyldigt hvornår og hvor længe, vi bliver spærret inde med den, og vores publikum bliver spærret ude fra den.

Jeg er optimist, og den optimisme bunder i en ægte følelse, en ægte tro og ikke i en naiv beslutning. Det er nok grunden til, at det er citatet om Bachs gave, der står tilbage i min hukommelse, når det gælder ”Dagbog fra et dårligt år”, for jeg har let ved at indlæse ”musikken” i stedet for ”Johan Sebastian Bachs musik” i citatet fra Coetzes roman. Musikken er en evig gave, og vi komponister er med til at give gaven videre igen og igen – er med til - selv i de dårligste år - at skabe gaver med trøst og håb, der gør verden en lille smule bedre, for selv den værste pandemi kan ikke slå musikken ud.

Pandemien har skabt en stor fermat over hele kulturlivet med masser af indbyggede kunstneriske og økonomiske udfordringer; men vi skal ikke i denne tid sidde med hænderne i skødet og vente på, at vores gamle kultur – og kunstsituation vender tilbage, for den vender måske aldrig tilbage til det, den var før pandemien. I stedet må vi bruge tiden her og nu til at kæmpe for,

6.

at vi kommer ud til en fremtid med bedre vilkår for musikken og kunsten – også bedre end de var før, pandemien kastede sin skygge.

I Dansk Komponistforening vil vi forsætte kampen for at styrke vores eget erhverv og musikmiljøet generelt bl.a. gennem vores arbejde for ordentlig honorering, og vi vil skærpe vores indsatsområde omkring børn og unges muligheder for at møde og komponere musik. Kampen for bedre diversitet og kønsbalance – et andet af vores indsatsområder – bliver mere og mere vigtigt, og vi må erkende, at hverken vi eller resten af kulturlivet er kommet nær noget, der ligner målet. Vi lever stadig i en kunstverden med en hel skæv kønsbalance, og jeg tænker tit, at kampen for bedre kønsbalance minder om vores klodes kamp for bedre miljø og klima – masser af intentioner og aftaler men ingen reelle forbedringer. Der er brug for skærpede handlinger.

Mod slutningen af året brød den store samtale om ”metoo”, sexisme, magtmisbrug, kønsbalance og diversitet på flere planer ud i lys lue. Skræmmende artikler og vidnesbyrd om helt utilstedelige handlinger og udsagn kom på bordet. Vi tager selvfølgelig fuldstændig afstand fra de overgreb og den usunde kultur, der ligger til grund for overgrebene; men vi er også nødt til at handle og gå ind og se på vores egen dør, inden vi fejer foran den.

I forlængelse af denne tekst har en ung kvindelig komponist, Mette Nielsen, beskrevet tre situationer, hvor hun er blevet mødt med holdninger og udtalelser til det at komponere som kvinde, der synes at bygge på et behov for at sætte hendes arbejde, hendes værk ind i en anden historie end den, mandlige komponister skriver sig ind i, og af den vej lægger et nedladende touch på hendes arbejde. De beskrevne situationer er udtryk for en hel skæv samtalekultur, som simpelthen bare må ryddes af vejen inden i – og imellem os alle.

I dette ANSATS kan man også følge en samtale mellem en anden ung kvindelig komponist (Marcela Lucatelli) og en ældre mandlig komponist (mig) om den øjeblikkelige diversitetssituation. Det handler ikke bare om kønsbalance. Det handler også om diversitet og forståelse omkring generationer og æstetik, og for mig kalder den på, at der er noget, der skal gøres – ikke bare i vores lille forening men i hele musiklivet, hele kunstverdenen.

I forbindelse med vores sommerfest afholdt vi en længere medlemssamtale bl.a. om forholdet mellem vækstlag, bredde og elite. Vi er alle en del af eliten, for vi er alle hver for sig dem, der bedst skaber netop vores musik; men vi skal også kunne samle os og være bedre til at lytte til og respektere hinandens forskelligheder, og dette breder sig langt ud over vores lille forening.

Alle vi kunstnere skal kunne kravle ud af vores skaller, og jeg vil stærkt opfordre til – være med til at tage initiativ til, at vi i den nærmest kommende fremtid – når pandemien tillader det – mødes på kryds og tværs og diskuterer diversitetsproblematikker, både når det gælder køn og æstetik. Først når vi står sammen, forstår hinanden og kan tale samme sprog, vil vi kunne styrke vores position frem mod tiden efter pandemien, og den samlethed vil intet ødelægge men tværtimod styrke den enkelte kunstners originale og personlige udtryk, for det vil blomstre langt bedre og smukkere i en sundere have.

Må vi alle kunne afslutte 2021 med en dagbog fra et godt år.

Bent Sørensen

7.

Det er fedt, du skriver så maskulin Jeg er flere gange blevet mødt af en underlig humor i forhold til, at jeg som kvinde, er komponist. Det bliver behandlet som noget eksotisk, og det faktum at, jeg er kvinde, overskygger hos nogle mænd ethvert fokus på musikken.

Ved en koncert fremhævede den mandlige musiker i præsentationen af mit stykke, at jeg faktisk godt kunne finde ud af at komponere – mens de mandlige komponister (som også var på min alder) bare fik præsenteret deres stykker helt neutralt.

Til en eksamen på konservatoriet mente censor ikke, at han kunne forstå systemet bag en opgave, jeg havde lavet, fordi jeg

8.

var kvinde, og han som mand ikke kunne forstå min kvindelogik. Han undlod at tage stilling til opgaven og lod de andre eksaminatorer om at bedømme den.

Jeg har fået ros af mandlige kollegaer, når jeg har skrevet musik, der blev opfattet som maskulin. Bl.a. med ordene: ”Det er fedt, du skriver så maskulint – de fleste kvinder kan ikke skrive på den måde.”

Jeg kan godt blive nervøs over at præsentere mere følsom musik, for bliver det så set som ’bare’ kvindemusik? Men nu gør jeg det alligevel.

Mette Nielsen, komponist

int!

9.

10.

Det ukendte i os selv 11.

EN SAMTALE MELLEM KOMPONISTERNE MARCELA LUCATELLI (ML) OG BENT SØRENSEN (BS) OM DEN ØJEBLIKKELIGE DIVERSITETSSITUATION.

12.

BS:

For et par år siden var Dansk Komponistforening tovholder på en repertoirestatistik, der klart viste, at operahuse, orkestre, ensembler etc. i vores øjne spiller alt for lidt ny musik; men som også klart viste, at kvindelige komponister var groft underrepræsenterede.

Efter offentliggørelsen af den statistik, blev jeg i et interview spurgt, om jeg kunne høre en forskel på musik af kvindelige og mandlige komponister, for hvis der ikke var nogen forskel, var der i interviewerens øjne og ører vel ikke nogen grund til at skelne og kæmpe for musik af kvindelige komponister. Det var jo selvfølgelig en provokation; men kan du komme med et bud på en forskel i musik skabt af kvinder frem for mænd?

ML:

Musik komponeret af kvinder har været bredt undertrykt, ignoreret og glemt som en almindelig generaliseret praksis i den vestlige verden.

Dette skyldes ikke kvaliteten af musikken, som nogen ville antyde, men det at hele den vestlige verdens ideal for kvalitet baserer sig på illusionen af en monoteistisk, universel og ikke-kropslig stemme, som så til dels tilfældigvis er mandlig. Som skabende mennesker kan vi faktisk ikke adskille os fra vores oplevelse af verden, som også indebærer vores oplevelse af og gennem køn. Så jeg vil sige, at naturligvis påvirker dette vores praksis, ligesom så mange andre aspekter af at være et menneske, som f.eks. lige fra hvor man bor eller kommer fra, ens opfattelse af

det individuelle og det kollektive, eller om man er beruset, eller hvad man har spist til aftensmad, osv., på mere eller mindre ubegribelige måder. Ofte i min forskning af f.eks. kvindelige barokkomponister er min oplevelse, at deres musik indebærer visse interessante, små udtalte særheder i forhold til den etablerede kanon, og min pointe er så, at vi naturligvis oplever den musik sådan, siden vi ikke har fået mulighed for at høre den og opfatte den som faktisk en del af en bevægelse. Så jeg vil derfor sige, at det er klart, at den musik vil kunne lyde anderledes i vores ører, i forhold til det gamle og vedhængende projekt for det abstrakte, rene og neutrale menneske, den enstemmige sandhed eller den perfekte harmoni. Det er musik, der kalder på et kulturelt projekt, der er i stand til at takle multiplicitet, og det er vores vestlige, europæiske projekt ikke.

BS:

Jeg har altid tænkt mig selv som komponist – og ikke mandlig komponist. Tænker du dig selv som kvindelig komponist? Og – hvis ja – ligger forskellen imellem os, når det gælder komponistidentiteten så i den manglende kønsbalance, vi begge lever i?

ML:

Jeg tænker mig selv som komponist, for det er noget, jeg som sådan har fået lov til at vælge. Det resonerer meget i mig, når Simone de Beauvoir siger "Man er ikke født, men bliver snarere en kvinde." Køn er som sådan en kulturel konstruktion, som jeg først blev

13.

bevidst om, da jeg voksede op og endda i en kultur med meget åbenlys sexisme. Det at kalde sig eller blive kaldt kvindelig komponist ligger i den manglende kønsbalance men også som sagt i hele vores kultur, hvor komponistEN er mandlig, europæisk og hvid. Alt andet end det bliver pludselig eksotisk og også problematisk, fordi det ender med at indebære andre værdier, som systemet ikke er bygget på at kunne udlevere. Jeg har til gengæld ikke noget imod at blive kaldt en kvindelig komponist, hvis det er til kønsbalancens fordel.

