Eksempel på provstiprofil

ROSKILDEDOMPROVSTI -

PROVSTIPROFIL2023-

Profil af Roskilde Domprovsti

April 2023

Roskilde Domprovsti

Roskilde Stift

Roskilde Kommune

Tekst og redigering: Sille M. Fusager

Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

© Kirkefondet, april 2023

Provstiprofilen er udarbejdet på bestilling for Roskilde Domprovsti

Kildemateriale:

Statistisk materiale fra Danmarks Statistik:

- Sognedemografiske tal for 2004, 2008, 2011, 2014, 2017 og 2020

- Befolkning og folkekirkemedlemskab 2004-2023

- Befolkningsbevægelser 2022

- Ind- og udmeldelser af folkekirken 2007-2022

- Kirkelige handlinger 2006-2022

- Befolkningsfremskrivning 2023-2043 for Roskilde Kommune

Indledning

Når I som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om de mennesker, som bor i jeres sogn/provsti. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger på sognedemografiske og sognestatistiske tal fra Danmarks Statistik, der omsættes til en overskuelig form, som I kan bruge til at blive klogere på indbyggerne i provstiet og dets sogne.

Roskilde Domprovsti blev i 2007 udvidet med sognene Dåstrup, Gadstrup, Snoldelev, Syv og Ørsted. For at det bliver muligt at følge udviklingen i Roskilde Domprovsti, vi valgt at benytte talsæt fra 2004 konstrueret efter de nuværende provstigrænser. Således skyldes evt. udsving ændringer i befolkningen og ikke ændringer af provstiets grænser.

Der arbejdes dels med de nyeste befolkningstal pr. 1.1.2023 samt talsættet Tabel 1-7 2020, som er udarbejdet og offentliggjort i forsommeren 2021 og er de nyeste tilgængelige sognedemografiske data fra Danmarks Statistik. Det fremgår af hvert af analysens diagrammer, hvilket årstal de er baseret på. Tal pr. 1.1.2023 samt fra Tabel 1-7 2020 vil blive omtalt som nutid. Provstiprofilen indeholder også talsæt for årene 2004, 2008, 2011, 2014 og 2017, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som provstiet har gennemgået i løbet af de seneste 19 år. I den forbindelse bemærkes det, at der i alle år forud for 2011 ikke findes en tabel 7.

Der vedlægges også Nøgletal 2020 for Danmark, provsti og sognene i provstiet. Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Relevante demografiske tal fra 2023 og 2020 for provstiets sogne vedlægges som Skema 1-7 bagerst i talmaterialet tillige med sogneoversigter vedrørende ind- og udmeldelser 2007-2022 samt kirkelige handlinger 2006-2022.

Vedrørende herkomst i Skema 1 og Skema 5: I Skema 1a og Skema 5a finder I oplysninger om befolkning og folkekirkemedlemskab i provsti og sogne pr. 1.1.2023. Danmarks Statistik har senest opgjort tilsvarende tal efter herkomst for 2020, og disse tal findes i talmaterialets Skema 1b og Skema 5b. Grundet skærpede regler for diskretionering af data fra Danmarks Statistik, kan befolkningstal for mange af provstiets sogne ikke opgøres på herkomst, folkekirkemedlemskab og i aldersgrupper. Årsagen er, at flere af provstiets sogne har et meget lille antal indbyggere med udenlandsk herkomst, og når disse skal opdeles på aldersgrupper og efter folkekirkemedlemskab, som det sker i talmaterialets Skema 1b og Skema 5b, bliver det muligt at identificere enkeltindivider, hvilket ikke er lovligt. Tal for indbyggere med dansk herkomst i aldersgrupper kan som konsekvens heraf heller ikke udleveres, da disse vil give mulighed for at ”regne bagud” og på den måde afdække antallet af indbyggere med udenlandsk herkomst. Disse to skemaer vil altså fremstå mangelfulde for flere sogne, men er udfyldt i videst muligt omfang.

Nøgletal og skemaerne 1-7 er essentielle værktøjer, når I skal se på detaljer på sogneplan.

Endelig bemærkes det, at enkelte af provstiets sogne har så små indbyggertal, at de er meget statistisk følsomme, hvilket vil sige, at selv de mindste forhold vil give store udsving i de statistiske beregninger.

Vi håber, I får glæde af provstiprofilen!

Kort om Roskilde Domprovsti

Roskilde Domprovsti ligger i Roskilde Stift og har et indbyggertal pr. 1.1.2023 på 90.446 personer. Folkekirkemedlemsskabet er på 72,5 % svarende til 65.602 personer. Provstiet omfatter disse 17 sogne:

▪ Ågerup Sogn

▪ Dåstrup Sogn

▪ Gadstrup Sogn

▪ Gundsømagle Sogn

▪ Himmelev Sogn

▪ Hvedstrup Sogn

▪ Jyllinge Sogn

▪ Kirkerup Sogn

▪ Roskilde Domsogn

▪ Roskilde Søndre Sogn

▪ Sankt Jørgensbjerg Sogn

▪ Snoldelev Sogn

▪ Svogerslev Sogn

▪ Syv Sogn

▪ Vindinge Sogn

▪ Vor Frue Sogn

▪ Ørsted Sogn

Danmarks Statistik oplyser følgende nøgletal for Roskilde Domprovsti, hvoraf oplysninger om befolkning og folkekirkemedlemskab er pr. 1.1.2023 og oplysninger om husstande, indbyggere pr. husstand og flyttefrekvens er pr. 1.1.2020:

Illustration: Emma Sivell

Befolkningen

Oplysningerne om befolkning i det følgende hviler på de statistiske oplysninger i tillægsbilag for 2023 samt tabel 1 i det vedlagte tabelmateriale. Tabel 1 er opgjort pr. 1. januar hhv. i 2004, 2008, 2008, 2011, 2014, 2017 og 2020 i aldersgrupper fordelt på alder, køn, herkomst og folkekirkemedlemskab.

For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i provstiet arbejdes der desuden med følgende gruppering af indbyggerne:

0-19 år: Børn

20-29 år: Unge voksne

30-49 år: Voksne

50-64 år: Midaldrende

65-75+ år: Ældre

Befolkningsprofil

Pr. 1.1.2023 bor der 90.446 personer i Roskilde Domprovsti, der fordeler sig i de fem befolkningsgrupper, som det ses af diagrammet nedenfor. Børnegruppen udgør 23 % af provstiets befolkning, de unge voksne 12 %, de voksne 24 %, de midaldrende 21 % og ældregruppen udgør 20 % af provstiets befolkning. Dermed ligger aldersfordelingen i ret tæt på landstallene, der ses af diagrammet nederst.

Børn 0-19 år 23%

Børn 0-19 år 22%

Befolkningsprofil - Roskilde Domprovsti 2023

Befolkningsprofil - Danmark 2023

I diagrammet nedenfor kigger vi lidt nærmere på aldersfordelingen i provstiet. Her ses befolkningsprofilen pr. 1.1.2023 i Roskilde Domprovsti i absolutte tal fordelt på 19 aldersgrupper med 5 årgange i hver

Provstiets børnegruppe består af 21.174 børn og unge mellem 0-19 år, som samlet set udgør 23 % af befolkningen. Der er 4.566 børn mellem 0-4 år, 4.911 børn mellem 5-9 år, 5.474 børn mellem 10-14 år og 6.223 børn/unge mellem 15-19 år.

Gruppen af unge voksne består af i alt 10.423 personer mellem 20-29 år, som samlet set udgør 12 % af provstiets befolkning. Der er 5.461 personer mellem 20-24 år og 4.962 personer mellem 25-29 år.

Provstiets voksengruppe består af 21.438 personer mellem 30-49 år og udgør samlet set 24 % af befolkningen. Der er 4.963 personer mellem 30-34 år, 4.904 personer mellem 35-39 år, 5.226 personer mellem 40-44 år og 6.345 personer mellem 45-49 år.

Gruppen af midaldrende består af 19.182 personer mellem 50-64 år, som samlet set udgør 21 % af befolkningen. Der er 6.755 personer mellem 50-54 år, 7.039 personer mellem 55-59 år og 5.388 personer mellem 60-64 år.

Ældregruppen består af 18.229 personer over 65 år, og udgør 20 % af provstiets befolkning. Der er 4.640 personer i aldersgruppen 65-69 år, 4.640 personer mellem 70-74 år, 4.370 personer mellem 75-79 år, 2.662 personer mellem 80-54 år, 1.459 personer mellem 85-89 år og 623 personer over 90 år. Det bemærkes, at aldersgruppen 90+ år dækker alle årgange over 90 år, hvorimod de øvrige aldersgrupper dækker 5 årgange hver.

I tabellen på næste side findes en opsamling af oplysningerne om provstiets befolkning opgjort i befolkningsgrupperne i antal og andel af befolkningen.

I talmaterialets Skema 1a finder I en oversigt over indbyggertal for Roskilde Domprovsti og dets 17 sogne pr. 1.1.2023 Her fremgår det, at der er store forskelle i antallet af indbyggere i provstiets sogne. Der er fire store sogne i provstiet; Roskilde Domsogn med 19.468

indbyggere, Himmelev Sogn med 13.562 indbyggere, Skt. Jørgensbjerg med 10.475

indbyggere og Himmelev Sogn med 10.226 indbyggere. Dertil kommer tre mellemstore sogne; Roskilde Søndre Sogn med 9.119 indbyggere, Syv Sogn med 7.211 indbyggere og

Svogerslev Sogn med 4.326 indbyggere, fire mindre sogne med mellem 2.200-3.100 indbyggere; Gundsømagle Sogn, Ågerup Sogn, Vindinge Sogn og Gadstrup Sogn samt fem små sogne med mellem 600-1.600 indbyggere; Kirkerup Sogn, Hvedstrup Sogn, Vor Frue Sogn, Snoldelev Sogn og Dåstrup Sogn samt et enkelt sogn med blot 400 indbyggere; Ørsted Sogn.

Diagrammet nedenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i Roskilde Domprovsti sammenlignet med landsgennemsnittet.

Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 2023

Roskilde Domprovsti Danmark

Det fremgår af diagrammet, at provstiets børnegruppe lidt større end landsgennemsnittet, men at der i provstiet er en lidt mindre andel af 0-4 årige og lidt større andele af 5-19 årige end på landsplan Gruppen af unge voksne er lidt mindre end på landsplan, og det skyldes især en noget mindre andel af 25-29 årige. Voksengruppen 30-49 år er også lidt mindre end gennemsnittet med lavere andele af 30-39 årige, en nogenlunde gennemsnitlig andel af 40-44 årige og en lidt større andel af 45-49 årige Gruppen af midaldrende 50-64 årige er lidt større end landstallene med overskud i aldersgrupperne 50-59 år og en omtrent gennemsnitlig andel af 60-64 årige, mens ældregruppen i provstiet svarer både i størrelse og aldersfordeling til landstallene.

I Nøgletal 2020, der findes i provstiprofilens bilagsmateriale, kan man bl.a. finde tal for andelen af børn, unge voksne og ældre i provstiets sogne pr. 1.1.2020 Her fremgår det, at 11 af provstiets sogne har større andele af børn mellem 0-15 år end gennemsnittet (DK 18 %). De børnerigeste sogne i forhold til befolkningens størrelse er Vindinge Sogn med 26 % børn mellem 0-15 år, Gadstrup Sogn med 23 % samt Himmelev Sogn og Ørsted Sogn begge med 22 % børn. Ni sogne har mellem 18-21 % børn mellem 0-15 år, mens de resterende fire sogne har mellem 14-16 % børn. Den andelsmæssigt mindste børnegruppe finder man i Hvedstrup Sogn med 14 %.

Der er overordnet set en lidt mindre andel af unge voksne mellem 20-29 år i provstiet end gennemsnitligt, og de unge voksne fordeler sig skævt i provstiets sogne. I hele 13 sogne er der lavere andele af unge voksne blandt indbyggerne end landstallet (DK 13 %), mens især et enkelt sogn skiller sig ud ved at have en meget stor andel af unge voksne. Her er der tale om Roskilde Søndre Sogn, der med hele 22 % unge voksne blandt indbyggerne tegner sig for provstiets absolut største gruppe af unge voksne. Det eneste andet sogn med flere unge voksne end gennemsnittet er Roskilde Domsogn med 16 %, og dermed er det tydeligt, at de unge voksne primært er bosat i de to bysogne. Himmelev Sogn og Vor Frue Sogn har begge 13 % unge voksne, mens der i Skt. Jørgensbjerg Sogn, Hvedstrup Sogn og Ørsted Sogn er mellem 10-11 % unge voksne.Alle øvrige sogne har mellem 6-9 % unge voksne i

befolkningerne. De mindste andele af unge voksne finder vi i Svogerslev Sogn, Jyllinge Sogn og Vindinge Sogn alle med blot 6 % unge voksne i befolkningen.

I provstiet som helhed er andelen af indbyggere over 65 år på størrelse med landstallet (DK 20 %), men også de ældre indbyggere fordeler sig meget forskelligt i provstiets sogne. Den absolut største andel af ældre finder man i Svogerslev Sogn, hvor hele 26 % af indbyggerne er over 65 år. I Roskilde Domsogn, Skt. Jørgensbjerg Sogn, Ågerup Sogn og Syv Sogn er mellem 21-23 % af indbyggerne over 65 år, og disse sogne har altså lidt større ældregrupper end på landsplan. De mindste andele af ældre finder man i Ørsted Sogn med 15 % samt Roskilde Søndre Sogn, Vor Frue Sogn, Kirkerup Sogn og Snoldelev Sogn alle med 16 % ældre i befolkningerne. De øvrige sogne i provstiet har mellem 17-20 % ældre i befolkningerne.

Boligudbuddet i de enkelte sogne betyder rigtig meget for alderssammensætningen i befolkningen. Nogle sogne har fx meget større ældregrupper end andre. Når det er tilfældet, skyldes det ofte, at det pågældende sogn har et stort udbud af ældrevenlige boliger og/eller mange plejehjemspladser, eller ligger i et sommerhusområde, hvor mange ældre har valgt at bo helårligt i deres sommerhus.Andre sogne – typisk bysogne – har rigtig mange unge voksne boende, og det hænger foruden et stort udbud af uddannelses- og erhvervsmuligheder nært sammen med et større udbud af boliger, der er attraktive i forhold til delemuligheder eller er studievenlige (fx studieboliger, kollegier, bofællesskaber), så den månedlige ydelse for den enkelte er relativt lav. Endelig har nogle sogne en overvældende andel af børnefamilier.

Sådanne steder ses typisk et boligudbud med overvægt af enfamiliesboliger (parcelhuse, villaer, rækkehuse) eller bebyggelser med større lejligheder, hvor der er plads til store armbevægelser.

