Kirken i dag - Kirkebygningen

AKTUEL INSPIRATION

TIL FOLKEKIRKEN

KIRKEN I DAG

HISTORISK BLIK PÅ KIRKEBYGNINGEN

Se side 6

3 / Brug kirken! af Henrik Bundgaard Nielsen

NR. 2 | JUNI 2024 23. årgang

Udgiver:

Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg

Tlf.: 33 73 00 33

E-mail: kirkefondet@kirkefondet.dk www.kirkefondet.dk

Formand:

Erik Mollerup

Generalsekretær: Henrik Bundgaard Nielsen

»Kirken i dag« redigeres af: Charlotte Lydholm

Temagruppe bag nr. 2/2024:

Maj Bjerre Dalsgaard, Finn Dyrhagen, Henrik Bundgaard Nielsen og Charlotte Lydholm

Layout og produktion:

Jørn Thomsen/Elbo A/S, Kolding

Årsabonnement for 2024:

Kr. 275,-

Enkeltnumre: Kr. 75,-

Abonnement kan bestilles ved henvendelse til Kirkefondet.

ISSN 1601-8230

Forsidebillede:

Bedsted Kirke i Thy pakket ind i stillads

Foto: Line Skovgaard Pedersen

4 / Opbyggelse af Peter Lodberg

6 / Historisk blik på kirkebygningen - Udvikling, brug og bevaringstilgang af Maj Bjerre Dalsgaard

10 / Middelalderkirker med minimale kirker af Ulla Kjær

12 / Bevaringsstrategi for kirker i Norge af Randi Moskvil Letmolie

14 / Differentieret vedligeholdelse og brug af kirkebygninger af Maj Bjerre Dalsgaard

18 / Hvordan arbejder man med kirkebygningers brug i udlandet? af Berit Weigand Berg

20 / Kirkefondets overvejelser ved lukning af kirker af Erik Mollerup

22 / Hvad kan en kirke… også bruges til? af Henrik Bundgaard Nielsen

24 / Historien om Herredskirke Kirke af Ulla Gotsæd

26 / Villerslev er en lille perle… sammen med de 23 andre kirker i Sydthy Provsti af Line Skovgaard Pedersen

28 / Det kirkeskæve Danmark af Jørgen Christensen

30 / Nye tal fra Danmarks Statistik

31 / Nyt fra Kirkefondet

KIRKEN I DAG

Brug kirken!

Kan kirkebygninger genbruges? Kan kirkebygninger bruges sammen med andre?

Og kan de bruges til en mangfoldighed af formål?

HENRIK BUNDGAARD

NIELSEN

Generalsekretær i Kirkefondet

Det er spørgsmål, som bl.a. kom frem ved et borgermøde i Horslunde om Herredskirke Kirkes fremtid, hvor biskop Marianne Gaarden fra Lolland-Falsters Stift også redegjorde for nogle af de teologiske overvejelser omkring brugen af vore kirkebygninger.

Kirkebygningens hellighed

Indtil begyndelsen af 300-tallet mødtes de kristne primært i private hjem, men da kristendommen blev anerkendt som religion, tog kirkebyggeriet for alvor fat. De mange gamle kirker er nu Danmarks ældste kulturarv, samtidig med at bygningerne opleves som hellige rum. Denne forståelse af ”kirkebygningens hellighed” udspringer af forskellige forhold:

– Arven fra jødedommen, hvor templets hellighed er begrundet i, at Gud har bolig i det ”allerhelligste” rum i templet

–

Den katolske forståelse, hvor kirkerummet bl.a. anses for helligt, fordi i kirkebygningen befnder sig det indviede nadverbrød, som netop ved nadverindstiftelsen bliver til Jesu Kristi legeme

til et andet formål. Det rejser nye spørgsmål, for hvordan med den kirkegård, som ofte ligger rundt om kirken? Og hvordan vil det påvirke en ny brug, at en lukket kirke fra før 1536 automatisk bliver fredet?

En mere radikal tilgang til genbrug er bl.a. fremført af Birgitte Stoklund Larsen, rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som i en kommentar på kirke.dk opfordrer til, at vi bør overveje at tage nogle af de gamle middelalderkirker ”ned og give sten, træ og tegl til et sogn, som mangler en kirke”.

En mangfoldighed af former for brug

En knap så radikal tanke er at ”dele” fere af de gamle kirkebygninger med nogle af andre kristne trossamfund ved, at de i større eller mindre omfang får lov at bruge vore kir-

–

Overfor dette den lutherske forståelse af, at vi som sådan ikke har hellige rum eller hellige ting i sig selv, da det ”kun” er Ordet, som ”helliger”. En kirkebygning er sådan set en bekvemmelighed – eller en praktisk foranstaltning

– Endelig er der en udbredt ”folkelig” forståelse af kirkebygningens hellighed, som går på, at ”kirkerummet påvirker os mennesker via kristne symboler og kirkekunst”, og det ”stemmer det menneskelige sind på en måde, så vi åbner os for mødet med Gud”. Når vi sætter fokus på kirkebygningerne, så skal vi dog altid have det for øje, som også Marianne Gaarden fremhævede – nemlig at det afgørende er, ”at vi som folkekirke først og fremmest har fokus på at formidle evangeliet, styrke det åndelige liv, så troen næres”, og at vi ”ikke kun har fotte kirker, som vi passer og vedligeholder, men også er kirke”.

Genbrug af gamle kirker

Men tilbage til de praktiske forhold omkring de gamle middelalderkirker, for hvem skal vedligeholde dem? Hvem skal betale for dem? Hvad kan vi bruge dem til? Hvad må vi bruge dem til?

Der bliver fra forskellig side talt om ”genbrug” af de gamle kirker – ofte kombineret med et bæredygtighedsmotiv. Det kan være, at kirken lukkes helt, og derefter ”genbruges”

kerum. Mere banebrydende og nytænkende – og måske også mere kontroversielt – vil det være at give plads for at bruge nogle af de gamle middelalderkirker til ikke-kirkelige formål, som der er mulighed for ifølge lov om kirkers brug –samtidig med, at de lejlighedsvis også bruges til kirkelige handlinger og enkelte gudstjenester.

