
Berit Weigand Berg
Kamilla Lundager Bundgaard
Espen Bock Andersen
Susanne Norsk Østrup Leiding
Berit Weigand Berg
Kamilla Lundager Bundgaard
Espen Bock Andersen
Susanne Norsk Østrup Leiding
Kirken går udendørs af Berit Weigand Berg, Kamilla Lundager Bundgaard, Espen Bock Andersen og Susanne Norsk Østrup Leiding © Forfatterne og Kirkefondet
1. udgave, 1. oplag 2024
ISBN 978-87-88862-60-7
Forlagsredaktion: Charlotte Lydholm
Forsidefoto: Julie Murphy/Frederiksbergdagene
Grafsk tilrettelæggelse og tryk: Jørn Thomsen Elbo a/s
Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg
Tlf.: 33 73 00 33
E-mail: kirkefondet@kirkefondet.dk www.kirkefondet.dk
Det sker med jævne mellemrum, at vi fytter gudstjenesten ud i naturen. Eller i hvert fald udendørs. Det sker fx på 2. pinsedag, på de store lejre afholdt af de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer og nogle steder også i forbindelse med høsten. Nogle bryllupper er også fyttet udendørs. Når skoven er grøn, himlen er blå, solen skinner – uden at brænde – og vi synger om kap med fuglene, så er vi ikke i tvivl. Det er os, de levende stene, der skaber kirke, og det kan vi i princippet gøre hvor som helst. Men helst når det ikke regner.
Nedlukning skabte kreativitet
I marts 2020 lukkede landet ned for at begrænse udbredelsen af Covid-19. Det stod hurtigt klart, at hvad der end måtte gælde af skiftende restriktioner, så gjaldt de også for kirken. Afstandskrav, begrænsninger på antal deltagere, mundbind og tilmed også i perioder fuldstændige nedlukninger.
Pludselig blev det udendørs ikke blot et tilvalg. I lange perioder var det den eneste reelle mulighed. Og så blomstrede kreativiteten. Der skød ”vandringer” op overalt. Påskeduge blev lagt uden for kirken. Fadervor blev lagt i trædesten. Kirkegårde fk "stationer", så man kunne ”gå” en gudstjeneste.
Kirkens særlige rum blev også taget med ud. Kirkehaver og forpladser fk installationer, hvor man kunne efterlade bønner og tænde lys. Gudstjenester blev gennemført som drive-in, og kirkekor og tilmed kirkekoncerter var med til at fylde det ofentlige rum med sang. Mange af kirkens arrangementer er nu tilbage i kirkerne og sognegårdene. Det er ofte det letteste for alle parter. Der er toiletter såvel som kafemaskine, lige som der er tørt og varmt, uanset hvad vejret er. Og særligt kirkerummet tilføjer noget ekstra til arrangementerne. Den måde
lyset falder ind på. Den måde lyden klinger på. Den måde billeder og udsmykningen taler med ind i det, der foregår. Og – ikke mindst – den måde rummet forbinder os både til slægter, der har siddet på bænkene før os, og til Gud.
Erfaringerne fra bl.a. nedlukningen var dog ret interessante. Nogle gange var der tale om, at et indendørsarrangement blot blev fyttet udendørs. Og derfor var det også let at fytte det tilbage indendørs. Men andre arrangementer blev skabt netop til det udendørs, og kunne ikke umiddelbart fyttes ind. De undersøgte og udfordrede både begrebet kirkelig aktivitet og kirke og kom med et bud, som var med til at udvide og styre vores forståelse af, hvad kirke også er. To bud på dette er den nærværende kirke og den uventede kirke.
Den nærværende kirke
Kirke er knyttet både til tid og sted, og en af gevinsterne ved sognestruktur og sognekirke er, at kirken har et lokalt sted. I nogle egne ligger der tilmed (for) mange kirker inden for et lille område. I andre er sognet så stort i areal eller så tæt bebygget, at kirken faktisk ikke er specielt tæt på alle beboerne i sognet. Indimellem sker det også, at en sognekirke har været god til at skabe kontakt til en del af et sogn, men har ingen eller kun meget lidt kontakt med andre dele af det. Ved at gå ud af kirkebygningen gør vi det tydeligt, at kirkens sted ikke kun er i bygningen, men netop er i hele sognet. Og når vi bliver nysgerrige på, hvad det er for et sted, kirken er knyttet til – og hvordan – kan det ofte også lede til en nysgerrighed på, hvad det er for en tid, kirken er knyttet til og hvordan.