Befolkningen efter alder 2023

▪ Indbyggertal 90.446 personer

▪ Børn 0-19 år, 21.174 personer, 23 % af befolkningen (DK 22 %)

▪ Unge voksne 20-29 år, 10.423 personer, 12 % af befolkningen (DK 13 %)

▪ Voksne 30-49 år, 21.438 personer, 24 % af befolkningen (DK 25 %)

▪ Midaldrende 50-64 år, 19.182 personer, 21 % af befolkningen (DK 20 %)

▪ Ældre 65-75+ år, 18.229 personer, 20 % af befolkningen (DK 20 %)

Befolkningsudvikling 2004-2023

Diagrammet nedenfor viser befolkningsudviklingen i Roskilde Domprovsti i perioden 20042023 fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 årgange. I 2004 boede der 78.640 personer i Roskilde Domprovsti, og i 2023 er befolkningen vokset til 90.446 indbyggere. Dermed er befolkningen øget med 11.806 personer i perioden svarende til en fremgang på 15 %. Befolkningstilvæksten er sket kontinuerligt og relativt jævnt hen over hele perioden.

Befolkningsudvikling i provstiet 2004-2023 2004 2023

Børnegruppen 0-19 år er i perioden 2004-2023 øget med 1.725 personer svarende til en fremgang på 9 %. Dette dækker over et mindre fald i antallet af 0-9 årige, mindre fremgang i antallet af 10-14 årige og en stor fremgang i antallet af 15-19 årige. Børnegruppen udgør i 2023 i alt 23 % af befolkningen, og i 2004 udgjorde de 25 %. Dermed er provstiets børnegruppe vokset i antal, men udgør en mindre andel af befolkningen end i 2004.

Antallet af unge voksne 20-29 årige er øget med 2.060 personer svarende en stor fremgang på 25 % i perioden siden 2004. Der er tale om en stor fremgang i antallet af 20-24 årige og en mindre fremgang i antallet af 25-29 årige. I 2004 udgjorde de unge voksne 11 % af den samlede befolkning, og i 2023 udgør de 12 % af befolkningen Dermed er provstiets gruppe af unge voksne vokset en meget antalsmæssigt, men kun en smule i andel siden 2004.

Voksengruppen af 30-49 årige er reduceret med 2.082 personer siden 2004 svarende til et fald på 9 %. Der er tale om fald i antallet af 30-44 årige og en fremgang i antallet af 45-49 årige. I 2004 udgjorde voksengruppen 30 % af provstiets befolkning, og i 2023 udgør de 24 % af befolkningen Dermed er provstiets voksengruppe reduceret en del såvel antalsmæssigt som i andel af befolkningen siden 2004.

Gruppen af midaldrende 50-64 årige i provstiet er øget med 2.754 personer siden 2004 svarende til en stigning på 18 %. Der er tale om fremgang i alle aldersgrupperne. I 2023 udgør de midaldrende 21 % af provstiets befolkning, og i 2004 udgjorde de også 21 % Dermed er gruppen af midaldrende vokset meget antalsmæssigt, men udgør i 2023 den samme andel af befolkningen som i 2004.

Provstiets ældregruppe fra 65-75+ år har været i kraftig vækst siden 2004. Der er samlet set tale om en fremgang på 7.329 personer svarende til en stigning på 67 %. Der er tale om

fremgang i alle aldersgrupper over 65 år og i særdeleshed en markant stigning i antallet af 75+ årige. I 2004 udgjorde ældregruppen 14 % af den samlede befolkning i provstiet og i 2023 udgør de 20 %. Dermed er provstiets ældregruppe vokset væsentligt såvel i antal som i andel af befolkningen siden 2004.

Tabellen nedenfor giver et overblik over udviklingen i befolkningsgrupperne i Roskilde Domprovsti i perioden 2004-2023:

Sammenfattende giver ovenstående et billede af Roskilde Domprovsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen i perioden 2004-2023 er:

Befolkningsudvikling 2004-2023

▪ Fremgang i befolkningstallet på 15 % (+11.806 personer)

▪ Fremgang i antallet af børn op til 19 år på 9 % (+1.745 personer) udgjort af lille fald i antallet af 0-9 årige, lille fremgang i antallet af 10-14 årige og større fremgang i antallet af 15-19 årige.Andelsmæssigt fald fra 25 % i 2004 til 23 % i 2023

▪ Stor fremgang i antallet af unge voksne ml. 20-29 år på 25 % (+2.060 personer) især udgjort af stor fremgang i antallet af 20-24 årige.Andelsmæssig fremgang fra 11 % i 2004 til 12 % i 2023

▪ Fald i antallet af voksne 30-49 årige på 9 % (+2.082 personer) udgjort af fald i antallet af 30-44 årige og mindre fremgang i antallet af 45-49 årige. Andelsmæssigt fald fra 30 % i 2004 til 24 % i 2023

▪ Fremgang i antallet af midaldrende 50-64 årige på 18 % (+2.754 personer) udgjort af fremgang i alle aldersgrupper. Andelsmæssigt stabilitet fra 21 % i 2004 til 21 % i 2023

▪ Meget stor fremgang i antallet af ældre 65-75+ år på 67 % (+7.329 personer) udgjort af fremgang i alle aldersgrupper, herunder markant fremgang i antallet af 75+ årige.Andelsmæssig fremgang fra 14 % i 2004 til 20 % i 2023.

Befolkningsfremskrivning 2023-2043

Danmarks Statistik har i 2022 udarbejdet en befolkningsfremskrivning for Roskilde Kommune, og dermed bliver det muligt at sige noget om, hvad man kan forvente af befolkningsudviklingen i lokalområdet i den nære fremtid. Fremskrivningen er baseret på en statistisk model, der tager udgangspunkt i den udvikling, der har været med hensyn til de faktorer (fraflytning, tilflytning, fødte og døde), der indgår i modellen. I den udstrækning den faktiske udvikling i den enkelte kommune er meget forskellig fra tidligere års udvikling, vil dette medføre, at fremskrivningen rammer udviklingen mindre godt. Der er udarbejdet et bilag med data for 2023-2043 fordelt på aldersgrupper, som I finder forrest i talmaterialet sammen med tabellen for befolkningstal pr. 1.1.2023

Diagrammet nedenfor viser befolkningsfremskrivningen i Roskilde Kommune for perioden 2023-2043. Pr. 1. januar 2023 bor der 190.400 personer i Roskilde Kommune, og det forventes, at befolkningen i 2043 er vokset til 97.579 indbyggere Dermed forventes kommunens befolkning øget med 7.179 personer i perioden svarende til en fremgang på 8 %. Befolkningstilvæksten forventes at ske relativt jævnt stigende i hele perioden.

1 Befolkningstal i befolkningsfremskrivningen kan afvige lidt fra det øvrige datamateriale. Det skyldes forskellige afgrænsningsmetoder

Befolkningsfremskrivning i Roskilde Kommune 2023-2043

Kigger man nærmere på den forventede befolkningsfremgang ved at se på fremskrivningen i femårsaldersgrupper, viser det sig, at fremgangen især dækker over en meget stor forventet stigning i antallet af indbyggere over 75 år, mens de øvrige aldersgrupper har væsentlig svagere udsving. Det fremgår af diagrammet herunder.

Tabellerne nedenfor angiver den forventede udvikling i antallet af indbyggere og den procentuelle udvikling i livsfaserne Børn (0-19 år), Unge voksne (20-29 år), Voksne (30-49 år), Midaldrende (50-64 år) og Ældre (65-75+ år) i Roskilde Kommune.

Tallene viser, at man kan forvente en pæn fremgang i antallet af børn på næsten 12 % svarende til yderligere 2.510 personer, og det er især perioden mellem 2033-2043, som byder på en stor fremgang i antallet af børn i kommunen. Der forventes også et ske en stigning i antallet af voksne med godt 6 % svarende til 1.351 personer, og her sker væksten forventeligt nogenlunde ligeligt mellem de to 10-års perioder. Derimod forventes antallet af unge voksne af at blive reduceret med omkring 8 % og 826 personer, mens antallet af midaldrende forventes at blive reduceret med godt 14 % eller 2.656 personer. Både blandt de unge voksne og de midaldrende forventes faldet at ske nogenlunde jævnt fordelt på de to 10-års perioder Ældregruppen forventes at vækste med hele 37 % svarende til 6.802 personer fordelt på de to 10-års perioder. På forrige side viste diagrammet, at der især bliver tale om en meget stor fremgang i antallet af 75+ årige.

Samlet set kan Roskilde Kommune altså forvente at have betydeligt flere børn, færre unge voksne, flere voksne, færre midaldrende og mange flere ældre i 2033 og i 2043 end i dag.

I tabellen herunder er befolkningsgrupperne opgjort som andel af befolkningen hvert 5. år fra 2023-2043. Her fremgår det, at den forventede befolkningsudvikling vil betyde, at ældregruppen (65+ årige) vil komme til at mere end 1/4 af den samlede befolkning i 2043 mod 1/5 i 2023. Forskydningen sker på bekostning af andelen af midaldrende, der går fra at udgøre 21 % af kommunens befolkning i 2023 til 17 % i 2043, og de unge voksne, som går fra 12 % af befolkningen i 2023 til 10 % i 2043. Vægten af hhv. børnegruppe og voksengruppe vil næsten uforandrede i hele perioden.

Sammenligner man tallene for Roskilde Kommune med den samtidige befolkningsfremskrivning for hele Danmark som i diagrammet herunder, står det klart, at den forventede udvikling i Roskilde Kommune i et vist omfang ligner landstallene. Ligesom det er tilfældet for Roskilde Kommune, forventes der også på landsplan fremgang i befolkningstallet generelt. Vi kan også se de samme tendenser med forventet fremgang i antallet af børn, voksne og markant fremgang i antallet af ældre, og forventet fald i antallet af unge voksne og midaldrende.

Befolkningsfremskrivning i procent 2023-2043

Sammenfattende giver befolkningsfremskrivningen et billede af Roskilde Kommune, hvor de vigtigste forventninger er:

Befolkningsfremskrivning 2023-2043

▪ Vækst i befolkningstallet på 8 % (+7.179 personer) fra 90.400 indbyggere i 2023 til 97.579 indbyggere i 2043

▪ Fremgang i antallet af børn op til 19 år på 12 % (+2.510 personer)

▪ Fald i antallet af unge voksne ml. 20-29 år på 8 % (-826 personer)

▪ Fremgang i antallet af voksne 30-49 årige på 6 % (+1.351 personer)

▪ Fald i antallet af midaldrende 50-64 årige på 14 % (-2.656 personer)

▪ Stor stigning i antallet af ældre 65-75+ år på 37 % (+6.802 personer) især udgjort af meget stor fremgang i antallet af 75+ årige

Indbyggernes herkomst

På landsplan er 84,6 % af befolkningen danskere, 11,8 % har indvandrerbaggrund og 3,6 % er efterkommere af indvandrere pr. 1.1.2023. Dermed er samlet set 15,4 % af alle landets indbyggere af udenlandsk herkomst. I sognene spænder andelen af udlændinge på mellem 076 % og i provstierne mellem 6-37 %.

Pr. 1.1.2023 bor der, som tidligere nævnt, 90.446 indbyggere i Roskilde Domprovsti, og heraf er de 80.156 personer af dansk herkomst, 7.834 personer er indvandrere2 og 2.456 personer er efterkommere af indvandrere3. Dermed er 88,6 % af indbyggerne danskere, 8,7 % er indvandrere og 2,7 % er efterkommere af indvandrere. Samlet set har 11,4 % af indbyggerne dermed anden etnisk herkomst end dansk svarende til 10.290 personer.

Herkomst i provstiet 2023

Ifølge tal fra Danmarks Statistik pr. 1.1.2023 har 35 % af alle udlændinge bosat i Danmark baggrund i en vestlig og dermed overvejende kristen kultur. I Roskilde Domprovsti har 33 % af udlændingene vestlig baggrund.

2 Personer født i udlandet og hvis forældre begge er udenlandske statsborgere

3 Personer født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark

Tal for herkomst fordelt på aldersgrupperne er senest opgjort i 2020. I diagrammet nedenfor viser søjlerne andelen af indbyggere efter herkomst d. 1.1.2020 i Roskilde Domprovsti i de 16 aldersgrupper. I tabellen under diagrammet ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 89 % af alle 0-4 årige er af dansk herkomst, 1 % er indvandrere og 10 % er efterkommere af indvandrere.

Indbyggernes herkomst 2020

Provstiets indvandrere fordeler sig over alle aldersgrupper med størst antals- og andelsmæssig vægt i aldersgrupperne mellem 20-49 år, mens efterkommerne primært ligger i aldersgrupperne op til 44 år med størst antals- og andelsmæssig vægt i aldersgrupperne mellem 0-29 år.

I 2004 var der 5.574 indbyggere af udenlandsk oprindelse i Roskilde Domprovsti svarende til 7 % af befolkningen. Dermed er der sket lige knapt en fordobling af såvel antal som andel af indbyggere med anden herkomst end dansk i provstiets sogne i løbet af de seneste 19 år I Danmark som helhed var det i 2004 i alt 4,9 % af befolkningen, som havde udenlandsk baggrund og i 2023 er det som nævnt 15,4 %.

Et detaljeret overblik over befolkningens alders- og herkomstsammensætning på sogneplan findes i provstioversigternes Skema 1b, men som anført i indledningen findes tallene ikke for alle af provstiets sogne grundet diskretioneringshensyn i tallene fra Danmarks Statistik.

Diagrammet på næste side giver et overblik over den samlede andel af udlændinge i provstiets sogne. Her fremgår det, at de fleste af provstiets sogne har lavere andele af udlændinge i befolkningen end landstallet på 15,4 %. De højeste andele af udlændinge i befolkningen finder man i Roskilde Søndre Sogn med 18,3 % og Skt. Jørgensbjerg Sogn med 16,3 % samt

Roskilde Domsogn med 14,2 % og Vor Frue Sogn med 13,8 %. De laveste andele af udlændinge finder man i Gadstrup Sogn med 4,3 %, Dåstrup Sogn med 4,8 %, Svogerslev Sogn med 5,3 % og Jyllinge Sogn med 5,5 %. De resterende sogne har mellem 7-11 % udlændinge i befolkningerne. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at 1/3 af alle udlændinge i Roskilde Domprovsti har vestlig og dermed formentlig overvejende kristen baggrund.