Ligegyldigt om der er forskel, så er kønsbalancen i komponistbranchen jo helt skæv, og kan du pege på ting og handlinger, som du tror vil kunne ændre den situation? Noget der bør gøres både generelt i musiklivet og af Dansk Komponistforening.

BS:

ML:

Efter min mening bliver vi nødt til at være meget proaktive de steder og i de miljøer, vi har adgang til.

Jeg plejer at sige, vi kan ikke vælte muren, men vi kan fylde de små revner og sprækker ud med andre ideer og værdier, som belyser netop det historisk fremmede, undertrykte og ukendte og bidrager til at gøre de fastgroede strukturer svagere.

Jeg synes også, at du har absolut ret, når du nævner, at de udvalg og bestyrelser i vores miljø, hvor kvinder er groft underrepræsenterede, skal ændres, men det burde snart ikke være noget, vi skal tale 14.

15.

så meget mere om, men akut få institutionerne til at ændre, til alles fordel.

Diversitetspolitik hjælper ikke kun kvinder, men også mænd, for det giver dem plads til at se og skabe sig selv som andet end viceværter for hegemoni. Generelt synes jeg, at musiklivet bliver nødt til at tænke lidt mere på menneskelig omhu og omsorg i den her transformationsperiode, værdier traditionelt forbundet med det kvindelige og som ikke passer ind i kapitaliseringens hastighed. Hvor mange kvindelige komponister kan få deres moderskab til at hænge sammen med en festival, en bestilling eller et residency? Det vestlige kulturliv udvikler sig på baggrund af, at børn og ældre ikke burde eksistere. Generationsmøder mellem komponister som dette interview er også alt for sjældne og opstår kun til disse krisetider. Som jeg sagde på DKFs diversitetspanel for nyligt: ”Mennesker er komplekse, og vi bliver nødt til at tage alle vores sider i kollektiv overværelse, hvis vi ikke vil nøjes med at blive konstant betragtet som ensidige numre og magts objekter ud fra kapitalismens utilitaristiske perspektiv. Stilheden omkring dette er også voldelig og får sine egne konsekvenser, som vi ser nu med sexchikane og magtmisbrug sagers tilbageslag.”

Jeg vil gerne starte mine spørgsmål med et citat fra filmen Stalker, af Andrei Tarkovsky: ''Svaghed er en stor ting, og styrke er intet. Når et menneske lige er født, er dette svagt og fleksibelt. Når vedkommende dør,

16.

er dette hårdt og ufølsomt. Når et træ vokser, er det ømt og smidigt. Men når det er tørt og hårdt, dør det. Hårdhed og styrke er dødens ledsagere. Smidighed og svaghed er udtryk for væsens friskhed. For det, der er hærdet, vinder aldrig.'' På hvilken måde har det at være en dansk hvid mandlig komponist holdt dig tilbage i din karriere i at gøre det, du havde lyst til? I den forbindelse, føler du dig nogensinde begrænset af ideen, at dit arbejde automatisk kommer til at bidrage til en musikkanon?

BS:

Jeg har faktisk aldrig tænkt på mig selv som en hvid, mandlig komponist, selvom det jo er det, jeg er, og jeg har heller aldrig tænkt på, at mit arbejde automatisk vil gå ind i en musikkanon. Min mangel på refleksion over de vilkår skyldes sikkert – latent – at jeg aldrig er blevet benævnt som mandlig komponist men blot som komponist, hvor jeg selvfølgelig kan se det mærkelige og diskriminerende i, at nogle komponister – kvinder – skal have en kønsbenævnelse sat på deres arbejde. Da jeg var helt ung, talte man også om f.eks. læger, præster – mænd - overfor kvindelige læger, kvindelige præster. I dag er der forhåbentligt bare præster og læger og lige så forhåbentligt, vil der også snart bare være komponister.

Mine manglende refleksioner over det at jeg er en mandlig komponist, skyldes også at jeg meget tidligt fik vasket noget af den mandsdominerede komponistverden af mig, da jeg mødte en række fantastiske

kvindelige komponister af min egen generation, fra f.eks. de andre nordiske lande.

Jeg var ikke blot en del af en tråd af klassiske mandlige komponister; men mine kolleger var også Saariaho, Rehnquist, Hedstrøm etc..

Endelig – og det er måske den vigtigste grund til, at jeg ikke har tænkt over min situation som hvid mandlig komponist: Når jeg går ind i min skal – når jeg arbejder og forsvinder ind i arbejdet, så forsvinder også min alder, mit køn, mit navn. I den skal er der kun mit arbejde, og når det f.eks. gælder min alder, er jeg fuldstændig den samme som for fyrre år siden, og i den skal er der intet – bortset fra min egen formåen – der kan holde mig tilbage fra at gøre det, jeg har lyst til. Man kan måske med rette sige, at der deri ligger en flugt fra realiteter og virkelighed. Måske en nødvendig flugt eller måske en for nem flugt for mig, fordi der ikke udefra er blevet sat spørgsmålstegn ved mit køn og min alder.

Her til morgen satte jeg mig til at arbejde med dit spørgsmål i tankerne. Forsøgte at sige: ”Nu er du en hvid, moden mand med tanker og skitser i hovedet”; men lynhurtigt røg jeg ind i skallen igen og glemte alt om det.

ML:

Jeg har holdt et selvarrangeret oplæg på DKDM sammen med Sine Tofte Hannibal om diversitet for nyligt.

Til sidst blev jeg mødt med en kommentar fra en af lærerne, som antydede, at det var synd for mig, at jeg absolut skulle

17.

bruge det med at være kvinde som kompositorisk tema. Det lød som om, jeg skulle være fri for byrden af at være kvinde for at kunne forholde mig til ''den universelle musik''. Jeg, til gengæld, synes at det er meget befriende at kunne lave musik, der nogle gange relaterer sig direkte til det at være kvinde men også til alt andet, jeg har lyst til eller falder mig ind i min oplevelse som menneske.

Som udefrakommende ved jeg, at ''den universelle musik'' er en vestlig værdi, som ikke sætter mig nogle bestemte ønskede parametre for mit virke, udover strategier for at bryde dem. Ligesom det at bevæge sig i verden i en kvindelig krop ikke umiddelbart kan appellere som inspiration til en mandlig komponist, med mindre ens nysgerrighed lige går den vej. Og det er da i princippet helt fint, hvis det diverse bare ikke var blevet historisk udvisket og tvunget under fiksering for en ide om det universelle. Det er kort beskrevet mekanismen for kolonialismens metoder, hverdagens magtubalance og totalitarisme. Under det perspektiv, vender jeg spørgsmålet tilbage til dig: hvordan kan vi hjælpe dig med at lave den musik, du har lyst til?

BS:

Jeg laver faktisk allerede den musik, jeg har lyst til, og I – mine kolleger, mennesker i musikverdenen – hjælper mig allerede, fordi jeg gennem det miljø, vi befinder os i, konstant bliver udfordret – konstant må skærpe min egen proces som komponist.

18.

ML:

Som ung komponist har jeg snakket med mine kollegaer nogle gange om, at vi mærker et vist udtryk for fjendtlighed fra nogle komponister, der tilhører en ældre generation i forhold til vores æstetik, hvor vi intet har imod deres. Hvad tror du, der kunne gøres for at fremme diversitet som en æstetisk værdi i vores miljø?

BS:

Det vil være for let bare at stille spørgsmålstegn til dit spørgsmål og sige: ”Sådan er det da ikke”; for jeg er sikker på, at du har ret, og at den form for fjendtlighed forekommer. Hvis jeg lige først må reflektere kort over, hvor fjendtligheden, skepticismen kommer frem, tror jeg den kan opstå ud fra den ældre komponists angst for at miste position og fodfæste - en latent angst for at blive overhalet – at nye former, æstetikker sætter farlige, følsomme spørgsmålstegn ved den ældre komponists æstetik.

Jeg tror, alle komponister skal og må leve med en tvivl om deres egen musiks æstetiske berettigelse og kvalitet. Vi – i hvert fald os ældre komponister - sidder ofte alene i et særpræget parforhold med skabelsen af vores musik – ”Kunsten er ensomhedens apoteose”, som Samuel Beckett fremførte, og i det parforhold forsøger vi hele tiden at bekræfte os selv i, at netop det vi skaber er det vigtigste. Det kan jo være fint nok; men det kan også have den slagside, at for ikke at stille farlige spørgsmål til egen æstetik, kan det være ødelæggende for en rummelighed for andres

æstetik. Når det gælder forholdet til de yngre generationer kan det udmønte sig i et omvendt fadermord – et usikkerhedens barnemord.

Den manglende æstetiske diversitetsforståelse ligger måske ikke bare mellem generationerne men også inden for dem.

Det er samtaler, der udebliver, for selvom vi alle sidder i vores skaller, må vi ud og inspireres, trække vejret ind andre steder – hos kolleger og i samarbejder. Det er svært at tvinge komponister til at interessere sig for andre komponisters æstetik; men vi kan i DKF måske gøre noget for at fremme samtalen om - og forståelsen af – de helt forskellige æstetikker, vi lever med: Holde medlemsmøder, seminarer hvor komponister med helt forskellige udgangspunkter bliver sat sammen to og to, fire og fire, for at diskutere, lære og måske af den vej forstå hinandens æstetisk og musik - sprænge de rammer hvor komponister søger sammen i grupper med helt ens æstetisk og af den vej opløse det klaustrofobiske i en manglende æstetikdiversitet.

