Kirken i dag - De unge voksne og folkekirken

A K T U E L I N S PI R AT I O N T I L FO L K E K I R K E N

KIRKEN I DAG DET GODE UNGDOMSLIV ANNO 2023 Se side 4

HØJT TIL LOFTET i ”Den Lave Højskole” Se side 24

TEMA

DE UNGE VOKSNE OG FOLKEKIRKEN

DECEMBER 2023

indhold

22

14 3/

Med Guds velsignelse i ryggen Af Henrik Bundgaard Nielsen

4/

Det gode ungdomsliv anno 2023 Af Christine Ravn Lund

6/

Unge voksnes religiøsitet Af Henrik Reintoft Christensen

8/

Unge voksne – hvem er de?

Af Malte Ystrøm Madsen

NR. 4 | DECEMBER 2023

21 / Mit forhold til folkekirken er som frøen i gryden Af Maria Simonsen 22 / De unge og diakoni Af Berit Weigand Berg

22. årgang Udgiver: Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg Tlf.: 33 73 00 33 E-mail: kirkefondet@kirkefondet.dk www.kirkefondet.dk Formand:

11 / Er der noget at grine af?

– Comedyforløb for unge Anita Brændsgaard Bennetsen

Erik Mollerup Generalsekretær: Henrik Bundgaard Nielsen

12 / Ungdomsarbejdet i folkekirken Af Anita Obeling Kring og Stinna Ahrenst

»Kirken i dag« redigeres af: Charlotte Lydholm

14 / Giv os i dag vort daglige…bøvl Af Jacob Zakarias Eyermann

Temagruppe bag nr. 3/2023: Anita Obeling Kring, Anna Jensen, Berit Weigand Berg, Malte Ystrøm Madsen og Charlotte Lydholm

16 / ”Er du præst?...Nå for helvede!”

Mellem sekularisering og inkarnation Af Benjamin König

Layout og produktion: Jørn Thomsen/Elbo A/S, Kolding Årsabonnement for 2023: Kr. 275,-

24 / Højt til loftet i ”Den Lave Højskole” Af Anette Jorsal 27 / Hvordan kan unge få et positivt møde med folkekirken – UngK i Aarhus Af Julie Kajgaard 28 / Badehuset på Aarhus Ø Af Kirsten Margrethe Bach 29 / Sjælesang og kreativ sjælesorg Af Anne Edmond Pedersen 30 / Snacks er serious business Af Sarah Lodberg 31 / Nyt fra Kirkefondet 32 / Konferencen "Kirke på nye vilkår"

18 / ”Det fylder mindre, hvis man siger det højt” – om studenterpræsternes arbejde Af Lene Crone Nielsen

Enkeltnumre: Kr. 75,Abonnement kan bestilles ved henvendelse til Kirkefondet.

ISSN 1601-8230

A K T U E L I N S PI R AT I O N T I L FO L K E K I R K E N

KIRKEN I DAG DET GODE UNGDOMSLIV ANNO 2023 Se side 4

HØJT TIL LOFTET i ”Den Lave Højskole” Se side 24

DECEMBER 2023

Forsidebillede: uKirke på Vesterbro i København Foto: Malte Ystrøm Madsen

• TEMA

DE UNGE VOKSNE OG FOLKEKIRKEN

2 | KIRKEN I DAG | NR. 4 2023

TEMA: DE UNGE VOKSNE OG FOLKEKIRKEN

intro

MED GUDS VELSIGNELSE I RYGGEN Det er et stort og evigt tilbagevendende emne, som er tema for dette nummer af ”Kirken i dag” – det med kirken og de unge voksne. Mange menighedsråd har ved workshops og visionsdage spurgt til: ”Hvad kan vi gøre for at få flere unge voksne med ind i kirken?”

Måske skal spørgsmålet drejes lidt: ”Hvordan vil de unge voksne gerne bruge kirken, og hvad kan vi som kirke gøre for og med dem?” At der rent faktisk bliver gjort meget på den front, vidner dette blads artikler om.

