MOSEBRYG Årsskrift årgang 2/2022
Udgivet af Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske Forening
Frits Zacho - fra høkersøn til slagtermester
Mentz centralbestyrer i generationer
Abildgaard en slægtshistorie i 100 år
Formandens klumme Vi fik meget ros for det første nummer af vores nye årsskrift MOSEBRYG, og vi håber, at vi kan leve op til det. I dette blad kan du læse om Frits Zachos liv, der startede som høkersøn, blev slagtermester og sluttede som minkavler. Nørhalne telefoncentral og familien Mentz, der var centralbestyrere i en menneskealder indtil den blev nedlagt i 1969, samt en slægtshistorie i 100 år om familien Abildgaard i den nordre by i Biersted.
Sidst på året var det Arkivernes dag, hvor vi havde åbent hus og ”Mød forfatterne” med forfatterne til de 2 Biersted-bøger, Frank Bæhrenz og John Hedegaard, hvor der også var pænt fremmøde.
Vi husstandsomdeler også MOSEBRYG i hele Biersted sogn i år, og det strækker sig fra Aalborgvej i sydvest til Engvej i nordøst, men det giver god motion for bestyrelsen.
Ca. en gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev, og hvis du vil modtage det, så send en mail til vores fællespostkasse BNlokalhistorisk@gmail.com. Til sidste en stor TAK til alle som støtter foreningen på den ene eller anden måde. GOD LÆSELYST!
2021 var igen et år i coronaens tegn, og pandemiens greb blev først løsnet lidt hen over sommeren, og derfor startede vi efteråret forsigtigt med nogle udendørs byvandringer med efterfølgende traktement og opfølgende snak. I Nørhalne var det en byvandring i Bygaden med Helle Landberg som guide, hvor der var 2 fuldtegnede hold med 50 deltagere, og i Biersted var det Haldagervej med Frank Bæhrenz som guide, hvor vi var 43 deltagere.
2
Vores arrangementer for 2022 er ikke helt på plads ved redaktionens slutning, så dem melder vi ud i det nye år. Indtil da er du velkommen til at besøge os den første mandag i hver måned kl. 14-17, eller lave en individuel aftale.
Jens Kærvad Pedersen
HUSK – Generalforsamling mandag den 21. februar 2022, kl. 19:30.
Frits Zacho
Fra høkersøn til slagtermester forskellige ting. Salg af tæpper, bisquits, men det var først da de skiftede til stoffer og ændrede navnet ”Rokkedrejerens stofbutik” til ”Høkeren og Høkerinden”, at kunderne kom i hobetal. De lukkede senere forretningen i 1980/81. Frits gik i Vejlen folkeskole, som lå imellem de 7-8 huse i Vejlen og fjorden (senere Vejlen Autohandel). Der var kun 3 elever, da Frits startede i skolen, som blev lukket i 1955 og eleverne flyttet til Torpet skole.
Frits Zacho Frits er født i Raasted sogn ved Randers i 1942 og søn af tømrermester Johannes Niels Peder Zacho og Ane Jørgine Jespersen, men hans far døde allerede, da han kun var 4 år gammel, og hans mor blev nu alene med 5 børn på under 13 år. Hun giftede sig året efter med Anders Ingemann Pedersen, hvorefter de flyttede til Vejlen ved Vadum, hvor de købte en købmandsbutik. Købmandsbutikken opstod, da de udbyggede flyvepladsen, og det var heldigt, da de mange håndværkere var gode kunder. I mange år kørte han også kantinekørsel til håndværkerne på flyvepladsen, men det var dog svært at få en købmandsforretning til at gå rundt der, så de prøvede
Da Frits var 10-11 år, skiftede han til Rantzaugades Skole i Aalborg, hvor han var til mellemskolen. Han cyklede frem og tilbage, og kørte med rutebil om vinteren. Det var rigtig godt. Efter skolen kom Frits i lære som slagterdreng hos slagter Skinbjerg i Vejgaard (Malthe Skinbjerg, Hadsundvej 14). På det tidspunkt var der et hav af slagtere i Aalborg. Det var inden køleskabene kom frem. Frits stod i lære i 4 år, og var udlært i 1963. Mens Frits var slagterlærling, boksede han i 2 år (1960-1962) og havde 10 kampe for Lindholm Bokseklub. De første kampe blev vundet, men han tabte sidst på sæsonen, når det kneb med at være i træning. Da Frits boksede i Lindholm Bokseklub, havde Aalborg 9 boksere på
3
Frits’ svendestykke i 1963 landsholdet i 11 vægtklasser. Det var sværere at komme på byholdet i Aalborg end på bokselandsholdet! Da han var udlært, kom han til marinen i Frederikshavn og var der i 1½ år. INGA
Inga kan ikke huske bedsteforældrene, da de var døde længe før hun blev født. Inga er født på Zachosvej 3, hvor de sad til leje. Det var i det hus Elfrieda og Svend Aage Kristensen købte senere.
Inga Zacho
4
Inga (f. 1943) er barnebarn af den kendte Biersted-maler Jens Svend Christian Petersen (1857-1927), som er kendt for sine mange gårdmalerier, og mange af disse kan ses i vores arkiv. Han var gift med Johanne Marie Nielsen (1855-1929), og de boede på Sundbyvej 21 i Biersted.
Inga er datter af Kresten Petersen kaldet ”måler Kræn” (1897-1975) og Gudrun Agnes Jørgensen fra Maribo (1909-1996). Inga fortæller, at hendes far var en meget skøn mand. Han arbejdede på vejen. Skovlede sne på vejen om vinteren, og om sommeren gravede han tørv i mosen, som de fyrede med. Han arbejdede også i mosen med at se efter kvierne (hyrdedreng). Om vinteren tegnede
og malede faderen malerier, som han solgte, men han fik ikke ret meget for det. Han malede et billede til 5 kr. men det var ellers typisk en 10-15 kr. pr. billede.
ved marinen, inden de flyttede til Biersted. De har 2 børn (Peter og Anders) og 1 barnebarn (Peters Morten). Peter bor på Granlien i Biersted og Anders bor i København. Peters søn Morten er fisker og er ansat i Hvide Sande. De skifter dog hyre ind i mellem, og han er lige nu på en kutter i Thyborøn. Han uddanner sig på Fiskeriskolen.