Der vil så blive tale om multifunktionskirker, kombinationskirker eller hybridkirker – kirker med fere funktioner end de rent kirkelige. Det er kendt i udlandet, men vi har fortsat til gode at afprøve mere permanente former af dette i Danmark. Så derfor – med Marianne Gaardens slutreplik ved mødet om Herredskirke Kirke: God arbejdslyst med at fnde ud af, ”hvordan vi i fremtiden kan bruge vores fantastiske middelalderkirker, og dermed værne om og bevare deres relevans”.•

Foto: Folkekirken.dk •

Historisk blik på kirkebygningen Udvikling, brug og bevaringstilgang

Hvordan har vi bevaret vores kirkebygninger gennem tiden, og hvordan bevarer vi dem bedst i dag og i fremtiden?

AF

MAJ BJERRE DALSGAARD

arkitekt MAA, ph.d. og projektleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter

Fra de første kirker blev bygget i Danmark til i dag, er der sket en enorm udvikling i samfundsstruktur, religion, byggeskik og teknik og ikke mindst demograf. Mange af ændringerne kan man afæse i kirkebyggeriet, som samlet set står som unikke, fysiske kilder til viden og forståelse for vores lands historie. Sideløbende er der gennem århundrederne også sket en ændring og udvikling i tilgangen til bygningskultur og bygningsbevaring. Er bygninger noget midlertidigt, som på naturlig vis forgår og forsvinder? Er det en ressource, vi bruger og udvikler til tidens behov, eller er det historiske vidnesbyrd, som skal værnes om som museumsgenstande?

Af de omkring 2400 kirker, der fndes i Danmark i dag, er de cirka 1600 landsognekirker fra før reformationen, som gennem århundreder er blevet udviklet og transformeret i takt med samtidens behov. Udviklingen er sket med betydelige lokale forskydninger og nuancer. Nogle steder står kirkerne stadig som enkle, romanske, kullede kirker med få rundbuede vinduer. Andre steder har kirkerne gennemgået mange faser af transformationer.

I denne artikel vil jeg i forenklet form beskrive udviklingen af kirken som bygning og brugsrum og vores tilgang til bevaringen af dem gennem de seneste 1000 år.

Kristendommen spirer frem i Danmark (700-1100)

I den tidlige middelalder var asatroen den fremherskende tro i Danmark. Der var fra 700-tallet og frem fere forsøg på at omvende danskerne til kristendommen, men den første kirke, vi har kendskab til, er en trækirke i Ribe opført omkring 850. I kristendommens første århundreder i Danmark var troens hus ikke prangende. Man formoder, at troen til dels blev dyrket i private rum som storgårdenes sale. Hvor der blev bygget nyt til religionen, var træ den

tilgængelige ressource. Det gav bygningerne en begrænset levetid, før materialet gik til, og man måtte bygge nyt.

Da Harald Blåtand i 960 kristner Danmarks, vinder kirkebyggeriet frem. Det antages, at det var kirkens mænd, der indførte stenbyggeriet i Danmark. Den første danske stenkirke, vi kender, blev opført ca. 1030. Stenkirkerne udmærkede sig ved at udstråle magt og autoritet, og skabte dermed en værdig ramme for troen. Stenbyggeriet havde også praktiske fordele i form af større holdbarhed og mindre brandfare end trækirkerne.

I de feste tilfælde blev trækirkerne formodentlig nedlagt i takt med udviklingen i byggeteknik og materialer, og fra 1000-tallet blev de løbende erstattet af stenkirker. I nogle tilfælde gik trækirkerne ganske enkelt til eller blev revet ned, hvis befolkningen fyttede til en anden egn. Andre steder overgik bygningen til anden brug, for eksempel som

Stenkirkerne udmærkede sig ved at udstråle magt og autoritet, og skabte dermed en værdig ramme for troen.

bolig, værksted eller lager, når en ny, mere moderne kirke blev bygget. Der var også tilfælde, hvor stenkirken blev bygget samme sted som trækirken. Det kunne ske i fere tempi. Da startede man formentlig med at tilføje et stenkor til træskibet, fordi koret var den højest prioriterede del af bygningen. Når der senere blev råd i sognet, fjernede man træskibet og byggede et stenskib til, så kirken nu i sit hele fremstod som en stenkirke.

Den romanske stilperiode kendetegnes ved store ubrudte murfader med få gennembrydninger af hensyn til de tunge kassemures stabilitet. Stilen kaldes også rundbuestil, fordi vinduer og døre var afsluttede med rundbuede overliggere. De få og små, rundbuede vinduer sad højt i de tykke mure, og der trængte kun sparsomt lys ind i kirkerummet.

Kasted Kirke er et eksempel på en kirke, som er blevet bygget om og til i forskellige materialer og stilperioder.

De romanske stenkirker – byggeboom i Danmark (1100-1536)

I 1104 fk Danmark bispesæde i Lund, hvilket markerede, at Danmark nu for alvor var kristent. Det medførte et byggeboom, som varede frem til cirka 1250.

Overalt skød de romanske stenkirker op. De blev stadig bygget af de lokale forhåndenværende stenmaterialer, gulvene var lerstampede eller pigstensbelagte, væggene hvidkalkede, og nogle steder var der kalkmalerier i kor og skib. Den danske kirkebygning tog klar form. Koret var oftest kvadratisk i sin grundplan og orienteret mod øst. Skibet rektangulært og både bredere og længere end koret. I koret var der ofte et vindue både mod nord og syd og dertil et østvendt vindue eller en østvendt apsis, som bød solopgangslyset ind. Indretningen bestod af fere altre i både kor og skib og ingen eller få siddepladser.

Omkring 1250 kommer gotikkens strømninger til Danmark. I 1160´erne var teglstensbrænderiet kommet til landet, og med teglbrændingskunstens byggetekniske muligheder blev mange kirker helt eller delvist ombygget til gotikkens idealer, som foreskrev lys og lethed. Mange steder tilføjes våbenhuse, sakristier og himmelstræbende tårne. Kirkerum overhvælves, og de små, rundbuede vinduer erstattes af større, spidsbuede.