Ønsker de enkelte menighedsråd at blive klogere på, hvilke nationaliteter, deres sogns udenlandske indbyggere har, kan man hente sådanne oplysninger i en rapport udarbejdet af Folkekirkens Migrantsamarbejde og Landsforeningen af menighedsråd i 2022. Rapporten kan hentes på https://www.menighedsraad.dk/kirkeliv/folkekirkens-tilstedevaerelse/se-her-hvormange-migranter-der-bor-i-jeres-sogn/.

Andel udlændinge i sognene 2023 Indbyggernes

Børn 0-17 år

Talmaterialets tabel 3 fortæller om børnegruppens sammensætning pr. 1. januar 2004, 2008, 2011, 2014 og 2017 fordelt på køn. Tabellen omfatter 18 årgange, de 0-17-årige, og der angives både absolutte tal og den procentvise fordeling samt folkekirkemedlemskabet i hver årgang i absolutte tal og den procentvise fordeling. Der er desuden udarbejdet tal for 0-17 årige efter alder og folkekirkemedlemskab pr. 1.1.2023 i et tillægsbilag.

Børneårgangene

Der er pr. 1.1.2023 i alt 18.611 børn under 18 år i Roskilde Domprovsti. I 2008 boede der til 18.705 børn i provstiet, og dermed er børnetallet i løbet af de seneste 15 år reduceret med 94 børn svarende et ganske lille fald på 0,5 %. I 2008 udgjorde børn mellem 0-17 år i alt 23 % af den samlede befolkning, og i 2023 udgør de 21 % af befolkningen.

På landsplan udgør børn mellem 0-17 år i alt 19 % af den samlede befolkning, og andelen af børn i Roskilde Domprovsti er dermed lidt større end gennemsnittet

Diagrammet nedenfor viser antallet af børn i Roskilde Domprovsti årgang for årgang i absolutte tal Her ses det først og fremmest, at antallet af børn i årgangene ligger på mellem ca. 800-1.240 børn, og at årgangene 0-9 år er lidt mindre end årgangene fra 10-17 år. Mindste årgang i provstiet er de 0 årige med 810 børn, og største årgang er de 16 årige med 1.239 børn.

Af de 18.611 børn mellem 0-17 år i provstiet er de 8.513 børn mellem 0-8 år svarende til 46 %, mens 4.693 børn svarende til 54 % er mellem 9-17 år. Dermed er der et overskud af større børn i Roskilde Domprovsti. Fordelingen på landsplan er 48 % børn mellem 0-8 år og 52 % børn

Roskilde Domprovsti - Børneårgangene 0-17 år - 2023

Diagrammet nedenfor viser, hvordan børnene i Roskilde Domprovsti andelsmæssigt fordeler sig på de enkelte årgange i forhold til landsgennemsnittet.

Provstiet har i forhold til landstallene andelsmæssigt underskud af børn på 0-4 år og 9-11 år, mens andelene af 6-7 årige, 12-13 årige og 15-17 årige er større end gennemsnittet Andelen af 5 årige, 8 årige og 14 årige er omtrent på niveau med landstallene.

i % - 2023

Som nævnt på side 9 har 11 af provstiets sogne har større andele af børn mellem 0-15 år end gennemsnittet (DK 18 %). De børnerigeste sogne i forhold til befolkningens størrelse er Vindinge Sogn med 26 % børn mellem 0-15 år, Gadstrup Sogn med 23 % samt Himmelev Sogn og Ørsted Sogn begge med 22 % børn. Ni sogne har mellem 18-21 % børn i befolkningen, mens de resterende fire sogne har mellem 14-16 % børn. Den andelsmæssigt mindste børnegruppe finder man i Hvedstrup Sogn med 14 %. Der henvises også til Skema 1 med sogneoversigter over alderssammensætningen.

Udviklingen i børnetallet

Nedenfor ses udviklingen i antallet af børn årgang for årgang i Roskilde Domprovsti i perioden 2008-2023 i absolutte tal.

Børnetallet er som nævnt reduceret med 94 personer i perioden mellem 2008-2023.Af diagrammet på forrige side fremgår det, at alle årgange mellem 0-11 år samt 13 år er reduceret en smule i perioden, mens årgangene 12 år og 14-17 år har været i vækst. Der er især sket en større vækst i antallet af 16-17 årige siden 2008. Derfor er der også sket en lille forskydning i aldersfordelingen i børnegruppen. I 2008 udgjorde de 0-8 årige 48 % af børnegruppen, og i 2020 udgør de 46 % af børnegruppen. Dermed er i provstiets børnegruppe blevet lidt ældre i løbet af de seneste 15 år.

Børn 0-17 år

▪ 18.611 børn mellem 0-17 år pr. 1.1.2023 sv.t. 21 % af den samlede befolkning (DK 19 %)

▪ Der er mellem 800-1.240 børn pr. årgang

▪ 46 % er mellem 0-8 år (DK 48 %) og 54 % er mellem 9-17 år (DK 52 %)

▪ Børnetallet er reduceret med 94 børn siden 2008 svarende til et lille fald på 0,5 % særligt grundet fald i antallet af 0-11 årige og fremgang i antallet af 1417 årige

▪ I 2008 udgjorde børnene 23 % af befolkningen

▪ Børnegruppen er blevet ældre siden 2008, hvor 48 % var mellem 0-8 år og 52 % var mellem 9-17 år

Husstande

Tabel 4 i talmaterialet fortæller om husstandstyper, indkomster og boligform. Med en Husstand forstås stort set det samme som en postadresse. Undervejs i sognestatistikkernes historie er der sket ændringer i opgørelsesformen hos Danmarks Statistik, så tallene fra 20002014 kan kun i begrænset omfang kan sammenlignes med de nyeste tal. Hvor det er muligt, vil de nye tal blive sammenlignet med tidligere år, så udviklingen fra 2008-2020 vil i et vist omfang blive behandlet.

Husstandstyper

I Roskilde Domprovsti er der 40.099 husstande. På grund af diskretionering af tallene hos Danmarks Statistik, kan man kun få detaljerede oplysninger om de 40.013 husstande. Dette afsnit er baseret på oplysningerne i tabel 4, og oplysningerne derfra er altså ikke fuldstændigt dækkende for samtlige husstande i provstiet, hvorfor I kan støde på taldifferencer undervejs i læsningen.

Nedenstående diagram viser husstandstypefordelingen i Roskilde Domprovsti. De lyseblå felter illustrerer parhusstande (husstande med mindst 2 myndige personer på samme postadresse) og de mørkeblå felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn.

Husstandstyper i Roskilde Domprovsti 2020

Øvrige husstande 8%

Par (65+ år) u børn 13%

Par (50-64 år) u børn 8%

Par (30-49 år) u børn 2%

Par (18-29 år) u børn 3%

Enlige m børn 7%

Enlige (18-29 år) u børn 7%

Enlige (30-49 år) u børn 6%

Enlige (50-64 år) u børn 8%

Enlige (65+ år) u børn 16%

Par m børn 22%

I Roskilde Domprovsti fordeler husstandene sig med 56 % parhusstande (lyseblå) og 44 % singlehusstande (mørkeblå). I absolutte tal er der tale om 22.385 parhusstande og 17.628 singlehusstande. På landsplan fordeler husstandene sig med 55 % parhusstande og 45 % singlehusstande.

Den største husstandstype i provstiet er Par med børn med 22 % af provstiets husstande (DK 20 %). Derefter følger Enlige (65+ år) u børn med 16 % (DK 16 %) og Par (65+ år) u børn

med 13 % (DK 13 %). De øvrige husstandstyper udgør mellem 2-8 % af det samlede antal husstande i provstiet.

Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Roskilde Domprovsti i 2020 er på 2,18 personer (DK 2,15 personer).

Sammenlagt fordeler husstandene i Roskilde Domprovsti sig således efter livsstadie:

I diagrammet nedenfor sammenlignes den relative størrelse af husstandstyperne i Roskilde Domprovsti med landstallene.

Husstandstyper 2020

Roskilde Domprovsti Danmark

Som det fremgår af oplysningerne i tabel og diagram, adskiller provstiet primært sig fra landsgennemsnittet på følgende punkter:

▪ Husstande med personer mellem 30-49 år u. børn udgør 8 % af husstandene i provstiet (DK 10 %), grundet mindre andele af både singler og par end gennemsnittet

▪ Husstande med børnefamilier udgør 29 % af husstandene i provstiet (DK 26 %), især grundet en væsentlig større andel af par med børn end gennemsnittet

Udviklingen i husstandstyper 2008-2020

Diagrammet nedenfor viser udviklingen i husstandstyper i Roskilde Domprovsti i perioden 2008-2020. Der har i perioden været en fremgang på 3.410 husstande, og som det fremgår af diagrammet, dækker denne vækst over stor fremgang i antallet af Enlige i alt og Øvrige husstande, mens der har været mindre fremgang i antallet af Enlige med børn, Par med børn og Par i alt.

I 2008 var 44 % af provstiets husstande singlehusstande svarende til 16.064 husstande, og i 2020 er andelen fortsat 44 %, mens antallet er vokset til 17.628 husstande. Dermed er antallet af singlehusstande øget med 1.564 husstande, og de udgør altså i 2020 den samme andel af provstiets husstande som i 2008.

I 2008 var 50 % af provstiets husstande parhusstande (eksklusive Øvrige husstande) svarende til 18.546 husstande, og i 2020 er andelen faldet til 48 % svarende til 19.275 husstande. Dermed er antallet af parhusstande øget med 729 husstande, men de udgør i 2020 en lidt mindre andel af provstiets husstande end i 2008.

I 2008 var der 2.079 Øvrige husstande i Roskilde Domprovsti svarende til 6 % af provstiets husstande. I perioden frem til 2020 er antallet steget med 1.031 husstande til i alt 3.110 husstande svarende til 8 % af provstiets husstande. Fremgang i antallet af øvrige husstande kan skyldes fx opførelse af kollegier, bofællesskaber eller lignende eller der kan være tale om en stigning i antallet af familier med myndige hjemmeboende børn.

I 2008 var der 11.044 husstande med børn i Roskilde Domprovsti svarende til 30 % af provstiets husstande. I perioden frem til 2020 er antallet af børnefamilier øget med 506 husstande til i alt 11.550 husstande svarende til 29 % af provstiets husstande. Fremgangen dækker over en mindre fremgang i både antallet af Enlige med børn og antallet af Par med børn

Enlige med børn Par med børn Enlige i alt Par i alt Øvrige husstande

Husstandstyper 2020

▪ 40.099 husstande fordelt på 22.385 parhusstande svarende til 56 % (DK 55 %) og 17.628 singlehusstande svarende 44 % (DK 45 %)

▪ Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er 2,18 personer (DK 2,15)

▪ De største husstandstyper er: Par med børn 22 %, Enlige 65+ år (u børn) 16 % og Par 65+ år (u børn) 13 %

▪ Provstiets fordeling af husstandstyper adskiller sig primært fra landstallene ved at have færre husstande med personer mellem 30-49 år u. børn, men flere husstande med børnefamilier

Husstande i perioden 2008-2020:

▪ Antallet af husstande i perioden er vokset med 3.410 husstande

▪ Antallet af singlehusstande er øget med 1.564 husstande og udgør i 2020 44 % af provstiets husstande mod også 44 % i 2008

▪ Antallet af parhusstande (eksklusive Øvrige husstande) er øget med 729 husstande og i 2020 udgør 48 % af provstiets husstande, hvilket er et fald fra 50 % i 2008

▪ Antallet af Øvrige husstande er øget med 1.031 husstande i perioden og udgør i 2020 i alt 8 % af provstiets husstande mod 6 % i 2008

▪ Antallet af børnefamilier er øget med 506 husstande, og dækker over mindre fremgang både i antallet af Enlige med børn og antallet af Par med børn. I 2008 udgjorde børnefamilierne 30 % af provstiets husstande, og i 2020 er andelen faldet til 29 %

Husstandsindkomster

Tabel 4 i talmaterialet fortæller om husstandstyper, indkomster og boligform. Med en Husstand forstås stort set det samme som en postadresse. Undervejs i sognestatistikkernes historie er der sket ændringer i opgørelsesformen hos Danmarks Statistik, så tallene fra 20002014 kun i begrænset omfang kan sammenlignes med de nyeste tal. Hvor det er muligt, vil de nye tal blive sammenlignet med tidligere år, så udviklingen fra 2008-2020 vil i et vist omfang blive behandlet.

Husstande efter indkomst

Dette afsnit giver viden om fordelingen af husstande efter indkomst. Bemærk, at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført.

Der anvendes i 2020-tallene følgende indkomstgrænser:

Lav indkomst: 0-245.886 kr.

Lav mellemindkomst: 245.887-371.054 kr.

Mellemindkomst: 371.055-559.549 kr.

Høj mellemindkomst: 559.550-852.353 kr.

Høj indkomst: Over 852.353 kr.

Danmarks Statistik har fastsat en indkomstfordeling, så landets husstande inddeles i fem lige store grupper af 20 %, som det fremgår af diagrammet nedenfor til venstre. Til højre fremgår fordelingen af husstande efter indkomst i Roskilde Domprovsti.

Det mest iøjnefaldende ved indkomstdiagrammet er, at Roskilde Domprovsti har 28 % husstande i indkomstgruppen Høj indkomst, hvilket er 8 % mere end på landsplan.Alle øvrige indkomstgrupper er derimod med 18 % i hver lidt mindre end gennemsnittet. Dermed står det klart, at indkomstniveauet i Roskilde Domprovsti er højere end gennemsnittet i Danmark. Samlet set ligger 46 % af provstiets husstande i lavindkomstgrupper og 36 % ligger i højindkomstgrupper.

Når man kigger på fordelingen af husstandsindkomster, skal man huske at tage højde for fordelingen af husstandstyper i provstiet. En stor andel af parhusstande giver forventeligt en større andel af husstande i de højere indkomstgrupper, da der i parhusstandene ofte vil være to

indkomster. En stor andel af singlehusstande vil forventeligt give større andele af husstande i de lavere indkomstgrupper. En høj andel af unge indbyggere eller stor ældregruppe vil ofte give en overvægt af husstande med lav indkomst, da indkomsten typisk udgøres af SU, lavere lønniveau for nyuddannede eller pension af en eller anden slags. Desuden kan den geografiske placering af provstiet også spille en faktor for lønniveauet

De 40.099 husstande i Roskilde Domprovsti fordeler sig således i indkomstgrupperne:

Øvre grænse for indkomst Antal Andel

I Roskilde Domprovsti er der i alt 7.030 husstande, som har lav indkomst, dvs. en bruttoindkomst på maksimalt kr. 245.886 kr. om året. Det er bl.a. her, man eventuelt vil finde et diakonalt behov. Manglende økonomisk råderum i dag er ofte en meget stor belastning især for pensionister og børnefamilier, ikke mindst de enlige forsørgere. I tabellen nedenfor fremgår en oversigt over antal af husstande i provstiet med lav indkomst fordelt efter husstandstype. Som det fremgår, er der i Roskilde Domprovsti blandt andet 254 børnefamilier og 2.765 enlige over 65 år med lav indkomst. Det bemærkes, at der grundet diskretionering af tallene hos Danmark Statistik kun er detaljerede oplysninger om 7.012 af i alt 7.030 husstande med lav indkomst.

