AKTUEL INSPIRATION
TIL FOLKEKIRKEN
KIRKEN I DAG
TRO ER IKKE NOGET, MAN PRÆSTERER – DET ER NOGET, VI FÅR
Se side 4
DÅBSBØNNEN TIL DET PRIVILEGEREDE WELLNESSMENNESKE?
Se side 30
SEPTEMBER 2025
DÅBSKOMISSIONEN – STATUS OG OVERBLIK
NR. 3 | SEPTEMBER 2025
24. årgang
Udgiver:
Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg Tlf.: 33 73 00 33
E-mail: kirkefondet@kirkefondet.dk www.kirkefondet.dk
Formand: Erik Mollerup
Generalsekretær: Henrik Bundgaard Nielsen
”Kirken i dag” redigeres af: Anne Sofe Coles
Temagruppe bag nr. 3/2025: Karen Togsverd Hansen, Berit Weigand Berg, Anders-Christian Jacobsen, Henrik Bundgaard Nielsen og Anne Sofe Coles
Layout og produktion:
Jørn Thomsen/Elbo A/S, Fredericia
Årsabonnement for 2025: Kr. 300,-
Enkeltnumre: Kr. 80,-
Abonnement kan bestilles ved henvendelse til Kirkefondet.
ISSN 1601-8230
Forsidebillede:
Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
3 / Mere end et komma? Af Henrik Bundgaard-Nielsen
4 / Tro er ikke noget, man præsterer – det er noget, vi får
Interview med biskop over Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen. Af Anne Sofe Coles
7 / Dåben og Guds barn: Teologiske dilemmaer i det nye dåbsritual Af Anders-Christian Jacobsen
PRAKSIS OG NYE FORMER
9 / Nyt liv i dåben: Det nye ritual i praksis Af Karen Togsverd Hansen
12 / Når ritualet bliver et personligt valg Af Inger Birgitte Bruhn
14 / At leve dåben: fra ritual til livsretning Af Stinna Ahrenst
KIRKEN I DAG
TEOLOGISKE PERSPEKTIVERINGER
16 / Når tro og frygt mødes: Dåb i livets mest skrøbelige øjeblikke
Af Christian Busch
18 / Meningsfulde knopskydninger
Af Birgitte Refshauge Kjær
20 / Dåben som overgang – fra og til hvad?
Af Laura Bjørg Serup Petersen
22 / Dåben i folkekirken: Ritualets rolle i et sekulært samfund
Af Henrik Reintoft Christensen
DEBAT OG TENDENSER
24 / Når dåben møder instagram
Interview med biskop over Helsingør Stift, Peter Birch
Af Anne Sofe Coles
26 / Dåbsritualet til debat: Tid til forandring – men for hvis skyld?
Interviewspørgsmål: Ingrid Ank, Rasmus H.C. Nørtoft Dreyer, Christiane Gammeltoft-Hansen.
Af Anne Sofe Coles
SPROG OG FORMIDLING
30 / Dåbsbønnen til det privilegerede wellnessmenneske?
Af Gitte Elisabeth Hansen
32 / Kan dåben fyttes?
Af Berit Weigand Berg og Mette Berndsen
PERSPEKTIVER UDEFRA
Vox pop: Hvad betyder dåb for mig? Stemmer udefra – personlige refeksioner om dåb
"Tro er ikke noget, man præsterer – det er noget, vi får"
Dåben står midt i en teologisk og praktisk brydningstid. Thomas Reinholdt Rasmussen, biskop over Aalborg Stift og formand for dåbskommissionen, ser et muligt behov for at forny dåbsritualet – ikke for at modernisere det, men for at gøre det tydeligere, hvad dåben egentlig er: en gave.
AF ANNE SOFIE COLES cand.mag. og kommunikationskonsulent
Foto: Mads Holm
I dette interview forklarer Thomas Reinholdt Rasmussen at når præster i stigende grad eksperimenterer med dåbsritualet, skyldes det ikke blot kreativitet eller lyst til forandring. Det er et tegn på, at noget ikke fungerer godt nok, og det var baggrunden for at landets biskopper i 2022 bad kirkeministeren om at nedsætte en dåbskommission.
"Det, vi har opdaget i undersøgelser, er, at der prøves rigtig meget af omkring dåbsritualet – og at det arbejde trænger til at blive kvalifceret, " siger biskop Thomas Reinholdt Rasmussen.
"Vi har ét dåbsritual – det er faktisk utrolig afgørende – ét samlet dåbsritual for hele folkekirken. Det er også kommissionens ambition, så vi fremover ikke har fere forskellige eksperimenterende dåbsritualer rundt omkring med prøveordninger og sådan noget."
Det er ikke fordi dåben som sakramente er i krise, understreger han – men ritualet skal tale tydeligere ind i den tid, vi lever i.