AF HENRIK BUNDGAARD NIELSEN Generalsekretær i Kirkefondet

EN RELIGIØS DANNELSE Vi kan også begynde med at spørge os selv, hvad det er, vi vil, at de unge voksne har ud af et møde med kirken? Og her bliver jeg meget inspireret af tankerne fra højskoleverdenen, hvor Jacob Zakarias Eyermann, forstander på Diakonhøjskolen, i sin artikel taler om det at give de unge voksne en religiøs dannelse. De unge kæmper med deres identitet, med at finde ud af hvem de er, og hvem de gerne vil være.

Og det er netop en dannelsesproces, hvor kirken kan hjælpe dem. Nu er der selvfølgelig større muligheder for at gøre dette i intense højskoleforløb over flere måneder. Det er ikke de vilkår, vi arbejder under som kirke. Men jeg synes godt, at vi må sætte barren højt og lade det være en af kirkens målsætninger i arbejdet med de unge voksne: At give dem en religiøs dannelse med ud i livet.

I mange af kirkens tilbud til de unge voksne stiller kirken rammer og ressourcer til rådighed, hvor unge kan mødes i gode fællesskaber med debat, eksistenssamtaler, studiekredse, oplysning og kreativitet, ligesom det diakonale også har en stor plads i kirkens arbejde blandt unge voksne – f.eks. i form af sorggrupper. Mange af de unge er søgende, undersøgende og tvivlende, og hvis kirkens tilbud til dem, som skitseret ovenfor, skal understøtte deres religiøse dannelse, så tror jeg, at det er vigtigt, at de unge i disse aktiviteter møder mennesker, der ikke er bange for at stå ved, at det betyder noget for dem, at de har et kristent ståsted i deres liv, og som tør tage samtaler med de unge i et kristent og religiøst univers og sprog.

på spiritualitet muligvis kan gøre folkekirken mere tilgængelig”. Denne higen efter en ”mere spirituel kristendom” er ikke ny. Allerede i 00’erne opdagede Signe Malene Berg, natkirkepræst ved Københavns Domkirke, denne tendens, hvorfor hun i 2008 udgav bogen ”Med hovedet i Himlen og begge ben på jorden”, som indeholder små ”kristne” ”ritualer til 28 dage – fra ”take-away-bønner til lystænding og små meditative øvelser” som en hjælp ”til at gøre troen til en del af dagligdagen”.

MED GUDS VELSIGNELSE I RYGGEN I min sognekirke slutter en af præsterne ofte sin kirkebøn med disse ord: ”Og må der altid må være en kirkebænk, hvorfra vi kan rejse os med Guds velsignelse i ryggen”. Jeg kom til at tænke på disse ord, da jeg læste en af dette blads artikler om elever på Diakonhøjskolen, som vælger til deres dimission at blive indviet til diakon i kirken, selvom de ikke kommer med en kristen baggrund. Men det har åbenbart stor betydning for dem at få velsignelsen med ud i arbejdslivet. Derfor kunne det være en målsætning for alt, hvad kirken gør for og med de unge voksne (og alle os andre for den sags skyld), at vi altid oplever os sendt ud i livet med Guds velsignelse i ryggen. •

STØRRE FOKUS PÅ SPIRITUALITET? Der henvises i dette blad også til en stor undersøgelse af danskere i alderen 22-35 år foretaget for Vesterbro Sogn.

Den viser bl.a., at i denne aldersgruppe er der 19 %, som praktiserer tro, religion eller spiritualitet, og at hver sjette unge voksen ifølge undersøgelsen ”savner flere at tale med om tro, religion og spiritualitet – og at deltage i fællesskaber herom”. Det må være et oplagt område for folkekirken at gå ind i, og undersøgelsen anbefaler også, at et ”større fokus

Nr. 4 2023 | KIRKEN I DAG | 3 FOTO: MALTE YSTRØM MADSEN

► Unge og unge voksne er en kompleks størrelse ift. tid, ressourcer og behov. Derfor fik uKirke lavet en national undersøgelse, som satte fokus på de 22-35 årige.