Det vil jeg gerne være med til at tage initiativ til, og måske kan den samtale, du og jeg har her og nu, blive en katalysator for det.

Når jeg tænker på din musik kan jeg ikke lade være med at tænke på de klassiske koncepter af weltschmerz og skønhed, og jeg tror også selv på, at det er netop det usædvanlige glasklare rum, der opstår i mødet mellem disse to gennem dit virke, der gør

ML:

din musik aktuel. Mærker du tyngden af traditionen, når du skriver musik? Hvordan synes du, at din musik bidrager eller ikke bidrager til det nuværende vestlige apokalyptiske virkelighedsperspektiv?

BS:

Det føles for mig som om, at desto ældre jeg bliver, desto mindre tænker jeg på, hvordan min musik lægger sig ind i traditionen, og så forsvinder samtidigt tyngden af den tradition.

Hvorvidt min musik bidrager til noget, når det handler om et perspektiv på vores virkelighed, er jeg ude af stand til at svare på; men i den retning sætter jeg ikke de store ambitioner i gang. Jeg håber, at min musik et eller andet sted lægger sig i den vægtskål, der vejer skønheden op mod uhyrligheder – at et lille øjebliks skønhed kan give både mig og musikkens lyttere håb og trøst og af den vej præge virkeligheden.

ML:

Jeg har en gang taget til koncert med Katrine Gislinge hovedsageligt for at se dig vende blad for hende. Som kunstner og menneske er jeg netop interesseret i grænselandet mellem virkelighed og fiktion, hvor rollerne byttes, skrøbelighed vises og man ikke kan finde hoved og hale i det. For mig var det en super spændende og rørende begivenhed, et teaterstykke i takt med musikken. Jeg oplevede et pragtfuldt nationalt eksemplar af komponistEN på scene i en ny kontekst, hvor det ikke handlede om hans egne musiske subjektivitet men om en ydmyg kær-

19.

20.

lighedsakt, ikke desto mindre i hele dens integritet. Denne fascination for ''virkeligheden'' er ikke noget, der kun tiltrækker mig. Jeg vil påstå, at det også tilhører en generation, som synes, at den europæiske interiorisering af subjektet kulminerede i en alt for virtuel, uengageret oplevelse af verden. Vi er mange, der synes, at vores kultur har behov for wake-up calls til krop, identitet, nydelse. Hvordan forholder du dig til den musik, der bliver lavet af unge komponister i dag?

BS:

Jeg har jo undervist i komposition stort set siden, jeg selv blev uddannet, og jeg har aldrig kunnet se mig selv som bare lærer; men også som en komponist, der lærte af de studerende.

Når jeg har undervist en ung komponist, har jeg altid følt, at jeg trådte ind i den unge komponists fodspor – ind i hendes/ hans skygge og sko. Derfor har jeg også altid følt, at de unge komponister var ligeværdige kolleger – at vi skal og skulle lære af hinanden, og hvis ikke jeg havde haft den følelse, tror jeg ikke, at det havde givet mening for mig at undervise. Så de unge komponister og deres musik er en vigtig inspiration for mig, og de pirrer konstant min nysgerrighed og lægger helt sikkert aftryk i min egen musik og i min forståelse af den musikverden, jeg lever i.

Din oplevelse af mig som bladvender er nok noget af det tætteste, jeg er kommet på at være performer, og jeg kan vældigt godt lide dine betragtninger omkring

virkelighed og fiktion, og ikke bare når det gælder opførelser men også i selve arbejdet som komponist – det med at skrive subjektet ud. Når jeg lytter til din musik, kan jeg vælge at lytte ind til, hvor musikken ”bare” er musik, hvor alt i musikken på sin egen måde er smuk fiktion, og hvor du - komponisten - på en fin måde også bliver overdøvet af musikken. Jeg kan også vælge at lytte med dig og dine betragtninger in mente. Ved siden af din ”rene” musik, har du også et virke som performer – du går ind i virkeligheden og skaber værker, hvor du på den ene side er totalt i centrum, men på den anden side også giver stemmer til virkeligheden – en slags dokumentarisme. Tænker du anderledes, når du skaber værker omkring performance, end når du forlader scenen og lader andre performe – bliver dine mål med værkerne meget anderledes? Og for at give dig dit spørgsmål til mig tilbage: Hvordan synes du, at din musik og din performance bidrager eller ikke bidrager til det nuværende vestlige apokalyptiske virkelighedsperspektiv?

ML:

Jeg tænker faktisk under de samme præmisser, lige meget om jeg skaber et værk til mig selv eller til andre. Det handler meget om at undersøge performeren eller institutionen, og finde deres små, levende, sårbare punkter hvor ambiguitet og udfoldelsespotentiale ligger. Om det er mig selv eller et symfoniorkester, er faktisk i princippet ligegyldigt. Jeg har efterhånden komponeret en

21.

vis mængde af værker for mig selv. Når jeg nu kigger på dem, kan jeg også se, at de følger deres egen udvikling, hvor jeg observerer, at jeg bl.a. tager flere risikoer, jo mere erfaring jeg har. Sådan er det også, når jeg komponerer flere stykker til det samme ensemble, men det er så en mulighed, man sjældent får. I forhold til den apokalyptiske dimension, som præger vesten lige nu, tror jeg, at jeg kan sige, vi to mødes på Skønhedens Plads. Men min rolle her er netop at udfordre, hvad skønhed kan være, og antyde hvordan traditionel æstetik af det sublime og smukke er forbundet med race-, køns- og klasseundertrykkelse. Og også med ''det gode''.

At min musik til tider opleves som kaotisk og rodet, synes jeg er meget morsomt og symptomatisk, for det viser også, hvordan den opleves, som noget der forbindes med ''uorden'', i stedet for en anden, potentielt fremmed slags orden. Så har vi derfor det apokalyptiske, hvor nogen er bange for verdens ende, og nogen er klar til at fejre den, da de ikke følte sig som en del af den gamle verden. Jeg er nok under den sidste kategori. Men som vi siger let ironisk i Sydamerika: Verden endte der, allerede da europæerne kom, så jeg tror, vi har mange verdens ende til gode endnu.

Selvom man ikke kan spå om fremtiden, vil jeg alligevel spørge dig, fordi du har en lang historie foran dig: Kan du fornemme, hvor din musik og dit projekt bevæger sig hen? Og er der ting både i dig og omkring dig, der

BS:

22.

hindrer dig i friheden til at bevæge dig i den retning, du ønsker? Med de spørgsmål tænker jeg også, du gerne må forklare mig lidt mere om dine tanker om den interiorisering – måske ligefrem forherligelsen - af subjektet, der i dine og i din generations øjne kan skabe en uengageret oplevelse af verden. Dette også med tanke på, at da jeg for kort tid siden så og hørte din flotte debutkoncert, oplevede jeg dit projekt som dybt personligt, og selvom du på smukkeste vis kredsede om virkeligheden og verdensudsyn, lå der også et stærkt, subjektivt statement.

ML:

Jeg har slet ikke en fornemmelse af, hvor min musik og mit projekt bevæger sig hen som sådan, men jeg kan tydeligt mærke, jeg bliver mere og mere klar over, hvordan jeg bevæger mig. Det synes jeg i sig selv er bemærkelsesværdigt. Jeg får skrevet og talt om min praksis mere end nogensinde, og jeg har samlet meget indsigt over, hvordan mit møde med omverdenen foregår og skaber gevinst. Gevinst er virkelig et godt ord, for det er nemlig et spil, som jo mere bredt og komplekst det bliver, jo mere pirrende finder jeg det at bevæge mig i. Jeg praktiserer mit virke på tværs af genrer, grupper, individer, initiativer, men det hele danner et levende netværk af impulser, som jeg hele tiden skal jonglere med og overveje, hvor jeg skal trække hen. Jeg arbejder gennem at etablere et ikke-teleologisk forhold mellem midler og ender i kompositionsprocessen, så jeg kan

23.

forestille mig, at dette kommer til at spænde mere og mere vidt. Samtidigt har jeg også bemærket en tendens til at inddrage flere og flere af mine færdigheder (sanselige, vokale, instrumentale, filosofiske,…) ind i diverse kontekster, så jeg tror også, at det vil blive ved med at ske. I forhold til frihedshindringer er de så kulturelt massive og tilbagevendende, og jeg er efterhånden blevet så evnerig til at takle dem, at det eneste, jeg kan ønske mig, er at blive givet den mulighed, og ikke at blive absolut censureret. Som en kunstner der arbejder med mange medier, synes jeg også, at det til tider kan være udfordrende at opnå de krævede ressourcer til en mere finansielt rolig arbejdsgang, siden jeg arbejder så bredt, uforudsigeligt og selvstændigt. I forhold til mig selv, synes jeg, at det bliver spændende at se, hvilke slags ''friheder'' jeg kommer til at tage i fremtiden i forhold til at f.eks. skrive en bog eller få min egen musikteaterscene.