"Vi skal ikke nødvendigvis modernisere, men at ritualet ikke udføres på samme måde alle steder tyder på et behov for, at dåbsritualet måske skal formuleres på en lidt anden og mere pædagogisk måde, end det er formuleret i dag. At der måske skal bruges nogle lidt andre ord," siger han. "Det nuværende ritual er fra tilbage i 1912, og kommissionen har set på, om det har en nutidig sprogtone, og om der kan være andre måder at udtrykke det på"
En tro, der gives – ikke præsteres
Men dåbsritualets udfordringer handler ikke kun om sprog og form. Ifølge Thomas Reinholdt Rasmussen handler det også om, hvordan vi som samfund forstår tro.
"Det er noget, jeg personligt er meget optaget af. Om vores samtid forstår tro som noget, man skal præstere. Det har vi også prøvet at arbejde med i forhold til dåbsritualet. Men det kan et ritual naturligvis ikke svare på alene – det skal også forklares andre steder og på andre måder."
For Thomas Reinholdt Rasmussen er dette en helt afgørende pointe:
"Tro er ikke noget, man selv skaber, men tro er noget, vi giver til hinanden. Hvis jeg fortæller dig en fantastisk historie, og du tror, så er det fordi, at min historie har skabt troen hos dig."
Han mener, at forestillingen om tro som en individuel præstation hænger tæt sammen med samfundets stærke individualisering.
"Vi ser ikke på hinanden som nogen, der giver hinanden noget. Det synes jeg faktisk er et af de største problemer i vores samtid. Det handler også om tillid. Det er både et teologisk problem men også et samfundsproblem, hvis samfundet tror, at tillid ikke er noget, vi giver til hinanden. Og her har forkyndelsen noget vigtigt at bidrage med: tillid er noget, vi skaber hos hinanden".
Dåben som gave og tilsagn
Hvordan kan man så hjælpe folk til at forstå tro som gave og ikke som præstation? Her spiller dåben en hovedrolle:
"Vi har i vores arbejde forsøgt at gøre dåbsritualet mere sakramentalt, så det får karakter af, at du får skænket noget. Det ligger både i tekster og i kollekter – også i den måde, vi har lavet strukturen på."
For Thomas Reinholdt Rasmussen er dåben ikke blot en
tradition, men en konkret handling, hvor noget gives – uafhængigt af, hvad man føler eller tror.
"Evangeliet er en tilsigelse om Guds nåde, kærlighed og tilgivelse. Det får jeg i dåben."
Derfor er hans svar også klart, hvis nogen spørger, hvorfor de skal lade deres barn døbe:
"Fordi så hører du Guds tilsagn til dig. Det betyder, at du har et konkret tilsagn om Guds kærlighed. Det er et konkret løfte."
"Det er både et teologisk og et samfundsmæssigt problem, hvis vi tror, at tillid ikke er noget, vi giver til hinanden".
At være Guds barn
Særligt spørgsmålet om, hvad det vil sige at være Guds barn, har fyldt i kommissionens arbejde.
“Der er forskel på, om du er døbt eller ikke er døbt – det siger sig selv. Men i dåbshandlingen forsvinder det skel. Når du er døbt og ser indefra og ud, så er der intet skel”.
Han uddyber forskellen mellem religiøse traditioner, der sætter skel, og evangeliet, der ophæver dem:
“Hvis religionen er lov, som for eksempel islam, så skelner man hele tiden mellem rent og urent. Men kristendommen handler om at fjerne skel. Det er det, der sker i dåbshandlingen. Den der bliver døbt ser på folk i Guds nåde, og der forvinder skellet”.
Derfor tør han også sige, at han mener, udøbte børn hører Gud til:
“Hvis folk spørger, ‘Kommer mit barn ikke i himlen, hvis det ikke er døbt?’, så siger jeg: Det tror jeg, barnet gør. Men det siger jeg i kraft af, at jeg er døbt. Dåben virker i mig, så jeg tør tro det”.
Ingen modsætning mellem tro og tradition
Men hvad med alle dem, der døber deres barn på grund af tradition? Er det godt nok eller er der er her tale om en teologisk kløft, der skal bygges bro over?
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen under arbejdet i Dåbskomissionen
Martin Damgaard/Hverdagsvinkler
Ifølge Thomas Reinholdt Rasmussen kan netop traditionen være udtryk for noget større og betydningsfuldt.
"Jeg tror ikke nødvendigvis, der er en kløft. Det gør jo ikke noget, der er en tradition, der bærer os frem – noget, der er større end os. Måske skulle vi tage fat i det, folk siger og anerkende, at der er en storhed i traditionen: der er noget, der er større, noget der løfter os op”.
