Jeanette ville kajak og kom med til OL

At repræsentere Danmark til et OL er kun ganske få forundt. Til den lille skare, som har oplevet at deltage i verdens største sportsbegivenhed, hører Jeanette Knudsen, der var med til legene i Seoul i 1988 og i Barcelona i 1992.

Tekst: Lars Bo | Foto: Privat

– Jeg husker det, som var det i går, og jeg vil aldrig, som i ALDRIG, glemme åbningsceremonien til OL i Seoul. Det var en helt fantastisk oplevelse for lille mig, ja for os fra Danmark, at rejse over på den anden side af kloden til et helt nyt kontinent og sammen med atleter fra alle de andre lande at træde ind på et stadion, som var gigastort. Det var en helt ubeskrivelig oplevelse.

Det siger Jeanette Knudsen om det øjeblik for snart 32 år siden, hvor hun som 19-årig trådte ind på idrættens største scene på et dansk olympisk hold, hvor seks af atleterne kom fra kano og kajak. Selv skulle hun ro firerkajak sammen med sin storesøster Yvonne, Susanne Petersen og Birgitte Froberg samt toerkajak med Birgitte Froberg. Desuden var Arne Nielsson og Christian Frederiksen med i kano.

Fire år senere deltog Jeanette Knudsen også ved OL i Barcelona sammen med Yvonne. – Efter Seoul stoppede Susanne Petersen sin karriere, og så gik firekajakken i opløsning. Derfor var det fedt at kunne kvalificere sig til Barcelona sammen med min søster og samtidig få mulighed for at dele oplevelsen med vores forældre, der tog turen til Barcelona for at støtte op om os, siger hun.

For lille til at blive til noget For Jeanette Knudsen står deltagelsen ved de to OL naturligt nok som højdepunkterne i en karriere, hvor det faktisk ikke lå i kortene, at hun en dag skulle sidde og spise frokost sammen med superstjernen og den mangedobbelte olympiske mester i løb og længdespring, Carl Lewis fra USA, som tilfældet blev under legene i Seoul. – Modsat min søster havde jeg ikke den store højde og drøjde, da jeg begyndte med kajak. Jeg var en lille lort og fik ofte at vide, at jeg aldrig blev til en skid. Men, det var kajak, jeg ville, også selv om jeg var lille i forhold til de andre piger, siger Jeanette Knudsen og slår en stor latter op.

Hvad hun manglede i størrelse og kilo havde hun til gengæld i viljestyrke og motivation samt glæden ved at dyrke idræt, hvor hun ved siden af kajak også dyrkede pardans. Dansen holdt hun ved som hobby i 25 år, men som konkurrencesport blev den tidligt valgt fra, så hun kunne hellige sig kajak. – Man kan ikke begge dele, hvis man vil være med på højeste niveau. Og det ville jeg, så på et tidspunkt valgte jeg kajakken til, som det primære og dansen som en hobby, mest om vinteren. Desuden gav dansen synergi, for jeg kunne bruge den som styrketræning og til at bevare min smidighed, forklarer hun.

Firerkajakken i Seoul.

Det danske OL-hold i Seoul.

Et andet valg, hun tidligt traf, var at takke nej til fester og andre sociale sammenkomster sammen med klassekammeraterne i folkeskolen. – Vil du være med på højeste niveau og få drømmen om at komme til OL opfyldt, så skal du tidligt i livet træffe vigtige valg. Det gjorde jeg med helt åbne øjne, og når jeg siden er blevet spurgt til, om jeg har fortrudt nogle valg undervejs, så er svaret et klart nej. Jeg har ikke fortrudt et eneste af mine valg og ikke et eneste sekund af min karriere. Venner og fester kan man altid få, mens de store sportslige oplevelser kun er få forundt. Som at få opfyldt drømmen om at komme til OL. Alle atleter drømmer om at komme til OL, men i forhold til et VM, så er det kun ganske få, der kommer gennem nåleøjet og får lov. Jeg er glad for og stolt over, at jeg har været en af dem, siger Jeanette Knudsen.

Opbakning fra omgivelserne En glæde hun har delt med mange omkring sig, for vejen til et OL kræver opbakning fra familie, omgivelserne i øvrigt og forstående arbejdsgivere. – Hvis du ikke kan få fri til at træne og tage på træningslejre og stille op til mesterskaber, så kommer du ikke til OL. Derfor er det afgørende vigtigt, at du har opbakning og den nødvendige forståelse fra omgivelserne og dine arbejdsgivere. Den opbakning og forståelse var jeg heldig at få, siger Jeanette Knudsen.

Efter folkeskolen tog hun EFG og blev udlært kontorelev hos Forsvarskommandoen i Vedbæk. Efter legene i Seoul skiftede hun job til KTAS, i dag YouSee. – KTAS var en fantastisk arbejdsplads, hvor cheferne hjalp mig og bakkede mig 100 procent op. Jeg arbejdede kun 3,3/4 time om dagen, men fik fuld løn – også fuld løn, når jeg var væk til træningslejre. Som eliteatlet er det enormt vigtigt at have chefer, der hjælper dig i din idrætskarriere. Du kan ikke gøre det alene, der skal være nogen, der hjælper dig, siger Jeanette Knudsen og tilføjer:

– Og, hvis du spørger mig, så er det godt at have et arbejde eller uddannelse ved siden af sport, så ens tilværelse ikke kun er kajak. Det er godt at have noget at tage sig til, som kan få tankerne væk fra kajak for en stund. Jeg tror, man begår en fejl, hvis man kun har sin sport at leve for. Det hjalp i hvert fald mig at have et arbejde.