Med interiorisering af subjektet mener jeg, at selv i sin meget hyldede postmodernitet forbliver den vestlige ideologi understøttet af denne "civiliserede" enhed af instinkter, den maskine det tilbyder enten arbejdsstyrke eller ikke-arbejde (kontrolleret fritid), der er det privatiserede selv, sindets subjektivitet. For denne ideologi er konceptet af individet som sådan muligheden for kontrol af mening, som om subjektet var selve grunden til substans - og her kan vi nok spotte en mulighed for blomstring af den forherligelse, som du nævner. Meka-

24.

nismen for at styre f. eks. produktionen, omfanget, konsumptionen og karakteren af mening er der for at understøtte en enstemmig universel sandhed, der imidlertid ikke længere har brug for legitimerende diskurser (som f.eks. religion eller psykoanalyse). I forhold til det er jeg indstillet på at præsentere strategier for æstetiske alternativer, som ikke begrænser sig til at påpege forskellen mellem dette og traditionen, men som også kræver kontakt med den, som udfordrer og forfører. Det kræver en vis ''tømning'' af den enkelte enhed, der får singulariteter til at vises (bl.a. mine!) på en kollektiv bane, i en handling der konstant afgrænser og tiltrækker en fælles opmærksomhed gennem bevægelserne i spillet.

Når du ryger ind i skallen, og når jeg har en samtale med en musiker eller synger, sker der magi. Det er ikke dér, du nødvendigvis skal tænke på, at du er hvid, moden mand eller jeg tænker, at jeg er en ung latina. Men jeg vil sige, at vores æstetik altid vil være præget af, hvor meget vi er bevidste om alt det, der er til stede, så magien kan ske. Magi og musik deler det samme sprog, den samme tavse, hemmelige og modulerende præstation af mening, den samme multiplicitet af rum. Skriftens linearitet, den rationalistiske abstraktion, individets hedonistiske isolation og bestræbelse efter den ultimative mening finder deres grænseland i kulturen hos den anden, den fremmede, den undertrykte, det ukendte. Også det ukendte i os selv.

SKLASH+ Marcela Lucatelli har taget initiativ til netværket SKLASH+ på baggrund af et fælles ønske om og mangel på en nutidsmødeplatform, hvor kvindelige og kvindeligt-identificerende lydskabere kan mødes på kryds og tværs, dele deres erfaringer og etablere nye strategier for nødvendige fornyelser inden for musikken og i forhold til de udfordringer, vores samfund befinder sig i.

Hvorfor navnet SKLASH+ ?

SKLASH+ er akronymet for Samtids-Kvindelige Lydskaberes Atrium for Samtale og Holocænstudier. Plustegnet er en invitation til LGBTQ+ også. Ordet Holocæn kommer af græsk og betyder "den helt nye tid" (af holos 'hel' og kainos ny).

Et atrium er et åbent, udendørs rum i form af en gårdhave, hvor omkring et hus bliver bygget. Dér samles husets beboere og naturen, med udsigt til himlen og stjernerne. Et atrium er også kammeret eller et af kamrene i hjertet, der modtager blod fra venerne og tvinger det ind i ventriklen eller ventriklerne. I atrium genereres hjertets elektriske signal, som vil kunne pumpe blodet til lungerne og kroppen efter ventriklen, og dermed fuldføre hjerteslaget.

SKLASH+ stiller op med et åbent kammer for dialog og en platform for posthumanistisk skabelse og analyse af den verden, vi lever i.

En udvekslingsaccelerator som rummer og spreder erfaringer fra kvindelige og kvindeligt-identificerende perspektiver, sætter dem i et nyt, tæt samspil med hinanden, andre undertrykte grupper/ identiteter og i sidste ende hele samfundet.

Følg med i netværkets aktiviteter på www.facebook.com/sklashhh

25.

DKF's bestyrelse Har du spørgsmål til bestyrelsens arbejde, eller er der et emne, du ønsker bestyrelsen skal tage op, er du velkommen til at skrive til den samlede bestyrelse på bestyrelsen@komponistforeningen.dk Mange af DKFs medlemmer er engageret i forskellige udvalg internt i foreningen; men flere medlemmer repræsenterer også foreningen og det skabende musikmiljø eksternt. Se den fulde liste på https://komponistforeningen.dk/bestyrelse-og-udvalg

26.

BENT SØRENSEN

METTE NIELSEN

MORTEN RIIS

LI-YING WU

NR 2 FRA HØJRE BAGERST

YDERST TV FORREST

PÅ DET RUNDE FOTO TH

MIDT FOR FORREST

-----------------------------------

-----------------------------------

-----------------------------------

-----------------------------------

Formand, medlem af Ko-

Nyvalgt medlem af

das bestyrelse og formand

bestyrelsen på GF 2020

for Nordisk Komponistråd

repræsentant i ECSA

SØS GUNVER RYBERG

(European Composer

NR 2 FRA HØJRE FORREST

and Songwriter Alliance)

SIMON LØFFLER

---------------------------------Medlem af FU

BO GUNGE

NR 1 FRA VENSTRE BAGERST

YDERST TH BAGERST

-----------------------------------

-----------------------------------

Suppleant, DKFs repræsen-

Næstformand og medlem

tant i produktionsstøtteud-

af FU. DKFs repræsentant i

valget

Dansk Kunstnerråd

Medlem af FU, DKFs

THOMAS SANDBERG NR 2 FRA VENSTRE BAGERST

SANDRA BOSS

-----------------------------------

NR 3 FRA HØJRE BAGERST

Suppleant

-----------------------------------

27.

Strategi og fokusomrĂĽder 28.

Siden 2016 har Dansk Komponistforening arbejdet aktivt for at rette op på den skæve kønsbalance, der er blandt komponister i den klassiske del af musikbranchen bl.a. med udgivelse af omfattende repertoirestatistikker, gennem kompositionsprojekter i skoler, via seminarer og debatter og gennem aktiv deltagelse i det europæiske lobbynetværk ECSA og Nordisk Komponistråd.

Ikke mindst i lyset af den igangværende #MeToo-bevægelse i musiklivet i Danmark vil foreningen med sit diversitetsarbejde i 2021 fokusere særligt på professionelle kvinder i komponistfaget, og de vilkår de arbejder under. En væsentlig aktivitet vil være realiseringen af et forandringsinitiativ på tværs af kulturbranchen – Kunst og kultur i balance, men derudover vil vi arbejde aktivt for at synliggøre flere forskellige rollemodeller ift. unge komponistspirer samt arbejde med, hvad det vil sige at være rollemodel, når komponister er ude at undervise i komposition. Vi vil

også arbejde på at styrke netværk blandt etablerede komponister og komponister på vej, ikke mindst yngre kvinder, og i starten af 2021 lancerer vi sammen med Edition Wilhelm Hansen, SNYK og Edition S en ny repertoirestatistik for det klassiske musikliv for sæson 2018 – 2020.

En væsentlig del af Dansk Komponistforenings politiske arbejde i 2021 vil tage afsæt i en omfattende undersøgelse af komponisters og musikeres arbejdsforhold igangsat i 2020 sammen med DPA, DJBFA, DMF, DAF og Musikforlæggerne i Danmark. Formålet med undersøgelsen er at afdække ikke mindst de økonomiske vilkår, komponister og musikere arbejder under med henblik på at kunne arbejde for en mere sikker, ligeværdig og bæredygtig branche. Lignende indsatser er i gang i bl.a. Holland, Belgien og Tyskland, og Dansk Komponistforening sparer løbende med kolleger i ECF under ECSA med henblik på erfarings- og metodeudveksling.

29.

Kunst og kultur i balance – et forandringsinitiativ for kunst- og kulturbranchen på tværs af aktører og miljøer

30.

#MeToo ruller ind over Danmark dette efterår, også i kulturbranchen. Vidnesbyrd om omgangsformer og arbejdskulturer præget af strukturel sexisme og seksuel chikane på mange niveauer dukker op fra mange dele af branchen, og det er tydeligt, at der er brug for handling, hvis kunstog kulturbranchen skal være en tryg og inkluderende branche at arbejde i med lige muligheder for alle.

Dansk Komponistforening mener, at det er afgørende at bruge det momentum, der er lige nu, til at skabe en reel kulturændring på tværs af kulturbranchen, og derfor har vi sammen med mere end 17 forskellige organisationer taget initiativ til Kunst og kultur i balance, en indsats der skal føre til en reel kulturændring.

Partnerkredsen bag Kunst og kultur i balance består primært af paraplyorganisationer på tværs af kunst- og kulturbranchen, der alle forpligter sig på at arbejde aktivt for en ligeværdig branche, og som har bidraget økonomisk til, at forandringsinitiativet kan blive en realitet. Partnerkredsen er dog ikke en lukket kreds, alle er velkomne til at melde sig som partner – kriteriet er, at man kan bidrage økonomisk med et beløb på mellem 5.000 kr. og 20.000 kr. alt efter formåen.

Kunst og kultur i balance består af en række online-workshops, seks i alt á to timer, i foråret 2021 om adfærdsændring. Hver workshop har et tema, et ekspertoplæg og

bud på helt konkrete redskaber, som deltagerne kan tage med hjem og prøve af i organisationen netop dér, hvor den enkelte ser, at der er brug for at ændre kultur og adfærd.

Forløbet henvender sig især til ledere, men er også for medarbejdere. Temaerne vil bl.a. være balance i beslutninger og programlægning, balance i rekruttering, ansvarsdelegering og forfremmelser, balance i omgangstone, kommunikation og måden vi intervenerer og debatterer, balance i magtpositioner, gatekeeperfunkion og hierarkier samt rollemodeller, netværk og mentor-/sponsorforløb.

Hele initiativet skydes i gang den 16. december kl. 14.00 - 15.00 med et online kick-off arrangement for alle interesserede med tankevækkende oplæg, dialog på tværs og introduktion til de seks efterfølgende workshops, der finder sted i perioden 06. januar – 23. marts 2021.

Læs mere på www.kunstogkulturibalance.org

31.