Den uventede kirke
Kirken løfter bl.a. opgaven med at skabe ro ved at være det sted, hvor ting er som forventet. Gudstjenesten har måske små variationer, men i det store og hele er den ofte som forventet. Det samme gælder de kirkelige handlinger. Og den ligger tilmed ofte der, hvor man kan forvente det. På en bakketop eller ud til byens centrale plads. Og selv når den ikke gør, så ligger den i hvert fald der, hvor den også lå i går. Når kirken bevæger sig uden for egne bygninger og grund, giver man mennesker mulighed for at møde den, både hvor den er uventet i sted, men også i tid. Dermed kan vi – hvis vi lykkes – være med til at udvide for-
ståelsen for, hvad kirke er. Også hos den, der ikke opsøger den af sig selv. Eller som ikke gør sig overvejelserne af sig selv.
Hvad er kirke?
I Kirkefondet fnder vi, at denne nysgerrighed på, hvad kirken også er, fortsat er meget relevant og nødvendig. Vi mener, at der skal være en fortsat og løbende samtale om, hvad kirke er i sin helhed. Hvad er kirke, når den knytter sig til specifkke steder og bygninger? Det spørgsmål kan aldrig blive besvaret defnitivt og en gang for alle, da kirken netop også knytter sig til tid. Spørgsmålet må derfor fnde sit eget svar i enhver tid. På samme måde gælder det spørgsmålet: Hvad er kirken også, når den er uden for egen bygning? Og for at få en helhedsforståelse af, hvad kirke er, er de to spørgsmål nødt til at være i dialog med hinanden.
Med bogen ”Kirken går udendørs” ønsker vi at fastholde denne nysgerrighed på det ene af de to spørgsmål. Nemlig: Hvad er kirke også, når den ikke er hjemme i egen bygning? Bogen kan derfor ikke stå alene, og den fremstiller på ingen måde et helt kirkesyn eller en komplet kirkeforståelse.
I den første halvdel af bogen peger vi på nogle af de elementer af kirkeforståelse, som det at være kirke udendørs giver os. Men da det jo reelt regner jævnligt i Danmark, lige som andre ting kan komme i vejen for vores gode planer, har vi også indsamlet og systematiseret nogle af de praktiske overvejelser og forberedelser, man med fordel kan gøre sig. I den anden halvdel af bogen bringer vi en række eksempler på, når kirken går udendørs. Alle eksemplerne – med undtagelse af to - er afprøvede. Dvs. at de er skrevet af nogen, som ikke blot har fået en god idé, men som også har forberedt den og gennemført den.
Rigtig mange har været inde over bogen. Nogen blot med en henvisning. Andre har ladet sig interviewe eller skrevet stikord. Nogle kirker har en enkelt aktivitet med. Andre har fere. Det drejer sig bl.a. om Skalborg Kirke ved Aalborg og Ølstykke Kirke på Sjælland. Bogen har tydeligvis også forskellige stemmer. Det har den, da der har været fre hovedforfattere i gang. Vi har valgt at bruge en fælles form, men ikke nødvendigvis et fælles sprog eller skrivestil. Det er derfor heller ikke entydigt,
om teksterne er skrevet i ”jeg”, ”vi” eller ”man”. Det håber vi, at vores læsere kan leve med. De fre forfattere er:
• Berit Weigand Berg, udviklingskonsulent ved Kirkefondet og hende, der fk idéen til bogen
• Kamille Lundager Bundgaard, sognepræst ved Alderslyst kirke, Silkeborg
• Espen Bock Andersen, provstikoordinator ved Frederiksberg Provsti
• Susanne Norsk Østrup Leiding, sognepræst ved Oppe Sundby og Snostrup Kirke på Sjælland
Bogen består af tre dele: 1) Overvejelser 2) Eksempler på aktiviteter og 3) Huskelister og idéer (Se indholdsfortegnelsen).
I første del af bogen fnder du nogle overvejelser og refeksioner. Først en gennemgang af udfordringer, muligheder og vilkår i tre forskellige lokationer. Det er:
Storbyen med erfaringer fra at lave kirke udendørs på Frederiksberg. Her beskrevet af provstikoordinator Espen Boch Andersen.
Provinsen eller købstaden med erfaringer fra at lave udendørs kirke i et sogn i Silkeborg. Dette afsnit er skrevet af Kamilla Lundager Bundgaard, der er sognepræst ved Alderslyst Kirke.
Landet med erfaringer fra det at lave udendørs kirke i og omkring en samling landsbyer, placeret lige syd for Frederikssund. Dette afsnit er skrevet af Susanne Norsk Østrup Leiding, sognepræst i Oppe Sundby og Snostrup Kirker.