Foto: Malte Ystrøm Madsen

UNGE VOKSNE – HVEM ER DE? I perioden fra 2013 til 2020 var jeg med til at starte ungdomskirken på Vesterbro – uKirke. Målgruppen var i opstarten alle som levede i en ungdomskultur og dem, som normalt ikke kom i kirke. Som uKirke udviklede sig, blev forskellen og behovene hos de forskellige aldersgrupper af unge tydeligere, hvilket førte en masse spørgsmål med sig. Hvad er forskellen på unge og unge voksne? Hvordan prioriterer de deres tid? Hvad fylder i deres hverdag? Og hvilke behov kan vi tale ind i som kirke?

Hvorfor er de svære at få tilknyttet som frivillige? Hvad er deres forhold til folkekirke, tro og spiritualitet? Og hvordan påvirker det vores måde at være kirke på?

AF MALTE YSTRØM MADSEN, udviklings- og kommunikationskonsulent i Kirkefondet

FRA SPECIALESTUDERENDE TIL GYMNASIEFÆLLESKAB Noget af det første vi startede op i uKirke var vores specialekontor. Her kunne 5-7 specialestuderende sidde og skrive speciale. Vi mødtes fast til morgenmad en gang om ugen, og prisen for kontorpladsen var én frivilligtjans om måneden. Vores mål i starten var at afvæbne fordomme om kirken og blive klogere på ungdomskulturerne på Vesterbro. Ordningen var på mange måder et godt udgangspunkt for mødet med de studerende i København. De havde en plads og et fællesskab omkring det at skrive speciale, og vi havde altid nogle unge voksne i kirken, som vi kunne lave kirke med, og som kunne holde os opdateret på de konstant foranderlige ungdomskulturer. Hvilke forelæsninger er spændende på universitetet i øjeblikket? Hvem er hot på Instagram? Hvilken musik lytter I til? osv. De kunne også give os feedback på vores kommunikation og hjælpe os med at være relevant kirke i øjenhøjde på alle måder.

Langsomt begyndte der at komme flere og flere 16-20-årige i uKirke. De kom ofte fra de kreative gymnasier, og mange kendte hinanden fra efterskolen og savnede nu et fællesskab og et sted, hvor man havde nogle mere nære relationer og tættere snakke. Specielt arrangementet Mad&Musik kunne trække 150-200 unge til, og efterhånden kom der også en kunstgruppe (uKunst), et lydteam (uKirke), et lyd-

8 | KIRKEN I DAG | NR. 4 2023

studie, et digt-arrangement (Chai N' Tales), OD-dag og flere samarbejder med ungdomsorganisationer og kulturforeninger. Fælles for de fleste arrangementer og aktiviteter var, at de var skabt af gymnasieelever og dermed tiltrak unge i 16-20-årsalderen. Til vores årlige julefrokost, hvor alle frivillige var samlet, blev det år for år tydeligere, at der er stor forskel på at være 16 år og 1 g’er og 28 år og specialeskrivende.

Derfor forsøgte vi at starte flere arrangementer op, som henvendte sig til de lidt ældre uKirke-folk. Dem, som var gået ud af gymnasiet og ikke længere kunne se sig selv i Mad&Musik. Dem, som kom hjem fra højskole eller sabbat-rejsen, dem som arbejdede på café eller i børnehave for at spare penge sammen eller dem, som var startet på en uddannelse. Dem som skrev bachelor eller speciale. Dem vi så fint i dag kalder unge voksne. Hvad havde de brug for?

Hvilket arrangement skulle vi starte for dem? Hvordan vil de være frivillige?

Vi forsøgte i flere omgange at skabe noget sammen med disse unge. Relax N’ Reflect, People N’ Punch, Den Alternative Madklub og andre mere oplægs- og videnskabsbaserede arrangementer. Vi gjorde kommunikationen mere stilren, kaffen bedre, og udvalget i baren havde mere kvalitet, og priserne var lidt dyrere. Ja, vi malede sågar graffitien over på toilettet for at signalere mindre aktivistisk ungdomskirke og mere moden unge voksne kirke. Arrangementerne gik egentlig også fint. Gode relevante oplæg og temaer valgt af de unge voksne selv, og et fint fremmøde af et lidt ældre klientel. Vi kunne dog se, at der var nogle ting, som var anderledes ved disse arrangementer.

