5 minute read

Wing Club. Nyt billigt bud på en klubpagaj

Wing CLUB

Nyt billigt bud på en klubpagaj

Tekst: Anders Krintel | Foto: Søren Manscher

Anmeldelse

Kajakcentrums speciale har altid været at levere klubvenligt udstyr, og alle kender nok bådene fra Coast-serien. Der har også været gode bud på klubpagajer, men næppe så gode som den ny Wing CLUB-pagaj.

Vi satte os for at teste den, og jeg må sige, at pris og kvalitet slet ikke harmonerer – men på den gode måde. 1.695 kroner for denne gennemførte kulfiberpagaj er en endog rigtig god pris.

Wing CLUB-pagajen er dygtigt udført af ren kulfiber og den er aldeles stiv. Skaftet er ikke delbart men det gør mig ikke noget, da samlemuffen altid vil være det svageste led på en pagaj. Men kajakcentrum kan skaffe delbare skafter om nødvendig. Samler du din pagaj med varmelim, så kan man alligevel justere skivningen, hvis dette skulle blive påkrævet. Limsamlingen dækkes i øvrigt fint af en lille manchet af krympeflex, hvis man får Kajakcentrum til at samle for sig. Der følger desuden små klæbetal med pagajen, så man i klubregi kan forsyne pagajerne med længde. Bestiller man et lidt større antal, kan Kajakcentrum ydermere lokkes til at fifle lidt med eksempelvis klublogoer på pagajerne, da ejeren af butikken, Erik Adriansen, også driver en grafisk virksomhed.

Wing CLUB er, som navnet antyder, tænkt som klubpagaj, men i min begejstring efter første tur, fik jeg proklameret over for en klubkammerat, at jeg ikke ville tøve med at ro DM maraton med den i morgen, hvis det skulle være, hvilket jeg står ved, også efter 20 ture. Jeg bliver således nødt til ikke kun at se på Wing CLUB-pagajen som et stykke klubudstyr, men også set fra en kaproers synsvinkel.

Set med mine egne øjne, så er begejstringen høj. Wing CLUB-pagajen har, med dens skarpe bredde på yderste del et fantastisk catch. Når din Wing CLUB er skivet perfekt, kvitterer den med en lille

Med andre ord giver Wing CLUB i mine øjne mulighed for at eksekvere et noget nær perfekt tag.

fin zip-lyd ved hvert isæt, der giver en rar fornemmelse af perfektion. Man får meget tidligt i taget mest muligt blad ned i vandet, og der er således også mest muligt blad i vandet i hele tagets afvikling. Netop i forhold til tagets afvikling, stiller denne pagaj lidt ekstra krav til, at roeren lader pagajen gå langt ud til siden og ikke trækker for langt tilbage, ellers risikerer man at løfte lidt rigeligt med vand. Imidlertid er man godt hjulpet, da Wing CLUB klart søger ud af af sig selv og hjælper til med et fint exit. Med andre ord giver Wing CLUB i mine øjne mulighed for at eksekvere et noget nær perfekt tag.

Denne pagajs bladform er markant anderledes end min vanlige pagaj, men den stiller sig klart og tydeligt i vandet, og lader man pagajen ”gøre arbejdet” og

lader den søge ud ad, så er tilvænningen meget kort. Jeg var venner med den allerede efter et par hundrede meters roning.

I en eksplosiv start kommer denne egenskab ekstra meget til udtryk i forhold til, hvad jeg er vant til. Derfor krævede lige netop denne disciplin lidt ekstra øvelse, før jeg turde flå helt igennem, men dette vil en kaproer afkode med det samme, og det er næppe relevant for begyndere eller for de fleste motionister.

En anden indikator på pagajens uforlignelige greb er, at der er endog meget lidt luft nede omkring bladets vingekant, hvilket for mig at se, er et tegn på et godt design.

Wing CLUB er en godt fremstillet pagaj. Både blad og skaft er stift og hård kulfiber, og ikke færre end fem gange i testperioden knaldede jeg den hårdt ned i sten på bunden af fjorden og åen uden skader på bladene til følge. Så i den forstand har jeg allerede stresstestet modellen.

Jeg har faktisk lidt svært ved at finde noget at anfægte ved denne pagaj. De eneste detaljer er, at jeg med rensebenzin måtte afrense skaftet, da det var som om der var noget silikone fra produktionen tilbage på skaftet, hvilket gjorde den glat at holde på, og så havde Kajakcentrum været lidt karrige med varmelimen i første limningsforsøg, men det har de med sikkerhed lært nu.

Bladet fås i tre størrelser – small, medium og large. Jeg er 182 centimeter høj og nok en del mere kajaktrænet end gennemsnittet. Mediummodellen på 217 centimeter 61 grader er helt perfekt til mig. Der er således ingen grund til at udstyre ret mange af klubbens begyndere med large-blade, da de således vil få en uhensigtsmæssig høj gearing.

Prisen ligger som nævnt på 1.695 kroner, men da klubber ofte køber stort ind, så er der rabat på 10 procent allerede ved tre styk. Ved større indkøb ”taler vi om det”, som Kajakcentrum udtrykker det.

Alt i alt et meget fornuftigt bud på en god og solid pagaj der dækker spektret helt fra første rotur og langt op i ”graderne”, og samtidig en pagaj, der i højeste grad understøtter et veludført tag i indlæringsfasen.

Se mere på www.kajakcentrum.dk Både blad og skaft er stift og hård kulfiber og ikke færre end fem gange i testperioden knaldede jeg den hårdt ned i sten på bunden af fjorden og åen uden skader på bladene til følge.

De tre forskellige bladstørrelser:

Small Medium Large

50,0 x 15,5 cm = 740 cm2

50,5 x 16,2 cm = 780 cm2

52,5 x 16,5 cm = 800 cm2 Vægt samlet pagaj ca. 660 g ved 205 cm

Vægt samlet pagaj ca. 680 g ved 210 cm

Vægt samlet pagaj ca. 700 g ved 215 cm

frej

504 thermoplast

Struer Boats er stolte af, at kunne præsentere den nye FREJ 504 i thermoplast – et materiale hvor styrke, finish og lav vægt går op i en højere enhed. FREJ 504 er designet af Björn Thomasson. • Vægt: 20 kg • Længde: 504 cm • Bredde: 53 cm • Cockpit mål: 83 x 39 cm • Pris: 15.000 DKK

Struer Boats Danmark er placeret i Frederiksdal, Lyngby, direkte til Mølleåen. Alle vores kajakker i glasfiber, støbes i Nordsjælland og færdigmonteres på værkstedet i Frederiksdal. Struer Boats er dansk håndværk, når det er bedst, og vi sætter en ære i, at sikre en høj standard i alle kajakker.

Kom ned og prøv den hos : Struer Boats Danmark - Nybrovej 520 - Frederiksdal - 2800 Lyngby Find din forhandler på www.struerboats.com