Udgivet af Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske
Ringridning Biersted – ryttere i optog i Borgergade, ca. 1965
”Styr-Peter” – en legende og mangeårig chauffør hos Nørhalne Rutebiler
Andelsfrysehuse – 5 etableret i Biersted og Nørhalne i 1950’erne
I dette nummer kan du læse om da der var ringridning i Biersted, ”Styr-Peter” fra Nørhalne og de gamle andelsfrysehuse i Biersted og Nørhalne.
Det har igen været et travlt år i arkivet med mange aktiviteter. Generalforsamlingen i februar var igen velbesøgt, og i april havde vi en stand til ”Mød din by” i Bierstedhallen med fokus på slægtsforskning og gamle bykort, i april var der også Café Mosebryg med Nørhalne-drengen Willy Olsen, der holdt foredrag over emnet ”Opfør dig nu ordentligt”,, i maj havde vi beboere fra Aabybro plejehjem på besøg i arkivet, og i september var der fuldt hus i arkivet til Café Mosebryg med Biersted-pigen Anna Marie Knudsen (født Holm) som foredragsholder over emnet ”Bedre sent end aldrig”. I november måned var der traditionen tro Arkivernes Dag, som også var velbesøgt.
Helle Landberg Kristensen yder en stor indsats som freelance researcher og skribent om lokalhistorien i Nørhalne, og hun fodrer os løbende med små artikler til nyhedsbreve, hjemmeside og dette års Mosebryg, og det er vi meget taknemmelige for. Hun holder også løbende, sammen med Inge P, cafémøder i sognegården med forskellige grupper, der hjælper hende med at sætte navne på billeder og supplerer med oplysninger til hendes artikler.
Der er kommet lempeligere GDPRregler for publicering af gamle gruppebilleder, og i år har vi nu offentliggjort alle vores billeder af konfirmander og klassebilleder på Arkiv.dk frem til 2004. Nogle steder er der huller i navnelisten, og hvis du kan supplere med flere navne, så hører vi gerne fra dig. Vi publicerer løbende nye billeder og arkivalier på Arkiv.dk, som er vores primære platform, og billeder og mindre artikler på hjemmesiden BNlokalhistorisk.dk. Vi udsender månedlige nyhedsbreve via mail med info om vores aktiviteter og med lokalhistoriske artikler.
Det er blevet dyrt at drive et lokalarkiv, så vi har set os nødsaget til at forhøje den årlige kontingent til 60 kr. pr. person og 120 kr. for en husstand (se bagsiden). Vi har pt. 464 medlemmer og en stor TAK til jer og alle som støtter foreningen på den ene eller anden måde.
En særlig tak til KFL-udvalget i Jammerbugt Kommune for en bevilling på 20.000 kr. til indkøb af hæve/ sænke-borde, kontorstole, printere og PC’ere.
Husk generalforsamlingen den 25. februar, kl. 14
Optog i Borgergade med Helga Mortensen og John Hedegaard som fanebærere (se B1380)
– en gammel tradition
Ringridning stammer helt tilbage fra Middelalderen, hvor de tidligere ofte voldsomme ridderturneringer blev afløst af den noget mere fredelige konkurrence om at fange flest ringe med en lanse fra hesteryg. I Danmark er den mest kendte ringridderturnering i dag den, der hvert år afholdes i Sønderborg, men traditionen er fortsat udbredt, ikke mindst overalt i Sønderjylland.
Også her lokalt i Biersted Sogn har der så langt tilbage i tiden, som vores arkiver rækker, og indtil for nogle få år siden, været afviklet årlige ringridnings konkurrencer. I de første mange år som en del at Fastelavns fejringen, men i de seneste år - indtil ca. årtusindskiftet
- blev der forsøgt med ringridning i forbindelse med den årlige byfest, men det er desværre aldrig slået rigtigt igennem.
De tidligste billeder fra Fastelavns stævnerne i Biersted stammer dog først fra omkring 1920, hvor det i de år foregik på ”Nødgaards mark” og senere på ”Bøgild Sørensens mark” (på hjørnet af Stationsvej/Højbakkevej).
Rytterne (eller ”Ridderne”), der var karlene fra de mange bøndergårde, mødtes om morgenen på en af de deltagende gårde. Deres lånte heste var striglet, pudset og pyntet efter alle kunstens regler. Hestene havde bl.a.
Ringridning på Bøgilds mark, ca. 1955 (se B989)
Hestestatuette i sølv, 1920 (se G1512)
blomster af crepepapir og silkebånd i manen og halen, mens rytterne var iklædt hvide skjorter med skærf eller bånd, mørke bukser samt skråhue i forskellige farver. Det kunne være svært at skaffe nok ”lette” heste, der var de nemmeste at ride på, så nogle måtte ride på store arbejdsheste.
På marken, hvor ringridningen skulle foregå, var der opsat en galge, hvor der fra midten hang en talje med en metalring, som rytterne skulle fange med en lanse, mens man red gennem galgen i galop. Hver rytter havde tre forsøg med den største ring, hvorefter ringen blev skiftet til en mindre, og man endte med en meget lille ring.
