
1 minute read
Indtil vi ses igen
from VISIR #89
Indtil vi ses igen… Af Benjamin F. Rasmussen, Litteraturhistorie
… sker der sgu ik’ så meget. Man kan håbe, studiemiljøundersøgelsen vil give universitetsledelsen et wake up call. At drive en uddannelsesinstitution uden socialt liv vil få fatale konsekvenser i længden. Både for de studerendes mentale ve og vel, men alle undersøgelser viser også, at høj faglighed er afhængig af høj social trivsel. Sjovt selvsamme undersøgelser viser, at høj sociale trivsel ikke er afhængig af høj faglighed. Det burde jo skabe stof til eftertanke - for hvilken funktion har uddannelsesinstitutioner så egentligt i samfundet, hvis det er den sociale trivsel, der er afgørende for fagligheden og ikke omvendt? Kunne det tænkes, at uddannelsesinstitutionernes samfundsfunktion ikke blot er som konkurrenceevneforbedrende politisk/økonomisk værktøj, men at det også har en afgørende menneskelig og eksistentiel samfundsfunktion? Måske viser disse undersøgelser, at uddannelsesinstitutionerne faktisk også varetager et eksistentielt rum, hvor unge individer får plads og lov til at danne sig selv, deres personlighed og identitet samt sociale relationer? Med andre ord: et rum, hvor vi får lov til at etablere os selv og alt det, som de ledende ‘voksne’ i 30-40-50-årsalderen allerede har fået lov at etablere uden restriktioner. Gad vide, hvad der sker, hvis dette rum ophørte med at eksistere? Hvilke mennesker får man ud af det? Det er vi jo ved at finde ud af. Men det er jo bare strøtanker, for jeg kan ikke med god samvittighed lade spalteplads gå til spilde, nu hvor der ikke er nogle arrangementer, jeg kan fylde den her kalenderfunktion ud med. Om ikke andet kan jeg informere om, at vi har læseferie, det er jul og måske må vi ikke holde nytår. Men det ved I nok i forvejen. To vigtige ting kan I dog se frem til:
Advertisement