Han opfordrer således kirken til at lytte bedre efter, hvad dåbsforældre faktisk siger:
"De siger jo, at der er noget, der får dem til at gøre det her, og det er ret smukt. Vi har ikke svaret. Måske er det dåbsforældrene, der fortæller os noget."
Ét ritual – med plads til variation
Kommissionens konkrete anbefalinger tæller blandt andet nye fadertiltaler, bedre vejledning til dåb uden for højmessen og symbolske elementer som dåbslys og -klude – men altid med blik for, at symbolikken ikke må tage kraften fra ritualet.
Men vigtigst er måske målet om at bevare én fælles struktur:
"Noget af det, der har overrasket mig mest, det er, hvor stærk strukturen er i det nuværende dåbsritual. Vi har prøvet at se, om vi kunne give dåbsritualet en anden struktur, men den er så fasttømret, at det kan nok ikke lader sig gøre."
De tre modeller, der nu sendes i høring og skal afprøves i 30 sogne, holder derfor stadig fast i strukturen fra 1912. Måske ender det med en helt fjerde model eller med, at det nuværende ritual fastholdes.
"Det eneste, kommissionen vil stå fast på er, at det ritual, der kommer ud, ikke må bestå af forskellige teologier. Variationerne skal være variationer inden for det samme ritual."
Dåb og digital tilstedeværelse
Et andet punkt i anbefalingerne er øget fokus på dåbsoplæring. Her peger Thomas Reinholdt Rasmussen på, at folkekirken allerede gør meget – gennem tiltag fra babysalmesang til voksenundervisning.
"Jeg kan ikke slå ned og sige, at nu skal der oprettes et eller andet. Det er mere generelt, at man hele tiden har opmærksomheden rettet mod det."
Men ét indsatsområde er særligt oplagt at styrke, mener han:
"Der ligger rigtig meget forfejlet teologi på de sociale
FAKTABOKS
Dåbskommissionen i Folkekirken
● Nedsat: 2022 af Kirkeministeriet på opfordring fra biskopperne
● Formål: Undersøge dåbens rolle og praksis i dagens samfund
● Ritualmodeller: Tre forskellige dåbsritualer testes i 30 sogne
● Høring: Hele 2025 – alle kan svare via spørgeskema
● Efterår 2025: Kvalitative interviews med forældre, præster og menighed
● 7. marts 2026: Stormøde i Fredericia, hvor resultater og pejlemærker for fremtidigt ritual præsenteres
medier. Og derfor er det vigtigt at gøre den digitale tilstedeværelse tydeligere og mere præcis."
“Jeg sidder også i en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med folkekirkens digitale kommunikation. I dag får mange mennesker deres primære informationer digitalt, og derfor skal folkekirken også være mere til stede digitalt”.
Dåben som konkret erfaring
Når Thomas Reinholdt Rasmussen skal forklare dåbens betydning for nutidens mennesker, vender han igen og igen tilbage til troens væsen som gave og erfaring.
"Kvinderne, der kommer til graven påskemorgen, har jo ingen tro på, at Kristus er opstanden. Men han opstår alligevel. Det er jo ikke troen, der får det til at ske, vel? I virkeligheden, så kommer troen efterfølgende."
Og det er, siger han, en almindelig menneskelig erfaring: "Troen er ikke noget, vi selv skaber. Det er fortællingen, der skaber troen."
Et ritual, der rører
Til slut har han ét råd til dem, der arbejder med dåb i praksis: "De skal huske, at de arbejder med kernen af kirke og kristendom, ja. Og derfor skal der arbejdes med alvor – og også med varsomhed." •
Foto: Mads Holm
Foto: Mads Holm
Når dåben møder Instagram
Interview med biskop Peter Birch om Helsingør Stifts kampagne med infuencere – og hvorfor kirken skal tage del i den digitale samtale.
AF ANNE SOFIE COLES cand.mag og kommunikationskonsulent
En fjerdedel af danske forældre, der selv er døbt, vælger ikke at lade deres børn døbe. Det er en markant udfordring for folkekirken. Men hvordan kommer man i kontakt med dem, der ikke selv opsøger præsten? I Helsingør Stift valgte man en overraskende vej: en infuencerkampagne på Instagram.
“Vi gjorde det, fordi vi har en udfordring i forhold til den gruppe af forældre, som uden at kontakte kirken, træfer beslutning om ikke at døbe deres barn”, siger Peter Birch, biskop over Helsingør Stift.
Han peger på, at netop de forældre ofte færdes og diskuterer i digitale fællesskaber, hvor præsten ikke naturligt indgår. Derfor valgte stiftet at samarbejde med tre infuencere, som selv havde valgt at få deres børn døbt – og lade dem dele egne refeksioner på sociale medier.