Kirken udfyldte fere roller i samfundet end rollen som bindeled mellem Gud og folket. Den var også stedet, hvor meddelelser om lokalsamfundet kunne overbringes, og blev også taget i brug til eksempelvis opbevaring af tiendekorn. Fra arkæologiske undersøgelser ved vi, at man har haft en anden tilgang til bevaring af kirkebygningerne end i nutiden. Tiden har været præget af en rationel og usentimental tilgang, hvor bygninger, der blev overfødige, blev nedtaget, og materialet genanvendt andetsteds. Man anslår, at mindst 400 kirker er blevet nedlagt igennem middelalderen. Nogle steder skyldtes det ønsket om en nyere, større kirke på stedet. Andre steder har befolkningen fyttet sig, og man har fyttet kirken med.

Den evangelisk-lutherske kirke (1536-1849)

Den måske største forandrende enkeltbegivenhed for kirken som helhed er reformationen. I det udvendige tager man mere eller mindre bygningerne til sig, som de er, men i brugen og interiøret medfører reformationen mange ændringer. Det kirkerum, vi kender i dag, fnder over en årrække ny form med ét solitært alter i koret, alterskranke, knæfald og ikke mindst de karakteristiske faste bænke, som i dag tegner rummets retning, brug og hierarki. Hvor man under katolicismen havde betragtet kirkerne som hellige bygninger, så man nu kirkerne som praktiske steder for ordets forkyndelse. Det betød også, at kirker, hvis ikke der var menighed til dem, blot udgjorde en uoverskuelig vedligeholdelsesopgave. Mange kirker blev derfor revet ned i tiden efter reformationen. Dem, der stod for arbejdet, kaldtes kirkebrækkere, og nedrivningerne gik som en bølge hen over landet fra 1537 og en tid frem.

Indretning og orientering i det før-reformatoriske kirkerum hvor der var flere altre, men ingen faste bænke.

Efter reformationen fandt kirkerummets indretning den stramme og stærkt retningsbestemte form, vi kender i dag med faste bænke og ét alter.

Tilpasninger og restaureringer

I 1700- og 1800-tallet stod det skidt til med vedligeholdelsen, og mange kirkebygninger led herunder. Det var til dels et resultat af, at kirkerne var privatejede, og at ejerne sparede på pengene. Der var blevet indført obligatorisk, årligt kirkesyn i 1643. Men mange kirker var stadig i ringe stand med utætte tage, ødelagte ruder, revner og generelt forfald. I 1802 kom en ny lov med det formål at holde kirkerne anvendelige som brugsbygninger. De historiske hensyn var man på denne tid endnu ikke opmærksom på. Når skader og mangler skulle udbedres, skete det i tidens stil og med tidens metoder uden hensyn til, at bygningerne oprindeligt var skabt med andre teknikker og materialer og i en anden stilperiode.

I løbet af 1800-tallet begyndte en spirende interesse for middelalderens arkitektur og idealer at brede sig. Det var særligt gotikken, man anså som middelalderens stil. De romanske stiltræk var man ikke opmærksom på, og det medførte en lang række ombygninger af kirker i nygotisk stil. I 1830’erne og 40’erne tiltog interessen, og man begyndte ligefrem at istandsætte og restaurere med gendigtninger af det, man betragtede som middelalderarkitektur, uden tanke på de historiske vidnesbyrd, som man mistede i processen.

I 1861 kom endnu en ny lov om kirkesyn, som forpligtede ejerne af kirken til at bekoste istandsættelser. Ifølge loven skulle man tilstræbe tilbageføringer, hvor det var muligt.

Kasted Kirkes interiør er også præget af forskellige stilperioder med skibets fade bjælkeloft, den spidsbuede gotiske triumfbue og korets sengotiske hvælvinger.

1849: Den danske folkekirke

Med grundlovens indførelse får vi religionsfrihed, og kirken, som i middelalderen var en samfundsmagt og efter reformationen en kongemagt, bliver nu folkets kirke. Hvad angår bevaringen formede der sig i slutningen af 1800- og starten af 1900-tallet to skoler: én, som fortsat mente, at ændringer foretaget igennem bygningens levetid virkede forstyrrende og burde fjernes, så bygningen fremstod ’ren’ og uforstyrret. Og én, som hyldede afæseligheden af bygningens transformationshistorie. Historicismens fascination af de historiske stilarter trivedes, og dette prægede både nybyggeri og ombygninger. Nogle steder byggedes i denne tid nye kirker, hvor man tilstræbte en blanding af de historiske stilarter, i håb om at de helt nye kirker ville opnå samme udtryk som landsbykirkerne med deres mange knopskydninger.

Fra Grundlovens indførelse i 1849 blev det muligt at oprette menighedsråd for kirkerne. I begyndelsen havde menighedsrådene ikke stor indfydelse, men fra 1912 overgik forvaltningen af kirkebygningerne og deres økonomi til menighedsrådene, som stadig i dag er forvaltere af bygningerne. I 1922 blev der endnu engang vedtaget en ny kirkelov, og kravet om tilbageføringer blev fjernet. Nu indførtes systemet med kongelige bygningsinspektører og Nationalmuseet som rådgivere om ændringer og istandsættelse af kirkebygninger.

Kirkerne i dag og i fremtiden

Den kulturhistoriske tilgang, som vandt frem i starten af 1900-tallet, er fortsat dominerende. Afæseligheden af bygningens transformationshistorie sættes højt, og lovgivningen fra 1922 har bevirket, at der de seneste hundrede år er sket historisk få ændringer i bygninger og interiør. Lovgivningen har sikret et løbende vedligehold af kirkerne, som bevirker, at de snart 1000 år gamle bygninger generelt stadig er i god bygningsmæssig stand.