Måler Kræn Måler Kræns kreative evner er dog ikke gået i arv i familien, hverken til Inga, broren Jens Valdemar eller børnene. Inga gik i Nordre skole. Først var det ved frøken Storgård, og derefter ved lærer Jensen. I 5. klasse kom hun på Aabybro Realskole, hvor hun cyklede de 5 km. INGA OG FRITS Inga og Frits mødte hinanden til en ungdomsfest på Haldager skole (forsamlingshuset). Ellers tog de til bal på Birkelse Kro. De blev gift i 1963, men de flyttede ikke sammen inden de blev gift. Det gjorde man ikke dengang. De boede i Vejlen, da Peter blev født i 1963, og derefter ½ år i Frederikshavn, mens Frits var
Brudebillede Inga og Frits SLAGTERFORRETNING Inga og Frits købte slagterforretningen på Stationsvej 27 i Biersted den 1. april 1964. Forretningen kostede 65.000 kr., og de fik et lån på 20.000 kr. med mange kautionister. Det var en stor beslutning. De købte af slagter Lars Jensen Kusk (konen hed Johanne ”Marie” Jensen Kusk 1910-1977, født Hansen og søster til Esther Præstegaard), som havde butikken fra 1930-1964. De flyttede hen overfor smed Berthelsen
5
på Stationsvej 11 (dengang et grønt hus ). Lars Jensen Kusk døde dog kort tid efter. Der var både pølsemageri og rygerum i slagterforretningen, og de købte meget gas hos Selmer Thorngaard til pølsemageriet, hvor gasbeholderne tit skulle skiftes. På et tidspunkt fik Frits en opskrift på en leverpostej fra Hals, som de havde meget glæde af. Det var med at komme først lørdag formiddag, inden der var udsolgt. Folk stod i en lang række. Det var en kæmpe salgssucces. Ellers solgte de mest fars og koteletter. Også flæskesvær til Idrætsdagen gik som varmt brød. Peter pakkede dem i poser med 50g, som blev lagt i vinduet. Når der var lukket lørdag middag, så skulle der laves leverpostej, og Peter nåede ikke altid at blive færdig til tipsfodbold i TV startede lørdag kl. 16:00. Det var rimeligt godt. Vi havde gode kår og manglede aldrig noget, fortæller Inga og Frits.
Slagterforretningen Stationsvej 27
6
Dengang var der 2 slagterbutikker i Biersted, men de havde ikke rigtigt noget med den anden slagter Svend Larsen at gøre. Byens handel var delt imellem dem. Peter kan huske, at han sad på trappen foran Svend Larsen og spurgte kunderne, om ikke de skulle over til hans far og handle. Da var han ikke så gammel. De kunne ikke lade være med at grine. Svend Erik Jørgensen blev udlært slagtersvend hos Frits i 1970. Hans forældre boede ude ved fjorden (Haldager). Han kom senere til Ringsted og Brønderslev som forretningsbestyrer. Det var en dygtig svend. Inga stod i butikken, hvor hun fik hjælp af Birthe (datter af Rita og Børge Pedersen) og Erna fra ”Urundi”, men så trappede vi ned og fik mere og mere at lave, når der var færre hænder i butikken. 3. marts 1974 flyttede familien til Smedevej 14,B, og butikken blev solgt 31. januar 1976, da de ikke forventede, at den kunne blive ved med at løbe rundt. De var glade for
at stoppe slagterforretningen i tide. Bilka åbnede og supermarkeder begyndte at komme frem, og købmand Tranholm begyndte at sælge pålæg, og det var ikke til gunst for slagterforretningen. Da de solgte forretningen, fik de også råd til ny bil og sommerhus i Lyngså. Forretningen blev hurtigt solgt til Gert Pedersen, som åbnede grillbar i slagterforretningen kort tid efter. Derefter kom præstens Erling og Linda Poulsen og etablerede pubben ”Klods Hans” i privatboligen, og grillbar i slutningen af 1970’erne. Derefter havde den skiftende ejere. Da Inga og Frits flyttede, boede Birthe og Kurt Kronborg til leje ovenpå, og de havde også lejet hele privaten. Birthe havde tidligere været
i huset hos Inga og Frits, dengang hun boede hjemme, og Frits insisterede altid på at køre hende hjem til Haldagervej, når det var mørkt. Det var i hans lysegrønne NSU Prince 4, og Birthe husker at det gik stærkt i svingene. De andre butikker i Biersted var dengang: købmand Hanghøj, manufakturhandler Marius Manstrup, Thorngaards brødudsalg, cykelhandler Selmer Thorngaard, og Brugsforeningen og bageren. Der var flere ishytter forskellige steder i Biersted. Hos Laurits Christoffersen Stationsvej 49, ”Pølse Jørgen” Borgergade, John Tarp Højbakkevej 30, ”Moster Inge” Solvænget 23?, Grethe og Alfred Nielsen Nørhalnevej 5, hvor Inga købte is. Der var også flere automater i byen, hvor man
Familiefoto 1966 - til højre Ingegerd (gift med Ingas bror)
7
kunne købe slik, flødeboller mv. hos Brødudsalget og hos bageren. Frits var formand i Biersted IF i 1965 i en kort periode (Det var mest fordi ingen gad, men nogen skulle jo være det). Inga og Frits kom meget sammen med Leif og Bergine på kroen, og det var også Frits og Leif der tog initiativ til BIF’s Venner i 1973. Der var ca. 100 til generalforsamlingen, og de troede ikke, der rigtig kom nogen. Peter var med ude at uddele sedler, hvor de kunne melde sig ind. Det var da Uglevangen og Enghaven lige var blevet bygget. Det var Frits og Bergine, der tog initiativ til at starte den gratis julefrokost for pensionister på kroen. Det glædede folk sig til hvert år. Frits gav flæsket og Bergine lagde lokaler til. Der var også grønlangkål og snaps. Det startede måske lidt senere end vennerne i 1973.
Picnictur Roskilde
8
Frits solgte sin Audi 80 i 1974. Det var alletiders køretøj. Den var satme god. Den begyndte at ruste, så han byttede med en Mazda hos N.O. Jensen. De havde mange gode ture om sommeren, kan bl.a. huske en sommerferie i Roskilde i starten af 1970’erne med et klassisk campingsæt. De var også på tur til Fyn i Audien. Inga og Frits kom sammen med familien Glyssing, en pædagog og sygeplejerske der arbejdede i Vodskov, som flyttede ind i barberens hus på Borgergade 1, og de holdt kontakten vedlige, da familien flyttede til Fyn. Vi kørte til Ringe i Audien, dengang var der fri hastighed. De kørte tidligt om morgenen og var på Fyn inden Glyssings stod op. Peter og Anders sagde til Frits ”Far, far gi’ den nu noget gas”. Tæt på at speedometret kom helt i bund. Den kunne køre 180 km i timen. Det var helt vildt, vi kørte
rigtigt stærkt fortalte Frits. Det var ikke gået i dag.
solgte ejendommen i Stae, hvor de boede i 33 år (1987-2020).
EFTER BIERSTED Efter Biersted kom Frits først til Ehlers Pølsefabrik i Vejgaard, derefter til Storkøb og senere blev han i en kort periode bestyrer af Jens Rasmussens butik i Nørregade, mest engros og shipping. Den lå ved siden af hesteslagteren (Axel Sørensen, Nørregade 10), og Frits kom derefter på slagteriet hos Danish Crown i Nørresundby, hvor han var i 21 år. Da fik han et kæmpeløft i ugelønnen. Frits blev også tillidsmand, og havde da ikke noget med produktionen at gøre. Det var noget barsk. Han kunne godt have 2-3 faglige møder på en formiddag.