Efter denne gennemgang af tre lokationer, der viser både forskelle og ligheder fra sted til sted, når vi overvejer at fytte kirken ud, er der en række generelle overvejelser. Først præsenteres en række generelle udfordringer. Herefter gennemgår vi tre settings (steder): kirkepladsen, naturen og ofentlige rum.
Det praktiske kan let komme til at fylde meget, når man gerne vil lave udendørs kirke. I denne bog vil vi også gerne kaste et blik på nogle af de andre ting, som vi mener, man med fordel kan overveje, inden man kas-
ter sig ud i et arrangement. De fre overvejelser er: Teologi, deltagelse, sårbarhed og PR og kommunikation. Disse fre overvejelser vil siden hen blive lidt mere konkretiseret, når de gennemgås for hver enkelt aktivitet i anden del af bogen.
I anden del af bogen fnder du en række ret konkrete forslag til aktiviteter. De er inddelt efter de tre settings: Kirkepladsen, Naturen og Offentlige rum. Hver aktivitet har derudover en kort præsentation, efterfulgt af en beskrivelse af alt det praktiske. Og derefter gennemgås de fre overvejelser – Teologi, Deltagelse, Sårbarhed og PR og kommunikation – for hver aktivitet.
Hvis man læser om fere aktiviteter, vil man se, hvordan de fre overvejelser er relevante, uanset hvilken setting aktiviteten skal foregå i. Men svarene på overvejelserne ændrer sig fra setting til setting.
I den tredje og sidste del af bogen fnder du nogle huskelister, der kan være nyttige, når du skal først planlægge og sidenhen gennemføre en udendørsaktivitet.
Af Espen Bock Andersen
Som provstikoordinator på Frederiksberg arbejder jeg med udviklingen og koordineringen af de fælles aktiviteter i Frederiksberg Provsti – det vil primært sige større fællesarrangementer og fælles kommunikation i provstiet. Jeg har derfor været med til at koordinere en række kirkelige aktiviteter i byrummet, hvor alle folkekirkerne på Frederiksberg har stået som afsender eller bidraget med idéer, mandskab, formidling etc. Jeg er ansat af det, der hedder provstikoordinatorbestyrelsen, der består af repræsentanter fra hvert af provstiets 9 menighedsråd. Så vidt jeg ved, er Frederiksberg det eneste provsti i landet med netop en sådan konstruktion, hvilket bl.a. skyldes, at Frederiksberg provsti er et relativt homogent byprovsti: Geografsk ligger kirkerne på Frederiksberg indenfor et afgrænset område, og sognene er demografsk set forholdsvis ens, hvorfor alle kirkerne tilbyder babysalmesang, ældreklubber, klassiske koncerter mv. Derfor har man fx kunnet se en fordel i at gå sammen om en fælles kommunikation i lokalavisen FRBliv, hvor man som erstatning for de lokale kirkeblade bringer et månedligt 4-sidet tillæg om aktiviteterne i kirkerne. Der fndes også en række samarbejder, hvor 2 eller fere kirker på Frederiksberg er gået sammen om at etablere fx sorggrupper, hvilket har banet vejen for de større fællesarrangementer i provstiet, hvor alle kirkerne står som afsender.
Fra kirkerummet ud i byrummet
Da Frederiksberg Provsti er et byprovsti, er det forholdsvis sjældent, at de kirkelige udendørs aktiviteter er båret af et ønske om at koble kristendom og natur, som det kunne være tilfældet i provstier, der ligger tættere på naturen. Der er enkelte kirker, der har etableret aktiviteter som fx Stressfri Have i Frederiksberg Sogn, hvor formålet med aktiviteten netop er at følge med i årstidernes skiften i naturen, men de er klart i mindretal.
Den vigtigste grund til, at kirken bevæger sig fra kirkerummet ud i byrummet, er derimod ønsket om at åbne op og blive en endnu mere synlig og integreret del af lokalmiljøet. Denne bevægelse er imidlertid af fere grunde ikke uproblematisk. Vigtigst er her, at aktiviteten i byrummet altid medfører et udefra kommende blik på aktiviteten – typisk fra forbipasserende, der ikke ved, hvad der foregår, og hurtigt skal afkode situationen. Det betyder, at man som deltager i fx en udendørs gudstjeneste kan opleve sig som udstillet, og hos forbipasserende kan det hurtigt aktivere stereotyper og fordomme om kirken, der opleves som sektagtig og lukket om sig selv – selvom det netop var det modsatte, der var intentionen med at bevæge sig ud i byrummet, nemlig at åbne op og blive en del af det lokale.