I mange år var ”Chresten Vad” (Biersted) dommer, og han styrede slagets gang med autoritet. Vinderen var så den, der havde fanget flest ringe i alt, og som dermed blev Konge! Nummer to blev Prins og dernæst to fanebærere. Øvrige var ”bare” riddere, men sidst placerede blev kaldt ”Prik i luut” og måtte til spot og drillerier ride bagest i det efterfølgende optog rundt til de deltagende gårde og gennem byen.
I 1920 donerede daværende brugsuddeler, Marinus Nielsen, en flot sølvstatuette af en hest, der i de kommende år blev givet som vandrepræmie til årets Konge. Den skulle vindes tre på hinanden følgende år af den samme rytter for at blive ejendom, og det lykkedes
i 1960 for Inger Nyborg fra Voldbro at blive Konge for tredje gang i træk, hvorefter hun fik statuetten til ejendom. Ingers familie har senere overdraget statuetten til vores arkiv, og den kan derfor ses i vores lokalhistoriske samling, i øvrigt med et vandrebrev og en oversigt over de forskellige vindere i årene fra 1920 til 1960.
Efter 1960 har det primært været æren og en mindre præmie, der er blevet redet ringridning om.
Ejvind Jensen fra Biersted (”Murer Ejvind”) har deltaget flere gange og husker hvordan optoget gik gennem byen og ud på gårdene. Ejvind, Thorkild Fuglsang og Kjeld Vad er nogle af dem, der udklædte som klovne løb rundt og drillede og raslede med raslebøssen først under selve ringridningen, og efterfølgende i optoget. Fanebærerne red forrest, derefter konge, prins og alle ryttere i rangorden, og altså allersidst ”Prik i Luut”.
Med i optoget var en hestetrukken vogn med flere musikanter. Ejvinds far (”Villa Jens”) spillede blandt andet trommer, en anden på violin - det kunne eksempelvis være Maler Winther - og en tredje trompet.
Ejvind fortæller, at vognen var udstyret med halmballer til musikanterne at sidde på, og bagklappen var slået ned, så klovnene kunne hoppe op og hvile sig, når de blev trætte.
I de første mange år foregik ringridningen som nævnt i forbindelse med Fastelavn, altså oftest i februar, så det kunne være en meget kold fornøjelse at deltage.
Jeg (Jens Præstegaard) har bidraget til denne lille fortælling, idet jeg selv deltog et par år i 1960’erne som stor dreng på en af fars arbejdsheste, der ligesom de øvrige heste var pyntet efter alle kunstens regler. Forberedelserne startede flere dage i forvejen med at folde ”blomster” af crepepapir, pakke dele af seletøjet ind i sølvpapir og til sidst at flette bånd ind i manen og halen på hesten.
Over min varmeste frakke fik jeg en af fars hvide skjorter, men for at fylde den ud, blev der stoppet flere udgaver af Aalborg Amtstidende ind under, men det var faktisk skønt, for aviserne holdt trods alt godt på varmen i det kolde vintervejr. Værre var det med fingrene, for selvom jeg havde et par strikkede vanter på, så kunne de altså ikke holde kulden ude, og jeg husker, at mine fingre kunne blive så følelsesløse af kulde, at jeg reelt ikke kunne holde fat i hesten, men det gjorde nu ikke så meget, for den traskede bare roligt efter de andre!
Min mor havde syet et blåt skærf, som jeg fik over skjorten og en lille blå ”garderhue”, der for resten også kan ses nede i den lokalhistoriske samling i dag. Vi var alle rigtigt pyntet op.
Ryttere Johannes Vad og Carl Aage Præstegaard, klovne Johan Christensen og Anders Peter Vad, ca. 1938 (se B4009)
Udklædte klovne ca. 1950: Ejvind Jensen, Thorkild Fuglsang og Keld Vad (se B4005)
Jeg husker, at jeg kun tænkte på ikke at blive ”Prik i Luut”, og det lykkedes heldigvis, men placering oppe i toppen på resultatlisten var utænkeligt. Jeg husker ikke længere, hvem der blev konge, prins og fanebærere de år, men flere af de andre mere drevne deltagere red på heste, der bogstaveligt talt kunne stå næsten helt stille på stedet og samtidig ”galoppere”. Christian Vad fik dog oftest sat gang i dem, inden det gik for vidt!
Under optoget rundt i byen og ude på gårdene vankede der en lille en til halsen for at holde varmen (!). Det var selvfølgelig brændevin eller en bitter og øl til de voksne og måske varm hyldebærsaft eller kakao til vi lidt yngre, og for nogle af deltagerne blev det hen på dagen meget festligt!
For de voksne sluttede dagen med fastelavnsfest og bal på hotellet (i dag Biersted Kro), og selvom det indtil op
”Konger i ringridning i Biersted, 1920-1960 (se A263-1
i 1960’erne officielt var et afholdshotel, så var der altså en del, der havde tømmermænd dagen derpå.
Af Wanda og Jens Præstegaard
Mail: BNlokalhistorisk@gmail.com
Publiceringer: www.arkiv.dk
Hjemmeside: www.BNlokalhistorisk.dk
Facebook: www.facebook.com/BNlokalhistorisk
MobilePay: 48677 Bank: 9070-1631772133
Ryttere på Haldagervej: Hans Jørgen Hansen, John Hedegaard og Margit Sørensen, ca. 1956 (se B973).