1. august 2020 flyttede de til en ældrebolig på Blomstervangen 13 i Gandrup, hvor de stadig bor.
Efter Smedevej flyttede de i 1987 til Stae, Christianshåbsvej 27, hvor de købte en gård på ca. 10 tønder land. Frits ville gerne have lidt landbrug. Det kunne han godt tænke sig, men han fortsatte med at arbejde på slagteriet. Der var ikke mink i starten. Det var sønnen Anders, der indførte minkene. På et tidspunkt havde de 2.000 avlstæver, og det blev til 10.000 mink, når de skulle pelses. Det var hårdt på slagteriet, og Frits valgte at stoppe, og på det tidspunkt kunne de leve af minkfarmen i Stae. I 2017 fik Frits en blodprop i hjernen, og senere også en ny hjerteklap. Derefter kneb det med at koncentrere sig, og tage sig sammen til nogen ting, så derfor lukkede de minkfarmen ned og lejede den ud, men da lejerne gik konkurs, så stoppede de helt og
ZACHOSVEJ Zachosvej i Biersted er ikke opkaldt efter Frits Zacho, men efter en ældre mand som hed Michael Marius Zacho (1883-1974) som flyttede til Biersted i 1917 og i hans sidste år boede på Zachosvej 1. Huset blev nedrevet 1976 og et nyt opført. Michael Zacho var arbejdsmand og i hans unge år gik han mange gange ind til havnen i Nørresundby for at få arbejde. Han har fortalt, at hvis han ikke fik noget arbejde, tog han sin medbragte madpakke med hjem til børnene. Så fattige var nogle dengang. Det fortælles også, at huset blev bygget af sten, som han har taget med hjem fra sit arbejde på Nr. Uttrup Teglværk. Selvom Michael Zacho også er født på Randers egnen, ligesom Frits Zacho, så er det ikke lykkedes os at forbinde de to slægter. Navnet Zacho er også mere almindeligt end man lige tror. En søgning på Google på ”Hvor mange hedder Zacho” viser i alt 668 personer i Danmark i 2021. Jens Kærvad Pedersen Kilder: Interview med Inga og Frits Zacho og BN Lokalhistorisk
9
Mentz
Centralbestyrer i flere generationer
Den første telefoni Da Nørhalne Brugsforening oprettes i 1903, arbejdes der på at få en telefon i Brugsforeningens uddelingslokale så hurtigt som muligt, og det lykkes i løbet af sommeren 1905 med en forbindelse til Vadum Central, som etableres samme år. Brugsforeningens bestyrelse træffer beslutning om, at Brugsforeningens medlemmer skal have fri adgang til at benytte telefonen i private anliggender mod den for tiden gældende takst. Da enkelte medlemmer har større behov for at telefonere end andre, vedtages det i 1914, at smed Johannes Nielsen, Bygaden 2, og gårdmand Klaus Østergaard, Nordkærvej 18, kan benytte telefonen ubegrænset for henholdsvis 6 kr. og 5 kr. årligt.
Centralen Kornblomstvej 2
10
Da det jo kun var medlemmer af Brugsforeningen, der havde adgang til at telefonere, så opstod der i løbet af nogle år et behov for at oprette en telefoncentral i Nørhalne. Telefoncentralen oprettes i 1915 Da ”Jysk Telefon Aktieselskab” opretter telefoncentralen i Nørhalne den 24. august 1915, sker det i skomager Martin Johan Mortensens hus fra år 1900 på den senere adresse Kornblomstvej 2, Nørhalne (matr.nr. 55 au). Placeringen er formentlig valgt, fordi huset ligger centralt i byen lige op mod hovedfærdselsårerne i byen. Centralbestyrer Martin Johan Mortensen er født i Nørhalne den 8. juli 1886 som første og eneste barn i
ægteskabet, da hans mor dør, da han er knapt 2 år gammel. Han vokser op hos morforældrene samt en morbror og dennes familie i Nørhalne.
billeder fra byen er der ofte kun tale om en enkelt ledning. Der skulle trækkes en ledning ud til hver enkelt abonnent.
Han bliver i 1910 gift med en ung kvinde fra Sandby på vest Lolland, med hvem han får to børn.
I entreen på Centralen blev der ophængt et telefonapparat, hvor de, der ikke havde et telefonapparat hjemme, hvilket var langt de fleste, kunne ringe fra, mod betaling naturligvis.
Huset på Kornblomstvej 2 er et typisk byhus med facaden ud mod den gennemgående vej gennem Nørhalne. Tidligere var Kornblomstvej den naturlige fortsættelse af Bakmøllevej, videre til Nordkærvej og videre ud til krydset ved Nørhalnevej. Huset er på 90 kvadratmeter i stueplan og 30 kvadratmeter på førstesalen. På vejen, udenfor Centralen, stod telefonmasten med alle telefontrådene på klokker, en tråd for hver abonnent. Fru centralbestyrer Ruth Mortensen, der kommer fra Lolland, længes formentlig hjem, hvorfor familien sælger huset med Centralen den 1. oktober 1920 til den tidligere ejer af gården ”Nordkær” og ”Engdiget”, Nørhalne, den 68-årige Georg Mentz og hustru Frederikke. Georg Mentz – 1. generation Der er sikkert ikke mange telefonabonnenter på dette tidspunkt; men mon ikke også Brugsforeningen og dermed dem, som hidtil har benyttet Brugsens telefon, bliver koblet op på den nye central; men det er svært at forestille sig, at der har været travlhed på Centralen. På nogle af de ældste
Det var omstændeligt at telefonere i gamle dage, og telefoncentralen og dermed omstillingsbordet fungerede jo kun, når der var en centralbestyrer til at betjene det. Når abonnenterne skulle telefonere, skulle de først ringe op til centralen og bede om det ønskede nummer. Herefter ringede centralbestyreren op til det ønskede nummer og satte de to i forbindelse med hinanden. I 1922 kom der en instruks fra Jysk Telefon Aktieselskab vedrørende kontrol af samtalernes længde, hvor følgende meldinger indføres: Efter 3 minutters forløb meddeles: ”3 minutter. Ønskes fortsat?” Og efter 6 minutters forløb således: ”Ønskes fortsat, er det 3-dobbelt takst”. Såfremt bestilleren ikke inden 15 sekunder efter ovennævnte melding forlanger at forsætte, afbrydes samtalen med melding: ”Vi må afbryde”. Når samtalen var slut, skulle man ringe af, så centralpasseren kunne afslutte forbindelsen og notere hvor lang tid, samtalen havde varet til den senere afregning.
