Debatindlæg

“Er der ligestilling på Kasernen?” - A work in progress..? Af Nanna Overgaard Stage og Sigurd Vemmelund Jørgensen, Musikvidenskab I forbindelse med den seneste og 88. udgave af Kasernebladet VISIR blev en spørgeskemaundersøgelse om sexisme på Kasernen delt via Facebook. Ud fra den blev der i Amalie Bjarnø Rasmussen og Line Nørby Jensens artikel, Kaserneperspektiv - Er der ligestilling på Kasernen?, bl.a. konkluderet, at “sexisme ikke er et gennemsyrende problem på Kasernen, og at der er respekt og tolerance på tværs af kønnene.” Det er naturligvis beroligende og dejligt at høre. Men derudover udtrykte skribenterne, der i øvrigt repræsenterer redaktionen på VISIR som såkaldte “graverredaktører”, deres vision om, at “Man kan håbe, at denne generation af Kasernestuderende viderebringer de gode værdier til arbejdsmarkedet og holder debatten ved ilden.” Vi er ikke enige i sagligheden af disse udtalelser og har af den grund valgt at forfølge sidstnævnte appel med dette debatindlæg.

“Findes sexisme på kasernen?”:

På VISIRs Facebook blev meningsmålingen delt i et opslag med titlen “Findes sexisme på Kasernen” og vores umiddelbare reaktion var af stor begejstring. Hvilket spændende og relevant emne at undersøge. Formålet med undersøgelsen var, som det fremgik af opslaget, “at få målt pulsen på dette emne lokalt på Kasernen.” Efter at have besvaret undersøgelsen stod vi dog begge med ensklingende oplevelser af, at adskillige af spørgsmålene var formuleret ganske unuanceret og manglede mulighed for uddybelse. Hovedproblemet ved undersøgelsen er at “sexisme” ikke defineres på noget tidspunkt. Når man laver kvantitative undersøgelser, som denne primært er, er det vigtigt at tage højde for eventuelle misforståelser, der kan opstå. En af disse var i dette tilfælde “hvad er sexisme?”. En definition af “sexisme” ville derfor have været på sin plads. Ydermere ville en begrebsmæssig bevidsthed om forskellen på “sexisme” og “ligestilling” have været velkommen, da forholdet mellem begreberne flere steder i både spørgeskema og artikel optræder uklart. En anden metodisk overvejelse, der kunne have

været relevant at komme ind på i artiklen, er, at personer, der i forvejen finder “Ligestillingsdebatten vigtig og relevant”, måske er mere tilbøjelige til at udfylde spørgeskemaet, end andre typer blandt Kasernens studerende og ansatte. Dermed kan undersøgelsens repræsentativitet betvivles. Artiklen konkluderer bl.a., at “sexisme ikke er et gennemsyrende problem på Kasernen”. Dette gøres på trods af, at samlet set 14% har svaret “Ja” eller “I nogen grad” til, at de “har været personligt udsat for sexisme på kasernen”. Da der ikke fremgår nogen entydig afklaring af, hvad der menes med “sexisme” eller hvilken form for sexisme, der har været oplevet, leveres der ikke nogen fornemmelse af, hvor reelle problemer, vi på Kasernen egentlig står med mht. sexistisk adfærd. For at imødekomme denne uklarhed, kunne man fx eksplicit have skelnet mellem verbal og fysisk sexisme og kommet ind på i hvilke situationer og relationer, den sexistiske adfærd har fundet sted. Var det f.eks. et verbalt udtryk, der reproducerede en uheldig antagelse vedr. stereotyper, diskurser og/eller normer baseret på køn? Var det en kropslig, grænseoverskridende handling? Var det mellem studerende? Studerende og undervisere? Blandt de ansatte? Til fest eller forelæsning? Sådanne nuanceringer kunne have været med til at belyse undersøgelsen bedre. Spørgsmålene i spørgeskemaet er formuleret på en måde, der i nogen grad uhensigtsmæssigt generaliserer besvarelserne. Eksempelvis spørgsmålet, “Der skal være værnepligt for kvinder”, som kan besvares på en skala fra “Helt enig” til “Helt uenig”. Hvert et svar på denne skala rummer eksempelvis ikke forbehold for informantens holdning til værnepligt helt generelt. Idet informanten generelt er mod værnepligt (uafhængigt af køn), kan et “Helt uenig”-svar modvilligt fremstå som et udtryk for, at vedkommende er imod (total) ligestilling, hvilket ikke nødvendigvis er hensigten. Et andet eksempel står ved spørgsmålet, “Bør mænd modtage mere i løn end kvinder” (som i øvrigt er helt udeladt af artiklen?), hvis generelle formulering gør, at besvarelserne reelt bliver ubrugelige, da spørgsmålet kan tolkes på flere måder. Formuleringen mangler en præcisering af, at vi fx potentielt har med “for det samme stykke arbejde” at gøre.

Løsningsorienteret forslag: akademisk oplysning

På trods af vores kritik af undersøgelsen, vil vi gerne pointere, at vi synes, I har gjort et udmærket forsøg på at tage tematikken op på Kasernen og anerkender, at det er en svær opgave. Desværre kan undersøgelsen ikke stå alene pga. div. mangler. Derfor kunne man i stedet havde valgt, at artiklen skulle have et akademisk og oplysende formål - både om den stikprøve, undersøgelsen er udtryk for, men især også om ligestillings- og sexismedebatten generelt. Dette forsøges også i artiklens anslag via tidslinjen med “vigtigste højdepunkter [i debatten] i 2020”. Dette oprids forholder sig dog desværre kun på et overfladisk niveau. Vi ser det som en spildt mulighed for at oplyse læserne om en vigtig og aktuel debat, der lige nu gennemsyrer samfundet. For netop at give artiklen et oplysende formål, kunne man bl.a. have inddraget facts, definitioner, eksempler, rapporter og statistik på/om sexisme og ligestilling. Disse kunne tilmed blive udvidet med Kaserne-relevante perspektiver, som kunne give debatten en drejning i retning af de områder, der især vedrører de fagområder, som vi selv er kvalificerede debattører i. F.eks. spørgsmålet om, hvorvidt der skal være kønskvoter i udbudt forskning og bag kunstfestivallers programmer. Man kunne have opsøgt feministiske entusiaster på de forskellige Kasernefag og skitseret, hvad man taler om i undervisningen i de respektive fag, når det handler om feminisme, sexisme og/eller ligestilling. En anden interessant problemstilling at forfølge kunne være at skitsere kønsfordelingen på tværs af Kasernens uddannelser og undersøge, om dette fortæller noget i et større perspektiv og ift. besvarelserne af undersøgelsen. Der var utallige muligheder for at vinkle dette emne på en relevant måde, men dem forsømte I. Hvad der kunne have været en mulighed for at oplyse læseren blev til et halv-dårligt forsøg på at lege kvasiakademiske graverjournalister. Dejligt med jeres initiativ, og godt forsøgt, VISIR, men det her er altså en ommer. Eller måske rettere, som dette debatindlægs titel peger i retning af: a work in progress..?