Dette billede begynder dog fere steder at krakelere. Den demografske udvikling bevirker, at der igen er egne, hvor befolkningen er fyttet fra, og hvor vedligeholdelsesopgaven af de tæt beliggende kirkebygninger er stor for de få, der er tilbage. I middelalderen ville man rive disse kirker ned og genanvende materialet der, hvor menigheden havde valgt at bosætte sig. Ét menighedsråd har ytret dette som mulig løsning for den kirke, de ikke ser det muligt at redde fra forfald. Men er det en farbar vej i dag? Det virker

utænkeligt. Men hvad er løsningen så? Hvilke veje er der at gå, hvis ikke de kirker, der i dag bliver til overs, skal forfalde og i sidste ende forgå?

Med den romanske kirke som udgangspunkt har man siden middelalderen både bygget til i længde, bredde og højde, hvælvet kirkerummene og tilføjet knopskydning efter knopskydning i form af tårn, våbenhuse, kapeller, sideskibe og sakristier, og brugt kirker som multifunktionelle ressourcer i lokalsamfundet og holdt kirkebygningen relevant i samfundet.

Vi står i dag endnu engang som samfund overfor spørgsmålet om, hvordan vi sikrer denne vigtige nationale kulturarvs relevans og bevaring i fremtiden. Det er som også tidligere den demografske udvikling, der gør spørgsmålet relevant, men løsningerne er ikke længere så ligetil. • ►

Artiklen baserer sig på et uddrag af Majs ph.d.afhandling: ’Den middelalderlige landsbykirke: arkitektur, perspektiver og transformation’, som hun forsvarede på Arkitektskolen i Aarhus i 2021.

Hvordan arbejder man med kirkebygningers brug i udlandet?

I lande omkring os er man gået i gang med at lukke kirker. Ikke bare en enkelt hist og pist, men derimod ret massivt. Det er forskelligt fra land til land, hvordan det kan foregå. Og det er også forskelligt, hvad man som kirke gerne ser, at ens tomme kirkebygning bliver brugt til.

BERIT WEIGAND BERG udviklingskonsulent i Kirkefondet

I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de ting, som de lukkede kirker i Holland bliver brugt til. Og jeg vil særligt sætte fokus på, hvordan man nogle steder rent faktisk redder både en menighed og dens kirke ved at sælge bygningen.

Økonomisk selvstændige kirker

Kirkerne i Holland er langt hen ad vejen enten katolske eller reformerte. Hvis de er reformerte, er selve kirkebygningen ejet af menigheden. Det er altså menigheden alene, der kan vælge, om den skal lukkes, og hvem de vil sælge til. De er også selvstændige økonomisk, og mange menigheder sikrer sig en indtægt ved at leje deres kirker ud. Det virker ikke helt så tosset, som det måske lige umiddelbart lyder, da mange nyere hollandske kirker ofte er meget mindre pyntede, og de er indrettet som auditorium. Men også de gamle kirker bliver brugt af andre. Helt centralt i Amsterdam ligger fx Den gamle Lutherske Kirke, som den hedder, fra 1633. Siden 1961 har Universitetet i Amsterdam lejet sig ind og brugt den som aula. Hollænderne er altså vant til, at deres kirkerum kan bruges til andet end til gudstjenester. Og at de kan bruges af andre end menigheden.

3 kategorier af lukkede kirker

De lukkede kirker i Holland kan sådan lidt groft sagt inddeles i tre kategorier. Der er dem, der er helt lukket, som ikke længere fungerer som kirker, og hvor ofentligheden kun har meget begrænset adgang. Så er der dem, der heller ikke længere fungerer som kirken, men hvor ofentligheden har en del adgang. Og endelig dem, hvor ofentligheden har stor adgang, men som samtidigt også stadigvæk fungerer som kirke.

De kirker, der er helt lukkede er ofte blevet til beboelse eller kontorer. De små kirker, der mest minder om de danske missionshuse, er blevet til enfamilieshuse, hvorimod de

store kirker – ofte dem, der ligger i byerne – er blevet til lejligheder. Man kan sammenligne dem med Samuels Kirke på Nørrebro i København, der siden 2013 ikke har været kirke, men i stedet for er bygget om til ungdomsboliger.

De kirker, hvor der stadigvæk er adgang for ofentligheden, falder i to grupper. Dem, der er bygget om til kommercielle formål, og dem, der er bevaret som en form for fællesskabshus. Af de kirker, som har fået kommercielt formål, er den kendteste nok boghandleren i Maastricht, der har fået navnet: Dominicanen. Derudover er der kirker, der er bygget om til hoteller. Både nogen, der er meget dyre og nogle, der er en del mere prisvenlige. Paradiso – eller pop-templet, som det også kaldes – har siden 1968 være koncertsted og natklub i en ret stor og altså nu nedlagt kirke. En meget mindre kirke, der tidligere hed Maria Minor – eller den lille Maria – ligger lidt skjult i en sidegade i det centrale Utrecht. Her har der siden 2007 været en belgisk øl-café.

Opkøber kirker for at holde dem åbne

En del nedlagte kirker bliver dog også brugt til ikke kommercielle formål. De er nemlig blevet opkøbt – ofte for et ganske symbolsk beløb af 1 euro – af en af de stiftelser, der er grundlagt og har til formål at bevare kirkerne på grund af deres status som det, der i Holland går under betegnelsen rigsmonument. En af disse hedder Stichting Oude Groninger Kerken (SOGK). Den blev grundlagt i 1969 og har fokus på at opkøbe og vedligeholde kirkebygninger i den nordligste af de 12 provinser i Nederlandene Groningen, med det formål at holde kirkerne åbne for ofentligheden. De ejer i dag over 100 kirker, og mens det er dem, der står for istandsættelse og vedligeholdelse af kirkerne, er der altså – så vidt det er muligt – nogle lokale, der står for driften af kirken. Ofte drives de, som det vi kender som klassiske forsamlingshuse. Dvs. at der kan afholdes koncerter, de kan lejes som festlokaler, eller der kan være kunstudstillinger i dem. I en af dem er der inde i tårnet bygget en

I en af kirkerne er der inde i tårnet bygget en permanent religiøspædagogisk udstilling med fokus på at forklare, hvad helligdage og højtider er. Her er det pinsen, der udtrykkes.

permanent religiøspædagogisk udstilling med fokus på at forklare, hvad helligdage og højtider er, både inden for kristendommen, jødedommen og islam. Et andet sted er det den lokale skole, der har ansvaret for at trække kirkeuret. Som tak for at de gør det, har de nøglen til kirken hængende og kan når som helst bruge den som et ekstra undervisningslokale.