I forhold til risiko for ensomhed kan man også kigge på et parameter som, om personer bor i enfamiliesboliger (parcelhuse el.lign.) eller i flerfamiliesboliger (lejlighedskomplekser o.l.).

Af de 6.421 Enlige (65+ år) u børn i Roskilde Domprovsti bor 3.181 personer i enfamilieshuse og har derfor ikke nødvendigvis samme mulighed for kontakt til andre mennesker, som dem, der bor i flerfamiliesboliger. Der er samtidig tale om en gruppe af mennesker, som formentlig i overvejende grad ikke længere har tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed ikke ad den vej er en del af sociale sammenhænge.

Bruttomedianindkomst

Bruttomedianindkomsten er den indkomst, der deler en række af husstandsindtægter i to lige store dele, hvor den ene halvdel ligger under tallet og den anden halvdel ligger over tallet. Bruttomedianen er altså provstiets midterste bruttohusstandsindkomst. I modsætning til et almindeligt gennemsnitstal påvirkes det ikke af enkelte husstandes store indtægter. Tallet kan især bruges til at give et indtryk af indkomstniveauet i provstiet som helhed og for de enkelte husstandstyper.

Medianindkomsten er også en anvendt måde at beregne relativ fattigdom på. Følger man den, er mennesker fattige, hvis de tjener under 50 procent af, hvad medianindkomsten er i det land, de lever i. Hvis medianindkomsten i en befolkning er fx er kr. 300.000 om året, er man altså fattig, hvis man tjener under kr. 150.000.

I Danmark er bruttomedianindkomsten i 2020 på kr. 452.487. Det vil altså sige, at man kan betragtes som fattig, hvis man som husstand har en indkomst under kr. 226.243 om året. I de danske sogne svinger medianindkomsten på mellem cirka kr. 260.000-1.160.000.

Bruttomedianindkomsten i Roskilde Domprovsti i 2020 er kr. 512.642, og er dermed noget højere end på landsplan.

Diagrammet nedenfor sammenligner medianindkomsterne i provstiets husstandstyper med landsgennemsnittet. Tabellen under diagrammet angiver bruttomedianindkomsten i kroner i de forskellige husstandstyper hhv. i provstiet og på landsplan.

Bruttomedianindkomsten er generelt højest i parhusstandene, der ofte har to indkomster, og er lavere i singlehusstandene.

Den lidt højere samlede bruttomedianindkomst i provstiet afspejles tydeligst blandt parhusstandene samt blandt Enlige m børn. I de øvrige husstandstyper, ligger bruttomedianindkomsten omtrent på niveau med end landstallene.

Overordnet set ligger bruttomedianindkomsten i Roskilde Domprovsti i 2020 som nævnt lidt over landstallet med kr. 512.642, men der er meget store udsving i sognene. Seks sogne har bruttomedianindkomster på over kr. 750.000, og heraf ligger Dåstrup Sogn med kr. 813.339 højest fulgt af Vindinge Sogn med kr. 811.592 og Hvedstrup Sogn med kr. 791.414. Dertil kommer fire sogne med bruttomedianindkomster på mellem kr. 650.000-750.000 blandt andet Vor Frue Sogn og Gundsømagle Sogn samt fire sogne med bruttomedianindkomster på mellem kr. 550.000-650.000 blandt andet Himmelev Sogn og Syv Sogn. De laveste bruttomedianindkomster finder man i Roskilde Søndre Sogn med kr. 395.577, Skt. Jørgensbjerg Sogn med kr. 408.740 og Roskilde Domsogn med kr. 422.678.

Sogne med høj bruttomedianindkomst har ofte en høj andel af par med børn, en lav andel af pensionister og en høj andel af indbyggere med lange videregående uddannelser.

Sogne med lav bruttomedianindkomst har ofte en høj andel af unge voksne, en høj andel af udlændinge, en høj andel af pensionister og lave andele af par med børn og indbyggere med videregående uddannelser.

Udviklingen i husstandsindkomster

I de tidlige sognestatistikker er der anvendt andre indkomstkategorier samt andre husstandstypekategorier, og det er derfor kun muligt at sammenligne udviklingen i antallet af husstande i indkomstkategorierne for perioden 2008-2020, mens udviklingen i indkomster i husstandstyperne ikke er mulig at følge.

Det ses af diagrammet, at der i perioden 2008-2020 er sket stigninger i antallet af husstande i samtlige indkomstgrupper. De største fremgange er sket i antallet af husstande med Lav indkomst (+777), Lav ml. indkomst (+619), Høj ml. indkomst (+855) og Høj indkomst (+1.022).Antallet af husstande med Mellemindkomst (+137) er kun steget en smule. Der er dermed især kommet mange flere husstande med højere indkomster i provstiet siden 2008.

i provstiet 2008 - 2020

Husstandsindkomster 2020

▪ Husstande fordelt efter husstandsindkomst

Husstandsindkomst Øvre grænse for indkomst Antal Andel

▪ Blandt de 7.030 husstande med lav indkomst finder man særligt mange enlige 65+ år samt bl.a. 254 børnefamilier

▪ Bruttomedianindkomsten i provstiet er kr. 512.642 (DK kr. 452 487)

▪ Den lidt højere samlede bruttomedianindkomst i provstiet afspejles tydeligst blandt parhusstandene samt blandt Enlige m børn. I de øvrige husstandstyper, ligger bruttomedianindkomsten omtrent på niveau med end landstallene

Husstandsindkomster 2008-2020

▪ I perioden 2008-2020 har antallet af husstande i indkomstgrupperne udviklet sig således: Lav indkomst (+777), Lav ml. indkomst (+619), Mellemindkomst (+137), Høj ml. indkomst (+855) og Høj indkomst (+1.022)

Mobilitet

Danmarks Statistik har i februar 2023 offentliggjort nye tal for befolkningsbevægelser i Roskilde Domprovsti i 2022, som du finder forrest i bilagsmaterialet. Dog er disse bevægelser ikke opgjort separat for 18-30 årige som i bilagsmaterialets tabel 2. Bilagsmaterialets tabel 2 fortæller om befolkningsbevægelser ved opgørelserne i 2000, 2004, 2008, 2011, 2014, 2017 og 2020. Tabellerne angiver både absolutte tal og procentvise beregninger på baggrund af folketallet pr. 1. januar i opgørelsesåret og dækker befolkningsbevægelser i perioden 1. januar – 31. december det pågældende år.

Befolkningsbevægelser

Diagrammet nedenfor dækker perioden januar-december i 2022, og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer:

Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i sognet

Fraflyttede: Personer, som flytter fra sognet til en adresse andetsteds i Danmark

Indvandrede: Personer, som flytter til sognet fra udlandet

Udvandrede: Personer, som flytter fra sognet til udlandet

Nettotilvækst: = fødte - døde + tilflyttede - fraflyttede + indvandrede - udvandrede

I Roskilde Domprovsti blev der født 796 børn i løbet af 2022, mens 838 af provstiets indbyggere døde. Der flyttede 5.782 personer til provstiet i løbet af året, og 5.481 personer flyttede fra provstiet. Der var 1.589 personer, som indvandrede til provstiet i løbet af året og 738, der udvandrede og dermed ikke blot forlod provstiet, men også forlod Danmark. Samlet set har Roskilde Domprovsti i 2022 haft en befolkningstilvækst på 999 personer svarende til 1,1 %.

Oplysningerne om befolkningsbevægelser også interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye indbyggere provstiet har fået i årets løb, og som derfor kan være uden forudgående kendskab til provstiets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og

indvandrede, har Roskilde Domprovsti i 2022 fået 8.167 nye indbyggere svarende til 9 % af befolkningen.

Når tabel 2 medtager oplysning om befolkningsbevægelser for unge voksne mellem 18-30 år, er det fordi, at de typisk flytter oftere end aldersgrupper, og det kan være både indenfor og over sogne-, provsti- og kommunegrænser. De 18-30 årige udgjorde i 2020 i alt 46 % af alle tilflyttere og 54 % af alle fraflyttere.

Ser man på udviklingen i befolkningsbevægelserne i perioden 2011-2020 jf. diagrammet nedenfor, fremgår det tydeligt, at mobiliteten har været kraftigt stigende med kontinuerlig vækst i både til- og fraflytning i alle årene. Nettotilvæksten er positiv og stigende i alle år fra 580-1.070 flere indbyggere pr. år, mens fødsels- og dødstal har været relativt stabile omkring 700-800 pr. år trods den voksende befolkning. Tal for ind- og udvandring svinger lidt fra år til år, og hvert år flytter mellem 870-1.200 personer til provstiet fra udlandet, mens mellem 635840 flytter fra provstiet til udlandet.

Flyttehyppighed

Flyttebevægelserne kan måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel af den samlede befolkning d. 1. januar samme år. Tallet fortæller noget om, hvor hurtigt eller langsomt befolkningen i et område statistisk set udskiftes. I sogne på landet kan flyttehyppigheden være helt ned til 2 %, mens bysogne kan have flyttehyppigheder på helt op mod 40 % I de danske provstier svinger flyttehyppigheden fra 3 % til 19 %, og ligesom på sogneplan hænger det nært sammen med den geografiske placering.

I Roskilde Domprovsti er flyttehyppigheden i 2020 på 7 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 14 år, og der er dermed tale om en relativt statisk befolkning med god tilknytning til lokalområdet. Flyttehyppigheden blandt de 18-30 årige er på 22 %. Dermed ses altså en markant højere mobilitet blandt de unge voksne end i den samlede befolkning.

Flyttehyppigheder by og land 2020

Flyttehyppighed i alt Flyttehyppighed 18-30 år

I diagrammet ovenfor fremgår flyttehyppigheder i 2020 fra udvalgte provstier i samme landsdel som Roskilde Domprovsti hhv. et domprovsti, to provstier med større byer og et landprovsti. Til sammenligning ses flyttehyppigheden i Roskilde Domprovsti af kolonnen yderst til højre. Flyttehyppigheden på 7 % i Roskilde Domprovsti ligger nogenlunde på niveau med de øvrige viste provstier undtagen Vor Frue-Vesterbro Provsti, hvor flyttehyppigheden med næsten 18 % er markant højere. Også flyttehyppigheden blandt Roskilde Domprovstis 18-30 årige med 22 % ligger relativt på niveau med de øvrige provstier, igen undtagen Vor Frue-Vesterbro Provsti, som har en markant højere flyttehyppighed med 35 % blandt de 18-30 årige. Diagrammet her gør det meget tydeligt, at unge og yngre voksne generelt ikke bor særlig længe ad gangen det samme sted. Dette kan mange forskellige forhold fx boligsammensætningen – måske er der ganske simpelt ikke et godt udbud af boliger til denne gruppe indbyggere – og/eller mangel på uddannelses- og erhvervsmuligheder.

Det næste diagram kigger på flyttehyppigheder i provstiets sogne i 2020. I Roskilde Domprovsti svinger flyttehyppigheden i sognene mellem 6-15 % i befolkningerne som helhed og på mellem 17-44 % blandt de 18-30 årige indbyggere.

Flyttehyppighed i sognene 2020

Hele befolkningen 18-30 år

Når flyttehyppigheden er højere i sognene end i provstiet som helhed, er det et udtryk for, at der også sker flytninger indenfor provstiets grænser. Man flytter altså til en ny bopæl, men forbliver i lokalområdet.

Tilflytning af folkekirkemedlemmer

Alle sogne har via deres kordegn/kirkebogsførende sognepræst adgang til at få oplyst, hvilke folkekirkemedlemmer, der er flyttet til sognet i en given periode. I PERSON (person.cpr.dk)

vælger man SØG/SOGNEARBEJDE/TILFLYTTET SOGNET og indtaster forespørgslen. Kirkefondet har ikke adgang til PERSON og kan derfor ikke bringe oplysningerne i denne analyse.

Mobilitet 2022

▪ 796 fødte og 838 døde

▪ 5.782 tilflyttere og 5.481 fraflyttere

▪ 1.589 indvandrede og 738 udvandrede

▪ Befolkningstilvækst på +999 personer = +1,1 %

▪ I alt 8.167 nye indbyggere i løbet af året svarende til 9 % af befolkningen

▪ Flyttehyppighed på 7 % svarende til en statistisk udskiftning af befolkningen hvert 14. år = statisk befolkning med god tilknytning til lokalområdet

▪ Flyttehyppighed i sognene på mellem 6-15 %, hvilket betyder, at er sker en del flytninger indenfor provstiets grænser, og dermed forbliver mange i lokalområdet trods flytning

Mobilitet 2011-2020

▪ I perioden har mobiliteten har været kraftigt stigende med kontinuerlig vækst i både til- og fraflytning i alle årene. Nettotilvæksten er positiv og stigende i alle år fra 580-1.070 flere indbyggere pr. år, mens fødsels- og dødstal har været relativt stabile omkring 700-800 pr. år trods den voksende befolkning. Tal for ind- og udvandring svinger lidt fra år til år, og hvert år flytter mellem 870-1.200 personer til provstiet fra udlandet, mens mellem 635-840 flytter fra provstiet til udlandet

Pendling og beskæftigelse

Tabel 7 i tabelmaterialet viser antallet af beskæftigede personer over 15 år pr. 1. januar i optællingsårene fordelt på 10 erhvervsgrupper samt uoplyste. Tabellen findes opgjort for årene 2011, 2014, 2017 og 2020.

Der opereres i denne tabel med grundkategorierne Dagbefolkning og Natbefolkning. Natbefolkning dækker alle erhvervsmæssigt beskæftigede personer over 15 år, der har bopæl i provstiet. Dagbefolkning dækker alle erhvervsmæssigt beskæftigede personer over 15 år, der opholder sig i provstiet i dagtimerne, uanset om de bor der eller ej.

Pendling

Natbefolkningen i Roskilde Domprovsti udgøres pr. 1.1.2020 af 44.907 personer.Af disse er 25.968 udpendlere, dvs. de krydser provstigrænserne på vej til og fra arbejde, og arbejder udenfor provstiet Således er det 58 % af de beskæftigede indbyggere, der arbejder udenfor provstiets grænser. Det betyder, at der er 18.939 personer, som både bor og arbejder i provstiet svarende til 42 % af de erhvervsaktive indbyggere.