Nordiske Musikdage 2021 Efter planen skulle den udgave af festivalen Nordiske Musikdage, som Dansk Komponistforening og Felagið Føroysk Tónaskøld i fællesskab er værter for, have fundet sted på Færøerne i september 2020. Men pga. corona og efter anbefaling fra de færøske myndigheder blev det besluttet at skubbe festivalen til 2021.

På sin vis blev festivalen dog alligevel skudt i gang på de oprindelige datoer i september, idet det lykkedes at gennemføre to workshops for lokale børn og unge; dels en velbesøgt workshop med Bjørn Svin i elektronisk musik, dels en workshop for musikskoleelever med komponisterne

32.

Lasse D. Hansen og Mathias MadsenMunch, teaterinstruktøren Anna SchulinZeuthen og forfatteren Rakel Helmsdal.

Udkommet af begge workshops kan opleves på Nordiske Musikdage 2021.

Roots / rødder / røtur

De nye datoer er 14.-17. april 2021. Under temaerne rødder, mød dig selv gennem en anden og lokal/global er der lagt op til en unik begivenhed med nordisk musik og kunst i mange afskygninger tilrettelagt i tæt samspil med aktører i færøsk musikliv som ensemblet Aldubáran, Færøernes Symfoniorkester, Kingosangere fra Tjørne-

33.

34.

vík og koret Tarira, samt en række færøske samarbejdspartnere som blandt andre Nordens Hus.

anden vej ind i musikken samt en perspektivering af festivaltemaer og koncertoplevelser.

Udgangspunktet for Nordiske Musikdage 2021 er respekten for og inspirationen fra den måde, hvorpå musiklivet fungerer på Færøerne, hvordan koncerter foregår, hvad der engagerer publikum, og hvordan der undervises i musik og lyd i skoler rundt omkring. Det er festivalens ambition på den ene side at lade disse traditioner og den færøske kontekst inspirere og påvirke koncert- og undervisningspraksis, som det udfolder sig inden for ny musik andre steder i Norden, og på den anden side at bruge festivalen som en ressource og anledning til at bringe ny inspiration til det færøske musik- og kulturliv.

Et særligt koncertprogram på festivalen vil være en række huskoncerter - koncerter i private hjem - i fire forskellige bydele i Tórshavn. Her vil lokale beboere omdanne deres hjem til et koncertsted, hvor publikum tilbydes en intim koncertoplevelse med ny nordisk musik, mad og drikke.

Konceptet tager afsæt i begivenheden Hoyma, en slags huskoncertfestival der finder sted i blandt andet Gøta og på Nolsoy, og som bygger på en tradition med rødder langt tilbage i færøsk kultur, hvor det sociale liv i små og isolerede bygder udspillede sig i folks private hjem.

Festivalens arrangementer vil overvejende finde sted på koncertsteder rundt om i Tórshavn, med enkelte koncerter i Kirkjubøur samt workshop på Suðeroy. Der vil bl.a. være lydkunst i det offentlige rum, late-night koncerter i Domkirken, dokumentaropera, kormusik og animationskoncerter for børn og familier i Nordens Hus, performance i Perlan samt et film- og debatprogram hver aften under festivalen med samtale, film og musik. Den røde tråd i dette program er andethed og tilbyder en

NMD Education

Nordiske Musikdage har i en årrække fungeret som en platform for formidling af ny musik for og med børn og unge.

Lokale børn og unge spiller derfor også en helt central rolle på næste års festival på Færøerne, og en række af de kunstnere, der er udvalgt til programmet, er engageret til at lave projekter om lyd og musik på skoler og uddannelsessteder rundt om på øerne.

35.

Kunstnerne kommer fra Island, Færøerne, Danmark, Grønland, Skotland, Sverige og Norge. I nogle projekter skal eleverne skabe musik, installationer og lydvandringer i byrummet, i andre skal de både skabe og opføre deres egen musik, og i atter andre handler det om med afsæt i festivalens temaer at sætte lyd og musik som kunstnerisk udtryk og musikkens samfundsmæssige værdi til debat.

En del komponister er engageret i et kontinuerligt arbejde med musikalsk skaben og kompositionspædagogik, og festivalen har sideløbende med musikprogrammet et ambitiøst program, der har til hensigt at inddrage børn og unge i festivalen og give dem særlige oplevelser med ny nordisk musik både som publikum og som aktive skabere af ny musik.

Vi har derfor bygget et spændende og varieret besøgsprogram for de komponister, der arbejder i det pædagogiske felt, så man som komponist kan møde andre nordiske komponister, som også arbejder med undervisning og komposition, samt deltage i lyttevandring fra Thorshavn til Kirkjubøur med færøske elever, besøge undervisningsinstitutioner i Thorshavn samt deltage i et særligt dagsseminar for

komponister og musikskolelærere under overskriften:

Composition in Education - What does creative progression look like? And how do you facilitate it, as a composer?

Komponist Lars Kynde faciliterer dette seminar, som kommer til at indeholde en række oplæg om pædagogiske/kompositoriske metoder i forhold til at undervise børn og unge i komposition over længere tid. Endvidere kommer der til at være konkrete pædagogiske øvelser, man kan tage med hjem og bruge.

Seminarets program sætter fokus på selve det pædagogiske greb, der handler om kreativ progression, dvs. at skulle undervise børn og unge i længerevarende forløb, hvor de oplever at udvikle deres evner til at komponere, og at der er lag, de hele tiden kan bygge videre på.

Medlemmer af Koda kan tilmelde sig heldagsseminaret samt søge et rejselegat i Koda Kultur til dækning af udgifter til rejse og ophold.

Læs mere om festivalen på www.nordicmusicdays.org.

Det endelige program offentliggøres i starten af februar 2021.

36.

37.

Ny repertoirestatistik I foråret 2018 udgav Dansk Komponistforening for første gang en oversigt over repertoiret i de danske symfoniorkestre, operahuse, ensembler og festivaler. Udgivelsen blev til i samarbejde med Edition S, Edition Wilhelm Hansen og SNYK og var kulminationen på et stort arbejde med at samle data ind og analysere disse ud fra parametre som nationalitet, køn og uropførelsesår.

Ikke overraskende viste analysen dengang, at musik komponeret af mænd fra 1700- og 1800-tallets Centraleuropa stod stærkest i repertoirerne. Sværere var det at finde ny, dansk musik – endnu sværere hvis komponisten ikke var mand.

Zoomede man ind på det enkelte orkester, ensemble eller festival var det tydeligt, at nogle havde mere fokus på samtidsmusikken end andre.

Vores store arbejde med udgivelsen i 2018 fik opmærksomhed i de bredere medier – DR P1 havde repertoirestatistikken med i flere programmer, og også DR2 havde et indslag om repertoirestatistikken. Siden dengang er Repertoirestatistikken jævnligt blevet nævnt som referencepunkt, når fokus har været på kønsbalance og klassisk musik.

38.

Kort før nedlukningen i det tidlige forår blev det besluttet, at tiden var moden til en opdatering af den danske repertoirestatistik. For at kunne pege på bevægelser i den ene eller anden retning er der nemlig brug for, at vi løbende holder undersøgelsen ved lige. De første spadestik udi en sådan opdatering blev foretaget i april, Langt de fleste aktører, der blev kontaktet, var gengangere fra den første repertoirestatistik, mens enkelte aktører var gledet ud og andre kommet til siden dengang.

Foruden info om koncertprogrammer bad vi som noget nyt også alle aktører om at svare på to spørgsmål, som ledte tilbage til vores udgivelse fra 2018:

1. Har Repertoirestatistikken affødt konkrete overvejelser om programlægningen efter 2018?

2. Har I iværksat nogle konkrete tiltag i forhold til at få mere musik af kvinder på repertoiret - hvis ja, hvilke?

på vej Svarene tegner et tydeligt billede af, at arbejdet i 2018 ikke var spildt. Flere programlæggere og orkesterledere peger på, at de i de senere år har arbejdet mere målrettet med at få rettet op på skævheder i repertoiret. Det bliver spændende at se, om det også afspejler sig i de tal, som vi udgiver i starten af det nye år.

Selvom det i skrivende stund er for tidligt at pege entydigt på resultater i den nye repertoirestatistik er der intet, der indikerer, at noget er blevet fundamentalt ændret i repertoirerne i løbet af de sidste 2-3 år. For størstedelen af landets orkestre, ensembler, festivaler og operahuse udgør ny musik fortsat en forsvindende lille procentdel af repertoiret. Endnu svagere ser det ud for kønsbalancen. Nogle af landets største symfoniorkestrer og ensembler har haft sæsonprogrammer med under én procent musik komponeret af kvinder. Der er med andre ord fortsat brug for en stærk indsats målrettet et mere mangfoldigt repertoire i det danske musiklandskab.

Den nye repertoirestatik vil blive udgivet til februar/marts 2021 i et digitalt format.

39.

Søg støtte til realiseringen af dine projekter DKF dækker kunstmusikkens genreområder 40.

Komponister og andre aktører der arbejder inden for kunstmusikkens genreområder, herunder akustisk kammermusik, orkestermusik, elektroakustisk musik, elektronisk musik, musikdramatik, lydkunst, performance, kirkemusik, improviseret musik, eksperimenterende jazz, vokalmusik og ny eksperimenterende musik for og med børn og unge, kan søge penge til realiseringen af store som små projekter.

På kultur.koda.dk og DKFs hjemmeside kan du finde de formål, DKF administrerer:

• Arbejdslegat • Mentorforløb • Rejselegat • Koncertproduktion, formidling og strategisk publikumsarbejde • Bestillingshonorar Du kan også vælge at søge i andre formål under Kodakultur, hvis det er mere oplagt for dit pågældende projekt. Det kan være Kodas Udgivelsespulje, Projektpulje eller eller nogle af de puljer vores søsterforeninger DPA og DJBFA administrerer.