Og så er det, at vi når frem til den lidt særlige situation, hvor menigheden har solgt deres kirke, men fortsat bruger den. For når SOGK leder efter lokale kræfter, der kan stå for den daglige drift, så kan det sagtens være den menighed, som netop har overdraget deres kirke til SOGK. De skal dog accepterede betingelsen om, at kirken skal være åben for ofentligheden, og derfor skal det i et vist omfang være muligt for andre at bruge, låne og/eller leje kirken. Og det fungerer ifg. både SOGK og menighederne overraskende godt. Ingen har mistet deres kirke, og de kan holde gudstjenester i den, når de har lyst. Men samtidigt er rummet blevet åbnet op til omverdenen, så mange andre også kan få glæde af det.

Museum og kirke

Midt i Amsterdam fndes en kirke, som ikke ejes af SOGK, men som også har en anden ejer end menigheden. Nemlig

Oude Kerk (den gamle kirke). Siden 2016 har kirken været et museum, der dels i sig selv er et historisk sted, fordi væsentlige begivenheder i hollandsk historie har fundet sted netop i denne kirke, og dels er en udstillingsbygning for moderne kunst. Men når museet holder lukket, har menigheden lov til at bruge kirken som kirke. Der kan altså holdes kirkelige handlinger og gudstjenester på hverdage efter lukketid og om søndagen. Det fungerer langt hen ad vejen godt. Dog var man nødt til at indkøbe nye stole til menigheden, da både de gamle kirkestole og de indbyggede munkestole nu betragtes som museumsgenstande, og de må derfor ikke bruges. Heller ikke af menigheden i forbindelse med gudstjenester.

For en række menigheder har det altså været en lettelse at slippe for selv at skulle stå for istandsættelse og vedligeholdelse af deres kirker. De kan nu koncentrere sig om at lave kirker i form af gudstjenester osv. Og hvad så med SOGK? Hvor får de pengene fra? Godt nok køber de kirkerne for meget symbolske beløb, men der skal nu alligevel fndes en del midler til udskiftning af varmeanlæg og tag osv. Disse penge får de dels igennem gavebidrag, arv og fonde. Og dels får de ret stor støtte fra staten, netop fordi bygningerne betragtes som rigsmonumenter. •

Kirkefondets overvejelser ved lukning af kirker

Hvad gør man, når folkekirken beslutter sig for at tage kirker ud af daglig kirkelig brug? Det spørgsmål brugte Kirkefondets bestyrelse for nogle år siden rigtig meget tid og energi på at overveje.

for Kirkefondet

Kirkefondet står bag etableringen af en lang række kirker opført for indsamlede midler, primært i København. Kirkerne er overdraget til folkekirken med krav om at blive tilbageskødet til Kirkefondet, hvis de skulle blive taget ud af daglig kirkelig brug, som det hedder. Men det er ikke kun i form af de fysiske bygninger, at Kirkefondskirkerne har bidraget til måden at tænke kirke på i Danmark. Tankerne bag bygningen af de mange kirker og de tilknyttede menighedssamfund var udtryk for en ny måde at tænke kirke på i Danmark – en tankegang, der den dag i dag i høj grad kommer til udtryk over hele landet. Kirkefondets oprindelige arbejde med at bygge kirker blev fnansieret af indsamlinger blandt folk i hele landet, og organisationens virke var derfor fra begyndelsen i hele landet.

I dag arbejder Kirkefondet stadig i hele landet, og formålet er at skabe liv og vækst i folkekirkens menigheder og fremme mulighederne for at gå nye veje i den kristne forkyndelse. I dag ”bygges” kirkerne ikke ved indsamlinger til mursten, men ved at sætte fokus på nye muligheder for at formidle kirkens budskab og nye muligheder for at bruge kirken, så den giver svar på nogle af de spørgsmål, der rejses i dag.

Hvad gør man, når kirker bliver taget ud af daglig kirkelig brug?

Så hvad gør man så, når folkekirken beslutter sig for at tage kirker ud af daglig kirkelig brug? Det spørgsmål har bestyrelsen i Kirkefondet for år tilbage brugt rigtig meget tid og energi på at overveje forud for det forløb, hvor 5 københavnske kirker indenfor en kort årrække blev taget ud af daglig kirkelig brug og tilbageskødet til Kirkefondet.

Arbejdet endte ud i følgende forhold, der skal belyses ved en vurdering af fremtidig brug af lukkede kirker:

Hver enkelt kirke vil naturligvis skulle behandles individuelt, og der kan ikke laves en strategi eller en række principper, der er fuldt dækkende for mulighederne ved ny brug af tidligere kirker. Ved samtlige kirker er der dog en række forhold, der alle skal belyses for at sikre tilstrækkelig viden og baggrund om de enkelte kirker til at tage kvalifcerede beslutninger. Disse forhold kan opdeles i tre kategorier:

Første kategori er forhold, der belyses af eksterne myndigheder. Kirkefondet har ingen indfydelse på resultatet, men vil i det fremtidige arbejde med de enkelte kirker skulle tage højde for vurderingerne.

Anden kategori er forhold, som Kirkefondet står for at belyse, men hvor der vil være brug for at trække ekstern viden ind i arbejdet for at sikre, at det belyses fra alle relevante sider.

Tredje og sidste kategori er det alene Kirkefondet, der belyser, idet denne kategori udelukkende omhandler Kirkefondets egne prioriteringer. I praksis vil det være Kirkefondets bestyrelse, der er ansvarlig for dette.

