5 minute read

Svagstrømmen er et stort aktiv for Kajakklubben Strømmen

SVAGSTRØMMEN

er et stort aktiv for Kajakklubben Strømmen

Seniorgruppen Svagstrømmens omkring 100 medlemmer yder et stort stykke frivilligt arbejde for Kajakklubben Strømmen i Middelfart og er samtidig et velorganiseret, socialt netværk og omdrejningspunkt for klubbens seniorer.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Kajakklubben Strømmen

Når der skal repareres kajakker og andet udstyr, rengøres og vedligeholdes i klubhuset eller eksempelvis, når klubben får besøg af skoler og andre fritidsforeninger, så er medlemmer fra Kajakklubben Strømmens seniorgruppe ” Svagstrømmen” altid på pletten med frivillige hænder. Men seniorgruppen Svagstrømmen er som udgangspunkt det store omdrejningspunkt for klubbens seniorer, når det handler om kajak og socialt samvær med andre medlemmer af gruppen, der i dag tæller omkring 100 medlemmer ud af Kajakklubben Strømmens samlede medlemsskare på omkring 400.

Seniorgruppen Svagstrømmen er som udgangspunkt det store omdrejningspunkt for klubbens seniorer, når det handler om kajak og socialt samvær med andre medlemmer af gruppen, der i dag tæller omkring 100 medlemmer ud af Kajakklub-

ben Strømmens samlede medlemsskare på omkring 400.

Svagstrømmens oprindelse Svagstrømmen blev stiftet i 2002 på initiativ af blandt andre Hagberdt Knudsen, Mogens Glesner og Kjeld Skall Sørensen.

– Det hele kom op at vende, da jeg i december for 19 år siden var inviteret til Mogens Glesners 60-årsfødselsdag. Vi sad ved samme bord, og kom til at tale om vores kajakture og det med at gå på pension og efterløn. Da fik jeg den tanke, at det kunne være rart og sjovt at mødes en gang om ugen i en seniorgruppe til lidt fælles hygge med mad og roning, fortæller Hagberdt Knudsen.

Og initiativet blev taget godt imod af en gruppe seniorer fra klubben, som siden satte sig sammen for at virkeliggøre seniorgruppen. Der skulle jo laves nogle mundtlige ”vedtægter” og formuleres ” paragraffer” – og igen mødtes en lille gruppe hos Mogens. – Gruppen skulle jo til at starte med have et navn, og vi sad længe og grublede over det. Men pludselig fik jeg idéen til navnet. For da klubben hedder Strømmen, og vi jo var kommet godt op i alderen, var det da nærliggende at kalde os Svagstrømmen, fortæller Hagberdt.

Så kom turen til vedtægter, for paragraffer skulle der jo også til, så det kunne gå rigtigt for sig. – Vi vedtog, at mændene skulle være fyldt 60 år og kvinder 50 år og være uberørte. Men det sidste måtte vi hurtigt

lave om på, idet der ikke kom nogen kvinder til at begynde med. Så vi lavede det om til, at kvinderne skulle være uberygtede – og det hjalp, fortæller Hagberdt.

Som man nok kan fornemme, så blev der skrevet en del humor ind i vedtægterne – og det var med fuldt overlæg, hvilket også klart kan læses i den sidste paragraf, som understreger, at intet måtte tages seriøst. – Lige fra dag ét var alle velkomne i seniorklubben, hvis de i forvejen er medlem af Kajakklubben Strømmen. Men som vi siger til nye medlemmer; er du sart og uden humor og ikke kan tåle at blive mobbet på den gode måde, så skal du tænke dig om en ekstra gang, siger Hagberdt med en snert af humor.

Mere end blot kajak Seniorklubben tæller som sagt i dag omkring 100 medlemmer, som mødes fast hver tirsdag. I snit møder 25-30 medlemmer frem hver gang for at nyde socialt samvær, ro en tur i det nærliggende vand eller tage sig af forskellige frivillige opgaver for klubben. – Vi arrangerer hvert år ture i både ind- og udland. Blandt andet har vi været på nogle gode ture til Sverige og Tyskland. På de her ture lærer vi rigtigt hinanden at kende, og man kan sige, at fårene bliver skilt fra bukkene. Men altid i en god ånd, siger Hagberdt.

Men Svagstrømmens medlemmer lægger også et stort stykke frivilligt arbejde i klubben, hvilket ikke mindst formand Flemming Larsen er yderst taknemmelig for.

– Udover at være en seniorgruppe, hvor seniorer mødes omkring kajakroning og socialt samvær, så er gruppen et stort aktiv for klubben. Blandt andet tager en gruppe sig af renholdelse af klubhuset hver tirsdag, og de står for og koordinerer selv vedligehold af klubbens udstyr og klubjakker, fortæller han.

Det er også Svagstrømmens medlemmer, som tager imod, når klubben har besøg af skoleklasser eller fritidsforeninger. Og ved klubbens faste arrangementer som eksempelvis ”Havnens Dag” yder medlemmer fra Svagstrømmen en stor frivillig indsats. Andre tager sig af at vaske op og alle de forskellige daglige ting, der skal gøres, for at få klubben til at fungere optimalt.

Der hygges med morgenbrød

Svagstrømmen på tur.

Og mere end det. For udover at være et stort aktiv for selve klubben, kan man brede deres værdi ud og sige, at de også et aktiv for kommunen, vurderer Flemming Larsen. – For de omkring 100 medlemmer har indbyrdes dannet et stærkt netværk, så de kan holde øje med hinanden – også når de ikke er i klubben. Hvis et medlem ikke har vist sig i et stykke tid, så er der en fra gruppen, der kontakter vedkommende, for at høre om alt står vel til. Der er også medlemmer, som har knyttet venskabsbånd, der rækker ud over klubben, forklarer han.

Flittige på vandet Men først og sidst er Svagstrømmen en gruppe for seniorer, hvis omdrejningspunkt er klubben og kajak. Og der er flere fra gruppen, som ror mange kilometer på en sæson, hvilket tydeligt fremgår af klubbens opgørelse over resultater ”Hall of Fame”. Her er der et par seniornavne fra Svagstrømmen, som stikker ud under kategorien flest kilometer i armene: Sidste år lå Kjeld Skall Sørensen som nummer et i klubben med 4013 km., i 2018 med 4940 og de fire foregående år var det Just Engberg, der havde førertrøjen på med henholdsvis 5.678 km., 6.333 km., 5.555 km. og 6.132 km. Og værd at bemærke kunne Just Engberg i 2016 notere sig for klubbens bedste resultat overhovedet målt tilbage fra klubbens start i 1934 med 6.333 km.

Så selvom det godt nok står i vedtægterne, at der helst ikke skal foregå noget som helst seriøst i gruppen, så holder det ikke altid, når de rammer virkeligheden. For flere medlemmer tager roningen seriøst - og generelt tager gruppens medlemmer også seriøst fat, når klubben har brug for hjælp. Men derfor kan man jo godt have det sjovt indimellem, lyder det fra Hagberdt. For de omkring 100 medlemmer har indbyrdes dannet et stærkt netværk, så de kan holde øje med hinanden – også når de ikke er i klubben.

Flemming Larsen