Samtidig pendler nogle også ind i provstiet hver dag, og dette gælder 24.943 personer, som altså arbejder i provstiet, men bor udenfor provstigrænserne. Det svarer til 56 % af natbefolkningen.

Dagbefolkningen udgøres i alt af 43.882 personer og svarer til 98 % af natbefolkningen. Det fortæller os, at Roskilde Domprovsti har et lille underskud af arbejdspladser i forhold til, hvor mange erhvervsaktive indbyggere, som bor der.

Pendlingen til og fra provstiet 2020

Et kig på kortet nedenfor viser, at fire af provstiets sogne har dagbefolkninger på over 100 % af natbefolkningen, hvilket vil sige, at sognet har flere arbejdspladser end erhvervsaktive indbyggere over 15 år. Dermed vil der med sikkerhed være en del indpendling til disse sogne I Roskilde Søndre Sogn er dagbefolkningen på 177 %, i Vor Frue Sogn er den 173 %, i Roskilde Domsogn er den 169 % og i Snoldelev Sogn er dagbefolkningen 124 %. Alle øvrige sogne i provstiet har underskud arbejdspladser i forhold til antallet af erhvervsaktive indbyggere, hvilket ses ved, at de har dagbefolkninger på under 100 %. Provstiets mindste dagbefolkning finder man i Ågerup Sogn med 33 %, i Jyllinge Sogn med 35 % og Vindinge Sogn med 39 %. De øvrige sogne har dagbefolkninger på mellem 42-85 %.

Beskæftigelsesområder

Det næste diagram viser indenfor hvilke erhvervsgrupper hhv. dag- og natbefolkningen er beskæftiget.

Beskæftigelsesområder 2020

Dagbefolkningens største beskæftigelsesområde er Offentlig adm., undervisning og sundhed med 40 % af provstiets arbejdspladser. Herefter følger Handel og transport m.v. med 23 %, Erhvervsservice med 11 %, Bygge og anlæg med 7 % og Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 6 % af provstiets arbejdspladser Andelene af arbejdspladser i udenfor disse områder er begrænsede til 5 % eller derunder.

For natbefolkningens vedkommende ses omtrent samme beskæftigelsesmønster. Her er det største beskæftigelsesområde også Offentlig adm., undervisning og sundhed med 32 % af de beskæftigede. Herefter følger Handel og transport mv med 24 %, Erhvervsservice med 13 %, Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 8 % og Bygge og anlæg med 7 % af de beskæftigede.Andelene af beskæftigede indbyggere i kategorier udenfor disse områder er begrænsede til 5 % eller derunder

Den store pendlerkultur, som kendetegner langt de fleste områder i Danmark, gør sig også gældende i Roskilde Domprovsti. Fx pendler 6.879 indbyggere dagligt til jobs i erhvervsgruppen Offentlig adm., undervisning og sundhed, der ligger udenfor provstiets grænser, mens 9.832 personer pendler ind i provstiet for at bestride jobs netop inden for denne erhvervsgruppe. Provstiets samlede antal af arbejdspladser i denne kategori er 17.392, og af disse bestrides 56 % af indpendlere. I andre provstier ligger andelen af indpendlere i denne jobkategori dog på helt op til 75-90 %.

I Danmark er de største beskæftigelsesområder Offentlig adm., undervisning og sundhed (31 %), Handel og transport m.v. (24 %) samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (12 %) og Erhvervsservice (12 %).

Pendling og beskæftigelse 2020

▪ Natbefolkning = 44.907 personer. Heraf er 58 % udpendlere, mens 42 % arbejder indenfor provstiets grænser

▪ Indpendlere = 24.943 personer, som arbejder i provstiet, men er bosat andetsteds

▪ Dagbefolkning = 43.943 personer. Heraf er de 18.939 bosat i provstiet

▪ Både dag- og natbefolkning er primært beskæftiget indenfor Offentlig adm., undervisning og sundhed, Handel og transport m.v. samt Erhvervsservice

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Tabel 5 i talmaterialet fortæller om arbejdsstillinger, arbejdsløshed, pension/efterløn og uddannelsessøgende, og forholder sig til befolkningen over 15 år, fordelt på køn. Tallene er produceret med talsæt for 2000, 2004, 2008, 2011, 2014, 2017 og 2020, men da arbejdsmarkedsstatistikken udgives med 16 måneders forsinkelse, dækker de pågældende opgørelser altid det foregående år. I denne analyse omtales tallene med udgivelsesår, og de nyeste tal omtales som nutid.

Danmarks Statistik inddeler Arbejdsstyrken i følgende klassifikationer:

▪Selvstændige og medarbejdende ægtefæller

▪Lønmodtagere på højeste niveau

Topledere samt færdighedsniveau svarende til en afsluttet universitetsuddannelse.

▪Lønmodtagere på mellemste niveau

Færdighedsniveau svarende til afsluttet kort eller mellemlang uddannelse påbegyndt efter det 17. eller 18. leveår.

▪Øvrige lønmodtagere

Færdighedsniveau svarende til en treårig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15 år

▪Arbejdsløse

I diagrammet nedenfor sammenlignes befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i hhv. provstiet og på landsplan. Kategorien Pensionister dækker alle personer på pension, førtidspension og efterløn, og kategorien Øvrige uden for arbejdsstyrken dækker over personer på midlertidige overførselsindkomster som fx kontanthjælp, integrationsydelse, barselsdagpenge, sygedagpenge, aktiveringsydelse el.lign. samt indbyggere mellem 15-18 år, som ikke er i et uddannelsesforløb. I Roskilde Domprovsti dækker diagrammet over 72.838 indbyggere.

tilknytning til arbejdsmarkedet 2020 Roskilde Domprovsti

Som det ses af diagrammet, er 63 % af provstiets befolkning over 15 år en del af arbejdsstyrken, hvilket er lidt højere end landstallet på 62 %. Desuden er 7 % af provstiets indbyggere over 15 år under uddannelse (DK 7 %).

Provstiets andel af selvstændige er med 4 % på niveau med landstallet (DK 4 %), andelen af lønmodtagere på højeste niveau er med 21 % noget større end gennemsnitligt (DK 17 %), mens andelen af lønmodtagere på mellemste niveau med 7 % omtrent er på niveau med landstallet (DK 6 %).Andelen af øvrige lønmodtagere er med 30 % lidt mindre end på landsplan (DK 33 %) og andelen af arbejdsløse på 2 % er på størrelse med landstallet (DK 2 %).

I Roskilde Domprovsti udgør pensionister (herunder også efterlønnere og førtidspensionister) 24 % af alle indbyggere over 15 år (DK 25 %), og samlet set står 27 % af indbyggerne over 15 år, permanent udenfor arbejdsmarkedet (DK 28 %). Forskellen på 3 % dækker over personer, som står fuldstændig uden indtægt og derfor betragtes som permanent udenfor arbejdsmarkedet. Det kan fx være hjemmegående ægtefæller. Endelig er der 3 % (DK 3 %) af indbyggerne over 15 år, som midlertidigt står udenfor arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at de er på midlertidige overførselsindkomster fx barselsdagpenge, sygedagpenge, integrationsydelse m.fl.

I absolutte tal ser fordelingen sådan ud:

Lægges antallet af arbejdsløse og antallet af personer uden for arbejdsstyrken sammen (undtagen studerende), når man frem til, at 22.622 personer, dvs. 31 % af alle borgere over 15 år i provstiet, pt. ikke har nogen erhvervsmæssig eller uddannelsesmæssig beskæftigelse i dagtimerne.

Der er ret stor forskel i størrelsen på arbejdsstyrken i provstiets sogne. I syv sogne er arbejdsstyrken på over 70 % og dermed langt større end landstallet og dertil kommer yderligere seks sogne, hvor arbejdsstyrken er mellem 63-69 og dermed også højere end landstallet. I de resterende fire sogne svinger arbejdsstyrken mellem 58-62 % og er dermed på niveau med eller lidt mindre end gennemsnitligt på landsplan. Største arbejdsstyrke finder man i Ørsted Sogn med 78 %, i Kirkerup Sogn med 73 % samt i Snoldelev Sogn med 72 % Mindste arbejdsstyrke finder man i de befolkningsmæssigt store sogne Skt. Jørgensbjerg Sogn med 58 % og Roskilde Domsogn med 61 % samt i Svogerslev Sogn med 60 %.

Der er med 24 % en lidt mindre andel af pensionister i Roskilde Domprovsti i forhold til landstallet på 25 %. Det afspejler sig i mange af sognene, hvor 12 sogne med mellem 14-23 % har lavere andele af pensionister end gennemsnittet De laveste andele af pensionister finder man i Ørsted Sogn med 14 %, Kirkerup Sogn og Snoldelev Sogn begge med 16 %, Vor Frue Sogn med 17 % og Hvedstrup Sogn med 18 %. De højeste andele af pensionister findes i Svogerslev Sogn med 31 %, Syv Sogn med 29 % og Skt. Jørgensbjerg Sogn med 28 %.

Flere oplysninger om tilknytningen til arbejdsmarkedet på sogneplan ses i Skema 4 og

Nøgletal 2020.

Folkekirkemedlemskab og tilknytning til arbejdsmarkedet Landstal for indbyggernes tilknytning til arbejdsmarkedet og medlemskab af folkekirken blev senest opgjort i 2016 og viste, at medlemsprocenten blandt arbejdsløse og indbyggere udenfor arbejdsstyrken er lavere end blandt dem, som er under uddannelse, beskæftigede eller pensionister. Nedenfor ses landstallene for medlemskab af folkekirken efter tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark 2016.

Under uddannelse 73,6 %

Beskæftigede 79,1 %

Pensionister 85,7 %

Arbejdsløse 67,4 %

Øvrige u.f. arb.styrken 60,3 %

Tilknytning til arbejdsmarkedet 2020 (personer over 15 år)

▪ 63 % er en del af arbejdsstyrken (DK 62 %) udgjort af 30 % Øvrige lønmodtagere, 21 % lønmodtagere på højeste niveau, 7 % lønmodtagere på mellemste niveau, 4 % selvstændige samt 2 % arbejdsløse

▪ 7 % er under uddannelse (DK 7 %)

▪ 3 % står midlertidigt udenfor arbejdsmarkedet (DK 4 %) og er på midlertidige overførselsindkomster som barselsdagpenge, dagpenge, sygedagpenge, integrationsydelse, kontanthjælp el.lign.

▪ 24 % er pensionister (DK 25 %) og yderligere 3 % står permanent udenfor arbejdsmarkedet

▪ 31 % af befolkningen over 15 år ikke har nogen erhvervs- eller uddannelsesmæssig beskæftigelse i dagtimerne svarende til 22.622 personer

Uddannelse

Tabel 6 fortæller om den uddannelsesmæssige baggrund hos befolkningen over 15 år, fordelt på køn, senest opgjort pr. 1. januar 2020. Der findes også tal på provstiets uddannelsesprofil fra 2000, 2004, 2008, 2011, 2014 og 2017 i analysens talmateriale. Tabellen angiver både absolutte tal og den procentvise fordeling. I afsnittet her begrænser vi det til at omhandle de nyeste tal for 2020.

Det bemærkes, at tabel 6 angiver den højeste fuldførte uddannelse. Det vil sige, at man først tæller med i en given uddannelseskategori, når man har afsluttet uddannelsen. I infoboksen på næste side ses nogle typiske eksempler på, hvilke typer uddannelser, som kategorierne dækker over.

Højeste fuldførte uddannelse

Dette afsnit er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15 år. I Roskilde Domprovsti er der i alt 72.838 indbyggere over 15 år.

Diagrammet om uddannelsesniveau viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser ikke med i de pågældende kolonner, men enten fx i Grundskole eller Gymnasial uddannelse. Man tæller altså først med i en uddannelseskategori i det øjeblik, den pågældende uddannelse er fuldført.

Højeste fuldførte uddannelse 2020 Roskilde Domprovsti Danmark

Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

I provstiet har 23 % af alle indbyggere over 15 år en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse (DK 27 %), 10 % har en gymnasial uddannelse (DK 9 %) og 30 % har en erhvervsfaglig uddannelse (DK 30 %).

I provstiet er der i alt 36 % af indbyggerne over 15 år, som har gennemført en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 32 %, og dermed er andelen af personer med en videregående uddannelse i provstiet lidt højere end gennemsnittet. De fordeler sig med

nogenlunde gennemsnitlige andele af indbyggere med korte videregående uddannelser og lidt større andele af indbyggere med mellemlange og lange videregående uddannelser. Det kan dermed konkluderes, at der er et højere uddannelsesniveau i Roskilde Domprovsti end gennemsnitligt.

Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse tæller også de 15 årige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse 1.1.2020

Kigger man nærmere på andelen af indbyggere med en videregående uddannelse, viser det sig, at ni sogne har højere andele af videreuddannede end gennemsnittet på 32 %. Der er bl.a. tale om Himmelev Sogn med 47 %, Vindinge Sogn med 40 % samt Roskilde Domsogn og Svogerslev Sogn begge med 38 % indbyggere med en videregående uddannelse. Laveste andele af videreuddannede finder man i Snoldelev Sogn med 25 % og Syv Sogn med 28 % I provstiets øvrige sogne svinger andelen af indbyggere med en videregående uddannelse på mellem 30-34 %.

Uddannelseskategorierne dækker f.eks.:

Erhvervsfaglig: SOSU-uddannelser, kontor, handel, elektriker, mekaniker, advokatsekretær, lægesekretær, tømrer m.fl.

Kort videregående (2 år): tandplejer, datamatiker, farmakonom, handelsøkonom, laborant, multimediedesigner, finansøkønom og byggetekniker

Mellemlang videregående (3-4½ år): lærer, pædagog, socialrådgiver, politibetjent, sygeplejerske, journalist, professionsbacheloruddannelser i øvrigt inden for sundhed, sprog, pædagogik, teknik, samfundsfag og økonomi.

Lang videregående: Alle bachelorer, kandidat- & mastergrader fx læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog samt alle Ph.D og forskeruddannelser

Folkekirkemedlemskab og uddannelsesniveau

Tal for indbyggernes uddannelsesniveau i kombination med medlemskab af folkekirken er senest opgjort pr. 1.1.2022, og af diagrammet nedenfor fremgår medlemsprocenten i de forskellige uddannelseskategorier i Danmark som helhed og i Roskilde Domprovsti.

På landsplan viser det sig, at medlemsprocenten på landsplan er højest blandt personer med erhvervsfaglig uddannelse og lavest blandt personer med en lang videregående uddannelse. Medlemsprocenten blandt personer med enten grundskole, gymnasial uddannelse og korte eller mellemlange videregående uddannelser ligger omtrent midt mellem de to yderpunkter.