Forhold, der belyses af eksterne myndigheder som Kulturstyrelsen, Nationalmuseet og Københavns Kommune

1. Fredningsforhold – bindinger til ny anvendelse

2. Servitutter – særlige tinglyste krav

3. Anvendelsesbestemmelser – lokalplanforhold

4. Bevaringsværdi – begrænsninger i mulige ydre ændringer

Forhold, der belyses af Kirkefondet med inddragelse af ekstern viden:

1. Kirkens anvendelsesmuligheder – fysiske udformning

2. Kirkens ydre udtryk i gadebilledet – signalværdi for ny anvendelse

3. Kirkens placering i lokalsamfundet – hvilke aktiviteter kan området bære?

Forhold, der belyses af Kirkefondet alene

1. Prioritering for Kirkefondet – historik og Kirkefondets formål

2. Prioritering af formål vs. risiko (ved driftsoverenskomst)

3. Prioritering af formål vs. ”mulig indtjening” (ved salg)

DE 5 SOLGTE KIRKER I KØBENHAVN

Sjælør Kirke – Bycenter og administrationskontor, solgt til KFUM-Spejderne i Danmark

Blågårds Kirke – Koncertkirken på Nørrebro – solgt til en selvejende forening

Samuelskirken – 34 almene ungdomsboliger på

Nørrebro

Absalons Kirke – Folkehuset Absalon på Vesterbro, privat køb

Fredens Kirke – Kirke solgt til menighedsfællesskabet

Andre menigheder

Kirken sælges eller stilles til rådighed mod driftsoverenskomst og hjemfaldsklausul

Kirkelige formål

Kirken sælges til formålet eller stilles til rådighed mod driftsoverenskomst og hjemfaldsklausul

Mulig brug af tidligere kirke

Salg til kulturelle eller sociale formål

Kirken vurderes og sælges efter samme principper, som anvendt ved Sjælør Kirke*

Hvad er der sket?

Salg til kommercielle formål

Kirken vurderes og sælges med evt. klausul om anvendelsen eller krav om nedrivning

Kirkefondet har på grund af historien hjemfaldsret til en række af kirkerne i Københavns Stift. Det betyder, at kirkebygninger igen bliver Kirkefondets ejendom, når det besluttes, at de tages ud af folkekirkelig brugt. Kirkefondet er ikke en del af beslutningen om, hvilke kirker der konkret er blevet lukket.

I arbejdet med, hvad tidligere kirkebygninger skal bruges til, efter de er taget ud af brug, har det været vigtigt at huske på Kirkefondets formål. Kirkefondet har til formål at arbejde for liv og vækst i folkekirkens menigheder. Derfor er det Kirkefondets ansvar, at tidligere kirkebygninger afvikles på en sådan måde, at der samlet set sikres ressourcer til det fortsatte arbejde både i og uden for Kirkefondet. Det kan betyde, at det i nogle tilfælde vil være mest hensigtsmæssigt at sælge tidligere kirker til kommercielle formål frem for at tilbyde dem på mere favorable vilkår til f.eks. kulturelle eller sociale formål.

Midlerne, der kommer ind gennem salg af kirker, skal naturligvis anvendes indenfor Kirkefondets formål, herunder også støtte til for eksempel etablering af nye menigheder i nye bydele i København. Det er Kirkeskibet, der pt. ligger i Sydhavn, et eksempel på.

Som udgangspunkt har ønsket været at sælge bygningerne, så Kirkefondet ikke skal bruge hverken menneskelige eller økonomiske ressourcer på bygningen i fremtiden.

Ved salg til andet formål sælges der til formål forenelige med kirkebygningens historie og uden klausuler for fremtidig brug. I salg til kommercielle formål skal det nøje overvejes, om man ønsker at sætte klausuler på salget. Bygningen sælges ikke til formål uforenelige med bygningens tidligere formål. I sådanne tilfælde vil der være krav om nedrivning, forudsat myndighederne tillader det. •

Hvad kan en kirke… også bruges til?

Ny og anderledes brug af kirker har dybest set altid været tænkt med i hele Kirkefondets historie i den forstand, at kirkens bygninger ikke kun skal være ramme om gudstjenester og kirkelige handlinger.

AF

HENRIK BUNDGAARD

NIELSEN generalsekretær i Kirkefondet

Ved mange af Kirkefondets kirkebyggerier i København i begyndelsen af 1900-tallet var der ofte et ønske om, at der i tæt tilknytning til og ofte bygget sammen med selve kirkerummet skulle være menighedslokaler af forskellig art, som kunne rumme aktiviteter i ugens løb for børn, unge og voksne i form af diakonale tiltag, undervisning, oplæring i den kristne tro mv. Og senere – da Kirkefondet fra 1950’erne og frem byggede de såkaldte vandrekirker, var der i dem ofte kun et og samme rum, som blev brugt til alle kirkens mange aktiviteter og til nød også til møder af forskellig art for lokalbefolkningen, idet vandrekirkerne i nogle af de nybyggede boligområder var det eneste fælleslokale at mødes i.

Så Kirkefondet har altid haft øje for en mangfoldig, ny og anderledes brug af kirkerne. Dette er blevet særlig aktuelt i de senere år, hvor det i stigende grad diskuteres, om folkekirken har brug for og råd til at være alene om at bruge og drifte de mange kirker ud over hele landet. I begyndelsen af 00’erne og fremad var det især vedr. de københavnske kirker, men blot 10 år senere blev der også sat fokus på de mange landsbykirker. Her skal blot gives nogle få nedslag med eksempler på, hvor Kirkefondet har været konkret involveret i at arbejde med en ny og anderledes brug af kirkerne.

Gethsemane Kirke som multifunktionshus eller kombikirke?