UNDERSØGELSEN AF UNGE VOKSNE Derfor besluttede vi os for at lave en national undersøgelse sammen med analysefirmaet Analyse&Tal og Folkekirken Vesterbro, som satte fokus på de unge voksne 22-35 år (se hele analysen i linket i boksen på næste side). Formålet var at belyse, hvilke potentialer og barrierer der er for, at folkekirken bliver et relevant fællesskab for unge voksne i dag?

Jeg kan ikke gennemgå hele analysen i denne artikel, men jeg vil kort belyse nogle af de pointer, der er kommet frem ►

Nr. 4 2023 | KIRKEN I DAG | 9

Jeg vil opfordre dig til at læse hele undersøgelsen, for den viser, at vi som kirke har et kæmpe potentiale hos de unge voksne og giver også nogle svar på, hvordan vi som kirke kan imødekomme disse barrierer. Ligeledes viser den, hvor vigtigt det er at møde de unge på deres præmisser, der hvor de er. Unge er ikke bare unge. De er lige så brogede og forskellige, som os på 40 år eller 60 år.

i analysen. Undersøgelsen har tre analytiske aspekter: Unge voksnes hverdag, kulturelle forbrug og spirituelle liv.

Hvis vi starter med at kigge nærmere på unge voksnes hverdag og kulturelle forbrug, så afspejler undersøgelsen vores oplevelse i uKirke: Mange unge voksne travlt, hvilket også kan ses i deres brug af arrangementer. I undersøgelsen vægter kun 11% af de adspurgte det højt at kunne møde nye mennesker til kulturelle arrangementer. Ligeledes svarer 59%, at det er afgørende for deltagelse, at det ligger inden for mine interesser. Det skal altså give konkret og håndgribelig værdi i den pågældende situation, som den enkelte unge voksne står i. I forlængelse heraf svarer mere end 60 % af de unge voksne, at de ville ønske, at de havde mere tid til venner, familie og partner. Der er altså en tendens til, at de unge voksne foretrækker at deltage i arrangementer, der giver mulighed for at komme i dybden og føle sig tæt på sine eksisterende relationer frem for at skabe nye.

En deltager i fokusgruppen udtaler: ”Hvis jeg skal komme ind et sted og blive fanget af det, så skal der virkelig meget til. Fordi på en måde er mit liv lagt i skema nu. Jeg har ligesom de ting, som jeg går og laver. Jeg har et arbejde, jeg har et meget fastlagt liv. Hvis jeg skal sætte tid af i mit liv, så skal jeg virkelig føle, at jeg får meget ud af det. Hvis jeg skulle starte i et fællesskab nu, så ville det være en form for sport. Fordi der får jeg noget fysisk ud af det. At få et rum for spiritualitet og tanker med andre ville jeg ikke være lige så åben overfor, som jeg var i gymnasiet”.

Dette er en væsentlig ændring fra gymnasieeleverne i uKirke, hvor mange indgik i større institutionelle skolefælleskaber, og ofte kom i grupper af 5-10, som gik i klasse sammen. Her var aftenens tema ikke det altafgørende, men mere det at være en del af et afsøgende ungdomsfællesskab.

Til gengæld viser undersøgelsen, at ensomhed, stress og præstationspres er gennemgående fra de unge til de unge voksne. Ligeledes fylder svære tanker, tvivl og bekymringer meget, og her har vi som kirke virkelig noget at komme med.

Ligeledes viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af de unge voksne netop ønsker at få mere inspiration, støtte og hjælp til at håndtere tanker, bekymringer og eksistentielle overvejelser. En informant fortæller, at ”det er virkelig svært at være et menneske i verden, det giver livsangst, men det hjælper både tro og spiritualitet mig med”.

Behovet for at snakke om tro og eksistens, tvivl, præstationskultur og det at være menneske i 2023, er der, men hvad gør vi, når 25% af de unge voksne i undersøgelsen

10 | KIRKEN I DAG | NR. 4 2023

bliver påvirket negativt, når folkekirken er afsender af en begivenhed? Ligeledes har kun 14% overvejet at tale med en præst, og 1 ud af 5 ser folkekirken som relevant for deres tro.