11
Selv om der nu var en telefoncentral i Nørhalne, kunne der kun ringes inden for bestemte tidsrum, som var de samme for alle centraler. I 1923 forsøger Jysk Telefon Aktieselskab f.eks. at få centralbestyreren til at dele de tre timers åbning søndag formiddagen, så man flytter en af timerne til om eftermiddagen. Selskabet opgiver at få denne aftale igennem, da centralbestyrerne modsatte sig det. Natforbindelse kan etableres fra en ikke Døgncentral, såfremt der findes ledige ledninger direkte mellem de pågældende Centraler. Dette naturligvis mod betaling. Der kan dog gives gratis natforbindelse
Arkivfoto fra Den Gamle By
12
i pludselige sygdomstilfælde, ved katastrofer eller lignende. I 1921, medens Georg Mentz er centralbestyrer får ”Den almindelige danske Jordmoderforening” opfyldt et krav omhandlende, at amtets distriktsjordemoder får ret til fri telefonforbindelse med sit distrikt og dettes naturlige opland på 600 samtaler årligt, man skal dog huske på, at der ikke var så mange, man kunne telefonere til på den tid. Det var for de flestes vedkommende - af dem der boede på landet - et spørgsmål om at låne telefonen hos de naboer, som havde en eller tage turen til nærmeste central. I midten af 1920erne bliver det muligt for telefonabonnenter at modtage ”Høst-vejrmeldinger” via Centralen: ”Jysk Telefon Aktieselskab meddeler, at den radiomelding angående høstvejret, som Meteorologisk institut udsender kl. 10.30 formiddage på hverdage fra den 1. august, også i år vil blive rundtelefoneret til alle selskabets centraler for derigennem i videst muligt omfang at give landboerne lejlighed til at gøre sig bekendt med de omhandlede meldinger. Abonnenter, der ønsker meldingerne meddelt, kan hos vedkommende centralbestyrer tegne abonnement herpå for 3 kr. for det tidsrum, i hvilket meldingerne udsendes fra instituttet. De indkomne beløb tilfalder betjeningen på landcentralen for den med udtelefoneringen forbundne ulejlighed”.
Telefoncentralerne er ligeledes blevet et vigtigt redskab i forbindelse med afvikling af valg. For eksempel meddeler Jysk Telefon Aktieselskab i 1924, at i anledning af valget af valgmænd til landstinget, vil samtlige telefoncentraler blive holdt åbne ud over den ordinære tjenestetid. Centralerne holdes åbne, indtil valgresultatet foreligger, om så det kommer til at vare hele natten. Den 8. december 1928 dør den nu 76-årige centralbestyrer Georg Mentz. Hans enke, Frederikke Marie Mentz, driver Centralen videre med hjælp fra sønnen Hans Mentz indtil han overtager den 1. december 1930. Hans Mentz – 2. generation Hans Jacob Johansen Mentz bliver født den 2. januar 1889 på ”Nordkær” og bliver her, indtil han bliver gift med Bodil Augusta Hansen i 1917. Det nygifte par bosætter sig på gården ”Stavnsbo”, Skråvej 110, Nørhalne, få hundrede meter fra ”Engdiget” hvor hans forældre bor. Hans Mentz er søn af Georg Mentz’ første ægteskab, og det er måske allerede aftalt, da Georg Mentz dør, at Hans Mentz og hans hustru Augusta skal sælge gården og flytte ind på Centralen, når Frederikke ikke kan passe den mere. Hans Mentz er tidligere i livet kommet til skade med den ene fod og underben og bruger en speciel støvle, samt senere også stok. Det må derfor være velkomment at få mulighed for at bliver centralbestyrer frem for landmand. Frederikke Mentz dør den 19. oktober
1932, 66 år gammel. Hans Mentz og Augusta har fået tre børn, mens de boede på Skråvej 110: Karen Helene Mentz, f. 3.11.1918, Ellen Marie Mentz, f. 1922 og Knud Mentz, f. 1926. Allerede medens Hans Mentz hjælper sin mor med Centralen, lykkes det dem i sommeren 1929 at supplere indkomsten med et Håndkøbsudsalg fra Nørresundby Apotek. Håndkøbsudsalget bliver opstillet i entreen ved indgangsdøren i den vestre ende af huset. Bare fire år efter Hans Mentz er tiltrådt som centralbestyrer, dør Augusta i 1936 kun 45 år gammel, og Hans bliver alene med de tre børn; Karen 18 år, Ellen 14 år og Knud Mentz 10 år. Karen Mentz – 3. generation Efter Augusta Mentz er død, bliver den ugifte datter Karen Mentz officielt ansat som centralbestyrer den 1. juli 1937; men mon ikke hun og hendes far har hjulpet hinanden med både centralen og Håndkøbsudsalget. Under krigen udspiller der sig følgende situation på Centralen, efter et canadisk fly er styrtet ned i Nørhalne den 15. oktober 1944. Karen Mentz er nu blevet en voksen kvinde på 26 år og er inde i, hvad der sker i byen. Uddrag fra Ole Rønnest’ bog: ”Den dømte eskadrille”.
13
”Jens Tjell fra Vadum berettede om (flyver) Parks kortvarige ophold i Nørhalne, at samaritterne, på grund af sprogvanskeligheder, tog flyveren med hen til lærer Worm, der boede i byen. Af frygt for repressalier fra tysk side turde læreren dog ikke huse flyveren, og han forsøgte derfor at komme i telefonforbindelse med Værnemagten ude på flyvepladsen. Centralbestyreren, Karen Mentz, der havde kontakter med modstandsfolk i området, kunne ikke ”stille forbindelsen igennem på grund af fejl på telefonnettet”, og i stedet kontaktede hun Erhard Jacobsen, der boede i den sydlige udkant af byen i ”Thybohuset”. Han hentede straks efter flyveren, og tog ham med til sit hjem”. Det lykkedes i øvrigt for
modstandsbevægelsen at få Parks til Sverige og tilbage til England, hvor han genindtrådte i sin eskadrille og fløj lige til krigens afslutning. Da Karen Mentz er 36 år, dør hendes far Hans Mentz i 1954, 65 år gammel, og hun bliver enebestyrer af Telefoncentralen og Håndkøbsudsalget. Det fortælles at Hans var en hyggelig og rar mand, som havde let ved at omgås andre mennesker. Den 24. februar 1955 bliver arven efter Hans Mentz opgjort, hvorved Karen Mentz får skøde på Kornblomstvej 2, Nørhalne. Karen Mentz supplerer sin indkomst ved bl.a. at have sin nabo, enken Christine Clausen, Kornblomstvej 4,
Karen Mentz i Håndkøbsudsalget
14
boende og plejer hende de sidste to år af hendes liv. Christine Clausen dør på Nørhalne Central i 1957. Christine Clausen og hendes afdøde mand fik kun en søn, der er død allerede som 23-årig. Karen Mentz arver efter Christine Clausen, mat. 55bb, den ubebyggede grund, der ligger bag Centralen. Endvidere tjener Karen Mentz lidt ved at maske strømper op for kvinder i byen, og i perioden 1950-60 har hun en Dalmatiner hund. På et tidspunkt, i slutningen af 1950erne, kommer Karen Mentz’ faster og onkel på besøg fra New York, USA, og de har deres retarderede datter Jean Edith Hedegaard (f. 1938) med. De ønsker at få hende anbragt på en institution i Danmark, da de selv planlægger at flytte hjem til Danmark. Jean kan imidlertid ikke falde til på den valgte institution og kommer derfor til at bo hos Karen Mentz, mens hun går på et dagtilbud, vist nok i Vodskov. Hun flytter på et senere tidspunkt ind på et bosted i Støvring. Jean dør i 2013 og bliver begravet på Biersted kirkegård. Karen Mentz har flere gange de kommende år annoncer i avisen, hvor hun søger unge piger til hjælp med telefoncentralen. Selve omstillingsbordet, hvor propperne skulle sættes i, var installeret i stuen. Af den grund var det naturligvis vigtigt, at den ansatte var en, man kunne komme overens med i det tætte daglige arbejde.