“De talte ud fra deres egen erfaring. De havde trufet en beslutning, og de havde tænkt over den. Det var vigtigt for os, at de ikke skulle promovere et synspunkt, de ikke selv kunne stå inde for”, siger Peter Birch.
Forældreansvar og det personlige valg Kampagnen satte gang i samtalen om dåb – og især om forældres rolle i beslutningen.
“Vi ville gerne problematisere ideen om, at barnet skal vælge frit senere. For hvad vælger man egentlig ud fra? Hvis man tror, at man kan træfe et religiøst valg i et tomrum, så tror jeg, man er naiv. "Et valg bliver først personligt, når man har noget at forholde sig til”, siger Peter Birch.
Han ser dåben som en naturlig del af det forældreansvar, der ellers omfatter alt fra madpakker til opdragelse.
“Det er mærkeligt, at den religiøse socialisering pludselig bliver undtaget, når det gælder forældrerollen. Dåben er jo også en måde at give sit barn en grundlæggende forankring i livets store spørgsmål”, siger han.
Dåb er noget, folk er optaget af Reaktionerne på kampagnen overraskede selv de garvede infuencere. De oplevede, at kommentarsporene – modsat hvad de ellers var vant til – forblev fokuserede på emnet.
“Der var en reel samtale om dåb. Det fyttede ikke nød-
vendigvis holdninger, men det satte tanker i gang. Og det i sig selv har værdi”, siger Peter Birch.
Kampagnen mødte også kritik – især fra folk, der mente, at kirken lod sig kommercialisere eller at infuencere var utroværdige stemmer.
“Nogle har meget stærke holdninger til infuencere som fænomen. Det overraskede mig faktisk. Men vores tre medvirkende var dygtige kommunikatører med et stort publikum, og de sagde noget, de selv mente. Det var autentisk, og det er vigtigt”, siger han.
Analogt og digitalt – ikke enten eller
Peter Birch understreger, at kampagnen ikke skal ses som et opgør med den analoge kirke.
“Jeg er meget tilhænger af det analoge. Men det digitale og analoge udelukker ikke hinanden. Kampagnen var et
Portræt af Biskop over Helsingør Stift, Peter Birch
Fotograf
Miklos Szabo
forsøg på at være til stede, der hvor folk fører deres eksistentielle samtaler og det gør de i stigende grad også digitalt”, siger han.
Stiftet har fulgt kampagnen op med 13 små flm, hvor almindelige mennesker fortæller om, hvorfor de har valgt at få deres barn døbt. Filmene kan bruges lokalt i sogne, på sociale medier eller til babysalmesang – som samtalestartere.
Men udfordringen, siger biskoppen, er, at folkekirken ofte tænker meget lokalt.
“Vi har et behov for at customise alt til det enkelte sogn. Men mennesker i dag kigger ikke nødvendigvis kun på deres sognekirke. "De kigger på kirken som helhed”, siger han.
"Vi skal ikke bare vente på, at folk kommer til os. Vi må være en stemme på det digitale torv, hvor samtalerne foregår i dag.”
En digital fremtid?
Kampagnen er en del af et større arbejde, hvor alle stifter nu ser på, hvordan folkekirken kan være mere digitalt til stede – og eventuelt være en stemme, der kan konkurrere med eller nuancere de mange teologiske budskaber, som særligt amerikanske eller frikirkelige aktører fylder det digitale rum med.
“Folkekirkens budskab kan sagtens tåle at blive formidlet digitalt. Det er ikke et spørgsmål om at opgive kvalitet eller dybde”, siger Peter Birch.
FAKTABOKS:
Infuencerkampagne i Helsingør Stift
● Baggrund: Dåbsprocenten i Danmark har været faldende de seneste år. I Helsingør Stift blev ca. 48 % af børn døbt i 2023.
● Kampagne:: I 2023 lancerede stiftet en Instagramkampagne med tre infuencere, som fortalte om deres beslutning om at få deres barn døbt.
● Formål: At skabe refeksion hos forældre og åbne for samtale om dåben uden løftede pegefngre.
● Opfølgning: Kampagnen er fulgt op af 13 korte flm med forældres dåbsfortællinger, som kan bruges af sogne og præster.
Han tror ikke nødvendigvis, at kirken skal være permanent til stede på alle platforme. Men målrettede kampagner med et klart fokus giver mening – om dåb, konfrmation, skilsmisse eller noget fjerde.
“Vi skal ikke bare vente på, at folk kommer til os. Vi må godt være en stemme på det digitale torv, hvor samtalerne foregår i dag. Vi skal turde være til stede dér, hvor folk er. Ikke for at missionere, men for at være en stemme i det offentlige rum. En stemme, der inviterer til refeksion.”