Jeg vil opfordre dig til at læse hele undersøgelsen, for den viser, at vi som kirke har et kæmpe potentiale hos de unge voksne og giver også nogle svar på, hvordan vi som kirke kan imødekomme disse barrierer. Ligeledes viser den, hvor vigtigt det er at møde de unge på deres præmisser, der hvor de er. Unge er ikke bare unge. De er lige så brogede og forskellige, som os på 40 år eller 60 år.

Erfaringerne fra uKirke afspejles også i ungdomsteologien nationalt og i europæisk kontekst. Der er ikke et quick fix eller hurtige løsninger. Her i "Kirken i dag" finder du artikler af nogle af de folk, som dagligt arbejder med at skabe relevant kirke for og med unge og unge voksne, men vi må også erkende, at vi som kirke stadig har et stort og vigtigt stykke arbejde, der skal gøres. Hvad der dog gør mig fortrøstningsfuld er den øgede opmærksomhed, der er kommet i kirkelige kredse på netop disse målgrupper. For unge og unge voksne er en kompleks størrelse ift. tid, ressourcer og behov, og er derfor også konstant udfordrende på vores måde at være kirke på. Vi kan enten lukke øjnene eller se det som en gave, men de er kirkens fremtid, om vi vil det eller ej. •

INFO Du finder hele undersøgelsen af de unge voksne på www.hvorfortrordu.dk

DE UNGE OG DIAKONI Hvis kirken har et ansvar for at gribe de mennesker, som ingen andre griber, gælder det så også for de unge? Og hvis det gør, hvordan gør vi så det? Disse spørgsmål udløser ofte nogle rigtig gode, men også svære samtaler. I denne artikel vil jeg forsøge at give et lille overblik over nogle af de svar, jeg er stødt på i mit arbejde med at skrive et afsnit om unge til en kommende bog om kirkens diakonale arbejde.

AF BERIT WEIGAND BERG Udviklingskonsulent i Kirkefondet

UNGDOMMENS TILSTAND Mange unge har det ikke godt. Vi kalder det mistrivsel, hvilket på mange måder er et godt begreb. Det giver plads til, at der kan være flere årsager til det, og at det kan opleves forskelligt fra ung til ung. Det peger også på, at der er brug for mange forskellige former for hjælp. Der er brug for nogen, der forsøger at gøre noget ved årsagerne. Men der er også brug for nogen, der er villige til at være nærværende for de unge, når de mistrives. I denne artikel vil jeg særligt sætte fokus på to typer af unge; de udsatte og de oversete, og hvad vi som kirke kan gøre for dem.

DE UDSATTE UNGE Hvis vi kaster et blik på gruppen af de udsatte unge, kan de deles op i to hold. Dem, der er økonomisk udsatte og dem, der er dagtime udsatte. De økonomisk udsatte unge er dem, der har en usikker eller en meget lille økonomi. Det kan være unge, der kun kan få hjemmeboende SU, selv om de af den ene eller anden grund ikke længere bor hjemme. Det kan være unge, der må bruge ekstra lang tid på deres studier, og derfor ikke har mulighed for at supplere SU’en med et studiejob. Som kirke kan vi ikke ændre deres vilkår, men vi kan hjælpe på andre måder. Vi kan give dem det, de mangler, så som billig mad, legater eller tilskud. Og vi kan give dem jobs, hvor der kan tages hensyn til læseferie, eksaminer etc.

De unge, der er udsatte i dagtimerne, går ofte under radaren. Det er unge, som hverken er i gang med en uddan-

22 | KIRKEN I DAG | NR. 4 2023

nelse eller har job. Det kan være unge, der er blevet studenter, men ikke rigtigt kom i gang med noget bagefter.