Den 2. november 1968 fortæller avisen, at centralbestyrer Karen Mentz, Nørhalne, fylder 50 år. Hun har i 31 år været bestyrer af Centralen, og hun er kendt som meget tjenstvillig. Hun hjælper gerne folk, som har behov for en håndsrækning. Sideløbende med arbejdet som centralbestyrer har Karen Mentz passet håndkøbsudsalget fra Nørresundby Apotek. Anekdoter om centraler Hans Jørgen Christensen fortæller: ”Min mor havde en søster i Foldby lidt nord for Aarhus. Når hun skulle i telefonisk kontakt med hende, bestilte hun som oftest samtalen fra morgenstunden, og måtte vente i flere timer inden forbindelsen blev etableret. Engang da forbindelsen endelig nåede igennem – og var utydelig som sædvanlig for den tid – lavede vi børn så meget støj i stuen, at hun langede ud efter den mest larmende, men vedkommende dukkede sig og undgik slaget, mens hendes hånd og arm med stor kraft ramte dørkarmen. Hun forsatte samtalen, alt imens det forstuvede håndled hævede og fik alle regnbuens farver”. Da det ikke har været muligt af finde lokale kilder med viden om dagligdagen på Nørhalne Central refereres hermed til en artikel af Søren Kristensen, som er opvokset på Giver central, hvor hans mor Helene var centralbestyrer: Der var mange forskellige opgaver forbundet med at passe Centralen.
15
En dag kom Karl Jensen ind: ”Helene, når du snakker med købmanden, (han kørte landtur hver tirsdag) så sig til ham, at a ska’ ha det samme som i sidste uge, men han skal sætte det op på køkkenbordet, for i sidste uge, spiste hundene en halv pakke margarine”. En dag kalder mor: ”Søren, løb lige ned til Harry og Emma, de skal komme og ringe til Grenå, Margith har fået en lille”. Og så måtte jeg jo afsted.
En dag ringer præsten: ”Fru Kristensen, vil De sige til Hr. Cederstrøm (graver ved Giver kirke), når han kommer forbi for at ringe solen ned, at der skal være begravelse på lørdag kl. 13”. En dag ringer Jens i Katby: ”Helene skynd dig at ringe til smeden, han skal komme nu, der er sprunget et vandrør i kohuset, a’ ska’ li’ i brønden og ha’ lukket”. Hvis en brandbil eller en ambulance kom gennem Giver, blev der travlt. Så ringede mange, og de nærmeste naboer kom forbi for at høre, om vi vidste, hvad der var sket. Når folk ringede, tog mor røret og sagde: Giver. De fleste sagde ikke
16
nummeret til den, de skulle snakke med, de sagde f.eks.: ”A ska’ li’ låne købmanden”, eller ”A ska’ ha’ Brugsen”, eller: ”Tror du, Kathrine er hjemme?”. Centralen nedlægges i 1969 Nørhalne telefoncentral har i hele perioden fra oprettelsen til nedlæggelsen været installeret i ejendommen Kornblomstvej 2, Nørhalne, men den 26. august 1969 nedlægges den, og abonnenterne i Nørhalne kommer under Jysk Telefons automatcentral nr. 93 i Nordjylland på Biersted kirkebakke, der herefter får 338 abonnenter, hvoraf de 136 er fra Nørhalne. Vendsyssel Tidende skriver i den anledning; ”Mange abonnenter vil savne landcentralerne; men værst bliver overgangen for centralbestyrer, fru Karen Mentz i Nørhalne, der har haft Centralen i 32 år. Også i Biersted må centralbestyrer, fru I. Søndergaard sige farvel til sit job, og samtidig mister to centraldamer, én i Biersted og én i Nørhalne deres job. Den nye central sattes i drift præcis kl. 13 af vicedirektør R.V. Relsted og efterfølgende talte han med centralbestyrerinderne fru Ingrid Søndergaard, Biersted, og frk. Karen Mentz, Nørhalne, som han takkede for god tjeneste fra selskabet. Der var blomsterhilsner fra selskabet til begge bestyrerinder, ligesom der var blomster og gaver fra mange abonnenter til de to bestyrerinder og deres medarbejdere. Begge
bestyrerinder siger nu farvel til telefoncentraltjenesten, fru Ingrid Søndergaard, Biersted, efter 6 års tjeneste ved selskabet, deraf de sidste 3 som bestyrerinde, og frk. Karen Mentz efter 32 år som bestyrerinde i Nørhalne. Helt naturligt var afskeden mest vemodig for bestyrerinden frk. Karen Mentz i Nørhalne. Her har centraldriften i knapt 50 år været et familieforetagende. Karen Mentz fortæller ved lukningen, at vist er det vemodigt at sige farvel, men jeg trøster mig dog med, at jeg stadig vil kunne bevare nogen kontakt med beboerne, idet jeg fortsat beholder håndkøbsudsalget for apotekervarer fra Nørresundby Apotek. Det bliver min eneste
beskæftigelse fremover. Nu er Centralen nedlagt, og der er ikke noget at gøre ved det, og jeg kunne da ikke på nogen måde tænke mig at tage herfra for at arbejde på en anden central. Automatiseringen kommer jo også til dem”. Karen Mentz driver Håndkøbsudsalget fra Nørresundby Apotek frem til august 1977, hvor det overgår til købmand Søren Elkjær, Bygaden 6, Nørhalne. Karen Mentz er på dette tidspunkt 59 år. Karen Mentz bruger meget af sin tid som pensionist med porcelænsmaling og knipling. Endvidere er hun bl.a. i bestyrelsen for Sønderjysk Forening”
Karen Mentz anno 2002
17
Karen Helene Mentz dør den 4. juli 2004 på plejehjemmet i Aabybro, knap 86 år gammel, og bliver begravet på Biersted kirkegård den 7. juli 2004. Plejebarnet Gerda erindrer I 1946 flytter den 11-årige Gerda Margrethe Jakobsen fra Nørresundby ind som plejebarn hos Hans Mentz og datteren Karen Mentz, da hele hendes familie i forbindelse med en skilsmisse er blevet spredt for alle vinde. Gerda er i dag en frisk og rørig kvinde på 87 år, der klarer sig i eget hus, og som beredvilligt fortæller om sit liv med Karen Mentz som plejemor. Gerda kommer aldrig hjem til sine forældre igen og får sit hjem hos Karen Mentz. Gerda fortæller at Karen Mentz ikke var den moderlige type; men at hun var venlig og rar og, at der altid var styr på alt: mad, tøj, lektier, arbejde osv. omkring Gerda. Da hun skal konfirmeres i 1949, sker det i Biersted kirke, og Karen holder fest for hende. Gerda fortæller endvidere, at Hans Mentz og en af de store gårdmænd, Claus Østergaard, respekterede hinanden; men samtidig kunne diskutere og drille hinanden, og til Gerdas konfirmation fik Gerda ingen gave fra Claus Østergaard på dagen; men dagen efter mødte hun ham udenfor huset, hvor hun fik 5 kr. med en besked om, at det behøvede Hans Mentz ikke at vide noget om. Men Gerda løb naturligvis ind og viftede Hans om næsen med 5 kronesedlen.