Han tilføjer: “Jeg tror, der er en længsel efter noget, der ikke er kommercielt. Noget, der stikker dybere. Dåben er ikke noget, vi skal sælge – men noget, vi skal give folk mulighed for. •
Dåbsfamilie.
Fotograf:
Kåre Gade
Sebastian, 16 år
Hvorfor blev du døbt?
For mig er dåben mere end bare en troserklæring. Det er en bekræftelse af livet. Jeg forbinder religion med traditioner og håb, hvilket jeg synes, vi har brug for i vores tid. Derfor synes jeg, det var den rigtige beslutning at blive døbt.
Hvad betyder dåben for dig?
Dåben betyder, at man bekræfter livet. Man bekræfter mere end bare sin tro. Det er en måde at samle familie og venner på og fejre et nyt liv. Det har været en tradition i mange hundrede år i Danmark, og selvom meget har ændret sig siden, synes jeg stadig, at dåben har en kæmpe betydning.
Asta, 11 måneder, dåbsbarn
Hvorfor blev du døbt?
Mine forældre har valgt at døbe mig, både pga. af tradition, da de selv og andre i familien er døbt. Men også af lysten til at hylde en milepæl, som det var at få mit navn omgivet af familie, venner og dem som stod Gudforældre og fadder til mig i kirken.
Hvad betyder dåben for dine forældre?
Selvom mine forældre betegner sig, som ikke “meget” troende, så har de begge en tro på, at der fndes noget mere mellem himmel og jord. Der har i min familie været tab af mennesker med stor betydning for mine forældre og derigennem har tro, himmel og jord fået en ekstra betydning for dem. Kirken har været med til at symbolisere både hårde stunder med sorg, men også kærlige stunder med glæde. Som ved min barnedåb.
Dåbsritualet til debat:
Tid til forandring – men for hvis skyld?
AF ANNE SOFIE COLES
Cand.mag og kommunikationskonsulent
Dåben er et af folkekirkens ældste og mest betydningsfulde ritualer. Men hvordan skal dåben se ud i dag – i en tid, hvor både præster og dåbsforældre oplever nye behov og forventninger? Skal ritualet fornyes for at bevare sin relevans, eller risikerer vi at miste noget væsentligt undervejs?
Kirken i dag har stillet en række spørgsmål til tre stemmer med forskellige perspektiver på dåben:
Christiane Gammeltoft-Hansen er sognepræst ved Lindevang kirke på Frederiksberg og medlem af den nedsatte dåbskommission. Hun arbejder med liturgisk fornyelse og mener, at liturgien bør afspejle forholdet og vekselvirkningen mellem liv og tradition, folk og kirke.
Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet hos Grundtvigsk Forum og mangeårig stemme i debatten om trosformidling og folkekirkens rolle, synes debatten ofte ender i nogle forsimplede modsætninger mellem ’fornyere’ og ’fastholdere’. Fornyelse er en del af den kristne tradition, påpeger hun.
Rasmus H.C. Nørtoft Dreyer, studielektor på Pastoralseminariet i Aarhus og forsker i ritual- og kirkehistorie og repræsentant for en mere kritisk stemme i debatten. Han advarer imod at opløse ritualets teologiske og historiske tyngde i ønsket om at imødekomme moderne behov og kalder på respekt for dåbens særlige karakter som kirkens sakramente.
Kan dåben fyttes?
Døbefonten som medfortæller af dåbens betydning.
BERIT WEIGAND BERG, Udviklingskonsulent, Ph.D. studerende (PThU), Mag. art i Participation & Cand. Theol. og
METTE BERNDSEN, Ph.D. studerende (DPU), Mag.art. i Kunsthistorie & Cand.pæd. i Materiel Kulturdidaktik
Mens nogle dele af tidens debat om dåb foregår på konferencer, i workshops og i pressen, vil vi med nedslag i døbefonten og dens placering pege på, at andre dele af debatten foregår lokalt i kirkerummenes mangfoldige bud på indretning og udformning af dåbens sted og rum i samspil med menighed, præst og liturgi. Vores håb er, at denne artikel kan være med til at vække nysgerrighed ved besøg i egen kirke eller andres.
Kirkerummets samlede fortælling
Blandt de smukke gamle granitfonte, der står rundt omkring i mange danske middelalderkirker og dominerer til langt op i 1800-tallet, skiller Thorvaldsens dåbsengel i Vor Frue Kirke (1829) sig ud. Englen er placeret på en lav marmorsokkel i rummets midterakse og bærer i sin favn en muslingeskal, der rækkes til menneskene og dermed fortolker dåben som gestus og gave. Bag englen står Kristus med udstrakte arme mens de fankerende apostelfgurer ser med og bevidner dåben i det, der kaldes et rumprogram, hvor arkitektur, kunst, teologi og liturgi taler sammen.