Kirkefondet var i 2008 sammen med Center for Idræt og Arkitektur, Bygningskultur Danmark og Lokale- og Anlægsfonden initiativtager til en arkitektkonkurrence med det formål at ”nytænke bykirkens arkitektur, indhold og rolle”. Konkurrencens tema var “Nyt liv i bykirken”, og udfordringen var at skabe Gethsemane kirke på Vesterbro i København om til Danmarks første “både-og-kirke”. Tanken var, at kirken skulle være et kulturhus for musik, dans, teater samt sociale aktiviteter, der kunne forløbe sideløbende med

almindelig kirkedrift. Allerede to år før – i 2006 – havde Bygningskultur Danmark spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres holdning til evt. ny anvendelse af kirkebygninger, hvor op mod 2/3 af de adspurgte svarede ja til, at de godt kunne forestille sig, at nogle af de danske folkekirker kunne bruges til helt andre formål end kirkelige, hvor højeste ”score” var, at kirker i fremtiden godt kan bruges til ofentlige formål som f.eks. kulturhus. Vinder af projektet blev Krydsrum Arkitekter med deres ”Light Transitions”, hvor de ville fastholde bygningens markante arkitektoniske tilstedeværelse i bydelen, og ”aktivere kirkerummets muligheder gennem en hængende boks, vi kalder performance box, og som er i stand til at skabe mulighed og sted for de meget forskelligartede aktiviteter” der. Desuden skulle der være café og medborgerhusfunktion. Der blev arbejdet ihærdigt på at fnde en konstruktion og et samarbejde, som kunne drive denne anderledes måde at være kirke på – bl.a. med inddragelse af lokale aktører såsom skolen, Kulturanstalten og Settlementet. Det lykkedes ikke at gennemføre projektet, som det var tænkt, da det ikke var muligt at fnde de fondsmidler, som var nødvendige for at gennemføre det. I stedet er kirken nu ramme for ungdomskirken “U-kirke”, som på deres helt egen facon har indtaget og omdannet det traditionelle kirkerum, så det er brugbart til varierende musik- og teaterarrangementer, samt debataftener, sociale aktiviteter m.m.

Ny brug af danske kirkebygninger

Der var nærmest tale om en historisk begivenhed, da kulturminister Marianne Jelved den 13. september 2013 besluttede at indstille seks københavnske kirker til lukning. For det er ikke hverdagskost, at der lukkes kirker i Danmark, som det er tilfældet i andre lande i Europa. Der blev talt om, at fere kirkelukninger snart ville følge efter med deraf følgende behov for at genanvende kirkebygninger til nye formål eller udvide den måde, kirkerne bliver brugt på. Dette var baggrunden for, at Kirkefondet sammen med Realdania lavede bogen ”Ny brug af danske kirkebygninger”, som bl.a.

Bøgerne kan downloades gratis på Kirkefondets hjemmeside, scan QR-koden:

indeholder en anbefaling om en såkaldt kombinationsløsning, hvor kirker ikke lukkes helt, men kun delvist tages ud af brug og laves om til lejlighedskirker, der også kan rumme diverse sociale og kulturelle ikke-kirkelige aktiviteter. I den forbindelse blev der givet en række gode råd som f.eks.:

• Vær opmærksom på, at ny brug af kirkebygninger kræver en mental modningsperiode

• Genanvendelse af kirkebygningen kan blive dynamo for lokal udvikling

• Vigtigt at kende målgruppens behov ved ny og anderledes brug af kirkebygningen.

Bogen blev suppleret med et idekatalog med konkrete forslag til ny brug af 6 københavnske kirker. Dette katalog kan være til inspiration for alle, der vil arbejde med ny og anderledes brug af deres kirker – også selvom de på ingen måder tænker at lukke dem, men blot vil arbejde med at udvide brugen af dem.

Landsbykirken som et aktiv

Tidligere ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen skabte i september 2013 røre i den kirkelige verden, da han antydede, at mindst 200 gamle landsbykirker burde lukkes pga. den store byrde med at vedligeholde og drive de mange gamle middelalderlige kirker i de tyndt befolkede områder. Men han var også med på, at nogle af de mange små kirker kunne bruges på en helt ny måde efter en konkret vurdering for hver enkelt kirke. Denne tanke har Kirkefondet udfoldet i idekataloget ”Landsbykirken som et ak-

Lov giver mulighed for at bruge kirken til ikke-kirkelige formål

På baggrund i Kirkefondets erfaringer med ny brug af kirker – bl.a. da Sjælør kirke i 2008 blev lukket og solgt til KFUM-spejderne, var Morten Skrubbeltrang, tidligere generalsekretær i Kirkefondet, med i en arbejdsgruppe, nedsat af Ministeriet for Ligestilling og Kirke i november 2012, med henblik på at se på det med folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug. Denne arbejdsgruppe kom med en vigtig anbefaling, som siden er omsat i konkret lovgivning, hvor der nu i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. fra 2014 står, at ”menighedsrådet kan med biskoppens tilladelse stille kirken til rådighed til brug for ikke-kirkelige formål…[såfremt]…det påtænkte formål ikke strider mod kirkerummets karakter.”

Med denne paragraf er der for alvor åbnet for ny og anderledes brug af kirkebygninger og kirkerum. Men så vidt vides, er den lovpassus ikke for alvor blevet udfordret og udnyttet. Spørgsmålet er så: Er det ideerne, der mangler? Er det forsigtigheden mht. at bruge kirkerummet til andre formål? Eller er det manglen på økonomi til at indrette kirkerne, så de for alvor kan blive brugt som kombinationskirke, multifunktionskirke, hybridkirke – eller hvad vi nu skal kalde det, når en kirke også bruges på en ny og anderledes måde som supplement til de gængse kirkelige handlinger og gudstjenester?

tiv”, som er blevet til med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond i 2015. I kataloget opmuntrer vi til, at man lokalt overvejer, om og hvordan nogle af de gamle middelalderkirker kan bruges på en ny og anderledes måde samtidig med, at de fortsat er i brug som kirke til gudstjenester og kirkelige handlinger. På den måde kan kirkebygningerne blive et aktiv i og for lokalområdet. Nogle af de konkrete eksempler var bl.a. ideer om at gøre kirker til:

• Forsamlings- og begravelseskirke

• Kulturperformancekirke

• Pilgrimskirke

Og idekataloget indeholder metoder til, hvordan man lokalt kan tage fat på samtalen om at bruge kirkerummet på nye og anderledes måder. Nogle af disse metoder og tilgange bringer vi med os, når Kirkefondet ved foredrag, workshops, inspirationsaftener m.m. rådgiver sogne og provstier om, hvad de kan gøre med de mange kirkebygninger. •

NYE TAL

fra Danmarks Statistik

I løbet af sommeren kommer der nye demografske tal på sogneniveau fra Danmarks Statistik. Derfor vil det fra august være muligt at få udarbejdet en befolkningsanalyse fra Kirkefondet med helt nye tal.