Hold øje med ansøgningsfrister og kriterier på kultur.koda.dk og på DKFs hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig DKFs nyhedsbrev, hvis du ikke i forvejen modtager dette.

Hvad er Strategisk publikumsarbejde?

Strategisk publikumsarbejde handler om at udvikle sin organisation, det være sig festival, ensemble, musikforening o.a. gennem et bevidst arbejde med, hvad man gerne vil give publikum, hvilket publikum man ønsker at nå, hvorfor og hvordan?

Man kan således ikke opnå støtte til strategisk publikumsarbejde, hvis ikke det er beskrevet i ansøgningen, hvem man vil nå og hvorfor.

Vil du som komponist og koncertarrangør arbejde strategisk med dette område, så kig forbi foreningens hjemmeside, hvor der er samlet forskellige redskaber og gode råd, links etc.

Publikum under en Coronatid

Mange koncertarrangører er kastet ud i en helt grundlæggende nytænkning af deres arrangementer, så de lader sig gøre under tidens restriktioner. Dette giver særlige udfordringer men skaber også på mange måder mere intime rammer for musikken.

Under Corona ser strategisk publikumsarbejde således også helt anderledes ud for mange. Her har vi set, at det strategiske arbejde særligt retter sig imod at udvikle nogle nye formater, der understøtter de restriktioner samfundet er underlagt. Man kan derfor stadig søge specifikt til strategisk publikumsarbejde.

Du kan altid kontakte DKFs sekretariat ved Katrine Gregersen Dal med spørgsmål, der vedrører legatsøgning.

41.

Når du skal i kontakt med Dansk Komponistforening Sekretariatet træffes dagligt mellem kl. 9-15 og består af:

SINE TOFTE HANNIBAL

KATRINE GREGERSEN DAL

Jeg står for den daglige ledelse af sekretariatet og fungerer som sparringspartner for formand og bestyrelse. Det er mit ansvar at føre de beslutninger, der træffes i foreningen, ud i livet og at sikre, at de aktiviteter, vi sætter i gang har rod i den strategi, bestyrelsen vedtager. Min hverdag består af mange forskellige opgaver; rådgivning og sparring med medarbejdere og samarbejdspartnere, møder, strategiarbejde, projektudvikling, budgetstyring, mails, planlægning, rejser m.m.

Jeg varetager legatrådgivningen til de puljer, DKF administrerer, og så er jeg sekretær for DKF's to fordelingsudvalg: legatudvalget og produktionsstøtteudvalget. Jeg er redaktør på Komponistbasen. dk, og er desuden den der står for foreningens faglige og sociale begivenheder såsom sommerfest, Frankensteins Lab og andre medlemsaktiviteter og faglige fora. Jeg arbejder særligt med DKFs fokus på at skabe mulighed for børn og unges møde med ny musik i form af komponistworkshops, komponistbesøg, formidling o.a.

Tel: 3026 3719

sth@komponistforeningen.dk Tel: 2594 2507

kd@komponistforeningen.dk

42.

TINA SCHELLE Jeg står for den løbende kommunikation både internt og eksternt i foreningen via foreningens hjemmeside, nyhedsbrev, facebook profil og diverse publikationer. En del af min tid det forgangne år er gået med opbygning af hjemmeside for

METTE BJØRN DUE Jeg står for den daglige bogføring og er den, du hører fra, når du skal betale kontingent eller får udbetalt støtte fra legatpuljerne.

Tel: 2594 2542 mbd@komponistforeningen.dk

Nordic Music Days samt planlægning af en kommunikationsstrategi for festivalen til næste år. Udover at side med DKFs daglige kommunikation, er det mig, du skal tale med, hvis du er interesseret i et ophold i foreningens legatboliger eller vil søge optagelse i foreningen.

Tel: 2594 2508 ts@komponistforeningen.dk

DANSK KOMPONISTFORENING

LAUTRUPSGADE 9, 5. SAL, 2100 KØBENHAVN Ø.

Tel: 3313 5405 dkf@komponistforeningen.dk www.komponistforeningen.dk www.facebook.com/komponistforeningen.dk www.instagram.com/danskkomponistforening

43.

Nye medlemmer 44.

ALEXANDRA HALLÉN

AMIR MAHYAR TAFRESHIPOUR

(F. 1988)

(F. 1974)

I mitt arbete vill jag utforska grän-

Hvor kommer musik fra? Grundlæggende kommer det fra individu-

serna mellan mig själv och min

elle musikeres udtryksfulde behov, men så mange ting tempererer

publik. Genom att använda olika

det oprindelige ønske om udtryk: instrumenter, andre musikere, kultur.

slags objekt drar jag in verklighe-

Min musik selvfølgelig, men det er også musik, der er vokset ud af en

ten i konsten och framkallar däri-

kulturel dialog som følge af min indvandring. Denne udveksling mellem

genom äkta känslor och kroppsliga

mennesker og steder har påvirket min musik med fascinerende ideer.

förnimmelser: till exempel att bada

Undertiden i solistykkerne skærer karakteriseringen af instrumentet

i is för att framkalla kyla eller

traditionelle forståelser af instrumentets rolle, nogle gange fokuserer

att skära i lök för att provocera

det på en bestemt fase i instrumenternes historie. I mine PENDAR so-

fram verkliga tårar. Performerna,

loer antager instrumentet en ukendt lyrisk personlighed; på den anden

musikerna eller dem mänskliga in-

side præsenterer en anden PENDAR instrumentet i midten af det 20.

strumenten i mina verk blir således

århundrede, de vinklede melodiske linjer. I min YEANING IN C arbejdes

inte förmedlare utav komponistens

der på et lærred fyldt med små collager omkring det musikalske skelet,

känslor: hen blir tvungen till att leva

der forsvinder i stilhed for at give plads til lytterens fantasi. De mørke

igenom sina egna verkliga känslor

tonefarver er alle ideer fra min persiske og danske barndom med ind-

och kroppsliga förnimmelser för

trykket af lys og mørke på tværs af forskellige årstider. Min musik når

att kunna utföra verket.

ud over tid og på tværs af kontinenter, som er mig kær.

www.alexandrahallen.com

www.tafreshipour.com

45.

CONNOR MCLEAN

ARASH PANDI

(B. 1996)

(F. 1987)

My name is Connor

I’m a sound designer, experimental-electronic musician and teacher origi-

McLean, I am originally

nally from Iran, and now based in Denmark.

from Chicago in the USA. I moved to Denmark in 2018 and have since finished

I have been involved in different fields such as music production, studio and live engineering, film and radio production, theatre and installations.

In the last couple of years I have explored Iranian classical music and

my masters degree at

in my research of implementing concepts and systems of Iranian music

DKDM. In my practice as a

in an electronic music context, I have developed my own programs and

composer I am exploring

codes to be able to reach those systems and perform different sound syn-

the perception of musical

thesis and audio processing techniques.

form and music as a con-

My focus is to find and create my unique compositional and sonic ap-

ceptual cultural construct

proach on how to reach Iranian classical intervals and figures in a context

in which history, poetry,

of electronic music that would sound new. I have released the result of

sound and performance

these experimentation in electronic Iranian music, on Zabte Sote label (a

interact. I usually write

sub-label of the legendary opal tapes label in London) titled 'Exotic Paradox'.

instrumental music but

I have also been involved in spatial audio composition and installations,

often find myself working

and am currently working on a piece for many speakers for Lyd Felter

with electro-acoustics and

event, 22-23 January In Copenhagen. Â

performance art. www.arashpandi.com

46.

FOTO: MIKE HØJGAARD

EMIL VIJGEN STRØBÆK

JACOB ANDERSKOV

(F. 1996)

(F.1975)

Jeg er født i Tyskland og vokset op

Jeg er komponist, pianist, orkesterleder, og professor på Ryt-

i Københavns pæne og kedelige

misk Musikkonservatorium. Min musik har udviklet sig fra oprin-

forstæder.

deligt at befinde sig i et post-jazz felt til at have gradvist mindre

Mit forhold til at skrive musik

forbindelse med jazzens æstetikker og institutioner, og i dag er

er altid præget af rastløshed og

jeg mere i tvivl end nogensinde om, hvad jeg skal kalde den. Jeg

ambivalens. Måske er det noget

har for eksempel det seneste år udgivet plader med dels kom-

der kan høres i min musik…Det er

positioner baseret på en art resonant dodekafoni for improvise-

det for tidligt for mig at sige noget

rende ensembler, dels genfortolkninger og improvisationer over

klogt om. Jeg har studeret kom-

klavermusik af Ligeti, Stockhausen, Boulez & Feldman, dels frie

position privat hos Peter Bruun,

improvisationer, og om kort tid indspiller jeg et større ensem-

og jeg afslutter min bachelor på

ble af improvisatorer med en mangedimensionelt-parametrisk

DKDM hos Jeppe Just og Rune

tilgang til swarm theory som udgangspunkt. Jeg arbejder samti-

Glerup i 2021.

digt med at færdiggøre musik for strygere, klaver og percussion, dvs. en opfølger til albummet “Resonance”, der var nomineret til Nordisk Råds Musikpris (komposition) 2018. Blandt mine tidligere 30+ albums kan nævnes indspilninger med Anderskov Accident, Agnostic Revelations, Kinetics, samt samarbejder med en lang række musikere fra nær og fjern. www.jacobanderskov.dk

47.

