Foreningsportræt: KaserneRevyen

Foreningsportræt: KaserneRevyen Fuckfingeren til samfundet Af Fabian Lenk, Litteraturhistorie

Kasernen er hjem for de æstetiske fag. Selvfølgelig har vi også en revy her på stedet. Men hvis I er som jeg, eller Søstjernen Patrick, og lever under en sten er det ikke umuligt, at I ikke ved meget om KaserneRevyen. I dette interview med Gustav Andreas Berg og Vanessa Schmidt Bachmann vil VISIR undersøge hvad for en størrelse KaserneRevyen egentlig er.

Vil I lige præsentere jer selv? Hvem er I og hvad er jeres funktion i Revyen?

Vanessa: Jeg læser dramaturgi på Kasernen, og det er mit andet år i KaserneRevyen som skuespiller. Det er også det, jeg var sidste år, og det vil jeg fortsætte med at være. Gustav: Jeg har en bachelor i musikvidenskab, og lige nu holder jeg pause mellem bachelor og kandidaten. Jeg har været med i KaserneRevyen, siden jeg startede i 2016. I år er jeg formand for vores bestyrelse og synger kor i bandet. Tidligere har jeg både været lydmand og kapelmester, og sidste år har jeg også prøvet at være skuespiller. Så jeg har prøvet lidt af hvert.

Hvad er Revyen?

Vanessa: Revyen er et samlingspunkt, for de fag der læser på Kasernen. Det er en mulighed for at lave noget relativt studierelevant men også sjovt. Alle der godt kan lide at lave teater, musik, kostumer, scenografi og sådan noget, får lov til at gøre det her. Det er fedt, at det ikke kun er en lukket lille gruppe, men at alle fag på Kasernen får mulighed for at være med. Gustav: Revy generelt er en genre for sig og på mange måder ligner det en musical. Men en revy er alligevel helt anderledes. Jeg tror, man kan kalde det for en grim udtryksform. Det er der hvor skuespillerne tør at være grimme. Hvor musicals er meget pæne, poleret og heltene vinder altid, er det sådan i revyen, at der ikke er nogen helte, der er kun antihelte, sjove karakterer. Det er også vores måde at være en kritisk stemme i samfundet på. Netop, fordi vores revy favner så mange forskellige fag, er der ikke et internt fokus. Vi laver ikke sjov med

underviserne eller med det materiale man har på kunsthistorie, for så fatter fire ud af fem deltagere ikke, hvad det er der foregår. Derimod er vi meget orienteret ud mod hverdagslivet og samfundet. Jeg synes, at det er mega fedt, at ens forældre kan komme og se det, og de også synes, at det er sjovt ligesom alle os andre. Vanessa: Revyen prøver også at favne alle aldersgrupper, så både vores yngre søskende kan komme ind og se det, samt vores bedsteforældre. Gustav: Revy bliver ret hurtigt til pikog-patter-humor, men det synes jeg ikke vi er så slemme til… Sidste år var lidt slem. Men i år tror jeg ikke, at vi får så meget af det med.

Hvad er det I er i gang med lige nu?

Vanessa: Vi har lige haft en øveweekend, hvor vi desværre ikke kunne samle os alle, men måtte øve i vores grupper. I skuespiller/instruktør/ dramaturgi-hold-et har vi været i gang med at øve sketches, tage hul på manuskripter og også været i gang med at materialegenerere, siden der er nogle sketches, der ikke er helt færdigskrevne. Det er fedt som skuespiller, også at kunne være med til at udvikle materialet og ikke få stukket et manuskript i hånden og få at vide, at det er det man skal opføre. Her må vi selv være med til at komme op med jokesene og udvikle de her scener. Gustav: Man kan sige, at vores proces i år er lidt anderledes, end den plejer at være. Normalt er man aldrig i tvivl om der bliver en revy, men i år har det virkelig været et gennemgående tema, at vi fra starten godt havde vidst, at det er usikkert, om det overhovedet vil være muligt at opføre en forestilling. Fra start af havde vi derfor understreget hvor vigtigt det er, at man har det sjovt i processen. For hvis man kun er med på grund af målet, eller de sociale aktiviteter, så giver det måske ikke så meget mening at være med, fordi, som Vanessa sagde, kan vi ikke mødes alle i Revyen. For vi er omkring 50 i hele Revyen, men er delt op i mindre grupper, der godt kan mødes. Normalt er det dog sådan at man kan mingle lidt på kryds og tværs, så man virkelig møder hinanden og oplever, at det er et stort projekt, og det måtte vi aflyse i år. Men når det er sagt, arbejder vi videre og lige nu, tror jeg, vi alle naivt håber på, at vi i januar får lov til at sætte det hele sammen. Vi har premiere omkring den første februar, og der er ingen der ved hvordan verden ser ud på det tidspunkt, men lige nu

krydser vi bare fingre og håber at vi må være inde på scenen. Vi arbejder også på alternative løsninger, enten gennem at filme det, eller spille det for hinanden. Vanessa: Uanset hvad så er processen der sjoveste og det som man, eller jeg, også er med i Revyen for. At der ikke kommer et produkt i slutningen ville være lidt ærgerligt.