18
Gerda fortæller endvidere at Hans Mentz havde en stor køkkenhave på den hjørnegrund, der i dag fungerer som parkeringsplads til Forsamlingshuset samt en del af vejen. Her havde han bl.a. frugttræer, bærbuske og en stor køkkenhave samt et hønsehus. Bag ved huset havde han endvidere bistader. I 1960, da Hans er død, eksproprierer Aaby-Biersted Sogneråd matriklen for at lave en ny vejgennemføring af Bakmøllevej og resten af grunden som parkeringsplads til Forsamlingshuset. Gerda beskriver Hans som en meget venlig, lun og finurlig type, som havde sine meningers mod og bestemt ikke havde noget til overs for tyskerne under krigen. Efter konfirmationen begynder Gerda at arbejde i Manufakturforretningen i Bygaden, men hun skal også hjælpe til i telefoncentralen. Senere får hun forskellige jobs rundt omkring, og i 1953 finder hun sin udkårne og bliver gift i Biersted kirke, og som Gerda fortæller: ”Karen Mentz holder selvfølgelig mit bryllup”. Karen og Gerda har en familielignede relation indtil Karen dør i 2004, og det er Gerda, der står som underskriver af Karen Mentz’ dødsannonce. Helle Landberg Kristensen
Kilder: • Barn af Vendsyssel 2007: ”Nørhalne i mit bakspejl”: Hans Jørgen Christensen, Glentevej 13, Nørhalne, 9430 Vadum. Side 143 – 161. • Barn af Himmerland XX, 2018: ”Giver Central”: Per Sand, side 265 – 270. • Rønnest, Ole: Den dømte eskadrille – en beretning om engelske flyvere der mødte skæbnen over Aalborg. • Aalborg Stiftstidende, Vendsyssel Tidende og Nordjyske Stiftstidende gennem perioden. • Brugsforeningen Nørhalne – Bestyrelsesprotokol 1903 – 1939. • Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske Forening.
Telefonbogen 1927 for Nørhalne Central, eksempler: (Der er tilføjet nutidige adresser) Nr. 1 - Jens Thomsen Aaen, Gårdejer, ”Thomasminde” (Bøgevej 5) Nr. 2 - ? Nr. 3 - Nørhalne Brugsforeningen (Bygaden 2) Nr. 4 - Morten Stenkær, Gårdejer, ”Skougaarden” (Skaggårdsvej 20) Nr. 5 - Laura Ottosen, ”Nordkjær” (Nordkærvej 10) Nr. 6 - N. Christoffersen, Købmand (Bygaden 6) Nr. 7 - Thomas Krogh, Smedemester (Bygaden 8) Nr. 8 - J. Munkøe, Furagehandler, (Aagaard?) Nr. 9 - Peter Madsen, Gårdejer, ”Vestergaard” (Holtebakkevej 19) Nr. 10 - Chr. Landgrebe, Chauffør (Bygaden 22)
FAKTABOKS Telefoncentralbestyrere gennem tiden: 1915-1920: Martin Johan Mortensen. 1920–1928: Georg Jacobi Christoffer Mentz.
1928–1930: Frederikke Marie Mentz. 1930–1937: Hans Jacob Johansen Mentz. 1937–1969: Karen Helene Mentz.
19
Abildgaard
en slægtshistorie i 100 år
Luftfoto af Abildgaard Gården ABILDGAARD, Nørhalnevej 11 Det første vi ved om gården Abildgaard stammer fra Nordjyske avisarkiv, hvor der i december 1816 blev holdt en offentlig auktion, hvor gården og tilhørende jorde blev solgt og 3 mindre parceller blev udstykket fra gården. Slægtens historie kan vi føre tilbage til 1831, hvor Jens Mortensen sammen med konen Else Marie og sønnen Morten flytter til Biersted fra Vadum. Artiklen har fokus på Marie og Jens Abildgaard og deres efterkommere, og hvis du vil vide mere om deres aner, så kan du læse om det sidst i denne artikel i afsnittene ”Gine og
20
Niels Abildgaard” og ”De ældre generationer”. MARIE OG JENS ABILDGAARD Jens (Larsen) Abildgaard (19011986) blev gift med Marie Jørgine Jørgensen (1908-1993) født i Hune Sogn i 1932, hvor han overtog ”Abildgaard” efter sine forældre, selvom han var den yngste af sønnerne. De fik børnene Karen (1933-) og Niels (1936-2010), og begges fødenavn er Abildgaard Larsen. Familienavnet var Larsen, men de tog gårdnavnet ”Abildgaard” som kaldenavn, som det var skik og brug i gamle dage. I 1968 fik Jens og Niels dog et navnebevis for tilladelse
Marie og Jens Abildgaards sølvbryllup 1957
til fremtidig af føre slægtsnavnet Abildgaard, og herefter droppede de helt efternavnet Larsen. Det må have været i forbindelse med indførelsen af CPR-registret, personnummeret og Folkeregisterloven i Danmark i 1968. Jens Abildgaard var en dygtig og flittig landmand med sans for de nye metoder i landbruget, og det var en veldrevet og velindrettet gård, som han sidst i 1960’erne overdrog til sønnen Niels. Forældrene blev boende på gården, hvor faderen ofte tog et nap med. Jens Abildgaard var en aktiv venstremand, som har været formand i flere foreninger: Venstrevælgerforeningen (i forbindelse med generalforsamlingen i 1979 blev både Marie og Jens
udnævnt til æresmedlemmer), Biersted Brugsforening og Biersted Mejeri, og han har også haft sæde i Landboforeningens repræsentantskab. Da Jens var formand for Brugsforeningen leverede de æg til Brugsen. De samlede æggene i en kasse som ”Brugs Aksel” hentede, og for æggene fik de så varer retur i kassen, som de skulle samle æg i til næste uge. Jens Abildgaard var interesseret i fodbold (aktiv fodboldspiller), og tog ofte med lærer Bislev til Aalborg, når AAB spillede. Resultater fra de andre kampe måtte de dog høre i radioen. Marie Abildgaard var konen i huset. Hun var dygtig til madlavning og
21
sørgede for at hjemmet altid var pænt og nobelt. Familien Abildgaard har haft mange lokale tjenestefolk igennem tiden, både karle og piger. En af dem var Magna Pedersen (1923-2015), som i 1944 blev gift med Søren Pedersen og flyttede fra Tranum Enge til Biersted, og hun var husassistent hos Marie og Jens Abildgaard i 1944-1945. Hun fik senere denne anbefaling SØNNEN NIELS Niels Abildgaard (1936-2010) overtog gården i 1970, og inden da havde han aftjent sin værnepligt i Sønderjylland, og været på Halvorsminde Efterskole.