I Roskilde Domprovsti ligger medlemsprocenten omtrent på niveau med eller højere end landstallene på alle uddannelsesniveauer, og er især højere blandt indbyggere med videregående uddannelser. I provstiet er folkekirkemedlemskabet højest blandt indbyggere med erhvervsfaglige uddannelser med 82,2 % (DK 82,8 %) fulgt af indbyggere med grundskoleuddannelse med 76,8 % (DK 77,2 %). Blandt indbyggere med gymnasiale uddannelser, korte eller mellemlange videreuddannelser ligger medlemsprocenten på mellem 72-76 % (DK 70-72 %) og den laveste medlemsprocent finder man blandt indbyggere med en lang videregående uddannelse med 66 % (DK 59,9 %).

I tabellen nedenfor fremgår oplysningerne, som ovenstående diagram er baseret på. Medlemsprocent efter uddannelsesniveau 2021

Uddannelse 2020 (personer over 15 år)

▪ 23 % har en grundskoleuddannelse (DK 27 %)

▪ 10 % har en gymnasial uddannelse (DK 9 %)

▪ 30 % har en erhvervsfaglig uddannelse (DK 30 %)

▪ 36 % har en videregående uddannelse (DK 32 %)

▪ Uddannelsesniveauet i provstiet lidt højere end landsgennemsnittet

▪ I 2022 er folkekirkemedlemskabet i provstiet er højest blandt indbyggere med erhvervsfaglige uddannelser med 82,2 % (DK 82,8 %) fulgt af indbyggere med grundskoleuddannelse med 76,8 % (DK 77,2 %). Blandt indbyggere med gymnasiale uddannelser, korte eller mellemlange videreuddannelser ligger medlemsprocenten på mellem 72-76 % (DK 7072 %) og den laveste medlemsprocent finder man blandt indbyggere med en lang videregående uddannelse med 66 % (DK 59,9 %)

Folkekirkemedlemskab i Danmark

Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr. 1.1.2023 er på 72,1 %. Det absolutte medlemstal er på 4.276.271 personer ud af et samlet befolkningstal på 5.932.654 indbyggere. I 1990 var 89,3 % af befolkningen medlem af folkekirken svarende til i alt 4.571.119 personer. Det vil altså sige, at medlemsprocenten er faldet 17,2 procentpoint på 33 år, og det dækker i absolutte tal over, at folkekirken i dag skal betjene 294.848 færre folkekirkemedlemmer end i 1990. Fra 1. januar 2022 til 1. januar 2023 er der blevet 20.529 færre folkekirkemedlemmer. Nedgangen i antallet af folkekirkemedlemmer dækker over forskellen mellem antallet af døbte og antallet af døde folkekirkemedlemmer samt forskellen mellem antallet af genindmeldelser og udmeldelser.

Siden 1.1.2000 er medlemsprocenten i Danmark faldet fra 85,1 % til 72,1 % i 2023. Det er et gennemsnitligt årligt fald på 0,56 procentpoint. I de seneste fem år har det gennemsnitlige årlige fald i medlemsprocenten dog været på 0,64 procentpoint og dermed falder medlemsprocenten nu hurtigere end tidligere.

Af diagrammet ovenfor ses udviklingen i folkekirkemedlemskabet i samtlige danske stifter og på landsplan siden 1990. Som det fremgår, falder medlemsprocenten hurtigere i nogle stifter end i andre.

I Københavns Stift er folkekirkemedlemskabet pr. 1.1.2023 på 54,4 %. Stiftet har det hastigst dalende medlemstal af alle med et gennemsnitsfald på 0,76 procentpoint om året i de seneste 23 år. De seneste 5 år er det gennemsnitlige årlige fald dog reduceret til 0,61 procentpoint. Fortsætter udvikling, vil halvdelen af stiftets befolkning i løbet af 8 år stå udenfor folkekirken.

Til sammenligning har Viborg Stift p.t. landets højeste medlemsandel med 82,0 % og har gennem de seneste 23 år oplevet et gennemsnitligt årligt fald i folkekirkemedlemskabet på

Medlemsprocent - Stift for stift

Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark

0,45 procentpoint. De seneste 5 år er det gennemsnitlige årlige fald dog øget til 0,52 procentpoint.

I Lolland-Falster Stift er medlemsprocenten pr. 1.1.2023 på 78,8 %, og stiftet har det laveste gennemsnitlige årlige fald i medlemsprocenten med 0,40 procentpoint pr. år siden 2000, men dog på 0,49 procentpoint gennemsnitligt i de seneste fem år.

Roskilde Stift, hvor Roskilde Domprovsti hører hjemme, har pr. 1.1.2023 en medlemsprocent på 75,8 %. Det er et fald på 11,2 procentpoint svarende til et gennemsnitligt årligt fald i medlemsprocenten på 0,51 procentpoint. De seneste fem år er medlemsprocenten i stiftet dog faldet med gennemsnitligt 0,71 procentpoint pr. år.

Folkekirkemedlemsskab i Danmark og stiftet

▪ Folkekirkemedlemskabet i Danmark er pr. 1.1.2023 på 72,1 % svarende til 4.276.271 personer

▪ Medlemskabet er faldet fra 89,3 % i 1990 svarende til 4.571.119 personer.

▪ I perioden 2000-2023 er medlemsprocenten faldet gennemsnitligt med 0,56 pct. point årligt, men i perioden 2018-2023 er det gennemsnitlige årlige fald på 0,64 pct. point

▪ Folkekirkemedlemskabet i Roskilde Stift er på 75,8 % og er i perioden 2000-2023 gennemsnitligt faldet med 0,51 pct. point årligt, men i de seneste 5 år er det gennemsnitlige årlige fald dog øget til 0,71 pct. point

Folkekirkemedlemskab i Roskilde Domprovsti

Dette afsnit er baseret på sognestatistiske tal fra 2020, 2017, 2014, 2008 og 2004 fra talmaterialets tabel 1 samt tal fra tillægsbilaget for 2023 og Skema 5a med sognetal for 2023.

Folkekirkemedlemskab i den samlede befolkning

I Roskilde Domprovsti bor der pr. 1.1.2023 i alt 90.446 personer, hvoraf de 65.602 er medlem af folkekirken. Det giver en medlemsprocent på 72,5 %.

I nedenstående diagram illustreres medlemsprocenten provstiet i hver af aldersgrupperne pr. 1.1.2023 sammenholdt med niveauet på landsplan. Som det fremgår, ligger medlemsprocenten i Roskilde Domprovsti relativt tæt på landstallene i aldersgrupperne mellem 0-14 år, 20-24 år, 40-64 år og 85-90+ år, er lidt højere i aldersgrupperne 15-19 år og 25-39 år, og er lidt lavere i aldersgrupperne mellem 65-84 år.

På landsplan finder man den laveste medlemsprocent blandt de 0-4 årige med 51,9 %, og den højeste blandt de 90+ årige med 92,4 %. I Roskilde Domprovsti finder man også den laveste medlemsprocent blandt de 0-4 årige med 51,8 % og den højeste medlemsprocent blandt de 90+ årige med 91,3 %.

Folkekirkemedlemskab i aldersgrupper 2023 Roskilde Domprovsti Danmark

Blandt provstiets yngste, de 0-4 årige, ses som nævnt en medlemsprocent på 51,8 %, hvilket er meget tæt på landstallet. Det fortæller os, at småbørnsforældrene i Roskilde Domprovsti i omtrent samme omfang som gennemsnitligt vælger folkekirken til på deres børns vegne. Det er således lidt mere end 5 ud af 10 småbørn i provstiet, som er meldt ind i folkekirken. I aldersgrupperne fra 5-19 år ligger medlemsprocenten med mellem 62-79 % (DK 61-77 %), og dermed må man sige, at der generelt er relativ god tilknytning til folkekirken blandt provstiets børn.

Folkekirkemedlemskab i sognene

Folkekirkemedlemskabet i 10 af provstiets sogne ligger højere end landstallet på 72,1 %, mens medlemskabet er lavere i de resterende 7 sogne. Provstiets højeste medlemsprocenter finder vi i Gadstrup Sogn med 82,6 %, Svogerslev Sogn med 81 %, Dåstrup Sogn med 80,3 % og Jyllinge Sogn med 79,3 %. De laveste medlemsprocenter finder man i Roskilde Søndre Sogn med 65,9 %, Skt. Jørgensbjerg Sogn med 67,6 %, Vor Frue Sogn med 68,4 % og

Roskilde Domsogn med 69,7 %. I de resterende sogne ligger medlemsprocenten på mellem 70-78 %.

Kortet nedenfor viser folkekirkemedlemskabet blandt 0-4 årige indbyggere i hvert af provstiets sogne. Medlemsprocenten blandt småbørnene svinger mellem 28-71 %, og dermed er der meget større afstand i medlemsprocenterne blandt de mindste indbyggere end i befolkningen som helhed. De højeste medlemsprocenter blandt 0-4 årige finder man i Dåstrup Sogn med 71 %, Hvedstrup Sogn med 66,7 %, Gadstrup Sogn med 61,9 % og Jyllinge Sogn med 61 %. De laveste medlemsprocenter blandt småbørnene finder man i Ørsted Sogn med 28,6 %, Roskilde Søndre Sogn med 42,6 % og Skt. Jørgensbjerg Sogn med 43,7 %. I de øvrige sogne ligger medlemsprocenterne mellem 44-61 %.

Tabellen herunder oplister medlemsprocenten i provstiets sogne samlet set og blandt de 0-4 årige indbyggere. Den er farvekodet således, at jo mere grøn tone desto højere medlemsprocent og jo mere rød tone desto lavere medlemsprocent. Det giver et ret hurtigt overblik over, om folkekirkemedlemskab synes at blive givet videre til sognets yngste.

Der kan være lokale forklaringer på udsvingene mellem medlemsprocenten for sognet samlet set og blandt de 0-4 årige. Der kan være tale om reelt fravalg af folkekirken i danske familier, anden herkomst end dansk i børnefamilierne eller noget helt tredje. Desuden betyder de lave indbyggertal i mange af provstiets sogne, at der i flere tilfælde måles på meget få 0-4 årige indbyggere. Derfor vil det give store statistisk udsving, hvis fx blot to af seks mulige 0-4 årige ikke er medlem af folkekirken.

For yderligere oplysning om folkekirkemedlemsskab i provstiets sogne henvises til Nøgletal 2020 og Skema 5a og 5b.

Udviklingen i folkekirkemedlemskabet 2004-2023

I 2004 lå medlemsprocenten i provstiet på 81,8 %, og der var i alt 64.351 medlemmer af folkekirken. I dag er medlemsprocenten som nævnt på 72,5 % og der er 65.602 folkekirkemedlemmer. Dermed er medlemsprocenten faldet 9,3 procentpoint siden 2004 svarende til et gennemsnitligt årligt fald på 0,48 procentpoint, mens der er blevet 1.251 flere medlemmer at være kirke for svarende til en fremgang på 2 %. I samme periode er antallet af indbyggere i provstiet dog øget med 15 %.

Som nævnt på side 52 er der på landsplan en tendens til, at faldet i medlemsprocenten i dag sker hurtigere end tidligere. Samme tendens ses i Roskilde Domprovsti, hvor medlemsprocenten er faldet gennemsnitligt 0,54 procentpoint de seneste 5 år.

Diagrammet nedenfor viser udviklingen i medlemsprocenten i Roskilde Domprovsti i perioden 2004-2023 i de 16 aldersgrupper. Generelt må man sige, at medlemsprocenten ikke overraskende ligger lavere i 2023 end i 2004 i alle aldersgrupper. Det er værd at bemærke, at medlemsprocenten blandt børn mellem 0-14 år lå relativt stabilt i perioden mellem 20042011, hvorefter medlemsprocenten i perioden 2011-2023 er faldet temmelig meget især blandt de 0-9 årige. Her ses fald på næsten 17 procentpoint i begge aldersgrupper, og det svarer til et gennemsnitligt årligt fald på 1,41 procentpoint. Blandt provstiets 15-19 årige ses den modsatte tendens med relativt stor stabilitet i medlemsprocenten.

I tabellen på næste side fremgår det, hvordan medlemsprocenten i hver aldersgruppe og totalt har udviklet sig i perioden fra 2004 til 2023 hhv. i provstiet og i Danmark som helhed.

I Danmark som helhed har der i perioden 2004-2023 været en udvikling med store fald i medlemsprocenten blandt 0-9 årige og 30-44 årige (ml. 18-22 procentpoint), mellemstore fald blandt 10-14 årige, 20-29 årige og 45-74 årige (ml. 8-12 procentpoint), mens der er mindre fald blandt 15-19 årige og 75+ årige (ml. 5-7 procentpoint).

Folkekirkemedlemskabet i Roskilde Domprovsti følger ikke helt den udviklingstendens. Her ses kun store fald i medlemsprocenten blandt de 0-4 årige og 35-39 årige indbyggere (ml. 2022 procentpoint), og det er altså blandt de yngste indbyggere, vi ser det absolut største fald i medlemsprocenten. Der er sket mellemstore fald blandt 5-14 årige, 30-34 årige, 40-49 årige og 60-75+ årige indbyggere (8-17 procentpoint) De mindste fald ses blandt provstiets 15-29 årige og 50-59 årige (ml. 0,6-7 procentpoint)

I forhold til provstiets yngste indbyggere er det værd at bemærke, at medlemsprocenten er faldet med 21,9 procentpoint svarende til et gennemsnitligt årligt fald på 1,15 procentpoint Til sammenligning er medlemsandelen i 2020 blandt 0-4 årige på landsplan faldet med 20,5 procentpoint siden 2004 svarende til et gennemsnitligt årligt fald på 1,07 procentpoint. Det vil altså sige, at medlemsprocenten blandt de 0-4 årige i Roskilde Domprovsti falder lidt hurtigere end på landsplan. Desuden er det årlige gennemsnitlige fald i medlemsandelen for den samlede befolkning i Roskilde Domprovsti på 0,48 procentpoint i samme periode, og dermed er den hastighed, hvormed medlemskabet falder blandt 0-4 årige i provstiet, markant hurtigere end den tilsvarende udvikling i medlemskabet i den brede befolkning.

I de seneste 5 år fra 2018-2023 er medlemsprocenten blandt provstiets 0-4 årige indbyggere faldet med 7,3 procentpoint svarende til et gennemsnitligt årligt fald på 1,46 procentpoint (DK 1,04 pct. point). Dermed kan det konstateres, at medlemsprocenten blandt provstiets yngste indbyggere de seneste 5 år er faldet væsentligt hurtigere end før og noget hurtigere end på landsplan.