Det kan være unge, der er færdigudlærte, men som ikke er lykkes med at finde job. Det kan være unge, hvor systemerne endnu ikke ved, hvad der er deres udfordringer, og derfor ikke har mulighed for at hjælpe dem. Disse unge bor ofte hjemme med meget lidt at få tiden til at gå med. For nogle af disse unge er det ikke muligt at gå direkte i fuldtidsbeskæftigelse eller fuldtidsstudier. Men små eller ad hoc-ansættelser kan være den trædesten, som nogle af disse unge kan bruge til at genvinde fodfæste i dagtimerne.

Som kirke har vi forskellige muligheder overfor de udsatte unge. Et koncept, som findes i flere kirker, er SU-middage. Disse kan enten være knyttet til en fast kirke, eller gå på omgang mellem forskellige kirker. Begrebet SU-middag betyder ikke, at det kun er for dem, der er på SU. Men at der er tale om SU-venlige priser, så de studerende og andre med små midler har mulighed for at være med.

Men hvem skal lave maden? Det kan naturligvis være dem, der allerede er ansat eller frivillige ved kirken. Men det kunne også være en mulighed for at skabe rum for nogle af de unge, der ikke har noget at lave i dagtimerne. De har muligvis ikke overskud til at gå i skole eller arbejde fuldtids. Men at have en vagt i kirken 1-2 gang om måneden, hvor de enten er i køkkenet, står for at dække op, eller hvad de nu har mulighed for.

En anden mulighed er at have flere unge, der deler jobbet som kirketjenervikar. Det giver lidt mere administration, men giver også de unge mulighed for at skifte vagter osv. Og har man en kirkegård kan et lille job som ”sommerfugl” være en god mulighed.

DE OVERSETE UNGE Der er altid nogen, vi overser, som fx de dygtige piger og de stille drenge. I kirken bygger vi på de værdier, vi har fra Bibelen, bl.a. at Jesus gang på gang får øje på dem, som andre ikke ser. Det er forskelligt fra kirke til kirke, hvordan vi agerer, når vi ser nogen, som ingen andre ser. Og der er bestemt forskellige muligheder, når det kommer til de unge.

Det kan være, at kirken skal være med til at gøre lokalsamfundet bevidst om disse unge. Det kan være, at kirken selv skal gøre noget for disse unge. Og det kan være, at kirken skal gøre noget sammen med andre.

Nogen af de oversete unge, som ungdomspræsterne møder, er de superdygtige og langtidssinglerne. Ved første øjekast lægger vi knap nok mærke til dem, fordi det ser ud til, at de lever velfungerende liv. Men for disse unge gælder det samme som for voksne. Et liv med job og styr på lejlighed og økonomi kan sagtens være et meget ensomt liv.

Hvad kan vi gøre for dem? Vi kan fx skabe fællesskaber, der ikke er baseret på alder, men på interesser. Særligt hvis vi husker at lægge dem på tidspunkter, hvor også unge kan.

Opgaven her er at tænke diakonalt. At skabe den plads til dem, som de har brug for. Sørge for at de hurtigt føler sig velkomne og hjemme. Og tilbyde dem et passende ansvar,

så de bliver en del af det vi, som er det fælles i dette fællesskab.

En anden mulighed er at skabe små oaser til byfester, events og arrangementer, som andre står for. At kirken laver en stand, hvor man kan træde ud af larmen og ind i noget andet. Det kan være med en sofa, hvor man kan tale med en.

Det kan være en form for ”bar”, der lægger op til, at man kan hænge ud. Det kan være en hængekøje eller en lænestol, hvor man kan gemme sig lidt. Standen kan med fordel have et tema eller et skævt spørgsmål, som blikfang og som samtalestarter. Og det er vigtigt, at der er nogen på standen hele tiden, som man kan tale med.

En tredje vej at gå handler om at bakke op om det, som andre gør. Er der nogen i jeres lokalsamfund, der laver noget godt for de unge, så giv dem jeres fulde opbakning. Kontakt dem for at høre, hvad de har brug for. Kan vi hjælpe dem med lidt administration? Kan vi lave et indsamlingsarrangement til fordel for dem? Må vi lave en udflugt til dem, for at flere skal blive opmærksomme på deres arbejde osv.