I det 20. og 21. århundrede ses mangfoldige bud på helt andre udformninger af døbefonte, der placeres alle mulige steder i kirkerummet og formgives abstrakt eller fgurativt. Et sådant bud ses i Trekroner Kirke (2019), hvor tre samtidskunstnere blev inviteret undervejs i byggeprocessen, så kunst og arkitektur ikke kun er tænkt sammen, men er blevet til samtidig. Her indgår Lea Porsagers døbefont i samspil med rummets to geometrier; bygningens organiske grundform og femkantens variationer i gulv og loft. Fonten skyder sig både op og ud, og leger videre med gulvets geometri og fydende mønster. Dåben fankeres hverken af engle eller duer i Trekroner. Her får stenens blå i stedet én til at tænke på havet med en ”svævende” kolos af et alter formgivet som Guds fremstrakte hænder skråt bagved. I dette rum opstår i glimt visuelle ekkoer mellem store og små hænder, mellem alter og døbefont, når præsten med sin håndskål hælder vand over barnets hoved og efterfølgende beder Fadervor med menigheden.
I begge kirkerum indgår døbefonten i et samlet rumprogram, hvor Guds tilstedeværelse i dåben fremstår tydeligt. Enten som Kristus eller som Guds hænder. Døbefonten spiller her og i alle andre kirkerum ikke kun en rolle i dåbshandlingen, men fortolker også dåben i sammenhæng med rummet.
Døbefont i Islev Kirke af Inger Exner
Fotograf: Laila Westergaard
Døbefont i Gødstrup Kirke af Laila Westergaard
Døbefontens form fortæller I både nye og gamle kirkerum møder døbefonten os med en fysisk umiddelbarhed. Ved nærmere eftersyn åbner fonten op for fere lag af dåbens teologiske betydning gennem dens form og materiale, der kan variere fra tunge stenarter som granit, marmor og sandsten til fx lettere metal- og trækonstruktioner eller støbte former i beton, bronze og ler. Nogle fonte og fade er adskilte, andre sammenhængende som Inger Exners font i Virklund Kirke (1994), hvor fadet er hugget frem i klippesten. Det er dermed forskelligt, om fonten eller fadet spiller hovedrollen – og om fadet har været der fra start eller først er kommet til senere som de gamle granitfonte.
Fadets funktion er at rumme vand, men mange fade fremhæver også aspekter af dåben: I Søndermarkskirken (1981) nær Hærvejen i Viborg, er døbefonten en muslingeskal, der symboliserer pilgrimsvandringen og den kristnes vej gennem livet. I Tiny Church (2025) i København har Ninna Nørgaard skabt et dåbsfad i genbrugsglas formet som et kraftfuldt vandplask, der skaber en forbindelse mellem dåben som håndfulde af vand og dåben som fuld neddykning. Fade kan også tematisere stille vand, og dermed nynne med på salmen ”sov sødt barnlille”. Eller de kan få dåbsvandet til at glimte og lege med lyset, som i Bent Exners udbankede kobberfad i Islev Kirke (1970), hvor døbefonten skaber forestillinger om brønden som livgivende vandsted. I Gug Kirke (1972) og Højvangen Kirke (2024) kommer vandet derimod enten fra en vandhane eller springer fra fonten som et ekko af salmen ”Alle mine kilder”. En sådan kildemetaforik ses måske tydeligt i Fonnesbæk Kirke (1994), hvor fondens revnede klippestykke (blå rønnegranit) stammer fra et oprindeligt kildefremspring.
Døbefont i Vangede Kirke af Tue Poulsen
Foto: https://www.modernekirkekunst.dk/
Fotograf Peter Skov Friis
Døbefont i Vor Frue Kirke af Bertel Thorvaldsen
Dåben knyttes også til andre dele af naturen som i Lillebrænde Kirke, hvor Tina Maria Nielsens bronzestamme skaber taktile forbindelser til kroppen og det levede liv på stedet. I Vangede Kirke (1974) bringer Tue Poulsen treenigheden ind i dåben med sine keramiske håndstubbe, mens Laila Westergaards skulpturelle døbefont til Gjødstrup Hospitalskirke (2021) er formet som et nøgent granithjerte, der peger på hjertets centrale betydning for liv både fysisk og åndeligt.
