PORTRÆT
■
BRUUN RASMUSSEN
01
En samtale med
FREDERIK BRUUN-RASMUSSEN ”Jeg var klar over, at man fra begyndelsen måtte lægge det an i den store stil og på et højt plan, idet man kan begynde en antikvitetshandel i en kælder, man kan rykke op i stueetagen, man kan udvide lokalerne; men et auktionshus må starte i stort format, således at man med det samme slår sit navn fast. Vi havde det lidt som Fritz Jürgensens tegning ”Rid længere bort, Du! Vi er jo et helt Regiment.” Arne Bruun Rasmussen (1973) Af Adam Schnack
D
er er intet at tage fejl af. Siden Arne Bruun Rasmussen den 6. oktober 1948 for første gang slog hammeren i sit eget auktionshus, beliggende på den prominente adresse Bredgade 33 i København, har auktionshuset i taktfast syntaks præsteret at skabe nye standarder for handel med kunst og antikviteter ikke alene i København og Danmark, men også været et forbillede for auktionshuse i hele verden. Arne Bruun Rasmussens ambition om at blive det fortrukne auktionshus i Danmark har stået klart lige fra begyndelsen, og det er på trods af, at han i sine egne erindringer hævder, at ”modesty is my weakness”, hvilket vel i al rimelighed betragtes som en – om end skøn – men ganske underspillet refleksion over livet. Fra Winkel & Magnussen til Auktionshuset Bruun-Rasmussen Arne Bruun Rasmussen begyndte sin karriere i 1929 6 / www.eltoftnielsen.dk
hos den velestimerede kunsthandler Kai Grunth i hans auktionshus Winkel & Magnussen arbejdede han i 18 år, indtil han i 1947 på grund af uoverensstemmelser forlod firmaet. Med hjælp fra sin gode ven landsretssagfører Henry Fischer-Hansen og arkitekt Juul Møller lykkedes det ham at erhverve og projektere den i dag ikoniske ejendom beliggende på Bredgade 33 i København. En bygning, der lige siden har været mødested for alle kunstinteresserede, samlere og handlere – et Sted, hvor kunst reflekteres ind i en magisk tredimensionel verden, bestående af værkets kvalitet, dets effekt og ikke mindst dets økonomiske værdi. I en samtale med Frederik Bruun-Rasmussen beskrev han et auktionshus som en form for kunstbørs. Nogle vil sælge, andre vil købe. Når hammeren først svinges, så er der ingen nåde, ingen rygklap og ingen falsk høflighed. Værket blottes for sine emotionelle dimensioner, alt imens æstetik og kunstoplevelse transformeres til dagsaktuel handelspris. En pris der oven i købet fuldt ud er bestemt af, hvem der sidder i
salen eller ved telefonerne lige præcis dén dag. Det er råt, og det er ikke for sarte sjæle. Og netop det gør det uhyre spændende. Salens intensitet er ubeskrivelig. De fleste kender hinanden. Om ikke andet så af ansigt. Der nikkes og smiles, og hver gang hammeren falder, noteres der ivrigt i notesblokke og auktionskataloger. Alle følger med, mens verdenen omkring dem står stille: Første. Anden. Tredje. Solgt! Engagement, troværdighed og fornyelse Auktionshuset Bruun-Rasmussen, som vi kender det i dag, beror på de oprindelige dyder fra 1948, men der er sket meget siden. Det første generationsskifte fandt sted i 1972, da grundlægger Arne Bruun Rasmussen gav hammeren videre til nutidens ikoniske auktionarius, sin søn Jesper Bruun-Rasmussen. Hvordan fremtiden kommer til at se ud, kan vi kun gisne om. Bag kulisserne er der formodentligt sat en dagsorden, men i respekt og ære for kompagniet holdes kortene tæt til kroppen. En ting er dog sikkert: Auktionshuset er den dag i dag så institutionaliseret