I diagrammet nedenfor ses udviklingen i antallet af folkekirkemedlemmer i de forskellige aldersgrupper i Roskilde Domprovsti i perioden 2004-2023. Det fremgår heraf, at den samlede fremgang i medlemstallet på 1.251 personer dækker over følgende udsving i alderssammensætningen blandt folkekirkemedlemmerne:

Antallet af medlemmer mellem 0-19 år er reduceret med 918 personer, hvilket dækker over større fald i antallet af 0-9 årige, stabilitet i antallet af 10-14 årige og fremgang i antallet af 15-19 årige Antallet af unge voksne medlemmer mellem 20-29 år er øget med 1.024 personer, og her er især tale om fremgang i antallet af 20-24 årige.Antallet af voksne medlemmer mellem 30-49 år er reduceret med 4.887 personer, og her er der tale om fald i antallet af 30-44 årige og lille fremgang i antallet af 45-49 årige. Gruppen af midaldrende medlemmer mellem 50-64 år er øget med 1.013 personer, heraf især fremgang i antallet af 5559 årige. Endelig er antallet af ældre medlemmer på over 65 år øget med 5.019 personer, udgjort af fremgang i alle aldersgrupper, heraf markant fremgang i antallet af 75+ årige medlemmer. Så store ændringer i alderssammensætningen i medlemsgruppen kan meget vel betyde ændringer i de behov, som den lokale folkekirke skal dække for medlemmerne i form af kirkelige handlinger og de opgaver, som ligger i forlængelse deraf, men også en ændring i efterspørgslen/ønsket om øvrige tilbud fra kirkens side.

I tabellen nedenfor fremgår antallet af folkekirkemedlemmer og medlemsprocent i befolkningsgrupperne i hhv. 2004 og 2023

Der er ret stor forskel på, hvor meget medlemsprocenten er faldet i provstiets forskellige sogne. De største fald ses i Vor Frue Sogn og Ørsted Sogn, hvor medlemsprocenten er faldet med 19 procentpoint i perioden 2004-2023. De mindste fald er sket i Svogerslev Sogn med 6 procentpoint samt Roskilde Domsogn, Jyllinge Sogn og Gadstrup Sogn alle med fald på 7 procentpoint. I de øvrige sogne er medlemsprocenten faldet med mellem 8-14 procentpoint i perioden.

Folkekirkemedlemskab blandt danskere

Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund, man kommer fra. Derfor er det aktuelt at kigge på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggerne af udenlandsk herkomst. Definitionen for dansk herkomst er personer, hvor mindst en forælder er dansk statsborger og født i Danmark. Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere og født i Danmark.

De nyeste tal for folkekirkemedlemskab efter herkomst er opgjort pr. 1.1.2023 for så vidt angår totaltal og pr. 1.1.2020 fordelt på aldersgrupper.

Pr. 1.1.2023 ligger folkekirkemedlemskabet blandt provstiets etniske danske indbyggere på 80,9 % og der er 64.882 danske indbyggere, som er medlem af folkekirken ud af de i alt 80.156 danske indbyggere i provstiet. Til sammenligning er folkekirkemedlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst på landsplan på 83,9 %.

Diagrammet nedenfor over folkekirkemedlemskab blandt indbyggere af dansk herkomst i 2020 fordelt på aldersgrupperne viser, at folkekirkemedlemskabet blandt danske indbyggere i Roskilde Domprovsti ligger lidt under landstallene i alle aldersgrupper, og især er lavere blandt 45-49 og 60-69 årige danskere.

Medlemskabet blandt danske børn mellem 0-4 år i Roskilde Domprovsti er på 63,1 % mod 64,5 % på landsplan. Det fortæller os, at lige knap 2/3 af alle danske børn mellem 0-4 år i Roskilde Domprovsti er medlem af folkekirken, og dermed at rigtig mange danske småbørnsforældre fortsat vælger folkekirkemedlemskabet til på deres børns vegne.

Diagrammet fortæller også, at 27 % af alle danske børn mellem 0-4 år ikke er medlem af folkekirken. Det kan der være forskellige forklaringer på, fx kan der være tale om nyfødte, som endnu ikke var døbt på skæringsdagen for diagrammet, forældrene som har ønsket at give barnet eget valg om dåb eller der kan tale om småbørn af forældre med efterkommerherkomst, som nu har dansk statsborgerskab, hvorfor deres børn tæller som danske i statistikken. Denne sidste forklaring vejer dog som regel kun tungt i områder med meget store andele af bosatte udlændinge.

Folkekirkemedlemskab - indbyggere af dansk herkomst 2020 Roskilde Domprovsti Danmark

I 2004 lå medlemsprocenten blandt provstiets danske indbyggere på 87,1 %, og i 2023 er den faldet til 80,9 %, altså et fald på i alt 6,2 procentpoint.

I diagrammet nedenfor ses udviklingen i medlemsprocenten blandt danske indbyggere i de forskellige aldersgrupper i Roskilde Domprovsti i perioden 2004-2020. Det fremgår heraf, at det særligt er aldersgrupperne 0-9 år, 30-49 år og 60-74 år, der har været ramt af fald i medlemsprocenten.

blandt danskere 2004 - 2020

Diagrammet nedenfor sammenligner udviklingen i medlemsprocenten blandt danske børn mellem 0-4 år hhv. på landsplan og i Roskilde Domprovsti i perioden 2004-2020. Som det ses, gælder det både på landsplan og i provstiet, at medlemsprocenten blandt de danske 0-4 årige er kontinuerligt faldende, og at udviklingen i provstiet følger udviklingen på landsplan

Folkekirkemedlemskab blandt udlændinge

I Roskilde Domprovsti bor der 10.290 udlændinge pr. 1.1.2023, og heraf er de 720 medlem af folkekirken. Det giver en medlemsprocent blandt provstiets indbyggere med udenlandsk herkomst på 7 %. Til sammenligning er medlemsprocenten blandt udlændinge i Danmark på 6,8 %.

Diagrammet nedenfor viser, hvor stor en andel provstiets udlændinge, der er medlemmer af folkekirken i 2020 i hver af de 16 aldersgrupper. Det man kan udlede af diagrammet er, at medlemskabet blandt provstiets udlændinge ligger meget tæt på landstallene, og at det især er blandt de 50+ årige udlændinge, at folkekirkemedlemskabet er relativt højt

Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne med udenlandsk herkomst i provstiet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. Danmarks Statistik oplyser, at 35 % af alle udlændinge i Danmark pr. 1.1.2023 kommer fra vestlige lande, og dermed forventeligt er opvokset i en kristen kultur. I Roskilde Domprovsti er der 3.353 indbyggere med anden herkomst end dansk, som har baggrund i et vestligt land svarende til 33 % af alle indbyggere med udenlandsk herkomst.

Folkekirkemedlemskab - indbyggere af udenlandsk herkomst 2020

Roskilde Domprovsti Danmark

Folkekirkemedlemskab blandt børn 0-17 år

Folkekirkemedlemskabet blandt børn mellem 0-17 år i Roskilde Domprovsti ligger pr.

1.1.2023 på 64,9 %, og dækker over 12.087 børn ud af en gruppe på i alt 18.611 børn.

I 2008 var 77,9 % af børnene medlem af folkekirken dækkende over 14.567 børn ud af en børnegruppe på i alt 18.705 børn. Det vil altså sige, at medlemsprocenten er faldet med 13 procentpoint i løbet af 15 år svarende til et gennemsnitligt årligt fald på 0,86 procentpoint, og at der er 2.480 færre børn med folkekirkemedlemskab i 2023 end i 2008. Det er værd at bemærke, at der i samme periode er sket et fald i det samlede børnetal på 94 personer svarende til ½ %, mens reduktionen i antallet af folkekirkemedlemmer i børnegruppen i samme periode er på 17 %.

I diagrammet nedenfor ses udviklingen i medlemsantallet i de forskellige årgange i perioden 2008-2023. Det fremgår af heraf, at antallet af folkekirkemedlemmer er reduceret i alle børneårgange mellem 0-13 år, mens der har været mindre fremgang i antallet af 14-15 årige medlemmer og større fremgang i antallet af 16-17 årige medlemmer. Der er tale om relativt store fald i antallet folkekirkemedlemmer i alle årgange mellem 0-11 år. Udviklingen i antallet af folkekirkemedlemmer fra 0-17 år har en vis sammenhæng med den samtidige udvikling i børnegruppen totalt set jf. det anførte på analysens side 22.

Kigger man nærmere på tillægsbilaget for 2023 i analysens bilagsmateriale ses en medlemsprocent på blot 33,5 % blandt de 0 årige. Vi kender ikke de 0 åriges herkomst, men det er muligt, at enten er nogle af dem af anden herkomst end dansk og derfor ikke er medlem af folkekirken, og/eller at nogle 0 årige blev født sent i 2022 og derfor endnu ikke var døbt pr. 1.1.2023, hvor tabellen opgjordes. Det er også muligt, at de resterende 0 årige ikke vil blive indmeldt i folkekirken af andre årsager. Medlemsprocenten blandt de 1 årige er på 57,2 % i 2023, og det er et fald på næsten 19 procentpoint siden 2008, hvor medlemsprocenten blandt de 1 årige var på 75,9 %.

Vi kigger nærmere på dåbstal og medlemsprocent blandt provstiets yngste indbyggere i det kommende afsnit om kirkelige handlinger.

Folkekirkemedlemsskab i provstiet 2023

▪ Folkekirkemedlemskabet i Roskilde Domprovsti er pr. 1.1.2023 på 72,5 % svarende til 65.602 personer

▪ Medlemsprocenten er relativt tæt på landstallene i aldersgrupperne mellem 0-14 år, 20-24 år, 40-64 år og 85-90+ år, er lidt højere i aldersgrupperne 15-19 år og 25-39 år, og er lidt lavere i aldersgrupperne mellem 65-84 år

▪ De 0-4 årige har provstiets laveste medlemsprocent med 51,8 % (DK 51,9 %)

▪ De 90+ årige har provstiets højeste medlemsprocent med 91,3 % (DK 92,4 %)

▪ Folkekirkemedlemskabet blandt provstiets indbyggere af dansk herkomst er på 80,9 % (DK 83,9 %)

▪ Medlemskabet blandt danske børn mellem 0-4 år i provstiet (2020) er på 63,1 % (DK 64,5 %)

▪ Folkekirkemedlemskabet blandt provstiet indbyggere af udenlandsk herkomst er på 7 % (DK 6,8 %). Provstiet har dog 3.353 udenlandske indbyggere med baggrund i vestlige og dermed overvejende kristne lande

Udviklingen i folkekirkemedlemskabet i perioden 2004-2023

▪ Medlemsprocenten i 2004 var 81,8 % dækkende over 64.351 personer. Medlemsprocenten er faldet med 9,3 pct. point i perioden, mens medlemstallet er vokset med 1.251 personer

▪ Det gennemsnitlige årlige fald i medlemsprocenten i perioden 2004-2023 er på 0,48 pct. point (DK 0,59 pct. point), men i perioden 2018-2023 er det på 0,54 pct. point (DK 0,64 pct. point). Dermed falder medlemsprocenten hurtigere nu end tidligere

▪ Perioden har bragt store fald i medlemsprocenten blandt de 0-4 årige og 35-39 årige indbyggere (ml. 20-22 procentpoint), og det er altså blandt de yngste indbyggere, vi ser det absolut største fald i medlemsprocenten. Der er sket mellemstore fald blandt 5-14 årige, 30-34 årige, 40-49 årige og 60-75+ årige indbyggere (8-17 procentpoint). De mindste fald ses blandt provstiets 15-29 årige og 50-59 årige (ml. 0,6-7 procentpoint)

▪ Medlemsprocenten blandt de 0-4 årige indbyggere er faldet med gennemsnitlig 1,15 pct. point årligt set over perioden 2004-2023 (DK 1,07 pct. point pr. år). I de seneste 5 år er medlemsprocenten blandt provstiets 0-4 årige faldet med gennemsnitligt 1,46 pct. point pr. år (DK 1,04 pct. point pr. år). Dermed kan det konstateres, at medlemsprocenten blandt provstiets yngste indbyggere de seneste 5 år er faldet væsentlig hurtigere end før og hurtigere end på landsplan

▪ Medlemsprocenten blandt provstiets danske indbyggere er faldet fra 87,1 % til 80,9 % i perioden svarende til et fald på i alt 6,2 procentpoint. Der er især tale om fald i medlemskabet blandt 0-9 årige, 30-49 årige og 60-74 årige danskere

Udviklingen i folkekirkemedlemskabet blandt 0-17 årige 2008-2023

▪ Medlemsprocenten blandt de 0-17 årige indbyggere er faldet med 13 pct. point i perioden 2008-2023 og antallet af folkekirkemedlemmer i de årgange er reduceret med 2.480 personer svarende til et fald på 17 %. I samme periode er antallet af indbyggere mellem 0-17 år i provstiet kun reduceret med 84 personer svarende til ½ %

▪ Medlemsprocenten blandt de 1 årige er på 57,2 % i 2023, og det er et fald på næsten 19 pct. point siden 2008, hvor medlemsprocenten blandt de 1 årige var på 75,9 %

Ind- og udmeldelser

Hvert år sker der både ind og udmeldelser af folkekirken. Tallene for 2007-2022 fra Roskilde Domprovsti og dets sogne kan findes i bilagsmaterialets Skema 6. Det bemærkes, at antallet af indmeldelser dækker samtlige indmeldelser, herunder ved barnedåb, dåb i forbindelse med konfirmation eller senere i livet samt genindmeldelser. Udmeldelser kun omfatter aktive udmeldelser og ikke frafald på grund af dødsfald.

Som det ses af nedenstående diagram, har provstiet haft et lidt svingende antal indmeldelser med tendens til fald i perioden 2007-2015, en lille stigning i 2016-2018, så fald igen i 2019, men herefter er indmeldelsestallene igen stigende. Der er en vis sammenhæng til fødselstallene i samme periode, som vi skal se i næste afsnit I 2007 lå antallet af indmeldelser på 835, og i 2022 er antallet faldet til 691 indmeldelser.Antallet af udmeldelser svinger fra 137 udmeldelser i 2007 til 424 i 2016 Antallet af udmeldelser i provstiet følger en landstendens til større udmeldelsesår end normalt i 2009, 2012 og 2016.

Som det ses nedenfor, følger Roskilde Stift nogenlunde samme tendens som i Roskilde Domprovsti både i forhold

Kirkelige handlinger

Dette afsnit bygger på oplysninger om fødte og døde, indmeldte 0-4 årige, folkekirkemedlemskab 0-4 årige fra registerstatistikken samt kirkelige handlinger i perioden 2006-2022 hentet i www.statistikbanken.dk, som er et resultat af sognenes egne indberetninger til Kirkeministeriet.