At lytte til placeringens fortælling Ud over døbefontens udformning og rolle i rummet, er placeringen af fonten også afgørende. Skiftende tiders placering – enten nederst eller øverst i skibet, eller som særskilt dåbskapel – tydeliggør dåben som den rituelle overgang i troen og fællesskabet. I det 20. og 21. århundrede placeres døbefonten ofte mere centralt i rummet i dialog med det øvrige liturgiske møblement. Denne ændring afspejler den feksibilitet og demokratisering, som moderne kirker tilbyder. Kirkerummet i dag er ikke kun et højmesserum, men et rum, der favner en bredere fortolkning af kirkelivet. Denne udvikling betyder, at fonten nu genfortæller dåben i en ny situation, hvor der ikke nødvendigvis er i en dåbshandling. Døbefonden træder her i karakter som det, man kan kalde en dåbserindring i hverdagen.
Med de mange skiftende praksisser i kirkerummet, som f.eks yoga, koncerter og babysalmesang er fytbare fonte blevet en løsning. Den fytbare font giver mulighed for at skabe små intime rum og kan placeres midt i menigheden, hvilket gør dåben mere tilgængelig for alle. Denne fytbar-
hed udfordrer tidligere traditioner, hvor fonten ofte var placeret et fast sted.
Invitation til at fortælle med Døbefonten, uanset om den er fast eller fytbar, spiller en afgørende rolle i kirkens rum, både i og udenfor gudstjenesten. Dens placering og funktion indgår i en konstant dialog mellem menigheden, præsten og kirkerummet. Flytbare fonte åbner op for nye muligheder, hvor dåben kan placeres midt i menigheden og skabe en tættere forbindelse mellem den døbte og fællesskabet. Denne feksibilitet giver mulighed for at danne små rum i kirken, der kan tilpasses både store og små menigheder.
Når fonten kan fyttes, udfordres den arkitektoniske og teologiske sammenhæng mellem dåb og nadver; nogle fytninger kan styrke, mens andre kan svække denne forbindelse. Ved at forholde sig nysgerrigt til fontens placering og rolle i rummet – både i egen og andres kirker – kan man opdage nye perspektiver på dåben. Fonten inviterer til refeksion og minder os om, at dåbens teologi ikke kun formidles gennem ord og handling, men også gennem sanselige, kropslige og rumlige oplevelser i kirkerummet.
"Dåbens teologi formidles ikke kun gennem ord og handling, men også gennem sanselige, kropslige og rumlige oplevelser."
Æstetiske dialoger og debatter
Vores forskellige eksempler viser, at døbefonte rummer mangfoldige fortolkninger af dåben. De bidrager således til den dåbsdebat, der foregår materielt og symbolsk i ethvert kirkerum og nuanceres af den enkelte præst og menighed gennem ord og handling. Hvis man tager døbefontens og dåbsfads’ materialitet alvorligt, vil man måske opleve, at de vækker undren og stiller spørgsmål. Kunstnerisk kan de nemlig pege på at dåben har mange facetter, som fx: nyskabelse og genskabelse, forsoning og tilgivelse, indlemmelse og genforening, afmagt og almægtighed, møde og medvandring. •
LÆS VIDERE HER:
• Berndsen, Mette (2021): Når Samtidskunsten går til bords. En billedarkæologisk afdækning af nadveren i et religionsfagligt perspektiv, Religionslæreren.
• Berg, Berit Weigand (2021) ”Her holdes dåb – kirken som dåbsrum” i Langs levende vande – Dåben som handling og livsfundament (red. Tine Illum), Eksistensen.
Fotograf Mette Berndsen
Døbefont i Trekroner Kirke af Lea Porsager
NYT FRA KIRKEFONDET
Kirkefondet inviterer til konference om dåb:
Der er altid mere at sige om dåben
Kirkefondet sætter igen fokus på et aktuelt tema i folkekirken og inviterer til konference lørdag 8. november 2025 kl. 10-16 på Schillerhuset Konference, Nannasgade 28, 2200 København N.
Netop disse måneder diskuteres der dåb som aldrig før i folkekirken. Anledningen er, at en af Kirkeministeriet nedsat dåbskommission har udsendt en midtvejsrapport, hvor der bl.a. præsenteres tre forskellige modeller for dåbsritualer med en opfordring til, at disse prøves af rundt om i sognene i efteråret 2025. Der er forslag til en del nye formuleringer, tekster, bønner mm. i dåbsritualet, og det har givet anledning til en del debat i medierne.
Kirkefondet vil gerne med være med i den debat, og på konferencen vil vi i oplæg og drøftelser komme omkring forskellige aspekter af dåben – vel vidende at der altid er mere at sige om dåben. Konferencen tager afsæt i dåbskommissionens midtvejsrapport samt bogen Baptism in Times of Change, der udkom i maj 2025, og som giver et indblik i forandringer i dåbspraksis og dåbsteologi i de nordiske lande i de seneste årtier.
Sæt kryds i kalenderen og deltag i konferencen i København den 8. november 2025, hvor der vil være forskellige oplæg om dåb, der lægger op til debat blandt konferencens deltagere.