JACOB GROTH (F. 1951)

Jeg er sandsynligvis bedst kendt internationalt for min musik til filmtrilogien baseret på den svenske krimiforfatter Stieg Larssons Millennium-serie – de tre 3 bestseller romaner 'The Girl With The Dragon Tattoo' (nomineret til bedste score ved European Film Awards), ' The Girl who played with Fire' og `The Girl who kicked the Hornet’s Nest". I de senere år har jeg skrevet musik til f.eks. CBS-dramaserien ‘Unforgettable’, der løb i 4 sæsoner, og for hvilken jeg blev tildelt prisen for Best Music Score ved the ASCAP Awards.

Mit første store værk var skrevet til Søren Kragh-Jacobsens filmdebut 'Vil du se min smukke navle?'.

Jeg har netop færdiggjort arbejdet med Kragh-Jacobsens seneste filmprojekt 'Lille Sommerfugl', der fik premiere i biograferne i begyndelsen af ​​december. Jeg har også løbende haft et kreativt samarbejde med instruktør Rumle Hammerich, som inkluderer filmen 'Otto er et næsehorn' fra 1983 op til 'Headhunter' i 2009. I 2012 arbejdede jeg igen sammen med Millennium-instruktøren Niels Arden Oplev om at skrive musik til den store Hollywood-produktion ' Dead Man Down ', med Colin Farrell i hovedrollen.

Mit nordiske tv-arbejde inkluderer fra slutningen af 90'erne ​​ de danske dramaserier 'Taxa' og 'Rejseholdet', serien om HC Andersens tidlige liv, 'Unge Andersen' samt to sæsoner af den svenske hit krimiserie 'Modus'.

Mine seneste projekter inkluderer den norske krimiserie ‘Wisting’ og den dansk-franske tv-serie coproduktion ”DNA” med Anders W. Berthelsen og Charlotte Rampling på rollelisten, der netop er blevet vist på BBC 4 i Storbritannien. www.jacobgroth.com

48.

FOTO: CHUCK VAN ZYL

JESPER PEDERSEN (F. 1976)

Opvokset i Vendsyssel og i dag bosat i Reykjavik, Island, hvorfra han virker som komponist, improviserende musiker og underviser. Han har en MA i musikteknologi fra Aalborg Universitet, herunder med udvekslingsophold i elektronisk komposition ved kunstakademiet i Island.

Jesper arbejder primært med elektronisk musik og lydkunst men skriver også for kammermusikbesætninger bestående af traditionelle akustiske instrumenter, såvel som eksperimenterende og hjemmelavede. De senere år har han haft særligt fokus på modularsynthesizeren og multikanal lyd, hvilket har udmøntet sig i koncerter i både Europa, USA og Australien, samt en række udgivelser. Foruden solovirksomhed, samarbejder han også gerne, og er bl.a. del af den grønlandsk, færøsk, dansk/islandske trio Resterne af Rigsfællesskabet. Han er også medlem af det islandske komponistkollektiv S.L.Á.T.U.R. og hans værker er blevet opført i både ind- og udland.

Hans musik tager ofte afsæt i dialoger med teknologi og udforsker bl.a. forskellige repræsentationelle systemer for musikalsk information i realtid; et felt man med en fællesbetegnelse kalder animeret notation. Flere af hans værker er multimediale og anvender f.eks. video og lys som en måde at formidle musikalsk notation til musikere. Værker han har skrevet, der anvender animeret notation, er fra soloværker til værker for symfoniorkester.

Hans musik er udgivet gennem diverse DIY labels og på internettet, og til daglig underviser han i elektronisk musik ved Kópavogur musikskole og er adjunkt i elektronisk komposition ved kunstakademiet i Island. www.slatur.is/jesper

49.

FOTO: LIS KASPER BANG

JOSS SMITH

JOSEFINE OPSAHL

(F. 1993)

(F.1992)

For the past three years, my compo-

Josefine Opsahl forener musik, kunst, performance og rum i

sitional practice has revolved around

sine værker og idéer. Med afsæt i sin klassiske musikalske bag-

the creation of unique situations with

grund forlænger og udbreder hun sit udtryk i en frisættelse af

an inbuilt logic that reveals itself as

genrens fænomener, former og udtryksmedier.

the piece progresses. A key aspect

50.

Med en innovativ tilgang til lyd og instrumenter - der stammer

of this approach is the building of

fra Josefines arbejde med sit hovedinstrument, celloen - , genre

expectation through means such as

og brugen af elektronik, udfolder hendes værker sig i spæn-

repetition (Buttons down the back,

dingsfeltet mellem tradition og fornyelse, virtuositet og intuition,

‘|_’), staging (please remain calm),

partituret og det improviserede i en afsøgning af hvor musikalske

and Chekhov’s gun (Soapbox, Jean

udtryk, kunst, samfund og vi selv er på vej hen som mennesker

Baptiste Lully dans l’église des Pères

og skabere.

Feuillants). By utilizing expectation

Josefine har studeret klassisk og kontemporær cello perfor-

as a compositional device, it allows

mance på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og North-

the possibility of either fulfilling this

western University (IL, USA). Josefine har turneret og hendes

expectation by letting a situation

værker er blevet spillet i hele Europa, i Kina, Brasilien og Argen-

develop into a fulfilling conclusion or

tina, og hendes projekter, værker, ensembler og album-udgivel-

alternatively, subverting expectation

ser er blevet rost af anmeldere og har modtaget priser i ind- og

to bring new light to the situation.

udland, senest Wilhelm Hansen Fondens Hæderslegat 2020.

www.joss-smith.co.uk

www.josefineopsahl.dk

FOTO: LARS JUST

LIL LACY (F. 1985)

Jeg er komponist og musiker. Jeg har en bachelor som sanger fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, samt en kandidat som rytmisk komponist og en solist som klassisk komponist fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, hvor jeg har studeret ved bl.a. Niels Rønsholdt, Simon Steen-Andersen og Juliana Hodkinson. I løbet af mine studieår har jeg været på udveksling i bl.a. Chennai, Indien (2010), hvor jeg har studeret traditionel indisk karnatisk sang og konnakol, og ved University of California, San Diego, USA (2018 og 2019) hvor jeg har arbejdet med improvisation, notation og komposition ved bl.a. Mark Dresser, Wilfrido Terrazas og Katharina Rosenberger.

Jeg har været aktiv de sidste 10 år i eksperimenterende ensembler som både sanger, noise-cellist og keyboardist i bl.a. Valby Vokalgruppe, Soma & Lil, Travelling Tribes og Frk. Jacobsen.

Det at skabe og arrangere musik i mødet mellem musikere, holder jeg meget af. Denne tilgang, at skabe musik i dialog med de involverede musikere og sangere, bruger jeg, så vidt det er muligt, også i processen når jeg komponerer for musikere og sangere i en mere klassisk tradition.

Jeg komponerer værker på tværs af mange kunstformer og traditioner; jeg holder af at arbejde scenisk, visuelt og kropsligt funderet, såvel som elektronisk, manipuleret og helt akustisk, og på tværs af kunst, videnskab og andre fagområder. Det er det enkelte værk og det specifikke samarbejde, der dikterer retningen. Det at kunne bruge mig selv på forskellige måder som samarbejdspartner, musiker og komponist genererer oftest bunker af ny inspiration til værkerner.

Jeg har tidligere været medlem af DJBFA, men med den udvikling og drejning mit arbejde og min interesse har gjort de seneste par år, føltes det naturligt at skifte over til DKF. Tak for at jeg kan være med. Jeg ser frem til at lære foreningen og miljøet her bedre at kende. www.lillacy.dk

51.

FOTO: MALTE BÜLOW PETERSEN

MAGNUS PLEJDRUP (F. 1995)

Jeg er komponist og dirigent bosiddende i Århus, hvor jeg til daglig læser klassisk komposition på Det Jyske Musikkonservatorium. Ved siden af studiet er jeg kunstnerisk leder for kammerorkesteret Ensemble Pluma samt bestyrelsesmedlem af Aarhus Unge Tonekunstnere.

I min musik er jeg fra et æstetisk synspunkt meget interesseret i en genreløs tilgang til materialet, hvorfor der ofte vil være en blanding af elementer, der isoleret set givetvis ville have hver sit tilhørsforhold i de lejre, vi normalt beskriver som værende rytmisk, klassisk og elektronisk. Fra et ideologisk synspunkt mener jeg, at musik bærer en stor evne til at påvirke den måde, vi omgås med hinanden på, hvorfor mit arbejde som regel tager udgangspunkt i sociale fænomener; senest fx druk. På stående fod arbejder jeg med NJYD Quartet og skuespiller Rasmus Botoft på et musikteater, der opføres slut februar 2021 – et format, jeg har oplevet aspirerende interesse for i den senere tid.

Jeg er meget taknemlig over at være kommet ind i denne skønne forening, og håber med tiden at kunne bidrage til de mange positive retninger, der arbejdes i – især indenfor diversitet og honorering, men eksempelvist også indenfor nytænkning af koncertformater og dialog med udøvere. www.magnusplejdrup.dk

52.