Rytter Jens Præstegaard i Nødgaard, ca. 1965 (se b1382).
Ryttere i Borgergade: Ejvind Jensen og Finding Jensen, ca. 1965 (se B1328).
– en legende
Chauffør Peter Johannes Pedersen
(”Styr-Peter”) 20.11.1917 til 05.02.2016.
I 1940 kom Peter til Nørhalne. Han var chauffør og kørte bl.a. grus fra Nørhalne til Lufthavnen, som tyskerne dengang var i færd med at udbygge til at opfylde tyskernes krav til en krigsflyveplads.
Han kom fra Uggerby lidt nord for Hjørring, hvor han var vokset op på en gård hos sine bedsteforældre og en ugift moster. Hans Mor døde da Peter var 5 år gammel. Hans Far var gårdejer Kristian Kiel, der havde svigtet moderen – efter at have haft lidt sjov med hende. – Ja det skete tit i disse
tider. Den unge pige, der var kommet i ulykke, blev sendt til en jordemoder i Sæby på Sjælland – i nærheden af Lerchenborg Gods, hvor hendes bror Martin var ansat som landvæsenselev. Her kom Peter til verden.
I 2014 fulgtes Peter og svigerdatteren
Inge til Landsarkivet i Viborg, og her fik han aktindsigt i sin faderskabssag. Det var spændende læsning. Ikke mindst hvordan parterne havde indgået forlig på den måde, at barnefaderen skulle betale et engangsbeløb til moderen og barnet – og så i øvrigt være fritaget for ansvar for sin handling. Beløbet stod slet ikke i relation til, hvad det koster at have et barn – og ej heller i forhold til, hvad normalbidraget til et
barn ville beløbe sig til over årene! –Peter var godt tilfreds med at have læst sin historie.
Under krigen var det helt almindeligt, at udefrakommende arbejdere blev indkvarteret hos private i Nørhalne. –Peter blev indkvarteret hos husmand Jens og Sofie Eriksen på Bakmøllevej 71.
Jens Eriksen havde 4 piger og 2 sønner. Én af pigerne, Inger Marie, som var meget smuk, blev Peter kæreste med – og de blev gift, stiftede familie med 3 børn, Bent (”Piesen”), Hanne og Helle, og købte hus på Bakmøllevej 73, hvor de boede i mange år. Ægteskabet blev senere opløst. De delte grunden på Bakmøllevej 73, og Peter kom til at bo på Bakmøllevej 75. Så der er noget særligt ved Bakmøllevej i familien. I
dag bor Peters barnebarn, Helene med sin familie på Bakmøllevej 275, som ligger i Vestbjerg. Og hvorfor hedder vejen Bakmøllevej? Det er fordi, at der på nr. 275 har været en mølle, Bakmølle!
Senere fik Peter endnu en søn, Brian, hvis mor var Krista Jensen, som han boede sammen med i en periode.
Peter var altid glad og i godt humør. Han elskede musik og kunne spille på forskellige instrumenter efter gehør –til stor glæde og hygge for omgivelserne. Man skulle bare nynne en strofe, f.eks. fra en Beatles melodi, så kunne Peter straks spille den. Han ville gerne fortælle om familien Eriksen – hans svigerfamilie. Det var et hyggeligt sted at være. Der blev serveret god mad af Sofie Eriksen. Mændene spillede
kort, røg pibe m.m. og havde det skønt – på trods af, at den tyske besættelse af Danmark hærgede på forskellige måder.
Som ung var Peter aktiv i idrætsforenings- og fagforeningsarbejde. Han var formand for IFN i perioden 1945-46. Han arbejdede en periode på Pindstrup Mosebrug, hvor han var tillidsmand. Han kunne fortælle, at han sammen med borgmester i AabyBiersted kommune, Bjørn Jacobsen rejste til Christiansborg for at drøfte forhold for arbejderne. Han var medlem af SID, Specialarbejderforbundet i Danmark, i mange år. Men det han er kendt for, er arbejdet som buschauffør ved Nørhalne Rutebiler og turistchauffør. Som han altid sagde, så har han kørt i hele Europa med turister og sportsfolk, hvor han bl.a. blev venner med:
Idrætsforeningen Fremad Nørhalne, Henrik Niss.
Brøndby IF, Per Bjerregaard. Norwich City, Kit Carson.
Peter blev hædret af den engelske Club Norwich City, som i mange år havde tæt forbindelse til Idrætsforeningen Fremad Nørhalne.
”Du har vist en gæstfrihed og hjælpsomhed, som har imponeret alle i Norwich City. Derfor er det en stor glæde at udnævne dig til officiel buschauffør for klubben, når den er på besøg i Danmark”.
Peter fik overrakt diplom i guldramme ved afslutning på årets internationale fodboldturnering i Nørhalne –Nørhalne Cup.
Besøg hos Norwich City
Og så skal vi ikke glemme Brovst Pigegarde, som han kørte med i mange år. – Da Peter, som kort tid før sin død boede på Aabybro Plejehjem, besøgte Brovst Pigegarde ham der, hvor de hædrede ham for kørsel og medfølgende ord:
”Kære Peter. En lille julehilsen fra Brovst Pigegarde. Det har altid været med glæde og et stort smil du har kørt med Brovst Pigegarde. Utallige gange har du kørt bussen, når garden skulle på tur. Du har altid været meget hjælpsom og har givet os nogle gode ture. Rigtig glædelig jul.”
Som rutebilchauffør er Peter hædret med Ærestegn i Sølv og Ærestegn i Guld af Landsforeningen Danmarks Bilruter.
Han arbejdede til han var højt oppe i alderen. Hans arbejde var det bedste for ham. Når andre chauffører ønskede sig fri til forskellige højtider, så kunne Peter altid tage vagten. Peter var ikke nogen hjemmets mand. Han var altid på farten og befandt sig godt med det. Han spiste rigtig tit middagsmad på Aalborg Rutebilstation. Dansk bøf var hans livret. Og han kunne også tage sig en lur på bagsædet, når der var en pause i kørslen. Når der var familiefester, kom Peter næsten altid senere, men så kom der ekstra liv i selskabet. Han havde altid noget sjovt at fortælle.
Efter Peters udsagn så var vognmand Holger Christensen den bedste arbejdsgiver. Han havde allerede i 1930’erne oprettet en rute fra Nørhalne til Aalborg, og her var Peter ansat i rigtig
mange år. Peters børn kan huske, at han lånte Holgers private bil, en fin Ford A, når familien skulle besøge Uggerby. Holger Christensen var og forblev altid Peters idol. Han var en rigtig arbejdsgiver efter Peters udsagn. Senere blev vognmandens søn, Jens Aage Christensen, Peters arbejdsgiver. Det var Peter godt tilfreds med. De havde i mange år været kolleger. – Der var i allerhøjeste grad tale om korpsånd fra Peters side i forhold til Nørhalne Rutebiler.
Jens Åge Christensen og Peter J.
Pedersen mødtes til allersidst i deres liv. De døde meget tæt på hinanden og kom til at stå side om side i Kapellet på Biersted Kirkegaard – og vente på at blive bisat. I dag er de gravstedsnaboer på Biersted Kirkegaard. – Så man kan sige, at de har fulgtes ad i livet og nu ind i evigheden!
Det fortælles, at mange gange, når kunderne ringede og bestilte en tur, så bestilte de også Peter som chauffør. – Det var han noget stolt af. Han var kendt for at være meget venlig, serviceminded og altid i godt humør. Og når han kørte med unge sportsgrupper, så blev der skruet op for musikken. Det kunne både de unge og Peter godt lide. Og hvis han kørte den sidste rute, og der var én med, som havde langt at gå fra stoppestedet og hjem, og vejret var dårligt, så kørte Peter gerne passageren helt hjem. Han havde jo alligevel fri efter den sidste rute.
Til trods for, at Peter havde stor erfaring som chauffør, så fik han et par bøder. En fartbøde i 1972 og en overhalingsbøde i 1987. – Det var han ikke meget for at snakke om. Det kunne han ikke huske!
Hans store interesse var fodbold. Hans klub var Aalborg Chang. Her var han i mange år holdleder for 1. holdet - og æresmedlem lige til han døde.
Det var svært for Peter at stoppe med arbejdet. Han var altid på farten. Og nu skulle han omstille sig til en mere rolig tilværelse. Han solgte sit hus på Bakmøllevej 75, da han var 90 år gammel. Den 1/9-2007 flyttede han til ældreboligerne på Vadumvej 44D. Her fik han den bedste lejlighed i gavlen med udsigt til Vadumvej og Brugsen. Det passede ham at kunne følge med i, hvad der skete. Men han kedede sig, og det lykkedes ham at få mulighed for at besøge Aktivitetscentret i Biersted 4 dage om ugen. Han var den første, der blev hentet af en taxa, som skulle videre og hente andre til Aktivitetscentret. Han sad på forsædet sammen med chaufføren – og han var den sidste, der blev sat af om eftermiddagen. Det passede ham fint at få den længste køretur.
Den 15/5-2014 flyttede Peter til Aabybro Plejehjem, Vestergade 30B, da var han 97 år gammel. Her havde han også udsigt til Vestergade, så han kunne følge med i, hvad der skete. Han var ikke tryg ved at bo alene. Han ville hellere være sammen med andre mennesker. På plejehjemmet satte han kulør på hverdagen. Han var kendt for at være klædt i det pæneste tøj, en flot mand på 97 år, at kunne sætte gang i snakken, og han var godt tilfreds med at bo på plejehjemmet.
I 2014 stoppede Peter med at køre bil i en alder af 97 år. Det var svært for ham ikke at kunne sætte sig i bilen og køre en tur og besøge familie i Uggerby, venner og bekendte. Men han havde den aftale med sin søn, ”Piesen” og svigerdatter, Inge, at når han havde lyst til at komme på tur, så kørte de.
Det blev til mange ture bl.a. til Uggerby Kirkegaard, hvor Peter havde et gravsted, som skulle passes og ture i omegnen, hvor der blev snakket om gamle dage.
Peter var frisk til ca. 3 måneder før han døde, hvor han blev træt. Han døde den 5. februar 2016 – 98 år gammel.
Til det sidste sagde han: ”A hår opløvet møj i mit lyv. A hår ingenting te gu`”. Jeg har oplevet meget i mit liv. Jeg har ingenting til gode.
Af Inge Pedersen, svigerdatter ”Styr-Peter”, ca. 2006
”Turisten” – fabriksfoto fra Ørum-P i Herning
”Styr-Peter”
Turistbussen, det var hans!
Bussen blev leveret som ny til Nørhalne Rutebiler i januar 1977, og den kørte de første år på ruten Aabybro-Nørhalne-Aalborg. I starten af 1980’erne blev den omregistreret til turistkørsel.
”Styr Peter” kørte næsten al turistkørsel i firmaet, så derved blev bussen stort set “Peters bus”. Han var meget øm over den, og andre måtte helst ikke køre i den!
En dag, hvor jeg netop kom til garagen, kom Peter ned ad trappen i følgeskab med vognmanden Jens Åge.
Turistbussen stod foran garagen, og Peter skulle ud at køre dublering på rute 202.
Jens Åge siger: “Do må hellere ta’ “turisten” i da’ ”hvortil Peter svarer: “Neej a’ tår duleme “skubberen” - dej stor derei”
JÅ: “ Neej do tår “turisten”, dej ka’ lisegodt tjyr no’e - da dej er sål te’ jul”. (Peter sparede nemlig kørslen med den, for ikke at den skulle blive solgt) Peter flår porten op og racer baglæns ud af garagen i “skubberen”, mens Jens Åge henter klippekortmaskinen i “turisten”. Peter bakker ud på Bakmøllevej og suser afsted.
Jens Åge står med klippekortmaskinen under armen og spejder efter Peter og “skubberen”.
JÅ: “Nå’e nu tjyr Pieter da’”
Jeg (Bjarne): “Jow - han bløv da nok nu’e uj”
JÅ: Neej tro’er do det - men haj fek da gonnok entj maskinen med. Hvoffor tro’er do haj bløv uj?”
Jeg (Bjarne): “Do hå jo sål hans kjære “turisten””
JÅ: “Jammen, dej a da intj sål - det var da få å drel Pieter”
Jens Åge og Peter drillede godmodigt hinanden.
Episoden har været i foråret 1985, da det netop var “skubberen” der var solgt og blev byttet til jul 1985.
“Skubberen” var den sidste Scania bus i firmaet, og den blev leveret i august 1979. Årsagen til kælenavnet var at den havde hækmotor og automatgear, så motoren “skubbede” den afsted.
“Turisten” havde også hækmotor, men med manuelt gear.
Af Bjarne Svendsen, Nørhalne
Vognmand Jens Aage
Christensen og datteren Birgit
Opbevaring af fødevarer har været gjort på forskellig vis igennem tiden. Måden, det har været gjort på, var saltning, rygning, tørring, henkogning og syltning til længere opbevaring, og isblokke til opbevaring i kortere tid af fx mælk, men det var tidskrævende.
Senere, da køle- og fryseteknikken vandt frem, blev det populært at oprette fælles andelsfrysehuse, og det tog for alvor fart i slutningen af 1940`erne i Danmark, o.s.v. og frysehusenes storhedstid var i perioden 1950-1970. I 1958 var der ca. 3.000 andelsfrysehuse i Danmark.
Det var firmaer som Atlas, Gram, Sabroe, Frigidaire og Nordisk Køleteknik, der leverede ”nøglefærdige” frysehuse, som de lokale andelsforeninger købte, eller evt. lejede sig ind i.
De fleste frysehuse blev indrettet med individuelle bokse, evt. med et trådnet i halve bokse, så antallet af bokse svarede til antallet af tegnede andelshavere. Der var selvbetjening og boksene var med hængelåse. En standardboks fra Atlas var på ca. 155 liter, som nemt kunne rumme en halv gris.
En anden mulighed var kummefryser-modellen, som var meget brugt af Frigidaire, hvor hver enkelt andelshaver ikke havde sin egen boks. Der var så faste åbningstider, hvor andelshaverne under opsyn kunne komme
og aflevere/hente deres indpakkede varer. Pakkerne skulle så være indpakket i 2 lag papir, hhv. et fedttæt lag og yderst noget brunt indpakningspapir. Pakkerne skulle være tydelig mærket med navn og indhold, og være nogenlunde flade, så de var nemme at stable. Så husmoderen skulle selv have en indholdsfortegnelse til at holde styr på tilgang og afgang.
Placeringen af frysehusene skulle være central og tæt på indkøbsmulighed, så man fx også kunne købe ind samtidig.
Efter lukning af frysehusene er mange revet ned, andre er blevet brugt som lager eller til andet formål.
Udviklingen kom også til Biersted og Nørhalne, hvor der har været disse andelsfrysehuse:
• Biersted Frysehus Nord, Teglværksvej (1950-1992)
• Biersted Enges Frysehus, Mejeribyen (1952-1987)
• Nørhalne Frostboksanlæg, Bygaden 23 (1953-1989)
• Nørhalne Lynfrysningsanlæg, Bygaden 25 (1955-2008)
• Smalby Frysehus, Nymarksvej (1959-1992)
Medlemmer af Biersted Frysehus Nord ved lukningen i 1992
Biersted Frysehus Nord (1950-1992 – se arkivfond A186)
Det hed Biersted Frysehus Nord A/S og lå på Teglværksvej 28B, og frysehuset var det første i Biersted sogn.
Der blev holdt stiftende generalforsamling på Biersted Afholdshotel den 25. marts 1950.
Til den første bestyrelse blev følgende valgt: Jeppe Manstrup (formand), Jens Nødgaard (kasserer) og mejeribestyrer Knud Albæk. Peder Gunder blev suppleant og Jens Jeppesen og Søren Thorngaard blev valgt til revisorer. Ved oprettelsen var der 24 medlemmer.
Anlægget var et Frigidaire, som blev leveret af Anton Jensen og Co., Aalborg. Anskaffelsesprisen var 15.132,05 kr. og de årlige driftsudgifter 7.200 kr.
Allerede i 1952 ønskede medlemmer med tilsammen 4 ½ boks at udtræde, og i stedet indtræde i det nye Biersted Enges Frysehus. Boksene blev overtaget af de nuværende medlemmer, der var interesseret.
I 1953 blev der valgt en ny bestyrelse med Jens Abildgaard (formand), dyrlæge Dahl (kasserer) og Lars Nødgaard (sekretær). I 1956 blev Søren Thorngaard ny formand.
På et bestyrelsesmøde i 1961 blev det pålagt kassereren at gå mere aktivt til værks overfor de udestående
fordringer. Igennem tiden var der hyppige skift af formænd, og foreningens sidste formand var Finn Vestergaard, Nødgaardsvej.
Frysehuset blev nedlagt i 1992 fordi det som helhed var nedslidt og for dyrt at istandsætte, og det blev købt af Biersted Vandværk. Efter en afstemning blandt medlemmerne blev det med stemmerne 35 mod 4 (9 blev erklæret ugyldige) vedtaget at sælge frysehus og grund for 1.000 kr.
Overtagelsesdatoen var 1/10 1992. Sælger skulle få anlægget tømt for freon og vandværket skulle betale alle omkostninger ved salget. Busholdepladsen foran skulle bibeholdes.
Biersted Enges Frysehus (19521987 – se arkivfond A177)
Af lovene fremgår at frysehuset hed Andelsselskabet ”Biersted Mejeribys Frysehus”, men i dokumenterne er det omtalt som ”Biersted Enges Frysehus”. Det lå på Vadgårdsvej 36, og foreningen blev stiftet 21. januar 1952. Der var 19 medlemmer ved oprettelsen.
Anlægget var et Frigidaire, og der var 20 bokse, og 19 medlemmer ved oprettelsen med i alt 13 ½ bokse.
NB: Henvisninger i billedtekster er til ARKIV.DK, hvor du kan læse mere og se 6.152 billeder.
Frigidaire flyer, side 1
Frigidaire flyer, side 2
Etableringsomkostninger:
• Frostanlæg fra Frigidaire –14.997 kr.
• Murermester Harald Jensen –5.500 kr.
• Tømrermester Oluf Johannesen –1.080 kr.
• Installatør Thomsen – 770 kr.
De samlede etableringsudgifter beløb sig til 1.053,50 kr. pr. andel og de årlige driftsudgifter blev sat til 81 kr. pr. andel. Der blev trukket lod om boksene.
Der var ikke ansat personale.
Grunden var på 120 m2 og frysehuset på 30 m2. Grunden var købt af købmand Valdemar Pedersen for 50 kr., og han skulle også lade opstille en låge i hækken ved indgangen. Valdemar Pedersen blev valgt som den første formand for frysehuset.
I 1962 blev prisen nedsat til 50 kr. årligt for en hel boks.
Gårdejer Lars Hedegaard var formand da huset blev nedlagt den 20. maj 1987. Frysehuset med grund blev solgt til mekaniker Hans Jørgen Bejlegaard for 6.000 kr.
Nørhalne Frostboksanlæg, Bygaden 23 (1953-1989 se arkivfond A328)
Nørhalne Frostboksanlæg lå umiddelbart bag det tidligere bageri, Bygaden 23, Nørhalne. Bygningen eksisterer endnu, men foreningen bag Nørhalne
Frostboksanlæg blev opløst og bygningen afhændet i 1989. Bygningen tilhører i dag Nørhalne Borgerforening/ Forsamlingshus.
Nørhalne Frostboksanlæg er det første frysehus i Nørhalne. Flere Nørhalneborgere havde, indtil det blev etableret, en fryseboks i et anlæg i Sulsted. Det blev dog sådan på et tidspunkt, at de kom til Nørhalne en gang om ugen, så kunne man bare ringe og sige hvad de skulle tage med.
Der blev afholdt stiftende generalforsamling til ”Andelsforeningen Nørhalne Frostanlæg” den 27. maj 1953. Til den første bestyrelse valgtes Marius Nielsen, Vadumvej som formand, Andreas Nielsen, Sulstedvej 51 og Valdemar Bøgh, Bøgevej 20, som kasserer.
Foreningen lejede en grund, der blev udstykket fra bager Poul Erik Amstrup Christensens grund, Bygaden 23, og var på 103 kvadratmeter, og valget faldt på et ”Frigidaire-frysehus”, som blev dimensioneret efter behovet for antal frostbokse.
Licitationen blev vundet af: Søren Sørensen, Nørhalne, for murer- og tømrerarbejdet og Viktor Nielsen, Vadum, for installering af køleanlægget (Viktor Nielsen var søn af bager Chr. Nielsen, Kornblomstvej 12, Nørhalne).
Indvendig bestod huset af ét stort rum og var indrettet med 2 x 10 murede
Nørhalne Frostboksanlæg 2024
kummer i midten af huset. Kummerne stod ryg mod ryg og med gangareal op langs begge ydervægge. Kompressoren stod på en støbt forhøjning i sydenden af lokalet og så gik der kølerør ind imellem de to rækker af bokse.
Der var naturligvis lås på hver boks. Kummefrostboksene var alle i samme størrelse, hvorfor nogle valgte at dele en kumme. Kummerne var ca. 70 cm. dybe.
Med hensyn til rengøring af huset blev det vedtaget, at hvert medlem skulle gøre rent en uge ad gangen. Der blev hængt en kalender op i huset, så medlemmerne kunne se, hvornår de skulle gøre rent. Der var lagt tæpper/løbere langs med kummerne, som kunne opsuge evt. tabt is.
Til finansiering af huset blev der optaget et lån i Nørresundby Bank på 26.000 kr., som skulle forrentes og afdrages over 10 år. Man hæftede solidarisk. En kumme kostede 1.095 kr., dertil kom naturligvis et beløb til dækning af strømudgifter, der betaltes halvårligt.
Bager Poul Erik Amstrup Christensen lukkede sit bageri i 1987 og flyttede til Nørresundby, og bageriet blev solgt året efter.
Foreningen ”Nørhalne Frostboksanlæg” blev opløst i 1989 og den lejede jord overdraget til ejeren af Bagerbutikken.
Bagerbutikken med bolig, samt ”Nørhalne Frostboksanlæg” blev solgt på tvangsauktion i 1994, og i
En gang var der en frysekummelejer, Mie Lindell, Husmandsvej 8, som var meget lav og lidt trivelig. Hun skulle hente noget i sin frysekumme, der var ved at være tom; men hun havde svært ved at nå ned til bunden af kummen og fik overbalance og faldt på hovedet ned i kummen. Kun benene stak op, og hun kunne ikke komme op ved egen hjælp. Til alt held hørte bageren, som jo var nabo til frysehuset, hende kalde og fik hjulpet hende op igen.
1995 købte Nørhalne Borgerforening/ Forsamlingshus frysehuset, som hermed fik samme adresse som Forsamlingshuset, Bygaden 25 Nørhalne.
Herefter blev huset brugt til bl.a. opbevaring af Borgerforeningens flagallé m.m. I dag er huset omsluttet af forskellige tilbyggede træskure, så det stort set ikke er muligt at se selve frysehuset.
Nørhalne Lynfrysningsanlæg, Bygaden 25 (1955-2008 – se arkivfond A609)
Det viste sig snart at behovet for frysebokse ikke var blevet dækket med det første frysehus i Nørhalne, så allerede 1-2 år senere blev der taget initiativ til at oprette endnu et frysehus. Og da placeringen ved Forsamlingshuset i Bygaden fortsat dækkede de flestes behov i forhold til at være centralt placeret, blev det nye frysehus placeret kun ca. 25 m. fra det eksisterende.
Der blev nedsat en bestyrelse bestående af Chr. Callesen, Nordkærvej 13, Chr. Landgrebe, Bygaden 18 og Aage Aaen, Skråvej 30, Nørhalne. Bestyrelsen valgte et nøglefærdigt ”Atlas-frysehus” og ingeniørfirmaet Lindholm og Ryø, Aalborg stod for levering og indretning.
I 1955 købte andelsselskabet ”Nørhalne Lynfrysningsanlæg” en grund på 86 m2 af Chr. Marinus Svendsen. Frysehuset på ca. 24 m2 var isoleret
med et 15 cm lag kork, og det blev indrettet med 25 bokse af 350 liter og 25 af 175 liter, men allerede i 1956 blev der indsat yderligere 25 bokse af 175 liter. Boksene var opsat langs begge ydervægge med en gang i midten, hvorpå der var lagt kokostæppe/løber på det støbte gulv.
For at få adgang til en boks skulle der betales 790 kr. for en stor boks og 395 kr. for en lille. Disse skulle afdrages over 18 kvartaler, dvs. en årlig ydelse på 55,10 kr. for en stor boks og 27,75 kr. for en lille boks.
Hertil kom der årlige driftsomkostninger, hovedsagelig strøm, som ved begyndelsen androg henholdsvis 21,10 kr. 10,55 kr. stigende til 220 kr. og 140 kr. i 1991. Der var naturligvis mulighed for at betale indmeldelsesgebyret kontant, så man fremover kun skulle betale driftsomkostninger. Brugerne var selv ansvarlige for at holde deres boks ren, og der var naturligvis lås på hver enkelt boks.
Nørhalne Lynfrys, 2008
Det, at det var et Lynfrysningsanlæg henviser til, at der var en speciel lyn-indfrysningsboks, som brugtes før frostvarerne skulle lægges i borgerens egen boks.
Når man gik ind i Frysehuset gennem døren midt i gavlen, kom man ind i et forrum hvor kompressoren stod umiddelbart til højre, og til venstre var der et vindue i væggen mod vest, hvorunder der var en træbordplade med en skuffe under. Heri lå en bog, hvor man skulle skrive, hvornår man havde brug for lynfrysningsboksen, da der var begrænset tid for, hvor længe man måtte have sine varer liggende af hensyn til andre brugere. Gulvet var terrazzo.
Herefter gik man ind i selve fryserummet gennem en ca. 25 cm tyk dør. Her stod lynfrysningsboksen umiddelbart til venstre for døren. Kølingen i frostboksene klaredes ved, at der var kølerør hængt op i loftet i fryserummet. Dvs. at det var selve rummet, der var kølet ned, og ikke de enkelte bokse. Der samlede sig is på kølerørene, så en gang imellem skulle der fjernes is. Det skete ved, at der blev slukket for køleanlægget i et vist antal timer, hvorefter nogle fra bestyrelsen med lange stave bankede is ned, som herefter blev lagt uden for huset til smeltning.
Tilisningen blev naturligvis værre om sommeren, især fordi der var nogle brugere, der kunne finde på at lade dørene stå åbne, mens de var derinde, da der var meget koldt. Det kunne selvfølgelig
også i andre tilfælde være fordi, man var bange for at døren ville smække i, så man blev låst inde. Der var dog en nødknap i fryserummet. Hvis der blev trykket på denne, så gik alarmen ind til naboen, Knud Svendsen, Bygaden 21. Alle i byen kendte til historien fra det andet frysehus.
Til højre efter indfrysningsanlægget var der på væggen 50 af de små bokse, og på væggen til højre for døren var der 25 af de store bokse. I de store bokse kunne der være ca. en hel gris og i de små bokse ca. en halv gris. For at nå op til de øverste bokse, var der en flytbar stige.
Frysehuset var udsat for tyveri og hærværk hele tre gange i henholdsvis 1981, 83 og 84.
Andelsselskabet ”Nørhalne Lynfrysningsanlæg” er fungerende frem til 2008, hvor bestyrelsen ved et kompressornedbrud vurderede, at der ikke vil kunne samles nok lejere til en udgift på 40.000 kr. som en ny kompressor kostede.
Smalby Frysehus (1959-1992 – se A185)
Det hed Smalby og Omegns Frysehus A/S og lå på Nymarksvej 78, men i daglig tale blev det kaldt Smalby Frysehus. Grunden på 91 m2 blev skænket af Peter Madsen fra hans ejendom Nymarksvej 76. Der var 2 bokse på 250 liter og 20 bokse på 125 liter.
Efter forudgående tegning af de nødvendige interessenter, var der 39 medlemmer ved oprettelsen. Der blev holdt stiftende generalforsamling den 20. marts 1959.
I vedtægterne står der bl.a. at kun produkter, der er beregnet til menneskeføde, må fryses og opbevares i boxanlægget.
Til bestyrelsen valgtes Birthe Jørgensen (formand), Kaj Jensen (kasserer) og Jens Steen (sekretær). A. P. Vad blev suppleant, og Karl Madsen og Bent Bering revisorer.
I 1980 blev der sendt en klage til Sundhedskommissionen, fordi grøften foran Frysehuset var meget uhygiejnisk.
I 1986 blev Anne-Mitha Selvejer Sørensen ny formand.
På generalforsamlingen blev det i 1992 vedtaget at nedlægge foreningen pr. 1. maj 1992.
Frysehuset blev sat på auktion, som skulle afholdes 9. maj 1992, når alle bokse var tømte.
Frysehuset blev solgt for 1 krone til Jørgen Thomsen, Michelsensvej 10 i Biersted. Af tingbogen fremgår at køberen var Biersted Biavl v/ Jørgen Jensby Thomsen.
Kilder: Vendsyssel årbog 2022: Artikel om ”Frysehuse i Vendsyssel” Biersted/Nørhalne Lokalhistorisk Helle Landberg Kristensen, Nørhalne (frysehuse i Nørhalne)
Bagsiden på dette årsskrift er også den årlige opkrævning af kontingent til medlemmerne af Biersted-Nørhalne Lokalhistoriske Forening.
Igen i år har vi valgt at husstandsomdele bladet til alle husstande i Biersted sogn, for at gøre opmærksom på vores forening, og så håber vi endnu flere får lyst til at tegne et medlemskab, og dermed støtte vores arbejde med at bevare og markedsføre lokalhistorien i Biersted sogn.
NB: Det årlige kontingent er steget til 60 kr. pr. person og 120 kr. for en husstand.
Kontingentet skal betales senest den 3. februar 2025
Du kan betale på en af følgende måder:
1. MobilePay til arkivets 5-cifrede nummer 48677. Husk at skrive navn og adresse i ”Kommentar” feltet.
2. Via Netbank til foreningens konto i Sparekassen Danmark
Reg.nr: 9070 – Kontonummer: 1631772133 Husk at skrive navn og adresse.
3. Kontant til et medlem af bestyrelsen.
Med venlig hilsen
Arkivleder: Martha Dahl Pedersen 2024-7361
Formand: Jens Kærvad Pedersen 2211-8181
Næstformand: Carlo Nyvang Jensen 4241-9041
Kasserer: Wanda Præstegaard 2769-8645
Øvrige medlemmer: Bent Allan Christensen 5124-3736
Arly Nielsen 2230-9513
Lisbeth Selvejer Sørensen 2092-8211
Mail: BNlokalhistorisk@gmail.com