Underviserportræt

Underviserportræt Et interview med Jan Løhmann Stephensen, lektor i Æstetik og Kultur Af Line Nørby Jensen, Retorik

Har du nogensinde undret dig over, hvem din underviser egentlig er, og hvordan det er at undervise på universitetet? Med portrætter af forskellige undervisere forsøger VISIR at komme tættere på menneskene bag undervisningstimerne. I denne udgave af Underviserportræt har vi talt med lektor i Æstetik og Kultur, Jan Løhmann Stephensen, som f.eks. beretter om, hvad hans ph.d. omhandlede, hvorfor han virkelig hader jazz, og hvilket godt råd han vil give os studerende. Hvorfor underviser du på universitetet?

Dengang jeg selv var studerende, læste jeg egentlig bare på universitetet for at få SU, så jeg kunne spille musik, men da jeg skrev speciale, blev jeg pludselig grebet af det med at forske, da jeg brugte afsindigt lang tid på at skrive mit speciale, omkring 2 år, og så begyndte jeg at undervise lidt som instruktor ved siden af. Jeg blev fascineret af universitetet og søgte en ph.d., som jeg var heldig at få i første

forsøg, og 15 år senere sidder jeg her. Det føltes sådan set ikke som et decideret karrierevalg, men jeg kan ikke komme i tanke om noget jeg hellere vil.

Hvad omhandlede din ph.d.?

Titlen på den var Kapitalismens ånd og den kreative etik, en omskrivning af Max Webers klassiske bog, Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, og den omhandlede ironisk nok noget af det, jeg arbejder med i dag, nemlig det prekære arbejdsliv. Specifikt omhandlede den, hvordan vores forestilling om kreativitet i alle livets forhold, og især i arbejdslivet, kan holde os til troen og gør, at vi stadig er interesserede i at arbejde en helvedes masse.

Hvad er den største udfordring ved at undervise på universitetet?

Det er anstrengende at være vidne til humaniora-bashing, også selvom det ikke er noget, der påvirker mig i mit arbejdsliv. For det påvirker jo jer som studerende. Jeg synes, at vi sender vores studerende ud med kompetencer, så det er en mærkelig samfundsdiskurs at være vidne til. Derudover synes jeg, at hele cirkusset Navn: Jan Løhmann Stephensen

Uddannelse: Bachelor i Litteraturhistorie og kandidat i Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet

Undervisningsfag: Lektor i Æstetik og Kultur

med fremdriftsreformen og dimensionering ligger i samme boldgade. Alle de her politiske interventioner som tit virker til at have det primære formål, at gøre det endnu mere besværligt for alle parter. Der er mange benspænd, som triller ned fra Folketinget og Ministeriet, som man bliver tvunget til at implementere, også selvom man ikke altid er enig. Det er selvfølgelig ikke altid kun skidt, men det skaber nogle udfordringer.

Hvorfor er lige præcis dit fag relevant?

Set fra mit perspektiv er det en god uddannelse, fordi man lærer at forstå kunst og kultur og vores æstetiske hverdagspraksisser både i kulturelle, samtidsorienterede og historiske sammenhænge. Vores studerende bliver dygtige til at erhverve sig mere viden og se hvordan det, de arbejder med,

kan passe ind i en bredere sammenhæng end bare kunstfeltet. Man kan vel (uden at lyde alt for kognitivistisk, haha) sige, at det er en form for kognitiv optræning i at navigere i en kompleksitet.

Hvad er det mest givende ved at undervise?

Efter at have haft online undervisning i foråret, er det ekstremt rart at træde ind i et rum, hvor der er nogle mennesker, få noget feedback og skabe nogle diskussioner. Den menneskelige kontakt er virkelig fed! At møde mennesker som har andre ideer og meninger end en selv, hvor man skal forsøge at overbevise dem om, hvorfor noget er vigtigt eller rigtigt, er enormt berigende. Derudover har jeg flere gange set mennesker rykke sig, fra når de starter på studiet, til de skal skrive speciale, og den udvikling er sindssygt interessant at følge med i. Der er virkelig nogle studerende, som har gang i nogle fede ting.

Hvad er din livret?

Alt der er grillet! Både kød og grøntsager der er skambrændt over åben ild, bare fordi det er sådan en dejlig sommerting.

Hvad er din yndlings musikgenre?

Jeg har jo selv en forleden musikkarriere bag mig. Jeg er sådan en indie-rock type, så det vil primært være noget guitarbaseret musik med en lille smule kompleksitet, uden det begynder at lugte for meget af musikkonservatoriet. Og så hader jeg virkelig jazz, det er simpelthen for prætentiøst for mig.

Hvad er din yndlingsdrink?

Jeg kan godt lide mousserende, der ikke er sådan noget Cava eller Prosecco. En specifik drink ville nok være Moscow Mule, for den er ikke for sød. Men jeg kan også godt lide øl. Jeg har ingen fine fornemmelser på den måde, bare jeg ikke skal høre jazz imens.

Hvad laver du, når du ikke underviser?

Jamen, jeg har en familie og et hus, det er jo fast arbejde. Min kollega og svigerfar siger altid: Et hus og en have, så er man jo af lave”. Derudover cykler jeg landevejscykling i en cykelklub, så jeg er en af de der mænd i alt for kropsnær lycra, der drøner rundt

på landevejene. Det har jeg gjort i 25 år. Og så spiller og skriver jeg stadig lidt musik engang imellem, men det er bare for min egen skyld.

Hvad er dit bedste råd til de studerende?

Det er sgu svært. På den ene side har man lyst til at sige: Husk at nyd det! Hav det lidt sjovt! Men på den anden side har jeg jo også lyst til at sige: Husk nu at tage det seriøst og knokkel med det! Det er så privilegeret at være studerende og blive serveret nyt stof hele tiden, så det vigtigste er nok, at man husker at være nysgerrig både fagligt og socialt. Prøv ikke kun kræfter med et eller andet specifikt emne, man har interesseret sig for siden gymnasiet. Man skal turde forsøge sig med nye kompetencer!