SKAL VI BRUGE BEGREBET DIAKONI? En af de kirker, som jeg interviewede til bogen, har mange aktiviteter for og med unge. Og jeg tænkte derfor, at de også måtte have mange diakonale projekter for unge. Men det var kirken afvisende overfor. Der var kun et enkelt tiltag, som de ville kalde diakoni. De havde gode begrundelser for dette. En af dem er, at de ikke har særlige diakonitiltag, men at de derimod altid arbejder diakonalt. Det betyder, at de ved hvert eneste arrangement tænker over, hvordan de kan gøre det muligt for alle at deltage. Hvor lav skal prisen være, og er der mulighed for at komme gratis med for den, der ikke har meget at gøre med? Kommer man til at sidde alene,

hvis ikke man har nogen at følges med? Eller er der lavet en eller anden form for bordplan, der gør, at man automatisk kommer til at sidde sammen med andre uden først at skulle spørge om lov? Er der en velkomst eller en introduktion, der gør det nemt at gennemskue, hvad der skal ske, også for den, der er der første gang? Og – ikke mindst – er det alle deltagere, der griber opgaven med at tale med den nye, eller er det en opgave, der er overladt til præsten og kirkekulturmedarbejderen?

Det giver god mening at tænke sådan, om alt hvad vi laver i kirken. Uanset om det er med børn, unge eller voksne. Der kan dog også være en fordel ved at tale entydigt om diakoni.

Nemlig den, at når vi taler om diakoni, får vi lettere øje på den enkelte i stedet for at spejde efter de mange. Og det er en bevægelse, som er vigtig, når vi som kirke gerne ”vil noget” med de unge. For de kommer ikke længere til os i hold, som da de var konfirmander eller kom med klassen. Det kan være lidt af en øvelse at omstille sig til, at vi ikke længere skal have vores fokus på, hvor mange de er, men i stedet for skal se på den enkelte og dennes behov. Til gengæld er det noget, som alle kirker kan. Både de kirker, der har mange unge i sognet, men som måske ikke har overskud til at gå i gang med alt muligt. Og de kirker, som nærmest ingen unge har i sognet, men som nok alligevel har nogle få, der har et behov, hvor kirken kan være til hjælp. •

Bogen om kirkens diakonale arbejde udgives af Menighedsplejen i Danmark og udkommer medio 2024.

Redaktionsgruppen udgøres af generalsekretær Mette Møbjerg Madsen, sognepræst Ane Bisgaard LaBranche, Roskilde Domkirke og sognepræst Peter Nejsum, Brønshøj kirke.

Nr. 4 2023 | KIRKEN I DAG | 23

NYT FRA KIRKEFONDET Kirkefondet har brug for din støtte Kirkefondet er berettiget til at modtage gaver til Kirkefondets arbejde med skattefradrag for giveren. For at være sikre på, at Kirkefondet kan beholde denne ret til skattefradrag, skal vi min. have 100 givere hvert år, som hver giver mindst 200 kr. som en personlig gave til Kirkefondets arbejde for liv og vækst.

I 2023 går gavebidrag til Kirkefondet bl.a. til den nye Tiny Church i Nordhavn i København. Kirkefondet vil særligt hjælpe med indretning af kirken – det kan f.eks. være altersæt, dåbsfad, udsmykning eller lign.

Beløb kan indbetales konto 2191-8541701207 eller via Mobilepay til 11159.

Giv os sammen med indbetalingen dit navn, adresse og cpr.nr.

Hvis du indbetaler 300 kr. eller derover, vil du som bidragyder modtage ”Kirken i dag” gratis. Hvis du ønsker at støtte os med et fast årligt beløb, kan du tilmelde dig Betalingsservice.

Kontakt os på kirkefondet@kirkefondet.dk eller på tlf. 33 73 00 33 for at høre nærmere!

På forhånd tak for hjælpen!