Da en ko fik kalvesyge, blev dyrlægen tilkaldt, men han blev sendt hjem igen, da han ville støde koen for at få den til at rejse sig. Det ville Niels ikke tillade. Koen skal nok rejse sig igen, når den bliver rask.
I 1970’erne var der køer og grise på gården, men ingen heste. Dem var Niels ikke interesseret i. Senere blev dyrene dog afviklet og jorden lejet ud. Niels klarede det meste selv, men brugte maskinstationen, når der var behov for større maskiner, som fx mejetærsker.
Da Niels var ung spillede han også fodbold i Biersted, og i 1958 var han med til at spille Biersted op i serie 3 (efter sigende for 1. gang). På holdet var dengang: Gunder Gunder, Thomas Nielsen, Jens Christensen, Olav Mejlholm, Svend Jensen, Jørgen Vad, Niels Abildgaard, Jens Vagner Nielsen, Morten Hanghøj, Verner Larsen og Benny Pedersen.
Niels var en meget flink og behagelig mand, og han var også meget god mod dyrene, længe før dyrevelfærd blev populært. Han kælede for dem
22
og snakkede med dem. Før i tiden brugte de en vognmand til at køre kvierne ud og hjem fra mosen. Nu var der ikke længere behov for en vognmand. Når Niels gik forrest så fulgte kvierne ham hele vejen hjem ad Biersted Landevej til Abildgaard.
Niels blev aldrig gift, men i 1993 mødte han Inga fra Løgstør, en
DATTEREN KAREN Karen (1933-) gik på Nordre skole og havde Palle Ejner og fru Knudsen som lærere, og derefter kom hun på Aabybro Realskole, og det var lidt usædvanligt, da der ikke var mange fra Biersted dengang. Karen flyttede hjemmefra i 1952, hvorefter hun kom i huset forskellige steder i Nørresundby, Aalborg og København. Hun var på sygeplejehøjskolen i Ubberup ved Kalundborg, og blev derefter elev på Aalborg Amtssygehus (19561959), hvorefter hun arbejdede som sygeplejerske på sygehusene i Roskilde, København og Hjørring.
Niels Abildgaard som soldat enkekone med 2 voksne børn og børnebørn, og de fik mange gode år sammen. Inga havde en campingvogn, som de brugte, bl.a. når de skulle til harmonikatræf i Bindslev. De kom også ud at rejse og var gerne på Tenerife en uge om vinteren, og en sommer nåede de helt til Kina. Den sidste tid var Niels alvorlig syg og var i dialyse, og i 2010 solgte han gården til tømrermester Mikael Frederiksen, som stadig har gården. Inga kørte hver gang til og fra undersøgelsen, men ½ år senere sagde Niels selv stop, og så gik det stærkt. Niels døde i 2010.
Hun blev gift med Johannes Bodelsen fra Pandrup, og de flyttede til Brørup i Sønderjylland, hvor Karen stadig bor efter Johannes døde i 2017. Karen erindrer om krigen, at de fik pålagt at have en tysk officer boende på gården. Han var lidt reserveret i starten, men blødte op kort efter, og børnene fik også ture på hans motorcykel. Han havde også 2 menige, som legede med dem på gården. Der var en kanonstilling ved siden af gården mod øst, overfor ”Thomas i hullet”, men den kom aldrig i brug. Det var kun faderen der hørte radio, og børnene fik ikke noget at vide. Karen hørte luftalarmen og så lyskasterne, og de skulle så ned i beskyttelsesrummet i kælderen ved spisekammeret. Der var også en sønderjysk forening,
23
som fru Poulsen på Aabybro Realskole stod for, og Karen kan huske at de indsamlede brugt tøj. Der var jo også stor nød, så de lavede marmelade hos fru dyrlæge Dahl, men hun ved ikke om det nogensinde kom frem. NABO TIL ABILDGAARD Frede Berthelsen fortæller at han købte Nørhalnevej 9 i 1970, og de har altid haft et godt naboskab med familien Abildgaard. De tog godt imod dem, og der har aldrig været et skævt ord imellem dem. Fredes ældste søn Tommy var på gården det meste af fritiden, og han er næsten opdraget på Abildgaard. Når Frede ville hente ham, fik han tit besked på, at han bare kunne gå hjem og passe sig selv. Den første frontlæsser som Niels havde, ville Tommy gerne have, og da Niels på det sidste var meget syg, så forærede han frontlæsseren til Tommy. Frede fortæller, at der har været en glasdør i enden af huset, men da der gik en vædder overfor, så den sig selv i spejlet, og den brasede lige igennem glasdøren. Fredes hus på Nørhalnevej 9 er også stedet, hvor der tidligere var forsamlingshus i Biersted. Ved indvielsen den 4. januar 1893 blev det kaldt Afholdshjem, og det hed det i mange år, men på et tidspunkt blev det også omtalt som forsamlingshus. Det har været flittigt brugt til mange
24
forskellige formål: politiske møder, møder i afholdsforeningen, foredrag og oplæsninger, valghandlinger, fester, afstemninger, skolegymnastik, danseskole mv. Da afholdshotellet i Borgergade blev bygget i 1935, begyndte det at gå ned af bakke, og Jonstrup købte det i 1940 og lavede det om til beboelse. Efter Jonstrup blev det i 1959 købt af Martinus Vestergård, som var en onkel til Signe Olsen ved Smalby, og Frede købte det som dødsbo af arvingerne i 1970, og han bor der stadig. GINE OG NIELS ABILDGAARD Niels Abildgaard ”den ældre” (18731943) var gift 2 gange, og sammen med hans første kone Else Johanne (1876—1902) fik de børnene Lars (f. 1899) og Jens (f. 1901). Else Johanne døde dog allerede i 1902 af tuberkulose i en alder af kun 26 år, og Niels blev alene med de to børn. Niels giftede sig igen i 1915 med Jørgine Kirstine Nielsen Tranholm, kaldet ”Gine” (1882-1966) fra Gjøl, og sammen fik de børnene Else Johanne (1917-2006) og Gunde Marie (f. 1920). Niels´s ældste søn Lars (1900-1977) giftede sig med Laura Christine Larsen Blok (1906-1976) fra Biersted Enge, og han blev gårdejer i Svenstrup. Sammen fik de børnene Asger, Harry og Niels. Else blev gift med slagter Svend Larsen (1915-1994), og sammen drev