Tilbage til de to OL, så husker Jeanette Knudsen også det sammenhold, der

Yvonne og Jeanette Knudsen.

var på landsholdet og forløsningen rent sportsligt med to OL-finaler. I Seoul blev firerkajakken nummer syv, mens det i Barcelona blev til en ottendeplads. – Vi vidste godt, at vi ikke ville komme i medaljerne, så vi var i stedet meget glade for at leve op til udtagelseskravet om en finaleplads, selv om det i Barcelona holdt lidt hårdt. Vi fik lige røven med os i finalen på femtebedste tid i semifinalerne, griner Jeanette Knudsen.

Efter Barcelona fortsatte hun med at stille op i toerkajak med Yvonne, hvor de nåede VM-finalen i 1993 og roede et af deres bedste løb sammen, men året efter blev hun gravid, og i 1995 fødte Jeanette Knudsen det første af sine sidenhen tre børn, Frederik. – Yvonne fortsatte i enerkajak og roede 200-meter ved VM i Mexico i 1994 og ved OL-kvalifikationen i Duisburg året efter. I Duisburg fik hun en syvendeplads og valgte herefter at stoppe sin internationale karriere. Selv følte jeg ikke, at jeg var færdig, og da jeg op til OL i Barcelona var blevet bedre og bedre i min enerkajak, ville jeg tilbage på vandet for at slutte karrieren ordentligt af. Jeg kom også tæt på mit tredje OL, da jeg kun var halvandet sekund fra at kvalificere mig til legene i Sydney i 2000, forklarer hun.

Forinden havde hun dog beslutte sig for at give maraton en medaljechance, hvis OL-udtagelsen skulle glippe. Ved siden af sin kortbane roede hun maraton og var i 1999 begyndt at ro toerkajak sammen med sprintlandsholdets nuværende assistentlandstræner, Mette Barfod. – Det var godt, at jeg på det tidspunkt havde en makker at træne og ro med, for jeg var jeg ved at være træt og godt brugt alene på kortbane. Men jeg ville gerne slutte min karriere af på en god måde, så vi trænede som gale og det lykkedes at få bronze ved VM maraton i 2000 i Canada. På den måde var jeg også med til at hjælpe Mettes karriere på vej og kunne blandt andet bidrage med min erfaring. Og set i bakspejlet er jeg også stolt over de resultater, Mette har opnået, siger Jeanette Knudsen.

Philip er arvtageren Som ovennævnt er Jeanette Knudsen i dag mor til tre børn, Frederik på 24, Philip på 18 og Nicolina på 15. Og når man er født ind i en familie, hvor morfar var kanoroer og mormor baglænsroer, så bliver man flasket op med vand.

Jeanette Knudsen sammen med sønnen Philip.

Arvtageren på den store scene er indtil videre Philip, der især har sin styrke på maraton og sidste år fik sit store internationale gennembrud ved VM i Kina, hvor han i juniorklassen tog sølv i enerkajak og bronze i toerkajak. – Philip minder på mange måder om mig selv. Han er en lille lort, der fra U12 og til nu har kæmpet mod alle odds og de langt større og stærkere drenge. Men Philip har en utrolig viljestyrke og motivation. På det punkt er han helt ekstrem, og meget mere end jeg nogensinde har været. Han er som et Duracell-batteri. Vælter man ham omkuld, så kommer han 10 gange stærkere tilbage. Hans stærke side er maraton, for det synes han, er sjovt at ro. Også fordi maraton er taktisk hårdt og udfordrende. I fremtiden tror jeg, at han bliver ved med at ro maraton et stykke tid endnu, men også 1.000 meter, hvor han bliver bedre og bedre og nok skal blive rigtig god, når han bliver lidt ældre, siger Jeanette Knudsen om sin yngste søn, som hun selv har været med til at træne i ungdomsårene. – Men nu har jeg overgivet ham til at blive trænet af Thor Nielsen, der også står bag den dobbelte verdensmester fra VM i Kina, Mads Brandt Pedersen. Samtidig er Philip startet som elektrikerlærling og har fundet en praktikplads, så lige nu handler hans hverdag om arbejde og træning. Alt andet er sorteret fra, siger hun.

Nicolina ror også kajak og er med til stævner, men dyrker desuden pardans, hvor hun klarer sig rigtig godt. Frederik har også roet kajak, men måtte stoppe på grund af en skulderskade. – I stedet er Frederik nu en stor støtte for Philip samtidig med, at jeg fortsat hjælper Nicolina. Kajak har været og er stadig en stor del af mit liv og nu børnenes liv. På den vej har jeg givet dem alt med, jeg selv har lært og erfaret. Nu har jeg så overgivet Philip til Thor Nielsen, men jeg bidrager gerne med det, jeg kan og ved, hvis jeg bliver spurgt af Philip, siger Jeanette Knudsen, der ud over deltagelsen i de to OL, også kan fortælle sine børn, og nu også barnebarnet Lukas, som Frederik berigede hende med i januar sidste år, om en karriere med mange medaljer og rekorder til følge.

Således vandt hun blandt andet imponerende 14 danske mesterskaber i træk i 500 meter toerkajak fra 1987 til 2000 og 11 danske mesterskaber i træk i 5.000 meter enerkajak fra 1989 til 2000. I alt er det blevet til over 80 medaljer af guld til de danske mesterskaber i forskellige bådtyper. – Jeg har også vundet nordiske medaljer og andre medaljer, men mine to rekorder for fleste mesterskaber i træk ved DM, er jeg meget stolt af. Jeg tror, de bliver svære at slå, siger hun.