Dåb – sammenholdt med fødte og indmeldte 0 årige

I første omgang skal vi i diagrammet nedenfor kigge nærmere på antallet af dåb i provstiet sammenholdt med fødselstal og indmeldte 0 årige samme år for perioden 2007-2022

Følgende bemærkes om definitionerne:

Dåb i kirken: Dækker alle dåb foretaget ved provstiets kirker i det pågældende år, herunder barnedåb, konfirmanddåb, voksendåb samt dåb af udensognsbørn

Fødte: Alle indbyggere, der pr. 31.12 det pågældende år er blevet født dette år. Dvs. at barnet kan have været bosiddende i et andet provsti ved fødslen og være tilflyttet provstiet i løbet af sit første leveår

Indmeldte 0 år: Alle 0 årige indbyggere, som er indmeldt i folkekirken i det pågældende år, uanset hvor dåben er foretaget

Dåb - Fødte - Indmeldte 0 årige

Fødte Dåb i kirken Indmeldte 0 årige

Af diagrammet ovenfor fremgår det, at fødselstallet i perioden 2007-2022 har svinget mellem

731-901 fødte med lavpunkt i perioden 2011-2014.Antallet af dåb i provstiets kirker svinger i samme periode mellem 509-863 dåb, og endelig fremgår det også, at antallet af indmeldte 0

årige svinger mellem 377-718 børn.

Som det ses, sker der en løbende udvikling, hvor der bliver større og større forskel på antallet af fødte og antallet af indmeldte 0 årige. Det fremgår desuden, at der i samtlige år fra 20072020 er foretaget flere dåb i provstiets kirker end der er indmeldte 0 årige indbyggere. Det kan

skyldes indbyggere, som døbes senere i livet end ved barnedåb, fx ved konfirmanddåb eller voksendåb, eller det dække over dåb af børn eller voksne bosat udenfor provstiets grænser.

Provstiets yngste børn er interessante i forhold til den samtidige udvikling i folkekirkemedlemskabet blandt disse. Tabellen nedenfor giver et overblik over denne udvikling. Følgende kommentarer skal knyttes til tabellen:

▪ Formålet med skemaet er at give et fingerpeg om udviklingen i folkekirkens fundering blandt småbørnsforældre i provstiet

▪ I skemaet benyttes tal for indmeldte 0 årige indbyggere i provstiet og ikke dåbstal for det pågældende år. Det skyldes, at dåbstallet dækker over samtlige dåb foretaget i og ved provstiets kirker herunder også nøddåb, hjemmedåb, konfirmanddåb og voksendåb samt dåb af udensognsbørn. Ved at sammenligne indmeldte 0 årige indbyggere med fødselstallet får vi bedre billede af folkekirkens fundering hos småbørnsforældrene i provstiet end sammenligning til dåbstallet vil give os.

▪ Antallet af indmeldte 0 årige er ikke et udtryk for, at de nødvendigvis er døbt i provstiets kirker.

▪ Beregningen af procentdel fødte i forhold til indmeldte 0 årige, må ikke tages for en faktuel oplysning om, at de faktisk fødte i fx 2022 også er dem, som blev indmeldt i 2022. I antallet af indmeldelser i det anførte år, kan nogle af de indmeldte børn være født sent i det foregående år, men først indmeldt i det pågældende år. Desuden kan en del af de børn, som er født fx i 2022 hænde først at blive indmeldt i 2023

▪ De nederste to rækker angiver hhv. medlemsprocent og antal medlemmer blandt provstiets 0-4 årige. Disse to rækker giver et helt faktuelt billede af medlemssituationen i småbørnsgruppen i provstiet.

Andelen af indmeldte 0 årige i forhold til samme års antal fødte er faldet fra 72 % i 2008 til 59 % i 2022, og selv om procenten svinger lidt op og ned i perioden er der en klar tendens til et fald i andelen af 0 årige indbyggere, der meldes ind i folkekirken. Noget af det, som spiller ind på denne andel, er spørgsmålet om de små indbyggeres herkomst. Således vil det naturligvis give stort udsving, hvis der fødes en væsentlig større andel af efterkommerbørn et år i forhold til et andet år. For at udligne disse udsving, er det også relevant at kigge på folkekirkemedlemskabet jf. tabellens to nederste rækker.

Tabellen viser et tydeligt fald i medlemsprocenten blandt de 0-4 årige fra 72,3 % i 2008 til 51,5 % i 2022. Det er et samlet fald på næsten 21 procentpoint, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt fald på 1½ procentpoint. Også antalsmæssigt ses en nedgang blandt de 0-4 årige folkekirkemedlemmer i provstiet. I 2008 var der 3.551medlemmer mellem 0-4 år, og i 2022 er antallet reduceret til 2.338 børn svarende til et fald på 34 %.

Tallene for fødsel og dåb i provstiet findes i bilagsmaterialets Skema 7, som også indeholder tilsvarende tal for samtlige sogne i provstiet.

Barnedåbsprocent

Barnedåbsprocenten er et mål for, hvor mange spædbørn fra en årgang, der er døbt og dermed er blevet medlem af folkekirken i løbet af deres første leveår. Barnedåbsprocenten fremkommer ved at beregne, hvor mange procent af alle 1 årige (alle børn mellem 12-23 måneder) i et givent år, som er medlem af folkekirken. Resultatet er lig med dåbsprocenten for det år, hvor de 1 årige blev født. Dåbsprocenten kan altså kun beregnes med vis forsinkelse, og praksis betyder det, at man bruger 2023 tallene til at beregne dåbsprocenten for dem, som blev født i 2021. Dette er den mest præcise måde at udregne dåbsprocenten, da den kun inkluderer børn, som er født i et givent år, og den inkluderer ikke døbte, som ikke er spædbørn.

Senest opgjorte barnedåbsprocent for Danmark er derfor gældende for børn født i 2021 og er på 56,2 %. Det er et fald på 17,1 procentpoint siden 2007, hvor barnedåbsprocenten var 73,3 %.

I Roskilde Domprovsti er dåbsprocenten for 2021 på 57,2 %. For Roskilde Stift som helhed er dåbsprocenten 60,5 %.

Diagrammet nedenfor viser den årlige udvikling i barnedåbsprocenten på landsplan og i Roskilde Domprovsti i perioden 2007-2021.

Konfirmationer og konfirmanddåb

Antallet af konfirmerede unge i Roskilde Domprovsti ligger på 667-933 årligt i perioden 2006-2022 og svinger en del fra år til år, som det fremgår af diagrammet nedenfor. Konfirmationstallet afhænger i høj grad af kirkens beliggenhed ift. skoledistrikter, den enkelte årgangs størrelse, de unge menneskers herkomst og tilhørsforhold til folkekirken samt til- og fravalg af konfirmation.

Konfirmationsprocenten på landsplan lå i 2022 på 66,5 %, og i alt blev 45.671 unge mennesker konfirmeret i folkekirken. I 2004 var konfirmationsprocenten på landsplan 73 %.

Konfirmationsforberedelse og konfirmation kan foregå på 7. eller 8. klassetrin. Derfor er konfirmationsprocenten beregnet ud fra, hvor mange unge der gennemsnitligt var i de tre årgange 13 år, 14 år og 15 år, hvor konfirmation kan finde sted. Resultatet kalder vi i tabellen på næste side Konfirmandårgangen Med den kan vi beregne en estimeret konfirmationsprocent.

Af tabellen på næste side fremgår det, at konfirmationsprocenten i Roskilde Domprovsti i årene 2007-2022 svinger mellem 64-82 %. I 2022 var konfirmationsprocenten i provstiet på 71,8 % (DK 66,5 %) Ser man dog isoleret på antallet af folkekirkemedlemmer i konfirmandårgangen, ligger konfirmationsprocenten noget højere, nemlig mellem 81-100 %.

Konfirmerede - Roskilde Domprovsti

I disse tider med faldende dåbstal blandt Danmarks småbørn, er det interessant at følge, om flere så døbes senere i livet fx i nær sammenhæng med konfirmationen.Af tredje kolonne i tabellen ovenfor fremgår det, at der hvert år døbes (indmeldes) en del 13-15 årige i Roskilde Domprovsti.Antallet af indmeldte svinger mellem 31-70 årligt. Med de tal kan man beregne en dåbsprocent i forbindelse med konfirmationen ved at holde antallet af indmeldte op mod antallet af ikke-medlemmer i konfirmandårgangen samme år. I Roskilde Domprovsti svinger denne dåbsprocent mellem ca. 16-28 % i den angivne periode, og i 2022 var den på 24,2 %. På landsplan ligger dåbsprocenten i forbindelse med konfirmation i 2022 på 16 % og har svinget mellem ca. 16-20 % i perioden 2007-2022.

Som det fremgår af diagrammet nedenfor, ligger har dåbsprocenten i forbindelse med konfirmationen i Roskilde Domprovsti ligget over landstallene langt de fleste år i perioden fra 2007-2022.

Kirkelige handlinger

Nedenstående diagram viser udviklingen i kirkelige handlinger for udvalgte år i perioden

2006-2022 Tal for samtlige år fremgår af tabellen på side 75

Som tidligere nævnt er der i årene fra 2006-2022 blevet døbt 509-863 årligt i provstiets kirker. I Danmark som helhed blev 40.849 personer døbt i folkekirken i 2022.

Antallet af konfirmerede unge i provstiet ligger på mellem 667-933 årligt i perioden 20062022. På landsplan blev 45.671 unge konfirmeret i 2022.

Der bliver årligt foretaget mellem 120-247 vielser ved provstiets kirker. På landsplan er der en nedgang i antallet af par, der bliver viet i en kirke, og således udgjorde kirkelige vielser 42 % af samtlige vielser i Danmark i 2007, og i 2022 var andelen faldet til 32 %. Der blev i alt foretaget 10.310 vielser i den danske folkekirke i 2022.

Antallet af kirkelige velsignelser af borgerlige vielser i provstiet svinger mellem 10-40 årligt. På landsplan blev der i alt foretaget 2.024 kirkelige velsignelser i 2022

Kirkestatistikken giver desværre ingen oplysninger om faktiske antal begravelser/bisættelser foretaget fra provstiets kirker, men tæller kun hvor mange af sognets indbyggere, som er begravet/bisat fra kirkerne. Dermed kan der være foretaget flere begravelser/bisættelser ved kirkerne end statistikken viser fx af afdøde, der på dødstidspunktet havde bopæl i et andet sogn

Andelen af afdøde indbyggere, som begraves eller bisættes fra egen sognekirke svinger mellem 44-58 % i perioden 2006-2022. Det fortæller, at mange af provstiets afdøde bliver begravet eller bisat fra en anden kirke end egen sognekirke.

Det er fortsat en overvejende del af provstiets afdøde indbyggere, som får en afsked med livet i folkekirkeligt regi. I perioden 2007-2022 svinger andelen fra 75-90 %. I 2022 blev 651

Kirkelige handlinger - Roskilde Domprovsti

afdøde indbyggere bisat eller begravet i kirkeligt regi ud af i alt 831 døde det år. Det svarer til 78 %. På landsplan blev 81 % af alle døde i 2022 begravet eller bisat i folkekirkeligt regi, og der blev i alt foretaget 47.670 begravelser/ bisættelser i folkekirken.

Det bemærkes dog, at andelen af afdøde, som ikke begraves eller bisættes i folkekirkeligt regi er svagt stigende både på landsplan og i Roskilde Domprovsti. Kirkelige

Kirkelige handlinger 2006-2022

▪ Fødselstallet i provstiet ligger på mellem 731-901 fødte årligt i perioden, dåbstallet ligger på mellem 509-863, og antallet af indmeldte 0 årige indbyggere ligger på mellem 377-718 personer

▪ Der er i alle år foretaget flere dåb i provstiets kirker end der er indmeldte 0 årige indbyggere. Det kan skyldes fx konfirmanddåb eller voksendåb, eller det kan være dåb af personer bosat uden for provstiets grænser

▪ Der er tendens til, at andelen af indmeldte 0 årige indbyggere ift. antallet af fødte falder. Dåbsprocenten for 2022 er på 57,2 % (DK 56,2 %)

▪ Der bliver årligt konfirmeret mellem 667-933 unge i provstiet.

▪ Konfirmationsprocenten har i perioden har svinget mellem 64-82 %. I 2022 var konfirmationsprocenten på 71,8 % (DK 66,5 %)

▪ Konfirmationsprocenten målt kun på medlemmer af folkekirken i konfirmandårgangen i 2021 var på 90 % (DK 84,4 %)

▪ I provstiet indmeldes (døbes) der årligt mellem 31-70 børn mellem 13-15 år. Det giver en konfirmanddåbsprocent på 16-28 % af ikke-medlemmerne konfirmandårgangen (DK 16-20 %). I 2022 var konfirmanddåbsprocenten i Roskilde Domprovsti på 24,2 % (DK 16 %)

▪ Der er årligt foretaget mellem 120-247 vielser i provstiets kirker

▪ Det årlige antal af kirkelige velsignelser af borgerlige ægteskaber ligger mellem 10-40

▪ Den folkekirkelige afsked med livet fortsat er den foretrukne for indbyggerne i provstiet. I 2022 blev 78 % af alle afdøde indbyggere kirkeligt begravet/bisat (DK 81 %), og i hele perioden ligger andelen mellem 75-90 %

▪ Mellem 44-58 % af de afdøde indbyggere, som valgte en folkekirkelig afsked med livet, blev begravet/bisat fra en lokal sognekirke

▪ Kirkestatistikken giver desværre ingen oplysninger om faktiske antal begravelser/bisættelser foretaget fra provstiets kirker, og dermed kan der være foretaget flere begravelser/bisættelser ved kirkerne end statistikken her viser fx af afdøde, der på dødstidspunktet havde bopæl i et sogn udenfor provstiets grænser

Til slut

Hermed videregives analysen af tallene og oplægget til samtale om provstiets kirkeliv, forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Hvis I skulle få brug for hjælp til det fortsatte arbejde, har Kirkefondets konsulenter lang erfaring med udviklingsarbejde i sogne og provstier, og I er meget velkomne til at ringe og få en snak med en af os om eventuelle muligheder for fremtidigt samarbejde.

Skulle I støde på fejl eller uklarheder i tallene eller analysen, er det vigtigt for både jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af uklarheder i materialet.

Vi ønsker jer held og lykke med det forestående arbejde!

Frederiksberg d. 21. april 2023

Sille M. Fusager

Kirkefondet