Else og Svend, Gunde og Knud, 1957
de slagterforretningen på Stationsvej 31 i Biersted i perioden 1938-1978. Else passede butikken, mens Svend tog ud at slagte, og han arbejdede også på slagteriet i Nørresundby. Gunde blev sygeplejerske og gift med Knud Lundsten, der havde en grønthandlerforretning i Aalborg. Niels Abildgaard ”den ældre” drev Abildgaard fra ca. 1900 til 1932, hvorefter sønnen Jens overtog gården. Forældrene flyttede til en lille landejendom på Stationsvej 55, hvor de ifølge folketællingen i 1940 bor sammen med datteren Gunde Marie. Senere igen flyttede de i en lejlighed ovenpå Else og Svends slagterforretning. Ejendommen på
Stationsvej 55 bliver senere købt af Christian Klitgård i 1954. I 1943 kom Niels hjem til lejligheden efter en travl arbejdsdag. Han var tørstig, og ville som så mange gange før, lige snuppe en sodavand for at slukke tørsten, men ulykkelig vis var der blevet hældt terpentin i en tom sodavandsflaske, som Niels drak af og blev meget syg, og selvom han efterfølgende fik hjælp og drak en masse mælk, så stod hans liv ikke til at redde. Efterfølgende blev Gine boende i lejligheden frem til sin død. Hun var en afholdt bedstemor for alle børnebørnene (Jytte, Ulla, Mimi og Alf) og hjalp til, hvor hun kunne med
25
alt det praktiske i familien. Da Gine døde flyttede damefrisør Ingeborg Pedersen ind i lejligheden og åbnede en salon. Den første i Biersted. Senere åbnede Helga Nielsen også en frisørsalon, efter hun i en periode havde været ansat hos Ingeborg.
Morten Jensen, søn af Jens Mortensen, bliver gift med Cathrine Barbara, en datter af Annexgaarden i Biersted (gården Præstegaard). De får 6 børn og overtager senere gården, hvor de har Mortens forældre boende på aftægt.
DE ÆLDRE GENERATIONER Ejere af gården Abildgaard gennem tiden: • Ca. 1831 – Jens Mortensen • Ca. 1840-1870 – Morten Jensen • Ca. 1880-1890 – Jens Mortensen • Ca. 1901-1930 – Niels Larsen (Abildgaard) • 1932-1969 – Jens Abildgaard (Larsen) • 1970 – Niels Abildgaard • 2010 – Mikael Frederiksen
Jens Mortensen ”den yngre”, søn af Morten Jensen, bliver gift med Mette Kirstine og det bliver deres datter Else Johanne, som fører gården og navnet Abildgaard videre ved sit ægteskab med Niels Larsen i 1899.
Jens Mortensen ”den ældre” flytter med sin familie fra Vadum til Biersted sogn, hvor de køber en gård, som vi formoder er Abildgaard. På daværende tidspunkt blev den også omtalt som ”Abelgaard” i Folketællingen.
Niels Larsen (Abildgaard) var søn af gård- og mølleejer Lars Larsen (kaldt ”Selvejer”), og han stammede fra ”Biersted Krog”. Forældrene ejede også ”Biersted Mølle”, der lå på Højbakkevej 23A, den vi i dag omtaler som ”Charles Poulsens Mølle”, da Charles var den sidste ejer af møllen, som brændte i 1917. Der er tvivl om den blev genopført i 1919. Niels Larsens søster blev i 1902 gift med handelsmanden Peder Jesper Mortensen, og de overtog forældrenes mølle og blev senere ejer af gården
Bestyrelsen Arkivleder: Martha Dahl Pedersen Formand: Jens Kærvad Pedersen Næstformand: Inge Pedersen Kasserer: Wanda Præstegaard Øvrige medlemmer: Bent Allan Christensen Carlo Nyvang Jensen Arly Nielsen
26
2024-7361 2211-8181 2361-0047 2769-8645 5124-3736 4241-9041 2230-9513
”Krogen” på Aabyvej. Deres søn blev også kaldt Jens Mortensen, og han blev gift med Petra (Petranella) fra ”Enggården” i Biersted Enge.
Kilder: Tilgangslister, kirkebøger, folketællinger, Nordjyske Historiske Avisarkiv og interviews
Wanda Præstegård Jens Kærvad Pedersen ”Gine” , sønnen Lars og hans kone Laura Christine
Info Mail: Publiceringer: Hjemmeside: Facebook: MobilePay: Bank:
BNlokalhistorisk@gmail.com www.arkiv.dk www.BNlokalhistorisk.dk www.facebook.com/BNlokalhistorisk 48677 9070-1631772133
27
Støt os - bliv medlem Bagsiden på dette årsskrift er også den årlige opkrævning af kontingent til medlemmerne af Biersted-Nørhalne Lokalhistoriske Forening. Igen i år har vi valgt at husstandsomdele bladet til alle husstande i Biersted sogn, for at gøre opmærksom på vores forening, og så håber vi endnu flere får lyst til at tegne et medlemskab, og dermed støtte vores arbejde med at bevare og markedsføre lokalhistorien i Biersted sogn. Det årlige kontingent er kun 50 kr. pr. person og 100 kr. for en husstand. Kontingentet skal betales senest den 21. februar – inden generalforsamlingen. Du kan betale på en af følgende måder: 1. MobilePay til arkivets 5-cifrede nummer 48677. Husk at skrive navn og adresse i ”Kommentar” feltet. 2. Via Netbank til foreningens konto i Sparekassen Danmark Reg.nr: 9070 – Kontonummer: 1631772133 Husk at skrive navn og adresse. 3. Kontant til et medlem af bestyrelsen. PS til nye medlemmer: Send en mail til vores fællespostkasse BNlokalhistorisk@gmail.com, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbreve via mail (ca. et nyhedsbrev pr. måned). Med venlig hilsen Bestyrelsen for Biersted-Nørhalne Lokalhistoriske Forening