MATTHEW GROUSE

MICHAEL HOPE

(F.1996)

(F.1995)

I’m a composer, originally from Yorkshire (UK), currently

I am a UK-born composer currently based in

living and studying in Aarhus (DK). I often work at an

Aarhus. My output ranges from solo instrumen-

intersection between music for instruments and voices;

tal works to large-scale orchestral works and

electronic sound; text; video; and performative media. Re-

everything in between, often with an emphasis

cently, my work has engaged with ideas of human frail-

on multimedia, performativity, and music thea-

ties and a re-contextualisation of everyday sounds, hap-

tre. My current compositional focus encompas-

penings and automatic social and physical behaviours.

ses the reinterpretation or misuse of recognisa-

Recent pieces have included a co-commission from

ble or even clichéd materials and technologies,

Huddersfield Contemporary Music Festival and Riot

often producing ambiguous interpretive results,

Ensemble (a piece for percussionist, live electronics and

drawing especially on human figures, stories

video, written in collaboration with the performer, Sam

and experiences for my creative impetus. I

Wilson); a new work for the Scottish Chamber Orchestra,

completed my bachelor’s degree in music and

commissioned by The Cumnock Tryst; and a large-scale

composition at the Royal Northern College

audiovisual show, made in collaboration with visual artist

of Music and the University of Manchester in

Andy Sowerby, commissioned by Cryptic Glasgow.

2017, before going on to complete my master’s

I will finish my kandidat at Det Jyske Musikkonserva-

degree in composition at the Royal Academy of

torium in June 2021. I studied my Bachelor degree in

Music, Aarhus, in 2020. I am co-founder of and

Glasgow at the Royal Conservatoire of Scotland.

performer with the composer/performer new music ensemble Current Resonance, and was a

www.matthewgrousemusic.com

Britten-Pears Young Artist for 2020.

53.

FOTO: NIELS LINNEBERG

MIKKEL ANDREASSEN

PEET MORRISON

(F. 1966)

(F. 1966)

Musik er den dybeste fornuft jeg kender til.

Jeg har en fod indenfor to musikalske verdener,

Musik forklarer ingenting, men rummer alt.

ved at være både komponist og cellist. Efter at

Musik er liv, død, smerte og håb.

være født og opvokset i Australien, har jeg gen-

nem mere end 30 år som professionel musiker

I mange år har min væsentligste komposi-

fremført mange forskellige slags moderne musik.

toriske bestræbelse været at opnå større og

Jeg er som komponist præget og inspireret af

større enkelhed. Jeg søger efter musik, der

traditioner fra min ungarske baggrund samt det

med færrest mulige virkemidler rummer og

20. århundredes komponister i Centraleuropa,

udtrykker mest muligt.

kombineret med en fornemmelse for større

Min musik udspringer af kærlighed til dyb-

lydbilleder der spejler en forbindelse mellem det

den og skønheden i den kirkemusik, jeg har

aktive nu og det spirituelle kosmos af fortid og

beskæftiget mig med hele mit voksne liv. Jeg

fremtid. Jeg er tilhænger af traditionelle kom-

har lært af og fundet opmuntring og kunstne-

positoriske elementer - struktur, melodi, rytme

risk næring hos mine to vigtigste læremestre,

- men er alligevel i søgen efter en arkitektur, et

Peter Møller og Bernhard Lewkovitch.

udtryk og en forbundet enhed, der er åben for inkludering af alle udtryk for moderne lyd. I en

www.mikkelandreassen.dk

søgen efter dette, hvem ved, hvor rejsen fører. www.peetmorrison.com

54.

NIELS EJE (F.1954)

Jeg er uddannet oboist fra konservatoriet, men har altid arbejdet med komposition sideløbende med en karriere som aktiv musiker. I 1980erne var jeg ansat som solooboist i DRs symfoniorkestre, men valgte i 1990 at forlade min stilling og blive helt selvstændig, for at koncentrere mig mere om en tilværelse som solist, kammermusiker, komponist og arrangør.

Medstifter af flere ensembler, bl.a. Trio Rococo, hvor vi arbejdede meget med musik som krydser genregrænserne, og i 90erne modtog vi en guldplade for mine fantasier over Beatles-sange, arrangeret for obo, harpe og cello. Siden har jeg skrevet original musik til teater og film, og bestillingsværker til ensembler og solister, bl.a. Safri Duo og James Galway.

Fra 1998 og frem har mit arbejde været koncentreret om skabelsen af min evidensbaserede musik ’MusiCure’, komponeret og udviklet specielt til behandlingsformål og forskning, med mange typer patienter i alle aldersgrupper. Gennem årene har jeg, i denne meget tålmodighedskrævende proces, samarbejdet med professionelle behandlere indenfor mange grene af sundhedssektoren i flere lande. Efter 22 års arbejde er der i dag publiceret over 20 videnskabelige artikler i internationale medicinske tidsskrifter om forskningen med MusiCure®, som beskriver studier og resultater med anvendelsen af musikken, og vores specielt producerede naturfilm til musikken, i mange kliniske sammenhænge. www.nielseje.dk www.musicure.dk

55.

MIRA SIEGEL

JACOB REMIN

(F. 1994)

(F. 1977)

Jeg er komponist, sangskriver og rytmisk sanger

Jeg er billedkunstner og komponist

uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium, med

og arbejder med relationen mel-

en bachelorgrad i Rytmisk Sang og en kandidatgrad

lem menneske og teknologi; data,

i Rytmisk Komposition. I 2018 tog jeg på udveksling i

algoritmer og de magtstrukturer,

London for at studere komposition ved Trinity Laban

som de bærer med sig.

Conservatoire of Music and Dance - her fik jeg øjnene

Jeg er optaget af de systemer

op for den klassiske verden, og begyndte at interes-

og grundlæggende processer, som

sere mig for grænselandet mellem ”rytmisk” og

ligger til grund for perception og

”klassisk” musik.

kreativ skabelse.

Jeg er datter af komponist Wayne Siegel og forfatter

Lyd er for mig det perfekte

Elisabeth Siegel, og er vokset op i et kreativt hjem i

medie: Usynlig men stadig taktilt,

den lille by Malling, syd for Aarhus. I mit ejet kunst-

immateriel men stadig fysisk,

neriske virke har jeg taget det bedste fra begge mine

flydende på grænsen af vores per-

forældres fag, og arbejder både med tekster, kompo-

ception og stadig helt centralt for

sition og arrangement – i øjeblikket er jeg fascineret

vores væsen og kommunikation.

af ”rytmisk sangskrivning” til klassisk ensemble.

Lyd forbinder mennesker på tværs af sprog, fylder dansegulve,

www.mirasiegelmusic.com

og føder revolutioner. www.jacobremin.com

56.

Vi kan desuden byde TOBIAS R. KIRSTEIN (F. 1972) www.trkirstein.dk MATHIAS FRIIS HANSEN (F. 1977) www.mathiasfriis.dk og DYLAN RICHARDS (F. 1992) velkommen i foreningen

57.

Kalender 2021

Her er et udpluk af vigtige datoer i DKF. Hold øje med komponistforeningen.dk og facebook.com/komponistforeningen.dk for opdateringer og info om arrangementer, ansøgningspuljer m.m.

KODAS KULTURELLE MIDLER Dansk Komponistforening varetager uddelingen af Kodas Kulturelle Midler på det kunstmusikalske område. Der kan ansøges om arbejds­ legat, rejselegat og mentorforløb fire gange årligt: 1.3, 1.6, 1.9 OG 1.12 Bestil­lingshonorar og støtte til koncert­produktion, formidling og strategisk publikumsarbejde kan ansøges to gange årligt: 1.3 OG 1.9 WWW.KOMPONISTFORENINGEN. DK/DETTE-STØTTER-VI

NORDIC MUSIC DAYS 2021 I 2021 er DKF sammen med den færøske komponistforening værter for festivalen på Færøerne i samarbejde med Norden Hus i Tórshavn.

ANSØGNINGSFRIST 1.3, 1.6, 1.9, OG 1.12 WWW.KOMPONISTFORENINGEN.DK/BLIV-MEDLEM

TÓRSHAVN, FÆRØERNE 14.4-17.4 2021 WWW.NORDICMUSICDAYS.ORG

LEGATBOLIGER

SOMMERFEST Foreningens store årlige medlemsfest 27.08 2021

DKF råder over to legatboliger i hhv. Tuscania i Italien og Lille Skiveren i Nordjylland. Tuscania kan kun søges af DKF medlemmer, hvorimod Lille Skiveren kan søges af alle medlemmer af Koda.

ANSØGNINGSFRIST LØBENDE WWW.KOMPONISTFORENINGEN. DK/LEGATBOLIGER

58.

OPTAGELSE I DKF

MAKE SOUND RESIDENCY DKF har i samarbejde med Inter Arts Center i Malmö residency programmet Make Sound for komponister og lydkunstnere, der arbejder med eksperimenterende musik og/eller lydbaseret kunst, og som er bosiddende i Danmark eller har en stærk tilknytning til den danske musikscene.

ANSØGNINGSFRIST 1.4 OG 1.10 WWW.KOMPONISTFORENINGEN. DK/MAKE-SOUND

GENERALFORSAMLING I DKF

INTROMØDE FOR NYE MEDLEMMER - Bliv klogere på din forening og få det optimale ud af dit medlemskab

KUNST OG KULTUR I BALANCE En række online-workshops i foråret 2021 om adfærdsændring kunst- og kulturbranchen på tværs af aktører og miljøer.

FORÅRET 2021 6.1., 21.1., 8.2., 23.2., 8.3. OG 23.3 ALLE DAGE KL. 14-16

FRANKENSTEINS LAB Medlemsdrevet laboratorium for eksperimenter og diskussioner om musik og ”alt det andet”. Åbent for alle. Meldes ud i nyhedsbrev og på Facebook.

AFHOLDES 2-3 GANGE ÅRLIGT

WWW.KUNSTOGKULTURIBALANCE.ORG

FORENINGENS FØDSELSDAG DKF fylder 108 år 5.12 2021

MAJ 2021

59.

60.

61.

62.