Hvis aktiviteten indgår som en del af en større lokal aktivitet – det kunne fx være bydelsfesten Frederiksbergdage – kommer problematikken i stedet til at handle om, hvordan den kirkelige aktivitet bliver set i forhold til de andre aktiviteter, der foregår lige ved siden af. Her bliver det vigtigt at overveje, hvordan man skiller sig ud fra de andre aktiviteter og markerer sin særegenhed samtidig med, at man er med til at skabe et større sammenhængende event som fx en byfest.
Samtidig medfører bevægelsen ud i byrummet en lang række praktiske problemstillinger, når man forlader et kirkerum, som man har en høj grad af ekspertise i at kontrollere. Man skal nu til at forholde sig til vejret, støjen fra det omgivende bymiljø etc.
Man skal altså som en kirke, der bevæger sig ud i byrummet, ud over de teologiske overvejelser, der styrer bevægelsen, som minimum gøre sig overvejelser af kommunikationsmæssig art (Hvordan afkoder forbipasserende kirken som en del af byrummet? Hvordan inviterer vi dem ind i aktiviteten?) og praktisk art (Kan alle deltagerne høre, hvad der bliver sagt? Hvad gør vi, hvis det regner?). Disse problemstillinger intensiveres i høj grad, som aktiviteten bevæger sig fra kirkerum til våbenhus, ud på kirkepladsen, mellem kirkerne, og endelig når man står ude i byrummet, og helt har forladt kirkerummet.
En lukket fest eller en aktivitet, der åbner kirken op?
En del af kirkerne på Frederiksberg har forholdsvis rummelige kirkepladser liggende lige udenfor våbenhuset og benytter dem primært i sommerhalvåret til diverse udendørsarrangementer. Eksempelvis har
Sct. Lukas Kirke en kirkeplads, der går lige over i et lille grønt areal, der vedligeholdes af kommunen. Her har der gentagne gange været afholdt fællesarrangementer, hvor man efter en børnegudstjeneste bevæger sig ud på kirkepladsen, hvor der så er opstillet boder, legeredskaber og borde med aftensmad, der ligger i forlængelse af gudstjenestens tema – det kan fx være Pippi Langstrømpe eller Mumitroldene. Her er det forholdsvis nemt at håndtere de praktiske problemstillinger: Hvis det regner, kan man trække ind i våbenhuset eller kirken, man kender støjniveauet udenfor kirken etc. Ligeledes er problemstillingen i forhold til de tilfældigt forbipasserende ikke helt så presserende, når aktiviteten foregår på kirkepladsen, da det for fremmede er forholdsvis nemt at afkode, hvad der sker, og det er en forventelig situation, at kirken rykker udenfor på kirkepladsen, hvor den naturligt har ret til at være. Dog er det også her nødvendigt at indtænke, hvordan man inviterer tilfældigt forbipasserende børnefamilier og andre ind i aktiviteten – det kan fx være ved, at en frivillig får værtsrollen og kontakter dem, der standser op og spørger, om de ikke vil prøve at smage de svenske köttbullar osv. Ligeledes er det nødvendigt, at man prøver at betragte opstillingen på kirkepladsen med en forbipasserendes blik: Ligner det her en lukket fest eller er det en aktivitet, der åbner kirken op mod lokalmiljøet og inviterer folk nærmere?
Byrummet som transportkorridor
Når det gælder aktiviteter, hvor byrummet er en transportkorridor mellem aktiviteter inde i kirkerne, er det stadig forholdsvis ukompliceret at indtænke de særlige praktiske og kommunikationsmæssige problemstillinger, der knytter sig til byrummet. På Frederiksberg har vi fx de sidste 4 år haft en fælles påskevandring 2. påskedag, hvor alle kirkerne er åbne fra kl. 13-16. Her kan deltagerne enten følge fastlagte ruter af varierende længde eller selv sammensætte en rute mellem udvalgte kirker – indenfor i kirkerne kan man svare på spørgsmål om kirkens historie og indretning og vinde påskeæg. Deltagerne i påskevandringen skiller sig i udgangspunktet ikke ud i byrummet, da deltagerne ikke går i en større gruppe, men selv bestemmer hvor og hvornår de vil gå indenfor den givne ramme. Ligeledes er de praktiske problemstillinger med fx vejret ikke dominerende – det betyder naturligvis noget for arrangementet, om solen skinner, eller det regner, men de feste deltagere klæder sig på efter vejret og deltager under alle omstændigheder.