Hvordan kan man egentlig være med? Og hvilke kvalifikationer skal man medbringe?

Gustav: Man skal som udgangspunkt have en forbindelse til Kasernen. Vi er en revy for folk der går her, men der er blevet set undtagelser. I bandet har der for eksempel været en fra datalogi, fordi han spillede et instrument som vi ikke kunne undvære. Når det er sagt, så kan alle være med. Revyen er en stor produktion. Der er mange måder man kan bidrage med. Hvis man ikke er den store skuespiller er det måske ikke det man skal gå efter, men vi har også brug for dansere, folk til kostumer og scenografi. Hvis man er mere en administrativ person, eller interesseret i PR, er der også forskellige poster der. Produktionsledelse findes også, samt bestyrelsen, hvis man vil lægge budgetter. Vanessa: Hvis man er skriftlig kreativ kan man også være med til at skrive manus. Man behøver nærmest ikke engang at dukke op. Man kan indsende det man har og er med på den måde. Der er mange ting man kan være med til og man behøves ikke at være den vildeste syerske til at kostumere. Vi søger efter folk der har lyst til at være med. Gustav: Vi holder et infomøde lige efter sommerferien i forbindelse med studiestarten og det er rigtig meget der man kan tage hen, for at stifte bekendtskab med Revyen og finde ud af hvad man melder sig ind i.

Hvor meget arbejde er det egentlig?

Vanessa: Det kommer meget an på hvilken gruppe man er med i og hvilken position man vælger at varetage. Som skuespiller er jeg op på otte timer om ugen. Vi øver to gange om ugen i fire timer. Det gjorde vi ikke lige fra starten. Der øvede vi kun en gang om ugen. Jo tættere man kommer på, og desto mere lysten stiger, bliver det flere timer. Vi har, som sagt, også lige haft en øveweekend, så er der er ret meget man lægger i det, men jeg tror at jeg taler for alle, hvis jeg siger, at

vi synes at det er sjovt og, at det er en fed fritidsaktivitet. Jeg nyder det, uanset hvor mange timer jeg bruger på det. Gustav: Der er forestillinger i starten af februar og ugen indtil forestillinger vier man næsten hele sit liv til forestillingen. Der kan man regne med at være der fra ti til otte i hvert fald. Når det er sagt, så er det meget forskelligt hvad man lægger i det.

Har Revyen nogle store ambitioner for de kommende år?

Gustav: Jeg tror det helt store mål lige nu bare er at gennemføre forestillingen og overleve. Vi har ikke nogle langsigtede mål. Lige nu er det mest langsigtede mål at komme hen over Corona-virussen. Revyen har kørt i næsten 15 år og vi er gode til at overlevere fra år til år. Mange ting kører næsten af sig selv. Vores mål er at udvikle i det små. Vi har ingen vision om at revolutionere hele revyverdenen, men vi vil gerne være den bedste revy her i Aarhus. Jeg ved, at der er flere andre der påstår, at de har den bedste revy, men det synes jeg ikke. Jeg er måske meget biased, men det er det, vi arbejder på: at overlevere et stadigt bedre produkt år efter år. Er der noget andet I synes jeg burde spørge om?

Vanessa: Måske noget omkring hvordan vi når frem til vores titler hvert år, eller hvad de er baseret på. Gustav: Ved du det? Vanessa: Nej. Det er ikke fordi jeg har et konkret svar, men oftest så er Revyen denne her – det lyder måske lidt hårdt, men – fuckfinger til samfundet og/eller råb om hjælp, hvor vi påpeger de ting der er sket i løbet af året man har været igennem. Nu er vi så heldige at der er sket en vild masse i 2020 og vi har masser af materiale. Det er også der tanken ligger bag titlen, som i år er ”Genstart”, som er denne lille pun til… Gustav: Verden. Vanessa: Ja, og det forgangne år. Gustav: Måden titlerne bliver udarbejdet er ellers at brainstorme, og i år har der været masser af ting man kan tage fat i og ideen titlen stammer fra var egentlig titelideen ”Ctr+Alt+Delete”, som vi ikke valgte, selvom jeg synes at den måske endnu bedre illustrerer denne sidste udvej; ”lad os lige genstarte her”. Sidste år hed den ”Er der en voksen tilstede?”, hvor det var sådan, at politikerne på Christi-

ansborg ikke opførte sig som voksne. Året inden hed den ”En grøn affære”, som var en måde at snakke om klima og bæredygtighed. Det er også vores måde at sætte ting på dagsordenen.

Så siger jeg tak for det.

Vanessa: Selv tak. Gustav: Selv tak.