Program:
09.30: Ankomst og morgenkafe
10.00: Velkomst og intro til dagens program
10.15: Hvad er det afgørende nye ved dåbskommissionens midtvejsrapport?
11.15: Dåbsteologi for uperfekte mennesker med en ufærdig tro v/professor Niels Henrik Gregersen, Teologisk fakultet, København
12.00: Frokost
13.00: Dåben som tilvalg – fokus på drop-in-dåb og dåb af unge og voksne
- Drop-in-dåb…
- Når større børn og unge døbes v/ udviklingskonsulent Berit Weigand Berg, Kirkefondet
14.00: Kafepause
14.15: Dåben som ritual v/studieleder og lektor Kirstine Helboe Johansen, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
- Hvad sker der i et ritual?
- Kan tilspørgslen ved dåben blive for kort?
15.15: Et par skarpe dåbsemner til debat:
- Tegnhandlinger i, ved og omkring dåben?
- Et liturgisk frirum i og omkring dåben?
Fra kl. 16-17 er det muligt at deltage i Kirkefondets repræsentantskabsmøde (Læs mere i næste spalte).
Det praktiske:
Pris: kr. 375,- pr. person. Menighedsrådsmedlemmer og ansatte i folkekirken kan søge beløbet dækket af menighedsrådet. Faktura udsendes efter tilmeldingsfristen.
Tilmelding: Senest onsdag 22. oktober 2025 til: kirkefondet@kirkefondet.dk eller på tlf. 33 73 00 33.
Kirkefondets repræsentantskabsmøde 2025
Hermed indkaldes Kirkefondets repræsentantskab og andre interesserede til årets repræsentantskabsmøde lørdag 8. november 2025 kl. 16-17 på Schillerhuset Konference, Nannasgade 28, 2200 Køben-havn N
Før repræsentantskabsmødet afholder Kirkefondet samme sted fra kl. 10-16 en konference om dåb (se forrige spalte)
Fra kl. 16.00 er der repræsentantskabsmøde med følgende dagsorden iht. vedtægterne:
• Valg af dirigent
• Årsberetning
• Regnskab og budget
• Valg til bestyrelsen
• Indkomne forslag
• Valg af revisor
• Evt.
Forslag til dagsordenen samt forslag til kandidater til bestyrelsen skal være Kirkefondet i hænde senest 6 uger før mødet, dvs. senest fredag den 26. september 2025. På valg til bestyrelsen er: Erik Mollerup, Lars Kjeld Jensen, Sofe Bohm, Hanne Hummelshøj og Povl Edvard Hansen. De tre førstnævnte er villige til genvalg. Der skal derfor vælges i alt 5 medlemmer til bestyrelsen, hvoraf mindst 4 skal være læge medlemmer.
Repræsentantskabsmødet er åbent for alle, men kun medlemmer af repræsentantskabet har stemmeret. Endelig dagsorden med årsberetning og materiale fremsendes 14 dage før mødet til repræsentantskabets medlemmer og andre tilmeldte. Tilmelding på kirkefondet@kirkefondet.dk eller 33 73 00 33 senest onsdag 22. oktober 2025.
Der vil igen i år blive ydet medlemmer af repræsentantskabet kørselsgodtgørelse for transportomkostninger udover 200 kr.
Velkommen til en spændende dag!
Tema for næste nummer af ”Kirken i dag”: Fællesskab
Ny sangbog: Sange fra Taizé
Kirkefondet har udgivet en ny sangbog med sange fra Taizé. Den nye sangbog er udgivet som aføsning for og udvidelse af ”Syng lovsang hele jorden” fra 2008. Udvidelsen består af 38 nye sange (inkl. 4 nye Halleluja og Kyrie). Langt de feste af de i alt 154 sange i denne bog er oversat til dansk, men kan også synges på deres originalsprog i forbindelse med gudstjeneste, andagt og bøn.
Fællesskabet i Taizé er et internationalt og tværkirkeligt fællesskab. Siden 2. verdenskrig har hundredetusindvis af gæster, hvoraf størstedelen er unge fra hele verden, tilbragt tid i Taizé, hvor bøn, læsning, sang og stilhed er en del af det daglige liv. Sangene i denne bog kommer fra fællesskabet i Taizé i Frankrig.
Sangene er ment som en hjælp til at tage sig tid i Guds nærvær. Karakteristisk for sangene fra Taizé er, at de skal gentages i fere minutter, så meningen med hver enkelt sang efterhånden kan rodfæste sig i hjertet.
140 sider med spiralryg - kr. 198,-
Bestil bogen under udgivelser på kirkefondet.dk
Sorteret magasinpost (SMP) ID-nr. 42895 Afsender: Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 3., 2000 Frederiksberg