Kirken blandt de andre
Der hvor de særlige praktiske og kommunikationsmæssige problemstillinger, der knytter sig til byrummet, især kommer i spil er i forbindelse med aktiviteter, hvor man helt har fjernet sig fra kirken, og aktiviteten fx foregår i en park eller på en plads. Et eksempel på dette er aktiviteten
Fortællekirken, der har været afholdt siden 2020 i forbindelse med familiedagen i Aksel Møllers Have under Frederiksbergdagene. Det er hele kommunens fest, hvor foreninger, forretningsdrivende og kulturinstitutioner viser, hvad de har at byde på og rykker ud på gader, pladser og i parker/haver. På familiedagen har Folkekirken på Frederiksberg således et telt ved siden af en lang række andre institutioner og foreninger som biblioteket, musikskolen osv. (se eksemplet på side 111)
Nogle grundlæggende overvejelser, man med fordel kan gøre sig, når kirken deltager i aktiviteter sammen med andre, er dels, hvilke signaler man som kirke udsender i forhold til de øvrige aktører, og dels hvordan publikum forstår og afkoder dem. Første gang Fortællekirken deltog, var fortællerne i præstekjoler. Dette skete ud fra tanken om, at den ikoniske præstekjole ville virke som et nemt afkodeligt blikfang. Ideen forstærkedes af, at de deltagende foreninger (spejderne, karateklubben etc.) stillede op i deres ”uniform” og aktivt brugte dette til at tiltrække sig opmærksomhed og deltagere til deres aktivitet. Det viste sig imidlertid, at præstekjolen havde nærmest en omvendt efekt. Det kan der være fere grunde til, men en af grundene var formodentligt, at der sker noget med forståelsen af præstekjolen, når den ikke længere ses i en direkte kirkelig sammenhæng – altså inde i kirken – men i stedet bevæger sig ud i byrummet. Den er ikke længere nemt afkodelig i modsætning til fx spejderdragten, der uden problemer kan bevæge sig mellem ude og inde. De følgende år har vi således undladt at benytte præstekjolen og har i stedet brugt et stort krea-bord som blikfang, hvor børnene kan lave forskellige aktiviteter i forlængelse af de bibelske fortællinger. Det kirkelige signal er altså blevet nedtonet eller fyttet til et område, der er nemt at afkode for børnene og deres forældre.
Rundt omkring i landets kirker afholdes der masser af forskellige udendørsaktiviteter både for store og små, og de eksempler, der er beskrevet her i bogen, er selvfølgelig kun en lille del til inspiration. Vi har lavet en liste nedenfor med idéer fra andre steder, som vi kender til. Listen er på ingen måde fuldstændig, men kun til inspiration. Du kan fnde links til de forskellige aktiviteter, hvis du bruger QR-koden.
Kirkepladsen
Aktivitet
Håbsvæg
Fastelavn
Lystænding
Dåbserindring
Bønnetræ
Kendt fra
Brorsons Kirke, København
Jakobskirken, Roskilde
Stefanskirken, København
Sdr. Bjert Kirke ved Kolding
Solrød Strandkirke
2. pinsedagsgudstjeneste Klostermarkskirken, Ringsted
Bålgudstjeneste
Jazz, øl og pølser
Flintholm Kirke, København
Eliaskirken, København
Naturen
Naturgudstjeneste på Fælled
Sankthansvandring
2. pinsedagsgudstjeneste
Sommergudstjeneste
Høstgudstjeneste
Strandgudstjeneste
Friluftsgudstjeneste
Lejrgudstjenester
Høstgudstjeneste
Skovkirkegudstjeneste
Pinsevandringsgudstjeneste
Fællessang på Fælleden
Offentlige rum
Protestport
Juleløb
Alsang
Gå en gudstjeneste
Sofasamtale
Byfestgudstjeneste
Kirken i Ørestad, København
Skalborg Kirke, Aalborg
Marie Magdalene Sogn, Syddjurs
Marie Magdalene Sogn, Syddjurs
Marie Magdalene Sogn, Syddjurs
Klitmøller
Vestermarie Kirke, Bornhom
Slettens Grønne Katedral
Stilling Kirke
Nørremarkskirken, Slagelse
Them Kirke ved Silkeborg
Skelgårdskirken og Kirken i Ørestad, København
Ungdommens Folkemøde, København
Alderslyst Kirke, Silkeborg
Hans Egedes Kirke, København
Jakobskirken, Roskilde
Avedøre, Hvidovre
Marie Magdalene Sogn, Syddjurs
Rooftop Gospel-gudstjeneste Kirken i Ørestad, København
Holy Run-gudstjeneste
Morgenfow
Fortovsfest
Cirkusgudstjeneste
Avedøre Kirke, Hvidovre
Badehuset, Domkirken, Århus
Enghave Kirke, København
Sydhavn Sogn, København