Årets repræsentantskabsmøde Kirkefondets årlige repræsentantskabsmøde blev afholdt lørdag den 11. oktober i forbindelse med konferencen ”Kirke på nye vilkår” (se bagsiden). Erik Mollerup, Hanne Hummelshøj og Povl Edvard Hansen genopstillede til bestyrelsen og blev genvalgt. Finn Dyrhagen og Henrik Oest, der begge har siddet i Kirkefondets bestyrelse i rigtig mange år ønskede ikke genvalg. To nye bestyrelsesmedlemmer blev derfor valgt ind i bestyrelsen, og det er Lars Kjeld Jensen, der er administrationschef i KFUM’s Sociale Arbejde og bor i Odense, og Sofie Bohm, der er daglig leder og aktivitetskonsulent i Sydhavn Sogn.

Vi takker de to afgående bestyrelsesmedlemmer for deres store arbejde gennem årene, og byder de nye medlemmer hjertelig velkommen. Bestyrelsen konstituerede sig efter mødet med Erik Mollerup som formand, Lars Seeberg som næstformand og Tommy Liechti som kasserer.

Nyt layout og nye temaer for 2024 Har I mon bemærket, at ”Kirken i dag” ser lidt anderledes ud denne gang?

Magasinet har fået nyt layout, der passer til Kirkefondets nye designprofil og logo, som vi introducerede her i efteråret.

Vi håber, at I kan lide det, og vi modtager gerne kommentarer til det.

Næste års temaer ligger også klar, og I kan glæde jer til temanumre om: Menighedsrådsvalget 2024, Kirkelukninger, Samtale om tro og Migranter.

Vi ønsker jer alle en god jul og et godt nytår. Og vi glæder os til at vende tilbage med de nye temaer i det nye år.

Tema for næste nummer af ”Kirken i dag”:

MENIGHEDSRÅDS VALGET 2024

Skal jeres kirke være vejkirke i 2024?

Er jeres kirke åben eller har I måske planer om at åbne den udover gudstjenestetiden? Så inviterer Kirkefondet jer til at være med i brochurerne over ”Vejkirker og andre åbne kirker”.

432 kirker var med i år, og brochurerne er en rigtig god guide til alle dem, der gerne vil besøge landets kirker. Brochuren udgives i to udgaver: en for Jylland og en for Øerne. Brochurerne bliver trykt i et oplag på ca. 80.000 eksemplarer, og bliver udsendt til de deltagende kirker samt til biblioteker, turistbureauer, campingpladser, motorvejsstationer, vandrerhjem mv. over hele landet. Desuden kan man downloade brochurerne på www. vejkirker.dk, og søge på vejkirkerne fra både computer, tablet og smartphone, så man kan planlægge sin tur.

I brochuren er det muligt at fortælle kort om kirken, dens åbningstider, særlige arrangementer m.v. Tilmeldingsfristen til næste års brochurer er 18. december 2023.

Læs mere om vejkirker på www.vejkirker.dk

Nr. 4 2023 | KIRKEN I DAG | 31

Sorteret magasinpost (SMP) ID-nr. 42895

Omkring 75 aktive kirkefolk fra hele landet var samlet til Kirkefondets konference ”Kirke på nye vilkår”, som blev afholdt i Docken i Nordhavn i København lørdag den 11. november. Kirkefondet havde inviteret en række eksperter, Jais Poulsen fra FUV, professor i sociologi Morten Frederiksen og forbrugerekspert Eva Steensig til at beskrive danskerne anno 2023, deres værdier og livsstil, og så gav 3 kirkelige aktører, provst på Mors Mette Moesgaard Jørgensen, sognepræst Rasmus Nøjgaard og formanden for Landsforeningen af Menighedsråd Anton Pihl deres bud på, hvordan folkekirken kunne svare på disse forhold. Ind i mellem oplæggene var der tid til kommentarer og spørgsmål. Det blev en spændende dag, hvor der blev noget at tænke over. Hvad er det så folkekirken kan og skal byde ind med?

Læs mere om dagen på Kirkefondets Facebookside eller tilmeld dig vores nyhedsbrev for at følge med i Kirkefondets arbejde.

Afsender: Kirkefondet, Peter Bangs Vej 5B, 2000 Frederiksberg

FOTOS: CHARLOTTE LYDHOLM OG MALTE YSTRØM MADSEN

KIRKE PÅ NYE VILKÅR