En befolkningsanalyse fra Kirkefondet er en god start på at blive klar til den nye menighedsrådsperiode, der begynder 1. søndag i advent i år. I en sogneprofl eller en sogneanalyse får I faktuel viden om indbyggerne i sognet præsenteret i diagrammer og tabeller med tilhørende forklaringer, så I er godt klædt på til at træfe beslutninger om aktiviteter, forandringer og ressourcebehov. Priserne går fra kr. 5.000 + moms, og det er også muligt at få os ud til sognet og gen-

nemgå tallene og evt. hjælpe jer videre med det kirkelige arbejde. Læs mere på www.sognestatistik.dk

I maj præsenterede Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter deres sognerapport, som ligger frit tilgængelig på www.sogn.dk for hvert sogn. Kirkefondets analyser indeholder fere tal og forklaringer, og du kan se forskellene på de forskellige rapporter og analyser i skemaet.

Er du i tvivl om noget vedr. Kirkefondets sognestatistik eller gerne vil bestille en analyse til jeres sogn, så kontakt Sille Fusager på tlf. 33 73 00 33 eller på sf@kirkefondet.dk

Oversigt over sognestatstske analyser

Oversigt over sognestatistiske analyser

Tidsserie 2014-2024 2004-2024 2004-2024

Sideantal 13 25 75

Aldersgrupper 8 19 19

Herkomst

Befolkningsudvikling

Medlemsudvikling

Husstandstyper

Indkomster

Mobilitet

Pendling

Uddannelse

Arbejdsstyrke

Befolkningsfremskrivning

Kirkelige handlinger ✓

Ind- og udmeldelser FK ✓

Overblik kirkelige aktviteter i sognet ✓

Overblik øvrige sogne i provstet ✓

Vidensafsnit med indspark tl alt det, der ikke ligger i tallene + henvisning tl relevant forskning 14 sider

Bilagsmateriale (Papir, Excel og pdf)

▪ Tabel 1-6 for årene 2004, 2008, 2011, 2014, 2017, 2020 og 2023

▪ Tabel 1-6 for årene 2004, 2008, 2011, 2014, 2017, 2020 og 2023

▪ Nøgletal 2023 –udvalgte tal for DK, stf, provst og sognene i provstet

Priser Grats Kr. 5.000 + moms Kr. 13.000 + moms

*Sogneanalysen er baseret på samme grundmateriale som en sogneprofl, men har en udvidet detaljeringsgrad

NYT FRA KIRKEFONDET

Kirkefondet på årsmøde i Nyborg

I weekenden 30. maj-2. juni var Kirkefondet med på Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde på Nyborg Strand. Her havde vi en stand, hvor man kunne komme og se, både på rollups og på computeren, hvor mange unge voksne og hvor mange 65+, der bor i ens eget sogn og hvordan det ser ud for alle de andre sogne i hele Danmark. Der var selvfølgelig også en konkurrence på vores stand, hvor deltagerne kunne vinde en helt ny spiritualitetsæske, som vi præsenterede for første gang, med små kort med bla. ikoner og små kors. Mange menighedsrådsmedlemmer kom forbi og fk en snak med os!

Vi satte også fokus på de unge voksne og folkekirken søndag formiddag på selve årsmødet, da Kirkefondets udviklingskonsulenter Malte Ystrøm Madsen og Berit Weigang Berg gav alle deltagerne ny inspiration til arbejdet med unge og unge voksne. Den overordnede pointe var: Giv slip og vær nysgerrig! Udover dette så var at pointerne bl.a.:

● Vi skal se på livsstadier og behov - ikke på alder.

● Vi skal skabe med og ikke til unge voksne.

● Vi skal turde lave fejl og prøve igen.

Find slides fra oplægget og vores bogmærke med 10 gode råd til arbejdet med unge på www.kirkefondet.dk

Brug sommeren på at besøge kirker

Sommertid er også vejkirketid, hvor mange bruger tiden på at besøge de smukke kirker, der ligger rundt omkring i sommerlandet. Tag en brochure på dit bibliotek, på motorvejsstationen eller på turistbureauet eller gå ind på www.vejkirker.dk, og lad dig inspirere til, hvilke kirker du skal besøge.

Der er 421 kirker med i årets vejkirkebrochurer, hvor man kan se åbningstider, seværdigheder etc. Overvejer I selv at få jeres kirke med i brochuren, så sendes der invitationer ud til alle menighedsrådsformænd i oktober. God fornøjelse!

Tema for næste nummer af ”Kirken i dag”:

Samtalen om tro

God sommer!

Kirkefondets kontor holder lukket i uge 29 og 30!

Sommerlukket

NYHED! Spiritualitetsæske med små kort og kors

Kirkefondet har netop udgivet en ny smuk æske med temaet ”Spiritualitet”. Æsken indeholder 2 slags kort med ikoner, ”Jesus som verdenshersker” og ”Maria og Jesus”, med tekst på bagsiden på både dansk og engelsk, derudover indeholder æsken kort med Fadervor, kort med 10 forskellige bibelcitater og kort med 5 forskellige velsignelser samt 150 små kors i 3 farver, som besøgende og andre i kirken, kan tage med sig eller bruge i kirken. Kortene er i visitkortstørrelse og smukt illustreret af grafker og tegner Kim Broström. Æsken fås i sort eller naturfarvet.

Kortene og korsene kan give de besøgende i kirken, konfrmanderne m.f. en større oplevelse i kirken. Udover at have æsken stående i kirken, kan kortene også bruges ved gudstjenesten, til konfrmander, på efterskoler og i mange andre sammenhænge. Kortene med Fadervor, Bibelen og Velsignelser kan også fås med engelsk tekst, og så vil æsken være velegnet til migrantarbejde, migrantgudstjenester og til turister.

Æske med 5 x 100 kort og 150 små kors koster kr. 699,-.

Kirker, der er tilmeldt vejkirkeordningen får 100 kr. i rabat, og kan altså købe æsken for kr. 599,-.

Sorteret magasinpost (SMP) ID-nr. 42895 Afsender: Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg