MOSEBRYG Årsskrift årgang 4/2024
Udgivet af Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske Forening
Brugsen Nørhalne – en æra er slut efter 120 år – tegning Aksel Winther 1940
Barn af Biersted - Morten Hanghøjs erindringer 1938-1956
Rævestreger - dømt efter Danske Lov af 1683
1
Formandens klumme I dette nummer kan du læse om Brugsen Nørhalne, Barn af Biersted 1938-1956, rævestreger, sælsom flytning af en lade i 1919 og ”En gravsten fortæller” om pottemager Anders Peter Nielsen, Nørhalne. I 2023 har vi i foråret - udover generalforsamlingen - holdt Café Mosebryg i Nørhalne, hvor Inge Pedersen holdt foredrag over emnet ”En kærlighedshistorie fra 2. verdenskrig, i efteråret Café Mosebryg i Biersted, hvor Arne Nedergaard Pedersen holdt foredrag over emnet ”Med flyvevåbenet og Færøerne i blodet”, og så det traditionelle Åbent hus i forbindelse med Arkivernes dag. Alle arrangementer dog med et skuffende antal deltagere, så i 2024 vil vi
prøve at nytænke det. Vi tilbyder også skræddersyede foredrag for forskellige grupper både ude og hjemme. Det kan være i forbindelse med en klassefest eller en fætter/kusinefest, hvor der indgår et besøg i arkivet, eller ud af huset i forbindelse med et arrangement i din forening. Vi er meget fleksible, bare vi får besked i god tid. I påsken udgav John Hedegaard Biersted sin anden erindringsbog med titlen ”Fødestavn og valgstavne”. Det er en bog, der med udgangspunkt i erindringer om oplevelser griber fat i barndom, ungdom, voksenliv og hverdagslivet som pensionist. John har været så venlig at donere hele salget til Lokalhistorisk. Vi har stadig nogle få eksemplarer som kan købes for 150 kr. pr. stk.
Find os Mail:
BNlokalhistorisk@gmail.com
Publiceringer: www.arkiv.dk Hjemmeside:
www.BNlokalhistorisk.dk
Facebook: www.facebook.com/BNlokalhistorisk MobilePay: 48677 Bank:
2
9070-1631772133
Nyhedsbreve er blevet en vigtig del af vores markedsføring af lokalhistorien i Biersted og Nørhalne. I år er det blevet til foreløbig 14 nyhedsbreve om forskellige emner. Det mest populære har været artiklen om ”The Shanes” med Ejvind Jensen. Men som noget nyt har vi nu lagt alle nyhedsbreve siden 2018 på Arkiv.dk, og dem kan du selv søge frem med søgeordet ”M1”. Alle skribenter er velkomne til at komme med små historier til et nyhedsbrev. Arkiv.dk er stadig vores primære platform til publicering af vores materialer i arkivet, og der har vi pt. publiceret 5.685 billeder, men
kig også forbi vores nye hjemmeside: www.bnlokalhistorisk.dk, hvor der løbende kommer nye opslag. Arkivet har fortsat åbent den 1. mandag i hver måned kl. 14-17, men du er altid velkommen til at kontakte arkivlederen eller formanden for en individuel besøgsaftale. Vi har pt. 467 medlemmer og en stor TAK til jer og alle som støtter foreningen på den ene eller anden måde. NB: (se Bxxxx) i bladet henviser til billednr. på Arkiv.dk
Her er der plads til et billede
Brugsuddeler Niels Gundersen og familie,1927 (se B41)
3
Brugsen Nørhalne – en æra er slut Nørhalne By- og Omegns Forbrugs forening, i daglig tale kaldet BRUGSEN, blev oprettet den 9. marts 1903, nedlagde sig selv som en Andelsforening i 2008, men fortsatte som en Coop-ejet butik under navnet Dagli’Brugsen indtil den bliver lukket den 24. februar 2023, efter næsten 120 år - på nær 13 dage. Baggrund I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte Andelstanken at brede sig i samfundet, og man begynder at gå sammen om at eje og drive forskelligt til fællesskabets bedste. Her i Nørhalne er det første tiltag udi Andelsbevægelsen, Nørhalne By- og Omegns Forbrugsforening (Brugsen), der blev stiftet den 9. marts 1903. Året efter, i 1904, begynder arbejdet med at oprette et Afholds- og
Samlingshjem (Forsamlingshuset) i Bygaden 25, og i 1907 kommer Andelsmejeriet på Bygaden 11 til. Ved Folketællingen i 1901, på det tidspunkt hvor de første aftaler om etablering af en Forbrugsforening i Nørhalne begynder, har Nørhalne by- og opland en befolkning på 780 personer, fordelt på 22 gårde og ca. 130 huse. I byen er der på samme tid andre næringsdrivende som forbrugsforeningen bliver direkte konkurrent til. Det drejer sig især om købmændene Christian Georg Klitgaard, Bygaden 6, og Marinus Christian Nielsen, Kornblomstvej 12, og i mindre grad detaillist Chr. Christensen Møller, Vadumvej (33) og byens første egentlige bager Lars Peder Christian Nielsen, Kornblomstvej 12. Dyr til
Uddelere i Andelsforeningen 1903-2008 Niels Christian Nørby, 1903-1907 Peder Christensen Bach, 1907-1909 Niels Gundersen, 1909-1940 Lars Nielsen Jørgensen, 1940-1976 Jens Lassen, 1976-2007 Dennis Bruun Jensen, 2007-2008
4
Den oprindelige brugs fra 1910 – Rejsefotograf Lauridz Poulsen slagtning var noget de fleste selv avlede og lod slagte af tilkaldte husmænd, der havde en ekstraindtægt med at slagte for folk. På mat. 56ac, som Min Købmand nu ligger på, lå et hus med værksted tilhørende snedker Poul Peter Christensen. Stuehuset lå med gavlen ud mod Bygaden. Endvidere lå der en værksteds- / staldbygning vinkelret på med gavlen ud mod Vadumvej. Dette hus blev i 1902 købt af medlemmerne bag Forbrugsforeningen. Vinkelret på stuehuset, parallelt med Bygaden bygges butikslokale, kontor, et lille baglokale samt lager.
I gavlen mod nord blev loftslokalet brugt som lager. Bemærk trappen til loftslugen liggende ved gavlen. I 1880erne opstod der både en Sjællandsk og Jysk fælles indkøbsforening, men i 1896 blev der lavet en fælles sammenslutning: ”Fællesforening for Danmarks Brugsforeninger” kaldet FDB, hvis formål var at lave fællesindkøb for brugsforeninger over hele landet. På dette tidspunkt var der ca. 600 brugsforeninger i hele landet, og de 300 tilslutter sig FDB fra begyndelsen. Allerede året efter laver FDB sin egen produktionsvirksomhed, som bliver så stor en succes, at der hurtigt udvides med andre fabrikker.
5
Det er på denne baggrund at Nørhalne Bys- og Omegns Forbrugsforening oprettes den 9. marts 1903. I Lovene for Nørhalne Bys- og Omegns Forbrugsforening står i § 1: ”Aktionær kan enhver myndig mand eller kvinde blive ved henvendelse til styrelsen - - - - Ved indtrædelsen skriver enhver aktionær sit navn på medlemslisten og er derefter selskabets love undergivne, hvoraf der leveres hver enkelt et eksemplar, der betales” Niels Christian Nørby 1903-1907 Den første uddeler i Nørhalne var Niels Christian Nørby, f. 9. januar 1868 i Hjørring. Han er veluddannet indenfor handel dels fra en købmand i Asaa dels fra en i Hals. Han kommer til Nørhalne sammen med sin hustru Karen Jensen og deres to små børn og yderligere to børn bliver født i Nørhalne. I Lovene for Nørhalne Bys- og Omegns Forbrugsforening står i § 8: ”Uddeleren må være tro i mål og vægt samt føre det regnskab nøjagtig, som styrelsen pålægger ham, holde sig styrelsens pålæg efterrettelig og selv betale de bøder, der mulig følger af hans forseelser, han stiller den forlangte kaution, helst i kontanter, og han udleverer kun varer mod kontant betaling”.
6
Endvidere vedtages det bl.a. at yde uddeler Nørby 100 kr. til diverse udgifter til skråtobak og brændevin til kunderne – halvårligt. Der var jo stærk konkurrence om kunderne, så det var vigtigt at Brugsforeningen kunne tilbyde disse goder i lighed med, hvad Købmand Klitgaard formentlig bød på. I byen er der på dette tidspunkt en stor Afholdsforening, som bl.a. en fra brugsbestyrelsen er medlem af, og det bliver indskærpet over for uddeleren, at misbrug af spirituøse drikke så vidt muligt skal hæmmes i butikslokalerne. Lige fra begyndelsen arbejdes der på at få en telefon i Brugsforeningens uddelingslokale. Det lykkes i løbet af sommeren 1905 med en forbindelse til Vadum Central, som er blevet etableret samme år. Brugsforeningens bestyrelse træffer beslutning om, at Brugsforeningens medlemmer skal have fri adgang til at benytte telefonen i private anliggender mod den for tiden gældende takst. Nørhalne By- og Omegns Forbrugsforening får telefonnummer 3. I 1915 kommer der en telefoncentral til Nørhalne, som kan benyttes af alle i byen. I butikken er der foruden uddeleren ansat en kommis. I privaten er der også brug for hjælp, da kommisen bor og spiser hos det unge par og deres fire børn, så der ansættes også en ugift tjenestepige.
Aftenstemning på Brugsens perron i Nørhalne, 1923 (se B50267) Uddeler Niels Christian Nørby opsiger sin stilling som uddeler i februar 1907 med virkning fra 1. april 1907, da han er syg. Det besluttes derfor at ansætte en kommis fra Vadum Brugsforening for en femårig periode, da det jo skal gå hurtigt med at finde en afløser. Niels Christian Nørbys sygdom udvikler sig meget hurtigt, og han dør 39 år gammel den 31. marts 1907 - blot en måned efter opsigelsen. Familien er da flyttet tilbage til Hals, hvor hustruen Karen kommer fra. Peder Christensen Bach 1907-1909 Kommis Peter Christensen Bach, fra Vadum Brugsforening, bliver ansat som ny uddeler i Nørhalne for en
periode af 5 år, men allerede i 1909 opsiger Peter Christensen Bach stillingen, og der ansættes en ny uddeler. Niels Gundersen 1909-1940 Niels Gundersen, f. 4. september 1871 i Kongsted, Aaby. Niels Gundersen er enkemand, da han tiltræder som uddeler i Nørhalne den 1. november 1909. Han har været gift med lærerinde Christiane Pedersen, med hvem han har to børn. Det ene barn og hustruen er døde i 1906. Familien har boet i Ørum ved Dronninglund, hvor Niels Gundersen har haft en træhandel.
7
Niels Gundersen kan naturligvis ikke klare en Brugsforening alene, og han får derfor ansat en ung 19-årig ugift kvinde fra Jetsmark, Severine Axelline Hansen, kaldet Sørine. Niels Gundersen gifter sig med den 18 år yngre Sørine i 1911 i Biersted kirke. Sammen får de fire drenge og en pige. I Brugsforeningen blev varesortimentet hele tiden udvidet. Et stort grovvaresalg til landmændene men også alle fornødenheder til den daglige husførelse. Med tiden bliver der brug for udefrakommende hjælp til regnskabsføringen, og det besluttes at ansætte mejeribestyrer Johannes Mouritsen, Nørhalne Andelsmejeri, som regnskabsfører for 75 kr. årligt fra 1913.
Da referaterne fra bestyrelsesmøderne er meget mangelfulde, har det været svært at få overblik over, hvornår der bliver bygget til den første oprindelige butik; men det har formentlig været indenfor de første 10 år, hvor der bliver bygget til i sydenden. Her laves høj kælder samt lagerlokale ovenpå med udgang til en perron. Der bliver samtidig bygget en gang (vindfang) foran butiksdøren. I 1916 vedtog bestyrelsen, at der ikke må sælges spiritus af nogen slags til nogen, som ikke er bosat i Nørhalne og ikke er medlem af brugsforeningen. Det drejer sig særligt om unge mennesker, da der bliver klaget over, at byens ungdom holder til ved brugsforeningen om aftenen.
Luftfoto af Bygaden 2, 1948-1952 Fra ”Danmark set fra luften” – foto Aalborg Luftfoto
8
Da Andelsmejeriet får ny mejeribestyrer, Christen Olsen Vedsted i 1919, bliver han også opsøgt af formanden for Brugsforeningen, der meddeler ham at det hører med til stillingen, at mejeribestyreren også er regnskabsfører for Brugsforeningen. Dette accepterer han.
Niels Gundersen køber i 1933 – som privatperson – nabogrunden, mat. 56ab. Samtidig deles matriklen i to, mat. 56ab ud mod Bygaden og mat. 56cn bagved, der hvor skomagerens hus lå, men det kunne se ud til, at det er Niels Gundersen, der ejer begge grunde.
Der bliver løbende bygget til, ikke mindst er der brug for mere lagerplads, samt værelser til kommiserne.
Niels Gundersen dør pludseligt den 6. oktober 1940, da han er på vej til konfirmationsfest hos sin svoger, husmand Brinkmann Nielsen, Husmandsvej 63, Nørhalne.
Ved Folketællingen i 1930 er indbyggertallet i Nørhalne det samme som i 1901; men nu mærkes krisetiderne virkelig i Nørhalne, og der er bl.a. 28 husstande, der er uden evne til at betale skat, og der er elleve husstande der modtager fattighjælp. Det har ellers tidligere drejet sig om ganske få personer, som også samtidig modtog invalideydelse. Med baggrund i den økonomiske krise vedtages det i 1933, at hvert medlem af Brugsforeningen må have en rentefri gæld på 100 kr. Det har hidtil kun været muligt at handle kontant, og hvis uddeleren alligevel gav kredit, hæftede han personligt for det skyldige beløb. Man begyndte herefter at bruge kontrabog og når gælden var kommet op på de 100 kr. blev der betalt. Mange fik deres mælkeafregning ført direkte til Brugsen. Der var dog flere borgere, som oparbejder en betydelig større gæld, der overgives til sagfører efter flere forsøg på en nedbringelse af gælden.
Da Niels Gundersen dør, er vi i begyndelsen af krigen og Nørhalne by er overstrømmet med tilflyttere, som arbejder i enten grusgravene eller med tørvegravning i mosen, så der har været personer nok til at udnytte, at Sørine og børnene er alene i Brugsens beboelse, og den 22. oktober 1940 kan man læse i Aalborg Stiftstidende, at der har været indbrud i Brugsens privatbolig. Det haster naturligvis med at få ansat en ny uddeler, og Sørine flytter til et lejemål på Bakmøllevej 33, hvor hun begynder en Galanteriforretning. Hun vælger samtidig at sælge grundene mat. 56ab og 56cn til Nørhalne Brugsforening. Skomageren får lov at blive boende, indtil han går på pension i 1965, hvorefter han sælger huset til Brugsen for 900 kr. Huset bliver herefter nedrevet. Niels Gundersen var uddeler i Nørhalne Brugsforeningen i 31 år.
9
Lars Nielsen Jørgensen 1940-1976 Den 11. november 1940 skriver Aalborg Amtstidende, at Nørhalne Brugsforening, den 1. december 1940, har antaget kommis Lars Nielsen Jørgensen, Rørholt Brugsforening, som uddeler. Der var 92 ansøgere. Lars Nielsen Jørgensen er født den 8. oktober 1911 i Vester Brønderslev. Lars Jørgensen er ved ansættelsen ugift; men han har en kæreste, så bestyrelsen lader skinne igennem, at de meget gerne ser, at han gifter sig hurtigst muligt og allerede i januar 1941 gifter han sig med defektrice Esther Pedersen. Esther og Lars Nielsen Jørgensen får to børn. Også uddeler Lars Jørgensen, oplever naturligvis også indbrud og et af de mere spektakulære af slagsen sker
Luftfoto af Brugsen fra 1959
10
den 12. december 1947, hvor Aalborg Stiftstidende skriver: ”I formiddags måtte kriminalpolitiet i Nørresundby rykke ud for at tage sig af en indbrudstyv, der lå i tryg søvn i kælderen til Nørhalne Brugsforening. Han havde skaffet sig adgang til kælderen i nat, men overvældet af den spiritus han fik fat i, bukkede han under og blev sovende overgivet i Retfærdighedens arme. Uddeler Jørgensens hustru, der i formiddags havde ærinde i kælderen, opdagede en sko, og da hun så nærmere efter, fandt hun den sovende tyv bag et par kasser, han lå med en halvt tømt brændevinsflaske, og det viste sig, at han endvidere havde forsynet sig med halvanden flaske frugtvin. Politiet konstaterede, at den tørstige tyv var en af landevejens farende svende”.
I 1950erne bestod personalet i Brugsen af: uddeleren, 1. kommis, 2. kommis og en lærling. Endvidere var der ansat hjælp i privaten, da personalet både spiste og boede hos uddeleren. Efterhånden kneb det med plads, og beboelsen var meget ringe, så bestyrelsen begyndte at arbejde med planer om at bygge en ny brugs. Først blev der i 1951 bygget en del af det nuværende pakhus; men det krævede kapital at bygge, og efter forslag fra bestyrelsen viste medlemmerne god vilje ved i nogle år at hensætte dividenden på en byggekonto, og i 1954 blev der bygget ny forretning med lejlighed til uddeleren samt øvrigt personale. Da omsætningen steg støt, blev det nødvendigt at sanere baglokalerne til udvidelse af salgsarealet allerede i 1964, samtidig blev der indført selvbetjening og kontantbetaling. Ved Generalforsamlingen i nov. 1968 vedtoges en række forslag til vedtægtsændringer. Det har f.eks. hidtil været sådan, at det er manden, der har medlemskabet på husstandens vegne, men derved har kvinderne været udelukket fra adgang til Generalforsamlingen og dermed til bestyrelsen. Endvidere besluttes det, at medlemmernes driftslån (Selskabets reservefond) kan udbetales fuldt ud, når medlemmet fylder 67 år.
I 1969 besluttes det på en generalforsamling at udskille grovvarehandlen fra brugsforeningen og i stedet gå ind i Andels Grovvareforeningen Vendsyssel Vest. Det var altså slut med grovvarehandel i Nørhalne Brugs efter 66 år. I 1960erne bliver befolkningstallet fordoblet i Nørhalne, da der bliver bygget rigtig mange nye huse, hvilket gør, at det også bliver nødvendigt at udvide Brugsen. Det sker i 1971. Ved udvidelsen inddrager man gårdspladsen mellem pakhusets sydende, butikkens østside og lejlighedens nordside. Her blev der i tilslutning til det bestående indrettet lagerplads. Lars Nielsen Jørgensen fratræder som uddeler i Nørhalne Brugsforening med udgangen af marts måned 1976 for at lade sig pensionere. Lars Nielsen Jørgensen dør i 1994 og hustruen Esther dør i 2002 og bliver begravet på Biersted kirkegård. Lars Nielsen Jørgensen var uddeler i Nørhalne Brugsforeningen i 35 år. Jens Lassen 1976-2007 Den 1. april 1976 bliver Jens Lassen ansat som uddeler i Nørhalne. Jens Lassen er født og opvokset i Støvring. I 1966 blev han uddannet kommis i Brugsen i Guldbæk og havde herefter job forskellige steder i Jylland. Jens Lassen er gift med Birthe, med hvem han har to sønner. I modsætning til de
11
tidligere uddelere i Nørhalne, bygger Jens Lassen selv en villa i byen, og Brugsens lejlighed bliver fremover lejet ud, så kommiser og lærlinge må herefter selv sørge for indkvartering. På en Generalforsamling i løbet af Jens Lassens første par år i Nørhalne besluttes det at tilbagebetale, hvad der stod på driftslånet fra 1903 til medlemmerne, det drejede sig om et par hundrede kroner til de oprindelige medlemmer eller deres arvinger, hvis disse kunne findes. Sparekassen Nordjylland har haft en filial i Nørhalne igennem 20 år; men denne lukkes i 1983, og Nørhalne er dermed uden pengeinstitut. Dette får konsekvenser for de erhvervsdrivende i Nørhalne og dermed Brugsen. Efter lukningen begynder forretningerne at modtage langt flere – og større – checks, og mange kunder bruger nu forretningerne som vekselkontor. Dette betyder at forretningerne skal ligge inde med langt flere kontanter, end man er vant til. Det klarer Sparekassen ved at deponere 10.000 kr. i kontanter i butikkerne. Frem til 1992 har Nørhalne to dagligvareforretninger; Brugsen og Købmanden, henholdsvis Bygaden 2 og 6, men det begynder at knibe med at kunne konkurrere med de store supermarkeder i oplandet, som i kraft af deres størrelse, har mulighed for at sælge billigere varer. Der må findes en løsning, for at bevare en dagligvareforretning i Nørhalne.
12
Og den bliver fundet. I en Pressemeddelelse udsendt den 1. maj 1992 meddeles det her i uddrag: ”Med baggrund i dagligvarehandlens udvikling, ændringer i forbrugernes indkøbsvaner og den almindelige, skærpede konkurrence indgår Nørhalne Brugsforening og Købmand Søren Elkjær Christensen pr. 1. maj 1992 et fornuftsægteskab. Dette udmønter sig rent praktisk i, at der fremover kun vil være én dagligvareforretning i Nørhalne, nemlig Nørhalne Brugsforening. Købmandens varelager overføres til Brugsen, og Søren Elkjær ansættes i Brugsen den 1. maj 1992. For at tilgodese Søren Elkjærs kunder, vil Brugsens varesortiment blive ændret, således at en del af købmandens varer vil være at finde i den nye forretning, ligesom håndkøbsudsalget, posthuset og tipstjenesten selvfølgelig også overflyttes til Brugsen”. Den 4. maj 1992 skriver Aalborg Stiftstidende: ”Det var en glad brugsuddeler, Jens Lassen, der lørdag middag kunne holde weekend efter den største omsætning hidtil i Brugsens historie”. I 1993, skriver Morgenavisen Jyllands Posten: ”Siden forretningssammenlægningen er gået halvandet år, og eksperimentet er forløbet over al forventning. Brugsen, som den fælles forretning endte med at hedde, har i
sit første hele regnskabsår præsteret et overskud på ca. 100.000 kr. – og andet regnskabsår bliver endnu bedre. ”Det har hverken købmanden eller jeg prøvet før,” siger uddeler Jens Lassen, 46 år, med et bredt smil. Omsætningen i det første driftsår efter sammenlægningen var forsigtigt anslået til 8-10 mio. kr., men det rigtige tal blev ca. 11 mio. kr. ”Det gode resultat har betydet, at jeg er blevet fastansat i forretningen”, siger Søren Elkjær Christensen”. I 1995 bliver benzinstanderen ved Brugsen nedlagt, da der ikke er plads til at etablere tank med kortbetaling. Den 1. februar 2007 vælger Jens Lassen som 60-årig at stoppe som uddeler i Nørhalne Brugsforening efter 32 år. I alt havde han arbejdet 44 år i forskellige brugsforeninger.
Dennis Bruun Jensen 2007-2008 Dennis Bruun Jensen, der er født og opvokset i Nørhalne, og blevet udlært i Nørhalne Brugs tyve år tidligere, tiltræder som uddeler den 1. marts 2007. Dennis bliver dog ikke i jobbet i mere end godt et år. Nørhalne By- og Omegns Forbrugsforening nedlægges Den 4. august 2008 nedlægges Nørhalne By- og Omegns Forbrugsforening på en Generalforsamling. Medlemmerne får deres dividende udbetalt for indeværende år. Nørhalne By- og Omegns Forbrugsforening, der blev oprettet den 9. marts 1903 nedlægges efter mere end 104 års virke i Nørhalne.
Uddelerparret Birthe og Jens Lassen foran forretningen Dagli’Brugsen, 1995
13
Coop overtager forretningen 2008 Forretningen fortsætter under Coop som en Dagli’Brugsen med et lokalt butiksråd, som kan give gode ideer, men reelt ikke har nogen indflydelse på butikkens drift.
løsning, og måske har man allerede hos Coop arbejdet med en plan om at lukke et større antal mindre butikker rundt omkring i landet. Til sidst ansætter man dog en lokal uddeler.
Uddeleren i den nye Dagli’Brugsen bliver Anne Marie Kløjgaard, udpeget og ansat af Coop.
Svend Nymann bliver ansat som uddeler i Nørhalne Brugsforening den 1. september 2022. Han har tidligere været ansat som souschef i Dagli’Brugsen i 8 år. Det bliver dog en meget kort periode, da Coop vælger at nedlægge butikken den 24. februar 2023.
Morten Kringel, der er født og opvokset i Nørhalne, og uddannet i Brugsen i Nørhalne, bliver ansat som uddeler i Dagli’Brugsen i Nørhalne i november 2011 og fortsætter frem til den 1. august 2021. Dagli’Brugsen bliver herefter drevet ved hjælp af skiftende uddelere ansat af Coop, men dette er en ustabil
En æra er slut - efter 120 år! Af Helle Landberg Kristensen
Læs endvidere om Brugsen i: • Brugsforeningsbevægelsen: Historie og perspektiv – Temahæfter for tillidsvalgte – 3. Udgivet af FDB 1994. • Vendsyssel Årbog 1988: ”Arbejdsvilkår ved Andelsmejeriet og træk af kulturlivet fra årh. skiftet. C. O. Vedsted. Side 71 - 82. • Barn af Vendsyssel XVII – 2009: ”Fra kommis til kommissær”: Bent Bjerre, Nørhalne. Side 193 – 208. • Barn af Vendsyssel XX – 2015: ”A er glå we a er født i Nørhalne”: af Søren Svendsen, Nørhalne. Side 173 – 182. • Se endvidere øvrige bind af Barn af Vendsyssel; Nr. IV – 1987, VII – 1993 og XVI – 2007.
14
BARN AF BIERSTED – ”Morten Hanghøjs erindringer 1938-1956” Nabobørn I ens første leveår præges man af sin egen husstand og af nabofamilierne. Mine første klare erindringer om naboerne er, at der var mange af dem. I flere huse boede der 2 eller flere familier. Meget tidligt blev børnene lukket ud og lærte nabobørnene at kende. Mine første kammerater var Benny Pedersen og Orla Levin, sønner af Ingeborg og Christian Pedersen og Martha og Jens Levin Sørensen. Begge disse familier boede til leje hos byens to slagtere, Lars Jensen - vores nabo mod syd - og Svend Larsen, vores nabo mod nord. I et vist omfang omgikkes vi også pigerne, Jytte og Butte, henholdsvis slagter Larsens datter og Bennys søster, som
rigtigt hed Kirsten. Nord for slagter Larsen boede Søren Lauritsen med børnene Rita og Knud. Senere kom der mindre søskende til hos alle naboerne og hos os selv. I 5 - 6-års alderen begyndte vi at trække lidt væk fra hjemmebanen. Kredsen udvidedes med Thorvald og Jon og Bent mod nord, børn af henholdsvis Anton Petersen og Jens Larsen (Bil Jens). Med Niels mod syd, søn af smed Petersen og med Villy og Svend mod øst, sønner af Johan Christensen og August Jensen, samt Kresten - og lidt senere Thorkild fra hotellet, Fuglsangs drenge.
Biersted Station 1969
15
Lidt ældre drenge som Hardy Manstrup, Eskild Guldberg, Jens Urth, Henning Pedersen og Egon Bertelsen (Smed Egon) og Chr. Møllers Frode legede med os små, når de havde brug for hjælpere i legene. Men de regnede os ikke for meget. Jeg beundrede især Jens Urth, som var lidt af et gennembrudsmenneske, der kunne alting og turde alting, altid grænsesøgende, men alligevel én man følte sig tryg ved. I sin fars værksted byggede han trælegetøj, der blev solgt til os mindre børn for rimelige priser. Han afregnede med vores forældre, idet vi først senere fik penge mellem hænderne. Fri leg Vores lege foregik efter rammer, der stort set formedes af os selv og udvidedes i takt med vores fysiske og psykiske udvikling. Fra ca. 5 årsalderen havde vi en ubegrænset frihed til at bevæge os rundt i stationsbyen og vi havde næsten ubegrænsede naturskabte og menneskeskabte ”legepladser”. Pligter var ikke begyndt at tynge os. Nu om dage findes der skovbørnehaver, som med visse begrænsninger er at sammenligne med vores pædagog- og forældrefri landsbybørnehave. Vores lege udviklede sig inden for de rammer vi følte der var, og vi havde tilmed det privilegium, at der var masser af rum til at søge ensomhed, hvis man gerne ville være alene. Der kunne forekomme mobning, men jeg husker det ikke som noget stort problem. En enkelt gang blev jeg vasket i sne af veninderne Gerda Vad og Jytte Urth, men
16
Jens Rasmussen 1940 det var vist nok yderst fortjent og kommer ikke ind under mobning. De eneste tidspunkter, hvor man kunne føle sig en smule i bidsel, var når visse voksne følte trang til at afstikke urimelige retningslinjer. En del voksne var dog i stand til på en rolig måde at anvise nogle muligheder, der var bedre end andre, og det var den bedste måde at forebygge katastrofer på. De fleste forældre havde det synspunkt, at børnenes udvikling var noget de lejlighedsvis påvirkede om aftenen. Om dagen var der for travlt, hvilket nok var det bedste for børnenes udvikling. Denne meget frie barndom kunne nu og da aflede nogle dramatiske situationer. Druknedøden lurede, når vi sejlede på isflager eller skøjtede pa tynd is på dammene, hvad ingen af os måtte for vores forældre. Engang kom Jens
Jørgens Kirsten ind under isen og blev reddet af Orla Andersen (Bette Kræns Orla). Kvæstelser kunne forekomme, når nogen faldt ned fra høje træer eller fra toppen af Lars Nielsens lade, der var til nabobørnenes frie afbenyttelse. Eller man kunne komme i klemme i svinefoldens låger på jembane terrænet. Spring på og af kørende togs trinbræt var særdeles farligt. Denne leg begyndte vi på i 8 – 10 årsalderen, men vi var langt tidligere vidne til, at de store drenge var meget aktive på jernbaneterrænet. Det skete, at en dreng måtte gå hjem fra Vadum eller Åbybro, fordi han ikke nåede at springe af, før toget kom op i fart. Togene og baneterrænet var forbudt område og derfor et meget yndet legeområde. En togfører sagde altid: ”Her hår I itj nøj å jør” og han fik øgenavnet: ”Itj nøj å jør” Alle tog var trukket af kulfyrede damplokomotiver. Så vidt jeg husker, kom der først gang i dieselmotorerne og skinnebusserne efter krigen, Vores vintersportsmekka var Mosebakken, nord for Søren Thorngaards gård. Ved foden af bakken lå ”bimandens” hus, som de tungeste slæder næsten kunne nå ud til. Om sommeren badede vi i engen bag Højbakken eller lidt senere i fjorden, men aldrig i dammene og sjældent i Ryå, de var for farlige. De tre mergelgrave: Jens Jeppesens, Jens Abildgaards og Jagtforeningens var vores foretrukne fiskevand.
Legelivet var præget af arbejderbørn, indtil de fyldte ca. 12 år, hvorefter de skulle ud at tjene, og børn af håndværkere og handlende. Landbobørnene deltog fra de tidlige år i arbejdet derhjemme og havde ikke lige så meget fritid som os andre. Almindelige lege var: klink med mønter eller hønseringe, hug i land, Antonius, rundbold, langbold, sjipning, og hop-i-mand og fodbold. Piger og drenge havde forskellige legemønstre. På vores strejfture rundt i terrænet omkring Biersted foretog vi afbrænding af grøfter, hvilken aktivitet blev kombineret med indianerlege, hvor vi med høj risiko skød med bue og pil. ”De gamle” Fra de oplevelses- og indtryksrige første år fylder “De Gamle” meget i hukommelsen. Størst indtryk gjorde gamle singler (enkemænd og enkekoner), der bevægede sig meget rundt og var deltagere i byens liv. F.eks. mindes jeg Jens Rasmussen, der boede mange forskellige steder, inden han omsider kom på alderdomshjem i Åbybro. Han var det, man kalder en pig, dvs. en tvær størrelse. Men bag det lidt krasse ydre var der glimt af næsten humor. Han var det fremmede menneske, med hvem jeg havde mit første skænderi, men det afholdt os ikke fra at ses og snakke sammen. Han fortalte en del om, hvad han læste. Da sygdom og i forhold til skik og brug for meget snavs i boligen gjorde, at sognerådet fandt ham egnet til al komme på alderdomshjem, henvendte Jens Jeppesen og Jens Jensen
17
De gamle koner gik med sorte tørklæder, og om sommeren af og til med hvide. Johan Christensens mor, ”Svenske Marie” gik ofte rundt i byen. Hver gang hun mødte en voksen mand, spurgte hun, hvad klokken var. Til daglig gik kvinder og børn ikke med ur. Man så aldrig de gamle koner uden tørklæde, men de opfattedes næppe som fundamentalister. Jeg så en gang ”Svenske Marie” uden tørklæde, da jeg besøgte Villy, og hans bedstemor var ved at få vasket sit meget tynde hvidgrå hår. Hendes hoved med tyndt hår og med indfaldne kinder var meget lille uden det store tørklæde, og derved kom hun til at virke meget lille, som en man skulle være god ved og høflig overfor.
familiemønster var der hos ”Bjerre Hanne”, hvor der var 2 mænd i huset. Hun var maler, og hvert forår malede hun sin flagstang og påførte til sidst en flot rød spiral, der gik fra bund til top, og som gav flagstangen en mystisk og uendelig himmelstræben. ”Bjerre Hannes” hjem var et generøst hjem. Der kunne fortælles om mange flere gamle, f.eks. husker jeg Maler Jennys sirlige stuer, Kirsten Vestergaards ultra sparsommelighed, den anden Kirsten Vestergaards (Marens og Signes mor) gæstfrihed, sognefogeden, der på cykel foretog hasarderede manøvrer, Knud Lauritzen, hvis natlige gåture med slæbende træsko skulle dæmpe uroen i bentøjet og Johan Winther, der var totalt blind og en smule galsindet. Andre fortællere ville nævne andre gamle. Byen var rig på originaler. I mange lidt ældre familier var spytbakken fast inventar. Den var altid lidt mere appetitlig, når der var en kvinde i huset. De indvendige vægge var altid beklædt med tapeter af varierende kvalitet. I mange ”fine stuer” og soveværelser hang der skriftsteder, der bidrog til at holde bjessingerne på dydens smalle vej. Derudover var væggene - oven på tapetet - godt forsynet med familiebilleder, broderede billeder og nu og da med malerier.
Det var to af ”De Gamle” men der var mange andre, og mange forskellige typer. Nogle boede for sig selv, som par eller som singler, andre boede på aftægt hos deres børn, eller til leje hos andre familier. Et specielt
Der var ikke noget alderdomshjem i Biersted i 40’erne. En gang sidst på måneden kom kæmner Spliid og pantefoged Holm til byen. Om eftermiddagen udbetalte de på hotellet, sammen med et af de lokale medlemmer
(”Hwol Jens”) sig ved hans lasede dør og bankede på. ”Hvem er det? ”Det er sognerådet,” - lang pause - hvorefter Jens Rasmussen vrissent sagde: ”A er int visibel”. Den gode Jens Rasmussen kom frem ved at trække sin cykel, den tids rollator, og denne situation er malet på lærred af ”Stations Jensen”. Dette billede kan måske på sigt berige byens arkiv, hvis det eksisterer. Det er langt bedre end et foto.
18
Lærer Bislev fra Søndre Skole og lærer Møller fra Nordre Skole af sognerådet, aldersrente til værdigt trængende gamle. Til forskel fra vore dage, hvor vi alle rager til os, var der dengang en del gamle, der satte en ære i at klare sig selv og derfor afstod fra at søge om aldersrente. Nogle borgere af den nysgerrige slags holdt diskret et vågent øje med, hvem der fik aldersrente. Ligeledes en gang om ugen kom Chr. (”Kræn”) Jacobsen og Chr. (”Kesse”) Kallesen fra Åby-Biersted Sparekasse til hotellet og ordnede byens pengeforretninger. Når det drejede sig om væsentlige sager som lån, var sagen på forhånd gennemgået af det lokale medlem af sparekassens
tilsynsråd. I mange år var min svigerfar, Jens Laurids Jensen lokalt medlem af tilsynsrådet. Min far fik diskonteret veksler, som ofte var udfyldt af ham selv, idet ikke alle skyldnere kunne skrive deres eget navn. Jeg husker vekselbeløb pa 15 og 25 kroner. Svagelige gamle kunne få en vis pleje af hjemmesygeplejerske Marie Kallesen, der fik sin løn af husmoderforeningen. I en blå og hvid sygeplejerskeuniform cyklede hun fra patient til patient. Det siges, at hun også tit malkede en ko eller to, hvis den ældre patient var helt uden hjælp.
19
Krigsårene Krigens mindelser for et 5 – 7-års barn er både mange og få. Vi konstaterede på sin vis ikke, at der var krig. De tyske soldater, der var i byen, deltog i bevogtning af lufthavnen. Desuden var der nogle, som holdt en slags ferie fra arbejdet ved fronten. I 1944 passerede general Rommel Biersted på vej til inspektion af kanonerne ved Vesterhavet. Hans salonvogn gjorde af en eller anden grund holdt på Biersted station. Han havde flotte røde reverser på sin uniformsfrakke og røde galoner ned ad buksebenene. Vi børn var gode venner med de tyske soldater og fulgte med, når de holdt små feltøvelser i terrænet. Vi samlede tomme patronhylstre op, som blev brugt til at fløjte i, men i krigens sidste år måtte vi ikke Iængere få hylstrene, de skulle
Juniorhold 1957 (Se B8008)
20
genbruges. Af de voksne havde nogle en vis sympati for tyskerne, andre var nærmest imod, men der mærkedes ikke egentlige spændinger i den anledning. En frihedskæmper omkom. Desuden var der til tider luftalarm i forbindelse med engelske nedkastninger eller angreb på Ålborg Lufthavn. Så var det med at komme i kælderen eller ud af husene. At der var nogle meget kolde vintre i begyndelsen af 40’erne havde ikke noget med krigen at gøre, men det var svært at varme husene op, da der var brændselsmangel. Is på dynen, når man vågnede om morgenen var ikke et usædvanligt fænomen. Vores beskedne levestandard og det, at forbruget især bestod af lokale produkter, gjorde os ret modstandsdygtige overfor krigens
knaphed. Stearinlys og petroleumslamper var altid klar, idet strømmen hyppigt forsvandt, og der var altid tørv, pinde og formbrændsel eller koks til at stoppe i komfuret og kakkelovnen. Men de fattigste mennesker kunne godt mangle varme. Fra omkring april til september gik drengene i korte bukser og fra maj smed man skoene og gik enten i træsko eller på bare fødder. Kondisko eksisterede ikke, men nogle børn brugte sandaler. I denne del af året fyrede man kun i komfuret eller under gruekedlen. Rumopvarmning var bandlyst. Skoler Der var to skoler, Søndre skole, som lå overfor mejeriet, og Nordre skole, hvor der i dag er autoværksted. Min første skoledag var den 1. april 1945, da krigen gik på held. Vi gik, efter at være placeret ved pultene, direkte løs på tal og bogstaver og på danmarkskortet, der hang på væggen. Desuden var der bibelhistorie, fortællinger om de gamle nordiske guder og meget tidligt salmevers. Der var både bogligt begavede, praktisk begavede og uhyre praktisk begavede, Når vi spillede rundbold eller langbold i skolegården, var begavelsesforskellen uden betydning. På det hold, der tabte, var alle gale i skralden. Vi var tre årgange i alderen 7 - 9 år og havde betegnelsen ”Bette klasse”. De små lærte af de store, og enelærer Bislev gennemså og satte røde streger i de regnestykker og diktater, som vi præsterede. Om
sommeren gik vi i skole 4 dage om ugen, om vinteren 2 gange om ugen. Omvendt var det for ”Store klasse”, de børn, der var fra 10 - 14 år gamle. Skolen havde et audiovisuelt hjælpemiddel, nemlig et udstoppet egern, som Bislev vist nok havde med fra Silkeborg, hvorfra han stammede. På Nordre skole var der et bibliotek, der bestyredes af førstelærer Palle Ejner Jensen. Her var jeg kunde fra mit 9. år til Tarzan-bøger, Biggles-bøger, Flemming-bøger og danske romaner om vikingerne og om Middelalderens konger. Biblioteket befandt sig til at begynde med i lærerens forstue, senere flyttedes det til nogle aflåste skabe i skolestuen. Der var stor glæde, når der kom nyheder fra Ålborg med bogbussen. Skoleudflugten gik i begyndelsen til Bjørnkærs skov, senere til Gjøl og Sæby. Jeg fulgtes i starten med Benny i skole. En dag var han ikke kommet, da vi skulle starte, men jeg kunne se ham. Han gjorde store ting på toilettet i baghuset, døren stod åben og vi snakkede lidt om verdenssituationen, mens han gjorde sig færdig. Ved siden af ham hang telefonbogen fra sidste år og en stak Åby-poster. Rigtigt toiletpapir var svært at skaffe og jo heller ikke gratis. Husflidsskolen med en bedømmelse hvert forår og Henning Thorngaards blå spejdere var ligeledes en del af uddannelsessystemet. Fru Dahl, med doktor Dybkjær som censor, forsøgte efter bedste evne at oplære yngre og ældre i den ædle samariterkunst. Det foregik i den Nordre Skole.
21
Der var søndagsskole i både baptistkirken og i missionshuset. Jeg gik i missionshuset, hvor Jeppe Manstrup og gartner Nielsen samt deres hustruer forsøgte at lære os at være gode. Nogle forskolebørn kom hen til Hanne Holgersen og tog der de første skridt ind i bogstavernes og tallenes besynderlige verden. Det var rart for forældrene, at deres børn var lidt på forkant, når det blev alvor i Søndre skole. Samarbejdet mellem skole og hjem var perfekt. Forældrene holdt altid med Bislev, og det var i grunden uhyre fornuftigt, fordi det modsatte ville være helt uoverskueligt for alle parter. Så til tider måtte vi kvæle vores selvretfærdigheds-følelse. Set på bagkant erindrer jeg, at Bislev var rimelig god til at styre en flerklasseundervisning, så der var noget til alle. Fritiden I slutingen af 1940’erne og i begyndelsen af 50’erne begyndte byens puls at slå lidt kraftigere. Fritidsaktiviteterne blev synligere og fik flere deltagere. Der blev indrettet sportspladser der, hvor skolen ligger i dag, Det drejede sig om fodbold for drengene og håndbold for pigerne, både børn og voksne. Bad og omklædningsrum fandtes ikke. Omklædning fandt sted hjemmefra. Til kampe i fremmede byer transporterede man sig på cykel og klædte om i buskene. Først hen i 50’erne blev der råd til en bus, også fordi der efterhånden opstod en vis tilskuerinteresse, så bussen kunne fyldes op.
22
Morten Hanghøj Som juniorspiller i begyndelsen af 50’erne havde jeg den store fornøjelse at spille under Aksel Vads ledelse i A-rækken. Vi havde en meget smal trup, men formåede at slå klubber som Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn, mens det kneb lidt med at hamle op med de store Ålborgklubber. Vi kunne trække op mod 150 tilskuere, når vi spillede på hjemmebane. Ved udekampe, hvor vi skulle tidligt af sted, kørte vi rundt på gårdene og afhentede spillere, der havde hjemtur, dvs. tjenestedrenge, der skulle passe dyr om søndagen. Aksel havde forinden aftalt det med husbond. Indendørs idræt var der ikke meget af, dog var der folkedans og danseskole på hotellet. En overgang var der også badminton. Da salen var for kort, så blev baglinjen tegnet oppe på en række lemme op ad scenen, men det gik ligegodt. Storspillerne var Jørgen Vad og Jens Urth. Gymnastik gik man til om vinteren i hotellets sal, hvor der også spilledes badminton.
Gymnastikken for piger, yngre og ældre, blev gennem en menneskealder ledet af Ragnhild Christensen, smedens kone, som var inspireret af et ophold på højskolen i Snoghøj. For drengenes vedkommende fik gymnastikken ikke rigtigt fat. Det forsøgtes med Knud Bøgelund som lærer. Engang, da vi slog kolbøtter og hovedspring, tabte Jon sin pibe ud af lommen, og den rullede lige hen til Knud Bøgelund, der hurtigt samlede den op og gav den til ejeren. Årligt var der idrætsuge, der blev besøgt af Carl Børglums omrejsende tivoli, og hvor der blev solgt vafler og røde pølser fra boder, der bestyredes af byens damer. Jeg husker bedst Else Larsen (Slagterens Else) som en venlig og myndig sælger af disse varer. Idrætsugens sport var først og fremmest fodbold og håndhold. Om aftenen samledes de unge på byens torv, og mændene - nu med motorcykler og knallerter - var ofte særdeles gavmilde med at tilbyde køreture til byens piger. De første knallerter var meget primitive. Man tog simpelthen bagagebæreren af cyklen og spændte en Disella-motor på baghjulet. Kraftoverføringen skete gennem en rillet stålvalse, der sled hårdt på dækket. Tøjet blev smartere.
Første job Jeg havde i midten af 50’erne jobbet som Biersted referent til NY TID. Det lærte jeg meget af. Forestil jer, at en 16-18 års dreng skulle referere, når afvandingskommissionen holdt møde om vandspejlet i Store Vildmose, eller når de fine socialdemokrater, Peter Nielsen og Peter Christensen afleverede politiske budskaber til vælgerforeningens årlige fest. Så var det med at få skrevet nogle linjer. Heldigvis fik jeg meget hjælp fra hovedpersonerne, der ikke var interesseret i, at der var fejl i avisartiklerne, så de værste misforståelser var ryddet af vejen, når jeg næste morgen afleverede mit stof hos NY TID på Boulevarden i Ålborg. Jeg fik betaling per linje, og Olga og Kaj (”Bette Kaj”) klippede mine indlæg ud af avisen, så jeg altid havde styr på afregningen. I tilgift fik jeg i sæsonen lov til at spise bær. Olga og Kaj var byens førende solbæravlere i 50’erne. I 1956 rejste jeg fra Biersted for at blive soldat, og jeg kom ikke igen til at bo i byen. Uddrag af Morten Hanghøjs foredrag i Biersted Lokalhistorisk den 24. september 2007
Morten Hanghøj (1938-2017) - var søn af købmand Carl Frederik Malmberg Hanghøj og Martha Jensine Richter, og gift med Jane Storgaard Jensen, der var født på ”Hedegaard” i Biersted
23
Rævestreger i Nørhalne Den 17. maj 1941 skriver Vendsyssel Tidende Dømt efter Danske Lov af 1683 ”Da Smedemesteren lod ræven få sin frihed igen” ”Smedemester Marinus Nielsen, Nørhalne, er ved Nørresundby Ret blevet dømt efter en lovbestemmelse, der er ca. 260 år gammel.” Smedemesteren, der boede Bygaden 1, har i et par år haft en tilløbende ræv stående bundet i sin have. Ved vårens komme i år meldte trangen til et friere
liv sig imidlertid på ny hos ræven, og en nat smøgede den tøjret af sig. Den følgende morgen blev den fundet sovende på sine blodige gerninger i naboens hønsehus, hvor ni høns havde måttet lade livet. Smedemesteren nægtede at erstatte hønsene under hensyn til, at ræven atter tilhørte sognets vildtbestand, men Nørresundby Ret delte ikke denne opfattelse. Dommeren holdt sig til ordlyden af en paragraf i Danske Lov af 1683, hvori det hedder, ”at fodrer en mand vilde dyr, skal han bøde for al den skade, dyrene måtte volde”.
Tegning Lisbeth Elling Jensen, Nørhalne
24
Flytning af lade I 1919 kunne man I Biersted se dette sælsomme syn, da en lade på Markhusevej blev flyttet til karetmager Jens Urths ejendom på Svendbjerggaardsvej 66 (som ligger for enden af Stationsvej). Laden blev kørt på ruller de ca. 600 meter. Navnene på personerne på billedet har vi fået af landmand Chr. Urth, Biersted
Enge, som efter 63 års forløb har kunnet identificere deltagerne i det særegne foretagne. På billedet ses flere generationer af slægten Urth, bl.a. Kresten, Johan, Jens, Peter, Stine, Marie og Christian. Alle navne kan ses på Arkiv.dk på billednummer B4106.
Et liv i Nørre Halne I Vendsyssel Årbog 2023 (side 79–88) kan du læse artiklen ”Et liv i Nørre Halne”, hvor Elvine Sørensen (1909-1984) fortæller om dagligdagen i familien. Hun er opvokset på Bakmøllevej 77.
25
Pottemager Anders Peter Nielsen Anders Peter Nielsen var født den 27. juni 1837 i Knorborg på Husmandsvej i Nørhalne, som søn af pottemager og gårdmand Niels Christensen og hustru Mette Marie Andersen i Knorborg. Anders Peter, som var veteran fra 1864, bliver gift i 1865 med Johanne Marie
26
Jensen født 1838 i Aaby, som datter af Jens Poulsen og Mariane Andersdatter. De første år bor de med Anders Peters forældre som er på aftægt og Anders Peter overtager pottemager hvervet efter sin far.
Anders Peter var blevet far til August Andersen Nielsen, født den 5. august 1858 i Vadum sogn, søn af ugift Ane Johanne Nielsdatter. August kommer i pleje, men senere kommer han til at bo ved sin far og stedmor. Anders Peter og Johanne Marie får ikke børn sammen, men får en plejedatter Mette Marie Nielsen født i Biersted i 1867, en datter af broderen Hans Peter Nielsen og hustru Karen Hansdatter. Efter Johanne Marie død den 26. juni 1900 på Aalborg Amtssygehus bor Anders Peter med husholderske og enke Kirsten Jensen. De flytter senere til Biersted (folketælling 1911), men Anders Peter flytter tilbage til Nørhalne og bor sammen med sin søn August der også er blevet enke (folketælling 1921) og der bliver han til sin død den 24. oktober 1927, 90 år gammel Sønnen August bliver gift i 1880 med Johanne Marie Jensdatter født 1861 i Aaby, en datter af Simon Christian Jensen og hustru Kirsten Jensen og de bosætter sig i Nørhalne og får sammen 11 børn. August dør i Lindholm den 29. januar 1943 efter at have været enke siden 1920.
Af Wanda Præstegaard
27
Støt os – bliv medlem Bagsiden på dette årsskrift er også den årlige opkrævning af kontingent til medlemmerne af Biersted-Nørhalne Lokalhistoriske Forening. Igen i år har vi valgt at husstandsomdele bladet til alle husstande i Biersted sogn, for at gøre opmærksom på vores forening, og så håber vi endnu flere får lyst til at tegne et medlemskab, og dermed støtte vores arbejde med at bevare og markedsføre lokalhistorien i Biersted sogn. Det årlige kontingent er kun 50 kr. pr. person og 100 kr. for en husstand. Kontingentet skal betales senest den 5. februar 2024 Du kan betale på en af følgende måder: 1. MobilePay til arkivets 5-cifrede nummer 48677. Husk at skrive navn og adresse i ”Kommentar” feltet. 2. Via Netbank til foreningens konto i Sparekassen Danmark Reg.nr: 9070 – Kontonummer: 1631772133 Husk at skrive navn og adresse. 3. Kontant til et medlem af bestyrelsen. Med venlig hilsen
Bestyrelsen Arkivleder: Formand: Næstformand: Kasserer: Øvrige medlemmer:
Martha Dahl Pedersen Jens Kærvad Pedersen Inge Pedersen Wanda Præstegaard Bent Allan Christensen Carlo Nyvang Jensen Arly Nielsen
Mail: BNlokalhistorisk@gmail.com
2024-7361 2211-8181 2361-0047 2769-8645 5124-3736 4241-9041 2230-9513